Fremtidens_Forstaeder_erfaringer Farum.pdf - Fremtidens Forstæder

fremtidens 

forstæder 

erfaringer 

fra konkurrencen 

farum i udvikling 

april 2012 

1 fremtidensforstæder | erfaringer fra konkurrencen farum i udvikling

fremtidens forstæder 

et udviklingsprojekt 

Realdania fokuserer i Fremtidens Forstæder på de dele af de 

større bysamfund, som ligger uden for bymidterne. Der vil især 

blive fokuseret på forstadsområder, som er udbygget efter 2. 

verdenskrig, hvor byudviklingen for alvor tog fart. Forstæderne 

rummer i denne sammenhæng både fysiske og sociale elementer, 

som gør det naturligt at arbejde tværgående med forstædernes 

bebyggelser, trafik, servicefunktioner, arbejdspladser, kultur og 

sociale liv. 

Læs mere om konkurrencen i Farum på www.forstaden.dk/farum. 

Her finder du konkurrenceprogram, forslag udarbejdet af de deltagende 

teams, vinderforslaget, dommerbetænkning mv. 

Redaktion: COWI 

Tekst: Jens Kvorning, professor, arkitekt MAA 

Layout: Jens V. Nielsen 

Realdania, april 2012 


viSioNeN 

koNkurreNceNS 

opgaver 

tværgåeNde 

opMærkSoMhedSpuNkter 

i BeSvarelSeN 

aF opgaveN 

erfaringer fra konkurrencen 

farum i udvikling 

REALDANIA har igangsat en række aktiviteter, der samlet skal udvikle og kvalificere debatten 

om hvordan efterkrigstiden forstæder kan omdannes i en mere bæredygtig retning, og 

hvilke nye planformer og modeller for den fysiske omdannelse, der er relevante for at gøre 

vore forstæder til attraktive og bæredygtige dele af fremtidens by-regioner. 

Forstadsinitiativet omfatter 6 konkurrencer, formidling og debat. 

Dette hæfte forsøger at generalisere nogle af de ideer og forslag der fremkommer konkurrencen 

i Farum, i håbet om at de kan inspirere og anvendes i andre sammenhænge. 

Med afsæt i denne konkurrence diskuteres tre temaer: 

• Sammenhæng på tværs i den funktionsopdelte forstad 

• Centret i den åbne by 

• Robusthed i planer og strategier 

Det er temaer som udspringer af Farum konkurrencen, og som blev håndteret meget 

forskelligt af de tre teams, som deltog i både fase 1 og 2 i konkurrencen. Men det er også 

temaer, som hyppigt optræder i byplandebatten, og udgør en form for dilemmaer i den 

moderne forstad og den moderne planlægning. 

Modernismen havde et problematisk forhold til centret: Man ønskede åbenheden, foreningen 

af det grønne og den fritstående bygning - og ikke et klassisk center med snævre gader. 

Funktionsopdelingen blev anset som den nødvendige strategi for at undgå konflikter mellem 

byens forskellige funktioner. Det var netop adskillelsen, der efter modernisternes opfattelse 

muliggjorde at de forskellige dele af byen hver især kunne udvikle sig optimalt. 

Robusthed og procestænkning var ikke rigtig på dagsordenen - man forudsatte at der eksisterede 

et planlægningssystem, der kunne gennemføre planerne som de var tegnet. 

De ønsker om at modificere eller overvinde funktionsopdelingen og opbløde den skarpe, 

rumlige adskillelse, som var nogle af Farumkonkurrencens temaer, har altså at gøre med 

den helt grundlæggende tænkning bag efterkrigstidens forstadsområder. 

Mere byliv og bedre 

sammenhæng på tværs 

af midtbyen 

eN oplevelSeSrig, Bæredygtig og tryg By 

Nye ”drivere” på 

Bybækgrunden og 

i midtbyen iøvrigt 

Nyskabende bud på fremtidens bæredygtige forstad 

Styrkelse af 

Farum Midtpunkt 

Byens nuværende potentialer og respekt for lokale interesser 

Samspil med igangværende processer og initiativer 

realiserbare projekter 


tema 

sammenHæng pÅ tværs 

i den funktionsdelte forstad 

I modernismens forståelse var funktionsopdelingen og -adskillelsen et ideal, der var begrundet 

i forestillingen om, at det var adskillelsen der frisatte de enkelte områdetyper til at udvikle 

sig optimalt. Adskillelsen var midlet til at undgå konflikter mellem forskellige funktioner 

og forskellige brugsmønstre. Der var eksempelvis fokus på at adskille boliger fra miljøbelastende 

og støjende virksomheder. 

