27.07.2013 Views

HVILKET LIV - HVILKEN SKOLE? - Aalborg Kommunale Skolevæsen

HVILKET LIV - HVILKEN SKOLE? - Aalborg Kommunale Skolevæsen

HVILKET LIV - HVILKEN SKOLE? - Aalborg Kommunale Skolevæsen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>HVILKET</strong> <strong>LIV</strong> -<br />

<strong>HVILKEN</strong> <strong>SKOLE</strong>?<br />

Tekst og foto: Henning Asp-Poulsen<br />

Atter i år kom sommervarmen i<br />

august. Solen skinnede fra en<br />

AALBORGS<br />

RUMMELIGE <strong>SKOLE</strong>R<br />

udgives af<br />

Skoleforvaltningen<br />

8. årgang nr. 1<br />

SEPTEMBER 2004<br />

skyfri himmel, da knap 2.000<br />

lærere og pædagoger i de tidlige<br />

morgentimer strømmede til<br />

<strong>Aalborg</strong> Kongres- & Kultur<br />

Center den 2. august - lærernes<br />

første dag efter sommerferien.<br />

- Festligt er det at mødes på<br />

den måde, sagde en lærer, mens<br />

smægtende toner fra en brassbandgruppe<br />

fra Den Musiske<br />

Skole under ledelse af Paul Cook<br />

blandede sig med duften af kaffe.<br />

Den opstemte summen fra de<br />

fremmødte deltagere, som grupperede<br />

sig ved de opstillede<br />

borde med wienerbrød og kaffe,<br />

signalerede, at flere syntes det<br />

samme. Den årlige mønstring<br />

kan også gøre en ung, nyansat<br />

lærer lidt benovet.<br />

- Er vi så mange? udbrød hun<br />

undrende.<br />

EN FAGLIG, FLEKSIBEL OG<br />

FREMADRETTET <strong>SKOLE</strong><br />

Rådmand Nils Bell fulgte i sin<br />

velkomst op på den sidste uges<br />

skolestof i aviserne. Han var tilfreds<br />

med den store interesse for<br />

skolen, som er én af de vigtigste<br />

M 49


Rådmand Nils Bell bød velkommen<br />

Atter i år samledes<br />

2.000 lærere og<br />

pædagoger i<br />

<strong>Aalborg</strong> Kongres &<br />

Kultur Center<br />

Kaffe og<br />

wienerbrød stod<br />

parat<br />

M 50<br />

institutioner i samfundet. Men<br />

han undrede sig over, at skolen<br />

må fortælle forældrene, at de<br />

skal interessere sig for deres<br />

børns hjemmearbejde.<br />

- Jeg har stor tillid til <strong>Aalborg</strong><br />

<strong>Skolevæsen</strong>s medarbejdere, hvad<br />

enten de beskæftiger sig med<br />

læringsdelen eller fritidsdelen,<br />

sagde rådmanden. Vi kan være<br />

stolte af vort skolevæsen, og jeg<br />

ønsker, at vi fortsat vil have en<br />

faglig, fleksibel og fremadrettet<br />

skole.<br />

REFERAT AF<br />

ALLE FOREDRAG<br />

Ud over rådmandens velkomst<br />

bød dagen på i alt ti foredrag,<br />

som alle havde relation til dagens<br />

tema: Hvilket liv – hvilken<br />

skole? Tre foredrag var fælles,<br />

mens syv var forskellige temaforedrag,<br />

som deltagerne havde<br />

valgt sig ind på - et før frokost og<br />

et efter frokost. Andre steder i<br />

<strong>Aalborg</strong>hallen eller på Hotel<br />

Hvide Hus blev fem foredrag<br />

derfor afviklet parallelt med det<br />

foredrag, man deltog i.<br />

Foredragene samles ikke i en<br />

bog i år. Men for at deltagerne<br />

kan få en fornemmelse af indholdet<br />

i de øvrige foredrag, indeholder<br />

Midtersiderne et referat af<br />

samtlige foredrag. Sideantallet er<br />

derfor svulmet til 20 sider, som<br />

kan tages ud og gemmes.


