s- for å else. , er - Dansk Varefakta Nævn

varefakta.dk

s- for å else. , er - Dansk Varefakta Nævn

Sandwich – nu med Varefakta · Artikler i “Mærkning” 2005 · Forbrugerpanelet · Det lysner forude

– cykellygter med Varefakta · Forhandlerne overser slagkraftigt salgsargument · Svenske fødevaredeklarationer

· Mærkning vigtigere end kongerækken · Energimærkning – Workshop i Kina ·

Forskrifter · Personalenyt · Multifunktion er den nye trend på børneprodukter


Sandwich – nu med Varefakta

Af fødevarekonsulent, cand.brom. Elsebeth Mygind, Dansk Varefakta Nævn

Banebrydende aftale sikrer Varefakta på sandwichene

i Sunset Boulevards 23 restauranter.

Det er et helt nyt koncept for Dansk Varefakta

Nævn (DVN) at deklarere fødevarer, der ikke er

færdigpakkede i traditionel forstand.

Og de sandwich, der nu har Varefakta, fremstilles

på stedet i Sunset Boulevards 23 fastfoodrestauranter

rundt om i hele landet.

Inden arbejdet gik i gang, blev det derfor

besluttet, at DVN’s konsulenter skulle besøge

køkkenet i en af Sunset Boulevards restauranter,

for at se produktionen af en sandwich, som

fremstilles på forhånd.

Denne sandwich er med bestemte ingredienser

(brød, pålæg, salat, diverse grøntsager og

dressing), som fremstilles, sættes på køl og

grilles lige inden servering.

Ingredienserne (fx ost og pålæg) komme fra

producenterne pakket enkeltvis og i nøje afmålte

skivefaconer og -tykkelser, så der er tale om en

meget nøjagtigt tilrettelagt og præcis produktion

af disse sandwich. Og netop ensartetheden

er en vigtig forudsætning for, at DVN kan stå

inde for oplysningerne i Varefakta. Ud over de

allerede fremstillede sandwich tilbyder Sunset

Boulevard også, at man kan sammensætte sin

helt egen sandwich med de ingredienser fra

menukortet, man ønsker. Der er altså tale om et

utal af variationer og kombinationsmuligheder.

Nye løsninger

Af praktiske grunde kan det ikke lade sig gøre

at forsyne hver sandwich med en traditionel

Varefakta-deklaration, det gælder både de

sandwich, der fremstilles på forhånd og står

Artikler i “Mærkning” 2005

No 024 Juni 2005

Vind i sejlene og ny bestyrelse · Grillhygge – bedst når maden ikke brænder på

eller er næsten rå! · Rema 1000 valgte Varefakta fordi … ·

Til småbørn – Vælg med Varefakta · Stor opmærksomhed på Varefakta ·

Personalenyt · Forskrifter · Energimærkning · Hørt på sekretariatet

på menukortet og de individuelle sandwich.

Derfor måtte der fi ndes andre løsninger. For

sandwichene på menukortet blev løsningen,

at Varefakta er samlet i en mappe, som alle

kunderne har adgang til.

Hvis man sammensætter sin egen sandwich,

kan man fi nde alle de ingredienser, man har valgt

i mappen med sandwichene fra menukortet, og

få de informationer, man ønsker, hvad enten det

drejer sig om allergener, tilsætningsstoffer eller

smagsretninger i krydderiblandingerne.

Menukort og bakkeservietter

Ud over mappen med Varefakta, har DVN i

samarbejde med Sunset Boulevard udviklet

butikkernes menukort, så det nu er suppleret

med oplysninger om næringsindholdet i de

forskellige sandwich – og naturligvis også i de

ovnbagte Pommes Frites, som restauranterne

tilbyder. På menukortet kan man se, hvordan

næringsværdierne kan svinge, afhængig af om

man vælger fx roastbeef, kylling eller tun i

en sandwich. Til beregning af næringsværdier

for hver enkelt sandwich fi k DVN adgang til

samtlige receptoplysninger, datablade og de

enkelte ingrediensers næringsindhold, og efter

udvikling af et særligt program, blev det muligt

at beregne næringsindhold for samtlige sandwich.