Senere blev dette synspunkt suppleret med overvejelser om hvorledes man kan optimere trafiksystemerne. 

Dels ved en adskillelse af biler fra gående og cyklende, og dels ved at gennemføre 

en klar klassificering af de enkelte veje alt efter deres opgave. De større veje skulle være 

facadeløse - altså rene bilkorridorer uden adgang til de tilgrænsende grunde. Konsekvensen 

af denne klassificering og brugen af facadeløse veje blev, at man fik en ny type struktur, som 

i stedet for at danne sammenhæng og kontinuitet, skabte små bebyggelses-øer. Disse var 

afskåret fra hinanden af et system af facadeløse veje, som kun kunne krydses i fodgængertunneller. 

Resultatet af disse idealer er en bystruktur med mange blinde ender, som ikke lægger op til 

at man vandrer omkring og går på opdagelse i byen. Man formodes at gå målrettet efter et 

bestemt sted, og dette sted har kun én funktion. 

I Farum er hele det primære konkurrenceområde mellem butikscentret og Farum Midtpunkt 

et meget tydeligt udtryk for denne bystruktur af adskilte øer. 

den facadeløse vej 

Paltholmvej, som er den store adgangsvej i området, er i princippet en facadeløs vej. Det 

er den første vej man kommer ind på, når man kommer til Farum ad motorvejen. Den giver 

adgang til den største del af parkeringspladserne ved butikscentret. Det er en vej som den 

gående, på god 1960’er facon, krydser nedenunder i en tunnel. Man kan ikke gå på fortove 

langs med vejen. Når man kører på Paltholmvej kan man se butikscentret til den ene side. 

Men man har man næsten ingen fornemmelse af, hvad der sker på den anden side. Her er en 

sammenhængende grøn væg i form af en beplantet støjvold mellem vejen og den nu nedlagte 

Bybækskole, som skjuler hvad der befinder sig inde bag ved. 

Facadeløs bliver altså i praksis lig med, at man som kørende bliver afskåret fra en masse af 

de visuelle informationer og det overblik og den forståelse, man normalt får når man bevæger 

sig rundt i en by. 

Det ene store spørgsmål i konkurrencen var hvorledes man kunne skabe sammenhæng på 

tværs af disse opdelende grønne, trafikkorridorer. 

en ny bygade der samler livet 

Alle forslag fra anden runde af konkurrencen var enige om, at Paltholmvej skulle omdannes 

til en mere klassisk gade, med et tværsnit og en skala, som vi kender fra provinsbyens gade. 

Og alle var enige om at der langs denne gade skulle være butikker på begge sider og fortove 

og cykelstier, så alle typer af trafikanter var tilstede i det samme gaderum. Gaden skulle være 

let at krydse for fodgængere, og det blev opnået ved at spænde pladser på tværs af gaden og 

anlægge midterrabat udformet som fodgængerheller. Dermed skal hastigheden sænkes og 

gøre krydsningen let, overskuelig og sikker. 


tegnestuen vandkunsten med team 

effekt med team 

jwh arkitekter med team 


Denne omlægning blev set som en sammenkædning af byen på de to sider af vejen, men 

den blev også set som en ny modtagelse til Farum. Fra en situation hvor man fra motorvejen 

kommer op på en facadeløs vej, som tydeligt signalerer at her har bilen prioritet - man skal 

ganske vist køre lidt langsommere end på motorvejen, men det er tydeligt et sted der er bilernes 

domæne – så bliver man nu modtaget af en butiksgade, som signalerer lav hastighed og 

prioritering af fodgængere og cyklister. Man bliver så at sige modtaget inde i en by i stedet for 

at køre på en vej mellem nogle bydele, som man ikke kan se, og hvor man derfor stadig føler 

at man er på vej – man er ikke nået frem. 

