27.07.2013 Views

Grafik

Grafik

Grafik

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

JOURNALIST<br />

ELLER<br />

KUNSTNER<br />

…gerne begge dele<br />

En udviklingsrapport om<br />

grafikere og informationsgrafik<br />

på 21 aviser i Europa og USA<br />

Af Ole Munk<br />

Den Grafiske Højskole<br />

Afdelingen for Grafisk Kommunikation<br />

1992<br />

Indhold<br />

Indledning 2<br />

Metode 3<br />

Puljer og grafik-redaktører 6<br />

<strong>Grafik</strong>eren 8<br />

Arbejdsgangen 11<br />

Samarbejdet 14<br />

Planlægning og ledelse 17<br />

Bemanding og lokalisering 18<br />

Design 19<br />

Grafiske kvalitetskriterier 22<br />

<strong>Grafik</strong>ken i avisen 24<br />

Konklusion 28<br />

Bilag 31<br />

Litteraturliste 33<br />

REPORTER<br />

OR<br />

ARTIST<br />

…the two would be nice<br />

An r&d report on graphic artists<br />

and informational graphics<br />

at 21 newspapers in Europe and the USA<br />

By Ole Munk<br />

The Graphic Arts Institute<br />

Department of Graphic Communication<br />

1992<br />

Contents<br />

Introduction 2<br />

Method 3<br />

Pools and graphics editors 6<br />

The graphic artist 8<br />

The work procedure 11<br />

The cooperation 14<br />

Planning and management 17<br />

Staffing and localization 18<br />

Design 19<br />

Graphic quality criteria 22<br />

Graphics in the newspaper 24<br />

Conclusion 28<br />

Appendix 31<br />

Bibliography 33


INDLEDNING<br />

»Højre er højre, og venstre<br />

er venstre, og aldrig skal de<br />

tvende mødes«<br />

»Åh, øst er øst, og vest er vest,<br />

og aldrig skal de tvende mødes«<br />

(Rudyard Kipling, 1889)<br />

Denne omskrivning, som nogle måske vil finde<br />

uforskammet (eller blot ignorant?), af Kiplings<br />

The Ballad of East and West, udtrykker en mulig årsag<br />

til et af de problemer der i disse år besværliggør<br />

arbejdet på avisredaktioner over hele verden.<br />

Et dilemma, som man efter min mening er nødt til<br />

at tage fat på – og prøve at ændre – hvis avisen skal<br />

have en fremtid i det 21. århundrede. Det drejer sig<br />

kort sagt om at få højre og venstre til at mødes.<br />

Nemlig højre og venstre hjernehalvdel.<br />

Aviser er traditionelt blevet lavet af såkaldte »ordmennesker«.<br />

Folk som er gode til at bruge deres venstre<br />

hjernehalvdel. Dér hører beherskelsen af bl.a.<br />

analyse, logik, opdeling og sprog hjemme.<br />

Mange avislæsere har formentlig også i en vis udstrækning<br />

været ord-mennesker. Men i dag foretrækker<br />

stadig flere at tilegne sig information via billeder<br />

eller, hyppigst, en integration af billeder og ord (TV).<br />

Denne udfordring har avis-skribenten søgt at besvare<br />

ved at garnere sine ord med billeder. Fotos, tegninger<br />

og – i stigende omfang – informationsgrafik,<br />

hvor billeder og ord integreres. »Som i TV«.<br />

I den forbindelse har aviserne måttet entrere med<br />

en ny slags tegnere.<br />

For at kunne tegne er man nødt til at kunne udnytte<br />

sin højre hjernehalvdel, hvor bl.a. sans for<br />

helhed, rytme, farver og mønstre hører hjemme.<br />

Egenskaber som fantasi og kreativitet tilskrives ligeledes<br />

først og fremmest denne hemisfære – og der er<br />

grund til at antage, at de (forholdsvis få) mennesker,<br />

der er bedre til at bruge højre hjernehalvdel end<br />

venstre, i mange tilfælde søger kunstneriske og<br />

kreative arbejdsområder, f.eks. tegning. På mange<br />

aviser markerer bladtegneren sig ved sin egen pudsige<br />

facon og skæve indgangsvinkel til tingene. Redaktionens<br />

»hofnar«.<br />

Men informationsgrafik er ikke (ihvertfald ikke kun)<br />

et spørgsmål om skæve indgangsvinkler og fantasifulde<br />

tegninger. Skal denne kommunikationsform have<br />

journalistisk berettigelse, må den fungere som en<br />

mindst lige så forståelig og pålidelig bærer af information<br />

som den skrevne tekst. Og ikke blot kommunikere<br />

i billeder, men også i ord. Dette stiller specifikke<br />

krav til grafikeren, som ikke automatisk kan honoreres<br />

af de visuelt orienterede »højrehjerner« man traditionelt<br />

engagerer til opgaven. I mange aviser ses da også<br />

informationsgrafik der fungerer utilfredsstillende, set<br />

med journalistiske øjne. Og på talrige redaktioner har<br />

skrivende og redigerende venstrehjerner svært ved at<br />

arbejde sammen med de tegnende højrehjerner.<br />

En del aviser er så heldige at have fundet tegnere<br />

med et vist journalistisk talent. For sjældent lykkes<br />

det imidlertid at gøre informationsgrafikken til det<br />

»tredje sprog« der kunne være avisernes modtræk<br />

mod fjernsynets effektive ord/billedformidling.<br />

Dette er langtfra den eneste årsag til dagbladenes<br />

krise. Men det er næppe forkert at antage, at avisens<br />

overlevelseschancer som folkeligt massemedie bl.a.<br />

afhænger af om man kan tage højde for at modtageren<br />

er vænnet til at få serveret både billeder og ord.<br />

På samme tid.<br />

En spørgeundersøgelse har dannet udgangspunkt<br />

for denne rapport, som skal give et overblik over<br />

situationen på en række avisredaktioner hvor man<br />

har erfaringer med informationsgrafik. Jeg vil forsøge<br />

at uddybe førnævnte problematik og give et bud på<br />

hvad fremtiden kan bringe. Samt antyde hvad jeg<br />

mener avisens beslutningstagere konkret kan gøre,<br />

hvis de går ind på rapportens tankegang – og ønsker<br />

at løse problemet.<br />

De umiddelbare aktionsmuligheder knytter sig til<br />

rekrutteringen og socialiseringen af visuelle medarbejdere.<br />

Men jeg er overbevist om at også uddannelsesforholdene<br />

må ændres radikalt, hvis avismediet<br />

virkelig skal rette kursen imod næste årtusinde.<br />

»…hovedproblemet er stadig at få ordmennesker<br />

til at tænke i grafik og arbejde<br />

på lige fod med grafikere. Det næste<br />

problem er grafikernes kvalitetsniveau.<br />

Det tredje problem er at få grafikere. Det er<br />

et lille mirakel at disse patetisk små grafikafdelinger<br />

(…) er i stand til at skabe en<br />

daglig produktion af kvalitetsgrafik«.<br />

Carl Henning, designredaktør, Helsingin Sanomat<br />

(IFRA Newspaper Techniques, februar 1991)<br />

While some may perceive this paraphrase of Kipling’s<br />

The Ballad of East and West as being<br />

impertinent, it suggests the cause of a problem which<br />

sours work in newsrooms all over the world.<br />

In my opinion, it is a dilemma which must be<br />

dealt with—and solved—if newspapers are to stand a<br />

chance in the 21st century. In short, it is about making<br />

right and left meet.<br />

That is: the right and left cerebral hemispheres.<br />

Traditionally, newspapers have been produced by<br />

“word people”, accomplished at using the left part<br />

of their brains, the center for analysis, logic, division<br />

and language.<br />

Many newspaper readers have probably also been<br />

word people, at least to a certain extent. Increasingly,<br />

however, people prefer to absorb information<br />

through pictures or, more often, an integration of<br />

word and picture (television).<br />

The newspaper writer tries to meet this challenge<br />

by garnishing his words with pictures such as photos,<br />

drawings and, increasingly, informational graphics<br />

which integrate pictures and words. “Just like TV”.<br />

This has prompted many newspapers to employ a<br />

new kind of draftsmen.<br />

In order to draw, it is necessary to use the right<br />

hemisphere, where the sense of entity, rhythm,<br />

colors and patterns belongs. Properties such as<br />

fantasy and creativity are also mainly thought to<br />

belong to this hemisphere. There is reason to believe<br />

that the relatively few people who are better at using<br />

their right hemisphere often seek artistic and creative<br />

work, including drawing. At many newspapers, the<br />

cartoonist is known for his droll ways and funny<br />

approaches. He is the “newsroom court jester”.<br />

But informational graphics is not just a question of<br />

funny approaches and imaginative drawings. If this<br />

form of communication is to be journalistically justifiable,<br />

it must be at least as comprehensible and reliable<br />

a purveyor of information as written text. It must<br />

communicate not only in pictures, but also in words.<br />

Thus, the graphic artist is met with specific requirements<br />

which cannot automatically be honored by<br />

the visually oriented “right hemispheres”, who are<br />

traditionally taken on for the job. That is why many<br />

INTRODUCTION<br />

“Right is right, and left is<br />

left, and never the twain<br />

shall meet”<br />

“Oh, East is East, and West is West,<br />

and never the twain shall meet”<br />

(Rudyard Kipling, 1889)<br />

a newspaper carries informational graphics which<br />

are journalistically unsatisfactory. In numerous newsrooms,<br />

writing and editing “left brains” have trouble<br />

working with the drawing “right brains”.<br />

Several newspapers have been lucky enough to find<br />

artists with some journalistic talent. But it is too rare<br />

that informational graphics succeed in becoming the<br />

“third language” which could be the newspaper counterpart<br />

to the efficient word/picture communication<br />

of television.<br />

This is far from the only reason for the crisis of the<br />

newspaper. But it is hardly wrong to assume that the<br />

survival of the newspaper as a popular mass medium<br />

depends in part on its ability to provide the reader<br />

with both pictures and words. At the same time.<br />

survey, based on questionnaires, has formed<br />

A the basis of this report which attempts to<br />

give an overview of the situation at a number of<br />

newspapers with experience in informational graphics.<br />

I shall try to elaborate on the problems raised<br />

above, and give my suggestions as to what the<br />

future might bring. I will also suggest what I believe<br />

newspaper decision makers should do if they agree<br />

with the ideas of the report—and want to solve the<br />

problem.<br />

The immediate opportunities for action are to be<br />

found in the recruitment and socialization of visual<br />

staff. But I am convinced that even education must<br />

be radically changed if the newspaper medium is to<br />

set the course for the next millennium.<br />

“…the main problem is still to get word<br />

people to think graphics, and work on an<br />

equal level with graphics people. The second<br />

problem is the level of graphics people. The<br />

third problem is to get graphics people. It is<br />

a small wonder that those pathetically small<br />

news graphics departments (…) are able, on<br />

a daily basis, to produce news graphics of<br />

quality”.<br />

Carl Henning, Managing Design Ed., Helsingin Sanomat<br />

(IFRA Newspaper Techniques, February 1991)<br />

3 3


METODE<br />

Hvis skyld er det?<br />

Megen avisgrafik bliver ikke så god som den kunne blive.<br />

Jeg har prøvet at undersøge om dette hænger sammen med<br />

den måde grafikken og grafikerne organiseres på.<br />

Undersøgelsen bygger dels på 21 avisers besvarelse af et<br />

spørgeskema, dels på personlige interviews med grafikere og<br />

redaktører. Endelig forsøger jeg at konstatere den formodede<br />

sammenhæng ved at vurdere avisernes grafik.<br />

At informationsgrafik ikke altid fungerer optimalt,<br />

kan enhver konstatere ved at bladre<br />

igennem en tilfældig dags aviser. Min hypotese er at<br />

årsagen hertil skal søges i redaktionens organisation<br />

og samarbejdsform – i mindst ligeså høj grad som<br />

i en vurdering af den enkelte grafikers visuelle/journalistiske<br />

talent eller mangel på samme. At megen<br />

grafik ikke mislykkes p.gr.a. grafikeren som person,<br />

men fordi avisen bruger ham eller hende forkert.<br />

Jeg bygger denne hypotese dels på mine egne erfaringer<br />

fra fire års arbejde som grafiker på en dansk<br />

morgenavis, dels på oplevelser i forbindelse med besøg<br />

og konsulentopgaver på andre blade.<br />

For at få et overblik over forholdene for informationsgrafik<br />

og -grafikere sendte jeg et spørgeskema<br />

(se bilag) ud til 28 aviser, der havde markeret sig ved<br />

systematisk anvendelse af informationsgrafik.<br />

En undersøgelse som denne burde ideelt set gennemføres<br />

ved personlige besøg med studier og interviews<br />

på alle de pågældende aviser. Dette har imidlertid<br />

ikke været praktisk og økonomisk realisabelt. Da<br />

formålet iøvrigt ikke har været at fælde dom over<br />

hver enkelt avis og dens måde at lave informationsgrafik<br />

på – men at forsøge at uddrage nogle generelle<br />

erfaringer om sammenhænge mellem organisation/<br />

bemanding/samarbejde og resultater, og give et bud<br />

på hvordan disse forhold kunne gøres bedre – har jeg<br />

ment at den måde, jeg kunne realisere undersøgelsen<br />

på, var bedre end ingenting.<br />

Endvidere ændrer disse strukturer sig konstant. Fordi<br />

aviser præges af konstante småjusteringer og tilpasninger<br />

til ydre krav og forventninger – og fordi<br />

informationsgrafikken, som etableret og betydningsfuld<br />

faktor på et dagblad, trods alt stadig er ret ny, og<br />

nødvendigvis gennemgår strukturændringer. En stor,<br />

ressourcekrævende undersøgelse ville således risikere<br />

hurtigt at blive uaktuel. Denne rapport bliver vel ikke<br />

mindre uaktuel, men man kan håbe på et rimeligere<br />

forhold mellem investering og udbytte.<br />

Undervejs i forløbet måtte jeg konstatere, at jeg<br />

ikke primært kunne basere mine resultater på<br />

kvantitative målinger. Først og fremmest fordi mange<br />

af de undersøgte forhold lægger op til subjektive<br />

vurderinger – og ikke lader sig måle i tal. Men også<br />

fordi jeg har ønsket at tilvejebringe oplysninger der<br />

kunne danne basis for praksisorienteret handling,<br />

altså forslag til løsning af problemer. Det typiske<br />

eller gennemsnitlige billede af, hvad der sker i organisationen,<br />

er ikke så interessant som de involverede<br />

personers forestillinger om hvorfor det sker.<br />

Det har således vist sig at undersøgelsens metode<br />

burde være mere kvalitativ end kvantitativ. Jeg har<br />

søgt at styrke det kvalitative element ved at få en del<br />

besvarelser uddybet i personlige interviews med grafikere<br />

og redaktører på fire aviser i Skandinavien.<br />

Jeg har modtaget svar fra ialt 21 aviser – i form af<br />

et udfyldt spørgeskema og/eller via et telefonisk eller<br />

personligt interview. Nogle besvarelser bærer præg af<br />

stærk personlig stillingtagen og en seriøs holdning til<br />

spørgsmålene, mens andre virker knap så engagerede.<br />

Svarene i de telefoniske og personlige interviews er<br />

mere udførlige – og sandsynligvis mindre behæftet<br />

med fejl – end de skriftlige besvarelser.<br />

De forhold, som trods alt er forsøgt kvantificeret via<br />

spørgeskemaet, gør jeg rede for i det omfang jeg finder<br />

oplysningerne relevante.<br />

Skemabesvarelser og interview-citater suppleres med<br />

uddrag af relevante bøger og tidsskriftsartikler.<br />

Som sidste trin i undersøgelsen har jeg ledt efter synlige<br />

sammenhænge mellem grafik-organisation/<br />

arbejdsform på den enkelte avis og den grafik der<br />

kommer ud af anstrengelserne – i form af en uges<br />

produktion. Det har desværre ikke været muligt at få<br />

eksemplarer af samtlige aviser fra én bestemt uge – og<br />

i enkelte tilfælde har jeg måttet nøjes med eksempler,<br />

som blev vedlagt besvarelsen af skemaet.<br />

Aviserne »konkurrerer« med andre ord ikke på helt<br />

lige vilkår (men dette er heller ikke nogen konkurrence!)<br />

– og nogles grafikmængde ligger muligvis under<br />

normalen, fordi bedømmelsen af disse aviser er baseret<br />

på eksemplarer fra en sommer-uge hvor mange<br />

redaktioner formentlig kører på lavt blus.<br />

Svarene er indsamlet over en periode på et år. Derfor<br />

har jeg også måttet affinde mig med at besvarelser kan<br />

være forældede på visse punkter. Tidligere, nu forladte,<br />

organisationsstrukturer og samarbejdsformer<br />

kan fejlagtigt være blevet sammenholdt med avisens<br />

nyeste produktion af grafik.<br />

By skimming through the newspapers on any<br />

single day, it is easy to see that informational<br />

graphics does not always function optimally. My<br />

hypothesis is that the reason must be sought in newsroom<br />

organization and forms of cooperation—more<br />

than in the visual or journalistic talent, or lack of<br />

it, of the individual graphic artist. It seems also true<br />

that much of the graphics does not fail as a result<br />

of the artist as a person, but because he or she is<br />

used in the wrong way.<br />

I base my hypothesis on own experience partly after<br />

four years as a graphic artist on a Danish morning paper,<br />

partly in connection with visits and consultancy<br />

jobs at other papers.<br />

In order to get an overview of conditions for informational<br />

graphics and artists, I sent out a questionnaire<br />

(see appendix) to 28 newspapers who are noteworthy<br />

for their systematic use of info-graphics.<br />

A survey of this kind should ideally be implemented<br />

by personal visits with studies and interviews at<br />

all the newspapers. This has, however, not been practically<br />

and financially possible. Furthermore, since<br />

the purpose has not been to judge the individual<br />

newspaper and its way of creating graphics—but rather<br />

to draw some general conclusions about the connection<br />

between organization/staffing/cooperation<br />

and results, and to suggest methods of improvement—I<br />

have decided that my way of carrying out<br />

the study was better than nothing.<br />

In any case, structures change constantly, as newspapers<br />

implement continuous adjustments to external<br />

demands and expectations—and as the discipline<br />

of informational graphics, being still rather new as<br />

an established and important factor at newspapers,<br />

goes through necessary structural changes. A large,<br />

resource demanding study would thus run the risk<br />

of quickly becoming outdated. This report will also<br />

become outdated, but at least there is a better relation<br />

between investment and profit.<br />

In the course of the survey I had to realize that I<br />

could not primarily base my results on quantitative<br />

measurements. The main reason was that many<br />

of the examined parameters suggested subjective<br />

evaluations and could not be measured in figures. But<br />

METHOD<br />

Who is to blame?<br />

Many newspaper graphics are not as good as they should<br />

be. I have tried to examine whether this is due to the<br />

method of organizing the graphics and graphic artists.<br />

The study is based on responses to a questionnaire by 21<br />

newspapers, as well as personal interviews with graphic<br />

artists and editors. Finally, I shall try to establish contexts<br />

by evaluating the graphics of the surveyed papers.<br />

I have also wanted to provide information that could<br />

form the basis for practice-oriented action—that<br />

is, concrete suggestions for problem solutions. The<br />

typical or average picture of what happens in the<br />

organization is not as interesting as the perception of<br />

those involved as to why it happens.<br />

It consequently turned out that the method should<br />

be more qualitative than quantitative. I have strengthened<br />

the qualitative element by elaborating on some<br />

of the responses through personal interviews with<br />

editors and graphic artists at four Scandinavian newspapers.<br />

I have received responses from 21 newspapers—in<br />

the form of a completed questionnaire and/or telephone<br />

or personal interviews. Some responses have<br />

a strong personal influence and show a serious attitude<br />

to the questions, while others appear less enthusiastic.<br />

The responses in the interviews are more<br />

elaborate, and probably less liable to misinterpretations,<br />

than the written responses.<br />

The elements which are quantified through the<br />

questionnaire are described to the extent I find the information<br />

relevant. Questionnaire responses and interview<br />

quotes are supplemented with excerpts from<br />

books and journal articles.<br />

As the final step in the survey, I have looked for<br />

visible connections between graphics organization/working<br />

methods in the individual papers, and<br />

the resulting graphics—in the form of a week’s<br />

production. It has not been possible to obtain copies<br />

of all papers of one certain week—and in some<br />

cases I have had to make do with graphics examples<br />

enclosed with the responses to the questionnaire.<br />

So the papers do not “compete” on equal terms (it<br />

is, of course, no competition)—and the amount of<br />

graphics may in some instances be below average,<br />

because the evaluation of these papers was based on<br />

examples from a summer week where many newsrooms<br />

presumably worked on reduced schedule.<br />

The responses have been collected over a one year<br />

period. For that reason I have had to accept discrepancies.<br />

Obsolete, now dropped organization structures<br />

and cooperation forms can, mistakenly, have been<br />

related to the latest graphics production.<br />

4 4


METODE<br />

Skævheder i svarene<br />

Spørgeskema-besvarelserne bærer præg af at de fortrinsvis<br />

kommer fra grafiske medarbejdere.<br />

I de personlige interviews har jeg søgt at opnå et mere<br />

balanceret billede af situationen på arbejdspladsen.<br />

Hvis rapporten skulle virke unødigt negativ, er det ikke fordi<br />

jeg mener det generelt står skidt til – men fordi de kritisable<br />

forhold forekommer mig vigtigst at påpege.<br />

For at få tilstrækkelig mange besvarelser var jeg<br />

nødt til at droppe et krav om at skemaet skulle<br />

udfyldes af en grafiker og en redaktør i fællesskab.<br />

Derfor er de fleste skemaer blevet besvaret af grafikere<br />

og grafikchefer, hvad der utvivlsomt påvirker besvarelsen<br />

– især af de mere holdningsprægede spørgsmål.<br />

Måske ville svarene lyde anderledes hvis redaktørerne<br />

havde ordet. Denne skævvridning har jeg søgt<br />

at rette op på med de personlige interviews på udvalgte<br />

aviser.<br />

Jeg har anvendt critical incident-metoden i de otte<br />

interviews. Teknikken går ud på at interview-personen,<br />

i stedet for at skulle beskrive sine generelle arbejdsforhold,<br />

bliver bedt om at fokusere på enkelte<br />

markante – positive hhv. negative – oplevelser.<br />

Ifølge teorien kan metoden, såfremt intervieweren<br />

arbejder tilstrækkelig dynamisk, åbne for en beskrivelse<br />

af generelle forhold, hvor det træder klarere frem<br />

hvad der virkelig har betydning for interview-personen<br />

– og for arbejdspladsen – end hvis man stiller<br />

spørgsmål af generel karakter. Det har været min opfattelse,<br />

at metoden virkede efter hensigten.<br />

Især de personlige interviews viste at nogle avisfolk<br />

oplever reelle problemer i organisation og samarbejde<br />

– mens andre (især i skema-besvarelserne) synes alting<br />

går som smurt.<br />

I 7 af de 21 besvarelser ser man således ingen væsentlige<br />

problemer i den måde informationsgrafikken<br />

kører på. Da yderligere tre har undladt at svare på,<br />

om de oplevede problemer, må næsten halvdelen af<br />

svarpersonerne være tilfredse med formen.<br />

Som en designchef udtrykte det: »Kun intelligens,<br />

energi og talent sætter grænser«.<br />

Rapporten indeholder to slags citater. Uddrag af bøger,<br />

artikler m.v. er forsynet med nøjagtig kildeangivelse,<br />

hvorimod jeg ved citater fra interviews og<br />

skemabesvarelser kun anfører den citeredes jobfunktion<br />

– fordi visse udtalelser kan opfattes som kritik af<br />

konkrete personer.<br />

Det er muligt at min karakteristik af avisernes grafikere,<br />

organisationsstruktur og grafik utilsigtet<br />

er kommet til at virke overdrevent kritisk og negativ.<br />

Jeg beklager, hvis læseren skulle få det indtryk, at en<br />

generel nedvurdering af avisgrafik var mit ærinde.<br />

Tværtimod er det min opfattelse, at der produceres<br />

kvalitetsgrafik hver eneste dag – og at mange avisgrafikere<br />

fungerer fint i deres job. Men da sigtet med<br />

denne rapport er at påvise nogle problemer og give forslag<br />

til deres løsning, forekommer det mig naturligt<br />

at de kritisable forhold vejer tungest.<br />

Jeg har modtaget svar fra følgende aviser:<br />

Aftenposten, Oslo<br />

Bergens Tidende, Bergen<br />

Berlingske Tidende, København<br />

Chicago Tribune, Chicago, USA<br />

Dagens Nyheter, Stockholm<br />

The Detroit News, Detroit, USA<br />

The Detroit Free Press, Detroit, USA<br />

Expressen, Stockholm<br />

Helsingin Sanomat, Helsinki<br />

iDag, Göteborg<br />

Jyllands-Posten, Viby J. (Århus)<br />

Los Angeles Times, Los Angeles, USA<br />

The Miami Herald, Miami, USA<br />

The New York Times, New York City, USA<br />

The Orange County Register, Santa Ana, USA<br />

The Philadelphia Inquirer, Philadelphia, USA<br />

Politiken, København<br />

St. Petersburg Times, St. Petersburg, USA<br />

The Sunday Times, London<br />

USA Today, Washington D.C., USA<br />

The Washington Post, Washington D.C., USA<br />

Jeg har interviewet grafikere og redigerende på:<br />

Aftenposten, Oslo<br />

Berlingske Tidende, København<br />

Dagens Nyheter, Stockholm<br />

Jyllands-Posten, Viby J. (Århus)<br />

Følgende aviser er blevet kontaktet uden resultat:<br />

The Daily Telegraph, London<br />

Göteborgs-Posten, Göteborg<br />

The Independent, London<br />

Svenska Dagbladet, Stockholm<br />

La Stampa, Torino, Italien<br />

The Times, London<br />

Århus Stiftstidende, Århus<br />

In order to get enough responses, I had to compromise<br />

on a demand that the questionnaire should<br />

be filled out jointly by a graphic artist and an editor.<br />

Most questionnaires have been filled out by graphics<br />

editors and artists, and this undoubtedly influences<br />

the responses, particularly those of attitudinal<br />

questions. The answers may have been different, if<br />

the editors had responded.<br />

I have tried to make up for this bias in the personal<br />

interviews.<br />

I have used the critical incident method in the eight<br />

interviews. It is a technique in which the interviewee<br />

is asked to focus on individual, distinct—positive and<br />

negative—experiences, instead of describing his or<br />

her general working conditions.<br />

According to the theory, a dynamic interviewer can<br />

use the method of specific questions to develop a general<br />

description, where it becomes more obvious what<br />

is really significant for the interviewee—and the place<br />

of work—than if the questions had been general. I am<br />

convinced that the method worked as intended.<br />

The answers showed that some newspaper people<br />

experience real problems in organization and cooperation—while<br />

others (especially in the questionnaires)<br />

said that everything went smoothly.<br />

Seven of the 21 responses see no major problems in<br />

the way their informational graphics works. Since a<br />

further three omitted answers to the question whether<br />

they experience problems, nearly half of those responding<br />

must be satisfied with the work.<br />

As one design director said: “Only intelligence, energy<br />

and talent set the limits”.<br />

The report contains two kinds of quotes. Excerpts<br />

from books and articles have accurate references,<br />

while interview and questionnaire quotes only refer<br />

to the job function of the person quoted—this is because<br />

some statements may be perceived as criticism<br />

of certain persons.<br />

My representation of the newspapers’ graphic<br />

staff, organizational structure and graphics<br />

may inadvertently appear overly critical and negative.<br />

I regret if the reader gets the impression that<br />

a general disparagement of newspaper graphics was<br />

my intention.<br />

METHOD<br />

Biased responses<br />

Most questionnaires have been answered by graphics staff.<br />

In personal interviews, I have strived to accomplish a more<br />

balanced picture of the situation at the paper.<br />

If this report appears unnecessarily negative, it is not because<br />

I think that the state of affairs is generally bad<br />

—but because I find it most important to point out<br />

the critical issues.<br />

On the contrary, it is my opinion that quality graphics<br />

are produced every day—and that many graphic<br />

artists function well in their newspaper job. But since<br />

the target of this study is to indicate certain problems<br />

and propose solutions, it appears natural that the critical<br />

issues are most prominent.<br />

I received responses from the following papers:<br />

Aftenposten, Oslo, Norway<br />

Bergens Tidende, Bergen, Norway<br />

Berlingske Tidende, Copenhagen, Denmark<br />

Chicago Tribune, Chicago, USA<br />

Dagens Nyheter, Stockholm, Sweden<br />

The Detroit News, Detroit, USA<br />

The Detroit Free Press, Detroit, USA<br />

Expressen, Stockholm, Sweden<br />

Helsingin Sanomat, Helsinki, Finland<br />

iDag, Gothenburg, Sweden<br />

Jyllands-Posten, Viby J. (Århus), Denmark<br />

Los Angeles Times, Los Angeles, USA<br />

The Miami Herald, Miami, USA<br />

The New York Times, New York City, USA<br />

The Orange County Register, Santa Ana, USA<br />

The Philadelphia Inquirer, Philadelphia, USA<br />

Politiken, Copenhagen, Denmark<br />

St. Petersburg Times, St. Petersburg, USA<br />

The Sunday Times, London, England<br />

USA Today, Washington D.C., USA<br />

The Washington Post, Washington D.C., USA<br />

I have interviewed editors and graphic artists at:<br />

Aftenposten, Oslo, Norway<br />

Berlingske Tidende, Copenhagen, Denmark<br />

Dagens Nyheter, Stockholm, Sweden<br />

Jyllands-Posten, Viby J. (Århus), Denmark<br />

The following papers were contacted unsuccessfully:<br />

The Daily Telegraph, London, England<br />

Göteborgs-Posten, Gothenburg, Sweden<br />

The Independent, London, England<br />

Svenska Dagbladet, Stockholm, Sweden<br />

La Stampa, Torino, Italy<br />

The Times, London, England<br />

Århus Stiftstidende, Århus, Denmark<br />

5 5


PULJER OG GRAFIK-REDAKTØRER<br />

<strong>Grafik</strong>kens førstemand<br />

Som regel udgør informationsgrafikerne en fælles pulje der<br />

betjener hele avisen. <strong>Grafik</strong>-redaktøren fungerer som sluse<br />

imellem grafikerne og den øvrige redaktion.<br />

Arbejdet deles op, så grafik-redaktøren varetager grafikkens<br />

journalistiske side, og grafikerne den visuelle formgivning.<br />

<strong>Grafik</strong>-redaktøren bliver en nøgleperson – på godt og ondt.<br />

