Når du bor til leje i nybyggeri - DEAS

deas.dk

Når du bor til leje i nybyggeri - DEAS

18 | JUNI 2008

07 Når udlejer kræver

adgang til lejemålet

Vi beskriver de regler, der bestemmer,

hvornår udlejer har ret til at

komme ind i dit lejemål.

10 Bedre kommunikation

med beboerrepræsentationerne

Fokus på nyhedsbreve og

gåhjemmøder.

12 Ejendomsservice

– Call Center

Dan-Ejendomme as har øget serviceniveauet

i Ejendomsservice ved at indføre

et Call Center med døgnservice.

TEMA:

Når du

bor til leje i

nybyggeri


Det skulle være så godt…

Det skulle være så godt: En ny bolig i et

spændende udlejningsbyggeri med et

splinternyt, moderne køkken og badeværelse,

fl otte, nye parketgulve og hvide

vægge. Men efter indfl ytningen var virkeligheden

en anden: Utætte vandrør,

manglende lister og karme, ridser i bordpladen,

vinduer, der binder og en revne

fra loft til gulv bag tapetet i stuen.

Mange gange går det desværre for

stærkt – der konstateres alt for mange

fejl. Der er ofte tale om decideret sjusk

eller sagt lidt pænere: Manglende koordinering

i byggefasen.

Slutbrugeren – ejeren, lejeren, andelshaveren

– kommer i klemme, bliver frustreret

og skuffet. Oftest er det ikke

mangler, der er kritiske – man kan bo i

lejligheden, og installationerne virker –

men uanset hvad, så er der købt en

vare, som skal være i orden, og det er

den ikke.

De fl este kan acceptere, at der er fejl og

mangler af æstetisk karakter, når bare

man ved, hvordan man får gjort opmærksom

på manglerne, hvornår disse

vil blive udbedret og ikke mindst, at ud-

Kontaktpersoner

Almene boliger

Iben Koch,

iko@dan-ejendomme.dk

Andelsboligforeninger

Per Holm,

pho@dan-ejendomme.dk

Butikscentre

Eva Handest Høyer,

ehh@dan-ejendomme.dk

Bygherrerådgivning

Erik W. Bundesen,

ewb@dan-ejendomme.dk

bedringerne af manglerne fi nder sted i

overensstemmelse med denne tilbagemelding.

Ansvaret for at udbedre fejl og mangler

ligger naturligvis hos den, der ikke har

‘leveret varen’, det vil sige entreprenøren.

Men da brugeren normalt ikke kan stille

krav direkte til entreprenøren, kan ‘kommandovejene’

være komplicerede.

Det er vigtigt, at der i forbindelse med

et byggeris færdiggørelse indgås aftaler

mellem bygherren og entreprenøren om

fremgangsmåden ved mangeludbedring,

og at de aftaler, der er indgået, kommunikeres

til brugeren, så ingen er i tvivl

om forretningsgangen, eller hvem der

har ansvar for at følge op på processen.

Erhvervsudlejning og -ejendomme

Claus Krag,

ckr@dan-ejendomme.dk

Ejendomsservice

Lars Olaf Larsen,

lol@dan-ejendomme.dk

Ejerforeninger

Per Holm,

pho@dan-ejendomme.dk

Investeringsejendomme

Henrik Dahl Jeppesen,

hdj@dan-ejendomme.dk

Dan-Ejendomme as’ rolle som administrator

af ejendommen er forskellig fra

sag til sag. Vi vil naturligvis gerne hjælpe

brugerne, men det er ikke altid, vi har

mulighed for at gøre noget – fx hvis vi

ikke er en del af den ‘mangeludbedringsorganisation’,

som bygherren har

aftalt med entreprenøren.

I dette nummer af Lejepladsen vil vi bl.a.

sætte fokus på fejl og mangler i nybyggeri,

forsøge at forklare, hvor ansvaret

ligger og hvorfor. Vi vil også sætte fokus

på de problemstillinger, der er knyttet til

udbedring af fejl og mangler.

God læselyst.

Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør

Kollegie- og ungdomsboliger

Iben Koch,

iko@dan-ejendomme.dk

OPP/OPS

Lars Olaf Larsen,

lol@dan-ejendomme.dk

Projektsalg og -udlejning

Claus Krag,

ckr@dan-ejendomme.dk

Lejepladsen udsendes til lejere i private boligejendomme administreret af Dan-Ejendomme as. Lejepladsen udgives af Dan-Ejendomme as, Tuborg Boulevard 12, DK-2900 Hellerup, + 45 70 30 20 20 (tlf.),

+ 45 70 30 20 21 (fax) / Dan-Ejendomme as, Saralyst Allé 53, 8270 Højbjerg, info@dan-ejendomme.dk, www.dan-ejendomme.dk. Ansvarshavende redaktør: Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør. Redaktionsudvalg:

Claus Krag, afdelingsdirektør; René Larsen, kundechef, cand.mag.; Peter Jørgensen, cand.jur.; Kristine M. Grundsøe, cand.jur.; Erik W. Bundesen, afdelingschef; Sandra Eskildsen, kommunikationsmedarbejder, cand.mag.

Fotos: Mikal Schlosser, Carsten Andersen, iStock, Colourbox, Steffen Roland og egne. Layout og produktion: meyer & bukdahl as. Tryk: Printdivision. Oplag: 27.500 stk. Eftertryk kun ifølge aftale – og med kildeangivelse.


TEMA:

Når du bor

til leje i nybyggeri

Dan-Ejendomme as administrerer en række nyopførte udlejningsbyggerier. Mange beboere oplever desværre,

at der er fejl og mangler, når de fl ytter ind i en helt nyopført udlejningsejendom, og at det kan

være svært at få manglerne udbedret, selv om de er blevet påtalt. Nogle gange kan det endda være svært

at få en tilbagemelding på, om manglerne overhovedet er blevet anerkendt som mangler.

”Vi har stor forståelse for den frustrerende

situation, som beboerne står i, og

vi gør, hvad vi kan for at hjælpe. Mange

beboere lader forståeligt nok deres frustration

gå ud over os, og ikke mindst

vores viceværter er ofte i skudlinjen. Det

er jo os, beboerne ser i hverdagen, og

derfor kan det være vanskeligt at forstå,

at vores muligheder for at hjælpe er meget

små og som regel begrænset til at

bringe klagerne videre”, fortæller Erik W.