Hvis vi ser på denne ændring af vej til gade med nogle mere strukturelle briller, så har vi fået 

ændret opfattelsen af tilgængelighed fra at være et spørgsmål om at komme hurtigt og uforstyrret 

frem med bilen til at være et spørgsmål om at alle kan komme til, og alle kan være 

tilstede. Byen er blevet langsommere for bilisten, men den er blevet mere tilgængelig for fodgængeren 

og cyklisten. Fra at byen er præget af en logik, hvor man trin for trin vælger sig vej 

til et bestemt mål, som først afslører sit indhold når man er fremme, så konfronteres man nu 

med byen som mange overlappende funktioner, bygningstyper, trafikarter og livsformer – alt 

det modernismen ikke ville. 

bygaden kræver et grundigt arbejde med trafiksystemerne 

Spørgsmålet der umiddelbart melder sig er så: Kan og bør man bruge løsninger af denne type 

alle steder? Er det den generelle opskrift på at overvinde den modernistiske bys opdelinger og 

adskillelser – eller er det noget der kun kan lade sig gøre nogle få steder? 

Det er oplagt at man med en løsning som denne piller kraftigt ved kapaciteten på vejene og 

alene af den grund kan man næppe anvende denne ændring fra veje til langsomme gader alle 

steder. Det forudsætter i hvert fald en meget voldsom ændring af de lokale trafikmønstre 

i retning af en meget mere omfattende brug af cykel som transportmiddel indenfor lokalområdet. 

Og selvom der er en tilbøjelighed til at tro at bare man har husket at sige: ’shared 

space’, så har man løst alle problemer, så peger Farum konkurrencen og - mange andre aktuelle 

forsøg på at ændre ved de meget hierarkiserede trafiksystemer i forstaden - også på, at 

der må arbejdes mere nuanceret og grundigere med trafiksystemer. Det handler bl.a. også om 

en mere offensiv bearbejdning af cykelsystemerne, så de bliver mere komfortable, sikre og 

oplevelsesrige. Og eksempelvis at cykelparkering er noget man tager lige så alvorligt som bilparkering. 

Det kræver også en grundig vurdering af, hvad nedprioriteringen af én gade betyder 

for trafikmønsteret andre steder i byen. 

Men også når det gælder indholdet i gaden er det et spørgsmål om man kan etablere gader 

som de foreslåede mange steder. Det har bl.a. at gøre med hvad der foregår i stueetagerne og 

dermed er vi kommet til det andet diskussionstema: Betydningen af centret. 

6 fremtidensforstæder | erfaringer fra konkurrencen farum i udvikling 

tegnestuen vandkunsten med team

tema 

centret i den Åbne by 

I Farum-konkurrencen var der formuleret et ønske om at der skulle opnås en tydelig centerkarakter 

som støttede en klarere identitet for byen. Det er et spørgsmål, som også dukker 

op i mange andre aktuelle diskussioner om byen og forstaden formuleret som: Vi mangler 

et tydeligt centrum, vi mangler mødesteder, vi mangler steder med masser af liv, vi mangler 

steder med en stærk identitet. 

Og hvad er det så der kan skabe denne centrumskarakter og tydelige identitet? 

• Er det en markant større fysisk tæthed, end det der præger resten af den pågældende 

kommune? 

• Er det primært det liv, der knytter sig til mange butikker, som indfrier dette ønske, eller 

skal der mere til end blot det traditionelle butikscenter? 

• Er det et sammenhængende system af gader og pladser, som vi kender det fra det klassiske 

by, der er den vigtigste signalgiver når det gælder vores opfattelse af center? 

• Eller kan centerkarakteren også opnås alene gennem en særlig markant arkitektur – og 

måske også en grøn arkitektur? 

Farum har et forholdsvis stort butikscenter, der er velfungerende indenfor sin egen logik. Der 

er mange mennesker når folk kommer hjem fra arbejde og i weekenden. Men centret er omgivet 

af store parkeringsarealer og opleves afskåret fra omgivelserne i kraft af disse parkeringsflader 

og de store omgivende veje. Det er et sted man kører hen til – med streg under 

kører - det er ikke et sted man bare kommer forbi og passerer igennem, når man bevæger sig 

omkring i byen. 

