Mænd af begge køn - Union in Nordea

unioninnordea.org

Mænd af begge køn - Union in Nordea

Mænd af begge køn

Kvindelige medarbejderrepræsentanter vægter hensynet

til aktiemarkedet mere, end deres mandlige kolleger

To rigtige sparebøsser

Ekstraordinært landsmøde

OK 2005

Finansforbundets magasin nr. 3, 2005


Indhold

8 12-18

20

Ekstraordinært

landsmøde

Efter landsmødet er

hovedbestyrelsen parat til

at afgive 2. strejkevarsel

22

Mænd af begge

køn i bestyrelserne

Kvindelige medarbejderrepræsentanter

tager

mindre hensyn til de bløde

områder end mændene

32

Banker opretter

herreløse konti

ToldSkat efterlyste de

rette ejere til 44 millioner

kroner

2 Finans marts 2005

OK 2005

Den 1. april kan strejken være i

gang. Baggrund, historie og informationer

om forhandlingerne og

den forestående konflikt

26

To rigtige

sparebøsser

Nigel og Martin er bøsser,

og deres kolleger ved det

34 36

Fagforeninger

var ikke velsete

af direktørerne

Den 86-årige Gunner

Fomsgaard begyndte som

bankelev i 1934

29

Speaker’s corner

En bankmedarbejder spiller

med tre bolde

Spørgehjørnet

38

Ajour med

Finansforbundet

Smil du er på

Danskerne synes, at

videoovervågning er

helt i orden

30

Tunge klienter er

henvist til automaten

udenfor

Nogle kommuner insisterer

på at udbetale bistandshjælp

via banken

40

Frikvarter

42

Netværk

& seniorer


Foto: Helle Moos

Finanskuelser

Siden sidst er der blevet sagt og skrevet både barske og

blide kommentarer om den finansielle sektor.

”Det koster 50 øre, det står på bonen, og alle pengene går ubeskåret til Danske Bankbevægelsen.”

Sådan siger Poul Guldborg, informationschef i Dansk Supermarked, der delvist er ejet

af Mærsk, der også ejer en del af Danske Bank.

”Har på det seneste modtaget en del klager over, at medlemmerne af Politiets Indkøbsforening

skal betale 50 øre, hver gang de bruger deres plastikkort til at betale for

citronhalvmåner, sorte Eccosko og farvebånd til skrivemaskinerne. Jeg har dog besluttet

at fastholde ordningen, for jeg tror, at gebyret kan nedsætte kollegernes forbrug

af citronhalvmåner, og vi har jo rigeligt med tykke betjente i forvejen.”

Døgnrapport fra kriminaloverbendt Betjendtsen den 15. januar i ATS

”Jeg gider ikke at høre om de 50 øre længere, rent ud sagt. Det danske samfund står

over for større udfordringer end den 50-øre.”

Et elektronisk betalingskort er nutidens sedler og mønter, og derfor bør det være

gratis at betale med Dankort, forklarede statsminister Anders Fogh Rasmussen under

valgkampen til Politiken.

”En ny regering må løse problemet og fjerne gebyret.”

Udtalte Socialdemokraternes formand Mogens Lykketoft, da han under valgkampen

var i færd med at udforme sit regeringsgrundlag, der dog aldrig blev færdigt.

”Hvis jeg som konservativ minister har ansvaret efter valget, så forsvinder 50-øre-

gebyret for forbrugeren.”

Sådan faldt 50-øren. Erhvervsminister Bendt Bendtsen skar i en pressemeddelelse

den 20. januar igennem og lovede vælgerne, at når Folketinget blev samlet igen, forsvinder

gebyret over for forbrugeren.

”Der er en temperaturforøgelse blandt de politiske kombattanter under valgkampen,

så det er muligvis lettere at gå i dialog med ministeren efter valget.”

Bankernes førstemand, formand for Finansrådet, Peter Straarup, lod ifølge Reuters til

at have en vis portion overbærenhed med politikerne. De falder nok til patten.

”Forbrugerrådet kan forbrugerne ikke bruge til noget. Det har igen vist sin egen

uduelighed. Det er blevet bankernes logrende vedhæng.”

Ekstra Bladets leder kritiserer, at bankerne og et bovlamt Forbrugerråd har lavet en

aftale om gebyroversigter, som ikke omfatter alle gebyrer, og i øvrigt forærer bankerne

to år til i fred og ro at udskrive gebyrer.

Finans marts 2005 3


Kort nyt

Finans, Finansforbundets Magasin

Medlem af Dansk Fagpresseforening

ISSN 0907-0192

Nr. 3, 11. marts 2005, 13. årgang

Næste nummer 8. april 2005

Udgiver:

Finansforbundet, Langebrogade 5,

Postboks 1960, 1411 København K,

telefon 3296 4600,

telefax 3296 1225

www.finansforbundet.dk

Redaktion:

Yvonne Schantz (DJ),

ansvarshavende,

ys@finansforbundet.dk

Carsten Rasmussen (DJ),

redaktør, cr@finansforbundet.dk

Mette Jensen,

redaktionssekretær,

mj@finansforbundet.dk

Elisabeth Teisen (DJ),

et@finansforbundet.dk

Mogens Agger Tang (DJ),

mt@finansforbundet.dk

Rikke Christensen,

rc@finansbundet.dk

Annoncer:

DG Media, Studiestræde 5-7.

1455 København K,

telefon 3377 8893,

fax 7027 1156,

www.dgmedia.dk

Læserindlæg:

Senest 17. marts. Synspunkter i

bladet afspejler ikke nødvendigvis

Finansforbundets holdning.

Oplag: 52.500

Layout og tryk: Datagraf Auning AS

Forsidefoto: Magnesium

4 Finans marts 2005

Frihed til at passe alvorligt syge børn

Forældre får nu bedre muligheder for at kvitte jobbet i en periode, så de kan hellige sig pasningen

af deres alvorligt syge børn.

En ny lov, der netop er trådt i kraft, giver forældre med børn op til 18 år mulighed for at

få dagpenge, hvis de vil være sammen med deres børn i forbindelse med en hospitalsindlæggelse.

Tidligere var grænsen 14 år. Med de nye regler får en far eller mor ret til dagpenge,

hvis barnet er alvorligt sygt i mere end 12 dage. Før årsskiftet skulle børn være syge i mindst

25 dage, før forældre fik den mulighed.

Finansforbundets medlemmer er allerede dækket af den nuværende overenskomst, der

giver hel eller delvis orlov i op til 13 uger til medarbejdere med et alvorligt sygt barn. Virksomheden

betaler lønkompensation op til fuld løn i orlovsperioden./CR

Fleksydelse på ventetid

Ældre medarbejdere, som er godkendte til at få et fleksjob, kan ikke

længere overgå direkte til fleksydelse, når de bliver godkendte. En

lovændring pr. 1. januar 2005 betyder, at medarbejdere i fleksjob

skal stå til rådighed i minimum tre måneder efter godkendelsen, før

de kan modtage fleksydelse.

Desuden bliver udbetalte feriepenge nu fratrukket fleksydelsen.

Ændringen skal sikre, at modtagerne af fleksydelsen ikke får udbetalt

både fuld fleksydelse og feriepenge samtidig.

Formålet med ændringerne er, at medarbejdere i fleksjob i højere

grad skal have de samme vilkår og rettigheder som på det ordinære

arbejdsmarked. Med de nye regler for fleksydelsen harmoniseres

reglerne med efterlønsordningen./RC

Ligelønskanin

I en af valgkampens allersidste runder kom beskæftigelsesministeren

med et udspil om ligelønsstatistik, hvis formål nok primært var at

indfanget de sidste tøvende kvindelige stemmer.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens udspil omfatter

kun virksomheder med mere end 35 ansatte. Her skal arbejdsgiverne

pålægges at udfærdige kønsopdelte lønstatistikker, hvis der er

mindst 10 mænd og 10 kvinder med sammenlignelige job. Bliver loven

vedtaget, vil den som udgangspunkt omfatte langt de fleste

virksomheder i den finansielle sektor. Problemet ligger i den anden

betingelse: 10 mænd og 10 kvinder i sammenlignelige job.

En test kørt på en tilfældigt udvalgt virksomhed i sektoren viste

en virksomhed, der opererede med 28 jobkategorier for de i alt 246

ansatte. Kun i to af jobkategorierne var der mere end 10 mænd og

10 kvinder. Testen viste, at langt under halvdelen af virksomhedens

kvinder ville få gavn af en lønstatistik efter regeringens kriterier./ET


Orlov til adoptivforældre

Hvis storken kommer helt fra Kina eller Bolivia, er det

en dyr fornøjelse at få børn. Nu har Folketinget med

en ny lov givet adoptivforældre samme ret til orlov,

som forældre, der ikke må hente deres børn i udlandet.

Fra årsskiftet kan begge forældre få fire ugers orlov

med dagpenge, mens de er i udlandet for at hente

deres barn. Loven ligestiller dermed adoptivforældre

med gravide, som har samme ret til orlov med

dagpenge i fire uger før fødslen.

Hvis adoptionen i udlandet trækker ud, vil adoptivforældrenes

ret til dagpenge kunne forlænges en

uge.

Omkring 600-700 børn adopteres hvert år fra

udlandet, og i dag har flere forældre brug for at holde

orlov end tidligere./CR

Bankassistent vandt aktiespil

Bank skal holde åbent om lørdagen

Ansatte i Max Bank skal til at arbejde om lørdagen. Det er den pris, banken må betale for at

få lov at åbne en afdeling i en af Næstveds gågader.

Normalt har banker, forsikringsselskaber, ejendomsmæglere og andre kontorbutikker ikke

adgang til stueetagen i byens gågader. Men Max Bank kopierer sin afdeling i Vordingborg

og indretter både bank og café, og det skaffer den adgang til den attraktive adresse i Næstveds

inderste centrum.

Til gengæld kræver byrådets ejendomsudvalg, at banken følger åbningstiden hos de øvrige

butikker. Det betyder blandt andet, at filialen skal holde åbent lørdag formiddag.

Max Bank har 130 ansatte, og ifølge overenskomsten må fire procent af dem være på

arbejde ad gangen på en lørdag. Det svarer til fem medarbejdere, og dem bliver det ikke

svært at skaffe, vurderer tillidsrepræsentant Mogens Pedersen.

”Mange rådgivere har allerede sagt, at de gerne vil arbejde tre-fire timer en lørdag for til

gengæld får de en hel fridag på en hverdag”, siger han.

Max Bank regner med at åbne city-filialen i slutningen af maj/HS

Det turde ligge lige for, at en bankansat står med gode chancer for at vinde, når Berlingske Tidende

udskriver et aktiespil med en Volvo V50 T5 til godt 500.000 kroner som førstepræmie.

Men sådan forholder det sig ikke, lyder det fra vinderen, bankassistent Liselotte Jørgensen

fra sparTrelleborg i Slagelse.

”Jeg er en ganske almindelig kunderådgiver, der arbejder på gulvet langt fra investeringsverdenen.

Men jeg satte mig godt ind i tingene, og så har det ellers været et sammensurium af

held og af at ramme de rigtige aktier på det rigtige tidspunkt”, siger Liselotte Jørgensen beskedent.

Efterhånden som spillet udviklede sig, og hun rykkede op i tabellen, brugte hun mere og mere

tid på at følge med i, hvad der rørte sig på aktiemarkedet.

”Jeg begyndte også at tage min mand med på råd, fordi vi kunne se, at jeg havde en chance

for at vinde. Til sidst blev det mere end spændende”, siger Liselotte Jørgensen.

I løbet af tre måneder fik hun sin startkapital på 250.000 fiktive kroner til at vokse til

384.000 lige så fiktive kroner. Men i modsætning til de 90.000 konkurrenter kunne hun altså

veksle sin gevinst til en Volvo./HS

Finans marts 2005 5


Kort nyt

6 Finans marts 2005

Andersens kommentar

”Jeg dur ikke til mit arbejde. Jeg burde tage mig sammen.

Det var nok min egen skyld …”

Mange medarbejdere, som bliver ofre for mobning, skyder

skylden på sig selv. Men en ny behandlingsmetode har

vist sig at kunne genopbygge mobningsofrenes selvværd.

Psykologerne Anny Haldrup og Hanne Thorup fra psykologvirksomheden

Specular har gennem to år hjulpet 14 mobningsofre

med at genfinde deres livsglæde og modet til at

søge nyt arbejde.

Bankerne på Nørrebrogade i København kræver ekstra gebyrer af selvstændige med indvandrerbaggrund.

Andre kunder skal ikke betale samme gebyr. Jyllands-Posten skriver, at indehavere

af mindre forretninger opkræves et gebyr på 5.000 kroner om året for bare at have en

erhvervskonto uden tilhørende kassekredit

Mobbede medarbejdere finder indre styrke

Behandlingen går ud på at lære mobningsofrene at sætte fokus

på deres personlige kvaliteter og evner for at genopbygge

deres styrke. Samtidig hjælper psykologerne deltagerne

med at konfrontere sig selv med de selvfordømmende følelser

og de vanskelige mobningssituationer.

Efter to år i behandlingen viser en undersøgelse, at deltagerne

i den nye psykologbehandling er langt stærkere psykisk

end personer, som har modtaget traditionel psykologbehandling./RC


Allan Bang

formand

Retten til uenighed

For hver dag der går, rykker den første strejke nogensinde i den danske finansielle sektor tættere på.

Vi havde hellere set, at en løsning kom nærmere, men så længe arbejdsgiverne stiller med ultimative

krav, så er det umuligt at forhandle.

Vores udgangspunkt er medlemmernes krav, ønsker og forventninger til en ny overenskomst. At forventningerne

er store, skyldes ikke mindst de rekordresultater fra 2004, som bankerne over en bred

kam har præsenteret offentligheden for den seneste måneds tid.

At mange medlemmer alligevel også har en snert af frygt for fremtiden, skyldes ikke mindst, at de

fleste virksomheder lover deres ejere og aktionærer, at man i de kommende år vil fokusere på omkostningsniveauet.

I den finansielle sektor betyder det, at medarbejderne igen skal holde for. At færre

skal præstere endnu mere. Men vores medlemmer er andet end blot en omkostning i et regnskab.

De er sektorens største værdi – også i fremtiden.

En mærkbar reallønsfremgang er en stor del af vores krav, men det handler også om, at der vises respekt

for det arbejde, medarbejderne yder i hverdagen.

Arbejdsgiverne vil gerne have det til at se ud som om, vi er grådige og urealistiske ved at sammenligne

vores lønudvikling med lønudviklingen i andre sektorer. Vi har aldrig hævdet, at vi er bagud i forhold

til lønudviklingen i andre sektorer, men det er også det eneste, sammenligningen kan bruges til.

For man kan ikke sammenligne løn- og arbejdsforhold på tværs af uddannelse, ansvar eller sektor.

Det er at rette bager for smed. Vi slås for at forbedre vores overenskomst ud fra de forhold, vores

medlemmer gerne vil have ændret, så hverdagen og arbejdslivet kommer til at hænge sammen.

Og medlemmernes klare forventning er, at arbejdsgiverne på en ordentlig måde værdsætter indsatsen

ved at give medarbejderne en ordentlig og rimelig fornyelse af den overenskomst, der er retningsgivende

for deres løn- og arbejdsforhold, så de med rette kan tro på, at de har en fremtid i den

danske finanssektor.

Det udgangspunkt har arbejdsgiverne tilsyneladende svært ved at forstå. Man kunne derfor tvivle

på, at FA repræsenterer den virkelighed, som vores medlemmer arbejder i, når de til en forhandling

stiller med ultimative krav.

I langt de fleste virksomheder er dialog og respekt nøgleord, der heldigvis tages alvorligt uanset,

hvor uenige man kan være.

Vi vil ikke underlægges nogen form for diktat fra FA, men vi vil gerne forhandle. Den truende strejke

handler derfor også om vores mulighed for og ret til at forhandle på vegne af medlemmerne, fra

hvem vi ved, at nu er det nok.

Forbundets leder

Finans marts 2005 7


Landsmøde

8 Finans marts 2005

Vi tør det. Vi gør det. Vi er klar

Konflikten kan begynde 1. april. De godt 230 delegerede

vaklede ikke, da de i Odense sagde ja til at afgive 2. strejkevarsel

Reportage: Carsten Rasmussen, Elisabeth Teisen og Rikke Christensen

Foto: Martin Dam Kristensen


Det er ingen skam at trække stikket ud, når der ikke længere

er strøm i systemet, sagde Allan Bang, formand for Finansforbundet,

da han på Finansforbundets ekstraordinære landsmøde

den 28. februar i Odense gjorde rede for forhandlingssammenbruddet.

”Arbejdsgiverne har stillet et ultimatum, som vi ikke kan

acceptere”, sagde formanden.

Det var en kort, men vigtig dagsorden, de godt 230 delegerede

skulle forholde sig til, og der var ingen vaklen i geledderne.

De delegerede valgte at stå fast og stå sammen.

Hovedbestyrelsen fik enstemmig opbakning til at sende 2.

konfliktvarsel, og efter en kort debat var der også opbakning

til, at konfliktstøtten skal være på højeste dagpengesats.

”Vi har stillet rimelige krav, og vi har gjort det på medlemmernes

vegne. Vi har gjort et grundigt forarbejde og spurgt

samtlige medlemmer. Svarprocenten på medlemsundersøgelsen

var flot og kravene klare: Kompetenceudvikling, fleksibilitet

og en markant stigning i reallønnen. Det er, hvad medlemmerne

efterspørger, og det er de krav, vi kæmper for”,

sagde Allan Bang.

