HVILKET LIV - HVILKEN SKOLE? - Aalborg Kommunale Skolevæsen
HVILKET LIV - HVILKEN SKOLE? - Aalborg Kommunale Skolevæsen
HVILKET LIV - HVILKEN SKOLE? - Aalborg Kommunale Skolevæsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>HVILKET</strong> <strong>LIV</strong> -<br />
<strong>HVILKEN</strong> <strong>SKOLE</strong>?<br />
Tekst og foto: Henning Asp-Poulsen<br />
Atter i år kom sommervarmen i<br />
august. Solen skinnede fra en<br />
AALBORGS<br />
RUMMELIGE <strong>SKOLE</strong>R<br />
udgives af<br />
Skoleforvaltningen<br />
8. årgang nr. 1<br />
SEPTEMBER 2004<br />
skyfri himmel, da knap 2.000<br />
lærere og pædagoger i de tidlige<br />
morgentimer strømmede til<br />
<strong>Aalborg</strong> Kongres- & Kultur<br />
Center den 2. august - lærernes<br />
første dag efter sommerferien.<br />
- Festligt er det at mødes på<br />
den måde, sagde en lærer, mens<br />
smægtende toner fra en brassbandgruppe<br />
fra Den Musiske<br />
Skole under ledelse af Paul Cook<br />
blandede sig med duften af kaffe.<br />
Den opstemte summen fra de<br />
fremmødte deltagere, som grupperede<br />
sig ved de opstillede<br />
borde med wienerbrød og kaffe,<br />
signalerede, at flere syntes det<br />
samme. Den årlige mønstring<br />
kan også gøre en ung, nyansat<br />
lærer lidt benovet.<br />
- Er vi så mange? udbrød hun<br />
undrende.<br />
EN FAGLIG, FLEKSIBEL OG<br />
FREMADRETTET <strong>SKOLE</strong><br />
Rådmand Nils Bell fulgte i sin<br />
velkomst op på den sidste uges<br />
skolestof i aviserne. Han var tilfreds<br />
med den store interesse for<br />
skolen, som er én af de vigtigste<br />
M 49
Rådmand Nils Bell bød velkommen<br />
Atter i år samledes<br />
2.000 lærere og<br />
pædagoger i<br />
<strong>Aalborg</strong> Kongres &<br />
Kultur Center<br />
Kaffe og<br />
wienerbrød stod<br />
parat<br />
M 50<br />
institutioner i samfundet. Men<br />
han undrede sig over, at skolen<br />
må fortælle forældrene, at de<br />
skal interessere sig for deres<br />
børns hjemmearbejde.<br />
- Jeg har stor tillid til <strong>Aalborg</strong><br />
<strong>Skolevæsen</strong>s medarbejdere, hvad<br />
enten de beskæftiger sig med<br />
læringsdelen eller fritidsdelen,<br />
sagde rådmanden. Vi kan være<br />
stolte af vort skolevæsen, og jeg<br />
ønsker, at vi fortsat vil have en<br />
faglig, fleksibel og fremadrettet<br />
skole.<br />
REFERAT AF<br />
ALLE FOREDRAG<br />
Ud over rådmandens velkomst<br />
bød dagen på i alt ti foredrag,<br />
som alle havde relation til dagens<br />
tema: Hvilket liv – hvilken<br />
skole? Tre foredrag var fælles,<br />
mens syv var forskellige temaforedrag,<br />
som deltagerne havde<br />
valgt sig ind på - et før frokost og<br />
et efter frokost. Andre steder i<br />
<strong>Aalborg</strong>hallen eller på Hotel<br />
Hvide Hus blev fem foredrag<br />
derfor afviklet parallelt med det<br />
foredrag, man deltog i.<br />
Foredragene samles ikke i en<br />
bog i år. Men for at deltagerne<br />
kan få en fornemmelse af indholdet<br />
i de øvrige foredrag, indeholder<br />
Midtersiderne et referat af<br />
samtlige foredrag. Sideantallet er<br />
derfor svulmet til 20 sider, som<br />
kan tages ud og gemmes.
ROS TIL FOLKE-<br />
<strong>SKOLE</strong>N FRA OECD<br />
Henrik Mortensen, skolechef i <strong>Aalborg</strong><br />
<strong>Kommunale</strong> <strong>Skolevæsen</strong><br />
Skolechef Henrik Mortensen<br />
(HM) bød velkommen til skolestarten<br />
i <strong>Aalborg</strong>hallen med den<br />
glade meddelelse, at fire internationale<br />
eksperter i en OECD-rapport<br />
gav rosende vurderinger af<br />
det danske skolesystem for bl.a.<br />
❖ en demokratisk tradition for<br />
decentralisering med plads til<br />
nyskabelse<br />
❖ engagerede lærere og pædagoger<br />
❖ selvsikre og glade elever, der<br />
får god støtte<br />
❖ tilfredsstillende lokaler og<br />
udstyr<br />
Disse ting har ikke stået på forsiderne<br />
af aviserne, selvom de har<br />
fortjent det, sagde HM.<br />
Han fandt det positivt, at privatskolerne<br />
nu bliver kigget efter<br />
i sømmene og fremover vil blive<br />
vurderet af andre end deres egne<br />
folk.<br />
HM mente, at det næsten lød<br />
for let, når professor Egelund,<br />
DPU, påstår, at forældrene kan<br />
opdrage drengene til at sidde stille<br />
i skolen og lære noget mere.<br />
Det ville endvidere hjælpe disse<br />
drenge, hvis skolen også indførte<br />
morgengymnastik.<br />
Men HM syntes ikke, at det<br />
var godt at give specialundervisning<br />
efter skoletid, som undervisningsministeren<br />
havde foreslået.<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Skolevæsen</strong>s 37 skoler<br />
har i de sidste syv år gennemgået<br />
en kraftig udvikling. Over<br />
100 store og små udviklingsarbejder<br />
under ”<strong>Aalborg</strong> <strong>Skolevæsen</strong><br />
i Bevægelse” har medvirket<br />
til forandringerne, og de<br />
mange handleplanspunkter, som<br />
er samlet i fire handleplanshæfter,<br />
har været med til at fastsætte<br />
kursen.<br />
RUMMELIGHED<br />
MÅ IKKE STÅ ALENE<br />
Rummelighedsindsatsen har<br />
fyldt meget i skolerne. Der er<br />
kommet flotte tilbagemeldinger<br />
fra 61 projekter. Men rummelighed<br />
må ikke stå alene. Den skal<br />
ses sammen med hele skolens<br />
virksomhed. Det er derfor i poli-<br />
Sangkoret indledte med en sommersang<br />
tiske udvalg og i Skoleforvaltningen<br />
besluttet, at samtidig med<br />
at rummelighedsindsatsen fortsætter,<br />
skal de sidste seks-syv års<br />
indsats vurderes. Tanken er at<br />
lave et samlet materiale om det<br />
grundlag, hvorpå vi holder skole,<br />
og den praksis, vi ønsker.<br />
I den vurderings-, udvælgelses-<br />
og systematiseringsproces<br />
vil vi forsøge at inddrage så<br />
mange som muligt i arbejdet. Det<br />
er hensigten, at materialet skal<br />
fremstå i en form, således at den<br />
enkelte skole skal kunne måle sig<br />
i forhold til kravene og planlægge<br />
skolens videre udvikling derfra.<br />
Det er også tanken, at den<br />
enkelte lærer, pædagog eller forældre<br />
skal kunne se, hvad der er<br />
vigtigst i skolen, og hvad der forventes<br />
af dem. Det bliver et både<br />
ambitiøst og et jordnært projekt,<br />
som vil forholde sig til virkeligheden<br />
