Når nogen taler positivt om - Radikal Ungdom

radikalungdom.dk

Når nogen taler positivt om - Radikal Ungdom

Lederen - Redaktricen tager ordet

Når nogen taler positivt om

Dansk Folkeparti, bliver de fleste radikales

pupiller rødglødende af fordomsfuldhed.

Men vi kan lære en

hel del af netop det parti - ikke

mindst af partiets retorik.

Pia Kjærsgaard og hendes papmachéfølge

giver den ikke for lidt, når en

mikrofon stikkes ind foran dem. Kald

det bare populisme og retorik for retarderede.

Det virker.

Tag for eksempel Dansk Folkepartis

landsmøde i år. Med pølsevogne,

John Mogensen og andre nationalsymboler

får kære Pia sine budskaber

så tydeligt frem, at hele Danmark forstår

dem og kan forholde sig til dem.

Og så hænger de fast i hukommelsen.

Også i journalisternes hukommelse

viste det sig, efter man i adskillige

medier efterfølgende kunne høre og

læse om Pia Kjærsgaards EU-monster.

”Landet er truet, ikke af gale diktatorer,

skøre generaler og marcherende

soldater. Nej, vores selvbestemmelse

er truet af det EU-monster, danskerne

selv har været med til at skabe,” lød

det fra talerstolen, da formanden

advarede publikum mod denne altædende

union.

Hvilket billede. Det europæiske

samarbejde, som måske virker en

tand udefinerbart og langt væk for

mange danskere, forvandler damen

hårdhændet til et fortærende monster.

Og et monster er noget, alle kan forholde

sig til.

Ikke kun EU-monsteret prenter Pia

Kjærsgaard ind på publikums nethinder,

for resten af landsmødetalen

indeholder lignende konkrete billeder

og forståelige begreber, som enhver

nærmest fysisk kan føle på egen krop.

Margrethe Vestagers landsmødetale

blegner i sammenligning Pias ord.

Den fanger langt fra publikum på

samme nærgående måde. Derimod

svæver de ellers gode pointer langt

over, hvad mange af vælgerne er i

stand til at koble til konkreter. Pointerne

siver ganske enkelt ikke lige så

nemt ind under hjernebarkens tykke

masse.

Mange vil argumentere for, at De

Radikale har en helt anden målgruppe,

og at John Mogensen skal helst

ikke indgå. Måske. Men det er nu stadig

en utrolig dårlig undskyldning

for vedholdende at lirke nogle indviklede

budskaber ud til vælgerne gennem

abstrakte formuleringer. Det

hverken fænger eller fastholder koncentrationen.

Ligesom de fleste intellektuelle

studerende også foretrækker

forelæsere, som snakker jordnære og

humoristiske eksempler ind i ellers

abstrakte sammenhænge.

Af Leonora Beck, redaktør

Et EU-monster med bid i

Vi kan lære meget af Dansk Folkeparti.

Af partifællernes evne til at

henvende sig direkte til de lyttende.

Af deres talent for lade budskaberne

flyde ud i en massiv strøm, uden at

nogen føler sig talt hen over hovedet.

Af deres forståelse for, at de sproglige

hårdknuder er bandlyst, og at det

konkrete og henvendende er et utrolig

effektivt kommunikationsmiddel.

Indhold

Lederen 2

Formandens klumme 3

Landsmøde 4-6

Beretning fra USA 7

Uddannelse i EU 8

Fordrejet billede af EU 9

Udveksling i EU 10

LYMEC 11

Set fra Damaskus 12

Sandholmlejren 13

Unge Bygger Bro 13

Årskalender 14

Det frække ord 15-16

KOLOFON

Oplag: 1000

Tryk: Lasertryk.dk

Ansvarshavende redaktør:

Leonora Beck, leonorabeck@radikalungdom.dk

ISSN: 1600 - 129X

Stof fra bladet må gerne gengives,

men kun med tydelig kildeangivelse

Nr. 4 - 2008 2 Det Frie Ord - Radikal Ungdom


Foto: © Europa-Parlamentet - Enheden for Audiovisuelle Medier

Formandens klumme:

Sommerens debat om EF-domstolens

kendelser var på mange måder et

en spøjs oplevelse. Integrationsministerens

gentagne benægtelser af realiteterne

i både juraen og hendes egen

forvaltning var nærmest et stykke politisk

absurdteater. Det forrykte forløb

overskyggede dog en mindst lige så

vigtig forandring af det EU-politiske

landsskab: De store partiers galoperende

EU-skizofreni. På papiret er

Venstre og Socialdemokraterne stadig

varme tilhængere af tæt europæisk

samarbejde. Men i praksis viste som-

merens diskussioner, at ingen af partierne

tør stå ved den EU-politik, de

selv er med til at udforme. De tør ikke

stå ved de enorme fordele, et stadigt

tættere europæisk samarbejde giver

Danmark. Og deres manglende vilje

til at placere Danmark i hjertet af

Europa ved at arbejde for en hurtig

afskaffelse af forbeholdene skriger til

himlen.

Udfordringer er der ellers nok af.

Hver dag forsøger hundreder af afrikanske

immigranter at nå til Europa i

synkefærdige både. Mange af dem

omkommer undervejs, og landene

rundt om Middelhavet er pressede. I

Italien har Berlusconis regering sågar

foreslået at skyde bådene i sænk, når

de når italiensk farvand. De store

menneskelige omkostninger ved sejladserne

giver os europæere et humanitært

ansvar. Men den frie

bevægelighed indenfor EU nødvendiggør

også fælles kontrol med de

ydre grænser og asyl- og immigrationspolitikken.

Den problemstilling

har ingen af de store partier forholdt

sig til.

Den internationale

finanskrise har gjort

Danmark økonomisk

sårbar, fordi vi står

uden for euroen. Rentespændet

mellem Nationalbanken

og den

Europæiske Centralbank

koster Danmark

milliarder af kroner.