Til arbejdsgivernes ultimative udspil om, at Finansforbundets

medlemmer kunne få det samme som forsikringsfunktionærerne

og ikke en krone mere, var Allan Bangs kommentar, at

det ikke bare handler om økonomi, men også om respekt.

”Vi finder os ikke i, at den økonomiske ramme sættes af

andre end os selv. Vores medlemmer er utroligt loyale mod

deres virksomheder, og de er efterhånden pressede ud over

rimlighedens grænser. Hvis vi bare bukker og siger tak til et ultimatum,

bliver det sandsynligvis også modellen om to år og

om fire år. Men nu er nok, nok”, sagde Allan Bang.

I Odense Congress Center var det

et enigt landsmøde, der fastsatte

konfliktstøtten til, hvad der svarer

til højeste dagpengesats.

Villige til at bløde

Fra kredsene var der bred opbakning til formandskabets linie.

”Vi tør det. Vi gør det. Vi er klar. Nu skal det forpligtende

fællesskab stå sin prøve, og nu skal vi leve op til vores værdier”,

sagde Majbritt Garbul Tobberup, formand for Nordkreds,

der i øvrigt mente, at FA er nærige, og at deres bud er direkte

pinligt.

Fra Danske Kreds sagde formanden Peter Michaelsen:

”Vi står her i dag, fordi arbejdsgiverne har udvist en total

mangel på respekt. FA’s formand synes ikke at forstå reglerne

ved en forhandling.”

Også i Sydbank har medarbejderne fået nok, sagde Harry

Max Friedrichsen, formand for Sydbanks Personalekreds:

”Vi kan konstatere, at arbejdsvilkårene forringes. Derfor er

det helt uacceptabelt, at medarbejderne ikke får del i bankernes

store overskud, når det i høj grad er medarbejdernes fortjeneste,

at virksomheden tjener mange penge. Derfor er det

godt, at arbejdsgiverne får sat stolen for døren, for det er rimelige

krav, vi stiller.”

”Medlemmerne siger til os, at vi skal stå fast, for medarbejderne

har brug for at få del i overskuddet”, sagde Jan B. Poulsen,

Finanskreds NORD.


Finans marts 2005 9


10 Finans februar 2005


Til venstre Harry Max Friedrichsen

I midten Allan Bang

Til højre Majbritt Garbul Topperup

Signal i konfliktstøtten

Det ekstraordinære landsmøde vedtog enstemmigt,

at konfliktstøtten skal være højeste dagpengesats.

Næstformand Michael Budolfsen mener, at konfliktstøtten

er landet på det rette niveau.

”Det handler om at sende så stærkt et signal

som muligt. Ved at fastsætte konfliktstøtten til

højeste dagpengesats viser vi, at vi er villige til

at gå ind i en konflikt, som har økonomiske

konsekvenser for os. Da vi mener, vi stiller rimelige

krav, er vi også villige til at konflikte,

også selvom det kan mærkes på vores egen

økonomi.”

”I forhandlingerne har vi vist ansvarlighed, men vi mangler at

se det fra arbejdsgivernes side. Det opfatter jeg som mangel

på respekt for forhandlerne, men også mangel på respekt over

for medarbejderne. Vi er villige til at bløde for vores vilkår”, tilføjede

Ole Skov, Spar Nord Kredsen.

”NYKREDS bakker fuldt op om hovedbestyrelsen. Hvis man

giver en fagforening et ultimatum, får man tilbage af samme

skuffe”, sagde formanden Leif Vinther.

Enigheden gjorde sig også gældende i beslutningen om

konfliktstøtten. Det væsentligste argument for at holde konfliktstøtten

på dagpengeniveau var signalværdien over for

omverdenen.

”Vi skal ikke føre konflikt på første klasse”, sagde næstformand

Michael Budolfsen, og Majbritt Garbul Tobberup opfordrede

til, at man også overvejede signalet til de fyrede fra Danish

Crown, TDC og de kolleger, der er blevet fyret i sektoren

i løbet af de seneste år.

”De har ikke haft mulighed for at vælge, om de ville være

på dagpenge eller ej.”

Det andet konfliktvarsel skal være FA i hænde senest den

17. marts. Med landsmødets vedtagelse kan konflikten træde

i kraft den 1. april. ■

Landsmøde

Arbejdsgiverne har udvist

total mangel på respekt,

sagde Peter Michaelsen

Finans februar 2005 11


Tiden til konflikt

5. januar

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

og Finansforbundet

mødes første

gang ved det store bord og

gør status over arbejdsgruppernes

resultater.

Diktater og kolde kontanter

Forhandlingerne brød sammen, da arbejdsgiverne afviste et rimeligt lønkrav og ønske om valgfrihed

mellem ekstra ferie og overarbejde

Mere i løn og muligheden for at konvertere overarbejde til en

sjette ferieuge er helt rimelige krav, synes Finansforbundet. Ikke

mindst de krav fik forhandlingerne mellem Finansforbundet

og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) til at bryde sammen.

Det er rimeligt, at medarbejdernes hverdag hænger sammen,

og at medarbejderne får en løn, der står mål med indsatsen

og sektorens indtjening. I 2004 havde pengeinstitutterne

et overskud på ca. 27 mia. kr. Alligevel spillede arbejdsgiverne

ud med lavere lønstigninger end ved overenskomstforhandlingerne

for to år siden, og under forhandlingerne holdt arbejdsgiverne

urokkeligt fast på deres ultimative udspil.

”Her var der ikke plads til forhandling. Arbejdsgiverne satsede

på et enevældigt diktat, selvom Finansforbundet kom

med et meget beskedent lønkrav”, siger Finansforbundets

formand, Allan Bang.

Kravet om at udstrække muligheden for at vælge den sjette

ferieuge til de sidste 45 procent af medlemmerne, der ikke

allerede nu er omfattet af virksomhedsoverenskomster med

valgfrihed mellem ekstra ferie og overarbejdstidsbetaling,

blev også pure afvist.

Familie og fleksibilitet

Finansforbundet havde i forhandlingerne taget udgangspunkt i

de problemstillinger, medlemmerne har rejst i medlemsundersøgelserne.

Derfor blev der arbejdet med ordninger, der giver

mere familievenlige arbejdspladser, mere fleksible arbejdsforhold

og flere investeringer i udvikling af kompetencer.

12 Finans marts 2005

19-20. januar

I løbet af de første forhandlinger

forsøger parterne at

opnå enighed om den nye

overenskomst, men allerede

den 20. januar forlader

parterne forhandlingsbordet

uden at være enige.

20. januar

Finansforbundet afleverer

1. konfliktvarsel,

og forhandlingerne

afbrydes.

31. januar

FA og Finansforbundet

mødes for at fortsætte

forhandlingerne. Efter en

time bryder forhandlingerne

igen sammen.

17. februar

Parterne er indkaldt til

orienteringsmøde i

forligsinstitutionen.

”Vi var meget tæt på at indgå aftaler om forsøgsordninger, der

via lokalaftaler åbnede op for mere individuelt tilpassede arbejdstider

efter gensidige aftaler mellem medarbejder og leder.

Vi var også tæt på en seniorordning, der udvidede muligheden

for deltid for medarbejdere over 58 år, og dermed forberedte

den finansielle sektor på en tid med færre unge”, siger

Finansforbundets forhandlingschef Jens Christian Pedersen.

Ramme på 6,7 procent

Mange medlemmer er bekymrede for, at de kompetencer, de

havde i går, ikke er tilstrækkelige i dag. Den finansielle sektor

har ikke været god nok til at flytte medarbejdere fra job, der

blev overflødige til job med mere perspektiv i. Finansforbundet

mener derfor, at der er brug for tid til uddannelse og tilbud

om uddannelse, der er tilpasset den enkeltes behov.

Derfor blev der ved sidste overenskomstforhandling indgået

aftale om en uddannelsespulje, som Finansforbundet også

skød penge i.

”Ordningen har desværre ikke været meget brugt, men nu

var der optræk til enighed om enklere regler for brug af puljen

– i begge parters interesse”, siger Allan Bang og fortsætter:

”Alt i alt var det udspil, der forberedte den finansielle sektor

på fremtiden. Derfor har vi en enig hovedbestyrelses opbakning

til at sige nej til et diktat, der ikke lever op til de mest

beskedne forventninger. Derfor står vi fast på vores krav om

en økonomisk ramme på 6,7 procent, som vi opfatter som både

beskedent og rimeligt.” ■

28. februar

Finansforbundet afholder

ekstraordinært landsmøde,

der beslutter, at hovedbestyrelsen

kan afgive

2. konfliktvarsel.


1. marts

FA og Finansforbundet er

igen indkaldt til orienteringsmøde

i forligsinstitutionen.

8. marts

Forligsmanden har indkaldt

til endnu et orienteringsmøde.

Afspadsering og

omsorgsdage

17. marts

Afspadsering og omsorgsdage kan ikke afholdes, når

konflikten er trådt i kraft. Afspadsering og omsorgsdage,

som er aftalt og afholdt eller påbegyndt afholdt, inden

konflikten sættes i værk, kan holdes som aftalt. Efter

konflikten aftales nye tidspunkter for afholdelse af de

dage, der blev suspenderet under konflikten.

Finansforbundet skal senest

aflevere 2. konfliktvarsel for

finansområdet.

23. marts

Finansforbundet skal senest

aflevere 2. konfliktvarsel

for assurandørområdet.

Af Elisabeth Teisen, Rikke Christensen og

Carsten Rasmussen

Foto: Stig Stasig

1. april

Strejken kan bryde ud. Forligsmanden kan i

første omgang udsætte konflikten i 14 dage.

Hvis de tre forligsmænd i samråd vurderer, at

det er hensigtsmæssigt, kan konflikten udsættes

yderligere 14 dage. Forligsmanden kan

i perioden konstatere, at forhandlingerne er

brudt sammen. Fra dette tidspunkt kan en

konflikt træde i kraft på femtedagen..

Ledige røres ikke på pengepungen

Ledige medlemmer af Finansforbundet berøres ikke økonomisk af konflikten

Er du ledig og får dagpenge fra FTF-A, inden konflikten starter, får du fortsat

udbetalt dagpenge og feriedagpenge fra FTF-A under konflikten.

Du har også ret til dagpenge fra FTF-A, hvis du i løbet af konflikten bliver

ledig af en anden årsag end konflikten. Det kan for eksempel være, hvis du

har indgået fratrædelsesaftale og opfylder de normale krav for at få dagpenge.

Du kan dog tidligst få dagpenge, når ansættelsesforholdet oprindeligt

ville ophøre.

Supplerende dagpenge fra FTF-A stopper for konfliktende deltidsansatte

medlemmer af Finansforbundet. Til gengæld udbetales der konfliktstøtte fra

Finansforbundet.


Finans marts 2005 13


14 Finans marts 2005

Hurtigere, hurtigere og hurtigere

Stress og angst for at miste jobbet præger mange

medlemmer i deres daglige arbejde

Arbejdsmiljøet i den finansielle sektor er blevet barskere og

barskere i de seneste år. I Finansforbundets medlems- og arbejdsmiljøundersøgelser

er det dokumenteret, at medlemmerne

bliver mere og mere stressede, at mange frygter fremtiden,

og at endnu flere går på arbejde, selv om de er syge.

Medlemsundersøgelsen fra 2003 viser, at hele 36 procent

af forbundets medlemmer føler sig stressede.

I Finansforbundets store arbejdsmiljøundersøgelse fra 2001

angav 30 procent, at de var stressede.

”Der er ikke tvivl om, at grænsen for medlemmernes ydeevne

er ved at være overskredet. De finansielle virksomheder

har i de senere år udviklet sig til veltrimmede salgsorganisationer

med ét mål for øje: Forøgelse af overskuddet til glæde

for aktionærerne. Udviklingen er ikke længere bæredygtig, og

nu sætter medlemmerne hælene i”, siger Finansforbundets

formand, Allan Bang:

”På bare fire år er produktiviteten pr. medarbejder steget

fra 487.000 til 645.000 kroner, når alle omkostninger er

trukket fra – en vækst på 32,5 procent pr. medarbejder. Det

er kun sket, fordi medarbejderne løber hurtigere og hurtigere.”

Angsten for ikke at slå til og angsten for fyringer er også

med til at præge hverdagen i sektoren. I medlemsundersøgelsen

fra 2003 angiver 36,3 procent, at de er bange for at

blive arbejdsløse, og 27,8 procent er bange for, at deres kvalifikationer

ikke slår til.

”Stress og angst for at miste jobbet kan også være en af

årsagerne til, at mange medlemmer tilsyneladende ikke tør blive

hjemme, selv om de er syge. Antallet af sygedage er ikke

alarmerende i forhold til andre sektorer, men når sektorens

samlede 2,6 procent sygedage ses i lyset af, at hele 64 procent

af de medvirkende i arbejdsmiljøundersøgelsen angav, at de gik

på arbejde, selvom de var syge, vækker det bekymring og signalerer,

at grænsen er nået”, mener Allan Bang og tilføjer:

”Derfor står kampen ikke bare om mere i løn, men også om

et bedre arbejdsmiljø, større medindflydelse på tilrettelæggelsen

af eget arbejde og øgede muligheder for at forbedre

sine kompetencer.” ■

Læs mere i: De smiler stadig – men hvad ligger der bag smilet. En

undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt Finansforbundets

medlemmer 2002.

Undersøgelsen kan hentes på www.finansforbundet.dk


Det personlige råderum

bliver mindre

I takt med at rådgivere bliver købmænd og sælgere, mindskes loyaliteten

Næsten dagligt kan medarbejderne i regnskabsmånederne

læse om, at direktionerne har svært ved at få armene ned af

begejstring over, at rekorderne endnu engang blev slået.

Siden 1992, da Finansforbundet blev dannet, er der blevet

10.000 færre medarbejdere i en sektor, der konstant har udvidet

paletten af nye produkter og dermed kravene til den enkelte

bankmedarbejder. I de senere år har salgskampagne

afløst salgskampagne.

Adjunkt Morten Smistrup, RUC, vurderer på baggrund af

sin forskning i blandt andet rekruttering og fastholdelse i den

finansielle sektor, at en forrykning af det udvidede bytteforhold

mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i sektoren kan

være en væsentlig årsag til konflikten.

”Jeg er sikker på, at konflikten stikker dybere end almindelige

konflikter om løn og arbejdsforhold. Det er jo stik mod al

tradition på området, at medarbejderne nu truer med at nedlægge

arbejdet”, siger Morten Smistrup og forklarer:

”Finansansatte er jo relativt godt lønnede, og på trods af

Top 10-listen

På forbundets hjemmeside stiller medlemmerne dagligt spørgsmål i forbindelse med

konflikten. Her er listen over de ti mest populære

Ferie: Jeg har aftalt ferie fra den 1. april til og med

den 10. april. Kan jeg afholde den, hvis konflikten

starter den 1. april?

Omsorgsdage: Jeg har planlagt at afholde en omsorgsdag

den 4. april, da min datter fylder 5 år, og

hele børnehaven kommer til fødselsdag. Hvad sker

der, hvis konflikten træder i kraft inden fødselsdagen?

Barsel/orlov: Jeg starter forældreorlov den 2. maj.

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis konflikten starter

samme dag?

Konfliktstøtte: Vil der blive udbetalt konfliktstøtte

forud?

Dagpenge: Får alle fuld dagpengesats under en

konflikt, eller får deltidsansatte mindre?

Hvem er omfattet af en konflikt? Skal dem, der er i

en højere lønramme ikke i konflikt?

Tjenestemænd: Må man strejke, hvis man er ansat

som tjenestemand?

Elever: Kan elever strejke?

prikkerunder m.m. har de også fortsat en forholdsvis stor grad

af tryghed. Problemet er, at virksomhederne tidligere gav de

ansatte stor selvstændighed og stort råderum i relationen til

kunderne. Derfor kunne rådgiverne satse på det, de selv

syntes var vigtigt, nemlig at give kunderne en god service og

hjælpe kunderne med at løse problemer.

Det er fortsat det, finansansatte sætter højt, når de skal

vurdere, hvad der gør dem glade for at gå på arbejde. Til gengæld

for det personlige råderum har de været meget loyale

mod deres arbejdsplads.

Nu er problemet, at det bliver mere og mere tydeligt, at

rådgiverne er købmænd og sælgere, og når pengene skal

tjenes via øget salg og gebyrer, bliver købmandskabet tydeligere,

og muligheden for at realisere de værdier, der fik den

enkelte medarbejder til at vælge job i sektoren, bliver mindre.

Dermed mindskes også loyaliteten, måske ikke med institutionen

som sådan, men med den konkrete ledelse, der hver dag

presser hårdere og hårdere.” ■

Nye medlemmer: Kan det anbefales at blive medlem

af Finansforbundet, før konflikten er overstået?

Konfliktramt arbejde: Kan ikke-medlemmer blive sat

til at udføre arbejde, som de ikke normalt udfører?

Du kan selv finde svar og stille spørgsmål på

hjemmesiden: www.finansforbundet.dk/konflikt

under menupunktet ”Spørgsmål og svar”.

HUSK at du skal bruge dit medlemsnummer,

hvis du vil stille spørgsmål.


Finans marts 2005 15


Hvem er omfattet af strejken

Som udgangspunkt er alle medarbejdere, der er medlem af Finansforbundet, og som arbejder i

virksomheder, der er medlem af FA, omfattet af konflikten. Der er dog visse undtagelser

I Standardoverenskomstens hovedaftale beskriver ”bilag 1”,

hvem der ikke er omfattet af et konfliktvarsel (både strejkeog

lockoutvarsel). I de fleste af områdets overenskomster

drejer det sig om medlemmer, der har en løn som er højere

end trin 72 (pr. 1. juli 2004 480.836 kroner om året).

