233629 Kort Fortalt juli05.indd - Willis

willis.dk

233629 Kort Fortalt juli05.indd - Willis

KORT

FORTALT

UDGIVET AF WILLIS NR. 16 • JULI 2005 • ÅRGANG 10

International forsikringsmægler

Århus Havn udvider stort, side 2-3

Åbenhed om økonomi og aftaler, side 6-8

Pensionsselskaberne igen i grønt lys, side 9


2

Århus Havn udvider stort

1. oktober er første fase,

udvidelsen af APM terminalen

med 70.000 m 2 klar. I 2007

følger yderligere 230.000 m 2

havneareal og 800 meter kaj.

AAR.HUB satser på containertrafikken.

Godsmængderne forventes at stige markant

i Østersøområdet i de kommende

år. De tre baltiske lande og Polen er

kommet med i EU, og det ventes sammen

med en generelt stigende velstand

at give øget samhandel. Flere havne står

på spring for at få del i omsætningen,

blandt andet Århus Havn med Danmarks

største containerterminal.

Århus Havn vil være et knudepunkt for denne

handel og lancerede i 2004 AAR.HUB

som terminal for feederskibe og har

igangsat sit andet store investeringsprogram

på få år.

500 millioner kroner investeres i en stor

udvidelse af Containerterminal Øst med

300.000 m 2 ved at opfylde et område

mod nordøst, mod Århus Bugten. Den

første del, en udvidelse af den eksisterende

APM terminal med 70.000 m 2 er klar

til brug i oktober i år. I maj 2007 vil

Århus Stevedore Kompagni flytte fra

deres hidtidige bygninger tæt på Århus

bycentrum og ud på et areal på godt

200.000 kvm, hvor virksomheden får ny

terminal og nye bygninger. Udflytningen

indgår i en anden plan for byen, som

skal sikre nye arealer til udvikling af

rekreative områder, boligbyggeri mm. på

de tidligere havnearealer tæt på centrum.

Containerskibene får 800 meter ny kaj at

lægge til i forlængelse af de eksisterende

500 meter kaj ved APM terminalen. Det

betyder, at losse- og lastekapaciteten

øges fra et til fire store containerskibe

samtidigt.

-Udviklingen understøttes ikke bare af

en stigende godsmængde til og fra

Østersøen, men også af interessen for

at flytte gods fra landevej til søtransport,

siger havnedirektør Bjarne Mathiesen,

Århus Havn og tilføjer:

-Vores arbejdsgange og styringsredskaber skal være så dynamiske, at vi kan holde takt

med udviklingen og aktiviteterne, siger havnedirektør Bjarne Mathiesen, Århus Havn.

Partner Arne Erikslev, Willis (th. på forsidebilledet) holder kontakten med Århus Havn.

-Den udvikling forbereder havnen sig på.

Det sker i bevidstheden om, at Hamborg,

Göteborg, Rotterdam, Antwerpen og

Bremerhaven også er interesseret i rollen

som hub på den baltiske sømotorvej. Det

vil sige som omdrejningspunkt for feedertrafik

mellem havnene i Østersøen og de

internationale containerruter. AAR.HUB

har den fordel, at feeder-transporten er

kortere end til de andre storhavne, og

dermed er transportkøbernes omkostninger

lavere.

-De store investeringer og mange nye

aktiviteter stiller krav til vores egen organisation

og til vores rådgivere om fleksibilitet

og evne til at styre udviklingen. Både

i selve byggefasen og senere hen.

-Vores arbejdsgange og styringsredskaber

skal være så dynamiske, at vi kan holde

takt med udviklingen og aktiviteterne.

Første terror-sikrede havn

Risikostyring har en central rolle både på

kort og langt sigt.

150 private virksomheder med omkring

4.000 medarbejdere arbejder på havnens

område foruden de 120 medarbejdere,

som havnen selv har ansat. De mange

aktiviteter og forskellige aktører gør

havnedriften ret kompliceret med hensyn

til styring, ansvar mm.

Den øgede bevidsthed om terrortrusler

har skærpet indsatsen. Århus Havn blev i


2004 som den første i landet risikovurderet

(sårbarhedsvurdering for terror) i henhold

de internationale ISPS-standarder.

-Århus Havn har på flere måder løst

udfordringerne på en forbilledlig måde,

siger forsikringsmægler, partner Arne

Erikslev, Willis og fortsætter:

-Havnen har tidligt lagt et stort arbejde

i risikostyringen og har et godt overblik

over forholdene. De arbejder fremadrettet

og kan fremvise en meget fin skadestatistik,

som selvfølgelig er afspejlet i

præmieniveauet.

I forbindelse med et udbud af forsikringsprogrammet

i 2000 fik Århus Havn en

grundig gennemgang af risici og ansvarsforhold

samt fastlagt en forsikringspolitik,

som blev godkendt i bestyrelsen.

Bestyrelsen tog desuden stilling til fordelingen

mellem selvrisiko, selvforsikring

mm. Forsikringsprogrammet betød også

en kraftig forenkling og bedre overblik,

idet 110 forskellige policer er reduceret

til 10. Forsikringspolitikken vurderes

løbende.

-Skibe lægger til kaj, vi løfter gods, biler

kører ind og ud af området osv. Der er

store værdier og risiko for alvorlige skader

på mennesker, gods og materiel,

siger souschef Henrik Munch Jensen,

Århus Havn. Han har det daglige ansvar

for risikostyring og forsikring.

-Derfor er det vigtigt at afklare grænseflader

mellem de enkelte og i forhold til

hinanden. Det er vigtigt, at det fungerer.

Noget af det første, vi fik gjort, var en

gennemgang af forretningsbetingelser,

kontrakter mm. for at få præciseret alle

Nøglen til øget vækst og aktivitet i AAR.HUB

er 800 meter ny kaj med 14 meters vanddybde,

fire kæmpekraner til håndtering af

containere og en udvidelse af terminalområdet

med 300.000 m 2 svarende til 30

fodboldbaner.

forhold og beskrevet de enkelte parters

ansvar.

-I byggefasen har vi en lille ekstraopgave

med at styre aftaler, ansvar mm. i forhold

til entreprenører og andre involverede.

Erfaringsudveksling

Århus Havn er med i Danske Havne, og

foreningens medlemmer udveksler informationer

om forsikring og risikostyring.

-Når risikostyringen indgår i alle dele af

havnens drift og fremtidsplaner, sikrer

den sig langt bedre. Et eksempel på

strategisk risikostyring er at gennemgå

sine forretningsbetingelser (salgs- og

leveringsbetingelser) og her få afklaret

ansvarsforholdene, sådan som Århus

Havn har gjort det. Nu er Århus Havn og

vi i fællesskab med Danske Havne på vej

til at få udarbejdet fælles forretningsbetingelser

på området. Willis har udarbejdet

et responsum, som arbejdet

tager udgangspunkt i. En sådan indsats

løfter niveauet helt generelt, påpeger

Arne Erikslev, Willis.