i skolen.<br />
HM sluttede sit foredrag med<br />
at vise 21 billeder fra et inspirerende<br />
og tankevækkende skolebesøg<br />
i Edinburgh. Billederne<br />
kan ses på www.daks.dk. HA-P<br />
M 51
<strong>SKOLE</strong><br />
- SKOLING OG UDDANNELSE<br />
Per Fibæk Laursen, professor ved<br />
Danmarks Pædagogiske Universitet<br />
”Offentligheden er troløs og<br />
inkonsekvent”. Sådan beskrev<br />
Per Fibæk Laursen den omverden,<br />
der hele tiden stiller krav til<br />
samfundets institutioner vedrørende<br />
form, indhold og produkt.<br />
Velfærdssamfundets borgere har<br />
komplekse og skiftende forventninger<br />
til den offentlige sektor –<br />
bl.a. skolen. Skolen skal derfor<br />
som den, der besidder den professionelle<br />
viden, løbende fortælle<br />
offentligheden om skolens<br />
reelle forhold. Opfattelsen af<br />
dens virke kan ellers let komme<br />
til at bygge på forkerte oplysninger,<br />
der er blevet til halve<br />
sandheder.<br />
Politikerne går i disse år<br />
meget op i at øge fagligheden på<br />
trods af, at en undersøgelse netop<br />
har vist, at mange forældre vægter<br />
børnenes sociale trivsel højere<br />
end fagligheden.<br />
Mange års satsning på at opnå<br />
opstillede mål har vist, at skolen<br />
er rigtig god til dette, når det<br />
M 52<br />
drejer sig om dens kerneopgaver.<br />
Således er det lykkedes at gøre<br />
gymnasieuddannelse mindre<br />
afhængig af social arv, at minimere<br />
mobning betydeligt og at<br />
forbedre elevernes læsefærdighed<br />
væsentligt.<br />
Skolen kan derimod ikke<br />
opnå gode resultater på områder,<br />
der ikke er dens kernefunktioner.<br />
Den kan ikke skabe lighed i samfundet,<br />
skaffe børnene et godt<br />
helbred og hindre, at de stifter<br />
gæld.<br />
Den slags opgaver kan skolen<br />
ikke løse, og den skal ikke påtage<br />
sig dem. Skolens undervisning<br />
skal lære børnene nogle<br />
måder at løse disse problemer på,<br />
og så overlade det til børn og forældre<br />
at bruge denne viden.<br />
Det gælder således også for<br />
tidens megen snak om børns<br />
overvægt.<br />
<strong>SKOLE</strong>N MÅ<br />
VÆRE AUTENTISK<br />
For at have gennemslagskraft må<br />
lærerne være autentiske. En<br />
autentisk lærer kendetegnes ved,<br />
at hun ved, hvad hun vil, viser<br />
respekt for børnene, er engageret,<br />
samarbejder intensivt, realiserer<br />
sine intentioner, tydeliggør<br />
sit budskab og hele tiden udvikler<br />
sig professionelt.<br />
På samme måde må skolen<br />
som helhed være autentisk, for at<br />
dens opgave skal lykkes. Dette<br />
kræver en fælles afklaring af<br />
skolens mål, opslutning om disse<br />
fra alle, en klar pædagogisk<br />
ledelse, kollegialt fællesskab<br />
(teamsamarbejde), mulighed for<br />
specialisering og frihed til udvikling.<br />
<strong>SKOLE</strong>NS<br />
KERNEOPGAVER<br />
Skolens kerneopgaver består i at<br />
lære eleverne at forstå vores kultur<br />
og dens udtryksformer, at<br />
have overblik over almindelige<br />
grundbegreber, at formidle færdigheder,<br />
der sætter eleverne i<br />
stand til aktiv deltagelse, og at<br />
opdrage til aktive medborgere i<br />
et demokrati. Disse opgaver skal<br />
skolen påtage sig at løse, og den<br />
skal sige fra over for de opgaver,<br />
der ikke er skolens.<br />
Og ærlig talt: Hvorfor skal<br />
skolebørnene dog vide, hvor<br />
Nakskov ligger, hvis de har fået<br />
en grundlæggende viden, der<br />
sætter dem i stand til at finde ud<br />
af det, når og hvis behovet bliver<br />
aktuelt? Ref. Henny Janum<br />
Omkring 1.700 lærere og 300 pædagoger fyldte <strong>Aalborg</strong>hallens store sal
KOMPETENCEUDVIKLING<br />
- ET HUMANISTISK RESSOURCEPERSPEKTIV<br />
Stefan Hermann, chefkonsulent i<br />
Undervisningsministeriet<br />
”De ord, vi bruger i beskrivelsen<br />
af noget, får stor værdi for indholdet,”<br />
påpegede Stefan Hermann.<br />
Ordene kompetence og kompetenceudvikling<br />
er i en del år<br />
blevet brugt meget i alle sammenhænge.<br />
Brugen af disse ord<br />
og begreber er blevet anvendt så<br />
meget, fordi de har skullet og<br />
fremdeles skal besvare nogle<br />
problemstillinger.<br />
Hvorfor er de ord så bedre til<br />
at beskrive og besvare et pædagogisk<br />
problem end andre ord?<br />
Det skyldes, at kompetence har<br />
følgende betydninger: Kompetence<br />
er viden på forskellige<br />
måder og områder, og den giver<br />
forpligtelse til handling som<br />
noget dynamisk. Kompetence er<br />
noget, man har, og noget man gør<br />
til forskel fra kundskaber og færdigheder.<br />
Men der er ingen præcise<br />
målestokke vedrørende<br />
kompetencer.<br />
Kompetencebegrebet opstår i<br />
forbindelse med velfærdssamfundets<br />
problemer med at ændre<br />
på muligheden for at overleve i<br />
det globale videnssamfund. Det<br />
hele menneskes muligheder skal<br />
udvikles og udnyttes, da intellektuel<br />
viden ikke alene kan bære<br />
udviklingen videre frem.<br />
Det er ikke kun undervisningstiden,<br />
der udvikler børnenes<br />
potentiale. Kompetencer<br />
udvikles i hele læringsmiljøet.<br />
Det sker også i frikvarterer, i fritiden<br />
og alle steder. Enhver person<br />
er en livslang lærling. Intet er<br />
sandt eller falsk. Tingene ændrer<br />
sig med den udvikling, der foregår<br />
gennem de ting, man oplever<br />
i livet.<br />
Det humanistiske ressourceperspektiv<br />
bygger på en ny faglighed,<br />
der slår bro over kompetenceudvikling<br />
og den ”gamle”<br />
færdighedsfaglighed. Når der i<br />
dag tales om faglighed, er det<br />
således ikke den samme faglighed,<br />
som var i højsædet for år tilbage.<br />
Den nye faglighed udvikles til<br />
færdigheder og kundskaber i<br />
langt bredere forstand ved at<br />
indgå i det hele menneskes kunnen<br />
og muligheder på mange<br />
andre områder end den målbare<br />
faglighed.<br />
UDVIKLING AF<br />
SOCIALE KOMPETENCER<br />
Der opstår også problemer i forlængelse<br />
af kompetenceudviklingen<br />
i samfundet. Et eksempel<br />
på dette er individualismen. Da<br />
kompetencer er noget, hver enkelt<br />
har inden i sig – og som skal<br />
udvikles ved, at der sættes fokus<br />
på hvert enkelt individ – får individet<br />
også den opfattelse, at det<br />
