Krisepsykologi - Psykolog Henrik Lyng

henriklyng.dk

Krisepsykologi - Psykolog Henrik Lyng

I SAMARBEJDE MED PSYCARE

Krisepsykologi

En introduktion til krisepsykologisk praksis

for psykologer og psykologistuderende

15. juni 2013

www.henriklyng.dk


I SAMARBEJDE MED PSYCARE

Dagens program

Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med PsyCare

Krisepsykologi

09.00 – 11.00 Psykologien hos det kriseramte menneske

11.00 – 12.00 Akut psykisk førstehjælp

12.00 – 12.45 Frokost

12.45 – 15.00 Struktureret KriseSamtale og kollegastøtte

15.00 – 16.00 Psykosociale beredskabsplaner og krisestyring

Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog

Beredskabsofficer (sektionschef)

Ledende psykolog i Beredskabsstyrelsen

Ledende psykolog i Røde Kors’ Psykolognetværk

Privatpraktiserende psykolog i Hørsholm

www.henriklyng.dk

© Psykolog Henrik Lyng 2013

1


I SAMARBEJDE MED PSYCARE

Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med PsyCare

Krisepsykologi

Psykologien hos det

kriseramte menneske

En psykisk krise

www.henriklyng.dk

Er en reaktion på en hændelse,

der er så voldsom og belastende,

at menneskets grundlæggende

antagelser om meningsfuldhed og

sammenhæng rystes

Er når psyken har fået et knæk

Kan forstås som psykens måde at

hele såret på

Derfor kan man sige, at en krise er

en hovedsageligt følelsesmæssig

reaktion på en voldsom

begivenhed, der indebærer trussel,

tab eller ansvar

Frit efter: Dansk Røde Kors: Vejen ud af krisen (2000)

© Psykolog Henrik Lyng 2013

2


Forvirring

Manglende erfaring og

mulighed for at løse

problemet

(Vrede, udadreagerende

adfærd)

Krisereaktioner

Chokreaktioner

Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med PsyCare

Krisepsykologi

Traumatisk

krise

Stressor

Trussel, tab eller ansvar

Frygt / angst Sorg Skyld / skam

(Depression,

angstlidelser,

PTSD)

Har til formål at sikre overlevelse og

problemløsning – virker kortvarigt

© Psykolog Henrik Lyng 2013

Følelsesoversvømmethed

Mange samtidige,

voldsomme og ukendte

følelser

Frit efter Hillgaard, Keiser & Ravn:

Sorg og krise (Munksgaard 1984)

Krise

Styres af dybtliggende, automatiserede hjernestrukturer (amygdala

og hippocampus)

Øvrige krisereaktioner

Tager over når chokreaktioner ikke længere er nødvendige

– typisk når situationen er mere tryg og velkendt

Styres hovedsageligt af processer i cortex, som man selv kan tage

mere eller mindre del i og kontrol over

3


PTSD

Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med PsyCare

Krisepsykologi

Det amerikanske diagnosesystem

DSM-IV:

Posttraumatic Stress Disorder

Det internationale diagnosesystem

ICD-10:

Posttraumatisk belastningsreaktion

PTSD er en kompliceret angsttilstand, der kræver

behandling med psykoterapi og medicin.

Diagnostiske kriterier

for PTSD

- på tværs af de to diagnosesystemer

Oplevelse af katastrofeagtig

karakter

Stadige genoplevelser

Vedvarende undgåelsesadfærd

Emotionel mathed

Hukommelsesvanskeligheder

Vedvarende tilstand af hyper årvågenhed

PTSD har høj komorbiditet med angst og depression

© Psykolog Henrik Lyng 2013

4


Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med PsyCare

Krisepsykologi

En neuropsykologisk forklaring på PTSD

En voldsom oplevelse kommer uforberedt og

aktiverer det autonome nervesystem – autopiloten bliver slået til

Hippocampus og amygdala er de centrale hjernestrukturer i denne

forbindelse

Amygdala er færdigudviklet

ved fødslen

Hippocampus er først færdig-

udviklet omkring 3-4-års

alderen

Hippocampus og amygdala

en dele af det limbiske

system. De øvrige er krybdyr-

hjernen og cortex

Hippocampus Amygdala

Eksplicit hukommelse: Genkaldelse

Episodisk og semantisk hukommelse

Arkiverer og kanaliserer:

