Planer for Usserød Å - Bebyggelsen Ørbækgård

xn..rbkgrd.luaf3n.dk

Planer for Usserød Å - Bebyggelsen Ørbækgård

Hørsholm

Kommune

Handlingsplan for

forskønnelse af Usserød Å

August 2001


Indhold

Forord 3

Indledning 5

Forhold til anden planlægning, planer og regulativer 6

Historiske forhold og byudvikling omkring Usserød Å 9

Landskab, natur og vandløb 13

Eksisterende forhold 14

Stier og beplantning 18

Vandkvalitet og tekniske anlæg 25

Planlagte projekter 29

Nye projekter 31

Aktivitets- og tidsplan 32

Sats og tryk: Reklamehuset A/S, Hørsholm, august 2001.

Papir: 115 gr. Multiart silk, Svanemærket.

Korttegning: Lise Ørberg,Thomas Dupont.

2


Forord

Denne handlingsplan for forskønnelse af Usserød Å er en helhedsplan, der

tilgodeser rekreative, landskabelige, biologiske og vandmiljømæssige interesser

omkring Usserød Å i Hørsholm Kommune.

Planen sikrer en koordinering mellem de rekreative forhold og de tekniske

vandmiljømæssige forhold og fastlægger en rækkefølgeplan for de forskellige

projekter.

Planen er baseret på ideer og forslag fra lodsejerne omkring åen samt fra

Grønt Råd, Frederiksborg Amt og Hørsholm Kommune.

Det er mit håb, at planen kan sikre en forskønnelse af områderne omkring

åen, en styrkelse af de rekreative muligheder samtidig med, at flora og fauna

omkring åen bevares med et stort naturindhold.

Handlingsplan for forskønnelse af Usserød Å er vedtaget af Kommunalbestyrelsen

den 27. august 2001.

Med venlig hilsen

Anders Borgen

Formand for

Teknik- og Miljøudvalget

3


4

Fotostandpunkter

Delområder


Indledning

Handlingsplanen for forskønnelse af Usserød Å er en helhedsplan, der

tilgodeser rekreative, landskabelige, og vandmiljømæssige interesser. Planen

er et supplement til Nivå delområdeplan, og opsummerer andre planer og

regulativer, der er gældende for områderne omkring Usserød Å og åens løb

gennem Hørsholm Kommune. På oversigtskortene i hæftet gives et samlet

overblik over landskabs- og naturforhold, eksisterende anlæg og rekreative

forhold. Desuden redegøres der for de projekter, som er besluttet, men endnu

ikke gennemført og endelig forslag til nye projekter ledsaget af en tid- og

aktivitetsplan.

Handlingsplanen for forskønnelse af Usserød Å er udarbejdet af Teknisk

Forvaltning i samarbejde med Frederiksborg Amt. Der har været indkaldt

ideer og forslag fra lodsejere langs med åen og Grønt Råd.

Usserød Å fra Sjælsø og gennem Hørsholm Kommune

5


Forhold til anden planlægning, planer og regulativer

Frederiksborg Amt Naturstrategi

Naturstrategi for Frederiksborg Amt er vedtaget i foråret 1996. I naturstrategien

lægges der vægt på at forbedre levesteder for planter og dyr og at

gennemføre integrerede miljø- og naturprojekter.

Frederiksborg Amt Regionplan 1997

I afsnit om naturforvaltning, der omhandler integrerede natur- og miljøprojekter

(projekter, hvor der opnås en miljøgevinst samtidig med forbedringer

af naturen og de rekreative forhold) er Usserød Å beliggende i delområde

Nivå - Sjælsø, som har 1. prioritet blandt amtets delområdeplaner. Inden for

delområderne skal indsatsen i spredningskorridorerne (økologiske forbindelser

mellem biologis kekerneområder) prioriteres højt.

HUR Frederiksborg Amt Regionplanforslag 2001

I afsnit om naturforvaltning suppleres bestemmelserne for delområdeplanerne

i Regionplan 1997 med en bestemmelse om, at projektområder for delområdeplaner

skal søges friholdt for tiltag, der forhindrer projekternes gennemførelse.

Foruden natur- og miljøprojekter indeholder delområdeplanerne

forslag til sammenhængende stinet.

