DOwNLOAD - Dansk Bibel-Institut

dbi.edu

DOwNLOAD - Dansk Bibel-Institut

DBIposten

03

Marts 2007

www.dbi.edu

s.06

Gudbilledlighed

Vi er skabt i Guds billede

“ | Vi kan nu imødekomme et bredt behov for uddannelse til dem, der skal formidle

evangeliet videre til nye generationer og nye dele af verden, siger DBI’s rektor.

Danmarks bedste

tværkulturelle teologiuddannelse

Af rektor Børge Haahr Andersen.

· Kan man på én og samme tid

skabe Danmarks bedste (og eneste)

tværkulturelle teolog- og missionæruddannelse,

forbedre den

supplerende undervisning for teologistuderende

ved Det Teologiske

Fakultet (TF) og samtidig spare

undervisningsresurser?

· Kan man styrke praksis, så det

bliver en del af uddannelsen at

have praktik i marken, studietur til

den tredje verden m.m., og samtidig

fastholde teologiske fordybelsesfag

på et højt fagligt niveau?

· Kan man lave en uddannelse,

som er relevant for kommende

Fortsættes på næste side...

På TKM-uddannelsen lærer man

at udbrede evangeliet til sekulariserede

danskere og folk fra andre

kulturer.

s.08

Er tiden løbet fra DBI?

DBI – et moderne projekt?

s.13

En students aha-oplevelse

Speciale og teologiske tanker

f o t o : S u S t e B o n n e ́ n


s.02 DBIposten 03 – 2007

Fortsat fra forsiden

præster, missionærer, sekretærer

og ledere i kristent arbejde, uanset

om man skal arbejde i Danmark

eller udlandet?

Vi vil svare ja på disse tre

spørgsmål. Det er præcis, hvad DBI

satser på fra sommeren 2007.

Norge hjalp os i gang

Da DBI i 2001, sammen med en

række ydremissionsbevægelser,

startede Danmarks første akademiske

TKM-uddannelse, var det

Misjonshøgskolen i Stavanger,

der hjalp os i gang. Vi har været

glade og taknemmelige for dette

samarbejde, men det har også

været besværligt og upraktisk at

være bundet til et norsk uddannelsessystem,

og en kompliceret

norsk lovgivning har ikke gjort

det enkelt for de danske TKM-studenter

at være fjernstuderende i

Stavanger eller at koordinere TKMundervisningen

med vores øvrige

undervisning på DBI.

Storbritannien fører os videre

Derfor tog vi for et år siden kontakt

til Oxford Center for Mission

Studies (OCMS) og spurgte dem,

om de vil hjælpe os med at lave

vores egen TKM-uddannelse, som

skal leve op til følgende kriterier:

1) Det skal være en akademisk og

teologisk bacheloruddannelse med

en substans af bibelfag og troslærefag,

sådan at studerende kan gå

videre på kandidatuddannelsen på

TF eller andre masteruddannelser

på universitetet.

2) Uddannelsen skal have en

tværkulturel profil, sådan at de

studerende specialiseres i at formidle

den kristne tro på tværs af

kulturelle og nationale grænser.

3) Uddannelsen skal have både en

akademisk og en praktisk profil,

og de praktiske fag skal integreres

i selve studieordningen.

4) Det første år skal kunne tages

selvstændigt og skal kunne tilbydes

til alle, der har lyst til et års

’efteruddannelse’ i et universi-

TKM-uddannelsens logo beskriver i enkelhed, hvad uddannelsens formål

er: At formidle evangeliet om korset på trærs af kulturelle skel.

tetsmiljø med henblik på at blive

dygtiggjort i kirkens grænseoverskridende

opgave.

For at leve op til disse krav skal

alle DBI’s lærere lave en detaljeret

fagbeskrivelse med målsætninger

for de studerende, rammer,

indhold, pædagogiske redskaber,

pensum, litteratur etc. Dette store

arbejde færdiggøres i løbet af

foråret, og det betyder, at DBI har

en præcis og gennemtænkt fireårig

uddannelsespakke at tilbyde kommende

studerende.

Styrkelse af tilbud

til studerende på TF

Substansen i TKM-uddannelsen

er teologiske fag. Dem kan vi

fremover tilbyde både til TKM-studerende,

der tager en selvstændig

uddannelse på DBI og som supplerende

fag til teologistuderende,

der læser på TF i København. Den

nye TKM-model giver os mulighed

for samtidig at styrke begge uddannelsesspor

på DBI.

Et flerstrenget tilbud

Med den nye opbygning af TKMuddannelsen

kan DBI nu tilbyde

en selvstændig etårig tværkulturel

uddannelse, en fireårig bacheloruddannelse

i tværkulturel teologi

og mission og samtidig give et

alsidigt udbud af teologiske fag

på bachelor- og kandidatniveau

for dem, der læser teologi på TF

i København. På den måde kan

vi imødekomme et meget bredt

behov for uddannelse til dem, der

skal formidle evangeliet videre til

nye generationer og nye dele af

verden.


Skal du tage din

uddannelse på DBI?

DBIposten

“ | DBI ønsker at give dig en uddannelse og tilbyde et

miljø, hvor du langsomt klædes på til en opgave.

Af rektor Børge Haahr Andersen

Overvejer du en heltidstjeneste

i kristent arbejde i Danmark?

Der er et skrigende behov for

præster, der er rodfæstet i Bibelen

og troslæren, og som kan formidle

det videre i forkyndelse og sjælesorg

og i det personlige møde med

mennesker. Kommende præster

skal i stadig større grad indstille

sig på nye udfordringer fra andre

religioner og kulturer. Derfor vil

vi anbefale, at nogle af jer vælger

DBI’s nye bacheloruddannelse og

derefter går videre med kandidatstudiet

på Det Teologiske Fakultet

(TF).