Bilaget beskriver også, hvordan virksomheden kan udpege

medarbejdere til at sikre virksomhedens værdier. Herudover

kan Finansforbundet undtage virksomheder og/eller funktioner

fra en konflikt i forbindelse med afgivelse af andet konfliktvarsel.

Og FA kan på tilsvarende vis foretage undtagelser i

deres lockoutvarsel.

Medarbejdere, der af virksomheden udpeges til at passe på

værdierne, må alene udføre opgaver, der har til formål at sikre

værdierne. Medarbejdere, der på baggrund af deres løn friholdes

fra konflikt, må udføre deres sædvanlige arbejdsopgaver.

Så længe de overholder det, opfører de sig i overensstemmelse

med spillereglerne. Medlemmer, der udfører konfliktramt

arbejde, vil kunne blive ekskluderet af Finansforbundet.

Understøttelsen kommer på check

Landsmødet fastsatte konfliktstøtten til højeste dagpengesats. Det svarer til 3.270 kroner om

ugen for heltidsmedlemmer og for deltidsmedlemmer 2.180 kroner om ugen – før skat

Konflikt i den finansielle sektor er en prop i pengestrømmene.

De første, der kommer til at mærke det,

er selvsagt de strejkende medlemmer af Finansforbundet.

Lønnen stopper og erstattes af konfliktstøtte

fra Finansforbundet.

Praktisk kommer det til at foregå ved, at de, der

strejker, får sendt en check fra Finansforbundet til

privatadressen.

Konfliktstøtten svarer til højeste dagpengesats, der

udgør 3.270 kroner om ugen for fuldtidsmedlemmer

og 2.180 kroner for deltidsmedlemmer. Herfra

trækkes der A-skat efter en særlig skala udsendt af

skattedirektoratet.

16 Finans marts 2005

For at opnå ret til konfliktstøtte i tilfælde af strejke

skal du have været indmeldt i Finansforbundet senest

1. januar 2005. Den seneste dato, hvor Finansforbundet

skulle have indmeldelsen i hænde, var 15.

januar 2005.

Kun i tilfælde, hvor man bliver ansat i sektoren efter

den 15. januar 2005 og frem til en eventuel konflikt,

kan man opnå konfliktstøtte på lige fod med andre

medlemmer, hvis man straks ved sin ansættelse melder

sig ind i Finansforbundet.

Er du i tvivl om, hvorvidt du er heltids- eller deltidsmedlem,

kan du aflæse det af det beløb, du hver

måned betaler i kontingent til Finansforbundet. Heltidsmedlemmer

betaler 225 kroner i kontingent om

måneden, og deltidsmedlemmer betaler 112,50

kroner om måneden.

Ikke-medlemmer er ikke omfattet af konflikten, ligesom elever

med en uddannelsesaftale heller ikke er omfattet. Ikkemedlemmer

og elever har altså pligt til at møde på arbejde,

mens deres kolleger strejker, og de kan heller ikke blive omfattet

af arbejdsgivernes lockout.

Den 25. februar sendte FA sit første varsel om lockout. Det

er helt i overensstemmelse med parternes hovedaftale. FA har

nu har meddelt Finansforbundet, at de vil indkalde deres kompetente

forsamling med henblik på at beslutte afgivelse af

andet lockoutvarsel.

FA og Finansforbundet vil snarest drøfte, hvilke områder

der eventuelt skal friholdes fra en konflikt. FA har tidligere

foreslået, at sektorens administrative service over for virksomheder

uden for sektoren skal friholdes. Det er blandt

andet det, der indgår i drøftelsen, samt hvilke garantier virksomhederne

skal opfylde over for medlemmerne, når konflikten

stopper. ■

”Og hvad skal jeg så stille op med en check, når bankerne

er lukkede?” vil du måske spørge.

Der er forskellige muligheder. Oplagte muligheder vil

være postkontorerne og dagligvareforretningerne,

hvor du sandsynligvis vil kunne få indløst checken i

forbindelse med, at du køber ”dit daglige brød”.

Hovedbestyrelsen skal på næste møde beslutte, om

de medlemmer, der er fritaget for strejken, skal betale

ekstraordinært strejkekontingent.

Der er endnu et par udestående spørgsmål om beskatningen

af konfliktstøtten. Ligeså snart de er afklarede,

bliver der informeret på www.finansforbundet.dk


Ingen kan stjæle ferien

Mange medlemmer har spurgt til, hvad de gør med deres ferie, når der bliver konflikt.

Hovedreglen er, at kan du ikke holde ferie på grund af konflikten, har du ret til ferien senere

Som udgangspunkt kan man ikke holde ferie, mens der er konflikt.

Det betyder, at du ikke kan begynde din ferie, når først

konflikten er brudt ud. Er du derimod begyndt på ferien, inden

konflikten starter, kan du holde den som planlagt. I den situation

anses du ikke for at være omfattet af konflikten, og du

har derfor også ret til løn/feriepenge.

Aktuelt vil mange stå i den situation, at de har restferie, der

skal holdes inden 1. maj – ferieårets udløb. Den varslede konflikt

kan tidligst træde i kraft den 1. april, så op til den dato kan

du uden problemer fastlægge og holde din ferie.

Hvis vi forestiller os, at konflikten starter den 1. april og

fortsætter ind i den følgende uge, bliver din ferie suspenderet,

hvis du havde planlagt at holde ferie i ugen, der starter med

mandag den 4. april. Som hovedregel har du pligt til at møde

på arbejde, når konflikten afsluttes - selvom det er inde i den

suspenderede ferieperiode, med mindre du har en skriftlig aftale

med din arbejdsgiver om, at du kan genoptage den suspenderede

ferie ved konfliktens ophør.

Strejkekomiteerne

Når konflikten bryder ud, er strejkekomiteerne det informerende

led mellem Finansforbundet og medlemmerne.

Det er op til det enkelte medlem selv at holde sig orienteret

om konfliktens udvikling først og fremmest via Finansforbundets

hjemmeside samt i dagspressen.

Under konflikten holder strejkekomiteerne daglige møder

for medlemmerne. Alle medlemmer vil blive indkaldt gennem

breve eller de lokale tillidsmænd. På møderne vil tillidsmændene

i komiteerne informere om den daglige udvikling i forhandlingerne.

Der er mødepligt til de daglige informationsmøder.

Da strejkekomiteerne vil være en vigtig informationskilde

under konflikten, er det vigtigt, at alle medlemmer finder ud

af, hvem der sidder i deres lokale strejkekomite. Spørg din

tillidsmand eller din kreds, hvis du er i tvivl.

Kan du ikke holde din ferie på grund af konflikten, har du ret til

ferien på et senere tidspunkt inden for ferieåret, når konflikten

er afblæst. Hvis du ikke kan nå at holde ferien inden ferieårets

udløb, skal du enten have udbetalt feriepengene for ferien eller

aftale med din arbejdsgiver, at ferien overføres til næste

ferieår. Den aftale skal ifølge ferieloven være skriftlig.

Perioder med sammenhængende dage af ferie, afspadsering

og omsorgsdage betragtes som en sammenhængende

frihedsperiode i forhold til spørgsmålet om påbegyndt/ikke

påbegyndt ferie. Det betyder, at hvis du for eksempel har aftalt

ferie fra fredag den 1. april til og med fredag den 8. april

samt en omsorgsdag torsdag den 31. marts, så har du startet

din frihedsperiode før konfliktens start (1.april), og feriedagene

suspenderes derfor ikke. ■

Har du spørgsmål til ferien, så gå ind på

www.Finansforbundet.dk/konflikt


Klædt på til konflikt

I Hillerød var 40 tillidsmænd fra Frederiksborg Amt samlet til orienteringsmøde om

den forestående konflikt. Når 2. strejkevarsel bliver givet, og konflikten nærmer sig,

bliver der for alvor travlhed i strejkekomiteen.


Finans marts 2005 17


Det store bankrøveri

”Det store bankrøveri”, ”De røde ører” og ”Scener fra et pengeskab”

var titler på store annoncer, som bank- og sparekassefunktionærerne

indrykkede i landets store aviser i foråret 1991.

Arbejdsgivernes krav om fleksible arbejdstider til discountløn

var uspiseligt for medarbejderorganisationerne, DBL og DSfL,

der gik i offensiven med annoncer, hvor helte og skurke i bankverdenen

blev fremstillet i bedste Morten Korch-stil.

Nu kom det ikke til en landsdækkende strejke, men til gengæld

kom de første store prikkerunder i 1992. Ikke mindst


Finansforbundets første strejke

18 Finans marts 2005

Annoncerne i dagbladene var henvendt til alle

- både arbejdsgiverne, kunderne og medlemmerne,

men med forskellige budskaber

Danske Bank stod for de store fyringsbølger i en sektor, hvor

medarbejderne tidligere følte sig så sikkre på deres indkomst, at

mange end ikke var medlem af en A-kasse. Mange medarbejdere

blev bedt om at søge deres egen afsked mod en pose

penge. Og de måtte nøjes med begrundelsen ”bankens behov”.

I løbet af 90’erne kom det til enkelte kortvarige strejker i

blandt andet Danske Bank i 1992, hvor arbejdet blev nedlagt i

cirka 70 filialer, og igen i 1997 i forbindelse med nye planlagte

massefyringer. ■

Medarbejderne i Grønlandsbanken var ikke i tvivl, da de sidste år sagde klart nej til den grønlandske

forligsmands overenskomstforslag og gik i strejke. Det blev Finansforbundets første strejke nogensinde

Onsdag den 10. marts 2004 blev arbejdet nedlagt i Grønlandsbanken.

Strejkevagter havde taget opstilling om morgenen foran

banken, og de strejkende mødtes i kulturhuset i Nuuk.

Strejken var kulminationen på måneders forhandlinger om

en overenskomst for de ansatte i Grønlandsbanken, der krævede

at komme op på samme løn som kollegerne i Sparbank

Vest, hvor de ansatte fik 1.700 kroner mere om året. For at

det kunne ske, skulle Grønlandsbanken bidrage med yderligere

140.000 kroner om året de næste to år. Et beløb der kunne

ses i lyset af, at hver medarbejder i gennemsnit genererede

mere end 900.000 kroner i overskud til bankens aktionærer

(2002-tal).

Det blev kun til en dags strejke, og i slutningen af marts

genoptog parterne forhandlingerne, der den 3. april gav et

resultat, der sikrede de ansatte lønstigninger på 7,5 procent

over tre år. ■


Det store bankrøveri

”Det store bankrøveri”, ”De røde ører” og ”Scener fra et pengeskab”

var titler på store annoncer, som bank- og sparekassefunktionærerne

indrykkede i landets store aviser i foråret 1991.

Arbejdsgivernes krav om fleksible arbejdstider til discountløn

var uspiseligt for medarbejderorganisationerne, DBL og DSfL,

der gik i offensiven med annoncer, hvor helte og skurke i bankverdenen

blev fremstillet i bedste Morten Korch-stil.

Nu kom det ikke til en landsdækkende strejke, men til gengæld

kom de første store prikkerunder i 1992. Ikke mindst


Finansforbundets første strejke

18 Finans marts 2005

Annoncerne i dagbladene var henvendt til alle

- både arbejdsgiverne, kunderne og medlemmerne,

men med forskellige budskaber

Danske Bank stod for de store fyringsbølger i en sektor, hvor

medarbejderne tidligere følte sig så sikkre på deres indkomst, at

mange end ikke var medlem af en A-kasse. Mange medarbejdere

blev bedt om at søge deres egen afsked mod en pose

penge. Og de måtte nøjes med begrundelsen ”bankens behov”.

I løbet af 90’erne kom det til enkelte kortvarige strejker i

blandt andet Danske Bank i 1992, hvor arbejdet blev nedlagt i

cirka 70 filialer, og igen i 1997 i forbindelse med nye planlagte

massefyringer. ■

Medarbejderne i Grønlandsbanken var ikke i tvivl, da de sidste år sagde klart nej til den grønlandske

forligsmands overenskomstforslag og gik i strejke. Det blev Finansforbundets første strejke nogensinde

Onsdag den 10. marts 2004 blev arbejdet nedlagt i Grønlandsbanken.

Strejkevagter havde taget opstilling om morgenen foran

banken, og de strejkende mødtes i kulturhuset i Nuuk.

Strejken var kulminationen på måneders forhandlinger om

en overenskomst for de ansatte i Grønlandsbanken, der krævede

at komme op på samme løn som kollegerne i Sparbank

Vest, hvor de ansatte fik 1.700 kroner mere om året. For at

det kunne ske, skulle Grønlandsbanken bidrage med yderligere

140.000 kroner om året de næste to år. Et beløb der kunne

ses i lyset af, at hver medarbejder i gennemsnit genererede

mere end 900.000 kroner i overskud til bankens aktionærer

(2002-tal).

Det blev kun til en dags strejke, og i slutningen af marts

genoptog parterne forhandlingerne, der den 3. april gav et

resultat, der sikrede de ansatte lønstigninger på 7,5 procent

over tre år. ■


I banker og på posthuse 92%

20 Finans marts 2005

Så mange er positive over for tv-overvågning på forskellige steder

Uden for banker og posthuse 84%

På togstationer 82%

Uden for diskoteker, restauranter og barer 70%

I butikker 70%

I tog og busser 69%

På fællesarealer i overdækkende butikscentre 62%

Indenfor på diskoteker, restauranter og barer 54%

På gågader 44%

På offentlige toiletter 28%

I fitnesscentre og svømmehaller 23%

På deres arbejdsplads 22%

Hjemme på vejen eller opgangen, hvor de bor 20%

I omklædnings- og prøverum 14%

Kilde: A C. Nielsen AIM


Af Carsten Rasmussen

Foto: Stig Stasig

Smil du er på

Danskerne synes, at videoovervågning er helt i orden, viser en ny undersøgelse fra

Det Kriminalpræventive Råd

Rigtig mange danskere, hele 84 procent, går ind for at videoovervåge

på fortovene uden for banker, sparekasser og posthuse

for at begrænse antallet af røverier, viser en helt ny

undersøgelse fra Det kriminalpræventive Råd. Otte ud af ti

mener, at det er i orden at videoovervåge i og uden for banker

og posthuse.

Rådet har sammen med Finansforbundet og en række andre

organisationer bedt opinionsinstituttet AC Nielsen AIM

måle danskernes holdning til TV-overvågning.

Danmark har rekord i antal af bankrøverier, og Finansforbundet

har sammen med Finansrådet længe presset på for at

få lov til at filme bankrøvere, inden de tager masken på og går

ind i banken.

I anledning af undersøgelsen siger Finansforbundets formand,

Allan Bang, om befolkningens holdninger og syn på videoovervågning:

”Det er glædeligt, at befolkningen har så stor forståelse for

nødvendigheden af at gøre det lovligt at kunne overvåge

pengeinstitutternes facader. Røveri er en meget voldsom oplevelse

for både medarbejdere og kunder. Derfor vil det være

glædeligt, hvis det snart kunne blive muligt at tv-overvåge

bankernes facader, som ofte er røvernes omklædningsrum.”

Hele 97 procent har ingen forbehold, når det gælder kameraer

i banker, på posthuse eller på tankstationer, og deres

vigtigste begrundelse er, at det forebygger kriminalitet. Næsten

halvdelen begrunder deres ja til kameraerne med, at de

forebygger kriminalitet. 28 procent mener, at overvågning

øger trygheden, og 17 procent angiver, at de er positive, fordi

tv-overvågning styrker politiets opklaringsarbejde.

Privatlivets fred

Betænkeligheder i befolkningen optræder, jo tættere overvågningen

kommer på det private hjem, og det er derfor ikke

overraskende, at ”krænkelse af privatlivets fred”, bliver nævnt

Overvågning

af flest som værende den primære årsag til at være negativ

overfor tv-overvågning.

Godt halvdelen af befolkningen mener, at de private virksomheder

og butikker burde søge om tilladelse til at tv-overvåge

på eget område, hvilket repræsenterer en stramning af

den nuværende lovgivning.

Samtidig går den halve befolkning ind for en lempelse af loven

og mener således, at virksomheder og butikker burde have

lov til at optage og gemme tv-overvågning.

Danmark har i forhold til andre lande en relativ restriktiv

lovgivning. Men loven er til løbende debat og justering.

”Undersøgelsen viser en meget nuanceret tilgang til problemerne,

og jeg har stor forståelse for den reservation,

mange har, når det gælder tv-overvågning, der kommer tæt

på privatsfæren. Derfor kunne det være en god ide, hvis man

skal have en særlig tilladelse til overvågning af de umiddelbare

områder foran en bank, sparekasse eller lignende”, siger Allan

Bang.

Med den nye rapport fra Det Kriminalpræventive Råd har

man nu for første gang i Danmark et egentligt videnskabeligt

grundlag at gå ud fra, når man taler om, hvad der virker og ikke

virker i relation til tv-overvågning.

Justitsminister Lene Espersen (K) har nedsat et udvalg, der

skal undersøge mulighederne og konsekvenserne af videoovervågning.

”Undersøgelsen fra Det Kriminalpræventive Råd er et glimrende

afsæt for det udvalgsarbejde, der netop skal se på mulighederne

og barriererne for at give pengeinstitutterne lov til

også at kunne videoovervåge deres facade”, siger Allan Bang. ■

Finans marts 2005 21


Kvinder i bestyrelser

22 Finans marts 2005

Mænd af begge køn i bestyrelserne

Kvindelige medarbejderrepræsentanter i bestyrelser gør en forskel, men på en lidt bagvendt måde.

