CAnyt 4, december 2011 - CA a-kasse

ca.dk

CAnyt 4, december 2011 - CA a-kasse

CA nyt

MEDLEMSBLADET FOR CA A-KASSE NR. 4 DEC 2011

FORHANDLING

– Lad knivene blive

i skuffen

Derfor skal du stille op 2

Spil med åbne kort 6

Når kønnet spiller ind 8

Motiver din modpart 10

Dig og efterlønsreformen 12


DERFOR SKAL

DU STILLE OP

Der er valg til CA’s repræsentantskab i marts 2012 – hvor 13 ud af repræsentantskabets

26 medlemmer er på valg. Men allerede nu kan du stille op som kandidat til

repræsentantskabsvalget. AF OLE STRAND FOTO DAS BÜRO

Ekstremt givtigt

Det lyder måske kedeligt at sidde i et ’repræsentantskab’, men

det er det ikke, mener Mohammad Asim, der er formand for CA

a-kasse.

”Jeg har gennem årene lært en masse spændende mennesker at

kende i repræsentantskabet. Dygtige mennesker, som har kunnet

bidrage til udviklingen af CA som en af de bedste a-kasser i Danmark.

I de 6 år jeg har siddet i repræsentantskab og bestyrelse,

har jeg lært, hvad det vil sige at drive en virksomhed som CA, der

opererer i spændingsfeltet privat/offentlig. Erfaringen fra CA er

ekstremt givtig for sådan en som mig, der har arbejdet i private

virksomheder i hele mit arbejdsliv. Og det er ekstremt spændende”,

siger Mohammad Asim, der er Vice President med ansvar for

Corporate Purchase I Dyrup A/S.

Kort vej til indfl ydelse

Vejen til indfl ydelse er kort og direkte i CA a-kasse, hvor medlemmerne

selv vælger repræsentantskabet, og bestyrelsen derefter

vælges af og blandt repræsentantskabets 26 medlemmer. Mohammad

Asim blev selv valgt til repræsentantskabet i 2006, blev

suppleant i bestyrelsen i 2008 og formand for bestyrelsen i 2010.

”Repræsentantskabet er fødekanalen til bestyrelsen. Men repræsentantskabet

er også bindeleddet mellem medlemmerne og bestyrelsen.

De er med til at sikre, at det er medlemmernes behov,

der tilgodeses, når strategien for CA lægges. Derfor er det også

vigtigt, at så mange som muligt stiller op til valget, så vi har et

bredt og kvalifi ceret kandidatfelt, der afspejler medlemmernes

baggrund og interesser”, siger Mohammad Asim.

Trækker på repræsentantskabet

Bestyrelsen har trukket på repræsentantskabet til strategi-workshops

og strategi-evaluering og til forskellige andre workshops.

Og repræsentantskabet vil også blive brugt i de kommende år

”Jeg har en klar forventning om, at repræsentantskabet til enhver

tid giver bestyrelsen med- og modspil, at de kritisk forholder

CAnyt

ISSN 1903-3184

Oplag 31.500

Redaktion

Ole Strand (ansv.red.)

Layout

Van Tran

sig til de forslag og ideer, som bestyrelsen kommer med, og at de

hjælper bestyrelsen med at tænke ud af boksen”, siger Mohammad

Asim.

CA går nye veje

Netop viljen til at tænke ud af boksen, at tænke nyt og fortsat

udvikle sig, er det, der adskiller CA fra andre a-kasser, mener Mohammad

Asim.

CA’s klare styrke i forhold til konkurrenterne er helt entydigt den

entreprenør-ånd, der udgør centralnerven i CA. Det er en kultur,

der er opbygget gennem årene, og som gennemsyrer organisationen

lige fra repræsentantskabet til medarbejderne, der møder

kunderne i det daglige. Tingene står ikke stille. Der arbejdes

hele tiden på at skabe mere ’value for money’ for kunderne og

på at gøre det endnu bedre i morgen, end vi gør det i dag”, siger

Mohammad Asim.

Det har gennem årene ført til nye produkter som advokathjælp,

karriereudvikling til alle medlemmer og gå-hjem-møder. Produkter,

som andre a-kasser i det små er begyndt at efterligne.