Sandwichen blev efterfølgende analyseret på

et uvildigt laboratorium for næringsindhold.

Analyseresultaterne bekræftede den nødvendige

ensartethed i produktionen på de forskellige

restauranter, idet der viste sig at være rigtig

god overensstemmelse mellem de analyserede

værdier og de beregnede værdier, som i dag

danner grundlag for menukortet.

Vælger man at spise sin sandwich i restauranten,

serveres den på en bakke med en serviet, hvor

man bl.a. kan læse næringsindhold og fedtenergiprocent

for de forskellige sandwich. Og

har man brug for lidt underholdning til maden,

kan man læse en lille pjece, der yderligere

indeholder bl.a. de 8 offi cielle kostråd og den

anbefalede energifordeling i dagskosten. Både

på bakkeservietterne og i pjecen er der en

henvisning til Varefakta, så i Sunset Boulevards

restauranter er det svært, ikke at vide hvad man

spiser.

Sandwichene vil blive stikprøvekontrolleret

ligesom alle andre varer med Varefakta.

Elsebeth Mygind fi k nyt job pr. 1.12.2005.

“Vi valgte at samarbejde med DVN for at

underbygge troværdigheden til vore produkter.

Forbrugeren skal kunne have tillid til vore

produkter - både hvad angår de næringsværdier

vi oplyser og oplysninger omkring

tilsætningsstoffer osv. I en verden hvor fl ere

og fl ere er allergikere, mener vi, at det er

en god service at tilbyde så meget produktinformation

som muligt. Det er ligeledes med

til at differentiere os som brand og kæde, at

vi kan tilbyde noget, som den uorganiserede

del af branchen ikke har mulighed for at

tilbyde.”

Direktør Jeppe Droob, Sunset Boulevard

Nr. 23 Varebetegnelser på fødevarer skal holde

vand. Allergene ingredienser/utilsigtet kontamination.

Solbriller – nu med Varefakta. Send en

mail om udmeldte varer og spar penge.

Forbrugerstyrelsens laboratorium lukker.

Nr. 24 Vind i sejlene og ny bestyrelse. Grillhygge

– bedst når maden ikke brænder på eller

er næsten rå! Rema 1000 valgte Varefakta

fordi ... Til småbørn – Vælg med Varefakta.

Stor opmærksomhed på Varefakta.

Nr. 25 Den lille kommunikation med den store

magt. Frisk frugt og grønt med Varefakta.

2 + 2 = 4, men er 20 liter = 20 liter?

Ulven kommer. Oplysning til DVN om allergener.

DVN på ministerbesøg. Varefakta i SuperBest.

Nr. 26 Ernæring vigtigere end kongerækken,

interview med koncernchef Villy Rasmussen,

Dagrofa.


Forbrugerpanelet

Af konsulent, EH Britt Eriksen, Dansk Varefakta Nævn

Forbrugerne kender ikke vaskesymbolerne

Mange forbrugere kender ikke betydningen af

selv de mest gængse vaskesymboler. Det viser

en forespørgsel i DVN’s forbrugerpanel.

74 medlemmer af panelet svarede på en række

spørgsmål om deres kendskab til vaskesymbolerne,

og under halvdelen var i stand til at oversætte

de såkaldte piktogrammer for rensning

og blegning, som er vist her.

Andre velkendte piktogrammer er heller ikke

helt indarbejdet, idet 34 % ikke kendte de her

viste symboler for skånevask og tørretumbling.

Halvdelen af svarpersonerne mente at kende

dem, men svarede ikke helt korrekt på, hvad

symbolerne betyder.

Panelet blev spurgt om, hvad i alt 10 forskellige

– men meget anvendte – symboler betød. Hos

DVN har vi et krav om, at piktogrammer i Varefakta

skal være ledsaget af en forklarende tekst.

Vi ved det jo godt – og særligt bilisterne ved

det – hvor vigtigt det er, at cyklen er lyst

godt op, når mørket begynder at falder på.

