Pluk og blog (PDF) - Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

More documents

Recommendations

Info

Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles optagelsesprøve 2013 / Journalistuddannelsen at deres børn ender som dørholdere for alle de andres børn, der bare kommer tordnende, og det er der jo ingen, der har lyst til. Men samfundet lider under det. 23. Skat har afsløret skattesnyd for 70 millioner kroner i 15 mindre og mellemstore medicinalselskaber, og nu går skattejagten ind på de store selskaber. Skat vurderer, at snyderiet runder 700-800 millioner kroner. Det er en omfattende bilagskontrol, som har afsløret skattesnyderiet. Medico- og medicinalselskaber inviterer ofte læger og sygeplejersker med til konferencer, og ofte på eksotiske steder. Det drejer sig for eksempel om konferencer i Dubai og dyre skiture, hvor selskaberne trækker alle omkostninger fra i skat som salgsfremmende omkostninger. Men Skat mener, at der er tale om repræsentationsomkostninger, og det gør en meget stor forskel, eftersom der er fuld fradragsret for salgsrelaterede omkostninger, men kun 25 procents fradragsret for repræsentationsomkostninger. 24. Lektor Joakim Garff fra Søren Kierkegaard Forskningscenteret mener, at vi har nået en nedre grænse for mangel på dannelse i det seneste årti. ”Mange opfatter dannelse som noget fisefornemt noget med korrekt håndtering af kniv og gaffel og elegante besøg i Det Kongelige Teater. Men dannelse er andet og meget mere. Dannelse er en vigtig forudsætning for meningsfuldt fællesskab, idet dannelse - med forfatteren M.A. Goldschmidts ord - er 'den udviklede Evne til at være opmærksom',” forklarer han til Videnskab.dk ”Dannelse indebærer en anerkendelse af den anden. At den anden har samme rettigheder som jeg. Der er ingen tvivl om, at vi i de seneste ti år har oplevet et skred i vores moralbegreber, men den tiltagende interesse for dannelse kunne tyde på, at tendensen så småt er ved at ændre sig - og det er jo kun glædeligt,” siger Garff. 25. Generelt er sundheden ulige fordelt i Danmark: Jo højere uddannelse og indkomst, jo bedre helbred. Det er også en kendsgerning, at de højt uddannede i højere grad er bevidste om, at deres egen adfærd betyder meget for deres helbred. Men en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at fedme var mindre socialt skævt fordelt i 2010, end den var i 1987: De bedrestillede er blevet tungere. Samlet er andelen af svært overvægtige (med en BMI over 30) nu 13 procent. I 1987 var den 6 procent. 26. Hver 7. dansker har taget en pjækkedag inden for det seneste år, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv, og det koster samfundet en milliard kroner årligt. 27. Vi mangler stadig en tilbundsgående undersøgelse af, hvad der skete op til den danske del af finanskrisen. Mange mener, at en del af aktørerne – banker og enkeltpersoner - bevidst satsede på, at det ikke bare ville gå galt, men at det ville gå så galt, at staten måtte gribe ind og dække tabene for at hindre et sammenbrud i hele det finansielle system. Derfor havde de ikke noget at tabe. De kunne indkassere gevinsten, så længe det gik godt, og så kunne skatteyderne træde til, når det gik galt. Belønningen, de kunne score, var individuel, mens byrden ville blive kollektiv. Mens Henning Kruse-Petersen stadig var formand for Finansiel Stabilitet, også kaldet det statslige skraldespandsselskab, som rydder op i kriseramte danske banker, opfordrede han til 6
Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles optagelsesprøve 2013 / Journalistuddannelsen retsforfølgelse af de spekulanter, der påførte bankerne og dermed samfundet store tab, men det har Bagmandspolitiet afvist med den begrundelse, at det har man ikke ressourcer til. 28. Knapt en tredjedel (29%) af alle unge i alderen 16-25 år deltager i frivilligt arbejde i det danske foreningsliv. Unge er lidt mindre aktive end befolkningen generelt, hvor 35% deltager i frivilligt arbejde. Til gengæld er unge overordentlig positivt indstillet og omtrent halvdelen af de unge, som ikke udfører frivilligt arbejde, siger, at de gerne ville, hvis de blev opfordret til det. Unge er ofte drevet af interesse for det, de beskæftiger sig med, mens den lidt ældre generation typisk bliver opfordret eller valgt til at udføre frivilligt arbejde i en forening. Det fremgår af en undersøgelse fra 2008. 29. Stor opofrelse, som når folk sætter livet på spil for at redde andre, anser vi uden videre for at være udtryk for stor menneskelighed. Mens stor grusomhed ofte forklares med en diagnose. Men begge dele er jo unormalt. I bogen Ondskabens filosofi forklarer den norske filosof Lars Fr. H. Svendsen det med, at ondskaben, der jo er et religiøst begreb, blev hjemløs i verden efter Guds død i slutningen af det 19. århundrede. Fra da af var menneskets natur ikke længere ond, men god, og det onde blev følgelig relegeret til patologien og omdøbt til miljømæssige og arvelige faktorer. Ondskaben kræver forklaring; den bliver ikke længere anset for at være naturlig. Svendsen skriver: ”Vi har en tendens til at omdefinere det onde, sådan at det samfundsmæssige onde bliver et ' socialt problem', og individuel ondskab bliver en 'personlighedsforstyrrelse'. Vi søger efter årsager til ondskab, og disse årsager søges gerne i noget ikke-moralsk. Årsagerne kan være naturlige eller sociale og kan være alt fra naturlige anlæg og sygdom til social nød og traumatiske barndomsoplevelser. Hvis man for at give en 'videnskabelig forklaring' konsekvent tilbagefører al menneskelig ondskab til sådanne ydre årsager, som ligger uden for den enkelte betragtet som moralsk subjekt, vil man have reduceret det moralske onde til det naturlige onde og således have mistet alle moralske standarder.” 30. Den britisk økonomiprofessor og forfatter Noreena Hertz forudså finanskrisen i 2005, tre år før den kom. I dag spår hun, at finanskrisen vil føre os i retning af en mere sund form for kapitalisme end den nuværende, som hun kalder Guccikapitalisme. Til Politiken sagde hun sidste sommer: ”Guccikapitalismen er en ideologi, som har domineret verden siden midten af 1980’erne. Forestillingen er, at alt nok skal gå, bare den offentlige sektor overlader verden til selvregulerende markedskræfter. Og mennesket ses som et rationelt individ, der kun forfølger sine snævre egeninteresser. I Guccikapitalismen er det ikke pinligt at etablere gæld, men derimod småpinligt, hvis man dukker op til et selskab uden den nyeste Guccitaske eller Nikesko. (…) Hele det værdisæt, som er hjertet i Guccikapitalismen – at mennesket er egoistisk, grådigt og jagter egne interesser – bliver i disse år udfordret og udsat for massiv kritik. Forskningen inden for adfærdsøkonomi dokumenterer nu, at det at dele informationer og viden og at lære fra andre er kerneegenskaber i den menneskelige natur. Guccikapitalismen har altså været en normativ position mere end en beskrivende position. Det er jo en kæmpestor indsigt! Tænk engang, vi har bygget en hel verdensøkonomi og samfund på en fuldstændig forkert antagelse om menneskets natur. (…) Mange af tidens mest succesfulde virksomheder har forstået potentialet i at være sociale og i at samarbejde.”. 31. ”Der findes sociale miljøer, hvor rigtigt og forkert ikke er en skelnen, man kender. Der er kun mine umiddelbare behov. Kun mindste modstands lov. Der ligger en kæmpeopgave for 7
Page 1 and 2: Danmarks Medie- og Journalisthøjsk
Page 5: Danmarks Medie- og Journalisthøjsk

Pluk og blog (PDF) - Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?