Grafik
Grafik
Grafik
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
JOURNALIST<br />
ELLER<br />
KUNSTNER<br />
…gerne begge dele<br />
En udviklingsrapport om<br />
grafikere og informationsgrafik<br />
på 21 aviser i Europa og USA<br />
Af Ole Munk<br />
Den Grafiske Højskole<br />
Afdelingen for Grafisk Kommunikation<br />
1992<br />
Indhold<br />
Indledning 2<br />
Metode 3<br />
Puljer og grafik-redaktører 6<br />
<strong>Grafik</strong>eren 8<br />
Arbejdsgangen 11<br />
Samarbejdet 14<br />
Planlægning og ledelse 17<br />
Bemanding og lokalisering 18<br />
Design 19<br />
Grafiske kvalitetskriterier 22<br />
<strong>Grafik</strong>ken i avisen 24<br />
Konklusion 28<br />
Bilag 31<br />
Litteraturliste 33<br />
REPORTER<br />
OR<br />
ARTIST<br />
…the two would be nice<br />
An r&d report on graphic artists<br />
and informational graphics<br />
at 21 newspapers in Europe and the USA<br />
By Ole Munk<br />
The Graphic Arts Institute<br />
Department of Graphic Communication<br />
1992<br />
Contents<br />
Introduction 2<br />
Method 3<br />
Pools and graphics editors 6<br />
The graphic artist 8<br />
The work procedure 11<br />
The cooperation 14<br />
Planning and management 17<br />
Staffing and localization 18<br />
Design 19<br />
Graphic quality criteria 22<br />
Graphics in the newspaper 24<br />
Conclusion 28<br />
Appendix 31<br />
Bibliography 33
INDLEDNING<br />
»Højre er højre, og venstre<br />
er venstre, og aldrig skal de<br />
tvende mødes«<br />
»Åh, øst er øst, og vest er vest,<br />
og aldrig skal de tvende mødes«<br />
(Rudyard Kipling, 1889)<br />
Denne omskrivning, som nogle måske vil finde<br />
uforskammet (eller blot ignorant?), af Kiplings<br />
The Ballad of East and West, udtrykker en mulig årsag<br />
til et af de problemer der i disse år besværliggør<br />
arbejdet på avisredaktioner over hele verden.<br />
Et dilemma, som man efter min mening er nødt til<br />
at tage fat på – og prøve at ændre – hvis avisen skal<br />
have en fremtid i det 21. århundrede. Det drejer sig<br />
kort sagt om at få højre og venstre til at mødes.<br />
Nemlig højre og venstre hjernehalvdel.<br />
Aviser er traditionelt blevet lavet af såkaldte »ordmennesker«.<br />
Folk som er gode til at bruge deres venstre<br />
hjernehalvdel. Dér hører beherskelsen af bl.a.<br />
analyse, logik, opdeling og sprog hjemme.<br />
Mange avislæsere har formentlig også i en vis udstrækning<br />
været ord-mennesker. Men i dag foretrækker<br />
stadig flere at tilegne sig information via billeder<br />
eller, hyppigst, en integration af billeder og ord (TV).<br />
Denne udfordring har avis-skribenten søgt at besvare<br />
ved at garnere sine ord med billeder. Fotos, tegninger<br />
og – i stigende omfang – informationsgrafik,<br />
hvor billeder og ord integreres. »Som i TV«.<br />
I den forbindelse har aviserne måttet entrere med<br />
en ny slags tegnere.<br />
For at kunne tegne er man nødt til at kunne udnytte<br />
sin højre hjernehalvdel, hvor bl.a. sans for<br />
helhed, rytme, farver og mønstre hører hjemme.<br />
Egenskaber som fantasi og kreativitet tilskrives ligeledes<br />
først og fremmest denne hemisfære – og der er<br />
grund til at antage, at de (forholdsvis få) mennesker,<br />
der er bedre til at bruge højre hjernehalvdel end<br />
venstre, i mange tilfælde søger kunstneriske og<br />
kreative arbejdsområder, f.eks. tegning. På mange<br />
aviser markerer bladtegneren sig ved sin egen pudsige<br />
facon og skæve indgangsvinkel til tingene. Redaktionens<br />
»hofnar«.<br />
Men informationsgrafik er ikke (ihvertfald ikke kun)<br />
et spørgsmål om skæve indgangsvinkler og fantasifulde<br />
tegninger. Skal denne kommunikationsform have<br />
journalistisk berettigelse, må den fungere som en<br />
mindst lige så forståelig og pålidelig bærer af information<br />
som den skrevne tekst. Og ikke blot kommunikere<br />
i billeder, men også i ord. Dette stiller specifikke<br />
krav til grafikeren, som ikke automatisk kan honoreres<br />
af de visuelt orienterede »højrehjerner« man traditionelt<br />
engagerer til opgaven. I mange aviser ses da også<br />
informationsgrafik der fungerer utilfredsstillende, set<br />
med journalistiske øjne. Og på talrige redaktioner har<br />
skrivende og redigerende venstrehjerner svært ved at<br />
arbejde sammen med de tegnende højrehjerner.<br />
En del aviser er så heldige at have fundet tegnere<br />
med et vist journalistisk talent. For sjældent lykkes<br />
det imidlertid at gøre informationsgrafikken til det<br />
»tredje sprog« der kunne være avisernes modtræk<br />
mod fjernsynets effektive ord/billedformidling.<br />
Dette er langtfra den eneste årsag til dagbladenes<br />
krise. Men det er næppe forkert at antage, at avisens<br />
overlevelseschancer som folkeligt massemedie bl.a.<br />
afhænger af om man kan tage højde for at modtageren<br />
er vænnet til at få serveret både billeder og ord.<br />
På samme tid.<br />
En spørgeundersøgelse har dannet udgangspunkt<br />
for denne rapport, som skal give et overblik over<br />
situationen på en række avisredaktioner hvor man<br />
har erfaringer med informationsgrafik. Jeg vil forsøge<br />
at uddybe førnævnte problematik og give et bud på<br />
hvad fremtiden kan bringe. Samt antyde hvad jeg<br />
mener avisens beslutningstagere konkret kan gøre,<br />
hvis de går ind på rapportens tankegang – og ønsker<br />
at løse problemet.<br />
De umiddelbare aktionsmuligheder knytter sig til<br />
rekrutteringen og socialiseringen af visuelle medarbejdere.<br />
Men jeg er overbevist om at også uddannelsesforholdene<br />
må ændres radikalt, hvis avismediet<br />
virkelig skal rette kursen imod næste årtusinde.<br />
»…hovedproblemet er stadig at få ordmennesker<br />
til at tænke i grafik og arbejde<br />
på lige fod med grafikere. Det næste<br />
problem er grafikernes kvalitetsniveau.<br />
Det tredje problem er at få grafikere. Det er<br />
et lille mirakel at disse patetisk små grafikafdelinger<br />
(…) er i stand til at skabe en<br />
daglig produktion af kvalitetsgrafik«.<br />
Carl Henning, designredaktør, Helsingin Sanomat<br />
(IFRA Newspaper Techniques, februar 1991)<br />
While some may perceive this paraphrase of Kipling’s<br />
The Ballad of East and West as being<br />
impertinent, it suggests the cause of a problem which<br />
sours work in newsrooms all over the world.<br />
In my opinion, it is a dilemma which must be<br />
dealt with—and solved—if newspapers are to stand a<br />
chance in the 21st century. In short, it is about making<br />
right and left meet.<br />
That is: the right and left cerebral hemispheres.<br />
Traditionally, newspapers have been produced by<br />
“word people”, accomplished at using the left part<br />
of their brains, the center for analysis, logic, division<br />
and language.<br />
Many newspaper readers have probably also been<br />
word people, at least to a certain extent. Increasingly,<br />
however, people prefer to absorb information<br />
through pictures or, more often, an integration of<br />
word and picture (television).<br />
The newspaper writer tries to meet this challenge<br />
by garnishing his words with pictures such as photos,<br />
drawings and, increasingly, informational graphics<br />
which integrate pictures and words. “Just like TV”.<br />
This has prompted many newspapers to employ a<br />
new kind of draftsmen.<br />
In order to draw, it is necessary to use the right<br />
hemisphere, where the sense of entity, rhythm,<br />
colors and patterns belongs. Properties such as<br />
fantasy and creativity are also mainly thought to<br />
belong to this hemisphere. There is reason to believe<br />
that the relatively few people who are better at using<br />
their right hemisphere often seek artistic and creative<br />
work, including drawing. At many newspapers, the<br />
cartoonist is known for his droll ways and funny<br />
approaches. He is the “newsroom court jester”.<br />
But informational graphics is not just a question of<br />
funny approaches and imaginative drawings. If this<br />
form of communication is to be journalistically justifiable,<br />
it must be at least as comprehensible and reliable<br />
a purveyor of information as written text. It must<br />
communicate not only in pictures, but also in words.<br />
Thus, the graphic artist is met with specific requirements<br />
which cannot automatically be honored by<br />
the visually oriented “right hemispheres”, who are<br />
traditionally taken on for the job. That is why many<br />
INTRODUCTION<br />
“Right is right, and left is<br />
left, and never the twain<br />
shall meet”<br />
“Oh, East is East, and West is West,<br />
and never the twain shall meet”<br />
(Rudyard Kipling, 1889)<br />
a newspaper carries informational graphics which<br />
are journalistically unsatisfactory. In numerous newsrooms,<br />
writing and editing “left brains” have trouble<br />
working with the drawing “right brains”.<br />
Several newspapers have been lucky enough to find<br />
artists with some journalistic talent. But it is too rare<br />
that informational graphics succeed in becoming the<br />
“third language” which could be the newspaper counterpart<br />
to the efficient word/picture communication<br />
of television.<br />
This is far from the only reason for the crisis of the<br />
newspaper. But it is hardly wrong to assume that the<br />
survival of the newspaper as a popular mass medium<br />
depends in part on its ability to provide the reader<br />
with both pictures and words. At the same time.<br />
survey, based on questionnaires, has formed<br />
A the basis of this report which attempts to<br />
give an overview of the situation at a number of<br />
newspapers with experience in informational graphics.<br />
I shall try to elaborate on the problems raised<br />
above, and give my suggestions as to what the<br />
future might bring. I will also suggest what I believe<br />
newspaper decision makers should do if they agree<br />
with the ideas of the report—and want to solve the<br />
problem.<br />
The immediate opportunities for action are to be<br />
found in the recruitment and socialization of visual<br />
staff. But I am convinced that even education must<br />
be radically changed if the newspaper medium is to<br />
set the course for the next millennium.<br />
“…the main problem is still to get word<br />
people to think graphics, and work on an<br />
equal level with graphics people. The second<br />
problem is the level of graphics people. The<br />
third problem is to get graphics people. It is<br />
a small wonder that those pathetically small<br />
news graphics departments (…) are able, on<br />
a daily basis, to produce news graphics of<br />
quality”.<br />
Carl Henning, Managing Design Ed., Helsingin Sanomat<br />
(IFRA Newspaper Techniques, February 1991)<br />
3 3
METODE<br />
Hvis skyld er det?<br />
Megen avisgrafik bliver ikke så god som den kunne blive.<br />
Jeg har prøvet at undersøge om dette hænger sammen med<br />
den måde grafikken og grafikerne organiseres på.<br />
Undersøgelsen bygger dels på 21 avisers besvarelse af et<br />
spørgeskema, dels på personlige interviews med grafikere og<br />
redaktører. Endelig forsøger jeg at konstatere den formodede<br />
sammenhæng ved at vurdere avisernes grafik.<br />
At informationsgrafik ikke altid fungerer optimalt,<br />
kan enhver konstatere ved at bladre<br />
igennem en tilfældig dags aviser. Min hypotese er at<br />
årsagen hertil skal søges i redaktionens organisation<br />
og samarbejdsform – i mindst ligeså høj grad som<br />
i en vurdering af den enkelte grafikers visuelle/journalistiske<br />
talent eller mangel på samme. At megen<br />
grafik ikke mislykkes p.gr.a. grafikeren som person,<br />
men fordi avisen bruger ham eller hende forkert.<br />
Jeg bygger denne hypotese dels på mine egne erfaringer<br />
fra fire års arbejde som grafiker på en dansk<br />
morgenavis, dels på oplevelser i forbindelse med besøg<br />
og konsulentopgaver på andre blade.<br />
For at få et overblik over forholdene for informationsgrafik<br />
og -grafikere sendte jeg et spørgeskema<br />
(se bilag) ud til 28 aviser, der havde markeret sig ved<br />
systematisk anvendelse af informationsgrafik.<br />
En undersøgelse som denne burde ideelt set gennemføres<br />
ved personlige besøg med studier og interviews<br />
på alle de pågældende aviser. Dette har imidlertid<br />
ikke været praktisk og økonomisk realisabelt. Da<br />
formålet iøvrigt ikke har været at fælde dom over<br />
hver enkelt avis og dens måde at lave informationsgrafik<br />
på – men at forsøge at uddrage nogle generelle<br />
erfaringer om sammenhænge mellem organisation/<br />
bemanding/samarbejde og resultater, og give et bud<br />
på hvordan disse forhold kunne gøres bedre – har jeg<br />
ment at den måde, jeg kunne realisere undersøgelsen<br />
på, var bedre end ingenting.<br />
Endvidere ændrer disse strukturer sig konstant. Fordi<br />
aviser præges af konstante småjusteringer og tilpasninger<br />
til ydre krav og forventninger – og fordi<br />
informationsgrafikken, som etableret og betydningsfuld<br />
faktor på et dagblad, trods alt stadig er ret ny, og<br />
nødvendigvis gennemgår strukturændringer. En stor,<br />
ressourcekrævende undersøgelse ville således risikere<br />
hurtigt at blive uaktuel. Denne rapport bliver vel ikke<br />
mindre uaktuel, men man kan håbe på et rimeligere<br />
forhold mellem investering og udbytte.<br />
Undervejs i forløbet måtte jeg konstatere, at jeg<br />
ikke primært kunne basere mine resultater på<br />
kvantitative målinger. Først og fremmest fordi mange<br />
af de undersøgte forhold lægger op til subjektive<br />
vurderinger – og ikke lader sig måle i tal. Men også<br />
fordi jeg har ønsket at tilvejebringe oplysninger der<br />
kunne danne basis for praksisorienteret handling,<br />
altså forslag til løsning af problemer. Det typiske<br />
eller gennemsnitlige billede af, hvad der sker i organisationen,<br />
er ikke så interessant som de involverede<br />
personers forestillinger om hvorfor det sker.<br />
Det har således vist sig at undersøgelsens metode<br />
burde være mere kvalitativ end kvantitativ. Jeg har<br />
søgt at styrke det kvalitative element ved at få en del<br />
besvarelser uddybet i personlige interviews med grafikere<br />
og redaktører på fire aviser i Skandinavien.<br />
Jeg har modtaget svar fra ialt 21 aviser – i form af<br />
et udfyldt spørgeskema og/eller via et telefonisk eller<br />
personligt interview. Nogle besvarelser bærer præg af<br />
stærk personlig stillingtagen og en seriøs holdning til<br />
spørgsmålene, mens andre virker knap så engagerede.<br />
Svarene i de telefoniske og personlige interviews er<br />
mere udførlige – og sandsynligvis mindre behæftet<br />
med fejl – end de skriftlige besvarelser.<br />
De forhold, som trods alt er forsøgt kvantificeret via<br />
spørgeskemaet, gør jeg rede for i det omfang jeg finder<br />
oplysningerne relevante.<br />
Skemabesvarelser og interview-citater suppleres med<br />
uddrag af relevante bøger og tidsskriftsartikler.<br />
Som sidste trin i undersøgelsen har jeg ledt efter synlige<br />
sammenhænge mellem grafik-organisation/<br />
arbejdsform på den enkelte avis og den grafik der<br />
kommer ud af anstrengelserne – i form af en uges<br />
produktion. Det har desværre ikke været muligt at få<br />
eksemplarer af samtlige aviser fra én bestemt uge – og<br />
i enkelte tilfælde har jeg måttet nøjes med eksempler,<br />
som blev vedlagt besvarelsen af skemaet.<br />
Aviserne »konkurrerer« med andre ord ikke på helt<br />
lige vilkår (men dette er heller ikke nogen konkurrence!)<br />
– og nogles grafikmængde ligger muligvis under<br />
normalen, fordi bedømmelsen af disse aviser er baseret<br />
på eksemplarer fra en sommer-uge hvor mange<br />
redaktioner formentlig kører på lavt blus.<br />
Svarene er indsamlet over en periode på et år. Derfor<br />
har jeg også måttet affinde mig med at besvarelser kan<br />
være forældede på visse punkter. Tidligere, nu forladte,<br />
organisationsstrukturer og samarbejdsformer<br />
kan fejlagtigt være blevet sammenholdt med avisens<br />
nyeste produktion af grafik.<br />
By skimming through the newspapers on any<br />
single day, it is easy to see that informational<br />
graphics does not always function optimally. My<br />
hypothesis is that the reason must be sought in newsroom<br />
organization and forms of cooperation—more<br />
than in the visual or journalistic talent, or lack of<br />
it, of the individual graphic artist. It seems also true<br />
that much of the graphics does not fail as a result<br />
of the artist as a person, but because he or she is<br />
used in the wrong way.<br />
I base my hypothesis on own experience partly after<br />
four years as a graphic artist on a Danish morning paper,<br />
partly in connection with visits and consultancy<br />
jobs at other papers.<br />
In order to get an overview of conditions for informational<br />
graphics and artists, I sent out a questionnaire<br />
(see appendix) to 28 newspapers who are noteworthy<br />
for their systematic use of info-graphics.<br />
A survey of this kind should ideally be implemented<br />
by personal visits with studies and interviews at<br />
all the newspapers. This has, however, not been practically<br />
and financially possible. Furthermore, since<br />
the purpose has not been to judge the individual<br />
newspaper and its way of creating graphics—but rather<br />
to draw some general conclusions about the connection<br />
between organization/staffing/cooperation<br />
and results, and to suggest methods of improvement—I<br />
have decided that my way of carrying out<br />
the study was better than nothing.<br />
In any case, structures change constantly, as newspapers<br />
implement continuous adjustments to external<br />
demands and expectations—and as the discipline<br />
of informational graphics, being still rather new as<br />
an established and important factor at newspapers,<br />
goes through necessary structural changes. A large,<br />
resource demanding study would thus run the risk<br />
of quickly becoming outdated. This report will also<br />
become outdated, but at least there is a better relation<br />
between investment and profit.<br />
In the course of the survey I had to realize that I<br />
could not primarily base my results on quantitative<br />
measurements. The main reason was that many<br />
of the examined parameters suggested subjective<br />
evaluations and could not be measured in figures. But<br />
METHOD<br />
Who is to blame?<br />
Many newspaper graphics are not as good as they should<br />
be. I have tried to examine whether this is due to the<br />
method of organizing the graphics and graphic artists.<br />
The study is based on responses to a questionnaire by 21<br />
newspapers, as well as personal interviews with graphic<br />
artists and editors. Finally, I shall try to establish contexts<br />
by evaluating the graphics of the surveyed papers.<br />
I have also wanted to provide information that could<br />
form the basis for practice-oriented action—that<br />
is, concrete suggestions for problem solutions. The<br />
typical or average picture of what happens in the<br />
organization is not as interesting as the perception of<br />
those involved as to why it happens.<br />
It consequently turned out that the method should<br />
be more qualitative than quantitative. I have strengthened<br />
the qualitative element by elaborating on some<br />
of the responses through personal interviews with<br />
editors and graphic artists at four Scandinavian newspapers.<br />
I have received responses from 21 newspapers—in<br />
the form of a completed questionnaire and/or telephone<br />
or personal interviews. Some responses have<br />
a strong personal influence and show a serious attitude<br />
to the questions, while others appear less enthusiastic.<br />
The responses in the interviews are more<br />
elaborate, and probably less liable to misinterpretations,<br />
than the written responses.<br />
The elements which are quantified through the<br />
questionnaire are described to the extent I find the information<br />
relevant. Questionnaire responses and interview<br />
quotes are supplemented with excerpts from<br />
books and journal articles.<br />
As the final step in the survey, I have looked for<br />
visible connections between graphics organization/working<br />
methods in the individual papers, and<br />
the resulting graphics—in the form of a week’s<br />
production. It has not been possible to obtain copies<br />
of all papers of one certain week—and in some<br />
cases I have had to make do with graphics examples<br />
enclosed with the responses to the questionnaire.<br />
So the papers do not “compete” on equal terms (it<br />
is, of course, no competition)—and the amount of<br />
graphics may in some instances be below average,<br />
because the evaluation of these papers was based on<br />
examples from a summer week where many newsrooms<br />
presumably worked on reduced schedule.<br />
The responses have been collected over a one year<br />
period. For that reason I have had to accept discrepancies.<br />
Obsolete, now dropped organization structures<br />
and cooperation forms can, mistakenly, have been<br />
related to the latest graphics production.<br />
4 4
METODE<br />
Skævheder i svarene<br />
Spørgeskema-besvarelserne bærer præg af at de fortrinsvis<br />
kommer fra grafiske medarbejdere.<br />
I de personlige interviews har jeg søgt at opnå et mere<br />
balanceret billede af situationen på arbejdspladsen.<br />
Hvis rapporten skulle virke unødigt negativ, er det ikke fordi<br />
jeg mener det generelt står skidt til – men fordi de kritisable<br />
forhold forekommer mig vigtigst at påpege.<br />
For at få tilstrækkelig mange besvarelser var jeg<br />
nødt til at droppe et krav om at skemaet skulle<br />
udfyldes af en grafiker og en redaktør i fællesskab.<br />
Derfor er de fleste skemaer blevet besvaret af grafikere<br />
og grafikchefer, hvad der utvivlsomt påvirker besvarelsen<br />
– især af de mere holdningsprægede spørgsmål.<br />
Måske ville svarene lyde anderledes hvis redaktørerne<br />
havde ordet. Denne skævvridning har jeg søgt<br />
at rette op på med de personlige interviews på udvalgte<br />
aviser.<br />
Jeg har anvendt critical incident-metoden i de otte<br />
interviews. Teknikken går ud på at interview-personen,<br />
i stedet for at skulle beskrive sine generelle arbejdsforhold,<br />
bliver bedt om at fokusere på enkelte<br />
markante – positive hhv. negative – oplevelser.<br />
Ifølge teorien kan metoden, såfremt intervieweren<br />
arbejder tilstrækkelig dynamisk, åbne for en beskrivelse<br />
af generelle forhold, hvor det træder klarere frem<br />
hvad der virkelig har betydning for interview-personen<br />
– og for arbejdspladsen – end hvis man stiller<br />
spørgsmål af generel karakter. Det har været min opfattelse,<br />
at metoden virkede efter hensigten.<br />
Især de personlige interviews viste at nogle avisfolk<br />
oplever reelle problemer i organisation og samarbejde<br />
– mens andre (især i skema-besvarelserne) synes alting<br />
går som smurt.<br />
I 7 af de 21 besvarelser ser man således ingen væsentlige<br />
problemer i den måde informationsgrafikken<br />
kører på. Da yderligere tre har undladt at svare på,<br />
om de oplevede problemer, må næsten halvdelen af<br />
svarpersonerne være tilfredse med formen.<br />
Som en designchef udtrykte det: »Kun intelligens,<br />
energi og talent sætter grænser«.<br />
Rapporten indeholder to slags citater. Uddrag af bøger,<br />
artikler m.v. er forsynet med nøjagtig kildeangivelse,<br />
hvorimod jeg ved citater fra interviews og<br />
skemabesvarelser kun anfører den citeredes jobfunktion<br />
– fordi visse udtalelser kan opfattes som kritik af<br />
konkrete personer.<br />
Det er muligt at min karakteristik af avisernes grafikere,<br />
organisationsstruktur og grafik utilsigtet<br />
er kommet til at virke overdrevent kritisk og negativ.<br />
Jeg beklager, hvis læseren skulle få det indtryk, at en<br />
generel nedvurdering af avisgrafik var mit ærinde.<br />
Tværtimod er det min opfattelse, at der produceres<br />
kvalitetsgrafik hver eneste dag – og at mange avisgrafikere<br />
fungerer fint i deres job. Men da sigtet med<br />
denne rapport er at påvise nogle problemer og give forslag<br />
til deres løsning, forekommer det mig naturligt<br />
at de kritisable forhold vejer tungest.<br />
Jeg har modtaget svar fra følgende aviser:<br />
Aftenposten, Oslo<br />
Bergens Tidende, Bergen<br />
Berlingske Tidende, København<br />
Chicago Tribune, Chicago, USA<br />
Dagens Nyheter, Stockholm<br />
The Detroit News, Detroit, USA<br />
The Detroit Free Press, Detroit, USA<br />
Expressen, Stockholm<br />
Helsingin Sanomat, Helsinki<br />
iDag, Göteborg<br />
Jyllands-Posten, Viby J. (Århus)<br />
Los Angeles Times, Los Angeles, USA<br />
The Miami Herald, Miami, USA<br />
The New York Times, New York City, USA<br />
The Orange County Register, Santa Ana, USA<br />
The Philadelphia Inquirer, Philadelphia, USA<br />
Politiken, København<br />
St. Petersburg Times, St. Petersburg, USA<br />
The Sunday Times, London<br />
USA Today, Washington D.C., USA<br />
The Washington Post, Washington D.C., USA<br />
Jeg har interviewet grafikere og redigerende på:<br />
Aftenposten, Oslo<br />
Berlingske Tidende, København<br />
Dagens Nyheter, Stockholm<br />
Jyllands-Posten, Viby J. (Århus)<br />
Følgende aviser er blevet kontaktet uden resultat:<br />
The Daily Telegraph, London<br />
Göteborgs-Posten, Göteborg<br />
The Independent, London<br />
Svenska Dagbladet, Stockholm<br />
La Stampa, Torino, Italien<br />
The Times, London<br />
Århus Stiftstidende, Århus<br />
In order to get enough responses, I had to compromise<br />
on a demand that the questionnaire should<br />
be filled out jointly by a graphic artist and an editor.<br />
Most questionnaires have been filled out by graphics<br />
editors and artists, and this undoubtedly influences<br />
the responses, particularly those of attitudinal<br />
questions. The answers may have been different, if<br />
the editors had responded.<br />
I have tried to make up for this bias in the personal<br />
interviews.<br />
I have used the critical incident method in the eight<br />
interviews. It is a technique in which the interviewee<br />
is asked to focus on individual, distinct—positive and<br />
negative—experiences, instead of describing his or<br />
her general working conditions.<br />
According to the theory, a dynamic interviewer can<br />
use the method of specific questions to develop a general<br />
description, where it becomes more obvious what<br />
is really significant for the interviewee—and the place<br />
of work—than if the questions had been general. I am<br />
convinced that the method worked as intended.<br />
The answers showed that some newspaper people<br />
experience real problems in organization and cooperation—while<br />
others (especially in the questionnaires)<br />
said that everything went smoothly.<br />
Seven of the 21 responses see no major problems in<br />
the way their informational graphics works. Since a<br />
further three omitted answers to the question whether<br />
they experience problems, nearly half of those responding<br />
must be satisfied with the work.<br />
As one design director said: “Only intelligence, energy<br />
and talent set the limits”.<br />
The report contains two kinds of quotes. Excerpts<br />
from books and articles have accurate references,<br />
while interview and questionnaire quotes only refer<br />
to the job function of the person quoted—this is because<br />
some statements may be perceived as criticism<br />
of certain persons.<br />
My representation of the newspapers’ graphic<br />
staff, organizational structure and graphics<br />
may inadvertently appear overly critical and negative.<br />
I regret if the reader gets the impression that<br />
a general disparagement of newspaper graphics was<br />
my intention.<br />
METHOD<br />
Biased responses<br />
Most questionnaires have been answered by graphics staff.<br />
In personal interviews, I have strived to accomplish a more<br />
balanced picture of the situation at the paper.<br />
If this report appears unnecessarily negative, it is not because<br />
I think that the state of affairs is generally bad<br />
—but because I find it most important to point out<br />
the critical issues.<br />
On the contrary, it is my opinion that quality graphics<br />
are produced every day—and that many graphic<br />
artists function well in their newspaper job. But since<br />
the target of this study is to indicate certain problems<br />
and propose solutions, it appears natural that the critical<br />
issues are most prominent.<br />
I received responses from the following papers:<br />
Aftenposten, Oslo, Norway<br />
Bergens Tidende, Bergen, Norway<br />
Berlingske Tidende, Copenhagen, Denmark<br />
Chicago Tribune, Chicago, USA<br />
Dagens Nyheter, Stockholm, Sweden<br />
The Detroit News, Detroit, USA<br />
The Detroit Free Press, Detroit, USA<br />
Expressen, Stockholm, Sweden<br />
Helsingin Sanomat, Helsinki, Finland<br />
iDag, Gothenburg, Sweden<br />
Jyllands-Posten, Viby J. (Århus), Denmark<br />
Los Angeles Times, Los Angeles, USA<br />
The Miami Herald, Miami, USA<br />
The New York Times, New York City, USA<br />
The Orange County Register, Santa Ana, USA<br />
The Philadelphia Inquirer, Philadelphia, USA<br />
Politiken, Copenhagen, Denmark<br />
St. Petersburg Times, St. Petersburg, USA<br />
The Sunday Times, London, England<br />
USA Today, Washington D.C., USA<br />
The Washington Post, Washington D.C., USA<br />
I have interviewed editors and graphic artists at:<br />
Aftenposten, Oslo, Norway<br />
Berlingske Tidende, Copenhagen, Denmark<br />
Dagens Nyheter, Stockholm, Sweden<br />
Jyllands-Posten, Viby J. (Århus), Denmark<br />
The following papers were contacted unsuccessfully:<br />
The Daily Telegraph, London, England<br />
Göteborgs-Posten, Gothenburg, Sweden<br />
The Independent, London, England<br />
Svenska Dagbladet, Stockholm, Sweden<br />
La Stampa, Torino, Italy<br />
The Times, London, England<br />
Århus Stiftstidende, Århus, Denmark<br />
5 5
PULJER OG GRAFIK-REDAKTØRER<br />
<strong>Grafik</strong>kens førstemand<br />
Som regel udgør informationsgrafikerne en fælles pulje der<br />
betjener hele avisen. <strong>Grafik</strong>-redaktøren fungerer som sluse<br />
imellem grafikerne og den øvrige redaktion.<br />
Arbejdet deles op, så grafik-redaktøren varetager grafikkens<br />
journalistiske side, og grafikerne den visuelle formgivning.<br />
<strong>Grafik</strong>-redaktøren bliver en nøgleperson – på godt og ondt.<br />