ROS TIL FOLKE-<br />

<strong>SKOLE</strong>N FRA OECD<br />

Henrik Mortensen, skolechef i <strong>Aalborg</strong><br />

<strong>Kommunale</strong> <strong>Skolevæsen</strong><br />

Skolechef Henrik Mortensen<br />

(HM) bød velkommen til skolestarten<br />

i <strong>Aalborg</strong>hallen med den<br />

glade meddelelse, at fire internationale<br />

eksperter i en OECD-rapport<br />

gav rosende vurderinger af<br />

det danske skolesystem for bl.a.<br />

❖ en demokratisk tradition for<br />

decentralisering med plads til<br />

nyskabelse<br />

❖ engagerede lærere og pædagoger<br />

❖ selvsikre og glade elever, der<br />

får god støtte<br />

❖ tilfredsstillende lokaler og<br />

udstyr<br />

Disse ting har ikke stået på forsiderne<br />

af aviserne, selvom de har<br />

fortjent det, sagde HM.<br />

Han fandt det positivt, at privatskolerne<br />

nu bliver kigget efter<br />

i sømmene og fremover vil blive<br />

vurderet af andre end deres egne<br />

folk.<br />

HM mente, at det næsten lød<br />

for let, når professor Egelund,<br />

DPU, påstår, at forældrene kan<br />

opdrage drengene til at sidde stille<br />

i skolen og lære noget mere.<br />

Det ville endvidere hjælpe disse<br />

drenge, hvis skolen også indførte<br />

morgengymnastik.<br />

Men HM syntes ikke, at det<br />

var godt at give specialundervisning<br />

efter skoletid, som undervisningsministeren<br />

havde foreslået.<br />

<strong>Aalborg</strong> <strong>Skolevæsen</strong>s 37 skoler<br />

har i de sidste syv år gennemgået<br />

en kraftig udvikling. Over<br />

100 store og små udviklingsarbejder<br />

under ”<strong>Aalborg</strong> <strong>Skolevæsen</strong><br />

i Bevægelse” har medvirket<br />

til forandringerne, og de<br />

mange handleplanspunkter, som<br />

er samlet i fire handleplanshæfter,<br />

har været med til at fastsætte<br />

kursen.<br />

RUMMELIGHED<br />

MÅ IKKE STÅ ALENE<br />

Rummelighedsindsatsen har<br />

fyldt meget i skolerne. Der er<br />

kommet flotte tilbagemeldinger<br />

fra 61 projekter. Men rummelighed<br />

må ikke stå alene. Den skal<br />

ses sammen med hele skolens<br />

virksomhed. Det er derfor i poli-<br />

Sangkoret indledte med en sommersang<br />

tiske udvalg og i Skoleforvaltningen<br />

besluttet, at samtidig med<br />

at rummelighedsindsatsen fortsætter,<br />

skal de sidste seks-syv års<br />

indsats vurderes. Tanken er at<br />

lave et samlet materiale om det<br />

grundlag, hvorpå vi holder skole,<br />

og den praksis, vi ønsker.<br />

I den vurderings-, udvælgelses-<br />

og systematiseringsproces<br />

vil vi forsøge at inddrage så<br />

mange som muligt i arbejdet. Det<br />

er hensigten, at materialet skal<br />

fremstå i en form, således at den<br />

enkelte skole skal kunne måle sig<br />

i forhold til kravene og planlægge<br />

skolens videre udvikling derfra.<br />

Det er også tanken, at den<br />

enkelte lærer, pædagog eller forældre<br />

skal kunne se, hvad der er<br />

vigtigst i skolen, og hvad der forventes<br />

af dem. Det bliver et både<br />

ambitiøst og et jordnært projekt,<br />

som vil forholde sig til virkeligheden<br />

i skolen.<br />

HM sluttede sit foredrag med<br />

at vise 21 billeder fra et inspirerende<br />

og tankevækkende skolebesøg<br />

i Edinburgh. Billederne<br />

kan ses på www.daks.dk. HA-P<br />

M 51


<strong>SKOLE</strong><br />

- SKOLING OG UDDANNELSE<br />

Per Fibæk Laursen, professor ved<br />

Danmarks Pædagogiske Universitet<br />

”Offentligheden er troløs og<br />

inkonsekvent”. Sådan beskrev<br />

Per Fibæk Laursen den omverden,<br />

der hele tiden stiller krav til<br />

samfundets institutioner vedrørende<br />

form, indhold og produkt.<br />

Velfærdssamfundets borgere har<br />

komplekse og skiftende forventninger<br />

til den offentlige sektor –<br />

bl.a. skolen. Skolen skal derfor<br />

som den, der besidder den professionelle<br />

viden, løbende fortælle<br />

offentligheden om skolens<br />

reelle forhold. Opfattelsen af<br />

dens virke kan ellers let komme<br />

til at bygge på forkerte oplysninger,<br />

der er blevet til halve<br />

sandheder.<br />

Politikerne går i disse år<br />

meget op i at øge fagligheden på<br />

trods af, at en undersøgelse netop<br />

har vist, at mange forældre vægter<br />

børnenes sociale trivsel højere<br />

end fagligheden.<br />

Mange års satsning på at opnå<br />

opstillede mål har vist, at skolen<br />

er rigtig god til dette, når det<br />

M 52<br />

drejer sig om dens kerneopgaver.<br />

Således er det lykkedes at gøre<br />

gymnasieuddannelse mindre<br />

afhængig af social arv, at minimere<br />

mobning betydeligt og at<br />

forbedre elevernes læsefærdighed<br />

væsentligt.<br />

Skolen kan derimod ikke<br />

opnå gode resultater på områder,<br />

der ikke er dens kernefunktioner.<br />

Den kan ikke skabe lighed i samfundet,<br />

skaffe børnene et godt<br />

helbred og hindre, at de stifter<br />

gæld.<br />

Den slags opgaver kan skolen<br />

ikke løse, og den skal ikke påtage<br />

sig dem. Skolens undervisning<br />

skal lære børnene nogle<br />

måder at løse disse problemer på,<br />

og så overlade det til børn og forældre<br />

at bruge denne viden.<br />

Det gælder således også for<br />

tidens megen snak om børns<br />

overvægt.<br />

<strong>SKOLE</strong>N MÅ<br />

VÆRE AUTENTISK<br />

For at have gennemslagskraft må<br />

lærerne være autentiske. En<br />

autentisk lærer kendetegnes ved,<br />

at hun ved, hvad hun vil, viser<br />

respekt for børnene, er engageret,<br />

samarbejder intensivt, realiserer<br />

sine intentioner, tydeliggør<br />

sit budskab og hele tiden udvikler<br />

sig professionelt.<br />

På samme måde må skolen<br />

som helhed være autentisk, for at<br />

dens opgave skal lykkes. Dette<br />

kræver en fælles afklaring af<br />

skolens mål, opslutning om disse<br />

fra alle, en klar pædagogisk<br />

ledelse, kollegialt fællesskab<br />

(teamsamarbejde), mulighed for<br />

specialisering og frihed til udvikling.<br />

<strong>SKOLE</strong>NS<br />

KERNEOPGAVER<br />

Skolens kerneopgaver består i at<br />

lære eleverne at forstå vores kultur<br />

og dens udtryksformer, at<br />

have overblik over almindelige<br />

grundbegreber, at formidle færdigheder,<br />

der sætter eleverne i<br />

stand til aktiv deltagelse, og at<br />

opdrage til aktive medborgere i<br />

et demokrati. Disse opgaver skal<br />

skolen påtage sig at løse, og den<br />

skal sige fra over for de opgaver,<br />

der ikke er skolens.<br />

Og ærlig talt: Hvorfor skal<br />

skolebørnene dog vide, hvor<br />

Nakskov ligger, hvis de har fået<br />

en grundlæggende viden, der<br />

sætter dem i stand til at finde ud<br />

af det, når og hvis behovet bliver<br />

aktuelt? Ref. Henny Janum<br />

Omkring 1.700 lærere og 300 pædagoger fyldte <strong>Aalborg</strong>hallens store sal


