Hele publikationen i PDF

netpublikationer.dk

Hele publikationen i PDF

eksportfokus

Grib

Kina

Væksten i Kina er på vej ned. Men fortsat

brager det store land afsted med en fart,

som savner sidestykke i historien. Det

danske eksporteventyr til riget i midten

er først lige begyndt.

Tema side 14-28

MILANO BEIJING NEW YORK BERLIN NAIROBI KIEV LONDON MOSKVA

0512 oktober

VERDEN VENTER


Asia is just a

smile away.

Start your holiday with a smile and enjoy Austrian

hospitality with Austrian Airlines.

with Miles & More.


Oktober, nr. 5 /2012

redaktionen afsluttet 9. oktober

redaktion

Redaktør Charlotte Dahlsgaard

Anja Solvang

Lene Alrø Stoktoft

E-mail: eksportfokus@um.dk

Telefon: 33 92 01 34

eksportfokus udgives af

Eksportrådet

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Telefon: 33 92 05 00

ansvarshavende for eksportfokus

Susanne Hyldelund

Chef for Invest in Denmark,

Innovation og Partnerskaber

Eksportrådet

abonnementsservice

PortoService Aps

eksportfokus@mailmak.com

Telefon: 96 44 45 08

annoncer

DG Media as

Telefon: 70 27 11 55

Telefax: 70 27 11 56

E-mail: epost@dgmedia.dk

www.dgmedia.dk

layout

India

produktion og tryk

Rosendahls Schultz Grafisk

eksportrådets hjemmeside

eksportraadet.um.dk

Få et gratis abonnement

Bestil på: eksportfokus.um.dk

Eksportfokus udgives af Udenrigsministeriet,

Eksportrådet. Materiale indeholdt i magasinet

kan lejlighedsvist udtrykke andre synspunkter,

end dem som Eksportrådet står for. Citat tilladt

ved kildeangivelse.

Forsidefoto: Statue af kriger fra Kejsertiden/

Toptravellists.net.

Det kinesiske tegn for vækst zeng zhang.

ISNN 1601-4669

Kontrolleret oplag: 16.994

i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010

Kontrolleret af

INDHOLD

TEMA: Grib Kina

Konkurrencen om markedsandele i det boomende Kina er

hård. Men Danmark og Kina har aldrig samarbejdet så tæt

som nu. Derfor har dansk erhvervsliv et forspring. Læs om

vejene ind på det kinesiske marked.

PORTRÆT: Han regner i rubler

Med finansieringsrådgiver Jørgen Bollesen som dansk

erhvervslivs nye mand i Rusland øges danske chancer på

det russiske marked.

NYHED: Bedre adgang til BRIK, tak

Danske firmaer ønsker dørene sparket ind til verdens

vækstmarkeder gennem flere frihandelsaftaler, viser ny

undersøgelse.

REPORTAGE: Ansigt på verden

På årets Global Match gik firmaet Springfeed direkte efter

viden om det sydafrikanske marked. Læs, hvad der kom ud

af det.

ANALYSE: Fjern eller nær, valget er dit

Den enkelte virksomhed beslutter selv, hvilke markeder der

skal satses på. Men for staten giver det mening at fokusere

eksportfremmearbejdet, hvor væksten er.

FOKUS: Italien

Trods økonomisk krise i Italien formår en håndfuld

danske detailhandlere at øge deres salg til støvlelandet.

De finder åbninger der, hvor italienske butikker lukker.

FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

14 – 28

30

31

32 – 33

34

36 – 40

eksportfokus nr. 5, 2012 / 03


FORORD

“Når først

hun vågner … ”

Napoleon sagde engang om Kina, at det var bedst at lade hende sove, for når hun

først vågner, vil hun ryste verden. Det er i dag umuligt at være uenig med ham. Aldrig

før i verdenshistorien er det på 30 år lykkedes at løfte mere end 400 millioner mennesker

ud af fattigdom.

For 20 år siden var cykler det foretrukne transportmiddel i de kinesiske storbyer.

I dag er der alene i Beijing fem millioner biler, og byerne er tæt forbundet af stadig

flere motorveje og højhastighedsbaner. Regeringen har netop besluttet at etablere 50

nye lufthavne. Blandt verdens ti rigeste ‘selfmade’ milliardærkvinder er syv kinesiske.

Udviklingen fortsætter. De næste fem år ventes Kina på trods af lidt lavere vækstrater

at stå for en tredjedel af den globale vækst. Den danske eksport til Kina vil kunne

vokse tilsvarende.

Den danske vareeksport til Kina blev fordoblet på fem år fra 2007 til 2011. Det er

min ambition, at vi skal skabe endnu en fordobling frem mod 2016. En fordobling vil

skabe omkring 15.000 arbejdspladser i Danmark, og Kina vil være blandt de fire største

eksportmarkeder.

Hvis det skal lykkes, skal vi satse rigtigt. Kina foretager i de kommende år milliardinvesteringer

på områder, hvor Danmark står særligt stærkt, for eksempel inden for

sunde fødevarer, energi og miljø, ældrepleje og design. Samtidig efterspørger de stadigt

mere velstående kinesere førsteklasses kvalitetsprodukter.

Regeringen lancerede i maj måned vækstmarkedsstrategierne. Med præsident Hu

Jintaos succesrige besøg i juni fik vi den bedst tænkelige start for Kina-strategien. Nu

er vi i gang med at følge op på de mange aftaler, som blev indgået.

Den kinesiske økonomi er nemlig langt mere reguleret end den danske, og staten

spiller en større rolle i at dirigere økonomien. Det betyder, at danske ministre kan

gøre en forskel for virksomhederne. Og netop dét efterspørger virksomhederne. 12

danske ministerbesøg til Kina bliver det efter alt at dømme til i 2012. Flere af dem

med betydelig erhvervsdeltagelse.

For mit eget vedkommende er det siden oktober 2011 blevet til tre besøg i Kina og i

alt fire møder med min kinesiske kollega, Chen Deming. Den tætte dialog giver mulighed

for at løfte konkrete problemsager for danske virksomheder. Næste besøg bliver

i januar 2013, hvor fokus er på danske smv-virksomheder inden for energi og design.

Vi vil gerne hjælpe danske virksomheder helt frem til konkrete ordrer og leverancer.

Øget eksport og investeringer kræver mange flere besøg i Kina, og det vil næsten

altid ske i tæt samarbejde med dansk erhvervsliv.

04 / eksportfokus nr. 5, 2012

Handels- og investeringsminister

Pia Olsen Dyhr


Hvis du er en eksportvirksomhed

re

din vækst, skal du tale med EKF.

Som Danmarks Eksportkredit kan

vi stille en garanti over for din bank,

FÅ HJÆLP

TIL AT FINANSIERE

DIN VÆKST

D ANMARKS EKSPORTKRED I T

så du kan få den nødvendige drift-


alene sidste år gav vi garantier, der

var med til at skaffe ordrer til danske

virksomheder for over 30 milliarder

FREM I VERDEN


somhed

frem i verden.

Se hvad der skal til på ekf.dk.


FOTO: SCANPIX/MIKKEL ØSTERGAARD

Verden

MARKEDSNYT

KENYA

Erhvervsøjne stiller skarpt

på Østafrika

Konference i København samlede danske

og kenyanske erhvervsledere for at

udforske potentialet i den østafrikanske

vækstøkonomi.

Kenya er for alvor ved at blive et attraktivt mål

for danske virksomheder. Efter årtier med et

velfungerende udviklingsarbejde er de kommercielle

interesser ved at rykke på sig. Landet

oplever en flerårig vækstrate på fire til fem

procent, og det betyder øget efterspørgsel og

udvikling over en bred vifte af sektorer.

Danske virksomheder har en unik mulighed

for at bringe løsninger og værdifuld viden

til kenyansk landbrug, energiproduktion,

fødevarer og vandforsyning. I stort set alle

led af værdikæderne er der muligheder for at

udnytte de knappe ressourcer bedre. Samtidig

er nye sektorer som telekommunikation,

tekstil og forbrugsvarer på vej frem med stor

LIBYEN

Endnu en erhvervsdelegation på vej

Det danske repræsentationskontor i Libyen

gennemførte i maj 2012 en erhvervsdelegation

til Libyen i samarbejde med Dansk Industri,

Landbrug & Fødevarer og Export Promotion

Denmark. Delegationen var en stor succes,

og forberedelserne til endnu en delegation i

efteråret 2012 er derfor allerede i gang.

Der er et stort eksportpotentiale i Libyen

for danske virksomheder, og den danske handels-

og investeringsminister Pia Olsen Dyhr

deltager derfor i efterårets delegation, som

finder sted i uge 47 2012.

06 / eksportfokus nr. 5, 2012

hast. Tiden er moden til flere partnerskaber,

investeringer og øget eksport.

Konferencen ’Eyes On Kenya’ demonstrerede,

at kenyanske udfordringer og danske

løsninger kan kobles i nye samarbejder. Initiativet

opstod fra idéen om, at ambassaden

i Kenya kan fungere som en ’one-stop-shop’

for danske virksomheder og binde udvikling

og erhvervsliv sammen til gavn for både kenyanere

og danskere. Dette arbejde lever videre

på www.EyesOnKenya.dk, hvor man kan læse

mere om de kenyanske sektorer og se highlights

fra konferencen.

YDERLIGERE INFORMATION

Den danske ambassade i Kenya

Elisabeth Manford

Tlf.: +254 207 122 848-51

E-mail: eliman@um.dk

I indkøbscenteret Village Market i Nairobi

prøver en ung pige tøj og smykker.

Middelklassen vokser i Kenya.

YDERLIGERE INFORMATION

Thomas Rønhard

Dansk Industri

Tlf.: +45 3377 3655

E-mail: thr@di.dk

Bo Ulrik Andersen

Den danske ambassade i Berlin/Danske

repræsentation i Libyen

Tlf.: +49 30 5050 2219

E-mail: boande@um.dk

BRASILIEN

Der bliver investeret 376 milliarder kroner i

infrastruktur i Brasilien i de kommende år.

Infrastruktur på

skinner

Det brasilianske vej- og tognet skal

boostes. Danske underleverandører har

mulighed for at hoppe med på vognen.

Den brasilianske regering offentliggjorde i

august en storstilet plan for at forbedre den

brasilianske infrastruktur. Planen indeholder

udbygning af 7.500 kilometer vejnet og

10.000 kilometer tognet i landet og beløber

sig til svimlende 376 milliarder kroner. Præsident

Rousseff har samtidig offentliggjort,

at der venter landets havne og lufthavne en

lignende ansigtsløftning.

Regeringen har besluttet at privatisere

sektoren, og i starten af 2013 venter således

to udbudsrunder. De vindende selskaber

skal udføre minimum 60 procent af de

samlede investeringer inden år 2018.

Udvidelsen er budgetteret til 376 milliarder

kroner, hvoraf de 257 milliarder bruges

på tognettet, mens de resterende 119 milliarder

anvendes til landets vejnet. Netop dårlig

infrastruktur har længe været en hæmsko

for Brasilien, og udvidelsen er essentiel

både i forhold til de kommende sportsbegivenheder

VM 2014 og OL 2016, og i forhold

til at sikre landets fortsatte vækst på

længere sigt.

YDERLIGERE INFORMATION

Generalkonsulat i Sao Paulo

Jimmy Olsen

Tlf.: +55 (11) 2127 0750

E-mail: jimols@um.dk

FOTO: COLOURBOX


Verden

MARKEDSNYT

JAPAN

Fra atomkraft til grøn energi

Japan skal være uafhængig af atomkraft

i 2030.

Siden jordskælvet og katastrofen på Fukushimakraftværket

i marts 2011 er modstanden mod

atomkraft blandt japanerne eskaleret. Regeringen

har derfor set sig nødsaget til at finde

andre tiltag inden for energi.

Inden atomkrisen ved Fukushima var målsætningen

at øge brugen af atomkraft fra 30

til 50 procent frem mod 2030, hvilket blandt

andet skulle opnås ved at bygge 14 nye atomkraftværker.

I dag har målet ændret sig, nu

skal Japan være fuldstændig uafhængig af

atomkraft inden udgangen af 2030.

I forbindelse med Japans grønne omstilling

trådte en ny lov om tilskud til vedvarende

energi i kraft. Fra 1. juli i år har staten

ydet tilskud til private, virksomheder og

organisationer, som investerer i vedvarende

energi. Støtten dækker både etablerings- og

produktionsomkostninger inden for vind, sol,

jordvarme, vandkraft og biomasse. Støtten er

endvidere dobbelt så høj som et lignende tilskud

i Tyskland, som har vist sig at være en

stor succes.

YDERLIGERE INFORMATION

Den danske ambassade i Tokyo

Hans Peter Kay

Tlf.: +81 (0)3 3780 8724

E- mail: hankay@um.dk

Jordskælvet sidste år fylder stadig stort i

japanernes bevidsthed. De vil nu hellere satse

på grøn energi og vender ryggen til atomkraft.

eksportfokus nr. 5, 2012 / 07

FOTO: WALLY SANTANA/AP/POLFOTO


FOTO: DEN DANSKE AMBASSADE I KIEV

Verden

MARKEDSNYT

UKRAINE

Gamle maskiner sætter

kæp i hjulet

Det ukrainske marked for maskinudstyr

kalder på danske løsninger.

Der er damp på de ukrainske kedler. Landet

oplever i øjeblikket fremgang på mange niveauer,

men et forældet produktionsapparat

hæmmer udviklingen. Mange steder er maskinudstyr

ikke blevet fornyet siden Sovjetunionens

sammenbrud i 1991, og derfor er

ukrainske kunder nu på udkig efter vestligt

producerede maskiner.

Blikket retter sig mod udenlandske producenter

og brugtmarkeder, der opfattes som

mere pålidelige end både de ukrainske, russiske

og kinesiske. Selvom de udenlandske

produkter er dyrere, vælger førende ukrainske

virksomheder alligevel at investere i danskproducerede

maskiner og teknologier, da de får

mere for pengene i form af bedre holdbarhed,

ydeevne og service.

Nyt fra Eksportrådet på nettet

08 / eksportfokus nr. 5, 2012

Den danske ambassade anbefaler, at danske

maskinproducenter deltager i sektorspecifikke

udstillinger i Ukraine og kontakter Eksportrådet

i Kiev for rådgivning om at komme i

gang på det store ukrainske marked.