Der er kun få tilløb til at organisere grafikerne i<br />
forhold til emner eller sektioner, sådan som<br />
journalister og redigerende normalt opdeles. De fleste<br />
aviser samler deres grafikere i en særlig afdeling<br />
der fungerer som en slags pulje (til disposition for<br />
hele avisen) hvortil avisens skrivende og redigerende<br />
medarbejdere kommer med inputs – grafik-ideer.<br />
Ofte gennem en »sluse« i form af en eller flere grafikredaktører<br />
(fællesbetegnelse for graphics editor/coordinator/planner<br />
etc.) der også er med i idé-udvikling,<br />
research, tekstforfatning og undertiden design.<br />
»Af alle de jobs der er blevet skabt i avis-industrien i<br />
de sidste 100 år er grafik-redaktørens måske det mest<br />
fornyende og vovelige. Her er en redaktør som bevæger<br />
sig mellem ord og billeder – og som er blevet en<br />
vigtig del af 1990ernes nyhedsredaktion«.<br />
Visual Editing (Howard I. Finberg & Bruce D. Itule)<br />
En af de adspurgte grafik-redaktører begrunder sin<br />
egen funktion med at grafikerne ikke er trænede i at<br />
strukturere materialet og bearbejde det journalistisk.<br />
De kommer fra kunstskoler o.s.v. og er vant til at tegne.<br />
Mangelen på folk der både kan tegne og arbejde journalistisk<br />
har gjort arbejdsopdelingen nødvendig.<br />
<strong>Grafik</strong>-redaktøren beskriver opdelingen som dels en<br />
ulempe, men samtidig en ganske god løsning, fordi<br />
afdelingen kan nå mere på den facon:<br />
»Jeg tager mig af det jeg er god til, og de kan lave<br />
det de er gode til – så arbejder vi parallelt, og jeg kan<br />
give arbejdet fra mig og gå i gang med en ny opgave.<br />
Skulle jeg også sidde og tegne, hvad der ikke er min<br />
stærke side, så skulle jeg jo bruge en stor del af min<br />
arbejdstid på det som andre gør bedre (…) Men det er<br />
klart, at indimellem bliver visse ting ikke præcis som<br />
man havde tænkt sig«.<br />
Mangelen på »grafiske reportere« afstedkom en<br />
storm af jobtilbud fra aviser i hele USA til medarbejdere<br />
på Dallas Times Herald (kendt som en visuelt stærk<br />
avis) da bladet lukkede i december 1991:<br />
»…visuelle mennesker er ofre for en befolkningstilvækst<br />
på nul. Colleges’ og universiteters journalistikafdelinger<br />
avler reportere og redigerende, men der er<br />
intet system til at udvikle visuelle journalister«.<br />
Ed Kohorst, redaktør (Design 43/1991)<br />
6<br />
Uanset hvor stor betydning man tillægger de organisatoriske<br />
forhold, bør man ikke være blind for<br />
at en enkelt person kan have afgørende indflydelse<br />
på avisens grafik-kvalitet eller mangel på samme. På<br />
mange redaktioner har det formentlig betydet mere<br />
hvem der var grafik-redaktør – eller grafiker (se også<br />
side 48 og 54) – end hvordan grafik-afdelingen var<br />
bygget op. Informationsgrafikkens lille verden har<br />
været – og er nok stadig – præget af en række<br />
»nøglepersoner« der kan have vidt forskellige baggrunde<br />
og uddannelser (journalist, grafiker, tegner,<br />
fotograf etc.).<br />
»For at få en rigtig nyhedsgrafik går vi næsten altid<br />
gennem vores grafik-redaktør. Enkle kort og sådan<br />
noget kan man jo ordne direkte med tegnerne. Men<br />
skal det være lidt mere kompliceret, så bevæger vi os<br />
altid igennem ham – eller art directoren. Hvorfor ved<br />
jeg ikke rigtig, men fornemmelsen er vel den at …<br />
det er jo vores grafik-redaktør der har mange ideer. Jeg<br />
stoler ganske enkelt ikke på de andre, må jeg vel sige.<br />
Fordi jeg ikke kender dem godt nok«.<br />
Nyhedsredaktør<br />
En eller flere formelle ledere af grafik-afdelingen<br />
findes på 17 af de 21 aviser. På tre aviser sorterer<br />
grafikken derimod under layout- eller billedchef:<br />
»Vores redaktions-atelier har fungeret i over et år<br />
uden en arbejdsleder. Et kollektiv, som i princippet<br />
sorterer under billedredaktøren, som har haft vældig<br />
mange ting at forholde sig til, og ikke tager sig tid til<br />
at gå ind og styre atelieret på daglig basis. <strong>Grafik</strong>erne<br />
har haft tre-fire forskellige personer at forholde sig til<br />
– og er blevet forvirrede: Skal jeg snakke med ham<br />
eller ham eller ham? Så snakker de med alle sammen –<br />
og bliver skubbet fra den ene til den anden. Ingen har<br />
været villig til at gå ind og skære igennem og sige OK,<br />
så gør vi sådan. Det har selvsagt skabt frustrationer i<br />
vores atelier«.<br />
Redaktionschef<br />
De samme problemer kan opstå internt i selve grafik-afdelingen,<br />
når denne har opnået en vis størrelse.<br />
En grafik-koordinator på en grafik-tung avis klager<br />
således over bureaukrati og »for mange chefer«.<br />
Only few attempts have been made to organize<br />
graphic artists into subjects or sections in the<br />
same way as journalists and back-benchers. Most<br />
newspapers gather their artists in a special department,<br />
in a pool (servicing the whole newspaper) to<br />
which writers and editors bring their input—graphics<br />
ideas. The editorial staff must often pass one or<br />
several “gatekeepers”—graphics editors, coordinators<br />
or planners—who are also involved in developing<br />
ideas, researching, writing and sometimes designing.<br />
“Of all the jobs created in the newspaper industry in<br />
the past 100 years, the graphics editor is perhaps the<br />
most innovative and daring. Here is an editor who<br />
moves between words and visuals and has become a<br />
vital part of the newsroom of the 1990s”.<br />
Visual Editing (Howard I. Finberg & Bruce D. Itule)<br />
An interviewed graphics editor motivates his own<br />
function with the fact that graphic artists are not<br />
practiced in journalistic work. Most of them are art<br />
school graduates – and used to drawing. A lack of<br />
people who can both draw and work journalistically<br />
has made it necessary to divide the work.<br />
The graphics editor describes the division partly as<br />
an obstacle, partly as a good solution because it makes<br />
the section more productive:<br />
“I do what I’m good at, and they are free to do what<br />
they are good at—in that way we work side by side<br />
and I can hand over the work to them and begin a<br />
new job. If I were to sit and draw—which is not my<br />
strongest point—then I would spend a great part of<br />
my time at something others are better at (…) But<br />
it’s obvious that sometimes the result is not precisely<br />
what I had in mind”.<br />
When the Dallas Times Herald (known as a visually<br />
strong paper) was to fold in December 1991, the general<br />
lack of “graphic reporters” made newspapers all<br />
over the United States contact Herald staffers:<br />
“…visual people are victims of zero population<br />
growth. While colleges and universities breed reporters<br />
and editors through their journalism departments,<br />
there is no system to develop visual reporters”.<br />
Ed Kohorst, editor (Design 43/1991)<br />
POOLS AND GRAPHICS EDITORS<br />
The Doge of Graphics<br />
Graphic artists are often a pool, servicing the entire<br />
newspaper. The graphics editor is the “gatekeeper”,<br />
supervising contacts between graphic artists and the<br />
desk. While the graphics editor has responsibility for the<br />
journalistic side of graphics, the artists handle visual designs.<br />
The graphics editor is a key player<br />
—for better or worse.<br />
No matter how much importance is put on organization,<br />
it is important to realize that individuals<br />
often have decisive influence on the graphics<br />
quality—or lack of it—in a newspaper. In many<br />
newsrooms, the skills and personality of the graphics<br />
editor or artist (se pages 49 and 55) have probably<br />
meant more than the organization of the graphics<br />
department. The small world of informational graphics<br />
has been—and still is—dominated by certain “key<br />
persons” who have widely different backgrounds and<br />
educations (journalists, graphic artists, draftsmen,<br />
photographers).<br />
“We always go through our graphics editor in order<br />
to get proper news graphics. Simple charts can be arranged<br />
directly with the artists, but more complicated<br />
tasks always go through him—or the art director. I<br />
don’t know why, but the feeling is, I suppose, that it’s<br />
our graphics editor who has the ideas. I simply do not<br />
trust the others, I must admit. Because I don’t know<br />
them well enough”.<br />
News editor<br />
In 17 out of 21 newspapers, there are one or several<br />
formal leaders of the graphics department. At<br />
three papers, graphics is handled by the layout or<br />
picture editors:<br />
“Our editorial studio has functioned for more than<br />
a year without a responsible editor. A collective which<br />
in principle ranks under the picture editor, but he<br />
has a great many things to see to, and has not taken<br />
the necessary time to manage the studio on a regular<br />
basis. The artists have had three or four people to<br />
relate to—and have become confused: Do I speak to<br />
him or him? Then they speak to all and get pushed<br />
around from one to the other. Nobody has been willing<br />
to cut through and say ‘OK, then we do it like<br />
this.’ Naturally, it has created frustration in our studio”.<br />
Editorial manager<br />
The same problems can arise inside the graphics<br />
department once it has reached a certain size. A graphics<br />
coordinator at a graphics-oriented newspaper<br />
complains of bureaucracy and “too many bosses”.<br />
6
PULJER OG GRAFIK-REDAKTØRER<br />
<strong>Grafik</strong>-redaktørens arbejde<br />
Det er ikke småting grafik-redaktøren skal tage sig af.<br />
I forhold til den enkelte opgave skal han eller hun kunne<br />
sætte sig i læserens sted – og hjælpe grafikerne til at få<br />
budskabet igennem med størst mulig klarhed.<br />
Samtidig skal grafik-redaktøren skue fremad og planlægge<br />
grafik til relevante historier.<br />
Én grafik-redaktør bliver hurtigt for lidt.<br />
Mangelen på visuelle reportere må erkendes som<br />
et problem, der næppe løses fra den ene dag<br />
til den anden. <strong>Grafik</strong>-redaktøren kan betragtes som<br />
en god nødløsning på dette problem, men jobbet er<br />
svært at udfylde. <strong>Grafik</strong>-redaktøren skal ikke varetage<br />
grafiker-særinteresser, ejheller de redigerendes – men<br />
først og fremmest være loyal overfor læserne.<br />
<strong>Grafik</strong>-redaktøren skal sørge for at avisen bruger grafik<br />
når det fremmer budskabet – og sikre at de »dumme«<br />
opgaver (se side 18) undgås. Det må ikke blive et mål<br />
blot at give ord-menneskene hvad de forventer, at<br />
fylde huller ud på siden.<br />
<strong>Grafik</strong>-redaktøren skal opmuntre grafikerne til at<br />
yde deres bedste – ved at vise interesse for opgaven,<br />
mere end for dens deadline – og bakke sine folk op når<br />
de har ret i at sige fra. I forhold til opgaven skal grafikredaktøren<br />
forsøge at se på informationer ligesom en<br />
læser der møder dem for første gang. Han eller hun<br />
skal bruge sin journalistiske erfaring – og sin sunde<br />
fornuft – til at vurdere om resultatet bliver OK…og<br />
hjælpe grafikeren med at løse eventuelle problemer,<br />
ikke mindst af forståelsesmæssig art.<br />
Den gode grafik-redaktør er også i stand til at se<br />
længere end til næste dags avis:<br />
»Få historier (…) kommer uventet.<br />
At forudse og planlægge i forhold til nyheder, ligesåvel<br />
som at stille de samme spørgsmål som læseren, er<br />
elementer grafik-redaktøren kan kontrollere. (…)<br />
Når oplysningerne er blevet samlet ind og overladt<br />
til grafik-redaktøren eller -koordinatoren, bør de gennemgå<br />
den samme redigeringsproces som en nyhedshistorie<br />
gennemgår når redaktøren får den.<br />
<strong>Grafik</strong>-redaktøren skal spørge:<br />
• Er der oplysninger nok til at lave en grafik, eller<br />
skal tallene indarbejdes i artiklen?<br />
• Er grafikkens formål alene at lette siden visuelt?<br />
• Er oplysningerne fyldestgørende? Mangler der årstal<br />
eller forklaringer?<br />
• Er informationerne klare nok til at en grafiker kan<br />
lave en grafik som læserne vil forstå?<br />
Mangelfuld information i en grafik kan være meget<br />
mere iøjnefaldende, og pinlig, end mangelfulde oplysninger<br />
i en artikel«.<br />
Visual Editing (Howard I. Finberg & Bruce D. Itule)<br />
Dr. Paul Pohlman, The Poynter Institute for Media<br />
Studies, har samlet følgende katalog over jobfunktioner<br />
for en grafik-redaktør:<br />
• Skabe overordnede grafik- og design-visioner og<br />
retningslinier for avisen.<br />
• Opnå enighed om – og sikre redaktionel støtte til –<br />
sin grafik-politik.<br />
• Samarbejde med redigerende om grafik-ideer og<br />
-opgaver.<br />
• Opmuntre grafikere og fotografer til samarbejde<br />
med skrivende og redigerende om designkoncepter<br />
og ideer til historier/fotos.<br />
• Komme med ideer til design og layout.<br />
• Godkende anvendelse og placering af grafik, tegninger<br />
og fotos.<br />
• »Coache« og motivere grafikere og/eller fotografer.<br />
• Fastsætte mål og foretage prioriteringer.<br />
• Lægge arbejdsplaner og skemaer og fordele opgaverne<br />
blandt grafikere og/eller fotografer.<br />
• Koordinere projekter, deadlines og arbejdsgang i<br />
forhold til avisens øvrige redaktører.<br />
• Håndtere kriser.<br />
• Ansætte og oplære medarbejdere.<br />
• Deltage i (og lede) møder.<br />
• Overvåge kvaliteten og evaluere præstationer.<br />
• Etablere og overvåge brugen af computer-systemer<br />
og fotoudstyr.<br />
• Budgettere (finansiel planlægning og kontrol).<br />
En enkelt grafik-redaktør kan næppe varetage alle<br />
disse funktioner på en hel dagbladsredaktion.<br />
To aviser udtrykker ønske om en grafisk ansvarlig<br />
redaktør til hver afdeling eller sektion af avisen.<br />
»Nyhedsstrømmen i dette hus er som et vandfald.<br />
Ti meter bredt. Det bare fosser ned, og man kan jo<br />
ikke springe frem og tilbage som en gal og samle op<br />
overalt. Man er nødt til at plukke nogle opgaver ud.<br />
Men imens jeg så sidder med de to-tre opgaver, så øser<br />
det jo forbi mig. Var vi flere, så kunne vi fange mere i<br />
farten. Man opdager alt for ofte, når man læser avisen<br />
næste dag, at ‘den der, den har jeg jo slet ikke hørt<br />
tale om, den har ikke været med på noget møde – og<br />
den skulle man have lavet en ting på’«.<br />
<strong>Grafik</strong>-redaktør<br />
The lack of visual reporters is a genuine problem<br />
to which the graphics editor can be considered<br />
a temporary solution. But the job is hard to fill.<br />
The graphics editor should not undertake the limited<br />
interests of the graphic staff, not those of the<br />
editors—but most of all be loyal to the readers.<br />
The graphics editors must make sure that the newspaper<br />
uses graphics when its use promotes the message—<br />
and avoid “stupid” jobs (see page 18). It should not be<br />
a goal to give word people what they expect: something<br />
to fill the holes on the page.<br />
The graphics editor must encourage artists to do<br />
their best—by showing interest for the job, more than<br />
for its deadline—and back them up when saying no<br />
is the right thing to do. He or she must look at the<br />
information in the same way as the reader who sees<br />
it for the first time. Use journalistic experience—or<br />
common sense—to judge whether the result will be<br />
acceptable…and help the artist to solve any problems,<br />
not least those of comprehension.<br />
The good graphics editor is also able to look further<br />
than to tomorrow’s paper:<br />
“Few stories (…) are unexpected.<br />
Anticipating and planning for the news, as well as<br />
asking questions that a reader might, are elements<br />
that a graphics editor can control. (…)<br />
Once the information has been gathered and turned<br />
over to the graphics editor or coordinator, it should<br />
go through the same editing process that a news story<br />
goes through when it is given to a city editor. The<br />
graphics editor must ask:<br />
• Is there enough information to make a graphic, or<br />
should the data be incorporated into the text of<br />
the story?<br />
• Is this graphic needed only to add visual relief to<br />
the page?<br />
• Is the information complete? Are there missing<br />
years or explanations?<br />
• Is the information clear enough that an artist can<br />
create a graphic readers will understand?<br />
Incomplete information in a graphic can be much<br />
more obvious, and embarrassing, than incomplete<br />
information in a story”.<br />
Visual Editing (Howard I. Finberg & Bruce D. Itule)<br />
POOLS AND GRAPHICS EDITORS<br />
The work of the graphics editor<br />
The work of the graphics editor varies immensely.<br />
He or she must be able to identify with the reader—and help<br />
the graphic artists get their message through<br />
with the highest possible clarity.<br />
At the same time, the graphics editor must look ahead<br />
and plan the graphics for relevant stories.<br />
One graphics editor soon becomes too little.<br />
Dr. Paul Pohlman, The Poynter Institute for Media<br />
Studies, has collected the following catalogue of a<br />
graphics editor’s job functions:<br />
• Creating an overall graphics and design vision and<br />
direction for your newspaper.<br />
• Reaching agreement and enlisting support in the<br />
newsroom for your graphics approaches and direction.<br />
• Working with word editors and journalists on<br />
graphics ideas and issues.<br />
• Encouraging artists and photographers to work<br />
with editors and writers on design concepts and<br />
story/photo ideas.<br />
• Generating ideas for design and layout.<br />
• Approving use and placement of art work and<br />
photos.<br />
• Coaching and motivating artists/photographers.<br />
• Establishing goals and setting priorities.<br />
• Planning, scheduling and assigning projects and<br />
tasks to artists and/or photographers.<br />
• Coordinating projects, work flow, and deadlines<br />
with other editors in the newsroom.<br />
• Dealing with crises.<br />
• Hiring and training people.<br />
• Conducting and attending meetings.<br />
• Monitoring quality and evaluating performance.<br />
• Establishing and monitoring the use of computer<br />
systems and photographic equipment.<br />
• Budgeting (financial planning and review).<br />
One single graphics editor can hardly carry all<br />
functions for a whole paper. Two papers consequently<br />
express a need for a graphics-responsible<br />
editor for each department or section of the paper.<br />
“The news flow in this house is like a cascade. Ten<br />
meters wide. It gushes down, and you can’t jump<br />
around here and there like a maniac and pick up everywhere.<br />
You have to select. But while I sit with two<br />
or three jobs, it pours past me. If there were more<br />
of us, we could pick up more. Much too often when<br />
reading the paper next day, you discover that ‘this<br />
item which I never heard about, and which was not<br />
up at any meeting, called for some graphics’”.<br />
Graphics editor<br />
7 7
GRAFIKEREN<br />
To slags informationsgrafikere<br />
Model 1:<br />
<strong>Grafik</strong>eren kan tegne<br />
og betjene en Macintosh.<br />
Det journalistiske arbejde<br />
varetages af andre.<br />
<strong>Grafik</strong>eren udtrykker sig kun<br />
visuelt.<br />
Man kan tale om to principielt forskellige syn på<br />
hvad informationsgrafikeren skal kunne, og<br />
hvad vedkommende skal lave.<br />
I den ene version skal grafikeren først og fremmest<br />
være en dygtig tegner og/eller computer-grafiker. Arbejdet<br />
består fortrinsvis i at billedliggøre ideer og journalistisk<br />
gennemtygget materiale fra reporterne, de<br />
redigerende og grafik-redaktøren – under sidstnævntes<br />
opsyn og vejledning. Denne model, hvor grafikeren<br />
nærmest er rentegner eller »musefører«, gælder<br />
for de fleste af de undersøgte avisredaktioner – idet<br />
det dog er meget forskelligt hvor frit, hhv. styret, grafikeren<br />
arbejder.<br />
Den anden mulighed er at grafikeren selv skal<br />
kunne udføre alle de funktioner der er knyttet<br />
til opgaven. Få ideer, lave research, bearbejde kildemateriale,<br />
planlægge og tegne grafik, og skrive tekst<br />
(det skal tilføjes at ikke alle grafikere behøver være<br />
tegnetekniske genier. En del grafik ville faktisk vinde<br />
ved at »kunstneren« skruede lidt ned for ambitionsniveauet).<br />
Selvstændige grafikere ses ofte omtalt som et ideal. I<br />
praksis er der længere imellem dem. Et kendt eksempel<br />
er Peter Sullivan, som var grafisk førstemand på The<br />
Sunday Times gennem en årrække – og nu er tilknyttet<br />
REUTER Graphics i London.<br />
»Peter Sullivan er verdens førende grafiske journalist.<br />
(…) Udtrykket grafisk journalist (betegner) den<br />
grafiske designer, der anvender visuelle færdigheder<br />
til at rapportere nyheder og gøre dem forståelige. (…)<br />
Sullivan selv er så interesseret i journalistik at han<br />
ikke sjældent forlader sit tegnebræt og går ud, stort<br />
set som en reporter. (…)<br />
Hans rekonstruktion af hvad der skete ved Heyselurolighederne<br />
i Bruxelles er mest bemærkelsesværdig.<br />
Han gennemførte interviews, tog billeder, og sammenholdt<br />
det han så med hvad han fik fortalt. Han<br />
prøvede ikke at reproducere disse ord eller billeder.<br />
Han brugte dem til at forstå begivenheden og til at<br />
oversætte denne forståelse til en tegning, en sekvensgrafik<br />
(sequential graphic)«.<br />
Harold Evans, tidl. chefredaktør, The Sunday Times<br />
(Newspaper Graphics, IFRA 1987)<br />
8<br />
Model 2:<br />
<strong>Grafik</strong>eren har visuel sans,<br />
men også forstand på<br />
journalistik. Arbejder selv<br />
med idé, research og tekst<br />
– og udtrykker sig både<br />
visuelt og verbalt.<br />
»Der er stor forskel på hvor meget man har tid til at<br />
engagere sig. Og hvor meget man forstår af det man<br />
sidder og laver«.<br />
<strong>Grafik</strong>er<br />
Kun ved at gøre sine egne studier i Bruxelles var Peter Sullivan i stand<br />
til at beskrive – og forklare – hvad det var der egentlig skete på Heysel<br />
Stadion den 29. maj 1985. <strong>Grafik</strong>ken blev trykt i The Sunday Times<br />
fire dage efter katastrofen.<br />
Only by carrying out his own research in Brussels, Peter Sullivan was<br />
able to describe—and explain—what actually happened at the Heysel<br />
Stadium on May 29, 1985. The graphic was printed in The Sunday<br />
Times four days after the disaster.<br />
»Den perfekte informationsgrafiker er et menneske<br />
der kan kombinere tegnefærdigheder, tekniske<br />
færdigheder og journalistiske færdigheder.<br />
Og som kan arbejde selvstændigt«.<br />
Redaktionschef<br />
“It varies a lot how much time I have to dedicate<br />
to a job. And how much I actually understand<br />
of what I’m doing”.<br />
Graphic artist<br />
Jonas Dagson, informationsgrafiker<br />
med journalist-baggrund, tager aktivt<br />
del i idé-udvikling og research<br />
på iDag i Göteborg.<br />
Jonas Dagson, graphic artist with a<br />
journalistic background, works actively<br />
with ideas & research at iDag<br />
in Gothenburg (Sweden).<br />
“The perfect newspaper graphic artist is a person<br />
who can combine drawing skills, technical skills and<br />
journalistic skills. And who can work independently”.<br />
Editor<br />
THE GRAPHIC ARTIST<br />
Two kinds of graphic artists<br />
Model 1:<br />
The graphic artists can draw<br />
and use a Macintosh. The<br />
journalistic work is done by<br />
others. The graphic artist<br />
only expresses himself<br />
visually.<br />
Model 2:<br />
The graphic artist has visual<br />
talent, but also journalistic<br />
ability. Works independently<br />
with idea, research and text<br />
—expressing himself visually<br />
and verbally.<br />
There appear to be two principally different views<br />
as to the qualifications a newspaper graphic<br />
artist should have, and what he or she should do.<br />
In one version, the graphic artist is primarily competent<br />
at drawing and/or computer graphics. The<br />
work is mainly to visualize ideas and journalistically<br />
worked material from reporters, sub-editors and the<br />
graphics editor—under the supervision of the latter.<br />
This model, in which the graphic artist chiefly works<br />
as a draftsman or “mouse pilot”, is prevalent in most<br />
of the surveyed newspapers, although it varies how<br />
freely, or controlled, he or she works.<br />
The other possibility is that the graphic artist<br />
must be able to perform all functions attached<br />
to the job. Get ideas, make research, work source<br />
material, plan and produce the graphics and write<br />
the text. (It should be added that not all graphic<br />
artists need to be artistic geniuses. Some graphics<br />
would actually gain from slightly lowered artistic<br />
ambition).<br />
Independent graphic artists are often referred to as<br />
the ideal. But they are, in practice, few and far between.<br />
A well-known example is Peter Sullivan, for<br />
many years the graphic wizard at The Sunday Times<br />
and currently attached to REUTER Graphics in London.<br />
“Peter Sullivan is the world’s leading graphic journalist.<br />
(…) The term graphic journalist (defines) the<br />
graphic designer who uses visual skills to report and<br />
make sense of news. (…) Sullivan himself is so interested<br />
in the journalism that he not infrequently<br />
leaves his draughtsman’s board and goes out very<br />
much as a reporter. (…)<br />
His on-site reconstruction of what happened in the<br />
Heysel football riot in Brussels is the most remarkable.<br />
He conducted interviews, took photographs, and<br />
checked what he saw against what he was told. He<br />
didn’t seek to reproduce these words or pictures.<br />
He used them to understand the event and to translate<br />
that understanding into a drawing, a sequential<br />
graphic”.<br />
Harold Evans, formerly editor-in-chief, The Sunday Times<br />
(Newspaper Graphics, IFRA 1987)<br />
8
GRAFIKEREN<br />
Mest billed-mennesker<br />
De fleste informationsgrafikere er relativt unge mennesker<br />
med en eller anden form for visuel baggrund/uddannelse.<br />
Det overlader den journalistiske styring til grafik-redaktøren,<br />
hvad nogle er godt tilfredse med. Mange finder det<br />
imidlertid problematisk at grafikerne »ikke kan tænke selv«.<br />
Kun på The New York Times har de fleste grafikere<br />
journalistisk baggrund.<br />
Den helt overvejende del af informationsgrafikerne<br />
på de 21 aviser har en visuel baggrund.<br />
For mange er dette måske en selvfølgelighed – men<br />
spørgsmålet er om det også er hensigtsmæssigt.<br />
På 16 aviser har en væsentlig del af informationsgrafikerne<br />
taget en eller anden form for visuelt orien<br />
teret uddannelse. Tre skandinaviske aviser har af fagpolitiske<br />
årsager håndplukket grafikere i de tekniske<br />
afdelinger. De fleste af St. Petersburg Times’ grafikere<br />
har »relevant erhvervserfaring«. Expressens »fra ingenting<br />
til konstfack – det er talentet der tæller«.<br />
10 ud af 21 aviser har én eller flere grafiske medarbejdere<br />
med journalist-baggrund – men på de fleste<br />
drejer det sig kun om grafik-redaktører/koordinatorer,<br />
eller f.eks. designchefen. Meget få steder har de, der<br />
tegner, nogen form for journalistisk baggrund.<br />
Undtagelsen er The New York Times, hvis grafikere<br />
fortrinsvis er rekrutteret blandt de redigerende og skrivende<br />
medarbejdere. Filosofien bag denne politik udtrykkes<br />
af en grafiker på avisen: »Metode er vigtigere<br />
end design. Det sidste kan man lære«.<br />
Efterhånden som flere mennesker i medierne viser<br />
sig at mestre både det visuelle og det verbale, ansætter<br />
The New York Times dog også folk, der f.eks. har været<br />
informationsgrafikere på andre aviser.<br />
The Philadelphia Inquirer svarer at deres bedste grafiker<br />
er universitetsuddannet journalist.<br />
Nogle grafik-redaktører beskriver grafikerne som<br />
unge, lidt umodne mennesker med tegnetalent,<br />
men uden interesse – og/eller fornemmelse – for at<br />
varetage den journalistiske del af arbejdet. <strong>Grafik</strong>erne<br />
siges at blive frustrerede hvis de tvinges til at deltage<br />
i redaktionsmøderne, hvor de ikke aner hvad der<br />
bliver talt om eller hvad de skal sige. »De vil hellere<br />
bare tegne«. De pågældende grafik-redaktører er<br />
derfor godt tilfredse med den gældende arbejdsdeling<br />
– hvor de selv varetager det journalistiske.<br />
Andre er knap så begejstrede for opsplitningen:<br />
»Nyhedsgrafikeren skal have den samme næse for<br />
nyheder som alle andre journalister. Være ligeså interesseret<br />
i sin omverden og ligesom ord-journalisten<br />
søge efter den gode historie«.<br />
Rie Jerichow, tegnestuechef, Berlingske Tidende<br />
(Dansk Presse, 7/1991)<br />
»Hvis grafikeren ikke forstår oplysningerne fuldt ud,<br />
er der en god chance for at de fleste læsere heller ikke<br />
vil gøre det«.<br />
Nigel Holmes, grafikchef, TIME Magazine<br />
(The Poynter Report, sommer 1991)<br />
På Helsingin Sanomat savner man mere talent og mere<br />
nyheds-interesse hos grafikerne. »Artists see themselves<br />
as artists«, som en redaktør bemærker. Denne<br />
opfattelse deles øjensynlig af samme blads designredaktør:<br />
»…en stigende anvendelse af nyhedsgrafik i Skandinavien<br />
vil snuble over de manglende muligheder<br />
for uddannelse af nyhedsgrafikere. For at være helt<br />
præcis, så uddanner de nu sig selv. Og det kan ikke<br />
overraske, at den rigtige blanding af journalistiske og<br />
kunstneriske færdigheder er meget svær at finde«.<br />
Carl Henning, designredaktør, Helsingin Sanomat<br />
(IFRA Newspaper Techniques, februar 1991)<br />
Edward R. Tufte giver i The Visual Display of Quantitative<br />
Information – på sin utvetydige facon<br />
– udtryk for det uhensigtsmæssige i at de fleste<br />
informationsgrafikere har visuel baggrund. Selvom<br />
han måske sætter tingene på spidsen, vælger jeg i<br />
denne forbindelse at gøre Tuftes ord til mine:<br />
»Næsten alle, der producerer grafik til massemedier,<br />
har udelukkende kunstnerisk baggrund og kender ikke<br />
meget til at analysere data.<br />
(…) De betingelser, megen data-grafik bliver lavet<br />
under – illustratorernes mangel på indholdsmæssige<br />
og kvantitative evner, modvilje imod kvantitativ dokumentation,<br />