Euromodstandere

påstår, at Danmark er

bedre tjent ved at stå

uden for den monetære union. Men

kig på Islands massive kattepine. Vi

risikerer, at det samme sker i Danmark.

Og vi har ingen indflydelse på

den pengepolitik, vi har bundet os

selv til. Men ingen af de store partier

har turdet foreslå en snarlig afstemning

om euroforbeholdet.

Den skizofrene tilgang til EU gør, at

Danmark taber politisk indflydelse i

Europa. Ofte afklarer eurolandenes

finansministre andre vigtige spørgsmål

inden EU-topmøder. Her er Dan-

Af Emil Dyred, landsformand

Kridt skoene

- vi har en hel bane at spille på

mark ikke med. Samtidig gør de store

partiers halvhjertede tilslutning EU

det svært at opnå folkelig opbakning

til det europæiske projekt projektet.

Men der er et lyspunkt: skizofrenien

giver Danmarks sidste helhjertede

proeuropæiske parti en kæmpe bane

at spille på til europaparlamentsval-

"Den skizofrene

tilgang til EU gør, at

Danmark taber politisk

indflydelse i Europa.

get til sommer.

Derfor skal vi i Radikal Ungdom

sætte alle sejl for at fastholde det radikale

mandat i Europaparlamentet. Vi

skal sætte en føderal dagsorden fra

Hovedstaden til Haderslev. Vi skal

vise Danmark og de store partier, at

vi tager Europaparlamentet ligeså

seriøst som Folketinget.

I landsforeningen er planlægningen

allerede i gang – herfra skal der lyde

en opfordring til alle lokalforeninger

om at kridte skoene og forberede sig

på kampen frem til d. 7. juni.

Debater videre

Vis hvad du har på hjerte på

www.radikalungdom.dk og deltag

i debatten med alle de andre ungradikale.

Nr. 4 - 2008 3 Det Frie Ord - Radikal Ungdom


Radikal Ungdoms Landsmøde '08

Startskud. Fredag d. 24. oktober

Salen er fuld af mennesker. 150,

hvis tallet skal være helt præcist - et

deltagerantal, der aldrig har været højere

i Radikal Ungdom af 1994. Rundt

om bordene sidder gamle og politisk

hærdede ungradikale, som med et

skævt smil til den velkendte sidemand

klinker ølflasken i en skål. De er

fuldstændig klar over, hvad der skal

ske.

Men en stor del af flokken er uprøvede

førstegangsdeltagere. De spejder

nysgerrigt og lettere forvirret rundt

på deres medradikale, i landsmødemappen

og på de hyperstressede arrangører.

Øllen er placeret

krampagtigt i hånden. Med opmærksomme

øjne venter de tavst på, at programmets

skal for alvor klækker.

Rundt omkring i salen ser man tydelige

tegn på, at lokalforeningerne hver

især haft travlt med at finde på måder,

hvorpå de mest effektivt kan konkurrere

om opmærksomheden.

Væggene er klistret til med store bannere,

overmalet med kraftfulde slo-

Foto og reportage af Leonora Beck, redaktør

Landsmødet i glimt

Med smil på læberne sidder den

nye og den gamle landsformand

og følger programmet..

Promillefyldte ungradikale giver

den gas med dans på bordene.

"Øllen er placeret krampagtigt i hånden. Med

opmærksomme øjne venter de tavst på, at

programmets skal for alvor klækker.

gans fra lokalforeningen i Århus.

Sommetider får man et glimt af en

høj, dyster skikkelse iført en glimmerbordeaux

kappe med et stort ’FRU’

(Frederiksberg Radikal Ungdom red.)

klistret på ryggen. Også fuldvoksne

mænd, der tonser rundt blandt deltagerne

i kyllingekostumer og smider

med guldkarameller, oplever man.

Ikke mindst bliver man mødt af synet

af landsformandskandidaten Emil

Dyred, som vandrer rundt med en

rødpelset plysbamse i sin favn. Bamsens

farve matcher endda herrens

egen hårpragt.

Salens rungende småsnakkeri

tavslægges, da talerstolen første gang

betrædes foran forsamlingen. Ansigtet

tilhører den kvindelige halvdel af

de to landsmødeansvarlige. Efter en

introduktion og et kort valg af dirigenter,

protokolfører og redaktions-

udvalg kastes ordet videre til

landsformanden Andreas Steenberg.

”For et år siden havde vi landsmøde,

og der var valgkamp. Ny Alliance

var hotte, og det samme var Margrethe

Vestager. Margrethe er stadig hot.

Det er Team Saxo Bank ikke,” lægger

den lille mand på talerstolen ud.

Landsmødet kan ikke holde et latterudbrud

tilbage. Det giver blot anledning

for Andreas Steenberg til at

slynge flere ord ud – både i form af

skarpe kommentarer og ironiske sidebemærkninger.

I løbet af aftenen bliver talerstolen

betrådt af entusiastiske ungradikale

fra landets mange hjørner. Denne begejstring

for politik og debat bliver

dog omkring midnat suppleret godt

op med populærmusik og et fyldt

dansegulv. Morgendagens program

skænkes ikke mange tanker.

Nr. 4 - 2008 4 Det Frie Ord - Radikal Ungdom


Et af kerneordene i en politisk ungdomsorganisation.

Ikke mindst et

ord, der blev diskutteret med jævne

mellemrum oppe fra talerstolen.

Den røde bold blev genstand for

et friskt pusterum mellem personvalgene

og resolutionsforslagene.

Forpustet spæner Jeppe

Mikkelsen fra Horsens her efter

banens midtpunkt i et forsøg på

at vinde landsmødets årlige fodboldkamp.

De svedige debatter om politik

og populisme blev hurtigt

suppleret af en rødglødende

oplukker.