Fremtidens kirke har brug for

andet end præster. Der er brug for

evangelister, sognemedhjælpere,

sekretærer, missionærer, bibel-

skolelærere og meget andet. For

mange vil en tværkulturel bacheloruddannelse

på DBI være en god

og slidstærk ballast.

Overvejer du en

tjeneste i ydre mission?

Der er et skrigende behov for en

ny generation, som er villig til at

give nogle år af deres liv til en

tjeneste i kirken et eller andet sted

i verden. DBI vil gerne give dig en

uddannelse og tilbyde et miljø,

hvor du langsomt klædes på til

sådan en opgave.

Vi har et tæt parløb med en

række erfarne ydremissionsselskaber,

og de hjælper os med at målrette

vores uddannelse og kommer

med vigtige input i hverdagsmiljøet,

sådan at du kan få en solid

ballast og en god praktisk erfaring

med i kufferten.

f o t o : c h r r a h b e k o l s e n

03 – 2007

s.03

Vil du supplere din uddannelse

med en etårig overbygning?

Lokale menigheder og kristne

organisationer i Danmark har et

skrigende behov for, at kristne ved

siden af deres borgerlige arbejde

vil formidle det kristne budskab til

såvel (pære)danskere som nydanskere.

Måske mangler du fortrolighed

med Bibelen og troslæren

og hjælp til at formidle det? Så

vil den etårige uddannelse være

interessant for dig.

Det kan også være, du overvejer

at blive volontør i udlandet eller

at virke som teltmagermissionær,

som betyder, at du tager et

borgerligt arbejde i et andet land

og bruger noget af din fritid på

at udbrede evangeliet. Så vil den

etårige uddannelse kunne give dig

en god ballast.

Præster, nørder, ungdomsledere

og jordmødre.

DBI er for kommende præster,

teologiske nørder, undervisere og

forskere! DBI er for kommende

sognemedhjælpere, indre- og

ydremissionærer, ungdomsledere,

KFS-sekretærer, bibelskolelærere

og andre fuldtidsansatte i kristent

arbejde! DBI er også for lærere,

jordmødre, sygeplejersker, håndværkere

m.fl. med en praktisk eller

mellemlang uddannelse, der vil

supplere deres faglige uddannelse

med en teologisk og tværkulturel

overbygning!

På side 14 kan du læse om introduktionsdagen

den 12. april for

alle, som overvejer at studere på

DBI.


s.0 DBIposten 03 – 2007

ø k o n o m i | På årets sidste bankdag fik DBI

omkring 250.000 kr. i gaver.

Stor tak til alle givere

I november og december fik DBI

cirka 2.1 mio. kroner i gaver,

hvilket er 41 % af det samlede

gavebeløb for hele året. På årets

sidste bankdag blev der på bare

en dag indbetalt omkring 250.000

kr. på DBI’s konto. Denne store

gavestrøm i årets sidste dage

har medvirket til, at DBI har fået

600.000 kr. mere i gaver end

året før. Derfor ser det ud til, at

regnskabet stort set kommer til at

balancere, men det skal ikke skjules,

at vi har været meget spændte.

De helt præcise tal kan du læse i

næste nummer af DBIposten eller

om kort tid på www.dbi.edu.

Den store udfordring i 2006

var, at vi på grund af et kraftigt

fald i testamentariske gaver, en

omstrukturering af TKM-uddannelsen,

samt andre specielle udgifter,

skulle have op mod 1 mio. kr.

mere i gaver end året før, og det

har for os været en meget stor

udfordring.

Besparelse på lønkontoen

Udover at vi har haft en gavestig-

ning på 600.000 kr., har der været

flere besparelser end forventet.

Der er blevet sparet på alt, hvad

der kunne spares på. Vi har opsagt

vore lokaler på fjerde sal og kontoen

til indkøb af nye bøger til biblioteket

har været spærret, og på

alle andre områder har der været

en meget stram udgiftsstyring.

Desuden er der sparet op mod

200.000 kr. på lønkontoen blandt

andet fordi nogle ansatte har haft

orlov nogle uger, men også fordi

ansatte har indgået aftale med DBI

om frivillig lønnedgang for på den

måde at give en gave til DBI.

Det betyder, at vore besparelser,

samt vor bøn til DBI’s venner om

flere gaver, har ført til et fantastisk

flot resultat for 2006.

Tak til Gud og tak til DBI’s mange

venner.

På næste side kan du læse om

gavebehovet i 2007.

Med venlig hilsen

Landssekretær Kurt Dalsgaard

Gaveoversigt 2007

Månedsbudget: 491.125 kr. · Indkomne gaver i Januar: 266.500 kr.

Bagud i forhold til budget pr. 31. januar: 310.107 kr.

6.000.000

5.000.000

4.000.000

3.000.000

2.000.000

1.000.000

0 | |

Jan Feb

|

Mar

|

Apr

|

Maj

|

Jun

Budget

|

Jul

Gaver

|

Aug

|

Sep

|

Okt

|

Nov

|

Dec

m ø d e k a l e n d e r

Møder i marts ved studerende

og ansatte. Se hvem,

der prædiker hvor, på hjemmesiden

under mødeaktiviteter.

4-11. Møderejse på Færøerne

11. Mørkøv LM

20. Byrum IM

21. Spjald IM

22. Starup IM

21. Hvidovre LM

29-1/3 Nyt Liv Seniorlejr,

Fjellerup

H u s k i f o r b ø n

Bed om/for

· undervisningen i forårssemesteret.

· at de studerende på DBI må

blive bevaret i en levende tro

på Jesus Kristus.

· at Kirken må få mange bibeltro

præster og missionærer.