Frederiksborg Amt Nivå delområdeplan

Usserød Å indgår i Nivå delområdeplan, som blev vedtaget i 1997. Planen

indeholder integrerede natur- og miljøprojekter, biologiske og kulturelle

projekter og sammenhængende stiprojekter. Nivå delområdeplan er tænkt

gennemført indenfor en 10-årig periode. Specielt for området ved Usserød Å

er det ønsket at forbedre leve- og spredningsmulighederne for dyr og planter

og at skabe en sammenhængende stiforbindelse langs Usserød Å, således^,

at stien knyttes sammen med stierne ved Nivå og Sjælsø.

Hørsholm Kommunes Helhedsplan 2001 - 2012

I Helhedsplanen er Usserød Å nævnt som særligt indsatsområde og som en

af de grønne kiler, der betegnes som "et større strukturerende grønt område".

Det nævnes i Helhedsplanen, at der bør ske en generel forskønnelse af

Usserød Å, både med hensyn til beplantning, vedligeholdelse, vandføring,

vandkvalitet samt rekreative muligheder. Inden for miljøområdet forventes en

særlig indsats for forbedring af vandkvaliteten i Usserød Å, bl.a. i form af

hygiejnisering af spildevand fra Usserød Renseanlæg inden udløb til Usserød

Å.

6


Grøn Plan for Mortenstrup/St. Svenstrup

Mortenstrup og St. Svenstrup, som mod syd og øst grænser op til Usserød

Å, er i Helhedsplanen nævnt som særligt indsatsområde, hvor økologisk

jordbrug, naturbeskyttelse og undervisningsformål skal indgå i planerne for

området. Planlægningsarbejdet er igangsat i 2000.

Beplantningsplan Usserød Å

I 1989 blev der vedtaget en beplantningsplan for Usserød Å på strækningen

fra Haveforeningen (Mortenstrupgårds jorder) til Mortenstrupvej. Plantearbejdet

blev udført i slutningen af 1989, og er senest gennemgået i maj 2000.

Formålet med plantningen var at give skygge til vandløbet, så vandplanternes

vækst blev hæmmet og temperaturudsvingningerne i vandløbet blev formindsket.

Samtidig skulle beplantningen være med til at give et frodigt miljø med

mange fugle og andre dyr samt være til glæde for omkringboende og forbipasserende.

Beplantningsplanen indeholder planter, der naturligt hører til i Danmark. (Se

nærmere beskrivelse side 22)

Handlingsplan for Usserød Å - vandkvalitet

Birkerød, Karlebo og Hørsholm Kommune samt Frederiksborg Amt godkendte

i 2000 Handlingsplan for Usserød Å. Formålet med planen er at forbedre

vandkvaliteten i vandløbet, så Usserød Å senest i år 2005 lever op til

Frederiksborg Amts målsætning. Planen blev udarbejdet på baggrund af et

intensivt måleprogram, der blev iværksat i 1995 for at bedømme vandkvaliteten

og de hydrauliske forhold i vandløbet. Målingerne skulle dokumentere

åens nuværende tilstand og effekten af fremtidige udbygninger og indgreb i

afløbssystemet. (se nærmere beskrivelse side 25)

Regulativ for Usserød Å

Ifølge Vandløbsloven kræves, at der skal være regulativer for offentlige vandløb.

Usserød Å er et amtsvandløb og Frederiksborg Amt står for vedligeholdelse

af åen og åens bredder.

Frederiksborg Amt udarbejdede i 1999 et nyt vandløbsregulativ for Usserød

Å.

Regulativet indeholder bl.a. bestemmelser om, hvordan vandløbet skal vedligeholdes

med hensyn til vandføringsevne og tværsnitsareal. Desuden er der

bestemmelser om, hvordan grøden skal skæres i en slynget strømrende, samt

bestemmelser om, hvor brede bræmmerne langs med åen skal være.

Drift og vedligeholdelse

Frederiksborg Amt og Hørsholm Kommune har i 1999 indgået en samarbejdsaftale

om renholdelse af åen, især på strækningen fra Stampedammen til

Mølledammen. I følge denne gennemgår Amt og Kommune i fælleskab

strækningen mellem Stampedammen og Mølledammen hvert forår.

7


Udsnit af kort, der viser Usserød Å og gårdene St. Svenstrup og Mortenstrup

8


Historiske forhold og byudvikling omkring Usserød Å

Sjælsø

"I gamle dage" - det vil sige indtil 1650 havde kongemagten monopol på fiskeriet

i Sjælsø. I 1863 blev der indgået en aftale mellem staten og lodsejerne

om udnyttelsen af fiskemulighederne. L. Aa. Larsen beretter i Nebbegaards

Historie, at man i slutningen af 1800 - tallet kunne fiske "Gedder, Aborrer,

Braser, Suder, Flierer, Skaller, Ål og Horker". (Disse arter findes stadig i søen).