Nogle af deltagerne i Farum-konkurrencen skelnede mellem det modernistiske Farum og så 

den klassiske, stationsby eller landsby-Farum, præget af en mere blandet bebyggelse. 

Butikscentret og den store adgangsvej hører helt klart til det modernistiske Farum. Man ankommer 

ad veje der er dimensioneret til bilen, med et vejprofil der klart fortæller hvilken 

vejklasse man er på - og så drejer man ned på parkeringspladsen og kan få sin bil tæt hen til 

centret. Man går ind, og så er man helt omsluttet af centrets mange butikker og udstillede 

varer – og helt afskåret fra det Farum man kom fra. Det er meget effektivt og helt i overensstemmelse 

med modernismens tænkning, hvor det drejede sig om at isolere og optimere de 

enkelte dele af byen, og så sammenkæde dem med en effektiv infrastruktur. 

Hvis man bevæger sig lidt rundt og kigger efter i kanten af centret, så opdager man imidlertid, 

at der er en grund til at området officielt hedder Farum Bymidte: Det er ikke kun et butikscenter. 

Der findes tæt knyttet til butikscentret et meget aktivt og velfungerende kulturhus 

med mange udstillinger, musikarrangementer og møder. Det er præget af en afslappet og 

imødekommende stemning, og man kan på vej til eller fra centret gå igennem kulturhuset 

og se om der sker noget uden at man virker påtrængende eller føler sig forpligtet til at gå ind 

og deltage. 

Sammen med det kommercielle centrum er der altså faktisk et anlæg der viser mulighederne 

for overlapning og synergi mellem forskellige funktioner. Når man først er kommet indenfor 

og har opdaget sammenhængen mellem kulturhuset og butikscentret opdager man, at der 

på mange måder rart i Farum Bymidte. Men man skal indenfor. Udenfor er man i bil-land. 

Som fodgænger og cyklist bliver man sendt igennem tunneler eller ad cykelstier der kører 

bagom eller udenom. 


ERHVERVSKVARTERET 

fodgænger 

overgang 


1. 

1. 

1. 

1. 

fodgænger 

overgang 

showhroom 

showhroom 

showhroom 

overløbs bassin 

KUMBELKVARTERET 

cykelsti 

fodgænger 

overgang 

STATIONSKVARTERET 

lokalt 

klimacenter 

petanque 

skate bane 

port 

boldbaner 

grafitti mur 


grillplads 

soppebassin 

workout 

parkering 

FARUM MIDTPUNKT 

Amfi 

multibane 

ungehus 

idrætshal 

sportshal 

fodgænger 

overgang 

sundhedshus 

udeserviering 

midtpunktsstien 

spillested 

off. tagterrasse 

genoptræning 

BYBÆKGRUNDEN 

liberalt erhverv 

varegård 

boliger 

handelsstrøg 

nedkørsel til P-kælder 

varegård 

kunde parkering 

boliger 


grøntorv 

bingo 


handelsstrøg 

Farum Bycenter 

varegård 

FARUM BYCENTER 

kunde parkering 

varegård 

bazar 


P-søgering 

opkørsel til P-kælder 

boliger 

boliger 

adgang til 

varegård 

indkøbsvarehus 

P-hus 

indkørsel til P-hus 

PLAN 2030 

5

ange nye muligheder i 

delse til hallen i niveau. 

regnvandssø 

HelHedsplan 2030 1 : 2.000 

bolig 

bolig 

skovbane 

bolig 

Paltholmvej 

“klipper” 

Adventure Park 

Stationspladsen 

erhverv 

Spejderhallen 

Action bar 

erhverv 

cross bakker 

overskudsjord 

bolig 

lommer 

Kumpelhaven 

vesttrappen 

Frederiksborgvej 

kunst pavillion lund 

bolighaven 

Skulpturhaven 

P-hus 

bolig 

erhverv 

bolig 

bolig 


Farum Hovedgade 

Slangerupvej 

naturam ridecenter 

nord højen 

kultur 

erhverv 

regnvandshave 

spil 

regnvand/LAR 

eksist. 