Der er kun få tilløb til at organisere grafikerne i<br />

forhold til emner eller sektioner, sådan som<br />

journalister og redigerende normalt opdeles. De fleste<br />

aviser samler deres grafikere i en særlig afdeling<br />

der fungerer som en slags pulje (til disposition for<br />

hele avisen) hvortil avisens skrivende og redigerende<br />

medarbejdere kommer med inputs – grafik-ideer.<br />

Ofte gennem en »sluse« i form af en eller flere grafikredaktører<br />

(fællesbetegnelse for graphics editor/coordinator/planner<br />

etc.) der også er med i idé-udvikling,<br />

research, tekstforfatning og undertiden design.<br />

»Af alle de jobs der er blevet skabt i avis-industrien i<br />

de sidste 100 år er grafik-redaktørens måske det mest<br />

fornyende og vovelige. Her er en redaktør som bevæger<br />

sig mellem ord og billeder – og som er blevet en<br />

vigtig del af 1990ernes nyhedsredaktion«.<br />

Visual Editing (Howard I. Finberg & Bruce D. Itule)<br />

En af de adspurgte grafik-redaktører begrunder sin<br />

egen funktion med at grafikerne ikke er trænede i at<br />

strukturere materialet og bearbejde det journalistisk.<br />

De kommer fra kunstskoler o.s.v. og er vant til at tegne.<br />

Mangelen på folk der både kan tegne og arbejde journalistisk<br />

har gjort arbejdsopdelingen nødvendig.<br />

<strong>Grafik</strong>-redaktøren beskriver opdelingen som dels en<br />

ulempe, men samtidig en ganske god løsning, fordi<br />

afdelingen kan nå mere på den facon:<br />

»Jeg tager mig af det jeg er god til, og de kan lave<br />

det de er gode til – så arbejder vi parallelt, og jeg kan<br />

give arbejdet fra mig og gå i gang med en ny opgave.<br />

Skulle jeg også sidde og tegne, hvad der ikke er min<br />

stærke side, så skulle jeg jo bruge en stor del af min<br />

arbejdstid på det som andre gør bedre (…) Men det er<br />

klart, at indimellem bliver visse ting ikke præcis som<br />

man havde tænkt sig«.<br />

Mangelen på »grafiske reportere« afstedkom en<br />

storm af jobtilbud fra aviser i hele USA til medarbejdere<br />

på Dallas Times Herald (kendt som en visuelt stærk<br />

avis) da bladet lukkede i december 1991:<br />

»…visuelle mennesker er ofre for en befolkningstilvækst<br />

på nul. Colleges’ og universiteters journalistikafdelinger<br />

avler reportere og redigerende, men der er<br />

intet system til at udvikle visuelle journalister«.<br />

Ed Kohorst, redaktør (Design 43/1991)<br />

6<br />

Uanset hvor stor betydning man tillægger de organisatoriske<br />

forhold, bør man ikke være blind for<br />

at en enkelt person kan have afgørende indflydelse<br />

på avisens grafik-kvalitet eller mangel på samme. På<br />

mange redaktioner har det formentlig betydet mere<br />

hvem der var grafik-redaktør – eller grafiker (se også<br />

side 48 og 54) – end hvordan grafik-afdelingen var<br />

bygget op. Informationsgrafikkens lille verden har<br />

været – og er nok stadig – præget af en række<br />

»nøglepersoner« der kan have vidt forskellige baggrunde<br />

og uddannelser (journalist, grafiker, tegner,<br />

fotograf etc.).<br />

»For at få en rigtig nyhedsgrafik går vi næsten altid<br />

gennem vores grafik-redaktør. Enkle kort og sådan<br />

noget kan man jo ordne direkte med tegnerne. Men<br />

skal det være lidt mere kompliceret, så bevæger vi os<br />

altid igennem ham – eller art directoren. Hvorfor ved<br />

jeg ikke rigtig, men fornemmelsen er vel den at …<br />

det er jo vores grafik-redaktør der har mange ideer. Jeg<br />

stoler ganske enkelt ikke på de andre, må jeg vel sige.<br />

Fordi jeg ikke kender dem godt nok«.<br />

Nyhedsredaktør<br />

En eller flere formelle ledere af grafik-afdelingen<br />

findes på 17 af de 21 aviser. På tre aviser sorterer<br />

grafikken derimod under layout- eller billedchef:<br />

»Vores redaktions-atelier har fungeret i over et år<br />

uden en arbejdsleder. Et kollektiv, som i princippet<br />

sorterer under billedredaktøren, som har haft vældig<br />

mange ting at forholde sig til, og ikke tager sig tid til<br />

at gå ind og styre atelieret på daglig basis. <strong>Grafik</strong>erne<br />

har haft tre-fire forskellige personer at forholde sig til<br />

– og er blevet forvirrede: Skal jeg snakke med ham<br />

eller ham eller ham? Så snakker de med alle sammen –<br />

og bliver skubbet fra den ene til den anden. Ingen har<br />

været villig til at gå ind og skære igennem og sige OK,<br />

så gør vi sådan. Det har selvsagt skabt frustrationer i<br />

vores atelier«.<br />

Redaktionschef<br />

De samme problemer kan opstå internt i selve grafik-afdelingen,<br />

når denne har opnået en vis størrelse.<br />

En grafik-koordinator på en grafik-tung avis klager<br />

således over bureaukrati og »for mange chefer«.<br />

Only few attempts have been made to organize<br />

graphic artists into subjects or sections in the<br />

same way as journalists and back-benchers. Most<br />

newspapers gather their artists in a special department,<br />

in a pool (servicing the whole newspaper) to<br />

which writers and editors bring their input—graphics<br />

ideas. The editorial staff must often pass one or<br />

several “gatekeepers”—graphics editors, coordinators<br />

or planners—who are also involved in developing<br />

ideas, researching, writing and sometimes designing.<br />

“Of all the jobs created in the newspaper industry in<br />

the past 100 years, the graphics editor is perhaps the<br />

most innovative and daring. Here is an editor who<br />

moves between words and visuals and has become a<br />

vital part of the newsroom of the 1990s”.<br />

Visual Editing (Howard I. Finberg & Bruce D. Itule)<br />

An interviewed graphics editor motivates his own<br />

function with the fact that graphic artists are not<br />

practiced in journalistic work. Most of them are art<br />

school graduates – and used to drawing. A lack of<br />

people who can both draw and work journalistically<br />

has made it necessary to divide the work.<br />

The graphics editor describes the division partly as<br />

an obstacle, partly as a good solution because it makes<br />

the section more productive:<br />

“I do what I’m good at, and they are free to do what<br />

they are good at—in that way we work side by side<br />

and I can hand over the work to them and begin a<br />

new job. If I were to sit and draw—which is not my<br />

strongest point—then I would spend a great part of<br />

my time at something others are better at (…) But<br />

it’s obvious that sometimes the result is not precisely<br />

what I had in mind”.<br />

When the Dallas Times Herald (known as a visually<br />

strong paper) was to fold in December 1991, the general<br />

lack of “graphic reporters” made newspapers all<br />

over the United States contact Herald staffers:<br />

“…visual people are victims of zero population<br />

growth. While colleges and universities breed reporters<br />

and editors through their journalism departments,<br />

there is no system to develop visual reporters”.<br />

Ed Kohorst, editor (Design 43/1991)<br />

POOLS AND GRAPHICS EDITORS<br />

The Doge of Graphics<br />

Graphic artists are often a pool, servicing the entire<br />

newspaper. The graphics editor is the “gatekeeper”,<br />

supervising contacts between graphic artists and the<br />

desk. While the graphics editor has responsibility for the<br />

journalistic side of graphics, the artists handle visual designs.<br />

The graphics editor is a key player<br />

—for better or worse.<br />

No matter how much importance is put on organization,<br />

it is important to realize that individuals<br />

often have decisive influence on the graphics<br />

quality—or lack of it—in a newspaper. In many<br />

newsrooms, the skills and personality of the graphics<br />

editor or artist (se pages 49 and 55) have probably<br />

meant more than the organization of the graphics<br />

department. The small world of informational graphics<br />

has been—and still is—dominated by certain “key<br />

persons” who have widely different backgrounds and<br />

educations (journalists, graphic artists, draftsmen,<br />

photographers).<br />

“We always go through our graphics editor in order<br />

to get proper news graphics. Simple charts can be arranged<br />

directly with the artists, but more complicated<br />

tasks always go through him—or the art director. I<br />

don’t know why, but the feeling is, I suppose, that it’s<br />

our graphics editor who has the ideas. I simply do not<br />

trust the others, I must admit. Because I don’t know<br />

them well enough”.<br />

News editor<br />

In 17 out of 21 newspapers, there are one or several<br />

formal leaders of the graphics department. At<br />

three papers, graphics is handled by the layout or<br />

picture editors:<br />

“Our editorial studio has functioned for more than<br />

a year without a responsible editor. A collective which<br />

in principle ranks under the picture editor, but he<br />

has a great many things to see to, and has not taken<br />

the necessary time to manage the studio on a regular<br />

basis. The artists have had three or four people to<br />

relate to—and have become confused: Do I speak to<br />

him or him? Then they speak to all and get pushed<br />

around from one to the other. Nobody has been willing<br />

to cut through and say ‘OK, then we do it like<br />

this.’ Naturally, it has created frustration in our studio”.<br />

Editorial manager<br />

The same problems can arise inside the graphics<br />

department once it has reached a certain size. A graphics<br />

coordinator at a graphics-oriented newspaper<br />

complains of bureaucracy and “too many bosses”.<br />

6


PULJER OG GRAFIK-REDAKTØRER<br />

<strong>Grafik</strong>-redaktørens arbejde<br />

Det er ikke småting grafik-redaktøren skal tage sig af.<br />

I forhold til den enkelte opgave skal han eller hun kunne<br />

sætte sig i læserens sted – og hjælpe grafikerne til at få<br />

budskabet igennem med størst mulig klarhed.<br />

Samtidig skal grafik-redaktøren skue fremad og planlægge<br />

grafik til relevante historier.<br />

Én grafik-redaktør bliver hurtigt for lidt.<br />

Mangelen på visuelle reportere må erkendes som<br />

et problem, der næppe løses fra den ene dag<br />

til den anden. <strong>Grafik</strong>-redaktøren kan betragtes som<br />

en god nødløsning på dette problem, men jobbet er<br />

svært at udfylde. <strong>Grafik</strong>-redaktøren skal ikke varetage<br />

grafiker-særinteresser, ejheller de redigerendes – men<br />

først og fremmest være loyal overfor læserne.<br />

<strong>Grafik</strong>-redaktøren skal sørge for at avisen bruger grafik<br />

når det fremmer budskabet – og sikre at de »dumme«<br />

opgaver (se side 18) undgås. Det må ikke blive et mål<br />

blot at give ord-menneskene hvad de forventer, at<br />

fylde huller ud på siden.<br />

<strong>Grafik</strong>-redaktøren skal opmuntre grafikerne til at<br />

yde deres bedste – ved at vise interesse for opgaven,<br />

mere end for dens deadline – og bakke sine folk op når<br />

de har ret i at sige fra. I forhold til opgaven skal grafikredaktøren<br />

forsøge at se på informationer ligesom en<br />

læser der møder dem for første gang. Han eller hun<br />

skal bruge sin journalistiske erfaring – og sin sunde<br />

fornuft – til at vurdere om resultatet bliver OK…og<br />

hjælpe grafikeren med at løse eventuelle problemer,<br />

ikke mindst af forståelsesmæssig art.<br />

Den gode grafik-redaktør er også i stand til at se<br />

længere end til næste dags avis:<br />

»Få historier (…) kommer uventet.<br />

At forudse og planlægge i forhold til nyheder, ligesåvel<br />

som at stille de samme spørgsmål som læseren, er<br />

elementer grafik-redaktøren kan kontrollere. (…)<br />

Når oplysningerne er blevet samlet ind og overladt<br />

til grafik-redaktøren eller -koordinatoren, bør de gennemgå<br />

den samme redigeringsproces som en nyhedshistorie<br />

gennemgår når redaktøren får den.<br />

<strong>Grafik</strong>-redaktøren skal spørge:<br />

• Er der oplysninger nok til at lave en grafik, eller<br />

skal tallene indarbejdes i artiklen?<br />

• Er grafikkens formål alene at lette siden visuelt?<br />

• Er oplysningerne fyldestgørende? Mangler der årstal<br />

eller forklaringer?<br />

• Er informationerne klare nok til at en grafiker kan<br />

lave en grafik som læserne vil forstå?<br />

Mangelfuld information i en grafik kan være meget<br />

mere iøjnefaldende, og pinlig, end mangelfulde oplysninger<br />

i en artikel«.<br />

Visual Editing (Howard I. Finberg & Bruce D. Itule)<br />

Dr. Paul Pohlman, The Poynter Institute for Media<br />

Studies, har samlet følgende katalog over jobfunktioner<br />

for en grafik-redaktør:<br />

• Skabe overordnede grafik- og design-visioner og<br />

retningslinier for avisen.<br />

• Opnå enighed om – og sikre redaktionel støtte til –<br />

sin grafik-politik.<br />

• Samarbejde med redigerende om grafik-ideer og<br />

-opgaver.<br />

• Opmuntre grafikere og fotografer til samarbejde<br />

med skrivende og redigerende om designkoncepter<br />

og ideer til historier/fotos.<br />

• Komme med ideer til design og layout.<br />

• Godkende anvendelse og placering af grafik, tegninger<br />

og fotos.<br />

• »Coache« og motivere grafikere og/eller fotografer.<br />

• Fastsætte mål og foretage prioriteringer.<br />

• Lægge arbejdsplaner og skemaer og fordele opgaverne<br />

blandt grafikere og/eller fotografer.<br />

• Koordinere projekter, deadlines og arbejdsgang i<br />

forhold til avisens øvrige redaktører.<br />

• Håndtere kriser.<br />

• Ansætte og oplære medarbejdere.<br />

• Deltage i (og lede) møder.<br />

• Overvåge kvaliteten og evaluere præstationer.<br />

• Etablere og overvåge brugen af computer-systemer<br />

og fotoudstyr.<br />

• Budgettere (finansiel planlægning og kontrol).<br />

En enkelt grafik-redaktør kan næppe varetage alle<br />

disse funktioner på en hel dagbladsredaktion.<br />

To aviser udtrykker ønske om en grafisk ansvarlig<br />

redaktør til hver afdeling eller sektion af avisen.<br />

»Nyhedsstrømmen i dette hus er som et vandfald.<br />

Ti meter bredt. Det bare fosser ned, og man kan jo<br />

ikke springe frem og tilbage som en gal og samle op<br />

overalt. Man er nødt til at plukke nogle opgaver ud.<br />

Men imens jeg så sidder med de to-tre opgaver, så øser<br />

det jo forbi mig. Var vi flere, så kunne vi fange mere i<br />

farten. Man opdager alt for ofte, når man læser avisen<br />

næste dag, at ‘den der, den har jeg jo slet ikke hørt<br />

tale om, den har ikke været med på noget møde – og<br />

den skulle man have lavet en ting på’«.<br />

<strong>Grafik</strong>-redaktør<br />

The lack of visual reporters is a genuine problem<br />

to which the graphics editor can be considered<br />

a temporary solution. But the job is hard to fill.<br />

The graphics editor should not undertake the limited<br />

interests of the graphic staff, not those of the<br />

editors—but most of all be loyal to the readers.<br />

The graphics editors must make sure that the newspaper<br />

uses graphics when its use promotes the message—<br />

and avoid “stupid” jobs (see page 18). It should not be<br />

a goal to give word people what they expect: something<br />

to fill the holes on the page.<br />

The graphics editor must encourage artists to do<br />

their best—by showing interest for the job, more than<br />

for its deadline—and back them up when saying no<br />

is the right thing to do. He or she must look at the<br />

information in the same way as the reader who sees<br />

it for the first time. Use journalistic experience—or<br />

common sense—to judge whether the result will be<br />

acceptable…and help the artist to solve any problems,<br />

not least those of comprehension.<br />

The good graphics editor is also able to look further<br />

than to tomorrow’s paper:<br />

“Few stories (…) are unexpected.<br />

Anticipating and planning for the news, as well as<br />

asking questions that a reader might, are elements<br />

that a graphics editor can control. (…)<br />

Once the information has been gathered and turned<br />

over to the graphics editor or coordinator, it should<br />

go through the same editing process that a news story<br />

goes through when it is given to a city editor. The<br />

graphics editor must ask:<br />

• Is there enough information to make a graphic, or<br />

should the data be incorporated into the text of<br />

the story?<br />

• Is this graphic needed only to add visual relief to<br />

the page?<br />

• Is the information complete? Are there missing<br />

years or explanations?<br />

• Is the information clear enough that an artist can<br />

create a graphic readers will understand?<br />

Incomplete information in a graphic can be much<br />

more obvious, and embarrassing, than incomplete<br />

information in a story”.<br />

Visual Editing (Howard I. Finberg & Bruce D. Itule)<br />

POOLS AND GRAPHICS EDITORS<br />

The work of the graphics editor<br />

The work of the graphics editor varies immensely.<br />

He or she must be able to identify with the reader—and help<br />

the graphic artists get their message through<br />

with the highest possible clarity.<br />

At the same time, the graphics editor must look ahead<br />

and plan the graphics for relevant stories.<br />

One graphics editor soon becomes too little.<br />

Dr. Paul Pohlman, The Poynter Institute for Media<br />

Studies, has collected the following catalogue of a<br />

graphics editor’s job functions:<br />

• Creating an overall graphics and design vision and<br />

direction for your newspaper.<br />

• Reaching agreement and enlisting support in the<br />

newsroom for your graphics approaches and direction.<br />

• Working with word editors and journalists on<br />

graphics ideas and issues.<br />

• Encouraging artists and photographers to work<br />

with editors and writers on design concepts and<br />

story/photo ideas.<br />

• Generating ideas for design and layout.<br />

• Approving use and placement of art work and<br />

photos.<br />

• Coaching and motivating artists/photographers.<br />

• Establishing goals and setting priorities.<br />

• Planning, scheduling and assigning projects and<br />

tasks to artists and/or photographers.<br />

• Coordinating projects, work flow, and deadlines<br />

with other editors in the newsroom.<br />

• Dealing with crises.<br />

• Hiring and training people.<br />

• Conducting and attending meetings.<br />

• Monitoring quality and evaluating performance.<br />

• Establishing and monitoring the use of computer<br />

systems and photographic equipment.<br />

• Budgeting (financial planning and review).<br />

One single graphics editor can hardly carry all<br />

functions for a whole paper. Two papers consequently<br />

express a need for a graphics-responsible<br />

editor for each department or section of the paper.<br />

“The news flow in this house is like a cascade. Ten<br />

meters wide. It gushes down, and you can’t jump<br />

around here and there like a maniac and pick up everywhere.<br />

You have to select. But while I sit with two<br />

or three jobs, it pours past me. If there were more<br />

of us, we could pick up more. Much too often when<br />

reading the paper next day, you discover that ‘this<br />

item which I never heard about, and which was not<br />

up at any meeting, called for some graphics’”.<br />

Graphics editor<br />

7 7


GRAFIKEREN<br />

To slags informationsgrafikere<br />

Model 1:<br />

<strong>Grafik</strong>eren kan tegne<br />

og betjene en Macintosh.<br />

Det journalistiske arbejde<br />

varetages af andre.<br />

<strong>Grafik</strong>eren udtrykker sig kun<br />

visuelt.<br />

Man kan tale om to principielt forskellige syn på<br />

hvad informationsgrafikeren skal kunne, og<br />

hvad vedkommende skal lave.<br />

I den ene version skal grafikeren først og fremmest<br />

være en dygtig tegner og/eller computer-grafiker. Arbejdet<br />

består fortrinsvis i at billedliggøre ideer og journalistisk<br />

gennemtygget materiale fra reporterne, de<br />

redigerende og grafik-redaktøren – under sidstnævntes<br />

opsyn og vejledning. Denne model, hvor grafikeren<br />

nærmest er rentegner eller »musefører«, gælder<br />

for de fleste af de undersøgte avisredaktioner – idet<br />

det dog er meget forskelligt hvor frit, hhv. styret, grafikeren<br />

arbejder.<br />

Den anden mulighed er at grafikeren selv skal<br />

kunne udføre alle de funktioner der er knyttet<br />

til opgaven. Få ideer, lave research, bearbejde kildemateriale,<br />

planlægge og tegne grafik, og skrive tekst<br />

(det skal tilføjes at ikke alle grafikere behøver være<br />

tegnetekniske genier. En del grafik ville faktisk vinde<br />

ved at »kunstneren« skruede lidt ned for ambitionsniveauet).<br />

Selvstændige grafikere ses ofte omtalt som et ideal. I<br />

praksis er der længere imellem dem. Et kendt eksempel<br />

er Peter Sullivan, som var grafisk førstemand på The<br />

Sunday Times gennem en årrække – og nu er tilknyttet<br />

REUTER Graphics i London.<br />

»Peter Sullivan er verdens førende grafiske journalist.<br />

(…) Udtrykket grafisk journalist (betegner) den<br />

grafiske designer, der anvender visuelle færdigheder<br />

til at rapportere nyheder og gøre dem forståelige. (…)<br />

Sullivan selv er så interesseret i journalistik at han<br />

ikke sjældent forlader sit tegnebræt og går ud, stort<br />

set som en reporter. (…)<br />

Hans rekonstruktion af hvad der skete ved Heyselurolighederne<br />

i Bruxelles er mest bemærkelsesværdig.<br />

Han gennemførte interviews, tog billeder, og sammenholdt<br />

det han så med hvad han fik fortalt. Han<br />

prøvede ikke at reproducere disse ord eller billeder.<br />

Han brugte dem til at forstå begivenheden og til at<br />

oversætte denne forståelse til en tegning, en sekvensgrafik<br />

(sequential graphic)«.<br />

Harold Evans, tidl. chefredaktør, The Sunday Times<br />

(Newspaper Graphics, IFRA 1987)<br />

8<br />

Model 2:<br />

<strong>Grafik</strong>eren har visuel sans,<br />

men også forstand på<br />

journalistik. Arbejder selv<br />

med idé, research og tekst<br />

– og udtrykker sig både<br />

visuelt og verbalt.<br />

»Der er stor forskel på hvor meget man har tid til at<br />

engagere sig. Og hvor meget man forstår af det man<br />

sidder og laver«.<br />

<strong>Grafik</strong>er<br />

Kun ved at gøre sine egne studier i Bruxelles var Peter Sullivan i stand<br />

til at beskrive – og forklare – hvad det var der egentlig skete på Heysel<br />

Stadion den 29. maj 1985. <strong>Grafik</strong>ken blev trykt i The Sunday Times<br />