De tager mindre hensyn til de bløde områder end mændene, måske fordi de overtager de maskuline

værdier for at nå til tops i virksomheden. Til gengæld er de i mindretal, viser en ny undersøgelse

Af Lizette Ottensten, freelancejournalist

Foto: Magnesium

Kvinder, der er valgt som medarbejderrepræsentant (MAB) i

de danske virksomhedsbestyrelser, vægter hensynet til aktiemarkedet

og overskud til ejerne mere end deres mandlige kolleger.

Det viser en undersøgelse fra Handelshøjskolen, som

klart tilbageviser, at kvinder tager mere hensyn til arbejdsmiljø,

lokalsamfund, medarbejdernes trivsel, kundernes behov osv.

”Vi kan ikke pege på en simpel årsag, men sandsynligvis er

de kvinder, som sidder i virksomheders topledelser, anderledes

end ’traditionelle’ kvinder. Ofte har de været beskæftiget i

mange år i virksomheden, før de bliver bestyrelsesmedlemmer.

Man kan forestille sig, at de kvinder, der kommer så højt i hierarkiet,

har overtaget de maskuline værdier, fordi ledelsens

fokus ofte er rettet mod de værdier. Det er en form for selvdisciplinering.

Derfor varetager de ikke de ’kvindelige’ værdier

for virksomheden, når de sidder i bestyrelsen. Men er personer,

der er fokuseret på virksomhedens økonomiske præstation”,

siger Caspar Rose, som er den ene af de to ophavsmænd

til rapporten, som bliver offentliggjort senere i år.


Forskellige styrker

”Til gengæld er der ikke så mange kvinder, som man måtte

forvente i år 2005”, siger Caspar Rose.

Kvinderne udgør en femtedel af medarbejderrepræsentanterne

i de cirka 500 virksomheder, som er med i undersøgelsen.

Blandt Finansforbundets medlemmer er andelen dog noget

højere, nemlig cirka en tredjedel – eller 69 ud af 205. Men der

bør være mange flere, mener Pia Lærke Petersen, som selv er

MAB i Fionia Bank, og som er politisk ansvarlig for ligestillingsområdet

i Finansforbundet.

”Vi mener, det er vigtigt, at MAB’er afspejler medlemmerne

repræsentativt – det vil sige, at der skal være både mænd

og kvinder, både unge og gamle, og meget gerne fra forskellige

arbejdsområder og niveauer. Personligt tror jeg på, at

mænd og kvinder har nogle forskellige styrker, som vi kan bibringe

arbejdet. Og det gælder både i bestyrelser og fagligt.”

Selvom en femtedel af MAB’er er kvinder i Caspar Roses

undersøgelse, bliver procentdelen af kvinder halveret, når

man også ser på de to tredjedele af bestyrelserne, som er

valgt af generalforsamlingerne. I den spritny undersøgelse ”Til

gavn for bundlinien”, som Ligestillingministeriet har foretaget

blandt de 2300 største, danske, private virksomheder målt

ved årlig omsætning, er under 10 procent af bestyrelsesmedlemmerne

kvinder. Dermed er andelen lavere end den er både

i de øvrige europæiske lande og i USA. Og tallet er endda for

nedadgående.

Helle Lund Gregersen, erhvervsmedarbejder

i Middelfart Sparekasse, 31 år. Ansat

13 år. Medlem af bestyrelsen snart fire år.

Eneste kvinde

Vi tilfører bestyrelsesarbejdet nogle flere

nuancer som kvinder. Og så er vi ikke så ambitiøse

på egne vegne, men forsøger at

finde den løsning, der er bedst for alle. Vi

Pia Lærke Petersen, erhvervsrådgiver i

Fionia Bank, 38 år. Ansat 20 år. Medlem af

bestyrelsen siden sidste år. Eneste kvinde

Ved det første bestyrelsesmøde kunne

jeg da ikke lade være med at kigge mig

omkring og se det påfaldende i, at jeg

sad der som eneste yngre kvinde blandt

halvgamle mænd. Og da vi var på et be-

har måske mere følelse med i vores overvejelser.

Selvfølgelig gør det en forskel, at der er

kvinder med, for tonen bliver en anden i

forsamlingen, og man tager derfor også

nogle andre overvejelser med. Jeg er den

eneste kvinde i bestyrelsen, men mine holdninger

og meninger indgår på lige fod med

styrelsesseminar med ægtefæller, forventede

alle, at det var min mand, der

var i bestyrelsen og mig, der skulle med

på busturene.

Men jeg bliver nu ikke nervøs eller føler

mig mindre værd af den grund. Selvfølgelig

skal der noget ekstra til, når man

ikke har nogen at spejle sig i - eneste

Det er faldet fra 11,7 procent i 1996 til 9,7 procent i

2001. Uden MAB’er er der kun knap otte procent kvinder i

bestyrelserne. Andelen af MAB’er har ligget på nogenlunde

det samme i hele perioden, mens andelen af kvinder i bestyrelserne

i forretningsservice herunder den finansielle sektor er

faldet drastisk fra 16 procent til 10 procent.

Ikke nikkedukker

Man sidder ikke bare til pynt som en anden nikkedukke, når

man er valgt som MAB af sine kolleger. Det mener i hvert fald

en stor del af de 500 tilfældigt valgte medarbejderrepræsentanter

i undersøgelsen om MAB’er.

Men kvinderne mener, at de har mindre indflydelse, end

mændene gør.

”Det er meget overraskende, men man skal være varsom

med at konkludere, at de virkelig har mindre at skulle have

sagt. Muligvis er de blot mere realistiske. Det er nok snarere

mændene, der overvurderer deres indflydelse”, siger Caspar

Rose, som dog mener, det er meget positivt, at undersøgelsen

viser, at MAB’er rent faktisk har indflydelse, hvis de vil tage den.

”Godt nok har danske lønmodtagere nu i 30 år haft mulighed

for at udpege MAB’er. Men der er jo ikke nogen lov, der

sikrer dem indflydelse. Tværtimod ville de altid kunne blive

kørt ud på et sidespor og sidde der, til mødet var færdigt, fordi

de kun udgør en tredjedel. Men hvis de går aktivt ind i en

dialog, stiller forslag og koordinerer med de øvrige MAB’er, så

får de indflydelsen.”

de mandlige medlemmers meninger - i vores

bestyrelse gøres der ingen forskel. Der er

tradition for, at tillidsmanden her også er

MAB, og det kan være en af de indgangsbilletter,

de kvindelige medarbejdere har - det

er min erfaring, at der er mange fordele ved

at have tillidsmanden i bestyrelsen, uanset

køn.

kvinde og kun nummer to i bankens historie.

Det betyder meget, at jeg har

været aktiv i fagligt arbejde, siddet i

Finansforbundets hovedbestyrelse i seks

år samt sidder i bestyrelsen for Finanssektorens

Pensionskasse. Hvis man ikke

tør åbne munden, er der ikke nogen

grund til at sidde i bestyrelsen.


Finans marts 2005 23


Kvinder i bestyrelser

24 Finans marts 2005

Kvinder tror de skal være perfekte

– det problem har mænd ikke

Mænd søger ofte et job, hvis bare de har nogle få af de kvalifikationer,

der er listet op i jobbeskrivelsen, siger man. Kvinder

derimod skal opfylde dem alle sammen og være meget velfunderede

og velforberedte, før de gør det.

”Kvinder vil være sikre på, at de kan det hele. Derfor er der

måske også færre, som stiller op til poster i bestyrelser. De føler

sig ikke ordentlig klædt på til at varetage hvervet”, mener

Caspar Rose.

”Og selvfølgelig må der da være nogle psykologiske barrierer,

hvis der sidder otte mænd på gennemsnitlig 60 år, og man

selver35årogdenenestekvinde.Mendetersynd,forderersikkert

mange, som ville kunne gøre et fremragende job”, siger han.

Det er da også en del af Finansforbundets erhvervspolitiske

strategi at klæde sine medlemmer på til at sidde i en bestyrelse,

fortæller Linda Munch, som er organisationskonsulent i

forbundet.

”Det er et stort ansvar at sidde i en bestyrelse, derfor tilbyder

vi både kurser i strategisk ledelse og i regnskabsforståelse,

ligesom vi arrangerer temadage og seminarer. Sidst var emnet

kommunikation som strategisk ledelsesværktøj”, siger hun:

Færre kvinder i toppen

Antallet af kvinder i bestyrelserne er faldet fra knap 12 til knap ti procent

fra 1996 frem til 2001. Uden medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

er der kun knap otte procent.

Antallet af kvinder i topledelsen er fordoblet fra 1993 til 2001, selvom

tallet stadig er meget lavt. I 2001 var 2,5 procent af toplederne

kvinder og 5,9 procent, når man også medtager tværgående direktører.

Danmark halter bagefter udviklingen i både Europa og USA.

Kilde: "Til gavn for bundlinien" undersøgelse fra Ligestillingsministeriet, som omfatter de 2300

største danske private virksomheder målt på årlig omsætning. Rapporten kan downloades på

www.lige.dk

”Vi har ikke specielt haft ligestillingsbrillerne på, når vi har

tænkt i MAB’er. Vi har især fokuseret på at få fat i tillidsvalgte

medlemmer, fordi de har gennemgået en grundig tillidsmandsuddannelse.

De har derfor har en masse viden og et

godt netværk. Men over halvdelen har ikke andre tillidshverv.”

Pia Lærke Petersen er helt enig i, at det er vigtigt at blive

klædt på til at varetage jobbet som bestyrelsesmedlem.

”Man skal have mod til at sige sin mening for at kunne begå

sig, og man skal kunne udtrykke sig på en ordentlig og konstruktiv

måde i det samme sprog som erhvervsfolk. Også selv

om man set ude fra har en lavere position”, siger hun.

Ud over de fagligt engagerede, som altid melder sig, er der

også altid en helt anden gruppe, du ser stille op til en post i bestyrelsen,

end du ser til de øvrige tillidsposter:

”En bestyrelsespost er svær at komme i nærheden af, fordi

der er prestige ved den. Det hænger måske sammen med, at

man får honorar og bevæger sig ind på de bonede gulve. Her

tror jeg, en af forskellene mellem mænd og kvinder popper op.

Når man får honorar, er det synligt, at man er noget”, siger Pia

Lærke Petersen. ■

MAB-profil

Fordi man kender en MAB i finanssektoren, kender man ikke dem

alle. De er en blandet gruppe, men visse kendetegn er der:

• En tredjedel er kvinder (i sektoren er der en lille overvægt af

kvindelige ansatte)

• Cirka 80 procent har traditionel bankuddannelse

• Flere mænd end kvinder har chefjobs

• Langt hovedparten har været mere end ti år i virksomheden

• Mindre end halvdelen har også andre tillidshverv


I foråret udbyder vi en række nye og

spændende kurser i Finansrådet. Se fx

Selvcoaching for ledere

Skal du lede andre, må du også kunne lede dig selv.

På Selvcoaching for ledere bliver du trænet i at

motivere dig selv, selvopbygning og i at fi nde de sider

hos dig selv, som du kan forbedre.

På kurset arbejdes der både med elementer

som psykologiske spil og motiver, ligesom fl ere

grundlæggende coachingteknikker bliver trænet – her

handler det om at få mere ud af dine egne ressourcer.

Kurset er med overnatning og udbydes derfor kun i

København 13/4, 14/4, 15/4 + 26/5, 27/5

Varighed 5 dage fordelt på 2 moduler.

Pris kr. 16.000

Den stærke kommunikator

Præsentationer på morgenmøder, fremlæggelser for

bestyrelser, præsentationer for kunder. I den fi nansielle

sektor er evnen til klar og tydelig kommunikation en

meget vigtig kompetence.

På Den stærke kommunikator arbejder du bl.a.

med kunsten at give en fyldestgørende og effektfuld

præsentation, mental forberedelse og teknikker til at

vende modstand til medvind.

Kurset udbydes i København 11/5, 12/5, 13/5 og i

Jylland 6/4, 7/4, 8/4 2005.

Varighed: 3 dage

Pris kr. 9.600

Coachuddannelsen

Har du brug for at coache medarbejdere eller kolleger?

Vil du i dybden med coaching?

Vil du blive bedre til at støtte og forstå andre?

På Finansrådets coachuddannelse kommer du i

dybden med coaching. Du får omfattende træning, og

du får brugt coaching på din arbejdsplads.

Uddannelsen udbydes i København 5/4, 12/4, 19/4,

26/4 + 3/5, 10/5 og i Jylland 4/4, 11/4, 18/4, 25/4 + 2/5,

9/5 2005.

Varighed: 6 dage over 6 uger

Pris kr. 18.750

Hvad kan du ellers fi nde hos Finansrådet

• Finansfaglige kurser og uddannelser

• Coachuddannelse

• Kurser for ledere

• Kommunikationstræning

• Forhandlingsteknik

• Sprog

• Kursus for elevvejledere

Du kan læse mere om disse aktiviteter og om mange

andre spændende tilbud på www.fi nansraadet.dk

Finans februar 2005 25


Seksualitet

26 Finans marts 2005

To rigtige sparebøsser

Bankernes bøsser er kun ligeså frie, som deres kolleger tillader. Nigel og Martin er bøsser, og deres

kolleger ved det, men sådan har det ikke altid været. Der gik flere år, inden de sprang ud på arbejdet

Af Thomas Nørgaard Pedersen, freelancejournalist

Foto: Ricky Molloy

”Der er mange her i Nordea, og specielt i hovedsædet”, siger

Nigel Rowley. Baggrundsbilledet på hans computer mere end

antyder, at han er en af dem. Her poserer to flotte nøgne

mænd arm i arm, æstetisk i sort og hvidt.

”Jeg tror faktisk, at Nordea er lidt kendt for det”.

”Ja, men jeg kender altså også mange i Danske Bank. Vi er

overalt”, griner Martin Henriksen og skubber let til Nigel.

De er kolleger i Nordeas Trade Finance-afdeling, og så er de

bøsser. I dag er de ikke længere bange for, at facaden skal krakelere,

for der er ingen facade. Alle deres kolleger ved, at de er

bøsser, men sådan har det ikke altid været. Der gik flere år,

inden de sprang ud på arbejdet, og livet i skabet var mørkt og

ensomt.

”Hver gang kollegerne spurgte til mit privatliv, var jeg nødt

til at lyve eller bare holde kæft. Når de for eksempel spurgte

om fredagen, om jeg skulle med ud og score nogle piger, kunne

jeg krybe uden om ved at sige: Vi kan godt gå i byen. Men

jeg havde egentlig ikke lyst”, siger Nigel om en hverdag, hvor

den ene løgn tog den anden, så han til sidst levede i en dobbeltverden,

hvor han var evigt bange for at blive afsløret.

”Man kan ikke være sig selv, og det tærer på psyken og på

selvværdet. Når de andre fortæller om, hvad de har lavet i

weekenden, holder man lav profil, og i og med at man ikke kan

bidrage til det sociale liv i frokostpausen, bliver man ligeså stille

ekskluderet fra fællesskabet”, siger Martin.

Det er småt med danske undersøgelser på området, men

en svensk undersøgelse blandt mere end 3.000 bøsser viser,

at mange har det på samme måde. Hver fjerde har valgt at blive

i skabet på arbejdspladsen, oftest på grund af de fordomme

som de oplever.

Det tog Nigel omkring syv år at springe ud af pengeskabet.

Han fortalte det til et par af de kolleger, som han stolede på,

og så lod de det sive.

”Den væsentligste grund var nok, at mine kolleger skulle vide,

hvem jeg var. Det var ikke til at holde ud at være uærlig

over for sine kolleger”, når han lige at sige, inden Martin

fortsætter:

”Vi bruger jo mere tid sammen med dem end med vores

venner i løbet af en dag, og derfor har det også været en superdejlig

oplevelse at se, hvordan de har reageret.”

Selvom det har kostet et par venskaber blandt kollegerne

for Martin, flyder de begge over i superlativer, når snakken

falder på de nærmeste kolleger. For her er der ingen problemer,

nærmest tværtimod.

Picnic ved bøsse-parade

”Det er lidt som et spil tennis, når man springer ud. Man spiller

bolden over på deres side, og så kan man kun håbe på, at man

får den igen. Vi kan kun være så frie, som vores kolleger giver

os lov til at være. Det sociale liv på arbejdspladsen betyder, at

man hele tiden deler en masse personlige oplysninger, men

man kan jo ikke tvinge dem til at spørge ind til, hvad vi har lavet

i weekenden”, siger Nigel.

Men det gør kollegerne. Og mere end det. Da Nigel iført en

SM-inspireret læderharnesk sidste år prydede en af vognene i

Mermaid-paraden, hyggede nogle af kollegerne fra afdelingen

sig med picnic-kurv et sted på ruten, så de kunne hilse på Nigel

og alle de andre parade-bøsser. Og ikke så sjældent tager

de med og får en himmelsk Heavenburger og en bøssebajer på

en af hovedstadens kendte homo-hangouts.

”Og så sent som i dag jokede en af vores kolleger med, at vi

zkulle huzke at få dig til at bytte alle s’erne ud med z’er i vorez

zitater”, griner Martin med slet skjult henvisning til fordommen

om, at alle bøsser taler med stemte s’er.


Finans marts 2005 27



28 Finans marts 2005

Finter med løse håndled

Det gør de nu ikke, og netop alle fordommene over for bøsser

er en af grundene til, at det er vigtigt at være åben.