Biografiske narrative data

Formidler graduerede, sammenhængende

sansninger og følelser

Modificerede erfaringer karakteristiske

for selvet

Bevidst italesættelse og selvforståelse

© Psykolog Henrik Lyng 2013

Implicit hukommelse: Genkendelse

Procedural hukommelse

Arkiverer og kanaliserer:

Øjeblikkelige mønstre for emotionelle

højdepunkter

Igangsætter handlende emotioner:

Kamp, flugt og fastfrysning

Vitale her-og-nu-erfaringer

Ikke-bevidst krops- og følelseskontakt

Lars Sørensen: Smertegrænsen

(Dansk psykologisk Forlag 2005)

5


Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med PsyCare

Krisepsykologi

En neuropsykologisk forklaring på PTSD

Ved det psykologiske chok bliver hippocampus

blokeret/hæmmet og amygdala tager over for at sikre overlevelsen

og den akutte primitive problemløsning

I nogle tilfælde lagres størstedelen af erindringerne om traumet i

amygdala, og hippocampus bliver først aktiveret senere – og i

enkelte tilfælde slet ikke

Hvilken betydning har det for personen?

Andre psykologiske forklaringer på PTSD

Man kan også sige, at PTSD er en slags

overindlæring, der optager en al for stor del af bevidstheden og gør

det vanskeligt at koncentrere sig om andet – en slags gøgeunge i

hukommelsen (Sørensen, Psykolog Nyt 11, 2010)

Vores langtidsstresshormon kortisol nedbryder hippocampus, som

netop regulerer produktionen af kortisol

Samtidig er PTSD er en alvorlig udfordring for menneskets

grundlæggende antagelser om sig selv, andre mennesker og verden

generelt:

• En tro på, at verden er god

(hvilket omfatter både andre mennesker og begivenheder)

• En tro på, at verden er meningsfuld

(kontrollerbar, forudsigelig og retfærdig)

• En tro på, at selvet har en værdi

(at man har en værdi som menneske)

© Psykolog Henrik Lyng 2013

6


Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med PsyCare

Krisepsykologi

Menneskelivets eksistentielle grundvilkår

Døden

Aleneheden

Meningsløsheden

Friheden

Man må bekæmpe angsten

ved at flytte den

fra ”intet” til ”noget”

”Hvis livet overhovedet

har en mening, må

lidelsen også have en

mening. Lidelsen hører

jo på en måde med til

livet […] Nøden og

døden gør den

menneskelige

tilværelse til et hele!”

© Psykolog Henrik Lyng 2013

Irvin D. Yalom

Viktor Frankl

7


Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med PsyCare

Krisepsykologi

Menneskelivets eksistentielle grundvilkår

”Den, der ved,

hvorfor han

skal leve, tåler

næsten et

hvilket som

helst hvordan”

I SAMARBEJDE MED PSYCARE

Akut

psykisk

førstehjælp

www.henriklyng.dk

© Psykolog Henrik Lyng 2013

Friedrich Nietzsche

8


Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med PsyCare

Krisepsykologi

Hvilken krisehjælp er den bedste?

Støtte fra det primære netværk er umiddelbart vigtigere end

psykologhjælp

En anerkendende tilgang er helt afgørende

Et behandlingskrævende problem… kræver behandling

Alle mennesker har begrænsninger

– også i forbindelse med at give og

modtage hjælp

Fordomme, tabuer og jantelov er

desværre alt for ofte en realitet,

når livet er svært

Alle kan hjælpes!

Grundlaget for

psykisk

førstehjælp til

kriseramte klienter

Din evne til at

skabe, være i

og arbejde i og

med kontakten

er alt afgørende

© Psykolog Henrik Lyng 2013

9


Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med PsyCare

Krisepsykologi

Hvordan sikrer man sig, at den første

kontakt til den kriseramte bliver god?

Hvorfra får man modet til at være

sammen med et menneske, for hvem

verden er gået i stykker?

© Psykolog Henrik Lyng 2013

10


Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med PsyCare

Krisepsykologi

Hvordan fastholder man

kontakten til en person,

der glider bort, men gerne

vil holdes fast?

© Psykolog Henrik Lyng 2013

Lyng: Psykisk førstehjælp

Beredskabsstyrelsen 2010

Hvad er forskellen på professionel

distance og professionel nærhed?