Tak for

· at DBI fik et fantastisk godt

økonomisk resultat i 2006.

· alle de frivillige medarbejdere

i kristent arbejde.

· at vi er værdifulde for Gud.


DBIposten

Gavebudget for 2007

03 – 2007

Vi regner med, at DBI’s gavebehov vil stabilisere sig, når den

nye model for TKM-uddannelsen træder i kraft.

Af landssekretær Kurt Dalsgaard

Med venners opbakning og Guds

velsignelse kom vi ud af 2006 med

et rigtigt godt økonomisk resultat.

Som nævnt på side 4 skyldes det

gode resultat dels en gavestigning

på 600.000 kr. i forhold til året

før – dvs. en stigning på 13 %. En

anden årsag er store besparelser

som resultat af en meget stram

udgiftsstyring.

Med tak i sindet ser vi fremad på

det nye års økonomiske udfordringer.

I 2007 skal gaveindtægterne

stige 11 %, eller 700.000 kr. i forhold

til sidste år. Det betyder, at vi

fortsat har brug for opbakning fra

alle DBI’s venner.

Indtægter 07 – kr. 7. 6 . 00

Alm. Gaver

Gavebreve

Kollekt

Testamentariske gaver

Tips og Lotto m.v.

Tilskud fra organisationer

3.900.000

1.800.000

230.000

118.000

585.000

832.400

Tre grunde til stigning

Når behovet for gaver er steget så

meget de sidste par år, skyldes det

fortrinsvis tre ting:

1) Almindelige prisstigninger, som

beløber sig til ca. 150.000 pr. år.

2) At vi i længere tid ikke har fået

testamentariske gaver, hvilket betyder,

at vi skal have flere almindelige

gaver. I 2005 havde vi 400.000

kr. mere i testamentariske gaver,

end vi har kunnet budgettere med

i 2007.

3) Omstruktureringen af TKM-uddannelsen,

som beskrives på de

første tre sider af dette blad.

Vi regner med at DBI’s gavebehov

vil stabilisere sig, når den

nye model for TKM-uddannelsen

træder i kraft.

Udgifter 07 – kr. 7. 21.000

Personaleudgifter

Husleje m.m.

Administration m.v.

DBI posten

Markedsføring

TKM omstrukturering

5.240.000

875.000

578.000

290.000

213.000

325.000

s.0

0 personer tegnede gavebrev

I 2006 oprettede 40 DBI-venner et

gavebrev til DBI, heraf var de 24

nye. Det er meget opmuntrende,

og der er nu 325 personer, som

har et gavebrev til DBI. Vort mål er,

at vi også i 2007 kan øge gavebrevene

med 25 nye, og vi håber, at

de gavebreve, som udløb i 2006,

vil blive gentegnet.

I 2007 er beløbet, som kan trækkes

fra på selvangivelsen for almindelige

gaver, øget til 13.600 kr. pr.

person.

Tak til alle som giver gaver til

DBI. Vi kan ikke uddanne bibeltro

præster og missionærer uden jeres

opbakning.

Mio. kr.

6

5

4

3

2

1

0

2004 2005 2006

Gaver 200 - 2007

2007


s.06 DBIposten 03 – 2007

Gudbilledlighedens

evangelium

“ | Vi må ikke glemme den velsignelse, det er at være skabt i Guds billede.

f o t o : s t o c k . x c h n g

Af missionær Søren Skovenborg, Græsted

Hver dag og overalt er mennesker

under den forbandelse, der

begyndte, da de første mennesker

ønskede at blive som Gud (1 Mos

3,5). Men det må ikke få os til at

glemme den velsignelse, det er at

være skabt i Guds billede (1 Mos

1,26). Jo mere vi kender den, desto

mere forstår vi, hvad vi frelses fra,

og ikke mindst hvad vi frelses til.

Menneskets gudbilledlighed

Overalt ser vi Guds skaberværk.

Nogle siger, at de finder den i

naturen og taler om, at de møder

Gud der. Men vi ser den også på

stenbroen og overalt, hvor der

er noget, der har været berørt af

menneskehænder. Når vi ser huse

og biler, veje og flyvemaskiner, en

dåseåbner eller computer, kunst

og litteratur osv., ser vi et billede

af Gud. For som Gud kan skabe,

har han skabt mennesket til at


kunne det samme. Et dyr skaber

kun pr. instinkt. Mennesket gør

det, fordi det har fået givet evner

og kreativitet, samt lysten til at

skabe.

Bare det, at vi kan tale med

hinanden, ligesom Gud kan tale, er

noget mennesket har til forskel fra

alle andre skabninger på jorden.

Vi kan nævne meget mere, hvor

gudbilledligheden adskiller os fra

alt det andet skabte. Mennesket

har en særstilling og værdi, som

har gjort, at Kristus Jesus, som var

lige med Gud, blev lige med mennesker

(Fil 2,6-7).

Ønsket om gudlighed

Fra begyndelsen viste gudbilledligheden

sig ved, at mennesket

ligesom Gud var kærligt og retfærdigt.

Der var ikke nogen form for

disharmoni. Dette harmoniske fællesskab

blev ødelagt, da Slangen

fik lagt den fristelse ind i Adam

og Eva, at de ikke skulle nøjes

med gudbilledligheden, men at de

kunne blive som Gud til at kende

godt og ondt.

Da alt var godt fra begyndelsen,

uden død, frygt og ødelæggelse,

kunne Adam og Eva ikke have haft

kendskab til det onde, men siden

de ønskede at blive som Gud, har

det onde været i verden og har

forfulgt ethvert menneske.