fire dage efter katastrofen.<br />

Only by carrying out his own research in Brussels, Peter Sullivan was<br />

able to describe—and explain—what actually happened at the Heysel<br />

Stadium on May 29, 1985. The graphic was printed in The Sunday<br />

Times four days after the disaster.<br />

»Den perfekte informationsgrafiker er et menneske<br />

der kan kombinere tegnefærdigheder, tekniske<br />

færdigheder og journalistiske færdigheder.<br />

Og som kan arbejde selvstændigt«.<br />

Redaktionschef<br />

“It varies a lot how much time I have to dedicate<br />

to a job. And how much I actually understand<br />

of what I’m doing”.<br />

Graphic artist<br />

Jonas Dagson, informationsgrafiker<br />

med journalist-baggrund, tager aktivt<br />

del i idé-udvikling og research<br />

på iDag i Göteborg.<br />

Jonas Dagson, graphic artist with a<br />

journalistic background, works actively<br />

with ideas & research at iDag<br />

in Gothenburg (Sweden).<br />

“The perfect newspaper graphic artist is a person<br />

who can combine drawing skills, technical skills and<br />

journalistic skills. And who can work independently”.<br />

Editor<br />

THE GRAPHIC ARTIST<br />

Two kinds of graphic artists<br />

Model 1:<br />

The graphic artists can draw<br />

and use a Macintosh. The<br />

journalistic work is done by<br />

others. The graphic artist<br />

only expresses himself<br />

visually.<br />

Model 2:<br />

The graphic artist has visual<br />

talent, but also journalistic<br />

ability. Works independently<br />

with idea, research and text<br />

—expressing himself visually<br />

and verbally.<br />

There appear to be two principally different views<br />

as to the qualifications a newspaper graphic<br />

artist should have, and what he or she should do.<br />

In one version, the graphic artist is primarily competent<br />

at drawing and/or computer graphics. The<br />

work is mainly to visualize ideas and journalistically<br />

worked material from reporters, sub-editors and the<br />

graphics editor—under the supervision of the latter.<br />

This model, in which the graphic artist chiefly works<br />

as a draftsman or “mouse pilot”, is prevalent in most<br />

of the surveyed newspapers, although it varies how<br />

freely, or controlled, he or she works.<br />

The other possibility is that the graphic artist<br />

must be able to perform all functions attached<br />

to the job. Get ideas, make research, work source<br />

material, plan and produce the graphics and write<br />

the text. (It should be added that not all graphic<br />

artists need to be artistic geniuses. Some graphics<br />

would actually gain from slightly lowered artistic<br />

ambition).<br />

Independent graphic artists are often referred to as<br />

the ideal. But they are, in practice, few and far between.<br />

A well-known example is Peter Sullivan, for<br />

many years the graphic wizard at The Sunday Times<br />

and currently attached to REUTER Graphics in London.<br />

“Peter Sullivan is the world’s leading graphic journalist.<br />

(…) The term graphic journalist (defines) the<br />

graphic designer who uses visual skills to report and<br />

make sense of news. (…) Sullivan himself is so interested<br />

in the journalism that he not infrequently<br />

leaves his draughtsman’s board and goes out very<br />

much as a reporter. (…)<br />

His on-site reconstruction of what happened in the<br />

Heysel football riot in Brussels is the most remarkable.<br />

He conducted interviews, took photographs, and<br />

checked what he saw against what he was told. He<br />

didn’t seek to reproduce these words or pictures.<br />

He used them to understand the event and to translate<br />

that understanding into a drawing, a sequential<br />

graphic”.<br />

Harold Evans, formerly editor-in-chief, The Sunday Times<br />

(Newspaper Graphics, IFRA 1987)<br />

8


GRAFIKEREN<br />

Mest billed-mennesker<br />

De fleste informationsgrafikere er relativt unge mennesker<br />

med en eller anden form for visuel baggrund/uddannelse.<br />

Det overlader den journalistiske styring til grafik-redaktøren,<br />

hvad nogle er godt tilfredse med. Mange finder det<br />

imidlertid problematisk at grafikerne »ikke kan tænke selv«.<br />

Kun på The New York Times har de fleste grafikere<br />

journalistisk baggrund.<br />

Den helt overvejende del af informationsgrafikerne<br />

på de 21 aviser har en visuel baggrund.<br />

For mange er dette måske en selvfølgelighed – men<br />

spørgsmålet er om det også er hensigtsmæssigt.<br />

På 16 aviser har en væsentlig del af informationsgrafikerne<br />

taget en eller anden form for visuelt orien<br />

teret uddannelse. Tre skandinaviske aviser har af fagpolitiske<br />

årsager håndplukket grafikere i de tekniske<br />

afdelinger. De fleste af St. Petersburg Times’ grafikere<br />

har »relevant erhvervserfaring«. Expressens »fra ingenting<br />

til konstfack – det er talentet der tæller«.<br />

10 ud af 21 aviser har én eller flere grafiske medarbejdere<br />

med journalist-baggrund – men på de fleste<br />

drejer det sig kun om grafik-redaktører/koordinatorer,<br />

eller f.eks. designchefen. Meget få steder har de, der<br />

tegner, nogen form for journalistisk baggrund.<br />

Undtagelsen er The New York Times, hvis grafikere<br />

fortrinsvis er rekrutteret blandt de redigerende og skrivende<br />

medarbejdere. Filosofien bag denne politik udtrykkes<br />

af en grafiker på avisen: »Metode er vigtigere<br />

end design. Det sidste kan man lære«.<br />

Efterhånden som flere mennesker i medierne viser<br />

sig at mestre både det visuelle og det verbale, ansætter<br />

The New York Times dog også folk, der f.eks. har været<br />

informationsgrafikere på andre aviser.<br />

The Philadelphia Inquirer svarer at deres bedste grafiker<br />

er universitetsuddannet journalist.<br />

Nogle grafik-redaktører beskriver grafikerne som<br />

unge, lidt umodne mennesker med tegnetalent,<br />

men uden interesse – og/eller fornemmelse – for at<br />

varetage den journalistiske del af arbejdet. <strong>Grafik</strong>erne<br />

siges at blive frustrerede hvis de tvinges til at deltage<br />

i redaktionsmøderne, hvor de ikke aner hvad der<br />

bliver talt om eller hvad de skal sige. »De vil hellere<br />

bare tegne«. De pågældende grafik-redaktører er<br />

derfor godt tilfredse med den gældende arbejdsdeling<br />

– hvor de selv varetager det journalistiske.<br />

Andre er knap så begejstrede for opsplitningen:<br />

»Nyhedsgrafikeren skal have den samme næse for<br />

nyheder som alle andre journalister. Være ligeså interesseret<br />

i sin omverden og ligesom ord-journalisten<br />

søge efter den gode historie«.<br />

Rie Jerichow, tegnestuechef, Berlingske Tidende<br />

(Dansk Presse, 7/1991)<br />

»Hvis grafikeren ikke forstår oplysningerne fuldt ud,<br />

er der en god chance for at de fleste læsere heller ikke<br />

vil gøre det«.<br />

Nigel Holmes, grafikchef, TIME Magazine<br />

(The Poynter Report, sommer 1991)<br />

På Helsingin Sanomat savner man mere talent og mere<br />

nyheds-interesse hos grafikerne. »Artists see themselves<br />

as artists«, som en redaktør bemærker. Denne<br />

opfattelse deles øjensynlig af samme blads designredaktør:<br />

»…en stigende anvendelse af nyhedsgrafik i Skandinavien<br />

vil snuble over de manglende muligheder<br />

for uddannelse af nyhedsgrafikere. For at være helt<br />

præcis, så uddanner de nu sig selv. Og det kan ikke<br />

overraske, at den rigtige blanding af journalistiske og<br />

kunstneriske færdigheder er meget svær at finde«.<br />

Carl Henning, designredaktør, Helsingin Sanomat<br />

(IFRA Newspaper Techniques, februar 1991)<br />

Edward R. Tufte giver i The Visual Display of Quantitative<br />

Information – på sin utvetydige facon<br />

– udtryk for det uhensigtsmæssige i at de fleste<br />

informationsgrafikere har visuel baggrund. Selvom<br />

han måske sætter tingene på spidsen, vælger jeg i<br />

denne forbindelse at gøre Tuftes ord til mine:<br />

»Næsten alle, der producerer grafik til massemedier,<br />

har udelukkende kunstnerisk baggrund og kender ikke<br />

meget til at analysere data.<br />

(…) De betingelser, megen data-grafik bliver lavet<br />

under – illustratorernes mangel på indholdsmæssige<br />

og kvantitative evner, modvilje imod kvantitativ dokumentation,<br />

og ringeagt for publikums intelligens –<br />

garanterer grafisk middelmådighed. Disse betingelser<br />

fremelsker grafik der 1) lyver; 2) kun udnytter de<br />

simpleste designmuligheder (…) og 3) ikke får fat i de<br />

reelle nyheder som tallene indeholder. (…)<br />

Grafisk kompetence kræver tre forskellige færdigheder:<br />

Indholdsmæssige, statistiske og kunstneriske.<br />

Men i øjeblikket er hovedparten af alt grafisk arbejde,<br />

især i nyhedspublikationer, underlagt en enkelt form<br />

for ekspertise – den kunstneriske. At tillade illustratorer<br />

at kontrollere grafers udseende og indhold svarer<br />

næsten til at lade typografer styre indhold, stil og<br />

redigering i en tekst«.<br />

The vast majority of graphic artists at the 21<br />

newspapers have a visual background. Many<br />

consider that natural—but the question is whether<br />

it is desirable.<br />

At 16 newspapers, several graphic artists have some<br />

sort of visual education. Three Scandinavian papers<br />

have—for trade union purposes—handpicked the artists<br />

from their technical departments. Most graphic<br />

artists at St. Petersburg Times have “relevant professional<br />

experience”. At Expressen “from nothing to art<br />

school—the important thing is talent”.<br />

Ten newspapers have one or more graphic staffers<br />

with journalistic background, but most often it is the<br />

graphics editor/coordinator or the head of design. In<br />

only very few instances do the artists have any form<br />

of journalistic background.<br />

The exception is The New York Times which has<br />

mainly recruited its graphic artists among the editing<br />

and writing staff. The philosophy as expressed by a<br />

N.Y.T. graphic artist: “Method is more important than<br />

design. The latter can be picked up.”<br />

As more and more media people turn out to master<br />

both visual and verbal skills, The New York Times<br />

has begun to employ people who have, for instance,<br />

worked as graphic artists at other papers.<br />

The Philadelphia Inquirer says that their best graphic<br />

artist is a university-trained journalist.<br />

Some graphics editors describe the graphic artists<br />

as young, slightly immature people with drawing<br />

talent, but without interest—and/or feeling—for the<br />

journalistic part of the job. They are described as<br />

being frustrated if forced to participate in editorial<br />

meetings, where they have no idea of what is going<br />

on, or what they are supposed to say. “They’d rather<br />

just draw”. These graphics editors are happy with the<br />

prevailing division of work—where they deal with<br />

the journalistic content.<br />

Others are less content with the division:<br />

“The graphic artist must have the same nose for<br />

news as any other journalist. Be as interested in the<br />

world around him or her, and, just as the word journalist,<br />

look for the good story”.<br />

Rie Jerichow, Head of Graphics, Berlingske Tidende<br />

(Dansk Presse, 7/1991)<br />

THE GRAPHIC ARTIST<br />

Mostly picture people<br />

Most newspaper graphic artists are relatively young people<br />

with some sort of formal visual education.<br />

That leaves the journalistic supervision to the graphics editor<br />

—to the contentment of some. Many, however, find it to be<br />

a problem that the artists “can’t think independently”.<br />

Only at The New York Times, most graphic artists have a<br />

journalistic background.<br />

“If the artist doesn’t fully comprehend the information<br />

to be presented, it’s a good bet most readers<br />

won’t either”.<br />

Nigel Holmes, graphics director, TIME Magazine<br />

(The Poynter Report, Summer 1991)<br />

Helsingin Sanomat cites a need for more talent and<br />

interest for news among the graphics staff. “Artists<br />

see themselves as artists”, as one editor remarks. This<br />

perception is shared by the paper’s design editor:<br />

“…any growing use of news graphics in Scandinavia<br />

will stumble on the serious shortages in educating<br />

news graphics people. To be quite accurate, they now<br />

educate themselves. And it comes as no surprise that<br />

the right mixture between journalistic and artistic<br />

skills is very hard to find”.<br />

Carl Henning, Managing Design Ed., Helsingin Sanomat<br />

(IFRA Newspaper Techniques, February 1991)<br />

In his unequivocal way, Edward R. Tufte says in The<br />

Visual Display of Quantitative Information that it<br />

is undesirable for most graphic artists to have a<br />

visual background. Although he takes things to the<br />

extreme, I have chosen, in this context, to adopt his<br />

words as my own:<br />

“Nearly all those who produce graphics for mass<br />

publication are trained exclusively in the fine arts and<br />

have had little experience with the analysis of data.<br />

(…) The conditions under which many data graphics<br />

are produced—the lack of substantive and quantitative<br />

skills of the illustrators, dislike of quantitative<br />

evidence, and contempt for the intelligence of the<br />

audience—guarantee graphic mediocrity. These conditions<br />

engender graphics that 1) lie; 2) employ only<br />

the simplest designs (…) and 3) miss the real news<br />

actually in the data. (…)<br />

Graphical competence demands three quite different<br />

skills: the substantive, statistical, and artistic. Yet<br />

now most graphical work, particularly at news publications,<br />

is under the direction of but a single expertise—the<br />

artistic. Allowing artist-illustrators to control<br />

the design and content of statistical graphics is almost<br />

like allowing typographers to control the content,<br />

style, and editing of prose”.<br />

9 9


GRAFIKEREN<br />

At lære det tredje sprog<br />

<strong>Grafik</strong>ere, der arbejder journalistisk, er en mangelvare.<br />

Derfor baserer aviserne deres informationsgrafik på grafikredaktører.<br />

<strong>Grafik</strong>erne får ikke en chance for at demonstrere eventuelle<br />

evner, fordi de har hænderne fulde af rutinearbejde.<br />

Efteruddannelsestilbud giver grobund for nye tanker – men<br />

hvad så når grafikeren kommer hjem?<br />

»I en perfekt verden ville grafikere lave al<br />

research, designe grafikken og skrive teksten,<br />

inklusive rubrikken. På seriøse tegnestuer<br />

udfører grafikere alle disse funktioner.<br />

På de fleste aviser er opgaverne adskilt«.<br />

Nigel Holmes, grafikchef, TIME Magazine<br />

(The Poynter Report, sommer 1991)<br />

Flere steder anføres mangelen på kvalificerede »grafiske<br />

journalister« som årsag til at man har valgt<br />

pulje/sluse-princippet til at organisere avisens grafik<br />

efter – med grafik-redaktøren som »sluse«.<br />

Men det kan ikke udelukkes at der rundt omkring<br />

på aviserne sidder grafikere som faktisk har den journalistiske<br />

tæft og de kreative ideer, redaktørerne savner.<br />

Mange steder bevirker den store efterspørgsel på<br />

grafik imidlertid, at grafikerne arbejder under et konstant<br />

tidspres, ofte næsten udelukkende med rutineopgaver,<br />

som aldrig levner dem ro eller frigiver det<br />

nødvendige overskud til at tage selvstændige initiativer.<br />

At rutinearbejde fortrænger planlægning er en<br />

almindelig anerkendt læresætning indenfor organisationsteorien<br />

– og den gælder nok i særlig grad et<br />

fortravlet arbejdsmiljø som avisredaktionen.<br />

<strong>Grafik</strong>erne på The Detroit News anfører i deres besvarelse,<br />

at de gerne ville have automatiseret avisens<br />

daglige kurver, diagrammer og vejrkort etc., opgaver<br />

som i øjeblikket kræver manuelt arbejde, for at frigøre<br />

kræfter til at arbejde mere kreativt.<br />

På The Daily Telegraph har man anvendt manpower<br />

til at løse dette problem:<br />

»Vi arvede korttegnere som ikke har talent til at<br />

fremstille større grafikker eller illustrationer; (de står)<br />

for en grundlæggende Mac-produktion, som frigør<br />

andre til at påtage sig mere kreativt arbejde«.<br />

Alan Gilliland, grafikchef, The Daily Telegraph<br />

(IFRA Newspaper Techniques, februar 1991)<br />

De fleste aviser tilskynder grafikerne til at videreuddanne<br />

sig, ofte med konkrete tilbud på bladets<br />

regning. På otte af aviserne begrænser tilbuddet<br />

sig dog til Macintosh-kurser. Disse suppleres andre<br />

steder med deltagelse i seminarer og workshops<br />

(SND, IFRA, Poynter etc.).<br />

10<br />

Helsingin Sanomat og USA Today arrangerer selv seminarer<br />

og intern videreuddannelse af deres grafikere.<br />

På The Philadelphia Inquirer har man nu åbnet mulighed<br />

for at også visuelle medarbejdere kan søge 1-årige<br />

fellowships på journalistskoler. Noget der hidtil har<br />

været forbeholdt skrivende og redigerende.<br />

Amerikanske avis-uddannelsessteder er begyndt at<br />

eksperimentere med journalistisk skoling af grafikere.<br />

På Rhode Island School of Design har man siden 1984<br />

arrangeret en årlig informationsgrafisk workshop. I<br />

kursusprogrammet for 1992 understreges, at man dette<br />

år vil koncentrere sig om grafikkens informationsdel.<br />

Få grafikerne til at forklare mere – og dekorere<br />

mindre. The Poynter Institute for Media Studies har ligeledes<br />

påbegyndt grafik-kurser og seminarer hvor<br />

man lægger særlig vægt på at træne deltagernes<br />

reporter-færdigheder:<br />

»…avisgrafikere er også journalister, med samme<br />

ansvar for at kommunikere informationer til læserne.<br />

Men sjældent bliver grafikere skolet i de rutiner der<br />

kan skærpe den journalistiske tæft. (…) Øvelsens mål<br />

var at få grafikere til at tænke som journalister, at<br />

gå bagom det udleverede materiale og få historien<br />

direkte fra kilden, at forstå emnet ordentligt før de<br />

slog den første streg på tegneblokken«.<br />

Dr. Pegie Stark, The Poynter Institute for Media Studies<br />

(The Poynter Report, sommer 1991)<br />

Det er naturligvis glædeligt – ikke mindst for grafikere,<br />

som til daglig alene arbejder visuelt – at<br />

de på denne vis får lejlighed til at stifte bekendtskab<br />

med de journalistiske aspekter, som deres job også<br />

kan (og efter min mening: bør) indeholde. Det<br />

virker sikkert overflødigt at påpege, at en sådan<br />

saltvandsindsprøjtning ikke har megen effekt, hvis<br />

grafikeren efter endt kursus vender hjem til den<br />

samme trummerum som han eller hun forlod. Nu<br />

har jeg nævnt det alligevel.<br />

Avisledelsen er nødt til at sætte sig ind i, hvad et<br />

sådant efteruddannelsesforløb går ud på – samt være<br />

indstillet på at følge indlæringen op i forbindelse med<br />

grafikerens daglige arbejde – hvis kurset ikke blot skal<br />

få karakter af frikvarter og/eller narresut.<br />

“In a perfect world, artists would research<br />

all the information, design the graphic,<br />

and write the text, including the headline.<br />

In serious art departments, artists will<br />

perform all those functions. In most<br />

newspapers, the tasks are separated”.<br />

Nigel Holmes, graphics director, TIME Magazine<br />

(The Poynter Report, Summer 1991)<br />

Several papers mention a lack of qualified “graphic<br />

reporters” as the reason for choosing a pool/<br />

gate solution for organizing the newspaper’s graphics—with<br />

the graphics editor as the “gatekeeper”.<br />

But it is not unlikely that in some papers there<br />

are graphic artists who actually have the journalistic<br />

flair and creative ideas which the editors need. The<br />

great need for graphics, however, frequently makes<br />

the graphic artists work under constant pressure, often<br />

solely with routine chores, which never give them<br />

peace or the necessary mental surplus to take independent<br />

initiatives. The fact that routine chores push<br />

out planning is a commonly accepted thesis within<br />

organizational theory—and this is probably particularly<br />

true for an excessively busy environment as a<br />

newspaper.<br />

The graphic artists at The Detroit News say in their<br />

response that they would like an automatization of<br />

the daily graphs, diagrams and weather maps—jobs<br />

which currently require manual work—to release efforts<br />

to more creative jobs.<br />

At The Daily Telegraph the problem was solved<br />

through manpower:<br />

“We inherited map-makers whose talents are not<br />

such as to enable them to produce major graphics or<br />

illustrations; thus they provide a base level of Mac<br />

production, freeing others to pursue more elaborate<br />

work”.<br />

Alan Gilliland, Head of Graphics, The Daily Telegraph<br />

(IFRA Newspaper Techniques, February 1991)<br />

Most newspapers urge their graphic artists to<br />

take supplementary training, often at the<br />

newspaper’s expense. At eight newspapers, however,<br />

the offer is limited to Macintosh courses. At other<br />

THE GRAPHIC ARTIST<br />

To learn the third language<br />

Graphic artists who work journalistically are in short supply.<br />

That is why newspapers base their informational graphics<br />

on graphics editors.<br />

The artists, swamped with routine chores, are not<br />

given the opportunity to demonstrate possible talents.<br />

Supplementary education gives rise to new thoughts—but<br />

what happens when the graphic artist is back home again?<br />

papers, these are supplemented with participation in<br />

seminars and workshops (SND, IFRA, Poynter).<br />

Helsingin Sanomat and USA Today organize their own<br />

seminars and internal supplementary education for<br />

graphic artists. At The Philadelphia Inquirer, visual staff<br />

can now apply for one-year fellowships at journalist<br />

schools. This was formerly reserved for writing and<br />

editorial staff.<br />

American colleges specializing in newspaper education<br />

have begun experiments with journalistic schooling<br />

of graphic artists. Since 1984 the Rhode Island<br />

School of Design has organized an annual informational<br />

graphics workshop. In the 1992 program it is<br />

stressed that the course this year will concentrate on<br />

the information aspect of graphics. Make the graphic<br />

artists explain more—and decorate less. Similarly,<br />

The Poynter Institute for Media Studies has introduced<br />

graphics courses and seminars with special emphasis<br />

on training participants’ reporting skills:<br />

“…graphic artists are journalists, too, with equal responsibility<br />

for communicating information to readers.<br />

Seldom, however, are artists schooled in the drills<br />

that hone reporting skills. (…) The aim of the exercise<br />

was to get artists to think like journalists, to go behind<br />

the handouts and get the story straight from the<br />

source, to understand the subject thoroughly before<br />

they drew the first line on the drawing pad”.<br />

Dr. Pegie Stark, The Poynter Institute for Media Studies<br />

(The Poynter Report, Summer 1991)<br />

It is pleasing—not least for graphic artists who<br />

usually only work visually—that they are in this<br />

way given an opportunity to learn to know those<br />

journalistic aspects which their job can (and in my<br />

opinion ought to) include. I am sure it is redundant<br />

to point out that the effect of such a shot-in-the-arm<br />

wears out quickly if the graphic artist returns to the<br />

same old jog-trot which he or she left.<br />

Newspaper management must try to understand<br />

what is involved in such supplementary training, and<br />

be willing to follow it up with corresponding real<br />

jobs—otherwise the course will just work as a break<br />

and/or pacifier.<br />

10


ARBEJDSGANGEN<br />

En grafik fødes…<br />

Arbejdsdelingen omkring informationsgrafik er fleksibel.<br />

Forskellige medarbejdere kan på skift varetage forskellige<br />

grafik-funktioner.<br />

Redaktionsmødet er et kraftcenter for udvikling af ideer til<br />

grafik – og bør have deltagelse af visuelle mennesker.<br />

Som det er nu, leverer journalisten flere grafik-ideer end<br />

grafikeren. Det synes uhensigtsmæssigt.<br />

Selvom de fleste aviser har indrettet deres grafik<br />

efter pulje/sluse-princippet (se side 8) viser<br />

svarene samtidig at metode og arbejdsdeling skifter<br />

fra gang til gang. Alt efter opgavens art kan forskellige<br />

personer stå for research, design og tekstforfatning.<br />

»Vi har desperat prøvet på at nedbryde de kunstige<br />

barrierer der ofte begrænser informations-kanalerne<br />

(eller endda informations-kilderne). Vi mener at det<br />

er ved at lykkes«.<br />

Richard Curtis, grafik- og fotochef, USA Today<br />

Mange grafik-ideer opstår og/eller præsenteres på<br />

redaktionsmøder. Typisk med deltagelse af redaktionschef,<br />

redigerende, grafik-redaktør (såfremt avisen<br />

har en sådan) og undertiden journalister – men sjældent<br />

af grafikerne. De får som regel opgaver efter<br />

mødet. På Chicago Tribune checker grafik-koordinatorerne<br />

og -chefen telegrammer og noterer grafik-ideer<br />

inden redaktionsmødet.<br />

Der er næppe nogen tvivl om, at det er vigtigt at<br />

grafik-afdelingen repræsenteres aktivt på møderne,<br />

hvis man ønsker at fremelske visuelle ideer:<br />

»Tag The Miami Heralds guldmedalje-præmierede<br />

scene-of-the-crime grafik. Ikke noget fantastisk. Bare<br />

solid reportage, enkelt fremstillet.<br />

Nogen på The Herald har tydeligvis sagt: ‘Hey, vi skal<br />

give disse informationer videre. Hvordan gør vi det<br />

bedst?’ Og så var de smarte nok til at sige: ‘Vi bruger<br />

grafik til at fortælle historien.’<br />

(…) Hvis en avis ikke har sine grafik-eksperter med<br />

på hvert eneste redaktionsmøde, er det helt galt. For<br />

dette (…) er hvad en person, som kan fortælle med<br />

billeder, bibringer en avis«.<br />

Nancy Woodhull, præsident for Gannett News Services<br />

(Design, 37/1990)<br />

På næsten alle aviser kommer journalister og redigerende<br />

med mange ideer til grafik. Også den<br />

grafiske redaktør krediteres for megen idé-udvikling.<br />

Flere steder opfordres alle redaktionelle medarbejdere<br />

til at tænke i grafik og komme med ideer. Alligevel<br />

svarer kun otte aviser at det undertiden (eller ofte) er<br />

grafikeren, der får ideen til en grafik.<br />

Tekst<br />

WRITING<br />

Idé<br />

IDEA<br />

Research<br />

RESEARCH<br />

Design/layout/skitse<br />

DESIGN/LAYOUT/SKETCH<br />

Korrektur<br />

REVISION<br />

Originalfremstilling<br />

PRINTER’S COPY<br />

»Normalt opstår ideen til en grafik hos<br />

journalisten eller sektions-redaktøren, men<br />

dette kan føre til at der bliver bedt om en<br />

grafik hvor der ikke er brug for én«.<br />

Grafisk redaktør<br />

»Normally the idea for a graphic will<br />

originate with the journalist or section editor<br />

but this can lead to graphics being requested<br />

when one is not required«.<br />

Graphics editor<br />

Tegning<br />

DRAWING<br />

Den typiske tilblivelsesproces for en informationsgrafik.<br />

The typical path of an informational graphic.<br />

Reginald Myers’ grafik fra The Miami Herald, november 1989, fik guldmedalje<br />

ved SNDs årlige konkurrence og er her gengivet fra »The Best<br />

of Newspaper Design, Eleventh Edition«, 1990. <strong>Grafik</strong>ken visualiserer<br />

fire forskellige vidners beskrivelse af en skud-episode.<br />

Reginald Myers’ graphic from The Miami Herald, November 1989,<br />

was awarded Gold at the annual competition of the SND. Here it is<br />

reproduced from “The Best of Newspaper Design, Eleventh Edition”,<br />

1990. The graphic visualizes how four witnesses described a shooting.<br />

THE WORK PROCEDURE<br />

A graphic is born…<br />

Work division of informational graphics is flexible.<br />

Different staffers can alternate in different graphics<br />

functions.<br />

The editorial meeting is a center for the development of<br />

graphic ideas—and should be joined by visual people.<br />

As it is now, the journalist supplies more graphic ideas<br />

than the graphic artist. To me, that seems irrational.<br />

Although most papers have organized their graphics<br />

according to the pool/gate principle (page 9)<br />

the responses also show that method and division of<br />

work change each time. Varying with the type of job,<br />

several people can do research, design and text.<br />

“We’ve tried desperately to break down artificial barriers<br />

that usually restrict how information gets processed<br />

(or even gets originated). We think we’re being<br />

successful”.<br />

Richard Curtis, ME/Graphics & Photography, USA Today<br />

Many graphic ideas are born and/or presented at<br />

editorial meetings. The editorial manager, sub-editors,<br />

graphics editor (if there is one) and sometimes<br />

journalists are present at the meeting, but rarely the<br />

graphic artists. They tend to get their job presented<br />

to them after the conference. At the Chicago Tribune,<br />

graphic coordinators and editor check telegrams and<br />

jot down graphic ideas before the meeting.<br />

It is no doubt important that the graphics department<br />

is actively represented at meetings, if visual ideas<br />

are to be promoted:<br />

“Take the Miami Herald’s gold-award winning sceneof-the-crime<br />

graphic. Nothing flashy. Just solid reporting,<br />

simply displayed.<br />

Somebody at the Herald obviously said, ‘Hey, we’ve<br />

got to communicate this information. What’s the best<br />

way to do it?’ And then they were smart enough to<br />

say, ‘We’ll use a graphic to tell the story’.<br />

(…) If any newspaper does not have its graphic experts<br />

at every single one of its news meetings, it is<br />

absolutely wrong. Because this (…) is what a person<br />

who can tell you things with images brings to a newspaper”.<br />

Nancy Woodhull, president of Gannett News Services<br />

(Design, 37/1990)<br />

At nearly all papers, journalists and editors come<br />

up with numerous graphic ideas. The graphics<br />

editor is also credited with much idea development.<br />

Several papers directly urge all editorial staff to think<br />

graphics and come up with ideas. Still only eight<br />

newspapers answer that sometimes (or often) it is the<br />

graphic artist who gets the idea for the graphics.<br />

11 11


ARBEJDSGANGEN<br />

…men hvem er barnets far?<br />

»Ord-mennesker« synes at have væsentlig indflydelse på<br />

hvad der skal visualiseres – og hvordan. Ideer, research og<br />

tekstforfatning til grafikken kommer i mange tilfælde fra<br />

skrivende og redigerende. Har de den fulde forståelse for at<br />

fortælle med visuelle virkemidler?<br />

<strong>Grafik</strong>eren beskæftiger sig fortrinsvis med hvordan grafikken<br />