De mange smarte modeller er et afgørende

skridt på vejen til, at man overhovedet får

cykellygterne med på vej ud ad døren – men

om lygterne egentligt dur til noget, opdager

man oftest først på vej hjem i mørket.

Lygter er ikke bare lygter

Men det er svært at se lyset, når man står ude

i butikkerne, og skal vælge et sæt cykellygter

blandt de mange modeller og prisklasser. For

hvor længe og hvor kraftigt lyser de, og hvilke

lygter er egentlig mest økonomiske i længden?

Men nu lysner det forude. For hvis en producent

ønsker det, kan oplysningerne nu videregives

med Varefakta. Og jo fl ere typer lygter,

der fi ndes med Varefakta, jo mindre behøver

forbrugerne at famle i mørke, for at fi nde netop

den lygtetype, der passer til deres behov.

Tåler rensning

(med perklor)

Tåler ikke

blegning

Det lysner forude

– cykellygter med Varefakta

Af salgs- og marketingkonsulent, EH Mikkeline Bjerg, Dansk Varefakta Nævn

Tåler ikke

rensning

Skånevask

ved 60°C

Tåler blegning

Tåler tørretumbling

ved 60°C

Selvfølgelig dur lygten – men dur den til

formålet?

For at en cykellygte kan få Varefakta, skal

den leve op til DVN’s minimumskrav for den

pågældende lygtetype. Går man efter cykellygter

med Varefakta, er man altså sikker på,

at lygten som minimum lever op til gældende

standarder for lystekniske krav og egenskaber

– kort sagt, at lygten som minimum er brugsegnet.

Men vil man gøre den bedste investering, skal

man kigge nøjere i Varefakta. For her fi ndes

oplysninger om, hvad lygten er bedst egnet til.

Ud fra oplysningerne kan forbrugerne så

vurdere, om cykellygterne er de rigtige, ved

at sammenholde oplysningerne med hvor ofte

lygterne bruges, om de primært benyttes til

bykørsel eller om turen som regel går hjem ad

mørke landeveje. Med Varefakta får forbrugerne

derfor en indikation af, hvor god investeringen i

lygterne er på længere sigt.

På tekstilområdet har vi dog haft en undtagelse,

der betyder, at vaskesymbolerne godt kan stå

alene. Denne undtagelse blev drøftet i vores

nonfoodafdeling, hvor der var delte meninger

om forbrugernes kendskab til symbolerne. Det

er baggrunden for, at vi valgte at søge hjælp

hos Varefaktas forbrugerpanel.

På baggrund af undersøgelsens resultater vil

kravet om forklarende tekst til symbolerne

derfor blive foreslået indført i forbindelse med

revision af de forskrifter, hvor det er relevant.

Varefakta – det gode salgsargument

Vil man som producent stille både sig selv,

forbrugerne og forhandlerne bedst muligt,

bør man lade sine cykellygter deklarere med

Varefakta.

Forbrugerne får neutrale og kontrollerede facts

om brugsegenskaberne, og samtidig har forhandlerne

altid konkrete salgsargumenter lige ved

hånden, så de kan give kunderne en professionel

vejledning på producentens vegne.

De første cykellygter med Varefakta forventes i

handelen i december måned.

Varefakta giver forbrugerne konkrete og kontrollerede

oplysninger.

Ring til Mikkeline Bjerg,

på tlf. 33 79 09 76 15, eller send en mail til

mb@varefakta.dk – og hør mere om Varefakta

på cykellygter.


Forhandlerne overser slagkraftigt salgsargument

Af salgs- og marketingkonsulent, EH Mikkeline Bjerg, Dansk Varefakta Nævn

Som producent er man sjældent direkte i

kontakt med forbrugerne. Derfor er det i

sidste instans ofte forhandlerne, der bestemmer,

hvordan produkterne bliver præsenteret

for forbrugerne, og her får Varefakta for lidt

opmærksomhed.

“Jeg har selv en derhjemme...”, “Vi sælger rigtig

mange af dem...” De fl este har nok hørt det før,

og kan vist blive enige om, at det ikke nødvendigvis

borger for kvalitet. Alligevel hører

man de slidte salgsargumenter igen og igen,

når man er ude og handle.