Bundesen, afdelingschef for Teknik i

Dan-Ejendomme as. ”Men som admini-

strator har vi desværre ikke mulighed for

at gå ind og foretage udbedring af de

mangler, som beboerne peger på. Det

skyldes de lidt komplicerede juridiske

forhold i nybyggeri”.

Hvordan er processen ved

nyopførelse af boliger?

”Mens et byggeri er under opførelse, er

det formelt ikke udlejeren, der ejer byggeriet.

Først når byggeriet er færdigt, får

udlejeren overdraget byggeriet. Det sker

ved en såkaldt overdragelsesforretning,

AF KUNDECHEF RENÉ LARSEN

hvor den entreprenør, som ejeren (= udlejeren)

har skrevet kontrakt med om at

stå for opførelsen, overdrager byggeriet

til ejeren. Indtil da er det entreprenøren,

der formelt er ejer af byggeriet”, fortsætter

Erik W. Bundesen.

Ofte er det ikke engang ejeren, men et

udviklingsselskab – en såkaldt developer

– der har indgået kontrakt med entreprenøren,

og som formelt overdrager

byggeriet til ejeren. Ejeren eller developeren

– alt efter konstruktionen – har

3


som regel også indgået aftale med en

byggeteknisk rådgiver, der fører tilsyn

med byggeprocessen, og som efterfølgende

på ejerens vegne skal følge op på

udbedringen af fejl og mangler.

”Ved afl everingsforretningen gennemgås

byggeriet for fejl og mangler, og der udarbejdes

en overdragelsesprotokol, hvor

manglerne er beskrevet og med aftale

om, hvordan og hvornår de skal udbedres.

Endvidere får de nye beboere udleveret

en mangelliste, hvor de kan anføre

de fejl og mangler, som de konstaterer i

deres nye bolig. Entreprenøren får alle

mangellister, og han skal så i samarbejde

med den tekniske rådgiver gennemføre

mangeludbedringen i henhold til

lister ne”, påpeger Erik W. Bundesen.

Et år efter byggeriets afl evering afholdes

en såkaldt 1-års-gennemgang. Her

gennemgås byggeriet igen, og der udleveres

nye mangellister til beboerne.

Ved 1-års-gennemgangen følges der op

på eventuelle udeståender i forbindelse

med fejl og mangler, der blev konstateret

ved afl everingen, ligesom der er

mulig hed for at påpege nye fejl og

mangler, som måtte være opstået efter

afl everingen.

4

”De fejl og mangler, som konstateres ved afl everingsforretningen

eller efterfølg ende, skal udbedres af den entreprenør, der

har opført byggeriet. Andre må ikke gå ind og blande sig i udbedringen.

Det er ligesom, når man har købt en defekt bil. Her

er man nødt til at gå til den forhandler, man har købt bilen af”.

Erik W. Bundesen, afdelingschef for Teknik,

Dan-Ejendomme as

Endelig afholdes der fem år efter afl everingen

en 5-års-gennemgang, som skal

sikre, at der også bliver taget hånd om

fejl og mangler, der først har kunnet

konstateres lang tid efter afl everingen af

byggeriet.

Hvem gør hvad i forbindelse med

mangeludbedringen?

”De fejl og mangler, som konstateres

ved afl everingsforretningen eller

efterfølg ende, skal udbedres af den entreprenør,

der har opført byggeriet. Andre

må ikke gå ind og blande sig i udbedringen.

Det er ligesom, når man har

købt en defekt bil. Her er man nødt til at

til den forhandler, man har købt bilen

af. Man kan ikke gå hen til en anden forhandler,

heller ikke selv om han forhandler

samme bilmærke. Begynder andre at

reparere på bilen, bortfalder garantien,

og det bliver i stedet den nye forhandler,

som kommer til at hæfte for eventuelle

fejl”, fastslår Erik W. Bundesen.

Som regel er det den tekniske rådgiver,

som ejeren har tilknyttet sagen, der på

ejerens vegne står for kommunikationen

med beboere og entreprenør om mangeludbedringen

– det vil sige aftaler, hvad

der skal laves, hvornår beboerne skal

være hjemme for at lukke op for håndværkerne,

og som efterfølg ende modtager

klager osv. osv. Sådan foregår det

desværre sjældent i praksis. Derfor forsøger

vi som regel at varetage denne

kommunikation med ejendommens beboere.

Hvad er det, der typisk går galt?

”Årsagerne kan være mange, men en af

de væsentligste er nok, at entreprenøren

alt for ofte ikke prioriterer mangeludbedringen

tilstrækkeligt højt. Den bliver derfor

lidt af en slagmark mellem entreprenør,

ejer, rådgiver og beboere.

De håndværkere/underleverandører, som

entreprenøren anvendte ved opførelsen,

er sat på nye opgaver, så det er ofte

helt nye folk, der slet ikke kender byggeriet,

som bliver sat til at udbedre manglerne.

Er de nye folk ikke blevet korrekt

instrueret om mangeludbedringen –

hvordan hver fejl skal udbedres – så

bliv er mangeludbedringen i sig selv en

ny mangel, som efterfølgende skal udbedres.

De nye folk er også tit optaget

af andre opgaver, så mangeludbedringen

udføres, når de har tid, alt sammen til

både ejerens og beboernes store irritation”,

fastslår Erik W. Bundesen.


En anden årsag til at en mangeludbedring

kan løbe helt af sporet, er kommunikation

– eller rettere mangel på samme.

”Alt for ofte får beboerne ingen tilbagemelding

på deres mangellister. Det vil

sige, at de ikke ved, hvilke af de ting, de

har peget på, der bliver anerkendt som

en mangel af rådgiver og entreprenør.

Og ofte får beboerne ikke ordentligt besked

om, hvornår manglerne bliver udbedret.

Pludselig står håndværkerne

uden for døren helt uvarslet og vil ind og

udbedre mangler. Eller værre: Håndværkerne

har oplyst et tidspunkt, hvor de vil

komme, og så bliver de væk – uden at

afl yse. Og beboerne har måske taget fri

fra arbejde for at være hjemme, så de

selv kan følge udbedringen på tæt hold.

Er det sket et par gange, er beboernes

tålmodighed forståeligt nok ved at være

udtømt”, fortæller afdelingschefen.

Hvad er Dan-Ejendomme as’ og

viceværtens opgave?