Grunden til at det onde udfolder

sig i mennesket, er en naturlig tro

på, at det kan klare sig som sin

egen gud. Selvretfærdighed og

griskhed hindrer mennesket i fuldt

ud at give sig hen til Guds nåde og

omsorg og er roden til, at ondskabens

mange ansigter viser sig. Den

DBIposten

højeste form for ondskab er, når

en despot forlanger at blive tilbedt

og underkastet som guddommelig

og forbyder andre at tro på Gud.

I hele spektret af denne trang til

selvforgudelse afsløres ondskaben

med bibelens vidnesbyrd: ”Der er

ingen retfærdig, ikke en eneste.

Der er ingen forstandig, ingen, der

søger Gud. De er alle kommet på

afveje, alle er fordærvede; ingen

gør godt, ikke en eneste” (Rom

3,10-12).

Kærligheden viser

gudbilledligheden

Kan der stadig være noget af gudbilledligheden

tilbage i mennesket,

når det forholder sig sådan? Ja,

for Gud, der husker, at vi er støv,

ved også, at vi er skabt(Sl 103,14).

Som før nævnt viser mennesket sig

at være helt enestående i forhold

til alt andet levende, også efter

Syndefaldet.

Men på en særlig måde finder

vi stadig gudbilledligheden hver

gang, der er et menneske, som

handler godt, kærligt og forstandigt

mod en anden. Det samme

gælder, hver gang mennesker

skaber noget, der tjener det gode

formål, som på den ene eller

anden måde er med til at give os

det daglige brød. Jo mere kærligt,

smukt og godt et menneske

udfolder sig og skaber, desto mere

ligner det Gud.

Når Paulus formaner os til at

ligne Gud som hans kære børn

(Ef 5,1), er det ikke et kald til at

efterligne, men til at leve det liv

i nåden, som vi er kaldet til (v 8).

At leve troens liv og bære Åndens

03 – 2007

s.07

frugt, hvor kærligheden er fællesnævneren,

er det nærmeste, et

menneske i dag kan komme det

at være skabt i Guds billede. På

denne måde viser kærligheden os

et billede af Gud. Det var det, som

Guds Søn gjorde fuldt ud, da han

tog en tjeners skikkelse på. ”Kærligheden

er den bedste vejviser til

Gud”, skriver Asbjørn Kvalbein i

sin bog Åndens frugt.

Forkyndelse af

gudbilledligheden

Jo mere et menneske forstår, hvad

gudbilledligheden betyder, desto

mere føres det ind i Guds lys til at

se det evige. Jeg vil her nævne fire

forhold:

1. Vi ser, at vi har brug for genoprettelse.

Det afsløres, når vi

forstår, hvad vi har mistet af vores

gudbilledlighed.

2. Når vi ser, hvad vi har mistet

af ligheden med Guds kærlige

væsen og dermed fællesskabet

med ham, forstår vi bedre, at vi

kun genoprettes ved nåde

3. Når vi forstår, hvor enestående

en skabning vi er, står det mere

klart for os, hvorfor Gud ønsker at

frelse os, og lod det koste ham så

meget at gøre det.

4. At vi er skabt i Guds billede

til at ligne ham, fortæller os, hvad

det er, vi frelses til at være i evigheden.

Ofte bliver gudbilledligheden

glemt eller fortrængt. Den må

tværtimod frem i lyset og forkyndes

klart. Nogle er kaldet til at

gøre det med ord, men alle har

kaldet i sig til at gøre det gennem

kærlighedens gode gerninger.


s.08 DBIposten 03 – 2007

“ | Kan DBI møde de nye udfordringer i en postmoderne verden?

Er tiden løbet fra DBI?

Mange af vor tids kirkelige og

teologiske tendenser er præget

af et dybereliggende problem,

nemlig et manglende syn for

Biblen som Guds ord.

i l l u s t r a t i o n : c h r r a h b e k o l s e n


Af lektor Jens Bruun Kofoed

En af de langhårede

Du er lige begyndt på at læse en

af de mere langhårede artikler i

DBIposten! Det skal nemlig handle

om de ideologier eller virkelighedsforståelser,

som præger vores

samfund, og som kirken til enhver

tid har en dobbelt opgave overfor.

Den første er negativ eller

defensiv, og består i at afsløre de

elementer, som er i strid med en

bibelsk virkelighedsforståelse, så

den troende bliver klar over faren,

og kæmper imod den. Den anden

er positiv, og består i, at kirken

tager de elementer til sig, som er

forenelige med en bibelsk virkelighedsforståelse

og at den bliver

så fortrolig med de fremherskende

tankesæt, at den forstår at finde

samtidige og meningsfulde tilknytningspunkter

for forkyndelsen af

evangeliet.

DBIposten

En ny kritik

DBI har fra starten set det som sin

opgave at udruste kommende præster,

missionærer og forkyndere

med en fast, bibelsk grund under

fødderne, så deres forkyndelse af

evangeliet ikke forvanskes af “kirkelig”

vranglære eller ideologiske

trends i samfundet. Og selvom DBI

i manges bevidsthed er blevet eksponent

for en nidkær fastholden

af Biblen som den eneste rettesnor

for kristen tro, liv og lære, så har

målet aldrig været en teoretisk,

livsfjern eller linievogter-agtig

fastholden af disse dogmer, men

et inderligt ønske om, at så mange

mennesker som muligt kan høre

dét evangelium, som alene skænker

syndernes forladelse og evigt

liv, og som derfor virkelig kan gøre

mennesker frie, nemlig dét, som

Gud selv har åbenbaret til menneskers

frelse. En sådan udlægning

af DBI’s virke er hverken et udtryk

for brovtende selvhævdelse eller

et pludseligt anfald af nostalgi,

men det er nødvendig baggrundsviden

for at forstå en kritik, som

i stigende grad bliver rettet mod

DBI’s eksistensberettigelse, og som

går på, at ovennævnte kamp hører

til i en svunden modernistisk tid,

og at DBI må vågne op til den nye

postmoderne virkelighed, hvor

nye spørgsmål og nye udfordringer

presser sig på. Spørgsmålet er

derfor, om DBI i bund og grund er

et moderne projekt, og dermed har

udspillet sin rolle?

