Den lyriske impuls

nobelbiblioteket.au.dk

Den lyriske impuls

overvindes som primært udgangspunkt, idet farven får formen til at forsvinde og selv

bliver primær og kan pege på den bagvedliggende uendelige farve. Med Brooks i

erindring bliver det endvidere klart, at referencen til formen aldrig forsvinder, men blot

er produceret på anden vis. Vand og åkander peger på endeligheden og formerne heri,

hvorimod farverne peger ud over maleriet på det uendeliges farver.

Det er samme fænomen, Lyotard beskriver, når han ækvivalent med

impressionismens uendelige farver tildeler ordene uendelighedskarakter. Erindres

endvidere Lyotards elaborering af Kant, drejer det sig netop om den særlige gestaltning

af sproget som fysisk struktur, der kan lede til en erfaring af det uendelige. De

impressionistiske farvers materialitet bidrager med en overskridelse af formen, af det

fysiske i og med det fysiske, idet det fysiske materiale åbner for ikke-materialet.

Ligesom farven i maleriet åbner for det uendelige, åbner ordene for det uendelige i

lyrikken.

Gennem det tekniske arbejde med farverne, ordene og sproget som

materiale fås adgang til det uendelige i form af den rigere virkelighed, som også

Bonnefoy omtaler. På samme måde som impressionismens farver overvinder enhver

formalistisk opfattelse af farverne som blot penselstrøg, kan poesien ej heller reduceres

til et rent sprogligt fænomen, da der eksisterer noget andet end det fysiske bag ordene,

som en formalistisk iagttagelse af verden ikke kan sætte på form. Derfor er det

nødvendigt at beskæftige sig med det, der er før eller uden for sproget, ligesom det

impressionistiske maleri fordrer farven og ikke formen som tydeligt udgangspunkt. En

lydhørhed over for det uendelige bag sproget bliver dermed ubetinget en lydhørhed over

for eventuelle nuanceforskelle, skævheder og glidninger i lyrikken i forbindelse med det

sprogtekniske arbejde. Dette indebærer en fokusering på sproget, før det henviser.

2.6.1 Begrebsapparat og samlet tankefigur

Efterhånden er det muligt at opstille ét sammenhængende begrebsapparat

omkring den lyriske impuls nuanceret alt efter, hvem der er på tale. Det drejer sig om et

begrebsapparat, der, som det turde fremgå, ingenlunde er fremstillet af én person, men

er fremkommet individuelt som forskellige aspekter af det samme fænomen og ved

45

More magazines by this user
Similar magazines