Dan-Ejendomme as og viceværten skal

drive ejendommen i dagligdagen, men

under forudsætning af, at ejendommen

er afl everet i fejlfri stand. Ejendommens

administrator har intet med mangeludbedringen

at gøre. Først når der opstår

slid eller skader, der ikke kan henføres til

opførelsen, bliver det administrators op-

Alle har vel efterhånden læst eller hørt historier om mangler i nybyggeri,

som ikke bliver udbedret eller bliver udbedret forkert, og frustrationerne

hos beboerne kan ofte være meget store, når først en mangeludbedring

løber af sporet.

gave at stå for den løbende udbedring.

Men vi gør naturligvis vores bedste for at

’skubbe på’ og bistå udlejer og lejerne

med at få tingene løst.

”Mange beboere lader naturligt nok deres

vrede over en langsommelig eller

forkert mangeludbedring gå ud over

vice værten eller ejendommens øvrige

kontaktpersoner. Det er jo dem, de taler

med i dagligdagen, og som i øvrigt står

for pasningen af ejendommen i hverdagen.

Det er sådan set også okay. Men

det er vigtigt at forstå, at det ikke er

dem, der har ansvaret for mangeludbedringen

i forbindelse med byggeriets opførelse.

Her er det entreprenøren og den

byggetekniske rådgiver, der står for opgaven.

Går vi som administrator ind og

foretager udbedringer, bliver det desværre

os, der pludselig står med ansvaret

for byggeriet på de områder, hvor vi

har blandet os. Ud over at det kan komplicere

og forsinke processen yderligere,

så løber vi faktisk en betydelig økonomisk

risiko, som vi ikke ønsker at påtage

os”, fortæller Erik W. Bundesen.

Naturligvis forsøger vi at hjælpe på anden

måde. Bl.a. koordinerer vi indsamlingen

af mangellister – det er ofte

5


nemmere for beboerne at afl evere dem

til viceværten end at skulle sende dem

til den tekniske rådgiver – og bistår

med informationen om de konkrete udbedringer.

Her er det ofte viceværten

eller ejendommes projektleder, der kontakter

de enkelte beboere. Vi bringer

naturligvis også løbende de klager vi-

6

Alt for ofte får beboerne ingen tilbagemelding på

deres mangellister, det vil sige, at de ved ikke, hvilke

af de ting, de har peget på, der bliver anerkendt som

en mangel af rådgiver og entreprenør”.

Bygherren er normalt ejeren af ejendommen, det vil sige den,

der ender med at eje bygningerne, når projektet er færdigt.

Developeren er et udviklingsselskab, som i nogle konstruktioner

optræder som bygherre, det vil sige opfører bygningerne

for herefter at sælge dem videre i færdig form.

Entreprenøren er den håndværkervirksomhed, som bygherren

skriver kontrakt med om byggeriets opførelse. Entreprenøren

har ofte aftaler med underleverandører, det vil sige mindre

håndværkervirksomheder, som leverer dele af byggeriet, fx

tømrerarbejde, vvs-arbejde, malerarbejde osv.

Den byggetekniske rådgiver er det arkitekt- eller ingeniørfi

rma, som bygherren skriver kontrakt med om at føre tilsyn

med byggeriet og afl everingen.

Afl everingsforretningen er den gennemgang af det færdige

byggeri, som entreprenør og byggeteknisk rådgiver foretager i

forbindelse med, at byggeriet formelt overdrages fra entreprenøren

til bygherren. Der udarbejdes en afl everingsprotokol,

hvor konstaterede fejl og mangler noteres.

Mangellisterne er de lister, som udleveres til beboerne i forbindelse

med indfl ytning, 1-års- og 5-års-gennemgang.

dere, som vi måtte få om mangeludbedringen.

Som administrator er vi nemlig

også meget interesserede i, at mangeludbedringen

forløber så glat som muligt.

”Er der problemer med mangeludbedringen,

så giver det helt naturligt en sur

stemning i ejendommen, som ikke kan

undgå at smitte af på os, selv om vi ikke

er part i sagen. Så jo før mangeludbedringerne

er på plads, jo bedre – også set

fra vores synspunkt”, slutter Erik W. Bundesen.

Hvem er hvem, og hvad er hvad!

1-års-gennemgangen er den gennemgang af byggeriet, som

entreprenør, bygherre og byggeteknisk rådgiver foretager et år

efter afl everingen af byggeriet for dels at følge op på mangeludbedringen

i forlængelse af afl everingsforretningen, dels for

at få noteret og gennemgået yderligere fejl og mangler, som

ikke kunne konstateres ved afl everingsforretningen.

5-års-gennemgangen er den gennemgang af byggeriet, som

entreprenør, bygherre og byggeteknisk rådgiver foretager fem

år efter afl everingen af byggeriet for at få noteret og gennemgået

eventuelle fejl og mangler, som først har kunnet konstateres

mere end et år efter afl everingen af byggeriet.

Administratoren er det selskab, som efter afl everingen står

for driften af det færdige byggeri, under forudsætning af at

alle fejl og mangler er udbedret/er under udbedring.

Projektlederen er den byggetekniske medarbejder, som Dan-

Ejendomme as har tilknyttet ejendommen. Projektlederen fører

tilsyn med den daglige drift, herunder løsningen af viceværtopgaverne,

samt planlægger vedligeholdelsen af ejendommen –

dog ikke den del, der knytter sig til mangeludbedringen.


Når udlejer kræver adgang til

lejemålet – hvilke regler gælder?

Udlejer har til tider brug for at få adgang til et lejemål. Årsagerne kan være mange, ligesom tidshorisont en

kan variere. Nogle gange har udlejer brug for at komme ind i et lejemål med det samme, mens det i andre

tilfælde godt kan vente.

For at udlejer ikke skal have mulighed for

at komme ‘brasende’ på et hvilket som

helst tidspunkt, har man i lejeloven nøje

fastsat regler for udlejers adgangsmulighed.

Dem vil vi beskrive nærmere her.

Hvornår kan udlejer skaffe sig

adgang?

Udgangspunktet i lejeloven er, at udlejer

eller dennes stedfortræder har ret til at få

eller skaffe sig adgang til det lejede, når

forholdene kræver det, jf. lejelovens § 54.

Et eksempel på, hvad der nærmere forstås

ved ‘når forholdene kræver det’, er,

hvis lejeren eller dennes husstand er

bortrejst, og der foreligger en tvingende

grund, fx oversvømmelse, ildebrand eller

anden skade, der kræver udlejers adgang

for at afværge yderligere skade i

lejemålet og ejendommen.