Fra lilla tørklæder

I vores hverdag er der en række

mere eller mindre uskrevne sociale

03 – 2007

s.0

regler og bestemte måder at tænke

på. Denne grundkonstruktion eller

virkelighedsforståelse er normalt

ikke synlig som et system, det

bliver den først, når en ny konstruktion

er på vej. Derfor er det

også først fornyelig, det for alvor

er blevet tydeligt, at vi for bare

25 år siden levede i et samfund,

som var domineret af den såkaldt

modernistiske virkelighedsforståelse,

som lige siden har været på

kraftigt tilbagetog. Moderniteten

daterer sig tilbage til oplysningstiden,

hvor Gud falder bort som

sidste forklaringsinstans og erstattes

af fornuften som redskab til at

forklare og forstå alt. Kendetegnende

for modernismen er derfor,

at den er præget af en stræben

efter en “fornuftig” helhedsforståelse,

som er baseret på objektive,

videnskabelige fakta. Og når vi

i dag kan sidde med et lille smil

på læben, hvis vi ser billeder af

pædagoger med lilla tørklæder,

der tager børnene med på udflugt

til B&W for at undervise dem om

kapitalismens udbytning af arbejderklassen,

så er det jo netop fordi

de store ideologiers tid er forbi.

De store fortællinger og ideologier

gav jo ikke de endegyldige svar,

som én gang for alle overbeviste

det oplyste menneske og gav det

den eksistentielle optimisme, som

det dybest set stræbte efter.

Til kitsch

Postmodernismen må derfor først

og fremmest ses som et reaktionsfænomen,

en nærmest logisk

konsekvens af de mange brudte

løfter og skuffede skæbner, som


s.10 DBIposten 03 – 2007

de mange ideologier efterlod i

deres kølvand. Af samme grund

benytter mange også betegnelsen

senmodernisme i stedet for postmodernisme.

Under alle omstændigheder

er det senmoderne eller

postmoderne menneskes forsigtighed

eller ligefremme skepsis

overfor det bastante, unuancerede,

intolerante, afgrænsende og

dogmatiske særdeles forståelig,

for efter modernitetens store

skuffelser, skal der helt anderledes

mærkbare, nære, ægte, relevante

og vedkommende argumenter til

at “omvende” den postmoderne

skeptiker til en bestemt virkelighedsforståelse.

Og indtil sådanne

argumenter gives, foretrækker det

postmoderne menneske at leve i

den pluralitet, som er præget af en

uforpligtende, åben og prøvende

søgen efter helhed og sammenhæng.

Tomme skyttegrave

Men hvad betyder det for DBI, at

dét samfund og i stigende grad

også dén kirke, vi har kald til at

tjene, ikke længere befinder sig i

modernismens rum? Kæmper DBI

på fronter med tomme skyttegrave,

fordi vi ikke har opdaget,

at fronterne har flyttet sig og at

den virkelige kamp skal kæmpes et

andet sted?

Visse “skyttegrave” er helt sikkert

forladt. Kampen mod den

historisk-kritiske metodes dissekering

af bibelteksterne i forskellige

kilder med forskellige teologier

er f.eks. blevet forladt til fordel

for en læsning af teksterne i deres

helhed og sammenhæng. Rigtigt

er det også, at helt nye fronter er

blevet åbnet. Omslaget fra modernisme

til postmodernisme har ført

nye strømninger og udfordringer

med sig, som ikke var der før, og

som et teologisk uddannelsessted

som DBI har et ansvar for at

arbejde med. For på samme måde

Den udbredte skepsis overfor dogmer og lære-

bevidsthed, som bl.a. kommer til udtryk i en

række tendenser kan allerede mærkes tydeligt

i dansk kirkeliv.

som kirken også blev påvirket af

de modernistiske strømninger,

sådan har nye strømninger allerede

holdt sit mærkbare indtog

blandt kristne i Danmark. Ethvert

forsøg på kort at beskrive disse

strømninger og de udfordringer,

de indebærer, vil uvægerligt blive

overfladisk, så med fare for overforsimpling

vil jeg alligevel pege

på en række tendenser, som alle i

en eller anden forstand er betinget

af det skift i tænkningen, som er

beskrevet ovenfor.

Kirken i et pluralistisk

samfund

Postmodernismens pluralisme har

ført til den kristne enhedskulturs

fald. Ikke mindst i Danmark, hvor

kristendommen i liberalismens

eller ligestillingens hellige navn

bliver skubbet længere og længere

ud af det offentlige rum. Samtidig

er der en tydelig tendens blandt

de opvoksende generationer til en

skepsis overfor pakkeløsninger,

afgrænsende institutioner og hierarkiske

strukturer.

For kirken betyder det, at mange

reagerer mod at være en del af de

etablerede strukturer. Det er ikke

længere så selvfølgeligt for en

kristen at fastholde sin tilknytning

til den missionsforening eller det

kirkesamfund, han er vokset op i.

Alt sammen fordi kirken i højere

og højere grad befinder sig i det,

som er blevet kaldt en før-konstantinsk

situation.

Det var kejser Konstantin, som i

313 e.Kr. legaliserede kristendommen

og gjorde den til statsreligion.

I forlængelse heraf blev det

snart borgerpligt at være døbt og

medlem af kirken. Skellet mellem

kirken og verden udslettedes,

og kirken mistede sit præg af et

afgrænset og udskilt fællesskab.