MULTITERMINAL

Østhavnsvej

ÅRHUS HAVN

Containerterminal Øst

OLIEHAVN

TANKSKIBSKAJ

Tongavej

VESTRE BØLGEBRYDER

Østhavnsvej

Ro/Ro rampe

BULK TERMINAL

E MOLEARM

VESTRE TVÆRMOLE

Og slutter Bjarne Mathiesen:

-Havnene er i samme situation, og vi er

ikke så mange, så vi synes, det er vigtigt,

at vi udveksler informationer og hjælper

de andre havne, hvor vi kan. Århus Havn

var blandt de første til at arbejde professionelt

med risikostyring, og de erfaringer

og metoder bidrager vi gerne med.

Århus Havn omsatte sidste år

500.000 containerenheder, TEU svarende

til en markedsandel på 63 pct.

af den samlede containeromsætning i

danske havne. Også havnens stykgods

og bulktrafik er steget støt, så

omsætningen satte rekord i 2004

med i alt 10,5 millioner tons gods.

Cirka 8.000 skibe anløber Århus Havn

årligt.

Ny 800 m kaj

Ny terminal

Færdig maj 2007

Århus Stevedore Komp.

Fremtidigt Logistik

og servicecenter

500 m kaj

Containere

Vanddybde 14 m

Fremtidigt

terminalområde

Ro/Ro rampe

Udvidelse af

APM Terminalen

Maersk

Logistics

Østhavnsvej

APM Terminals

Kølecoontainere

Pre Trip Inspektion

N

0 250 m

C Magistratens 2. afd.

Informatikafdelingen

Februar 2005

Målforhold 1:11428

3


4

Tryg og Willis i nyt

samarbejde om

kundeløsninger

Ny samarbejdsmodel betyder

bedre kundeservice for de

16.000 idrætsforeninger

under DGI og DIF. Tryg peger

på, at modellen kan anvendes

flere steder.

De tusindvis af frivillige og ansatte

idrætsledere i DIF og DGI er de næste

fem år godt dækket ind over for arbejdsskade,

ansvar og rejse i forbindelse med

deres aktiviteter gennem en ny forsikringsaftale.

Aftalens fundament er et sæt kollektive

forsikringer, som alle specialforbund,

amtsforeninger og lokale foreninger er

omfattet af. De enkelte forbund og foreninger

kan dernæst tilvælge forsikringer,

som dækker løsøre, bygning, idrætsulykke,

drifttab, transport, motor og bestyrelsesansvar.

Som noget nyt er der som en del

af det samlede koncept udviklet en særlig

dækning for psykologisk krisehjælp,

samt en mulighed for et sikkerhedscheck

af den enkelte forening og nogle sikkerhedspakker.

De to hovedforbund, Danske Gymnastik

og Idrætsforeninger, DGI og Danmarks

Idræts-Forbund, DIF har med Willis som

rådgiver gennemført et udbud af forsikringerne.

De opnår flere fordele ved at

-Vi forener vores respektive styrker i samarbejdet mellem Willis og Tryg. Mæglerne

er dygtige til at rådgive. Omvendt er vi bedst til den direkte betjening af de lokale

foreninger, påpeger Trygs koncerndirektør Peter Falkenham (th.) og mæglerdirektør

Martin Hay Schmidt (tv.). Her sammen med forsikringsmægler Jørgen Kjærulf, Willis.

DGI er hovedorganisation for 23

amtsforeninger og 5.000 lokale foreninger,

der tæller 1,3 millioner

idrætsudøvere. DIF har 57 specialforbund,

der repræsenterer 11.000

idrætsforeninger og 1,6 millioner

medlemmer.

stå sammen. Den kollektive løsning betyder

en relativt lavere pris for de enkelte

forbund og foreninger, og mægleren er

med til at skræddersy løsningen og sikre

idrætslederne bedst muligt.

-Tryg tilbød den bedste løsning, siger forsikringsmægler,

partner Jørgen Kjærulf,

Willis og fortsætter:

-Med Tryg får idrætsforeningerne en

bedre lokal service, og Tryg har udviklet

nogle interessante tryghedsskabende

ydelser som psykologisk krisehjælp, der

p.t. ydes som en del af den samlede forsikringsløsning

til berørte i tilfælde af

ulykke mv. Desuden sikkerhedseftersyn

og sikkerhedspakker med kurser i førstehjælp

i samarbejde med Falck, som jeg

tror er en god støtte i arbejdet med at

reducere såvel antallet som konsekvenserne

af idrætsskader i foreningerne. Det

er vigtigt at være bevidst om værdien af

at forebygge skader, og Tryg viser vilje og

evne til det.

Tryg har uddannet 12 idrætsassurandører

og 1 industribetjener, der i samarbejde

med Willis vil rådgive foreninger og

forbund om konkrete sikringstiltag og

forsikringsbehov, eksempelvis for bygninger

og udstyr.

Mæglernes plads i værdikæden

-Det kræver et stort serviceapparat at

komme ud til alle de lokale idrætsklubber

og foreninger, påpeger koncerndirektør

med ansvar for industriforsikring Peter

Falkenham, Tryg og fortsætter:

-Mæglerne har en berettiget plads i værdikæden.

De er dygtige til at rådgive DIF


og DGI. Omvendt er vi bedst til den

direkte betjening af de enkelte foreninger

i ordningen, det vil sige tegning,

skadebehandling og rådgiving om sikring

og forebyggelse.

-De to styrker har vi forenet gennem den

nye samarbejdskonstruktion mellem Willis

og Tryg, og jeg tror, den arbejdsdeling

er en model, vi kan anvende i andre sammenhænge.

Willis kan som uvildig rådgiver

hjælpe med at løse de overordnede

problemstillinger og fastlægge rammerne.

Vores assurandører er placeret lokalt i

Trygs fem regioner og kan bedre komme

ud til de enkelte kunder.

Fordel for kunden

-I mæglerbetjente aftaler er det normalt

mægleren, der står for den direkte service

over for kunden. Det gør vi anderledes

her, hvor vi sammen har skabt en

innovativ løsning, der bringer både mæglerens

og forsikringsselskabets stærke

sider specielt på serviceringen i spil, siger

mæglerdirektør Martin Hay Schmidt, Tryg

og fortsætter:

-Samarbejdet er delt på tre niveauer. Det

overordnede niveau med de fælles kollektive

forsikringer er fastlagt af Willis,

og DGI og DIF betjenes af Willis via Trygs

mæglerafdeling. Næste trin, de større

forbund og amtsforeninger betjener vi

sammen. Tredje niveau, de lokale idrætsklubber

er Trygs ansvar og betjenes via

idrætsassurandørerne.

-Kombinationen af mæglers viden og

indsigt gennem mange års arbejde med

idrætten i Danmark og Trygs lokale nærkontakt

til de mindre foreninger og klubber

er til kundens fordel og er blevet

godt modtaget.