skal se ud. Og grafik-redaktøren kikker over skulderen.<br />

At nogle stofområder har langt mere omfattende<br />

grafik-dækning end andre, kan skyldes at emnerne<br />

vitterlig egner sig bedre til at blive visualiseret.<br />

Men også at det fortrinsvis er skrivende/redigerende<br />

der leverer grafik-ideerne. De, der har stofområder<br />

med meget grafik, bliver oftere mindet om at grafikmuligheden<br />

eksisterer end dem der arbejder med<br />

»grafik-fattige« sider.<br />

Kun The New York Times og Helsingin Sanomat dækker<br />

alle stofområder grafisk (se side 44-45 og 50–51).<br />

På 18 aviser er det overvejende reportere – alene<br />

eller sammen med den grafiske redaktør, evt.<br />

grafikeren selv – der laver research til grafikken.<br />

Aviser med en resarch-afdeling trækker også på<br />

denne. Kun på ni aviser går de »menige« grafikere<br />

regelmæssigt ud af huset for at lave egen research.<br />

Her skal det bemærkes, at oplysninger, der skal danne<br />

grundlag for billedfremstilling, er nødt til at være<br />

konkrete og præcise på en anden måde – med fokus<br />

på andre detaljer – end de informationer journalisten<br />

skal bruge til sin artikel. Det kan derfor være vanskeligt<br />

for en »ord-researcher« at forudse hvad tegneren<br />

får brug for. Måske af den årsag har syv aviser en eller<br />

flere grafiske researchere.<br />

Selve designet af en grafik overlades almindeligvis<br />

til grafikeren – på 14 aviser i samarbejde med<br />

grafik-redaktør ell. lign. Et samarbejde hvor grafikerens<br />

rolle kan være mere eller mindre styret. Som<br />

en grafik-koordinator udtrykker det: »ADerne guider,<br />

men prøver at lade grafikeren forfølge en idé«.<br />

Mange steder kan også tekstforfatning varetages<br />

af alle implicerede parter. Journalisten skriver<br />

dog hovedparten af grafik-teksterne, og grafikeren<br />

skriver færrest. På de 13 aviser, der har en grafik-redaktør,<br />

skriver vedkommende også ofte grafiktekster.<br />

»…ét af vores problemer er at teksterne i vores nyhedsgrafik<br />

ikke altid er sprogligt på højde med det niveau<br />

vi har i de skrevne artikler. <strong>Grafik</strong>erne skriver ikke<br />

på samme måde som journalister, og det kan man<br />

heller ikke forvente af dem«.<br />

Redaktionssekretær<br />

12<br />

»En anledning til at det mislykkes kan jo være at vi<br />

forsøger at skabe en grafik som egentlig ikke behøves. Så<br />

bliver indholdet så tyndt at det ligeså godt kunne have<br />

stået i teksten. Eller vi forsøger at skabe en grafik som er<br />

så svær at lave, at der bliver en masse tekst i den – og<br />

den derfor bliver svær at tyde. (…) Så falder det jo i sidste<br />

ende tilbage på os selv«.<br />

Nyhedsredaktør<br />

Detaljen fra forfatterens skitsebog stammer fra et pressemøde efter<br />

postrøveriet i København, nov. 1988. Skrivende journalister havde ikke<br />

brug for at vide præcis hvor bilerne standsede, hvilken dør der blev åbnet<br />

osv. Men oplysningerne var en forudsætning for en korrekt grafik.<br />

The detail from the author’s sketchbook is from a press meeting after a<br />

mail robbery in Copenhagen, Nov. 1988. Word reporters did not need<br />

to know exactly where the cars stopped, which door was opened etc.<br />

But I needed the information to be able to make a correct graphic.<br />

»Jeg kan godt komme ud for at skulle<br />

illustrere noget som jeg ikke har kendskab til.<br />

Så må journalisten skrive de oplysninger han<br />

vil have i sin grafik. Fordi han har forstand på<br />

det og ikke jeg. Jeg må regne med at hvad<br />

han skriver er korrekt«.<br />

<strong>Grafik</strong>er<br />

“One reason for failure could be<br />

that we try to create unnecessary graphics.<br />

Then the content gets so thin, that it could easily<br />

have been put into the article. Or we try to create<br />

graphics which are so complicated, that they become<br />

too full of text—and too difficult to read. (…)<br />

In the end we are to blame”.<br />

News editor<br />

“Sometimes I have to illustrate something<br />

I know nothing about. Then the journalist<br />

must write the information he wants into the<br />

graphic. Because it is he who knows, not I.<br />

I have to trust his facts.”<br />

Graphic artist<br />

THE WORK PROCEDURE<br />

…but who is the father?<br />

“Word people” appear to have substantial influence<br />

on what is being visualized—and how.<br />

Ideas, research and writing for the graphics are often<br />

supplied by the writers and editorial staff. But do they have<br />

the full ability to tell a story with visual effects?<br />

The graphic artist is mainly into how graphics appear.<br />

The graphics editor looks over the shoulder.<br />

Some sections have much more graphic coverage<br />

than others, and this may be a result of the<br />

fact that some subjects are truly more suitable for<br />

visualization. But also that it is primarily the writing/<br />

editing staff who supply ideas. Those in sections<br />

with many graphics more often observe the graphic<br />

option than those who work with little graphics.<br />

Only The New York Times and Helsingin Sanomat<br />

show graphic coverage of all sections (pages 44–45<br />

and 50–51).<br />

At 18 newspapers, reporters—alone or with the<br />

graphics editor and perhaps the graphic artists<br />

—carry out most research for the graphics. Newspapers<br />

with a research department use this solution<br />

as well. The graphic artist only leaves the house to<br />

make his or her own research at nine papers.<br />

It should be noted, that information meant to form<br />

the basis of an image representation must be precise<br />

and exact in a different way—with focus on other details—than<br />

information needed by a journalist for an<br />

article. It can thus be difficult for a “word researcher”<br />

to anticipate the need of the artist. This is perhaps<br />

why seven newspapers have one or several graphics<br />

researchers.<br />

Graphic design is usually left to the graphic artist<br />

—at 14 newspapers in association with the<br />

graphics editor. A cooperation where the extent of<br />

guidance of the graphic artist can vary. As a graphics<br />

coordinator says: “Art directors guide but try to let<br />

artist pursue an idea”.<br />

In many places also the writing can be done by all<br />

parties involved. The journalist, however, writes<br />

the majority of graphics text and the graphic artist<br />

the least. At all 13 papers with a graphics editor, he<br />

or she writes graphics text as well.<br />

“…one of our problems is that the writing in news<br />

graphics is not always of the same verbal quality as<br />

our written articles. The graphic artists do not write<br />

in the same way as the journalists—they can’t be expected<br />

to either.”<br />

Sub-editor<br />

12


ARBEJDSGANGEN<br />

Fejlfinding og forebyggelse<br />

Belært af dårlige erfaringer gør man på mange aviser en del<br />

ud af at undgå, at grafikken videregiver forkerte oplysninger.<br />

Da det ofte kniber med tiden til egentligt samarbejde<br />

om en grafik-opgave, bliver grafikerens arbejde som regel<br />

kontrolleret ved afleveringen.<br />

På den måde bliver det »kontrolløren« og ikke grafikeren,<br />

der føler sig ansvarlig for grafikkens indhold.<br />

Systematisk kontrol af grafikkens indhold tilstræbes<br />

på de fleste aviser. Almindelige fremgangsmåder<br />

er:<br />

• at grafikkens kvalitet og korrekthed checkes af en<br />

grafisk redaktør før aflevering (9 aviser)<br />

• grafik-korrektur i centralredaktionen (8)<br />

• regelmæssige grafik-evalueringer (9).<br />

På USA Today bliver enhver grafik checket mindst<br />

syv gange før den går i trykken. Endvidere afholdes<br />

regelmæssige evalueringer og trænings-seminarer.<br />

Kun på fire aviser svarer man at formaliseret kontrol<br />

ikke finder sted. På The New York Times sætter man<br />

nærmest en ære i ikke at praktisere formaliseret kontrol<br />

med informationsgrafik. »Kvaliteten sikres ved at<br />

man ansætter gode folk«, siges det.<br />

Manglende tid til kontrol og evaluering omtales flere<br />

steder som et problem:<br />

»I erhvervsstof er det sket at der har været angivet<br />

nogle forkerte værdier. Nogle meget forkerte værdier.<br />

Men det er jeg ligeglad med. Jeg mener at den der<br />

bestiller arbejdet skal kontrollere det. Vi har så meget<br />

stof, så jeg kan ikke vide mig sikker på det hele når<br />

jeg afleverer det. Især ikke når det går meget stærkt,<br />

hvad det gør somme tider. Og der har da været nogle<br />

ting hvor renten pludselig har ligget 10% for højt<br />

eller sådan noget lignende. Det resulterer så i nogle<br />

telefonopringninger dagen efter«.<br />

<strong>Grafik</strong>er<br />

»Det er ofte overladt til redaktionssekretærerne (…)<br />

at holde styr på hvad der er i gang af grafikker, samtidig<br />

med at vi skal aftale med journalister hvad de<br />

laver, og modtage deres artikler. Det er jo den primære<br />

opgave – så hvis tiden er knap, og det er den altid på<br />

en avisredaktion, ja så er det grafikken der ikke bliver<br />

tilset«.<br />

Redaktionssekretær<br />

»De redigerende kender ikke vores arbejdssituation.<br />

Det skorter på forståelse for grafikken, selvom der er<br />

nogle få der gerne vil. Men det er jo noget som bliver<br />

bedre, efterhånden som de ser hvor galt det kan gå<br />

når de tvinger os til at begå fejl«.<br />

<strong>Grafik</strong>er<br />

»<strong>Grafik</strong>eren skal ikke sidde og vente ved sit skrivebord<br />

mens journalisten taler i telefon. Det er meget<br />

vigtigt at journalisten løbende giver grafikeren faktuelle<br />

informationer, og at grafikeren jævnligt laver kopier<br />

af sin tegning som journalisten kan se,<br />

altimens arbejdet skrider frem«.<br />

Tomas Lampell, grafik-redaktør, Dagens Nyheter<br />

(IFRA Newspaper Techniques, februar 1991)<br />

To smuttere fra Politiken, juni 1991. Øverst et kort som skal vise en<br />

ny, kortere sejlrute til Japan. P.gr.a. den valgte projektion kommer den<br />

nye rute til at syne længere end den gamle! I diagrammet til højre<br />

siger tallene ét, bjælkerne noget andet. Tilsyneladende har ingen på<br />

redaktionen studset over disse ret åbenlyse fejl.<br />

Two blunders from Politiken, June 1991. Above: The map is supposed<br />

to show a new, shorter sea-route to Japan. Because of the projection<br />

used, the new route looks longer than the old one! Right: The data of<br />

this bar chart tells one story, the bars another. Apparently, nobody in<br />

the newsroom paid attention to these pretty obvious errors.<br />

»Man sidder i sin lille verden – og venter til næste gang<br />

man kommer på arbejde med at føle efter om der er<br />

respons på ens ting. Det gør vi lidt nu. Man er glad hvis<br />

der er nogen der siger noget«.<br />

<strong>Grafik</strong>er<br />

“The artist is not supposed to sit at his desk and<br />

wait while the journalist makes phonecalls. It is very<br />

important that the journalist regularly gives the artist<br />

factual information and that the artist regularly makes<br />

copies of his drawing for the journalist to look at,<br />

as work is progressing”.<br />

Tomas Lampell, graphics editor, Dagens Nyheter<br />

(IFRA Newspaper Techniques, February 1991)<br />

“One is sitting in one’s own little world<br />

—waiting until the next time on the job to sense<br />

whether there is any response to one’s work.<br />

One is pleased if anybody says anything.”<br />

Graphic artist<br />

THE WORK PROCEDURE<br />

Trouble-shooting and<br />

prevention<br />

As a result of previous bad experience, many newspapers are<br />

eager to avoid graphics passing on wrong information. Since<br />

time for real cooperation on a graphic job is often scarce,<br />

the graphic work is usually checked at delivery.<br />

In this way, it is the controller, and not the graphic artist,<br />

who feels responsible for the graphic.<br />

Most papers try to implement systematic control<br />

of the content of the graphics. Common<br />

procedures are:<br />

• that quality and correctness is checked by a graphics<br />

editor before delivery (9 papers)<br />

• proof-reading in the central editorial office (8)<br />

• regular graphics evaluations (9).<br />

At USA Today, graphics are controlled at least seven<br />

times before being sent to print. Furthermore, regular<br />

evaluations and training seminars are held.<br />

Only four newspapers responded that they did not<br />

have any formal control. At The New York Times, they<br />

almost take pride in avoiding formalized control with<br />

the informational graphics: “We safeguard quality by<br />

hiring good people.”<br />

Lack of time for control and evaluation is mentioned<br />

as a problem by several:<br />

“In the business section we have had instances with<br />

wrong figures. Very wrong figures. But I don’t care.<br />

I believe that those who order the job must check<br />

it. We have so much material that I cannot be sure<br />

of everything that I hand in. Especially not in busy<br />

periods. We have had cases where the interest rate<br />

suddenly jumped 10%, or something like that. That<br />

has resulted in phone calls the day after.”<br />

Graphic artist<br />

“It is often left to the sub-editors (…) to keep tags on<br />

what graphics we have going, and at the same time<br />

organize assignments with the journalists, and take<br />

their articles when they come. That is our primary<br />

job—and if time is scarce, as it always is in a newspaper<br />

newsroom, then graphics get ignored.”<br />

Sub-editor<br />

“The editorial staff don’t know our working situation.<br />

There is a lack of understanding for graphics,<br />

although a few are interested. But things are getting<br />

better as they realize how wrong things can go when<br />

they force us to make mistakes.”<br />

Graphic artist<br />

13 13


SAMARBEJDET<br />

Når højre og venstre skal mødes<br />

Skal grafikken lykkes, kræver det samarbejde mellem de<br />

implicerede parter. »Ord-mennesker« og »billed-mennesker«<br />

må forstå og hjælpe hinanden.<br />

Et vellykket teamwork kan resultere i fremragende<br />

kommunikation – men desværre er viljen og evnerne ikke<br />

altid til stede. At lære så forskellige mennesker at samarbejde<br />

er et hårdt, men nødvendigt arbejde.<br />

»…vi føler os truet<br />

af vor verdens kompleksitet i stedet for<br />

at lade os fascinere af hvor indviklet den<br />

er. Kunstnere må, med deres særlige måde<br />

at se og beskrive deres omverden på,<br />

hjælpe os alle med at genvinde vores evne<br />

til at blive betaget«.<br />

Edward D. Miller, The Poynter Inst. of Media Studies<br />

(DeadlineMac, juni 1990)<br />

Samarbejde har været et nøgleord i undersøgelsen,<br />

ikke mindst i de personlige interviews. De positive<br />

og negative oplevelser, som interview-personerne<br />

husker, er alle præget af at samarbejdet med kolleger<br />

fra andre afdelinger (eller grafikerne indbyrdes) har<br />

været usædvanlig godt – eller usædvanlig skidt.<br />

Én årsag til mange avisers samarbejdsproblemer<br />

mellem journalister/redigerende og grafikere kan være<br />

at »ord-mennesker« (venstrehjerner) skal kommunikere<br />

med »billed-mennesker« (højrehjerner). Dette<br />

kunne jo netop være en styrke. Medarbejdere med<br />

forskellige evner og forudsætninger må kunne supplere<br />

hinanden – integrere tekst, grafik og billeder – og<br />

gøre avisens samlede information mere omfattende.<br />

Men i praksis er effekten tilsyneladende oftest negativ.<br />

Der er talrige eksempler på at »ord-menneskene«<br />

mangler forståelse for grafikernes arbejde – og omvendt.<br />

På flere aviser siges visse redaktioner ligefrem<br />

at være modstandere af grafik – fordi man frygter at<br />

grafikken skal stjæle plads fra det skrevne ord.<br />

»Journalisterne vil gerne have en grafik på deres arbejde<br />

– men jeg mener stadigvæk der er et godt stykke<br />

vej endnu til at ‘tænke på to måder’. Det er tit vi<br />

får stukket en artikel ud, og så ligger der et researcharbejde<br />

bare i at tygge det igennem og finde ud af<br />

hvad vi skal bruge det til.<br />

Og i nogle tilfælde viser det sig at der slet ikke kan<br />

laves en visualisering. Det ender desværre tit med at<br />

vi laver typograf-arbejde. Det vil sige at vi sætter et<br />

skema op. Eller en opremsning – med sådan nogle<br />

prikker på«.<br />

<strong>Grafik</strong>er<br />

Omend flertallet af avisfolk efterhånden erkender<br />

at grafik kan have en vis værdi, er det ikke altid<br />

problemfrit at involvere dem i selve arbejdet:<br />

»Da vi sjældent har nydt den luksus at kunne sende<br />

en grafiker ud til en historie, har vi måttet opfordre reportere<br />

til at forsyne os med (…) visuelt materiale, og<br />

fotografer til at træde ud af begivenhedernes centrum<br />

for at tage oversigtsbilleder fra forskellige vinkler, oppefra<br />

hvor det har været muligt.<br />

Dette er et alvorligt indhug i den tid de har på stedet<br />

til at lave nyhedsbilleder, og opfattes som et stort besvær,<br />

ikke mindst fordi de ikke får noget ud af det personligt.<br />

Denne uddannelsesproces tager tid, og gentagne<br />

opfordringer fra redaktørerne, hvis den skal blive<br />

en succes«.<br />

Alan Gilliland, grafikchef, The Daily Telegraph<br />

(IFRA Newspaper Techniques, februar 1991)<br />

»Det er naturligt at de fleste reportere i starten vægrer<br />

sig ved at skulle levere oplysninger til grafik.<br />

Hvordan ville vi (grafikere, red.) have det hvis vi blev<br />

bedt om at dække et byrådsmøde? Hvis vi forstår deres<br />

følelser – og ikke bare beder dem om at imødekomme<br />

vores behov – vil det i sidste ende føre til forståelse,<br />

bedre arbejdsrelationer, et bedre produkt og (!) måske<br />

ligefrem venskab«.<br />

George Benge, redaktionschef, The News-Leader<br />

(10 Tips: Working with Reporters)<br />

»Aviser må indse at vi behøver mange spillere på<br />

holdet, og disse spillere skal ikke allesammen være<br />

ord-mennesker. Vi er nødt til at have visuelle mennesker<br />

til at arbejde sammen med os. Ikke for os. Med<br />

os«.<br />

Nancy Woodhull, præsident for Gannett News Services<br />

(Design, 37/1990)<br />

Det er helt fint med lidt selvransagelse blandt redigerende<br />

og skrivende bladfolk. Men problemet er nok<br />

ikke kun at »ord-menneskene« er længe om at lukke<br />

grafikerne ind i varmen.<br />

I mangen en avis-grafiker gemmer sig utvivlsomt en<br />

lille kunstner, der holder fast på sin integritet – og slet<br />

og ret har svært ved at indgå i et samarbejde, det være<br />

sig med højre- eller venstrehjerner.<br />

“…we are intimidated<br />

by the world’s complexity instead of being<br />

awed by its intricacy. Artists, with their<br />

special way of seeing and describing the<br />

world around them, must help us all regain<br />

our sense of wonder”.<br />

Edward D. Miller, The Poynter Inst. of Media Studies<br />

(DeadlineMac, June 1990)<br />

Cooperation has been a key word in the survey,<br />

not least in the personal interviews. The positive<br />

and negative experiences, as remembered by the<br />

interviewees, are all marked by an unusually good<br />

or unusually bad cooperation with colleagues from<br />

other departments (or among the graphic artists).<br />

One reason for the cooperation problems between<br />

journalists/editors and graphic artists may be rooted<br />

in the fact that “word people” (left brains) must communicate<br />

with “picture people” (right brains).<br />

This ought to give strength. Colleagues with different<br />

talents and backgrounds ought to supplement<br />

each other—integrate text, graphics and pictures—<br />

and thereby increase the paper’s aggregate information.<br />

But in practice, the effect most often appears to<br />

be negative.<br />

There are numerous examples of “word people”<br />

lacking understanding for the work of graphic artists—and<br />

vice versa. At several papers, certain sections<br />

are even said to be against graphics—because they<br />

fear it will “steal space” from the written word.<br />

“The journalists want their articles illustrated—but<br />

in my opinion, we are still pretty far from the ‘twoway<br />

thinking’. Quite often we are just handed an article,<br />

and then it is a piece of research just to work<br />

through it and find out what we can use it for.<br />

In some cases it turns out that it can’t even be visualized.<br />

We often end up by doing the typesetter’s<br />

work. Setting up a table. Or a list of words—with<br />

those dots, you know.”<br />

Graphic artist<br />

Although the majority of newspaper people by<br />

now admit that graphics have a certain value,<br />

THE COOPERATION<br />

Uniting right and left<br />

Cooperation between those involved is a prerequisite<br />

if graphics are to succeed. “Word people” and<br />

“picture people” must understand and help each other.<br />

Successful teamwork can result in excellent communication<br />

—but unfortunately, will and ability are frequently lacking.<br />

Teaching essentially different people to cooperate is a hard,<br />

but necessary job.<br />

it is not always without problems to involve them<br />

in the work:<br />

“Since we have rarely enjoyed the luxury of sending<br />

an artist to the scene in a breaking news situation, we<br />

have had to encourage reporters to provide us with<br />

(…) visual material, and to encourage photographers<br />

to step back from the action to take scene-setting,<br />

location photographs from a variety of viewpoints,<br />

elevated where possible.<br />

This constitutes a serious incursion into their time<br />

on the scene to snatch the pictures which make the<br />

news, and is seen as a major nuisance, especially as<br />

they derive no personal benefit. This process of education<br />

takes some time, and continual encouragement<br />

from editors, if it is to be undergone successfully”.<br />

Alan Gilliland, Head of Graphics, The Daily Telegraph<br />

(IFRA Newspaper Techniques, February 1991)<br />

“It’s natural that most reporters be initially resistant<br />

to providing information for graphics. How would we<br />

(graphics staff, ed.) feel if asked to cover a city council<br />

meeting? Understanding their feelings—not just asking<br />

them to comply with our needs—will ultimately<br />

lead to understanding, improved working relationships,<br />

a better product and (gads!) perhaps even<br />

friendship”.<br />

George Benge, managing editor, The News-Leader<br />

(10 Tips: Working with Reporters)<br />

“Newspapers must realize that we need many players<br />

on our team, and those players shouldn’t be all the<br />

word editors. We have to have visual people working<br />

with us. Not for us. With us”.<br />

Nancy Woodhull, president of Gannett News Services<br />

(Design, 37/1990)<br />

It is all right with some heart-searchings among editing<br />

and writing news people. But the problem is<br />

hardly only that the “word people” are slow to open<br />

the door for the graphic artists.<br />

Many a graphic artist undoubtedly dreams of being<br />

an artist with capital A. He sticks to his integrity<br />

—and refrains from entering into a dialogue, both<br />

with right and left brains.<br />

14 14


SAMARBEJDET<br />

Lad os snakke om det<br />

Én forudsætning for et godt samarbejde er at grafikeren taler<br />

med den der stiller opgaven. Det øger chancen for at de to<br />

parter kan have fælles udgangspunkt – og mål.<br />

Alligevel har praktiske omstændigheder – såsom tidspres,<br />

geografiske afstande og frygt for misforståelser – bevirket<br />

at de fleste grafik-opgaver afleveres skriftligt og/eller<br />

elektronisk.<br />

Personlig kontakt mellem grafikeren og den der<br />

stiller opgaven er vigtig for begges forståelse af<br />

opgaven – og af modpartens situation. I et interview<br />

giver en grafiker udtryk for at sluse-princippet, med<br />

en grafik-redaktør, efter hans mening betyder at de<br />

»menige« grafikere får for lidt kontakt med den<br />

øvrige redaktion. »Når man arbejder på en avis, er<br />

det vigtigt at forstå avisens helhed«.<br />

På 17 af de 21 aviser tages der sjældent direkte kontakt<br />

fra journalist til grafiker. Undertiden kommer<br />

kontakten dog i anden omgang – når opgaven er stillet,<br />

og grafikeren skal bruge flere oplysninger.<br />

På The Philadelphia Inquirer sendes de fleste opgaver<br />

elektronisk til grafik-afdelingen. Både her og på Aftenposten<br />

ligger grafikernes tegnestue ekstremt langt<br />

fra centralredaktionen, og vejen dertil er indviklet.<br />

Dette kan være én grund til at mange opgaver stilles<br />

telefonisk. Men den telefoniske – og/eller elektroniske<br />

– kontakt huserer mange steder.<br />

Elektronisk/telefonisk opgaveformulering forringer<br />

ligesom grafik-rekvisitioner muligheden for gensidig<br />

forståelse. I værste fald kan disse »hjælpemidler« skabe<br />

direkte modsætninger, måske fjendskaber mellem<br />

medarbejdergrupper. Personlig kontakt mangler, og<br />

grafikerne føler sig som en service-afdeling for den<br />

øvrige stab, som en designchef udtrykker det.<br />

<strong>Grafik</strong>-rekvisitioner anvendes på en del amerikanske<br />

aviser for at sikre entydige forespørgsler,<br />

som indeholder alle nødvendige oplysninger. De er<br />

formentlig også indført fordi den personlige kontakt<br />

blev for tidskrævende og vanskelig at administrere,<br />

efterhånden som grafik-afdelingerne voksede.<br />

Men man må frygte at de får samme »fjende-skabende«<br />

effekt som foto-sedlen har mange steder.<br />

»Dér sidder journalisterne lige så godt i gang med en<br />

historie, og så kommer der nogen og be’r om en grafisk<br />

illustration, som oven i købet skal sættes i gang,<br />

før de får lov at skrive deres historie færdig. Hvor besværligt<br />

at sætte andre ind i sagerne, hvor irriterende<br />

at skulle skaffe så præcise oplysninger. Hvor let at<br />

skrive en billedbestilling?«<br />

Rie Jerichow, tegnestuechef, Berlingske Tidende<br />

(Dansk Presse, 7/1991)<br />

Chicago Tribune: Tidligere fungerede rekvisitionen som internt notatapparat<br />