Hjælp forbrugerne og giv forhandlerne en

chance!

Til tider kan det derfor opleves som en kompliceret

affære, at stå ude i en butik og forsøge

at skaffe sig oplysninger om det produkt, som

man overvejer at købe. Og det er da også

forståeligt, at det kan være vanskeligt – for

ikke at sige umuligt – for forhandlerne, at være

opdateret og have indsigt i alle de forskellige

produkter, som fi ndes på markedet i dag.

Derfor er det af endnu større betydning, at de

oplysninger, som medvirker til at forbrugerne

vælger netop dit produkt, er tilgængelige i selve

købssituationen – med eller uden en forhandler

til at vejlede.

Argumenterne sidder på produktet

Varefakta skal være synlig i købsøjeblikket”.

Sådan lyder et af kravene i DVN’s regler for Varefakta.

Salgsargumenterne følger på den måde

med produktet, så forbrugerne ud fra de neutrale

og kontrollerede oplysninger kan træffe

et valg, når de står med produktet i hænderne.

Samtidig har forhandlerne også en fair chance,

hvis fx forbrugerne har specifi kke spørgsmål til

indhold, materialer eller brugsegenskaber, fordi

forhandleren kan se oplysningerne i Varefakta,

og på producentens vegne give forbrugerne en

professionel vejledning om produktet.

Optimal udnyttelse af Varefakta

Da forhandlerne ofte står for den endelige

præsentation af produktet i købssituationen,

er den mest optimale udnyttelse af Varefakta,

at sørge for at forhandlerne af ens produkter

er grundigt orienteret om, at der ligger både

en merværdi og salgsargumenter i deklarationen

i forhold til konkurrerende produkter uden

Varefakta.

Den bedste måde at sikre sig, at forbrugerne

rent faktisk står med Varefakta-oplysningerne i

hånden, når de overvejer et køb, er selvfølgelig,

at deklarationen er trykt direkte på emballagen.

Men i de tilfælde, hvor det af praktiske grunde

ikke kan lade sig gøre, så deklarationen følger

med sammen med produktet, er det særlig

vigtigt, at forhandlerne er orienteret om, hvilken

værdi Varefakta har for både producent og

forbruger – og i øvrigt dem selv. Er forhandlerne

ikke gjort tilstrækkeligt opmærksomme på, at

de forhandler produkter med Varefakta, sker det

somme tider, at deklarationen er usynlig ude i

butikken.

Og det er ærgerligt for alle parter. Både for

producenten, der lægger mange ressourcer i at

tilbyde forbrugerne en særlig deklaration, og for

forbrugerne som måske ender med et fejlkøb,

fordi de ikke kan gennemskue, om produktet

egentligt lever op til deres forventninger og

behov.

Men også for forhandlerne, fordi de blot ved

at benytte Varefakta, kan give forbrugerne en

langt mere professionel vejledning ud fra de

konkrete oplysninger om indhold, materialer,

funktion eller anvendelse.

Rekvirer cd-rom med logo

Ud over at gøre forbrugerne opmærksomme

på Varefakta, forsøger DVN også at henlede

forhandlernes opmærksomhed på Varefakta og

DVN’s kundekreds, i det omfang ressourcerne

overhovedet rækker.

Dansk Varefakta Nævn tilbyder at udarbejde

Varefakta til det svenske marked. En oversættelse

fra dansk er ikke altid tilstrækkeligt.

Det er ikke altid nok at oversætte fra et sprog til

et andet for at få en korrekt deklaration, heller

ikke når varedeklarationen blot skal en tur over

Sundet.

Ganske vist bygger både dansk og svensk fødevarelovgivning

på EU-direktiver, men da direktiverne

fortolkes forskelligt i EU-landene, er

der forskelle i kravene til fødevaredeklarationer

fra land til land. Fx anbefaler man i Sverige en

anden køleskabstemperatur i forbindelse med

opbevaring, end vi gør i Danmark, og der er

særlige krav fx til betegnelse af inulin og valle.

Men da DVN’s kundekreds oftere er i direkte

kontakt med forhandlerne, kan indsatsen optimeres,

ved at informationen går den vej rundt.