selv er vigtigst af alt.<br />
Måske kan det medvirke til en<br />
yderligere forskelliggørelse af<br />
børnenes muligheder i samfundet,<br />
hvilket nok ikke er et gode.<br />
Der må således arbejdes meget<br />
med at udvikle børns sociale<br />
kompetencer. Men hvor langt<br />
kan man så gå med at udvikle<br />
børns almene kompetencer, før<br />
der bliver tale om ”humanistisk<br />
totalisering”?<br />
Opstår der en ”skjult læreplan”,<br />
der fremmer det, der gavner<br />
middelklassen?<br />
Skolen og skoleverdenen skal<br />
turde definere sine begrænsningsprincipper<br />
ved fx at<br />
behandle børn forskelligt, fordi<br />
de har forskellige kompetencer<br />
og skal udvikle sig forskelligt for<br />
at kunne klare fremtidens verden.<br />
”Det hele barns” udvikling<br />
drejer sig faktisk om benhård<br />
nationaløkonomi. Derfor tales<br />
der i højere grad end i 90’erne<br />
om faglig kompetence.<br />
Talentbegrebet indgår også i<br />
den pædagogiske debat i disse år.<br />
Skal der satses på børns forskellige<br />
talenter og udvikling af disse<br />
– og skal udviklingen af områder,<br />
hvor et barn er talentløs,<br />
droppes? Ref. Henny Janum<br />
Skolekonsulent Jan Ole Mortensen styrede<br />
dagens mange indslag<br />
M 53
M 54<br />
Lærerne Claus Pedersen og Annette<br />
Søndergaard, Stolpedalsskolen, finder<br />
det festligt, at alle <strong>Aalborg</strong>s lærere<br />
samles den første skoledag<br />
Unge tedrikkere styrker sig til fem forskellige<br />
foredrag om liv og skole
FAMILIEN I FREMTIDENS SAMFUND<br />
- FORÆLDRE SOM RESSOURCE<br />
Dion Sommer, professor i udviklingspsykologi<br />
”Har senmoderne forældre<br />
grundlæggende opdragelsesværdier<br />
til fælles?” Det spørgsmål<br />
besvarede Dion Sommer benægtende.<br />
Familien som sådan er i<br />
dag så forskelligartet, at man<br />
ikke mere med rette kan tale om<br />
familien som en entydig størrelse.<br />
Derfor kan der måske heller<br />
ikke tales om fælles opdragelsesværdier<br />
i samfundet.<br />
Når det så fremdrages i den<br />
pædagogiske debat om fremtidens<br />
skole, at skolen skal udnytte<br />
og inddrage forældrene mere i<br />
arbejdet, er spørgsmålet: Hvilke<br />
forældre?<br />
Og når skolen fremover skal<br />
være mere rummelig, vil der let<br />
kunne opstå spændinger mellem<br />
selve rummelighedstanken og de<br />
manglende fælles opdragelsesværdier<br />
hos forældrene.<br />
INDFLYDELSE<br />
MEN IKKE MAGT<br />
Forældrene er i dag bedre uddannede<br />
end før. De er meget engagerede<br />
i deres børn, men der er<br />
enorme forskelle i lysten til at<br />
lære noget mere og noget nyt i de<br />
danske familier.<br />
Det er vigtigt, at børn og for-<br />
ældre oplever at have indflydelse<br />
på deres liv, således at forældrene<br />
og børnene påtager sig de<br />
opgaver, der er deres – og at skolen<br />
ikke konkurrerer med disse.<br />
Skolen har sin egen opgave,<br />
og børnene skal have indflydelse<br />
på deres liv både i hjem og skole,<br />
men de skal ikke have magten.<br />
Den er de ikke i stand til at påtage<br />
sig. Men det skal tilstræbes, at<br />
alle oplever en ”evig bestræbelse”<br />
efter at lære nyt, fordi det<br />
er spændende og interessant.<br />
Tingene bliver let uinteressante,<br />
når man lader andre bestemme.<br />
Der er en voksende kløft<br />
mellem dem, der gennem opdragelse<br />
og uddannelse får gode forudsætninger<br />
for at påvirke samfundet,<br />
og dem, der marginaliseres<br />
gennem den uddannelses- og<br />
dannelsesmæssige skæve sociale<br />
arv. Det er en afgørende vigtig<br />
opgave for fremtidens skole at<br />
søge at minimere den kløft, så<br />
man ikke mere kan sige: ”Fortæl<br />
mig, hvilken uddannelse og kulturelle<br />
værdier, du har, og jeg<br />
skal fortælle dig, hvem du er, og<br />
hvem du omgås.”<br />
VÆRDIER<br />
OG OPDRAGELSE ER<br />
SOCIALT BETINGET<br />
En undersøgelse over, hvad danske<br />
forældre gerne vil lære deres<br />
børn, viser, at rigtig mange vil<br />
lære dem selvstændighed, hensyntagen<br />
til andre og ansvarsfølelse.<br />
Færre vil lære børnene en<br />
velopdragen optræden, fantasi og<br />
tolerance. Kun få vil lære dem<br />
lydighed, og ingen vil lære dem<br />
sparsommelighed.<br />
Forældre med lange uddannelser<br />
prioriterer dog værdierne i<br />
børneopdragelsen meget forskelligt<br />
fra forældre med kort eller<br />
ingen uddannelse. Lydighed er fx<br />
vigtigt i opdragelsen for syv<br />
gange flere forældre med kort<br />
uddannelse end forældre med<br />
længere uddannelse. Mere end<br />
dobbelt så mange med længere<br />
uddannelse vægter fantasi højt i<br />
forhold til kortuddannede forældre.<br />
Forældrenes opdragelsesværdier<br />
er således ifølge undersøgelsen<br />
nært forbundet med<br />
uddannelse og social baggrund.<br />
<strong>SKOLE</strong>N SKAL<br />
IMØDEKOMME BØRNS<br />
FORSKELLIGHEDER<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommunale</strong> <strong>Skolevæsen</strong><br />
har sat mål for rummelighedsindsatsen<br />
i 12 hovedprincipper.<br />
Børnene skal have lige<br />
adgang til en skole, hvor den<br />
enkelte skole danner team omkring<br />
større børnegrupper for at<br />
skabe mulighed for mere fleksibel<br />
tilrettelæggelse af undervisningen,<br />
herunder anvendelsen af<br />
forskellige former for dannelse af<br />
hold ud fra behov og forudsætninger.<br />
Forældrene skal tage medansvar<br />
og inddrages i forhold til<br />
opstilling af faglige, personlige<br />
og sociale mål for deres barn og<br />
børnegruppen og tage medansvar<br />
for helheden.<br />
Fordi børn, familie og forældre<br />
ikke kan tages som generelle<br />
størrelser, skal skolen arbejde på<br />
at imødekomme alle forskelligheder,<br />
således at barnet får de<br />
bedste muligheder i livet.<br />
Den tid er passé, da en lærers<br />
opgave kun var at undervise.<br />
Skolen handler både om læring,<br />
dannelse og opdragelse. Hvordan<br />
kan skolen så fremover blive lige<br />
kvalificerende for alle forældres<br />
børn uanset social baggrund?<br />
Det er en længere refleksion<br />
værd. Ref. Henny Janum<br />
M 55
FOLKE<strong>SKOLE</strong>N EFTER<br />
KULTURREVOLUTIONEN<br />