og ringeagt for publikums intelligens –<br />
garanterer grafisk middelmådighed. Disse betingelser<br />
fremelsker grafik der 1) lyver; 2) kun udnytter de<br />
simpleste designmuligheder (…) og 3) ikke får fat i de<br />
reelle nyheder som tallene indeholder. (…)<br />
Grafisk kompetence kræver tre forskellige færdigheder:<br />
Indholdsmæssige, statistiske og kunstneriske.<br />
Men i øjeblikket er hovedparten af alt grafisk arbejde,<br />
især i nyhedspublikationer, underlagt en enkelt form<br />
for ekspertise – den kunstneriske. At tillade illustratorer<br />
at kontrollere grafers udseende og indhold svarer<br />
næsten til at lade typografer styre indhold, stil og<br />
redigering i en tekst«.<br />
The vast majority of graphic artists at the 21<br />
newspapers have a visual background. Many<br />
consider that natural—but the question is whether<br />
it is desirable.<br />
At 16 newspapers, several graphic artists have some<br />
sort of visual education. Three Scandinavian papers<br />
have—for trade union purposes—handpicked the artists<br />
from their technical departments. Most graphic<br />
artists at St. Petersburg Times have “relevant professional<br />
experience”. At Expressen “from nothing to art<br />
school—the important thing is talent”.<br />
Ten newspapers have one or more graphic staffers<br />
with journalistic background, but most often it is the<br />
graphics editor/coordinator or the head of design. In<br />
only very few instances do the artists have any form<br />
of journalistic background.<br />
The exception is The New York Times which has<br />
mainly recruited its graphic artists among the editing<br />
and writing staff. The philosophy as expressed by a<br />
N.Y.T. graphic artist: “Method is more important than<br />
design. The latter can be picked up.”<br />
As more and more media people turn out to master<br />
both visual and verbal skills, The New York Times<br />
has begun to employ people who have, for instance,<br />
worked as graphic artists at other papers.<br />
The Philadelphia Inquirer says that their best graphic<br />
artist is a university-trained journalist.<br />
Some graphics editors describe the graphic artists<br />
as young, slightly immature people with drawing<br />
talent, but without interest—and/or feeling—for the<br />
journalistic part of the job. They are described as<br />
being frustrated if forced to participate in editorial<br />
meetings, where they have no idea of what is going<br />
on, or what they are supposed to say. “They’d rather<br />
just draw”. These graphics editors are happy with the<br />
prevailing division of work—where they deal with<br />
the journalistic content.<br />
Others are less content with the division:<br />
“The graphic artist must have the same nose for<br />
news as any other journalist. Be as interested in the<br />
world around him or her, and, just as the word journalist,<br />
look for the good story”.<br />
Rie Jerichow, Head of Graphics, Berlingske Tidende<br />
(Dansk Presse, 7/1991)<br />
THE GRAPHIC ARTIST<br />
Mostly picture people<br />
Most newspaper graphic artists are relatively young people<br />
with some sort of formal visual education.<br />
That leaves the journalistic supervision to the graphics editor<br />
—to the contentment of some. Many, however, find it to be<br />
a problem that the artists “can’t think independently”.<br />
Only at The New York Times, most graphic artists have a<br />
journalistic background.<br />
“If the artist doesn’t fully comprehend the information<br />
to be presented, it’s a good bet most readers<br />
won’t either”.<br />
Nigel Holmes, graphics director, TIME Magazine<br />
(The Poynter Report, Summer 1991)<br />
Helsingin Sanomat cites a need for more talent and<br />
interest for news among the graphics staff. “Artists<br />
see themselves as artists”, as one editor remarks. This<br />
perception is shared by the paper’s design editor:<br />
“…any growing use of news graphics in Scandinavia<br />
will stumble on the serious shortages in educating<br />
news graphics people. To be quite accurate, they now<br />
educate themselves. And it comes as no surprise that<br />
the right mixture between journalistic and artistic<br />
skills is very hard to find”.<br />
Carl Henning, Managing Design Ed., Helsingin Sanomat<br />
(IFRA Newspaper Techniques, February 1991)<br />
In his unequivocal way, Edward R. Tufte says in The<br />
Visual Display of Quantitative Information that it<br />
is undesirable for most graphic artists to have a<br />
visual background. Although he takes things to the<br />
extreme, I have chosen, in this context, to adopt his<br />
words as my own:<br />
“Nearly all those who produce graphics for mass<br />
publication are trained exclusively in the fine arts and<br />
have had little experience with the analysis of data.<br />
(…) The conditions under which many data graphics<br />
are produced—the lack of substantive and quantitative<br />
skills of the illustrators, dislike of quantitative<br />
evidence, and contempt for the intelligence of the<br />
audience—guarantee graphic mediocrity. These conditions<br />
engender graphics that 1) lie; 2) employ only<br />
the simplest designs (…) and 3) miss the real news<br />
actually in the data. (…)<br />
Graphical competence demands three quite different<br />
skills: the substantive, statistical, and artistic. Yet<br />
now most graphical work, particularly at news publications,<br />
is under the direction of but a single expertise—the<br />
artistic. Allowing artist-illustrators to control<br />
the design and content of statistical graphics is almost<br />
like allowing typographers to control the content,<br />
style, and editing of prose”.<br />
9 9
GRAFIKEREN<br />
At lære det tredje sprog<br />
<strong>Grafik</strong>ere, der arbejder journalistisk, er en mangelvare.<br />
Derfor baserer aviserne deres informationsgrafik på grafikredaktører.<br />
<strong>Grafik</strong>erne får ikke en chance for at demonstrere eventuelle<br />
evner, fordi de har hænderne fulde af rutinearbejde.<br />
Efteruddannelsestilbud giver grobund for nye tanker – men<br />
hvad så når grafikeren kommer hjem?<br />
»I en perfekt verden ville grafikere lave al<br />
research, designe grafikken og skrive teksten,<br />
inklusive rubrikken. På seriøse tegnestuer<br />
udfører grafikere alle disse funktioner.<br />
På de fleste aviser er opgaverne adskilt«.<br />
Nigel Holmes, grafikchef, TIME Magazine<br />
(The Poynter Report, sommer 1991)<br />
Flere steder anføres mangelen på kvalificerede »grafiske<br />
journalister« som årsag til at man har valgt<br />
pulje/sluse-princippet til at organisere avisens grafik<br />
efter – med grafik-redaktøren som »sluse«.<br />
Men det kan ikke udelukkes at der rundt omkring<br />
på aviserne sidder grafikere som faktisk har den journalistiske<br />
tæft og de kreative ideer, redaktørerne savner.<br />
Mange steder bevirker den store efterspørgsel på<br />
grafik imidlertid, at grafikerne arbejder under et konstant<br />
tidspres, ofte næsten udelukkende med rutineopgaver,<br />
som aldrig levner dem ro eller frigiver det<br />
nødvendige overskud til at tage selvstændige initiativer.<br />
At rutinearbejde fortrænger planlægning er en<br />
almindelig anerkendt læresætning indenfor organisationsteorien<br />
– og den gælder nok i særlig grad et<br />
fortravlet arbejdsmiljø som avisredaktionen.<br />
<strong>Grafik</strong>erne på The Detroit News anfører i deres besvarelse,<br />
at de gerne ville have automatiseret avisens<br />
daglige kurver, diagrammer og vejrkort etc., opgaver<br />
som i øjeblikket kræver manuelt arbejde, for at frigøre<br />
kræfter til at arbejde mere kreativt.<br />
På The Daily Telegraph har man anvendt manpower<br />
til at løse dette problem:<br />
»Vi arvede korttegnere som ikke har talent til at<br />
fremstille større grafikker eller illustrationer; (de står)<br />
for en grundlæggende Mac-produktion, som frigør<br />
andre til at påtage sig mere kreativt arbejde«.<br />
Alan Gilliland, grafikchef, The Daily Telegraph<br />
(IFRA Newspaper Techniques, februar 1991)<br />
De fleste aviser tilskynder grafikerne til at videreuddanne<br />
sig, ofte med konkrete tilbud på bladets<br />
regning. På otte af aviserne begrænser tilbuddet<br />
sig dog til Macintosh-kurser. Disse suppleres andre<br />
steder med deltagelse i seminarer og workshops<br />
(SND, IFRA, Poynter etc.).<br />
10<br />
Helsingin Sanomat og USA Today arrangerer selv seminarer<br />
og intern videreuddannelse af deres grafikere.<br />
På The Philadelphia Inquirer har man nu åbnet mulighed<br />
for at også visuelle medarbejdere kan søge 1-årige<br />
fellowships på journalistskoler. Noget der hidtil har<br />
været forbeholdt skrivende og redigerende.<br />
Amerikanske avis-uddannelsessteder er begyndt at<br />
eksperimentere med journalistisk skoling af grafikere.<br />
På Rhode Island School of Design har man siden 1984<br />
arrangeret en årlig informationsgrafisk workshop. I<br />
kursusprogrammet for 1992 understreges, at man dette<br />
år vil koncentrere sig om grafikkens informationsdel.<br />
Få grafikerne til at forklare mere – og dekorere<br />
mindre. The Poynter Institute for Media Studies har ligeledes<br />
påbegyndt grafik-kurser og seminarer hvor<br />
man lægger særlig vægt på at træne deltagernes<br />
reporter-færdigheder:<br />
»…avisgrafikere er også journalister, med samme<br />
ansvar for at kommunikere informationer til læserne.<br />
Men sjældent bliver grafikere skolet i de rutiner der<br />
kan skærpe den journalistiske tæft. (…) Øvelsens mål<br />
var at få grafikere til at tænke som journalister, at<br />
gå bagom det udleverede materiale og få historien<br />
direkte fra kilden, at forstå emnet ordentligt før de<br />
slog den første streg på tegneblokken«.<br />
Dr. Pegie Stark, The Poynter Institute for Media Studies<br />
(The Poynter Report, sommer 1991)<br />
Det er naturligvis glædeligt – ikke mindst for grafikere,<br />
som til daglig alene arbejder visuelt – at<br />
de på denne vis får lejlighed til at stifte bekendtskab<br />
med de journalistiske aspekter, som deres job også<br />
kan (og efter min mening: bør) indeholde. Det<br />
virker sikkert overflødigt at påpege, at en sådan<br />
saltvandsindsprøjtning ikke har megen effekt, hvis<br />
grafikeren efter endt kursus vender hjem til den<br />
samme trummerum som han eller hun forlod. Nu<br />
har jeg nævnt det alligevel.<br />
Avisledelsen er nødt til at sætte sig ind i, hvad et<br />
sådant efteruddannelsesforløb går ud på – samt være<br />
indstillet på at følge indlæringen op i forbindelse med<br />
grafikerens daglige arbejde – hvis kurset ikke blot skal<br />
få karakter af frikvarter og/eller narresut.<br />
“In a perfect world, artists would research<br />
all the information, design the graphic,<br />
and write the text, including the headline.<br />
In serious art departments, artists will<br />
perform all those functions. In most<br />
newspapers, the tasks are separated”.<br />
Nigel Holmes, graphics director, TIME Magazine<br />
(The Poynter Report, Summer 1991)<br />
Several papers mention a lack of qualified “graphic<br />
reporters” as the reason for choosing a pool/<br />
gate solution for organizing the newspaper’s graphics—with<br />
the graphics editor as the “gatekeeper”.<br />
But it is not unlikely that in some papers there<br />
are graphic artists who actually have the journalistic<br />
flair and creative ideas which the editors need. The<br />
great need for graphics, however, frequently makes<br />
the graphic artists work under constant pressure, often<br />
solely with routine chores, which never give them<br />
peace or the necessary mental surplus to take independent<br />
initiatives. The fact that routine chores push<br />
out planning is a commonly accepted thesis within<br />
organizational theory—and this is probably particularly<br />
true for an excessively busy environment as a<br />
newspaper.<br />
The graphic artists at The Detroit News say in their<br />
response that they would like an automatization of<br />
the daily graphs, diagrams and weather maps—jobs<br />
which currently require manual work—to release efforts<br />
to more creative jobs.<br />
At The Daily Telegraph the problem was solved<br />
through manpower:<br />
“We inherited map-makers whose talents are not<br />
such as to enable them to produce major graphics or<br />
illustrations; thus they provide a base level of Mac<br />
production, freeing others to pursue more elaborate<br />
work”.<br />
Alan Gilliland, Head of Graphics, The Daily Telegraph<br />
(IFRA Newspaper Techniques, February 1991)<br />
Most newspapers urge their graphic artists to<br />
take supplementary training, often at the<br />
newspaper’s expense. At eight newspapers, however,<br />
the offer is limited to Macintosh courses. At other<br />
THE GRAPHIC ARTIST<br />
To learn the third language<br />
Graphic artists who work journalistically are in short supply.<br />
That is why newspapers base their informational graphics<br />
on graphics editors.<br />
The artists, swamped with routine chores, are not<br />
given the opportunity to demonstrate possible talents.<br />
Supplementary education gives rise to new thoughts—but<br />
what happens when the graphic artist is back home again?<br />
papers, these are supplemented with participation in<br />
seminars and workshops (SND, IFRA, Poynter).<br />
Helsingin Sanomat and USA Today organize their own<br />
seminars and internal supplementary education for<br />
graphic artists. At The Philadelphia Inquirer, visual staff<br />
can now apply for one-year fellowships at journalist<br />
schools. This was formerly reserved for writing and<br />
editorial staff.<br />
American colleges specializing in newspaper education<br />
have begun experiments with journalistic schooling<br />
of graphic artists. Since 1984 the Rhode Island<br />
School of Design has organized an annual informational<br />
graphics workshop. In the 1992 program it is<br />
stressed that the course this year will concentrate on<br />
the information aspect of graphics. Make the graphic<br />
artists explain more—and decorate less. Similarly,<br />
The Poynter Institute for Media Studies has introduced<br />
graphics courses and seminars with special emphasis<br />
on training participants’ reporting skills:<br />
“…graphic artists are journalists, too, with equal responsibility<br />
for communicating information to readers.<br />
Seldom, however, are artists schooled in the drills<br />
that hone reporting skills. (…) The aim of the exercise<br />
was to get artists to think like journalists, to go behind<br />
the handouts and get the story straight from the<br />
source, to understand the subject thoroughly before<br />
they drew the first line on the drawing pad”.<br />
Dr. Pegie Stark, The Poynter Institute for Media Studies<br />
(The Poynter Report, Summer 1991)<br />
It is pleasing—not least for graphic artists who<br />
usually only work visually—that they are in this<br />
way given an opportunity to learn to know those<br />
journalistic aspects which their job can (and in my<br />
opinion ought to) include. I am sure it is redundant<br />
to point out that the effect of such a shot-in-the-arm<br />
wears out quickly if the graphic artist returns to the<br />
same old jog-trot which he or she left.<br />
Newspaper management must try to understand<br />
what is involved in such supplementary training, and<br />
be willing to follow it up with corresponding real<br />
jobs—otherwise the course will just work as a break<br />
and/or pacifier.<br />
10
ARBEJDSGANGEN<br />
En grafik fødes…<br />
Arbejdsdelingen omkring informationsgrafik er fleksibel.<br />
Forskellige medarbejdere kan på skift varetage forskellige<br />
grafik-funktioner.<br />
Redaktionsmødet er et kraftcenter for udvikling af ideer til<br />
grafik – og bør have deltagelse af visuelle mennesker.<br />
Som det er nu, leverer journalisten flere grafik-ideer end<br />
grafikeren. Det synes uhensigtsmæssigt.<br />
Selvom de fleste aviser har indrettet deres grafik<br />
efter pulje/sluse-princippet (se side 8) viser<br />
svarene samtidig at metode og arbejdsdeling skifter<br />
fra gang til gang. Alt efter opgavens art kan forskellige<br />
personer stå for research, design og tekstforfatning.<br />
»Vi har desperat prøvet på at nedbryde de kunstige<br />
barrierer der ofte begrænser informations-kanalerne<br />
(eller endda informations-kilderne). Vi mener at det<br />
er ved at lykkes«.<br />
Richard Curtis, grafik- og fotochef, USA Today<br />
Mange grafik-ideer opstår og/eller præsenteres på<br />
redaktionsmøder. Typisk med deltagelse af redaktionschef,<br />
redigerende, grafik-redaktør (såfremt avisen<br />
har en sådan) og undertiden journalister – men sjældent<br />
af grafikerne. De får som regel opgaver efter<br />
mødet. På Chicago Tribune checker grafik-koordinatorerne<br />
og -chefen telegrammer og noterer grafik-ideer<br />
inden redaktionsmødet.<br />
Der er næppe nogen tvivl om, at det er vigtigt at<br />
grafik-afdelingen repræsenteres aktivt på møderne,<br />
hvis man ønsker at fremelske visuelle ideer:<br />
»Tag The Miami Heralds guldmedalje-præmierede<br />
scene-of-the-crime grafik. Ikke noget fantastisk. Bare<br />
solid reportage, enkelt fremstillet.<br />
Nogen på The Herald har tydeligvis sagt: ‘Hey, vi skal<br />
give disse informationer videre. Hvordan gør vi det<br />
bedst?’ Og så var de smarte nok til at sige: ‘Vi bruger<br />
grafik til at fortælle historien.’<br />
(…) Hvis en avis ikke har sine grafik-eksperter med<br />
på hvert eneste redaktionsmøde, er det helt galt. For<br />
dette (…) er hvad en person, som kan fortælle med<br />
billeder, bibringer en avis«.<br />
Nancy Woodhull, præsident for Gannett News Services<br />
(Design, 37/1990)<br />
På næsten alle aviser kommer journalister og redigerende<br />
med mange ideer til grafik. Også den<br />
grafiske redaktør krediteres for megen idé-udvikling.<br />
Flere steder opfordres alle redaktionelle medarbejdere<br />
til at tænke i grafik og komme med ideer. Alligevel<br />
svarer kun otte aviser at det undertiden (eller ofte) er<br />
grafikeren, der får ideen til en grafik.<br />
Tekst<br />
WRITING<br />
Idé<br />
IDEA<br />
Research<br />
RESEARCH<br />
Design/layout/skitse<br />
DESIGN/LAYOUT/SKETCH<br />
Korrektur<br />
REVISION<br />
Originalfremstilling<br />
PRINTER’S COPY<br />
»Normalt opstår ideen til en grafik hos<br />
journalisten eller sektions-redaktøren, men<br />
dette kan føre til at der bliver bedt om en<br />
grafik hvor der ikke er brug for én«.<br />
Grafisk redaktør<br />
»Normally the idea for a graphic will<br />
originate with the journalist or section editor<br />
but this can lead to graphics being requested<br />
when one is not required«.<br />
Graphics editor<br />
Tegning<br />
DRAWING<br />
Den typiske tilblivelsesproces for en informationsgrafik.<br />
The typical path of an informational graphic.<br />
Reginald Myers’ grafik fra The Miami Herald, november 1989, fik guldmedalje<br />
ved SNDs årlige konkurrence og er her gengivet fra »The Best<br />
of Newspaper Design, Eleventh Edition«, 1990. <strong>Grafik</strong>ken visualiserer<br />
fire forskellige vidners beskrivelse af en skud-episode.<br />
Reginald Myers’ graphic from The Miami Herald, November 1989,<br />
was awarded Gold at the annual competition of the SND. Here it is<br />
reproduced from “The Best of Newspaper Design, Eleventh Edition”,<br />
1990. The graphic visualizes how four witnesses described a shooting.<br />
THE WORK PROCEDURE<br />
A graphic is born…<br />
Work division of informational graphics is flexible.<br />
Different staffers can alternate in different graphics<br />
functions.<br />
The editorial meeting is a center for the development of<br />
graphic ideas—and should be joined by visual people.<br />
As it is now, the journalist supplies more graphic ideas<br />
than the graphic artist. To me, that seems irrational.<br />
Although most papers have organized their graphics<br />
according to the pool/gate principle (page 9)<br />
the responses also show that method and division of<br />
work change each time. Varying with the type of job,<br />
several people can do research, design and text.<br />
“We’ve tried desperately to break down artificial barriers<br />
that usually restrict how information gets processed<br />
(or even gets originated). We think we’re being<br />
successful”.<br />
Richard Curtis, ME/Graphics & Photography, USA Today<br />
Many graphic ideas are born and/or presented at<br />
editorial meetings. The editorial manager, sub-editors,<br />
graphics editor (if there is one) and sometimes<br />
journalists are present at the meeting, but rarely the<br />
graphic artists. They tend to get their job presented<br />
to them after the conference. At the Chicago Tribune,<br />
graphic coordinators and editor check telegrams and<br />
jot down graphic ideas before the meeting.<br />
It is no doubt important that the graphics department<br />
is actively represented at meetings, if visual ideas<br />
are to be promoted:<br />
“Take the Miami Herald’s gold-award winning sceneof-the-crime<br />
graphic. Nothing flashy. Just solid reporting,<br />
simply displayed.<br />
Somebody at the Herald obviously said, ‘Hey, we’ve<br />
got to communicate this information. What’s the best<br />
way to do it?’ And then they were smart enough to<br />
say, ‘We’ll use a graphic to tell the story’.<br />
(…) If any newspaper does not have its graphic experts<br />
at every single one of its news meetings, it is<br />
absolutely wrong. Because this (…) is what a person<br />
who can tell you things with images brings to a newspaper”.<br />
Nancy Woodhull, president of Gannett News Services<br />
(Design, 37/1990)<br />
At nearly all papers, journalists and editors come<br />
up with numerous graphic ideas. The graphics<br />
editor is also credited with much idea development.<br />
Several papers directly urge all editorial staff to think<br />
graphics and come up with ideas. Still only eight<br />
newspapers answer that sometimes (or often) it is the<br />
graphic artist who gets the idea for the graphics.<br />
11 11
ARBEJDSGANGEN<br />
…men hvem er barnets far?<br />
»Ord-mennesker« synes at have væsentlig indflydelse på<br />
hvad der skal visualiseres – og hvordan. Ideer, research og<br />
tekstforfatning til grafikken kommer i mange tilfælde fra<br />
skrivende og redigerende. Har de den fulde forståelse for at<br />
fortælle med visuelle virkemidler?<br />
<strong>Grafik</strong>eren beskæftiger sig fortrinsvis med hvordan grafikken<br />
skal se ud. Og grafik-redaktøren kikker over skulderen.<br />
At nogle stofområder har langt mere omfattende<br />
grafik-dækning end andre, kan skyldes at emnerne<br />
vitterlig egner sig bedre til at blive visualiseret.<br />
Men også at det fortrinsvis er skrivende/redigerende<br />
der leverer grafik-ideerne. De, der har stofområder<br />
med meget grafik, bliver oftere mindet om at grafikmuligheden<br />
eksisterer end dem der arbejder med<br />
»grafik-fattige« sider.<br />
Kun The New York Times og Helsingin Sanomat dækker<br />
alle stofområder grafisk (se side 44-45 og 50–51).<br />
På 18 aviser er det overvejende reportere – alene<br />
eller sammen med den grafiske redaktør, evt.<br />
grafikeren selv – der laver research til grafikken.<br />
Aviser med en resarch-afdeling trækker også på<br />
denne. Kun på ni aviser går de »menige« grafikere<br />
regelmæssigt ud af huset for at lave egen research.<br />
Her skal det bemærkes, at oplysninger, der skal danne<br />
grundlag for billedfremstilling, er nødt til at være<br />
konkrete og præcise på en anden måde – med fokus<br />
på andre detaljer – end de informationer journalisten<br />
skal bruge til sin artikel. Det kan derfor være vanskeligt<br />
for en »ord-researcher« at forudse hvad tegneren<br />
får brug for. Måske af den årsag har syv aviser en eller<br />
flere grafiske researchere.<br />
Selve designet af en grafik overlades almindeligvis<br />
til grafikeren – på 14 aviser i samarbejde med<br />
grafik-redaktør ell. lign. Et samarbejde hvor grafikerens<br />
rolle kan være mere eller mindre styret. Som<br />
en grafik-koordinator udtrykker det: »ADerne guider,<br />
men prøver at lade grafikeren forfølge en idé«.<br />
Mange steder kan også tekstforfatning varetages<br />
af alle implicerede parter. Journalisten skriver<br />
dog hovedparten af grafik-teksterne, og grafikeren<br />
skriver færrest. På de 13 aviser, der har en grafik-redaktør,<br />
skriver vedkommende også ofte grafiktekster.<br />
»…ét af vores problemer er at teksterne i vores nyhedsgrafik<br />
ikke altid er sprogligt på højde med det niveau<br />
vi har i de skrevne artikler. <strong>Grafik</strong>erne skriver ikke<br />
på samme måde som journalister, og det kan man<br />
heller ikke forvente af dem«.<br />
Redaktionssekretær<br />
12<br />
»En anledning til at det mislykkes kan jo være at vi<br />
forsøger at skabe en grafik som egentlig ikke behøves. Så<br />
bliver indholdet så tyndt at det ligeså godt kunne have<br />
stået i teksten. Eller vi forsøger at skabe en grafik som er<br />
så svær at lave, at der bliver en masse tekst i den – og<br />
den derfor bliver svær at tyde. (…) Så falder det jo i sidste<br />
ende tilbage på os selv«.<br />
Nyhedsredaktør<br />
Detaljen fra forfatterens skitsebog stammer fra et pressemøde efter<br />
postrøveriet i København, nov. 1988. Skrivende journalister havde ikke<br />
brug for at vide præcis hvor bilerne standsede, hvilken dør der blev åbnet<br />
osv. Men oplysningerne var en forudsætning for en korrekt grafik.<br />
The detail from the author’s sketchbook is from a press meeting after a<br />
mail robbery in Copenhagen, Nov. 1988. Word reporters did not need<br />
to know exactly where the cars stopped, which door was opened etc.<br />
But I needed the information to be able to make a correct graphic.<br />
»Jeg kan godt komme ud for at skulle<br />
illustrere noget som jeg ikke har kendskab til.<br />
Så må journalisten skrive de oplysninger han<br />
vil have i sin grafik. Fordi han har forstand på<br />
det og ikke jeg. Jeg må regne med at hvad<br />
han skriver er korrekt«.<br />
<strong>Grafik</strong>er<br />
“One reason for failure could be<br />
that we try to create unnecessary graphics.<br />
Then the content gets so thin, that it could easily<br />
have been put into the article. Or we try to create<br />
graphics which are so complicated, that they become<br />
too full of text—and too difficult to read. (…)<br />
In the end we are to blame”.<br />
News editor<br />
“Sometimes I have to illustrate something<br />
I know nothing about. Then the journalist<br />
must write the information he wants into the<br />
graphic. Because it is he who knows, not I.<br />
I have to trust his facts.”<br />
Graphic artist<br />
THE WORK PROCEDURE<br />
…but who is the father?<br />
“Word people” appear to have substantial influence<br />
on what is being visualized—and how.<br />
Ideas, research and writing for the graphics are often<br />
supplied by the writers and editorial staff. But do they have<br />
the full ability to tell a story with visual effects?<br />
The graphic artist is mainly into how graphics appear.<br />
The graphics editor looks over the shoulder.<br />
Some sections have much more graphic coverage<br />
than others, and this may be a result of the<br />
fact that some subjects are truly more suitable for<br />
visualization. But also that it is primarily the writing/<br />
editing staff who supply ideas. Those in sections<br />
with many graphics more often observe the graphic<br />
option than those who work with little graphics.<br />
Only The New York Times and Helsingin Sanomat<br />
show graphic coverage of all sections (pages 44–45<br />
and 50–51).<br />
At 18 newspapers, reporters—alone or with the<br />
graphics editor and perhaps the graphic artists<br />
—carry out most research for the graphics. Newspapers<br />
with a research department use this solution<br />
as well. The graphic artist only leaves the house to<br />
make his or her own research at nine papers.<br />
It should be noted, that information meant to form<br />
the basis of an image representation must be precise<br />
and exact in a different way—with focus on other details—than<br />
information needed by a journalist for an<br />
article. It can thus be difficult for a “word researcher”<br />
to anticipate the need of the artist. This is perhaps<br />
why seven newspapers have one or several graphics<br />
researchers.<br />
Graphic design is usually left to the graphic artist<br />
—at 14 newspapers in association with the<br />
graphics editor. A cooperation where the extent of<br />
guidance of the graphic artist can vary. As a graphics<br />
coordinator says: “Art directors guide but try to let<br />
artist pursue an idea”.<br />
In many places also the writing can be done by all<br />
parties involved. The journalist, however, writes<br />
the majority of graphics text and the graphic artist<br />
the least. At all 13 papers with a graphics editor, he<br />
or she writes graphics text as well.<br />
“…one of our problems is that the writing in news<br />
graphics is not always of the same verbal quality as<br />
our written articles. The graphic artists do not write<br />
in the same way as the journalists—they can’t be expected<br />
to either.”<br />
Sub-editor<br />
12
ARBEJDSGANGEN<br />
Fejlfinding og forebyggelse<br />
Belært af dårlige erfaringer gør man på mange aviser en del<br />
ud af at undgå, at grafikken videregiver forkerte oplysninger.<br />
Da det ofte kniber med tiden til egentligt samarbejde<br />
om en grafik-opgave, bliver grafikerens arbejde som regel<br />
kontrolleret ved afleveringen.<br />
På den måde bliver det »kontrolløren« og ikke grafikeren,<br />
der føler sig ansvarlig for grafikkens indhold.<br />
Systematisk kontrol af grafikkens indhold tilstræbes<br />
på de fleste aviser. Almindelige fremgangsmåder<br />
er:<br />
• at grafikkens kvalitet og korrekthed checkes af en<br />
grafisk redaktør før aflevering (9 aviser)<br />
• grafik-korrektur i centralredaktionen (8)<br />
• regelmæssige grafik-evalueringer (9).<br />
På USA Today bliver enhver grafik checket mindst<br />
syv gange før den går i trykken. Endvidere afholdes<br />
regelmæssige evalueringer og trænings-seminarer.<br />
Kun på fire aviser svarer man at formaliseret kontrol<br />
ikke finder sted. På The New York Times sætter man<br />
nærmest en ære i ikke at praktisere formaliseret kontrol<br />
med informationsgrafik. »Kvaliteten sikres ved at<br />
man ansætter gode folk«, siges det.<br />