-Mæglerne har ikke et apparat og vil ikke

kunne servicere kunderne så godt lokalt,

som vi kan med vores netværk, understreger

Martin Hay Schmidt og tilføjer:

-Vi tror desuden, at samarbejdet betyder,

at en større andel end ellers af de i alt

16.000 foreninger går med i ordningen,

og vi kan i tillæg sælge forskellige tillægsydelser.

-Slutfacit er bedre service til kunderne og

mere omsætning til Tryg.

-Derfor er modellen interessant også for

et fremtidigt samarbejde mellem Willis

og Tryg på andre ordninger og kunder.

Uafhængig

Willis understreger, at samarbejdet med

Tryg ikke ændrer ved Willis’ uafhængighed

af forsikringsselskabet.

Willis er DGI og DIF’s partner og indgår

aftalen på deres vegne, og forsikringsselskaberne

vil også fremover skulle konkurrere

om at få en aftale om at levere de

ydelser, kunden har behov for.

Mæglerens uafhængighed af de enkelte

selskaber er et af de grundlæggende

principper i lov om forsikringsformidling

(mæglerloven).

5


6

Første mægler med fuld

åbenhed om økonomi

og aftaler

4. juli gælder Willis’ åbenhedsprincipper

for alle gruppens

kontorer. Meget har dog

længe været praksis for Willis

i Danmark.

Der er symbolik i valget af 4. juli som

skæringsdato for Willis International

Remuneration Disclosure Principles.

Willis skaber som den første og eneste

af de store mæglere fuld åbenhed om

aflønning, herunder provisioner i forbindelse

med opgaver for kunder.

4. juli 1776 var en skelsættende dag.

USA deklarerede sin uafhængighed, og

den ændrede verden. 4. juli er derfor en

meget symbolsk dag og sender en masse

signaler om, at Willis vil sætte en ny

standard for åbenhed i mæglerbranchen

med sin deklaration om Remuneration

Disclosure Principles.

-Åbenhed vinder frem i alle sammenhænge,

og det er i bedre overensstem-

melse med vores opgave og relation til

kunden at have åbenhed om aflønning

og det arbejde, vi udfører, siger adm.

direktør Lars Gundorph.

-I dag vil mangel på åbenhed føre til

mistillid og mindre tro på vores uafhængighed

af forsikringsselskaberne. Man

kan tilføje, at som mæglere har vi faktisk

længe arbejdet for gennemsigtighed og

åbenhed, fordi det understreger mæglerens

uafhængighed og frihed i forhold

til forsikringsselskaberne.

-Gennemsigtighed er ikke nyt for os i

Danmark. Vi har længe haft åbenhed og

klare aftaler med kunderne om ydelser

og betaling herfor.

Klare aftaler

-Vi forventer på sigt at vinde flere kunder

og mere forretning ved at have tydelige

aftaler og dermed bedre gennemsigtighed.

Kunden vil klart og tydeligt vide,

hvad han betaler, og hvilken værdi vi

skaber. Willis’ rådgivere skaber stor værdi

for virksomhederne og institutionerne,

og den nye modulopbyggede samarbejdsaftale

giver klarhed.

Vi er vant til at skabe

værdi. Nu skal vi også

huske at fortælle

kunden om det.

-Kunden kender på den måde prisen på

de ydelser, han ønsker, og hver ydelse vil

have en pris.

Remuneration Disclosure Principles

kræver, at Willis selv informerer kunden

om alle indtægter, også indtægter i

andre dele af Willis, aflønning af andre

samarbejdspartnere mm.

-Vi giver oplysninger om satser mm.

allerede ved første møde med kunden.

De konkrete beløb vil vi oplyse om på

forskellige tidspunkter i samarbejdsforløbet

blandt andet ved fornyelse, forhøjelse,

i udbudssituationen og naturligvis

i samarbejdsaftaler med nye kunder,

siger Lars Gundorph og tilføjer:

-Ændres provisionssatsen eller andre

betalinger undervejs i aftaleforløbet,

skal kunden ligeledes informeres med

det samme.

-Omvendt er det også en udfordring for

os. Vi er vant til at skabe værdi. Nu skal

vi også huske at fortælle kunden om det.

-Derfor satser vi på øget intern uddannelse

samt konstant fornyelse og udvikling

hos den enkelte og hos Willis.


BERLINGSKE TIDENDE GRAFIK / POUL MALLING

Alle omkostninger skal frem

Finanstilsynet ventes at tage

fat om pensionsselskaberne

for at få gennemsigtighed.

Angreb på mæglernes uvildighed fra

enkelte forsikrings- og pensionsselskaber

har resulteret i en undersøgelse fra Finanstilsynet.

Finanstilsynet har i forårets løb

været i dialog med Forsikring og Pension

og med Forsikringsmæglerforeningen,

FMF for at fastlægge et sæt regler for

åbenheden om betaling og aftaler mellem

kunde og mægler.

Denne dialog fører frem til, at økonomi-

og erhvervsministeren i august fremlægger

et forslag til ændring af lov om

forsikringsformidling med disse nye

principper, og dermed vil åbenheden

på mæglersiden være fuldkommen.

Men situationen i dag er imidlertid, at

åbenheden ikke gælder på selskabssiden.

Det forventes derfor, at Finanstilsynet vender

blikket mod den praksis, der er udviklet

i forsikrings- og pensionsselskaberne.

-Willis er enig i åbenhedsprincippet. Vi

har længe i vores aftaler med kunderne

dokumenteret betaling og arbejdsindsats.

De nye regler har vi ingen problemer

med at leve op til, fastslår adm. direktør

Lars Gundorph og fortsætter:

-Nu har Berlingske Tidende i flere artikler

sat fokus på omkostninger og ekstraindtægter,

som pensionsselskaberne ikke

oplyser kunderne om. Det er positivt, at

disse tal kommer frem, så kunden kender

de reelle omkostninger.

-Åbenheden skal gælde hele vejen rundt.

-Det er i kundens interesse, at der er

fokus på alle omkostninger, både de

direkte og indirekte. Både fordi frit

pensionsvalg forudsætter gennemsigtighed

og viden, så valget sker på basis af

reel information. Og fordi information

skaber konkurrence. Skjulte omkostninger

er en sovepude for selskaberne.

Der hviler ikke et pres på at gøre det

bedst muligt for kunden, når de kan

skrive en regning ud, som ingen kender

størrelsen på.

-Jeg har også noteret mig, at F&P’s direktør

Per Bremer Rasmussen har indrømmet,

at der er problemer med gennemsigtigheden

i pensionsselskaberne, og at

den skal forbedres.