11


Læs selv mere om

psykisk førstehjælp

Bestil bogen eller læs

den online på

www.brs.dk/psykologi

I SAMARBEJDE MED PSYCARE

Struktureret

KriseSamtale

og

kollegastøtte

Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med PsyCare

Krisepsykologi

www.henriklyng.dk

© Psykolog Henrik Lyng 2013

12


SKS

Struktureret KriseSamtale

Udviklet som metode til

kollegastøtte blandt lægfolk på

arbejdspladser og til brug i det

frivillige sociale arbejde

Værktøjskasse til at få struktur og

retning på hjælpesamtalen

Redskab til afklaring af den ramtes

behov for videre intervention

Kurset varer 2 dage

Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med PsyCare

Krisepsykologi

Hvad er tanken bag kollegastøtte?

Det daglige niveau

© Psykolog Henrik Lyng 2013

RITS ®

Rekonstruktion og Integration af

Traumatisk Stress

Grundlaget for ”den store

kollegastøtteuddannelse” i

Danmark og Grønland

Kan både anvendes som metode til

kollegastøtte og som

kriseterapeutisk metode

Grunduddannelsen varer 10 dage

for lægfolk og 6 dage for

psykologer

Overbygningen varer 20 dage +

eksamener og giver titlen

Psykotraumatolog RITS ®

Behandlingsniveauet

Kollegastøtteniveauet

13


Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med PsyCare

Krisepsykologi

Overordnet struktur

• Indledning

• Fakta om hændelsen/situationen

• Afklaring af den ramtes reaktioner

• Egen refleksion om stressor og reaktion

• Identifikation af fokus – et eller flere

• Valg af fokus

• Spørg til fokus

• Det videre forløb

• Afslutning

SKS

RITS

Overordnet struktur

®

• Indledning

• Fakta om hændelsen/situationen

• Afklaring af den ramtes reaktioner

• Egen refleksion om stressorer og reaktioner

• Identifikation af fokus - et eller flere

• Valg af fokus

• Fordybelse i ydre side af fokus

• Fordybelse i indre side af fokus

• Oparbejdelse af integrationsfokus

• Integration

• Afslutning

© Psykolog Henrik Lyng 2013

14


I SAMARBEJDE MED PSYCARE

Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med PsyCare

Krisepsykologi

Psykosociale

beredskabsplaner

og krisestyring

Case

www.henriklyng.dk

Du arbejder som privatpraktiserende psykolog i

Hvedemark. En eftermiddag kl. 14.10 bliver du

ringet op af en sekretær fra Hvedemark Private

Gymnasium. Hun fortæller, at der er sket en ulykke, og at de skal

have fat i en psykolog lige med det samme. En af gymnasiets elever

– en pige på 17 år – er påkørt og dræbt foran gymnasiet. Flere elever

og ansatte fra gymnasiet samt børn fra den nærliggende folkeskole

var vidner til ulykken, der var både voldsom og meget blodig.

Gymnasiet har en forsikring, men den dækker ikke akut krisehjælp.

De har ingen beredskabsplan, så de er meget i tvivl om, hvad de skal

stille op i situationen. Du lover at komme med det samme, og du

ankommer til gymnasiet kl. 14.45.

• Hvad skal du gøre som det første?

• Hvilke opgaver skal du løse, og hvordan vil du prioritere dem?

• Hvor længe tror du, dit arbejde kommer til at vare?

© Psykolog Henrik Lyng 2013

15


Omfanget af de

praktiske, medicinske

og psykosociale

behov

Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med PsyCare

Krisepsykologi

Den akutte fase Overgangsfasen Langtidsfasen

Psykosocial beredskabsplan for en

virksomhed eller institution

Akutfasen – de første døgn

Informerer alle medarbejdere om situationen.

Informationsindsatsen kan uddelegeres, men det skal være

tydeligt, at ledelsen tager ansvar for den aktuelle situation.

Instruer ledende medarbejdere i at optræde med myndighed og

gå forrest – uanset hvad der møder dem.

Accepter, at der ikke kan skabes et fuldt overblik over situationen

og træf beslutninger alligevel.

Vurder hele tiden situationen, vær parat til at træffe nye

beslutninger og juster din indsats efter behov.

Informer løbende om situationens udvikling – hellere for meget

end for lidt.