Udlejer kan ligeledes kræve adgang, når

der skal foretages arbejder i det lejede.

Fx hvis udlejer skal opsætte radiatorer,

vandmålere mv. i lejemålet. I det tilfælde

er der ikke tale om en direkte tvingende

grund, men om at udlejer har brug for

adgang af andre årsager.

Endnu et eksempel er det tilfælde, hvor

udlejer har brug for adgang som følge

af en modernisering i et lejemål over eller

under det lejemål, der ønskes adgang

til. Det kan fx være tilfældet, hvor

der skal tilsluttes afl øb og andre installationer

i forbindelse med en køkken-

eller en badeværelsesmodernisering.

Udlejer skal varsle adgang til

lejemålet

For at udlejer ikke kan komme ‘brasende’,

som han vil, er det et krav, at

udlejer varsler sin ‘ankomst’. Det betyder,

at udlejer, før han kan få lov til at

komme ind i det ønskede lejemål, skal

underrette lejeren herom. Er det en almindelig

besigtigelse (fx varmeafl æsning),

har lejer krav på et varsel på 1-2

uger.

Byggearbejder

Hvis der skal udføres byggearbejder, er

reglerne anderledes. I lejelovens § 55

står der, at udlejer med 6 ugers varsel

kan iværksætte arbejder i lejligheden,

hvis udførelsen ikke er til væsentlig

ulempe for lejeren.

AF KUNDEANSVARLIG, CAND.JUR. PETER E. JØRGENSEN

Er der derimod tale om væsentlige,

større arbejder, har lejer krav på et længere

varsel. Fristen for udlejer er i dette

tilfælde 3 måneder.

Om udlejers varsel skal være 6 uger eller

3 måneder er en konkret vurdering fra

sag til sag. Det er dog sikkert, at jo mere

generende udlejers arbejde er, jo længere

varsel skal lejer have til at indrette

sig. Er der derimod tale om uopsættelige

reparationer i det lejede som fx et

sprængt vandrør eller en utæt radiator,

kan udlejer altid uden varsel skaffe sig

adgang til lejemålet.

Kan lejer nægte udlejer adgang?

Hvis udlejer har opfyldt lejelovens regler

om at få adgang til lejemålet, kan lejer

ikke nægte at lukke udlejer ind i lejemålet

for at udføre det pågældende arbejde.

Hvis lejer alligevel nægter, kan udlejer

skaffe sig adgang med fogedens hjælp

og efterfølgende ophæve lejemålet, jf.

leje lovens § 93, stk. 1, litra c.

Lejer kan således ikke ‘læne sig tilbage’

uden at foretage sig noget, da der er en

risiko for at miste lejemålet.

7


Klimaet i et

ejendomsperspektiv..!

Klimaforandringer er en realitet. Drivhuseffekt, global opvarmning, CO -udslip – lige meget hvad vi kalder

2

det, er det et problem, der ikke forsvinder, medmindre vi gør noget ved det. Derfor er der også øget fokus

på problematikken blandt politikerne nationalt og globalt, hos virksomheder og i de enkelte hjem.

”I Nordeuropa bliver ca. 40%* af det

samlede energiforbrug brugt til opvarmning

og ventilation af vores boliger, og

der ligger derfor her et kæmpe potentiale

for energibesparelser – besparelser,

der kan medvirke til at begrænse

CO 2 -udslippet, spare penge og forbedre

boligkvaliteten,” fortæller afdelingschef

for Teknik, Erik W. Bundesen, Dan-Ejendomme

as.

Stort potentiale i ældre boliger

Når vi taler energibesparelser i ejendomme,

bliver vi nødt til at skelne mellem

ældre og nye ejendomme. Der er ingen

tvivl om, at der allerede i dag stilles

skærpede krav til nybyggeri om en reduceret

CO 2 -belastning. Derfor er muligheden

for de store besparelser, når byggeriet

først står færdigt, ikke så stor.

”Det er noget andet, når vi ser samlet

på boligmassen i Danmark. Langt de fl e-

8

ste af vores ejendomme er opført før

1975, og dengang havde man ikke den

samme viden eller de samme teknologiske

muligheder, som man har i dag. Derfor

er der et stort potentiale for energibesparelser

i den eksisterende – såkaldte

ældre – boligmasse”, fastslår Erik W.

Bundesen.

Hvad gør vi i dag?

Som ejendomsadministrator har vi ansvaret

for driften og den løbende vedligeholdelse

af ejendommen. Derfor har

vi også ansvaret og muligheden for i

samråd med ejendommens ejere at

iværksætte energibesparelser, hvor det

kan lade sig gøre. Vi tager desuden hånd

om ejendommens samlede energistyring.

”Vi tager ansvaret alvorligt og søger altid

energimæssigt at optimere de bygningsdele,

vi er i berøring med, når muligheden

er der. Vi prioriterer at anvende

”Vi tager ansvaret alvorligt og søger altid energimæssigt at optimere de bygningsdele,

vi er i berøring med, når muligheden er der. Vi prioriterer at anvende

de bedste materialer på markedet og tager desuden hensyn til energiforbrug

og de løbende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger – det er jo det, der betaler

sig”.

Erik W. Bundesen, afdelingschef for Teknik,

Dan-Ejendomme as

* Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut

AF KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER SANDRA ESKILDSEN

de bedste materialer på markedet og tager

desuden hensyn til energiforbrug og

de løbende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger

– det er jo det, der betaler

sig”, siger afdelingschef Erik W. Bundesen

og fortsætter: ”Vi bliver ofte nødt

til at tænke i alternative baner, da vi er

underlagt de gældende rammer for ejendommen.

Vi kan trods alt ikke nedrive

og bygge huset på ny. Desuden er der

det økonomiske aspekt – det skal jo

være rentabelt på både kort og lang sigt

for både lejerne og ejerne”.

Energiforbedrende tiltag på eksisterende

ejendomme kan fx være:

• Bedre isolering af klimaskærmen –

efterisolering af eksisterende bygningsdele

som facader og tag eller udskiftning

af vinduer – kan give både

energibesparelser og bedre indeklima i

boligen.


• Forbedrede opvarmningsanlæg – fx

udskiftning af ældre opvarmningsanlæg

på olie/damp til moderne fjernvarmeanlæg.