”Der er ligeså store individuelle forskelle blandt 1.000 bøsser

som blandt 1.000 heteroseksuelle mænd. Vi er jo ikke anderledes

end andre single mænd i 30’erne. Jeg går på cafe, går

i byen og spiller badminton”, siger Martin.

”Og han er særlig god til håndledsfinterne”, griner Nigel

drillende, mens Martins løse håndled svinger rundt med den

tomme mineralvandsflaske i overdreven fantastiske fem-stil.

En tredje fordom er, at bøsser har lyst til at springe på enhver

heteroseksuel mand, så snart han vender sig om.

”Men det har vi altså ikke. Det er nok rigtigt, at bøsser dyrker

mere sex, men det er kun, fordi vi har samme seksualdrift.

Heteroseksuelle mænd, der går i byen, er jo dybt afhængige af

kvinderne, for det er dem, der styrer showet. Alle ved, hvad

mændene vil have, og de venter på tilladelse fra kvinderne til

at gå ombord. Hos os er der ingen kvinder til at holde igen, og

derfor bliver det til mere”, siger Nigel, inden Martin pjattende

udbryder:

”Guuud - nu ved jeg, hvorfor jeg blev bøsse.”

Vamle bøsser

De griner af alle de pudsige fordomme om sexdrift, løse håndled

og stemte s’er. Det er nemlig ikke dem, der er problemet i

dagligdagen og på arbejdspladsen. Det er diskriminationen og

de skel, der stadig betyder, at mange bøsser har det svært.

”Mens jeg stadig var i skabet, overhørte jeg to direktører,

der begge havde bøsser i deres afdelinger. De sad og snakkede

åbent i kantinen om, hvor vammelt det var med de der

bøsser. Det var endnu en lås på skabet og ekstra diskriminerende,

fordi det kom fra direktørerne. Hvordan skal man kunne

tro, at man har deres opbakning arbejdsmæssigt, når de siger

sådan noget”, siger Nigel og understreger, hvor vigtig en klar

personalepolitik er.

Diskriminationen er sjældent helt så tydelig. Ofte bliver de

blot mødt med stilhed. Og den kan i virkeligheden være ligeså

slem.

”Jeg har været på en del kurser, og her starter man altid

med at præsentere sig selv. Alle siger noget i retning af: Jeg

Vi kender altså også mange i Danske

Bank. Vi er overalt, fortæller Martin

Henriksen (th) og Nigel Rawley (tv).

hedder Jørgen, er 40 år og bor sammen med min kone og to

børn i Herlev. Og hvad skal jeg så sige?” spørger Martin og slår

smilende ud med armene.

”Jeg er 38 år, single uden børn... og når vi så kommer til

pauserne, hvor vi jo taler sammen om mange forskellige ting,

begynder de efterhånden at lægge to og to sammen”, siger

han.

Han tror ikke, at det er bevidst, at de vil diskriminere, men

de holder simpelthen op med at snakke med ham.

”Og hvis vi fortæller, at vi er bøsser for eksempel ved at

nævne navnet på vores kæreste, tager mange det som en

provokation. Behøver vi virkelig at få det at vide...”, tilføjer Nigel.

”Men jeg tror ikke, at heteroseksuelle tænker over, hvor

meget de selv flasher deres seksualitet. Jeg får jo Jørgens seksualitet

smasket op i hovedet, hver gang han nævner sin kone

og sine børn. Forskellen er bare, at det springer i øjnene, når vi

gør det samme”, siger Martin.

Erosion i gang

Ordene og argumenterne står i kø for at komme ud af munden

på dem begge, mens de fortæller om de ting, der burde være

anderledes. Men kritikken betyder ikke, at de ikke forstår folks

reaktioner.

”Fra vi er små, får vi at vide, at en mand er en mand, og en

kvinde er en kvinde, og at de skal finde sammen to og to. Jeg

kæmpede selv i lang tid for at ændre mit verdenssyn og acceptere,

hvem jeg var, så det er helt naturligt, at folk også skal

det, når de finder ud af, at jeg er bøsse”, forklarer Nigel.

Efterhånden som flere og flere tager springet ud af skabet,

bliver accepten blandt de heteroseksuelle større og større, og

både Nigel og Martin kan fornemme, at der i høj grad er tale

om et generationsspørgsmål.

”Mine venners børn er ligeglade med, om jeg er til mænd

eller kvinder. Det handler mere om, hvem jeg er som person,

og sådan burde det være for alle. Jeg er glad for at være bøsse,

og det er en vigtig del af mig, nøjagtigt ligesom seksualiteten er

vigtig for enhver heteroseksuel. Men både i privatlivet og på arbejdet

vil jeg helst være personen Martin, der tilfældigvis er bøsse,

i stedet for bare at blive klassificeret som bøssemartin.” ■

Seksualitet


Speaker’s corner

En bankmedarbejder

spiller med tre bolde

I en tid hvor den finansielle sektor (uforskyldt eller ej) fremstår

for offentligheden som befolket af Scrooge-agtige pengepugere,

der grådigt jagter hver halvtredsører, bør man måske

overveje, hvor man kan finde den positive ressource, der kan

lappe lidt på det ridsede image. Et godt sted at søge er i den

erhvervsfaglighed, der kendetegner de dygtige medarbejdere

i bankerne.

Selv skelner bankmedarbejdere tit mellem det faglige, som

noget der vedrører produktkendskab og viden om procedurer,

og det personlige eller ”bløde” område. Men når man spørger,

hvad der kendetegner en dygtig medarbejder, holder opdelingen

ikke. Kendskab til produkter og procedurer er en nødvendig,

men langt fra tilstrækkelig betingelse for at være dygtig.

Dygtighed skal netop findes i samspillet mellem ”at kunne”,

”at være” og ”at kunne se sig selv”.

En bankmedarbejder skal kunne etablere en helhedsforståelse

af kundens behov og problemer og kunne foreslå kunden

løsninger på basis af en forretningsmæssig tilgang. Og man

skal kunne rådgive kunden med udgangspunkt i bankens produkter,

så dette på langt sigt er til gavn for begge.

Desuden skal man kunne fastholde en distance til kunden,

således at man kan skabe den nødvendige tillid uden af blive

privat.

Men dette alene gør ikke én til en dygtig bankmedarbejder.

Man skal også være en bankmedarbejder, således at man ikke

skaber usikkerhed om ens egen kompetence og seriøsitet

gennem sin fremtoning og adfærd. Det består blandt andet af

at optræde afdæmpet ”professionelt” og dermed leve op til

den herskende opfattelse af, hvad der virker tillidsvækkende

og troværdigt. Hermed lever man samtidig op til det uformulerede

krav om at undgå synlige konflikter og stærke udtryk

for følelser og behov.

Af Morten Smistrup,

adjunkt ved Roskilde Universitetscenter

Desuden skal bankmedarbejdere være loyale og meget

tilbageholdende med kritik af kolleger eller banken, men til

gengæld hjælpe hinanden og give hinanden anerkendelse.

Viden, færdigheder og forventninger til rollen bliver ikke til

andet end overfladisk udvendighed, hvis man ikke ”kan se sig

selv” som bankmedarbejder. Når mange bankmedarbejdere

har let ved dette, skyldes det blandt andet, at man får mulighed

for at hjælpe mennesker i situationer, der er vigtige i deres

liv. Her oplever man, at den viden og de erfaringer, man

har opsamlet gennem livet, kan finde anvendelse i arbejdssituationen,

hvilket giver selvtillid og en følelse af betydning.

At man er en del af en institution, som man kan identificere

sig med og dermed kan føle sig ”hel” i forhold til arbejdet både

internt og eksternt. Og faktisk er det ikke svært at leve op til

rollen som bankmedarbejder, da den ikke ligger langt fra ens

personlige smag og dispositioner, og samtidig er det muligt at

finde et rum for individuel afvigelse.

Når man bevæger sig blandt bankmedarbejdere, er det tydeligt,

at de flest har etableret en – om end skrøbelig – balance

mellem disse ting. Man kan sige, at den dygtige bankmedarbejder

kan ”spille med tre bolde”: leve op til de eksisterende

forventninger, er professionel og loyal over for banken og er i

overensstemmelse med sig selv. Men det er et arbejde at

fastholde denne balance, og hvis presset fra øgede salgskrav

og fokus på kortsigtet indtjening bliver for stort, skrider den.

Men i og med de mange medarbejdere man har, der lever

op til at være dygtige, har man en ressource som andre sektorer

har sukket efter i årevis. De kan danne modvægt til det

Scroogespøgelse, ledelsernes lidt klodsede fremfærd har gjort

det alt for let at trække frem her i starten af 2005. ■

MARTS

Finans marts 2005 29


Hævekort og bistand

30 Finans marts 2005

Tunge klienter er henvist

til automaten udenfor

Af Henrik Stanek, freelancejournalist

Foto: Stig Stasig

Bankerne kan ikke afvise kunder, selv om de lugter, er beskidte eller på anden måde

virker stødende. Horsens, Vordingborg og Holbæk kommuner insisterer på at udbetale

bistandshjælp via banken og kan blive foregangsmænd for kommuner landet over


Bankerne vandt et slag, da Finansrådet sidste år sagde konsekvent

nej til at lade offentlige myndigheder oprette og eje

konti til de 8.000 borgere, som af en eller anden grund ikke

har adgang til en bankkonto. Typisk vagabonder, hjemløse og

tunge bistandsklienter.

"Det er en dårlig ide at overlade det til banker og sparekasser

at udbetale kontanter til mennesker, der har så tunge sociale

problemer, at de ikke kan administrere en konto", lød den

bastante afvisning fra Finansrådet i Finans nr. 3/2004.

Men sejr i ét slag vinder ingen krig. Bankerne slipper ikke

for at få danskere fra samfundets nederste sociale lag som

kunder. Nogle kommuner insisterer på at udbetale bistandshjælp

via banken, og de kan blive foregangsmænd for kommuner

landet over. Det gælder blandt andet Horsens, Vordingborg

og Holbæk.

"Vi lukkede vores udbetaling af penge på rådhuset for to år

siden og lavede i stedet en aftale med Sjællands Sparekasse

om, at vores bistandsklienter skulle have oprettet en såkaldt

social konto med hævekort. I første omgang mente sparekassen

ikke, det kunne lade sig gøre, men som stor kunde havde

vi en klemme på den", siger souschef Morten Bundgaard fra

økonomiafdelingen i Holbæk Kommune.

Aftalen indebærer, at tunge bistandsklienter skal blive udenfor

og bruge sparekassens hæveautomat. Men det hænder, at

der går kludder i overførslerne fra kommunen, og så kommer

de ind til kassen og klager deres nød. Det samme sker, hvis de

ikke kan huske koden til hævekortet.

"De er ikke altid lige bevidste om køkultur, og hvis de kommer

et par stykker sammen, kan de også godt stå og råbe til

hinanden. Vi opfordrer dem til at dæmpe sig, så vi kan få ro til

at tale i telefon og til at føre en samtale med kunderne ved

skranken. I det store hele kører det fornuftigt", siger direktør

Thomas Søndergaard fra sparekassens filial i Holbæk.

Hævekort giver selvværd

I Vordingborg har tunge bistandsklienter og førtidspensionister

fået en lignende konto i den lokale afdeling af Nordea. Også

her skal de hæve i automaten.

"Hvis de ikke kan huske, hvordan de gør, går en af bankens

medarbejdere med ud og viser det. Andre har fået hjælp til at

lære det af deres støtteperson i kommunen. Det har ikke skabt

de store problemer. Tværtimod har nogle fået løftet deres

selvværd, fordi hævekortet får dem til at føle sig som rigtige

borgere. De er ikke sat under administration i samme grad,

som dengang de skulle møde op på rådhuset", siger Jonas Altenburg

fra kommunens økonomiske sekretariat.

I alt har Nordea i Vordingborg forsynet 50 borgere med et

De er ikke altid lige bevidste om køkultur, og hvis de kommer

et par stykker sammen, kan de også godt stå og råbe til hinanden.

hævekort, og kun én har optrådt urimeligt i banken, i det halve

år ordningen har fungeret. Han overfusede en bankansat,

som tidligere har været udsat for røveri og derfor blev meget

forskrækket. Men kommunen tog fat i borgeren, som godt var

klar over, at han var trådt over grænsen for, hvad man kan tillade

sig i en bank. Og så rystede han op med en undskyldning.

Banker og sparekasser kan ikke afvise kunder, selv om de

for eksempel lugter, er beskidte eller på anden måde virker

frastødende. Kun hvis de truer, er voldelige, opfører sig anstødeligt

eller er til gene for medarbejdere og andre kunder, kan

en bank nægte dem adgang. Men det skal være sagligt begrundet.

Netop risikoen for trusler og vold mod personalet var en af

grundene til, at Finansrådet ikke ville lave en central aftale

med staten. I stedet skrev Vordingborg Kommune det ind som

et krav, at også tunge klienter skulle have et hævekort, da den

sidst sendte opgaven med at være bank for kommunen i udbud.

Det kostede et bankskifte

"Vores gamle bank spurgte meget til, om vi virkelig mente

det, og det endte med, at den afleverede sit bud en time for

sent. Og ved overleveringen af bankforretningen spurgte den

igen indgående til, om vi fik opfyldt vores krav. Underforstået:

Var der virkelig nogle, der hoppede på den? Så vi har en klar

formodning om, at den ikke ønskede at have noget med vores

tunge klienter at gøre", siger Jonas Altenburg.

Banker løfter i flok

Det er også slut med kontant udbetaling i Horsens. Her bad

kommunen for et par år siden om en fuldmagt fra de 60 borgere,

der ikke selv magtede at tage rundt til bankerne og bede

om en konto. I stedet gjorde kommunen det for dem.

"Den enkelte borger kom selv med tre forslag til, hvor han

helst ville have en konto, så selv om Peter Hansen blev afvist i

et pengeinstitut, fik vi oprettet en konto til ham i et andet",

fortæller økonomimedarbejder Anni Sørensen.

Hun har ikke været ude for, at en bank har stillet sig på

bagbenene som i Vordingborg. Tværtimod.

"Byens pengeinstitutter har løftet i flok, så klienterne er

blevet fordelt jævnt imellem dem", siger Anni Sørensen.

Økonomistyrelsen holder godt øje med de løsninger, kommunerne

finder frem til lokalt.

"Vi har aftalt med Kommunernes Landsforening, at i slutningen

af foråret skal alle kommuner forsøge at lave aftaler

som i Horsens, Holbæk og Vordingborg, så de kan komme ned

på så få kontante udbetalinger som muligt. Når det kan lade

sig gøre i de tre kommuner, bør andre kunne gå samme vej",

siger kontorchef Thomas Fjeldberg fra Økonomistyrelsen. ■

Finans marts 2005 31


Glemte penge

Af Henrik Stanek, freelancejournalist

Illustration: Morten Voigt

32 Finans marts 2005

Banker opretter herreløse konti

Herreløse konti leder tankerne mod besættelsestidens gullaschbaroner.

Men når bankerne går på jagt efter ejerne, finder de dem ofte blandt børn og kortklubber

Drømmen om at finde en million på en for længst glemt bankkonto

fik for halvandet år siden så mange håbefulde danskere

til at klikke sig ind på Statstidendes hjemmeside, at den til

sidst gik ned.

ToldSkat efterlyste de rette ejermænd til 44 millioner kroner,

der stod på tilsammen 4.877 herreløse konti. Hvis ikke de

meldte sig inden et år, ville staten inddrage pengene.

I ToldSkat er specialkonsulent Jette Zester glad for, at

hjemmesiden blev bestormet.

”En del af ideen med at offentliggøre kontonumrene var at

give folk mulighed for at finde en glemt konto. Tanken var ikke

at inddrage pengene, men at få ryddet op”, understreger hun.

I et land, hvor borgerne bliver udstyret med personnumre,

lyder herreløse konti umiddelbart som et begreb, der stammer

fra krigens tid. Det er det ikke.

”Så sent som i 1988 inddrog vi en lang række herreløse

konti, så der burde ikke være flere tilbage. Men under en datakontrol

opdagede vi, at bankerne igen havde mange uidentificerede

konti, nemlig 6.600”, fortæller Jette Zester.

ToldSkat bad bankerne støve kunderne op, og det lykkedes

i 1.700 tilfælde, så da fristen udløb, var antallet af herreløse

konti reduceret til de knap 4.900, der blev offentliggjort i

Statstidende.

Af dem er lidt over 1.000 konti blevet forenet med deres

ejermænd, har Jette Zester netop gjort op. Dermed blev langt

de fleste af de 44 millioner kroner placeret, mens der faldt 8,8

millioner kroner af til statskassen.

Bankbog til nyfødt barnebarn

Der figurerer mange personnavne på listen fra Statstidende.

Men også BG Bank står på listen, og det undrer Jette Zester.

”Måske ’forsvandt’ kontoen i forbindelse med fusionen

med Danske Bank”, gætter hun.

En konto skal indeholde mindst 500 kroner, før staten må

inddrage pengene. I gennemsnit stod der lidt over 9.000 kroner

på de herreløse konti, mens det største indestående lød på

8-9 millioner kroner.

”Sådan en konto burde heller ikke blive glemt, men den

vedrørte noget kommunalt, så det må være en fejl, at den var

på listen”, mener Jette Zester.

Det er i det hele taget en fejl, at bankerne opretter nye

konti uden at registrere ejerne korrekt. Men den slags sker,

når man vil være fleksibel over for kunderne, mener underdirektør

Kim Christensen fra Danske Bank, der qua sin størrelse

fylder godt på listen i Statstidende.