Manglende tid til kontrol og evaluering omtales flere<br />
steder som et problem:<br />
»I erhvervsstof er det sket at der har været angivet<br />
nogle forkerte værdier. Nogle meget forkerte værdier.<br />
Men det er jeg ligeglad med. Jeg mener at den der<br />
bestiller arbejdet skal kontrollere det. Vi har så meget<br />
stof, så jeg kan ikke vide mig sikker på det hele når<br />
jeg afleverer det. Især ikke når det går meget stærkt,<br />
hvad det gør somme tider. Og der har da været nogle<br />
ting hvor renten pludselig har ligget 10% for højt<br />
eller sådan noget lignende. Det resulterer så i nogle<br />
telefonopringninger dagen efter«.<br />
<strong>Grafik</strong>er<br />
»Det er ofte overladt til redaktionssekretærerne (…)<br />
at holde styr på hvad der er i gang af grafikker, samtidig<br />
med at vi skal aftale med journalister hvad de<br />
laver, og modtage deres artikler. Det er jo den primære<br />
opgave – så hvis tiden er knap, og det er den altid på<br />
en avisredaktion, ja så er det grafikken der ikke bliver<br />
tilset«.<br />
Redaktionssekretær<br />
»De redigerende kender ikke vores arbejdssituation.<br />
Det skorter på forståelse for grafikken, selvom der er<br />
nogle få der gerne vil. Men det er jo noget som bliver<br />
bedre, efterhånden som de ser hvor galt det kan gå<br />
når de tvinger os til at begå fejl«.<br />
<strong>Grafik</strong>er<br />
»<strong>Grafik</strong>eren skal ikke sidde og vente ved sit skrivebord<br />
mens journalisten taler i telefon. Det er meget<br />
vigtigt at journalisten løbende giver grafikeren faktuelle<br />
informationer, og at grafikeren jævnligt laver kopier<br />
af sin tegning som journalisten kan se,<br />
altimens arbejdet skrider frem«.<br />
Tomas Lampell, grafik-redaktør, Dagens Nyheter<br />
(IFRA Newspaper Techniques, februar 1991)<br />
To smuttere fra Politiken, juni 1991. Øverst et kort som skal vise en<br />
ny, kortere sejlrute til Japan. P.gr.a. den valgte projektion kommer den<br />
nye rute til at syne længere end den gamle! I diagrammet til højre<br />
siger tallene ét, bjælkerne noget andet. Tilsyneladende har ingen på<br />
redaktionen studset over disse ret åbenlyse fejl.<br />
Two blunders from Politiken, June 1991. Above: The map is supposed<br />
to show a new, shorter sea-route to Japan. Because of the projection<br />
used, the new route looks longer than the old one! Right: The data of<br />
this bar chart tells one story, the bars another. Apparently, nobody in<br />
the newsroom paid attention to these pretty obvious errors.<br />
»Man sidder i sin lille verden – og venter til næste gang<br />
man kommer på arbejde med at føle efter om der er<br />
respons på ens ting. Det gør vi lidt nu. Man er glad hvis<br />
der er nogen der siger noget«.<br />
<strong>Grafik</strong>er<br />
“The artist is not supposed to sit at his desk and<br />
wait while the journalist makes phonecalls. It is very<br />
important that the journalist regularly gives the artist<br />
factual information and that the artist regularly makes<br />
copies of his drawing for the journalist to look at,<br />
as work is progressing”.<br />
Tomas Lampell, graphics editor, Dagens Nyheter<br />
(IFRA Newspaper Techniques, February 1991)<br />
“One is sitting in one’s own little world<br />
—waiting until the next time on the job to sense<br />
whether there is any response to one’s work.<br />
One is pleased if anybody says anything.”<br />
Graphic artist<br />
THE WORK PROCEDURE<br />
Trouble-shooting and<br />
prevention<br />
As a result of previous bad experience, many newspapers are<br />
eager to avoid graphics passing on wrong information. Since<br />
time for real cooperation on a graphic job is often scarce,<br />
the graphic work is usually checked at delivery.<br />
In this way, it is the controller, and not the graphic artist,<br />
who feels responsible for the graphic.<br />
Most papers try to implement systematic control<br />
of the content of the graphics. Common<br />
procedures are:<br />
• that quality and correctness is checked by a graphics<br />
editor before delivery (9 papers)<br />
• proof-reading in the central editorial office (8)<br />
• regular graphics evaluations (9).<br />
At USA Today, graphics are controlled at least seven<br />
times before being sent to print. Furthermore, regular<br />
evaluations and training seminars are held.<br />
Only four newspapers responded that they did not<br />
have any formal control. At The New York Times, they<br />
almost take pride in avoiding formalized control with<br />
the informational graphics: “We safeguard quality by<br />
hiring good people.”<br />
Lack of time for control and evaluation is mentioned<br />
as a problem by several:<br />
“In the business section we have had instances with<br />
wrong figures. Very wrong figures. But I don’t care.<br />
I believe that those who order the job must check<br />
it. We have so much material that I cannot be sure<br />
of everything that I hand in. Especially not in busy<br />
periods. We have had cases where the interest rate<br />
suddenly jumped 10%, or something like that. That<br />
has resulted in phone calls the day after.”<br />
Graphic artist<br />
“It is often left to the sub-editors (…) to keep tags on<br />
what graphics we have going, and at the same time<br />
organize assignments with the journalists, and take<br />
their articles when they come. That is our primary<br />
job—and if time is scarce, as it always is in a newspaper<br />
newsroom, then graphics get ignored.”<br />
Sub-editor<br />
“The editorial staff don’t know our working situation.<br />
There is a lack of understanding for graphics,<br />
although a few are interested. But things are getting<br />
better as they realize how wrong things can go when<br />
they force us to make mistakes.”<br />
Graphic artist<br />
13 13
SAMARBEJDET<br />
Når højre og venstre skal mødes<br />
Skal grafikken lykkes, kræver det samarbejde mellem de<br />
implicerede parter. »Ord-mennesker« og »billed-mennesker«<br />
må forstå og hjælpe hinanden.<br />
Et vellykket teamwork kan resultere i fremragende<br />
kommunikation – men desværre er viljen og evnerne ikke<br />
altid til stede. At lære så forskellige mennesker at samarbejde<br />
er et hårdt, men nødvendigt arbejde.<br />
»…vi føler os truet<br />
af vor verdens kompleksitet i stedet for<br />
at lade os fascinere af hvor indviklet den<br />
er. Kunstnere må, med deres særlige måde<br />
at se og beskrive deres omverden på,<br />
hjælpe os alle med at genvinde vores evne<br />
til at blive betaget«.<br />
Edward D. Miller, The Poynter Inst. of Media Studies<br />
(DeadlineMac, juni 1990)<br />
Samarbejde har været et nøgleord i undersøgelsen,<br />
ikke mindst i de personlige interviews. De positive<br />
og negative oplevelser, som interview-personerne<br />
husker, er alle præget af at samarbejdet med kolleger<br />
fra andre afdelinger (eller grafikerne indbyrdes) har<br />
været usædvanlig godt – eller usædvanlig skidt.<br />
Én årsag til mange avisers samarbejdsproblemer<br />
mellem journalister/redigerende og grafikere kan være<br />
at »ord-mennesker« (venstrehjerner) skal kommunikere<br />
med »billed-mennesker« (højrehjerner). Dette<br />
kunne jo netop være en styrke. Medarbejdere med<br />
forskellige evner og forudsætninger må kunne supplere<br />
hinanden – integrere tekst, grafik og billeder – og<br />
gøre avisens samlede information mere omfattende.<br />
Men i praksis er effekten tilsyneladende oftest negativ.<br />
Der er talrige eksempler på at »ord-menneskene«<br />
mangler forståelse for grafikernes arbejde – og omvendt.<br />
På flere aviser siges visse redaktioner ligefrem<br />
at være modstandere af grafik – fordi man frygter at<br />
grafikken skal stjæle plads fra det skrevne ord.<br />
»Journalisterne vil gerne have en grafik på deres arbejde<br />
– men jeg mener stadigvæk der er et godt stykke<br />
vej endnu til at ‘tænke på to måder’. Det er tit vi<br />
får stukket en artikel ud, og så ligger der et researcharbejde<br />
bare i at tygge det igennem og finde ud af<br />
hvad vi skal bruge det til.<br />
Og i nogle tilfælde viser det sig at der slet ikke kan<br />
laves en visualisering. Det ender desværre tit med at<br />
vi laver typograf-arbejde. Det vil sige at vi sætter et<br />
skema op. Eller en opremsning – med sådan nogle<br />
prikker på«.<br />
<strong>Grafik</strong>er<br />
Omend flertallet af avisfolk efterhånden erkender<br />
at grafik kan have en vis værdi, er det ikke altid<br />
problemfrit at involvere dem i selve arbejdet:<br />
»Da vi sjældent har nydt den luksus at kunne sende<br />
en grafiker ud til en historie, har vi måttet opfordre reportere<br />
til at forsyne os med (…) visuelt materiale, og<br />
fotografer til at træde ud af begivenhedernes centrum<br />
for at tage oversigtsbilleder fra forskellige vinkler, oppefra<br />
hvor det har været muligt.<br />
Dette er et alvorligt indhug i den tid de har på stedet<br />
til at lave nyhedsbilleder, og opfattes som et stort besvær,<br />
ikke mindst fordi de ikke får noget ud af det personligt.<br />
Denne uddannelsesproces tager tid, og gentagne<br />
opfordringer fra redaktørerne, hvis den skal blive<br />
en succes«.<br />
Alan Gilliland, grafikchef, The Daily Telegraph<br />
(IFRA Newspaper Techniques, februar 1991)<br />
»Det er naturligt at de fleste reportere i starten vægrer<br />
sig ved at skulle levere oplysninger til grafik.<br />
Hvordan ville vi (grafikere, red.) have det hvis vi blev<br />
bedt om at dække et byrådsmøde? Hvis vi forstår deres<br />
følelser – og ikke bare beder dem om at imødekomme<br />
vores behov – vil det i sidste ende føre til forståelse,<br />
bedre arbejdsrelationer, et bedre produkt og (!) måske<br />
ligefrem venskab«.<br />
George Benge, redaktionschef, The News-Leader<br />
(10 Tips: Working with Reporters)<br />
»Aviser må indse at vi behøver mange spillere på<br />
holdet, og disse spillere skal ikke allesammen være<br />
ord-mennesker. Vi er nødt til at have visuelle mennesker<br />
til at arbejde sammen med os. Ikke for os. Med<br />
os«.<br />
Nancy Woodhull, præsident for Gannett News Services<br />
(Design, 37/1990)<br />
Det er helt fint med lidt selvransagelse blandt redigerende<br />
og skrivende bladfolk. Men problemet er nok<br />
ikke kun at »ord-menneskene« er længe om at lukke<br />
grafikerne ind i varmen.<br />
I mangen en avis-grafiker gemmer sig utvivlsomt en<br />
lille kunstner, der holder fast på sin integritet – og slet<br />
og ret har svært ved at indgå i et samarbejde, det være<br />
sig med højre- eller venstrehjerner.<br />
“…we are intimidated<br />
by the world’s complexity instead of being<br />
awed by its intricacy. Artists, with their<br />
special way of seeing and describing the<br />
world around them, must help us all regain<br />
our sense of wonder”.<br />
Edward D. Miller, The Poynter Inst. of Media Studies<br />
(DeadlineMac, June 1990)<br />
Cooperation has been a key word in the survey,<br />
not least in the personal interviews. The positive<br />
and negative experiences, as remembered by the<br />
interviewees, are all marked by an unusually good<br />
or unusually bad cooperation with colleagues from<br />
other departments (or among the graphic artists).<br />
One reason for the cooperation problems between<br />
journalists/editors and graphic artists may be rooted<br />
in the fact that “word people” (left brains) must communicate<br />
with “picture people” (right brains).<br />
This ought to give strength. Colleagues with different<br />
talents and backgrounds ought to supplement<br />
each other—integrate text, graphics and pictures—<br />
and thereby increase the paper’s aggregate information.<br />
But in practice, the effect most often appears to<br />
be negative.<br />
There are numerous examples of “word people”<br />
lacking understanding for the work of graphic artists—and<br />
vice versa. At several papers, certain sections<br />
are even said to be against graphics—because they<br />
fear it will “steal space” from the written word.<br />
“The journalists want their articles illustrated—but<br />
in my opinion, we are still pretty far from the ‘twoway<br />
thinking’. Quite often we are just handed an article,<br />
and then it is a piece of research just to work<br />
through it and find out what we can use it for.<br />
In some cases it turns out that it can’t even be visualized.<br />
We often end up by doing the typesetter’s<br />
work. Setting up a table. Or a list of words—with<br />
those dots, you know.”<br />
Graphic artist<br />
Although the majority of newspaper people by<br />
now admit that graphics have a certain value,<br />
THE COOPERATION<br />
Uniting right and left<br />
Cooperation between those involved is a prerequisite<br />
if graphics are to succeed. “Word people” and<br />
“picture people” must understand and help each other.<br />
Successful teamwork can result in excellent communication<br />
—but unfortunately, will and ability are frequently lacking.<br />
Teaching essentially different people to cooperate is a hard,<br />
but necessary job.<br />
it is not always without problems to involve them<br />
in the work:<br />
“Since we have rarely enjoyed the luxury of sending<br />
an artist to the scene in a breaking news situation, we<br />
have had to encourage reporters to provide us with<br />
(…) visual material, and to encourage photographers<br />
to step back from the action to take scene-setting,<br />
location photographs from a variety of viewpoints,<br />
elevated where possible.<br />
This constitutes a serious incursion into their time<br />
on the scene to snatch the pictures which make the<br />
news, and is seen as a major nuisance, especially as<br />
they derive no personal benefit. This process of education<br />
takes some time, and continual encouragement<br />
from editors, if it is to be undergone successfully”.<br />
Alan Gilliland, Head of Graphics, The Daily Telegraph<br />
(IFRA Newspaper Techniques, February 1991)<br />
“It’s natural that most reporters be initially resistant<br />
to providing information for graphics. How would we<br />
(graphics staff, ed.) feel if asked to cover a city council<br />
meeting? Understanding their feelings—not just asking<br />
them to comply with our needs—will ultimately<br />
lead to understanding, improved working relationships,<br />
a better product and (gads!) perhaps even<br />
friendship”.<br />
George Benge, managing editor, The News-Leader<br />
(10 Tips: Working with Reporters)<br />
“Newspapers must realize that we need many players<br />
on our team, and those players shouldn’t be all the<br />
word editors. We have to have visual people working<br />
with us. Not for us. With us”.<br />
Nancy Woodhull, president of Gannett News Services<br />
(Design, 37/1990)<br />
It is all right with some heart-searchings among editing<br />
and writing news people. But the problem is<br />
hardly only that the “word people” are slow to open<br />
the door for the graphic artists.<br />
Many a graphic artist undoubtedly dreams of being<br />
an artist with capital A. He sticks to his integrity<br />
—and refrains from entering into a dialogue, both<br />
with right and left brains.<br />
14 14
SAMARBEJDET<br />
Lad os snakke om det<br />
Én forudsætning for et godt samarbejde er at grafikeren taler<br />
med den der stiller opgaven. Det øger chancen for at de to<br />
parter kan have fælles udgangspunkt – og mål.<br />
Alligevel har praktiske omstændigheder – såsom tidspres,<br />
geografiske afstande og frygt for misforståelser – bevirket<br />
at de fleste grafik-opgaver afleveres skriftligt og/eller<br />
elektronisk.<br />
Personlig kontakt mellem grafikeren og den der<br />
stiller opgaven er vigtig for begges forståelse af<br />
opgaven – og af modpartens situation. I et interview<br />
giver en grafiker udtryk for at sluse-princippet, med<br />
en grafik-redaktør, efter hans mening betyder at de<br />
»menige« grafikere får for lidt kontakt med den<br />
øvrige redaktion. »Når man arbejder på en avis, er<br />
det vigtigt at forstå avisens helhed«.<br />
På 17 af de 21 aviser tages der sjældent direkte kontakt<br />
fra journalist til grafiker. Undertiden kommer<br />
kontakten dog i anden omgang – når opgaven er stillet,<br />
og grafikeren skal bruge flere oplysninger.<br />
På The Philadelphia Inquirer sendes de fleste opgaver<br />
elektronisk til grafik-afdelingen. Både her og på Aftenposten<br />
ligger grafikernes tegnestue ekstremt langt<br />
fra centralredaktionen, og vejen dertil er indviklet.<br />
Dette kan være én grund til at mange opgaver stilles<br />
telefonisk. Men den telefoniske – og/eller elektroniske<br />
– kontakt huserer mange steder.<br />
Elektronisk/telefonisk opgaveformulering forringer<br />
ligesom grafik-rekvisitioner muligheden for gensidig<br />
forståelse. I værste fald kan disse »hjælpemidler« skabe<br />
direkte modsætninger, måske fjendskaber mellem<br />
medarbejdergrupper. Personlig kontakt mangler, og<br />
grafikerne føler sig som en service-afdeling for den<br />
øvrige stab, som en designchef udtrykker det.<br />
<strong>Grafik</strong>-rekvisitioner anvendes på en del amerikanske<br />
aviser for at sikre entydige forespørgsler,<br />
som indeholder alle nødvendige oplysninger. De er<br />
formentlig også indført fordi den personlige kontakt<br />
blev for tidskrævende og vanskelig at administrere,<br />
efterhånden som grafik-afdelingerne voksede.<br />
Men man må frygte at de får samme »fjende-skabende«<br />
effekt som foto-sedlen har mange steder.<br />
»Dér sidder journalisterne lige så godt i gang med en<br />
historie, og så kommer der nogen og be’r om en grafisk<br />
illustration, som oven i købet skal sættes i gang,<br />
før de får lov at skrive deres historie færdig. Hvor besværligt<br />
at sætte andre ind i sagerne, hvor irriterende<br />
at skulle skaffe så præcise oplysninger. Hvor let at<br />
skrive en billedbestilling?«<br />
Rie Jerichow, tegnestuechef, Berlingske Tidende<br />
(Dansk Presse, 7/1991)<br />
Chicago Tribune: Tidligere fungerede rekvisitionen som internt notatapparat<br />
i grafik-afdelingen. Nu anvendes formularen også af journalister<br />
og redigerende, omend det henstilles at man udfylder den sammen med<br />
en grafisk medarbejder “for at undgå fejl-kommunikation”.<br />
Chicago Tribune: In earlier days, the graphics people used the requisition<br />
for taking notes. Now the form is used by reporters and editors as well,<br />
although with the stipulation that it should be filled in with someone<br />
from the graphics desk present “to avoid miscommunications”.<br />
»Jeg kan godt lide at gå hen til journalisten<br />
og modtage arbejdet med min blok – og så<br />
snakke lidt og høre hvad det er for noget.<br />
Allerede når jeg går tilbage og sætter mig<br />
ned, ved jeg nogenlunde hvad jeg vil lave,<br />
for det har vi så haft lidt dialog omkring.<br />
Så det ikke bare er en opringning. (…)<br />
Der er ingen tvivl om, at den personlige<br />
kontakt bevirker at grafikken bliver bedre<br />
end når opgaven kommer pr. telefon«.<br />
THE COOPERATION<br />
Let’s talk about it<br />
A precondition for successful cooperation is a dialogue<br />
between the graphic artist and the journalist. That increases<br />
the chance of the two having the same point of departure<br />
and the same goal.<br />
Still, practical circumstances—time pressure, geographical<br />
distance, fear of misunderstandings—lead to most graphic<br />
jobs being ordered in writing and/or electronically.<br />
personal contact between the graphic artist and<br />
A the person who orders the job is important for<br />
the understanding of the task—and of the situation<br />
of the opposite party. One artist says he believes that,<br />
as a result of the gatekeeper principle, the “ordinary”<br />
graphic artists have too little contact with the rest of<br />
the newsroom. “It is vital to understand the whole<br />
process when working at a newspaper.”<br />
At 17 papers, journalists rarely take a direct contact<br />
with the graphic artists. Sometimes the contact comes<br />
the second time around—when the job has been ordered<br />
and the artist needs more information.<br />
At The Philadelphia Inquirer, most jobs are electronically<br />
dispatched to the Art Department. Both here<br />
and at Aftenposten, the studio is situated far from the<br />
central editorial office, and the way to it is complicated.<br />
This could be one reason for many jobs being<br />
ordered by telephone. But phone—and/or electronic<br />
—contact is generally widespread.<br />
Just like graphics requisitions, electronic/telephonic<br />
job formulation reduces the possibility of mutual<br />
understanding. In the worst case, these “aids” can<br />
create direct clashes, perhaps antagonism between<br />
staff groups. The personal contact is lacking, and the<br />
graphic artists feel reduced to a service department<br />
for the rest of the staff, as an design director puts it.<br />
Graphics requisitions are used at several American<br />
newspapers to ensure unequivocal requests<br />
containing all the necessary information. They were<br />
probably also introduced because the personal contact<br />
became too time consuming and difficult to<br />
administer, as the graphics departments grew.<br />
There is a danger that they may generate the same<br />
“enemy creating” effect as photo requisitions.<br />
“When the journalists are deeply involved in their<br />
story and somebody comes along and asks for a graphic<br />
illustration, then it is annoying when this has to be<br />
started before the story can be finished. How troublesome<br />
to explain the story to others, how annoying<br />
to have to provide concise information. How easy to<br />
write a picture requisition!”<br />
Rie Jerichow, Head of Graphics, Berlingske Tidende<br />
(Dansk Presse, 7/1991)<br />
15 15<br />
<strong>Grafik</strong>er<br />
“I like to go over to the journalist<br />
with my pad and receive the order—and talk<br />
a bit and hear what it is about. Already when<br />
I go back to my seat, I roughly know what I’ll<br />
do, because we have had a dialogue about it.<br />
It’s not just a phone call. (…)<br />
There is no doubt that personal contact<br />
produces better graphics than when the job<br />
is ordered by phone.”<br />
Graphic artist
SAMARBEJDET<br />
På besøg i billedland<br />
For at få »ord-menneskene« til at forstå, hvad grafikernes<br />
arbejde går ud på, praktiserer nogle aviser cross-training.<br />
Oftest ved at udstationere redigerende i grafik-afdelingen.<br />
Der er også spæde forsøg på at indbygge visuel træning i<br />
journalist-uddannelsen.<br />
Men mange aviser gør ingenting. Enkelte mener slet ikke at<br />
der er nogen samarbejdsproblemer.<br />
På The Detroit News, St. Petersburg Times og USA<br />
Today prøver man at sætte de redigerende (og de<br />
skrivende?) ind i grafikernes arbejde gennem crosstraining.<br />
Det foregår på USA Today ved at de i to uger<br />
arbejder i Afdelingen for grafik og foto.<br />
På The Detroit Free Press har man uformelle møder,<br />
hvor de forskellige grafiktyper forklares for journalisterne.<br />
Samarbejdsseminarer og diskussionsgrupper<br />
fungerer også på flere andre aviser. Men mange steder<br />
improviserer man sig frem.<br />
Øjensynlig har man ingen steder eksperimenteret<br />
med at »cross-traine« den modsatte vej, altså udstationere<br />
grafikere (udover grafik-redaktører) blandt de<br />
redigerende eller skrivende. Dette kunne ellers godt<br />
være en vej til at fremme de visuelle medarbejderes<br />
forståelse for avisens kultur – og måske samtidig puste<br />
nye vinde gennem centralredaktionen.<br />
»Vi kunne sikkert få bedre resultater, hvis der sad<br />
nogle visuelt tænkende i redaktionssekretariaterne.<br />
Det er jo sådan noget vi har måttet lære os lidt ved<br />
at arbejde med det i praksis. Det var ikke noget vi fik<br />
undervisning i på journalisthøjskolen. Og hvis der er<br />
noget efteruddannelse i den slags, er det mere baseret<br />
på grafikere end på redaktionssekretærer«.<br />
Redaktionssekretær<br />
Det er nu blevet muligt at specialisere sig i billedjournalistik,<br />
nyhedsgrafik og visuel reportage på en<br />
del journalistskoler, først og fremmest i USA. Men det<br />
virker ikke som om visuelle emner endnu er det helt<br />
store hit.<br />
»Hvis ikke journalistik-lærerne allerede gør det, så<br />
prøv at få dem i gang med at indterpe praktisk viden<br />
om design, grafik, teknologi og foto-journalistik i de<br />
studerendes hoveder. Ellers vil de fortsætte med at<br />
poste unge journalister ud, som kun ønsker at blive<br />
Woodwards eller Bernsteins – på et tidspunkt hvor<br />
aviserne har brug for at de er opvakte, talentfulde,<br />
etisk OG visuelt bevidste«.<br />
George Benge, redaktionschef, The News-Leader<br />
(10 Tips: Working with Reporters)<br />
I Spanien har avisgrafik på få år nået et højt niveau.<br />
Også journalister arbejder flere steder i praksis med<br />
både grafik-research og -fremstilling. På universitetet<br />
i Navarra benytter interesserede journaliststuderende<br />
sig i vid udstrækning af muligheden for at specialisere<br />
sig i visuel reportage. Universitetet arrangerer ligeledes<br />
eksterne workshops og kurser i grafik og design.<br />
Knap halvdelen af aviserne svarer, at der ikke har<br />
været taget konkrete initiativer med henblik på<br />
at forbedre de redigerende og skrivende medarbejderes<br />
evner til at samarbejde med grafikerne. Expressen<br />
og The Miami Herald svarer »at samarbejdet fungerer<br />
gnidningsløst«, og så er der jo ingen grund til at<br />
gøre noget ved det.<br />
På Politiken (og sikkert også andre steder) afholder<br />
grafikerne informationsmøder med journaliststuderende,<br />
når disse starter i praktik på avisen. Det kan der<br />
være en pointe i, da unge mennesker generelt er mere<br />
vænnet til visuel kommunikation end ældre. I flere<br />
interviews gives der udtryk for at unge journalister og<br />
redigerende virker mere åbne overfor informationsgrafik<br />
og samarbejder bedre med grafikerne. Dette kan<br />
også hænge sammen med at de fleste grafikere selv er<br />
unge.<br />
»Der er stadig journalister der ikke forstår hvad nyhedsgrafik<br />
er – og som ikke er gode til at formulere<br />
relevant tekst til grafikken. Det er fortrinsvis yngre<br />
mennesker der gerne vil have det med – og som bestiller<br />
grafik til deres historier. (…De ældre) tænker aldrig<br />
på at foreslå det selv – fordi det er nyt for dem, de<br />
er ikke vant til at tænke i de baner. (…) En del af de<br />
ældre, mandlige journalister er måske ikke så interesseret<br />
i at følge op på deres artikler. De afleverer en<br />
artikel og så er deres ansvar væk.<br />
Mærkeligt nok synes jeg heller ikke kvindelige journalister<br />
er så gode til at følge op. (Der er) en kvindelig<br />
redaktionssekretær som er god. Ellers er mange af de<br />
redigerende kvinder mest optaget af hvor meget plads<br />
de fylder – ikke så meget af indholdet. De er mest<br />
interesserede i om de får grafikken til tiden, og om de<br />
får deres sider lavet«.<br />
<strong>Grafik</strong>er (hunkøn)<br />
At The Detroit News, St. Petersburg Times, and USA<br />
Today, there are attempts to let the editing<br />
(and writing?) staff into graphic work through crosstraining.<br />
At USA Today, they work for two weeks in<br />
the Department for Graphics & Photography.<br />
At The Detroit Free Press there are informal meetings<br />
where different kinds of graphics are explained to<br />
the journalists. Cooperation seminars and discussion<br />
groups also exist at other papers. But many rely on<br />
improvisation.<br />
There is apparently no experimentation of crosstraining<br />
the other way, e.g. of stationing graphic<br />
artists among the editing and writing staff. Despite<br />
the fact that this might be a way of promoting the<br />
visual peoples’ understanding of the newspaper culture<br />
—and perhaps at the same time direct new winds<br />
towards the editorial office.<br />
“We could probably get better results if there were<br />
visually thinking people among the sub-editors. We<br />
have had to learn these things by working with them<br />
in practice. It was not something we were taught at<br />
journalist school. If there is supplementary training,<br />
it is meant for graphic artists rather than for sub-editors.”<br />
Sub-editor<br />
It is now possible to specialize in picture journalism,<br />
graphics and visual reporting at several journalist<br />
schools—mainly in the United States. But visual<br />
subjects are apparently still not a great hit.<br />
“If they’re not doing so, urge university journalism<br />
professors to begin pounding home the nuts & bolts<br />
of design, graphics, technology and photojournalism<br />
to their students. Otherwise, they will continue to<br />
churn out young reporters who want only to be<br />
Woodwards or Bernsteins—at a time when newspapers<br />
need them to be bright, talented, ethical AND<br />
visually literate”.<br />
George Benge, managing editor, The News-Leader<br />
(10 Tips: Working with Reporters)<br />
THE COOPERATION<br />
Visiting Pictureland<br />
In order to make “word people” understand what the<br />
graphic artists do, some newspapers practice cross-training.<br />
Most often by stationing editing staff in the graphics<br />
department. Some attempts exist to incorporate<br />
visual training into the journalist education.<br />
But most papers do nothing.<br />
A few believe they have no cooperation problems.<br />
In Spain, newspaper graphics have in very few years<br />
reached a high level. At several papers, even journalists<br />
practise both graphics research and production.<br />
At the University of Navarra, the possibility to specialize<br />
in visual reporting gathers a large number of interested<br />
students. The university also arranges external<br />
workshops and courses in graphics and design.<br />
Close to half of the papers answered that no concrete<br />
initiatives have been taken to improve<br />
the ability of editing and writing staff to cooperate<br />
with graphic artists. Expressen and The Miami Herald<br />
respond that “cooperation is trouble-free”, and that<br />
leaves no cause for change.<br />
At Politiken (and probably other places) the graphic<br />
staff organize information meetings for students, once<br />
these start their trainee period at the paper. There is a<br />
good point in that, since young people are generally<br />
more used to visual communication than the older<br />
ones. In several interviews, it transpires that young<br />