• Elbesparelser – der kan spares mange

penge ved elbesparende lyskilder, nye

cirkulationspumper, ventilatorer med

høj effektivitet mv. Desuden kan der

spares ved at udskifte gamle hårde

hvidevarer med højt energiforbrug til

nye med lavt energiforbrug.

• Vandbesparelser – fx udskiftning til

toiletter med lavt vandforbrug eller anvendelse

af ‘gråt spildevand’.

”Det gælder om at tænke energibesparelser

ind så hurtigt som muligt, fx når vi

gennemfører et renoveringsprojekt. Det

er ofte en rationel måde at få lov til at

energiforbedre en given bygningsdel”.

Det lange, seje træk

”Det er vores vurdering, at det er de

lange træk, der giver vedvarende besparelser,

men vi er samtidig meget opmærksomme

på de ‘små’ ting og detaljer, som

samlet kan have betydning for ejendommens

energiforbrug”, siger Erik W. Bundesen

og slutter: ”Vi holder et vågent øje

med den enkelte ejendoms energiforbrug

og tænker besparelser ind ved hver en

given lejlighed. Men vi har også brug for,

at lejerne hjælper, for en stor del af en

ejendoms energiforbrug sker trods alt

inde i de enkelte lejemål. Vi har alle et

ansvar, når det kommer til vores klima,

og derfor må vi løfte i fl ok”.

Fakta

Regeringen indgik i februar 2008

en omfattende energiaftale med

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,

SF, Det Radikale Venstre og

Ny Alliance.

Hovedpunkterne i den aftale er:

• Vedvarende energi skal dække

20% af Danmarks energiforbrug i

2011.

• Energiselskaberne skal årligt

spare 5.4 PJ* fra 2010 (dette er i

dag 3 PJ).

• Der afsættes 20 mio. kr./år til

kampagner om energibesparelser

i bygninger.

• Der afsættes 10 mio. kr./år til

etablering af videncenter for

energibesparelser i bygninger.

• Senest den 1. marts 2009 er der

udarbejdet ny strategi for reduktion

af energiforbruget i eksisterende

bygninger.

* Petajoule

Kilde: Klima- og Energiministeriet (www.kemin.dk)

Fakta

CO 2 -koncentrationen er ifølge FN’s

klimapanel (IPCC) den vigtigste faktor

for klimaforandringer. Problemet

med drivhusgasser er netop, at der

bliver produceret langt fl ere, end

naturen naturligt kan optage.

9


Bedre kommunikation med

beboerrepræsentationerne

Vi har et stort ønske om at udvikle og forbedre vores kommunikation med de mange beboerrepræsentationer,

der er valgt til at varetage lejernes interesser på de enkelte ejendomme.

Beboerrepræsentationerne er et vigtigt

talerør for beboerne, og vi er meget interesserede

i at have en god dialog om

ejendommene og arbejdet med at administrere,

passe og vedligeholde dem.

Postkasseanlæg i alle etageejendomme

inden 1. januar 2010

I 2004 blev der vedtaget en ny lov om postvirksomhed og postbefordring. Loven betyder, at alle etageejendomme,

der har en byggetilladelse fra før den 1. januar 1974, skal forsynes med et brevkasseanlæg.

Det skal ske inden den 1. januar 2010.

I praksis betyder det, at postkasser

ifølge loven opsættes i ejendommens

stueetage i nærheden af indgangsdøren

i samtlige opgange. Det kan i mange tilfælde

være kompliceret at etablere et

10

Derfor introducerede vi i foråret 2006 et

nyhedsbrev til beboerrepræsentationer.

Nyhedsbrevet udkommer 2-3 gange om

året.

postkasseanlæg i nærheden af indgangsdørene

og fortsat overholde bygningsreglementets

krav til fri bredde for

fælles adgangsveje. Derfor vil anlægget i

nogle tilfælde få en alternativ placering.

AF KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER SANDRA ESKILDSEN

Det bliver sendt i papirform til alle eller

pr. mail til dem, der ønsker det.

Vi vil gerne hjælpe

”Formålet med nyhedsbrevet er at informere

beboerrepræsentationerne om de

AF INDKØBSCHEF/GRUPPELEDER NIELS KOEFOED

Hvad betyder det for dig?

Hvis du er lejer i en ejendom, som vi administrerer,

og der allerede er et brevkasseanlæg,

har loven ingen betydning for

dig. Du skal hente din post som normalt.


Fokus på vores kommunikation

Det er vigtigt, at vores kommunikation

lever op til vores krav om kvalitet, en

høj servicegrad og åbenhed. Derfor lægger

vi et stort arbejde i at forbedre

vores kommunikation, herunder alle de

breve, vi sender til beboerrepræsentationer

og beboere. Vi vil derfor gerne i

dialog med modtagerne for at høre, om

vores breve er forståelige – om de virker.

Lovgivningen sætter nemlig store

mange regler og procedurer, der har betydning

for arbejdet i en beboerrepræsentation.

Vi prøver på den måde at

hjælpe og gøre arbejdet lettere for beboerrepræsentanterne.

Det er til gavn

for både os og dem”, fortæller cand.jur.

Pernille Husen.

Et emne i nyhedsbrevene har fx været

frister. Over to nyhedsbreve har vi gennemgået

de regler, der regulerer de

mange forskellige frister, der er. Vi har

især rettet fokus mod varsling af lejefor-

Hvis du derimod er lejer i en ejendom,

der er opført med en byggetilladelse fra

før den 1. januar 1974, og der ikke allerede

er et brevkasseanlæg, vil du opleve,

at der bliver sat postkasser op inden udgangen

af 2009.

Rent praktisk betyder det, at du ikke

længere vil få din post mv. ind ad brevsprækken

i døren til din lejlighed, men

skal tage den med fra brevkasseanlægget,

når du kommer ind ad indgangsdøren

til ejendommen.

Vi går i gang nu

Sandsynligvis er projektlederen og viceværten

allerede nu i gang med at plan-

krav til indholdet, og derfor er det en

udfordring at formulere dem, så de

samtidig er forståelige for modtagerne.

”I forbindelse med gåhjemmødet i november

2007 introducerede vi derfor

ideen om et panel af beboerrepræsentanter,

der skal hjælpe os med at forbedre

vores breve. Kort fortalt skal panelet

gennemgå de standardbreve, vi

højelser og beboerrepræsentationens ret

til at gøre indsigelse mod lejeforhøjelser

på alle lejeres vegne.