KOMPETENCEUDVIKLING<br />

- ET HUMANISTISK RESSOURCEPERSPEKTIV<br />

Stefan Hermann, chefkonsulent i<br />

Undervisningsministeriet<br />

”De ord, vi bruger i beskrivelsen<br />

af noget, får stor værdi for indholdet,”<br />

påpegede Stefan Hermann.<br />

Ordene kompetence og kompetenceudvikling<br />

er i en del år<br />

blevet brugt meget i alle sammenhænge.<br />

Brugen af disse ord<br />

og begreber er blevet anvendt så<br />

meget, fordi de har skullet og<br />

fremdeles skal besvare nogle<br />

problemstillinger.<br />

Hvorfor er de ord så bedre til<br />

at beskrive og besvare et pædagogisk<br />

problem end andre ord?<br />

Det skyldes, at kompetence har<br />

følgende betydninger: Kompetence<br />

er viden på forskellige<br />

måder og områder, og den giver<br />

forpligtelse til handling som<br />

noget dynamisk. Kompetence er<br />

noget, man har, og noget man gør<br />

til forskel fra kundskaber og færdigheder.<br />

Men der er ingen præcise<br />

målestokke vedrørende<br />

kompetencer.<br />

Kompetencebegrebet opstår i<br />

forbindelse med velfærdssamfundets<br />

problemer med at ændre<br />

på muligheden for at overleve i<br />

det globale videnssamfund. Det<br />

hele menneskes muligheder skal<br />

udvikles og udnyttes, da intellektuel<br />

viden ikke alene kan bære<br />

udviklingen videre frem.<br />

Det er ikke kun undervisningstiden,<br />

der udvikler børnenes<br />

potentiale. Kompetencer<br />

udvikles i hele læringsmiljøet.<br />

Det sker også i frikvarterer, i fritiden<br />

og alle steder. Enhver person<br />

er en livslang lærling. Intet er<br />

sandt eller falsk. Tingene ændrer<br />

sig med den udvikling, der foregår<br />

gennem de ting, man oplever<br />

i livet.<br />

Det humanistiske ressourceperspektiv<br />

bygger på en ny faglighed,<br />

der slår bro over kompetenceudvikling<br />

og den ”gamle”<br />

færdighedsfaglighed. Når der i<br />

dag tales om faglighed, er det<br />

således ikke den samme faglighed,<br />

som var i højsædet for år tilbage.<br />

Den nye faglighed udvikles til<br />

færdigheder og kundskaber i<br />

langt bredere forstand ved at<br />

indgå i det hele menneskes kunnen<br />

og muligheder på mange<br />

andre områder end den målbare<br />

faglighed.<br />

UDVIKLING AF<br />

SOCIALE KOMPETENCER<br />

Der opstår også problemer i forlængelse<br />

af kompetenceudviklingen<br />

i samfundet. Et eksempel<br />

på dette er individualismen. Da<br />

kompetencer er noget, hver enkelt<br />

har inden i sig – og som skal<br />

udvikles ved, at der sættes fokus<br />

på hvert enkelt individ – får individet<br />

også den opfattelse, at det<br />

selv er vigtigst af alt.<br />

Måske kan det medvirke til en<br />

yderligere forskelliggørelse af<br />

børnenes muligheder i samfundet,<br />

hvilket nok ikke er et gode.<br />

Der må således arbejdes meget<br />

med at udvikle børns sociale<br />

kompetencer. Men hvor langt<br />

kan man så gå med at udvikle<br />

børns almene kompetencer, før<br />

der bliver tale om ”humanistisk<br />

totalisering”?<br />

Opstår der en ”skjult læreplan”,<br />

der fremmer det, der gavner<br />

middelklassen?<br />

Skolen og skoleverdenen skal<br />

turde definere sine begrænsningsprincipper<br />

ved fx at<br />

behandle børn forskelligt, fordi<br />

de har forskellige kompetencer<br />

og skal udvikle sig forskelligt for<br />

at kunne klare fremtidens verden.<br />

”Det hele barns” udvikling<br />

drejer sig faktisk om benhård<br />

nationaløkonomi. Derfor tales<br />

der i højere grad end i 90’erne<br />

om faglig kompetence.<br />

Talentbegrebet indgår også i<br />

den pædagogiske debat i disse år.<br />

Skal der satses på børns forskellige<br />

talenter og udvikling af disse<br />

– og skal udviklingen af områder,<br />

hvor et barn er talentløs,<br />

droppes? Ref. Henny Janum<br />

Skolekonsulent Jan Ole Mortensen styrede<br />

dagens mange indslag<br />

M 53


M 54<br />

Lærerne Claus Pedersen og Annette<br />

Søndergaard, Stolpedalsskolen, finder<br />

det festligt, at alle <strong>Aalborg</strong>s lærere<br />

samles den første skoledag<br />

Unge tedrikkere styrker sig til fem forskellige<br />

foredrag om liv og skole


FAMILIEN I FREMTIDENS SAMFUND<br />

- FORÆLDRE SOM RESSOURCE<br />

Dion Sommer, professor i udviklingspsykologi<br />

”Har senmoderne forældre<br />

grundlæggende opdragelsesværdier<br />

til fælles?” Det spørgsmål<br />

besvarede Dion Sommer benægtende.<br />

Familien som sådan er i<br />

dag så forskelligartet, at man<br />

ikke mere med rette kan tale om<br />

familien som en entydig størrelse.<br />

Derfor kan der måske heller<br />

ikke tales om fælles opdragelsesværdier<br />

i samfundet.<br />

Når det så fremdrages i den<br />

pædagogiske debat om fremtidens<br />

skole, at skolen skal udnytte<br />

og inddrage forældrene mere i<br />

arbejdet, er spørgsmålet: Hvilke<br />

forældre?<br />

Og når skolen fremover skal<br />

være mere rummelig, vil der let<br />

kunne opstå spændinger mellem<br />

selve rummelighedstanken og de<br />

manglende fælles opdragelsesværdier<br />

hos forældrene.<br />

INDFLYDELSE<br />

MEN IKKE MAGT<br />

Forældrene er i dag bedre uddannede<br />

end før. De er meget engagerede<br />

i deres børn, men der er<br />

enorme forskelle i lysten til at<br />

lære noget mere og noget nyt i de<br />

danske familier.<br />

Det er vigtigt, at børn og for-<br />

ældre oplever at have indflydelse<br />

på deres liv, således at forældrene<br />

og børnene påtager sig de<br />

opgaver, der er deres – og at skolen<br />

ikke konkurrerer med disse.<br />

Skolen har sin egen opgave,<br />

og børnene skal have indflydelse<br />

på deres liv både i hjem og skole,<br />

men de skal ikke have magten.<br />

Den er de ikke i stand til at påtage<br />

sig. Men det skal tilstræbes, at<br />

alle oplever en ”evig bestræbelse”<br />

efter at lære nyt, fordi det<br />

er spændende og interessant.<br />

Tingene bliver let uinteressante,<br />

når man lader andre bestemme.<br />

Der er en voksende kløft<br />

mellem dem, der gennem opdragelse<br />

og uddannelse får gode forudsætninger<br />

for at påvirke samfundet,<br />

og dem, der marginaliseres<br />

gennem den uddannelses- og<br />

dannelsesmæssige skæve sociale<br />

arv. Det er en afgørende vigtig<br />

opgave for fremtidens skole at<br />

søge at minimere den kløft, så<br />

man ikke mere kan sige: ”Fortæl<br />

mig, hvilken uddannelse og kulturelle<br />

værdier, du har, og jeg<br />

skal fortælle dig, hvem du er, og<br />

hvem du omgås.”<br />

VÆRDIER<br />

OG OPDRAGELSE ER<br />

SOCIALT BETINGET<br />

En undersøgelse over, hvad danske<br />

forældre gerne vil lære deres<br />

børn, viser, at rigtig mange vil<br />

lære dem selvstændighed, hensyntagen<br />

til andre og ansvarsfølelse.<br />

Færre vil lære børnene en<br />

velopdragen optræden, fantasi og<br />

tolerance. Kun få vil lære dem<br />

lydighed, og ingen vil lære dem<br />

sparsommelighed.<br />

Forældre med lange uddannelser<br />

prioriterer dog værdierne i<br />

børneopdragelsen meget forskelligt<br />

fra forældre med kort eller<br />

ingen uddannelse. Lydighed er fx<br />

vigtigt i opdragelsen for syv<br />

gange flere forældre med kort<br />

uddannelse end forældre med<br />

længere uddannelse. Mere end<br />

dobbelt så mange med længere<br />

uddannelse vægter fantasi højt i<br />

forhold til kortuddannede forældre.<br />

Forældrenes opdragelsesværdier<br />

er således ifølge undersøgelsen<br />

nært forbundet med<br />

uddannelse og social baggrund.<br />

<strong>SKOLE</strong>N SKAL<br />

IMØDEKOMME BØRNS<br />

FORSKELLIGHEDER<br />

<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommunale</strong> <strong>Skolevæsen</strong><br />