Trods politisk turbulens vokser den ukrainske

økonomi. Det er især sektorer som landbrug,

minedrift og energi, der viser vækst på

5-10 procent om året.

YDERLIGERE INFORMATION

Den danske ambassade i Kiev

Olexiy Parkhomchuk

Tlf.: +38 044 200 12 68

E-mail: olepar@um.dk

HOLD DIG ORIENTERET OM EKSPORTRÅDETS ARRANGEMENTER

http://eksportkalender.um.dk

FÅ NYHEDER FRA EKSPORTRÅDET DIREKTE I DIN INDBAKKE

Tilmeld dig via http://eksportraadet.um.dk

MØD EN EKSPORTRÅDGIVER FRA UDLANDET

Læs mere på http://eksportraadgiver.um.dk

Forældede landbrugsmaskiner præger

vognparken i Ukraine, der nu er parat til at bruge

milliarder af euro på vestligt maskinudstyr.

Sæt turbo på

dine eksportmuligheder

Tilhører du gruppen af små og mellemstore

virksomheder, og er du interesseret

i at udvide din virksomheds

eksport? Så sæt allerede nu

kryds i kalenderen ved den 13. november

2012, hvor Dansk Eksportdag

afholdes.

Hold øje med vores hjemmeside:

www.eksportraadet.dk, hvor du kan

læse mere om Dansk Eksportdag,

som i år finder sted hos virksomheden

Scandinavian Avionics A/S

i Billund.

Traditionen tro er konferencen

målrettet små og mellemstore virksomheders

eksportmuligheder. Handels-

og investeringsminister Pia

Olsen Dyhr samt en række andre interessante

indlægsholdere vil under

konferencen fokusere på de faktorer,

der er afgørende for smv’ernes eksportsucces.

Om eftermiddagen vil der være rig

lejlighed til, på individuel basis, at

møde en række af de udstationerede

eksportrådgivere fra både nær- og

fjernmarkeder. Der vil også være god

mulighed for at netværke på kryds

og tværs.


Mennesker betyder alt,

det gør de også i Kina.

Uanset hvilket land din virksomhed opererer i, er

medarbejderne nøglen til at nå dine mål. At finde

de rigtige medarbejdere og udvikle de eksisterende

kræver, at man stiller de rigtige spørgsmål. Både

til dig og til dem. Og det kræver kendskab til lokal

kultur og mentalitet.

Hos Mercuri Urval har vi de kompetencer, der skal til

for at løfte din virksomhed. Hvert år vurderer vi mere

end 50.000 mennesker på vegne af mere end 5.000

virksomheder over hele verden.

Kontakt Christian Steen Larsen på +45 2533 3809

eller christiansteen.larsen@mercuriurval.com.


www.mercuriurval.com


FOTO: COLOURBOX

Verden

MARKEDSNYT

VIETNAM

Bjerge af skrald fra Vietnams mange miljøskadelige lossepladser skal i fremtiden udnyttes til energi.

Og der er brug for udenlandsk teknologi og kompetence til affaldshåndteringen.

Fra affald til ressource

Den vietnamesiske regering har sat

massivt ind for at komme landets

affaldsproblemer til livs.

Skrald tårner sig op i takt med, at velstanden

i Vietnam stiger. Den høje økonomiske vækst

betyder mere forbrug og dermed også stigende

affaldsmængder. Der produceres dagligt

35.100 tons affald i de vietnamesiske byer,

hvilket er en fordobling på kun fem år. Det anslås,

at den samlede mængde af affald vil stige

med 10 procent årligt over de kommende år.

Størstedelen af det producerede affald

er hidtil endt på miljøskadelige lossepladser,

uden at blive korrekt håndteret. Det har

store konsekvenser for befolkningens sundhed.

Den vietnamesiske regering står derfor

bag en ambitiøs plan, der sigter imod at udnytte

potentialet i affald til genanvendelse og

energiudvinding. En af målsætningerne er, at

80 procent af alt affald i fremtiden skal ind-

10 / eksportfokus nr. 5, 2012

samles i byområderne og sorteres til genanvendelse,

når vi når frem til 2015. Dette kræver

teknologi og ekspertise, som kan være en

mangelvare i Vietnam.

Som et af verdens førende lande inden for

affaldshåndtering er Danmark og danske virksomheder

godt positionerede til at bidrage

positivt til denne udvikling.

YDERLIGERE INFORMATION

Den danske ambassade i Hanoi

Jeppe Solmer

Tlf.: +84 4 3823 1888 ext. 134

E-mail: jepsol@um.dk

Det danske økonomiske og kommercielle

kontor i Ho Chi Minh City

Pia Starbæk Szczepanski

Tlf.: +84 8 3821 9373 ext. 18

E-mail: piasta@um.dk

MALAYSIA

Superfedt

sukkerfrit

Diabetes og overvægt er i kraftig

stigning i den malaysiske befolkning.

Nu sætter regeringen massivt ind for at

få vendt udviklingen.

Malaysia har de seneste 10 år oplevet en voldsom

stigning i livsstilsrelaterede sygdomme

som diabetes og overvægt. Det skyldes en

tendens til en mere usund livsstil i takt med,

at befolkningen har fået flere penge mellem

hænderne. I 2006 var 43 procent af befolkningen

overvægtig – det svarer til en stigning

på over 250 procent over en periode på 10 år.

Regeringen har derfor iværksat kampagner

som ‘spis 6 stykker frugt og grønt om

dagen’ og ‘spar på sukkeret’, og flere er begyndt

at uddanne sig til diætister og livstilseksperter.

Men det kan være svært at leve en sund livsstil,

når maden på restauranter og de populære

gadekøkkener ofte bliver tilberedt i transfedtsyre,

og når der i supermarkederne findes et

meget lille udvalg af sunde produkter.

Men i takt med, at befolkningen er ved at få

øjnene op for en mere sund livsstil, vil efterspørgslen

på produkter med lavt fedtindhold

og sukkerfri produkter stige. Den danske ambassade

øjner således et marked for danske

producenter af sunde produkter.

YDERLIGERE INFORMATION

Den danske ambassade i Kuala Lumpur

Helle Sejersen Myrthue

Tlf.: +603 2201 2205

E-mail: helle@myrthue.com

www.malaysia.um.dk


Verden

MARKEDSNYT

USA

Obamas reform kan måles i kroner

Potentialet for dansk medicin og life-science

er stort på det amerikanske marked.

Eksporten til USA er gået over al forventning i

første halvår af 2012. Danmark har eksporteret

for i alt 24 milliarder kroner til USA – en stigning

på hele 29,5 procent sammenlignet med

første halvår af 2011. Ifølge en ny, opjusteret

eksportudsigt fra Eksportrådet vil Danmark

samlet set eksportere for over 90 milliarder

kroner til USA i år.

Fremgangen ses især inden for lægemiddelsektoren,

som i dag udgør 31,4 procent af

Danmarks samlede eksport til USA. Den amerikanske

sundhedsreform skaber endnu større

potentiale for danske virksomheder i medicinal-

og life-scienceindustrien. Sundhedsfor-

USA

Designer Cecilie Manzs bidrag til dette års Danish Design Awards.

Designtalenter på podiet

Danske talenter introduceres til det

amerikanske designmiljø.

Danmarks generalkonsulat i New York planlægger

en større dansk designindsats medio november

på Parsons School of Design i New York.

Formålet er at introducere det amerikanske designmiljø

for de helt unge danske talenter. Anledningen

er en optakt til genåbningen af den nyrenoverede

Finn Juhl-sal i FN og Finn Juhl 100-året.

En række designere inviteres til at deltage

i Danish Design Reviews New York, hvor pro-

sikringsordningen udvides til at omfatte 32

millioner amerikanere, der i dag er uden forsikring.

Samtidig vil præsident Obama effektivisere

sundhedssektoren, der i dag koster

cirka 18 procent af USA’s BNP – godt dobbelt

så meget som de fleste vestlige landes.

Adgangen til markedet er imidlertid en kompliceret

proces. Eksportrådet rådgiver derfor

om blandt andet prisfastsætning, forsikringer

og sundhedssystemets regler.

YDERLIGERE INFORMATION

Generalkonsulatet i New York

Thomas Rizk

Tlf.: +1 212 705 4953

E-mail: thoriz@um.dk

minente amerikanske designkuratorer vil anmelde

prisvindere og værker fra Danish Design

Awards 2012. Projektet er et samarbejde

med Parsons School of Design i New York og

Dansk Design Center i København.

YDERLIGERE INFORMATION

Generalkonsulatet i New York

Henrik Hjorth

Tlf.: +1 646 707 2937

E-mail: henhjo@um.dk

FOTO: B&O

USA

Forspring

til gyldne

kontrakter

Workshop skal hjælpe danske

virksomheder til at lande offentlige

kontrakter i USA.

Den offentlige sektor i USA køber årligt produkter

og services for flere hundrede milliarder

dollars. Virksomhedernes adgang

til disse kontrakter går igennem General

Services Administration (GSA), der via en

kompliceret ansøgningsproces vurderer, om

udenlandske virksomheder er egnede som

leverandører.

For at give danske virksomheder et forspring

og hjælpe dem med at få en bid af

de offentlige kontrakter, afholder American-

Danish Business Council og ambassaden i

Washington workshoppen ’Market Access

and Government Contracts’ den 13. november

i Washington.

Her er der mulighed for at få individuelle

møder mellem enkelte virksomheder

og sektorspecifikke eksperter fra GSA, der

kan give et detaljeret indblik i den offentlige

sektors indkøbsproces.

For danske virksomheder er det særligt

interessant, at det inden for de seneste par

år er blevet indført, at der ikke alene skal

købes flest mulige grønne produkter, men

at hele værdikæden skal være bæredygtig.

YDERLIGERE INFORMATION

American-Danish Business Council i Washington

Mary Paul Jespersen

Tlf.: +1 202 797 5373

E-mail: marjes@um.dk

eksportfokus nr. 5, 2012 / 11


FOTO: SCANPIX/REUTERS/STEPHANE MAHE

Verden

MARKEDSNYT

AUSTRALIEN

At australieren Cadel Evans vandt Tour de France i 2011 har ikke gjort cykelfeberen mindre down under.

Her ses han under træningen til dette års Tour.

Cykelfeberen raser

Spot på stærk dansk cykelkultur til messe.

Australiernes interesse for at træde i pedalerne

skal styrkes. Ifølge The Australian Bicycle Council

er cyklen det foretrukne transportmiddel for

1,2 millioner australiere i dag. Men målsætningen

er, at otte millioner australiere vælger cyklen

inden 2016.

Et skridt på vejen er messen BikeFest Newcastle

2012, som afholdes i oktober. Her repræsenterer

handelskontoret, VisitDenmark,

Københavns Kommune og to danske cykelfabrikanter

den stærke danske cykelkultur.

Danmark er foregangsland for en veludviklet

cykelkultur med god infrastruktur og flotte designprodukter,

der gør livet som cyklist nemt,

sikkert og attraktivt. Landets mange cykelstier

12 / eksportfokus nr. 5, 2012

og den generelt høje prioritering af cyklister er

gode eksempler på, hvordan god cykelkultur

skaber sundere og mere livlige byer.

Til messen vil repræsentanterne fortælle

den danske historie og sprede budskabet

om en veludviklet og integreret cykelkultur.

Det skaber flere netværkskontakter og en

større indsigt i markedet, som kan bruges

til at sælge danske cykler og cykeltilbehør

i Australien.

YDERLIGERE INFORMATION

Den danske ambassade i Sydney

Rikke Scheel Gamborg

Tlf.: +61 02 8298 5703

E-mail: rikgam@um.dk

RUSLAND

Dansk fjernvarme til russiske dagligstuer

Konference om fjernvarme skal hjælpe

danske virksomheder ind på markedet.

Danish Board of District Heating (DBDH) arrangerer

i samarbejde med generalkonsulatet i Sankt

Petersborg og ambassaden i Moskva en todelt

konference om fjernvarme, som afholdes i henholdsvis

Moskva og Tomsk den 13.-16. november.

Konferencens første del i Moskva inkluderer

blandt andet muligheden for at møde re-

præsentanter fra Gazprom, Moskvas regering

og Energiministeriet. Konferencens anden del

i Tomsk kører over to dage og indbefatter for

eksempel rundbordsamtaler, en dansk virksomhedsudstilling

og en konference om energibesparelse

inden for fjernvarme.

Alt i alt vil der være rig mulighed for at skabe

nye kontakter og drage nytte af DBDH's omfattende

netværk inden for branchen.

NEW ZEALAND

Nye hospitaler

skyder frem

En stor statsbevilling skal få New

Zealands sundhedsvæsen på fode igen.

For halvandet år siden blev Canterbury-regionen

ramt af et kraftigt jordskælv. Det

medførte omfattende ødelæggelser i New

Zealands næststørste by Christchurch, hvor

mange hospitalsfaciliteter blev beskadiget

og ødelagt. En statsbevilling på 2,4 milliarder

kroner skal nu rette op på skaderne

i regionen, og det er den største offentlige

investering i hospitalssektoren i New Zealands

historie.

Ifølge ministeren for Canterbury Earthquake

Recovery, Gerry Brownlee, skal

pengene blandt andet gå til helt nye operationsstuer,

og 500 sengepladser skal erstattes.

Danmark har de seneste år haft fokus

på sygehusbyggeri med overgangen

til de nye supersygehuse, og mange danske

virksomheder har derfor specialiseret

sig i innovative produkter, som gør hverdagen

nemmere for både ansatte og patienter

på sygehusene. Statsbevillingen til den

newzealandske sundhedssektor kan derfor

skabe grobund for eksport af danske sygehusløsninger.

YDERLIGERE INFORMATION

Det danske handelskontor i Auckland

Daniel Kampmann

Tlf.: +64 9 379 3119

E-mail: dankam@um.dk

YDERLIGERE INFORMATION

Generalkonsulatet i Skt. Petersborg

Klaus Sørensen

Tlf.: +7 812 703 3900

E-mail: klasor@um.dk

Danish Board of District Heating

Pia Zimmermann

E-mail: pz@dbdh.dk


Og pludselig er Europa lige

rundt om hjørnet…

Du får en pakkeservice uden grænser med et af Europas største distributionsnet.

24.000 medarbejdere og 18.000 biler i mere end 40 lande hjælper dig med alle

aspekter af professionel pakkeforsendelse, samt hurtige leveringstider og de

højeste kvalitetskrav. Dine forretningsprocesser bliver dermed optimeret – og

med dem dine kunderelationer.