Derfor er DVN også altid gerne behjælpelig med

at give input til informations- eller markedsføringsmaterialer

om produkter med Varefakta.

Alle interesserede kan også rekvirere en gratis

cd-rom med Varefakta-logoet sammen med

forskellige forklarende tekster, som fx “Kontrolleret

af Dansk Varefakta Nævn”.

Logoerne kan benyttes i mange forskellige

sammenhænge lige fra kataloger og produktpræsentationer

til reklamebannere og pressemeddelelser.

Og på hjemmesider, hvor alle DVN’s

kunder selvfølgelig meget gerne må gengive

selve deklarationen til et produkt med mærkningstilladelse

til Varefakta.

Jo mere orientering til og fra alle parter,

jo større udbytte får alle af Varefakta!!

Ring til Mikkeline Bjerg,

på tlf. 33 79 09 76 15

eller send en mail på mb@varefakta.dk

for materialer til markedsføring af produkter

med Varefakta.

Svenske fødevaredeklarationer

Af laborant, EH Vibeke Kaas, Dansk Varefakta Nævn

DVN holder sig ajour med de svenske regler og

tilbyder at udarbejde fødevaredeklarationer til

det svenske marked.

Deklarationerne udarbejdes således, at det, som

ifølge svensk lov skal have en bestemt ordlyd,

angives på svensk. Øvrige dele af deklarationen,

som fx varebetegnelse og ingrediensliste angives

på dansk og skal efterfølgende oversættes

til svensk.

Rekvirenten kan enten selv sørge for oversættelsen

eller bede DVN om at sende deklarationen

til et bureau for at få den oversat, således at

deklarationen kan leveres klar til opsætning.


Ernæring vigtigere end kongerækken

Af Ib Keld Jensen, redaktionen.dk · Foto: Henrik Petit

Sæt ernæring på skoleskemaet og gør det

til børnelærdom at forstå en varedeklaration,

lyder opfordringen til familie- og forbrugerministeren

fra en af dansk dagligvarehandels

mest markante profi ler. Og han er ikke alene

om synspunktet.

Danskerne skal lære at læse en varedeklaration,

og ernæringslære skal være obligatorisk i folkeskolen.

Sådan lyder den klare opfordring fra

koncernchef i Dagrofa, Villy Rasmussen.

Som erfaren aktør og øverste chef for en

grossistvirksomhed med en årlig omsætning

på den anden side af 22 mia. kroner, er han en

mand, der taler med en vis vægt. Derfor var han

for nylig hovedtaler ved Fødevareindustriens årsmøde,

hvor han direkte opfordrede familie-

og forbrugerminister Lars Barfoed (kons.) til at

droppe idéen om en ny ernæringsmærkningsordning.

“Vi har allerede med Varefakta en

velfungerende ordning, og den bør ministeren

bygge oven på i stedet,” sagde Villy Rasmussen.

Ved samme lejlighed fulgte Fødevareindustriens

formand Mogens Granborg trop ved at opfordre

ministeren til at overveje Varefakta, som han

kaldte “en meget respekteret og samlende

mærkningsordning.”

“Mærkning” har bedt Villy Rasmussen uddybe

sine markante synspunkter fra årsmødet. Tilbage

på kontoret i Dagrofas hovedsæde i Brøndby er

Villy Rasmussen lige så klar i mælet:

”Lars Barfoed bør tage undervisningsminister

Bertel Haarder i hånden, og sammen skal de

fi nde ud af, hvordan ernæringslære kan komme

på skoleskemaet.”

Villy Rasmussen forstår udmærket familie- og

forbrugerministerens ambition om at fi nde en

mærkningsordning, der enkelt og klart kan fortælle

forbrugeren, hvad der er sundt og usundt,

men en lang karriere i dagligvaresektoren på

såvel producent-, som grossist- og detailside

har overbevist ham om, at en sådan mærkningsordning

er og bliver en urealistisk drøm.

“Skiftende ministre har forsøgt sig med

nye velmente mærkningsordninger, men

når de alle har måttet opgives, så skyldes

det, at det ganske enkelt ikke lader

sig gøre”.