journalists and editing staff are more open for informational<br />
graphics and work better with graphic artists.<br />
This should be seen in the light that most graphic<br />
artists are also young.<br />
“Some journalists still do not understand what a<br />
news graphic is—and some are not good at formulating<br />
a relevant text to graphics. It is mainly the younger<br />
who want it there—and who order graphics with<br />
their stories. (…The older) never think of ordering<br />
it—because it is new to them. They are not used to<br />
thinking along those lines. (…) Some of the older,<br />
male journalists are perhaps not interested in following<br />
up on their articles. They finish an article and<br />
then want no more responsibility.<br />
Strangely enough, I don’t think women journalists<br />
are good at following up either. (There is) one female<br />
sub-editor who is good. Otherwise most women subeditors<br />
are mostly occupied with how much space<br />
they have—not so much the content. They are more<br />
interested in getting the graphics on time, and having<br />
their pages made.”<br />
Graphic artist (female)<br />
16 16
PLANLÆGNING OG LEDELSE<br />
Hvem har overblikket?<br />
Avisledere er nødt til at kunne træffe hurtige beslutninger.<br />
Men ikke alt kan laves med dags varsel. Navnlig ikke når ord<br />
og billeder skal integreres.<br />
Planlægning spiller en stadig større rolle i dagbladsverdenen.<br />
Spørgsmålet er hvem der skal lede denne planlægning.<br />
Visuelle medarbejdere er traditionelt placeret langt nede i<br />
hierarkiet – men det er måske ved at ændre sig?<br />
Kritiserer man avisledere for en vis mangel på strategiske<br />
aspekter i deres ledelsesform, risikerer<br />
man at støde på det mod-argument »at langsigtet<br />
planlægning strider imod avismediets natur«. Omvendt<br />
kan det næppe overraske at avisernes ansatte,<br />
her især grafikerne, er mest tilfredse med de opgaver<br />
der har været god tid til, og hvor planlægning og<br />
samarbejde har fungeret godt.<br />
På fire aviser savner man ifølge svarene generelt en<br />
bedre planlægning af grafikproduktionen. Alting bliver<br />
lavet »fra hånden og i munden«. Et femte sted har<br />
man for lidt tid til at »gøre tingene færdige«.<br />
Tidsfaktoren kan man naturligvis ikke komme uden<br />
om, når man beskæftiger sig med dagblade. Ofte er<br />
det nødt til at gå stærkt, og avisen har brug for folk<br />
der instinktivt gør det rigtige – uden at være nødt til<br />
at bruge timer på at »snakke om tingene«.<br />
På den anden side må én af konsekvenserne af, at<br />
avisen stort set har mistet sin betydning som formidler<br />
af egentlige nyheder, vel blive en optrapning af de<br />
store samlende baggrunds-orienteringer, hvor avisen<br />
kan praktisere den såkaldte packaging og får mulighed<br />
for at spille på alle sine tangenter: Tekst, foto, tegning,<br />
grafik, layout – »det tredje sprog«. Og her er der netop<br />
ikke brug for skud fra hoften, men for folk med overblik<br />
og evne til at se fremad.<br />
»Vi har kørt en redaktion som vi har kaldt ‘Dagens<br />
emne’ i et stykke tid, hvor to redaktionssekretærer<br />
på skift koncentrerer sig om én opgave dagen igennem.<br />
(…) Der er ofte blevet udtænkt grafikker til de<br />
projekter, fordi de har kunnet koncentrere sig om én<br />
ting lige fra morgenstunden. Vi har fået artikler frem<br />
som er blevet bedre illustreret, både med billeder og<br />
med grafik, end vi har været vant til«.<br />
Redaktionssekretær<br />
»…hvem kan nægte at den gruppe personer der vil<br />
egne sig bedst til at lede fremtidens præsentation og<br />
packaging vil være avisdesignere med det nødvendige<br />
talent, med journalist-træning og -instinkt, med smidighed<br />
på det ledelsesmæssige område, indsigt i teknologien<br />
og ønsket om at blive en succes«.<br />
George Benge, redaktionschef, The News-Leader<br />
(Design 38/1990)<br />
17<br />
»<strong>Grafik</strong>-afdelingen har også, og dette er meget vigtigt,<br />
ret til at sige ‘nej’. Vi har ret til at sige til redaktøren:<br />
‘Dette materiale er ikke egnet til grafisk bearbejdning’«.<br />
Tomas Lampell, grafik-redaktør, Dagens Nyheter<br />
(IFRA Newspaper Techniques, februar 1991)<br />
Selvom designchefer tilsyneladende er ved at blive<br />
en magtfaktor rundt omkring på avisredaktionerne,<br />
føler mange visuelle medarbejdere sig stadig<br />
placeret langt nede i hierarkiet – ledertitel eller ej.<br />
Spørgsmålet om hvem der prioriterer (når der skal<br />
vælges mellem forskellige grafik-opgaver, som ikke<br />
alle kan nå at blive løst) besvares af grafikchefen på<br />
en amerikansk avis, så det ikke er til at misforstå:<br />
»Den redigerende. Ikke grafikeren. Ikke grafik-chefen«.<br />
I alt er det på 10 af de 21 aviser redaktionschefen<br />
eller den redigerende der bestemmer hvordan der<br />
skal prioriteres. De fleste steder dog som regel efter<br />
samråd/forhandling med design/grafikchef, grafik-redaktør<br />
– eller grafikerne. Et par aviser svarer at det<br />
undertiden kan være så svært at blive enige, at afgørelsen<br />
ender på chefredaktørens bord.<br />
På syv aviser er design- eller grafikchefen/cheferne<br />
alene om at bestemme hvordan der skal prioriteres.<br />
Dr. Paul Pohlman, The Poynter Institute of Media<br />
Studies, nævner fem måder man kan få indflydelse<br />
– og dermed magt – på. Den første er ens formelle<br />
position (status). De andre måder er delvis eller helt<br />
uformelle: Ekspertise – opførsel, relationer – at gå ind<br />
for opgaven, kæmpe for kvalitetsløsninger – og at gøre<br />
hinanden tjenester (noget for noget).<br />
<strong>Grafik</strong>eren besidder som regel ekspertisen, der kan<br />
give indflydelse hvis den bruges. De andre muligheder<br />
kunne også udnyttes, men bliver det sjældent.<br />
»De fleste designere og ADere bruger en masse energi<br />
på at beklage sig over hvor lidt autoritet de har. Det<br />
er der ikke noget nyt i. Men man kan få indflydelse,<br />
hvad der er meget vigtigere end autoritet. Man må<br />
opnå sin status i kraft af bæredygtige ideer og gode<br />
resultater«.<br />
Edward D. Miller, The Poynter Inst. of Media Studies<br />
(DeadlineMac, juni 1990)<br />
If newspaper managements are criticized for lacking<br />
strategic considerations, they are likely to argue<br />
“that long-term planning is in conflict with the<br />
nature of the newspaper medium”. In contrast,<br />
it is hardly surprising that newspaper staff, and<br />
particularly graphics staff, are most happy with<br />
assignments where the time factor, planning and<br />
cooperation have worked satisfactorily.<br />
Respondents at four papers want improved planning<br />
in graphics production to avoid the eternal<br />
“hand to mouth” situation. A fifth indicates there is<br />
too little time to finish the assignments.<br />
The time factor is naturally an undeniable element<br />
in newspaper production. Jobs often have to be<br />
rushed through, and the paper needs people with an<br />
instinct to do the right thing—without having to use<br />
hours to “talk it through”.<br />
On the other hand, one consequence of the fact<br />
that newspapers have chiefly lost their importance as<br />
carriers of real news, must be an upgrading of major<br />
background pieces in which the newspaper can practice<br />
so-called packaging, and combine all its forces:<br />
text, photo, drawing, graphics, layout—“the third<br />
language”. And here it is not “shooting from the hip”<br />
that is needed—but people with an overview and ability<br />
to look forward.<br />
“We have had a project named ‘Topic of the Day’ for<br />
some time. Here two sub-editors alternated to concentrate<br />
on one topic per day. (…) Quite often they<br />
have included graphics in these projects because they<br />
have been able to concentrate on one thing from the<br />
early morning. We have produced articles with superior<br />
illustrations, both pictures and graphics, to those<br />
we are used to.”<br />
Sub-editor<br />
“…who can deny that the corps of personnel ideally<br />
suited to provide the presentation and packaging<br />
leadership of the future will be newspaper designers<br />
possessing the requisite raw talent, a journalist’s training<br />
and instincts, managerial adroitness, understanding<br />
of technology and the desire to succeed”.<br />
George Benge, managing editor, The News-Leader<br />
(Design 38/1990)<br />
PLANNING AND MANAGEMENT<br />
Who’s in control?<br />
Newspaper managers must make quick decisions.<br />
But not everything can be done in one day. Especially not<br />
in the process of integrating words and pictures.<br />
Planning plays an increasing role in the newspaper world.<br />
Who is to head this planning?<br />
Visual staff are traditionally lowly placed in the hierarchy<br />
—but that may be changing.<br />
“The graphic department has also, and this is very<br />
important, the right to say ‘no’. We have the right<br />
to say to the editor: ‘This material is not suitable for<br />
graphic treatment’”.<br />
Tomas Lampell, graphics editor, Dagens Nyheter<br />
(IFRA Newspaper Techniques, February 1991)<br />
Although design directors appear to be gradually<br />
becoming a more powerful factor at newspapers,<br />
many visual staffers, including directors and editors,<br />
still feel lowly in the hierarchy. The question of<br />
who determines priorities (when it is necessary to<br />
choose between various graphic assignments which<br />
cannot all be solved) is unequivocally answered by<br />
the graphics editor at an American paper:<br />
“The assigning editor. Not the artist. Not the graphics<br />
director”.<br />
At a total of ten out of 21 newspapers, the executive<br />
editor or duty editor determines the priorities. In<br />
most places, however, after consultation/negotiation<br />
with the AD, graphics editor—or graphic artists. A few<br />
papers say that agreement can sometimes be so hard<br />
to reach that the final decision must be made by the<br />
editor-in-chief.<br />
At seven papers, the design or graphics director/<br />
directors have exclusive power to make the priorities.<br />
Dr. Paul Pohlman of The Poynter Institute of Media<br />
Studies, mentions five ways to get influence—and<br />
thus power. The first is one’s formal position (status).<br />
The others are partly or totally informal: Expertise;<br />
behavior and relations; devotion to excellence; and<br />
“trade-off” (You do me a favor…).<br />
The graphic artist usually has the expertise which,<br />
if used, may give influence. The other possibilities<br />
could also be exploited, but are rarely used.<br />
“Most designers and art directors expend a lot of energy<br />
bitching about how little authority they have. So<br />
what else is new. But you can have influence, which<br />
is far more important than authority anyway. Your<br />
status must come from the weight of your ideas and<br />
the quality of their execution”.<br />
Edward D. Miller, The Poynter Inst. of Media Studies<br />
(DeadlineMac, June 1990)<br />
17
BEMANDING OG LOKALISERING<br />
En lille isoleret flok<br />
En grafik-afdeling udgør som regel 2–3% af hele<br />
redaktionen. Underbemanding opleves som et problem.<br />
Informationsgrafikerne har oftest egen tegnestue, undertiden<br />
langt fra den øvrige redaktion. Det giver arbejdsro – men<br />
svækker den »menige« grafikers kontakt med resten af<br />
avisen.<br />
Antallet af »visuelle medarbejdere« er ikke noget<br />
entydigt udtryk for det visuelle engagement på<br />
en redaktion. Aviser, hvor de redigerende sætter sider<br />
op, er ikke nødvendigvis mindre visuelt orienterede<br />
end dem der har ansat deciderede layoutere.<br />
Den del af personalet, der af aviserne selv karakteriseres<br />
som »visuelle medarbejdere«, udgør for de<br />
fleste avisers vedkommende mellem 10% og 20% af<br />
hele redaktionen. Følgende aviser ligger udenfor dette<br />
middelområde:<br />
Over: The New York Times (28%), Bergens Tidende<br />
(27%) og Dagens Nyheter (25%).<br />
Under: The Philadelphia Inquirer (9%, heraf 7% fotografer)<br />
og The Washington Post (8%).<br />
Det lader til at en grafik-afdelings størrelse sædvanligvis<br />
reguleres i forhold til omfanget af den samlede<br />
redaktionelle stab. På 12 af 20 aviser (ingen tal fra<br />
Chicago Tribune) – med redaktioner på mellem 130 og<br />
1100 mand – udgør informationsgrafikerne 2–3% af<br />
alle redaktionelle medarbejdere. På de aviser, hvor grafiker-repræsentationen<br />
er større, har grafikerne som<br />
regel flere arbejdsopgaver end blot informationsgrafik<br />
– f.eks. layout og illustrationer. Dette gælder The Detroit<br />
News, Expressen, St. Petersburg Times, The Orange<br />
County Register og USA Today.<br />
På Berlingske Tidende og The Sunday Times arbejder<br />
4% næsten udelukkende med informationsgrafik.<br />
På fire andre aviser arbejder info-grafikerne kun med<br />
informationsgrafik:<br />
Dagens Nyheter (9 personer), The Detroit Free Press<br />
(10), Helsingin Sanomat (7) og Politiken (4).<br />
Som man kunne forvente, er følelsen af at have for<br />
få grafikere et problem næsten overalt. »Flere grafikere«<br />
står på ønskesedlen i 11 besvarelser. Lige fra<br />
The New York Times, der allerede har 25, til iDag, hvor<br />
grafikeren bare gerne ville have en kollega.<br />
Skal grafikerne føle sig som en del af redaktionen,<br />
har det stor betydning hvor de befinder sig<br />
rent geografisk. På 16 af aviserne har informationsgrafikerne<br />
egen tegnestue (evt. sammen med andre<br />
visuelle medarbejdere). I nogle tilfælde ligger denne<br />
tegnestue langt fra centralredaktionen (se også side<br />
26).<br />
På Bergens Tidende, Detroit Free Press og The New York<br />
Times sidder grafikerne i centralredaktionen. Ligeledes<br />
på Expressen og Politiken, dog afskærmet fra den<br />
øvrige redaktion.<br />
Der er delte meninger om, hvor grafikerne er mest<br />
hensigtsmæssigt placeret. Nogle besvarelser giver udtryk<br />
for ønsket om at flytte ind i/tilbage til centralredaktionen,<br />
andre ønsker sig væk.<br />
På mig virker det indlysende at grafikerne har godt<br />
af én eller anden form for fysisk tilknytning til centralredaktionen<br />
– hvor mange beslutninger træffes, og<br />
avis-stemningen er mest intens. Den ofte stressede<br />
atmosfære kan naturligvis gå ud over grafikernes arbejdsro.<br />
Min personlige erfaring er dog at dette i høj<br />
grad er et spørgsmål om tilvænning.<br />
På fem af de aviser, hvor grafikerne har tegnestue i et<br />
lokale adskilt fra andre dele af redaktionen, søger man<br />
at skabe kontakt via én eller flere grafik-redaktører<br />
(ell. lign.) placeret i centralredaktionen og/eller på<br />
emneredaktioner.<br />
»På Dagens Nyheter har grafik-redaktøren<br />
sin plads midt i centralredaktionen.<br />
Det har sine særlige grunde.<br />
For det er med sine store ører at<br />
han hører hvad reporterne fortæller<br />
nyhedsredaktøren om deres artikler.<br />
Han skal være der for at lytte.<br />
<strong>Grafik</strong>-redaktøren skal også kunne<br />
bevæge sig frit omkring i bygningen<br />
(…) og snakke med journalisterne<br />
og studere deres opgavelister«.<br />
Tomas Lampell, grafik-redaktør, Dagens Nyheter<br />
(IFRA Newspaper Techniques, februar 1991)<br />
The number of “visual staff” is not an absolute expression<br />
for the visual commitment of a newspaper.<br />
Papers whose pages are composed by editors<br />
are not necessarily less visually oriented that those<br />
with formal layout staffs.<br />
For most newspapers visual staff, as characterized<br />
by the papers, make up between 10 and 20% of the<br />
entire editorial function. The following papers are<br />
outside this middle field:<br />
Above: The New York Times (28%), Bergens Tidende<br />
(27%), and Dagens Nyheter (25%).<br />
Below: The Philadelphia Inquirer (9%, of which 7%<br />
are photographers), and The Washington Post (8%).<br />
It appears that the size of a graphics department is<br />
normally regulated in relation to the volume of the<br />
total editorial staff. At 12 of 20 papers (no comparable<br />
figures from the Chicago Tribune) with editorial staffs<br />
of between 130 and 1100, the graphic artists make up<br />
2–3% of all editorial personnel. At newspapers with a<br />
larger share, the graphic artists have other tasks than<br />
merely informational graphics—for example layout<br />
and illustrations. This is the case at The Detroit News,<br />
Expressen, St. Petersburg Times, The Orange County Register,<br />
and USA Today.<br />
At Berlingske Tidende and The Sunday Times, 4% work<br />
almost exclusively with info-graphics.<br />
At four other papers, the graphic artists work exclusively<br />
with informational graphics:<br />
Dagens Nyheter (9 people), The Detroit Free Press<br />
(10), Helsingin Sanomat (7), and Politiken (4).<br />
As expected, there is a feeling almost everywhere<br />
of having too few graphic artists. “More artists” tops<br />
the wishing list in 11 responses. From The New York<br />
Times with 25 to iDag, where the single staff artist<br />
would be happy to just have one co-worker.<br />
If the graphic artists are to feel part of the editorial<br />
functions, it is vital where they are situated<br />
geographically. In 16 of the newspapers, the graphic<br />
artists have their own drawing office (sometimes<br />
alongside other visual personnel). In some cases, this<br />
office is situated far from the central editorial office<br />
(see also page 27).<br />
STAFFING AND LOCALIZATION<br />
A small, isolated crowd<br />
As a rule, a graphics department constitutes<br />
2–3% of the entire editorial staff.<br />
Under-staffing is felt as a problem.<br />
The graphic artists usually have their own drawing office,<br />
sometimes far from the other editorial functions.<br />
That is good for concentrating, but reduces contact<br />
with the rest of the staff.<br />
At Bergens Tidende, The Detroit Free Press, and The<br />
New York Times, the graphic artists are placed in the<br />
central editorial office. Also at Expressen and Politiken,<br />
but shielded off from the others.<br />
Opinions differ as to where the graphic artists are<br />
most appropriately placed. Some responses indicate a<br />
wish to move into/back to the central editorial room,<br />
others want to get out.<br />
I believe it is evident that the artists should have<br />
some physical attachment to the central editorial<br />
functions—where many decisions are made and the<br />
news atmosphere is most intense. The daily tension,<br />
however, can naturally affect the concentration of<br />
the graphic artists. But my personal experience is that<br />
it is to a large extent a question of practice.<br />
Five of the newspapers, where the graphic artists<br />
are separated from other parts of the editorial functions,<br />
try to maintain contact through one or several<br />
graphics editors who are placed in the central editorial<br />
office and/or editorial sections.<br />
“At Dagens Nyheter the graphics editor has<br />
his place in the middle of the central editorial<br />
office. We have a special reason for that.<br />
Because it is with the big ears that he hears<br />
what the reporters tell the news editor about<br />
their articles. He must be there to listen.<br />
The graphics editor must also be able to<br />
move around freely in the building (…)<br />
and talk to the reporters and study their<br />
assignment lists”.<br />
Tomas Lampell, graphics editor, Dagens Nyheter<br />
(IFRA Newspaper Techniques, February 1991)<br />
18 18
DESIGN<br />
Forskellen er ens<br />
De fleste aviser prøver at lægge en designlinie for deres<br />
informationsgrafik – men med ret vide rammer, og fortrinsvis<br />
koncentreret om typografi og farver.<br />
Få tilstræber total uniformering af det grafiske udtryk.<br />
Alligevel ser megen grafik ens ud, måske mest p.gr.a.<br />
vanetænkning og bekvemmelighed. Enkelte aviser skiller sig<br />
dog ud med anderledes typografi – og dermed design.<br />
Samtlige undersøgte aviser på nær én (Politiken)<br />
har eller tilstræber klare designmæssige retningslinier<br />
for deres informationsgrafik, især for<br />
udformning af mindre grafikker. Standardiseringen<br />
gælder først og fremmest typografi og farveholdning<br />
– og beskrives af de fleste som ret fleksibel, med plads<br />
til individuel udfoldelse.<br />
På Dagens Nyheter er stilen dog helt standardiseret,<br />
så enhver grafiker kan overtage en andens arbejde.<br />
<strong>Grafik</strong>-redaktøren udtaler at han egentlig godt kunne<br />
tænke sig lidt mere »sensualitet« eller »dramaturgi« i<br />
grafikken – selvfølgelig uden at det skulle gå ud over<br />
seriøsiteten og troværdigheden – men at atelierchefen<br />
har opdraget sine grafikere »stenhårdt«.<br />
Udover Dagens Nyheter tilstræber kun få aviser direkte<br />
en ensartet tegnestil. Jyllands-Postens grafikere<br />
har i årevis skilt sig ud via udstrakt brug af airbrush<br />
– men nu farvelægges det meste af avisens grafik på<br />
Macintosh. Et typisk træk ved USA Todays grafik er de<br />
mange visuelle dekorationer (se også side 40 ff.).<br />
På et par aviser har man fremstillet Macintosh-templates,<br />
så udgangspunktet for standard-grafikker altid<br />
er nøjagtig det samme. Der er dog tale om temmelig<br />
generelle rammer. Det er som regel (i 13 tilfælde)<br />
tegnestueleder/designchef der har afstukket disse rammer<br />
– for fem avisers vedkommende dog i samarbejde<br />
med grafikerne.<br />
En sammenligning af de 21 avisers design afslører<br />
flere ligheder end forskelle. Symptomatisk er det<br />
f.eks. at ikke mindre end 14 aviser har valgt Helvetica<br />
som gennemgående skriftsnit i informationsgrafik.<br />
På en så ensartet baggrund ville grafik med en anden<br />
skrift end Helvetica have skilt sig ud alene i kraft af<br />
dette valg. Men The Detroit Free Press, Helsingin Sanomat,<br />
The New York Times, The Sunday Times og The Washington<br />
Post markerer sig i kraft af generelt gennemførte<br />
grafik-designs, velintegrerede i avisernes helhedsudtryk.<br />
Dagens Nyheters anvendelse af Gill Sans<br />
i grafik-rubrikker er et originalt og karaktergivende<br />
træk, men gennemføres ikke konsekvent.<br />
Los Angeles Times og The Sunday Times fortæller i besvarelsen,<br />
at deres grafik-koncepter handler om grafikkens<br />
journalistiske og kommunikative stil – i mindst<br />
lige så høj grad som om selve designet.<br />
Fire eksempler på grafik-design der afviger fra mængden.<br />
Herover: Dagens Nyheter, august 1991 (Frank Lerjegård).<br />
Derefter, med uret: The Detroit Free Press, juli 1991 (Hank Szerlag).<br />
The Sunday Times, 1988 (Phil Green).<br />
Helsingin Sanomat, maj 1991.<br />
Four examples of graphics designs that differ from the lot.<br />
Clockwise from top left: Dagens Nyheter, Aug. 1991 (Frank Lerjegård).<br />
The Detroit Free Press, July 1991 (Hank Szerlag).<br />
The Sunday Times, 1988 (Phil Green).<br />
Helsingin Sanomat, May 1991.<br />
DESIGN<br />
What’s the difference?<br />
Most newspapers aim at a design policy for their graphics<br />
—but within liberal limits and mainly concentrated on<br />
typography and color. Few aim at total graphic uniformity.<br />
Still, most graphics look alike, perhaps because of<br />
habitual thinking and convenience. A few papers<br />
distinguish themselves through different typography<br />
—which means, different design.<br />
All the surveyed newspapers, except Politiken,<br />
have or aim at clear design guidelines for their<br />
informational graphics, particularly in the design of<br />
smaller graphics. The standards primarily involve<br />
typography and color—and are described by most as<br />
rather flexible and with room for individualism.<br />
At Dagens Nyheter, the style is, however, completely<br />
standardized so that a graphic artist can take over<br />
the work of any colleague. The graphics editor says<br />
he would actually like some more “sensualism” or<br />
“dramaturgy” in the graphics—without disparaging<br />
sincerity and credibility—but that the studio chief<br />
has raised his graphic artists “with an iron fist”.<br />
Apart from Dagens Nyheter, only few papers aim directly<br />
at a uniform drawing style. Graphics of Jyllands-<br />
Posten have for years been different, having mainly<br />
been colored by airbrush. But most of this paper’s<br />
graphics are now 100% “Mac-work”. A typical feature<br />
of the graphics of USA Today is the multitude of visual<br />
decorations (see also page 41 cont.)<br />
At a few papers, they have produced Macintosh<br />
templates to ensure a precise, uniform basis for standard<br />
graphics. It is, however, within a rather general<br />
concept. At most newspapers (13), the Head of Graphics<br />
or Design has designed the concept—in five cases<br />
in cooperation with the graphic artists.<br />
comparison of the 21 newspapers’ design reveals<br />
A more similarities than differences. It is symptomatic<br />
that as many as 14 papers have chosen<br />
Helvetica as a general typeface for their graphics.<br />
Against such a homogeneous background, graphics<br />
with a different typeface would have been clearly distinguishable<br />
purely for that choice. But in particular<br />
The Detroit Free Press, Helsingin Sanomat, The New York<br />
Times, The Sunday Times, and The Washington Post<br />
stand out because of their generally consistent graphic<br />
designs, well-integrated into the entire appearance<br />
of the papers. The use of Gill Sans in the graphics<br />
headlines of Dagens Nyheter is an original feature, but<br />
not consistently implemented.<br />
Los Angeles Times and The Sunday Times explain that<br />
their graphic concepts deal with the journalistic and<br />
communicative task of graphics—as much as with the<br />
design itself.<br />
19 19
DESIGN<br />
Computeren<br />
der erobrede verden<br />
Næsten al avisgrafik laves på computer, og Apples Macintosh<br />
er enerådende på markedet. Men ikke alle er lige begejstrede<br />
for den standardisering af udtrykket, som Mac’ens sejrsgang<br />
medfører. Og er den nu også altid så hurtig og smart, som<br />
vi går og bilder os ind?<br />
Man kan uden tvivl lave god informationsgrafik<br />
på andre computere end en Apple Macintosh.<br />
Der er bare ingen der gør det.<br />
Af de 228 grafiske computere, der omtales i besvarelserne,<br />
er 226 af Macintosh-typen. Kun på The Washington<br />
Post anvendes, foruden adskillige Mac’er, 2<br />
IBM pc’er. 26 af 226 Macintosh er af de »små« typer –<br />
LC, SE, Classic eller Plus – resten (200 stk.) er varianter<br />
af MacII. Udvidelse og/eller opdatering af EDB-udstyr<br />
står på ønskesedlen i fem besvarelser.<br />
På alle aviser undtagen de engelske bliver mindst<br />
60% af al grafik tegnet på Macintosh. Jyllands-Postens<br />
grafikere laver 60% på Mac, Bergens Tidende 70%, resten<br />
80% eller mere. De fleste steder har man mindst<br />
én Mac pr. grafiker.<br />
»Vi har gjort den iagttagelse at kompleks grafik,<br />
når den er håndtegnet, har et ‘liv’ der tilsyneladende<br />
mangler i megen Mac-baseret grafik, og er af bedre<br />
kvalitet i den situation hvor der skal produceres decideret<br />
nyheds-grafik. Vi har ikke tænkt os at gå ind på<br />
noget krav om at al grafik skal fremstilles på Mac for<br />
at lette produktionen, idet vi udelukkende går efter<br />
den højest opnåelige kvalitet«.<br />
Alan Gilliland, grafikchef, The Daily Telegraph<br />
(IFRA Newspaper Techniques, februar 1991)<br />
Den tidsbesparelse, der opnås fordi et computeroutput<br />
kan gå direkte i trykken, bliver så at sige<br />
»ædt« af at computer-grafikeren bruger mere tid på<br />
design end den konventionelle grafiker. Det viser en<br />
undersøgelse fra Crosfield (grafisk pre-press firma).<br />
Undersøgelsen afslører ikke om årsagen er at designeren<br />
bruger længere tid på at kæle for detaljer, eller<br />
det er fordi computeren er langsommelig at arbejde<br />
med. Det sidste kan være tilfældet, når det gælder<br />
komplicerede illustrationer, hvorimod enkle figurer<br />
utvivlsomt kan laves hurtigere på computer.<br />
Det skal dog bemærkes at computer-tegningens styrke<br />
ikke primært ligger i den umiddelbare tidsgevinst,<br />
men i fleksibilitet og muligheder for »genbrug«. Det<br />
er vigtigt at også avisens redigerende har adgang til en<br />
Mac – og kan betjene den – så det er muligt at foretage<br />
sidste-øjebliks-rettelser i en grafik, selvom grafikeren<br />
er gået hjem.<br />
20<br />
Konventionel kamera-repro og manuel montage<br />
CONVENTIONAL CAMERA REPRO & MANUAL MONTAGE<br />
DESIGN<br />
Scanning og manuel montage<br />
SCANNING & MANUAL MONTAGE<br />
System<br />
SYSTEM<br />
SEPARATION RETOUCHE<br />
DESIGN<br />
SCANNING RETOUCHE<br />
DESIGN<br />
MONTAGE (PAGE COMPOSITION)<br />
MONTAGE (PAGE COMPOSITION)<br />
INPUT<br />
Øverst et grafik-eksempel fra The Daily Telegraph, hvor man nøjes med<br />
at bruge computeren til det den er god til. Mere kompleks grafik med<br />
illustrations-præg tegnes i hånden.<br />
Til venstre: Jonathan Barnbrooks »MacObvious« – et maliciøst portræt<br />
af Mac-stereotyper. »Bør kun anvendes af designere der arbejder på<br />
Mac uden at spekulere over hvorfor«. Fra Creative Review, nov. 1991.<br />
Nederst: Typisk tidsforbrug med tre forskellige grafiske teknikker<br />
– ifølge pre-pressfirmaet Crosfield.<br />
Above: A graphics example from The Daily Telegraph where the computer<br />
is used only for what it is actually good at. More complex<br />
graphics with an illustrative touch is made by hand.<br />
Left: Jonathan Barnbrook’s “MacObvious”—a mischievous portrait of<br />
Mac stereotypes. “To be used only by designers who work with a Mac<br />
without thought as to why they’re using it”. Creative Review, Nov. 91.<br />
Below: The typical time consumption with three different graphic techniques—according<br />
to the Crosfield pre-press company.<br />
Repro deadline<br />
KORREKTUR<br />
(PROOF)<br />
KORREKTUR<br />
(PROOF)<br />
KORREKTUR-PRINT<br />
(JETPROOF)<br />
E.P.C.<br />
Film og konventionel<br />
trykpladefremstilling<br />
FILM & CONVENTIONAL<br />
PRINT FORME PRODUCTION<br />
Kommunikation<br />
direkte til trykplade<br />
COMMUNICATIONS<br />
DIRECT TO PRINT FORME<br />
DESIGN<br />
The computer that conquered<br />
the world<br />
Virtually all newspaper graphics are computer-made,<br />
and the Apple Macintosh controls the market.<br />
But not everybody is equally delighted with the standardized<br />