har sat mål for rummelighedsindsatsen<br />

i 12 hovedprincipper.<br />

Børnene skal have lige<br />

adgang til en skole, hvor den<br />

enkelte skole danner team omkring<br />

større børnegrupper for at<br />

skabe mulighed for mere fleksibel<br />

tilrettelæggelse af undervisningen,<br />

herunder anvendelsen af<br />

forskellige former for dannelse af<br />

hold ud fra behov og forudsætninger.<br />

Forældrene skal tage medansvar<br />

og inddrages i forhold til<br />

opstilling af faglige, personlige<br />

og sociale mål for deres barn og<br />

børnegruppen og tage medansvar<br />

for helheden.<br />

Fordi børn, familie og forældre<br />

ikke kan tages som generelle<br />

størrelser, skal skolen arbejde på<br />

at imødekomme alle forskelligheder,<br />

således at barnet får de<br />

bedste muligheder i livet.<br />

Den tid er passé, da en lærers<br />

opgave kun var at undervise.<br />

Skolen handler både om læring,<br />

dannelse og opdragelse. Hvordan<br />

kan skolen så fremover blive lige<br />

kvalificerende for alle forældres<br />

børn uanset social baggrund?<br />

Det er en længere refleksion<br />

værd. Ref. Henny Janum<br />

M 55


FOLKE<strong>SKOLE</strong>N EFTER<br />

KULTURREVOLUTIONEN<br />

Kresten Schultz Jørgensen, cand.scient.pol.<br />

Det var overskriften på Kresten<br />

Schultz Jørgensens (KSJs) foredrag<br />

i Europahallen. Foredraget<br />

var programsat som ”Skolen i<br />

kulturelt og oplevelsesmæssigt<br />

perspektiv”, men KSJ ændrede<br />

det for ligesom selv bedre at<br />

kunne forstå, hvad foredraget<br />

skulle handle om.<br />

Alle synes noget om folkeskolen,<br />

og det gør selvfølgelig også<br />

KSJ. Samfundet forandrer sig<br />

markant i disse årtier, og dermed<br />

forandrer mennesket sig også. Vi<br />

har fået en anden personlighedsstruktur,<br />

og det gælder både hos<br />

de unge lærere og hos forældrene.<br />

Skal man uddanne og<br />

opdrage, må man derfor gribe til<br />

en ny pædagogik med andre redskaber.<br />

Og så er det klogt at regne<br />

med, at individualismen er kommet<br />

for at blive. Vi er blevet mere<br />

forskellige, og vi kan nu vælge et<br />

liv, som man tidligere fik bank<br />

for. Individualismen har givet<br />

større albuer, og det giver nogle<br />

sociale udfordringer.<br />

M 56<br />

Danmark var indtil 1958 et rimeligt<br />

homogent land, og her var<br />

større børn henvist til at læse forbudt<br />

litteratur under dynen i lommelygtens<br />

skær, mens den<br />

samme litteratur i dag findes i<br />

øjenhøjde i tankens butik.<br />

DEN LANGE MARCH<br />

Vi er gået fra deocentrisme, hvor<br />

Gud var i Centrum, og verdens<br />

orden var indiskutabel, og til<br />

antroprocentrisme, hvor mennesket<br />

er i centrum, og alt er til diskussion.<br />

Det har taget os 300 år at<br />

komme hertil via andelsbevægelsen,<br />

arbejderbevægelsen,<br />

kvindebevægelsen og den seksuelle<br />

frigørelse m.m. Herremandens<br />

og husbondens magt blev<br />

knækket og væk skulle undertrykkelse<br />

og overtro. Mennesket<br />

skulle i centrum for sin egen<br />

skyld.<br />

For skolen betyder det, at vi<br />

ikke holder skole for samfundets<br />

eller erhvervslivets skyld, men<br />

for børnene som mennesker, der<br />

skal kunne vælge. Vi diskuterer<br />

nu fritid og børn, og omkring os<br />

er der en stigende mængde<br />

teknologiske ”fødselshjælpere”.<br />

Der er altid blåt lys på fjernsynet<br />

og computeren.<br />

Udviklingen er blevet sat på<br />

turbo, og det betyder, at oplysninger<br />

kan hentes i uanede<br />

mængder - også på børnenes<br />

mobiltelefon. Nogle børn sender<br />

næsten 100 SMS-beskeder om<br />

dagen. De søger kærester, og de<br />

slår op med hinanden på mobilen.<br />

Det har dramatisk ændret<br />

vores måde at være sammen på.<br />

Vi må derfor forestille os fælles-<br />

Vigtigheden af, at eleverne ved, hvor Nakskov ligger (Fibæks foredrag), blev diskuteret<br />

ved frokosten i det grønne


Lærer Arnt Johansen, Vester Mariendal Skole (tv), er med for sidste gang. Han er<br />

pensionist næste år<br />

skaber i en helt ny dimension.<br />

En undersøgelse viser, at<br />

egoismen ikke er i fremmarch.<br />

Det egoistiske har bare fået lov<br />

til at fylde mere. Et normskred<br />

har støttet den udvikling så<br />

noget, man tog afstand fra tidligere,<br />

nu er ok.<br />

Mennesket forventer selv at<br />

kunne vælge de sammenhænge,<br />

det ønsker at deltage i. Det er en<br />

individualisme, der henter sin<br />

inspiration i familie og venner<br />

eller i verden udenom. I modsætning<br />

til tidligere inspireres mennesker<br />

mindre af institutioner<br />

som kirken, skolen og politiske<br />

partier.<br />

FRIE VALG<br />

ØGER ULIGHEDEN<br />

Men med flere frie valg opstår<br />

der mindre lighed. Vi er ikke alle<br />

lige frie. Det danske samfund er i<br />

dag langt mere klasseopdelt, end<br />

det var i 1950’ernes industrisamfund.<br />

Ikke materielt. Vi giver<br />

hinanden lommepenge som<br />

aldrig før, men i evnen til at overskue<br />

og påvirke egen livssituation<br />

er uligheden større end<br />

nogensinde. Friheden og adgangen<br />

til kompetencegoderne er<br />

decentraliseret. Det er en eksistentiel<br />

udfordring. Børnene i folkeskolen<br />

er ikke bare blevet mere<br />

fede, de er også blevet mere<br />

ulige.<br />

- Forældre i Gentofte er generelt<br />

ikke optaget af børn - kun af<br />

deres barn, postulerede KSJ.<br />

Denne større individualisme<br />

giver nogle ledelsesmæssige<br />

udfordringer, som gør det svært<br />

at være leder i folkeskolen. Det<br />

vigtige er derfor at vide, hvad<br />

man vil, og at det er det, man står<br />

for i sin skole.<br />

- Vi er ikke så boglige, men vi<br />

er i høj grad faglige! Sådan præsenterede<br />

en skoleleder sin skole<br />

for nogle nye forældre. Og fagligheden<br />

bestod i et højt niveau i<br />

alle fag, også i musikundervisning,<br />

hjemkundskab og idræt<br />

m.m.<br />

Men jo mere vi begynder at<br />

tvivle på hinandens faglighed, jo<br />

mere begynder vi at evaluere hinanden.<br />

Lærerne må derfor insistere<br />

på fagligheden – ellers går<br />

der ”regneark” i den.<br />

NU ER DET FOLKS <strong>SKOLE</strong><br />

Børn taler i dag en mellemting<br />

mellem kommandodansk og disneysprog,<br />

derfor gør man nogle<br />

steder meget ud af sproget, som<br />

børnene bruger indbyrdes og i<br />

andre sammenhænge. Børn er<br />

generelt dårlige til at føre en<br />

samtale og til at lytte.<br />

Ro, ro, ro! Tal med hinanden!<br />

Sådan noget støtter forældre,<br />

men det er svært at gøre entydigt<br />

i en tid, hvor opdragelse med<br />

faste pejlemærker er vigende.<br />

Forældrene påtager sig ikke<br />

ansvaret for børnene, men vælter<br />

det over på skolen. Det gør de<br />

samtidig med, at de i høj grad<br />

føler sig som medbestemmende<br />

andelshavere i alle skolens anliggender.<br />

Udlændinge er ofte forbavsede<br />

over, at det i Danmark er til<br />

diskussion, om pædagoger og<br />

lærere skal opdrage børn.<br />

- Selvfølgelig skal de det,<br />

hvad skulle de ellers? spørger de.<br />

Afsluttende fyrede KSJ denne<br />

salut af: ”Folket skole” eksisterer<br />

ikke længere, fordi folket findes<br />

ikke rigtigt længere, så udtrykket<br />

folks skole er bedre.<br />

Udfordringen er derfor at<br />

holde sammen på et solidarisk, et<br />

historisk og et sprogligt fællesskab,<br />

hvor man har forskellige<br />

kulturelle, seksuelle og livsstilsmæssige<br />

prioriteringer.<br />

E&HA-P<br />

M 57


Samlingen på skoleårets første dag har også et socialt aspekt for kommunens lærere og pædagoger<br />