fodboldbane 


bolig 

byggelegeplads 

erhverv 

institution 

street scene 

bypladsen 

sundhedhus 

scating 

lommehave 

kulturhallen 

Farum bypassage 

bolig 

frididslandskab 

kvarterstorv 

plejeboliger 

plejeboliger 

Farum Bypark 

erhverv 

Farum Bytorv 

bolig 

Paltholmvej Paltholmvej 

detailhandel 

butikslommen 

skulpturleg 

bolig 

Stavnsholtvej 

regnvandsbede 

regnvandsbassin 

institution 

erhverv 

detailhandel 

bolig 


leg og bevægelse 

erhverv 

boldLab 

torv 

boligtårn 

erhverv 

P-hus 

fodbold hotspot 

søerne 

torv 

lysningen 

cykelrampe 

cykelrampe 

detailhandel 

regnvand/LAR 

Hillerødmotorvejen 

plads 

haver 

Læringsparken 

Stavnsholtvej 

spil og leg 

pavillion 

pavillioner 

N 

Langager Alle 


00077



ønske om et stærkere center med mere byliv 

Det var dette eksisterende centerområde, som konkurrencen ønskede styrket på en måde, så 

det signalerer bycenter i en bredere betydning end bare butikscenter. Og det var antydet i programmet, 

at det skulle opnås ved at det eksisterende butikscenter – eller bymidten - skulle 

blive en integreret del af et større sammenhængende område, der rummede den efterspurgte 

centerkarakter. 

Det der udgjorde muligheden for at skabe en anden type center der var integreret i en mere 

sammenhængende bystruktur, var dels en svagt udnyttet grund på den anden side af Paltholmvej 

- hvor Bybækskolen står tom efter lukningen for nogle år siden - og dels mulighederne 

for at bebygge og disponere parkeringsarealerne omkring centret anderledes, end de 

er i dag. 

Alle forslag var som nævnt enige om, at Paltholmvej, skulle omdannes til en mere klassisk 

butiksgade, som det første træk i retning af at skabe den ønskede sammenhæng og nye 

centerkarakter. Denne mere intime gade skulle dernæst være en integreret del af en sammenhængende 

bystruktur som strakte sig på begge sider af gaden og omsluttede og indlemmede 

butikscentret, så det blev en fuldt integreret del af den nye bystruktur. Alle deltagere 

var også enige om at den nye sammenhængende bystruktur skulle bygges op af karreer, som 

skabte et sammenhængende system af gader og små pladser. 

På det fysiske og bystrukturelle plan var svaret på ønsket om en tydeligere centerkarakter 

altså fra forslagsstillerne at dette ville kunne opnås ved at introducere en klassisk bystruktur 

og overvinde de opdelinger, som bilvejen i dag skaber. 

centerkarakteren i den moderne forstad 

Det næste vigtige spørgsmål bliver så: Hvad er det for funktioner der kan placeres i en sådan 

klassisk bystruktur, når den ligger på dette sted i regionen? Er det muligt at forestille sig den 

samme blanding af butikker, kontorer og boliger, som man finder – eller fandt? - i de centrale 

dele af en provinsby? Eller er det på dette sted i regionen kun muligt at placere kommunalt 

finansierede funktioner og forskellige typer af specialboliger – boliger til unge, ældre eller 

enlige indenfor en sådan bystruktur? 

Og det næste spørgsmål er: Fungerer sådanne klassiske bystrukturer med intime gader og 

små pladser kun, hvis det er muligt at placere butikker eller andre offentligt tilgængelige og 

eksponerede funktioner i stueetagen? Er det gaden og pladsen i sig selv som fysiske rum der 

er vigtig, eller er det først når gaden og pladsen er blevet indtaget af nogle bestemte funktioner, 

som skaber en bestemt type af byliv, at vi opfatter det som et center? 