product which is the result of Mac’s triumph. And is it always<br />
as fast and smart as we imagine?<br />
Press deadline<br />
No doubt you can produce good informational<br />
graphics on computers other than the Apple<br />
Macintosh. It’s just that nobody has ever tried.<br />
Of the 228 graphic computers mentioned in the responses,<br />
226 were Macintoshes. Only The Washington<br />
Post used, apart from several Macs, two IBM PCs. 26 of<br />
the 226 Macintoshes were of the “small” types—LC,<br />
SE, Classic or Plus—while the rest (200) were variations<br />
of MacII. Five respondents express a wish for<br />
expansion and/or updating of their computer equipment.<br />
At all papers, except the British ones, at least 60%<br />
of all graphics are produced on Macintosh. The artists<br />
at Jyllands-Posten make 60% of their production on<br />
Mac, Bergens Tidende 70%, the rest 80% or more. Most<br />
papers have at least one Mac per graphic artist.<br />
“We have found that complex graphics, when handdrawn,<br />
have a ‘life’ seemingly lacking in many Macbased<br />
graphics, and are of better quality in the breaking<br />
news situation. We have no intention of acceeding<br />
to any demand that all graphics be produced on<br />
the Mac for ease of production; achievable quality<br />
being our only benchmark”.<br />
Alan Gilliland, Head of Graphics, The Daily Telegraph<br />
(IFRA Newspaper Techniques, February 1991)<br />
The time that is saved because a computer output<br />
can go straight to the presses, is virtually “eaten<br />
up” since computer artists use more time on their<br />
designs than conventional artists. This is shown in a<br />
study by Crosfield (a graphic pre-press company).<br />
The study does not reveal whether it is because the<br />
designer takes more time to refine details, or because<br />
the computer is slow to work with. The latter might<br />
be the case for complex illustrations, while simple<br />
graphics undoubtedly can be produced faster on a<br />
computer.<br />
It must be stressed, however, that the strength of<br />
computer drawing lies not so much in immediate<br />
time saving as in flexibility and options of “re-cycling”.<br />
It is important that the editing staff have access<br />
to a Macintosh—and can work it—in order to<br />
make last minute changes in a graphic, even after the<br />
artist has left.<br />
20
DESIGN<br />
Et spørgsmål om software<br />
Tegneprogrammer deler aviserne i to lejre: Én der bekender<br />
sig til Adobe Illustrator – og én der holder på Aldus FreeHand.<br />
MacDraw II er tilsyneladende ude af billedet.<br />
Brugen af Mac – og af et bestemt tegneprogram – påvirker<br />
udformningen. Valget af software bestemmer i høj grad<br />
hvordan avisens grafik kommer til at se ud!<br />
Avis-grafikernes foretrukne software er tegneprogrammerne<br />
Adobe Illustrator og Aldus FreeHand.<br />
De er næsten lige udbredte, idet Illustrator-brugerne<br />
dog er de mest »overbeviste«: Fem aviser anvender<br />
udelukkende Illustrator, mens kun tre holder sig<br />
100% til FreeHand. Claris MacDraw II, som for få år<br />
siden var uhyre udbredt, lader til at være taberen i<br />
dette kapløb – omend mange stadig har programmet<br />
installeret, fordi flere bureauer har brugt det, og<br />
fordi små enkle grafikker kan fremstilles hurtigere i<br />
MacDraw end med de avancerede »storebrødre«.<br />
Tiden vil vise om MacDraw Pro kan tilbageerobre<br />
markedsandele – eller om et nyt filter, hvormed man<br />
kan flytte alle sine gamle MacDraw-tegninger over i<br />
FreeHand 3.1, vil give MacDraw det endelige knæk.<br />
Megen informationsgrafik tager form efter hvad Macintoshen<br />
kan – eller rettere, efter hvilke effekter der<br />
er lette at frembringe på Mac’en (f.eks. gråtoner).<br />
De mest iøjnefaldende eksempler er duplikering og<br />
kopiering. Funktionerne bruges til at lave de meget<br />
udbredte »skygger« (der kan komme til at overlæsse<br />
tegningen i stedet for at fremhæve det væsentlige)<br />
samt til ukritisk genbrug af tegnings-elementer.<br />
Også valget af software kan påvirke grafikkens udformning.<br />
Mest iøjnefaldende er nok FreeHand-brugernes<br />
tilbøjelighed til at plastre alting til med graduerede<br />
toneforløb, en effekt som det er særlig let at<br />
opnå netop med FreeHand.<br />
En særlig mytedannelse blandt skrivende og redigerende<br />
er opstået omkring den såkaldte clip art:<br />
Præfabrikerede, digitaliserede billeder af alt mellem<br />
himmel og jord, som grafikerne »jo bare kan bruge i<br />
deres grafik – og dermed spare en masse tid«.<br />
Hvorfor kan de så ikke bare det?<br />
Fordi et clip art-billede aldrig kan ramme et emne<br />
ligeså præcist som en originaltegning.<br />
Og fordi clip art-billederne – ligesom de computertegninger<br />
grafikerne selv laver – er to-dimensionelle.<br />
Man kan f.eks. ikke dreje billedet af et fly der er ved at<br />
lande, så det ser ud som om det letter.<br />
Endelig fordi en grafiker ikke bare kan blande sine<br />
egne tegninger med clip art. Selv computer-illustrationer<br />
har et personligt, kunstnerisk udtryk, som ikke<br />
kan tilpasses hvadsomhelst.<br />
21<br />
»Vi skal modvirke en international<br />
uniformering af grafik og illustration.<br />
Ikke Mac for enhver pris!«<br />
Redaktør og grafiker, Bergens Tidende<br />
“We must resist an international<br />
standardization of graphics and<br />
illustration. Not Mac at any price!”<br />
Editor and graphic artist, Bergens Tidende<br />
Herover: Eksempel på brug af clip art. Detalje. BT, nov. 91 (Leif Skov).<br />
Til venstre: Udsnit af en karakteristisk FreeHand-grafik fra The Detroit<br />
Free Press, juli 91 (Hiram Henriquez & Hank Szerlag).<br />
Above: An example of how clip art is used. Detail. BT, Copenhagen,<br />
Nov. 91 (Leif Skov). Left: Section of a characteristic FreeHand graphic.<br />
The Detroit Free Press, July 1991 (Hiram Henriquez & Hank Szerlag).<br />
DESIGN<br />
A question of software<br />
Drawing programs divide newspapers in two camps:<br />
One in favor of Adobe Illustrator, and one that sticks to<br />
Aldus FreeHand. MacDraw II appears to be out of the picture.<br />
The use of Mac—and of a certain drawing program—<br />
influences designs. To a great extent, the choice of software<br />
determines the look of the graphics!<br />
The drawing programs Adobe Illustrator and Aldus<br />
FreeHand are the preferred software. They are<br />
almost equally popular, but Illustrator users are the<br />
most fanatic: Five papers use only Illustrator, while<br />
three stick exclusively to FreeHand. Claris MacDraw<br />
II was extremely popular a few years ago but now<br />
appears to be the loser of the race. Many, however,<br />
still have MacDraw installed because news agencies<br />
use it, and because it is more convenient and fast<br />
for small simple graphics than its advanced “big<br />
brothers”.<br />
Time will tell whether MacDraw Pro can re-capture<br />
market shares—or whether a new filter to shift all<br />
the old MacDraw graphics to FreeHand 3.1 will give<br />
MacDraw the final blow.<br />
Many graphics are shaped after the capability of the<br />
Mac—or rather, dominated by effects that are easy to<br />
achieve on a Mac (tints, for instance).<br />
Most obvious examples are duplicating and copying.<br />
These functions are used for making the popular<br />
“shadows” (which are often seen to crowd the drawing<br />
instead of emphasizing the essential) and for uncritical<br />
recycling of certain drawing elements.<br />
The choice of software can also influence the design<br />
of the graphics. Most obvious is the tendency of<br />
FreeHand users to plaster everything with graduated<br />
fills—an effect easily accomplished with FreeHand.<br />
special myth has been created among writing<br />
A and editing staff regarding the so-called clip<br />
art: Prefabricated, digitalized pictures of everything<br />
conceivable, which the graphic artists “can freely use<br />
and thus save a lot of time”.<br />
But why can’t they just do that?<br />
Because a clip art picture can never illustrate a certain<br />
subject as precisely as an original drawing.<br />
And because clip art pictures—like the computer<br />
drawings made by the artists—are two-dimensional.<br />
You cannot, for instance, turn a picture of a landing<br />
plane to make it look like an aircraft taking off.<br />
Finally, because a graphic artist cannot just mix his<br />
own drawings with clip art. Even computerized drawings<br />
have a personal, artistic expression which cannot<br />
be adapted to just anything.<br />
21
GRAFISKE KVALITETSKRITERIER<br />
En subjektiv bedømmelse<br />
Man kan vanskeligt foretage en objektiv kvalitetsvurdering<br />
af informationsgrafik. Det kan diskuteres hvad der er godt<br />
og skidt – og om der skal lægges mest vægt på form eller<br />
indhold. Idealet er for mig at de to ting vægtes ligeligt.<br />
Forsøgsresultater tyder på at grafisk minimalisme, som<br />
teoretikeren lovpriser, ikke nødvendigvis fremmer forståelsen<br />
hos læseren – og slet ikke interessen.<br />
»Excellent grafik giver beskueren<br />
så mange ideer som muligt<br />
på kortest mulig tid<br />
med den mindste mængde tryksværte<br />
på mindst mulig plads«.<br />
Edward R. Tufte<br />
(The Visual Display of Quantitative Information)<br />
Om en bestemt informationsgrafik kan kaldes vellykket<br />
eller ej, afhænger af hvilke værdinormer<br />
der lægges til grund for vurderingen. At grafikken<br />
ikke må indeholde faktuelt forkerte oplysninger eller<br />
fremstille informationer på en misvisende måde, er<br />
vel et kvalitetskrav i enhver faglig vurdering. Men<br />
ud over disse, i princippet empirisk konstaterbare,<br />
forhold er der aspekter ved grafikken som fortrinsvis<br />
må vurderes subjektivt. Kvalitet kan således diskuteres<br />
ud fra variable størrelser som typografisk og<br />
kunstnerisk stil, mediestrategi, menneskesyn etc.<br />
Disse forhold mener jeg at kunne sammenfatte i to<br />
begreber (der følgelig kun kan anvendes subjektivt):<br />
<strong>Grafik</strong>kens billedværdi og informationsværdi.<br />
Billedværdien defineres her som kvaliteten af grafikkens<br />
visuelle udtryk. <strong>Grafik</strong>ken betragtet alene som et<br />
billede – der kan være mere eller mindre iøjnefaldende,<br />
ikonistisk, velproportioneret og mættet med visuelt<br />
indhold. Billedværdien kan sammenlignes med<br />
en emballage, med den indpakning der kan få os til<br />
at vælge én vare frem for en anden – måske endda<br />
standse ved en bestemt vare på supermarkedets hylder<br />
og købe den, selvom det egentlig ikke var planlagt.<br />
I avisen kan en høj billedværdi gøre et bestemt<br />
element til læserens indgang på siden – og sandsynligvis<br />
»narre« læseren til at tilegne sig information<br />
som ellers ville være blevet sprunget over.<br />
Informationsværdien defineres som kvaliteten af grafikkens<br />
konkrete information. Begrebet omfatter objektive,<br />
empirisk målelige størrelser: hvor meget information<br />
grafikken giver os, om oplysningerne er sande –<br />
såvel som helt eller delvis subjektive: hvor interessante<br />
oplysningerne er, og hvor effektivt/forståeligt grafikken<br />
formidler dem.<br />
Hvis billedværdien er varens emballage, kan informationsværdien<br />
sammenlignes med selve indholdet.<br />
22<br />
Har vi købt en bestemt vare fordi den var lækkert<br />
pakket ind, forventer vi at indholdet svarer til hvad<br />
emballagen har fristet med. Vælger den travle avislæser<br />
at bruge tid på at studere en grafik nøjere, bør<br />
informationens mængde og kvalitet leve op til hvad<br />
billedværdien har signaleret.<br />
I enhver informationsgrafik bør der således være<br />
balance mellem billedværdi og informationsværdi.<br />
Det kan synes utilfredsstillende at skulle operere<br />
med så subjektive værdiparametre, og man har<br />
da også gjort forsøg på at etablere mere objektivt<br />
funderet viden på området. Amerikanske forskere<br />
har gennem eksperimenter søgt at få mere at vide<br />
om hvordan avis-læseren oplever forskellige grafiske<br />
udformninger. Eksperimenterne har hovedsagelig<br />
taget udgangspunkt i to begreber fra Tuftes The<br />
Visual Display of Quantitative Information: Data-sværte<br />
kvotienten (the data-ink ratio) og chartjunk.<br />
Data-sværte kvotienten er den mængde tryksværte,<br />
som formidler data, divideret med den totale mængde<br />
tryksværte der er anvendt til at trykke grafikken.<br />
Ifølge Tuftes teori gælder det om at maksimere datasværte<br />
kvotienten. »Ren grafik er god grafik«.<br />
Begrebet chartjunk dækker de – i Tuftes øjne irrelevante<br />
– visuelle effekter og dekorationer, der ofte ses<br />
som »pynt« på iøvrigt simple statistiske grafer.<br />
Mens Tankard (Newspaper Research Journal, Spring<br />
1989) og Kelly (Journalism Quarterly, 66/1988) afprøver<br />
»rene« udformninger af enkel tal-grafik sat op<br />
imod dekorerede versioner, undersøger Stark og Hollander<br />
(University of Florida, 1990) en gruppe forsøgspersoners<br />
udbytte af en mere sammensat grafik, der<br />
bl.a. med serieteknik beskriver forløbet af et flystyrt.<br />
Resultaterne er ikke særlig overraskende. <strong>Grafik</strong> der<br />
gør brug af visuelle effekter, det være sig chartoons,<br />
3-d eller chartjunk, appellerer umiddelbart stærkere<br />
til læserne end diagrammer helt renset for grafiske<br />
gimmicks. Disse dekorationer forringer ikke læserens<br />
informationsudbytte væsentligt, så længe de holdes<br />
på et behersket plan – som i alle de undersøgte eksempler<br />
på nær ét. Og interessen for, såvel som forståelsen<br />
af, et action-præget hændelsesforløb øges hvis historien<br />
ledsages af visuelle elementer (kombinationen af<br />
grafik og foto virker bedst).<br />
“Graphical excellence is that which<br />
gives the viewer the greatest number<br />
of ideas in the shortest time<br />
with the least ink<br />
in the smallest space”.<br />
Edward R. Tufte<br />
(The Visual Display of Quantitative Information)<br />
Whether a certain informational graphic is successful<br />
or not depends on the values on which<br />
the judgment is based. A basic requirement of any<br />
quality evaluation must be that the graphic does<br />
not misrepresent facts or misguide. But apart from<br />
these, in principle, empirically objective aspects, the<br />
other facets of graphics must primarily be evaluated<br />
subjectively. Quality should be discussed from variables<br />
such as typographic and artistic style, media<br />
strategy, and human values. I propose to summarize<br />
these aspects in two concepts (which consequently<br />
can only be used subjectively): the picture value and<br />
the informational value of the graphic.<br />
The picture value is defined as the quality of the visual<br />
expression. The graphic, exclusively regarded as<br />
a picture—which can be more or less conspicuous,<br />
iconic, well-proportioned and saturated with visual<br />
contents.<br />
The picture value can be compared with the wrapping<br />
that will make us choose one product instead of<br />
another, even stop at a certain product in the supermarket<br />
and buy it although it was not planned. In<br />
the newspaper, high picture value can cause a certain<br />
element to become the reader’s entry to the page,<br />
and possibly “trick” the reader to receive information<br />
which would otherwise have been skipped.<br />
The informational value is defined as the quality of<br />
the concrete information. This concept includes objective,<br />
empiric measures: how much information does<br />
the graphic give us, is the information true?—as<br />
well as completely or partially subjective measures:<br />
how interesting is the information, and how efficient/<br />
comprehensible is the graphic representation?<br />
If the picture value is the wrapping, then the informational<br />
value can be compared to the content<br />
proper.<br />
GRAPHIC QUALITY CRITERIA<br />
A subjective evaluation<br />
Making an objective quality evaluation of info-graphics poses<br />
major problems. What is good and bad is debatable —and<br />
so is whether form or content should be weighted the<br />
most. To me, the ideal is that the two are rated equally.<br />
Experiments indicate that graphic “minimalism”, as praised<br />
in theory, does not necessarily promote the readers’<br />
understanding—and certainly not their interest.<br />
If we have bought a certain product because it was<br />
appealingly wrapped, then we expect the contents<br />
to correspond to the temptation of the wrapping. If<br />
the busy newspaper reader spends time to study a<br />
graphic, then the amount and quality of information<br />
should match what the picture value signalled.<br />
Any informational graphic should thus have a balance<br />
between picture and informational value.<br />
It may seem unsatisfactory having to operate with<br />
such subjective value parameters, and several attempts<br />
have been made to establish a more objective<br />
knowledge of the area. American researchers<br />
have tried to find out more about how the newspaper<br />
reader experiences various graphic designs. The<br />
experiments mainly took their point of departure<br />
in two concepts from Tufte’s The Visual Display<br />
of Quantitative Information: The data-ink ratio and<br />
chartjunk.<br />
The data-ink ratio is the amount of ink used to represent<br />
data, divided by the total amount of ink used<br />
to print the graphic. Tufte’s ideal is a maximization of<br />
the data-ink ratio. “Pure graphics are good graphics”.<br />
The concept of chartjunk covers the—according to<br />
Tufte, irrelevant—visual effects and decorations often<br />
seen to ornament otherwise simple charts and diagrams.<br />
Whereas Tankard (Newspaper Research Journal, Spring<br />
1989) and Kelly (Journalism Quarterly, 66/1988) test<br />
“pure” representations of simple number graphics<br />
against decorated versions, Stark and Hollander (University<br />
of Florida, 1990) examine what a test group<br />
got out of a more complex graphic, a sequential description<br />
of a plane crash.<br />
The results are not particularly surprising. Graphics<br />
using visual effects—be they chartoons, 3-d, or<br />
chartjunk—appeal more immediately and strongly to<br />
readers than diagrams with no graphic gimmicks.<br />
Decoration does not reduce the informational value<br />
significantly when used moderately—as in all the<br />
studied examples except one. And the interest for,<br />
as well as the understanding of, an action increase<br />
when the story is accompanied by visual elements<br />
(combined graphics and photo have the best effect).<br />
22
GRAFISKE KVALITETSKRITERIER<br />
Billedværdi og<br />
informationsværdi<br />
At den minimalistisk udformede informationsgrafik falder<br />
udenfor det brede publikums smag, bør ikke forlede til<br />
ukritisk brug af visuelle gimmicks.<br />
Idealet må være at saglig, udførlig og interessant<br />
information gives en smuk og iøjnefaldende – men ikke tomt<br />
æstetiserende – visuel form.<br />
Forskningsresultater tyder altså på at grafik virker.<br />
Men om god grafik virker bedre end dårlig, står<br />
stadig hen i det uvisse. Her mener jeg imidlertid det<br />
må være tilladt at bruge sin sunde fornuft. Selvom<br />
både Tankard og Kelly må søge forgæves efter en<br />
bekræftelse af Tuftes teorier, kan deres resultater ikke<br />
tages som udtryk for at teorierne er forkerte – hvad<br />
forfatterne heller ikke påstår.<br />
Tufte er måske for radikal og eksklusiv til at kunne<br />
overføres direkte til det støjfyldte kommunikationsmiljø,<br />
aviser sædvanligvis læses i. Her kræver brugen<br />
af kvantitativ grafik, for at citere Tankard, »at man<br />
finder balancen mellem præcision og klarhed på den<br />
ene side – og opmærksomhedsværdi og underholdning<br />
på den anden«. Eller med andre ord: balancen<br />
mellem billedværdi og informationsværdi.<br />
Hvordan informationsgrafikken på den enkelte avis<br />
bør udformes må selvfølgelig hænge sammen med<br />
denne avis’ målgruppe. Det er naturligt at der er forskel<br />
på grafikken i f.eks. USA Today og The Wall Street<br />
Journal.<br />
Men ikke alle forskelle kan forklares med tilpasning<br />
til målgrupper. Nogle udformninger fungerer simpelthen<br />
bedre end andre – uanset modtagerens læsevaner<br />
og intellektuelle niveau. F. eks. finder jeg det oplagt,<br />
at dominansen af chartjunk kan blive så overvældende<br />
at informationen forringes. Også for avismediets vedkommende<br />
er Tuftes teorier i høj grad anvendelige,<br />
omend i en modereret version.<br />
Denne version leverer Tufte selv i The Visual Display<br />
of Quantitative Information – i form af et sæt<br />
retningslinier for visuel kvalitet. Disse syv retningslinier<br />
gengives her, da de i praksis er identiske med<br />
de kvalitetskriterier der ligger til grund for denne<br />
rapports vurderinger – ikke blot af statistiske grafer,<br />
men af alle former for informationsgrafik.<br />
Jeg tillader mig i denne forbindelse at bytte om på<br />
den originale rækkefølge – og indordne de syv retningslinier<br />
under paraply-betegnelserne billedværdi<br />
og informationsværdi.<br />
Det skal indrømmes at denne opdeling forenkler<br />
problematikken en anelse, idet nogle af punkterne i<br />
en vis forstand relaterer sig til både billedværdi og<br />
informationsværdi.<br />
23<br />
»For megen grafik lider af over-dekoration.<br />
Man kan godt undskylde denne forsyndelse, for der bor<br />
små illustratorer inde i alle os, der laver grafer, men<br />
vi må ikke lade denne illustrator overbrodere grafikken<br />
på informationens bekostning«.<br />
Nigel Holmes, grafisk redaktør, TIME Magazine<br />
(The Poynter Report, sommer 1991)<br />
BILLEDVÆRDI<br />
• har et hensigtsmæssigt format<br />
og design<br />
• er tegnet på professionel vis,<br />
med omhu for de produktionstekniske<br />
detaljer<br />
• undgår indholdsløs dekoration<br />
– inklusive chartjunk.<br />
INFORMATIONSVÆRDI<br />
• anvender ord, tal og tegninger<br />
sammen<br />
• angiver balance, proportion,<br />
en fornemmelse af et relevant<br />
størrelsesforhold<br />
• viser en tilgængelig<br />
kompleksitet af detaljer<br />
• har ofte en fortællemæssig<br />
kvalitet, en historie at fortælle<br />
om oplysningerne.<br />
“Too many graphics suffer from overdecoration.<br />
It’s a pardonable sin, for there is a bit of the illustrator<br />
in all of us doing charts, but we can’t let that illustrator<br />
overdecorate at the expense of information”.<br />
Nigel Holmes, graphics director, TIME Magazine<br />
(The Poynter Report, Summer 1991)<br />
To eksempler på visualisering af økonomiske oplysninger.<br />
Herover: The Wall Street Journal/Europe, oktober 1990.<br />
Til venstre: USA Today, juni 1991 (Julie Stacey).<br />
Two examples of how economics can be visualized.<br />
Above: The Wall Street Journal/Europe, October 1990.<br />
Left: USA Today, June 1991 (Julie Stacey).<br />
PICTURE VALUE<br />
• have a properly chosen format<br />
and design<br />
• are drawn in a professional<br />
manner, with the technical<br />
details of production done<br />
with care<br />
• avoid content-free decoration,<br />
including chartjunk.<br />
INFORMATIONAL VALUE<br />
Attraktive fremstillinger af statistiske oplysninger … Attractive displays of statistical information …<br />
• use words, numbers, and<br />
drawing together<br />
• reflect a balance, a proportion,<br />
a sense of relevant scale<br />
• display an accessible<br />
complexity of detail<br />
• often have a narrative quality,<br />
a story to tell about the data.<br />
GRAPHIC QUALITY CRITERIA<br />
Picture value and<br />
informational value<br />
The fact that minimalistically designed info-graphics<br />
does not appeal to the wide public should not lead to the<br />
uncritical use of visual gimmicks.<br />
The ideal must be that factual, comprehensible and<br />
interesting information is given a attractive and striking<br />
—but not emptily aesthetic—visual form.<br />
Research findings indicate that graphics work. But<br />
whether good graphics work better than bad is<br />
still unclear. I believe, however, that one is permitted<br />
to draw some simple conclusions. Although both<br />
Tankard and Kelly must look in vain for confirmation<br />
of Tufte’s theories, their results should not be seen as<br />
an indication that the theories are wrong—this is not<br />
suggested by the authors, either.<br />
Tufte may be too radical and exclusive to be directly<br />
comparable with the noisy communication environment<br />
in which newspapers are usually read. According<br />
to Tankard, the use of quantitative graphics “requires<br />
striking the proper balance—a balance between<br />
being accurate and clear, and being attention-getting<br />
and entertaining“. Or in other words: a balance between<br />
picture value and informational value.<br />
How the individual newspaper wants its informational<br />
graphics made, is obviously dependent on the<br />
paper’s target reader group. There is a natural difference<br />
between the graphics of, for example, USA Today<br />
and The Wall Street Journal.<br />
But not all differences can be explained by adaptation<br />
to target groups. Some designs simply work better<br />
than others—regardless of the reading habits and<br />
intellectual capability of the reader. I find it natural,<br />
for instance, that chartjunk can become so dominant<br />
that the information value is reduced. Tufte’s theories<br />
are undoubtedly highly relevant also for the newspaper<br />
medium, though in a moderated version.<br />
This version is supplied by Tufte himself in The<br />
Visual Display of Quantitative Information—in<br />
the form of a set of guidelines for visual quality.<br />
Tufte’s seven guidelines are copied here, as they are<br />
almost identical with the quality criteria used for<br />
the evaluations in this report—not only for statistical<br />
diagrams, but for all forms of informational<br />
graphics.<br />
I am taking the liberty of changing the original order—and<br />
adapting the seven guidelines under the umbrellas:<br />
picture value and informational value.<br />
This is admittedly a slight simplification of the issue<br />
since, in a certain sense, some of the items relate to<br />
both picture and informational value.<br />
23
GRAFIKKEN I AVISEN<br />
På det jævne<br />
De undersøgte aviser tager grafikken alvorligt – men<br />
der er langt mellem de bemærkelsesværdige og originale<br />
ideer. Skønt en direkte relation mellem avisernes grafik<br />
og grafikernes arbejdsforhold kun sjældent kan konstateres,<br />
tyder meget på at der er en vis sammenhæng.<br />
The New York Times skiller sig ud fra mængden, både hvad<br />
angår arbejdsform og resultater.<br />
»Jeg kan faktisk ikke huske nogen ekstraordinært<br />
vellykkede grafikker – ingen har sat<br />
sig fast i hukommelsen som billeder. Men på<br />
den anden side kan det jo betyde at de har<br />
fungeret præcis så godt som de skal fungere:<br />
At de er gået hjem, at jeg har læst dem og<br />
følt at nu begreb jeg hvad det handlede om<br />
…at de formidlede informationen i stedet for<br />
at være smukke og mindeværdige«.<br />
24<br />
Nyhedsredaktør<br />
<strong>Grafik</strong>ken i de 21 aviser, jeg har undersøgt, har<br />
virket overraskende ensartet både hvad angår<br />
stil og kvalitet. Det ser ud til at alle de undersøgte<br />
dagblade tilstræber en seriøs anvendelse af informationsgrafik.<br />
Jeg har ikke fundet grelle eksempler på<br />
dramatiserede rekonstruktioner af ulykker – eller<br />
andre former for bevidst manipulerende grafik, som<br />
den kendes fra mere hårdtslående dele af pressen.<br />
Størstedelen af de undersøgte avisers grafik virker<br />
temmelig rutinepræget – men ligger, hvad angår billed-<br />
og informationsværdi, på et tilfredsstillende niveau<br />
– og de forskelle, jeg mener at have registreret fra<br />
avis til avis, er i mange tilfælde for lidt markante til<br />
at jeg direkte tør knytte dem sammen med forskellige<br />
strukturer på de pågældende redaktioner.<br />
Dog finder jeg det muligt, via en grov inddeling af<br />
de 21 aviser, at pege på visse karakteristika, der kunne<br />
have sammenhæng med organisations- og samarbejdsformer.<br />
Denne inddeling – i fem overordnede<br />
grupper – beskrives på side 48.<br />
Kun én af aviserne passer ikke ind i gruppe-inddelingen.<br />
The New York Times skiller sig markant ud –<br />
både hvad angår samarbejdsformer og redaktionel organisation,<br />
og m.h.t. den grafik der kan ses i avisens<br />
spalter, hvilket jeg vil uddybe på side 46.<br />
Et karakteristisk træk er, at The New York Times’ grafik<br />
er mere jævnt fordelt på de forskellige stofområder<br />
end gennemsnittet. Men i det hele taget virker<br />
avisens grafik mere vellykket end grafikken i de andre<br />
aviser jeg har undersøgt. Jeg føler mig overbevist om<br />
at denne kvalitetsforskel hænger sammen med grafikernes<br />
arbejdsforhold på The New York Times, selvom<br />
andre faktorer formentlig også spiller ind.<br />
Rejse og fritid<br />
TRAVEL & LEISURE 5%<br />
Videnskab m.m.*)<br />
SCIENCE ETC.*) 4%<br />
Kultur og underholdning<br />
CULTURE & ENTERTAINMENT 1%<br />
Debat**)<br />
DEBATE**) 0,5%<br />
Diverse<br />
OTHERS 1%<br />
Erhverv, økonomi<br />
og forbrug<br />
BUSINESS, FINANCE, AND<br />
CONSUMPTION 38,5%<br />
Sport<br />
7,5%<br />
Service***)<br />
14%<br />
LOCAL<br />
9%<br />
NATIONAL<br />
9%<br />
INTERNATIONAL<br />
10,5%<br />
*) Dækker områderne videnskab, sundhed, natur og miljø.<br />
**) Dækker såvel leder- som debatstof.<br />
***) Omfatter bl.a. vejrudsigten, som samtlige aviser<br />
illustrerer med grafik.<br />
ALL PAPERS THE NEW YORK TIMES<br />
Alment nyhedsog<br />
featurestof<br />
GENERAL NEWS<br />
& FEATURES 28,5%<br />
Rejse og fritid<br />
TRAVEL & LEISURE 6%<br />
Videnskab m.m.*)<br />
SCIENCE ETC.*) 9%<br />
Kultur og<br />
underholdning<br />
CULTURE &<br />
ENTERTAINMENT 2%<br />
Erhverv, økonomi<br />
og forbrug<br />
BUSINESS, FINANCE, AND<br />
CONSUMPTION 37,5%<br />
Således valgte Det Fri Aktuelt at beskrive terroristangrebet<br />
på krydstogtskibet City of Poros, juli 1988.<br />
Opslaget er spækket med visuelle konnotationer og<br />
taler sikkert stærkt til mange læseres følelser – men<br />
grafikkens informationsværdi er yderst begrænset,<br />
ja måske nærmest negativ? Denne form for<br />
»informationsgrafik« ses stort set ikke<br />
i de 21 undersøgte aviser.<br />