Ring på 70 10 05 10 og hør, hvad vi kan gøre for dig.

www.dpd.com


Tema

KINA

BRIK-storebror

styrker bånd til

Danmark

To unge kinesere går forbi en

plakat med brølende drage. Dragen

symboliserer den kinesiske indsats ved

olympiaden, afholdt i London i år.

14 / eksportfokus nr. 5, 2012

FOTO: SCANPIX/ UPI/BIGPICTURESPHOTO.COM


Tema

KINA

Kinas vækst er dæmpet. Men med en ny femårsplan

sætter landet fokus på mere langvarig, kvalitativ og

bæredygtig vækst.

Der er meget store muligheder netop nu for danske

virksomheder i Kina. Danmark og Kina har aldrig

samarbejdet så tæt og så målrettet som nu.

ANALYSE AF DANMARKS AMBASSADØR I KINA,

FRIIS ARNE PETERSEN

Præsident Hu Jintaos

statsbesøg i Danmark i

juni 2012 var historisk.

Det kinesiske overhoved

medbragte en stor delegation

af højtstående

personer både fra det

politiske system og fra

erhvervslivet. Statsbesøget var det første

fra Kina nogensinde til Danmark og resulterede

i undertegnelsen af 17 regeringsaftaler

og kommercielle kontrakter for 18 milliarder

kroner.

Statsbesøget udgør det hidtidige højdepunkt

i det bilaterale forhold. Det er dog

tydeligt, at forholdet mellem Danmark og

Kina er på vej ind i en helt ny epoke, hvor

samarbejdet udvides i såvel bredden som

dybden og med en hidtil uset hastighed. Det

gælder ikke kun det kommercielle samarbejde,

men også samarbejdet mellem danske

og kinesiske myndigheder, hvilket efterårets

strøm af mindst seks danske ministerbesøg

til Kina vidner om. Statsministeren

har netop aflagt besøg i Kina og vil søge at

aflægge regelmæssige, årlige besøg i landet.

Omstilling af økonomien

Kina er på alle måder den absolutte storebror

i BRIK-sammenhæng. Kinas BNP udgør

52 procent af det samlede BNP for alle

BRIK-landene og er dermed i en økonomisk

klasse for sig selv. Dertil kommer lav vækst

på mange af de vestlige eksportmarkeder,

hvor Danmark hidtil har gjort sig godt samt

en forventet lavere vækst på resten af BRIKmarkederne

i 2012. Forventningerne til den

økonomiske vækst i Kina er i år 7,5-8 procent,

det er lavere end i 2011 og 2010 (9,2

procent og 10,3 procent). Niveauet er dog

stadig et usædvanlig højt i forhold til resten

af verden og selv i forhold til de andre

vækstmarkeder.

Kinas vækstmodel har skabt både langvarig

og høj økonomisk vækst, men modellen

har absolut ikke været problemfri. Blandt

andet har den medført for stort fokus på eksport

og offentlige investeringer i blandt andet

infrastruktur, mens det indenlandske forbrug

har haltet bagefter. I lyset af de globale konjunkturer

og faldende købedygtighed på de

største eksportmarkeder må Kinas fremtidige

økonomiske vækstmodel nødvendigvis orientere

sig gradvist mere mod en indenlandsk,

forbrugsdrevet økonomi. Kina vil søge en

markant omstilling fra kvantitativ til kvalitativ

vækst. Det medfører naturligt også mindre og

mere bæredygtige vækstrater.

Et væsentligt instrument i Kinas bevægelse

mod forbrugsdrevet vækst er den 12.

femårsplan (2011-2015), hvori centrale indsatsområder

er sociale og velfærdsmæssige

forbedringer, miljømæssig bæredygtighed,

sikkert drikkevand, ren luft og sikre fødevarer

samt teknologisk og videnskabelig udvikling.

Der lægges op til investeringer på en række

af netop de sektorer, hvor danske virksomheder

har kernekompetencer, og i mange tilfælde

er globale markedsledere. De kinesiske

ledere er i stigende grad opmærksomme på

Danmarks gode match i dette perspektiv.

Positiv udvikling i eksporten til Kina

Samhandelen med Kina inklusive Hong Kong

er i det seneste årti allerede steget hastigt.

Vareeksporten til Kina steg i 2011 med 13,4

procent til i alt 24,3 milliarder kroner. I første

halvår af 2012 er eksporten til Kina steget

med yderligere 20,9 procent i forhold til året

før. Eksporten til Kina er mere end fordoblet

over de sidste fem år, og forventningen er, at

eksporten igen fordobles over de næste fem

år. Dette bidrager selvfølgelig til at gøre Kina

yderligere attraktiv for danske virksomheder,

der søger global vækst. Samhandelstallene

viser ikke det samlede omfang af vores

økonomiske interaktion med Kina, da vi har

et særligt højt investeringsomfang til Kina

både for sourcing og produktion til markedet.

eksportfokus nr. 5, 2012 / 15


Tema

KINA

Eksporten er mere end fordoblet over de

sidste fem år, og forventningen er, at

den igen fordobles over de næste fem år.

Friis Arne Petersen, ambassadør

Den danske regering har et godt øje

til mulighederne i Kina og støtter i første

omgang erhvervslivet via en fokuseret

vækstmarkedsstrategi for Kina. Dernæst følger

regeringen op med officielle besøg fra

senest statsministeren, handels- og investeringsministeren

og mange andre ressortministre

for at sikre, at handlingsplanen i vækstmarkedsstrategien

føres ud i livet.

Styrket sektorsamarbejde

Danmark samarbejder i dag med Kina inden

for en lang række områder, herunder klima,

miljø, videnskab, teknologi, uddannelse,

landbrug og sundhed. Det sektorpolitiske

samarbejde mellem Danmark og Kina er

samtidig blevet kraftigt styrket i de senere

år. Det vidner det store antal regeringsaftaler

i forbindelse med Hu Jintaos besøg i Danmark

om.

Det er formentlig særligt gennem målrettet

sektorpolitisk samarbejde i nøglelande

som Kina, at der eksisterer uopdyrket land

med stort potentiale for positiv afsmitning

på dansk erhvervsliv og beskæftigelse. Danmark

vil således kunne gøre sig gældende i

forhold til systemeksport og viden om udvikling

af kinesiske nøglesektorer.

Allerede i dag er vi godt positioneret

inden for vedvarende energi i Kina.

Åbningen af centret for vedvarende energi

(CNREC) i februar i år er ikke mindst et

resultat af dansk støtte og gode råd. Centeret

leverer i dag, sammen med andre danske

16 / eksportfokus nr. 5, 2012

samarbejdspartnere heriblandt Energistyrelsen,

input til Kinas politik og lovgivning, så

landets ambitiøse energiplaner bedre nås.

Samtidig giver det forhåbentlig danske virksomheder

en fordel, at Kina indretter sig

sådan.

Kina er et oplagt valg for vindervirksomheder.

Som en af verdens hurtigst voksende

økonomier ligger Kina lige for, når det gælder

danske virksomheder, der søger vækst og

volumen. Med ambassaden i Beijing, Innovationscentre

i Shanghai og Hong Kong samt

generalkonsulater i Shanghai, Guangzhou og

Chongqing, er Eksportrådet i Kina geografisk

godt placeret til at vide, hvad der sker lokalt.

Eksportrådet i Kina er helt unikt opdelt i

følgende syv industrisektorer, som kan hjælpe

din virksomhed i Kina:

• Mode, Design og Retail

• Energi og Miljø

• Landbrug, Fødevare og Fiskeri

• Arkitektur, Bygge og Anlæg

• It og Elektronik

• Sundhed

• Maskiner og underleverandører

Alle er sektorer, hvor Danmark har kernekompetencer

i verdensklasse, som er

efterspurgte i Kina. Uanset om det gælder

eksportfremme, innovation eller investeringsfremme,

så har Eksportrådet i Kina en

ekspert eller et netværk, der kan hjælpe med

netop din næste opgave.

Inden du går i gang …

• Skal du være meget opmærksom på, at

kinesere anses for at være det mest

kollektivistiske folkefærd i hele Asien.

Tillid, respekt og høflighed er derfor

nøgleord for positiv forretningsførelse i

Kina.

• Kinesiske forhandlere værdsætter

personlige forhold og vil i

forretningsøjemed prøve at etablere

længerevarende forhold og planlægge

langsigtet.

• Afsæt ressourcer og tid til at lære mere

om Kina og dine forretningsforbindelser.

Kulturen og dine kommende

samarbejdskunder er meget anderledes

end derhjemme, og kinesiske

forhandlere værdsætter solid

forberedelse.

• Udviklingen i Kina når nye højder hver

dag. Strategisk analyse og samarbejde

med personer, der har den rette

lokalviden, kan derfor være

altafgørende for succes på dette

marked.


Tema

KINA

Eksportrådets guide

til god etikette

1.

Opbyg relationen med det samme og vent

lidt med at gå til opgaven.

4.

Bed kineserne om at repetere, hvad I er blevet

enige om i forbindelse med møder og

beslutninger.

7.

Spis med kineserne. De er lidt ligesom italienerne,

elsker deres egen mad.

10.

Introduktioner er formelle og her anvendes

oftest titler.

2.

Husk ALTID visitkort og anskaf dig et kinesisk

visitkort, hvis du rejser til Kina.

5.

Vær opmærksom på, at kineserne er kontekst-følsomme.

De kan finde på at svare forskelligt

alt afhængig af, hvem de er sammen

med, og hvilken situation, de befinder sig i.

8.

3.

Stil ét spørgsmål ad gangen og forvent at få

et modspørgsmål som svar.

6.

Lær et par kinesiske høflighedsfraser og gloser

– det giver respekt og læs lidt op på,

hvad der rører sig i samfundet lige nu.

9.

Ankom rettidigt til et møde. Det højest rangerende medlem fra virksomheden/delegationen

skal føre an i en forhandling.

Kinesere lægger stor vægt på status og

rang, hvorfor det forventes, at man er klar

over, hvilken plads i hierarkiet man har.

eksportfokus nr. 5, 2012 / 17


FOTO: EKSPORTRÅDET

Tema

KINA

Ældreboom kan blive

dansk guldgrube

Plejehjemmet Sunset Nursing Home anses for at være det absolut bedste i Chengdu, som er provinshovedstad i Sichuan-provinsen.

De fleste kinesiske plejehjem er af ringere kvalitet, hvorfor danske kompetencer på området er efterspurgte.

18 / eksportfokus nr. 5, 2012


Tema

KINA

Kina mangler lige nu 3,4 millioner plejehjemspladser, men

kineserne har hverken ekspertisen eller uddannelsen.

Danske virksomheder har et åbent vindue til den kinesiske

plejesektor.

AF JOSEPHINE CHRISTINE HALD

De sidder op til otte ældre på en enkelt stue,

og de er syge. Deres familier har ikke ressourcer

til at passe dem, hvis de da overhovedet

har en familie. Stuen er blottet for personlige

ejendele som møbler og billeder og kunne

ligeså godt være en hospitalsstue. Sådan er

realiteten for en stor del af Kinas ældre. Plejehjemmene

er stuvende fulde og lavet til de

absolut fattigste. De kaldes kineserne med

’the three nos’. No money, no health, no relatives.

Men med en voldsomt voksende gruppe

af ældre er Kina nødt til at ændre billedet.

Hans Halskov er konsul i Chongqing i Vestkina

og har været med til at starte projektet

D’Care (Danish Care), som er et dansk prøveplejehjem

i Kina. Med D’Care vil Hans Halskov

vise kineserne, hvordan et dansk plejehjem

ser ud og forhåbentlig inspirere til flere

plejehjem med dansk tilsnit.

”Konsekvenserne af etbarns-politikken,

som startede omkring 1980, er begyndt at

slå igennem. De børn er voksne nu og flytter

gerne efter jobbet og kan derfor ikke tage sig

af forældrene. De har ingen søskende, så de

er alene,” siger han.

Og så er der det økonomiske aspekt. Flere

års opsving har betydet, at Kinas middelklasse

er vokset kraftigt, og med flere penge

kommer også højere forventninger til service

og kvalitet. Selvom de pårørende ikke selv

har mulighed for at passe deres ældre, føler

de stadig stort ansvar for, at de får god pleje.

Ældrepleje i verdensklasse

Det danske plejehjem vil være fyldt med det

bedste udstyr og teknologi og vil også være

dyrere end et almindeligt, kinesisk plejehjem

for at tiltrække de rigere kinesere, men også

for at vise, hvordan man tager sig af de svageste,

ældste borgere.

”Kineserne kan godt selv bygge, og de

kan sagtens bygge til folk, som ikke har

store forventninger eller behov. Vi skal

komme ind der, hvor vi er anderledes og

skiller os ud, og det gør vi med ældrepleje i

verdensklasse,” siger Hans Halskov, der har

hentet hjælp fra danske virksomheder til alt

fra arkitektur til udstyr.

Et af de firmaer er Pressalit, som laver

udstyr til hospitals- og plejehjemstoiletter.

Pressalit har været i Østkina siden slutningen

af 2009 og oplever stor interesse fra

markedet.

”Vi har indtil videre været i gang med en

masse projekter på plejehjem, institutioner

for handicappede og hospitaler. Lige nu har

vi to projekter i gang, og der kommer hele

tiden flere,” siger Hans Løve Høegh, som er

salgsdirektør i Pressalit.

Firmaet blev fanget af D’Care, fordi plejehjemmet

er en samlet pakke. Alt skal leveres

af danske virksomheder, så Pressalit føler, at

de har muligheden for at vise, hvad de kan.

Åbent vindue

Men danskerne skal til at rykke, hvis de vil have

godt fat i det kinesiske marked for ældrepleje.

Som det ser ud nu, er der kun kinesiske

virksomheder på markedet i Vestkina, men

de når ikke op på det danske niveau endnu.

Det har de også bemærket hos Pressalit.

”Vi ligger i det øverste niveau og kan give

den bedste kvalitet. Her er vi ret alene,”

siger Hans Løve Høegh.

Det er dog et spørgsmål om tid, før kineserne

er klar til at byde ind.

”Der er en læringskurve på mindst fem år,

før kineserne bliver dygtige nok. Det betyder,

at hvis vi er hurtige, får vi en lang periode for

os selv. Vi håber, at D’Care kan blive et kendt

brand inden da. Det er nu, der er et ’window

of opportunity’, men sådan et vindue har det

med at smække i, og udviklingen går hurtigt

i Kina,” siger Hans Halskov.