Administrationsomkostningerne

tre gange større

En typisk pensionskunde, Søren Sørensen

som Berlingske Tidende (Business 17. juni

2005) har beskrevet, må af med 3 gange

mere til administration, end pensionsselskabet

Danica oplyser på papiret i den

”.. selskaberne

snyder på vægten:

Det afkast, der

optræder på

pensionsoversigten

er på forhånd blevet

reduceret med nogle

omkostninger, som

selskaberne tilsyneladende

ikke tør

bringe frem i lyset.”

Lederartikel af erhvervsredaktør

Finn Mortensen,

Berlingske Business,

18. juni 2005

årlige pensionsoversigt, der sendes til

kunden.

Danica tager 7.000 kr. i skjulte og ikke

skjulte administrationsomkostninger. I

pensionsoversigten oplyser Danica, at

omkostningen er 1.800 kr..

De 7.000 kr. svarer til, at hele 15 procent

af årets investeringsafkast i 2004 gik til

at betale forskellige omkostninger og

driftsherretillæg.

Søren Sørensen har i eksemplet et depot

på 400.000 kr. og betaler 40.000 kr. ind

i årets løb. 2004 var et godt år, og depotet

kastede 46.420 kr. af sig. Samlet har

han 486.420 kr. ved årets udgang før

omkostningerne. Men på pensionsoversigten

vil der stå kun 458.000 kr.

Toppen af isbjerget

Af de 28.420 kr. går knap 5.900 kr. til

skat og synlige omkostninger. Resten er

skjulte omkostninger og hensættelser.

Økonomi- og erhvervsministeren har kun

skabt åbenhed om den mindste del, nemlig

de officielle omkostninger på 1.800 kr.

i Søren Sørensens tilfælde. Halvdelen heraf,

900 kr. går til mægleren.

Åbenheden gælder endnu ikke de mere

end ti gange så meget, 22.528 kroner,

som pensionsselskabet beregner sig.

7


8

Nedfælder etiske regler

Med Client Bill of Rights sender

Willis et klart signal om

åbenhed og redelighed i samarbejdet

med kunderne.

Willis har ikke selv været indblandet i forsikringsskandalerne

i USA, men afsløringerne

af blandt andet udbudsrunder,

hvor forsikringsselskabernes tilbud var

aftalt, returkommission mm., har ramt

hele mæglerbranchen og de store forsikringsselskaber.

Det er baggrunden for, at Willis nu har

nedskrevet Client Bill of Rights – et sæt

forretningsprincipper. Her forpligter Willis

sig til at overholde den højeste etiske for-

3.000 risk managers kårer

Willis

Risk manager eller direktøren i mere end

3.000 virksomheder har kåret Willis som

bedste mægler i Europa 2005.

De 3.000 risk managers og direktører

kommer fra 12 lande – Belgien, Danmark,

Frankrig, Holland, Italien, Norge,

Portugal, Sverige, Schweiz, Spanien,

Storbritannien og Tyskland. De er blevet

interviewet af et analyseinstitut og har

først skullet nævne, hvilken mægler/

mæglere de anvender, og derefter give

en karakter på en 10-skala for mæglerens

service målt på nogle konkrete

parametre.

Bladet StrategicRISK, der udgives af AIR-

MIC, Den britiske Association of Risk and

Insurance Managers står bag kåringen.

-At Willis modtager denne ærefulde pris

fra forsikrings- og risk managers i Europa

er en klar understregning af vores høje

niveau med hensyn til kundeservice og

fokusering på kundens behov, siger Joe

Plumeri, chairman og CEO for Willis

Group, og tilføjer:

retningsstandard og som ”kundens

mand” skabe værdi for kunden.

-Det er vigtigt at kommunikere, hvad

kunderne skal forvente af os, og hvilke

etiske og forretningsmæssige værdier der

ligger til grund for det arbejde, vi udfører,

siger adm. direktør Lars Gundorph,

Willis og fortsætter:

-Og det kan nok ikke gentages for tit.

Både for vores egen skyld og for kundens

skyld.

-Client Bill of Rights er på 10 punkter,

som blandt andet fastslår, at vi skal bruge

al vores indsigt og arbejde metodisk

efter best practise-metoder, udfra hvad

der tjener kundens interesser. Det er hjørnestenen

i den værdi, Willis skaber for

kunden.

Bedste mægler i Europa

-Det bekræfter ligeledes, at vores fokus

på at være ”Kundens mand” adskiller

Willis fra andre mæglervirksomheder på

markedet.

-Vi kan også med sikkerhed sige, at der

ikke findes nogen, der er bedre til professionelt

at vurdere indsatsen end kunderne.

”Hvad er dit engagement, hvilket

serviceniveau yder du, sælger du produkter

eller leverer du skræddersyede, sammenhængende

løsninger?” Det er en

glæde, at kunderne anerkender vores

indsats og har tildelt os denne pris.

Willis har i dag mere end 300 kontorer

i mere end 100 lande. De 15.800 medarbejdere

hjælper kunder i private og

offentlige virksomheder og institutioner

i godt 180 lande med professionel

rådgivning om forsikring, genforsikring,

Risk Management, finansiering, HR og

aktuar.

Willis modtog i maj i London det synlige

bevis på titlen 2005 European Commercial

Broker of the Year, som uddeles af

bladet StrategicRISK.


Pensions-

selskaberne

igen i grønt lys

To år med store afkast betyder,

at pensionsselskabernes

krise er udsat. Men rentegarantien

på 4,5 pct. kan ikke

holde på langt sigt.

Advarselslamperne blinker ikke som for

to år siden. I Willis’ nye analyse af pensionsmarkedet

2004 er alle selskaber

på dansk grund igen i grønt lys. Generelt

er 2004 gået godt for selskaberne og

dermed for deres kunder.

Afkastet i gennemsnitsrentemiljøet lå

på 8,8 procent mod 3,9 procent i årene

2000-2003 med en spredning fra 7,4 i

Skandia til 11,6 procent i AP. Brugen af

finansielle instrumenter er udbredt, og

det koster, men giver en garanti for

afkast i årene frem.

Driftsherretillægget udgør i snit 0,5 procent

med 0,86 procent i det dyreste

selskab, Danica.

-Mest markant ændret er situationen for

PFA. PFA er gennem krisen og ”fit for

Willis’ markedsrapport 2005

Willis udgiver årligt en analyse af

udviklingen på pensionsmarkedet,

de enkelte pensionsselskaber og

deres produkter.

Analysen ser med kundens øjne på

selskabernes produkter, afkast og

finansielle styrke, og giver et tværgående

billede af branchen. Kunder

hos Willis får den i forbindelse

med den detaljerede årsrapport

om sit egen pensionsordning.

Andre interesserede kan kontakte

Kim Sejer, Willis.

fight” ud fra en finansiel synsvinkel, siger

underdirektør Kim Sejer, Willis og tilføjer:

-PFA har haft et nødvendigt fokus på

genopretning de seneste to-tre år, og det

har så sat dem noget tilbage, hvad angår

udvikling af nye produkter i forhold til

konkurrenterne og det, kunderne efterspørger.