Villy Rasmussen,

koncernchef Dagrofa

Der er ingen grund til at opfi nde nye mærkningsordninger,

mener Dagrofas koncernchef

Villy Rasmussen. Han opfordrer familie- og forbrugerministeren

til at bygge oven på Varefakta

og så lære danskerne at læse en varedeklaration.

Villy Rasmussen med en pakke chokoladekagemix

i Dagrofas egen serie, hvor man har fremhævet

de centrale budskaber fra varedeklarationen på

forsiden.

Ernæringslære

“Man kan ikke skabe en forenklet ordning

uden at den rammer skævt, fordi området er

komplekst. Ernæring er ikke så enkelt, som man

gerne vil gøre det til,” siger Villy Rasmussen.

Det er ikke sundt at spise leverpostej med ske,

men det er der heller ingen, der gør.

Tværtimod havner nationalspisen ofte på et

stykke groft rugbrød med et par skiver agurk

ovenpå, og så er leverpostejen måske ikke så

usund endda.

Villy Rasmussen bekymrer sig især over

folkesundheden, og da især over et stigende

fedmeproblem, som mange danskere, herunder

børn, slås med.

“Jeg plejer at kunne sætte gang i middagsselskabet,

når jeg siger, at det gik galt, da

kvinderne holdt op med at gå på husholdningsskole.

Dengang var der en grundlæggende viden

om, hvordan man kunne sammensætte en sund

nærende kost.

Siden har vi tabt to generationer på gulvet,

som i dag ikke ved ret meget om sund ernæring.

For mig at se er der kun en vej at gå, hvis vi

skal rette op på det problem, og det er at sætte

ernæring på skoleskemaet. Det er meget

vigtigere at have viden om ernæring og kunne

læse og forstå en varedeklaration, end det er at

kende kongerækken,” mener Villy Rasmussen,

der for god ordens skyld understreger, at han

på ingen måde ønsker kvinderne tilbage til

kødgryderne.

Byg oven på Varefakta

Kravene til mærkning af indhold er egentlig

gode nok, men man kan godt arbejde med for

eksempel at fremhæve det væsentlige fra

mindre væsentlige oplysninger, og måske gøre

deklarationerne mere læsbare. ”Der er ingen

grund til at opfi nde noget nyt, men vi kan

bygge oven på det, vi kender i forvejen, og her

er Varefakta et glimrende udgangspunkt.”

Villy Rasmussen fi nder en pakke chokoladekagemix

frem og viser hvordan Dagrofa præsenterer

ingredienserne i sin “Let livet”-serie.

På forsiden er tydeligt fremhævet tre centrale

ingredienser, blandt andet fedtindhold, og på

bagsiden står varedeklarationen tydeligt at

læse. “Dét er én måde at gøre det på, men jeg

siger ikke, det er den rigtige. Men man kunne

godt arbejde med at fremhæve nogle oplysninger

som vigtigere end andre. Og man kunne

godt gå mere ned i ingredienserne og bryde

dem op, så forbrugeren for eksempel kan se

indholdet af både mættede og umættede fedtsyrer,”

foreslår Villy Rasmussen.

Familie- og forbrugerministeren overvejer i øjeblikket,

hvilke kriterier der eventuelt skal gælde

for en ny mærkningsordning. Og han slog på

årsmødet fast, at han er helt klar over, at mange

danskere ikke forstår en varedeklaration.


Energimærkning –

Workshop i Kina

Dansk Varefakta Nævn (DVN) er et samarbejde mellem forbrugere, industri og

handel om frivillig mærkning af brugsegnede varer og tjenesteydelser til forbrugerne.

Mærkningen består af deklaration af indhold og/eller egenskaber

og kendes på Varefaktamærket.

DVN driver Energimærkningssekretariatet for Produkter, der administrerer

energimærkningen af hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder for Energistyrelsen.

DVN blev oprettet i 1957.

Af Karen S. Andreassen, Energimærkningssekretariatet for

Produkter

DVN har drevet det danske Energimærkningssekretariat

for Produkter for Energistyrelsen siden 2002 og administreret

den danske kontrol med energimærkningen siden

mærkningens indførelse i 1995.