Det danske plejehjem forventes at blive

opført 2014-15, og der vil være plads til 500

beboere. Det er forventningen, at finansieringen

af plejehjemmet kommer dels fra kinesiske

og danske investorer og dels fra Danmarks

Statslige Investeringsfond (IFU).

Ældreboom

• Over de næste 15 år er det

forventningen, at Kina skal bygge 5,4

millioner plejehjemspladser for at følge

med efterspørgslen.

• Andelen af ældre over 60 år i Kina var i

2010 13,3 procent.

• I 2025 vil andelen stige til cirka 20

procent af befolkningen.

• Gennemsnitslevealderen i Kina er 73,5

år (2010), mens den i Danmark er 78,7

år (2010).

Få hul på plejesektoren

• Tænk langsigtet. Det tager år, før man er

godt etableret i Kina. Lav en plan der

strækker sig 5-10 år frem.

• Brug tid på at opbygge et godt netværk.

Også blandt de offentlige myndigheder,

som har stor indflydelse på projekterne.

• Lær kulturen at kende. Sæt jer ind i de

lokale skikke, så I ved, hvordan

kommunikationen skal være.

• Beskriv dit produkt skarpt, så kunderne

ved, hvad de får.

• Kineserne forventer en effektiv levering,

god kommunikation og gode priser.

Ansæt dygtige, lokale medarbejdere.

Eksportrådet arrangerer en delegationstur

til Kina den 25.-29. november 2012 for

virksomheder og organisationer med

interesse for D’Care-projektet.

YDERLIGERE INFORMATION:

Hans Halskov, konsul

Eksportrådet i Chongqing

Tlf.: +86 (23) 6372 5280

E-mail: hanhal@um.dk

eksportfokus nr. 5, 2012 / 19


Tema

KINA

Designer, kend

din kunde

Kineserne vælger rød frem for grøn og runde former frem

for firkantede.

Et nyt projekt – Designing for Asia – giver gode råd til

designvirksomheder, der vil målrette deres design til det

kinesiske marked.

AF JOSEPHINE CHRISTINE HALD

Kineserne er vilde med statussymboler som

lækkert designertøj, møbler og smykker.

Det har lokket vestlige designvirksomheder

til landet i midten, men de risikerer at fejle,

hvis de ikke forstår den kinesiske forbruger

og kulturen.

Rådet kommer fra leder af Eksportrådets

innovationscenter i Hong Kong, Martine

Gram Barbry. Hun er tovholder på projektet

Designing for Asia, der henvender sig til

danske designere, der vil lære, hvordan man

målretter sit design til det kinesiske marked.

”Mange designere begår den fejl, at de ser

alle 1,3 milliarder kinesere som én homogen

gruppe af forbrugere, men de er meget forskellige

alt efter, om de kommer fra by eller land,

øst eller vest,” siger Martine Gram Barbry.

Farver, der matcher huden

Hertil kommer, at der i Kina gælder et helt

andet formsprog. Trends og farver, som hitter

i Europa, vil ikke nødvendigvis fungere i Kina.

”Du ser for eksempel aldrig en kineser i

grønt, fordi det simpelthen ikke går til deres

20 / eksportfokus nr. 5, 2012

hudfarve. Til gengæld er de vilde med den

dybt røde farve,” siger Martine Gram Barbry.

Det samme gælder interiør. En tekande er

for eksempel ikke bare en tekande.

”Et vigtigt element i kinesisk design er

symbolik. Vi ser en tekande med rund hank,

men kineseren vil bemærke, at hanken har

samme form som månen, og associerer derfor

kanden med noget positivt. En firkantet

kande vil ikke klare sig sammenlignet med

den anden tekande, da formsproget ikke

appellerer til den kinesiske forbruger,” siger

hun.

Mange kinesere er meget selektive i deres

valg af produkter til hjemmet. Som storbyborgere

i for eksempel Hong Kong bor familier

på utrolig få kvadratmeter, så de har

hverken plads til et 42 tommer TV eller store

møbler. En anden kinesisk tendens er at

købe velkendte brands og ’customize’ dem.

For eksempel ved at sætte bling på iPhonen i

form af Hello Kittycover.

Projektet Designing for Asia kulminerer til

oktober, når en delegation af danske designere

besøger en række kinesiske virksomheder

og skoler. Endvidere vil et seminar i Herning

til november sætte fokus på den kinesiske

design-A-B-C med særligt fokus på mode.

Din kinesiske design-A-B-C

• Vil du vide, hvordan du får den bedste

start på dit eksporteventyr til Kina?

Konferencen Designing for Asia

fokuserer på mode, og hvordan man

som designer tilpasser sit design til den

kinesiske forbruger.

• Konferencen vil foregå i Herning,

november 2012.

• Det er Dansk Mode & Textil,

Eksportrådet (innovationscenteret i

Hong Kong og generalkonsulatet i

Guangzhou) samt innovationsnetværket

Bolig, Livstil og Beklædning, der står for

arrangementet.

• Tilmelding hos Martine Gram Barbry,

E-mail: magram@um.dk.


Tema

KINA

Rav symboliserer held i Kina. Stenen er en af syv guddommelige rigdomme i buddhismen sammen med

eksempelvis perler, jade og guld. Det kommer den danske smykkeproducent House of Amber til gode. Hvis

kinesiske mænd går med armbånd, vælger de ofte et med rav på.

eksportfokus nr. 5, 2012 / 21

FOTO: KENT DAHL


Tema

KINA

Dansk smør er en af flere danske varer på de kinesiske mad-hylder.

I Kina spiser de ... dansk

Sikre fødevarer og et landbrug, der kører på skinner er blevet kinesiske

kæpheste. Det åbner døren for dansk landbrugsteknologi og knowhow.

AF CHARLOTTE DAHLSGAARD

Avlssvin, bakteriekulturer, coating til fiskenet,

malkemaskiner, mælkepulver, plantemateriale,

staldsystemer, tyresæd og øl. I dag

figurerer Kina som det fjerdestørste udenlandske

marked for landbrugs- og fødevareerhvervet,

og vi er kun lige begyndt.

”I takt med, at den kinesiske regering efterspørger

teknologi og viden, oplever vi også en

stærkt stigende interesse fra dansk erhverv.

Bare det seneste halve år har vi været i kontakt

med godt 100 danske virksomheder,

der hver på deres måde bidrager til fødevaresikkerheden

og moderniseringen i Kina,”

22 / eksportfokus nr. 5, 2012

siger Marie Louise Flach de Neer-gaard, der

er statskonsulent med ansvar for fødevarer,

landbrug og fiskeri ved den danske ambassade

i Beijing.

Produktionen vokser – ligesom efterspørgslen

Kina står over for den konstante opgave at

mætte en befolkning på godt 1,3 milliarder.

I dag er Kina verdens største producent af

fødevarer, men i takt med, at befolkningens

velstand øges, stiger efterspørgslen på fødevarer.

Samtidig øger kineserne deres krav

til fødevarernes kvalitet og sikkerhed. Kinas

landbrugsminister Han Chanfu understregede,

da han var i Danmark i september, at det

forbliver en af regeringens hovedprioriteter

at kunne brødføde befolkningen.

Værdi af landbrugs- og fødevareeksporten til Kina, inkl. Hong Kong (1.000 kr.)

2007 2008 2009 2010 2011 2012

(første halvår)

Pels og skind 2.884.217 4.141.605 3.551.504 6.566.716 7.544.868 5.563.803

Kødprodukter 451.625 789.012 902.321 1.113.387 1.819.286 912.779

Mejeri og æg 41.393 36.021 82.010 265.797 193.079 99.102

Fiskeprodukter 582.462 713.127 631.504 788.193 774.341 193.027

Korn og foder 141.292 151.964 215.485 224.317 326.516 84.314

Maskiner* 4.211.068 4.511.763 4.351.066 4.842.233 4.620.539 2.062082

* omfatter alle slags maskiner. Kilde: Danmarks Statistik

Akut krav om modernisering

Det kinesiske landbrug oplever lige nu, at

produktionen stiger samtidig med, at der

sker forbedringer på effektiviteten. Produktionen

er dog ikke i stand til at matche

den voksende efterspørgsel. For eksempel

vurderer man, at grovvareefterspørgslen i

2020 vil vokse med 45 millioner ton. Når

det sammenholdes med, at produktionen

af afgrøder som soja og ris formentlig falder

i samme periode, på grund af begrænsede

naturresourcer, og at efterspørgselen

på øvrige afgrøder bliver stærkere, er kravet

om modernisering af landbrugsproduktionen

akut.

”Der er ingen tvivl om, hvad den kinesiske

regerings fokus er. Den ønsker en modernisering

af landbruget og fødevaresikkerheden,”

siger direktør i Fødevarestyrelsen

Esben Egede Rasmussen.

Han har netop været i Beijing for at fortælle

om dansk teknologi, viden og kontrol på

fødevareområdet.

Derfor anvender den kinesiske regering

en række redskaber til at stimulere udviklingen

i landbruget. Eksempelvis nåede værdien

af støtte til landbruget i 2011 21,2 milliarder

dollar. Forventningen er, at det tal

fortsætter med at stige og vil være med til

at sikre, at der fortsat investeres massivt i

landbrugssektoren.

FOTO: COLORBOX


Tema

KINA

Svær adgang

til Østens

øko-stempel

Det kan være svært at få et kinesisk øko-mærke.

Derfor råder statskonsulent Marie Louise Flach de

Neergaard de danske producenter til at gå sammen.

AF JOSEPHINE CHRISTINE HALD

Den kinesiske middelklasse vil have gode,

sikre fødevarer, og derfor er den på udkig

efter økologimærket. Men desværre må kinesiske

forbrugere kigge langt efter danske

øko-varer. Det kinesiske økologistempel er

nemlig svært at få.

”Det er ikke, fordi de danske fødevarer

ikke er gode nok, for det er de. Men hvis

man vil have et kinesisk økologimærke,

skal ens produkt gennemkontrolleres af de

kinesiske myndigheder,” siger Marie Louise

Flach de Neergaard, der er statskonsulent

på fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet i

Eksportrådet i Beijing.

For at få det kinesiske økologimærke, skal

de kinesiske inspektører til Danmark for at

tjekke alle led i processen.

”Tag for eksempel økologisk is. Så skal de

kinesiske inspektører til Danmark for at tjekke,

at alt i produktet er økologisk. De skal

besøge gården og se græsset, hvor køerne

går, og de skal besøge mejeriet samt sikre

sig, at sukkeret er økologisk,” siger hun.

Samtidig skal man som virksomhed tage

højde for, at man selv skal betale for at få

inspektørerne til Danmark, og at økologimærket

skal fornyes hvert år.

Det kan betale sig

Selvom det lyder besværligt, kan det dog

godt betale sig, lyder rådet fra Eksportrådet i

Kina. Der er stor efterspørgsel på økologiske

fødevarer, og priserne er cirka fire gange så

høje som i Danmark. Kineserne vil have de

sikreste fødevarer, og det føler de, at de får

med økologi.

”Grunden til, at de er mere bekymrede,

når det kommer til fødevaresikkerheden, er,

at der har været mange, meget grelle tilfælde

af dårlig fødevaresikkerhed. For eksempel

sagen om mælkepulveret, hvor flere spædbørn

blev syge og enkelte døde,” siger Marie

Louise Flach de Neergaard.

Da det er et stort marked, foreslår Marie

Louise Flach de Neergaard, at de danske producenter

af økologi går sammen. Det var

også et råd i regeringens BRIK-strategi fra

maj måned i år.

”Mange danske økologiproducenter er

meget små, mens det kinesiske marked er

Danskerne kan

bedre imødekomme

efterspørgslen på det

kinesiske marked, hvis

de går sammen.

Marie Louise Flach de Neergaard, Beijing

meget stort, så danskerne kan bedre imødekomme

efterspørgslen på det kinesiske marked,

hvis de går sammen,” siger hun.

YDERLIGERE INFORMATION

Den danske ambassade i Beijing

Marie Louise Flach de Neergaard

Tlf.: +86 (10) 85329900

E-mail: marnee@um.dk

eksportfokus nr. 5, 2012 / 23


FOTO: COLOURBOX

Tema

KINA

Forskning og viden

er Made in China

Kina er stadig en af verdens største produktionshaller, men

landet bliver også stærkere på forskning og innovation.

Det giver grobund for dansk-kinesisk videndeling.

Kina investerer stort i forskning og udvikling. Det kan danske virksomheder nyde

godt af, hvis de har mod til at rykke deres innovationsaktiviteter mod øst.

24 / eksportfokus nr. 5, 2012


Tema

KINA

AF LINE HEIDENHEIM JUUL

Landet i midten er på vej til at blive en vidennation

– et mål som den kinesiske regering

har gjort meget tydeligt i sin nuværende femårsplan.

Store farmaceutiske virksomheder som

for eksempel Lundbeck og Novo Nordisk har

allerede opdaget dette og har igennem flere

år lagt dele af deres forsknings- og innovationsaktiviteter

i Kina. De viser nu vejen for

andre sektorer og virksomheder. En af dem

er solenergivirksomheden Grøn Sol, der

oprindeligt har fået komponenter til solceller

fra Kina, og som nu ser på mulighederne for

at starte forskning og udvikling i Kina, fordi

de gerne vil være nr. 1 på den globale scene.

Og flere danske smv’er er i gang med at

udvikle løsninger sammen med og til det

enorme marked. Det gælder blandt andre

Ulrik Skov fra iCapture, der arbejder med produktdesign-

og udvikling inden for akustik,

strukturdynamik og elektromagnetisme. Han

håber efter tre års involvering i og med Kina

at kunne indgå aftaler i de kommende år.

”Flere kinesiske virksomheder eksperimenterer

og vender sig mod videntunge job. De

ved – fuldstændigt på linje med andre ikkekinesiske

virksomheder – at fornyet teknologi

samt investering i forskning og udvikling er

nødvendig, og derfor leder de efter mere end

blot teknologioverførsel,” siger Ulrik Skov.

Mål om mere forskning

Den kinesiske regering er i gang med at fostre

innovation. Blandt andet har regeringen ambitiøse

mål om, hvor mange patenter, der skal

ansøges om i disse år, og der er et mål om, at

2,2 procent af landets BNP investeres i forskning.

Til sammenligning er målet i Danmark,

at offentlige midler til forskning og innovation

skal udgøre 1,1 procent af BNP.

