Und wie im Aug’ ein Feuer dem Manne glänzt, Wenn hohes er entwarf; so ist 30 Von neuem an den Zeichen, den Thaten der Welt jezt Ein Feuer angezündet in Seelen der Dichter. Und was zuvor geschah, doch kaum gefühlt, Ist offenbar erst jezt, Und die uns lächelnd den Aker gebauet, 35 In Knechtsgestalt, sie sind erkannt, Die Allebendigen, die Kräfte der Götter. Erfrägst du sie? im Liede wehet ihr Geist Wenn es der Sonne des Tags und warmer Erd Entwächst, und Wettern, die in der Luft, und andern 40 Die vorbereiteter in Tiefen der Zeit, Und deutungsvoller, und vernehmlicher uns Hinwandeln zwischen Himmel und Erd und unter den Völkern. Des gemeinsamen Geistes Gedanken sind, Still endend in der Seele des Dichters, 45 Daß schnellbetroffen sie, Unendlichem Bekannt seit langer Zeit, von Erinnerung Erbebt, und ihr, von heilgem Stral entzündet, Die Frucht in Liebe geboren, der Götter und Menschen Werk Der Gesang, damit er beiden zeuge, glükt. 50 So fiel, wie Dichter sagen, da sie sichtbar <strong>Den</strong> Gott zu sehen begehrte, sein Bliz auf Semeles Haus Und die göttlichgetroffne gebahr, Die Frucht des Gewitters, den heiligen Bacchus. Und daher trinken himmlisches Feuer jezt 55 Die Erdensöhne ohne Gefahr. Doch uns gebührt es, unter Gottes Gewittern, Ihr Dichter! mit entblößtem Haupte zu stehen, Des Vaters Stral, ihn selbst, mit eigner Hand Zu fassen und dem Volk ins Lied 60 Gehüllt die himmlische Gaabe zu reichen. <strong>Den</strong>n sind nur reinen Herzens, Wie Kinder, wir, sind schuldlos unsere Hände, Des Vaters Stral, der reine versengt es nicht Und tieferschüttert, die Lieben des Stärkeren 65 Mitleidend, bleibt in den hochherstürzenden Stürmen Des Gottes, wenn er nahet, das Herz doch fest. Doch weh mir! wenn von 111
Weh mir! Und sag ich gleich, 70 Ich sei genaht, die Himmlischen zu schauen, Sie selbst, sie werfen mich tief unter die Lebenden <strong>Den</strong> falschen Priester, ins Dunkel, daß ich Das warnende Lied den Gelehrigen singe. Dort 112
- Page 1 and 2:
Den lyriske impuls En undersøgelse
- Page 3 and 4:
5 Bilag............................
- Page 5 and 6:
traditionelt set været opfattet so
- Page 7 and 8:
Serafsproget beskrives som et på a
- Page 9 and 10:
sprog. Poesien bevæger sig derimod
- Page 11 and 12:
Der findes utallige måder, hvorpå
- Page 13 and 14:
For at komme dette ikke-fysiske ”
- Page 15 and 16:
omdrejningspunkt opridses som en i
- Page 17 and 18:
dermed muligt at tale om bevægelse
- Page 19 and 20:
Fig. 2 Den paradoksale forståelse
- Page 21 and 22:
metafordannelser, er af særdeles s
- Page 23 and 24:
samtidig det nykritiske credo, at n
- Page 25 and 26:
singulær fokusering på et eventue
- Page 27 and 28:
Den diagonale forståelses billeder
- Page 29 and 30:
med til planten, og alene når plan
- Page 31 and 32:
denne ”Andethed”! Og for at kom
- Page 33 and 34:
Det gælder nemlig ikke om blot ras
- Page 35 and 36:
sig om, og udskyder og besværer me
- Page 37 and 38:
Aristoteles pure det uendelige og b
- Page 39 and 40:
selv er lysten præget af en samtid
- Page 41 and 42:
tanken betyder og som den vil betyd
- Page 43 and 44:
vejen til det uendelige. Og med den
- Page 45 and 46:
understreger Bonnefoy endvidere, at
- Page 47 and 48:
2.6 Konkluderende omkring teoriafsn
- Page 49 and 50:
hjælp af forskellige termer. På d
- Page 51 and 52:
De mange bud på, hvad det egentlig
- Page 53 and 54:
Den opbyggede tankefigur kan såled
- Page 55 and 56:
evægelighed, og hugormen rodens ub
- Page 57 and 58:
fremhæves, men samtidig nedbrydes
- Page 59 and 60:
en ”Sats, / der synger blot sig s
- Page 61 and 62:
det tredje sted, ”som Blodet ikke
- Page 63 and 64: i de øjeblikke, hvor der ikke fiks
- Page 65 and 66: en grotte opfanger bølgers skvulpe
- Page 67 and 68: Denne vished resulterer i, at det j
- Page 69 and 70: hvirvlens tomhed som et tydeligt
- Page 71 and 72: stilhed af en paradoksal melodisk s
- Page 73 and 74: filosofiske naturalisme reduceres p
- Page 75 and 76: medtage elementer fra denne slutstr
- Page 77 and 78: fysiske forståelsessfære, er der
- Page 79 and 80: illede af naturen som til alle tide
- Page 81 and 82: modsvarer åbenbaringen af den frem
- Page 83 and 84: ”Erfrägst du sie? im Liede wehet
- Page 85 and 86: metonymier for det uendelige. For d
- Page 87 and 88: fortættes i hellige ord, der fuldt
- Page 89 and 90: dem Menschen gegeben, […]“. Sem
- Page 91 and 92: på den baggrund under overskriften
- Page 93 and 94: evæge sig i mellemrummet mellem no
- Page 95 and 96: Men på dette felt kæmper Hölderl
- Page 97 and 98: Problemet består kort sagt i diskr
- Page 99 and 100: kampen for at omforme det tradition
- Page 101 and 102: elation og i et nyt billedsprog gen
- Page 103 and 104: kunstig og indirekte vej give menne
- Page 105 and 106: opnå status af at være original o
- Page 107 and 108: 5 Bilag Bilag 1 Femte strofe fra Fr
- Page 109 and 110: Bilag 3 Uddrag af første og anden
- Page 111 and 112: Bilag 5 Thorkild Bjørnvig in: Figu
- Page 113: Bilag 6 Friedrich Beißners version
- Page 117 and 118: u. höhere Macht [DaUnd darum ist d
- Page 119 and 120: fragmenteret og på den vis tegner
- Page 121 and 122: analysens indrømmelse. Enhver læs
- Page 123 and 124: Bjørnvig, Thorkild (1993): ”Rytm
- Page 125 and 126: Erslev Andersen, Jørn (1997): ”G
- Page 127 and 128: Janss, Christian (1999c): ”Hölde
- Page 129 and 130: Sjklovskij, Victor B. (1916/1991):
- Page 131: Um die Verwendbarkeit der zusammenf