Nr. 4 - 2008 5 Det Frie Ord - Radikal Ungdom


Hver gang de ungradikale skulle

stemme, fløj salens hænder i

vejret, parate til at lade stemmetællerne

samle sedlerne ind.

Det Radikale Venstres landsformand

Søren Bald smiler veltilfreds

i selskab af to smukke

blondiner. Har vi set det før?

Landsmødet 2007

Medlemmerne af Københavns lokalforening

blev de heldige vinder

af en kasse øl, fordi de

troppede op til landsmødet med

flest deltagere. Her har lokalforeningens

formand Frederik Langkilde

Sørensen lige modtaget de

humlefyldte flasker.

Nr. 4 - 2008 6 Det Frie Ord - Radikal Ungdom


På studietur i USA:

“Party in the city where the heat is

on, all night on the beach ’till the

break of dawn, welcome to Miami..!”

– Will Smith lød lettere forkølet gennem

en mobiltelefons højtalere på

flyet på vej over Atlanten. Ombord

på Delta Airlines DL69 var 25 RU’ere

på vej mod Miami, Florida, for at

deltage i den største politiske valgkamp

i historien.

På trods af et Landsmøde to

dage forinden og en lang rejse

var energien høj, da vi tirsdag

den 28. oktober om aftenen

ankom til Miami South

Beach Hostel. Som om vi

ikke allerede var heldige

nok, da vi sad på den hvide

strand til briefing den følgende

formiddag, viste det sig, at

Obama og Biden var i Florida og endda

ganske tæt på Miami i forbindelse

med et rally.

Da vi ankom i bus til Fort Lauderdale

strakte køen sig allerede som en

slange fra indgangen til Bank Atlantic

Center. Temperaturen var høj, og solen

skinnede fra en skyfri himmel og

tilskyndede enhver vinterbleg dansker

til at finde solcremen frem. Foran

os lå et par timers ventetid i en kø,

der ikke bevægede sig nævneværdigt

på grund af et grundigt sikkerhedssystem

med hegn, båse og metaldetektorer.

Langt senere befandt vi os i en

kæmpe arena med 25.000 mennesker,

som var samlet om et håb om forandring.

Et glædesbrøl og lyset fra tu-

Af Christina Bach Harboe, formand for Internationalt Udvalg

RU for Obama

"Et er kun tilbage at sige: 'Yes we can, yes we did!'"

sinde kamerablitzer hilste Obama

velkommen på scenen. Salen var på

kogepunktet. Herefter fulgte, hvad vi

alle havde ventet på. Obama holdt en

fangende tale, og folk berørtes

dybt. Roserne af Obamas veltalenhed

er ikke overdrevne. Vi kunne

ikke have ønsket os en bedre start

på vores arbejde for The Campaign

for Change. Vi var alle

overvældede og berørte af

talen og kunne ikke vente

med at komme ud på gader

og stræder for at forsøge at

gøre en forskel.

Den 30. oktober mødte vi

op på South Beach kampagnekontoret.

Vi blev taget

imod med åbne arme, og lynhurtigt

blev canvassing, early

voting, sign waving, poll watching

og phone banking dagligdagsord.

Vi blev kastet hovedkulds ud i en

omfattende kampagne gennem de to

kampagnekontorer på Miami Beach,

og alle gik til opgaven med stor iver. I

sammenligning med danske gågader

på kolde efterårsdage var canvassing,

som består i at opsøge vælgerne på

deres adresser og spørge til deres

stemmeafgivelse, under palmetræerne

straks mere tiltalende. Det skortede

dog ikke på udfordringer. I spansktalende

kvarterer blev tegnesprog nødvendig,

når vi skulle afklare, om

beboerne ville stemme på Obama.

Stemningen på kampagnekontoret

var hektisk, men god. Vi blev straks

en integreret del af holdet. Søvn måtte

vente til efter den 4. november - det

gjaldt blot om at blive ved at køre på,

selvom udmattelsen kom snigende.

Den 4. var dagen, som

alle havde arbejdet frem

imod. Vi havde blot deltaget

i kampagnen en

uge, mens andre havde

arbejdet for forandring

i månedsvis. Vi var alle

trætte, spændte og nervøse.

Det var en stor oplevelse

som poll watcher at

se essensen af det demokratiske

system, når vælgerne en efter en

trådte ind i det stille valglokale for at

give deres mening til kende. Da optællingsmaskinerne

printede resultaterne

for valgstedet på de lange

kvitteringslignende strimler, var forventningens

glæde ubeskrivelig. Obama

vandt stort på det valgsted, hvor

jeg tilbragte dagen, og nu kunne vi

blot håbe for lignende resultater for

det samlede USA.

Miami Dade Democratic Party stod

for valgfesten. Storskærmene viste

udviklingen minut for minut. Salen

blev mere og mere tætpakket, mens

gode nyheder fra hele USA strømmede

ind. Spændingen blev forløst, da

Obama opnåede det magiske antal på

270 valgmænd. Der gik et sus gennem

lokalet, hvorefter larmen fra glade

mennesker og utallige knus fik os alle

til at glemme trætheden, de smertende

fødder og de solforbrændte

skuldre.

Et er kun tilbage at sige: “Yes we

can, yes we did!”