Grunden til enhedskulturen var

lagt. Men nu oplever kirken altså

en tilbagevenden til den situation,

som prægede kirken før Konstantin,

hvor kristendommen var et


landt mange bud på det religiøse

marked. At denne udvikling må

have konsekvenser for kirkens

selvforståelse, er indlysende. Stillet

overfor denne udfordring har

DBI ikke ligefrem været frontløber,

mens andre har været helt anderledes

på forkant med udviklingen.

Her er det helt nødvendigt, at også

DBI vågner op til dåd og overvejer,

hvad disse forandringer betyder

for forkyndelse og fællesskabsformer,

og dermed for udrustningen

af en ny generation præster, missionærer

og forkyndere.

Læreopløsning

En anden mærkbar tendens, som

må tilskrives reaktionen mod det

moderne projekt, stikker langt

dybere. Det gælder den udbredte

skepsis overfor dogmer og lærebevidsthed,

som bl.a. kommer til

udtryk i en række tendenser, som

allerede mærkes tydeligt i dansk

kirkeliv, nemlig at det er uvæsentligt

eller i hvert fald af mindre betydning,

om man har et ortodokst,

konservativt eller endog liberalt

bibelsyn. At Gud ikke er alvidende

og uforanderlig men i proces. At

Biblen er uklar og åben. At vi kan

møde Gud og få åndelige oplevelser

uafhængigt af Guds ord. At

det er uvæsentligt, om vi tilslutter

os en katolsk eller protestantisk

retfærdiggørelseslære. At kirkens

enhed er vigtigere end at diskutere

lærespørgsmål. At Gud bør søges

og erfares i det ægte, nære og relevante.

At evangeliet bør reformuleres,

så vi f.eks. finder en ny måde

at tale om retfærdiggørelse på. At

vi bør underbetone eller udelade

DBIposten

de dele af Guds ord, som forekommer

mørke, usympatiske, fordømmende

(f.eks. Guds vrede over

synden som menneskets største

problem og læren om de ufrelstes

evige fortabelse). At vi skal være

mere optaget af at forbedre denne

verden, end at redde andre og os

selv til himlen.

Et dybereliggende problem

I en vurdering af disse tendenser,

er det interessant, at de faktisk

alle i en eller anden grad er afledt

af et dybereliggende problem,

nemlig et manglende syn for

Biblen som Guds ord. Selvom DBI

fra starten har været et moderne

projekt og derfor bliver nødt til at

forholde sig til de nye udfordringer,

som de nye, postmoderne tendenser

medfører, så er der nogle

grundlæggende problemstillinger

under den forandrede overflade,

som er mere tidløse hvad enten

man forholder sig til modernitetens

eller postmodernitetens

udfordringer. Når DBI fra starten

har været præget af et indgående

arbejde med luthersk og reformatorisk

teologi, så er det ikke fordi

reformatorerne talte udtømmende

om alle udfordringer, som måtte

møde kirken på dens vej mod den

03 – 2007

s.11

nye jord, men fordi reformatorerne

pegede på en række bibelske

kernesager, som er vigtigere

og mere grundlæggende end alle

andre. At der fortsat bliver arbejdet

med skriften alene, troen alene

og nåden alene er derfor stadig

en del af DBI’s eksistensberettigelse

og et vigtigt incitament i det

daglige arbejde for os der er ansat

på DBI. Og når DBI fra starten har

været optaget af, at afsløre og kritisere

det grundlag, som ligger til

grund for bibelkritikken, så er det

ikke blot et udtryk for det apologetiske

arbejde, som var nødvendigt

i mødet med den historisk-kritiske

teologi, men også et udtryk for

Postmodernismens pluralisme har ført til den

kristne enhedskulturs fald.

at DBI faktisk var på forkant med

udviklingen, eftersom en sådan

grundlagskritik jo netop er hjertet

i postmodernitetens kritik af modernismen.

En mere udførlig udgave af artiklen

med mere detaljeret argumentation

og kildehenvisninger findes

på dbi.edu under Materialer - Links


s.12 DBIposten 03 – 2007

Invaderet af LMH

“ | DBI ligger meget centralt i forhold til gågader og S-tog.

Af landssekretær Kurt Dalsgaard

En dag i januar blev DBI invaderet

af en flok kolde, sultne og toilettrængende

LMH’ere. For læseren

skal jeg måske forklare, at LMH betyder

Luthersk Missionsforenings

Højskole. LMH ligger i Hillerød

og har tradition for at tage på en

københavnertur, når et nyt hold

elever begynder på bibelskolen.

Hin dag i januar skulle LMH’erne

både på Christiania og i synagogen,

og da DBI ligger meget

centralt i forhold til gågader, S-tog

og lignende, er det meget praktisk

at tage en madpakkepause på DBI.

Som et krydderi til madpakkerne

fik eleverne en kort information

om DBI med opfordring til enten

at blive studerende på DBI – eller

at være DBI-ven. Nogle af dem gav

udtryk for, at de kraftigt overvejer

at starte som studerende på DBI

efter sommerferien.

DBI’s årsmøde den 18. marts

“ | Sognepræst Flemming Kofod-Svendsen taler om døden, sorgen og håbet.

DBI’s årsmøde indledes med gudstjeneste

i Emdrup kirke kl. 10.30,

hvor rektor Børge Haahr Andersen

prædiker.

Klokken 14.00 er der årsmøde på

DBI med indlæg om blandt andet

”DBI’s hjertesag” og ”DBI’s opgave

Der var godt fyldt i kaffestuen, da eleverne fra LMH kom på besøg på DBI.

Det er ikke bare LMH, som er

velkommen til at lægge vejen om

DBI, når de er på bytur. Kontakt

os, hvis du er på tur til København

i dansk kirkeliv”, og der bliver en

orientering om den nye model for

TKM-uddannelsen.