De visualiseringer som forslagsstillerne anvendte blev i denne sammenhæng meget vigtige 

for forståelsen af, hvilket byideal de byggede på, fordi visualiseringerne klart viste, hvad man 

forestillede sig at indholdet i den nye bystruktur skulle være, og hvilket byliv forslagsstillerne 

mente der kunne opstå. Der var en klar tendens i flere af forslagene til at vise gaderne i den 

nye bystruktur som meget livlige strøggader, hvor folk var på indkøb eller sad på en af de 

mange cafeer. Det liv der var vist, var ikke livet i noget der overvejende var et boligområde, det 

var livet i et egentligt bycenter. 

Man kunne jo så sige at dermed var konkurrencens spørgsmål besvaret: Der var nu skabt et 

bycenter med en tydelig centerkarakter og et byliv som tydeligt refererede til de former for 

byliv man kender fra etablerede bycentre. Men var det realistisk og var det robust? 

Spørgsmålet om byliv kommer her ind som et både vigtigt, men også svært håndterligt 

spørgsmål, som er knyttet sammen med mange forskellige billeder. Byliv opfattes af de fleste 

som synonymt med, at der er mange mennesker tilstede, at der foregår mange forskellige 


aktiviteter og at det er et meget ’offentligt’ liv, som udspiler sig. I modsætning til det liv der 

knytter sig til boligen. Ofte er de billeder, der associerer til begrebet byliv, billeder som knytter 

sig til et ældre bycenter, der både har en lang historie, et stort opland og består af en butiksstruktur, 

overlappende med kulturinstitutioner. 

I efterkrigstidens forstad er butikker – som det er også tilfældet i Farum – allerede samlet i 

et butikscenter. Det vil altså være meget begrænset hvor mange butikker der kan lokaliseres 

udenfor butikscentret, og hvad er det så der kan lokaliseres i stueetagerne? Det bør man interessere 

sig for og sandsynliggøre. Selvfølgelig er der en række offentlige funktioner som ikke 

er butikker, men mange af dem er afhængige af kommunale investeringer. 

Hvis man ikke mener at der er sandsynligt at der kan skaffes offentlige funktioner til at flankere 

gaderne så må man stille spørgsmålet: Hvis der er en stor sandsynlighed for at der ganske 

mange steder i den nye tætte bystruktur skal være boliger i gadeplan, hvordan skal denne 

bystruktur så se ud, for at det kan blive både nogle gode gader og nogle attraktive boliger? 

tre forskellige bud pÅ byens fremtidige karakter 

Der var besvarelsen af dette spørgsmål der gjorde teamet ledet af Tegnestuen Vandkunsten 

til vinder af Farum konkurrencen. De anviste en bebyggelsesstruktur, som både kunne danne 

en markant facade mod Paltholmvej og give plads for kontorer og butikker på dette sted og 

andre steder kunne danne små gader og intime pladser. 

Bebyggelsesstrukturen var så fliget – eller ’pixelleret’ som det blev kaldt - at de boliger det 

måtte blive nødvendigt at placere i gadeplan kunne orienteres og få små udearealer, på en 

sådan måde at de ikke kom i konflikt med og var nødt til at beskytte sig mod gaden. 

De visualiseringer der fulgte forslaget viste et afslappet, offentligt liv som i høj grad var baseret 

på det liv der udspringer fra boligerne og fra forskellige typer af institutioner og beboerlokaler. 

Men som man alligevel kunne tro på kunne skabe nogle gader, som det også 

ville være interessant for andre at komme igennem og opholde sig i - og som dermed ville 

opfylde kravet om ’centerkarakter’. Men som noget meget afgørende: En centerkarakter der 

er relevant i forstaden – og robust fordi den ikke er baseret på nødvendigheden af en masse 

butikker og cafeer overalt. 

Der var i blandt besvarelserne også et andet bud på hvordan man kunne forholde sig til 

spørgsmålet om byliv i forstaden. Forslaget fra teamet ledet af Effekt foreslog, at der i det 

nye byområde skulle anlægges en lille bypark eller en stor grøn plads. 

Pladsen skulle dels danne koblingspunkt til Farum Midtpunkt - som i dag ligger afskåret fra 

resten af byen - og dermed tilbyde nye kvaliteter og muligheder for både dem der allerede 

bor i området og dem der ville komme til at bo i det nye tætte område. Den grønne plads var 

interessant fordi den også hentede sit liv fra beboernes egne aktiviteter og kun i begrænset 

omfang fra cafeer eller andre funktioner, der er afhængige af en markedsbaseret økonomi. 