Meldingerne fra PFA tyder dog

på, at produktudviklingen nu har øget

fokus.

Rentegarantien fortsat et problem

Presset på pensionsselskabernes rentegaranti

er blevet mindre, men de grundlæggende

strukturelle problemer i garantisystemet

eksisterer fortsat.*

Rentegaranti er uløseligt forbundet med

en høj andel af midlerne placeret i obligationer

og en ufleksibel investeringsstrategi.

Rentefaldet har givet store kursgevinster

på obligationerne, og på kort sigt

har selskaberne et afkast, der gør det

muligt at opfylde 4,5 procent-garantien.

Men afkastet kan og vil ikke ligge på det

høje niveau i fremtiden, og her vil garantiproblemet

igen trænge sig på.

-Kunderne og selskaberne er bedst

tjent ved helt at afskaffe rentegarantien,

siger Kim Sejer og fortsætter: Pensionsselskaberne

er tvunget til at investere

defensivt med mindre vægt på aktier.

Historisk set har aktier givet et højere

afkast, og kundernes formue forrentes

dermed bedre.

Unit Link omkostninger falder

-Flere og flere er opmærksomme på

potentialet ved aktierne og vælger at

spare op i Unit Link/markedsrenteprodukter.

Det har i årets løb ført til introduktion

af nye forvaltede produkter og en stigende

konkurrence på omkostningerne ved

at administrere ordningerne.

-PFA og AP positionerer sig med nye kundevenlige

tiltag. De har besluttet fra og

med 2004 at kanalisere driftsherretillæg

og anvisningsprovisioner, de såkaldte kick

backs fra investeringsforeninger, tilbage

til kunderne. Det betyder, at kunderne

får et større afkast.

Fondsforvaltere og andre betaler provisioner

til pensionsselskaberne som tak, for

at de placerer opsparerens penge i deres

fonde. I en årrække har pensionsselskaberne

beholdt provisionen, men AP og

PFA har nu meddelt, at de betragter provisionen

som kundens penge og kanaliserer

dem tilbage fra og med 2004.

Nye forvaltede produkter

-De nye forvaltede produkter er baseret

på investorprofiler og grader af risikovillighed.

Forvaltningen betyder, at den

enkelte ikke skal bruge tid på at udvælge

fonde og holde et vågent øje med udviklingen.

Det, som tidligere har fået mange

til at fravælge Unit Link. De nye produkter

forener således det gamle systems

enkelthed med det markedsbaserede

afkast.

Analysen viser, at PensionPlanner fortsat

er et af de bedste forvaltede produkter

med højt, stabilt afkast, lave omkostninger

og flere valgmuligheder, så den

enkelte kan optimere ud fra personlige

forhold og risikoprofil. PensionPlanner

administreres af Alfred Berg og ABN

AMRO Bank og er nu tilknytttet de fleste

pensionsselskaber.

*Rentegarantiens strukturelle problem og alternativer er beskrevet i Kort Fortalt, februar 2004, side 10-11.

9


10

Kræver bedre indbrudssikring i

virksomheder og institutioner

Er der IT, radio/TV, video og

fotoudstyr for over 150.000

kroner i virksomheden, stiller

forsikringsselskaberne krav om

bedre sikring af døre, vinduer

mm. samt AIA-alarm. Ellers

ingen erstatning.

Forsikringsselskaberne skærper kravene

til aflåsning af døre, vinduer, porte mm.

samt til den elektroniske overvågning i

alle virksomheder, institutioner og foreninger.

De nye krav træder i kraft for alle forsikringspolicer,

der omtegnes eller nytegnes

efter 1. juli i år. Senest 1. januar 2007

gælder kravene alle forsikrede.

-Der er i dag så meget elektronisk udstyr

i virksomhederne – og indbrudstyvene

går målrettet efter det – at forsikringsselskaberne

nu kræver bedre sikring overalt,

siger sikringsrådgiver Tom Laursen, Willis

Security Management og fortsætter:

-Samtidig skærpes følgerne af ikke at

have sikringen i orden. Tidligere kunne

du risikere en reduktion i erstatningen

efter et tyveri, hvis sikringen af bygningen

eller AV-rummet ikke var i orden.

Nu risikerer du at få nul kroner.

-Det er vigtigt, at virksomheden selv er

opmærksom på, hvilket sikringsniveau

der gælder. Det gældende sikringsniveau

vil stå i forsikringspolicen, og man kan

tjekke med Willis eller sit forsikringsselskab,

hvad der kræves af sikring og overvågning.

Desuden er det afgørende at

få gennemgået sikringsinstallationerne

og installationserklæring på både den

mekaniske sikring og den elektroniske

overvågning. Installatører godkendt af

Forsikring & Pension har pligt til på forlangende

at udstede en installationserklæring

i forbindelse med installation af

sikringsanlæg.

-Sikringsniveauet bestemmes af omfanget

af udstyr på stedet. Er der for mere

end 400.000 kroner, og det kan der

hurtigt være, er vi helt oppe på sikringsniveau

30, som blandt andet betyder to

udvendige låse på døre, den ene i blå

klasse (i F&P´s klassificering af sikringsudstyr,

red.), vinduer skal have mindst

to lukkebeslag, elektronisk overvågning

med følere på døre og vinduer samt

overførsel af alarmsignal til en døgnbemandet

og af rigspolitichefen godkendt

kontrolcentral.

Sørg for at få erklæringen

Selskaberne kommer ikke og tjekker på

forhånd, men ved indbrud vil de kræve

installationserklæringer fra en installatør,

for at se om kravene er opfyldt.

-Vi ved ikke, hvordan de enkelte forsikringsselskaber

i praksis vil fortolke de nye

krav, men vi vil opfordre virksomhederne

til at tjekke, hvilket sikringsniveau de er

omfattet af.

-Det gøres ved at spørge forsikringsselskabet

og sammenholde med egne lister

over IT mm. Dernæst få gennemgået

døre, vinduer, elektronisk overvågning

-Det er yderst vigtigt at få papir fra

alarmfirma og låsesmed på, at

sikkerhedsniveauets krav er opfyldt,

siger Tom Laursen, Willis.

mm., om sikringskravene er opfyldt, og

få alarmfirmaet og installatøren af mekanisk

sikring, for eksempel låsesmeden til

at skrive en installationserklæring, når

eventuelle mangler er opfyldt. De kan

som de eneste skrive den vigtige installationserklæring.

Vagtens reaktionstid et problem

-Der er også strammet op på vagtselskabets

reaktionstid efter en alarm, men

det krav kan skabe problemer for virksomhederne.

Det er reelt umuligt for

den enkelte virksomhed at få sikkerhed

for, at vagten er fremme inden for de

krævede 35, 30 eller 25 minutter.