Klokken 16.00 – 17.30 er der møde

i LMs Hus, Nansensgade 94, hvor

sognepræst Flemming Kofod-

Svendsen prædiker om ”Døden,

med en gruppe. DBI vil gerne have

gæster – og knytte venskaber med

kristne ud over landet.

sorgen, håbet”. Der bliver sang og

musik og indslag om DBI.

Enhver er hjertelig velkommen

til DBI’s årsmøde, og detaljeret

program kan ses på www.dbi.edu

under Materialer - Foldere.

f o t o : d a n s k b i b e l - i n s t i t u t


DBIposten

03 – 2007

En students aha-oplevelse

“ | Kender du den fornemmelse at sidde og læse i

Det nye Testamente og tænke, at Paulus er uluthersk?

Interview af landssekretær Kurt Dalsgaard

”I løbet af teologistudiet er jeg

løbet ind i spændingen angående

forholdet mellem tro og gerninger;

især i læsningen af Det

nye Testamente. Kender du den

fornemmelse at sidde og læse i

Det nye Testamente og tænke, at

Paulus er uluthersk, fordi han er

for lovisk? Det har fået spørgsmålet

til at rejse sig hos mig, om jeg

har læst Det nye Testamente med

en indsnævrende ’over-evangelisk’

vinkel? Det, som er det springende

punkt, er så, at jeg har haft den

samme fornemmelse, når jeg har

læst Luthers skrifter. Derfor er

jeg blevet meget interesseret i

Luther”. Sådan beskriver Daniel

Burgdorf den proces, han har

været igennem i forbindelse med

det speciale, han i løbet af 2006

har skrevet om Luthers helliggørelsesforståelse.

Luther er optaget

af livet i hverdagen

”Hvis man skal sige det meget

enkelt, har jeg i arbejdet med specialet

fundet ud af, at Luther, som

er kendt for den stærke betoning

af nåden alene og troen alene, er

meget optaget af det hellige liv, og

at disse to sider hænger uløseligt

sammen. Det skrift af Luther, som

jeg i mit speciale har behandlet

mest indgående, er hans Store

Galaterbrevskommentar, og det er

jo et udpræget retfærdiggørelsesskrift,

men selv der, er der faktisk

meget, som handler om helliggørelse.

Hvis man læser, hvad Luther

Daniel Burgdorf og hans søn Mathias.

virkelig siger, opdager man, at

Luther absolut ikke er ensidig i sin

skrifttolkning”. Sådan beskriver

Daniel Burgdorf de aha-oplevelser,

han i forbindelse med sit studie

har haft med de tykke teologiske

bøger.

Vil ikke forkynde Luther

Daniel kan ikke svare på, om de

nye opdagelser kommer til at

præge hans forkyndelse, for som

han siger: ”Jeg vil jo ikke forkynde

Luther, men jeg har fået blik for, at

hvis man virkelig vil have en dyb

forståelse af Skriften, er Luther

s.13

ikke et dårligt sted at gå hen. Jeg

kan med god smag i munden kalde

mig lutheraner og samtidig med

større frimodighed formane til et

helligt liv på nådens grundlag.”

Når man i teologistudiet har skrevet

sit speciale, har man typisk et

års studie tilbage, så nu kan Daniel

Burgdorf snart skimte målstregen,

men hvad der venter ham på den

anden side af målstregen, ved

han ikke. Han regner med at tage

pastoralseminariet, og så vil han

og familien lytte efter Guds kald.

Hvad det så ender med står ret

åbent.

f o t o : p r i v a t


s.1 DBIposten 03 – 2007

Overvejer du DBI – så kig ind!

“ | Morten Rugager Kristensen fra Vestjylland regner med

at begynde på teologistudiet ved Københavns Universitet til

sommer. Det kunne du læse i sidste nummer af DBIposten.

Måske overvejer du også at

studere teologi ved Københavns

Universitet eller på TKM-uddannelsen

på DBI? Så kig ind på Dansk

Bibel-Institut (DBI) torsdag den 12.

april kl. 18.30 til ca. 21.00 Denne

aften vil studenterrådet og lærere

på DBI fortælle om teologistudiet

på Københavns Universitet og om,

hvordan TKM-uddannelsen fremover

er skruet sammen.

Dagen krydres med en rundvisning

og lidt godt til maven. Så mød

endelig op. Har du brug for mere

information, så ring på 3313 5500

eller mail til studiekoordinator

Nicolai Techow på nt@dbi.edu.

Vi glæder os til at hilse på dig.

Hilsen fra studenterrådet på DBI

Redaktion

Landssekr. Kurt Dalsgaard, ansv.

Rejsesekr. Steen Eskildsen, red.sekr.

Stud.teol. Peter Rahbek

Stud.teol. Thomas Olofson

Stud. teol. Søren Dalsgaard

Stud. teol. Morten Koch Møller

Frederiksborggade 1B 1.

1360 København K

Tlf: 33135500 (Hverdage kl. 9-12)

Fax: 33136989

Email: dbi@dbi.edu

www.dbi.edu

www.tkm-uddannelsen.dk

Giro 5 21 59 00

Studentertelefon: 33138040

Danny-cool og Gerhard – to smarte fyre på DBI.

Indlæg sendes til dbi-posten@dbi.edu

DBIposten sendes gratis til interesserede

Design Chr Rahbek Olsen

Tryk Morsø Folkeblad

ISSN 0906-825X

DBI arbejder med bibelforskning og teolo-

gisk undervisning, hvor teologistuderende

er den primære målgruppe. Formålet er at

fremme bibeltro forkyndelse, undervisning

og mission i Danmark og udlandet.