i grafik-afdelingen. Nu anvendes formularen også af journalister<br />

og redigerende, omend det henstilles at man udfylder den sammen med<br />

en grafisk medarbejder “for at undgå fejl-kommunikation”.<br />

Chicago Tribune: In earlier days, the graphics people used the requisition<br />

for taking notes. Now the form is used by reporters and editors as well,<br />

although with the stipulation that it should be filled in with someone<br />

from the graphics desk present “to avoid miscommunications”.<br />

»Jeg kan godt lide at gå hen til journalisten<br />

og modtage arbejdet med min blok – og så<br />

snakke lidt og høre hvad det er for noget.<br />

Allerede når jeg går tilbage og sætter mig<br />

ned, ved jeg nogenlunde hvad jeg vil lave,<br />

for det har vi så haft lidt dialog omkring.<br />

Så det ikke bare er en opringning. (…)<br />

Der er ingen tvivl om, at den personlige<br />

kontakt bevirker at grafikken bliver bedre<br />

end når opgaven kommer pr. telefon«.<br />

THE COOPERATION<br />

Let’s talk about it<br />

A precondition for successful cooperation is a dialogue<br />

between the graphic artist and the journalist. That increases<br />

the chance of the two having the same point of departure<br />

and the same goal.<br />

Still, practical circumstances—time pressure, geographical<br />

distance, fear of misunderstandings—lead to most graphic<br />

jobs being ordered in writing and/or electronically.<br />

personal contact between the graphic artist and<br />

A the person who orders the job is important for<br />

the understanding of the task—and of the situation<br />

of the opposite party. One artist says he believes that,<br />

as a result of the gatekeeper principle, the “ordinary”<br />

graphic artists have too little contact with the rest of<br />

the newsroom. “It is vital to understand the whole<br />

process when working at a newspaper.”<br />

At 17 papers, journalists rarely take a direct contact<br />

with the graphic artists. Sometimes the contact comes<br />

the second time around—when the job has been ordered<br />

and the artist needs more information.<br />

At The Philadelphia Inquirer, most jobs are electronically<br />

dispatched to the Art Department. Both here<br />

and at Aftenposten, the studio is situated far from the<br />

central editorial office, and the way to it is complicated.<br />

This could be one reason for many jobs being<br />

ordered by telephone. But phone—and/or electronic<br />

—contact is generally widespread.<br />

Just like graphics requisitions, electronic/telephonic<br />

job formulation reduces the possibility of mutual<br />

understanding. In the worst case, these “aids” can<br />

create direct clashes, perhaps antagonism between<br />

staff groups. The personal contact is lacking, and the<br />

graphic artists feel reduced to a service department<br />

for the rest of the staff, as an design director puts it.<br />

Graphics requisitions are used at several American<br />

newspapers to ensure unequivocal requests<br />

containing all the necessary information. They were<br />

probably also introduced because the personal contact<br />

became too time consuming and difficult to<br />

administer, as the graphics departments grew.<br />

There is a danger that they may generate the same<br />

“enemy creating” effect as photo requisitions.<br />

“When the journalists are deeply involved in their<br />

story and somebody comes along and asks for a graphic<br />

illustration, then it is annoying when this has to be<br />

started before the story can be finished. How troublesome<br />

to explain the story to others, how annoying<br />

to have to provide concise information. How easy to<br />

write a picture requisition!”<br />

Rie Jerichow, Head of Graphics, Berlingske Tidende<br />

(Dansk Presse, 7/1991)<br />

15 15<br />

<strong>Grafik</strong>er<br />

“I like to go over to the journalist<br />

with my pad and receive the order—and talk<br />

a bit and hear what it is about. Already when<br />

I go back to my seat, I roughly know what I’ll<br />

do, because we have had a dialogue about it.<br />

It’s not just a phone call. (…)<br />

There is no doubt that personal contact<br />

produces better graphics than when the job<br />

is ordered by phone.”<br />

Graphic artist


SAMARBEJDET<br />

På besøg i billedland<br />

For at få »ord-menneskene« til at forstå, hvad grafikernes<br />

arbejde går ud på, praktiserer nogle aviser cross-training.<br />

Oftest ved at udstationere redigerende i grafik-afdelingen.<br />

Der er også spæde forsøg på at indbygge visuel træning i<br />

journalist-uddannelsen.<br />

Men mange aviser gør ingenting. Enkelte mener slet ikke at<br />

der er nogen samarbejdsproblemer.<br />

På The Detroit News, St. Petersburg Times og USA<br />

Today prøver man at sætte de redigerende (og de<br />

skrivende?) ind i grafikernes arbejde gennem crosstraining.<br />

Det foregår på USA Today ved at de i to uger<br />

arbejder i Afdelingen for grafik og foto.<br />

På The Detroit Free Press har man uformelle møder,<br />

hvor de forskellige grafiktyper forklares for journalisterne.<br />

Samarbejdsseminarer og diskussionsgrupper<br />

fungerer også på flere andre aviser. Men mange steder<br />

improviserer man sig frem.<br />

Øjensynlig har man ingen steder eksperimenteret<br />

med at »cross-traine« den modsatte vej, altså udstationere<br />

grafikere (udover grafik-redaktører) blandt de<br />

redigerende eller skrivende. Dette kunne ellers godt<br />

være en vej til at fremme de visuelle medarbejderes<br />

forståelse for avisens kultur – og måske samtidig puste<br />

nye vinde gennem centralredaktionen.<br />

»Vi kunne sikkert få bedre resultater, hvis der sad<br />

nogle visuelt tænkende i redaktionssekretariaterne.<br />

Det er jo sådan noget vi har måttet lære os lidt ved<br />

at arbejde med det i praksis. Det var ikke noget vi fik<br />

undervisning i på journalisthøjskolen. Og hvis der er<br />

noget efteruddannelse i den slags, er det mere baseret<br />

på grafikere end på redaktionssekretærer«.<br />

Redaktionssekretær<br />

Det er nu blevet muligt at specialisere sig i billedjournalistik,<br />

nyhedsgrafik og visuel reportage på en<br />

del journalistskoler, først og fremmest i USA. Men det<br />

virker ikke som om visuelle emner endnu er det helt<br />

store hit.<br />

»Hvis ikke journalistik-lærerne allerede gør det, så<br />

prøv at få dem i gang med at indterpe praktisk viden<br />

om design, grafik, teknologi og foto-journalistik i de<br />

studerendes hoveder. Ellers vil de fortsætte med at<br />

poste unge journalister ud, som kun ønsker at blive<br />

Woodwards eller Bernsteins – på et tidspunkt hvor<br />

aviserne har brug for at de er opvakte, talentfulde,<br />

etisk OG visuelt bevidste«.<br />

George Benge, redaktionschef, The News-Leader<br />

(10 Tips: Working with Reporters)<br />

I Spanien har avisgrafik på få år nået et højt niveau.<br />

Også journalister arbejder flere steder i praksis med<br />

både grafik-research og -fremstilling. På universitetet<br />

i Navarra benytter interesserede journaliststuderende<br />

sig i vid udstrækning af muligheden for at specialisere<br />

sig i visuel reportage. Universitetet arrangerer ligeledes<br />

eksterne workshops og kurser i grafik og design.<br />

Knap halvdelen af aviserne svarer, at der ikke har<br />

været taget konkrete initiativer med henblik på<br />

at forbedre de redigerende og skrivende medarbejderes<br />

evner til at samarbejde med grafikerne. Expressen<br />

og The Miami Herald svarer »at samarbejdet fungerer<br />

gnidningsløst«, og så er der jo ingen grund til at<br />

gøre noget ved det.<br />

På Politiken (og sikkert også andre steder) afholder<br />

grafikerne informationsmøder med journaliststuderende,<br />

når disse starter i praktik på avisen. Det kan der<br />

være en pointe i, da unge mennesker generelt er mere<br />

vænnet til visuel kommunikation end ældre. I flere<br />

interviews gives der udtryk for at unge journalister og<br />

redigerende virker mere åbne overfor informationsgrafik<br />

og samarbejder bedre med grafikerne. Dette kan<br />

også hænge sammen med at de fleste grafikere selv er<br />

unge.<br />

»Der er stadig journalister der ikke forstår hvad nyhedsgrafik<br />

er – og som ikke er gode til at formulere<br />

relevant tekst til grafikken. Det er fortrinsvis yngre<br />

mennesker der gerne vil have det med – og som bestiller<br />

grafik til deres historier. (…De ældre) tænker aldrig<br />

på at foreslå det selv – fordi det er nyt for dem, de<br />

er ikke vant til at tænke i de baner. (…) En del af de<br />

ældre, mandlige journalister er måske ikke så interesseret<br />

i at følge op på deres artikler. De afleverer en<br />

artikel og så er deres ansvar væk.<br />

Mærkeligt nok synes jeg heller ikke kvindelige journalister<br />

er så gode til at følge op. (Der er) en kvindelig<br />

redaktionssekretær som er god. Ellers er mange af de<br />

redigerende kvinder mest optaget af hvor meget plads<br />

de fylder – ikke så meget af indholdet. De er mest<br />

interesserede i om de får grafikken til tiden, og om de<br />

får deres sider lavet«.<br />

<strong>Grafik</strong>er (hunkøn)<br />

At The Detroit News, St. Petersburg Times, and USA<br />

Today, there are attempts to let the editing<br />

(and writing?) staff into graphic work through crosstraining.<br />

At USA Today, they work for two weeks in<br />

the Department for Graphics & Photography.<br />

At The Detroit Free Press there are informal meetings<br />

where different kinds of graphics are explained to<br />

the journalists. Cooperation seminars and discussion<br />

groups also exist at other papers. But many rely on<br />

improvisation.<br />

There is apparently no experimentation of crosstraining<br />

the other way, e.g. of stationing graphic<br />

artists among the editing and writing staff. Despite<br />

the fact that this might be a way of promoting the<br />

visual peoples’ understanding of the newspaper culture<br />

—and perhaps at the same time direct new winds<br />

towards the editorial office.<br />

“We could probably get better results if there were<br />

visually thinking people among the sub-editors. We<br />

have had to learn these things by working with them<br />

in practice. It was not something we were taught at<br />

journalist school. If there is supplementary training,<br />

it is meant for graphic artists rather than for sub-editors.”<br />

Sub-editor<br />

It is now possible to specialize in picture journalism,<br />

graphics and visual reporting at several journalist<br />

schools—mainly in the United States. But visual<br />

subjects are apparently still not a great hit.<br />

“If they’re not doing so, urge university journalism<br />

professors to begin pounding home the nuts & bolts<br />

of design, graphics, technology and photojournalism<br />

to their students. Otherwise, they will continue to<br />

churn out young reporters who want only to be<br />

Woodwards or Bernsteins—at a time when newspapers<br />

need them to be bright, talented, ethical AND<br />

visually literate”.<br />

George Benge, managing editor, The News-Leader<br />

(10 Tips: Working with Reporters)<br />

THE COOPERATION<br />

Visiting Pictureland<br />

In order to make “word people” understand what the<br />

graphic artists do, some newspapers practice cross-training.<br />

Most often by stationing editing staff in the graphics<br />

department. Some attempts exist to incorporate<br />

visual training into the journalist education.<br />

But most papers do nothing.<br />

A few believe they have no cooperation problems.<br />

In Spain, newspaper graphics have in very few years<br />

reached a high level. At several papers, even journalists<br />

practise both graphics research and production.<br />

At the University of Navarra, the possibility to specialize<br />

in visual reporting gathers a large number of interested<br />

students. The university also arranges external<br />

workshops and courses in graphics and design.<br />

Close to half of the papers answered that no concrete<br />

initiatives have been taken to improve<br />

the ability of editing and writing staff to cooperate<br />

with graphic artists. Expressen and The Miami Herald<br />

respond that “cooperation is trouble-free”, and that<br />

leaves no cause for change.<br />

At Politiken (and probably other places) the graphic<br />

staff organize information meetings for students, once<br />

these start their trainee period at the paper. There is a<br />

good point in that, since young people are generally<br />

more used to visual communication than the older<br />

ones. In several interviews, it transpires that young<br />

journalists and editing staff are more open for informational<br />

graphics and work better with graphic artists.<br />

This should be seen in the light that most graphic<br />

artists are also young.<br />

“Some journalists still do not understand what a<br />

news graphic is—and some are not good at formulating<br />

a relevant text to graphics. It is mainly the younger<br />

who want it there—and who order graphics with<br />

their stories. (…The older) never think of ordering<br />

it—because it is new to them. They are not used to<br />

thinking along those lines. (…) Some of the older,<br />

male journalists are perhaps not interested in following<br />

up on their articles. They finish an article and<br />

then want no more responsibility.<br />

Strangely enough, I don’t think women journalists<br />

are good at following up either. (There is) one female<br />

sub-editor who is good. Otherwise most women subeditors<br />

are mostly occupied with how much space<br />

they have—not so much the content. They are more<br />

interested in getting the graphics on time, and having<br />

their pages made.”<br />

Graphic artist (female)<br />

16 16


PLANLÆGNING OG LEDELSE<br />

Hvem har overblikket?<br />

Avisledere er nødt til at kunne træffe hurtige beslutninger.<br />

Men ikke alt kan laves med dags varsel. Navnlig ikke når ord<br />

og billeder skal integreres.<br />

Planlægning spiller en stadig større rolle i dagbladsverdenen.<br />

Spørgsmålet er hvem der skal lede denne planlægning.<br />

Visuelle medarbejdere er traditionelt placeret langt nede i<br />

hierarkiet – men det er måske ved at ændre sig?<br />

Kritiserer man avisledere for en vis mangel på strategiske<br />

aspekter i deres ledelsesform, risikerer<br />

man at støde på det mod-argument »at langsigtet<br />

planlægning strider imod avismediets natur«. Omvendt<br />

kan det næppe overraske at avisernes ansatte,<br />

her især grafikerne, er mest tilfredse med de opgaver<br />

der har været god tid til, og hvor planlægning og<br />

samarbejde har fungeret godt.<br />

På fire aviser savner man ifølge svarene generelt en<br />

bedre planlægning af grafikproduktionen. Alting bliver<br />

lavet »fra hånden og i munden«. Et femte sted har<br />

man for lidt tid til at »gøre tingene færdige«.<br />

Tidsfaktoren kan man naturligvis ikke komme uden<br />

om, når man beskæftiger sig med dagblade. Ofte er<br />

det nødt til at gå stærkt, og avisen har brug for folk<br />

der instinktivt gør det rigtige – uden at være nødt til<br />

at bruge timer på at »snakke om tingene«.<br />

På den anden side må én af konsekvenserne af, at<br />

avisen stort set har mistet sin betydning som formidler<br />

af egentlige nyheder, vel blive en optrapning af de<br />

store samlende baggrunds-orienteringer, hvor avisen<br />

kan praktisere den såkaldte packaging og får mulighed<br />

for at spille på alle sine tangenter: Tekst, foto, tegning,<br />

grafik, layout – »det tredje sprog«. Og her er der netop<br />

ikke brug for skud fra hoften, men for folk med overblik<br />

og evne til at se fremad.<br />

»Vi har kørt en redaktion som vi har kaldt ‘Dagens<br />

emne’ i et stykke tid, hvor to redaktionssekretærer<br />

på skift koncentrerer sig om én opgave dagen igennem.<br />

(…) Der er ofte blevet udtænkt grafikker til de<br />

projekter, fordi de har kunnet koncentrere sig om én<br />

ting lige fra morgenstunden. Vi har fået artikler frem<br />

som er blevet bedre illustreret, både med billeder og<br />

med grafik, end vi har været vant til«.<br />

Redaktionssekretær<br />

»…hvem kan nægte at den gruppe personer der vil<br />

egne sig bedst til at lede fremtidens præsentation og<br />

packaging vil være avisdesignere med det nødvendige<br />

talent, med journalist-træning og -instinkt, med smidighed<br />

på det ledelsesmæssige område, indsigt i teknologien<br />

og ønsket om at blive en succes«.<br />

George Benge, redaktionschef, The News-Leader<br />

(Design 38/1990)<br />

17<br />

»<strong>Grafik</strong>-afdelingen har også, og dette er meget vigtigt,<br />

ret til at sige ‘nej’. Vi har ret til at sige til redaktøren:<br />

‘Dette materiale er ikke egnet til grafisk bearbejdning’«.<br />

Tomas Lampell, grafik-redaktør, Dagens Nyheter<br />

(IFRA Newspaper Techniques, februar 1991)<br />

Selvom designchefer tilsyneladende er ved at blive<br />

en magtfaktor rundt omkring på avisredaktionerne,<br />

føler mange visuelle medarbejdere sig stadig<br />

placeret langt nede i hierarkiet – ledertitel eller ej.<br />

Spørgsmålet om hvem der prioriterer (når der skal<br />

vælges mellem forskellige grafik-opgaver, som ikke<br />

alle kan nå at blive løst) besvares af grafikchefen på<br />

en amerikansk avis, så det ikke er til at misforstå:<br />

»Den redigerende. Ikke grafikeren. Ikke grafik-chefen«.<br />

I alt er det på 10 af de 21 aviser redaktionschefen<br />

eller den redigerende der bestemmer hvordan der<br />

skal prioriteres. De fleste steder dog som regel efter<br />

samråd/forhandling med design/grafikchef, grafik-redaktør<br />

– eller grafikerne. Et par aviser svarer at det<br />

undertiden kan være så svært at blive enige, at afgørelsen<br />

ender på chefredaktørens bord.<br />

På syv aviser er design- eller grafikchefen/cheferne<br />

alene om at bestemme hvordan der skal prioriteres.<br />

Dr. Paul Pohlman, The Poynter Institute of Media<br />

Studies, nævner fem måder man kan få indflydelse<br />

– og dermed magt – på. Den første er ens formelle<br />

position (status). De andre måder er delvis eller helt<br />

uformelle: Ekspertise – opførsel, relationer – at gå ind<br />

for opgaven, kæmpe for kvalitetsløsninger – og at gøre<br />

hinanden tjenester (noget for noget).<br />

<strong>Grafik</strong>eren besidder som regel ekspertisen, der kan<br />

give indflydelse hvis den bruges. De andre muligheder<br />

kunne også udnyttes, men bliver det sjældent.<br />

»De fleste designere og ADere bruger en masse energi<br />

på at beklage sig over hvor lidt autoritet de har. Det<br />

er der ikke noget nyt i. Men man kan få indflydelse,<br />

hvad der er meget vigtigere end autoritet. Man må<br />

opnå sin status i kraft af bæredygtige ideer og gode<br />

resultater«.<br />

Edward D. Miller, The Poynter Inst. of Media Studies<br />

(DeadlineMac, juni 1990)<br />

If newspaper managements are criticized for lacking<br />

strategic considerations, they are likely to argue<br />

“that long-term planning is in conflict with the<br />

nature of the newspaper medium”. In contrast,<br />

it is hardly surprising that newspaper staff, and<br />

particularly graphics staff, are most happy with<br />

assignments where the time factor, planning and<br />

cooperation have worked satisfactorily.<br />

Respondents at four papers want improved planning<br />

in graphics production to avoid the eternal<br />

“hand to mouth” situation. A fifth indicates there is<br />

too little time to finish the assignments.<br />

The time factor is naturally an undeniable element<br />

in newspaper production. Jobs often have to be<br />

rushed through, and the paper needs people with an<br />

instinct to do the right thing—without having to use<br />

hours to “talk it through”.<br />

On the other hand, one consequence of the fact<br />

that newspapers have chiefly lost their importance as<br />

carriers of real news, must be an upgrading of major<br />

background pieces in which the newspaper can practice<br />

so-called packaging, and combine all its forces:<br />

text, photo, drawing, graphics, layout—“the third<br />

language”. And here it is not “shooting from the hip”<br />

that is needed—but people with an overview and ability<br />

to look forward.<br />

“We have had a project named ‘Topic of the Day’ for<br />

some time. Here two sub-editors alternated to concentrate<br />

on one topic per day. (…) Quite often they<br />

have included graphics in these projects because they<br />

have been able to concentrate on one thing from the<br />

early morning. We have produced articles with superior<br />

illustrations, both pictures and graphics, to those<br />

we are used to.”<br />

Sub-editor<br />

“…who can deny that the corps of personnel ideally<br />

suited to provide the presentation and packaging<br />

leadership of the future will be newspaper designers<br />

possessing the requisite raw talent, a journalist’s training<br />

and instincts, managerial adroitness, understanding<br />

of technology and the desire to succeed”.<br />

George Benge, managing editor, The News-Leader<br />

(Design 38/1990)<br />

PLANNING AND MANAGEMENT<br />

Who’s in control?<br />

Newspaper managers must make quick decisions.<br />

But not everything can be done in one day. Especially not<br />

in the process of integrating words and pictures.<br />

Planning plays an increasing role in the newspaper world.<br />

Who is to head this planning?<br />

Visual staff are traditionally lowly placed in the hierarchy<br />

—but that may be changing.<br />

“The graphic department has also, and this is very<br />

important, the right to say ‘no’. We have the right<br />

to say to the editor: ‘This material is not suitable for<br />

graphic treatment’”.<br />

Tomas Lampell, graphics editor, Dagens Nyheter<br />

(IFRA Newspaper Techniques, February 1991)<br />

Although design directors appear to be gradually<br />

becoming a more powerful factor at newspapers,<br />

many visual staffers, including directors and editors,<br />

still feel lowly in the hierarchy. The question of<br />

who determines priorities (when it is necessary to<br />

choose between various graphic assignments which<br />

cannot all be solved) is unequivocally answered by<br />

the graphics editor at an American paper:<br />

“The assigning editor. Not the artist. Not the graphics<br />

director”.<br />

At a total of ten out of 21 newspapers, the executive<br />

editor or duty editor determines the priorities. In<br />

most places, however, after consultation/negotiation<br />

with the AD, graphics editor—or graphic artists. A few<br />

papers say that agreement can sometimes be so hard<br />

to reach that the final decision must be made by the<br />

editor-in-chief.<br />

At seven papers, the design or graphics director/<br />

directors have exclusive power to make the priorities.<br />

Dr. Paul Pohlman of The Poynter Institute of Media<br />

Studies, mentions five ways to get influence—and<br />

thus power. The first is one’s formal position (status).<br />

The others are partly or totally informal: Expertise;<br />

behavior and relations; devotion to excellence; and<br />

“trade-off” (You do me a favor…).<br />

The graphic artist usually has the expertise which,<br />

if used, may give influence. The other possibilities<br />

could also be exploited, but are rarely used.<br />

“Most designers and art directors expend a lot of energy<br />

bitching about how little authority they have. So<br />

what else is new. But you can have influence, which<br />

is far more important than authority anyway. Your<br />

status must come from the weight of your ideas and<br />

the quality of their execution”.<br />

Edward D. Miller, The Poynter Inst. of Media Studies<br />

(DeadlineMac, June 1990)<br />

17


BEMANDING OG LOKALISERING<br />

En lille isoleret flok<br />

En grafik-afdeling udgør som regel 2–3% af hele<br />

redaktionen. Underbemanding opleves som et problem.<br />

Informationsgrafikerne har oftest egen tegnestue, undertiden<br />

langt fra den øvrige redaktion. Det giver arbejdsro – men<br />

svækker den »menige« grafikers kontakt med resten af<br />

avisen.<br />

Antallet af »visuelle medarbejdere« er ikke noget<br />

entydigt udtryk for det visuelle engagement på<br />

en redaktion. Aviser, hvor de redigerende sætter sider<br />

op, er ikke nødvendigvis mindre visuelt orienterede<br />

end dem der har ansat deciderede layoutere.<br />

Den del af personalet, der af aviserne selv karakteriseres<br />

som »visuelle medarbejdere«, udgør for de<br />

fleste avisers vedkommende mellem 10% og 20% af<br />

hele redaktionen. Følgende aviser ligger udenfor dette<br />

middelområde:<br />

Over: The New York Times (28%), Bergens Tidende<br />

(27%) og Dagens Nyheter (25%).<br />

Under: The Philadelphia Inquirer (9%, heraf 7% fotografer)<br />

og The Washington Post (8%).<br />

Det lader til at en grafik-afdelings størrelse sædvanligvis<br />

reguleres i forhold til omfanget af den samlede<br />

redaktionelle stab. På 12 af 20 aviser (ingen tal fra<br />

Chicago Tribune) – med redaktioner på mellem 130 og<br />

1100 mand – udgør informationsgrafikerne 2–3% af<br />

alle redaktionelle medarbejdere. På de aviser, hvor grafiker-repræsentationen<br />

er større, har grafikerne som<br />

regel flere arbejdsopgaver end blot informationsgrafik<br />

– f.eks. layout og illustrationer. Dette gælder The Detroit<br />

News, Expressen, St. Petersburg Times, The Orange<br />

County Register og USA Today.<br />

På Berlingske Tidende og The Sunday Times arbejder<br />

4% næsten udelukkende med informationsgrafik.<br />

På fire andre aviser arbejder info-grafikerne kun med<br />

informationsgrafik:<br />

Dagens Nyheter (9 personer), The Detroit Free Press<br />

(10), Helsingin Sanomat (7) og Politiken (4).<br />

Som man kunne forvente, er følelsen af at have for<br />

få grafikere et problem næsten overalt. »Flere grafikere«<br />

står på ønskesedlen i 11 besvarelser. Lige fra<br />

The New York Times, der allerede har 25, til iDag, hvor<br />

grafikeren bare gerne ville have en kollega.<br />

Skal grafikerne føle sig som en del af redaktionen,<br />

har det stor betydning hvor de befinder sig<br />

rent geografisk. På 16 af aviserne har informationsgrafikerne<br />

egen tegnestue (evt. sammen med andre<br />

visuelle medarbejdere). I nogle tilfælde ligger denne<br />

tegnestue langt fra centralredaktionen (se også side<br />

26).<br />

På Bergens Tidende, Detroit Free Press og The New York<br />

Times sidder grafikerne i centralredaktionen. Ligeledes<br />

på Expressen og Politiken, dog afskærmet fra den<br />

øvrige redaktion.<br />

Der er delte meninger om, hvor grafikerne er mest<br />

hensigtsmæssigt placeret. Nogle besvarelser giver udtryk<br />

for ønsket om at flytte ind i/tilbage til centralredaktionen,<br />

andre ønsker sig væk.<br />

På mig virker det indlysende at grafikerne har godt<br />

af én eller anden form for fysisk tilknytning til centralredaktionen<br />

– hvor mange beslutninger træffes, og<br />

avis-stemningen er mest intens. Den ofte stressede<br />

atmosfære kan naturligvis gå ud over grafikernes arbejdsro.<br />

Min personlige erfaring er dog at dette i høj<br />

grad er et spørgsmål om tilvænning.<br />

På fem af de aviser, hvor grafikerne har tegnestue i et<br />

lokale adskilt fra andre dele af redaktionen, søger man<br />

at skabe kontakt via én eller flere grafik-redaktører<br />

(ell. lign.) placeret i centralredaktionen og/eller på<br />

emneredaktioner.<br />

»På Dagens Nyheter har grafik-redaktøren<br />

sin plads midt i centralredaktionen.<br />

Det har sine særlige grunde.<br />

For det er med sine store ører at<br />

han hører hvad reporterne fortæller<br />

nyhedsredaktøren om deres artikler.<br />

Han skal være der for at lytte.<br />

<strong>Grafik</strong>-redaktøren skal også kunne<br />

bevæge sig frit omkring i bygningen<br />

(…) og snakke med journalisterne<br />

og studere deres opgavelister«.<br />

Tomas Lampell, grafik-redaktør, Dagens Nyheter<br />

(IFRA Newspaper Techniques, februar 1991)<br />

The number of “visual staff” is not an absolute expression<br />

for the visual commitment of a newspaper.<br />

Papers whose pages are composed by editors<br />

are not necessarily less visually oriented that those<br />

with formal layout staffs.<br />

For most newspapers visual staff, as characterized<br />

by the papers, make up between 10 and 20% of the<br />

entire editorial function. The following papers are<br />

outside this middle field:<br />

Above: The New York Times (28%), Bergens Tidende<br />

(27%), and Dagens Nyheter (25%).<br />

Below: The Philadelphia Inquirer (9%, of which 7%<br />

are photographers), and The Washington Post (8%).<br />

It appears that the size of a graphics department is<br />

normally regulated in relation to the volume of the<br />

total editorial staff. At 12 of 20 papers (no comparable<br />

figures from the Chicago Tribune) with editorial staffs<br />

of between 130 and 1100, the graphic artists make up<br />

2–3% of all editorial personnel. At newspapers with a<br />

larger share, the graphic artists have other tasks than<br />

merely informational graphics—for example layout<br />

and illustrations. This is the case at The Detroit News,<br />

Expressen, St. Petersburg Times, The Orange County Register,<br />

and USA Today.<br />

At Berlingske Tidende and The Sunday Times, 4% work<br />

almost exclusively with info-graphics.<br />

At four other papers, the graphic artists work exclusively<br />

with informational graphics:<br />

Dagens Nyheter (9 people), The Detroit Free Press<br />

(10), Helsingin Sanomat (7), and Politiken (4).<br />

As expected, there is a feeling almost everywhere<br />

of having too few graphic artists. “More artists” tops<br />

the wishing list in 11 responses. From The New York<br />

Times with 25 to iDag, where the single staff artist<br />

would be happy to just have one co-worker.<br />

If the graphic artists are to feel part of the editorial<br />

functions, it is vital where they are situated<br />

geographically. In 16 of the newspapers, the graphic<br />

artists have their own drawing office (sometimes<br />

alongside other visual personnel). In some cases, this<br />

office is situated far from the central editorial office<br />

(see also page 27).<br />

STAFFING AND LOCALIZATION<br />

A small, isolated crowd<br />

As a rule, a graphics department constitutes<br />

2–3% of the entire editorial staff.<br />

Under-staffing is felt as a problem.<br />

The graphic artists usually have their own drawing office,<br />

sometimes far from the other editorial functions.<br />

That is good for concentrating, but reduces contact<br />

with the rest of the staff.<br />

At Bergens Tidende, The Detroit Free Press, and The<br />

New York Times, the graphic artists are placed in the<br />

central editorial office. Also at Expressen and Politiken,<br />

but shielded off from the others.<br />

Opinions differ as to where the graphic artists are<br />

most appropriately placed. Some responses indicate a<br />

wish to move into/back to the central editorial room,<br />

others want to get out.<br />

I believe it is evident that the artists should have<br />

some physical attachment to the central editorial<br />

functions—where many decisions are made and the<br />

news atmosphere is most intense. The daily tension,<br />

however, can naturally affect the concentration of<br />

the graphic artists. But my personal experience is that<br />

it is to a large extent a question of practice.<br />

Five of the newspapers, where the graphic artists<br />

are separated from other parts of the editorial functions,<br />

try to maintain contact through one or several<br />

graphics editors who are placed in the central editorial<br />

office and/or editorial sections.<br />

“At Dagens Nyheter the graphics editor has<br />

his place in the middle of the central editorial<br />

office. We have a special reason for that.<br />

Because it is with the big ears that he hears<br />

what the reporters tell the news editor about<br />

their articles. He must be there to listen.<br />

The graphics editor must also be able to<br />

move around freely in the building (…)<br />

and talk to the reporters and study their<br />

assignment lists”.<br />

Tomas Lampell, graphics editor, Dagens Nyheter<br />

(IFRA Newspaper Techniques, February 1991)<br />

18 18


DESIGN<br />

Forskellen er ens<br />

De fleste aviser prøver at lægge en designlinie for deres<br />

informationsgrafik – men med ret vide rammer, og fortrinsvis<br />

koncentreret om typografi og farver.<br />

Få tilstræber total uniformering af det grafiske udtryk.<br />

Alligevel ser megen grafik ens ud, måske mest p.gr.a.<br />

vanetænkning og bekvemmelighed. Enkelte aviser skiller sig<br />

dog ud med anderledes typografi – og dermed design.<br />

Samtlige undersøgte aviser på nær én (Politiken)<br />

har eller tilstræber klare designmæssige retningslinier<br />

for deres informationsgrafik, især for<br />

udformning af mindre grafikker. Standardiseringen<br />

gælder først og fremmest typografi og farveholdning<br />

– og beskrives af de fleste som ret fleksibel, med plads<br />

til individuel udfoldelse.<br />

På Dagens Nyheter er stilen dog helt standardiseret,<br />

så enhver grafiker kan overtage en andens arbejde.<br />

<strong>Grafik</strong>-redaktøren udtaler at han egentlig godt kunne<br />

tænke sig lidt mere »sensualitet« eller »dramaturgi« i<br />

grafikken – selvfølgelig uden at det skulle gå ud over<br />

seriøsiteten og troværdigheden – men at atelierchefen<br />

har opdraget sine grafikere »stenhårdt«.<br />

Udover Dagens Nyheter tilstræber kun få aviser direkte<br />

en ensartet tegnestil. Jyllands-Postens grafikere<br />

har i årevis skilt sig ud via udstrakt brug af airbrush<br />

– men nu farvelægges det meste af avisens grafik på<br />

Macintosh. Et typisk træk ved USA Todays grafik er de<br />

mange visuelle dekorationer (se også side 40 ff.).<br />

På et par aviser har man fremstillet Macintosh-templates,<br />

så udgangspunktet for standard-grafikker altid<br />

er nøjagtig det samme. Der er dog tale om temmelig<br />

generelle rammer. Det er som regel (i 13 tilfælde)<br />

tegnestueleder/designchef der har afstukket disse rammer<br />

– for fem avisers vedkommende dog i samarbejde<br />

med grafikerne.<br />

En sammenligning af de 21 avisers design afslører<br />

flere ligheder end forskelle. Symptomatisk er det<br />

f.eks. at ikke mindre end 14 aviser har valgt Helvetica<br />

som gennemgående skriftsnit i informationsgrafik.<br />

På en så ensartet baggrund ville grafik med en anden<br />

skrift end Helvetica have skilt sig ud alene i kraft af<br />

dette valg. Men The Detroit Free Press, Helsingin Sanomat,<br />

The New York Times, The Sunday Times og The Washington<br />

Post markerer sig i kraft af generelt gennemførte<br />

grafik-designs, velintegrerede i avisernes helhedsudtryk.<br />

Dagens Nyheters anvendelse af Gill Sans<br />

i grafik-rubrikker er et originalt og karaktergivende<br />

træk, men gennemføres ikke konsekvent.<br />

Los Angeles Times og The Sunday Times fortæller i besvarelsen,<br />

at deres grafik-koncepter handler om grafikkens<br />

journalistiske og kommunikative stil – i mindst<br />

lige så høj grad som om selve designet.<br />

Fire eksempler på grafik-design der afviger fra mængden.<br />

Herover: Dagens Nyheter, august 1991 (Frank Lerjegård).<br />

Derefter, med uret: The Detroit Free Press, juli 1991 (Hank Szerlag).<br />

The Sunday Times, 1988 (Phil Green).<br />

Helsingin Sanomat, maj 1991.<br />

Four examples of graphics designs that differ from the lot.<br />

Clockwise from top left: Dagens Nyheter, Aug. 1991 (Frank Lerjegård).<br />

The Detroit Free Press, July 1991 (Hank Szerlag).<br />

The Sunday Times, 1988 (Phil Green).<br />

Helsingin Sanomat, May 1991.<br />

DESIGN<br />

What’s the difference?<br />

Most newspapers aim at a design policy for their graphics<br />

—but within liberal limits and mainly concentrated on<br />

typography and color. Few aim at total graphic uniformity.<br />

Still, most graphics look alike, perhaps because of<br />

habitual thinking and convenience. A few papers<br />

distinguish themselves through different typography<br />

—which means, different design.<br />

All the surveyed newspapers, except Politiken,<br />

have or aim at clear design guidelines for their<br />

informational graphics, particularly in the design of<br />

smaller graphics. The standards primarily involve<br />

typography and color—and are described by most as<br />

rather flexible and with room for individualism.<br />

At Dagens Nyheter, the style is, however, completely<br />

standardized so that a graphic artist can take over<br />

the work of any colleague. The graphics editor says<br />

he would actually like some more “sensualism” or<br />

“dramaturgy” in the graphics—without disparaging<br />

sincerity and credibility—but that the studio chief<br />

has raised his graphic artists “with an iron fist”.<br />

Apart from Dagens Nyheter, only few papers aim directly<br />

at a uniform drawing style. Graphics of Jyllands-<br />

Posten have for years been different, having mainly<br />

been colored by airbrush. But most of this paper’s<br />

graphics are now 100% “Mac-work”. A typical feature<br />

of the graphics of USA Today is the multitude of visual<br />

decorations (see also page 41 cont.)<br />

At a few papers, they have produced Macintosh<br />

templates to ensure a precise, uniform basis for standard<br />

graphics. It is, however, within a rather general<br />

concept. At most newspapers (13), the Head of Graphics<br />

or Design has designed the concept—in five cases<br />

in cooperation with the graphic artists.<br />

comparison of the 21 newspapers’ design reveals<br />

A more similarities than differences. It is symptomatic<br />

that as many as 14 papers have chosen<br />

Helvetica as a general typeface for their graphics.<br />

Against such a homogeneous background, graphics<br />

with a different typeface would have been clearly distinguishable<br />

purely for that choice. But in particular<br />

The Detroit Free Press, Helsingin Sanomat, The New York<br />

Times, The Sunday Times, and The Washington Post<br />

stand out because of their generally consistent graphic<br />

designs, well-integrated into the entire appearance<br />

of the papers. The use of Gill Sans in the graphics<br />

headlines of Dagens Nyheter is an original feature, but<br />

not consistently implemented.<br />

Los Angeles Times and The Sunday Times explain that<br />

their graphic concepts deal with the journalistic and<br />

communicative task of graphics—as much as with the<br />

design itself.<br />

19 19


DESIGN<br />

Computeren<br />

der erobrede verden<br />

Næsten al avisgrafik laves på computer, og Apples Macintosh<br />

er enerådende på markedet. Men ikke alle er lige begejstrede<br />

for den standardisering af udtrykket, som Mac’ens sejrsgang<br />

medfører. Og er den nu også altid så hurtig og smart, som<br />

vi går og bilder os ind?<br />

Man kan uden tvivl lave god informationsgrafik<br />

på andre computere end en Apple Macintosh.<br />

Der er bare ingen der gør det.<br />

Af de 228 grafiske computere, der omtales i besvarelserne,<br />

er 226 af Macintosh-typen. Kun på The Washington<br />

Post anvendes, foruden adskillige Mac’er, 2<br />

IBM pc’er. 26 af 226 Macintosh er af de »små« typer –<br />

LC, SE, Classic eller Plus – resten (200 stk.) er varianter<br />

af MacII. Udvidelse og/eller opdatering af EDB-udstyr<br />

står på ønskesedlen i fem besvarelser.<br />

På alle aviser undtagen de engelske bliver mindst<br />

60% af al grafik tegnet på Macintosh. Jyllands-Postens<br />

grafikere laver 60% på Mac, Bergens Tidende 70%, resten<br />

80% eller mere. De fleste steder har man mindst<br />

én Mac pr. grafiker.<br />

»Vi har gjort den iagttagelse at kompleks grafik,<br />

når den er håndtegnet, har et ‘liv’ der tilsyneladende<br />

mangler i megen Mac-baseret grafik, og er af bedre<br />

kvalitet i den situation hvor der skal produceres decideret<br />

nyheds-grafik. Vi har ikke tænkt os at gå ind på<br />

noget krav om at al grafik skal fremstilles på Mac for<br />

at lette produktionen, idet vi udelukkende går efter<br />

den højest opnåelige kvalitet«.<br />

Alan Gilliland, grafikchef, The Daily Telegraph<br />

(IFRA Newspaper Techniques, februar 1991)<br />

Den tidsbesparelse, der opnås fordi et computeroutput<br />

kan gå direkte i trykken, bliver så at sige<br />

»ædt« af at computer-grafikeren bruger mere tid på<br />

design end den konventionelle grafiker. Det viser en<br />

undersøgelse fra Crosfield (grafisk pre-press firma).<br />

Undersøgelsen afslører ikke om årsagen er at designeren<br />

bruger længere tid på at kæle for detaljer, eller<br />

det er fordi computeren er langsommelig at arbejde<br />

med. Det sidste kan være tilfældet, når det gælder<br />

komplicerede illustrationer, hvorimod enkle figurer<br />

utvivlsomt kan laves hurtigere på computer.<br />

Det skal dog bemærkes at computer-tegningens styrke<br />

ikke primært ligger i den umiddelbare tidsgevinst,<br />

men i fleksibilitet og muligheder for »genbrug«. Det<br />

er vigtigt at også avisens redigerende har adgang til en<br />

Mac – og kan betjene den – så det er muligt at foretage<br />

sidste-øjebliks-rettelser i en grafik, selvom grafikeren<br />

er gået hjem.<br />

20<br />

Konventionel kamera-repro og manuel montage<br />

CONVENTIONAL CAMERA REPRO & MANUAL MONTAGE<br />

DESIGN<br />

Scanning og manuel montage<br />

SCANNING & MANUAL MONTAGE<br />

System<br />

SYSTEM<br />

SEPARATION RETOUCHE<br />

DESIGN<br />

SCANNING RETOUCHE<br />

DESIGN<br />

MONTAGE (PAGE COMPOSITION)<br />

MONTAGE (PAGE COMPOSITION)<br />

INPUT<br />

Øverst et grafik-eksempel fra The Daily Telegraph, hvor man nøjes med<br />

at bruge computeren til det den er god til. Mere kompleks grafik med<br />

illustrations-præg tegnes i hånden.<br />

Til venstre: Jonathan Barnbrooks »MacObvious« – et maliciøst portræt<br />

af Mac-stereotyper. »Bør kun anvendes af designere der arbejder på<br />

Mac uden at spekulere over hvorfor«. Fra Creative Review, nov. 1991.<br />

Nederst: Typisk tidsforbrug med tre forskellige grafiske teknikker<br />

– ifølge pre-pressfirmaet Crosfield.<br />

Above: A graphics example from The Daily Telegraph where the computer<br />

is used only for what it is actually good at. More complex<br />

graphics with an illustrative touch is made by hand.<br />

Left: Jonathan Barnbrook’s “MacObvious”—a mischievous portrait of<br />

Mac stereotypes. “To be used only by designers who work with a Mac<br />

without thought as to why they’re using it”. Creative Review, Nov. 91.<br />

Below: The typical time consumption with three different graphic techniques—according<br />