Søen var i statens eje indtil 1898. I 1932 blev Sjælsø købt af Gentofte Kommune

med henblik på vandindvinding for Gentofte, Lyngby-Tårbæk og Søllerød

Kommune. Dette medførte restriktioner med hensyn til både lystfiskeri

og sejlads på søen. Disse restriktioner er dog nu lempet.

Usserød Å og industrien

Det gengivne kort fra 1798 viser området på det tidspunkt, hvor industrialiseringen

startede. Adgangen til udnyttelsen af vandkraften i Usserød Å var

baggrund for Den Militære Klædefabriks grundlæggelse ved landsbyen Utzerød.

"Gamle værk" var beliggende øst for Kongevejen, og det nu nedrevne

"Ny værk" lå vest for Kongevejen. Mølledammene blev anlagt, og den første

egentlige bydannelse i forbindelse med industianlæggene begyndte at tage

form. Udretning af vandløbene med henblik på mere intensiv jordbrugsmæssig

anvendelse, var endnu ikke startet, som det ses på kortet. Landskabet

omkring åen bestod af store, fugtige arealer med enge og moser, der blev

benyttet til høslet og græsning.

1. Udsigt over Stampedammen set fra hjørnet af Ved Stampedammen.

9


Vandkvaliteten

Usserød Å og dens nærmeste omgivelser har historisk set haft en vigtig

erhvervsmæssig funktion, som blev højere prioriteret end fisk, rent vand og

rekreative funktioner. I et skrift fra 1901 hedder det: "... Der klages over, at

Ålefaringens Optræk i altfor høj Grad vanskeliggøres på Grund af de giftige

Æmner, som Usserøds og Goldschmidts Fabrikker lader slippe i Vandløbet..."

2. Fabriksdammen set mod Den Militære Klædefabrik.

3. Mølledammen set fra Håndværkersvinget.

10


De tre damme

Ved den første af de tre damme, Stampedammen ligger Stampen, bygget i

1888, som en del af Den Militære Klædefabrik.Vandet løber videre til

Fabriksdammen, hvor det igen opsamles, så der kan genereres ny kraft til

Klædefabrikken.

Mølledammen er den sidste af de tre damme. Den eksisterende bygning

stammer fra 1877, og til denne mølle var der knyttet et bageri. Mølleværkets

drift blev indstillet i 1951. Mølledammens form er som de øvrige "kegleformet"

med den lige ende ved opstemningen.Vest for møllen er der placeret

en sluse, hvor vandet ledes videre til Usserød Å.

Vandmøllerne er forlængst ude af drift, men bygninger og dæmninger findes

mange steder endnu.

Byudvikling omkring Usserød Å

I løbet af 60-erne og 70-erne skete der en kraftig byudvikling vest for Usserød

Kongevej. Landbrugsarealerne blev indskrænket og boligbebyggelser blev

etableret omkring åen. Dermed steg også interessen i at udnytte åens rekreative

værdier. I 1975 blev der i forbindelse med planlægningsarbejdet i Hørsholm

Kommune udarbejdet en analyse af arealerne omkring Usserød Å. Mange

af de forslag, som analysen indeholder, er blevet realiseret i årenes løb.

Forslaget om et sammenhængende stisystem langs med åen, nærmer sig i disse

år sin realisering.

Forslag til bevaring og forskønnelse 1975

• Sikring af en sammenhængende stiforbindelse og friarealer i tilknytning

hertil.

• Forbedret vandkvalitet.

• Beplantning, oprydning, indpasning af legefaciliteter og sekundære stier

mv. på de friholdte arealer.

• En grøn kile fra skæringspunktet Usserød Å/Blårenden op til

Hørsholm Hovedgade syd for Midtpunktet, mellem centret og det åbne

land.

• Stiforbindelse mellem centerområdet og Usserød Å.

• Området (Mortenstrup - St. Svenstrup-området) fastholdes som

landbrugsområde for at sikre åbenhed, udsigt og landskabelige kvaliteter

i den vestlige del af Hørsholm byområde.

• Adgang for offentligheden til at færdes i området langs skel og hegn.

Byudvikling 2001

Den seneste udbygning i området Slotsmarken, Mariehøj og Ørbækgård betyder,

at ca. 20% af kommunens boliger er beliggende i "fileten" mellem Usserød

Kongevej og Helsingør Motorvejen.