Kresten Schultz Jørgensen, cand.scient.pol.<br />
Det var overskriften på Kresten<br />
Schultz Jørgensens (KSJs) foredrag<br />
i Europahallen. Foredraget<br />
var programsat som ”Skolen i<br />
kulturelt og oplevelsesmæssigt<br />
perspektiv”, men KSJ ændrede<br />
det for ligesom selv bedre at<br />
kunne forstå, hvad foredraget<br />
skulle handle om.<br />
Alle synes noget om folkeskolen,<br />
og det gør selvfølgelig også<br />
KSJ. Samfundet forandrer sig<br />
markant i disse årtier, og dermed<br />
forandrer mennesket sig også. Vi<br />
har fået en anden personlighedsstruktur,<br />
og det gælder både hos<br />
de unge lærere og hos forældrene.<br />
Skal man uddanne og<br />
opdrage, må man derfor gribe til<br />
en ny pædagogik med andre redskaber.<br />
Og så er det klogt at regne<br />
med, at individualismen er kommet<br />
for at blive. Vi er blevet mere<br />
forskellige, og vi kan nu vælge et<br />
liv, som man tidligere fik bank<br />
for. Individualismen har givet<br />
større albuer, og det giver nogle<br />
sociale udfordringer.<br />
M 56<br />
Danmark var indtil 1958 et rimeligt<br />
homogent land, og her var<br />
større børn henvist til at læse forbudt<br />
litteratur under dynen i lommelygtens<br />
skær, mens den<br />
samme litteratur i dag findes i<br />
øjenhøjde i tankens butik.<br />
DEN LANGE MARCH<br />
Vi er gået fra deocentrisme, hvor<br />
Gud var i Centrum, og verdens<br />
orden var indiskutabel, og til<br />
antroprocentrisme, hvor mennesket<br />
er i centrum, og alt er til diskussion.<br />
Det har taget os 300 år at<br />
komme hertil via andelsbevægelsen,<br />
arbejderbevægelsen,<br />
kvindebevægelsen og den seksuelle<br />
frigørelse m.m. Herremandens<br />
og husbondens magt blev<br />
knækket og væk skulle undertrykkelse<br />
og overtro. Mennesket<br />
skulle i centrum for sin egen<br />
skyld.<br />
For skolen betyder det, at vi<br />
ikke holder skole for samfundets<br />
eller erhvervslivets skyld, men<br />
for børnene som mennesker, der<br />
skal kunne vælge. Vi diskuterer<br />
nu fritid og børn, og omkring os<br />
er der en stigende mængde<br />
teknologiske ”fødselshjælpere”.<br />
Der er altid blåt lys på fjernsynet<br />
og computeren.<br />
Udviklingen er blevet sat på<br />
turbo, og det betyder, at oplysninger<br />
kan hentes i uanede<br />
mængder - også på børnenes<br />
mobiltelefon. Nogle børn sender<br />
næsten 100 SMS-beskeder om<br />
dagen. De søger kærester, og de<br />
slår op med hinanden på mobilen.<br />
Det har dramatisk ændret<br />
vores måde at være sammen på.<br />
Vi må derfor forestille os fælles-<br />
Vigtigheden af, at eleverne ved, hvor Nakskov ligger (Fibæks foredrag), blev diskuteret<br />
ved frokosten i det grønne
Lærer Arnt Johansen, Vester Mariendal Skole (tv), er med for sidste gang. Han er<br />
pensionist næste år<br />
skaber i en helt ny dimension.<br />
En undersøgelse viser, at<br />
egoismen ikke er i fremmarch.<br />
Det egoistiske har bare fået lov<br />
til at fylde mere. Et normskred<br />
har støttet den udvikling så<br />
noget, man tog afstand fra tidligere,<br />
nu er ok.<br />
Mennesket forventer selv at<br />
kunne vælge de sammenhænge,<br />
det ønsker at deltage i. Det er en<br />
individualisme, der henter sin<br />
inspiration i familie og venner<br />
eller i verden udenom. I modsætning<br />
til tidligere inspireres mennesker<br />
mindre af institutioner<br />
som kirken, skolen og politiske<br />
partier.<br />
FRIE VALG<br />
ØGER ULIGHEDEN<br />
Men med flere frie valg opstår<br />
der mindre lighed. Vi er ikke alle<br />
lige frie. Det danske samfund er i<br />
dag langt mere klasseopdelt, end<br />
det var i 1950’ernes industrisamfund.<br />
Ikke materielt. Vi giver<br />
hinanden lommepenge som<br />
aldrig før, men i evnen til at overskue<br />
og påvirke egen livssituation<br />
er uligheden større end<br />
nogensinde. Friheden og adgangen<br />
til kompetencegoderne er<br />
decentraliseret. Det er en eksistentiel<br />
udfordring. Børnene i folkeskolen<br />
er ikke bare blevet mere<br />
fede, de er også blevet mere<br />
ulige.<br />
- Forældre i Gentofte er generelt<br />
ikke optaget af børn - kun af<br />
deres barn, postulerede KSJ.<br />
Denne større individualisme<br />
giver nogle ledelsesmæssige<br />
udfordringer, som gør det svært<br />
at være leder i folkeskolen. Det<br />
vigtige er derfor at vide, hvad<br />
man vil, og at det er det, man står<br />
for i sin skole.<br />
- Vi er ikke så boglige, men vi<br />
er i høj grad faglige! Sådan præsenterede<br />
en skoleleder sin skole<br />
for nogle nye forældre. Og fagligheden<br />
bestod i et højt niveau i<br />
alle fag, også i musikundervisning,<br />
hjemkundskab og idræt<br />
m.m.<br />
Men jo mere vi begynder at<br />
tvivle på hinandens faglighed, jo<br />
mere begynder vi at evaluere hinanden.<br />
Lærerne må derfor insistere<br />
på fagligheden – ellers går<br />
der ”regneark” i den.<br />
NU ER DET FOLKS <strong>SKOLE</strong><br />
Børn taler i dag en mellemting<br />
mellem kommandodansk og disneysprog,<br />
derfor gør man nogle<br />
steder meget ud af sproget, som<br />
børnene bruger indbyrdes og i<br />
andre sammenhænge. Børn er<br />
generelt dårlige til at føre en<br />
samtale og til at lytte.<br />
Ro, ro, ro! Tal med hinanden!<br />
Sådan noget støtter forældre,<br />
men det er svært at gøre entydigt<br />
i en tid, hvor opdragelse med<br />
faste pejlemærker er vigende.<br />
Forældrene påtager sig ikke<br />
ansvaret for børnene, men vælter<br />
det over på skolen. Det gør de<br />
samtidig med, at de i høj grad<br />
føler sig som medbestemmende<br />
andelshavere i alle skolens anliggender.<br />
Udlændinge er ofte forbavsede<br />
over, at det i Danmark er til<br />
diskussion, om pædagoger og<br />
lærere skal opdrage børn.<br />
- Selvfølgelig skal de det,<br />
hvad skulle de ellers? spørger de.<br />
Afsluttende fyrede KSJ denne<br />
salut af: ”Folket skole” eksisterer<br />
ikke længere, fordi folket findes<br />
ikke rigtigt længere, så udtrykket<br />
folks skole er bedre.<br />
Udfordringen er derfor at<br />
holde sammen på et solidarisk, et<br />
historisk og et sprogligt fællesskab,<br />
hvor man har forskellige<br />
kulturelle, seksuelle og livsstilsmæssige<br />
prioriteringer.<br />