© Psykolog Henrik Lyng 2013

Tid

16


Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med PsyCare

Krisepsykologi

Psykosocial beredskabsplan for en

virksomhed eller institution

Akutfasen – de første døgn (fortsat)

Vurder om enkelte medarbejdere eller grupper har særlige behov

– og forsøg at indfri behovene.

Før en krisestyringslog, hvor alle beslutninger og al

kommunikation nedskrives med dato og klokkeslæt, så det kan

findes frem på et senere tidspunkt.

Afklar forholdet til pressen. Hvem må udtale sig, hvilke

oplysninger må frigives, og hvilke ønsker og krav har

virksomheden til pressesamarbejdet?

Vurder i hvilket omfang virksomhedens dagligdag og produktion

kan videreføres gennem krisen.

Overgangsfasen – de næste uger

Læg en plan for genoprettelse af virksomhedens dagligdag, så

den gradvist kommer tilbage på normalt niveau.

Følg op på informationsindsatsen. Måske skal kortfattet

information fra akutfasen følges op af uddybende information.

Følg op på medarbejdere og/eller grupper, der har fået

assistance til opfyldelse af særlige behov i akutfasen. Vurder om

denne indsats skal justeres.

Vurder om evt. presseomtale har skabt problemer for

virksomheden – internt og eksternt.

© Psykolog Henrik Lyng 2013

17


Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med PsyCare

Krisepsykologi

Psykosocial beredskabsplan for en

virksomhed eller institution

Langtidsfasen – de kommende måneder

Følg op på informationsindsatsen fra tidligere. Findes der glemte

grupper i informationen?

Følg op på medarbejdere og/eller grupper, der har fået særlig

assistance.

Følg op på evt. sygefravær som følge af den voldsomme

hændelse.

Din egen krisestyring

© Psykolog Henrik Lyng 2013

Egen parathed

Akutfasen

Overgangsfasen

Langtidsfasen

18


Egen parathed

Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med PsyCare

Krisepsykologi

Egen parathed

Det grundlæggende psykotraumatologiske

håndværk er på plads, f.eks. metode til

psykologisk debriefing

Dine egne vilkår er afklarede - arbejdsmæssigt og privat - f.eks.

vedrørende at flytte klientaftaler og møder, forlade arbejdspladsen

og familien, håndtering af skæve arbejdstider og dårlig timing

Du har styr på dit eget lederskab

Du er klar til at samarbejde med pressede og til tider urimelige og

besværlige mennesker

Du besidder en vis forretningsforståelse i relation til vores

samarbejdspartnere

Akutfasen

På vej til stedet – transportform, påklædning,

mad og drikke

Ved ankomsten på indsatsstedet tages straks kontakt til den stedlige

ledelse. Første psykolog på stedet er normalt psykologisk

indsatsleder, og andre psykologer arbejder under dennes ledelse

Praktiske forhold på indsatsstedet – lokaliteter, placering i lokalet i

forhold til klienterne, vikariering for den stedlige ledelse, inddragelse

af ressourcer på indsatsstedet

Journalføring (psykologen) og krisestyringslog (den stedlige ledelse)

Metodefrihed

Psykoedukation

Efterlad kontaktoplysninger

© Psykolog Henrik Lyng 2013

19


Overgangsfasen

Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med PsyCare

Krisepsykologi

Tag en nøje vurdering af behov for opfølgning

– i gruppe og/eller individuelt og træf derefter de

nødvendige aftaler

Opsøg den stedlige ledelse i enrum og spørg til den nære fremtid

med hensyn til:

- krisestyringsloggen

- videreføring/genoprettelse af virksomhedens dagligdag

- informationsindsatsen

- forholdet til pressen og konsekvenser af presseomtale

- evt. juridiske forhold

- evt. oversete personer/grupper

- sygefravær blandt personale og ledelse

- generel opfølgning på alt vedrørende situationen

- ledelsens eget vedbefindende

Langtidsfasen

Evt. opfølgende samtaler og møder

Evt. kontakt til ledelsen, hvis denne har været travlt

optaget af den praktiske krisestyring indtil nu og

opfølgning på egne forhold og velbefindende

Evt. støtte til ledelsens og medarbejdernes egen krisestyring

Mind den stedlige ledelse om opfølgning på alle forhold

© Psykolog Henrik Lyng 2013

20

More magazines by this user
Similar magazines