-Hvis du beder vagten dokumentere sine

reaktionstider, får du i bedste fald et gennemsnitstal,

og tiderne kan være svære

at opfylde, både på grund af lange køreafstande

på landet og trafiklys i byerne.

Vagterne og i øvrigt også virksomhedens

egne ansatte skal jo overholde Færdselsloven.

De enkelte sikringsniveauer og krav

ses på forsikringsorganisationen

Forsikring & Pensions hjemmeside:

www.forsikringenshus.dk/Sikring/

Tyveri.aspx


London calling Kilde:

Grænsen rykker ned ad for,

hvornår det kan betale sig

at gå på det internationale

forsikringsmarked. Også

Dansk Industri opfordrer

virksomhederne til at søge

til bl.a. London.

Det internationale forsikringsmarked

byder på en lang række fordele sammenlignet

med de traditionelle danske

forsikringsselskaber.

Således vil en række kunder opleve et

markant ”blødere” marked end det

danske, kapaciteterne er større og flere

selskaber konkurrerer om at byde.

Andre vigtige elementer er forsikringsselskabernes

finansielle rating, hvor der på

det internationale marked er langt flere

udbydere, som er meget stærkt finansielt

konsoliderede, samt produktudbuddet.

Inden for så godt som alle produkttyper

er de internationale forsikringsselskaber

de mest innovative og blandt de første

til at udbyde nye og typisk bredere dækkende

forsikringsbetingelser.

-Når der sker ændringer i raterne på

London-markedet, går der en vis tid, før

reaktionen kommer på det danske

marked, fastslår forsikringsmægler John

Kristiansen, Willis og fortsætter:

-Det danske marked er mindre, og i øjeblikket

er markedet i London markant

blødere, det vil sige meget konkurrencebetonet,

og raterne er faldende. Det har

gjort det mere attraktivt for danske virksomheder

at forsikre sig internationalt.

Det gælder både private og offentlige

virksomheder.

Grænse på 3-5 millioner

-Vi opnår meget gode resultater for vores

kunder ved at afsøge dels markedet i

London og dels via samarbejde med

internationale forsikringsgivere, som også

er repræsenterede i Skandinavien, siger

underdirektør Erik Qvist, Willis og fortsætter:

-I dag er det internationale marked relevant

for de mange virksomheder med et

forsikringsbudget på 3-5 millioner kroner

excl. arbejdsskade. Det vil sige for Top

3-400. Tidligere lå grænsen for, hvornår

det var interessant at gå til alternative

selskaber end de rent danske på et forsikringsbudget

på 5-10 millioner kroner.

-De danske forsikringsselskaber har de

seneste år skærpet vilkår og sikringskrav,

og raterne har indtil nytår været stigende.

Når raterne begynder at gå den

anden vej internationalt, går der som

regel forholdsvis lang tid, inden de danske

selskaber følger med. Retfærdigvis

Flere danske virksomheder kan med fordel

gå til Lloyds of London. Og det er ikke

vanskeligt. Den væsentligste forskel er, at

udbudsmaterialet skal afleveres på engelsk.

Børsen 25. april 2005

har denne tendens dog historisk også

været gældende når raterne som helhed

har været stigende.

-Jeg forudser, at interessen for Londonmarkedet

er i fortsat stigning. De danske

selskaber vil formentlig miste markedsandele,

fordi dansk erhvervsliv bliver mere

internationalt. I nogle tilfælde efterspørger

vi specielle løsninger eller produkttyper,

som danske selskaber ikke er specialister

i. De danske forsikringsselskabers

internationale netværk er heller ikke altid

gode nok. Dette har stor betydning når

der skal udstedes lokalpolicer til datterselskaber

og filialer i udlandet.

-Situationen i dag er, som Dansk Industri

påpeger, at det faktisk er påfaldende, så

lille en andel der er placeret i udlandet.

Ikke svært

Det internationale marked er i dag så

velfungerende, at det ikke er mærkbart

vanskeligere at være forsikret i London

end i Danmark.

-Udbudsmaterialet skal afleveres på

engelsk, det er den væsentligste forskel.

Forarbejdet med at dokumentere og

beskrive er det samme. Dog skal man

naturligvis være opmærksom på, at skadebehandlingen

i nogle tilfælde håndteres

anderledes på London-markedet end

i Danmark. Her er vor lange erfaring og

eget internationale netværk af stor

betydning, slutter Erik Qvist.

11


12

Due Diligence flytter millioner

I de afgørende forhandlinger

kan risikorapporten ændre

købsprisen med et flercifret

millionbeløb.

De to forhandlingsgrupper har kørt på i

uger og en afgørelse nærmer sig. Men til

brug for den endelige beslutning samt

prisfastsættelse er der brug for Due Diligence

også på forsikringsområdet. På

bordet ligger risikorapporten med en

række grønne og enkelte røde lys.

Opkøbsemnets skadehistorik er på enkelte

punkter ikke helt god, der er usikkerhed

om en pensionsforpligtigelse, og en

ansvarssag vedrørende et lokalt datterselskab

er dukket op. Det kan komme til at

koste højere forsikringspræmier og en

mulig erstatning. Det er også vanskeligt

at overskue effekten på virksomhedens

omdømme.

Løsningen af disse spørgsmål er afgørende

for, om det vil briste eller bære. Usikkerhed

vil koste, omvendt kan rapporten

dokumentere præcist, hvor stort problemet

er. Disse og andre løse ender kan nu

samles op, og aftalen falder på plads. Tilbage

står kun at sende fondsbørsmeddelelsen

ud.

-Virksomhedens værdi kalkuleres direkte

på blandt andet vores Due Diligence analyse.

Vores analyse af skadehistorik, såvel

forsikrede som uforsikrede, risikofaktorer,

præmier og vilkår, giver et godt overblik

og oplæg til beslutningerne. Grønne lys

kan betyde, at køber føler sig i stand til

at hæve sit bud i en budrunde. Røde lys

kan i værste fald føre til, at købsforhandlingerne

afbrydes, og køber trækker sig,

siger forsikringmægler, partner Johan

Ellemann, Willis og fortsætter:

-Rapporten er ekstremt meget værd for

køber.

Flere løsninger

-Røde lys åbner flere forhandlingsmuligheder.

Risikoen kan beregnes, budpris

nedsættes, eller den kan isoleres, og det

sælgende selskab må stille garanti, som

dækker, hvis latent skade effektueres,

understreger Johan Ellemann.

Det er for potentiel køber, at Willis udarbejder

risikorapporten, og det foregår

med samme diskretion og fortrolighed,

som advokater, revisorer, bankfolk m.fl.

arbejder under.

-Tidligere påtog advokat eller revisor sig

især ved mindre opkøb at afdække de

forsikringsmæssige risici, men i dag er

det næsten altid forsikringsmæglere. Det

er en alt for væsentlig opgave at overlade

til ikke-specialister.

