Den lyriske impuls

Linierne 63-73 i Beißners udgave giver udtryk for vranglæren i at prædike
muligheden af at skue det uendelige direkte i et ultimativt billede, og at han, som
alligevel forsøger, uvægerligt vil fejle og til skræk og advarsel styrte i dybet, som den
”falschen Priester”, han er.
”Des Vaters Stral, der reine versengt es nicht“ (l. 63).
[...]
”Ich sei genaht, die Himmlischen zu schauen,
Sie selbst, sie werfen mich tief unter die Lebenden
Den falschen Priester, ins Dunkel, daß ich,
Das warnende Lied den Gelehrigen singe.“ (l. 70-73)
Den tunge lære, som digteren (og også Hölderlin) må sande, er, at enhver stræben efter
at videreformidle det uendelige direkte i et ultimativt billede ubetinget vil mislykkes,
hvilket fra og med ottende strofe også ses afspejlet rent grafisk. Digtet splittes ud i et
faldforløb og bryder sammen i fragmenter og selvopløsning. Inddrages yderligere
Uffhausens kompilerede verspartiturer af niende strofes indledende verslinier, fremgår
det ligefrem, at den sang, der efterstræber fuldkomne billeder direkte i sangen, på
forhånd er dømt til ufuldkommenhed: ”Und darum ist die Willkür ihm u. [alle] Macht /
zu fehlen” (se bilag 7).
Dermed ses i Wie wenn am Feiertage… på den ene side en længsel efter at
formulere det uendelige i digtet i form af ultimativt hellige billeder, så det hellige ville
være at finde i digtet som direkte synligt og erfarbart i den fysiske verden, ”die
Himmlischen zu schauen” (l. 70). Men – for der er et vigtigt ”men” – på den anden side
udtrykker ”das Heilige sei mein Wort” og digtet i det hele taget også en anerkendelse af,
at det uendelige aldrig kan erfares direkte, men derimod kan opstå indirekte. For
bemærk de af mig udhævede verber i Uffhausens videre version af strofe ni, som
indikerer, at der undervejs i skriveprocessen øjensynligt har været anvendt markant
andre gloser til at beskrive sprogets formåen:
85
u. höhere Macht
”[DaUnd darum ist die Willkür ihm u. [alle] Macht
bringen
zu fehlen [,u. zu voll[olle] dem Götterähnlichen,
[und darum ist] der Güter Gefährlichstes, die Sprache