Den 7. november i år deltog jeg i en international workshop

i Beijing i Kina om energimærkning af produkter.

Jeg var inviteret af EU-China Energy and Environment

Programme, der var medarrangør af workshoppen, for

at fortælle om Danmarks erfaringer med den europæiske

energimærkning af hårde hvidevarer. Invitationen udsprang

af en asiatisk og en kinesisk delegations besøg

i Danmark i hhv. 2003 og 2004.

Til workshoppen var i øvrigt inviteret repræsentanter fra

bl.a. Australien og USA til at fortælle om deres erfaringer

med energimærkning, samt kinesiske producenter, brancheorganisationer,

standardiseringsinstitutter og testlaboratorier.

Formålet var at diskutere, hvordan Kina bedst kan

indrette kontrollen af den energimærkning, der er trådt i

kraft tidligere i år.

Det var en stor oplevelse at deltage i workshoppen, der

bekræftede, at Danmark har en stor plads på energimærkningens

verdenskort. – Og så vækker det til eftertanke,

at der i Danmark blev solgt 374.000 køleskabe, frysere og

kølefryseskabe i 2004. I Kina blev der solgt ca. 20 millioner

og tallet er stigende.

Forskrifter

DVN’s bestyrelse har

godkendt følgende nye

forskrift siden 1. september

2005:

Sikkerhedsgitre

DVN 2502

Personalenyt

Kurser og konferencer

DVN’s medarbejdere har

deltaget i følgende kurser

og konferencer siden

1. september 2005:

CEN/TTC 333/WG

4 møder om europæisk

standard for cykellåse.

Dansk Industris årsmøde, DI

De Samvirkende Købmænds

repræsentantskabsmøde,

DSK

European Workshop on

regulation and standard

requirements for conformity

assesment of

products, services and

processes, Paris

Konference om nordisk

forbrugersamarbejde,

Nordisk Ministeråd

Uønskede stoffer i fødevarer,

Eurofi ns

Fødevarekonsulent

Elsebeth Mygind er fratrådt

sin stilling hos DVN

pr. 1. december 2005.

Elsebeth Myginds arbejdsopgaver

varetages af

fødevarekonsulenterne

Bente Falkenfl eth, Vibeke

Kaas og Kirsten Träger,

indtil en ny fødevarekonsulent

er blevet ansat.

Multifunktion er den nye

trend på børneprodukter

Kodeordet for udviklingen på børneproduktområdet er

multifunktion. Produkterne skal have en lang levetid

og mange funktioner.

Det er indtrykket fra Europas største messe for børneprodukter,

Kind- und Jugendmessen i Köln, som

Britt Eriksen og Mette Bagger Nissen fra DVN’s nonfoodafdeling

besøgte i september.

Messen viste, at mange børnemøbler kan ændres i takt

med, at barnet bliver ældre, så babysengen for eksempel

ender som en lille sofa i ungdomsværelset eller stuen.

Det er naturligvis en udvikling, DVN vil tage højde for og

indarbejde i forskrifterne, både for nye områder, og når de

eksisterende forskrifter skal revideres.

Dansk Varefakta Nævn

Alhambravej 10

1826 Frederiksberg C

Tlf. 33 79 09 79

Fax 33 79 07 79

varefakta@varefakta.dk

www.varefakta.dk

Mærkning udgives af

Dansk Varefakta Nævn

ca. 4 gange årligt og

indeholder artikler om

Varefakta og mærkningsrelaterede

emner inden for

DVN’s arbejdsområder.

Indholdet i Mærkning må

gengives med kildeangivelse.

Bladet udsendes gratis

til DVN’s kunder, samarbejdspartnere,

politikere,

pressen m.fl .

Redaktion:

Direktør Helga Møller

(ansvarshavende)

Marianne M. Palbo

9. årgang

Oplag: 2.100 eksemplarer

Tryk: Nofo Print

Design:

www.fi nnnygaard.com

Redaktionen afsluttet:

30.11.2005

More magazines by this user
Similar magazines