”Bedsteforældre vil måske give deres nyfødte barnebarn en

bankbog i barnedåbsgave. Barnet har endnu ikke fået personnummer,

så rådgiveren konstruerer et midlertidigt. Hvis bedsteforældre

så glemmer at vende tilbage med det rigtige, står

vi med en uidentificeret konto”, siger Kim Christensen.

Det samme sker, hvis en udlænding opretter en konto. Han

har ikke et personnummer og bliver registreret via sin adresse.

Hvis han flytter fra landet uden at fortælle det til banken, kan

den ikke længere finde ham.

”Det kan også være kortklubben, der skifter kasserer. Den

gamle kasserer får slettet sit personnummer i banken, så han

ikke længere får klubbens indestående indberettet til ToldSkat

i sit navn. Også han glemmer at komme forbi med sin afløsers

personnummer”, fortæller Kim Christensen.

I de fleste tilfælde har banken dog navn og adresse på den

nyfødte og på den nye kasserer i kortklubben. På den måde fik

Danske Bank reduceret cirka 3.700 konti til de 1.200, som

blev offentliggjort i Statstidende.

For ToldSkat er det magtpåliggende, at bankerne kan gøre

rede for, hvem der ejer pengene på de forskellige konti.

”Målet er at afskaffe selvangivelsen, men det kræver, at vi

kan være helt sikre på, at vi får indberettet de rigtige oplysninger

om borgerne”, siger specialkonsulent Jette Zester. ■


Af Mette Lyhne

Foto: Jens Bach

Historie

34 Finans marts 2005

Fagforeninger var

ikke velsete af direktørerne

Den 86-årige Gunner Fomsgaard har været en del af bankverdenen,

siden eleven uden at kny bragte fisk til kassererens kone

Hjemme hos Gunner Fomsgaard i Ringkøbing hersker en anden

tid. Billeder af fiskere og hav beklæder væggene i den store

tre-etagers villa, og porcelænsfigurer af kongelig støbning er

spredt med sikker hånd omkring i rummene. Mens Gunner

Fomsgaard på 86 år fortæller, tæller et gammelt ur med en

dyb klang sekunderne, der gør nutid til fortid.

Egentlig ville han have været til Tarm og få sig en studentereksamen,

men som den ældste af ti børn, var det ikke noget,

der kunne blive tale om.

”Jeg har aldrig været den robuste type, så min far mente,

det var bedst med kontorarbejde. Derfor talte han med bankdirektøren,

og så begyndte jeg som bankelev den 7. april

1934”, fortæller Gunner Fomsgaard.

”Jeg var nervøs for, at jeg ikke kunne klare det. Når man kun

er femten og et halvt, er man da nervøs ved tanken om at

skulle arbejde i sådan et agtværdigt pengeinstitut som Ringkjøbing

Landbobank”, forklarer Gunner Fomsgaard med fortsat

ærefrygt i stemmen. Men det gik glat, bortset fra en enkelt

lille ting.

”Min far havde foræret mig en Parker-fyldepen, og den

hev jeg jo frem i banken, da jeg startede. Men en ældre kollega,

der skulle lære mig op sagde: De må sandelig ikke bruge

sådan en. Det ødelægger Deres håndskrift. Jeg skulle bruge en

gammeldags stålpen, sådan en man dypper i blæk. Den kunne

jeg ikke skrive med, men jeg sagde ingenting. Nej, dengang

lystrede man bare”, fastslår han.

Dengang sagde alle De til hinanden, og direktøren var der

så meget respekt om, at han kun blev tiltalt i tredje person

”Der er telefon til Direktøren, sådan sagde vi”, erindrer

Gunner Fomsgaard.

Kassereren havde også en høj plads i hierarkiet. Han boede

ca. to kilometer uden for byen, og en gang om ugen var han

gerne nede på havnen og købe fisk. Dem tog han så med hen i

banken, og så sagde han altid:

”Fomsgaard kan De ikke lige køre hjem til min kone med

dem her, så jeg kan få dem til middag.”

Når Fomsgaard endelig var færdig i banken og virkelig ville

forkæle sig selv, købte han en chokoladestang til ti øre på vej

hjem fra arbejde, men det var langt fra hver dag. For lønnen

var på 75 kroner om måneden, hvoraf de 35 kroner skulle betales

hjemme for kost og logi.

Bankskole i København

1938 var han ved at være udlært, men faderen synes, at det

ville være en god ide med et tre måneders kursus på bankskolen

i København. Det var et kursus for provinsbankfolk. Han

blev indlogeret på Missionshotellet i Helgolandsgade, fordi det

var både billigt og godt, og det kendte hans far fra en tidligere

tur til København. Så han fik samme værelse som faderen.

Nummer 531 på femte sal.

Det var på den tur, at Gunner Fomsgaard første gang hørte

tale om fagbevægelsen. Tiden på bankskole endte med, at han

kunne tage et eksamensbevis med udmærkelse og en flidspræmie

med sig hjem til Ringkøbing.

Det var først, da han vendte hjem til Vestjylland, at hans

karriere i fagbevægelsen tog sin begyndelse. Der blev holdt et

orienteringsmøde i Ringkøbing, og han og et par kollegaer vovede

sig derhen. Mest af nysgerrighed, men det endte alligevel

med, at de alle tre meldte sig ind i den i 1938 nydannede

Danske Bankfunktionærers Landsforening.

”Vi turde ikke fortælle det, da vi kom tilbage i banken. Af

frygt for at miste vores muligheder for en god karriere. Fagforeninger

var dengang noget for håndværkere, og at bankfolk

nu skulle til at organisere sig, det var ikke velset af direktørerne”,

forklarer han.


Efter nogen tid blev han tillidsmand. Det bestod mest i kontingentopkrævning,

men på et tidspunkt blev han mere interesseret

i hvervet. Så han tog sagen i egen hånd og skrev rundt

til forskellige banker i Jylland og spurgte om, hvordan de lønnede

deres folk. Enkelte skrev tilbage, at det ville de ikke oplyse,

men hvis direktionen i Landbobanken henvendte sig til deres

direktion ville de måske. Men en del talmateriale kom der

ind, og resultat blev vist til direktøren, og det endte med en

lønstigning til Gunner Fomsgaard og hans kollegaer. Derefter

steg han i graderne i DBL, og endte som kredskasserer. Gennem

årene deltog han i flere landsmøder på Hindsgavl.

”Vi kæmpede blandt andet for at få weekend- og overarbejdsbetaling.

I det hele taget at få lavet en egentlig overenskomst”,

erindrer han.

Han holdt op som tillidsmand, da han avancerede i Ringkjøbing

Landbobank.

Tillidsmanden skulle jo helst være

en på gulvet, og det var jeg jo ikke

rigtig, da jeg fik folk under mig, siger

Gunner Fomsgaard

”Tillidsmanden skulle jo helst være en på gulvet, og det var jeg

jo ikke rigtig, da jeg fik folk under mig”, siger han.

Udmeldelsen sendt

Gunner Fomsgaard har altid opfyldt sine opgaver i banken til

punkt og prikke. Alligevel sker det, at han vågner om natten

fra et mareridt, hvor han kommer for sent i banken. De andre

står og venter, fordi det er ham, der har nøgler og skal åbne.

Og så kommer han for sent.

Ringkjøbing Landbobank er i dag blevet ombygget, og kun

ydermurene står som dengang. Men han har sikret sig to guldrosetter,

der sad på væggen. De hænger nu hjemme på hans

væg ved siden af familieportrætterne. Gunner Fomsgaard har

netop sendt sin udmeldelse til Finansforbundet. Han kender

ikke længere ansigterne i medlemsbladet, og i en alder af 86

har han så valgt at lade den tid blive en del af fortiden. ■

Finans marts 2005 35


Spørgehjørnet

36 Finans marts 2005

Skriv til redaktionen: mj@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Langebrogade 5, 1411 København K

Fire af Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit

job. Har du for eksempel spørgsmål om barsel, sygdom, arbejdsskader, arbejdstider eller efteruddannelse,

så send det til spørgehjørnet. Vi giver ikke sagsbehandling, men giver dig et overordnet svar.

Du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive til os, selv om du ikke ønsker at få dit spørgsmål i bladet.

Spørgsmål besvares af socialrådgiver Bente Knudsbøl, arbejdsmarkedskonsulent Morten Knudsen Stick,

arbejdsmiljøkonsulent Lotte Hansen og faglig konsulent Kim Erdmann.

Nogle spørgsmål har vi hentet fra forbundets telefonservice.

Merarbejde

Den merarbejdssaldo, man har optjent det seneste års tid,

udløber her den 31. marts 2005. Men kan det virkelig

passe, at jeg skal bruge al min afspadsering, (som er optjent

året før merarbejde/6. ferieuge-aftalen blev indført)

for at kunne bruge af min merarbejdssaldo

Svar

I rammebestemmelsernes § 11, stk. 4 står der, at medarbejderen

samtidig med valget skal meddele, om en afspadseringssaldo

ønskes afviklet eller udbetalt. På samme måde skal

en medarbejder, der vælger sig over på overarbejdssystemet

meddele, om en eventuel merarbejdssaldo ud, over 45 timer

ønskes konverteret til afspadsering eller udbetalt.

Konsekvensen af at bevare en afspadseringssaldo er principielt,

at frihed tages herfra, før man udligner merarbejde.

I forbindelse med at man i en virksomhedsoverenskomst

aftaler at indføre denne valgfrihed, kan der være aftalt andre

overgangsregler. Derfor skal du kontrollere, hvad der står i din

virksomhedsoverenskomst, før du med sikkerhed ved, hvad

der gælder.

Venlig hilsen Kim Erdmann

Frihed til behandling for barnløshed

Jeg har i Finans nr.2/2005 læst dit svar angående muligheden

for at indgå en § 28-aftale i forbindelse med frihed

til behandling for barnløshed.

Er det rigtigt forstået, at jeg har ret til fravær med løn i

forbindelse med behandlingen, selv om der ikke er indgået

en § 28-aftale ?

Svar

Ja. Det er rigtigt forstået. Du har ret til frihed med løn, hvis

der efter en lægelig vurdering er tale om sygdom, og at sygdommen

kan begrunde fraværet. Sygdom er lovligt forfald efter

funktionærloven. Der kan dog forekomme grænsetilfælde i

forhold til, hvornår man kan karakteriseres som syg ved behandling

for barnløshed.

Når jeg i mit forrige svar har fokuseret på muligheden for at

indgå en § 28-aftale, er det fordi, at der her er en mulighed

for at skabe større forståelse fra arbejdsgiverens side, når der

er mulighed for refusion i forbindelse med fravær og behandling.

Venlig hilsen Bente Knudsbøl


På jagt efter nyt job

Da jeg har været i tvivl om, hvad jeg vil rent jobmæssigt,

har jeg fået et års orlov til at prøve forskellige ting. Jeg

har hørt, at Finansforbundet har et program med en masse

spørgsmål, så man kan se, i hvilken retning man skal søge.

Er det muligt at komme ind og tage denne test?

Venlig hilsen Lonni Pedersen

Svar

Det er rigtigt, at vi har forskellige ”værktøjer” til hjælp til

jobafklaring.

Hvis du søger job i for den finansielle sektor, har vi en uddannelsesguide,

som beskriver, hvilke uddannelser der findes

inden for dette område. Du kan finde uddannelsesguiden på

vores hjemmeside www.finansforbundet.dk under uddannelse.

Søger du bredere ud over sektoren, har vi programmet

Spor, der ved hjælp af spørgsmål pejler dig ind på de jobområder,

du kunne tænke dig at arbejde inden for. Her kan du se,

hvilken uddannelse der eventuelt kræves til den konkrete jobfunktion.

Spor kan give dig et fingerpeg om, hvor du kan bruge dine

kompetencer. Hvis du ønsker at prøve testen, kan du kontakte

en af Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter, som altid

kan kontaktes omkring job og uddannelse.

Venlig hilsen Morten K. Stick

Storrum er en hovedbanegård

Vi har fået et flot nyt storrumskontor, hvor vi sidder omkring

80-90 personer. Vi, der sidder midt i lokalet, har det

som på Københavns Hovedbanegård i myldretiden. Telefoner

ringer, kolleger snakker hen over hovedet på andre, og

der er en konstant færdsel. Det er svært at koncentrere

sig, og vi er flere, der ofte har hovedpine ud på eftermiddagen.

Hvor meget må det støje på kontorarbejdspladser, og får

man stress af støj?

Svar

Der findes ikke støjgrænser tilpasset kontorarbejdspladser. I

arbejdsmiljøloven er den generelle støjgrænse på 85dB(A),

men den er beregnet på høreskadende industristøj. Støjniveauet

på de fleste kontorarbejdspladser vil ligge på 55-

60dB(A).

Derudover er der krav om, at lokalerne skal være akustisk

dæmpede, det vil sige, at der for eksempel er gulvtæpper, aktustikdæmpede

lofter eller lignende.

I en undersøgelse af kontorstøj som led i forskning, har

man simuleret udførelse af kontorarbejdsopgaver i henholdsvis

stille omgivelser 40dB(A) og i baggrundsstøj, som det normalt

forekommer i storrumskontorer på 55dB(A) i gennemsnit

med toppe på 65dB(A). Det viste sig, at personerne i de

støjende omgivelser ikke selv gav udtryk for, at de var mere

stressede, men måling af deres urin viste, at stress-hormonet

adrenalin var signifikant forhøjet hos disse personer.

Ved lette kontoropgaver var der ikke fald i produktiviteten,

hverken i de støjende eller de stille omgivelser, men humøret

blev påvirket negativt, og følelsen af stress stiger, når man

skal løse komplekse opgaver i støjende omgivelser. Test og

observationer viste også, at personerne, der havde arbejdet i

de støjende omgivelser, havde nedsat motivation og hurtigere

opgav af løse komplekse opgaver. Konklusionen var, at støjen

’stjæler’ opmærksomheden på bekostning af kroppens signaler.

Hvad man konkret kan gøre ved støjen afhænger af arbejdsopgaverne,

antal personer i lokalet, udformningen af

lokalet, etc.

Her er nogle ideer at starte med:

• Adskil støjende og ikke støjende arbejde – flyt gangzoner,

små møder til møderum, samtalearealer eller lignende.

• Flyt støjende kontormaskiner, afskaf ringetonen og erstat

med lys og vibrationssignal på telefonen og markering på

skærm af opkald.

• Aftal et ”adfærdskodeks” der passer til jeres kultur.

• Støjdæmp – især gangzoner.

• Skærm af for ’visuel’, støj med flytbare halvvægge, reoler

eller lignende.

Venlig hilsen Lotte Hansen

Finans marts 2005 37


Ajour

38 Finans marts 2005

Nyt fra Finansforbundet

Vi vil gerne kunne kontakte dig

– også under konflikten

Vi vil gerne opfordre alle til at gå ind på Finansforbundets

hjemmeside og tilføje jeres private e-mailadresse, private

telefonnummer og mobiltelefonnummer under jeres stamoplysninger,

så vi har mulighed for at informere jer om konflikten.

ind på forsiden på hjemmesiden – www.finansforbundet.dk

– og klik dig ind på ”Ret stamoplysninger” og tilføj så

din private e-mailadresse. HUSK, at du skal bruge dit medlemsnummer

for at kunne rette i dine stamoplysninger.

Alle VOK-forhandlinger udskydes

Hovedbestyrelsen har besluttet, at der ikke bliver forhandlinger

om fornyelse af virksomhedsoverenskomsterne, så

længe de centrale forhandlinger ikke er afsluttet.

Feriebørsen

Hvis du kikkede efter feriebørsen i sidste nummer af Magasinet

Finans, skal du vide, at du kan finde feriebørsen på hjemmesiden

www.finansforbundet.dk

Hørt fra kredsene

Klart ja fra forsikringsfunktionærerne

Urafstemningen blandt DFL's medlemmer gav et klart ja til den

overenskomst, DFL har indgået med FA. Over 97 procent af

de afgivne stemmer var et ja til overenskomstresultatet.

Stemmeprocenten var 75.

FTF-A blandt de billigste

Hvert medlem af FTF-A betaler i år 82 kroner om måneden i

administrationsbidrag til FTF-A mod 79 kroner sidste år. Beløbet

går til blandt andet løn, IT, porto og husleje. Administrationsbidraget

siger altså noget om, hvor meget det koster at

drive den enkelte a-kasse, og her er FTF-A blandt de billigste,

når man sammenligner med de 32 andre a-kasser. Der er over

150 kroner om måneden til forskel på den billigste og den dyreste

a-kasse.

Af de syv tværfaglige a-kasser er det kun Stats- og Tjenestemændenes

A-kasse (STA), som er billigere med et administrationsbidrag

på 77 kroner om måneden. Kristelig A-kasse

tager 141 kroner og er den dyreste tværfaglige a-kasse./CR

Peter Michaelsen, formand for Danske Kreds, skriver i sin leder i ’Omkredsen’, at kredsen vil fokusere på

nye medlemmer:

"Gennem de seneste år har vores medlemsprocent været svagt vigende. Det arbejder vi kraftigt på at ændre. De

medarbejdere, koncernen rekrutterer i dag, er meget mere kritiske og stiller krav til os om, at vi skal kunne argumentere

for, hvorfor det gør en forskel at være medlem af Finansforbundet."

Peter W. Mollerup, formand for Assurandør- og forsikringskredsen, skriver, at trods færre assurandører

tjener selskaberne masser af penge:

"Flere steder er man ved at nå smertegrænsen for, hvor få assurandører man kan nøjes med, når ambitionen både

er salg, rådgivning og lønsom forretning."


Repræsentantskabet: Solidariteten vokser

Det var et enigt repræsentantskab, der den 2. februar i Vejle

gav fuld støtte til formandskabets linie i overenskomstforhandlingerne.