”Men nyhedsbreve alene er ikke nok, så

derfor inviterede vi i november 2007 til

gåhjemmøde på vores kontor i Hellerup.

Det var vigtigt for os, at beboerrepræsenta

tionerne følte, indholdet var relevant,

så derfor bad vi dem om at ‘sætte

dags ordenen’. Vi oplevede mange positive

tilbagemeldinger på initiativet og på

indholdet, og det var vi meget glade for.

lægge arbejdet med opsætningen, og

anlægget bliver derfor muligvis allerede

sat op i år. Vi anbefaler nemlig, at postkasseanlæggene

i alle de tilfælde, hvor

det kan lade sig gøre, bliver sat op hurtigst

muligt. Det gør vi for at undgå fl askehalsproblemer

samt eventuelle prisstigninger

fra leverandørerne, jo tættere

på deadline vi kommer.

Hvem skal betale?

Brevkasseanlæggene bliver opsat på

baggrund af et lovkrav, og da der er

tale om etablering af en facilitet, der

ikke fandtes på ejendommen tidligere,

er der tale om en 100% forbedringsopgave.

har, og komme med forslag og gode

ideer til, hvordan de kan gøres bedre

og lettere at forstå”, siger cand.jur. Pernille

Husen og slutter: ”Der blev taget

godt imod ideen, og fl ere viste interesse

for at deltage. Vi er lige nu godt i

gang med forberedelserne og regner

med at kunne søsætte projektet efter

sommerferien”.

Fakta

Vi planlægger at afholde fl ere

gåhjemmøder både på vores

hovedkontor i Hellerup og på

vores regionskontor i Århus.

Efter mødet sendte vi referat af mødet

til alle beboerrepræsentationerne, så

også de, der ikke kunne deltage, fi k

glæde af indholdet”, slutter Pernille Husen.

Det betyder, at det er dig som lejer, der

skal være med til at fi nansiere anlægget.

Det sker gennem en varig lejeforhøjelse.

Du kan dog forvente, at lejeforhøjelsen

kun modsvarer en etableringsomkostning

på ca. 1.500 kr. ekskl. moms pr. afleveringssted

(2008-priser). Det betyder

alt andet lige, at lejeforhøjelsen i de fl este

tilfælde vil være meget lille.

Har du spørgsmål?

Hvis du har yderligere spørgsmål til emnet

eller ønsker at vide mere om ejendommens

konkrete planer for opsætning

af brevkasseanlæg, er du velkommen til

at kontakte os.

11


12

Dan-Ejendomme as administrerer på

vegne af investorer, boligforeninger mv.

cirka 50.000 enheder fordelt på cirka

1.100 ejendomme i Danmark. På cirka

100 af disse ejendomme leverer vi ejendomsservice

via vores servicevogne. Der

er typisk tale om de ejendomme, der er

for ’små’ til en fast vicevært.

De ejendomme, der betjenes af Dan-

Ejendomme as’ Ejendomsservice, er nu

tilknyttet Call Centret, der servicerer

lejerne på de pågældende ejendomme.

Alle opgaver og opkald til vores servicemedarbejdere,

bliver via Call Centret fordelt

til de medarbejdere, der skal løse

opgaven.

Ønske om et højere serviceniveau

”Vi har igangsat dette tiltag for at forbedre

servicen og for at sikre, at det altid

er muligt at komme i kontakt med Ejendomsservice.

Viceværterne får på denne

måde også mere tid til at passe ejendommene.

Samtidig vil alle, der henvender

sig til Ejendomsservice, altid få en

medarbejder i røret, der kan hjælpe”, udtaler

afdelingschef Lars Olaf Larsen.

Ejendomsservice – hotline

70 30 23 30

Ejendomsservice – Call Center

fordeler nu opkald og opgaver

”Call Centret har nu fungeret i

mere end tre måneder, og vi

ser en større og større interesse

for at bruge vores

service nummer”.

Lars Olaf Larsen,

afdelingschef for

Ejendomsservice,

Dan-Ejendomme as

AF KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER SANDRA ESKILDSEN

Call Centret vil være bemandet i Dan-

Ejendomme as’ telefontid, det vil sige

mandag-torsdag, kl. 9 – 16 og fredag,

kl. 9 – 15. Uden for almindelig telefontid

vil opkaldene blive viderestillet til vores

vagtnummer.

Det er også muligt at sende en mail til

ejendomsservice@dan-ejendomme.dk.

Denne mailboks bliver løbende gennemgået,

og mails bliver videresendt til de

relevante servicemedarbejdere.

Hvordan er det gået?

”Call Centret har nu fungeret i mere end

tre måneder, og vi ser en større og

større interesse for at bruge vores

service nummer, ligesom ordningen er

modtaget positivt fra servicemedarbejderne.

De oplever, at deres hverdag er

blevet lettere, og at de får mere tid til at

udføre de konkrete viceværtopgaver”,

udtaler Lars Olaf Larsen og slutter: ”De

oplever samtidig, at de får et bedre

overblik over de henvendelser, de får fra

beboerne. Så her få måneder efter opstart

kan vi konkludere, at det ser lovende

ud”.


VIL DU ARBEJDE SAMMEN MED

DE BEDSTE I BRANCHEN?

Alt, hvad vi gør, handler om ejendomme. Lige nu søger vi ejendomsadministratorer

til at hjælpe os med at holde styr på mere end 1.100 ejendomme i Danmark.

JOBBET

Du får ansvaret for dine ‘egne’ ejendomme – fordelt på primært

erhvervsejendomme eller boligudlejningsejendomme. Du

står for alle typer af opgaver i forbindelse med ejendomsadministration

– fra lejeren skal have lavet lejekontrakten til regnskaberne,

varsling af lejeændringer, og daglig kontakt (oftest

telefonisk) til vores lejere, kunder, teknikere og viceværter. Jobbet

er alsidigt, og du kommer ikke til at kede dig.

KVALIFIKATIONER

Hvis du allerede er ejendomsadministrator, ved du, at du skal

være god til tal, og da vi er i front med de nyeste it-arbejdsværktøjer,

skal du også kunne se gevinsten ved at bruge dem.

Kender du ikke til faget i forvejen, har du måske en videregående

uddannelse som cand.merc. eller lignende, men det er

ikke en forudsætning, bare du er god til tal, mennesker og it.

