Den lyriske impuls

nobelbiblioteket.au.dk

Den lyriske impuls

illede af naturen som til alle tider ”allgegenwärtig […] in leichtem Umfangen” ( l. 12)

og ”mächtige, die göttlichschöne Natur” (l. 13).

Som én mulig indgangsvinkel kan ”Waffenklang” læses ud fra digtets

umiddelbare forbindelse til Hölderlins oversættelse af Euripides’ tragedie

Bacchantinderne som en prætekst, der delvist overskrives, for i foliohæftet står Wie

wenn am Feiertage… i bogstaveligste forstand oven på oversættelsen af

Bacchantinderne. Betragtet som mulig intertekstuel reference hertil kan naturens

”Waffenklang” på den ellers ubestemte ”Feiertag” dermed få klang af dionysisk

begivenhed, hvor Dionysos ifølge den antikke tragedie står frem blandt menneskene

som gud (Erslev Andersen: 1993a, 125). Sammenholdt med ”wie wenn” og den

dryppende ”Weinstok” i strofe et kan det hellige kaos, der hersker i verslinie 25, således

også betragtes som en henvisning til den bacchantinske maniarus.

Der er ingen grund til at drage digtets intertekstuelle referencer i tvivl,

men det kan diskuteres, i hvilken grad digtet bør læses som en umiddelbar eksposition i

forbillede af tragedien. 31 Det står fast, at tredje strofe tildeler naturen visse dele af den

bacchantinske rus og begejstrede mania, men at læse resten af digtet i lyset af tragedien,

hvorved digteren i så fald vil gøre sig skyldig i hybris med et efterfølgende fald som

nemesis, vil være ensbetydende med at gøre Wie wenn am Feiertage… til en illustration

af en allerede opsat lærebygning. 32 Det er derfor vigtigt at fremhæve, at digtet ikke

drejer sig om en mulig sidestilling mellem guder og menneske, hvorved digteren kan

fungere som mediator mellem disse adskilte størrelser, men at digtet derimod

demonstrerer en tentativ fremskrivelse af et specifikt naturbegreb, der kan beskrive

naturen i al dens modsætningsfuldhed.

Naturens særdeles potente genkomst og opvågning med ”Waffenklang”

kan nemlig læses ud fra den tilgangsvinkel, at naturen i sin udfoldelse er så højt hævet

31 Se Erslev Andersen (1993a, 118ff) for yderligere indføring i intertekstualitet mellem Wie wenn am

Feiertage… og oversættelsen af Bacchantinderne.

32 En sådan hybris/nemesis-læsning promoverer Erslev Andersen (1993a, 124ff) og argumenterer for, at

det i digtet kan blive som på denne festdag. Digteren kan stå ”unter günstiger Witterung” og fungerer

dermed ikke blot som formidler af det guddommelige, men er rent faktisk gud, som når guden viser sig

på festdagen. Erslev Andersen bemærker dog, at den mulige sidestilling mellem ophøjet guddom og

himmelstræberisk digter straks demonteres, da det ikke kan forholde sig sådan. Det er blot som om.

76

More magazines by this user
Similar magazines