Vi bakker fuldt op om vores handlekraftige formandskab,

sagde Peter Michaelsen, formand for Danske Kreds:

"De slagord, vi har udformet ved festlige lejligheder, skal

nu stå deres prøve. Selv om vi bliver mødt med miskredit fra

FA' side, så er dialog og respekt absolutte grundpiller i vores

overenskomstforhandlinger.

Vi har forhandlet et bredt felt af forbedringer, som er meget

andet end løn, som arbejdsgiverne siger nej til trods bankernes

astronomiske overskud. Når vi samtidig stilles over for

krav om mere effektivitet og mersalg, hænger det ikke sammen.

Nu må vi sætte hælene i jorden", sagde Peter Michaelsen.

Respekt har der ikke været fra arbejdsgiverne, sagde Anne

Sommer Grøn, formand for Finanskreds NORD:

"Vi skal ikke sidde tilbagelænet og vente på, hvad der kommer.

Det er vigtigt, at vi gør vores tillidsmænd klart, hvad situationen

betyder. Arbejdsgiverne skal bare vide, at befolkningen

ikke har noget pænt billede af bankerne."

Arbejdsgiverne løber pludselig fra de ting, vi havde forhandlet

os frem til, sagde formand for Jyske Banks Personale

Kreds, Haggai Kunisch:

Lokale forhandlinger stoppet

Assurandør- og Forsikringskredsen har stoppet alle lokale

overenskomstforhandlinger, indtil der er afklaring på de overordnede

overenskomstforhandlinger. Der er sendt brev til de

forsikringsselskaber, hvis assurandørforeninger er organiseret

i Finansforbundet./CR

"6,72 procent er en rimelig økonomisk ramme, men bestemt

ikke noget, vi falder i svime over. Vi har vist ansvarlighed

over for arbejdsgiverne. Jyske Banks Personale Kreds

støtter fuldt op om konflikten."

"I Nordea omtales medarbejdere som nødvendige omkostninger.

Det er ikke at vise mennesker respekt. Vi vil have anerkendelse

for hele tiden at skulle løbe stærkere og stærkere. Vi

skal hjem og forklare vores medlemmer, hvad den her konflikt

handler om. Måske er solidaritet alligevel et ord med indhold.

Jeg mærker, at solidariteten vokser", sagde Majbritt Garbul

Tobberup, formand for Nordkreds./CR

Følg med på hjemmesiden

På www.finansforbundet.dk/konflikt kan du holde dig orienteret

om de afbrudte overenskomstforhandlinger samt den

strejke, der rykker tættere på.

Foto: Palle Peter Skov

Finans marts 2005 39


Frikvarter

40 Finans marts 2005

Plovmanden skriver

Plovfruen sad ude ved køkkenbordet med

hovedet helt inde i transistorradioen, så man

skulle tro hun var begyndt at bruge ord i kaffen.

Jeg satte mig ned og lyttede med på en

historie om, hvordan tobaksbosserne bestikker

Hollywoods instruktører og producenter til at

lade filmskuespillerne ryge den ene smøg efter

den anden på det store lærred. Bedre markedsføring

findes simpelthen ikke. De unge

hopper i med begge ben og begynder at ryge.

Dagen før havde jeg læst i avisen, at FN’s

verdenssundhedsorganisation WHO var på vej

med en traktat, der fuldkommen vil forbyde

tobaksreklamer om tre år, og så er det jo klar

kommerciel logik, at branchen må snige sin dødelige

propaganda ind ad bagdøren.

Jeg drog et dybt suk og skulle lige til at rejse

mig og gå ud til de hæse måger i min elskede

plovfure, da nyhedsoplæseren begyndte at

tale om optræk til konflikt i finansverdenen. Så

satte jeg mig ned igen, for som den gamle

plovmand jeg er, interesserer det mig naturligvis,

at bankernes chefer ikke kan blive enige

med deres ansatte om løn og arbejdsvilkår. Og

Vidste du at …

Arbejde i selvstyrende grupper kan udvikle sig til et regulært helvede,

siger organisationspsykolog Steen Visholm til Ugebrevet A4:

”I den selvstyrende gruppe afsløres det hurtigt, at værkførerens

ondskab ikke var hans ejendom, for den dukker pludselig op midt i

gruppen. (…) De vrede og aggressive følelser, der før var rettet

mod værkføreren, kan nu gøre det tidlige gruppesammenhold til en

kampplads for konflikter og negative følelser.”

så tænkte jeg på alt det, jeg i min tid havde

hørt, når jeg passerede fra lomme til pung til

sukkerskål, til madras, til kasseapparat, til

bankboks og tilbage igen i en evig runddans.

Jeg havde hørt folk tale om tillid – om at have

den og om at mangle den. Om tryghed – om at

føle den og om ikke at føle den. Og jeg tænkte

på, at intet i verden har ændret sig.

I radioen havde jeg kort tid forinden hørt, at

mange bankkunder ikke aner, hvornår de får

uvildig og god rådgivning af deres bankmand,

og hvornår han i virkeligheden forsøger at sælge

dem et produkt, som gavner hans egen lønseddel.

Nogle banker lønner nemlig deres

medarbejdere alt efter, hvor meget de sælger

til deres kunder. Så tror da pokker, at hele 37

procent af de ansatte klager over stress. Ville

det egentlig ikke være meget mere ærligt, hvis

der ikke stod bankrådgiver, men bankproduktsælger

på medarbejdernes visitkort? Kan kunden

have tillid til en medarbejder, der sejler

under sprogligt bekvemmelighedsflag?

Som jeg sad der foran radioen, blev mine

øjne tunge, og min trætte hjerne begyndte at

kombinere de to historier. Jeg drømte, at det

ikke var tobaksbranchen, men finanssektoren,

der ikke måtte reklamere. Af hensyn til forbrugernes

økonomiske sundhed bliver det om tre

år forbudt at markedsføre ”bankrådgivning”,

drømte jeg. Bankerne måtte derfor indstille sig

på at droppe deres små smarte film om en

breakdancer i en baggård, et kolonihavehus

med hjortekid og en præst der køber motorcykel.

I stedet fandt de ud af at bestikke filmmanuskriptforfatterne

til at skrive et par budgetkonti

og en låneomlægning ind i handlingen og

henlægge flere scener til bankrådgiverens

skrivebord. Det er også på høje tid. Dansk film

har vist ikke haft en ærlig bankmand i en fremtrædende

rolle siden ”Tænk på et tal”, hvor

Henning Mouritzen stak bankrøverens bytte til

side i sin egen madkasse.

Jeg vågnede med et sæt. Madkassen havde

hensat mig i en klaustrofobisk stemning, og

med målrettede skridt forlod jeg huset og gik

ud i min plovfure, hvor mågerne fes omkring

mig og min krikke uden at skænke tillid, tryghed,

rådgivning og konflikt en tanke.

Peter Straarup er den erhvervsleder, analytikerne

har mest respekt for. De opfatter ham som en hård

forretningsmand, der gør, hvad han mener er rigtigt,

selv om det koster øretæver. ”Iskold og kynisk”,

”Hård og kontant, når det er nødvendigt”,

”Mod til at træffe ubehagelige beslutninger”, lyder

nogle af kommentarerne i Børsen Magasiner.


FINANS

3 05

HMN

TURI-

STERNE

UORDEN

HEST

RUSE

SVOVL

SMYKKE

2

FRANSK

FLOD

TRÆ-

STYK-

KET

RUM-

MÅL

OVER-

SER

U-

KENDT

LØN

PIGE

VEST

UER-

FARNE

FORE-

NING

VEN-

LIGE

PIGE

DRENG

SPISE

7

SPIDS

STAT

REBET

SPOLE

ÅBNING

LEGEMS-

DEL

1

GRUND-

STOF

HI-

STORIE

KLAR

3

IND-

TAGE

NÆSTE

STAT

DYR

INSEKT

OP-

HIDSE

DI-

PLOM

TIN

KÆRLIG

KVIN-

DEN

5

ANBE-

FALET

SKIBS-

GULV

TALJE

JAGT

TARM

MØDES

BIMS

KLUMP

STYG

9

BY

SKROG


4

LØB

SMELTE

SPISE

STILLE

LIGE

BARKET

TAL

TITEL

RELI-

GION

FOR-

TROP

REPA-

RERE

LÆGE-

MIDDEL

BREV

8

TRANCE

FRØ

BIORD

NOR-

DISK

GUD

REX

SPISE

OP-

FØRER

6

FUT

RED-

SKAB

SMERTE

NÆSE

TAL

ROV-

DYR

FAR-

TØJ

ILD-

STED

FAR-

TØJER

TIL-

TALE

Har du hørt at …

Finanskryds nr. 3

Frikvarter

Bankerne mangler kompetente bankrådgivere.

Rådgivning er i dag blevet mere kompleks end nogensinde

før, og bankerne leder nu efter akademikere,

for rådgivning er altafgørende for bankernes indtjening.

Nordea har netop ansat 17 nyuddannede fra

HA-studiet.

Finans udsætter to præmier, der udtrækkes

blandt de rigtige løsninger.

Præmien er et gavekort til en musikcd.

Løsningen skal være Finans i hænde

23. marts på adressen:

Finans, Langebrogade 5, Postboks

1960, 1411 Køvenhavn K. Kuverten

mærkes ”krydsord nr. 3” og må ikke

indeholde anden post til Finansforbundet.

Du kan også maile kodeordet til

krydsord@finansforbundet.dk eller

sende det via hjemmesiden

www.finansforbundet.dk/krydsord.

Kodeord

Navn

Adresse

Vindere af finanskryds nr. 2

Kodeordet var kontokort. Præmierne gik til

Janne R. Hegnhøj, Chr. Kiers Plads 5, 8000 Århus C og

Søren Bonde, Kongebakken 15, 4000 Roskilde

Finans marts 2005 41


Netværk og Seniorer

Netværk Århus

Virksomhedsbesøg

Forkæl dine sanser på Mols. Vi mødes på

Holmgaard, Ø. Bakkevej 19, Agri v/Knebel.

Vi starter med en Holmgaardgryde fra det traditionelle

landkøkken. Vi får et spændende indblik

i det gamle håndværk med chokoladefremstilling.

Oplevelser for alle sanser – så tag evt.

lommepenge med til lidt indkøb.

Arranger evt. fællestransport.

Tid 18. marts kl. 12

Pris 20 kr.

Frist 10. marts

Tilmelding Sten Storgaard, Hoffmannsvej

28, 2.th., 8220

Brabrand, tlf. 8626 2445

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen Hovedstaden

Forårsmøde

31. marts

Netværk Sønderjylland

Besøg på Taulov Mejeri

15. marts

Netværk Fyn

Viljen til Sejr v/Arne Nielsson

15. marts

Seniorgruppen Roskilde

Frihedsmuseet og

Nationalbankens museum

30. marts

42 Finans marts 2005

Seniorgruppen Århus

H. C. Andersen

Det er 200-året for vor verdensberømte digter

H.C. Andersens fødsel. Meget aktuelt har vi

derfor formået den århusianske skuespiller og

instruktør Caspar Kock til at komme og fortælle

om digterens liv og levned i alt dets store

forskellighed og mosaik, som er kommet til orde

både gennem hans rejseskildringer, digte og

selvfølgelig eventyr.

Vi mødes på Nilles Kro, Hadstenvej 209 i Sabro.

Tid 30. marts kl. 10.30

Pris Gratis

Frist 18. marts

Tilmelding Sv. W. Andersen,

de Mezasvej 1,

8000 Århus C

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon:

Seniorgruppen Fyn

Forårssammenkomst

17. marts

Netværk Århus

Virksomhedsbesøg

18. marts

Seniorgruppen Århus

H. C. Andersen

30. marts

Seniorgruppen Ribe

Med høtyv og hjerteblod

17. marts

Seniorgruppen Ribe

Med høtyv og hjerteblod

Foredrag v/Nis Boesdal. Du sørger selv for

transport til Hotel Arnbjerg i Varde.

12.00 Let anretning

13.45 Foredrag (kaffe i pausen)

Drikkevarer for egen regning.

Betaling vedlægges eller indsættes på reg. nr.

2430 konto 6266790293.

Tid 17. marts

Pris Medlemmer 100 kr.,

ledsagere 135 kr.

Frist 14. marts

Tilmelding Lis Lauridsen,

Spættevænget 4,

6760 Ribe, tlf. 7542 0075,

lis.lauridsen@e-box.dk

Seniorgruppen Fyn

Forårssammenkomst

Forårssammenkomst på Næsbyhoved Skov.

10.00 Vellkomst og kaffe

10.30 Institutleder ved Syddansk

Universitet i

Odense Johannes Nørregaard

Frandsen ”Da

landbolivet blev en by i

provinsen”

12.30 Middag – Danmenu

14.00 Medlemsmøde: Seniorudvalget

orienterer om årets

gang og valg til

udvalget

Betaling til konto i Nordea reg.nr. 2376, konto

5495887725 senest den 14. marts. Ved indbetalingen

skal du opgive det deltagernummer,

som du får af os ved tilmeldingen.

Hurtig tilmelding tilrådes – begrænset deltagerantal.

Ingen indbydelse pr. brev.

Tid: 17. marts

Pris:

seniormedlemmer 50 kr.,

ægtefælle/samlever 205 kr.

Frist: 14. marts

Tilmelding:

Lis Larsen, tlf. 66 16 14 13

J. E. Jørgensen, tlf. 66 16 44 84

Weber Jeppesen, tlf. 65 97 43 25

Ingvard Petersen, tlf. 65 94 21 19

Carl Ove Olsen, tlf. 66 11 81 58

Netværk Fyn

Viljen til Sejr v/Arne Nielsson

Vi mødes i Odd Fellow-bygningens lokaler,

Nonnebakken 1, 5000 Odense C, hvor tidligere

10 gange verdensmester og OL-vinder i

ener- og toerkano Arne Nielsson vil holde et

dynamisk spændende og udbytterigt foredrag

om bl.a. hvordan man skaber harmoni mellem

job, familie og fritid. Arrangementet forventes

at slutte kl. 14. Der bliver serveret kaffe med

rundstykker og en let anretning i dagens løb.

Tid 15. marts kl. 8.45

Pris Gratis

Frist 11. marts

Tilmelding Laurette Jørgensen,

Hallingager 46,

5750 Ringe

Seniorgruppen Hovedstaden

Forårsmøde

Seniorerne i København indbydes hermed til

forårsmøde i Grøndal Centret, Hvidkildevej 64 i

København (gode parkeringsforhold ). Forfatter

og journalist Leif Davidsen underholder og

fortæller om ”Rusland før og nu”. Kl. 12.30 serveres

frokostbuffet incl. en øl/vand samt kaffe.

Kommende arrangementer

Sommerudflugt den 24. maj og julefrokost den

29. november. Endvidere påtænker vi en tur til

Texas Ranch, et nyt besøg i Frimurer-logen og

rundvisning i Operaen med efterfølgende frokost.

Alt sammen i efteråret 2005. Læs mere

herom i kommende numre af Finans.

Tid 31. marts kl. 10

Pris Gratis

Frist 11. marts

Tilmelding mail: hanne.alex.wagner

@mail.dk

eller på tilmeldingskupon til

Alex Wagner,

Ørnens Kvt. 30 B,

2620 Albertslund

Seniorgruppen Vestsjælland

Forårstur

Så er det tid til at reservere dagen for forårsturen,

som er planlagt til tirsdag den 24. maj. Det

vil være en dagstur fra klokken 9 til 17 incl. en

frokost. Husk at se i april nummeret af Finans,

hvor der vil være nærmere informationer om

turen og tilmeldingen m.v.


Seniorgruppen Roskilde

Frihedsmuseet og

Nationalbankens museum

Vi mødes kl. 11.30 i Frihedsmuseet, hvor vi på

en rundtur vil få fortalt om Danmarks frihedskamp

1940-45.

Vi går derefter langs havnen til Nyhavn, hvor

frokosten venter. Drikkevarer for egen regning

Sidst på eftermiddagebn besøger vi Nationalbankens

museum i Havnegade. Afslutning ca.

kl. 17.30.

Begrænset deltagertal.

Tid 30. marts

Pris Ledsager kr. 150

Frist 17. marts

Tilmelding Inga Nielsen,

Kastanievej24,

2670 Greve

Netværk Sønderjylland

Besøg på Taulov Mejeri

Mejeriet er et af Nordeuropas største. Vi skal

følge mælken – fra den indleveres, til den forlader

mejeriet som lagret og pakket ost.

Kør selv – frakørsel nr. 61 fra motorvej.

Tid 15. marts kl. 19

Pris Gratis

Frist jfr. tidligere fremsendt.

Tilmelding Aase Holdt,

Egevej 7, 6520 Toftlund

Netværk Frederiksborg

Rettelse til arrangementer i 2005

Dato for udflugt til Sverige er 25. maj.

Finansforbundets Rejsefond

Alle medlemmer af Finansforbundet

har mulighed for at få en

økonomisk håndsrækning, hvis de

går med planer om at videreuddanne

eller efteruddanne sig et

sted her i landet eller i udlandet.

Finansforbundets Rejsefond kan

søges af alle medlemmer af

Finansforbundet, der har behov

for støtte til studier med relation

til arbejdet i sektoren.

Der er ikke på forhånd lagt loft

over antallet af stipendier, og legaterne

tilpasses ansøgernes behov

og studiernes art og omfang.

Vi gør opmærksom på, at der er

cirka 10.000 kroner til rådighed

for uddeling, og at der ikke uddeles

legatportioner på under

2.000 kroner. Der uddeles legater

to gange årligt, og den næste

uddeling sker ultimo april.