Glade toner fra et brassband fra Musikskolen fyldte foyeren fra morgenstunden<br />

M 58


SOCIOLOGISKE PERSPEKTIVER<br />

PÅ <strong>SKOLE</strong>NS ROLLE I NORM-<br />

BRYDNING OG SOCIAL ARV<br />

Henrik Dahl, sociolog og forfatter<br />

Henrik Dahl påviste, at det var<br />

mødet med karismatiske lærere,<br />

der skabte de mønsterbrydere,<br />

som i første halvdel af det sidste<br />

århundrede havde haft en opstigning<br />

på den sociale rangstige.<br />

Siden har verden ændret sig.<br />

Samfundet ønsker stadig en social<br />

mobilitet, så et barn kan frigøre<br />

sig fra forældrenes miserable<br />

liv og komme frem i verden. Men<br />

social mobilitet kan give store<br />

personlige omkostninger. En<br />

mønsterbryder skal forlade sit<br />

eget nære miljø og træde ind i et<br />

nyt. Begge dele er besværligt og<br />

næppe umagen værd, hvis det<br />

ikke var sådan, at en god uddannelse<br />

kan modvirke en social<br />

udstødelse senere i livet.<br />

Som borger og som menneske<br />

er det vigtigt at tilegne sig værdier,<br />

der giver anerkendelse, men<br />

også af hensyn til den økonomiske<br />

vækst i samfundet skal så<br />

mange som muligt have en så<br />

god uddannelse, at de kan klare<br />

sig selv.<br />

Men alligevel er der i dag ikke<br />

nogen særlig begrundelse for<br />

social mobilitet, mente Henrik<br />

Dahl. Han ser en faldende motivation<br />

til at være social mobil. I<br />

Danmark er der er en stigende<br />

segregering. Det vil sige, at folk<br />

bor sammen med nogen, der er<br />

ligesom dem selv.<br />

Det kan give meget store problemer<br />

i et decentralt skolevæsen.<br />

I nogle skolebestyrelser sidder<br />

der velformulerende folk fra<br />

samfundets top, mens der i andre<br />

sidder mennesker, der knap kan<br />

hjælpe deres egne børn i de store<br />

klasser.<br />

KUN JOB TIL DEM,<br />

DER KAN NOGET<br />

Velfærdsstatens udvikling bevirker,<br />

at der ikke er nogen logisk<br />

grund til at være social mobil.<br />

Lønforskellene i Danmark er<br />

meget små. De er nogle af de<br />

mindste i verden. Alle mennesker<br />

bliver anerkendt for at være<br />

gode nok. I den rummelige skole<br />

postuleres, at du er noget værd,<br />

fordi du er den, du er. Det er en<br />

anerkendelse af den enkelte og<br />

den enkeltes værdi.<br />

Vil man have en højere grad<br />

af social mobilisering, indebærer<br />

det, at man må bede nogle unge<br />

mennesker om at vende ryggen<br />

til deres forældre, konkluderede<br />

Henrik Dahl.<br />

Han er ikke i tvivl om, at flere<br />

i vort samfund skal have mere<br />

uddannelse, og at vi skal satse på<br />

lange og gode uddannelser. Den<br />

økonomiske vækst er ikke stor<br />

nok i de virksomheder, der<br />

beskæftiger mange kortuddannede.<br />

Der er næsten ingen job i<br />

Danmark, der kan bestrides af<br />

hæderlige og arbejdsomme mennesker,<br />

der ikke rigtig kan noget.<br />

FRÅDS ER BLEVET EN DYD<br />

Nøjsomhed er gået fra at være en<br />

dyd til at være en last. Hvad ville<br />

aktionærerne i de store varehuskæder<br />

ikke sige, hvis vejen ud til<br />

dem hed ”Nøjsomhedsvej”? Et<br />

navn, der blev brugt i gamle<br />

arbejderkvarterer. Fråds er blevet<br />

en dyd, nøjsomhed er en last.<br />

Men hvordan lærer man at leve i<br />

overflod? I løbet af én til to generationer<br />

er danskerne gået fra at<br />

have nul valg til millioner af<br />

valg, og alle kan leve som grever<br />

og baroner.<br />

- Og så er det måske en god<br />

idé at undersøge, hvordan grever<br />

og baroner levede, sagde Henrik<br />

Dahl. De var magthavere, og de<br />

var uddannede til at leve i overflod.<br />

Og hvis man kan spise sig<br />

mæt otte gange om dagen, så<br />

hører det også med til opdragelsen<br />

som greve eller baron at lade<br />

være med at spise sig mæt så<br />

mange gange om dagen. Det er<br />

der mange i dagens Danmark,<br />

der har glemt. Selvdisciplin er et<br />

vigtigt begreb i et liv i overflod,<br />

og arv og miljø er afgørende for<br />

succes i social mobilitet.<br />

- Velfærdsstaten blev planlagt<br />

af en koalition af bønder og<br />

arbejdere. Derfor er det heller<br />

ikke så mærkeligt, at den blev<br />

et kompromis midt imellem<br />

Grundtvig og Marx. Det sikrede<br />

nemlig et samfund, hvor de fleste<br />

har for meget og laver for lidt,<br />

sluttede Henrik Dahl. E&HA-P<br />

M 59


Bengt Wahlströms skitse viser bredbånds-, oplevelses-, videns- og balancesamfundet, hvor hvert enkelt samfund er dybt<br />

afhængig af de andre. - Tilgodeser vi disse fire samfund i skolen? spurgte han.<br />

<strong>SKOLE</strong>N I EN NY VIRKELIGHED<br />

– FREMTIDENS SAMFUND<br />

Bengt Wahlström (BW) talte<br />

svensk, mens han transparenter<br />

M 60<br />

var på engelsk. Hans foredrag<br />

kan i overskriftsform læses af de<br />

– Nye teknologier påvirker børnenes oplevelse, sagde Bengt Wahlström<br />

illustrationer, han anvendte.<br />

Nutidens informationer får vi<br />

alle steder fra. Skolen er ikke<br />

alene om at informere. Medierne<br />

sender os omkring 3.000 budskaber<br />

hver dag, og ingen af os er i<br />

stand til at konsumere mere end<br />

250 pr. dag, indledte BW. Det er<br />

under 10 %., og hvad modtager<br />

eleverne ikke dagligt via deres<br />

mobiltelefon med indbygget<br />

kamera?<br />

– Hvor mange bruger det<br />

medie i skolen? spurgte BW<br />

underfundigt. Ingen markerede,<br />

men nogle mumlede noget om, at


den var forbudt i timerne hos<br />

dem.<br />

Uanset om vi bryder os om<br />

det eller ej, påvirker de nye<br />

teknologier børnenes oplevelse<br />

af skolen, og det stiller krav til<br />

undervisningen.<br />

Vi modtager informationer,<br />

som bekræfter det, vi vidste i forvejen,<br />

og vi modtager uventede<br />

informationer om noget, vi ikke<br />

ventede. Noget, som man ofte<br />

lukker øjnene for. Det er den virkelighed,<br />

der findes omkring os,<br />

og den bør man bruge mindst to<br />

timer om ugen til at reflektere<br />

over.<br />

Det hele var også enklere før.<br />

Der blev bygget en fabrik, og når<br />

skorstenen begyndte at ryge, var<br />

det bevis på, at her bedrives<br />

hæderligt arbejde. I dag ser man<br />

mistroisk på skorstenen og diskuterer<br />

den økologiske balance.<br />

Mennesket er optaget af alle<br />

de ubalancer, som blev så synlige<br />

i verden efter den 11. september<br />

2001. Ud over den økologiske<br />

balance gælder det både den globale,<br />

den regionale og den per-<br />

Bengt Wahlström, svensk civiløkonom<br />

og forfatter<br />

sonlige balance.<br />

Via bredbånd, internet og<br />

mobiltelefon kan man i vort<br />

videnssamfund på et øjeblik<br />

blive opdateret med en omfattende<br />

mængde af viden. Man skal<br />

derfor ikke kun kunne lære, man<br />

skal også være i stand til at aflære<br />

irrelevant viden samtidig med,<br />

Pigerne på billedet er polske, og teksten er brugt i Sverige i en skræmmekampagne mod EU.<br />