11


Landskab, natur og vandløb

12


Landskab, natur og vandløb

Landskab og naturområder

Landskabet omkring Usserød Å og Sjælsø er et kuperet morænelandskab,

hvor Usserød Å løber i en smeltevandsdal fra Birkerød over Sjælsø til

Nivåbugten.

Kun på strækningen fra motorvejen til åens møde med Gedevadrende er der

"natur" forstået som åbne områder omkring åen. Områderne omkring Usserød

Å på strækningen langs med Mortenstup/St. Svenstruparealerne er lavbundsarealer,

dvs. områder, som er eller tidligere var enge og moser.

Vandhuller

400 m fra åen er der et moseområde i forlængelse af det levende hegn, der

skiller St. Svenstrup og Mortenstrupjorderne. Mosen afvandes til Usserød Å.

(Området er registreret naturområde omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3)

Ferske enge

Der er et tilgroet vådområde i området syd for Usserød Å mellem åen og

bebyggelserne Mariehøj og Ørbækgård i en 200 meter bræmme syd for åen.

Området vil være velegnet tilgræsning med kvæg eller får. Nord og vest for

åen på Mortenstrup og St. Svenstrups marker er der ferske engområder, der

anvendes til græsning af heste. I de senere år er de fugtige områder vokset,

og hestenes græsningsarealer tilsvarende indskrænket.

Fugleliv

Danmarks Naturfredningsforening har registreret fuglelivet i området.

Vandstær og isfugle er blandt de mange fugle, der er set i området. Generelt

er det vigtigt for fuglelivet med krat og træbevoksning. Der er ikke officielle

undersøgelser af fuglelivet i området.

Fiskebestand

Der er gennemført en række undersøgelser af fiskebestanden i Usserød Å.

Den seneste i august og oktober 2000. Der er bl. a. fanget følgende fiskearter

ved undersøgelserne:

Ørred, aborre, skalle, brasen, ål, hork og gedde. Konklusionen på fiskeundersøgelsen

er, at Usserød Å endnu ikke opfylder målsætningen hvad angår fisk

og vandløbskvalitet.

Det er i høj grad de fysiske forhold, som regulerer fiskebestanden både i

mølledammene og i åen opstrøms mølledammene. Fisk og den øvrige fauna

begrænses således i det øvre løb af spærringer ned gennem åen.

13


Eksisterende forhold

14


Vandløbet

Usserød Å har sit udspring i Sjælsø i Birkerød Kommune og løber herefter

nordpå gennem Hørsholm og Karlebo til Niveåen ved Nive Mølle i Karlebo

Kommune.

Vandløbet er 7,2 kilometer langt og indeholder tre indskudte damme, der

alle er beliggende i Hørsholm.

Fra Sjælsø til krydset mellem Isterødvejen og Grønnegade løber åen gennem

Birkerød Kommune. Fra Isterødvej til motorvejen løber åen dels gennem

utilgængeligt "krat", dels "i bunden" af ejendommen Grønnegadevej 1.

(delområde 1)

Åen føres gennem et smalt betonrør under motorvejen (delområde 2) og

danner mod nordvest grænse for erhvervsbebyggelsen Slotsmarken. Nord

for åen ligger først Hørsholm Haveforening og derefter dyrkede marker, der

hører til gården Mortenstrup. Åen løber i en lige linie indtil mødet med

Blårenden/Puemoserenden. På denne strækning er terrænet stærkt kuperet

på begge sider af åen. (delområde 3 og delområde 4)

Fra Usserød Å's møde med Blårenden/Puemoserenden til mødet med Gedevadrenden

ca. 500 m længere mod nord, danner Usserød Å grænsen mellem

byområdet og de åbne markområder omkring de gamle torpegårde Mortenstrup

og St. Svenstrup.Terrænet er lave engarealer på begge sider af åen.

(delområde 5)

I den resterende del af åens løb gennem Hørsholm Kommune er der bebyggelse

på begge sider af åen. Det er også på denne strækning, de tre damme

ligger. Den første, Stampedammen, ligger i kernen af den gamle Usserød

landsby. (delområde 6).