Nr. 4 - 2008 7 Det Frie Ord - Radikal Ungdom

Foto: Sebastian Jedzini


Debat:

Vi radikale hylder uddannelse

som nøglen til nærmest alt: Demokrati,

økonomisk vækst og forståelse

mellem mennesker. Vi er ikke alene

om disse synspunkter. Siden Bologna-processens

start i 1999 har vi i

Danmark sammen med EU hele tiden

forsøgt at samarbejde om fælles mål

for uddannelse. Som uddannelsesordfører

kan jeg dog godt blive bekymret

for, om de mange møder og fine ord

er ment til at skulle gavne alle europæere,

eller om det kun er for latte-segmentet

i de respektive lande. I

en dansk kontekst må vi i hvert fald

konstatere, at omkring 25 % af danskerne

forlader folkeskolen uden at

kunne læse og skrive ordentligt. Når

en fjerdedel ikke kan følge med rent

bogligt i Danmark, hvordan ser det så

ud i de øvrige EU-lande? Jeg synes i

lyset af dette spørgsmål, at DRV og

RU skal sætte sig to mål:

1. Vi skal udarbejde uddannelsespolitik,

der er målrettet mod at hjælpe

den fjerdedel af den danske befolkning,

som får en mere eller mindre

Af Peter Martinus Sauer , uddannelsesordfører

Uddannelse skal være for

alle EU-borgere!

dårlig oplevelse i den tid, de tilbringer

i uddannelsessystemet.

2. På baggrund af den politik skal vi

sætte fokus på den samme problemstilling

i EU og lave en kampagne ud

af det til EP-valget. Vi skal udnytte

det klare humanistiske budskab, som

er en del af EUs samlede uddannelsesprojekt:

At bekæmpe

social arv.

Grunden til, at vi ikke

skal nøjes med at se på

Danmark, men også EU

og visse af de andre

EU-lande, er, at den danske

uddannelsespolitik i

forvejen er meget præget

af tendenser, som viser

sig i hele Europa, men af

uvisse årsager har dette

ikke haft indflydelse på

debatten. For når vi kritiserer

Helge Sander for at have indført

en katastrofal forskningspolitik, så må

vi forstå, at ideen ikke kommer fra

Sander, ej heller fra et af de hoveder,

der hører til en af de mange hænder,

der er oppe i Sander. Ideen kommer

fra markedstænkningen, hvis fokus

er: Hvordan udnytter vi ressourcerne

mest effektivt? Så det er muligt, at vi

radikale helst ville have al uddannelse

til at være decentralt, men det går

bare ikke, når man samtidig ønsker at

sammenligne sig med andre lande.

Når det så er sagt, så synes jeg, at vi

skal sigte mod at udarbejde et uddannelsesudspil,

der lægger sig op af,

hvad vi så i ’Social 2015-planen’ og

’Den Effektive Udlændingepolitik’.

Det todelte fokus i de to udspil

mellem på den ene side lavpraktiske

tiltag og rå erkendelse, men på den

anden side empati og inklusion, skal

vi tage til efterretning. Det nytter ikke

at sætte målsætninger som ’95 % af en

ungdomsårgang skal tage en ungdomsuddannelse’,

hvis ikke institutionerne

før, under og efter er gearet

til at være med til skabe den nye forandring.

Det virkede ikke Anders! 37

% af de unge, der starter på en erhvervsuddannelse,

dropper ud igen.

Så lad os hjælpe den sidste fjerdedel

ind i det danske samfund. Det er god

"Så det er muligt, at vi

radikale helst ville have

al uddannelse til at være

decentralt, men det går

bare ikke, når man

samtidig ønsker at

sammenligne sig med

andre lande.

radikal politik, fordi det er det eneste

humanistisk ansvarlige at gøre, men

også fordi den fjerdedel lige nu er en

kæmpe økonomisk byrde for staten.

Og lad os på den ene side lade os inspirere

af de gode ideer, vi kan hente i

EU, men lad os samtidig minde de

andre lande om, at de på trods af

benhård international konkurrence

skal huske deres svageste medborgere.

Nr. 4 - 2008 8 Det Frie Ord - Radikal Ungdom


En ekspert om EU:

I Danmark bliver EU’s gode idéer

og forslag hurtigt forvandlet til noget

dansk, noget nationalt – noget vi

kan forholde os til. Vi glemmer

ganske enkelt den europæiske kontekst.

Det gør, at danskerne får et

forvrænget og mere negativt billede

af EU, mener Lisanne Wilken fra

Århus Universitet.

Adskillige af de gode forslag og idéer,

som vedtages i Danmark, udspringer

af debatter fra EU.

Politikerne og medierne glemmer

bare at give EU kredit for dem. For at

danskerne bedre kan forholde sig til

idéerne, taler samfundet dem ind i

Af Hanna Sandvik og Leonora Beck, redaktør

Danskernes fordrejede billede af EU

"For at EU for alvor

kan lokkes i danskernes

hjerter, kræver det, at

Danmarks debatkultur

ser helt anderledes ud.

Om Lisanne Wilken:

en national sammenhæng. Det gør, at

danskernes indstilling til EU er mere

afvisende, end den kunne have

været, mener Lisanne Wilken, lektor

på Århus Universitet.

”Fordi vi udelukker EU, når det

positive bliver diskuteret, har vi en

skæv diskussion. Det betyder, at den

viden, vi får om EU, mest er begrænset

til negative eksempler - og ikke

konstruktive eller positive eksempler.

På den måde får vi ikke nogen

forståelse for, hvad EU egentlig

betyder for os,” siger Lisanne Wilken.

Hun mener, at det er samfundets

debatkultur, der forvrænger billedet

af EU. Medierne drejer debatten mod

det nationale, fordi det ganske enkelt

tiltrækker et bredere publikum. Og

på Christiansborg snupper politikerne

æren for EU’s gode politiske forslag.

”Før forslagene bliver indført i EU,

stiller man dem i Danmark. Så ser

det ud som om, at det er de danske

politikere, der har fundet på dem,”

fortæller Lisanne Wilken.

Profession: Lektor i Afdeling for Europastudier på Århus Universitet.

Har forsket i blandt andet EU’s kulturidentitetspolitik, i EU og

medier og i minoritetsrettigheder i EU.

Ser du EU som en positiv eller en negativ ting? "Hm… Ja, det er jo

vanskeligt at sige. Jeg ser europæisk integrationen som en overvejende

positiv ting, men ikke som en uproblematisk ting."