Dermed blev der også peget på mulighederne i at arbejde med en grøn arkitektur i bestræbelsen 

på at opnå en tydelig centerkarakter – og ikke kun med fortolkninger af den klassiske 

bys gader og pladser. 

Diskussionen af hvilke funktioner det er realistisk at planlægge for i forstaden leder over til 

det tredje diskussionstema: Robusthed. 






tema 

robustHed i planer og strategier 

Robusthedsbegrebet har været en del af byplanlægningens vokabularium i mange år, men 

det blev i mange år mest brugt i forhold til mere overordnede planer, der havde en lang tidshorisont 

og derfor krævede at man forholdt sig til usikkerheder. Når man arbejdede i bebyggelsesplanskala 

var det ikke så almindeligt at tænke i robusthed og ændrede forudsætninger. 

Når vi taler om robusthed i forbindelse med en konkurrence om et mindre område, så handler 

det om at forslaget kan tåle at der kommer en anden blanding af funktioner, end man måske 

havde forudset eller ønsket. Det handler om hvorvidt planen kan tåle at realiseringstakten 

bliver anderledes end forudsat – og måske går i stå i længere perioder. Og det handler om i 

hvilken grad planen kan tåle at den realiseres af flere investorer med forskellige arkitekter og 

intentioner. 

Det kræver en strategisk tilgang, hvor det udpeges hvad der er de vigtigste træk, og hvordan 

man sikrer dem realiseret. Og det kræver at det eftervises at der også skabes nogle attraktive 

områder og rum undervejs i processen – selvom området ikke er fuldt udbygget. 

I Farum konkurrencen var teamet ledet af JWH Arkitekter det team der mest eksplicit og offensivt 

adresserede spørgsmålet om robusthed. Teamet foreslog en bebyggelsesstruktur, der 

i kraft af en række bebyggefelter i forskellige størrelser og karakteristika egner sig godt til at 

optage mange forskellige typer byggerier - i takt med at markedet ændrer sig. 

Konkurrencen viste også, at robusthed i planlægning af forstæderne i høj grad hænger sammen 

med de valgte trafik- og parkeringsløsninger. Det er fristende at gemme bilerne væk 

under jorden - i underjordiske kældre under det enkelte byggefelt, i parkeringshuse eller i 

store parkeringsanlæg under større dele af bebyggelsen, med direkte adgang fra det overordnede 

vejnet. En strategi for en samlet parkeringsløsning, hvor parkeringsproblematikken 

i et forstadscentrum løses én gang for alle ved at etablere en samlet parkeringsløsning for 

flere bebyggelser er en fristende tanke. Men samtidig en meget sårbar strategi, når planen 

formentlig skal realiseres i mindre etaper over flere år. 

Farum-konkurrencen efterlader desuden nogle ubesvarede spørgsmål om de fremtidige trafik- 

og parkeringsløsninger i forstaden - i hvor høj grad kan ny bebyggelse eksempelvis forudsætte 

underjordisk parkering. 

Farum konkurrencen spurgte til muligheden for at skabe en tydeligere centerkarakter i den 

typisk centerløse eller ’centersvage’ efterkrigsforstaden – og der fremkom en række overbevisende 

svar på dette spørgsmål. Men konkurrencen pegede også på – som en art residual - at 

forbedringsstrategier for andre dele af forstaden må basere sig på en grøn arkitektur, på det 

sociale liv som kan bygges op omkring beoernes egne aktiviteter og de institutioner der knytter 

sig til dagliglivet. Og på stilfærdige omdannelser af eksempelvis industrikvarterer. 



LæS mERE om KonKuRREnCEn i FaRum på www.FoRstaDen.Dk/FaRum 

HER FindER du KonKuRREnCEpRogRam, FoRSLag udaRbEjdEt aF dE 

dELtagEndE tEamS, vindERFoRSLagEt, dommERbEtænKning mv.

Fremtidens_Forstaeder_erfaringer Farum.pdf - Fremtidens Forstæder

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?