Signaturforklaring (kort eksisterende forhold)

Asfalteret sti med belysning

Trampesti, grussti, markvej eller skovsti

Bro eller spang for gående eller cykler og gående

Vejbro med krydsende biler, cykler og gående

Rørunderføring under vej

Tekniske anlæg

Kulturhistoriske steder

Bænke - kommunale

Affaldskurve

Bænke private

15


5. Usserød Å kig mod syd fra broen ved Ahornvej.

4. Usserød Å mellem Slotsmarken og Mortenstrups marker.

16


6. Kig mod syd fra broen

ved Grønnegadevej.

7. Eksisterende

Å-tunnel

under

Helsingørmotorvejen.

Efter Stampedammen løber åen gennem en lille lund og langs med stien øst

for Usserød skole (delområde 7). Åen føres under Usserød Kongevej og

frem til Fabriksdammen, der er lidt større end Stampedammen og ligger

omkranset af de statelige bygninger, der tidligere blev anvendt til militær klædefabrik.

(delområde 8). Bag Klædefabrikken løber åen gennem skovområdet

"Indelukket". (delområde 9).

Derefter løber åen langs med materialegården og containerpladsen. Ud for

Nordforbrænding kommer man til den sidste mølledam i Usserød med den

tidligere Usserød Mølle på den nordlige side af vejen Håndværkersvinget.

(delområde 10)

Åen fortsætter med Usserød Mølle på den ene side og Usserød Renseanlæg

på den anden side mellem Håndværkersvinget og Ådalsvej. (delområde 11)

Åen fortsætter mod nord under Ådalsvej og danner såvel bebyggelsen

Ådalens grænse, som kommunens grænse mod øst. (delområde 12)

17


Stier og beplantning

Stier

På kortet over eksisterende forhold er stierne vist langs med Usserød Å og

Gedevadsrenden og videre nordpå. Den største barriere for et sammenhængende

stisystem til Sjælsø er Helsingørmotorvejen. Der er stier på en stor

del af strækningen langs med Usserød Å gennem Hørsholm Kommune. De

overordnede stier, den kommunale stirute, der starter ved Cirkelhuset og

fortsætter mod Birkerød og Lyngby og skolestien, der forbinder bymidten og

boligområderne med Usserød skole, er asfalterede og belyste. De rekreative

stier, der består af smalle trampede spor i landskabet, anlagte grusstier og

gamle markveje er uden belysning. Skovstien bag Den Militære Klædefabrik

er dog belyst.

Broer og spang

Åen og renderne krydses mange steder af veje og stier. Broer og spang har

mange forskellige udformninger fra den gamle kongevejsbro ved Grønnegadevej,

til simple træbroer uden rækværk til træbroer med rækværk og til

underføring under Helsingør motorvejen, hvor åen ledes gennem et betonrør

under vejen, men hvor der ikke er passage for mennesker.

8. Spang over Gedevadrende og markvej over St. Svenstrups marker.

18


9. Spang øst for Hørsholm Haveforening, forbindelse mellem Slotsmarken og

Mortenstrups marker.

10. Broen ved Ahornvej set fra nord. Et yndet sted at fodre ænder.

19


Opholdsmuligheder

Der er bænke med passende mellemrum langs med stierne. Andre rekreative

elementer i området omkring Usserød Å er den

• Lille boldplads vest for åen ved Ahornvej,

• Opholdplads med bord og bænk ved Stampedammen,

• Dansepladsen i "Indelukket" nord for Den Militære Klædefabrik, hvor der

er gode muligheder for at slå sig ned på græsset eller ved den eksisterende

bænk med bord,

Lamper og inventar

Byinventar langs med Usserød Å og Gedevadrenden består af lamper, bænke,

skilte og affaldskurve. Fem lampetyper er anvendt: Albertslundlampen,Vintergæklampen,

Byhat og Københavnerlampen og den lave Bystedlampe.

Det øvrige byinventar: Københavnerbænke, affaldskurve og skilte er valgt

efter Kommunens designmanual.

11. Dansepladsen i “Indelukket” bag Den Militære Klædefabrik.

20


12.Vintergæk 13. Albertslundlampen

15. Swingline affaldskurv

14. Københavnerbænk

21


Beplantningsplan langs Usserød Å

Beplantningsplan for Usserød Å fra 1989 omfatter strækningen fra Haveforeningen

(Mortenstrupgårds jorder) til Mortenstrupvej. Beplantningsplanen er

senest gennemgået i maj 2000.

Formålet med plantningen var at give skygge til vandløbet, så vandplanternes

vækst blev hæmmet og temperaturudsvingningerne i vandløbet blev formindsket.

Samtidig skulle beplantningen være med til at give et frodigt miljø med mange

fugle og andre dyr samt være til glæde for de omkringboende og de forbipasserende.