For at EU for alvor kan lokkes i

danskernes hjerter, kræver det, at

Danmarks debatkultur ser helt anderledes

ud. Gode forslag fra EU skal

være mere synlige.

”Man kunne godt forestille sig, at

vores indfaldsvinkel til at diskutere

EU ville være anderledes, hvis vi

havde bedre adgang til informationer

om, hvad vi får ud af samarbejdet

med EU,” siger Lisanne Wilken.

Landets debatkultur er nu langt fra

det eneste, der gør, at mange borgere

ser med smalle, skeptiske øjne på

EU. Også vores frygt for det ukendte

spiller ind.

”Vi er glade for os selv og vores

eget samfund, og vi er meget nervøse

for, at der går skår af denne glæde.

Det handler derfor om den truethed,

der er i forhold til EU. Det er også

det, der gør, at vi snakker meget politik

i forhold til det nationale og

tænker i forhold til vores eget land,”

bemærker Lisanne Wilken.

Nr. 4 - 2008 9 Det Frie Ord - Radikal Ungdom

Foto: © Europa-Parlamentet - Enheden for Audiovisuelle Medier


Debat:

Comenius Individual Pupil Mobility

Project skal gøre udveksling

mellem gymnasieelever i EU lettere.

Ungdomsudveksling har siden afslutningen

af Anden Verdenskrig

været et kendt fænomen. Det har

primært været varetaget af private/frivillige

organisationer og har

været forholdsvist dyrt.

For studerende på de videregående

uddannelser har der længe eksisteret

det såkaldte

Erasmus-program, hvor man med

økonomisk støtte i en periode kan

studere på en anden EU-uddannelsesinstitution.

Hidtil har der ikke været noget tilsvarende

initiativ for den lidt yngre

aldersgruppe, de 15-18-årige.

Men gennem EU-programmet Comenius

har der i 2007-2008 været

gennemført et pilotprojekt.

Pilotprojekt

Pendanten til DUF på europæisk niveau,

European Youth Forum, har

ligesom Sammenslutningen af Euro-

Af Kristian Risager Larsen, medredaktør

Gymnasieelever på udveksling

Fakta:

Comenius-programmet er opkaldt

efter tjekken, der i det 17. århundrede

arbejdede for uddannelse

til alle. På samme vis er Erasmus-programmet

opkaldt efter

Holbergs komedie.

pæiske Studenterorganisationer,

OBESSU, bakket op om at få etableret

EU-støttet ungdomsudveksling på

gymnasieniveau. Sammen har udvekslingsorganisationerne

YFU og

AFS fået etableret pilotprojektet gennem

deres europæiske paraplyorganisationer.

I pilotprojektet har knap 300 europæiske

unge på gymnasieniveau

været på udveksling i et kvart eller et

halvt år.

Udvekslingen har været gennemført

på en måde, der minder meget

om de udvekslingsprogrammer, YFU

og AFS selv varetager til daglig:

Den studerende gennemgår et forberedelsesforløb,

bor hos en værtsfamilie,

går i skole og har et

sikkerhedsnet i tilfælde af problemer.

Pilotprojektet adskilte sig fra de traditionelle

udvekslingsprogrammer

ved at de studerende fik opholdet

betalt og modtog lommepenge.

Tilbagemeldingerne fra både skoler

og studenter har været overvejende

positive: 94 % af de studerende

erklærer sig tilfredse med udvekslingen.

Det er langt fra alle, der i første

omgang får muligheden for at komme

på udveksling. Peter Torp

Madsen, bestyrelsesmedlem i YFU’s

europæiske paraplyorganisation,

EEE-YFU, fortæller:

"Det kræver først og fremmest, at

skolen deltager i Comenius-projektet.

Det kræver, at der fx er nogle aktive

studievejledere. Derudover skal

eleverne udvælges for at kunne deltage."

Udveksling starter i 2010

Pilotprojektet har i en omfattende

evaluering givet en række anbefalinger

til, hvordan programmet fra 2010

skal gennemføres.

De konkrete rammer for udvekslingen

bliver vedtaget i EU, og derfor er

indholdet endnu ikke helt sikkert. Der

er afsat penge til gennemførelsen i

EU’s budget indtil 2013.

"Efter må vi se, hvad der så sker,"

siger Peter Torp Madsen, der dog er

meget fortrøstningsfuld.

"Lige nu er programmet af en helt

symbolsk størrelse, men i fremtiden

kan jeg se store perspektiver for det."

Nr. 4 - 2008 10 Det Frie Ord - Radikal Ungdom


European Parliament Portes Ouvertes 6 April 2006 (www.lymec.org).

Debat:

Af Mette Lykke Nielsen, bureaumedlem af European Liberal Youth (LYMEC)

EP-kampagne ud over

alle grænser

Kandidater til næste års Europa-Parlamentesvalg

bør ikke kun

kæmpe for sit mandat i Danmark, de

bør tage kontakt til søsterpartier i de

andre EU-lande og derigennem opbygge

et netværk og et sammenhold,

så opstartsfasen med det nyvalgte

parlamentet bliver en let overgang.

Som bureaumedlem i LYMEC er en af

mine vigtigste roller i valgkampen til

dette EP-valg at hjælpe med at give

kandidaterne mulighed for at mødes

med hinanden og få viden om, hvordan

EP-kampagnen går i de andre

europæiske lande. I LYMEC har vi

valgt tre hovedemner, som vi vil føre

kampagne på – EU’s budget og prioriteter,

civile rettigheder (f.eks. private

rettigheder) og udenrigspolitikken

(f.eks. fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik).

Vi er stadig i gang med at udvikle

disse kampagner, men det er

"Gennem vores

gadeaktioner i 25 europæiske

lande fik vi mediernes

opmærksomhed.

meningen, at vi på bestemte datoer i

løbet af foråret vil lave gadekampagner

i alle de europæiske hovedstader.