E&HA-P<br />
M 57
Samlingen på skoleårets første dag har også et socialt aspekt for kommunens lærere og pædagoger<br />
Glade toner fra et brassband fra Musikskolen fyldte foyeren fra morgenstunden<br />
M 58
SOCIOLOGISKE PERSPEKTIVER<br />
PÅ <strong>SKOLE</strong>NS ROLLE I NORM-<br />
BRYDNING OG SOCIAL ARV<br />
Henrik Dahl, sociolog og forfatter<br />
Henrik Dahl påviste, at det var<br />
mødet med karismatiske lærere,<br />
der skabte de mønsterbrydere,<br />
som i første halvdel af det sidste<br />
århundrede havde haft en opstigning<br />
på den sociale rangstige.<br />
Siden har verden ændret sig.<br />
Samfundet ønsker stadig en social<br />
mobilitet, så et barn kan frigøre<br />
sig fra forældrenes miserable<br />
liv og komme frem i verden. Men<br />
social mobilitet kan give store<br />
personlige omkostninger. En<br />
mønsterbryder skal forlade sit<br />
eget nære miljø og træde ind i et<br />
nyt. Begge dele er besværligt og<br />
næppe umagen værd, hvis det<br />
ikke var sådan, at en god uddannelse<br />
kan modvirke en social<br />
udstødelse senere i livet.<br />
Som borger og som menneske<br />
er det vigtigt at tilegne sig værdier,<br />
der giver anerkendelse, men<br />
også af hensyn til den økonomiske<br />
vækst i samfundet skal så<br />
mange som muligt have en så<br />
god uddannelse, at de kan klare<br />
sig selv.<br />
Men alligevel er der i dag ikke<br />
nogen særlig begrundelse for<br />
social mobilitet, mente Henrik<br />
Dahl. Han ser en faldende motivation<br />
til at være social mobil. I<br />
Danmark er der er en stigende<br />
segregering. Det vil sige, at folk<br />
bor sammen med nogen, der er<br />
ligesom dem selv.<br />
Det kan give meget store problemer<br />
i et decentralt skolevæsen.<br />
I nogle skolebestyrelser sidder<br />
der velformulerende folk fra<br />
samfundets top, mens der i andre<br />
sidder mennesker, der knap kan<br />
hjælpe deres egne børn i de store<br />
klasser.<br />
KUN JOB TIL DEM,<br />
DER KAN NOGET<br />
Velfærdsstatens udvikling bevirker,<br />
at der ikke er nogen logisk<br />
grund til at være social mobil.<br />
Lønforskellene i Danmark er<br />
meget små. De er nogle af de<br />
mindste i verden. Alle mennesker<br />
bliver anerkendt for at være<br />
gode nok. I den rummelige skole<br />
postuleres, at du er noget værd,<br />
fordi du er den, du er. Det er en<br />
anerkendelse af den enkelte og<br />
den enkeltes værdi.<br />
Vil man have en højere grad<br />
af social mobilisering, indebærer<br />
det, at man må bede nogle unge<br />
mennesker om at vende ryggen<br />
til deres forældre, konkluderede<br />
Henrik Dahl.<br />
Han er ikke i tvivl om, at flere<br />
i vort samfund skal have mere<br />
uddannelse, og at vi skal satse på<br />
lange og gode uddannelser. Den<br />
økonomiske vækst er ikke stor<br />
nok i de virksomheder, der<br />
beskæftiger mange kortuddannede.<br />
Der er næsten ingen job i<br />
Danmark, der kan bestrides af<br />
hæderlige og arbejdsomme mennesker,<br />
der ikke rigtig kan noget.<br />
FRÅDS ER BLEVET EN DYD<br />
Nøjsomhed er gået fra at være en<br />
dyd til at være en last. Hvad ville<br />
aktionærerne i de store varehuskæder<br />
ikke sige, hvis vejen ud til<br />
dem hed ”Nøjsomhedsvej”? Et<br />
navn, der blev brugt i gamle<br />
arbejderkvarterer. Fråds er blevet<br />
en dyd, nøjsomhed er en last.<br />
Men hvordan lærer man at leve i<br />
overflod? I løbet af én til to generationer<br />
er danskerne gået fra at<br />
have nul valg til millioner af<br />
valg, og alle kan leve som grever<br />
og baroner.<br />
- Og så er det måske en god<br />
idé at undersøge, hvordan grever<br />
og baroner levede, sagde Henrik<br />
Dahl. De var magthavere, og de<br />
var uddannede til at leve i overflod.<br />
Og hvis man kan spise sig<br />
mæt otte gange om dagen, så<br />
hører det også med til opdragelsen<br />
som greve eller baron at lade<br />
være med at spise sig mæt så<br />
mange gange om dagen. Det er<br />
der mange i dagens Danmark,<br />
der har glemt. Selvdisciplin er et<br />
vigtigt begreb i et liv i overflod,<br />
og arv og miljø er afgørende for<br />
succes i social mobilitet.<br />
- Velfærdsstaten blev planlagt<br />
af en koalition af bønder og<br />
arbejdere. Derfor er det heller<br />
ikke så mærkeligt, at den blev<br />
et kompromis midt imellem<br />
Grundtvig og Marx. Det sikrede<br />
nemlig et samfund, hvor de fleste<br />
har for meget og laver for lidt,<br />
sluttede Henrik Dahl. E&HA-P<br />
M 59
Bengt Wahlströms skitse viser bredbånds-, oplevelses-, videns- og balancesamfundet, hvor hvert enkelt samfund er dybt<br />
afhængig af de andre. - Tilgodeser vi disse fire samfund i skolen? spurgte han.<br />
<strong>SKOLE</strong>N I EN NY VIRKELIGHED<br />
– FREMTIDENS SAMFUND<br />
Bengt Wahlström (BW) talte<br />
svensk, mens han transparenter<br />
M 60<br />
var på engelsk. Hans foredrag<br />
kan i overskriftsform læses af de<br />
– Nye teknologier påvirker børnenes oplevelse, sagde Bengt Wahlström<br />
illustrationer, han anvendte.<br />
Nutidens informationer får vi<br />
alle steder fra. Skolen er ikke<br />
alene om at informere. Medierne<br />
sender os omkring 3.000 budskaber<br />
hver dag, og ingen af os er i<br />
stand til at konsumere mere end<br />
250 pr. dag, indledte BW. Det er<br />
under 10 %., og hvad modtager<br />
eleverne ikke dagligt via deres<br />
mobiltelefon med indbygget<br />
kamera?<br />
– Hvor mange bruger det<br />
medie i skolen? spurgte BW<br />
underfundigt. Ingen markerede,<br />
men nogle mumlede noget om, at
den var forbudt i timerne hos<br />
dem.<br />
Uanset om vi bryder os om<br />
det eller ej, påvirker de nye<br />
teknologier børnenes oplevelse<br />
af skolen, og det stiller krav til<br />
undervisningen.<br />
Vi modtager informationer,<br />
som bekræfter det, vi vidste i forvejen,<br />
og vi modtager uventede<br />
informationer om noget, vi ikke<br />
ventede. Noget, som man ofte<br />
lukker øjnene for. Det er den virkelighed,<br />
der findes omkring os,<br />
og den bør man bruge mindst to<br />
timer om ugen til at reflektere<br />
over.<br />
Det hele var også enklere før.<br />
Der blev bygget en fabrik, og når<br />
skorstenen begyndte at ryge, var<br />
det bevis på, at her bedrives<br />