Beplantningsplanen indeholder planter, der naturligt hører til i Danmark.

Planterne er valgt ud fra følgende kriterier:

• De skal kunne tåle at stå i vådområder

• De skal med deres bladmasse give skygge for vandløbet således, at vandplanternes

vækst hæmmes, og vandløbets vandtemperatur

bliver uden store svingninger.

• De skal med et varierende tidspunkt for blomstringen give føde for bier

og andre insekter. Af stor betydning er de tidligt blomstrende vækster,

som pil, hassel og el.

• De skal med en frugtsætning over en lang periode give føde til fugle og

andre smådyr.

• De skal med deres grenbygning give mulighed for småfuglenes reder og

hindre adgang for forstyrrende hunde og mennesker.

• De skal med en smuk vækstform, smukt bladhang og iøjenfaldende

blomstring være et attraktivt element i landskabet og til glæde for de

omkringboende og de, der færdes i området.

16. Kig over St. Svenstrups marker

22


Beplantningsplan 1989

18. Usserød Å. Området syd for Mortenstrupgård i maj 2000.

23

17. Usserød Å før plantning. Området syd for

Mortenstrupgård


Specielt pil, el, ask, hæg, kirsebær, tjørn og roser er repræsenteret i

plantningerne Elletræerne er, siden de blev plantet nået op til 10 meters højde

visse steder, dvs. en tilvækst på knap én meter om året. Også pilebuskene

er flotte og fyldige. Ud for friarealet mellem Mortenstrupvej og Ahornvej er

plantningen lidt tynd, og der kunne med fordel fjernes et par elletræer for at

give bedre kig over markerne.

Formålene med plantningen - på den strækning hvor den er gennemført - er

opfyldt. Åen ligger i skygge, hvor der er plantet, og der er stadig udkig til de

tilgrænsende marker, så passerende kan nyde udsigten.

19. Usserød Å ved Mortenstrupvej i den 4. vækstsæson oktober 1994. Pilebuskene

er nu nået op over brændenælder, græs og tidsler.

20. Usserød Å ved Mortenstrupvej maj 2000. Samme plantning som vist ovenfor.

24


Usserød Å, vandkvalitet og tekniske anlæg

Tilstrømning og vandføring

Vandtilstrømningen til åen består af:

- afløb fra Sjælsø,

- udledninger fra renseanlæg,

- udledning af regnvand fra separate afløbssystemer, og

- udledning af overløbsvand fra fællessystemer.

Hertil kommer afstrømning fra de omkringliggende marker og en mindre

grundvandstilstrømning.

I tørvejr består vandføringen hovedsagelig af søvand fra Sjælsø samt udledninger

af renset spildevand fra Sjælsmark Renseanlæg, (der ejes af Allerød

Kommune, men ligger i Hørsholm), Sjælsø Renseanlæg i Birkerød og Usserød

Renseanlæg i Hørsholm. I Hørsholm Kommune modtager Usserød Å under

regn overløbsvand fra fællessystemet og separat afledt regnvand. I Karlebo

Kommune modtager vandløbet udledning af separat afledt regnvand.

Vandløbet indeholder i alt tre spærringer - en ved hver dam (Stampedammen,

Fabriksdammen og Mølledammen) - som fisk ikke kan passere. Det er

vurderet, at det ikke er muligt at etablere fiskepassage ved alle tre damme.

Der er opsat ålepas ved de tre spærringer, så ål kan passere.

Vandkvalitet

Åen påvirkes både af afløbsvandet fra Sjælsø og af udledninger fra renseanlæggene,

hvoraf især kraftigt regnvejr efter en længere nedbørsfattig periode

forringer iltforholdene i åens nedre løb.

Usserød Å er et amtsvandløb og Frederiksborg Amt er tilsynsmyndighed.

Amtet anvender en række kriterier til vurdering af, om vandløbene er i overensstemmelse

med den målsætning, der er fastsat for de enkelte vandløb.

Kriterierne omfatter krav til fiskebestand både med hensyn til størrelse, antal

arter samt størrelsesfordeling af fiskene inden for disse. Desuden er der krav

til smådyrsfaunaen samt minimumskrav til iltindholdet i vandet.

Usserød Å er målsat som karpefiskevand (B3) på strækningen fra udspringet

i Sjælsø til afløbet af Mølledammen. Herfra og til udløbet i Nivåen er vandløbet

målsat som yngel- og opvækstområde for laksefisk (B1).