Vi vil herigennem skabe et link mellem

kandidaterne, men også vise, at

vi har et rigtig stærkt og ungt liberalt

hold i alle Europas hovedstæder. Gadekampagnerne

kommer til at have

samme udgangspunkt alle steder:

samme folder, samme sjove ide og en

masse ung-liberale aktive til at støtte

op om kampagnen.

I LYMEC har vi før haft succes med

at holde events i alle hovedstæder på

samme tid. Sidste gang var, da vi satte

fokus på, hvor svært der er at få

visa, hvis du er fra et europæisk land,

men ikke fra et EU-land. Gennem

vores gadeaktioner i 25 europæiske

lande fik vi mediernes opmærksomhed.

Ikke blot medierne fik vi i tale. I

Danmark deltog flere folketingspolitikere,

flere medlemmer af Europa-Parlamentet

kontaktede os og sidst, men

ikke mindst kontaktede den finske

EU-kommissær Olli Rehn os med

henblik på at inddrage os i diskussionen

om fremtidens visa-politik.

Der er stadig et stykke vej,

før vi får et visa-regime i Europa,

men vi er godt på vej.

Vi bør som ung-radikale vise vejen

og hjælpe med til, at den kommende

valgkamp til

Europa-Parlamentet ikke kun resulterer

i, at vi får et radikalt

mandat i EP, men også at flere

danskere får øjnene op for, at der

sker en masse uden for landets

grænser, som har indvirkning på

vores hverdag, og at de andre lande

ikke er fjender, men faktisk i

mange tilfælde kæmper for de

samme sager som os selv.

Nr. 4 - 2008 11 Det Frie Ord - Radikal Ungdom


Debat:

Det er en almen opfattelse, at

konflikten mellem israelere og palæstinensere

udelukkende finder

sted i dagens Israel. Når man besøger

Mellemøsten, finder man dog

hurtigt ud af, at det er en sandhed

med modifikationer, hvilket der er

tydelige beviser på i hele regionen,

fx i Syrien, som vi for nyligt besøgte,

som repræsentanter for Radikal

Ungdoms Mellemøstenarbejdsgruppe.

I virkeligheden er store dele af Mellemøsten

influeret af konflikten - om

ikke militært, så i hvert fald følelsesmæssigt

og politisk, grundet de mange,

store og til tider yderst

problematiske flygtningestrømme.

Der bor flere millioner palæstinensere

udenfor Palæstina. Heraf har langt de

fleste hverken ret til at vende tilbage

til Palæstina på besøg og ej heller mulighed

for at opnå statsborgerskab i

andre af Mellemøstens lande. De er

statsløse og til tider på den ene eller

den anden måde forfulgte. Værst står

det til hos den gruppe af flygtninge,

der lever på grænsen til Irak, og som

på ubestemt tid må leve med at bo i

telte langt ude i ørkenen i konstant

frygt for angreb fra paramilitære enheder.

Bedst står det derimod til i Syrien,

hvor det store palæstinensiske mindretal

har fået alle syriske borgerrettigheder

med undtagelse af de

politiske. Således kan det se ud som

om, at Bashar Al-Assads diktatur i

nogen grad kan lindre den vestlige

verdens dårlige samvittighed for at

Af Liv Holm Andersen og Elise Patricia Rasmussen

Af Marie Kiholm, medredaktør

Set fra Damaskus

ignorere et stort statsløst folk, som er

blevet trumf-kort i en tilsyneladende

evig international konflikt.

Vi fulgte altså i sporet på konflikten

og brugte en uge i Yarmouk, som er

den største og mest etablerede palæstinensiske

lejr i Syrien. Her brugte

vi en uge sammen med palæstinensiske

unge og unge fra andre europæiske

lande på at arbejde med

konflikten både historisk, nutidspolitisk

og sidst, men ikke mindst i forhold

til palæstinensisk

identitetsdannelse. For hvordan bliver

et menneskes identitet,

når han fødes,

lever og dør som

flygtning? Dette

spørgsmål kunne vi

i nogen grad svare

på efter at have set

en gruppe småbørns

dramastykke

om konflikten. Et

dramastykke som

med al tydelighed

meddelte, at det palæstinensiskeområde

stadig tilhører

palæstinenserne, og

at det skal vindes

tilbage med våben.

Disse børn var vel

og mærke ikke mere

end 10 år, men var

sig situationen utroligt

bevidst. Det var

faktisk skræmmende

og således et bevis

på, at Vesten

stadig har et ansvar

overfor palæstinenserne. Også overfor

dem for hvem, det ser ud til at gå

godt et sted i Syrien.

Vesten skal ikke acceptere selvmordsbombere,

men Vesten skal altså

heller ikke acceptere et Israel, der

gang på gang overtræder internationale

konventioner. Vesten har et ansvar

for, at børnenes drama holder op

med at være virkelighed. Et ansvar

for, at det ikke bliver politikere som

Bashar Al-Assad, der så at sige ”redder”

palæstinenserne.

Nr. 4 - 2008 12 Det Frie Ord - Radikal Ungdom


Internt:

I Århus har integraionsudvalget i

samarbejde med en lokal RU’er, Senan

Hussein Mahmoud, lavet et integrationsprojekt

ved navn Unge

Bygger Bro, som har udvekslingen

mellem unge danskere og nydanskere

som hovedformål. Projektet har

kørt over en måned, og over 30 unge

har være involverede. Alt i alt har det

været en positiv og inspirerende oplevelse

at se de unge lære hinanden

at kende og være med til at lægge fokus,

der hvor fokus bør lægges i integrationsdiskussionen,

nemlig i mødet

og fællesskabet mellem forskellige

kulturer, religioner og etniciteter. Der

Af Liv Holm Andersen, integrationsordfører

RU-medlemmer besøger Sandholmlejren

Torsdag d. 6. november tog RU’s

intergationsudvalg en håndfuld RU-

’ere med på tur til asylcenteret Sandholm.