Formand Flemming Burgdorf

Rektor Børge Haahr Andersen

Landssekretær Kurt Dalsgaard

Studiekoordinator Nicolai Techow

BESTIL BESTIL BESTIL BESTIL BESTIL BESTIL BESTIL BESTIL DET DET DET DET DET DET DET DET NYE NYE NYE NYE NYE NYE NYE NYE KATALOG KATALOG KATALOG KATALOG KATALOG KATALOG KATALOG KATALOG

75 92 20 22

fxr@felixrejser.dk

f o t o : d a n s k b i b e l - i n s t i t u t


Giv gaver

med Dankort

– på hjemmesiden

Flere og flere bruger

DBI’s hjemmeside, når de

giver gaver til DBI.

Gå ind på www.dbi.edu og

vælg menuen Økonomi.

Gaver

på SMS

DBIposten

Frederiksborg Apotek

Det er muligt at give

gaver til DBI på SMS.

Skriv det beløb, du vil

give, fx Kollekt DBI 100,

og send SMSen til 1277.

Beløbet trækkes på din

telefonregning, og du

får en SMS tilbage

som bekræftelse

på, at beløbet er betalt.

03 – 2007

DOwNLOAD ’DET GODE PrOGrAM’

Så kan du automatisk støtte DBI,

når du handler i godt 300

e-butikker gennem engodsag.

Se på www.engodsag.dk hvordan du gør.

Frederiksborg Apotek

Frederiksborg Apotek

Frederiksborg Apotek

Frederiksborg Apotek

Slotsgade

Slotsgade

26

26

3400 Slotsgade 26

3400

Hillerød

Hillerød

Tlf. 3400 Hillerød

Tlf.

48

48

26

26

56

56

00

00

Slotsgade 26 Slotsgade 26 Tlf. 48 26 56 00

3400 Hillerød 3400 Hillerød

Tlf. 48 26 www.frederiksborg.netapotek.dk

56 00 Tlf. 48 26 56 Slotsgade 00 26

www.frederiksborg.netapotek.dk

___________________________________

www.frederiksborg.netapotek.dk 3400 Hillerød

___________________________________

___________________________________

Tlf. 48 26 56 00

www.frederiksborg.netapotek.dk

Apoteket har døgnvagt

www.frederiksborg.netapotek.dk

___________________________________

Apoteket

Apoteket

har

har

døgnvagt

døgnvagt

___________________________________

www.frederiksborg.netapotek.dk

Apoteket ___________________________________

har døgnvagt

Apoteket har døgnvagt

Apoteket har døgnvagt

s.1

Freder

www.fred

__________

Apote


s.16 DBIposten 03 – 2007

Medarbejdermangel

a k t u e l k o m m e n t a r | Mangel på arbejdskraft

– også i kristen sammenhæng.

Af Formand for DBI’s styrelse Flemming

Burgdorf

Arbejdsløsheden i Danmark er

nu så rekordlav, så der indenfor

adskillige arbejdsgrene er

opstået en alvorlig mangel på arbejdskraft.

Nogle steder prøver

man at ansætte udenlandsk

arbejdskraft for at holde hjulene

i gang, skønt det ikke er uden

problemer.

Snart præstemangel

Også på den kirkelige front har

mangelen på arbejdskraft længe

kunnet spores. Der bliver sikkert

snart præstemangel igen,

for ansøgerantallet til de ledige

præstestillinger har været markant

dalende gennem de seneste

år, viser undersøgelser. Dertil

kommer, at en stor procentdel af

sognepræsterne i embede går på

pension indenfor en overskuelig

fremtid. Det, at adskillige

præster i disse år bukker under

for stres og arbejdspres og som

følge heraf må forlade embedet

i utide, vil blot fremskynde og

forstærke denne udvikling.

Mulighed for

bibeltro teologer

Det kan blive en ond cirkel. Det

kan dog også blive en oplagt

mulighed for bibeltro teologer,

som i dag har temmelig svært

ved at få embede på grund af

’Berufsverbot’ for folk med den

slags teologi. Jeg tror, præstemanglen

og pluralismen i

Folkekirken kan give os en ny

mulighed for at komme ind

og præge i udstrakt grad. Lad

os blot håbe det. Er der noget,

der er brug for i sognene, så er

det solid bibelsk forkyndelse,

undervisning og sjælesorg både

fra prædikestol og andre steder,

hvor det kan lade sig gøre. Der

er kolossalt store udfordringer

og muligheder i dag, hvor folk

generelt er meget åbne og spørgende.

Mange efterlyser ligefrem

en klar vejledning.

Børn og unge er spørgende

Der er i dag også en permanent

mangel på medarbejdere til de

mange frivillige arbejdsgrene i

kristen regi. I børne- og ungdomsarbejdet

er det mærkbart,

og det er særdeles ærgerligt, når

børnene og de unge vælter ind

og i den grad er spørgende og

motiverede for kristen påvirkning,

og det er kun os kristne,

der kan give dem noget, som de

kan leve og dø på. Må det være

et stærkt kald til at gå ind i dette

vigtige arbejde i Guds rige. Det

arbejde giver ikke altid så megen

anseelse og anerkendelse. Det

giver ingen eksamensbeviser

eller diplomer, men det giver til

gengæld en stor velsignelse!

Høsten er stadigvæk stor, men

arbejderne er også stadigvæk få!

Tjen Herren med glæde!

PS! Jeg føler trang til at bringe en

kæmpestor tak til alle, som har

været med til at hjælpe DBI igennem

2006 såvel åndeligt som

økonomisk!

Maskinel magasinpost

42472

Afsender

Glumsø Portoservice ApS

Fabriksvej 6

9490 Pandrup

m å n e d e n s c i t a t

Hverdagen er et lille

stykke af livet.

H.E. Nissen

More magazines by this user
Similar magazines