25


Handlingsplan for Usserød Å

Birkerød, Karlebo og Hørsholm Kommune samt Frederiksborg Amt godkendte

i 2000 Handlingsplan for Usserød Å.

Formålet med planen er at forbedre vandkvaliteten i vandløbet, så Usserød Å

lever op til sin målsætning senest i år 2005. Planen er udarbejdet på baggrund

af et intensivt måleprogram, der blev iværksat i 1995 for at bedømme

vandkvaliteten og de hydrauliske forhold i vandløbet. Målingerne skal dels

dokumentere åens nuværende tilstand, dels effekten af fremtidige udbygninger

og indgreb i afløbssystemet. Der foreligger on-line målinger fra 1996 og

fremefter. Der er i alt 12 målestationer, som løbende registrerer iltindhold,

PH-værdi, vandstand og temperatur.

Handlingsplanen omfatter følgende projekter i Hørsholm Kommune:

• Etablering af mindre bassiner, ORM-anlæg eller lignende på

afløbssystemet.

• Opgradering af Usserød Renseanlæg

• Udjævning af separate udledninger til Donse Å/Usserød Å ved bassinudbygning

eller fraseparering.

• Oprensning af Mølledam.

Usserød Renseanlæg

Usserød Renseanlæg ejes og drives af Hørsholm Kommune. Renseanlægget

behandler spildevand fra stort set hele Hørsholm Kommune og en del af

Karlebo og Birkerød Kommune.

I 1952 blev Usserød Renseanlæg bygget som et mekanisk renseanlæg. Renseanlægget

er gennem årene blevet ombygget, udvidet og moderniseret i flere

omgange.

Den sidste større udvidelse og modernisering skete i perioden 1991-94.

Usserød Renseanlæg fremstår i dag som et moderne anlæg indrettet til at

kunne rense spildevand fra 50.000 personækvivalenter.

Gennemsnitsbelastningen var i år 2000 ca. 34.000 personækvivalenter.

Behandlingsprocesserne på anlægget reducerer eller fjerner spildevandets

indhold af organisk stof, kvælstof og fosfor og sikrer et vist iltindhold. Det

rensede spildevand udledes via Usserød Å til Øresund. Et væsentligt biprodukt

ved rensningen er spildevandsslam, som i dag anvendes som jordforbedringsmiddel,

da det har en vis gødningsmæssig værdi.

Udløbsværdierne for det rensede spildevand har siden udvidelsen i 1991-94

ligget langt under udløbskravene.

26


ORM-anlæg

Vandkvaliteten i Sjælsø er forbedret betydeligt i forhold til tidligere. I Hørsholm

Kommune er der etableret nye tekniske anlæg (ORM-anlæg = Overflow

Regulating Modul) , som reducerer overløbene fra fællessystemet til åen.

Dette har allerede haft effekt og betydet, at iltforholdene er blevet bedre, og

at der flere steder i åen er tendens til forbedrede forhold både hvad angår

plantesamfund og på den nedstrøms del af åen tillige smådyrsfauna og fisk.

Det forventes, at vandløbets tilstand vil blive endnu bedre i løbet af de kommende

år.

Det første ORM-anlæg blev bygget i perioden oktober 1998 til marts 1999.

Anlægget, som udleder til Mølledammen, blev tilsluttet kloaknettet i marts

1999. Anlægget er placeret langs den offentlige sti ved Ved Klædebo.

Anlægget tilbageholder størstedelen af forureningen i afløbssystemet, og

udleder det forholdsvis rene regnvand til åen. På denne måde formindskes

stofudledningen til åen samtidig med, at hydraulisk overbelastning på renseanlægget,

som ofte medfører driftsforstyrrelser, forhindres. De første resultater

viser, at ORM-anlægget lever op til forventningerne.

I 2000 er der bygget et nyt ORM-anlæg placeret langs stien ved Hørsholm

Kommunes materialegård på Kærvej. ORM-anlæggene er både miljømæssigt

og økonomisk en god løsning

Udløbs- og overløbsbygværker

Under regn modtager Usserød Å overløbsvand fra det fælles kloaksystem, og

separat afledt regnvand fra det separate kloaksystem.

Der er gennemført og planlagt forskellige tiltag ved overløbsbygværker og

separate udledninger for at reducere stofudledningen og den hydrauliske

belastning i åen under kraftigt regnvejr.