Et eksempel på en innovativ kinesisk virksomhed

er Huawei, verdens andenstørste

leverandør af udstyr til telekommunikation.

Huawei rangerer blandt verdens mest innovative

virksomheder på grund af firmaets

udbredte implementering af brugerinnovation

og en banebrydende teknologi, der skaber

nye standarder for mobile netværk.

Barbara Scheel, der er chef for Innovationscentret

i Shanghai, ser en spændende fremtid

for videntunge danske virksomheder i Kina:

”De danske højteknologiske virksomheder er

vant til at arbejde internationalt og til konstant

at tilføje ny teknologi til deres portefølje. Det vil

mange kinesiske virksomheder gerne lære. Til

gengæld kan de kinesiske virksomheder hjælpe

med at forstå og adaptere til Kina. En spændende

konstellation af behov, der kan danne grundlag

for nye samarbejdsmuligheder.”

FORSKNING OG UDVIKLING I 2011

• Godkendte patenter: 814.825

• Investeringer i forskning og udvikling: Cirka

650 milliarder kroner.

• Årlig vækst i R&D- investeringer i

gennemsnit: 23 procent siden 2000

• Investeringer i forskning og udvikling i

procent af BNP: 1,76

Kilde: National Bureau of Statistics of China 2011

Studér i Beijing

• I april 2010 underskrev Danmark en

historisk aftale med det kinesiske

universitet Graduate University of

Chinese Academy of Sciences i Beijing

om at oprette et dansk-kinesisk

universitetscenter: Sino-Danish Center

for Research and Education (SDC).

• Sigtet med SDC er at styrke

forskningsnetværk og -kontakter

mellem Danmark og Kina og give

danske forskere og virksomheder større

synlighed i Kina. Formålet er at give

danske studerende mulighed for at

uddanne sig i et internationalt

forskermiljø og omvendt øge Danmarks

rekruttering af dygtige kinesiske

forskere og studerende.

• SDC er den største danske satsning

inden for uddannelse og forskning uden

for Danmarks grænser nogensinde.

Universitetet vil huse op til 100 forskere,

300 kandidatstuderende og 75 Ph.d.studerende

fra både Danmark og Kina.

• SDC har netop slået dørene op for 50

studerende, der får mulighed for at læse

en toårig kandidatuddannelse.

• Læs mere på:

http://www.sinodanishcenter.com/

eksportfokus nr. 5, 2012 / 25


Tema

KINA

Stærke, grønne

alliancer

Nye netværk på energi- og miljøområdet

skal bringe Danmark i førertrøjen på det

kinesiske marked.

AF CHARLOTTE DAHLSGAARD

Det kinesiske marked består af 22 provinser,

fem autonome regioner og fire selvregulerende

byer, et geografisk areal på størrelse

med Europa, næsten 1,4 milliarder mennesker,

investeringsbudgetter på energi- og

miljøområdet på 3,10 billioner kroner og kulturforskelle,

der er til at få øje på.

Det kan være uhyre vanskeligt for selv

store danske virksomheder at få overblik,

fodfæste og arbejde i dette marked. For

små virksomheder kan udfordringen synes

så voldsom, at mange vælger at holde sig

til de mere trygge nærmarkeder. Men væksten

herhjemme afhænger af, at flere danske

virksomheder vover springet, også inden for

energi- og miljøområdet. Og her er netværk

en afgørende faktor, erfarer Susanne Nors,

teamleder for Energi & Miljø på ambassaden

i Beijing.

Vigtige relationer

”I Kina – måske mere end noget andet sted –

er relationsopbygningen essentiel. Det handler

både om at bygge netværk med andre

danske virksomheder, så man sammen kan

drøfte muligheder og barrierer og lære af

26 / eksportfokus nr. 5, 2012

hinanden, men også om at alliere sig med

kinesiske virksomheder og stakeholders,”

siger hun.

Det mest oplagte eksempel på en strategisk,

dansk alliance er ’Green China’, som

blev etableret i 2008 forankret i Energi

& Miljø-teamet på ambassaden i Beijing.

Green China består p.t. af 10 i Kina veletablerede

danske virksomheder, som arbejder

inden for fjernvarme, vand, energieffektive

industrier samt bæredygtige bygninger

og byer.

”I Green China opbygger vi systematisk

viden gennem public affairs-arbejde, analyserer

og bidrager til hinandens strategiske

udvikling og bygger sammen til fordel

for virksomhedernes forretningsudvikling i

Kina,” fortæller Susanne Nors.

Bidrag til Eco-Cities

Sideløbende arbejder Eksportrådet på at

spille danske kompetencer på banen i forhold

til den kinesiske agenda om bæredygtig

byudvikling og de mange forsøg på at etablere

grønne byer, såkaldte Eco Cities.

”Det er særligt de danske infrastrukturkompetencer

på fjernvarme og vand, der kan

levere dokumenterede resultater på klimadagsordenen

og hjælpe Kina med at bringe

energiforbruget ned, men også udvalgte dele

I Kina – måske mere

end noget andet sted – er

relationsopbygningen

essentiel.

Susanne Nors, Beijing

af byggeriet har meget at byde på,” siger

Susanne Nors.

Også Miljøministeriet har med satsningen

på en fælles europæisk-kinesisk platform

’China Europe Water Platform’ etableret

et instrument, som giver danske virksomheder

adgang til information og samarbejdspartnere.

YDERLIGERE INFORMATION

Den danske ambassade i Beijing

Susanne Nors Hebsgaard

Tlf.: +86 (10) 85329981

E-mail: susheb@um.dk


Tema

KINA

Danmark med på råd

• China National Renewable

Energy Centre (CNREC) åbnede i

februar i Kina.

• Centret formulerer strategier,

handlingsplaner og lovgivning

til fremme af vedvarende energi

på vegne af den kinesiske

regering.

• Der er etableret en

innovationspulje på 30 millioner

kroner til støtte for forskningsog

udviklingssamarbejder.

Puljen er åben for ansøgninger

om medfinansiering til konkrete

samarbejdsprojekter.

Grønt samarbejde i fokus

• Under Præsident Hu Jintaos

statsbesøg i Danmark i juni blev

der underskrevet i alt tre

samarbejdsaftaler mellem

Danmark og Kina på klima-,

energi- og bygningsområdet.

• Aftalerne drejer sig om

vedvarende energi,

energieffektivt byggeri samt

forskning og udvikling.

• Klima-, energi- og bygningsministeren

vil under sit besøg i

Kina i efteråret bringe aftalerne

et skridt videre med særligt

fokus på konkrete

projektsamarbejder inden for

alle samarbejdsaftaleområder.

• Læs mere på:

www.cnrec.org.cn

samt www.cnred.org.cn

• Danske virksomheder i både

Danmark og Kina er indtænkt i

alle faser af dette samarbejde.

Foden inden for på vandområdet

• I de kommende årtier vil Kina

foretage markante investeringer

på vandområdet, og europæiske

og danske virksomheder vil med

det nye initiativ ’CEWP’ stå godt

rustet til samarbejdet.

• CEWP står for China Europe

Water Platform og er de

europæiske landes politiske

indgang til vandsamarbejde

med Kina.

• Platformen bygger på landenes

spidskompetencer, og vil virke

som løftestang – også for

virksomhederne.

• Det er Danmark og

Miljøministeriet der står i

spidsen for de europæiske

lande i CEWP.

eksportfokus nr. 5, 2012 / 27


Tema

KINA

Ministre i storoffensiv

Med statsministeren i spidsen indledes en diplomatisk offensiv mod

Kina, der skal komme dansk erhvervsliv til gode.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt på sit besøg til Kina i september i selskab med Wang Qishan, Kinas vicepremierminister (t.h.), Friis

Arne Petersen, ambassadør (bag statsministeren) samt en lang række direktører fra danske virksomheder og erhvervsorganisationer.

AF DANMARKS AMBASSADØR I KINA,

FRIIS ARNE PETERSEN

Man skal som bekendt smede, mens jernet

er varmt. Og når danske ministre i

stort tal besøger det store rige i midten, til

efteråret, er det for at udnytte det positive

momentum og gennembrud, som kinesernes

besøg i Danmark i sommer har skabt.

Under præsident Hu Jintaos historiske

statsbesøg i juni blev der indgået 17 statslige

samarbejdsaftaler og kommercielle kontrakter

for over 18 milliarder kroner. Nu skal

de gode relationer og nye muligheder følges

op. Det skal ske både fra regeringens

og erhvervslivets side.

Foruden statsministeren, som i september

besøgte Kina, har handels- og investeringsministeren,

erhvervs- og vækstministeren, miljøministeren

og kulturministeren besøgt Kina

i år. Klima- og energiministeren samt fødevareministeren

vil aflægge besøg i landet i

de næste par måneder. Statsminister Helle

Thorning-Schmidt stod under sit nylige besøg

28 / eksportfokus nr. n 5,

2012

i spidsen for en erhvervsdelegation med ni

direktører fra førende danske virksomheder

og erhvervsorganisationer. Formålet med

besøget var hurtigt at starte samarbejdet med

den kinesiske ledelse om opfølgningen på

Hu Jintaos statsbesøg. Blandt andet mødtes

statsministeren med premierminister Wen Jiabao

og vicepremierminister Wang Qishan der

har ansvaret for økonomi, handel og finanser.

Erhvervsdelegationen fik under besøget

lejlighed til at mødes med Wang Qishan, der

understregede betydningen af det kommercielle

samarbejde mellem Danmark og Kina.

Vigtigt eksportland for Danmark

Kina er et af de lande, som den danske regering

har særligt fokus på, og i løbet af de sidste

fire år har Danmark skruet gevaldigt op

for samarbejdet med Kina. I 2008 indgik den

danske regering et strategisk partnerskab

med Kina, og senest lancerede handels- og

investeringsminister Pia Olsen Dyhr i maj en

særlig BRIK-strategi, der sigter mod systematisk

at øge dansk eksport til vækstmarkeder

som Brasilien, Rusland, Indien og Kina

med 50 procent i løbet af de næste fem år.

Handels- og investeringsministeren har

allerede besøgt Kina tre gange i sit første

år som minister. Da hun besøgte Kina den

7.-11. september, mødtes hun med sin kinesiske

kollega, handelsminister Chen Denming,

for fjerde gang og har således skabt

et tæt og effektivt samarbejde på højeste

niveau. Regeringssamarbejde betyder rigtig

meget i forhold til det særlige kinesiske

system. Sammen med Pia Olsen Dyhr deltog

repræsentanter fra danske virksomheder

og erhvervsorganisationer i mødet med

den kinesiske handelsminister og fik dermed

direkte adgang til at drøfte deres problemsager

på højeste niveau.

Fra kinesisk side signalerer man tydeligt,

at man værdsætter og prioriterer det kommercielle

samarbejde med Danmark og har

en kontinuerlig kontakt på højt niveau både

med de danske ministre og med de medrejsende

erhvervsdelegationer.

Det intensive politiske samarbejde, de

mange statslige samarbejdsaftaler, der er blevet

indgået, og den omfattende besøgsudveksling

viser, at udviklingen af samarbejdet med Kina er

inde i en høj-vækst-periode. Det vil bære frugt.

FOTO: AMBASSADEN I BEIJING


DU ER VORES VIGTIGSTE KUNDE

Blue Water Shipping er din lokale ekspert i transport og logistik, og vi skelner ikke mellem små og store kunder

- alle vores kunder har krav på branchens bedste, personlige service.

Blue Water Shippings styrke er erfarne og kompetente medarbejdere, der sikrer dig tryghed og kvalitet i hele transportfasen.

Fra egne kontorer i hele verden, og understøttet af et effektivt agentnetværk, sammensætter Blue Water logistikløsninger,

som er skræddersyet til netop dine varer, dit marked og dine behov.

» Ekspertise i alle godstyper

» Specialister i cross trade

» Buyers consolidation på USA og Fjernøsten

» Pluk & pak på oversøiske destinationer

Find dit nærmeste

Blue Water kontor på

www.bws.dk

VI GLÆDER OS TIL AT LØSE

DIN NÆSTE UDFORDRING.

» Online LCL sejlplaner

» Kombineret Sea/Air

» Egne konsolideringer, ordrekontrol,

oplagring mv.

» Stor toldafdeling med specialviden og

markedskendskab

Blue Water Shipping er et internationalt transport-, shipping- og speditionsfirma med over 1.000 ansatte, 56 kontorer i 26 lande samt

et omfattende globalt netværk af agenter og samarbejdspartnere. Firmaet blev grundlagt i 1972 i Esbjerg, hvor hovedsædet ligger.

» Adgang til alle større rederier

» Webbooking med track & trace

» Stykgods, delpartier og full loads via

faste trafikker i Europa

» Fleksible løsninger for småpakker

Blue Water Shipping A/S | www.bws.dk


FOTO: EKF

PORTRÆT

Han regner i

rubler

Fast dansk finansieringsrådgiver i Moskva skal

hjælpe danske virksomheder på vej.

AF OLE LINDHART

Han har arbejdet med våben, sko, tyggegummi

og effektive energiløsninger. I Ural, Usbekistan,

Baltikum og Skt. Petersborg. Blandt

andet. Det bliver med andre ord en erfaren

herre, der sætter sig i stolen som Danmarks

nye finansieringsrådgiver i Moskva.

Jørgen Bollesen er manden, der dermed

bliver det første ansigt udadtil i det nye sam-

Jørgen Bollesen skal hjælpe danske virksomheder med at gøre forretninger i Rusland.

Han har arbejdet i Rusland i de sidste 17 år.

30 / eksportfokus nr. 5, 2012

arbejde mellem Eksportrådet og Eksportkredit

Fonden (EKF). Et samarbejde, som skal

bidrage til at nå målene i Danmarks BRIKstrategi.

Og Jørgen Bollesen glæder sig. Han

har arbejdet i Rusland de sidste 17 år. Både

som konsulent og som selvstændig, og med

base i både Rusland og Danmark.

”En af de mest usædvanlige opgaver fik

jeg i slutningen af halvfemserne som konsulent

for en fabrik i Perm-regionen for foden

af Ural-bjergene. Fabrikken lavede tanks,

der hverken kunne køre eller skyde. Men

den havde altså 25.000 ansatte, så det var

jo ikke sådan en, man bare kunne lukke. Så

vi så på, om der ikke var noget andet fornuftigt,

de kunne producere,” fortæller Jørgen

Bollesen.