hæderligt arbejde. I dag ser man<br />
mistroisk på skorstenen og diskuterer<br />
den økologiske balance.<br />
Mennesket er optaget af alle<br />
de ubalancer, som blev så synlige<br />
i verden efter den 11. september<br />
2001. Ud over den økologiske<br />
balance gælder det både den globale,<br />
den regionale og den per-<br />
Bengt Wahlström, svensk civiløkonom<br />
og forfatter<br />
sonlige balance.<br />
Via bredbånd, internet og<br />
mobiltelefon kan man i vort<br />
videnssamfund på et øjeblik<br />
blive opdateret med en omfattende<br />
mængde af viden. Man skal<br />
derfor ikke kun kunne lære, man<br />
skal også være i stand til at aflære<br />
irrelevant viden samtidig med,<br />
Pigerne på billedet er polske, og teksten er brugt i Sverige i en skræmmekampagne mod EU.<br />
at man skal kunne genlære tidligere<br />
indlært stof. Det indebærer<br />
en livslang læringsproces for det<br />
enkelte menneske.<br />
Verden forandrer sig hurtigt<br />
og hele tiden. Den gode erfaring<br />
havde sin tid, og den kan nu vise<br />
sig at være blokerende i et samfund,<br />
som ikke findes mere.<br />
Skolen er samfundets håb i en<br />
øget international og teknologisk<br />
og verden, og i skolen må man<br />
stille sig tre spørgsmål:<br />
❖ Har skolens indhold relevans?<br />
❖ Hvad er påvirkningsgraden?<br />
❖ Hvor hurtigt vil det få betydning?<br />
Drømme, følelser, opmærksomhed<br />
og irrationalitet i oplevelsessamfundet<br />
er i kraftig vækst.<br />
Folk vil have oplevelser.<br />
Ishotellet nær Kiruna sælger<br />
glas formet af is til hotte barer på<br />
Manhattan. Isklumper i drinks er<br />
not.<br />
BW sluttede med at citere<br />
John Lennon: Life is what happens<br />
to you, while you busy<br />
making other plans. HA-P<br />
M 61
DEN FLERSPROGEDE <strong>SKOLE</strong><br />
DET FLERKULTURELLE SAMFUND<br />
FORBANDELSE ELLER VELSIGNELSE<br />
Basim Osman, cand.psych og autoriseret<br />
psykolog<br />
- Jeg kommer fra Sudan, er født i<br />
Cairo og er undfanget nær<br />
Svanemølle Station. Jeg har<br />
nubisk baggrund og mit modersmål<br />
er arabisk – jeg er kort sagt<br />
københavner. Sådan præsenterede<br />
Basim Osman (BO) sig selv.<br />
Han har som psykolog stort<br />
set kun beskæftiget sig med indvandrere<br />
og flygtninge.<br />
- Indvandrere, flygtninge, efterkommere,<br />
flersprogede, fremmedsprogede,<br />
flerkulturelle, tosprogede,<br />
nydanskere, nye danskere.<br />
Der er mange benævnelser,<br />
og i alle grupperingerne<br />
kan der være nogle, der er problematiske<br />
at integrere, mens<br />
andre smelter ind i det danske<br />
samfund uden problemer, sagde<br />
BO.<br />
Sproget er centralt. Det ironiserede<br />
han over med følgende<br />
tekst: Det tog mig et stykke tid,<br />
M 62<br />
før jeg opdagede, at dansk ikke<br />
kun er et sprog. Det er også et<br />
lands forsvar mod indtrængen. I<br />
mangel af utilgængelige kyststrækninger,<br />
ubestigelige bjerge<br />
og uvejsomme floder, udformede<br />
vikingerne et sprog for at forvirre<br />
og tage modet fra enhver fjende.<br />
Hvad ville en indvandrer her<br />
til morgen få ud af Fibæk<br />
Laursens indlæg om folkeskolen?<br />
Han kunne sikkert glæde sig<br />
over det smukke sprog – men<br />
hvad betød de forskellige begreber?<br />
”Der skal ikke være kulturlighed,<br />
men kulturfrihed,” sagde<br />
Bertel Haarder ved sin tiltrædelse<br />
som integrationsminister.<br />
– Jeg er enig i, at Danmark<br />
ikke skal være et multikulturelt<br />
samfund som en salatskål, sagde<br />
Basim Osman. Nej, vi skal være<br />
en artiskok. Det er en god dansk<br />
plante, og den har en solid bund<br />
og meget forskellige blade.<br />
Ordene: Viden, holdning,<br />
følelse, respekt, accept, despekt<br />
er vigtige i samtalen om integration.<br />
De fremmede skal have<br />
viden om det samfund, de kommer<br />
til, og hvilke holdninger og<br />
følelser, der møder dem. Respekt<br />
for etniske minoriteter er at anerkende<br />
deres eksistens og deres<br />
ret til at være forskellige fra os.<br />
Men accept er noget andet.<br />
Skolen kan ikke acceptere noget,<br />
der går imod det grundlag, vi<br />
skal mødes på i skolen. Despekt<br />
er, at man intet har til overs for<br />
de fremmede.<br />
ET JA ER IKKE ALTID ET JA<br />
Basim Osman beskriver altid fol-<br />
keskolen på en måde, som de<br />
etniske minoriteter kan forstå.<br />
Folkeskolens opgaver er i BO’s<br />
enkle form:<br />
❖ at uddanne<br />
❖ at give kompetencer<br />
❖ at give oplevelser<br />
❖ at drage omsorg<br />
Der er indviklede forklaringer til<br />
alle fire punkter, så man skal<br />
passe på, at dialogen i og<br />
omkring folkeskolen ikke forvirrer<br />
de tosprogede forældre.<br />
Når fokus sættes på deres lille<br />
Gensynsglæde
Basim Osmans udsagn om at tale forbi hinanden på forældremøder fik ord med på vejen i en pause<br />
Hassan, bliver samtalen straks<br />
mere nærværende og forståelig.<br />
Men i baghovedet af forældrene<br />
lurer spørgsmålet, hvad vil vores<br />
familie og slægt sige til det, skolen<br />
mener om lille Hassan?<br />
”Ja, ja, ja,” siger de. Og så<br />
synes man på skolen, at det hele<br />
er foregået i en god atmosfære.<br />
Men man har talt forbi hinanden,<br />
fordi moderen eller forældrene<br />
ikke kan gå i en dialog med skolen<br />
uden om familien.<br />
- I nogle familier tænker man:<br />
Pyt med hvordan det går i skolen,<br />
bare det er en god søn eller en<br />
god datter og en god muslim.<br />
Paradis ligger ikke i et velbetalt<br />
job, det ligger deroppe, sagde<br />
BO.<br />
Men selv om muslimer har en<br />
række påbud og forbud, forhindrer<br />
det ikke, at børnene mere og<br />
mere føler sig danske undervejs i<br />
skoleforløbet. Men ting tager tid.<br />
Forældresamarbejde er et af<br />
skolens vigtigste bidrag til integration.<br />
Men de kommer jo ikke,<br />
forældrene. Sådan jamrer sommetider<br />
nogle lærere, der er ved<br />
at bukke under i en empatisk<br />
overbelastning.<br />
Fårehyrden ved, at det ikke<br />
nytter noget at stå foran fårene og<br />
styre dem ind i folden. Nej, han<br />
skal bag om dem - langsomt, stille<br />
og roligt, så fårene af sig selv<br />
går ind i folden.<br />
Det hjælper derfor heller ikke<br />