Skriftlig ansøgning med oplysning

om studiet, det økonomiske

behov samt om tidligere praktiske

og teoretiske uddannelser

sendes til

Finansforbundet,

Langebrogade 5,

Postboks 1960,

1411 København K,

senest den 8. april 2005.

En betingelse for at få et legat er,

at man efter studiet udarbejder

en rapport til Finansforbundet,

som belyser studiets indhold og

forløb.

Alle ansøgere får skriftlig orientering

efter uddelingen af legatportionerne.

Finansiel

kommunikation

AF HANS-HENRIK SØNDERSTED-OLSEN

456.789.234,2345

Udarbejdelse og

kr

analyse af årsrapporter

34 + 6895 = ?

Ny revideret udgave til faget Rådgivning

og Kommunikation på akademiuddannelsen

i Finansiel Rådgivning.

Teorien er inddelt i afsnit om

• Markedet og konkurrencen

• Virksomheden og produktet

• Kunden og kommunikationen

• Etik, kundepsykologi og -kommunikation

Bogen perspektiverer teorien med praktiske

eksempler, så den studerende får et

indgående kendskab til markeds- og finansiel

kommunikation på alle niveauer i virksomheden.

2. udgaven er udvidet med afsnit om bl.a.

markedsanalyse, konkurrenceog

markedsteori og kommunikationsprocessen

mellem afsender, budskab

og modtager.

Kr. 279,-

Jubilæumsfonden for sønderjyske bankfolk

Klareboderne 5

1001 København K

Tlf. 33 75 55 60

Fax 33 75 57 22

Køb direkte på www.gyldendal.dk/uddannelse

– i praktisk perspektiv

KOMMUNIKATION

ÅRSRAPPORTER

AF HENRIK PARKER M.FL.

Få et dybere fagligt kendskab til principperne

bag udarbejdelse og analyse af virksomhedens

årsrapporter. Bogen lægger

vægt på en praksisorienteret tilgang til

emnet, og derfor er der inddraget casevirksomheder

for at illustrere koblingen

mellem teori og praksis.

Bogen indeholder

• Gennemgang af reglerne

i Årsregnskabsloven

• Indgående behandling af de enkelte

elementer i årsregnskabet

• Udarbejdelse af årsrapporten

REGNSKAB

• Analyse af årsrapporten

• Holistisk virksomhedsanalyse

• Gennemgang af skatte- og

momsmæssige forhold

• Gennemgang af principperne for

budgettering

Kr. 389,-

Finans marts 2005 43


Velkommen i Forbrugsforeningen

Alle medlemmer af Finansforbundet kan blive medlem af Forbrugsforeningen og få glæde af de fordele, som

foreningen tilbyder.

Forbrugsforeningen er Danmarks ældste indkøbsforening. Siden 1886 har vi

sat pris på sund fornuft, godt købmandsskab og ordentlig service. Derfor har

mere end 145.000 medlemmer i dag glæde af et personligt medlemskab.

Som medlem får du et kontokort, som du kan bruge i mere end 4.000 forretninger

landet over - i næsten alle brancher. Når du bruger kontokortet, optjener

du normalt 9% i bonus, og Forbrugsforeningens kontokort bruges på

samme måde som et Dankort i forretningernes Dankort- og teleterminaler.

Her er der bonus at hente

Blandt de forretninger, hvor du optjener bonus, kan

bl.a. nævnes Star Tour, FONA, Kuoni, Hydro Texaco,

Sega Gardiner, Tæppeland, Thiele, Skousen, Bauhaus,

SHARE, Jardex og Paw Sko. Desuden tilbydes en aftale

med TDC om betaling af fastnettelefonregningen.

En gang om året får du tilsendt BonusGuiden med

oplysninger om alle de forretninger,du kan handle i, og

hvor meget bonus, du kan optjene i hver enkelt forretning.

Indmeldelse

Ja, jeg vil gerne være medlem af Forbrugsforeningen, og modtage kontokort med tilhørende pinkode.

Bonus på sund fornuft

Praktisk information

For medlemskontoen fastsættes normalt et kreditmaksimum på 10.000 kr.,

som dækker dine køb m.v, indtil du har betalt. Hver måned omkring den 10.

får du sendt et kontoudtog, så du præcis kan følge med i, hvor meget du har

købt, hvornår du skal betale og hvor meget bonus du har optjent. Bonus tilskrives

din medlemskonto hvert år den 31. december.

Betaling til Forbrugsforeningen sker som regel via Betalingsservice, men du

kan også selv vælge at indbetale det beløb, du har købt for.

Udfyld og send indmeldelseskuponen til Forbrugsforeningen - så er du godt

på vej til at få Bonus på sund fornuft.

Udfyldes af Forbrugsforeningen

Dato ______________________________ Medlemsnr. _____________________________________________________

Organisationsnr. ________________________ PBS ________________________ Oprettet af _____________________

Brug venligst blokbogstaver

Det koster 132 kr. i kontingent om året at være medlem - svarende til

11 kr. pr. måned. Kontingent betales forud én gang om året i januar. I

indmeldelsesåret betales kontingent forholdsmæssigt forud. Ved indmeldelse

i f.eks. marts måned betales 110 kr.

CPR-nummer_____________________________ Tlf.nr. privat______________________ Tlf.nr. arbejde_____________________

For- og efternavn_________________________________________________________________________________________

Adresse__________________________________Postnummer og by________________________________________________

Arbejdsplads____________________________________________________________________________________________

Fagforening_____________________________________________________ Medlemsnummer___________________________

Betalingsform, sæt kryds:

1. Indbetaling senest den 15. i måneden efter køb er foretaget. F.eks. betales køb i januar den 15. februar.

2. Betalingsservice, betaling sker den første bankdag i næstfølgende måned efter køb er foretaget. F.eks betales køb i januar den 1. marts.

Mit pengeinstitut hedder______________________________Reg. nr.__________Kontonr.__________________________

PBS-nr. 01330306 - Deb.gr.nr.00001

Jeg bekræfter, at have læst “Vedtægter for Forbrugsforeningen”,“Vilkår for Forbrugsforeningens kontokort” samt “Pris- og gebyrliste” på

www.forbrugsforeningen.dk og at jeg ikke er registreret i RKI Kredit Information A/S.

Dato________________________ Underskrift ____________________________________________________________________

Send kuponen til: Forbrugsforeningen af 1886, Knabrostræde 12, Postboks 1114, 1009 København K.

Såfremt du ikke har adgang til internet og derfor ikke kan læse de nævnte dokumenter, er du velkommen til at bestille indmeldelsesmateriale

på 33 13 88 22.

Finansforbundet 2005


Arbejdslivskonsulent

Finansforbundet søger en konsulent

med spændende og anderledes

perspektiver på, hvordan

vi som fagforening kan sikre

vores medlemmers fortsatte

trivsel gennem et sundt og udviklende

arbejdsliv. Finansforbundet

er i en udviklingsproces,

hvor vi har fokus på, hvordan vi

får omsat vores værdier: dialog,

ansvar, respekt og tillid – gennem

politisk prioriterede indsatsområder

og handlinger, så

vi kan matche medlemmernes

behov i en sektor i konstant udvikling.

Kvalifikationerog egenskaber

• en relevant akademisk uddannelse

med nogle års praktisk

erfaring

• kendskab til virksomhedstyper,

trends og udviklingstendenser

i finanssektoren

• en solid viden om strategisk

ledelse, arbejdsorganisering,

og teknologiudviklingens betydning

for arbejdsliv og psykisk

arbejdsmiljø,

• viden om centrale arbejdsmiljøproblemstillinger

inden for

finanssektoren

• flair for opbygning af netværk

og udvikling af personlige

relationer

• et godt humør, nysgerrighed

og visioner

• lyst til at arbejde i en dynamisk

og politisk ledet organisation,

hvor hverdagen ikke

altid er forudsigelig, men byder

på udfordringer og til tider

travlhed og skarpe deadlines.

Vi tilbyder

• Et spændende og udviklende

fagligt miljø

• Gode muligheder for videreuddannelse

og kompeteceudvikling

• Attraktive løn- og arbejdsvilkår

i henhold til overenskomst

mellem Finansforbundet

og Personaleforeningen i

Finansforbundet

• Et travlt job i en sektor, som

er under konstant forandring.

Hvis du er interesseret i at vide

mere om stillingen, er du velkommen

til at kontakte udviklingschef

Orla Madsen eller

konsulent Lotte Hansen, telefon

32 96 46 00. Ansøgning

mærket ”konsulent” skal være

Finansforbundet i hænde senest

tirsdag den 29. marts

2005. Se hele opslaget på

www.finansforbundet.dk under

menupunktet ”om forbundet”.

Finansforbundet har ca. 50.000 medlemmer, der kommer fra finans- og forsikringssektoren.

Finansforbundet er en kompetent, udviklings- og internationalt orienteret

fagforening for alle i og med relation til den finansielle sektor. Finansforbundet

er et forpligtende fællesskab, der understøtter det enkelte medlem i at skabe det

bedste arbejdsliv ved at varetage økonomiske, faglige og sociale interesser.

Erhvervskonsulent og sagsbehandler søges

Vi søger erfarne erhvervskonsulenter og sagsbehandlere

til privat- og erhvervsområdet.

Har du lyst til at arbejde i en bank hvor medarbejdernes

trivsel er blandt de højeste i Danmark, er du

måske vores nye kollega.

Banken har et incitamentsprogram, flere personalegoder,

og der investeres mange ressourcer i faglig

og personlig udvikling.

Du kan læse mere om alle vores ledige jobs på

job.roskildebank.dk, hvor du også finder information

om vores værdier.

Er du en af vores nye erhvervskonsulenter eller

sagsbehandlere, så send din ansøgning via e-mail

til job@roskildebank.dk

Finans marts 2005 45


Sparbank Vest søger:

Erhvervskunderådgiver

til Nuuk. Grønland

Ikke bare et job,

men en oplevelse for livet

Du skal servicere den bestående kundeportefølje, og gennem opsøgende

salg skal du deltage i den fortsatte udbygning af kundemassen.

Herunder foretage kreditbehandling af kunderne.

VI LÆGGER VÆGT PÅ, AT DU

har

en god bankmæssig erfaring og en relevant teoretisk uddannelse

kan

arbejde selvstændigt og målrettet

er

forhandlingsvant, udadvendt og serviceminded

har

gode kontakt- og samarbejdsevner

VI KAN TILBYDE DIG

et

spændende og krævende job i en bank i vækst

rige

muligheder for personlig udvikling

løn

efter kvalifikationer og i henhold til overenskomst mellem

FA og Finansforbundet

bolig

til rådighed (der betales husleje efter de af Grønlands

Hjemmestyre fastsatte regler for huslejeberegning)

frirejser

og bohaveflytning, idet der tilstræbes en ansættelsesperiode

på min. 3 år.

jobgaranti

ved hjemkomst

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

filialdirektør Sven Lyse på tlf. 00 299 347900 eller personalechef

Jørgen Rasmussen på tlf. 9614 1620.

Skriftlig ansøgning vedlagt relevante data bedes fremsendt pr. post

til: Sparbank Vest, Personaleafd., Adelgade 8 , 7800 Skive,

eller på e-mail til: jobs@sparbankvest.dk - således den er os i hænde

senest den 21. marts 2005.

GRØNLAND

Jobbet Jeg fik opfyldt en gammel drøm

Grønland har i mange år haft en stor plads i min bevidsthed som et fantastisk

smukt og uberørt land, jeg bare måtte opleve på et tidspunkt i mit

liv.

I Danmark har jeg altid brugt naturen meget - og derfor har de grønlandske

naturpanoramaer - såvel i sommer- som i vinterdragt - stået

for mig som noget helt unikt.

Da jobmuligheden i Sparbank Vest Grønland kom, greb jeg den derfor

straks. Og virkeligheden heroppe har til fulde levet op til mine drømme.

Naturoplevelserne er lige uden for døren. Skiløjpen er i “baghaven” og

kan nås på 10 minutter. Fjordene ligger lige uden for byen, og sommeren

byder på skønne sejlture og fiskeri.

Midt i naturen ligger Nuuk, som er en dejlig by med alle moderne faciliteter.

Sparbank Vests position i Grønland har givet mig et spændende og udfordrende

job med en meget bred berøringsflade. Det er også dejligt at

være en del af en succes i stadig fremdrift.

Så både den personlige og faglige udvikling heroppe er helt i top.

Det er bare om at komme igang med at opleve drømmen. Du er velkommen

til at ringe til mig på tlf. 00299 347932, hvis du vil høre mere

om, hvordan det er at bo og arbejde i Grønland.

Inussiarnersumik inuulluaritsi / Med venlig hilsen

Michael Dalfoss

Erhvervskunderådgiver

Michael Dalfoss, erhvervsrådgiver, SPARBANK VEST GRØNLAND


Dit nye job i Jyske Bank

ligger lige til højrebenet

Jyske Bank har ligget i toppen af bankligaen i mange år takket være medarbejdere med

evne og vilje til at gøre en forskel.

Derfor er vi siden 1990 blevet 18% flere i Jyske Bank, mens antallet af medarbejdere i

banksektoren er faldet med 21%.

Men vi skal være endnu fl ere.

10 gode grunde til, at du skal være en af de nye

1. Du kommer til at gøre en forskel i en bank, som altid har gjort en dyd ud af at

være anderledes.

2. Analyser viser gang på gang, at vi er en af de banker, der har flest tilfredse

kunder. Og vi har også de mest tilfredse medarbejdere.

3. Vi kæmper hårdnakket mod fjendtlige overtagelser af banken, så du vågner

ikke op en dag og er ansat i en anden bank.

4. Vores medarbejdere kan - og må - tænke selv. Hos os træffes 99,9 % af alle

beslutninger i et eller to led.

5. Jyske Bank er gennemsyret af værdier som sund fornuft, åben kommunikation,

handlekraft, ligeværd og uhøjtidelighed.

6. Kunderne snakker altid direkte med deres rådgiver og bliver ikke

nummer syv i en kø ved et call-center.

7. Vi har afskaffet unødvendigt bureaukrati og betragter vores medarbejdere

som voksne mennesker, der kan træffe selvstændige beslutninger.

8. Medarbejdernes viden og personlighed er et væsentligt aktiv for banken.

Derfor ser vi det ikke som en udgift men en investering, hvis du videreuddanner

dig.

9. Vi har ikke tradition for prikkerunder, men tilstræber varige

ansættelsesforhold.

10. Listen over medarbejdergoder er lang. Blandt andet vil du kunne

mærke det personligt i form af medarbejderaktier, når det går godt

for banken.

Lige nu søger vi blandt andet:

Erhvervsrådgiver, Frederiksberg

Erhvervsrådgiver, Hvidovre

Erhvervsrådgiver, Nykøbing Falster

Kundemedarbejder, bolig, Hørsholm

Bankrådgiver, Ordrup

Bankrådgiver, Gammel Torv

Bankrådgiver, Vesterbrogade

Erhvervsrådgiver, Farum

Erhvervsrådgiver, Næstved

Erhvervsrådgiver, Ulfborg-Vemb

Funktionsleder, erhverv, Støvring

Funktionsleder, erhverv, Skive

Bankrådgiver, investering, Odense, Dalum

Bankrådgiver, Odense

Erhvervsrådgiver, Middelfart

Kundemedarbejder, Ejstrupholm

Formuerådgiver, Esbjerg

Erhvervsrådgiver, Padborg

Erhvervsrådgiver, Aabenraa

Erhvervsrådgiver, Vejle

Investeringsrådgiver, Områdecenter Syd, Vejle

Investeringsrådgiver, Århus Østergade

Kundemedarbejder, erhverv, Hammel

Bankrådgiver, Åbyhøj

Finans marts 2005 47


Finansforbundet

Langebrogade 5

Postboks 1960

1411 København K

41028

Forskningsbaseret

efteruddannelse

intensive

sommerkurser

SORTERET MAGASINPOST

SOMMERSKOLE 2005

Uge 33 • 15. august - 19. august 2005

• Strategisk markedsføring

• Corporate Communication

• Public Relations

– kommunikation, der virker

• Lederen som filosof

• Human Resource Management

(HRM)

• Supply Chain Management

• Strategisk innovation og

business development

Uge 34 • 22. august - 26. august 2005

• Økonomistyring for den offentlige sektor

• Fra konceptløsning til analytisk

kompetence – ledelse af forandringer

i den offentlige sektor

• Digital forvaltning

– strategier for nye relationer

• Videndeling

– perspektiver, problemer og praksis

• Kompetenceudvikling

– mod praksis og fornyelse

• Nye perspektiver på forandringsledelse

PP

• Strategizing – kunsten at lave

intelligente strategiske analyser

• Managing Business Relationships

– CRM beyond IT

• Økonomisk måling og ledelse af

virksomheders værdiskabende evne

• Risk Management

• International Asset Allocation

• Corporate Finance

• Modellering, prisfastsættelse og

styring af renteusikkerhed

• Erhvervshumanistiske analyseredskaber i

teori og praksis

• Ledelse af produktudvikling og

procesudvikling

• Corporate Social Responsibility (CSR)

– en ny ledelsesudfordring

• Strategisk anvendelse af IT og

IT governance

• Nyere økonomistyringsværktøjer og

deres ledelsesmæssige problemstillinger

• Moderne regnskabsanalyse og

– virksomhedsbedømmelse

Brochuren for SOMMERSKOLE 2005

kan bestilles på www.sommerskole.dk

Tlf. 3815 2051

DANMARK

More magazines by this user
Similar magazines