Mere grundig

Processen er overordnet den samme som

anvendes til en almindelig risikoanalyse,

men mere grundig, da man ikke på forhånd

har viden om tidligere skader, risikoprofil

mm. Disse skal findes, og sælger

fremlægger det materiale, der udbedes.

Ligeledes skal køber have en rapportering

på, hvordan risikoen kan afdækkes efter

et køb, herunder forsikringsafdækning

og egenrisiko samt beskrivelse af forholdsregler,

der skal tages for at minimere

skader i fremtiden.

Sammenlignet med de store beløb, der

bruges på rådgivere i købsprocessen, er

det et lille beløb, der går til Willis, normalt

et timebaseret konsulenthonorar.

En større sag kan tage 80-100 timer og

koster 180.000-250.000 kroner.

Willis’ kompetence inden for Due Diligence

er koordineret på skandinavisk

plan med kontoret i Stockholm som

leder. Johan Ellemann er en blandt flere

danske eksperter.

-Risikoen kan beregnes, budpris ned-

sættes, eller den kan isoleres, og det

sælgende selskab må stille garanti,

siger forsikringmægler, partner Johan

Ellemann, Willis.


HR-guru:

Brug virksomhedens

værdisæt til at løfte HR

Virksomhedens værdisæt er

nøglen til at få nye initiativer

igennem i ledelsen.

-Når HR-chefer har haft svært ved at få

direktionens tilslutning eller blot få lydhørhed

til at indføre for eksempel benefit-programmer,

tror jeg, det skyldes, at forslagene

står alene, siger den engelske HR-guru

Chris Matchan.

Hans undersøgelser viser, at ADSL, bil, avis,

fitness-center og mange andre goder

betalt af arbejdsgiver ofte deles ud, uden

at arbejdsgiver gør sig tilstrækkeligt klart,

hvorfor medarbejderne skal have netop

disse goder. Arbejdsgiver opnår derfor ikke

en effekt, der står mål med udgiften.

-Goderne er ikke noget i sig selv. Men de

kan blive et middel til at opnå nogle mål.

Det kræver, at virksomheden starter med

at spørge: ”Hvad står vi for, hvilke værdier

og holdninger bygger vores virksomhed

på, og hvad vil fremme opnåelsen

af vores forretningsmæssige mål?”. Dernæst

skal de se løn og goder som en

samlet pakke, et ”total reward system”,

siger Chris Matchan og fortsætter:

-Hvis virksomheden eksempelvis har kundeorientering

og service som en del af sin

strategi og sit værdigrundlag, skal lønsystemet

og andre praktiske forhold tilskynde

den type adfærd, og den skal måle på

adfærden og sluttelig belønne den rette

adfærd.

Mål og goder

HR-chefen kan lettere komme igennem med

sine ideer ved at gribe sagen anderledes an.

Chris Matchan

40 ledende HR-folk deltog i Willis

konference med den britiske HR-guru,

Chris Matchan, der er tilknyttet Henley

Management College og virksomhedskonsulent.

Chris Mathan peger på, at virksomhederne

skal være mere bevidste

om at skabe sammenhæng mellem

virksomhedens værdigrundlag og

opbygningen af aflønningssystemet,

herunder goderne i lønpakken.

-Medarbejderne skal se løn og goder som en samlet pakke, et ”total reward system”,

siger HR-guruen Chris Matchan. I baggrunden Lotte Fløe Marshall, Willis.

-Det væsentlige er, at der er sammenhæng

mellem goderne, virksomhedens værdisæt

samt forretningsmæssige mål, så vend processen

om. Tag afsæt i værdier og mål,

som direktionen allerede har tilsluttet sig

og forpligtet sig til, og find frem til, hvilke

incitamenter der fremmer dem.

Han refererer til en række best practisecases,

hvor effekten er, at medarbejderne

ikke bare ser på lønnen, men på løn og

goder som et samlet hele. Og det er

lettere at få alle lag i virksomheden til

at arbejde for at virkeliggøre målene.

Belønne individuel indsats

Chris Matchan peger på, at man kan gå

et skridt videre ved at knytte indsats og

belønning direkte sammen i mange flere

dele af virksomheden. På individ- eller

gruppeplan. Sammenhængen mellem

belønning og indsats skaber ”drive” og

motivation. Kundetilfredshed kan eksempelvis

indgå som en lønandel hos mange

- fra telefonreceptionist til sælgere. Og jo

længere succeskriterierne er brudt ned,

desto bedre for motivationen.

-Chris Matchan vil have os til at ændre på

den måde, vi er vant til at tænke i Danmark,

siger underdirektør Hans Otto Koch,

Willis og fortsætter:

-Vi er vant til at få en løn og se benefits

som et tillæg. Han vil have os til at se løn

og goder som en samlet pakke. Og udvikle

goder, som er udledt af virksomhedens

vision og mål.

-Løn og goder skal desuden være individuelle

og afspejle den individuelle indsats.

Det indebærer, at blandt andet succeskriterierne

kan gøres målbare, og fremdriften

kan måles og udløse løn/goder.

Tænk i helheder

-Det fungerer bedst, når man først gør sig

klart, hvilke lønmodeller og goder der er

nødvendige for at nå de forretningsmæssige

mål og belønner den adfærd, man

ønsker, forklarer underdirektør Lotte Fløe

Marshall og tilføjer:

-Vi mener ikke, at Benefits alene kan motivere

medarbejderne til den adfærd, der vil

føre virksomheden frem til opnåelse af sine

mål. Selv meget attraktive og fleksible

benefits kan heller ikke opveje det, hvis

der i en virksomhed er grundlæggende

problemer f.eks. med ledelsen eller kulturen.

Et total reward system inkl. både løn,

goder og attraktive vilkår kan derimod

være et redskab til at fremme den ønskede

adfærd, til at skabe forandringer og ændre

kulturen, hvis det er, hvad man vil, slutter

Lotte Fløe Marshall.

13


14

Skanska øger kundetilfredshed

i samarbejde med partnere

Korrekt og hurtig rådgivning

er en succesparameter for

Skanska på vejen frem. Willis

er udvalgt til at rådgive inden

for risk management og forsikring.

Entreprenørvirksomheden Skanska Danmark

har en målsætning om at have

byggebranchens mest tilfredse kunder og

være markedsledende, ikke på størrelse

men på indtjening og kvalitet.

-Skanska Danmark skal være den mest

attraktive samarbejdspartner i branchen.

Kunderne skal opleve, at de kan have tillid

til os, og vi vil konstant skabe værdiforøgelse

for vores interessenter, med-

arbejdere, kunder, samarbejdspartnere

og ejere, siger chefjurist og advokat Jens

Vinther Nielsen, forsikringsansvarlig hos

Skanska Danmark.

-Tilfredse kunder har lyst til at bruge

os igen og måske tilmed anbefale os til

andre. Det er grundlaget for vores forretning.

-Tilsvarende skal vi undgå tvister ved at

være forudseende og opfange mulige

problemer tidligere, og der er vi blevet

mere professionelle på forsikringsområdet.