at sige til forældrene: ”Kom nu<br />
for satan!” Nej, I skal gøde jorden,<br />
så forældrene føler sig trygge.<br />
De kommer så, fordi deres<br />
barns lærer, Hanne, siger, at de<br />
skal. ”Hanne er sød. Hun smiler,<br />
og hun spørger altid til min kusi-<br />
ne og til min gamle mor,” sagde<br />
en mor.<br />
Den enkelte skole må tydeliggøre,<br />
hvad den står for, og hvad<br />
den konkret forventer af forældrene.<br />
Men et ja er ikke altid et ja<br />
på ”etnisk”. Det er frustrerende.<br />
Forældrene skal derfor opfordres<br />
til at sætte ord på deres forventninger<br />
til gavn for dialogen<br />
mellem skole og hjem. Nogle<br />
steder er det lykkedes så godt, at<br />
der i råd og bestyrelser i børnenes<br />
institutioner sidder mennesker<br />
med en anden etnisk baggrund.<br />
Også det tager tid.<br />
- Men husk, sagde BO afsluttende,<br />
fædrene kommer og går,<br />
mens mødrene består. Det er<br />
mødrene, I skal snakke med.<br />
Også fordi fædre sommetider<br />
opfatter skole-hjem samarbejdet<br />
som en magtkamp. HA-P<br />
M 63
KVALITETSMÅLING OG/ELLER<br />
LÆRERNES INDFLYDELSE I<br />
FORHOLD TIL SYSTEMATISK<br />
KOMPETENCEUDVIKLING<br />
Hanne Kathrine Krogstrup, lektor i samfundsvidenskabelig forsknings- og evalueringsmetoder<br />
Hanne Kathrine Krogstrup<br />
(HKK) indledte sit foredrag med<br />
at påpege, at evaluering dybest<br />
set handler om værdier. Hvis<br />
man evaluerer alene på det, bør-<br />
M 64<br />
nene skal kunne, så inkluderer vi<br />
nogle værdier og ekskluderer<br />
andre.<br />
En evaluering er en systematisk<br />
retroperspektiv (tilbagesku-<br />
ende) vurdering, og i den danske<br />
folkeskole evaluerer vi hele<br />
tiden. Hver gang vi har haft et<br />
projektforløb, et teamsamarbejde,<br />
et forældremøde, en skolehjemsamtale<br />
osv.<br />
Men hvilke kriterier ligger til<br />
grund for vurderingen? OECD<br />
vil gerne have evalueret præstationer,<br />
som kan sammenlignes<br />
mellem flere lande i verden. Det<br />
betyder, at man skal kunne<br />
sammenligne de kriterier, man<br />
evaluerer ud fra. Det kan man<br />
ikke, og resultaterne ville sikkert<br />
blive anderledes for Danmark,<br />
hvis der også var danske skolefolk<br />
til at fastlægge kriterierne,<br />
som mest lægger sig til tyske og<br />
franske skolesystemer.<br />
Hvordan virker undervisningen<br />
i forhold til vores børn? Det<br />
bør en evaluering af effekter<br />
kunne klarlægge. Men effekter er<br />
vanskelige at evaluere, fordi der<br />
er så mange variabler, der influerer<br />
på effekten af en undervisning.<br />
Hvor god er læreren? Hvad<br />
er det for et hjem, barnet kommer<br />
fra? Hvor megen ro og hvor<br />
meget overskud har barnet til at<br />
lære overhovedet?<br />
En evaluering har et formål.<br />
Vil man evaluere for at lave en<br />
kontrol? Eller vil man have nogle<br />
facts, som kan fortælle i hvilken<br />
retning, der skal gøres en indsats<br />
for at være på højde med andre<br />
skoler?<br />
En reaktion på OECD’s målinger<br />
er, at det forekommer at<br />
være en ”McDonaldisering”,
Dette gamle billede af industrisamfundets skole viser også kvalitetsmåling. De dummeste sidder bagest. (Fra Bengt Wahlströms<br />
billedarkiv side 60).<br />
hvor vi skal gøre de samme ting i<br />
samme standard alle steder i verden.<br />
En anden reaktion kommer<br />
fra en lektor fra DPU. Hun siger:<br />
”…Det, evaluering handler om,<br />
er at tydeliggøre læreprocessen<br />
og sætte standarder for elevernes<br />
læringsmål. Men vi har desværre<br />
fået det sådan i folkeskolen, at<br />
den enkelte elev kun har sig selv<br />
at måle sig med.<br />
Også den enkelte lærer er i<br />
centrum. Tidligere var det sjovt<br />
at finde ud af, at ens tysklærer<br />
hed Helge til fornavn. Det sagde<br />
han ikke selv, for han havde det<br />
faglige i centrum. I dag kender<br />
eleverne ikke lærernes efternavne,<br />
men til gengæld ved de en<br />
masse om lærerens familieforhold<br />
og privatliv. Tendensen er, at<br />
læringsrummet er flyttet fra det<br />
faglige til det personlige også<br />
hos eleverne, der i forskellig<br />
grad har taget deres private og<br />
personlige engagementer med<br />
hen på skolen.<br />
Det er skidt, for demokratiet<br />
må have næring af andet end det<br />
følsomme, og det er naturligvis<br />
det faglige.” (citat slut.)<br />
- Den enkelte lærer har nogle<br />
rammer, nogle målsætninger og<br />
nogle produktivitetskrav, men<br />
over for læreren har vi 24 forskellige<br />
børn og deres forældre,<br />
sagde HKK. De forskellige børn<br />
og deres forældre er måske<br />
meget krævende, og det giver et<br />
pres på læreren. Presset bevirker<br />
måske, at læreren sænker sine<br />
egne ambitioner, undgår diskussioner<br />
på lærerværelset og gør,<br />
som han plejer.<br />
Men presset på læreren kan<br />
også skyldes, at han har en meget<br />
urolig klasse, som ligger i bund i<br />
forhold til parallelklassen, der<br />
altid opnår gode resultater i<br />
målinger.<br />
Gode målinger skal derfor<br />
skjule uhensigtsmæssige bieffekter,<br />
da præstationsmålinger<br />
grundlæggende rører ved hele<br />
lærerværelset.<br />
Lærerens autoritet svækkes,<br />
når målingerne tager over og i<br />
stedet for bliver autoriteten.<br />
Stjernemodellen til evaluering,<br />
som lærerne i <strong>Aalborg</strong> kender,<br />
er interessant. Det er en<br />
model, der respekterer problemernes<br />
karakter og respekterer<br />
den enkelte læreres autonomi. I<br />
modellen laves en målbeskrivelse<br />
og handleplaner, og så evaluerer<br />
man. Evt. sammen med<br />
kolleger, børn og forældre. Men<br />
desværre tilfredsstiller stjernemodellen<br />
ikke OECD’s kriterier<br />
for målinger, da den ikke kan<br />
sammenligne skoler.<br />
Det fortæller tydeligt, at man<br />
må lave en harmonisering af<br />
evalueringskriterierne.<br />
Evaluering er ikke objektiv<br />
viden, da evaluering handler om<br />
værdier. Når vi derfor taler om<br />
evalueringer i den danske folkeskole,<br />
taler vi helt grundlæggende<br />
om, hvilke værdier der skal<br />
ligge til grund for den.<br />
I den diskussion er det vigtigt,<br />
at lærerne giver deres mening til<br />