at man skal kunne genlære tidligere<br />

indlært stof. Det indebærer<br />

en livslang læringsproces for det<br />

enkelte menneske.<br />

Verden forandrer sig hurtigt<br />

og hele tiden. Den gode erfaring<br />

havde sin tid, og den kan nu vise<br />

sig at være blokerende i et samfund,<br />

som ikke findes mere.<br />

Skolen er samfundets håb i en<br />

øget international og teknologisk<br />

og verden, og i skolen må man<br />

stille sig tre spørgsmål:<br />

❖ Har skolens indhold relevans?<br />

❖ Hvad er påvirkningsgraden?<br />

❖ Hvor hurtigt vil det få betydning?<br />

Drømme, følelser, opmærksomhed<br />

og irrationalitet i oplevelsessamfundet<br />

er i kraftig vækst.<br />

Folk vil have oplevelser.<br />

Ishotellet nær Kiruna sælger<br />

glas formet af is til hotte barer på<br />

Manhattan. Isklumper i drinks er<br />

not.<br />

BW sluttede med at citere<br />

John Lennon: Life is what happens<br />

to you, while you busy<br />

making other plans. HA-P<br />

M 61


DEN FLERSPROGEDE <strong>SKOLE</strong><br />

DET FLERKULTURELLE SAMFUND<br />

FORBANDELSE ELLER VELSIGNELSE<br />

Basim Osman, cand.psych og autoriseret<br />

psykolog<br />

- Jeg kommer fra Sudan, er født i<br />

Cairo og er undfanget nær<br />

Svanemølle Station. Jeg har<br />

nubisk baggrund og mit modersmål<br />

er arabisk – jeg er kort sagt<br />

københavner. Sådan præsenterede<br />

Basim Osman (BO) sig selv.<br />

Han har som psykolog stort<br />

set kun beskæftiget sig med indvandrere<br />

og flygtninge.<br />

- Indvandrere, flygtninge, efterkommere,<br />

flersprogede, fremmedsprogede,<br />

flerkulturelle, tosprogede,<br />

nydanskere, nye danskere.<br />

Der er mange benævnelser,<br />

og i alle grupperingerne<br />

kan der være nogle, der er problematiske<br />

at integrere, mens<br />

andre smelter ind i det danske<br />

samfund uden problemer, sagde<br />

BO.<br />

Sproget er centralt. Det ironiserede<br />

han over med følgende<br />

tekst: Det tog mig et stykke tid,<br />

M 62<br />

før jeg opdagede, at dansk ikke<br />

kun er et sprog. Det er også et<br />

lands forsvar mod indtrængen. I<br />

mangel af utilgængelige kyststrækninger,<br />

ubestigelige bjerge<br />

og uvejsomme floder, udformede<br />

vikingerne et sprog for at forvirre<br />

og tage modet fra enhver fjende.<br />

Hvad ville en indvandrer her<br />

til morgen få ud af Fibæk<br />

Laursens indlæg om folkeskolen?<br />

Han kunne sikkert glæde sig<br />

over det smukke sprog – men<br />

hvad betød de forskellige begreber?<br />

”Der skal ikke være kulturlighed,<br />

men kulturfrihed,” sagde<br />

Bertel Haarder ved sin tiltrædelse<br />

som integrationsminister.<br />

– Jeg er enig i, at Danmark<br />

ikke skal være et multikulturelt<br />

samfund som en salatskål, sagde<br />

Basim Osman. Nej, vi skal være<br />

en artiskok. Det er en god dansk<br />

plante, og den har en solid bund<br />

og meget forskellige blade.<br />

Ordene: Viden, holdning,<br />

følelse, respekt, accept, despekt<br />

er vigtige i samtalen om integration.<br />

De fremmede skal have<br />

viden om det samfund, de kommer<br />

til, og hvilke holdninger og<br />

følelser, der møder dem. Respekt<br />

for etniske minoriteter er at anerkende<br />

deres eksistens og deres<br />

ret til at være forskellige fra os.<br />

Men accept er noget andet.<br />

Skolen kan ikke acceptere noget,<br />

der går imod det grundlag, vi<br />

skal mødes på i skolen. Despekt<br />

er, at man intet har til overs for<br />

de fremmede.<br />

ET JA ER IKKE ALTID ET JA<br />

Basim Osman beskriver altid fol-<br />

keskolen på en måde, som de<br />

etniske minoriteter kan forstå.<br />

Folkeskolens opgaver er i BO’s<br />

enkle form:<br />

❖ at uddanne<br />

❖ at give kompetencer<br />

❖ at give oplevelser<br />

❖ at drage omsorg<br />

Der er indviklede forklaringer til<br />

alle fire punkter, så man skal<br />

passe på, at dialogen i og<br />

omkring folkeskolen ikke forvirrer<br />

de tosprogede forældre.<br />

Når fokus sættes på deres lille<br />

Gensynsglæde


Basim Osmans udsagn om at tale forbi hinanden på forældremøder fik ord med på vejen i en pause<br />