Det var en interessant og på

mange måder yderst ubehagelig oplevelse.

Røde kors gør virkelig en stor

indsats for, at asylansøgerne skal

have det godt, men lidt efter lidt – og

egentlig forbavsende hurtigt – gik det

op for en, at det ikke i særlig stor udstrækning

er musikrummet, de store

flotte peterplys-figurer på børnehavens

stakit eller det nye it-rum, der er

vigtigt. For mens man gik rundt i

mudderet mellem de gule barakker,

alt imens skuddene fra det militære

øvelsesanlæg, der tilfældigvis er eneste

nabo, brød den monotome stilhed,

kom det pludselig til en, hvad det er,

der er det vigtigste for en selv; retten

Unge Bygger Bro

til og muligheden for at ændre sit

eget liv. At skabe noget bedre og anderledes.

Og netop dét er asylansøgere

ude af stand til. Herpå kan gives

mange eksempler, men det mest foruroligende

er asylansøgernes manglende

ret til at arbejde, ja de har ikke

engang ret til at tage en praktikplads.

Det er foruroligende,

fordi der absolut intet

brugbart rationale ligger

bagved denne beslutning

i og med, at

det er alment kendt, at

står man uden for arbejdsmarkedet

i længere

tid, bliver man

uarbejdsdygtig. Men

mindsker altså disse

menneskers mulighed

har været afholdt to store

fællesarrangementer i forbindelse

med projektet, og der er blevet spist

udenlandske retter, hørt udenlandsk

musik, og ikke mindst er der blevet

diskuteret intergrationspolitik, så det

slog gnister. Der er tilmed blevet udarbejdet

et politisk papir, hvis indhold

er integrationen set med unge

øjne og endda integrationen set med

unge og nydanske øjne. Det har

været et rigtig interessant projekt og

dejligt at arbejde mere aktivitisk med

noget, som man mener har stor værdi

- ikke blot for deltagerne, men for

alle, som hører om projektet

for at klare sig i et hvilket som helst

samfund, og i øvrigt fratager man

dem muligheden for selv at være

med til at forsørge sig. Det er således

ren og skær tosset symbolpolitik,

hvilket man sagtens kunne gå og blive

både vred og indigneret over, men

udover det havde vi en god tur.

Foto: Leonora Beck

mund-til-mund, læser om det i pressen

eller på hjemmesiden eller mødte

os, når vi delte flyers ud i bazar vest

eller samlede penge ind til Dansk

Flygtningehjælp i Gellerupparken.

Helt personligt har jeg mødt nogle

fantastiske mennesker, danske som

nydanske, og rent politisk er jeg sikker

på, at det er flere frivillige integrationsaktiviteter,

der er brug for;

civilsamfundet må og skal simpelhen

engageres noget mere i den sociale

integration for at denne kan lykkes.

For mere info - tjek hjemmesiden

www.ungebyggerbro.dk.

Nr. 4 - 2008 13 Det Frie Ord - Radikal Ungdom


Årskaldender:

Hvad, hvor, hvornår?

December

1: Forretningsudvalgsmøde

7: Møde i Integrationsudvalget

13-14: Forretningsudvalgsmøde

Januar

11: Møde i Social- og

Sundhedsudvalget

19: Forretningsudvalgsmøde

31-1.2: Hovedbestyrelsesmøde

i Det Radikale Venstre

Deltag i: Introkursus

Februar

7-8: Introkursus

7-8: Formandsmøde

14-15: Hovedbestyrelsesmøde

Opdateringer:

Følg med i kalenderen på

www.radikalungdom.dk

Hvis du ikke nåede sidste introkursus, er chancen tilbage. Fra den 7. til den 8. februar afholder Radikal

Ungdom igen introkursus for alle nye medlemmer og for folk, der er interesserede i at melde sig ind.

Introkurset sørger for, at du hører om de radikale principper og tankegods, at du kommer på rundtur på

“Borgen” med et af de radikale folketingsmedlemmer, at du bliver introduceret til foreningens sammensætning

og holdninger, at du får mulighed for at diskutere aktuel politik med andre unge radikale og at du møder

nogle at vores nøglepersoner. Derudover fyrer vi den af med god mad og et brag af en fest!

Og hvad koster dette fabelagtige tilbud så? Ikke andet end din tid, og hvad du nu skal have og drikke til fe -

sten. Maden er ganske gratis, og du får din rejse refunderet ved at indsende din billet til Radikal Ungdom.

Læs mere på www.radikalungdom.dk.

Nr. 4 - 2008 14 Det Frie Ord - Radikal Ungdom


Forlænget bagside:

Verbale tæsk og kynisk utroskab.

Det er, hvad mange af de danske

partier oplever, når de forsøger

at indlede hede affærer i fløjene på

Borgen. Morten Østergaard (R) og

Ellen Trane Nørby (V) gav følelserne

frit løb, da de sammen tog til parterapi

for at afklare de Radikales og

Venstres hårdt prøvede kærlighedsforhold.

Det Frie Ord fik lov til at

overvære den intense seance.

Terapeuten kigger alvorligt ned i sine

papirer, mens han retter på sin velcro-butterfly.

”Lad os starte med jeres kendskab

til hinanden. Hvem er landsformand

for de Radikale?,” spørger den lille

mand henvendt til Ellen Trane, ligestillingsordfører

i Venstre.

”Jamen det er Søren Bald vel stadigvæk.

Ham har I vel ikke fået

smidt ud endnu,” svarer hun.

Gennem et par store briller hæver

terapeuten brynene og sender Ellen

et skeptisk blik.

