Den lyriske impuls

nobelbiblioteket.au.dk

Den lyriske impuls

Det gælder nemlig ikke om blot rastløst og begejstret at kaste sig over

læsningen. Bloom argumenterer derimod for, at enhver læsning kræver en høj grad af

menneskelig kontemplation:

”To read human sentiments in human language you must be able to read

humanly, with all of you” (Bloom: 2000, 28).

“Be vigilant, apprehend and recognize the possibility of the good, help

it to endure, give it space in your life” (Bloom: 2000, 64).

Frem for at haste gennem læsningen skal læseren turde bringe sig selv i spil og læse

med hele sit væsen, søge at stille sin begejstring i bero, give læsningen tid og frem for

alt give teksten tid til gradvist at afdække sin enigmatiske karakter. Bloom taler

endvidere om påkrævelsen af en særlig positiv lydhørhed over for det, som teksten kan

afsløre, en form for viis passivitet, og opfordrer således til en læsning uden den vanlige

forudindtagethed (Bloom: 2000, 197f). Læsningens mulige belønning er da også til at få

øje på, da Andetheden måske vil henvende sig til den tålmodige læser med den

eftertragtede kontakt til den ene natur, der skriver og læser:

”Find what comes near to you that can be put to the use of weighing and

considering, and that addresses you as though you share the one nature,

free of time’s tyranny” (Bloom: 2000, 22).

“Read deeply, not to believe, not to accept, not to contradict, but to

learn to share in that one nature that writes and reads” (Bloom: 2000,

29).

Bloom er her yderst prægnant i sine formuleringer. Dels står det klart, at

den menneskelige bevidsthed på trods af, at den på ingen måde har ubegrænset adgang

til Andetheden, dybest set har del i ”the one nature that writes and reads”. Den

menneskelige bevidsthed står dermed i relation til Andetheden, da mennesket kan se

med en forstørret intensitet, som har metafysiske overtoner (Bloom: 2000, 72). En dyb

læsning kan potentielt etablere et kort gensyn med Andetheden og for et øjeblik

formidle muligheden for at vende hjem. Dernæst – og hvad mindst lige så vigtigt er –

kan der ikke herske tvivl om, hvilken vej formidlingen går. Som udgangspunkt kan

mennesket ved en indsats aktivt søge at bringe sig selv i en modtagelig position for

potentielle åbninger til Andetheden, men hvorvidt kontakten reelt kommer i stand, er

uafhængig af de menneskelige bestræbelser, idet Andetheden er en instans, som

30

More magazines by this user
Similar magazines