to the Crosfield pre-press company.<br />

Repro deadline<br />

KORREKTUR<br />

(PROOF)<br />

KORREKTUR<br />

(PROOF)<br />

KORREKTUR-PRINT<br />

(JETPROOF)<br />

E.P.C.<br />

Film og konventionel<br />

trykpladefremstilling<br />

FILM & CONVENTIONAL<br />

PRINT FORME PRODUCTION<br />

Kommunikation<br />

direkte til trykplade<br />

COMMUNICATIONS<br />

DIRECT TO PRINT FORME<br />

DESIGN<br />

The computer that conquered<br />

the world<br />

Virtually all newspaper graphics are computer-made,<br />

and the Apple Macintosh controls the market.<br />

But not everybody is equally delighted with the standardized<br />

product which is the result of Mac’s triumph. And is it always<br />

as fast and smart as we imagine?<br />

Press deadline<br />

No doubt you can produce good informational<br />

graphics on computers other than the Apple<br />

Macintosh. It’s just that nobody has ever tried.<br />

Of the 228 graphic computers mentioned in the responses,<br />

226 were Macintoshes. Only The Washington<br />

Post used, apart from several Macs, two IBM PCs. 26 of<br />

the 226 Macintoshes were of the “small” types—LC,<br />

SE, Classic or Plus—while the rest (200) were variations<br />

of MacII. Five respondents express a wish for<br />

expansion and/or updating of their computer equipment.<br />

At all papers, except the British ones, at least 60%<br />

of all graphics are produced on Macintosh. The artists<br />

at Jyllands-Posten make 60% of their production on<br />

Mac, Bergens Tidende 70%, the rest 80% or more. Most<br />

papers have at least one Mac per graphic artist.<br />

“We have found that complex graphics, when handdrawn,<br />

have a ‘life’ seemingly lacking in many Macbased<br />

graphics, and are of better quality in the breaking<br />

news situation. We have no intention of acceeding<br />

to any demand that all graphics be produced on<br />

the Mac for ease of production; achievable quality<br />

being our only benchmark”.<br />

Alan Gilliland, Head of Graphics, The Daily Telegraph<br />

(IFRA Newspaper Techniques, February 1991)<br />

The time that is saved because a computer output<br />

can go straight to the presses, is virtually “eaten<br />

up” since computer artists use more time on their<br />

designs than conventional artists. This is shown in a<br />

study by Crosfield (a graphic pre-press company).<br />

The study does not reveal whether it is because the<br />

designer takes more time to refine details, or because<br />

the computer is slow to work with. The latter might<br />

be the case for complex illustrations, while simple<br />

graphics undoubtedly can be produced faster on a<br />

computer.<br />

It must be stressed, however, that the strength of<br />

computer drawing lies not so much in immediate<br />

time saving as in flexibility and options of “re-cycling”.<br />

It is important that the editing staff have access<br />

to a Macintosh—and can work it—in order to<br />

make last minute changes in a graphic, even after the<br />

artist has left.<br />

20


DESIGN<br />

Et spørgsmål om software<br />

Tegneprogrammer deler aviserne i to lejre: Én der bekender<br />

sig til Adobe Illustrator – og én der holder på Aldus FreeHand.<br />

MacDraw II er tilsyneladende ude af billedet.<br />

Brugen af Mac – og af et bestemt tegneprogram – påvirker<br />

udformningen. Valget af software bestemmer i høj grad<br />

hvordan avisens grafik kommer til at se ud!<br />

Avis-grafikernes foretrukne software er tegneprogrammerne<br />

Adobe Illustrator og Aldus FreeHand.<br />

De er næsten lige udbredte, idet Illustrator-brugerne<br />

dog er de mest »overbeviste«: Fem aviser anvender<br />

udelukkende Illustrator, mens kun tre holder sig<br />

100% til FreeHand. Claris MacDraw II, som for få år<br />

siden var uhyre udbredt, lader til at være taberen i<br />

dette kapløb – omend mange stadig har programmet<br />

installeret, fordi flere bureauer har brugt det, og<br />

fordi små enkle grafikker kan fremstilles hurtigere i<br />

MacDraw end med de avancerede »storebrødre«.<br />

Tiden vil vise om MacDraw Pro kan tilbageerobre<br />

markedsandele – eller om et nyt filter, hvormed man<br />

kan flytte alle sine gamle MacDraw-tegninger over i<br />

FreeHand 3.1, vil give MacDraw det endelige knæk.<br />

Megen informationsgrafik tager form efter hvad Macintoshen<br />

kan – eller rettere, efter hvilke effekter der<br />

er lette at frembringe på Mac’en (f.eks. gråtoner).<br />

De mest iøjnefaldende eksempler er duplikering og<br />

kopiering. Funktionerne bruges til at lave de meget<br />

udbredte »skygger« (der kan komme til at overlæsse<br />

tegningen i stedet for at fremhæve det væsentlige)<br />

samt til ukritisk genbrug af tegnings-elementer.<br />

Også valget af software kan påvirke grafikkens udformning.<br />

Mest iøjnefaldende er nok FreeHand-brugernes<br />

tilbøjelighed til at plastre alting til med graduerede<br />

toneforløb, en effekt som det er særlig let at<br />

opnå netop med FreeHand.<br />

En særlig mytedannelse blandt skrivende og redigerende<br />

er opstået omkring den såkaldte clip art:<br />

Præfabrikerede, digitaliserede billeder af alt mellem<br />

himmel og jord, som grafikerne »jo bare kan bruge i<br />

deres grafik – og dermed spare en masse tid«.<br />

Hvorfor kan de så ikke bare det?<br />

Fordi et clip art-billede aldrig kan ramme et emne<br />

ligeså præcist som en originaltegning.<br />

Og fordi clip art-billederne – ligesom de computertegninger<br />

grafikerne selv laver – er to-dimensionelle.<br />

Man kan f.eks. ikke dreje billedet af et fly der er ved at<br />

lande, så det ser ud som om det letter.<br />

Endelig fordi en grafiker ikke bare kan blande sine<br />

egne tegninger med clip art. Selv computer-illustrationer<br />

har et personligt, kunstnerisk udtryk, som ikke<br />

kan tilpasses hvadsomhelst.<br />

21<br />

»Vi skal modvirke en international<br />

uniformering af grafik og illustration.<br />

Ikke Mac for enhver pris!«<br />

Redaktør og grafiker, Bergens Tidende<br />

“We must resist an international<br />

standardization of graphics and<br />

illustration. Not Mac at any price!”<br />

Editor and graphic artist, Bergens Tidende<br />

Herover: Eksempel på brug af clip art. Detalje. BT, nov. 91 (Leif Skov).<br />

Til venstre: Udsnit af en karakteristisk FreeHand-grafik fra The Detroit<br />

Free Press, juli 91 (Hiram Henriquez & Hank Szerlag).<br />

Above: An example of how clip art is used. Detail. BT, Copenhagen,<br />

Nov. 91 (Leif Skov). Left: Section of a characteristic FreeHand graphic.<br />

The Detroit Free Press, July 1991 (Hiram Henriquez & Hank Szerlag).<br />

DESIGN<br />

A question of software<br />

Drawing programs divide newspapers in two camps:<br />

One in favor of Adobe Illustrator, and one that sticks to<br />

Aldus FreeHand. MacDraw II appears to be out of the picture.<br />

The use of Mac—and of a certain drawing program—<br />

influences designs. To a great extent, the choice of software<br />

determines the look of the graphics!<br />

The drawing programs Adobe Illustrator and Aldus<br />

FreeHand are the preferred software. They are<br />

almost equally popular, but Illustrator users are the<br />

most fanatic: Five papers use only Illustrator, while<br />

three stick exclusively to FreeHand. Claris MacDraw<br />

II was extremely popular a few years ago but now<br />

appears to be the loser of the race. Many, however,<br />

still have MacDraw installed because news agencies<br />

use it, and because it is more convenient and fast<br />

for small simple graphics than its advanced “big<br />

brothers”.<br />

Time will tell whether MacDraw Pro can re-capture<br />

market shares—or whether a new filter to shift all<br />

the old MacDraw graphics to FreeHand 3.1 will give<br />

MacDraw the final blow.<br />

Many graphics are shaped after the capability of the<br />

Mac—or rather, dominated by effects that are easy to<br />

achieve on a Mac (tints, for instance).<br />

Most obvious examples are duplicating and copying.<br />

These functions are used for making the popular<br />

“shadows” (which are often seen to crowd the drawing<br />

instead of emphasizing the essential) and for uncritical<br />

recycling of certain drawing elements.<br />

The choice of software can also influence the design<br />

of the graphics. Most obvious is the tendency of<br />

FreeHand users to plaster everything with graduated<br />

fills—an effect easily accomplished with FreeHand.<br />

special myth has been created among writing<br />

A and editing staff regarding the so-called clip<br />

art: Prefabricated, digitalized pictures of everything<br />

conceivable, which the graphic artists “can freely use<br />

and thus save a lot of time”.<br />

But why can’t they just do that?<br />

Because a clip art picture can never illustrate a certain<br />

subject as precisely as an original drawing.<br />

And because clip art pictures—like the computer<br />

drawings made by the artists—are two-dimensional.<br />

You cannot, for instance, turn a picture of a landing<br />

plane to make it look like an aircraft taking off.<br />

Finally, because a graphic artist cannot just mix his<br />

own drawings with clip art. Even computerized drawings<br />

have a personal, artistic expression which cannot<br />

be adapted to just anything.<br />

21


GRAFISKE KVALITETSKRITERIER<br />

En subjektiv bedømmelse<br />

Man kan vanskeligt foretage en objektiv kvalitetsvurdering<br />

af informationsgrafik. Det kan diskuteres hvad der er godt<br />

og skidt – og om der skal lægges mest vægt på form eller<br />

indhold. Idealet er for mig at de to ting vægtes ligeligt.<br />

Forsøgsresultater tyder på at grafisk minimalisme, som<br />

teoretikeren lovpriser, ikke nødvendigvis fremmer forståelsen<br />

hos læseren – og slet ikke interessen.<br />

»Excellent grafik giver beskueren<br />

så mange ideer som muligt<br />

på kortest mulig tid<br />

med den mindste mængde tryksværte<br />

på mindst mulig plads«.<br />

Edward R. Tufte<br />

(The Visual Display of Quantitative Information)<br />

Om en bestemt informationsgrafik kan kaldes vellykket<br />

eller ej, afhænger af hvilke værdinormer<br />

der lægges til grund for vurderingen. At grafikken<br />

ikke må indeholde faktuelt forkerte oplysninger eller<br />

fremstille informationer på en misvisende måde, er<br />

vel et kvalitetskrav i enhver faglig vurdering. Men<br />

ud over disse, i princippet empirisk konstaterbare,<br />

forhold er der aspekter ved grafikken som fortrinsvis<br />

må vurderes subjektivt. Kvalitet kan således diskuteres<br />

ud fra variable størrelser som typografisk og<br />

kunstnerisk stil, mediestrategi, menneskesyn etc.<br />

Disse forhold mener jeg at kunne sammenfatte i to<br />

begreber (der følgelig kun kan anvendes subjektivt):<br />

<strong>Grafik</strong>kens billedværdi og informationsværdi.<br />

Billedværdien defineres her som kvaliteten af grafikkens<br />

visuelle udtryk. <strong>Grafik</strong>ken betragtet alene som et<br />

billede – der kan være mere eller mindre iøjnefaldende,<br />

ikonistisk, velproportioneret og mættet med visuelt<br />

indhold. Billedværdien kan sammenlignes med<br />

en emballage, med den indpakning der kan få os til<br />

at vælge én vare frem for en anden – måske endda<br />

standse ved en bestemt vare på supermarkedets hylder<br />

og købe den, selvom det egentlig ikke var planlagt.<br />

I avisen kan en høj billedværdi gøre et bestemt<br />

element til læserens indgang på siden – og sandsynligvis<br />

»narre« læseren til at tilegne sig information<br />

som ellers ville være blevet sprunget over.<br />

Informationsværdien defineres som kvaliteten af grafikkens<br />

konkrete information. Begrebet omfatter objektive,<br />

empirisk målelige størrelser: hvor meget information<br />

grafikken giver os, om oplysningerne er sande –<br />

såvel som helt eller delvis subjektive: hvor interessante<br />

oplysningerne er, og hvor effektivt/forståeligt grafikken<br />

formidler dem.<br />

Hvis billedværdien er varens emballage, kan informationsværdien<br />

sammenlignes med selve indholdet.<br />

22<br />

Har vi købt en bestemt vare fordi den var lækkert<br />

pakket ind, forventer vi at indholdet svarer til hvad<br />

emballagen har fristet med. Vælger den travle avislæser<br />

at bruge tid på at studere en grafik nøjere, bør<br />

informationens mængde og kvalitet leve op til hvad<br />

billedværdien har signaleret.<br />

I enhver informationsgrafik bør der således være<br />

balance mellem billedværdi og informationsværdi.<br />

Det kan synes utilfredsstillende at skulle operere<br />

med så subjektive værdiparametre, og man har<br />

da også gjort forsøg på at etablere mere objektivt<br />

funderet viden på området. Amerikanske forskere<br />

har gennem eksperimenter søgt at få mere at vide<br />

om hvordan avis-læseren oplever forskellige grafiske<br />

udformninger. Eksperimenterne har hovedsagelig<br />

taget udgangspunkt i to begreber fra Tuftes The<br />

Visual Display of Quantitative Information: Data-sværte<br />

kvotienten (the data-ink ratio) og chartjunk.<br />

Data-sværte kvotienten er den mængde tryksværte,<br />

som formidler data, divideret med den totale mængde<br />

tryksværte der er anvendt til at trykke grafikken.<br />

Ifølge Tuftes teori gælder det om at maksimere datasværte<br />

kvotienten. »Ren grafik er god grafik«.<br />

Begrebet chartjunk dækker de – i Tuftes øjne irrelevante<br />

– visuelle effekter og dekorationer, der ofte ses<br />

som »pynt« på iøvrigt simple statistiske grafer.<br />

Mens Tankard (Newspaper Research Journal, Spring<br />

1989) og Kelly (Journalism Quarterly, 66/1988) afprøver<br />

»rene« udformninger af enkel tal-grafik sat op<br />

imod dekorerede versioner, undersøger Stark og Hollander<br />

(University of Florida, 1990) en gruppe forsøgspersoners<br />

udbytte af en mere sammensat grafik, der<br />

bl.a. med serieteknik beskriver forløbet af et flystyrt.<br />

Resultaterne er ikke særlig overraskende. <strong>Grafik</strong> der<br />

gør brug af visuelle effekter, det være sig chartoons,<br />

3-d eller chartjunk, appellerer umiddelbart stærkere<br />

til læserne end diagrammer helt renset for grafiske<br />

gimmicks. Disse dekorationer forringer ikke læserens<br />

informationsudbytte væsentligt, så længe de holdes<br />

på et behersket plan – som i alle de undersøgte eksempler<br />

på nær ét. Og interessen for, såvel som forståelsen<br />

af, et action-præget hændelsesforløb øges hvis historien<br />

ledsages af visuelle elementer (kombinationen af<br />

grafik og foto virker bedst).<br />

“Graphical excellence is that which<br />

gives the viewer the greatest number<br />

of ideas in the shortest time<br />

with the least ink<br />

in the smallest space”.<br />

Edward R. Tufte<br />

(The Visual Display of Quantitative Information)<br />

Whether a certain informational graphic is successful<br />

or not depends on the values on which<br />

the judgment is based. A basic requirement of any<br />

quality evaluation must be that the graphic does<br />

not misrepresent facts or misguide. But apart from<br />

these, in principle, empirically objective aspects, the<br />

other facets of graphics must primarily be evaluated<br />

subjectively. Quality should be discussed from variables<br />

such as typographic and artistic style, media<br />

strategy, and human values. I propose to summarize<br />

these aspects in two concepts (which consequently<br />

can only be used subjectively): the picture value and<br />

the informational value of the graphic.<br />

The picture value is defined as the quality of the visual<br />

expression. The graphic, exclusively regarded as<br />

a picture—which can be more or less conspicuous,<br />

iconic, well-proportioned and saturated with visual<br />

contents.<br />

The picture value can be compared with the wrapping<br />

that will make us choose one product instead of<br />

another, even stop at a certain product in the supermarket<br />

and buy it although it was not planned. In<br />

the newspaper, high picture value can cause a certain<br />

element to become the reader’s entry to the page,<br />

and possibly “trick” the reader to receive information<br />

which would otherwise have been skipped.<br />

The informational value is defined as the quality of<br />

the concrete information. This concept includes objective,<br />

empiric measures: how much information does<br />

the graphic give us, is the information true?—as<br />

well as completely or partially subjective measures:<br />

how interesting is the information, and how efficient/<br />

comprehensible is the graphic representation?<br />

If the picture value is the wrapping, then the informational<br />

value can be compared to the content<br />

proper.<br />

GRAPHIC QUALITY CRITERIA<br />

A subjective evaluation<br />

Making an objective quality evaluation of info-graphics poses<br />

major problems. What is good and bad is debatable —and<br />

so is whether form or content should be weighted the<br />

most. To me, the ideal is that the two are rated equally.<br />

Experiments indicate that graphic “minimalism”, as praised<br />

in theory, does not necessarily promote the readers’<br />

understanding—and certainly not their interest.<br />

If we have bought a certain product because it was<br />

appealingly wrapped, then we expect the contents<br />

to correspond to the temptation of the wrapping. If<br />

the busy newspaper reader spends time to study a<br />

graphic, then the amount and quality of information<br />

should match what the picture value signalled.<br />

Any informational graphic should thus have a balance<br />

between picture and informational value.<br />

It may seem unsatisfactory having to operate with<br />

such subjective value parameters, and several attempts<br />

have been made to establish a more objective<br />

knowledge of the area. American researchers<br />

have tried to find out more about how the newspaper<br />

reader experiences various graphic designs. The<br />

experiments mainly took their point of departure<br />

in two concepts from Tufte’s The Visual Display<br />

of Quantitative Information: The data-ink ratio and<br />

chartjunk.<br />

The data-ink ratio is the amount of ink used to represent<br />

data, divided by the total amount of ink used<br />

to print the graphic. Tufte’s ideal is a maximization of<br />

the data-ink ratio. “Pure graphics are good graphics”.<br />

The concept of chartjunk covers the—according to<br />

Tufte, irrelevant—visual effects and decorations often<br />

seen to ornament otherwise simple charts and diagrams.<br />

Whereas Tankard (Newspaper Research Journal, Spring<br />

1989) and Kelly (Journalism Quarterly, 66/1988) test<br />

“pure” representations of simple number graphics<br />

against decorated versions, Stark and Hollander (University<br />

of Florida, 1990) examine what a test group<br />

got out of a more complex graphic, a sequential description<br />

of a plane crash.<br />

The results are not particularly surprising. Graphics<br />

using visual effects—be they chartoons, 3-d, or<br />

chartjunk—appeal more immediately and strongly to<br />

readers than diagrams with no graphic gimmicks.<br />

Decoration does not reduce the informational value<br />

significantly when used moderately—as in all the<br />

studied examples except one. And the interest for,<br />

as well as the understanding of, an action increase<br />

when the story is accompanied by visual elements<br />

(combined graphics and photo have the best effect).<br />

22


GRAFISKE KVALITETSKRITERIER<br />

Billedværdi og<br />

informationsværdi<br />

At den minimalistisk udformede informationsgrafik falder<br />

udenfor det brede publikums smag, bør ikke forlede til<br />

ukritisk brug af visuelle gimmicks.<br />

Idealet må være at saglig, udførlig og interessant<br />

information gives en smuk og iøjnefaldende – men ikke tomt<br />

æstetiserende – visuel form.<br />

Forskningsresultater tyder altså på at grafik virker.<br />

Men om god grafik virker bedre end dårlig, står<br />

stadig hen i det uvisse. Her mener jeg imidlertid det<br />

må være tilladt at bruge sin sunde fornuft. Selvom<br />

både Tankard og Kelly må søge forgæves efter en<br />

bekræftelse af Tuftes teorier, kan deres resultater ikke<br />

tages som udtryk for at teorierne er forkerte – hvad<br />

forfatterne heller ikke påstår.<br />

Tufte er måske for radikal og eksklusiv til at kunne<br />

overføres direkte til det støjfyldte kommunikationsmiljø,<br />

aviser sædvanligvis læses i. Her kræver brugen<br />

af kvantitativ grafik, for at citere Tankard, »at man<br />

finder balancen mellem præcision og klarhed på den<br />

ene side – og opmærksomhedsværdi og underholdning<br />

på den anden«. Eller med andre ord: balancen<br />

mellem billedværdi og informationsværdi.<br />

Hvordan informationsgrafikken på den enkelte avis<br />

bør udformes må selvfølgelig hænge sammen med<br />

denne avis’ målgruppe. Det er naturligt at der er forskel<br />

på grafikken i f.eks. USA Today og The Wall Street<br />

Journal.<br />

Men ikke alle forskelle kan forklares med tilpasning<br />

til målgrupper. Nogle udformninger fungerer simpelthen<br />

bedre end andre – uanset modtagerens læsevaner<br />

og intellektuelle niveau. F. eks. finder jeg det oplagt,<br />

at dominansen af chartjunk kan blive så overvældende<br />

at informationen forringes. Også for avismediets vedkommende<br />

er Tuftes teorier i høj grad anvendelige,<br />

omend i en modereret version.<br />

Denne version leverer Tufte selv i The Visual Display<br />

of Quantitative Information – i form af et sæt<br />

retningslinier for visuel kvalitet. Disse syv retningslinier<br />

gengives her, da de i praksis er identiske med<br />

de kvalitetskriterier der ligger til grund for denne<br />

rapports vurderinger – ikke blot af statistiske grafer,<br />

men af alle former for informationsgrafik.<br />

Jeg tillader mig i denne forbindelse at bytte om på<br />

den originale rækkefølge – og indordne de syv retningslinier<br />

under paraply-betegnelserne billedværdi<br />

og informationsværdi.<br />

Det skal indrømmes at denne opdeling forenkler<br />

problematikken en anelse, idet nogle af punkterne i<br />

en vis forstand relaterer sig til både billedværdi og<br />

informationsværdi.<br />

23<br />

»For megen grafik lider af over-dekoration.<br />

Man kan godt undskylde denne forsyndelse, for der bor<br />

små illustratorer inde i alle os, der laver grafer, men<br />

vi må ikke lade denne illustrator overbrodere grafikken<br />

på informationens bekostning«.<br />

Nigel Holmes, grafisk redaktør, TIME Magazine<br />

(The Poynter Report, sommer 1991)<br />

BILLEDVÆRDI<br />

• har et hensigtsmæssigt format<br />

og design<br />

• er tegnet på professionel vis,<br />

med omhu for de produktionstekniske<br />

detaljer<br />

• undgår indholdsløs dekoration<br />

– inklusive chartjunk.<br />

INFORMATIONSVÆRDI<br />

• anvender ord, tal og tegninger<br />

sammen<br />

• angiver balance, proportion,<br />

en fornemmelse af et relevant<br />

størrelsesforhold<br />

• viser en tilgængelig<br />

kompleksitet af detaljer<br />

• har ofte en fortællemæssig<br />

kvalitet, en historie at fortælle<br />

om oplysningerne.<br />

“Too many graphics suffer from overdecoration.<br />

It’s a pardonable sin, for there is a bit of the illustrator<br />

in all of us doing charts, but we can’t let that illustrator<br />

overdecorate at the expense of information”.<br />

Nigel Holmes, graphics director, TIME Magazine<br />

(The Poynter Report, Summer 1991)<br />

To eksempler på visualisering af økonomiske oplysninger.<br />

Herover: The Wall Street Journal/Europe, oktober 1990.<br />

Til venstre: USA Today, juni 1991 (Julie Stacey).<br />

Two examples of how economics can be visualized.<br />

Above: The Wall Street Journal/Europe, October 1990.<br />

Left: USA Today, June 1991 (Julie Stacey).<br />

PICTURE VALUE<br />

• have a properly chosen format<br />

and design<br />

• are drawn in a professional<br />

manner, with the technical<br />

details of production done<br />

with care<br />

• avoid content-free decoration,<br />

including chartjunk.<br />

INFORMATIONAL VALUE<br />

Attraktive fremstillinger af statistiske oplysninger … Attractive displays of statistical information …<br />