Bakteriologiske undersøgelser

Der er gennemført bakteriologiske undersøgelser i Usserød Å i 1998, 1999

og 2000. Desuden er der udarbejdet en risikovurdering og en teknisk rapport,

der belyser mulighederne for at nedbringe den bakteriologiske belastning

af åen.

På baggrund af disse undersøgelserne har Teknik- og Miljøudvalget besluttet

at udbygge Usserød Renseanlæg med et anlæg, der bestråler spildevandet

med ultraviolet lys, så bakterier, vira mv. reduceres væsentligt, inden det

rensede spildevand udledes til åen.

27


Planlagte projekter

28


Planlagte projekter der er besluttet i forbindelse

med anden planlægning eller indgår i vedligeholdelsesbestemmelser

for åen

Handlingsplan for Usserød Å - vandkvalitet

• Styring af afløbet fra Sjælsø

• Oprensning og genetablering af bagløb og fugleø i Mølledammen,

• Eventuel oprensning af Mølledammen

• Opgradering af Usserød Renseanlæg

• Etablering af mindre bassiner, ORM-anlæg eller lignende på det fælles

afløbssystem

• Udjævning af separate udledninger til Donse Å/Usserød Å ved

bassinudbygning eller fraseparering

• Bassin ved udløbet af Blårende/Puemoserende

Vedligeholdelse Frederiksborg Amt

• Bredsikring ved Ahornvej

Nivå delområdeplan

• Fauna- og menneskepassage under motorvejen- forventes etableret

2001

• Kulturhistorisk formidling

1. Stampedammen

2. Den militære Klædefabrik

3. Usserød Mølle

• Trampesti fra Ådalsvej til Karlebo Kommune

Signaturforklaring (kort Planlagte projekter)

Regional rekreativ sti

Trampesti

Tunnel, fauna- og menneskepassage

Vedligeholdelseszone

Tekniske anlæg

Kulturhistorisk formidling

29


Nye projekter til Forskønnelse af Usserød Å

Forskønnelsesprojekter

1. Renovering af rækværk omkring bro ved Grønnegadevej

2. Forskønnelse af rækværk omkring bro ved Mortenstrupvej

3. Forskønnelse af renserist

4. Forskønnelse af ORM anlæg (beplantning)

5. Forskønnelse (fjernelse) af betonrør samt plastikrør i åløbet

nord for "Indelukket"

Nye forslag til trampestier

• Fra Grønnegade nord om Askehavegård til Usserød Å

• Langs skel øst for haveforening fra Usserød Å til Mortenstrupvej

• Langs markskel fra Blårende/Usserød Å til Mortenstrupgård

• Langs markskel nord for Mortenstrup til levende hegn mellem

Mortenstrup og St. Svenstrup

• Fra broen ved Ahornvej til Gedevadrende (Nivå delområdeplan)

Nye forslag til spang

• Øst for motorvejen ved Askehavegård for at forbinde trampesti

nord om Askehavegård med fremtidig regional rekreativ sti

• Over Usserød Å ved Blårende for at forbinde trampesti til

Mortenstrup med orverordnet stisystem

• Over Gedevadrende til at forbinde ny trampesti med eksisterende

trampesti gennem askeskovkrat vest for Stampedammen

Nye forslag til regulering af vandløb

• Slyngninger på Usserød Å fra Helsingørmotorvejen til levende

hegn mellem Mortenstrup og St. Svenstrup- største ved kryds

mellem Usserød Å - Blårende og Puemoserende

• Mindre slyngninger nord og syd for Mortenstrupvej

• Våde enge vest for åen ved Ahornvej (Vinterskøjtebane)

Nye forslag til plantning langs med Usserød Å

• Delområde 1 fra Grønnegadevej til Helsingørmotorvejen

• langs med Usserød å hvor der gennemføres slyngninger

(delområde 3, 4 og 5)

• Øst for skolesti nord for Mortenstrupvej (delområde 5)

• Mellem sti og Stampedammen (delområde 6)

• Mellem Usserød skole og Usserød Kongevej på åens østbred

• Syd for Ådalsvej på åens vestbred (mod erhvervsbebyggelse)

Nye forslag til bænke, belysning og andet

• Ny bænk øst for Nordforbrænding

• Ny bænk ved Stampedammen

• Grønt støttepunkt ved Askehavegård

• Naturpleje med græsning (køer eller får) i område syd for kryds

mellem Usserød Å og Blårende.

• Ny belysning fra Poppelvej til Hørsholm Midtpunkt.

31

More magazines by this user
Similar magazines