Senere var Jørgen Bollesen med til at sikre

tyggegummiproducenten Dandys position

som markedsleder i Rusland, og i fem år drev

han den russiske franchise for skokæden

Bianco. I 2009 vendte han og hustruen Helena

tilbage til Danmark, men nu kalder den

store nabo mod øst igen.

Den rigtige løsning til forretningen

”Som Danmarks finansieringsrådgiver i Rusland

og SNG skal jeg hjælpe danske virksomheder

og deres russiske kunder med at skrue

den rigtige finansiering af eksportforretninger

sammen. Her vil EKF’s løsninger naturligt

fylde en del, men andre partnere som NIB

(Den Nordiske Investeringsbank) eller IFC

kan også komme i spil. Det kommer helt an

på den konkrete forretning.”

En af de danske virksomheders helt store

udfordringer på det russiske marked er at

vurdere deres købere. Russiske regnskabsstandarder

er helt forskellige fra den vestlige

verdens, og grænsen mellem offentlige og

private virksomheder er langt mere flydende

og uklar, end vi er vant til i Danmark.

”Jeg har en del erfaring med, hvordan man

kan strukturere forretningerne fornuftigt,

selv når man ikke kan regne med de sædvanlige

nøgletal,” fortæller Jørgen Bollesen, der

tiltræder stillingen 1. november.

Nysgerrig på Rusland? Skriv til Jørgen Bollesen

på jbo@ekf.dk


NYHED

20%

18%

16%

14%

12%

10%

8%

6%

4%

2%

0%

Top fem over foretrukne frihandelslande

Bedre adgang til BRIK, tak

Det kan kun gå for langsomt med at få frihandelsaftaler med Rusland, Brasilien

og Kina på plads, mener en række danske eksportvirksomheder.

AF THERESE HERMANN OG

LARS WILKINSON

Rusland Brasilien Kina USA Indien

Bemærk, antal svar er 64. 93 virksomheder deltog i undersøgelsen. Kilde: Undersøgelse foretaget af Udenrigministeriet og Dansk Industri

Rusland står øverst på ønskelisten over lande, som danske virksomheder ønsker frihandelsaftaler med.

Danske virksomheder har et stort ønske om

at komme ud på verdens nye vækstmarkeder.

Derfor ser de gerne, at EU tager hul på

forhandlinger om frihandelsaftaler med Rusland,

Brasilien og Kina. Det viser en undersøgelse,

som Udenrigsministeriet har foretaget

i samarbejde med Dansk Industri.

55 procent af de i alt 93 adspurgte virksomheder

peger på BRIK-landene som vigtige

aftalepartnere. Det er særligt Rusland

og Brasilien, der har virksomhedernes fokus;

lande der fortsat har store handelsbarrierer,

men også enorme vækstpotentialer.

Handelsliberalisering som vækstmotor i EU

I 2006 opprioriterede EU arbejdet med at

indgå bilaterale frihandelsaftaler, såkaldte

FTA’er, med væsentlige samhandelspartnere.

Det skete dels som reaktion på den stigende

globalisering af verdensmarkedet, dels i

lyset af de træge forhandlinger i verdenshandelsorganisationen

WTO.

EU-Kommissionen har peget på, at nye

vækstmarkeder som Kina, Indien, Rusland,

Brasilien, Argentina, Golfstaterne og ASEANlandene

er særligt interessante i forhold til at

opnå bedre markedsadgang for europæiske

virksomheder. Hertil kommer de traditionelle

markeder som Nordamerika og Japan.

Efterlyser mere information

Rundspørgen peger også på, at der fortsat

er behov for mere information om, hvordan

danske virksomheder kan drage fordel af

EU’s handelsaftaler.

Især er der behov for at øge de mindre og

mellemstore virksomheders viden om, hvor-

dan de opnår de fordele, som aftalerne giver

mulighed for. 27 procent af de mindre og

mellemstore virksomheder siger således, at

de ikke har noget kendskab til, hvordan de

kan bruge EU’s frihandelsaftaler.

YDERLIGERE INFORMATION

• Frihandelsaftaler: www.ec.europa.eu/trade

• Toldsatser: www.madb.europa.eu

• Told- og eksportteknik: eksportteknik@um.dk

• Specifikke aftaler: Udenrigsministeriet,

Handelspolitisk Kontor: hp@um.dk.

Tlf.: 33 93 08 21

eksportfokus nr. 5, 2012 / 31


Reportage

GLOBAL MATCH

Ansigt på verden

Hvad skal der til for at eksportere til Sydafrika?

Og hvor er der efterspørgsel på applikationer til

smartphones?

Global Match tiltrak endnu en gang en masse

virksomheder, der havde brug for gode råd fra

hele verden.

TEKST OG FOTO AF

JOSEPHINE CHRISTINE HALD

Det summer af samtaler blandt de små

caféborde, der er stillet op i Eigtveds Pakhus

denne onsdag. Samtalerne er fyldt med

spørgsmål, som alle handler om det samme

emne: Hvad skal der til for at komme ind

på markedet, og hvad skal vi være forberedte

på? Den 22. august blev Global Match

afholdt for 5. gang, arrangeret af Eksportrådet.

Ligesom de foregående år har små og

mellemstore danske virksomheder mulighed

for at tale med handelschefer fra hele verden,

som er kommet hjem for dette formål.

Det tiltrækker virksomheder med eksportdrømme.

Repræsentanterne for virksomhederne går

roligt rundt mellem de mange borde. Over

hver gruppe hænger et farvestrålende banner,

der fortæller, hvilken verdensdel man

nu befinder sig i. Ved hvert bord står en handelsrådgiver,

og langt de fleste er fordybet

i samtale, mens den næste virksomhed står

på spring.

Ud i verden med apps i kufferten

Blandt de ventende står en ung, lyshåret

kvinde. Hun har bevæget sig ind i lokalet

med handelschefer fra Afrika og Mellemøsten

og venter nu på, at handelschefen

fra Namibia, Sydafrika og Botswana bliver

klar. Den unge kvinde hedder Camilla

Frost Jensen og er projektleder i virksomheden

Springfeed, som blandt andet udvikler

32 / eksportfokus nr. 5, 2012

smartphone-applikationer for e-takeaway,

KIMs og Bold.dk.

”Vi er interesseret i at høre mere om Afrika,

især Sydafrika, og så høre om den mobile

udvikling, for vi har hørt, at de er langt fremme

i Afrika. Vi ved ikke så meget om, hvordan

man kommer ind på det sydafrikanske

marked endnu, så derfor er jeg her i dag,”

siger Camilla Frost Jensen.

Handelschefen står og taler med en anden

virksomhed, og Camilla Frost Jensen holder

sig til.

”Lige i dag er jeg mest interesseret i at

høre om Afrika. Jeg har selv boet ½ år i Kina

og har derigennem selv erfaringer og kontakter,

vi kan gøre brug af, hvis eller når vi vil

ind på det kinesiske marked,” siger hun.

”Vi har lige talt med Malaysia”

Inde hos Asien er der også aktivitet. En ung

mand og kvinde står og taler sammen, mens

de kigger på nogle papirer. De har allerede

talt med handelschefen fra Malaysia. Sharyn

Hwang og Nathan Smith kommer fra arkitektfirmaet

Bjarke Ingels Group og har mest

af alt brugt dagen på at networke.

”Vi er her i dag, fordi vi er en dansk virksomhed,

men vi har en masse arbejde i hele verden,

så det er rart at lære handelscheferne at

kende især i forhold til fremtiden. Hvis vi får

brug for hjælp i et land, så ved vi, hvem de er,

og hvor vi kan finde dem, og så synes vi, at det

også er godt, at de ved, at vi er i de pågældende

lande,” siger Sharyn Hwang, der sidder med

forretningsudvikling i Bjarke Ingels Group.

”Vi har lige talt med Malaysia, fordi vi for

nyligt var med i en konkurrence der, så vi

synes, at det ville være rart at tale med dem

for netværkets skyld. Det var ikke så konkret,

men vi fik udvekslet lidt information, så vi har

opnået det, vi kom efter,” siger Nathan Smith,

der også arbejder med forretningsudvikling.

Meget tilfredsstillende

Tilbage ved Sydafrika, Namibia og Botswana

er Camilla Frost Jensen færdig med at

tale med handelschefen. De to udveksler

visitkort.

”Det var meget tilfredsstillende. Jeg fik et

meget bedre indblik i, hvordan det afrikanske

marked ser ud, når man kigger på mobiludvikling,

apps og den købedygtige forbruger.

Jeg fik et bedre indblik i de ting, man

ikke nødvendigvis lige tænker over, når man

planlægger at eksportere til Afrika,” siger

Camilla Frost Jensen, mens hun lægger visitkortet

i sin pung.

”Han fortalte, at der er rigtigt gode muligheder

i Sydafrika, og at de ligner os her i

Danmark, når det kommer til brug af iPhones

og Android smartphones. Det var en

glædelig overraskelse, for vi havde lidt frygtet,

at det var meget få, der brugte apps og

smartphones,” siger hun.

Handelschefen anbefalede også Springfeed,

at se på mulighederne nord for Sahara.

”Det er helt sikkert noget, vi vil gå videre

med,” siger Camilla Frost Jensen.

Ved de andre borde bliver der stadig

udvekslet visitkort og givet rådgivning til

virksomheder, der vil ud i verden. For Camilla

Frost Jensen er Global Match dog ved at være

slut for denne gang, og hun skal tilbage til

kontoret med gode råd og ny information.


Reportage

GLOBAL MATCH

Flere hundrede små og mellemstore virksomheder er inviteret til

Global Match.

Handelschefen fra Sydafrika Per Christensen rådede også Camilla Frost Jensen

til at kigge nord for Sahara, når firmaet skal til udlandet.

Sharyn Hwang og Nathan Smith fra artkitektfimaet Bjarke

Ingels Group forretningsudviklede og netværkede på livet løs.

eksportfokus nr. 5, 2012 / 33


Warburgs

ANALYSE

Fjern eller nær,

valget er dit

Den enkelte virksomhed bestemmer selv, om den skal satse på

fjern- eller nærmarkeder. Men staten agerer uansvarligt, hvis den

ser bort fra det økonomiske verdenskort.

34 / eksportfokus nr. 4, 2012

ANALYSE A AF JACOB WARBURG,

UUDENRIGSMINISTERIETS

CHEFØKONOM

Det er en tilbagevendende diskussion, om danske virksomheder og

statslig eksportfremme skal prioritere de nære, lettere tilgængelige

markeder i Norden og Vesteuropa, eller om de skal investere tid og

ressourcer i at opbygge en platform på fjernere markeder i Nord- og

Sydamerika, Asien eller måske Afrika.

Problemstillingen er rykket nærmere i disse år, hvor store dele af

Europa står over for lav vækst eller recession, mens mange områder

udenfor Europa har udsigt til markant højere vækst. I betragtning af,

at over 70 procent af dansk vareeksport afsættes i Vesteuropa, er det

naturligvis en vigtig diskussion.

Beslutningen er din

Udgangspunktet er, at hver enkelt virksomhed til enhver tid har det

bedste beslutningsgrundlag for at vurdere, hvilke markeder der giver

de bedste muligheder. Denne vurdering bygger på et detaljeret kendskab

til eget produkt, egne ressourcer, egen konkurrencesituation,

eksisterende og fremtidige kundegrupper og ikke mindst egen risikoprofil.

Da virksomhederne er forskellige på disse parametre, falder

vurderingen forskelligt ud. Typisk vil store, eksporterfarne virksomheder

have en stærkere præference for vanskelige fjernmarkeder end

mindre, knapt så erfarne virksomheder, men det vil altid være en helt

konkret vurdering, marked for marked, omkostning for omkostning,

hvor virksomheden vil prioritere sine ressourcer.

Med tallene som argument

Anderledes er det for den statslige eksportfremme. Her vil det være

uansvarligt at se bort fra, at det økonomiske verdenskort er under

voldsom forandring samtidig med, at globaliseringen har givet danske

virksomheder nye muligheder og udfordringer. Der tegner sig i

øjeblikket et billede af, at helt op til 90 procent af den globale økonomiske

vækst frem mod 2016 vil finde sted uden for EU27. Måles

der på købekraft, er det 94 procent af den globale vækst. Det er

så voldsomme tal, at det nødvendigvis må have betydning for den

måde, staten arbejder med eksportfremme på.

Der er stadig gode muligheder i Europa. Men i modsætning til tidligere

får mulighederne i stigende grad karakter af afgrænsede vækstlommer

i de mest dynamiske lande og regioner. Man må forvente, at

konkurrencen til stadighed skærpes omkring disse mindre vandhuller

og også, at nye konkurrenter fra andre dele af verden efterhånden

kommer til.

For Danmark med over 70 procent af eksporten til Europa og

med mange mindre virksomheder, som udelukkende er aktive på

nærmarkederne, er dette en betydelig udfordring. For den statslige

eksportfremme er det derfor en vigtig opgave at bistå virksomhederne

med at opsøge nye muligheder på de fjernere markeder med

udsigt til større vækst.

Bidrag til global økonomisk vækst 2012-2016

USA

18%

Øvrige

verden

22%

Japan

3%

EU27

11%

BRIK og

vækstmarkeder

46%


Warburgs

ANALYSE

Fjern eller nær,

valget er dit

Den enkelte virksomhed bestemmer selv, om den skal satse på

fjern- eller nærmarkeder. Men staten agerer uansvarligt, hvis den

ser bort fra det økonomiske verdenskort.

34 / eksportfokus nr. 4, 2012

ANALYSE A AF JACOB WARBURG,

UUDENRIGSMINISTERIETS

CHEFØKONOM

Det er en tilbagevendende diskussion, om danske virksomheder og

statslig eksportfremme skal prioritere de nære, lettere tilgængelige

markeder i Norden og Vesteuropa, eller om de skal investere tid og

ressourcer i at opbygge en platform på fjernere markeder i Nord- og

Sydamerika, Asien eller måske Afrika.

Problemstillingen er rykket nærmere i disse år, hvor store dele af

Europa står over for lav vækst eller recession, mens mange områder

udenfor Europa har udsigt til markant højere vækst. I betragtning af,

at over 70 procent af dansk vareeksport afsættes i Vesteuropa, er det

naturligvis en vigtig diskussion.