”Jeg fornemmer en fjendtlig tone,”

bemærker han eftertænksomt.

Morten Østergaard har derimod

ikke sin viden om sin helt på plads.

Spørgsmålet om, hvad Venstres femte

statsminister hed, får ham til at

fremstamme en del tøvende fyldord.

”Jamen øh, mon ikke det er Fogh?”

bliver det endelige svar. Et opgivende

støn forlader terapeutens mund.

”Ej,” siger han med et betænkeligt

blik. ”Det var Klaus Berntsen fra 1910

til 1913. Det man kan sige om jeres

forhold, det er kort sagt, at kendskabet

til hinanden er en vigtig base for

Partiterapi

hvert forhold, og

hvis den mangler,

kan det blive til en

ren glidebane, i

kan komme ud i.

Det har vi jo desværre

også set, fordi

der har været en

drastisk nedstigning

i jeres forhold

i sidste 20 år,” lyder

konklusionen

fra terapeuten.

”Morten, hvad er

der sket?”

”Der har været et fasttømret flertal,

som har gjort, at der ikke har været

det samme behov for at have den

samme interesse for hinanden. Det

har vi jo senest set her i den forgange

uge med finanslovsforhandlingerne,

at selvom vi sådan set havde sagt, at

vi var klar til at forhandle den samlede

finanslov, så blev vi ikke engang

inviteret.” Hans stemme vakler i tonelejet,

da den sidste sætning slynges

ud i rummet.

”Det er godt, du får det ud Morten,”

støtter terapeuten.

Morten er ikke den eneste, der har

følelserne uden på tøjet. Også Ellen

kommer ud med ellers undertrykte

fortvivlelser.

”Det er tydeligt, at vi taler forbi

hinanden. De Radikale har haft en

elskerinde i både Villy og Helle, og

det har jo nærmest været en dyrkelse

af utroskab,” bemærker hun.

Efter at terapeuten har noteret

ned på en blok, er det tid til

lidt kreativ terapi for de to klienter.

Af Leonora Beck, redaktør

”Jeg tror vi er kommet til et sted,

hvor vi lige skal løsne lidt op for det

her. Så nu har vi en tavle til dig her,

Ellen, og en tavle til dig her, Morten.

Nu får i et minut til at tegne det andet

parti, som det dyr, som i synes,

det er,” instruerer terapeuten og gør

det for en sikkerhedsskyld klart for

Ellen, at en vendekåbe altså ikke er et

dyr.

Efter tiden er gået, er Ellens tavle

prydet med en kat, mens Morten har

kradset en elefant ned på sin.

”Er det en kat, du har tegnet der?

Kan du fortælle mig lidt om, hvorfor

de radikale er en kat?” spørger terapeuten

venligt.

Hvad mon de to klienters kreative evner

siger om deres følelser?

Nr. 4 - 2008 15 Det Frie Ord - Radikal Ungdom


Fortsat fra side 15...

Returneres ved varig adresseændring

Det frække ord

Ellen Trane (V) og Morten Østergaard (R) i terapi hos terapeuten Casper Hindse.

”Det er fordi, de spinder så dejligt, når pressen er i nærheden. Og så tror vi sådan set godt, vi kan fange dem.

Og vi tror også godt, at de kunne være anvendelige, men det kræver jo at de mobiliserer sig fra at være en doven

lejlighedskat, der kun vil sidde på skødet på pensionisten, til at den også vil med ud og lege på den store

scene,” giver Ellen som svar.

”Hvis den bliver syg, skal den jo nok til spindoktor,” siger terapeuten eftertænksomt og fortsætter: ”Morten,

hvorfor har du tegnet Ellens parti som en elefant?”

”For det første fordi elefanten jo er et meget stærkt dyr. Og hvis den først sætter sig for noget, så kan den jo

sådan set gøre mange ting og pløje igennem mange ting. Og der synes jeg måske,

der er en tendens til, at Venstre nogen gange glemmer, at det jo er dem, der har

statsministerposten. Det andet er, at det jo også er republikanernes dyr. Der må man

jo sige rent udenrigspolitisk, at Venstre har lagt en udenrigspolitik, der er meget

George Bushorienteret. Derfor synes jeg, det var fint nok at have det samme dyr som

symbol,” svarer Morten.

Parterapeutens dyre seancetid er ved at være brugt op, så de sidste minutter benytter

han på at konfrontere partirepræsentanterne med fremtiden.

”Hvis der kom en regering, der hed Morten Østergaard, ville der så være en plads

til Venstre?” spørger han henvendt til Morten.

”Nu tror jeg en sådan regering vil have meget lange udsigter, og derfor må man jo

sige, at der ikke er nogen grund til at udelukke det,” svarer han.

”Hvad med en regering, der hed Ellen Trane Nørby. Ville der så være plads til

Morten Østergaard i den?” Denne gang terapeutens spørgsmål henvendt til Ellen.

”Nu tror jeg også, den regering har meget lange udsigter, men jeg er der helt sikker

på, at der kunne være et samarbejde,” svarer hun.

”Og sådan slutter vi med en dejlig positiv tone her i den første parterapisession.

Jeg er overbevist om, at der sikkert burde være nogle flere i løbet af årene for at få jer

til at finde sammen,” siger parterapeuten med et tilfreds smil på læberne.

Send indlæg til leonorabeck@radikalungdom.dk

Find mere information på

www.radikalungdom.dk

Radikal Ungdoms sekretariat v./

Sekretariatsleder Christina Judson

kan kontaktes på 33130231 eller

ru@radikalungdom.dk

Sekretariatet har åbent:

Mandag: 8.00-17.00

Torsdag: 15.00-21.00

Radikal Ungdom

Bergterasgade 15

2300 København S.

Nr. 3 - 2008 16 Det Frie Ord - Radikal Ungdom

More magazines by this user
Similar magazines