Er du udadvendt, positiv og parat til at tage ansvar, vil du trives

hos os. Du kan tale med alle slags mennesker og kan lide

at give en god service. Vi har travlt, så det er vigtigt, at du kan

træffe en beslutning og holde styr på alle de løse ender.

Arbejdet er selvstændigt, men vi arbejder tæt sammen i teams,

hvor vi hjælper hinanden. Derfor er det vigtigt, at du har et

godt humør og er en god og hjælpsom kollega.

Akutnummer – 70 30 20 90

– uden for normal åbningstid

Hvis der opstår en akutskade på ejendommen

eller i lejemålet uden for viceværtens

træffetid eller uden for Dan-

Ejendomme as’ normale kontortid, kan

akutnummeret benyttes.

En akutskade er:

• En skade, der ikke kan afvente en

udbedring.

• En skade, hvor der er fare for beboernes

eller naboernes sikkerhed.

• En skade, som vil vokse i omfang og

udgift, hvis den ikke udbedres her

og nu.

VI TILBYDER ET JOB

• Hvor du får udfordringer, men også hjælp til at tackle dem.

• Hvor du hele tiden lærer nyt, og ikke to dage er ens.

• Hvor der er råderum og muligheder for den enkelte.

• Hvor vi deler viden, og arbejdsklimaet er i top.

Du har et liv ved siden af, og vi giver dig mulighed for at få det

til at hænge sammen med dit arbejdsliv. Vi har fl ekstid og

ferie fridage. Samtidig passer vi på dig med en attraktiv sundheds-

og pensionsordning.

HVIS DU VIL VIDE MERE

Vi vil meget gerne fortælle dig mere. Ring til

afdelingsdirektør Claus Krag på tlf. 39 46 60 34, eller

mail til ckr@dan-ejendomme.dk.

NYT

JOB

MAIL DIN ANSØGNING

Mail din ansøgning til personale@dan-ejendomme.dk, og vedhæft

dit CV samt eventuelle eksamenspapirer/udtalelser snarest

muligt.

NB!

Servicemedarbejderen, der besvarer

opkaldet, kan ikke svare på henvendelser

om husleje, varmeregnskab eller

andet. Det er kun ved akutte skader og

i nødsituationer, at nummeret skal benyttes.

13


Kort nyt

Velkommen til...

Finanssektorens Pensionskasse

Pr. 1. april 2008 overtog Dan-Ejendomme as administration en

af Finanssektorens Pensionskasses ejendomsportefølje.

Finanssektorens Pensionskasse (FSP Pension) har i dag en

ejendomsportefølje på cirka 30 ejendomme, som bl.a. består

af ca. 1.000 boliglejemål og ca. 40 erhvervslejemål fordelt

over hele Danmark.

Arkitekternes Pensionskasse og Pensionskassen for

Jordbrugsakademikere og Dyrlæger

I januar 2008 overtog Dan-Ejendomme as administrationen

af 23 ejendomme. Ejendommene ejes af de to pensions-

Personalenyt

Claus Krag er ny afdelingsdirektør

Cand.oecon. Claus Krag, 39 år, er pr. 1.

maj 2008 udnævnt til afdelingsdirektør

med ansvar for forretningsområdet ‘Forvaltning’,

der varetager administration,

indstilling og udlejning af både udlejningsboliger

og erhvervslejemål.

14

Claus Krag har siden 1. januar 2008

været ansat som boligchef i

Dan-Ejendomme as og har tidligere været

ansat som økonomichef i Boligselskabet

Midtvest, direktør i Kollegieboligselskabet,

fi lialchef i Sparbank A/S

(Spanien) og senest som salgschef i

ArkitektGruppen.

”Det er mit ønske at styrke vores organisation,

så vi kan yde en optimal service over for alle

lejerne i ejendomme, vi administrerer – nu og i

fremtiden. Der bliver stillet stadig større krav til

den professionelle administrator, men vi har

ressourcerne og kompetencerne til at løfte også

denne opgave”.

Claus Krag, afdelingsdirektør,

Dan-Ejendomme as

kasser – Arkitekternes Pensionskasse og Pensionskassen for

Jordbrugsakademikere og Dyrlæger.

Nordkranen A/S

I foråret skrev vi kontrakt med Nordkranen A/S om administration

af en udlejningsejendom med 110 lejligheder og en

ejerlejlighedsforening, ligesom vi også skal stå for ejendomsservice

på ejendommen.

Nordkranen A/S er en developervirksomhed, der beskæftiger

sig med udvikling og opførelse af både erhvervsejendomme

og boligbyggerier fortrinsvis i Storkøbenhavn.

Niels Koefoed er udnævnt til

gruppeleder i Teknik, Gruppe B

Niels Koefoed blev i februar 2008 udnævnt

til gruppeleder i Teknik, Gruppe B.

Niels Koefoed har siden 2005 været ansat

som projektleder i Dan-Ejendomme as

og blev i foråret 2007 udnævnt til indkøbschef.

Niels Koefoed fungerer stadig

som indkøbschef sideløbende med stillingen

som gruppeleder.

Henrik Lind Hansen er udnævnt til

gruppeleder i Forvaltning, Gruppe A

Henrik Lind Hansen er pr. 1. maj 2008

udnævnt til gruppeleder i Forvaltning,

Gruppe A. Henrik Lind Hansen er uddannet

HA (jur.) og har været i Dan-Ejendomme

as siden marts 2007.

Lars Hay Schmidt er udnævnt til

gruppeleder i Teknik, Gruppe C

Lars Hay Schmidt er pr. 1. februar 2008

udnævnt til gruppeleder i Teknik, Gruppe

C. Lars Hay Schmidt har siden 1. maj

2005 været ansat som projektleder i

Dan-Ejendomme as.


Nybyggerier

– FLYT IND I DAG

Tinghaven, Søborg

PKA A/S har med Jönsson Gruppen som totalentreprenør

og Dan-Ejendomme as som bygherrerådgiver opført 82

lejeboliger på 77-104 m 2 . Hver lejlighed har altan og er

udstyret med alle hårde hvidevarer, skabe og diverse

moderne tekniske installationer. Der er tænkt på gode

parkeringsforhold til både biler og cykler samt pulterrum

i kælder.