Beslutningen er din

Udgangspunktet er, at hver enkelt virksomhed til enhver tid har det

bedste beslutningsgrundlag for at vurdere, hvilke markeder der giver

de bedste muligheder. Denne vurdering bygger på et detaljeret kendskab

til eget produkt, egne ressourcer, egen konkurrencesituation,

eksisterende og fremtidige kundegrupper og ikke mindst egen risikoprofil.

Da virksomhederne er forskellige på disse parametre, falder

vurderingen forskelligt ud. Typisk vil store, eksporterfarne virksomheder

have en stærkere præference for vanskelige fjernmarkeder end

mindre, knapt så erfarne virksomheder, men det vil altid være en helt

konkret vurdering, marked for marked, omkostning for omkostning,

hvor virksomheden vil prioritere sine ressourcer.

Med tallene som argument

Anderledes er det for den statslige eksportfremme. Her vil det være

uansvarligt at se bort fra, at det økonomiske verdenskort er under

voldsom forandring samtidig med, at globaliseringen har givet danske

virksomheder nye muligheder og udfordringer. Der tegner sig i

øjeblikket et billede af, at helt op til 90 procent af den globale økonomiske

vækst frem mod 2016 vil finde sted uden for EU27. Måles

der på købekraft, er det 94 procent af den globale vækst. Det er

så voldsomme tal, at det nødvendigvis må have betydning for den

måde, staten arbejder med eksportfremme på.

Der er stadig gode muligheder i Europa. Men i modsætning til tidligere

får mulighederne i stigende grad karakter af afgrænsede vækstlommer

i de mest dynamiske lande og regioner. Man må forvente, at

konkurrencen til stadighed skærpes omkring disse mindre vandhuller

og også, at nye konkurrenter fra andre dele af verden efterhånden

kommer til.

For Danmark med over 70 procent af eksporten til Europa og

med mange mindre virksomheder, som udelukkende er aktive på

nærmarkederne, er dette en betydelig udfordring. For den statslige

eksportfremme er det derfor en vigtig opgave at bistå virksomhederne

med at opsøge nye muligheder på de fjernere markeder med

udsigt til større vækst.

Bidrag til global økonomisk vækst 2012-2016

USA

18%

Øvrige

verden

22%

Japan

3%

EU27

11%

BRIK og

vækstmarkeder

46%


Fokus

ITALIEN

Ponte Sant Angelo med

Vatikanet i baggrunden.

36 / eksportfokus nr. 5, 2012

FOTO: ISTOCKPHOTO.COM


Fokus

ITALIEN

Danske butikker

indtager piazza'en

Den økonomiske krise i Italien får italienske butikker

til at lukke. Det efterlader åbninger, som flere danske

virksomheder på detailområdet har succes med at fylde ud.

Hvis der ikke er

så mange penge i

pungen, går man

måske i andre og lidt

billigere forretninger.

Birgitte Woersaa, Milano

AF ANNE-MARIE MOSBECH

”Det er rigtigt, at krisen har taget hårdt på

Italien, men den har samtidig åbnet nogle

muligheder, som man kan benytte sig af,”

siger Birgitte Woersaa, eksportrådgiver på

Danmarks generalkonsulat i Milano.

Mulighederne, som Birgitte Woersaa refererer

til, er det for italienerne sørgelige faktum,

at flere og flere italienske butikker må

dreje nøglen om.

”At så mange butikker har lukket, har

skabt plads på markedet for detailvirksomheder

udefra, der gerne vil åbne egne forretninger

og kæder,” siger Birgitte Woersaa.

Den traditionelle italienske detailhandelsstruktur

har ellers været domineret af

mange og mindre italienske butikker frem

for store multinationale kæder. Men inden

for de seneste ti år er det billede langsomt

begyndte at ændre sig, og kæder som Hennes

& Mauritz, Zara og GAP er begyndt at

præge bybillederne. Det har ikke alene gjort

Italien lidt mere europæisk men også mere

interessant som eksportmarked.

Fra Gucci til Tiger

Blandt de danske virksomheder, som har

størst succes på det italienske detailmarked,

er møbelvirksomhederne, der i første

halvdel af 2012 har øget eksporten til Italien

med ti procent, mens den samlede danske

eksport til samme land er faldet med

4,5 procent.

Men også andre brancher på detailmarkedet

klarer sig godt. Tiger-kæden, der forhandler

et bredt udvalg af produkter til køkkenet,

personlig pleje med videre i den

billige ende, åbnede sin første forretning i

Torino i april 2011, og har nu fem forretninger

i tre forskellige norditalienske byer og planer

om en omfattende ekspansion med yderligere

38 forretninger inden 2015.

”Vi var lidt spændte på, hvordan italienerne

ville tage imod vores koncept, som

ikke findes på deres marked, men det går

rigtig godt for os i Italien. Faktisk er det det

hurtigst voksende marked, og i Torino har

de allerede haft 366.177 købende kunder,”

siger Tina Schwarz, marketingsansvarlig hos

Tiger Danmark.

Italienerne ser ud til at have taget lavpriskonceptet

til sig.

”Hvis der ikke er så mange penge i pungen,

går man måske i andre og lidt billigere

forretninger, end man plejer, og det gør de

også i Italien nu,” siger Birgitte Woersaa.

Også sengetøjsgiganten Jysk er godt i gang

med at erobre det for dem nye marked og har

efter fire år 26 forretninger – alle i Norditalien

ligesom Tiger. Og det er, ifølge Birgitte Woersaa,

et strategisk godt sted at starte.

eksportfokus nr. 5, 2012 / 37


Fokus

ITALIEN

Hvert år besøger omkring 12

millioner turister Venedig, og

det skal udnyttes.

Massimo Basei, Pandora

Købestærke norditalienere

”For eksempel er regionen Lombardiet, med

Milano som hovedstad, en af de rigeste regioner

i Europa. Indbyggerne her har en enorm

købekraft, noget som man ikke forventer,

når man læser om krisen i Italien i aviserne,”

siger hun.

På det italienske nyhedssite Businessonline.it

kunne man for eksempel i april læse:

”Den italienske økonomi gennemlever

fortsat en periode med krise. Skatterne stiger,

og lønningerne falder, og de seneste

oplysninger peger på, at recessionen vil blive

endnu hårdere end forventet.”

Siden er privatforbruget steget med beskedne

0,3 procent i juli, men forudsiges alligevel af

økonomer fra den italienske detailhandelsorganisation

ConfCommercio at lande på en tilbagegang

på tre procent for hele 2012. Men, at

der er krise i Italien er langt fra ensbetydende

med, at folk ikke har penge på lommen.

”Alene i Milano og omegn bor cirka otte

millioner mennesker, og selve byen Milano

er, målt på bruttonationalprodukt (BNP),

den femterigeste by i Europa,” siger Birgitte

Woersaa og tilføjer efter en kort pause:

”Og så bliver det lige pludselig interessant.”

Den opfattelse ser den danske smykkevirksomhed

Pandora ud til at dele.

Turister er også forbrugere

Den 14. september i år åbnede Pandora sin

anden flagship-store på det italienske marked –

netop i Milano. Den første blev indviet i begyndelsen

af juni – men i Venedig og få skridt

fra kanalbyens mest berømmede og besøgte

plads, Piazza San Marco, eller Markuspladsen,

38 / eksportfokus nr. 5, 2012

som vi kalder den på dansk. Der er nemlig også

andre forbrugere i Italien end italienerne selv.

Hvert år besøger omkring 12 millioner turister

Venedig, og det skal udnyttes, giver Massimo

Basei, Pandoras direktør i Italien, udtryk for i en

udtalelse til online magasinet MF Fasion i forbindelse

med indvielsen i Venedig.

”Vi valgte Venedig som den første etape,

fordi den er det bedste udstillingsvindue for

et smykkemærke, både i forhold til image og

i forhold til, at der er et stort turistmarked,”

sagde Massimo Basei.

Pandoras smykker forhandles desuden fra

over 1.000 salgssteder i Italien og masser af

shop-in-shops i stormagasinerne Coin. Inden

for få måneder åbner Pandora sin næste flagship-store

i Rom.

Mød en

eksportrådgiver

fra Italien

• Eksportrådgiver fra Milano, Birgitte

Woersaaa er i Danmark i perioden 12.

– 16. november 2012. Du kan booke en

samtale med hende ved at skrive til:

birwoe@um.dk

• Eksportrådet har rådgivere til stede

cirka 90 steder verden over. Du kan

booke en individuel samtale med en af

dem i Danmark ved at gå på ind på:

http://eksportraadgiver.um.dk

Norditalien dribler uden om

krisen

Et godt sted at begynde sine aktiviteter i

Italien er en af de fire nordlige regioner,

Lombardiet, Piemonte, Veneto og Emilia

Romagna. Trods den økonomiske krise har

regionen en købekraftig befolkning og

udgør Italiens økonomiske kraftcenter

med 47 procent af landets samlede

bruttonationalprodukt.

• Knap 40 procent af alle virksomheder i

Italien er registreret i de fire nordlige

regioner: Lombardiet, Veneto, Emilia

Romagna og Piemonte.

• Bruttonationalprodukt (BNP) per

indbygger er næsten dobbelt så højt i

Norditalien som i den sydlige del af

landet.

• Privatforbruget per person i Lombardiet

ligger gennemsnitligt 2.000 euro over

landsgennemsnittet.

• Af de cirka 100 danske datterselskaber i

Italien ligger cirka 90 i Norditalien.

Kilde: Birgitte Woersaa, generalkonsulatet

i Milano, baseret på data fra Regione

Lombardia, Invest in Milan og McKinsey.


FOTO: BESTSELLER

Fokus

ITALIEN

Bestseller trodser

fald i markedet

Tøjkæden Bestseller har ramt en niche og oplever

fremgang under brandet Jack & Jones.

Det danske tøjmærke Jack & Jones udvider i Italien. Også smykkefirmaet Pandora

og lavpriskonceptet Tiger har for øjeblikket succes i Støvlelandet, der ellers er ramt af

tilbagegang i økonomien.

AF ANNE-MARIE MOSBECH

Den samlede danske eksport af tøj til Italien

er faldet med 20 procent i de første fem

måneder af 2012. Alligevel er det lykkedes

tøjproducenten Bestseller at få fremgang for

deres 26 forretninger under brandet Jack &

Jones. Brandet rammer stilen hos unge, italienske

mænd, der ikke vil ruineres, når de

køber tøj.

”I løbet af de seneste to år har vi åbnet 26

Jack & Jones butikker i Italien, og vi oplever

en lille fremgang i øjeblikket, så det er positivt,”

siger Bjørn Iversen, direktør for Bestsellers

aktiviteter i Italien, dog uden at ville

komme nærmere ind på, hvor stor fremgangen

er.

Bestseller designer, udvikler og sælger tøj

under 10 forskellige brands til markeder i 46

lande. I Italien har virksomheden valgt kun at

etablere sig med forretninger under brandet

Jack & Jones.

”Vi følte, at vi på det italienske marked var

stærkest på Jack & Jones, og vi har valgt at

åbne to butikker mere i løbet af det næste

halve år,” forklarer Bjørn Iversen.

Men hvordan turde Bestseller kaste sig ud

i at åbne i alt 28 butikker i en periode, hvor

finanskrisen raser, og i et land, der er kendt

for sine berømte tøjdesignere?

”Bestseller har i mange år holdt sig tilbage

på det italienske marked, fordi de selv er utrolig

stærke og har en stor passion for mode,

men på herresiden, som Jack & Jones jo repræsenterer,

har vi ikke så stor konkurrence i det

eksportfokus nr. 5, 2012 / 39


FOTO: BESTSELLER

ITALIEN

Vi ser positivt på

fremtiden i Italien.

Bjørn Iversen, Bestseller

40 / eksportfokus nr. 5, 2012

prisniveau, hvor vi ligger,” siger Bjørn Iversen

og tilføjer:

”Vi har allerede fået en god markedsandel

og har positive tal for de første halvanden

måned af vores regnskabsår, så vi ser positivt

på fremtiden i Italien,” siger han.

Solidt markedskendskab

Bestseller har et godt kendskab til det italienske

marked. For 28 år siden etablerede

virskomheden et samarbejde med en produktionsvirksomhed,

hvor der alene sidste år

blev syet tre millioner jeans, blandt andet til

afsætning på det italienske grossistmarked.

Men her viser tallene, trods en øget ordretilgang,

en tilbagegang på cirka otte procent.

”Vi havde faktisk også en fremgang på det

her område og oplevede en øget ordretilgang,

men på grund af den økonomiske krise

i Italien, har vi været nødt til at blokere nogle

af vores kunder, fordi de ikke har været i

stand til at betale,” siger Bjørn Iversen.

Men at det er lykkedes at opnå positive

resultater i de foreløbigt 26 butikker, trods

en faldende omsætning på tøjmarked, kan

måske forklares med, at der er forskel på de

enkelte segmenter inden for denne branche.

”Hvis man kigger på enkelte segmenter,

er der en kraftig vækst på nogle områder,”

siger Birgitte Woersaa og konkluderer, at det

derfor er en god ide at studere de enkelte

nicher og ikke kun de store totaler. Eksempelvis

er markedet for kvindetøj i store størrelser

i disse år i kraftig vækst.

Tøjeksport på rutchetur

• I de første fem måneder af 2012 faldt

den danske tøjeksport til Italien med 20

procent.

• Fra 2010 til 2011 steg eksporten med 17

procent, fra 784 til 916 millioner kroner.

• Over den fireårige periode fra 2007 til

2011 voksede den med 83 procent.


Baltic Accountants and Consultants

STATE AUTHORIZED PUBLIC ACCOUNTANTS

BIURO AUTORYZOWANYCH AUDYTORÓW I KONSULTANTÓW

We have been present on the Polish market since 1990

Our core services are:

up





Our services extend to:







Contact:


+48228690666



Baltic Accountants and Consultants employs a staff of 30 people

and is licensed to provide audit, taxation and accounting services


FOTO: COLOURBOX

Europa

MARKEDSNYT

TJEKKIET OG SLOVAKIET

Moderne fødevarer

kræver smarte løsninger

Vejen for kød, æg, mælk og øl til de

tjekkiske og slovakiske middagsborde skal

være mere effektiv. Det kalder på danske

løsninger.

Både fødevareproducenter, mælkeproducenter

og bryggerier i Tjekkiet og Slovakiet retter

i øjeblikket fokus mod teknologiske løsninger,

der kan strømline produktionen og føre

til besparelser.