• use words, numbers, and<br />

drawing together<br />

• reflect a balance, a proportion,<br />

a sense of relevant scale<br />

• display an accessible<br />

complexity of detail<br />

• often have a narrative quality,<br />

a story to tell about the data.<br />

GRAPHIC QUALITY CRITERIA<br />

Picture value and<br />

informational value<br />

The fact that minimalistically designed info-graphics<br />

does not appeal to the wide public should not lead to the<br />

uncritical use of visual gimmicks.<br />

The ideal must be that factual, comprehensible and<br />

interesting information is given a attractive and striking<br />

—but not emptily aesthetic—visual form.<br />

Research findings indicate that graphics work. But<br />

whether good graphics work better than bad is<br />

still unclear. I believe, however, that one is permitted<br />

to draw some simple conclusions. Although both<br />

Tankard and Kelly must look in vain for confirmation<br />

of Tufte’s theories, their results should not be seen as<br />

an indication that the theories are wrong—this is not<br />

suggested by the authors, either.<br />

Tufte may be too radical and exclusive to be directly<br />

comparable with the noisy communication environment<br />

in which newspapers are usually read. According<br />

to Tankard, the use of quantitative graphics “requires<br />

striking the proper balance—a balance between<br />

being accurate and clear, and being attention-getting<br />

and entertaining“. Or in other words: a balance between<br />

picture value and informational value.<br />

How the individual newspaper wants its informational<br />

graphics made, is obviously dependent on the<br />

paper’s target reader group. There is a natural difference<br />

between the graphics of, for example, USA Today<br />

and The Wall Street Journal.<br />

But not all differences can be explained by adaptation<br />

to target groups. Some designs simply work better<br />

than others—regardless of the reading habits and<br />

intellectual capability of the reader. I find it natural,<br />

for instance, that chartjunk can become so dominant<br />

that the information value is reduced. Tufte’s theories<br />

are undoubtedly highly relevant also for the newspaper<br />

medium, though in a moderated version.<br />

This version is supplied by Tufte himself in The<br />

Visual Display of Quantitative Information—in<br />

the form of a set of guidelines for visual quality.<br />

Tufte’s seven guidelines are copied here, as they are<br />

almost identical with the quality criteria used for<br />

the evaluations in this report—not only for statistical<br />

diagrams, but for all forms of informational<br />

graphics.<br />

I am taking the liberty of changing the original order—and<br />

adapting the seven guidelines under the umbrellas:<br />

picture value and informational value.<br />

This is admittedly a slight simplification of the issue<br />

since, in a certain sense, some of the items relate to<br />

both picture and informational value.<br />

23


GRAFIKKEN I AVISEN<br />

På det jævne<br />

De undersøgte aviser tager grafikken alvorligt – men<br />

der er langt mellem de bemærkelsesværdige og originale<br />

ideer. Skønt en direkte relation mellem avisernes grafik<br />

og grafikernes arbejdsforhold kun sjældent kan konstateres,<br />

tyder meget på at der er en vis sammenhæng.<br />

The New York Times skiller sig ud fra mængden, både hvad<br />

angår arbejdsform og resultater.<br />

»Jeg kan faktisk ikke huske nogen ekstraordinært<br />

vellykkede grafikker – ingen har sat<br />

sig fast i hukommelsen som billeder. Men på<br />

den anden side kan det jo betyde at de har<br />

fungeret præcis så godt som de skal fungere:<br />

At de er gået hjem, at jeg har læst dem og<br />

følt at nu begreb jeg hvad det handlede om<br />

…at de formidlede informationen i stedet for<br />

at være smukke og mindeværdige«.<br />

24<br />

Nyhedsredaktør<br />

<strong>Grafik</strong>ken i de 21 aviser, jeg har undersøgt, har<br />

virket overraskende ensartet både hvad angår<br />

stil og kvalitet. Det ser ud til at alle de undersøgte<br />

dagblade tilstræber en seriøs anvendelse af informationsgrafik.<br />

Jeg har ikke fundet grelle eksempler på<br />

dramatiserede rekonstruktioner af ulykker – eller<br />

andre former for bevidst manipulerende grafik, som<br />

den kendes fra mere hårdtslående dele af pressen.<br />

Størstedelen af de undersøgte avisers grafik virker<br />

temmelig rutinepræget – men ligger, hvad angår billed-<br />

og informationsværdi, på et tilfredsstillende niveau<br />

– og de forskelle, jeg mener at have registreret fra<br />

avis til avis, er i mange tilfælde for lidt markante til<br />

at jeg direkte tør knytte dem sammen med forskellige<br />

strukturer på de pågældende redaktioner.<br />

Dog finder jeg det muligt, via en grov inddeling af<br />

de 21 aviser, at pege på visse karakteristika, der kunne<br />

have sammenhæng med organisations- og samarbejdsformer.<br />

Denne inddeling – i fem overordnede<br />

grupper – beskrives på side 48.<br />

Kun én af aviserne passer ikke ind i gruppe-inddelingen.<br />

The New York Times skiller sig markant ud –<br />

både hvad angår samarbejdsformer og redaktionel organisation,<br />

og m.h.t. den grafik der kan ses i avisens<br />

spalter, hvilket jeg vil uddybe på side 46.<br />

Et karakteristisk træk er, at The New York Times’ grafik<br />

er mere jævnt fordelt på de forskellige stofområder<br />

end gennemsnittet. Men i det hele taget virker<br />

avisens grafik mere vellykket end grafikken i de andre<br />

aviser jeg har undersøgt. Jeg føler mig overbevist om<br />

at denne kvalitetsforskel hænger sammen med grafikernes<br />

arbejdsforhold på The New York Times, selvom<br />

andre faktorer formentlig også spiller ind.<br />

Rejse og fritid<br />

TRAVEL & LEISURE 5%<br />

Videnskab m.m.*)<br />

SCIENCE ETC.*) 4%<br />

Kultur og underholdning<br />

CULTURE & ENTERTAINMENT 1%<br />

Debat**)<br />

DEBATE**) 0,5%<br />

Diverse<br />

OTHERS 1%<br />

Erhverv, økonomi<br />

og forbrug<br />

BUSINESS, FINANCE, AND<br />

CONSUMPTION 38,5%<br />

Sport<br />

7,5%<br />

Service***)<br />

14%<br />

LOCAL<br />

9%<br />

NATIONAL<br />

9%<br />

INTERNATIONAL<br />

10,5%<br />

*) Dækker områderne videnskab, sundhed, natur og miljø.<br />

**) Dækker såvel leder- som debatstof.<br />

***) Omfatter bl.a. vejrudsigten, som samtlige aviser<br />

illustrerer med grafik.<br />

ALL PAPERS THE NEW YORK TIMES<br />

Alment nyhedsog<br />

featurestof<br />

GENERAL NEWS<br />

& FEATURES 28,5%<br />

Rejse og fritid<br />

TRAVEL & LEISURE 6%<br />

Videnskab m.m.*)<br />

SCIENCE ETC.*) 9%<br />

Kultur og<br />

underholdning<br />

CULTURE &<br />

ENTERTAINMENT 2%<br />

Erhverv, økonomi<br />

og forbrug<br />

BUSINESS, FINANCE, AND<br />

CONSUMPTION 37,5%<br />

Således valgte Det Fri Aktuelt at beskrive terroristangrebet<br />

på krydstogtskibet City of Poros, juli 1988.<br />

Opslaget er spækket med visuelle konnotationer og<br />

taler sikkert stærkt til mange læseres følelser – men<br />

grafikkens informationsværdi er yderst begrænset,<br />

ja måske nærmest negativ? Denne form for<br />

»informationsgrafik« ses stort set ikke<br />

i de 21 undersøgte aviser.<br />

This is how Det Fri Aktuelt (Copenhagen) chose<br />

to describe the terrorist assault upon the cruise ferry<br />

City of Poros, July 1988. The spread is packed with<br />

visual connotations and may appeal emotionally to<br />

many readers—but the informational value of the<br />

graphic is extremely limited, maybe even negative?<br />

“Informational” graphics like this one<br />

are hardly seen at all<br />

in the 21 surveyed papers.<br />

Sport<br />

13%<br />

<strong>Grafik</strong>kens fordeling på stofområder<br />

– i samtlige undersøgte aviser (til venstre)<br />

og i The New York Times (herunder).<br />

Distribution of graphics by sections<br />

—in all surveyed papers (left)<br />

and in The New York Times (below).<br />

Service***)<br />

7%<br />

LOCAL<br />

6,5%<br />

NATIONAL<br />

7%<br />

INTERNATIONAL<br />

12%<br />

*) Covers areas science, health, nature, and environment.<br />

**) Covers debate and editorial.<br />

***) Includes the weather forecast, graphically illustrated in<br />

all the surveyed papers.<br />

GRAPHICS IN THE NEWSPAPER<br />

OK and no more<br />

The surveyed papers take their graphics seriously<br />

—but the remarkable and original ideas are far between.<br />

Although a direct relation between newspaper graphics<br />

and working conditions of the artists can rarely be proven,<br />

much points to a certain connection.<br />

The New York Times is significantly different<br />

both with regard to working conditions and results.<br />

Alment nyhedsog<br />

featurestof<br />

GENERAL NEWS<br />

& FEATURES 25,5%<br />

“I don’t actually remember any extraordinarily<br />

successful graphics—none has<br />

stuck to my memory as pictures. On the<br />

other hand, this could mean that they have<br />

filled precisely the function they should:<br />

That they have gone home, that I have<br />

read them and felt that I now understood<br />

what it was about…that they communicated<br />

information instead of being spectacular<br />

and memorable.”<br />

News editor<br />

The graphics in the 21 papers I have studied have<br />

looked surprisingly similar both with regard<br />

to style and quality. It seems that all the surveyed<br />

dailies aim at a serious use of informational graphics.<br />

I have not found extreme examples of dramatized<br />

reconstructions of accidents—or other forms of consciously<br />

manipulating graphics as known from the<br />

more hard-hitting sections of the press.<br />

Most of the graphics appear rather routine—but satisfactory<br />

with regard to picture and informational<br />

value. In many cases, the differences I seem to have<br />

registered between the various papers are not significant<br />

enough for me to dare link them with the different<br />

structures of the individual newsrooms.<br />

Through a crude subdivision of the 21 papers, however,<br />

I find it possible to point to some characteristics<br />

which may be connected to organization and cooperation.<br />

This subdivision—in five main sections—is<br />

described on page 49.<br />

Only one of the papers did not fit the classification.<br />

The New York Times is markedly different—both<br />

with regard to cooperation and editorial organization,<br />

and to the graphics in the paper’s columns. This<br />

is elaborated on page 47.<br />

A characteristic feature is that the graphics of The<br />

New York Times is more evenly distributed among the<br />

different sections than in the average paper. All in all,<br />

NYT graphics appear more productive than those of<br />

the other surveyed papers. I feel convinced that this<br />

difference in quality is due to the working conditions<br />

of the graphic artists, although there may be other<br />

factors as well.<br />

24


GRAFIKKEN I AVISEN<br />

Profession: Visuel reporter<br />

The New York Times brillerer både med grafisk kvantitet og<br />

kvalitet. Samtidig er grafikernes arbejdsforhold anderledes<br />

end på de andre aviser: 11 informationsgrafikere arbejder<br />

som egentlige visuelle journalister.<br />

Avisens såkaldte »korttegnere« er til gengæld organiseret i<br />

en pulje. De varetager rutineopgaver – og tegner med på<br />

informationsgrafikernes ting.<br />

Den eneste avis, der markant skiller sig ud fra de<br />

øvrige, er som sagt The New York Times. Både<br />

mængden og kvaliteten af grafik er her i top. The New<br />

York Times har gennemsnitlig en grafik på hveranden<br />

side, hvilket kun overgås af USA Today (se iøvrigt<br />

side 50–51) – og næsten alt er udført præcist,<br />

rationelt (med udspring i historiens indhold, ikke i<br />

vanetænkning) og uprætentiøst (f.eks. anvendes kun<br />

perspektiv og 3-d når det kræves for forståelsen).<br />

De fleste grafikker er meget små, men p.gr.a. den<br />

omhyggelige udformning – med virtuos brug af<br />

gråtoner – generelt lette at aflæse, omend enkelte<br />

eksempler kan virke for tekstrige.<br />

Tekst, foto og grafik integreres med held. Ved mere<br />

visuelt krævende opgaver kombineres Macintosh-grafik<br />

gerne med håndtegning. Avisens medarbejdere har<br />

godt blik for hvornår grafik kan hjælpe – og anvender<br />

gerne grafik i forbindelse med lokal- og petitstof<br />

samt sport. I det hele taget dækkes alle stofområder<br />

ind med grafik, hvilket er usædvanligt.<br />

Ligeså usædvanlig er den måde The New York Times<br />

har organiseret deres grafikere på. Avisens 11 egentlige<br />

informationsgrafikere arbejder som journalister.<br />

De har en journalistisk uddannelse – er placeret i centralredaktionen,<br />

tilknyttet bestemte stofområder – arbejder<br />

selvstændigt både med grafikkens indhold og<br />

udformning – og har direkte kontakt med de redigerende,<br />

modsat det sluse-princip der hersker på andre<br />

aviser hvor grafikken har taget et vist omfang.<br />

Med til historien hører at avisens Map Department<br />

på 13 personer mere ligner en »normal«<br />

grafik-afdeling. Udover at fremstille en stor mængde<br />

kort og diagrammer på bestilling samarbejder disse<br />

»korttegnere« også med de »rigtige« informationsgrafikere<br />

og fungerer i en vis udstrækning som en<br />

slags rentegnere for disse.<br />

Denne todelte opbygning er utvivlsomt en medvirkende<br />

årsag til avisens enorme grafik-produktion.<br />

Men grafikkens høje billed- og informationsværdi<br />

skyldes formentlig især at man på The New York Times<br />

har gjort alvor af de smukke tanker, der luftes så mange<br />

steder, om at informationsgrafikere ikke først og<br />

fremmest bør være kunstnere – men visuelle reportere.<br />

GRAPHICS IN THE NEWSPAPER<br />

Profession: Visual reporter<br />

The New York Times excels both in graphic quantity<br />

and quality. At the same time, graphic artists at NYT have<br />

different working conditions than those at the other papers:<br />

11 graphic artists work as visual reporters.<br />

The paper’s “Map Department”, however,<br />

is organized as a pool. They handle routine jobs—<br />

and help the graphic artists in their assignments.<br />

Udvalgt grafik fra<br />

The New York Times<br />

…en uge i juli 1991.<br />

Selected graphics from<br />

The New York Times<br />

…a week in July, 1991.<br />

Copyright © 1991 by<br />

The New York Times<br />

Company. Reprinted<br />

by permission.<br />

The only distinctly different newspaper is The<br />

New York Times. Both the amount and quality<br />

of graphics is top grade. In average, The New York<br />

Times has one graphic per two pages—an effort<br />

only surpassed by USA Today (see pages 50–51).<br />

Almost all graphics are produced accurately, rationally<br />

(originating in the story, not old habits), and<br />

unpretentiously (perspectives and 3-Ds only when<br />

comprehension demands it). Most graphics are very<br />

small, but generally easy to read due to the careful<br />

work and ingenious use of tints. A few examples,<br />

however, appear to have too much text.<br />

Text, photo and graphics are successfully integra<br />

ted. In more visually demanding graphics, Macintosh<br />

graphics are supplemented with handmade drawings.<br />

The newspaper staff understands the advantages of<br />

graphics—and readily use graphics for local and gossip<br />

columns and for sports. In general, all sections use<br />

graphics, which is unusual.<br />

Equally unusual is the way The New York Times has<br />

organized its graphic artists. Eleven graphic artists<br />

work as reporters. They have a journalistic education<br />

—are placed in the central editorial office, attached<br />

to special desks—and work independently with the<br />

contents and design of their graphics. They have direct<br />

contact with the editing staff, in contrast to the<br />

gate system used at other papers with graphics departments<br />

of a certain volume.<br />

The paper’s 13-person Map Department, which resembles<br />

a “normal” graphic department, also<br />

belong in the picture. In addition to producing a<br />

great amount of ordered maps and charts, the map<br />

designers also work with the “real” graphic artists<br />

and function as a kind of draftsmen for these.<br />

This dual organization is undoubtedly one of the<br />

reasons for the NYT’s enormous graphics production.<br />

But the high picture and informational value of the<br />

graphics is probably due to the fact that The New York<br />

Times has realized the theories talked about by so<br />

many: That graphic artists should not primarily be<br />

artists—but visual reporters.<br />

25 25


GRAFIKKEN I AVISEN<br />

Fem slags grafik-afdelinger<br />

De tyve grafik-afdelinger kan princip-opdeles i fem grupper,<br />

der organisationsmæssigt bevæger sig fra det rene anarki til<br />

en kompliceret bureaukratisk struktur. Formen er med til at<br />

bestemme, hvor magten er placeret.<br />

Ingen af de fem varianter er entydigt god eller dårlig. Alle<br />

kan give gode resultater – eller det modsatte – afhængigt af<br />

hvem der sidder på de centrale poster.<br />

Udover eneren The New York Times mener jeg at<br />

kunne opridse følgende fem grupper, som<br />

de øvrige tyve aviser – omend med betragtelige<br />

afvigelser – kan fordeles i:<br />

Énmandshæren<br />

Mange aviser begynder med at ansætte en enkelt grafiker,<br />

som ofte får næsten frie hænder til at lægge en<br />

visuel og journalistisk linie. Mit materiale omfatter<br />

kun én avis af denne type. Her har grafikeren en journalistisk<br />

baggrund. Dette er usædvanligt – og præger<br />

grafikken, som virker tiltalende og samvittighedsfuldt<br />

udført, omend lidt stiv og Mac-præget. Der er god<br />

spredning i emnevalget, men en tendens til at læsse<br />

for mange oplysninger og for megen tekst på grafikken.<br />

(Mere om »den grafiske énmandshær« side 54)<br />

Anarkiet<br />

Énmandshæren er her blevet til en hel afdeling, men<br />

grafikken befinder sig stadig på et tidligt udviklingsstadie<br />

(hvad der ikke nødvendigvis afhænger af hvor<br />

længe avisen har haft grafikere ansat). Udformningen<br />

præges i højere grad af de enkelte grafikeres evner og<br />

stil end af en bevidst linie som avisen har lagt. Følgelig<br />

svinger kvaliteten op og ned – men ofte kniber<br />

det med informationsværdien. Dels fordi grafikerne<br />

typisk er rekrutteret på basis af tegne- eller andre tekniske<br />

færdigheder, dels fordi avisens øvrige medarbejdere<br />

ikke har lært at samarbejde med – og stille krav<br />

til – informationsgrafikerne.<br />

<strong>Grafik</strong>kens design er typisk meget uhomogent, og<br />

mængden af grafik begrænset. Gerne knyttet til enkelte<br />

stofområder, der pr. tradition (eller p.gr.a. bestemte<br />

journalisters interesse) leverer ideer til grafisk<br />

fremstilling.<br />

Den svage leder<br />

<strong>Grafik</strong>ken er blevet lagt i fastere rammer, typisk fordi<br />

én person er blevet anbragt i spidsen for afdelingen –<br />

som stadig har en begrænset størrelse. Denne mellemleder<br />

virker som en sluse mellem grafikerne og avisens<br />

øvrige medarbejdere. Han eller hun har ofte en journalistisk<br />

baggrund (modsat grafikerne, der er visuelt<br />

uddannede) og skal fungere som garant for grafikkens<br />

26<br />

journalistiske standard. Denne ledertype er sjældent<br />

nogen stærk magtfaktor på redaktionen. Vigtige beslutninger<br />

tages af de redigerende og af redaktionschefen.<br />

Den strammere struktur har som regel en positiv<br />

effekt både på grafikkens kvantitet og kvalitet. Designet<br />

standardiseres i et vist omfang, og antallet af<br />

forståelsesmæssige brølere sættes ned – men stadig<br />

bevæger grafikken sig kun i få tilfælde ud over de traditionelle<br />

anvendelser.<br />

Den stærke leder<br />

Samme enkle opbygning findes i en anden version<br />

hvor grafik-afdelingen ledes af en eller flere personer,<br />

der har evnet at tilkæmpe sig magten over grafik-beslutningerne<br />

– og som derved kan præge avisens grafik<br />

mere end »den svage leder«.<br />

<strong>Grafik</strong>mængde og -fordeling samt billed- og informationsværdi<br />

afhænger her først og fremmest af<br />

lederens/ledernes kreativitet, visuelle sans og evne til<br />

at inspirere og/eller styre grafikerne. Kvaliteten svinger<br />

som følge heraf fra ordinær, rutinepræget grafik<br />

til gode, ofte utraditionelle løsninger.<br />

Bureaukratiet<br />

<strong>Grafik</strong>ken er nu et fremtrædende element i avisens<br />

kommunikationsform. Det har givet afdelingen vokseværk.<br />

Stigende grafik-efterspørgsel har motiveret<br />

dannelsen af en hierarkisk struktur, hvor opgaver formuleres<br />

skriftligt, og projekter går igennem mange<br />

instanser – designchef, grafik-koordinator, grafik-researcher<br />

etc. – på vejen til og fra grafikerens bord.<br />

Designet er typisk stærkt standardiseret og indholdet<br />

underkastet skarp kontrol, idet ansvaret for den enkelte<br />

grafiks informations-, ja undertiden endog billedværdi<br />

er flyttet fra grafikeren til mellemlederne.<br />

Aviser med denne grafik-struktur præges gerne af<br />

en stor mængde fast tilbagevendende grafik-stof: vejrkort,<br />

børskurver, trafik-forudsigelser etc. Stilen kan<br />

variere, idet nogle bygger grafikken stramt og funktionalistisk<br />

op, mens andre satser på visuel dekoration.<br />

Ingen af aviserne med denne struktur virker imidlertid<br />

så grafisk homogene som The New York Times – på<br />

trods af at de afsætter næsten tilsvarende ressourcer<br />

til grafik.<br />

Apart from the unique NYT, I think that all the<br />

other twenty newspapers would fit into the following<br />

five groups—although there are considerable<br />

deviations:<br />

One-man army<br />

Many newspapers initially employ a single graphic<br />

artist who gets a free hand to implement a visual and<br />

journalistic line. My material only includes one such<br />

paper—where, atypically, the artist has a journalistic<br />

background. That characterizes the graphics which<br />

are conscientiously and well made but maybe a bit<br />

rigid and “Mac’ish”. There is a good spread in the<br />

choice of subjects, but sometimes too much information<br />

and text is loaded into the graphics.<br />

(More about “the graphic one-man army” page 55)<br />

Anarchy<br />

The one-man army has now become a whole department,<br />

but graphics are still fairly undeveloped (not<br />

necessarily a result of the length of time a paper has<br />

employed graphic artists). The designs are more the<br />

result of the ability and style of each artist than of a<br />

conscious line. As a consequence quality oscillates—<br />

and often the informational value suffers. This is partly<br />

because the graphic artists are likely to have been<br />

recruited solely on their artistic or technical merits,<br />

partly because the other staff have not learnt to work<br />

together with—and put demands on—the graphic<br />

artists.<br />

Graphic design tends to be highly inhomogeneous<br />

and the amount is limited. It is often attached to certain<br />

desks whose reporters by tradition or personal<br />

interest supply ideas for graphic production.<br />

The weak leader<br />

Graphics have been placed within a more rigid framework,<br />

typically because one person has been put in<br />

charge of a, still limited, department. This middle-level<br />

manager works as a gatekeeper between the graphic<br />

artists and the rest of the staff. He or she often has<br />

a journalistic background (in contrast to the visually<br />

schooled graphic artists) and functions as a safeguard<br />

of journalistic standard in the graphics. This managerial<br />

type is rarely a strong factor. Important decisions<br />

GRAPHICS IN THE NEWSPAPER<br />

Five kinds of Art Departments<br />

The 20 graphics departments can in principle be arranged<br />

in five groups, organizationally ranging from pure anarchy to<br />

complex bureaucracy.<br />

The form is vital for the power structure.<br />

None of the five variants are absolutely good or bad.<br />

All may give good or bad results—depending on<br />

the individuals in central positions.<br />

are made by the sub-editors and the managing editor.<br />

The tight structure, however, usually has a positive<br />

effect on both graphics quantity and quality. The design<br />

is somewhat standardized, and the number of<br />

misunderstandings is reduced—but graphics are still<br />

rarely used for other than traditional applications.<br />

The strong leader<br />

The same simple structure is found in another version,<br />

with graphics being headed by one or several<br />

people who have struggled their way to power over<br />

graphics decisions. They are thus likely to exert more<br />

influence on the graphics in their paper than the<br />

“weak” leader.<br />

The amount and distribution of graphics, and their<br />

picture and informational value depends primarily<br />

on the creativity, visual sense and inspirational/<br />

controlling ability of the leader(s). As a consequence,<br />

quality varies from ordinary routine graphics to good,<br />

unconventional solutions.<br />

Bureaucracy<br />

Graphics have now become main elements in the<br />

newspaper’s communicative form. The department<br />

has grown accordingly. Increasing demand for graphics<br />

have motivated the creation of a hierarchy where<br />

assignments are formulated in writing and projects<br />

pass many bodies—design director, graphics coordinator,<br />

graphic researcher etc.—on their way to and<br />

from the artist. Design is typically standardized, and<br />

contents under sharp scrutiny since responsibility for<br />

the informational and sometimes even the picture<br />

value of each graphic has been moved from the artist<br />

to middle-level management.<br />

Newspapers with this graphic structure are often<br />

marked by a large amount of regular items such as<br />

weather charts, stock exchange graphs, and traffic<br />

forecasts. The style varies greatly, since some prefer<br />

pure, functionalistic graphics, and others aim at visual<br />

decorations. None of the papers with this structure,<br />

however, appear as homogeneous as The New York<br />

Times—despite the fact that they put aside nearly the<br />

same resources for graphics.<br />

26


GRAFIKKEN I AVISEN<br />

Hvor meget grafik –<br />

og om hvad?<br />

En kvantitativ opgørelse over avisernes grafikmængde er en<br />

risikabel affære, som ikke kan give et 100% retfærdigt billede<br />

– uanset hvor korrekte optællingskriterierne er.<br />

Her er tallene alligevel. Bemærk venligst de forbehold der er<br />

anført i den ledsagende tekst.<br />

Der kan opremses flere argumenter for at afstå<br />

fra at sammenligne mængden af informationsgrafik<br />

i de forskellige aviser:<br />

• Det er ikke nødvendigvis bedre at bringe meget informationsgrafik<br />

end lidt. Læserne har mere glæde<br />

af få, informative grafikker, end af mange der er<br />

indholdsfattige eller forvirrende.<br />

• Enhver praktisk anvendelig definition på informationsgrafik<br />

favoriserer et billed-baseret design på<br />

bekostning af et typografisk – hvilket næppe svarer<br />

til en forskel i læserens udbytte af de to typer.<br />

• Sammenligningen kan være skæv, da grafikmængden<br />

for nogle avisers vedkommende muligvis ligger<br />

under normalen – idet bedømmelsen er baseret<br />

på eksemplarer fra sommeren 1991, hvor mange<br />

redaktioner formentlig har kørt på lavt blus.<br />

Opgørelsen bringes alligevel, fordi den dels fungerer<br />

som dokumentation for og uddybning af diagrammerne<br />

over grafikkens fordeling på stofområder (side<br />

44–45) og dels kan give et fingerpeg om hvor meget<br />

den enkelte avis satser på grafik. Omend med en betragtelig<br />

usikkerhed, ikke mindst for aviser hvor tallene<br />

er baseret på optælling af få dages grafik-produktion.<br />

Kun aviser, som jeg har modtaget mindst to eksemplarer<br />

af, er taget med i opgørelsen.<br />

Optællingen er foretaget på følgende vis: Den<br />

samlede stofmængde er talt sammen af avisens<br />

hele, halve og kvarte sider med alt stof undtagen<br />

annoncer – til et antal hele sider.<br />

Amerikanske og europæiske avissider regnes som<br />

lige store. Tabloid-sider regnes som halvsider.<br />

Faste ugentlige tillæg er medregnet – men ikke særtillæg<br />

eller week-end magasiner.<br />

Antal grafikker dækker antallet af samtlige elementer<br />

hvor tekst og visuelle elementer er koblet sammen*)<br />

– med fire undtagelser:<br />

• Faste, uforanderlige grafiske figurer, der alene fungerer<br />

som skilte, regnes ikke som grafik.<br />

• Tidsfordriv (tegneserier, krydsord, skak- og bridgeskemaer<br />

etc.) regnes ikke som grafik.<br />

• Identisk designede skemaer, der f.eks. skal vise<br />

27<br />

GRAFIKKER: Alment stof Erhverv, Rejser, Videnskab, Kultur, Leder,<br />

Dage/Sider I alt Lokal National Internat. økonomi Sport fritid natur m.m. underh. debat Service Diverse<br />

Aftenposten 7/136 39 0 2 4 25 1 0 0 0 0 7 0<br />

Berlingske Tidende 6/222 76 0 7 13 33 2 4 2 0 1 7 7<br />

Dagens Nyheter 9/252 86 2 13 9 31 7 5 3 0 0 16 0<br />

The Detroit News 2/70 19 2 2 3 5 2 1 0 0 0 4 0<br />

The Detroit Free Press 6/177 60 9 1 1 22 8 4 1 2 0 12 0<br />

Expressen 7/189 38 2 14 0 6 2 2 1 2 0 7 2<br />

Helsingin Sanomat 8/228 93 15 6 20 28 2 2 3 4 4 8 1<br />

Jyllands-Posten 6/202 57 0 1 8 30 3 2 1 0 0 12 0<br />

Los Angeles Times 4/189 43 5 2 5 21 2 1 3 0 0 4 0<br />

The Miami Herald 7/207 61 9 6 5 22 9 0 1 0 1 8 0<br />

The New York Times 7/321 155 10 11 19 58 20 9 14 3 0 11 0<br />

The Orange County R. 6/268 97 30 4 6 22 5 6 6 1 0 16 1<br />

The Philadelphia Inquirer 9/349 91 3 2 8 49 2 8 1 0 0 18 0<br />

Politiken 6/161 47 1 3 6 20 1 3 1 0 0 12 0<br />

St. Petersburg Times 5/185 36 6 2 0 15 0 5 2 0 0 6 0<br />

USA Today 5/129 65 0 13 2 26 11 2 2 0 1 5 3<br />

The Washington Post 2/89 25 1 4 5 6 5 0 2 0 0 2 0<br />

Issues/Pages GRAPHICS: General news/features Business, Sport Travel, Science, Culture, Editorial, Service Others<br />