This is how Det Fri Aktuelt (Copenhagen) chose<br />
to describe the terrorist assault upon the cruise ferry<br />
City of Poros, July 1988. The spread is packed with<br />
visual connotations and may appeal emotionally to<br />
many readers—but the informational value of the<br />
graphic is extremely limited, maybe even negative?<br />
“Informational” graphics like this one<br />
are hardly seen at all<br />
in the 21 surveyed papers.<br />
Sport<br />
13%<br />
<strong>Grafik</strong>kens fordeling på stofområder<br />
– i samtlige undersøgte aviser (til venstre)<br />
og i The New York Times (herunder).<br />
Distribution of graphics by sections<br />
—in all surveyed papers (left)<br />
and in The New York Times (below).<br />
Service***)<br />
7%<br />
LOCAL<br />
6,5%<br />
NATIONAL<br />
7%<br />
INTERNATIONAL<br />
12%<br />
*) Covers areas science, health, nature, and environment.<br />
**) Covers debate and editorial.<br />
***) Includes the weather forecast, graphically illustrated in<br />
all the surveyed papers.<br />
GRAPHICS IN THE NEWSPAPER<br />
OK and no more<br />
The surveyed papers take their graphics seriously<br />
—but the remarkable and original ideas are far between.<br />
Although a direct relation between newspaper graphics<br />
and working conditions of the artists can rarely be proven,<br />
much points to a certain connection.<br />
The New York Times is significantly different<br />
both with regard to working conditions and results.<br />
Alment nyhedsog<br />
featurestof<br />
GENERAL NEWS<br />
& FEATURES 25,5%<br />
“I don’t actually remember any extraordinarily<br />
successful graphics—none has<br />
stuck to my memory as pictures. On the<br />
other hand, this could mean that they have<br />
filled precisely the function they should:<br />
That they have gone home, that I have<br />
read them and felt that I now understood<br />
what it was about…that they communicated<br />
information instead of being spectacular<br />
and memorable.”<br />
News editor<br />
The graphics in the 21 papers I have studied have<br />
looked surprisingly similar both with regard<br />
to style and quality. It seems that all the surveyed<br />
dailies aim at a serious use of informational graphics.<br />
I have not found extreme examples of dramatized<br />
reconstructions of accidents—or other forms of consciously<br />
manipulating graphics as known from the<br />
more hard-hitting sections of the press.<br />
Most of the graphics appear rather routine—but satisfactory<br />
with regard to picture and informational<br />
value. In many cases, the differences I seem to have<br />
registered between the various papers are not significant<br />
enough for me to dare link them with the different<br />
structures of the individual newsrooms.<br />
Through a crude subdivision of the 21 papers, however,<br />
I find it possible to point to some characteristics<br />
which may be connected to organization and cooperation.<br />
This subdivision—in five main sections—is<br />
described on page 49.<br />
Only one of the papers did not fit the classification.<br />
The New York Times is markedly different—both<br />
with regard to cooperation and editorial organization,<br />
and to the graphics in the paper’s columns. This<br />
is elaborated on page 47.<br />
A characteristic feature is that the graphics of The<br />
New York Times is more evenly distributed among the<br />
different sections than in the average paper. All in all,<br />
NYT graphics appear more productive than those of<br />
the other surveyed papers. I feel convinced that this<br />
difference in quality is due to the working conditions<br />
of the graphic artists, although there may be other<br />
factors as well.<br />
24
GRAFIKKEN I AVISEN<br />
Profession: Visuel reporter<br />
The New York Times brillerer både med grafisk kvantitet og<br />
kvalitet. Samtidig er grafikernes arbejdsforhold anderledes<br />
end på de andre aviser: 11 informationsgrafikere arbejder<br />
som egentlige visuelle journalister.<br />
Avisens såkaldte »korttegnere« er til gengæld organiseret i<br />
en pulje. De varetager rutineopgaver – og tegner med på<br />
informationsgrafikernes ting.<br />
Den eneste avis, der markant skiller sig ud fra de<br />
øvrige, er som sagt The New York Times. Både<br />
mængden og kvaliteten af grafik er her i top. The New<br />
York Times har gennemsnitlig en grafik på hveranden<br />
side, hvilket kun overgås af USA Today (se iøvrigt<br />
side 50–51) – og næsten alt er udført præcist,<br />
rationelt (med udspring i historiens indhold, ikke i<br />
vanetænkning) og uprætentiøst (f.eks. anvendes kun<br />
perspektiv og 3-d når det kræves for forståelsen).<br />
De fleste grafikker er meget små, men p.gr.a. den<br />
omhyggelige udformning – med virtuos brug af<br />
gråtoner – generelt lette at aflæse, omend enkelte<br />
eksempler kan virke for tekstrige.<br />
Tekst, foto og grafik integreres med held. Ved mere<br />
visuelt krævende opgaver kombineres Macintosh-grafik<br />
gerne med håndtegning. Avisens medarbejdere har<br />
godt blik for hvornår grafik kan hjælpe – og anvender<br />
gerne grafik i forbindelse med lokal- og petitstof<br />
samt sport. I det hele taget dækkes alle stofområder<br />
ind med grafik, hvilket er usædvanligt.<br />
Ligeså usædvanlig er den måde The New York Times<br />
har organiseret deres grafikere på. Avisens 11 egentlige<br />
informationsgrafikere arbejder som journalister.<br />
De har en journalistisk uddannelse – er placeret i centralredaktionen,<br />
tilknyttet bestemte stofområder – arbejder<br />
selvstændigt både med grafikkens indhold og<br />
udformning – og har direkte kontakt med de redigerende,<br />
modsat det sluse-princip der hersker på andre<br />
aviser hvor grafikken har taget et vist omfang.<br />
Med til historien hører at avisens Map Department<br />
på 13 personer mere ligner en »normal«<br />
grafik-afdeling. Udover at fremstille en stor mængde<br />
kort og diagrammer på bestilling samarbejder disse<br />
»korttegnere« også med de »rigtige« informationsgrafikere<br />
og fungerer i en vis udstrækning som en<br />
slags rentegnere for disse.<br />
Denne todelte opbygning er utvivlsomt en medvirkende<br />
årsag til avisens enorme grafik-produktion.<br />
Men grafikkens høje billed- og informationsværdi<br />
skyldes formentlig især at man på The New York Times<br />
har gjort alvor af de smukke tanker, der luftes så mange<br />
steder, om at informationsgrafikere ikke først og<br />
fremmest bør være kunstnere – men visuelle reportere.<br />
GRAPHICS IN THE NEWSPAPER<br />
Profession: Visual reporter<br />
The New York Times excels both in graphic quantity<br />
and quality. At the same time, graphic artists at NYT have<br />
different working conditions than those at the other papers:<br />
11 graphic artists work as visual reporters.<br />
The paper’s “Map Department”, however,<br />
is organized as a pool. They handle routine jobs—<br />
and help the graphic artists in their assignments.<br />
Udvalgt grafik fra<br />
The New York Times<br />
…en uge i juli 1991.<br />
Selected graphics from<br />
The New York Times<br />
…a week in July, 1991.<br />
Copyright © 1991 by<br />
The New York Times<br />
Company. Reprinted<br />
by permission.<br />
The only distinctly different newspaper is The<br />
New York Times. Both the amount and quality<br />
of graphics is top grade. In average, The New York<br />
Times has one graphic per two pages—an effort<br />
only surpassed by USA Today (see pages 50–51).<br />
Almost all graphics are produced accurately, rationally<br />
(originating in the story, not old habits), and<br />
unpretentiously (perspectives and 3-Ds only when<br />
comprehension demands it). Most graphics are very<br />
small, but generally easy to read due to the careful<br />
work and ingenious use of tints. A few examples,<br />
however, appear to have too much text.<br />
Text, photo and graphics are successfully integra<br />
ted. In more visually demanding graphics, Macintosh<br />
graphics are supplemented with handmade drawings.<br />
The newspaper staff understands the advantages of<br />
graphics—and readily use graphics for local and gossip<br />
columns and for sports. In general, all sections use<br />
graphics, which is unusual.<br />
Equally unusual is the way The New York Times has<br />
organized its graphic artists. Eleven graphic artists<br />
work as reporters. They have a journalistic education<br />
—are placed in the central editorial office, attached<br />
to special desks—and work independently with the<br />
contents and design of their graphics. They have direct<br />
contact with the editing staff, in contrast to the<br />
gate system used at other papers with graphics departments<br />
of a certain volume.<br />
The paper’s 13-person Map Department, which resembles<br />
a “normal” graphic department, also<br />
belong in the picture. In addition to producing a<br />
great amount of ordered maps and charts, the map<br />
designers also work with the “real” graphic artists<br />
and function as a kind of draftsmen for these.<br />
This dual organization is undoubtedly one of the<br />
reasons for the NYT’s enormous graphics production.<br />
But the high picture and informational value of the<br />
graphics is probably due to the fact that The New York<br />
Times has realized the theories talked about by so<br />
many: That graphic artists should not primarily be<br />
artists—but visual reporters.<br />
25 25
GRAFIKKEN I AVISEN<br />
Fem slags grafik-afdelinger<br />
De tyve grafik-afdelinger kan princip-opdeles i fem grupper,<br />
der organisationsmæssigt bevæger sig fra det rene anarki til<br />
en kompliceret bureaukratisk struktur. Formen er med til at<br />
bestemme, hvor magten er placeret.<br />
Ingen af de fem varianter er entydigt god eller dårlig. Alle<br />
kan give gode resultater – eller det modsatte – afhængigt af<br />
hvem der sidder på de centrale poster.<br />
Udover eneren The New York Times mener jeg at<br />
kunne opridse følgende fem grupper, som<br />
de øvrige tyve aviser – omend med betragtelige<br />
afvigelser – kan fordeles i:<br />
Énmandshæren<br />
Mange aviser begynder med at ansætte en enkelt grafiker,<br />
som ofte får næsten frie hænder til at lægge en<br />
visuel og journalistisk linie. Mit materiale omfatter<br />
kun én avis af denne type. Her har grafikeren en journalistisk<br />
baggrund. Dette er usædvanligt – og præger<br />
grafikken, som virker tiltalende og samvittighedsfuldt<br />
udført, omend lidt stiv og Mac-præget. Der er god<br />
spredning i emnevalget, men en tendens til at læsse<br />
for mange oplysninger og for megen tekst på grafikken.<br />
(Mere om »den grafiske énmandshær« side 54)<br />
Anarkiet<br />
Énmandshæren er her blevet til en hel afdeling, men<br />
grafikken befinder sig stadig på et tidligt udviklingsstadie<br />
(hvad der ikke nødvendigvis afhænger af hvor<br />
længe avisen har haft grafikere ansat). Udformningen<br />
præges i højere grad af de enkelte grafikeres evner og<br />
stil end af en bevidst linie som avisen har lagt. Følgelig<br />
svinger kvaliteten op og ned – men ofte kniber<br />
det med informationsværdien. Dels fordi grafikerne<br />
typisk er rekrutteret på basis af tegne- eller andre tekniske<br />
færdigheder, dels fordi avisens øvrige medarbejdere<br />
ikke har lært at samarbejde med – og stille krav<br />
til – informationsgrafikerne.<br />
<strong>Grafik</strong>kens design er typisk meget uhomogent, og<br />
mængden af grafik begrænset. Gerne knyttet til enkelte<br />
stofområder, der pr. tradition (eller p.gr.a. bestemte<br />
journalisters interesse) leverer ideer til grafisk<br />
fremstilling.<br />
Den svage leder<br />
<strong>Grafik</strong>ken er blevet lagt i fastere rammer, typisk fordi<br />
én person er blevet anbragt i spidsen for afdelingen –<br />
som stadig har en begrænset størrelse. Denne mellemleder<br />
virker som en sluse mellem grafikerne og avisens<br />
øvrige medarbejdere. Han eller hun har ofte en journalistisk<br />
baggrund (modsat grafikerne, der er visuelt<br />
uddannede) og skal fungere som garant for grafikkens<br />
26<br />
journalistiske standard. Denne ledertype er sjældent<br />
nogen stærk magtfaktor på redaktionen. Vigtige beslutninger<br />
tages af de redigerende og af redaktionschefen.<br />
Den strammere struktur har som regel en positiv<br />
effekt både på grafikkens kvantitet og kvalitet. Designet<br />
standardiseres i et vist omfang, og antallet af<br />
forståelsesmæssige brølere sættes ned – men stadig<br />
bevæger grafikken sig kun i få tilfælde ud over de traditionelle<br />
anvendelser.<br />
Den stærke leder<br />
Samme enkle opbygning findes i en anden version<br />
hvor grafik-afdelingen ledes af en eller flere personer,<br />
der har evnet at tilkæmpe sig magten over grafik-beslutningerne<br />
– og som derved kan præge avisens grafik<br />
mere end »den svage leder«.<br />
<strong>Grafik</strong>mængde og -fordeling samt billed- og informationsværdi<br />
afhænger her først og fremmest af<br />
lederens/ledernes kreativitet, visuelle sans og evne til<br />
at inspirere og/eller styre grafikerne. Kvaliteten svinger<br />
som følge heraf fra ordinær, rutinepræget grafik<br />
til gode, ofte utraditionelle løsninger.<br />
Bureaukratiet<br />
<strong>Grafik</strong>ken er nu et fremtrædende element i avisens<br />
kommunikationsform. Det har givet afdelingen vokseværk.<br />
Stigende grafik-efterspørgsel har motiveret<br />
dannelsen af en hierarkisk struktur, hvor opgaver formuleres<br />
skriftligt, og projekter går igennem mange<br />
instanser – designchef, grafik-koordinator, grafik-researcher<br />
etc. – på vejen til og fra grafikerens bord.<br />
Designet er typisk stærkt standardiseret og indholdet<br />
underkastet skarp kontrol, idet ansvaret for den enkelte<br />
grafiks informations-, ja undertiden endog billedværdi<br />
er flyttet fra grafikeren til mellemlederne.<br />
Aviser med denne grafik-struktur præges gerne af<br />
en stor mængde fast tilbagevendende grafik-stof: vejrkort,<br />
børskurver, trafik-forudsigelser etc. Stilen kan<br />
variere, idet nogle bygger grafikken stramt og funktionalistisk<br />
op, mens andre satser på visuel dekoration.<br />
Ingen af aviserne med denne struktur virker imidlertid<br />
så grafisk homogene som The New York Times – på<br />
trods af at de afsætter næsten tilsvarende ressourcer<br />
til grafik.<br />
Apart from the unique NYT, I think that all the<br />
other twenty newspapers would fit into the following<br />
five groups—although there are considerable<br />
deviations:<br />
One-man army<br />
Many newspapers initially employ a single graphic<br />
artist who gets a free hand to implement a visual and<br />
journalistic line. My material only includes one such<br />
paper—where, atypically, the artist has a journalistic<br />
background. That characterizes the graphics which<br />
are conscientiously and well made but maybe a bit<br />
rigid and “Mac’ish”. There is a good spread in the<br />
choice of subjects, but sometimes too much information<br />
and text is loaded into the graphics.<br />
(More about “the graphic one-man army” page 55)<br />
Anarchy<br />
The one-man army has now become a whole department,<br />
but graphics are still fairly undeveloped (not<br />
necessarily a result of the length of time a paper has<br />
employed graphic artists). The designs are more the<br />
result of the ability and style of each artist than of a<br />
conscious line. As a consequence quality oscillates—<br />
and often the informational value suffers. This is partly<br />
because the graphic artists are likely to have been<br />
recruited solely on their artistic or technical merits,<br />
partly because the other staff have not learnt to work<br />
together with—and put demands on—the graphic<br />
artists.<br />
Graphic design tends to be highly inhomogeneous<br />
and the amount is limited. It is often attached to certain<br />
desks whose reporters by tradition or personal<br />
interest supply ideas for graphic production.<br />
The weak leader<br />
Graphics have been placed within a more rigid framework,<br />
typically because one person has been put in<br />
charge of a, still limited, department. This middle-level<br />
manager works as a gatekeeper between the graphic<br />
artists and the rest of the staff. He or she often has<br />
a journalistic background (in contrast to the visually<br />
schooled graphic artists) and functions as a safeguard<br />
of journalistic standard in the graphics. This managerial<br />
type is rarely a strong factor. Important decisions<br />
GRAPHICS IN THE NEWSPAPER<br />
Five kinds of Art Departments<br />
The 20 graphics departments can in principle be arranged<br />
in five groups, organizationally ranging from pure anarchy to<br />
complex bureaucracy.<br />
The form is vital for the power structure.<br />
None of the five variants are absolutely good or bad.<br />
All may give good or bad results—depending on<br />
the individuals in central positions.<br />
are made by the sub-editors and the managing editor.<br />
The tight structure, however, usually has a positive<br />
effect on both graphics quantity and quality. The design<br />
is somewhat standardized, and the number of<br />
misunderstandings is reduced—but graphics are still<br />
rarely used for other than traditional applications.<br />
The strong leader<br />
The same simple structure is found in another version,<br />
with graphics being headed by one or several<br />
people who have struggled their way to power over<br />
graphics decisions. They are thus likely to exert more<br />
influence on the graphics in their paper than the<br />
“weak” leader.<br />
The amount and distribution of graphics, and their<br />
picture and informational value depends primarily<br />
on the creativity, visual sense and inspirational/<br />
controlling ability of the leader(s). As a consequence,<br />
quality varies from ordinary routine graphics to good,<br />
unconventional solutions.<br />
Bureaucracy<br />
Graphics have now become main elements in the<br />
newspaper’s communicative form. The department<br />
has grown accordingly. Increasing demand for graphics<br />
have motivated the creation of a hierarchy where<br />
assignments are formulated in writing and projects<br />
pass many bodies—design director, graphics coordinator,<br />
graphic researcher etc.—on their way to and<br />
from the artist. Design is typically standardized, and<br />
contents under sharp scrutiny since responsibility for<br />
the informational and sometimes even the picture<br />
value of each graphic has been moved from the artist<br />
to middle-level management.<br />
Newspapers with this graphic structure are often<br />
marked by a large amount of regular items such as<br />
weather charts, stock exchange graphs, and traffic<br />
forecasts. The style varies greatly, since some prefer<br />
pure, functionalistic graphics, and others aim at visual<br />
decorations. None of the papers with this structure,<br />
however, appear as homogeneous as The New York<br />
Times—despite the fact that they put aside nearly the<br />
same resources for graphics.<br />
26
GRAFIKKEN I AVISEN<br />
Hvor meget grafik –<br />
og om hvad?<br />
En kvantitativ opgørelse over avisernes grafikmængde er en<br />
risikabel affære, som ikke kan give et 100% retfærdigt billede<br />
– uanset hvor korrekte optællingskriterierne er.<br />
Her er tallene alligevel. Bemærk venligst de forbehold der er<br />
anført i den ledsagende tekst.<br />
Der kan opremses flere argumenter for at afstå<br />
fra at sammenligne mængden af informationsgrafik<br />
i de forskellige aviser:<br />
• Det er ikke nødvendigvis bedre at bringe meget informationsgrafik<br />
end lidt. Læserne har mere glæde<br />
af få, informative grafikker, end af mange der er<br />
indholdsfattige eller forvirrende.<br />
• Enhver praktisk anvendelig definition på informationsgrafik<br />
favoriserer et billed-baseret design på<br />
bekostning af et typografisk – hvilket næppe svarer<br />
til en forskel i læserens udbytte af de to typer.<br />
• Sammenligningen kan være skæv, da grafikmængden<br />
for nogle avisers vedkommende muligvis ligger<br />
under normalen – idet bedømmelsen er baseret<br />
på eksemplarer fra sommeren 1991, hvor mange<br />
redaktioner formentlig har kørt på lavt blus.<br />
Opgørelsen bringes alligevel, fordi den dels fungerer<br />
som dokumentation for og uddybning af diagrammerne<br />
over grafikkens fordeling på stofområder (side<br />
44–45) og dels kan give et fingerpeg om hvor meget<br />
den enkelte avis satser på grafik. Omend med en betragtelig<br />
usikkerhed, ikke mindst for aviser hvor tallene<br />
er baseret på optælling af få dages grafik-produktion.<br />
Kun aviser, som jeg har modtaget mindst to eksemplarer<br />
af, er taget med i opgørelsen.<br />
Optællingen er foretaget på følgende vis: Den<br />
samlede stofmængde er talt sammen af avisens<br />
hele, halve og kvarte sider med alt stof undtagen<br />
annoncer – til et antal hele sider.<br />
Amerikanske og europæiske avissider regnes som<br />
lige store. Tabloid-sider regnes som halvsider.<br />
Faste ugentlige tillæg er medregnet – men ikke særtillæg<br />
eller week-end magasiner.<br />
Antal grafikker dækker antallet af samtlige elementer<br />
hvor tekst og visuelle elementer er koblet sammen*)<br />
– med fire undtagelser:<br />
• Faste, uforanderlige grafiske figurer, der alene fungerer<br />
som skilte, regnes ikke som grafik.<br />
• Tidsfordriv (tegneserier, krydsord, skak- og bridgeskemaer<br />
etc.) regnes ikke som grafik.<br />
• Identisk designede skemaer, der f.eks. skal vise<br />
27<br />
GRAFIKKER: Alment stof Erhverv, Rejser, Videnskab, Kultur, Leder,<br />
Dage/Sider I alt Lokal National Internat. økonomi Sport fritid natur m.m. underh. debat Service Diverse<br />
Aftenposten 7/136 39 0 2 4 25 1 0 0 0 0 7 0<br />
Berlingske Tidende 6/222 76 0 7 13 33 2 4 2 0 1 7 7<br />
Dagens Nyheter 9/252 86 2 13 9 31 7 5 3 0 0 16 0<br />
The Detroit News 2/70 19 2 2 3 5 2 1 0 0 0 4 0<br />
The Detroit Free Press 6/177 60 9 1 1 22 8 4 1 2 0 12 0<br />
Expressen 7/189 38 2 14 0 6 2 2 1 2 0 7 2<br />
Helsingin Sanomat 8/228 93 15 6 20 28 2 2 3 4 4 8 1<br />
Jyllands-Posten 6/202 57 0 1 8 30 3 2 1 0 0 12 0<br />
Los Angeles Times 4/189 43 5 2 5 21 2 1 3 0 0 4 0<br />
The Miami Herald 7/207 61 9 6 5 22 9 0 1 0 1 8 0<br />
The New York Times 7/321 155 10 11 19 58 20 9 14 3 0 11 0<br />
The Orange County R. 6/268 97 30 4 6 22 5 6 6 1 0 16 1<br />
The Philadelphia Inquirer 9/349 91 3 2 8 49 2 8 1 0 0 18 0<br />
Politiken 6/161 47 1 3 6 20 1 3 1 0 0 12 0<br />
St. Petersburg Times 5/185 36 6 2 0 15 0 5 2 0 0 6 0<br />
USA Today 5/129 65 0 13 2 26 11 2 2 0 1 5 3<br />
The Washington Post 2/89 25 1 4 5 6 5 0 2 0 0 2 0<br />
Issues/Pages GRAPHICS: General news/features Business, Sport Travel, Science, Culture, Editorial, Service Others<br />
Total Local National Internat. finance leisure nature etc. ent.ment debate<br />
hvordan aktiekurserne aflæses, regnes som 1 grafik<br />
pr. dag – også selvom de optræder flere steder.<br />
• Integration af tekst (f.eks. et skema) og foto regnes<br />
som grafik – men ikke fotos blot med billedtekst.<br />
Små grafikker tæller ligeså meget som store, og en<br />
package (der kan bestå af flere selvstændige grafikker)<br />
regnes kun som 1 grafik. Dette reducerer bl.a. vægtningen<br />
af vejrudsigten (service-stof) som i mange aviser<br />
har form af en ret grafik-mættet package.<br />
*) Definitionen er mangelfuld, bl.a. fordi fact boxes – elementer<br />
som jeg tillægger stor kommunikativ værdi, og som må anses for et<br />
vigtigt led i en progressiv visuel tankegang – kun regnes med hvis de<br />
indeholder billedelementer. Denne definition har imidlertid været<br />
den eneste praktisk anvendelige, da det ellers ville være umuligt at<br />
vurdere om forskellige avisers meget forskellige måde at anbringe<br />
stof i skemaer og tabeller på skulle kaldes grafik eller ej.<br />
The count has used the following method: The<br />
number of pages means the total volume of<br />
editorial content—minus ads—with whole, half, and<br />
quarter pages being added up to whole pages.<br />
American and European pages are considered equally<br />
large. Tabloid pages count as half pages.<br />
Regular supplements are included, but not special<br />
supplements or weekend magazines.<br />
The number of graphics covers the number of all elements<br />
where text and visual elements are coupled*)—<br />
with four exceptions:<br />
• Fixed, unchangeable graphic figures which solely<br />
work as logos are not counted as graphics.<br />
• Pastime items (cartoons, crosswords, chess and<br />
bridge tables etc.) are not counted as graphics.<br />
• Identically designed tables, f.ex. showing how to<br />
GRAPHICS IN THE NEWSPAPER<br />
How much graphics<br />
—and about what?<br />
A quantitative account of newspapers’ graphics<br />
is risky business, which fails to give a truly fair picture<br />
no matter how correct the count criteria.<br />
Here the figures are, anyway, but please<br />
note the reservations in the accompanying text.<br />
There are many good arguments for not comparing<br />
the volume of informational graphics in the<br />
various papers:<br />
• Many graphics are not necessarily better than few.<br />
The readers are better off with few, informative<br />
graphics than with many poor or confusing ones.<br />
• Any applicable definition of informational graphics<br />
favors a picture-based design for a typographic<br />
design—which hardly reflects a difference in readership<br />
benefit.<br />
• The comparison may be biased. The volume of<br />
graphics for some papers might be below average<br />
since the evaluation is based on copies from the<br />
summer of ’91 when many newsrooms were probably<br />
understaffed due to vacation.<br />
I present the account anyway because it works<br />
as documentation and elaboration of the diagrams<br />
which show graphics distribution on newspaper sections<br />
(pages 44–45). It also might work as an indication<br />
of how much priority each newspaper puts on<br />
graphics. There is, however, considerable uncertainty,<br />
not least in the cases where the count has been based<br />
on only a few days’ papers. Only papers that have<br />
submitted at least two different copies are included<br />
in the count.<br />
read the stock interest rates, are counted as one<br />
graphic per day—even if used several times.<br />
• Integrations of text (e.g. a table) and photo are<br />
graphics—photos just with a caption are not.<br />
Small graphics count as much as large ones, and<br />
a package (which may include several graphics) is regarded<br />
as one graphic. This reduces, for example, the<br />
weight of the weather forecast (service items) which<br />
often is a quite graphic-saturated package.<br />
*) Definition is lacking, mainly because fact boxes—which to my<br />
belief can be of high communicative value and may be viewed<br />
as an important link in a progressive, visual line of thought—are<br />
only counted if they contain picture elements. This definition has,<br />
however, been the only viable method, since it would otherwise be<br />
impossible to determine whether different ways of systematizing<br />
information should be termed graphics or not.<br />
27
KONKLUSION<br />
Kommunikations-mennesket<br />
Der er forskel på ord-mennesker og billed-mennesker,<br />
men den skyldes især opdragelse og uddannelse.<br />
Journalister mangler ikke pr. definition visuelle evner.<br />
Hvis man laver radikalt om på journalist-uddannelsen<br />
vil det være muligt at udvikle mennesker der mestrer »det<br />
tredje sprog« og ubesværet integrerer ord og billeder.<br />
Men også på kortere sigt kan avisgrafikkens vilkår bedres.<br />
»Drop betegnelsen »ord-menneske«.<br />
Det er et nedsættende og udslidt prædikat<br />
fra en svunden tid. For at fungere effektivt<br />
i vore dage må reportere, grafikere<br />
og designere alle som én bestræbe sig<br />
på at være lige meget ord-mennesker<br />
og billed-mennesker«.<br />
George Benge, redaktionschef, The News-Leader<br />
(10 Tips: Working with Reporters)<br />
Det er svært at være uenig med George Benge i at<br />
avisfolk må bestræbe sig på at være lige meget<br />
»ord-mennesker« (venstrehjerner) og »billed-mennesker«<br />
(højrehjerner). Men at ville »udviske skellene«<br />
ved at droppe betegnelserne minder om at smadre sit<br />
termometer for at undgå feber.<br />
At de to hjernehalvdele har forskellige funktioner,<br />
og at opvæksten for de fleste menneskers vedkommende<br />
favoriserer den venstre halvdel på bekostning<br />
af den højre (mens et mindretal fortsætter med at<br />
overlade styringen til højre hjernehalvdel, og ganske<br />
få er i stand til at lade de to hemisfærer samarbejde på<br />
lige fod) er ikke noget man kan lave om på alene ved<br />
at ændre terminologien.<br />
På den anden side er jeg overbevist om at forholdet<br />
kan ændres. Skellet mellem »højre- og venstrehjerner«<br />
er ikke et biologisk bestemt, nærmest uforanderligt<br />
fænomen – men noget der primært stammer fra<br />
kulturpåvirkninger, fra socialiseringen. »Intet i den<br />
menneskelige hjerne sidder så fast, at det ikke ville<br />
kunne ændres radikalt af en anden måde at gøre tingene<br />
på«, som bio-psykologen Janice Juraska udtrykker<br />
det (TIME Magazine 20.1.1992).<br />
Hvis man gør journalist-uddannelsen mere visuelt<br />
betonet – og samtidig, gennem en ændret praksis på<br />
redaktionerne, påvirker nye aspiranters forventninger<br />
til job og uddannelse (det bliver alment kendt, at<br />
avisfolk er mennesker der både kommunikerer med<br />
ord og billeder) – vil man formentlig hurtigt kunne<br />
rette op på den ubalance mellem højre- og venstrehjerner<br />
der hersker på aviserne i øjeblikket.<br />
I forbindelse med konsulent-opgaver på danske dagblade<br />
har jeg konstateret at de fleste journalister er<br />
gode til at få visuelle ideer, blot de ledes ind på tanke-<br />
gangen – og ofte bedre end grafikerne til at få visuelle<br />
ideer der har reportage-værdi.<br />
Adskillige journalister evner også at give deres ideer<br />
en acceptabel visuel form og lærer hurtigt at tegne på<br />
en Macintosh. Men journalisterne har svært ved at<br />
opnå den nødvendige rutine, hvis de stadig fortrinsvis<br />
arbejder med at skrive og kun undtagelsesvis kommer<br />
ud for at skulle lave grafik. Den visuelle sans (og<br />
fortroligheden med Mac’en) vedligeholdes ikke – og<br />
grafikfremstilling bliver et lige stort og besværligt arbejde<br />
hver gang.<br />