‘Tinghaven’ ligger på Tinghøjvej, som er centralt placeret i

borg tæt ved Buddinge Center, Buddinge Skole, Gladsaxe

Gymnasium og Søborg Hovedgade. Der er gode

transportforhold til ejendommen. Den 1. april 2008 var

der indfl ytning i etape 1, og resten af lejlighederne stod

klar den 1. juni 2008. Se mere på www.tinghaven-soeborg.dk,

hvor du også kan læse, hvornår vi afholder åbent

hus.

Søparken, Måløv

Det er stadig muligt at sikre sig en af de skønne

lejeboliger ved Søndergård Sø i Måløv. Hvis du vil vide

mere, så gå ind på www.soeparken.dk.

Revyhaven, Frederiksberg

Dan-Ejendomme as står for salg og udlejning af

PensionDanmarks nyeste nybyggeri, Revyhaven, på Frederiksberg

tæt på Metroen og gode indkøbsmuligheder.

Byggeriet består af 97 boliger fordelt på 19 forskellige

typer, der varierer i størrelse fra 62-134 m 2 , fordelt på 1,

2, 3 eller 4 værelser. Alle lejligheder har store altaner, god

rumopdeling og diverse moderne installationer. De første

er allerede fl yttet ind! Hvis du vil vide mere, så gå ind på

www.revyhaven.dk.

ww.dan-ejendomme.dk

Vi har nøglen

til dit nye

hjem...

KONTAKT

70 30 20 20 / www.dan-ejendomme.dk

Spørgehjørnet

AF CAND.JUR. PERNILLE HUSEN

– send dit spørgsmål til

info@dan-ejendomme.dk

Spørgsmål:

Vi bor i en dejlig 3-værelses lejlighed og har et barn og

et til på vej. Det ene af vores værelser er stort nok til at

kunne deles i to. Må vi godt sætte en skillevæg op, så

vi får to børneværelser?

Svar:

Som udgangspunkt må I som lejere ikke lave forandringer

i lejligheden. Hvis I ønsker at lave en forandring, fx at opsætte

en skillevæg, skal I altid spørge udlejer/administrator,

inden I går i gang. Vi skal nemlig først undersøge, om

forandringen kan lade sig gøre, samt hvordan den skal

udføres for at være byggeteknisk og håndværksmæssigt

korrekt.

I skal også være opmærksomme på, at I som udgangspunkt

har pligt til at retablere forandringen, når I fl ytter.

Det vil sige, I skal fjerne skillevæggen igen, så lejligheden

kommer til at se ud, som da I fl yttede ind.

I skal selv afholde udgifterne til opsætning af skillevæggen

og til fjernelse af den, når I fl ytter. Vi beder derfor typisk

om, at I stiller et depositum til sikkerhed for retableringen,

når I fl ytter.

Spørgsmål:

Jeg er lige fl yttet fra min lejlighed. Ved fl yttesynet blev

jeg bedt om at underskrive fl ytterapporten, hvor der

stod, at jeg skal betale for lakering af gulvene. Har jeg

ved min underskrift accepteret at betale for lakeringen,

eller kan jeg stadig protestere mod det krav?

Svar:

Din underskrift på fl ytterapporten er kun en kvittering for,

at du har modtaget udlejers krav på istandsættelse. Ved

fl yttesynet registrerer viceværten de ting, som udlejer mener,

der skal foretages i lejligheden, og hvem der skal betale

for det. Rapporten beskriver altså udlejers krav på

istandsættelse af lejligheden. Din underskrift på rapport en

betyder derfor kun, at du har modtaget udlejers krav –

ikke at du har accepteret indholdet af kravet.

I henhold til lejelovens § 98, stk. 2 skal udlejer gøre sit krav

gældende seneste 2 uger efter, at du har afl everet nøglerne.

Vær opmærksom på, at denne frist kan være forlænget

til 4 uger i din lejekontrakt.

15


Servicenumre for

boligansøgere

Dan-Ejendomme as varetager på vegne af en række udlejere

– fx pensionskasser – indstilling, ventelistehåndtering

og udlejning af boliger. Opgaven løses via det internetbaserede

system FindBolig.Nu.

Hver enkelt kunde har sit eget servicenummer, så du lettere

får den personlige service, du har brug for.

Nedenfor kan du se en oversigt over de direkte telefonnumre,

der er åbne for henvendelser mandag – fredag,

kl. 10.00 – 14.00.

Selvbetjeningsservice

Du er naturligvis også velkommen til at benytte vores selvbetjeningsservice

via hjemmesiden www.fi ndbolig.nu. Her

har du mulighed for at skrive dig på venteliste til en bestemt

lejlighed eller se, hvad der er af ledige lejligheder p.t.

Er du allerede registreret som bruger, kan du ændre dine

prioriteter mv.

FindBolig.Nu er en af Danmarks største boligportaler til

håndtering af private udlejningsboliger, andelsboliger og

kollegieboliger. Bag portalen er et ventelistesystem udviklet

af Dan-Ejendomme as.

Dan-Ejendomme as’ kontaktoplysninger:

telefon 70 30 20 20, telefax 70 30 20 21.

Du træffer os på følgende adresser:

Lejeboliger

Hjælp os med at hjælpe dig – brug det

direkte servicenummer:

AP Pension 70 30 22 09

Arkitekternes Pensionskasse 70 30 22 14

Finanssektorens Pensionskasse / FSP Pension 70 30 22 13

Juristernes og Økonomernes Pensionskasse, JØP 70 30 22 08

Lægernes Pensionskasse 70 30 22 06

Lærernes Pension 70 30 22 03

PensionDanmark 70 30 22 04

Pensionskassen for Jordbrugsakademikere

og Dyrlæger, PJD 70 30 22 15

Pensionskassernes Administration, PKA 70 30 22 10

Pædagogernes Pensionskasse, PBU 70 30 22 07

SAMPENSION/KP 70 30 22 05

Mangler du akut en lejebolig, så se på www.fi ndbolig.nu

og www.dan-ejendomme.dk, eller send en mail til

info@dan-ejendomme.dk.

Dan-Ejendomme as Regionskontor Telefonåbningstider

Tuborg Boulevard 12 Saralyst Allé 53 Mandag – torsdag, kl. 09.00 – 16.00

DK-2900 Hellerup DK-8270 Højbjerg Fredag, kl. 09.00 – 15.00

www.dan-ejendomme.dk

info@dan-ejendomme.dk

More magazines by this user
Similar magazines