Landene har siden deres indtræden i EU i

2004 oplevet en betydelig økonomisk udvikling

og modernisering, men samtidig har EUmedlemsskabet

betydet øget konkurrence fra

42 / eksportfokus nr. 5, 2012

udenlandske virksomheder og medført ændrede

forbrugsvaner. Ændringen stiller nye

og højere krav til kvaliteten.

Udviklingen fører til øget efterspørgsel på

løsninger, der kan sikre bedre ressourceudnyttelse

i alle produktionsled. Det er både besparelser

af omkostninger, reducering af spild samt

bedre bæredygtighed, som industrien efterspørger.

Danske virksomheder med løsninger inden

for eksempelvis rengøring af lukkede systemer

(CIP), transportbånd, testmaterialer eller pakning/forsegling

af fødevarer har gode muligheder

for at udnytte potentialet på de to markeder,

hvor produktionsanlæg fortsat moderniseres.

Ambassaden i Prag har lavet en kort beskrivelse

af mulighederne i regionen, der kan fås

ved henvendelse.

YDERLIGERE INFORMATION

Den danske ambassade i Prag

Jakob Schmidt

Tlf.: +420 257 531 600 ext. 125

E-mail: jakosc@um.dk

Bedre teknologisk udstyr skal hæve kvaliteten

og reducere spild i den tjekkiske og slovakiske

fødevareproduktion.


Europa

MARKEDSNYT

POLEN

Penge i polsk

landbrug

Store markedsandele er tilgængelige

igennem få, store bedrifter.

Det er tid til at gøre op med illusionen om,

at polsk landbrug kun består af små husmandsbrug

og danske Poldanor. Der findes

et stort potentiale for modernisering af

teknologien i det polske landbrug. Ekstremt

høje energiomkostninger ved produktionen

er et tegn på uudnyttet produktivitet og et

behov for moderne teknologi og maskineri.

Kun 738 svineproducenter sidder på over

60 procent af den polske svineproduktion,

hvilket betyder nem adgang til en stor markedsandel.

Samtidig lægger fremtidige

strukturændringer i landbrugssektoren op

til ændringer i produktionen, hvor mange

små landbrug vil blive opkøbt, så stordriftsfordele

kan opnås.

Det polske marked kan derfor ses som en

fremtidsinvestering med et voksende behov

for modernisering af sektoren. Den nemme

adgang til store markedsandele og behovet

for modernisering bør derfor udnyttes

af danske eksportvirksomheder.

YDERLIGERE INFORMATION

Den danske ambassade i Warszawa

Poul Jacob Erikstrup

Tlf.: +48 22 565 29 26

E-mail: pjerik@um.dk

FINLAND

12 kg kaffe drikker en finne i gennemsnit om året. Selvom filterkaffe er populært, er markedet åbent for

nye kaffevarianter og relaterede produkter.

Afhængig af sort

mokka

Finland er verdens mest kaffedrikkende

nation. Traditionerne forandres, men

forbruget forbliver skyhøjt.

Finner tyller kaffe i sig. Den finske befolkning

har verdens største forbrug af den sorte drik

med et årligt indtag på over 12 kg per indbygger.

Til sammenligning forbruger en italiener

og en franskmand blot fem kg.

Den mest populære form er stadig almindelig

filterkaffe, og kun en procent af finnernes

samlede forbrug er pulverkaffe mod til

sammenligning hele 80 procent i Storbritannien.

Markedet for Fair-Trade kaffe er stadig

begrænset, men vokser støt. Den yngre befolkning

er mere åben over for de europæiske

espresso-baserede kaffetyper.

Finner er meget kvalitetsbevidste, når det

kommer til kaffe. Men de er samtidig også

villige til at afprøve nye typer og sortimenter.

Danske virksomheder kan således med

god grund tilbyde flere forskellige kaffeløsninger

til hjemmet, så det rammer forbrugernes

meget varierede krav til smag, tidsforbrug

og prisniveau.

Eksempelvis er markedet for to-go kaffe

hurtigt voksende. Også andre produkter, der

relaterer sig til kaffe, efterspørges. Det drejer

sig blandt andet om sirup, chai-te, kakao

og kaffeglas, der har gode muligheder for at

finde vej til de finske kaffeborde.

YDERLIGERE INFORMATION

Den danske ambassade i Helsinki

Ole Gustafsson

Tlf.: +358 9 684 1050

E-mail: olegus@um.dk

eksportfokus nr. 5, 2012 / 43

FOTO: COLOURBOX


FOTO: SCANPIX

Europa

MARKEDSNYT

TYSKLAND

Grønne ideer på

udstilling

GET-Nord messen i Hamborg sætter fokus på

effektivitet og bæredygtige løsninger inden

for energiforsyning. Messen afholdes 22.-24.

november. I den anledning arrangerer Danmarks

generalkonsulat i Hamborg en dansk

fællesstand.

Messen er en af Nordeuropas største udstillinger

og konferencer inden for bygningsrelaterede

installationer.

Yderligere informationer om GET-Nord udstillingen

findes på Hamborg Messecenters

hjemmeside: www.get-nord.de. Der er stadig

få pladser tilbage.

44 / eksportfokus nr. 5, 2012

YDERLIGERE INFORMATION

Generalkonsulatet i Hamborg

Hans-Joachim Sommermeier

Tlf.: (+49) 40 41 40 05 22

E-mail: hansom@um.dk

Bæredygtighed er flyttet på taget. Ved at

plante græs og mos på taget forhindrer man, at

regnvandet ødelægger taget. I stedet fordamper

vandet og forsvinder ud i luften.

TYSKLAND

På nordtysk

fødevare-visit

Eksportrådet i Tyskland inviterer til besøgstur

hos tyske dagligvarekæder den

6.-7. november 2012. Ambassadens fødevareklubs

halvårlige besøgstur går i efteråret

til Kiel og Leer i Nordtyskland, hvor

vi besøger Coop eG og Bünting-gruppen.

Ud over rundvisning og præsentation af

de to virksomheder er der blandt andet et

foredrag med eksportkonsulent og agent

Flemming Voss.

Tilmelding: senest 26. oktober 2012.

Bemærk: For medlemmer af ambassadens

fødevareklub er arrangementet gratis.

YDERLIGERE INFORMATION

Generalkonsulatet i Hamborg

Helle Lund

Tlf.: (+49) 40 41 40 05 34

E-mail: hellun@um.dk

TYSKLAND

Ministeren på

medico-messe

Den 14.-17. november er der MEDICA og

COMPAMED i Düsseldorf. Begge er messer

for hele verdens medico-industri. Igen

i år arrangerer Eksportrådet i Tyskland en

dansk fællesstand på begge messer, der

skal vise Danmarks kompetencer og sundhedsprodukter

frem. I spidsen for den danske

fællesstand står handels- og investeringsminister,

Pia Olsen Dyhr, der står for

den officielle åbning af standen. Som noget

nyt er 20 danske eksportrådgivere for

sundhedsområdet fra det meste af verden

til stede.

YDERLIGERE INFORMATION

Konsulatet i München

Marianne Valeur Seifert

Tlf.: +089 54 58 54 19

E-mail: marise@um.dk


Europa

MARKEDSNYT

TYSKLAND

Messen EuroTier henvender sig til producenter inden for dyrehold – det vil sige enten kvæg, fjerkræ eller svin.

Dyr og danskere

i Berlin

Danmark er med for første gang, når

tysk messe sætter fokus på foderteknik,

staldbyggeri og miljøteknologi.

13 danske små og mellemstore virksomheder

får mulighed for at snuse til det tyske marked

for dyrehold, når messen EuroTier løber at stablen

den 13.-16. november i år. Det er den danske

ambassade i Berlin, der i samarbejde med

Export Promotion Denmark har taget initiativ

til at oprette en dansk fællesstand på messen.

Messen, der kun afholdes hvert andet

år, henvender sig primært til fjerkræ-, kvæg-

og svineproducenter og anlægs- og udstyrsproducenter.

Det er både udstillere og besøgende

fra Tyskland og resten af verden, der

strømmer til messen for at blive inspireret af

de seneste teknologier.

Udstillerne vil først og fremmest få mulighed

for at demonstrere deres produkter på fællesstanden

og holde små foredrag for at kunne

udvide kundekredsen. Imens vil ambassaden

varetage praktiske opgaver omkring standen

og assistere under messen. Messen tegner

til at blive større end normalt. Arrangørerne

forventer i år hele 150.000 besøgende mod

godt 140.000 i 2010.

YDERLIGERE INFORMATION

Den danske ambassade i Berlin

Jan Larsen

Tlf.: +49 30 5050 2105

E-mail: janlar@um.dk

Sådan får du messesucces

• Prioriter messedeltagelsen. Du kan få

mere ud af det, end du tror.

• Lad plejer dø – tænk nyt og tænk

langsigtet.

• Læg klare mål for messedeltagelsen

– og planlæg, hvordan du vil evaluere

indsatsen.

• Planlæg allerede inden messen,

hvordan du vil følge op på de kontakter,

du får skabt.

• Vælg de mest kvalificerede personer til

at repræsentere dig på messen.

• Brug teknologi til at involvere og

fastholde din målgruppe før, under og

efter messen.

• Drop silo-tankegangen. Tænk face-to-facemarketing

ind i dine øvrige salgsaktiviteter.

Kilde: Radius Kommunikation

eksportfokus nr. 5, 2012 / 45

FOTO: ØKOLOGISK LANDSFORENING


Europa

MARKEDSNYT

SVERIGE

Skyd genvej

til vækstmarkederne

Forbedret konkurrenceevne gør det

attraktivt at satse på underleverancer

til Sverige. Det kan give adgang til

store svenske industrivirksomheder og

samtidig bane vejen for eksport til BRIKlandene.

Dansk konkurrenceevne er forbedret i forhold

til Sverige. Det hænger sammen med,

at den svenske kronekurs har nået det højeste

niveau målt mod danske kroner i 20

år. Inden for de sidste par måneder er kursen

steget fra 82 til over 90. Siden starten

af 2009 er kursen steget med omkring 30

procent. Samtidig stiger lønningerne for første

gang i en årrække mere i Sverige end i

Danmark.

Alt i alt giver det danske virksomheder

gunstige vilkår for at afsætte deres varer på

det svenske marked. Og det kan der være

rigtig god grund til.

For det første gennemfører og planlægger

store anlægsinvesteringer for øjeblikket

infrastrukturen og sygehusvæsnet. Det

er netop områder, hvor danske virksomheder

har kompetencer at bidrage med.

Samtidig er Sverige karakteriseret ved en

række store globale industrivirksomheder

som Scania og Volvo (transport), Eriksson

(mobilsendemaster), Atlas Copco (maskiner

til minedrift), SKF (kuglelejer) og ABB

(industri- og procesautomatisering). Særligt

ved disse virksomheder er, at de er repræsenteret

på de attraktive vækstmarkeder

i BRIK-landene.

Underleverandøraftaler med store svenske

virksomheder sikrer derfor ikke bare

eksport til Sverige. Det er også en genvej

til vækstmarkederne.

YDERLIGERE INFORMATION

Den danske ambassade i Stockholm

Mette Ehlers Mikkelsen

Tlf.:+46 (0) 8 406 7515

E–mail: metmik@um.dk

46 / eksportfokus nr. 5, 2012

STORBRITANNIEN

Oplagt chance for

it-leverandører

Danmarks førerposition inden for

digital forvaltning skal boostes ved

fællesfremstød.

Danmark er helt i front, når det gælder digitalisering

i den offentlige sektor. Det skyldes

dels en bevidst digitaliseringsstrategi og dels

det høje danske omkostningsniveau, der nødvendiggør

effektiviseringer.

Niveauet af digitalisering i Danmark overgår

det engelske, og der ligger derfor et eksportpotentiale

i England, hvor lokale it-chefer

i stigende grad benytter it til både effektiviseringer

og forbedret borgerservice.

Derfor arrangerer den danske ambassade

et fællesfremstød i forbindelse SOCITMs års-

konference. SOCITM er Storbritanniens faglige

forening for it-chefer for det, der svarer

til kommuner og regioner.

På årskonferencen kan virksomheder deltage

i en dansk fællesstand, rundbordssamtaler

med dansk-britisk erfaringsudveksling

og deltage i netværksarrangementer. Årskonferencen

finder sted 27. – 29. november

i Birmingham.

YDERLIGERE INFORMATION

Den danske ambassade i London

Per Andersen

Tlf.: +44 207 333 0224

E-mail: pkande@um.dk

Birmingham har en stolt industriel historie, men i bymidten er de tidligere industriområder mange steder

dramatisk forvandlet her Brindleyplace; byens berømte centrum for business og butikker.

FOTO: WWW.BIRMINGHAMTOOLKIT.COM


Icelandair flyver til

10 Nordamerikanske

destinationer i 2013

Nyhed! To ugentlige afgange til Anchorage fra maj 2013

Stopover i Island i op til syv dage uden merpris i flybilletten

+ Bestil rejsen på www.icelandair.dk


SMALL ENOUGH TO KNOW YOU – BIG ENOUGH TO SERVE YOU

TRANSPORT TO RUSSIA, CIS, THE BALTICS OR

CENTRAL EASTERN EUROPE?

ICT Logistics – Your direct connection between East and West.

Services

Tailormade, individual logistic solutions

Regular services

Documentation

Customs procedures and border crossing

issues

Transport

Any kind of cargo or loads

Project shipments

Rail solutions in Russia and CIS

Barge and river solutions inside Russian

water ways

Equipment

Normal standard tilt- and reefer trailers

Extendable equipment/straight framed

units up to 21,5 metres and step deck

extendable up to 19 metres

Trailers for transport of heavy cargo

Hanging garment units

ICT Logistics A/S

HI - Park 31

DK-7400 Herning

Phone: +45 70 266 288

Fax: +45 70 266 250

About ICT Logistics

ICT Logistics has 20 years of experience

in handling logistics and transportation for

Russia, CIS, The Baltics or Central Eastern

Europe. We have developed a high level of

expertise and consider ourselves as one of

the leading providers in these areas.

We have more than 500 trailers of various

types at our disposal. We offer railway

transport in rail carriages or rail containers,

transport by barge, special projects

and factory relocation and solutions for

hanging garment, energy, oil, gas, dangerous

cargo and agriculture.

Our multi lingual and highly experienced

staff is based in our local offices in: Denmark,

Poland, Lithuania, Latvia, Russia,

Ukraine, Romania and Kazakhstan.

More magazines by this user
Similar magazines