Total Local National Internat. finance leisure nature etc. ent.ment debate<br />

hvordan aktiekurserne aflæses, regnes som 1 grafik<br />

pr. dag – også selvom de optræder flere steder.<br />

• Integration af tekst (f.eks. et skema) og foto regnes<br />

som grafik – men ikke fotos blot med billedtekst.<br />

Små grafikker tæller ligeså meget som store, og en<br />

package (der kan bestå af flere selvstændige grafikker)<br />

regnes kun som 1 grafik. Dette reducerer bl.a. vægtningen<br />

af vejrudsigten (service-stof) som i mange aviser<br />

har form af en ret grafik-mættet package.<br />

*) Definitionen er mangelfuld, bl.a. fordi fact boxes – elementer<br />

som jeg tillægger stor kommunikativ værdi, og som må anses for et<br />

vigtigt led i en progressiv visuel tankegang – kun regnes med hvis de<br />

indeholder billedelementer. Denne definition har imidlertid været<br />

den eneste praktisk anvendelige, da det ellers ville være umuligt at<br />

vurdere om forskellige avisers meget forskellige måde at anbringe<br />

stof i skemaer og tabeller på skulle kaldes grafik eller ej.<br />

The count has used the following method: The<br />

number of pages means the total volume of<br />

editorial content—minus ads—with whole, half, and<br />

quarter pages being added up to whole pages.<br />

American and European pages are considered equally<br />

large. Tabloid pages count as half pages.<br />

Regular supplements are included, but not special<br />

supplements or weekend magazines.<br />

The number of graphics covers the number of all elements<br />

where text and visual elements are coupled*)—<br />

with four exceptions:<br />

• Fixed, unchangeable graphic figures which solely<br />

work as logos are not counted as graphics.<br />

• Pastime items (cartoons, crosswords, chess and<br />

bridge tables etc.) are not counted as graphics.<br />

• Identically designed tables, f.ex. showing how to<br />

GRAPHICS IN THE NEWSPAPER<br />

How much graphics<br />

—and about what?<br />

A quantitative account of newspapers’ graphics<br />

is risky business, which fails to give a truly fair picture<br />

no matter how correct the count criteria.<br />

Here the figures are, anyway, but please<br />

note the reservations in the accompanying text.<br />

There are many good arguments for not comparing<br />

the volume of informational graphics in the<br />

various papers:<br />

• Many graphics are not necessarily better than few.<br />

The readers are better off with few, informative<br />

graphics than with many poor or confusing ones.<br />

• Any applicable definition of informational graphics<br />

favors a picture-based design for a typographic<br />

design—which hardly reflects a difference in readership<br />

benefit.<br />

• The comparison may be biased. The volume of<br />

graphics for some papers might be below average<br />

since the evaluation is based on copies from the<br />

summer of ’91 when many newsrooms were probably<br />

understaffed due to vacation.<br />

I present the account anyway because it works<br />

as documentation and elaboration of the diagrams<br />

which show graphics distribution on newspaper sections<br />

(pages 44–45). It also might work as an indication<br />

of how much priority each newspaper puts on<br />

graphics. There is, however, considerable uncertainty,<br />

not least in the cases where the count has been based<br />

on only a few days’ papers. Only papers that have<br />

submitted at least two different copies are included<br />

in the count.<br />

read the stock interest rates, are counted as one<br />

graphic per day—even if used several times.<br />

• Integrations of text (e.g. a table) and photo are<br />

graphics—photos just with a caption are not.<br />

Small graphics count as much as large ones, and<br />

a package (which may include several graphics) is regarded<br />

as one graphic. This reduces, for example, the<br />

weight of the weather forecast (service items) which<br />

often is a quite graphic-saturated package.<br />

*) Definition is lacking, mainly because fact boxes—which to my<br />

belief can be of high communicative value and may be viewed<br />

as an important link in a progressive, visual line of thought—are<br />

only counted if they contain picture elements. This definition has,<br />

however, been the only viable method, since it would otherwise be<br />

impossible to determine whether different ways of systematizing<br />

information should be termed graphics or not.<br />

27


KONKLUSION<br />

Kommunikations-mennesket<br />

Der er forskel på ord-mennesker og billed-mennesker,<br />

men den skyldes især opdragelse og uddannelse.<br />

Journalister mangler ikke pr. definition visuelle evner.<br />

Hvis man laver radikalt om på journalist-uddannelsen<br />

vil det være muligt at udvikle mennesker der mestrer »det<br />

tredje sprog« og ubesværet integrerer ord og billeder.<br />

Men også på kortere sigt kan avisgrafikkens vilkår bedres.<br />

»Drop betegnelsen »ord-menneske«.<br />

Det er et nedsættende og udslidt prædikat<br />

fra en svunden tid. For at fungere effektivt<br />

i vore dage må reportere, grafikere<br />

og designere alle som én bestræbe sig<br />

på at være lige meget ord-mennesker<br />

og billed-mennesker«.<br />

George Benge, redaktionschef, The News-Leader<br />

(10 Tips: Working with Reporters)<br />

Det er svært at være uenig med George Benge i at<br />

avisfolk må bestræbe sig på at være lige meget<br />

»ord-mennesker« (venstrehjerner) og »billed-mennesker«<br />

(højrehjerner). Men at ville »udviske skellene«<br />

ved at droppe betegnelserne minder om at smadre sit<br />

termometer for at undgå feber.<br />

At de to hjernehalvdele har forskellige funktioner,<br />

og at opvæksten for de fleste menneskers vedkommende<br />

favoriserer den venstre halvdel på bekostning<br />

af den højre (mens et mindretal fortsætter med at<br />

overlade styringen til højre hjernehalvdel, og ganske<br />

få er i stand til at lade de to hemisfærer samarbejde på<br />

lige fod) er ikke noget man kan lave om på alene ved<br />

at ændre terminologien.<br />

På den anden side er jeg overbevist om at forholdet<br />

kan ændres. Skellet mellem »højre- og venstrehjerner«<br />

er ikke et biologisk bestemt, nærmest uforanderligt<br />

fænomen – men noget der primært stammer fra<br />

kulturpåvirkninger, fra socialiseringen. »Intet i den<br />

menneskelige hjerne sidder så fast, at det ikke ville<br />

kunne ændres radikalt af en anden måde at gøre tingene<br />

på«, som bio-psykologen Janice Juraska udtrykker<br />

det (TIME Magazine 20.1.1992).<br />

Hvis man gør journalist-uddannelsen mere visuelt<br />

betonet – og samtidig, gennem en ændret praksis på<br />

redaktionerne, påvirker nye aspiranters forventninger<br />

til job og uddannelse (det bliver alment kendt, at<br />

avisfolk er mennesker der både kommunikerer med<br />

ord og billeder) – vil man formentlig hurtigt kunne<br />

rette op på den ubalance mellem højre- og venstrehjerner<br />

der hersker på aviserne i øjeblikket.<br />

I forbindelse med konsulent-opgaver på danske dagblade<br />

har jeg konstateret at de fleste journalister er<br />

gode til at få visuelle ideer, blot de ledes ind på tanke-<br />

gangen – og ofte bedre end grafikerne til at få visuelle<br />

ideer der har reportage-værdi.<br />

Adskillige journalister evner også at give deres ideer<br />

en acceptabel visuel form og lærer hurtigt at tegne på<br />

en Macintosh. Men journalisterne har svært ved at<br />

opnå den nødvendige rutine, hvis de stadig fortrinsvis<br />

arbejder med at skrive og kun undtagelsesvis kommer<br />

ud for at skulle lave grafik. Den visuelle sans (og<br />

fortroligheden med Mac’en) vedligeholdes ikke – og<br />

grafikfremstilling bliver et lige stort og besværligt arbejde<br />

hver gang.<br />

En stor del af fremtidens journalister kan blive<br />

»kommunikations-mennesker« der meddeler sig lige<br />

forståeligt med ord og billeder, og som ubesværet kan<br />

integrere de to udtryksformer når de »skriver« deres<br />

artikler. Men skal denne vision virkeliggøres, er det<br />

vigtigt at den forsøgsvise visuelle træning af journalist-studerende,<br />

der nu er påbegyndt (se side 28), udvikles<br />

kraftigt. Visuel journalistik må blive del af journalist-elevens<br />

obligatoriske pensum i stedet for et specialstudium<br />

for særligt interesserede – og der skal ikke<br />

blot undervises i visuel research og udarbejdelse af<br />

»storyboards«, men i hele den informationsgrafiske<br />

arbejdsproces fra start til slut.<br />

Da der også i fremtiden vil være grafik-opgaver, som<br />

stiller særlig store krav til tegnekundskaber, vil det<br />

nok være uhensigtsmæssigt at rekruttere samtlige informationsgrafikere<br />

fra journalistuddannelsen, selv<br />

hvis denne bliver langt mere visuel. En intensiv journalistisk<br />

skoling af avisernes nuværende grafikere – og<br />

af interesserede studerende på grafiske uddannelser –<br />

vil være påkrævet hvis avisernes behov skal dækkes<br />

fuldstændigt.<br />

En langsigtet løsning af det problem, som er rapportens<br />

emne, fordrer således store uddannelsesmæssige<br />

ændringer. Men også på kort sigt mener<br />

jeg at avisernes informationsgrafik – og grafikere –<br />

kan gøres bedre. De muligheder, jeg vil pege på,<br />

knytter sig til to forhold med afgørende betydning<br />

for enhver gruppes funktionsdygtighed:<br />

• Rekrutteringen:<br />

Måden at udvælge nye medarbejdere på – og<br />

• Socialiseringen:<br />

Måden hvorpå de indpasses i gruppen.<br />

“Lay the term ‘word person’ to rest.<br />

It’s a pejorative, worn-out label from days<br />

gone by. In order to function most effectively<br />

today, reporters, artists and designers alike<br />

must strive to be equal parts word persons<br />

and visual persons”.<br />

George Benge, managing editor, The News-Leader<br />

(10 Tips: Working with Reporters)<br />

George Benge is indisputably right when he suggests<br />

that newspaper people must strive to<br />

become both “word persons” (left brains) and “visual<br />

persons” (right brains). But to wipe out the distinction<br />

by dropping the names is like smashing the<br />

thermometer to avoid a temperature.<br />

Change of terminology alone cannot alter the fact<br />

that the two cerebral hemispheres have different functions,<br />

and that most people’s upbringing has favored<br />

the left hemisphere at the expense of the right half<br />

(while a minority leaves the right hemisphere in control,<br />

and a dwindling number is able to make the two<br />

halves cooperate as equal partners).<br />

On the other hand, I am convinced that change<br />

is possible. The division between the “right and left<br />

brains” is not a biologically determined, unchangeable<br />

phenomenon, but something which mainly stems<br />

from cultural impact, from socialization. “There’s<br />

nothing in the human brains that is so stuck that<br />

a different way of doing things couldn’t change it<br />

enormously”, observes bio-psychologist Janice Juraska<br />

(TIME Magazine Jan. 20, 1992).<br />

If journalist schooling is developed to becoming<br />

more visually oriented—and, simultaneously, trainees<br />

are given new expectations to job and education<br />

through a changed practice at newspapers (making<br />

it generally known that newspaper people communicate<br />

both in words and pictures)—then the instability<br />

between right and left brains, as it currently reigns at<br />

the papers, will soon be corrected.<br />

As a consultant to Danish newspapers, I have noticed<br />

that most journalists are good at thinking visually<br />

if they are just guided into the line of thought—<br />

they are in fact often better than the graphic artists at<br />

getting visual ideas with a reporting value.<br />

CONCLUSION<br />

Homo Communicans<br />

Word people and picture people are different,<br />

but the difference stems primarily from upbringing and<br />

education. Journalists do not necessarily lack visual talent.<br />

If the education is radically changed, it will be possible to<br />

produce people who master “the third language”<br />

and effortlessly integrate words and pictures. But<br />

newspaper graphics can also be improved in the short run.<br />

Many journalists are also able to give their ideas<br />

an acceptable visual form and quickly learn to draw<br />

on a Macintosh. But the reporters have a problem<br />

acquiring the necessary routine if they continue to be<br />

mainly writers, and only rarely make graphics. They<br />

do not maintain their visual sense (and familiarity<br />

with the Mac)—and a graphic design continues to be<br />

an equally insurmountable job each time.<br />

But a great many future journalists may well become<br />

“communication people” who express themselves<br />

equally well in word and picture, and who<br />

can effortlessly integrate the two forms of expression<br />

when “writing” their articles. If this vision is to be<br />

realized, it is, however, important to strongly develop<br />

the budding, experimental visual training of journalist<br />

students (see page 29). Visual journalism should<br />

become an integral part of the mandatory curriculum<br />

instead of just a specialty for the interested few. And<br />

training must include not only visual research and<br />

preparation of “storyboards”, but the entire working<br />

process of informational graphics from beginning to<br />

end.<br />

Since also in the future, some graphic assignments<br />

will put major demands on drawing skills, it will probably<br />

be impractical to recruit all graphic artists from<br />

journalist schools, even if these become much more<br />

“visual”. An intensive journalistic training of the current<br />

newspaper graphic artists—and interested students<br />

in the graphic educations—will be necessary if<br />

the newspapers’ needs are to be met.<br />

long-term solution to this problem thus requires<br />

A major changes in the educational systems. But<br />

I believe that the newspapers’ info-graphics—and<br />

graphic artists—can also be improved in the short<br />

term. The possibilities I would like to indicate here<br />

relate to two phenomena with decisive importance<br />

for the functionality of any group:<br />

• Recruitment:<br />

The method of choosing new employees—and<br />

• Socialization:<br />

The way they are integrated into the group.<br />

28 28


KONKLUSION<br />

Den rette støbning<br />

For at blive en god informationsgrafiker kræves egenskaber<br />

og interesser, der ikke hører snævert sammen med valg af<br />

uddannelse – og som ikke primært går på tegnekundskaber.<br />

Andre kvaliteter bør tælle mere, når en ny grafiker ansættes.<br />

Når man så har fået fat i den rigtige, skal hans eller hendes<br />

unikke evner bruges. Følelsen af at være et nummer i rækken<br />

kan kvæle kreativiteten og engagementet.<br />

Adskillige avisfolk beklager problemerne med at<br />

rekruttere kvalificerede folk til grafik-afdelingen.<br />

Hvad er det da for unikke egenskaber, informationsgrafikeren<br />

skal besidde – såfremt vedkommende ikke<br />

blot skal arbejde som »muse-fører«?<br />

• Den gode informationsgrafiker skal være i stand til<br />

at vise ethvert emne interesse – og helst vide<br />

(mindst) en lille smule om næsten alting.<br />

• Men skal samtidig kunne sætte sig i den forudsætningsløse<br />

læsers sted, bruge sin sunde fornuft og<br />

vurdere hvilke oplysninger der er relevante.<br />

• Hos den gode informationsgrafiker skal begge hjernehalvdele<br />

være i lige god træning. <strong>Grafik</strong>eren skal<br />

kunne tænke kreativt/visuelt og tegne – og samtidig<br />

kunne tænke analytisk og skrive.<br />

• Informationsgrafikeren skal også være i stand til at<br />

kombinere de to hjernehalvdeles funktioner – ved<br />

at skabe en visuel helhed (billedsiden) og forvandle<br />

denne til et lineært forløb ved hjælp af tekst.<br />

Hvilken type mennesker har disse egenskaber og<br />

interesser? Min erfaring er, at de fleste studerende på<br />

traditionelle visuelt/kreative uddannelser foretrækker<br />

– og har bedre anlæg for – en mere fri kunstnerisk<br />

udfoldelse. Sandsynligheden for at støde på den rigtige<br />

person er måske større på f.eks. arkitektstudiet,<br />

hvor den kreative visuelle udfoldelse skal imødekomme<br />

meget præcise funktionelle krav.<br />

I virkeligheden tror jeg der er tale om en mennesketype,<br />

som på den ene side nok er ret sjælden –<br />

men som på den anden side kan gennemgå utallige<br />

livsforløb og trives i mange forskellige funktioner:<br />

Journalist, fotograf, akademiker, skolelærer, grafiker<br />

og hvad ved jeg. Nogle af dem optræder utvivlsomt<br />

også blandt de mange ansøgere til avisernes informationsgrafiske<br />

jobtilbud. Kunsten er at finde dem.<br />

Her mener jeg aviserne begår en fejl ved at fokusere<br />

så kraftigt på tegneevner og -stil. Fordi man<br />

ikke ved, hvad man skal lede efter, prøver man at<br />

finde en person med et grafisk udtryk som ligner<br />

dét man kender i forvejen. I stedet bør man forsøge<br />

at få ansøgerne til at demonstrere deres evner til<br />

at arbejde som visuel journalist. Kan vedkommende<br />

også tegne, er det en ekstra fordel.<br />

Mange aviser tager hul på informationsgrafikken<br />

ved at ansætte en enkelt tegner. Får vedkommende<br />

succes, vil en voksende grafik-efterspørgsel siden presse<br />

avisen til at udvide staben.<br />

Men den grafiske énmandshær har sine fordele.<br />

Såfremt grafikeren er et udadvendt menneske med<br />

interesse for avisens samlede udtryk og for sine journalist-kollegers<br />

virke, vil vedkommende komme i<br />

kontakt med stort set alle på redaktionen…og via<br />

sin fremtoning, både personligt og i spalterne, få en<br />

veldefineret og anerkendt identitet. Modsat »puljegrafikeren«<br />

som let kan blive et anonymt medlem af<br />

en gruppe – ofte med nedsat engagement og produktivitet<br />

til følge.<br />

Man kan selvfølgelig risikere at den ene grafiker,<br />

avisen ansætter, viser sig ikke at have journalistisk tæft<br />

og gå-på-mod. At vedkommende snarere opfatter sig<br />

selv som »kunstner« og først og fremmest har ambitioner<br />

om at dekorere avisen med smukke tegninger.<br />

Redaktionen kan hermed komme til at hænge på<br />

en uproduktiv, sensibel – og, som følge af interessemodsætningen,<br />

ofte frustreret og genstridig grafiker,<br />

der i bedste fald kan anvendes som illustrator – og i<br />

værste fald ikke udretter andet end at tage pladsen op<br />

for den rigtige person til jobbet.<br />

Dette understreger igen nødvendigheden af at rekruttere<br />

med omtanke.<br />

Men hvis vi vender tilbage til fordelene, hvordan<br />

kan man så tænke sig disse overført til den<br />

moderne avis – med stort grafikbehov?<br />

Måske ved at gøre hver eneste grafiker til »énmandshær«<br />

i en mindre gruppe. Det kunne f.eks. ske ved en<br />

»patrulje-opdeling« hvor grafikerne indgik i mindre<br />

teams, f.eks. omkring bestemte stofområder, hvor de<br />

besad den visuelle ekspertise:<br />

ȃn redigerende, tre skrivende journalister, en<br />

grafiker/tegner, en fotograf og en researcher.<br />

Det giver redaktøren mulighed for at skabe det tætte<br />

arbejdsmiljø, som er fremtidens på redaktionerne,<br />

hvor de skrivende lærer at tænke i billeder og de visuelle<br />

lærer at forstå ord«.<br />

Nils Thostrup, chefredaktør, Jyllands-Posten<br />

(En chefredaktørs drømmestab, SND/S Avis 2000)<br />

Numerous editors complain that it is difficult to<br />

recruit suitable people for their graphics departments.<br />

But what are the unique qualities a graphic<br />

artist must have if he isn’t going to end up as a<br />

“mouse pilot”?<br />

• The good graphic artist must be interested in any<br />

subject—and preferably know something about almost<br />

everything.<br />

• And at the same time understand that the reader<br />

has no previous knowledge, use his common sense<br />

and be able to recognize important information.<br />

• Both cerebral hemispheres must work equally well,<br />

on the basis of continuous training. The graphic<br />

artist must be able to both think creatively/visually<br />

and draw—and think analytically and write.<br />

• The artist must also be able to combine the functions<br />

of the two hemispheres—that is, creating a<br />

visual entity (picture) and changing it into a linear<br />

sequence of action by using text.<br />

Which type of person has such qualities and interests?<br />

In my experience, most students of traditional<br />

visual/creative subjects prefer—and have special talents<br />

for—a more independent, artistic activity. The<br />

likelihood of meeting the right person is probably<br />

greater among students of architecture, for example,<br />

where a creative, visual activity must meet very precise<br />

functional demands.<br />

I believe we are talking about a person who, on the<br />

one hand, is rather rare—but on the other could live<br />

many different lives and thrive in many functions:<br />

Journalist, photographer, academic, teacher, graphic<br />

artist or something else. Some of these talents undoubtedly<br />

apply for graphic artist positions at the<br />

newspapers. The real art is to recognize them.<br />

In my opinion, many newspapers make a mistake<br />

by focusing too heavily on drawing skills and<br />

style. Since they do not really know what to look for,<br />

they tend to get somebody with a graphic expression<br />

similar to the one they are already used to. Instead,<br />

they should try to make the applicants demonstrate<br />

their talents for visual journalism. If the applicant<br />

can also draw, that is an extra benefit.<br />

CONCLUSION<br />

The right stuff<br />

A good graphic artist must have qualities and interests<br />

which are not necessarily the result of a specific education<br />

—and not primarily dependent on drawing skills.<br />

Editors should look more to other qualities when employing<br />

a graphic artist. Once the right person has arrived, his or her<br />

unique talents must be used in the right way. The feeling to<br />

be just one of many may paralyze creativity and commitment.<br />

Many newspapers start up informational graphics<br />

by employing a single artist. If he or she is successful,<br />

a growing graphics demand will push the paper to<br />

increase the staff.<br />

But the graphic one-man-army has its advantages.<br />

If the graphic artist is an extrovert person with an<br />

interest in the paper’s overall expression and in the<br />

work of his journalist co-workers, then he will easily<br />

make contact with basically everybody in the newsroom…and<br />

through his or her appearance, personally<br />

and in the columns, get a well-defined and recognized<br />

identity. In contrast to the anonymous “pool artist”<br />

who often lacks commitment and, in consequence,<br />

presents a reduced productivity.<br />

But there is a real risk that the single graphic artist<br />

turns out not to have the journalistic flair and initiative.<br />

That he rather regards himself as an artist with<br />

capital A, and primarily yearns to decorate the newspaper<br />

with beautiful drawings. The editorial office<br />

may then be stuck with an unproductive, sensitive—<br />

and sometimes, as a result of opposing interests, frustrated<br />

and obstinate—graphic artist, who, in the best<br />

case, can be used as an illustrator—and in the worst<br />

does nothing but blocks the job for the right person.<br />

This “horror story” again emphasizes the need for<br />

careful recruitment.<br />

But if we return to the advantages, how can they<br />

be transferred to a modern newspaper with a<br />

major need for graphics?<br />

Perhaps by transforming each graphic artist into a<br />

“one-man-army” within a limited group. It could for<br />

example be as a member of a small team, attached to<br />

a certain desk, where he or she would have the visual<br />

expertise.<br />

“One editing, three writing journalists, one graphic<br />

artist, one photographer and one researcher.<br />

This would give the editor the possibility for creating<br />

the tight working environment of the future in<br />

which the writers learn to think in pictures and the<br />

visuals learn to understand words”.<br />

Nils Thostrup, Editor-in-Chief, Jyllands-Posten<br />

(The editor’s dream staff, SND/S Avis 2000)<br />

29 29


KONKLUSION<br />

Ind i avisen<br />

Hvis informationsgrafikere skal arbejde som journalister, er<br />

det forkert at gøre dem til en service-pulje – og at placere<br />

dem på en tegnestue isoleret fra resten af redaktionen.<br />

Anbring systematisk ord- og billedmennesker sammen, tving<br />

dem til at samarbejde. Synergi-effekten vil styrke avisens<br />

produktion. Ikke i form af øget kvantitet – men kvalitet.<br />

Og er det ikke hvad vi tørster efter i informationssamfundet?<br />

Den traditionelle pulje-organisation af grafikere<br />

passer til en arbejdsgang hvor de skrivende og<br />

redigerende medarbejdere leverer inputs – ideer – til<br />

grafikken, og hvor de enten direkte eller gennem en<br />

grafik-redaktør formulerer opgaver til grafikerne.<br />

Inputtene begrænser sig gerne til allerede kendte<br />

grafik-venlige stofområder – og mange ideer er »ordideer«<br />

der i virkeligheden ikke egner sig til grafik.<br />

Strukturen er en kopi af den måde man organiserer<br />

fotografer og andre visuelle medarbejdere på.<br />

Men informationsgrafikere ligner ikke fotografer og<br />

bladtegnere så meget som de ligner journalister. Puljestrukturen<br />

svarer til at man havde alle avisens skrivende<br />

medarbejdere siddende på en skrivestue, hvor<br />

de fik tildelt enkelt-opgaver – ofte mange på en dag<br />

– som ikke havde nogen sammenhæng med det de<br />

havde lavet dagen før eller det de skulle lave dagen<br />

efter, og som de ikke skulle interessere sig for udover<br />

at skrive de ord redaktøren (eller hvem der nu var<br />

opgavestiller) havde bedt om. En struktur som af gode<br />

grunde ikke anvendes til journalistiske funktioner<br />

(udover måske »genvrideren«).<br />

Mere hensigtsmæssigt er det at organisere grafikeren<br />

ligesom andre journalister. F.eks. efter stofområder,<br />

tilknytning til en geografisk lokalitet eller en bestemt<br />

del af avisen. På denne måde kan den grafiske journalist<br />

komme til at berige sin avis med sin evne til at<br />

se historien skildret visuelt – til glæde for de mange<br />

læsere, der ikke er ligeså verbalt stærke som avisens<br />

(skrivende) journalister. Og samtidig trives bedre i sit<br />

job, jvf. de foregående sider.<br />

Den eneste avis, hvis organisationsform kommer i<br />

nærheden af denne skitse, er The New York Times –<br />

som samtidig kan fremvise den mest informative grafik.<br />

Men også på The New York Times eksisterer puljefænomenet<br />

i form af »The Map Department« – formentlig<br />

et forsøg på at løse et potentielt problem med<br />

»visuel journalist«-formen: At den muligvis, hvis det<br />

vurderes rent kvantitativt, ikke producerer ligeså meget<br />

grafik som pulje-formen, hvor grafikerstaben kan<br />

holdes i gang mere konstant.<br />

I en økonomisk trængt tid kan aviserne selvfølgelig<br />

ikke nedprioritere faktorer som rationalitet og produktivitet.<br />

På den anden side er avisens brugsværdi<br />

vel også en nøgle til overlevelse.<br />

Sidst, men ikke mindst, kommer socialiseringen.<br />

Informationsgrafikeren skal delagtiggøres i avisens<br />

kultur. Ved at stille journalistiske krav og<br />

forventninger til grafikeren såvel som at bistå med<br />

råd og vejledning kan skrivende, redigerende og<br />

ledere gøde jorden for den spirende visuelle reporter.<br />

Man må ofre den tid det tager at indarbejde personen<br />

så meget i virksomheden, at han eller hun ikke er<br />

afhængig af detail- eller regelstyring – men instinktivt<br />

gør det rigtige i de tidsmæssigt pressede situationer,<br />

der jævnligt vil opstå på aviser, også selvom disses<br />

rolle som nyhedsmedie svækkes.<br />

»Hvordan kan man lede en gruppe af mennesker,<br />

hvis arbejde først og fremmest består i at tænke? Man<br />

kan ikke gøre det ved at udstede ordrer, men kun ved<br />

at skabe et miljø for udvikling«.<br />

Professor Shoshana Zuboff, Harvard Business School<br />

(Politiken 8.5.91)<br />

I den sammenhæng har lokaliseringen stor betydning.<br />

Uanset hvordan grafikerne i øvrigt organiseres,<br />

finder jeg det forkert at placere dem for sig selv, i et<br />

atelier fjernt fra centralredaktion og journalister. For<br />

at kunne fornemme et steds kultur er man først og<br />

fremmest nødt til at være der. Hele tiden.<br />

Såkaldt cross-training må kunne bibringe både ord-<br />

og billed-mennesker en indsigt i modpartens situation,<br />

som kan få samarbejdet til at glide lettere – med<br />

færre frustrationer og fjendebilleder. Cross-trainingen<br />

bør ikke blot introducere skrivende og redigerende til<br />

grafikernes arbejde, men også sætte grafikerene ind i<br />

ord-menneskenes rutiner.<br />

Og ordningen behøver ikke have karakter af kursus,<br />

men kan udmærket gøres permanent – og f.eks. gå<br />

på omgang. En sådan turnus vil være tidskrævende.<br />

Gevinsten hvad angår kvalitet – og trivsel – må imidlertid<br />

kunne berettige et øget tidsforbrug.<br />

»Det vigtigste er et fælles mål for virksomheden. En<br />

fælles kultur. Først når alle er enige om målet og værdierne<br />

kan man slække på styringen. For i det øjeblik<br />

gør alle det rigtige, helt af sig selv«.<br />

Direktør Lars Kolind, høreapparat-firmaet Oticon<br />

(Politiken 4.8.91)<br />

The traditional pooling of graphic artists fits a<br />

work process where writing and editing staff<br />

supply the graphics input—ideas—and where they<br />

or the graphics editor formulate the assignment for<br />

the graphic artists.<br />

The inputs are usually limited to already familiar,<br />

graphic-friendly areas—and many are “word ideas”,<br />

not really suitable for graphics.<br />

The pool structure is a copy of the organization of<br />

photographers and other visual staff.<br />

But graphic artists resemble journalists more than<br />

they resemble photographers and cartoonists. Imagine<br />

a corresponding pool structure for journalists<br />

where all newspaper writers were seated in one writing<br />

office waiting for single assignments—often many<br />

in one day—which had nothing to do with their assignments<br />

of the day before nor with the ones of the<br />

next day, and which they were not supposed to be interested<br />

in, apart from producing the words the editor<br />

had asked for. For obvious reasons, such a structure<br />

is not used for journalistic functions (except perhaps<br />

for the re-writer).<br />

It is much more appropriate to organize graphic artists<br />

like journalists. For instance according to desk,<br />

geographical locality or a certain section of the paper.<br />

In this way the graphic journalist will enrich the<br />

newspaper with his talent for seeing how a story can<br />

be visually described—to the advantage of the readers<br />

who are less verbally strong than the paper’s (writing)<br />

journalists. And at the same time thrive more in his<br />

job, see previous pages.<br />

The only newspaper whose organization comes<br />

close to this outline is The New York Times—which<br />

also has the most informative graphics. But the pool<br />

phenomenon exists even at The New York Times, in<br />

the shape of The Map Department which is presumably<br />

an attempt to solve a potential problem with<br />

the “visual journalist” formula: that, from a purely<br />

quantitative point of view, it may possibly not churn<br />

out as much graphics as the pool system where the<br />

graphic artists are kept continually going.<br />

In a financially pressed period such as this, newspapers<br />

cannot be expected to downgrade rationality<br />

or productivity. On the other hand, functional value<br />

must also be viewed as a key to survival.<br />

CONCLUSION<br />

Into the paper<br />

If graphic artists are to work as journalists, it is a mistake<br />

to push them into a service pool—and to place them away<br />

from the rest of the editing staff. Systematically place word<br />

and picture people together, force them to work together.<br />

The synergy effect will strengthen productivity. Not in the<br />

shape of increased quantity—but quality. And isn’t that what<br />

we are yearning for in our modern information society?<br />

Last but not least comes socialization. Artists must<br />

be familiarized with the newspaper culture. By<br />

putting journalistic demands and expectations on<br />

the graphic artist, as well as helping with advice and<br />

information, writing, editing and managing staff can<br />

fertilize the ground for the aspiring visual reporter.<br />

It is necessary to take the time needed to involve<br />

the person so much in the activities that he or she<br />

is not dependent on detail or rule guidance—but<br />

instinctively does the right thing in pressed situations<br />

which arise regularly at papers, even as their<br />

role as a news medium diminishes.<br />

“How can you control a group of people whose job<br />

it is primarily to think? You can’t do it by issuing<br />

orders, but only by creating the right environment<br />

for development”.<br />

Professor Shoshana Zuboff, Harvard Business School<br />

(Politiken, May 8, 1991)<br />

Location has a major importance in this context.<br />

No matter how graphic artists are organized, I believe<br />

it is wrong to place them in a remote studio, which<br />

is cut off from the central editing office. In order to<br />

have a feel for the culture of a place, it is necessary to<br />

be there. In person. All the time.<br />

Cross-training can give both word and picture people<br />

an insight into each other’s situation and make<br />

cooperation smoother—with fewer frustrations and<br />

enemy pictures. Cross-training should not only introduce<br />

writing and editing staff to the work of the<br />

artists, but also admit the artists into the routines<br />

of word people. And the training need not take the<br />

shape of a course, but could be a permanent institution—and,<br />

for example, a rotation. Such a rotation<br />

will be time-consuming, but the increased time<br />

consumption is bound to be compensated by advantages<br />

in the form of added quality and growth.<br />

“The most important thing is to have a common<br />

company goal. A common culture. Only when everybody<br />

agrees on the goal and the values, is it possible<br />

to loosen control. For in that moment, everybody is<br />

doing the right thing—all by themselves”.<br />

Managing Director Lars Kolind, hearing-aid company<br />

Oticon (Politiken, August 4, 1991)<br />

30 30


BILAG<br />

Spørgeskemaet<br />

I løbet af undersøgelsen blev spørgeskemaet ændret på et<br />

enkelt punkt, idet jeg opgav at anmode om besvarelse fra<br />

både en ord-person og en billed-person.<br />

Tretten aviser besvarede det originale spørgeskema.<br />

Skemaet består af ialt tre sider.<br />

31<br />

APPENDIX<br />

The questionnaire<br />

During the survey I revised the questionnaire on one point<br />

dropping my demand on response from<br />

both a word person and a picture person.<br />

Thirteen papers answered the original questionnaire.<br />

It consists of three pages.<br />

31


BILAG<br />

Spørgeskemaet<br />

Side 2<br />

32<br />

APPENDIX<br />

The questionnaire<br />

Page 2<br />

32


BILAG<br />

Spørgeskemaet<br />

Side 3<br />

33<br />

APPENDIX<br />

The questionnaire<br />

Page 3<br />

33


Litteraturliste<br />

Bibliography<br />

Bøger og rapporter (Books and reports)<br />

Broch, Tom, m.fl. (red.):<br />

Kvalitative metoder i dansk samfundsforskning<br />

Nyt fra samfundsvidenskaberne, København, 1979.<br />

Edwards, Betty:<br />

At tegne er at se (Drawing on the Right Side of the Brain)<br />

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, 1981.<br />

Edwards, Betty:<br />

Kunsten at se (Drawing on the Artist Within)<br />

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, 1987.<br />

Finberg, Howard I., & Itule, Bruce D.:<br />

Visual Editing. A Graphic Guide for Journalists<br />

Wadsworth Publishing Company,<br />

Belmont, California, USA, 1990.<br />

Garcia, Mario R., & Stark, Pegie M.:<br />

Eyes on the News<br />

The Poynter Institute for Media Studies,<br />

St. Petersburg, Florida, USA, 1991.<br />

Lidman, Sven, & Lund, Ann-Marie:<br />

Fortæl med billeder (Berätta med bilder)<br />

Erhvervsskolernes Forlag, Odense, Danmark<br />

(Denmark), 1973.<br />

Lockwood, Robert (red.):<br />

Newspaper Design: 2000 and beyond<br />

American Press Institute, Reston, Virginia, USA,<br />

1988.<br />

NATS (Nordisk AvisTeknisk Samarbejde):<br />

Nyhetsgrafik. Text – teckning – foto i samverkan<br />

TU:s Förlags AB, Stockholm, 1988.<br />

Rohde, Bent (red.):<br />

Nyhedsgrafik på dagblade<br />

Den Grafiske Højskole, København, 1989.<br />

Rosén, Inger, & Werner, Karin (red.):<br />

Informera med bild och ord<br />

Bild och Ord Akademin, Stockholm, 1986.<br />

34<br />

Silverman, David:<br />

The Theory of Organizations. A sociological framework<br />

Heinemann, London, 1970.<br />

Stark, Pegie M., & Hollander, Barry A.:<br />

Information Graphics:<br />

Do they help readers understand news events?<br />

University of Florida, Gainesville, Florida, USA, 1990.<br />

Sullivan, Peter:<br />

Newspaper Graphics<br />

IFRA, Darmstadt, Tyskland (Germany), 1987.<br />

Tufte, Edward R.:<br />

The Visual Display of Quantitative Information<br />

Graphics Press, Cheshire, Connecticut, USA, 1983.<br />

Tufte, Edward R.:<br />

Envisioning Information<br />

Graphics Press, Cheshire, Connecticut, USA, 1990.<br />

Tidsskrifter (Periodicals)<br />

Aviserat<br />

Society of Newspaper Design/Scandinavia,<br />

Trondheim, Norge (Norway).<br />

Dansk Presse<br />

Danske Dagblades Forening, København.<br />

Design. Journal of the Society of Newspaper Design<br />

Society of Newspaper Design, Reston, Virginia, USA.<br />

IFRA Newspaper Techniques. The monthly publication<br />

of the INCA-FIEJ Research Association<br />

IFRA, Darmstadt, Tyskland (Germany).<br />

Information design journal<br />

Department of Typography & Graphic<br />

Communication, University of Reading, England.<br />

The Poynter Report<br />

The Poynter Institute for Media Studies,<br />

St. Petersburg, Florida, USA.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!