Bjerge af giftigt affald får grønland til at ligne et uland - LiveBook

livebook.dk

Bjerge af giftigt affald får grønland til at ligne et uland - LiveBook

2 Ingeniøren · 1. sektion · 3. juni 2011

Ingeniøren

Rejsekortet: Tiden er inde til landsdækkende storvask

LedeR

af Rolf Ask Clausen

rac@ing.dk

Hvad der burde være et moderne

og strømlinet landsdækkende elektronisk

betalingsmiddel for den kollektive

trafik til erstatning for klippekort

og papirbilletter, er indtil videre

en omgang modernistisk blålys

i form af standere på stationerne

og en uoverskuelig stribe af ‘udfordringer’.

dagens IngenIøren føjer nye problemer

til rejsekortets i forvejen formentlig

næsten uendelige liste. Og

de er ganske fatale; dokumentationen

hos kortkunderne af, at de har

ugens satire: dtu’tur

udrensningskur

kørt fra A til B, og der derfor er trukket

x antal kr., er alt for svag.

Længden af den samLede LIste kan

man kun gisne om. Kun få konkrete

oplysninger er tilgængelige for offentligheden.

Ikke meget tyder på, at

transportministeren sammen med

bus- og togselskaberne vil få succes

ved blot at trykke leverandøren, franske

Thales, hårdere på maven. Samme

taktik har de praktiseret over for

Ansaldobreda, og det har som bekendt

ikke skaffet de danske pendlere

nye tog.

rejsekortet er således et klassisk

eksempel på et it-projekt, der starter

fra bunden, helt ude i hver eneste bus

i Kongeriget. Problemerne, derimod,

begynder i toppen, hos de danske trafikbosser.

CHeferne sIdder spredt i bus- og

togselskaber, ejet af henholdsvis staten,

kommunerne og regionerne.

Hvert selskab driver sit eget billetsystem

med egne priser og egne takstzoner,

hundredvis i alt. Det er derfor

notorisk svært for kunderne at gennemskue

den billigste pris på en rejse

fra punkt x i den ene ende af landet

til punkt y i den anden.

dette myLder af takster og billetter

er naturligvis et mareridt at omsætte

til et nyt it-system. At der ikke blev

gjort op med dette på forhånd, før rejsekortet

blev bestilt, er reelt det samme

som at bestille ‘et stk. it-skandale’.

Det kan ikke gå godt.

I Hovedstaden har politikerne indset,

at den er gal. De er enige om at

lægge S-tog, metro og busser sammen

– eller i det mindste tvinge dem til at

arbejde langt bedre sammen under et

fælles navn. Når det sker, så bør politi-

Dtu’s ledelse har fyret risøs direktør, 11 ansatte i administrationen og har nu kig på forskningsafdelingerne. nogle ser fyringsrunderne

og angrebet på risøs selvstændighed som prorektor anders Bjarklevs vej mod Lars Pallesens rektorjob.

>> se flere på ing.dk/satire

telefon +45 33 26 53 00

redaktion@ing.dk / www.ing.dk

Ansv. cHefredAktør: arne r. steinmark

redAktIonscHefer: Henning Mølsted,

indhold, rolf ask Clausen, community og trine

reitz Bjerregaard, journalister

redAktører: robin engelhardt, Viden &

erkendelse, nanna skytte, designchef

sALG: tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre eliasen,

ke@ing.dk telefon +45 33 26 53 92 telefax

+45 33 26 53 02 stillingsannoncer: salgschef

Michael Christensen, mic@ing.dk telefon +45 33

26 53 76 telefax +45 33 26 53 03

kommentArer oG LæserIndLæG:

debat@ing.dk

Abonnement oG Adresse ændrInGer:

telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dk

www.ing.dk/abonnement

abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr.

tryk: Dansk avistryk issn nr: 0105-6220

sAmLet opLAG: 79.750 eksemplarer (Dansk

Oplagskontrol, 2. halvår 2010) synspunkter

i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes

At der ikke blev gjort op

med dette på forhånd,

før rejsekortet blev bestilt,

er reelt det samme

som at bestille ‘et stk. itskandale’.

kerne tvinge den nye organisation til

at rydde op i prisstrukturen samtidig

med, så den bliver langt enklere.

øveLsen bør gælde hele landet.

Hvordan skal passagererne finde ud

af, at de fra næste år kan bruge rejsekortet

på toget fra Aarhus til Grenå,

som DSB driver, men ikke på jernbanen

fra Aarhus til Odder, som er drevet

af Midtjyske Jernbaner? Fra Aar-

Hvad husker bøjet plast?

tore Andersen spørger: »Hvad sker

der på atomart/molekylært plan, når

ting ændrer form? Kan man tale om

struktur-hukommelse?«

Grethe Winther, seniorforsker ved Risø

DTU, svarer:

»en ændrIng af et materiales form

kræver, at nogle atomer/molekyler

flytter sig i forhold til hinanden. Nogle

materialetyper har ganske rigtigt

en ‘hukommelse’ i form af en kraft,

der trækker atomerne/molekylerne

tilbage til den oprindelige form.

Denne kraft bliver ofte mindre med

tiden pga. processer inde i materialet,

så materialet efterhånden ‘glemmer’

den oprindelige form og bliver

i den nye. Når metal og plast opfører

sig forskelligt, er det, fordi de ikke

har samme atomare/molekylære opbygning.

et metaL er oftest krystallinsk, dvs.

atomerne sidder i et fast krystalgitter.

Når man bøjer en metalstang,

glider lag af atomer henover hinanden,

så hvert atom rykker en eller flere

pladser i gitret, men ender i en tilsvarende

gitterposition. Atomerne

kan ikke se forskel på deres gamle

og nye naboer, og der er derfor ikke

nogen kraft, der trækker dem tilbage,

dvs. form-ændringen er permanent.

Der findes dog ‘shape-memory’

metallegeringer, som bl.a. anvendes

i brillestel, tandretningsbøjler og

rørfittings. Her opnås tilbagevenden

som iDas stilling til de omhandlede spørgsmål.

redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes

til andre formål. Henvendelse til

søren rask Petersen, srp@ing.dk telefon

+45 33 26 53 17

udGIver: Mediehuset ingeniøren a/s

skelbækgade 4, 1717 København V

telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01

hus til Skjern kører tysk-ejede Arriva

togene, mens busserne i den jyske

hovedby betjenes af Midttrafik.

en storvask må

More magazines by this user