En stor del af fremtidens journalister kan blive<br />
»kommunikations-mennesker« der meddeler sig lige<br />
forståeligt med ord og billeder, og som ubesværet kan<br />
integrere de to udtryksformer når de »skriver« deres<br />
artikler. Men skal denne vision virkeliggøres, er det<br />
vigtigt at den forsøgsvise visuelle træning af journalist-studerende,<br />
der nu er påbegyndt (se side 28), udvikles<br />
kraftigt. Visuel journalistik må blive del af journalist-elevens<br />
obligatoriske pensum i stedet for et specialstudium<br />
for særligt interesserede – og der skal ikke<br />
blot undervises i visuel research og udarbejdelse af<br />
»storyboards«, men i hele den informationsgrafiske<br />
arbejdsproces fra start til slut.<br />
Da der også i fremtiden vil være grafik-opgaver, som<br />
stiller særlig store krav til tegnekundskaber, vil det<br />
nok være uhensigtsmæssigt at rekruttere samtlige informationsgrafikere<br />
fra journalistuddannelsen, selv<br />
hvis denne bliver langt mere visuel. En intensiv journalistisk<br />
skoling af avisernes nuværende grafikere – og<br />
af interesserede studerende på grafiske uddannelser –<br />
vil være påkrævet hvis avisernes behov skal dækkes<br />
fuldstændigt.<br />
En langsigtet løsning af det problem, som er rapportens<br />
emne, fordrer således store uddannelsesmæssige<br />
ændringer. Men også på kort sigt mener<br />
jeg at avisernes informationsgrafik – og grafikere –<br />
kan gøres bedre. De muligheder, jeg vil pege på,<br />
knytter sig til to forhold med afgørende betydning<br />
for enhver gruppes funktionsdygtighed:<br />
• Rekrutteringen:<br />
Måden at udvælge nye medarbejdere på – og<br />
• Socialiseringen:<br />
Måden hvorpå de indpasses i gruppen.<br />
“Lay the term ‘word person’ to rest.<br />
It’s a pejorative, worn-out label from days<br />
gone by. In order to function most effectively<br />
today, reporters, artists and designers alike<br />
must strive to be equal parts word persons<br />
and visual persons”.<br />
George Benge, managing editor, The News-Leader<br />
(10 Tips: Working with Reporters)<br />
George Benge is indisputably right when he suggests<br />
that newspaper people must strive to<br />
become both “word persons” (left brains) and “visual<br />
persons” (right brains). But to wipe out the distinction<br />
by dropping the names is like smashing the<br />
thermometer to avoid a temperature.<br />
Change of terminology alone cannot alter the fact<br />
that the two cerebral hemispheres have different functions,<br />
and that most people’s upbringing has favored<br />
the left hemisphere at the expense of the right half<br />
(while a minority leaves the right hemisphere in control,<br />
and a dwindling number is able to make the two<br />
halves cooperate as equal partners).<br />
On the other hand, I am convinced that change<br />
is possible. The division between the “right and left<br />
brains” is not a biologically determined, unchangeable<br />
phenomenon, but something which mainly stems<br />
from cultural impact, from socialization. “There’s<br />
nothing in the human brains that is so stuck that<br />
a different way of doing things couldn’t change it<br />
enormously”, observes bio-psychologist Janice Juraska<br />
(TIME Magazine Jan. 20, 1992).<br />
If journalist schooling is developed to becoming<br />
more visually oriented—and, simultaneously, trainees<br />
are given new expectations to job and education<br />
through a changed practice at newspapers (making<br />
it generally known that newspaper people communicate<br />
both in words and pictures)—then the instability<br />
between right and left brains, as it currently reigns at<br />
the papers, will soon be corrected.<br />
As a consultant to Danish newspapers, I have noticed<br />
that most journalists are good at thinking visually<br />
if they are just guided into the line of thought—<br />
they are in fact often better than the graphic artists at<br />
getting visual ideas with a reporting value.<br />
CONCLUSION<br />
Homo Communicans<br />
Word people and picture people are different,<br />
but the difference stems primarily from upbringing and<br />
education. Journalists do not necessarily lack visual talent.<br />
If the education is radically changed, it will be possible to<br />
produce people who master “the third language”<br />
and effortlessly integrate words and pictures. But<br />
newspaper graphics can also be improved in the short run.<br />
Many journalists are also able to give their ideas<br />
an acceptable visual form and quickly learn to draw<br />
on a Macintosh. But the reporters have a problem<br />
acquiring the necessary routine if they continue to be<br />
mainly writers, and only rarely make graphics. They<br />
do not maintain their visual sense (and familiarity<br />
with the Mac)—and a graphic design continues to be<br />
an equally insurmountable job each time.<br />
But a great many future journalists may well become<br />
“communication people” who express themselves<br />
equally well in word and picture, and who<br />
can effortlessly integrate the two forms of expression<br />
when “writing” their articles. If this vision is to be<br />
realized, it is, however, important to strongly develop<br />
the budding, experimental visual training of journalist<br />
students (see page 29). Visual journalism should<br />
become an integral part of the mandatory curriculum<br />
instead of just a specialty for the interested few. And<br />
training must include not only visual research and<br />
preparation of “storyboards”, but the entire working<br />
process of informational graphics from beginning to<br />
end.<br />
Since also in the future, some graphic assignments<br />
will put major demands on drawing skills, it will probably<br />
be impractical to recruit all graphic artists from<br />
journalist schools, even if these become much more<br />
“visual”. An intensive journalistic training of the current<br />
newspaper graphic artists—and interested students<br />
in the graphic educations—will be necessary if<br />
the newspapers’ needs are to be met.<br />
long-term solution to this problem thus requires<br />
A major changes in the educational systems. But<br />
I believe that the newspapers’ info-graphics—and<br />
graphic artists—can also be improved in the short<br />
term. The possibilities I would like to indicate here<br />
relate to two phenomena with decisive importance<br />
for the functionality of any group:<br />
• Recruitment:<br />
The method of choosing new employees—and<br />
• Socialization:<br />
The way they are integrated into the group.<br />
28 28
KONKLUSION<br />
Den rette støbning<br />
For at blive en god informationsgrafiker kræves egenskaber<br />
og interesser, der ikke hører snævert sammen med valg af<br />
uddannelse – og som ikke primært går på tegnekundskaber.<br />
Andre kvaliteter bør tælle mere, når en ny grafiker ansættes.<br />
Når man så har fået fat i den rigtige, skal hans eller hendes<br />
unikke evner bruges. Følelsen af at være et nummer i rækken<br />
kan kvæle kreativiteten og engagementet.<br />
Adskillige avisfolk beklager problemerne med at<br />
rekruttere kvalificerede folk til grafik-afdelingen.<br />
Hvad er det da for unikke egenskaber, informationsgrafikeren<br />
skal besidde – såfremt vedkommende ikke<br />
blot skal arbejde som »muse-fører«?<br />
• Den gode informationsgrafiker skal være i stand til<br />
at vise ethvert emne interesse – og helst vide<br />
(mindst) en lille smule om næsten alting.<br />
• Men skal samtidig kunne sætte sig i den forudsætningsløse<br />
læsers sted, bruge sin sunde fornuft og<br />
vurdere hvilke oplysninger der er relevante.<br />
• Hos den gode informationsgrafiker skal begge hjernehalvdele<br />
være i lige god træning. <strong>Grafik</strong>eren skal<br />
kunne tænke kreativt/visuelt og tegne – og samtidig<br />
kunne tænke analytisk og skrive.<br />
• Informationsgrafikeren skal også være i stand til at<br />
kombinere de to hjernehalvdeles funktioner – ved<br />
at skabe en visuel helhed (billedsiden) og forvandle<br />
denne til et lineært forløb ved hjælp af tekst.<br />
Hvilken type mennesker har disse egenskaber og<br />
interesser? Min erfaring er, at de fleste studerende på<br />
traditionelle visuelt/kreative uddannelser foretrækker<br />
– og har bedre anlæg for – en mere fri kunstnerisk<br />
udfoldelse. Sandsynligheden for at støde på den rigtige<br />
person er måske større på f.eks. arkitektstudiet,<br />
hvor den kreative visuelle udfoldelse skal imødekomme<br />
meget præcise funktionelle krav.<br />
I virkeligheden tror jeg der er tale om en mennesketype,<br />
som på den ene side nok er ret sjælden –<br />
men som på den anden side kan gennemgå utallige<br />
livsforløb og trives i mange forskellige funktioner:<br />
Journalist, fotograf, akademiker, skolelærer, grafiker<br />
og hvad ved jeg. Nogle af dem optræder utvivlsomt<br />
også blandt de mange ansøgere til avisernes informationsgrafiske<br />
jobtilbud. Kunsten er at finde dem.<br />
Her mener jeg aviserne begår en fejl ved at fokusere<br />
så kraftigt på tegneevner og -stil. Fordi man<br />
ikke ved, hvad man skal lede efter, prøver man at<br />
finde en person med et grafisk udtryk som ligner<br />
dét man kender i forvejen. I stedet bør man forsøge<br />
at få ansøgerne til at demonstrere deres evner til<br />
at arbejde som visuel journalist. Kan vedkommende<br />
også tegne, er det en ekstra fordel.<br />
Mange aviser tager hul på informationsgrafikken<br />
ved at ansætte en enkelt tegner. Får vedkommende<br />
succes, vil en voksende grafik-efterspørgsel siden presse<br />
avisen til at udvide staben.<br />
Men den grafiske énmandshær har sine fordele.<br />
Såfremt grafikeren er et udadvendt menneske med<br />
interesse for avisens samlede udtryk og for sine journalist-kollegers<br />
virke, vil vedkommende komme i<br />
kontakt med stort set alle på redaktionen…og via<br />
sin fremtoning, både personligt og i spalterne, få en<br />
veldefineret og anerkendt identitet. Modsat »puljegrafikeren«<br />
som let kan blive et anonymt medlem af<br />
en gruppe – ofte med nedsat engagement og produktivitet<br />
til følge.<br />
Man kan selvfølgelig risikere at den ene grafiker,<br />
avisen ansætter, viser sig ikke at have journalistisk tæft<br />
og gå-på-mod. At vedkommende snarere opfatter sig<br />
selv som »kunstner« og først og fremmest har ambitioner<br />
om at dekorere avisen med smukke tegninger.<br />
Redaktionen kan hermed komme til at hænge på<br />
en uproduktiv, sensibel – og, som følge af interessemodsætningen,<br />
ofte frustreret og genstridig grafiker,<br />
der i bedste fald kan anvendes som illustrator – og i<br />
værste fald ikke udretter andet end at tage pladsen op<br />
for den rigtige person til jobbet.<br />
Dette understreger igen nødvendigheden af at rekruttere<br />
med omtanke.<br />
Men hvis vi vender tilbage til fordelene, hvordan<br />
kan man så tænke sig disse overført til den<br />
moderne avis – med stort grafikbehov?<br />
Måske ved at gøre hver eneste grafiker til »énmandshær«<br />
i en mindre gruppe. Det kunne f.eks. ske ved en<br />
»patrulje-opdeling« hvor grafikerne indgik i mindre<br />
teams, f.eks. omkring bestemte stofområder, hvor de<br />
besad den visuelle ekspertise:<br />
ȃn redigerende, tre skrivende journalister, en<br />
grafiker/tegner, en fotograf og en researcher.<br />
Det giver redaktøren mulighed for at skabe det tætte<br />
arbejdsmiljø, som er fremtidens på redaktionerne,<br />
hvor de skrivende lærer at tænke i billeder og de visuelle<br />
lærer at forstå ord«.<br />
Nils Thostrup, chefredaktør, Jyllands-Posten<br />
(En chefredaktørs drømmestab, SND/S Avis 2000)<br />
Numerous editors complain that it is difficult to<br />
recruit suitable people for their graphics departments.<br />
But what are the unique qualities a graphic<br />
artist must have if he isn’t going to end up as a<br />
“mouse pilot”?<br />
• The good graphic artist must be interested in any<br />
subject—and preferably know something about almost<br />
everything.<br />
• And at the same time understand that the reader<br />
has no previous knowledge, use his common sense<br />
and be able to recognize important information.<br />
• Both cerebral hemispheres must work equally well,<br />
on the basis of continuous training. The graphic<br />
artist must be able to both think creatively/visually<br />
and draw—and think analytically and write.<br />
• The artist must also be able to combine the functions<br />
of the two hemispheres—that is, creating a<br />
visual entity (picture) and changing it into a linear<br />
sequence of action by using text.<br />
Which type of person has such qualities and interests?<br />
In my experience, most students of traditional<br />
visual/creative subjects prefer—and have special talents<br />
for—a more independent, artistic activity. The<br />
likelihood of meeting the right person is probably<br />
greater among students of architecture, for example,<br />
where a creative, visual activity must meet very precise<br />
functional demands.<br />
I believe we are talking about a person who, on the<br />
one hand, is rather rare—but on the other could live<br />
many different lives and thrive in many functions:<br />
Journalist, photographer, academic, teacher, graphic<br />
artist or something else. Some of these talents undoubtedly<br />
apply for graphic artist positions at the<br />
newspapers. The real art is to recognize them.<br />
In my opinion, many newspapers make a mistake<br />
by focusing too heavily on drawing skills and<br />
style. Since they do not really know what to look for,<br />
they tend to get somebody with a graphic expression<br />
similar to the one they are already used to. Instead,<br />
they should try to make the applicants demonstrate<br />
their talents for visual journalism. If the applicant<br />
can also draw, that is an extra benefit.<br />
CONCLUSION<br />
The right stuff<br />
A good graphic artist must have qualities and interests<br />
which are not necessarily the result of a specific education<br />
—and not primarily dependent on drawing skills.<br />
Editors should look more to other qualities when employing<br />
a graphic artist. Once the right person has arrived, his or her<br />
unique talents must be used in the right way. The feeling to<br />
be just one of many may paralyze creativity and commitment.<br />
Many newspapers start up informational graphics<br />
by employing a single artist. If he or she is successful,<br />
a growing graphics demand will push the paper to<br />
increase the staff.<br />
But the graphic one-man-army has its advantages.<br />
If the graphic artist is an extrovert person with an<br />
interest in the paper’s overall expression and in the<br />
work of his journalist co-workers, then he will easily<br />
make contact with basically everybody in the newsroom…and<br />
through his or her appearance, personally<br />
and in the columns, get a well-defined and recognized<br />
identity. In contrast to the anonymous “pool artist”<br />
who often lacks commitment and, in consequence,<br />
presents a reduced productivity.<br />
But there is a real risk that the single graphic artist<br />
turns out not to have the journalistic flair and initiative.<br />
That he rather regards himself as an artist with<br />
capital A, and primarily yearns to decorate the newspaper<br />
with beautiful drawings. The editorial office<br />
may then be stuck with an unproductive, sensitive—<br />
and sometimes, as a result of opposing interests, frustrated<br />
and obstinate—graphic artist, who, in the best<br />
case, can be used as an illustrator—and in the worst<br />
does nothing but blocks the job for the right person.<br />
This “horror story” again emphasizes the need for<br />
careful recruitment.<br />
But if we return to the advantages, how can they<br />
be transferred to a modern newspaper with a<br />
major need for graphics?<br />
Perhaps by transforming each graphic artist into a<br />
“one-man-army” within a limited group. It could for<br />
example be as a member of a small team, attached to<br />
a certain desk, where he or she would have the visual<br />
expertise.<br />
“One editing, three writing journalists, one graphic<br />
artist, one photographer and one researcher.<br />
This would give the editor the possibility for creating<br />
the tight working environment of the future in<br />
which the writers learn to think in pictures and the<br />
visuals learn to understand words”.<br />
Nils Thostrup, Editor-in-Chief, Jyllands-Posten<br />
(The editor’s dream staff, SND/S Avis 2000)<br />
29 29
KONKLUSION<br />
Ind i avisen<br />
Hvis informationsgrafikere skal arbejde som journalister, er<br />
det forkert at gøre dem til en service-pulje – og at placere<br />
dem på en tegnestue isoleret fra resten af redaktionen.<br />
Anbring systematisk ord- og billedmennesker sammen, tving<br />
dem til at samarbejde. Synergi-effekten vil styrke avisens<br />
produktion. Ikke i form af øget kvantitet – men kvalitet.<br />
Og er det ikke hvad vi tørster efter i informationssamfundet?<br />
Den traditionelle pulje-organisation af grafikere<br />
passer til en arbejdsgang hvor de skrivende og<br />
redigerende medarbejdere leverer inputs – ideer – til<br />
grafikken, og hvor de enten direkte eller gennem en<br />
grafik-redaktør formulerer opgaver til grafikerne.<br />
Inputtene begrænser sig gerne til allerede kendte<br />
grafik-venlige stofområder – og mange ideer er »ordideer«<br />
der i virkeligheden ikke egner sig til grafik.<br />
Strukturen er en kopi af den måde man organiserer<br />
fotografer og andre visuelle medarbejdere på.<br />
Men informationsgrafikere ligner ikke fotografer og<br />
bladtegnere så meget som de ligner journalister. Puljestrukturen<br />
svarer til at man havde alle avisens skrivende<br />
medarbejdere siddende på en skrivestue, hvor<br />
de fik tildelt enkelt-opgaver – ofte mange på en dag<br />
– som ikke havde nogen sammenhæng med det de<br />
havde lavet dagen før eller det de skulle lave dagen<br />
efter, og som de ikke skulle interessere sig for udover<br />
at skrive de ord redaktøren (eller hvem der nu var<br />
opgavestiller) havde bedt om. En struktur som af gode<br />
grunde ikke anvendes til journalistiske funktioner<br />
(udover måske »genvrideren«).<br />
Mere hensigtsmæssigt er det at organisere grafikeren<br />
ligesom andre journalister. F.eks. efter stofområder,<br />
tilknytning til en geografisk lokalitet eller en bestemt<br />
del af avisen. På denne måde kan den grafiske journalist<br />
komme til at berige sin avis med sin evne til at<br />
se historien skildret visuelt – til glæde for de mange<br />
læsere, der ikke er ligeså verbalt stærke som avisens<br />
(skrivende) journalister. Og samtidig trives bedre i sit<br />
job, jvf. de foregående sider.<br />
Den eneste avis, hvis organisationsform kommer i<br />
nærheden af denne skitse, er The New York Times –<br />
som samtidig kan fremvise den mest informative grafik.<br />
Men også på The New York Times eksisterer puljefænomenet<br />
i form af »The Map Department« – formentlig<br />
et forsøg på at løse et potentielt problem med<br />
»visuel journalist«-formen: At den muligvis, hvis det<br />
vurderes rent kvantitativt, ikke producerer ligeså meget<br />
grafik som pulje-formen, hvor grafikerstaben kan<br />
holdes i gang mere konstant.<br />
I en økonomisk trængt tid kan aviserne selvfølgelig<br />
ikke nedprioritere faktorer som rationalitet og produktivitet.<br />
På den anden side er avisens brugsværdi<br />
vel også en nøgle til overlevelse.<br />
Sidst, men ikke mindst, kommer socialiseringen.<br />
Informationsgrafikeren skal delagtiggøres i avisens<br />
kultur. Ved at stille journalistiske krav og<br />
forventninger til grafikeren såvel som at bistå med<br />
råd og vejledning kan skrivende, redigerende og<br />
ledere gøde jorden for den spirende visuelle reporter.<br />
Man må ofre den tid det tager at indarbejde personen<br />
så meget i virksomheden, at han eller hun ikke er<br />
afhængig af detail- eller regelstyring – men instinktivt<br />
gør det rigtige i de tidsmæssigt pressede situationer,<br />
der jævnligt vil opstå på aviser, også selvom disses<br />
rolle som nyhedsmedie svækkes.<br />
»Hvordan kan man lede en gruppe af mennesker,<br />
hvis arbejde først og fremmest består i at tænke? Man<br />
kan ikke gøre det ved at udstede ordrer, men kun ved<br />
at skabe et miljø for udvikling«.<br />
Professor Shoshana Zuboff, Harvard Business School<br />
(Politiken 8.5.91)<br />
I den sammenhæng har lokaliseringen stor betydning.<br />
Uanset hvordan grafikerne i øvrigt organiseres,<br />
finder jeg det forkert at placere dem for sig selv, i et<br />
atelier fjernt fra centralredaktion og journalister. For<br />
at kunne fornemme et steds kultur er man først og<br />
fremmest nødt til at være der. Hele tiden.<br />
Såkaldt cross-training må kunne bibringe både ord-<br />
og billed-mennesker en indsigt i modpartens situation,<br />
som kan få samarbejdet til at glide lettere – med<br />
færre frustrationer og fjendebilleder. Cross-trainingen<br />
bør ikke blot introducere skrivende og redigerende til<br />
grafikernes arbejde, men også sætte grafikerene ind i<br />
ord-menneskenes rutiner.<br />
Og ordningen behøver ikke have karakter af kursus,<br />
men kan udmærket gøres permanent – og f.eks. gå<br />
på omgang. En sådan turnus vil være tidskrævende.<br />
Gevinsten hvad angår kvalitet – og trivsel – må imidlertid<br />
kunne berettige et øget tidsforbrug.<br />
»Det vigtigste er et fælles mål for virksomheden. En<br />
fælles kultur. Først når alle er enige om målet og værdierne<br />
kan man slække på styringen. For i det øjeblik<br />
gør alle det rigtige, helt af sig selv«.<br />
Direktør Lars Kolind, høreapparat-firmaet Oticon<br />
(Politiken 4.8.91)<br />
The traditional pooling of graphic artists fits a<br />
work process where writing and editing staff<br />
supply the graphics input—ideas—and where they<br />
or the graphics editor formulate the assignment for<br />
the graphic artists.<br />
The inputs are usually limited to already familiar,<br />
graphic-friendly areas—and many are “word ideas”,<br />
not really suitable for graphics.<br />
The pool structure is a copy of the organization of<br />
photographers and other visual staff.<br />
But graphic artists resemble journalists more than<br />
they resemble photographers and cartoonists. Imagine<br />
a corresponding pool structure for journalists<br />
where all newspaper writers were seated in one writing<br />
office waiting for single assignments—often many<br />
in one day—which had nothing to do with their assignments<br />
of the day before nor with the ones of the<br />
next day, and which they were not supposed to be interested<br />
in, apart from producing the words the editor<br />
had asked for. For obvious reasons, such a structure<br />
is not used for journalistic functions (except perhaps<br />
for the re-writer).<br />
It is much more appropriate to organize graphic artists<br />
like journalists. For instance according to desk,<br />
geographical locality or a certain section of the paper.<br />
In this way the graphic journalist will enrich the<br />
newspaper with his talent for seeing how a story can<br />
be visually described—to the advantage of the readers<br />
who are less verbally strong than the paper’s (writing)<br />
journalists. And at the same time thrive more in his<br />
job, see previous pages.<br />
The only newspaper whose organization comes<br />
close to this outline is The New York Times—which<br />
also has the most informative graphics. But the pool<br />
phenomenon exists even at The New York Times, in<br />
the shape of The Map Department which is presumably<br />
an attempt to solve a potential problem with<br />
the “visual journalist” formula: that, from a purely<br />
quantitative point of view, it may possibly not churn<br />
out as much graphics as the pool system where the<br />
graphic artists are kept continually going.<br />
In a financially pressed period such as this, newspapers<br />
cannot be expected to downgrade rationality<br />
or productivity. On the other hand, functional value<br />
must also be viewed as a key to survival.<br />
CONCLUSION<br />
Into the paper<br />
If graphic artists are to work as journalists, it is a mistake<br />
to push them into a service pool—and to place them away<br />
from the rest of the editing staff. Systematically place word<br />
and picture people together, force them to work together.<br />
The synergy effect will strengthen productivity. Not in the<br />
shape of increased quantity—but quality. And isn’t that what<br />
we are yearning for in our modern information society?<br />
Last but not least comes socialization. Artists must<br />
be familiarized with the newspaper culture. By<br />
putting journalistic demands and expectations on<br />
the graphic artist, as well as helping with advice and<br />
information, writing, editing and managing staff can<br />
fertilize the ground for the aspiring visual reporter.<br />
It is necessary to take the time needed to involve<br />
the person so much in the activities that he or she<br />
is not dependent on detail or rule guidance—but<br />
instinctively does the right thing in pressed situations<br />
which arise regularly at papers, even as their<br />
role as a news medium diminishes.<br />
“How can you control a group of people whose job<br />
it is primarily to think? You can’t do it by issuing<br />
orders, but only by creating the right environment<br />
for development”.<br />
Professor Shoshana Zuboff, Harvard Business School<br />
(Politiken, May 8, 1991)<br />
Location has a major importance in this context.<br />
No matter how graphic artists are organized, I believe<br />
it is wrong to place them in a remote studio, which<br />
is cut off from the central editing office. In order to<br />
have a feel for the culture of a place, it is necessary to<br />
be there. In person. All the time.<br />
Cross-training can give both word and picture people<br />
an insight into each other’s situation and make<br />
cooperation smoother—with fewer frustrations and<br />
enemy pictures. Cross-training should not only introduce<br />
writing and editing staff to the work of the<br />
artists, but also admit the artists into the routines<br />
of word people. And the training need not take the<br />
shape of a course, but could be a permanent institution—and,<br />
for example, a rotation. Such a rotation<br />
will be time-consuming, but the increased time<br />
consumption is bound to be compensated by advantages<br />
in the form of added quality and growth.<br />
“The most important thing is to have a common<br />
company goal. A common culture. Only when everybody<br />
agrees on the goal and the values, is it possible<br />
to loosen control. For in that moment, everybody is<br />
doing the right thing—all by themselves”.<br />
Managing Director Lars Kolind, hearing-aid company<br />
Oticon (Politiken, August 4, 1991)<br />
30 30
BILAG<br />
Spørgeskemaet<br />
I løbet af undersøgelsen blev spørgeskemaet ændret på et<br />
enkelt punkt, idet jeg opgav at anmode om besvarelse fra<br />
både en ord-person og en billed-person.<br />
Tretten aviser besvarede det originale spørgeskema.<br />
Skemaet består af ialt tre sider.<br />
31<br />
APPENDIX<br />
The questionnaire<br />
During the survey I revised the questionnaire on one point<br />
dropping my demand on response from<br />
both a word person and a picture person.<br />
Thirteen papers answered the original questionnaire.<br />
It consists of three pages.<br />
31
BILAG<br />
Spørgeskemaet<br />
Side 2<br />
32<br />
APPENDIX<br />
The questionnaire<br />
Page 2<br />
32
BILAG<br />
Spørgeskemaet<br />
Side 3<br />
33<br />
APPENDIX<br />
The questionnaire<br />
Page 3<br />
33
Litteraturliste<br />
Bibliography<br />
Bøger og rapporter (Books and reports)<br />
Broch, Tom, m.fl. (red.):<br />
Kvalitative metoder i dansk samfundsforskning<br />
Nyt fra samfundsvidenskaberne, København, 1979.<br />
Edwards, Betty:<br />
At tegne er at se (Drawing on the Right Side of the Brain)<br />
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, 1981.<br />
Edwards, Betty:<br />
Kunsten at se (Drawing on the Artist Within)<br />
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, 1987.<br />
Finberg, Howard I., & Itule, Bruce D.:<br />
Visual Editing. A Graphic Guide for Journalists<br />
Wadsworth Publishing Company,<br />
Belmont, California, USA, 1990.<br />
Garcia, Mario R., & Stark, Pegie M.:<br />
Eyes on the News<br />
The Poynter Institute for Media Studies,<br />
St. Petersburg, Florida, USA, 1991.<br />
Lidman, Sven, & Lund, Ann-Marie:<br />
Fortæl med billeder (Berätta med bilder)<br />
Erhvervsskolernes Forlag, Odense, Danmark<br />
(Denmark), 1973.<br />
Lockwood, Robert (red.):<br />
Newspaper Design: 2000 and beyond<br />
American Press Institute, Reston, Virginia, USA,<br />
1988.<br />
NATS (Nordisk AvisTeknisk Samarbejde):<br />
Nyhetsgrafik. Text – teckning – foto i samverkan<br />
TU:s Förlags AB, Stockholm, 1988.<br />
Rohde, Bent (red.):<br />
Nyhedsgrafik på dagblade<br />
Den Grafiske Højskole, København, 1989.<br />
Rosén, Inger, & Werner, Karin (red.):<br />
Informera med bild och ord<br />
Bild och Ord Akademin, Stockholm, 1986.<br />
34<br />
Silverman, David:<br />
The Theory of Organizations. A sociological framework<br />
Heinemann, London, 1970.<br />
Stark, Pegie M., & Hollander, Barry A.:<br />
Information Graphics:<br />
Do they help readers understand news events?<br />
University of Florida, Gainesville, Florida, USA, 1990.<br />
Sullivan, Peter:<br />
Newspaper Graphics<br />
IFRA, Darmstadt, Tyskland (Germany), 1987.<br />
Tufte, Edward R.:<br />
The Visual Display of Quantitative Information<br />
Graphics Press, Cheshire, Connecticut, USA, 1983.<br />
Tufte, Edward R.:<br />
Envisioning Information<br />
Graphics Press, Cheshire, Connecticut, USA, 1990.<br />
Tidsskrifter (Periodicals)<br />
Aviserat<br />
Society of Newspaper Design/Scandinavia,<br />
Trondheim, Norge (Norway).<br />
Dansk Presse<br />
Danske Dagblades Forening, København.<br />
Design. Journal of the Society of Newspaper Design<br />
Society of Newspaper Design, Reston, Virginia, USA.<br />
IFRA Newspaper Techniques. The monthly publication<br />
of the INCA-FIEJ Research Association<br />
IFRA, Darmstadt, Tyskland (Germany).<br />
Information design journal<br />
Department of Typography & Graphic<br />
Communication, University of Reading, England.<br />
The Poynter Report<br />
The Poynter Institute for Media Studies,<br />
St. Petersburg, Florida, USA.