kende.<br />
HA-P<br />
M 65
<strong>SKOLE</strong>N I ET EKSISTENTIELT<br />
OG ETISK PERSPEKTIV<br />
Jørgen Husted, lektor i filosofi, mag.art. Århus Universitet<br />
”Næste stop Mars!”<br />
Jørgen Husted (JH) refererede<br />
Jyllands Postens artikel om Sorømødet,<br />
hvor undervisningsminister<br />
Ulla Tørnæs lagde ud med<br />
denne erklæring.<br />
- Nu ved I, hvad der forventes<br />
af jer, sagde JH. Vi lever i en tid<br />
med nye horisonter og med nye<br />
mål. Men det etiske og eksistentielle<br />
i skolen gør, at vi må se<br />
M 66<br />
tingene i en større sammenhæng.<br />
Vi må ikke lade begejstringen for<br />
alt det nye tegne det fulde billede<br />
af skolen.<br />
JH ironiserede over en leder i<br />
Jyllands Posten, som harcelerer<br />
over de sociale, kritiske og kommunikative<br />
kompetencer, som<br />
skolen giver eleverne frem for<br />
faglig viden: ”…Ingen forældre<br />
er blevet spurgt, om de ønsker<br />
undervisningspligten suppleret<br />
med en udviklingspligt!” slutter<br />
lederen retorisk.<br />
- Ser vi det, sagde Jørgen<br />
Husted. Rigtige forældre gider<br />
ikke mere. Det er ren selvtægt,<br />
det I går og gør med børnene for<br />
at hygge jer. Men JH gik til modangreb<br />
mod JP’s leder. Han<br />
kunne sin skolehistorie og ridsede<br />
baggrunden op for, at vi som<br />
det eneste land i EU har undervisningspligt,<br />
hvor de andre<br />
lande har skolepligt.<br />
Undervisningspligten bunder<br />
i, at vi har bestemt, at det er forældrene,<br />
der har det suveræne<br />
ansvar for deres børns opdragelse.<br />
Det er grundlæggende,<br />
men samtidig har man i Danmark<br />
et tilbud om en offentlig skole,<br />
der kan hjælpe forældrene med at<br />
udmønte deres ansvar.<br />
I gældende skolelov § 1 stk. 1<br />
står der: ”Skolen giver i samarbejde<br />
med forældrene eleverne<br />
sådanne kundskaber, færdigheder,<br />
udtryksformer og oplevelser,<br />
at man derved bidrager til den<br />
enkelte elevs alsidige personlige<br />
udvikling.”<br />
I henhold til skoleloven holder<br />
vi derfor ikke skole for<br />
erhvervslivet, vi holder skole for<br />
det enkelte menneskes skyld.<br />
Hvorfor tør Jyllands Posten så<br />
skrive sådan en leder? En ting er<br />
åbenbart, hvad der står i loven,<br />
noget andet er, hvad det vil sige<br />
at holde skole. Og Jyllands<br />
Postens synspunkt skal derfor<br />
ikke en gang begrundes mere.<br />
Men har udviklingen ikke<br />
overhalet hele den tanke om, at<br />
skolen skal være et stående tilbud<br />
til forældrene om at hjælpe<br />
dem med deres livs største opgave?<br />
Nemlig at få ordentlige mennesker<br />
ud af deres børn.
MORALSKE<br />
GRUNDVÆRDIER<br />
”At opdrage et menneske er at<br />
give det værdier,” sagde<br />
Sokrates. ”Hvilke værdier?” blev<br />
han spurgt. ”Ens egne,” svarede<br />
han. Mere kan man ikke give et<br />
menneske, og mindre må man<br />
aldrig lade sig nøje med at give.<br />
Danmark er vel verdens mest<br />
rendyrkede værdipluralistiske<br />
samfund. Der er ikke længere<br />
nogle værdier, vi er enige om at<br />
kalde de sande værdier. Alle livsformer<br />
er lige gode, så længe<br />
man ikke krænker straffeloven.<br />
Danskerne er enige om at være<br />
uenige på en skikkelig måde.<br />
Jeg har mine værdier, og du<br />
har dine. Lev og lad leve.<br />
Ordet opdragelse er pillet ud<br />
af folkeskoleloven. Moralsk opdragelse<br />
skifter jo som buksemoden.<br />
Værdier er blevet valgfri.<br />
Hold derfor jeres værdier for jer<br />
selv, I lærere og pædagoger.<br />
Men der er selvfølgelig værdier,<br />
der ikke er valgfri for noget<br />
menneske til nogen som helst tid<br />
og noget sted. Det er de moralske<br />
grundværdier. At vise andre<br />
mennesker omsorg, ikke at skade<br />
andre mennesker, at behandle<br />
andre mennesker retfærdigt og<br />
vise mennesker respekt for det,<br />
de er. De værdier har vi i alle<br />
menneskelige kulturer.<br />
- Og det er de værdier, I skal<br />
banke ind i hovederne på børnene<br />
i vuggestuer, i børnehaver, i<br />
skoler og i fritidsordninger. Hvis<br />
I ikke gør det, har børnene ikke<br />
en chance for at lykkes som mennesker.<br />
Det er dit liv, og det er dit<br />
ansvar. Det kan man ikke slå plat<br />
eller krone om.<br />
Det særlige ved at holde skole<br />
i Danmark er, at det ikke er en<br />
læreanstalt.<br />
”I skolen skal man træde varsomt,<br />
for der bliver mennesker<br />
til,” sagde Christen Kold (1816-<br />
70).<br />
”Vi mennesker har den nådegave,<br />
at vi kan lægge titlerne bort<br />
Koncentrationen var høj i de alle sale med dagens 10 foredrag<br />
og mødes som mennesker,”<br />
sagde Grundtvig (1783-1872) og<br />
føre den livsvigtige samtale om<br />
”det liv, der ikke som fuglenes liv<br />
leves af sig selv,” som Søren<br />
Kierkegaard (1813-75) skrev i et<br />
af sine skrifter. I ”Enten-eller”<br />
skrev han: ”Man kan tage livet<br />
som en oplevelse, eller man kan<br />
tage livet som en opgave – din.”<br />
Det første kan man læse om<br />
på søndagsavisernes livsstilssider,<br />
men det er det sidste, man<br />
holder skole ud fra.<br />
I §18 i folkeskoleloven står<br />
der: ”Undervisningens tilrettelæggelse,<br />
herunder valg af undervisnings-<br />
og stofområder,<br />
metoder, undervisningsmidler og<br />
stofudvælgelse skal i alle fag<br />
leve op til folkeskolens formål og<br />
varieres, så den svarer til den<br />
enkelte elevs behov og forudsætninger.”<br />
- Det er sådan, der skal holdes<br />
skole, fastslog Jørgen Husted.<br />
HA-P<br />
M 67
Kollegialt nærvær i pauserne<br />
M 68<br />
Midtersiderne bringer hver<br />
måned artikler om projekter,<br />
som er afledt af rummelighedsindsatsen<br />
og handleplanerne<br />
i <strong>Aalborg</strong> <strong>Skolevæsen</strong>.<br />
Kontakt gerne én af os, hvis I<br />
har noget, der bør publiceres.<br />
Henning Asp-Poulsen<br />
Magnoliavej 19<br />
9000 <strong>Aalborg</strong><br />
Telefon 9818 4662<br />
E-mail:<br />
hapou@daks.dk<br />
Øvrige medlemmer af redaktionsgruppen:<br />
Pæd.chef Bent Bengtson samt<br />
skolekonsulenterne Jan Ole<br />
Mortensen og Helle Truesen<br />
Porsdal, Skoleforvaltningen<br />
Midtersiderne kan læses på<br />
www.daks.dk