Vi har bedre overblik over risici og

får dem håndteret, så kundens tillid til

os kan bevares intakt.

En ambitiøs strategi skal sikre, at virksomheden

frem til 2007 udvikler sig til

Danmarks mest professionelle entreprenør

blandt andet gennem effektivisering

af byggeprocessen, bedre risikostyring

og øget kundefokus, f.eks. ved at deltage

som konstruktiv samarbejdspartner.

-Forsikringsområdet og risk management

spiller en rolle i den udviklingsproces. Når

vi bevæger os ind på nye områder, skal

de forsikringsmæssige aspekter være

afklaret og løst. Nye samarbejdsformer i

byggeriet ændrer ved ansvarsfordelingen.

Skanska udvikler blandt andet det såkaldte

OPP, Offentlig Privat Partnerskab og

BOT, Build, Opperate and Transfer, som

betyder, at vi påtager os driftopgaven

mange år frem. I BOT leverer vi hele

pakken – finansiering af byggeriet, hele

driften osv. for partneren, som har bestilt

en service.

-Det er en ny verden, og Willis har ekspertisen

til at rådgive og finde løsninger

blandt andet i deres internationale netværk.


-Tilfredse kunder har lyst til at bruge

os igen, derfor har vi fokus på at undgå

tvister ved at være forudseende og

opfange mulige problemer tidligere,

siger chefjurist og advokat Jens Vinther

Nielsen, forsikringsansvarlig hos Skanska

Danmark.

-Også når vi skal afgive tilbud på traditionelle

entreprenøropgaver har vi behov

for hurtig og korrekt rådgivning fra alle

partnere, så vi kan kalkulere præcist og

vinde opgaven. Vi bruger en risikovurdering

og får afdækket projektansvarsforholdene.

-Jeg tror også, det er en fordel, at Willis

er største mæglerhus i Danmark med en

indkøbsvolumen på tre milliarder præmiekroner.

Det giver lidt forhandlingskraft

i indkøbsprocessen til vores fordel.

Fokus på omkostninger

-Entreprenørbranchen er en branche med

relativt lave indtjeningsmarginaler. Gør vi

det godt, har vi et nettodækningsbidrag

på 3-4 procent. For at holde sorte tal skal

vi være gode til risikovurdering og til at

optimere driften.

-Skanska koncentrerer sig om kerneforretningen

inden for entreprenørområdet

og har skåret i organisationen og frasolgt

ikke-kerneområder. Vi arbejder i stedet

meget bevidst med at inddrage rådgivere,

der kan bidrage med service, som vil

optimere forretningen og tilføre værdi til

os. Så gør vi selv det, vi er bedst til.

-Der er ingen tvivl om, at vi er blevet

mere professionelle på forsikringsom-

rådet, efter Willis er trådt til. Skulle vi

selv stå for forsikringsområdet, skulle

vi ansætte et par fuldtidspersoner, og

alligevel ville vi ikke have den samme

ekspertise som Willis, der har jurister,

ingeniører m.fl. med en bred og dyb

erfaring fra tilsvarende sager, og som

tilmed kan trække på det internationale

netværk af ekspertise.

Skanskas forsikringsprogram blev i 2004

sendt i udbud, som endte med en ny

aftale med det hidtidige selskab, Topdanmark

Forsikring, men til bedre priser og

bedre vilkår. Willis’ risikorapport med

analysen af hele Skanska, bygninger,

forretningsgange mm., gav et overblik

Skanska Danmark beskæftiger

1.300 medarbejdere og omsatte i

2004 for 2,8 milliarder kroner.

Skanska er en af verdens førende

entreprenørvirksomheder med

aktiviteter inden for byggeri og

anlæg, projektudvikling af

erhvervsfaciliteter og boliger samt

OPP, offentlig-private partnerskaber.

Koncernen beskæftiger

53.000 medarbejdere og omsatte i

2004 for 96 milliarder kroner.

og indblik, som i forhandlingerne med

forsikringsselskabet gav Skanska en

besparelse.

-Det var i høj grad Willis’ indsats, der sikrede

det resultat.

-Og endelig har vi via samarbejdet med

Willis fået en uvildig rådgiver, der i skadetilfælde

er med til at sikre, at vi får

korrekt og fair behandling, slutter Jens

Vinther Nielsen.

Skanska Danmark A/S har på få år

opført en række domicilejendomme

på Kalvebod Brygge i København

blandt andet for Forstædernes Bank,

HSH Nordbank, Skanska Øresund og

A-Pressens Mediehus.

15


Ny tre-mands direktion

Willis i Danmark har fået ny direktion i

forbindelse med en ny ledelsesstruktur.

Den nye direktion består af adm. direktør

Lars Gundorph, adm. direktør Per Kærsgaard

og økonomidirektør Claus Lindahl.

Lars Gundorph har fortsat ansvaret for

pension og benefit-området. Skadeforsikring

og Risk Management ledes af Per

Kærsgaard.

Kent Risvad har ønsket at nedtrappe og

Økonomidirektør Claus Lindahl, adm. direktør Lars Gundorph og adm. direktør Per Kærsgaard.

Willis’ aktiviteter 2005

Kommunalkonference

25. - 26. august, Nyborg Strand

Almene Boligdage

9. - 10. september, Århus

Willis’ Seniorkursus

2. - 3. september, Hotel Ebeltoft Strand

30. september - 1. oktober, Grand Park, Korsør

28. - 29. oktober, Sixtus, Middelfart

18. - 19. november, Grand Park, Korsør

Evt. spørgsmål til arrangementerne: Lise Elsborg, tlf. 39 46 67 57, mail: lel@willis.dk

København: Tuborgvej 5, 2900 Hellerup, tlf. 39 46 66 00

Århus: Spejlbuen, Brendstrupgårdsvej 13, 8200 Århus N, tlf. 87 41 04 44

Odense: Nedergade 35, 5000 Odense, tlf. 63 13 73 00

Aalborg: Hasserisvej 134, 9000 Aalborg, tlf. 96 31 02 00

Returneres ved varig adresseændring

er udtrådt af direktionen. Han vil fremover

med titlen af special advisor løse

opgaver for direktionen og for Willis

International. Han er tillige bestyrelsesmedlem

og næstformand i FMF, Forsikringsmæglerforeningen.

Grundkursus om pensionsordninger

for administratorer

Oktober, København

November, Århus

KORT FORTALT

Ansvarshavende redaktør: Lars Gundorph.

Redaktionen afsluttet d. 22. juni 2005.

Redigering & journalistik: Bifra Kommunikation.

Lay-out: Brandt & Co.

Tryk: J.H. Schultz Grafisk.

Trykt med vegetabilske trykfarver uden

opløsningsmidler på officielt godkendt papir.

Distribueret oplag: 9.500. Udgiver: Willis

More magazines by this user
Similar magazines