Hassan, bliver samtalen straks<br />

mere nærværende og forståelig.<br />

Men i baghovedet af forældrene<br />

lurer spørgsmålet, hvad vil vores<br />

familie og slægt sige til det, skolen<br />

mener om lille Hassan?<br />

”Ja, ja, ja,” siger de. Og så<br />

synes man på skolen, at det hele<br />

er foregået i en god atmosfære.<br />

Men man har talt forbi hinanden,<br />

fordi moderen eller forældrene<br />

ikke kan gå i en dialog med skolen<br />

uden om familien.<br />

- I nogle familier tænker man:<br />

Pyt med hvordan det går i skolen,<br />

bare det er en god søn eller en<br />

god datter og en god muslim.<br />

Paradis ligger ikke i et velbetalt<br />

job, det ligger deroppe, sagde<br />

BO.<br />

Men selv om muslimer har en<br />

række påbud og forbud, forhindrer<br />

det ikke, at børnene mere og<br />

mere føler sig danske undervejs i<br />

skoleforløbet. Men ting tager tid.<br />

Forældresamarbejde er et af<br />

skolens vigtigste bidrag til integration.<br />

Men de kommer jo ikke,<br />

forældrene. Sådan jamrer sommetider<br />

nogle lærere, der er ved<br />

at bukke under i en empatisk<br />

overbelastning.<br />

Fårehyrden ved, at det ikke<br />

nytter noget at stå foran fårene og<br />

styre dem ind i folden. Nej, han<br />

skal bag om dem - langsomt, stille<br />

og roligt, så fårene af sig selv<br />

går ind i folden.<br />

Det hjælper derfor heller ikke<br />

at sige til forældrene: ”Kom nu<br />

for satan!” Nej, I skal gøde jorden,<br />

så forældrene føler sig trygge.<br />

De kommer så, fordi deres<br />

barns lærer, Hanne, siger, at de<br />

skal. ”Hanne er sød. Hun smiler,<br />

og hun spørger altid til min kusi-<br />

ne og til min gamle mor,” sagde<br />

en mor.<br />

Den enkelte skole må tydeliggøre,<br />

hvad den står for, og hvad<br />

den konkret forventer af forældrene.<br />

Men et ja er ikke altid et ja<br />

på ”etnisk”. Det er frustrerende.<br />

Forældrene skal derfor opfordres<br />

til at sætte ord på deres forventninger<br />

til gavn for dialogen<br />

mellem skole og hjem. Nogle<br />

steder er det lykkedes så godt, at<br />

der i råd og bestyrelser i børnenes<br />

institutioner sidder mennesker<br />

med en anden etnisk baggrund.<br />

Også det tager tid.<br />

- Men husk, sagde BO afsluttende,<br />

fædrene kommer og går,<br />

mens mødrene består. Det er<br />

mødrene, I skal snakke med.<br />

Også fordi fædre sommetider<br />

opfatter skole-hjem samarbejdet<br />

som en magtkamp. HA-P<br />

M 63


KVALITETSMÅLING OG/ELLER<br />

LÆRERNES INDFLYDELSE I<br />

FORHOLD TIL SYSTEMATISK<br />

KOMPETENCEUDVIKLING<br />

Hanne Kathrine Krogstrup, lektor i samfundsvidenskabelig forsknings- og evalueringsmetoder<br />

Hanne Kathrine Krogstrup<br />

(HKK) indledte sit foredrag med<br />

at påpege, at evaluering dybest<br />

set handler om værdier. Hvis<br />

man evaluerer alene på det, bør-<br />

M 64<br />

nene skal kunne, så inkluderer vi<br />

nogle værdier og ekskluderer<br />

andre.<br />

En evaluering er en systematisk<br />

retroperspektiv (tilbagesku-<br />

ende) vurdering, og i den danske<br />

folkeskole evaluerer vi hele<br />

tiden. Hver gang vi har haft et<br />

projektforløb, et teamsamarbejde,<br />

et forældremøde, en skolehjemsamtale<br />

osv.<br />

Men hvilke kriterier ligger til<br />

grund for vurderingen? OECD<br />

vil gerne have evalueret præstationer,<br />

som kan sammenlignes<br />

mellem flere lande i verden. Det<br />

betyder, at man skal kunne<br />

sammenligne de kriterier, man<br />

evaluerer ud fra. Det kan man<br />

ikke, og resultaterne ville sikkert<br />

blive anderledes for Danmark,<br />

hvis der også var danske skolefolk<br />

til at fastlægge kriterierne,<br />

som mest lægger sig til tyske og<br />

franske skolesystemer.<br />

Hvordan virker undervisningen<br />

i forhold til vores børn? Det<br />

bør en evaluering af effekter<br />

kunne klarlægge. Men effekter er<br />

vanskelige at evaluere, fordi der<br />

er så mange variabler, der influerer<br />

på effekten af en undervisning.<br />

Hvor god er læreren? Hvad<br />

er det for et hjem, barnet kommer<br />

fra? Hvor megen ro og hvor<br />

meget overskud har barnet til at<br />

lære overhovedet?<br />

En evaluering har et formål.<br />

Vil man evaluere for at lave en<br />

kontrol? Eller vil man have nogle<br />

facts, som kan fortælle i hvilken<br />

retning, der skal gøres en indsats<br />

for at være på højde med andre<br />

skoler?<br />

En reaktion på OECD’s målinger<br />

er, at det forekommer at<br />

være en ”McDonaldisering”,


Dette gamle billede af industrisamfundets skole viser også kvalitetsmåling. De dummeste sidder bagest. (Fra Bengt Wahlströms<br />

billedarkiv side 60).<br />

hvor vi skal gøre de samme ting i<br />

samme standard alle steder i verden.<br />

En anden reaktion kommer<br />

fra en lektor fra DPU. Hun siger:<br />

”…Det, evaluering handler om,<br />

er at tydeliggøre læreprocessen<br />

og sætte standarder for elevernes<br />

læringsmål. Men vi har desværre<br />

fået det sådan i folkeskolen, at<br />

den enkelte elev kun har sig selv<br />

at måle sig med.<br />

Også den enkelte lærer er i<br />

centrum. Tidligere var det sjovt<br />

at finde ud af, at ens tysklærer<br />

hed Helge til fornavn. Det sagde<br />

han ikke selv, for han havde det<br />

faglige i centrum. I dag kender<br />

eleverne ikke lærernes efternavne,<br />

men til gengæld ved de en<br />

masse om lærerens familieforhold<br />

og privatliv. Tendensen er, at<br />

læringsrummet er flyttet fra det<br />

faglige til det personlige også<br />

hos eleverne, der i forskellig<br />

grad har taget deres private og<br />

personlige engagementer med<br />

hen på skolen.<br />

Det er skidt, for demokratiet<br />

må have næring af andet end det<br />

følsomme, og det er naturligvis<br />

det faglige.” (citat slut.)<br />

- Den enkelte lærer har nogle<br />

rammer, nogle målsætninger og<br />

nogle produktivitetskrav, men<br />

over for læreren har vi 24 forskellige<br />

børn og deres forældre,<br />

sagde HKK. De forskellige børn<br />

og deres forældre er måske<br />

meget krævende, og det giver et<br />

pres på læreren. Presset bevirker<br />

måske, at læreren sænker sine<br />

egne ambitioner, undgår diskussioner<br />

på lærerværelset og gør,<br />

som han plejer.<br />

Men presset på læreren kan<br />

også skyldes, at han har en meget<br />

urolig klasse, som ligger i bund i<br />

forhold til parallelklassen, der<br />

altid opnår gode resultater i<br />

målinger.<br />

Gode målinger skal derfor<br />

skjule uhensigtsmæssige bieffekter,<br />

da præstationsmålinger<br />

grundlæggende rører ved hele<br />

lærerværelset.<br />

Lærerens autoritet svækkes,<br />

når målingerne tager over og i<br />

stedet for bliver autoriteten.<br />

Stjernemodellen til evaluering,<br />

som lærerne i <strong>Aalborg</strong> kender,<br />

er interessant. Det er en<br />

model, der respekterer problemernes<br />

karakter og respekterer<br />

den enkelte læreres autonomi. I<br />

modellen laves en målbeskrivelse<br />

og handleplaner, og så evaluerer<br />

man. Evt. sammen med<br />

kolleger, børn og forældre. Men<br />

desværre tilfredsstiller stjernemodellen<br />

ikke OECD’s kriterier<br />

for målinger, da den ikke kan<br />

sammenligne skoler.<br />

Det fortæller tydeligt, at man<br />

må lave en harmonisering af<br />

evalueringskriterierne.<br />

Evaluering er ikke objektiv<br />

viden, da evaluering handler om<br />

værdier. Når vi derfor taler om<br />

evalueringer i den danske folkeskole,<br />

taler vi helt grundlæggende<br />

om, hvilke værdier der skal<br />

ligge til grund for den.<br />

I den diskussion er det vigtigt,<br />

at lærerne giver deres mening til<br />

kende.<br />

HA-P<br />

M 65


<strong>SKOLE</strong>N I ET EKSISTENTIELT<br />

OG ETISK PERSPEKTIV<br />

Jørgen Husted, lektor i filosofi, mag.art. Århus Universitet<br />

”Næste stop Mars!”<br />

Jørgen Husted (JH) refererede<br />

Jyllands Postens artikel om Sorømødet,<br />

hvor undervisningsminister<br />

Ulla Tørnæs lagde ud med<br />

denne erklæring.<br />

- Nu ved I, hvad der forventes<br />

af jer, sagde JH. Vi lever i en tid<br />

med nye horisonter og med nye<br />

mål. Men det etiske og eksistentielle<br />

i skolen gør, at vi må se<br />

M 66<br />

tingene i en større sammenhæng.<br />

Vi må ikke lade begejstringen for<br />

alt det nye tegne det fulde billede<br />

af skolen.<br />

JH ironiserede over en leder i<br />

Jyllands Posten, som harcelerer<br />

over de sociale, kritiske og kommunikative<br />

kompetencer, som<br />

skolen giver eleverne frem for<br />

faglig viden: ”…Ingen forældre<br />

er blevet spurgt, om de ønsker<br />

undervisningspligten suppleret<br />

med en udviklingspligt!” slutter<br />

lederen retorisk.<br />

- Ser vi det, sagde Jørgen<br />

Husted. Rigtige forældre gider<br />

ikke mere. Det er ren selvtægt,<br />

det I går og gør med børnene for<br />

at hygge jer. Men JH gik til modangreb<br />

mod JP’s leder. Han<br />

kunne sin skolehistorie og ridsede<br />

baggrunden op for, at vi som<br />

det eneste land i EU har undervisningspligt,<br />

hvor de andre<br />

lande har skolepligt.<br />

Undervisningspligten bunder<br />

i, at vi har bestemt, at det er forældrene,<br />

der har det suveræne<br />

ansvar for deres børns opdragelse.<br />

Det er grundlæggende,<br />

men samtidig har man i Danmark<br />

et tilbud om en offentlig skole,<br />

der kan hjælpe forældrene med at<br />

udmønte deres ansvar.<br />

I gældende skolelov § 1 stk. 1<br />

står der: ”Skolen giver i samarbejde<br />

med forældrene eleverne<br />

sådanne kundskaber, færdigheder,<br />

udtryksformer og oplevelser,<br />

at man derved bidrager til den<br />

enkelte elevs alsidige personlige<br />

udvikling.”<br />

I henhold til skoleloven holder<br />

vi derfor ikke skole for<br />

erhvervslivet, vi holder skole for<br />

det enkelte menneskes skyld.<br />

Hvorfor tør Jyllands Posten så<br />

skrive sådan en leder? En ting er<br />

åbenbart, hvad der står i loven,<br />

noget andet er, hvad det vil sige<br />

at holde skole. Og Jyllands<br />

Postens synspunkt skal derfor<br />

ikke en gang begrundes mere.<br />

Men har udviklingen ikke<br />

overhalet hele den tanke om, at<br />

skolen skal være et stående tilbud<br />

til forældrene om at hjælpe<br />

dem med deres livs største opgave?<br />

Nemlig at få ordentlige mennesker<br />

ud af deres børn.


MORALSKE<br />

GRUNDVÆRDIER<br />

”At opdrage et menneske er at<br />

give det værdier,” sagde<br />

Sokrates. ”Hvilke værdier?” blev<br />

han spurgt. ”Ens egne,” svarede<br />

han. Mere kan man ikke give et<br />

menneske, og mindre må man<br />

aldrig lade sig nøje med at give.<br />

Danmark er vel verdens mest<br />

rendyrkede værdipluralistiske<br />

samfund. Der er ikke længere<br />

nogle værdier, vi er enige om at<br />

kalde de sande værdier. Alle livsformer<br />

er lige gode, så længe<br />

man ikke krænker straffeloven.<br />

Danskerne er enige om at være<br />

uenige på en skikkelig måde.<br />

Jeg har mine værdier, og du<br />

har dine. Lev og lad leve.<br />

Ordet opdragelse er pillet ud<br />

af folkeskoleloven. Moralsk opdragelse<br />

skifter jo som buksemoden.<br />

Værdier er blevet valgfri.<br />

Hold derfor jeres værdier for jer<br />

selv, I lærere og pædagoger.<br />

Men der er selvfølgelig værdier,<br />

der ikke er valgfri for noget<br />

menneske til nogen som helst tid<br />

og noget sted. Det er de moralske<br />

grundværdier. At vise andre<br />

mennesker omsorg, ikke at skade<br />

andre mennesker, at behandle<br />

andre mennesker retfærdigt og<br />

vise mennesker respekt for det,<br />

de er. De værdier har vi i alle<br />

menneskelige kulturer.<br />

- Og det er de værdier, I skal<br />

banke ind i hovederne på børnene<br />

i vuggestuer, i børnehaver, i<br />

skoler og i fritidsordninger. Hvis<br />

I ikke gør det, har børnene ikke<br />

en chance for at lykkes som mennesker.<br />

Det er dit liv, og det er dit<br />

ansvar. Det kan man ikke slå plat<br />

eller krone om.<br />

Det særlige ved at holde skole<br />

i Danmark er, at det ikke er en<br />

læreanstalt.<br />

”I skolen skal man træde varsomt,<br />

for der bliver mennesker<br />

til,” sagde Christen Kold (1816-<br />

70).<br />

”Vi mennesker har den nådegave,<br />

at vi kan lægge titlerne bort<br />

Koncentrationen var høj i de alle sale med dagens 10 foredrag<br />

og mødes som mennesker,”<br />

sagde Grundtvig (1783-1872) og<br />

føre den livsvigtige samtale om<br />

”det liv, der ikke som fuglenes liv<br />

leves af sig selv,” som Søren<br />

Kierkegaard (1813-75) skrev i et<br />

af sine skrifter. I ”Enten-eller”<br />

skrev han: ”Man kan tage livet<br />

som en oplevelse, eller man kan<br />

tage livet som en opgave – din.”<br />

Det første kan man læse om<br />

på søndagsavisernes livsstilssider,<br />

men det er det sidste, man<br />

holder skole ud fra.<br />

I §18 i folkeskoleloven står<br />

der: ”Undervisningens tilrettelæggelse,<br />

herunder valg af undervisnings-<br />

og stofområder,<br />

metoder, undervisningsmidler og<br />

stofudvælgelse skal i alle fag<br />

leve op til folkeskolens formål og<br />

varieres, så den svarer til den<br />

enkelte elevs behov og forudsætninger.”<br />

- Det er sådan, der skal holdes<br />

skole, fastslog Jørgen Husted.<br />

HA-P<br />

M 67


Kollegialt nærvær i pauserne<br />

M 68<br />

Midtersiderne bringer hver<br />

måned artikler om projekter,<br />

som er afledt af rummelighedsindsatsen<br />

og handleplanerne<br />

i <strong>Aalborg</strong> <strong>Skolevæsen</strong>.<br />

Kontakt gerne én af os, hvis I<br />

har noget, der bør publiceres.<br />

Henning Asp-Poulsen<br />

Magnoliavej 19<br />

9000 <strong>Aalborg</strong><br />

Telefon 9818 4662<br />

E-mail:<br />

hapou@daks.dk<br />

Øvrige medlemmer af redaktionsgruppen:<br />

Pæd.chef Bent Bengtson samt<br />

skolekonsulenterne Jan Ole<br />

Mortensen og Helle Truesen<br />

Porsdal, Skoleforvaltningen<br />

Midtersiderne kan læses på<br />

www.daks.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!