Det har også ført til fl ere medlemmer. CA har i de sidste 4 år oplevet

en medlemsvækst på 25 % – fra knap 33.000 medlemmer

i 2007 til over 40.000 i 2011. Der er også fokus på medlemsvækst

i de kommende år, men ikke for enhver pris.

”Jeg har ikke nogen ambition om, at vi skal være de største, men

vi skal være de bedste til det, vi gør, og kunderne skal opleve os

som de bedste. Det kræver, at vi fortsat vækster, og at vi fortsat

udvikler os, så vi også kan imødekomme kundernes behov

i fremtiden. Og der spiller repræsentantskabet en vigtig rolle. De

lægger linjen, og de giver den nødvendige inspiration til at bringe

CA videre, som den bedste a-kasse nu og fremover”, slutter

Mohammad Asim.

Mere om valget side 4

CA a-kasse

Smakkedalen 2

Postboks 50

2820 Gentofte

Tel 3314 9045

Mail ca@ca.dk

Web www.ca.dk

Aarhus kontor

Vesterport 8 K

8000 Aarhus C


Erfaringen fra CA er ekstremt

givtig for sådan en som mig,

der har arbejdet i private

virksomheder i hele mit

arbejdsliv. MOHAMMAD ASIM


MOHAMMAD ASIM, FORMAND FOR CA A- KASSE,

VP FOR CORPORATE PURCHASE I DYRUP A/S

CAnyt 3


4 CAnyt

Stil op til valg

Vil du også være med til at præge udviklingen i CA?

Stil op til valget i repræsentantskabet.

Repræsentantskabet er den øverste myndighed i CA. 13 ud af 26

medlemmer er på valg i 2012.

I CA’s repræsentantskab

• styrer du CA’s strategi, udvikling, serviceydelser, priser

og vedtægter

• vælger du CA’s bestyrelse, som er den daglige ledelse

• har du selv mulighed for at blive valgt til bestyrelsen

• deltager du i ét til to årlige møder med alt betalt

• får du løbende orientering om CA’s udvikling

• får du adgang til et spændende netværk i det danske

erhvervsliv – alle med en fælles faglig baggrund

• får du endnu en ’bullet’ til dit CV

Bliv kandidat

Meld dig som kandidat til valget inden den 1. februar 2012.

Selve valget løber fra den 1. marts til den 30. marts kl. 15.00.

Stil op og læs mere om valget på ca.dk/valg2012. Du kan

også scanne dig ind på siden med smartphone:

SCAN ELLER KLIK IND

CA.DK/VALG2012

Få dine ideer igennem

”Jeg var nybagt dimittend, da jeg blev valgt ved repræsentantskabsvalget

i 2010 og kom med i bestyrelsen som suppleant. Selvom

jeg på mange måder er klassens nye dreng, kan jeg mærke, at

jeg har haft indfl ydelse og synes, at jeg er kommet igennem med

mange af mine ideer i bestyrelsen.

I mange andre a-kasser er det fagforeningerne, der vælger repræsentanter

til bestyrelsen. Det giver et ekstra lag mellem medlemmerne

og a-kassen.

I CA a-kasse er det medlemmerne selv, der stiller op og bliver

valgt. Så de, der sidder i CA’s repræsentantskab og i bestyrelsen,

har direkte føling med medlemmerne – og med deres ønsker og

behov.

Det er klart, at når de fl este af os har en merkantil baggrund, så

har vi et særligt fokus på økonomi og kundepleje. Arbejdet i både

bestyrelsen og repræsentantskabet er præget af en ubureaukratisk

iværksætterkultur – og

det smitter af på den ånd,

der er i driften af CA a-kasse,

hvor kundeservice og udvikling

er kernepunkter”.

Lars Axboe Graversen, HRkonsulent

i Koncernservice,

Københavns Kommune,

medlem af repræsentantskabet

og suppleant i

bestyrelsen for CA a-kasse

siden 2010.

Få netværk og indfl ydelse

”Repræsentantskabet har givet mig mere netværk med nogle

rigtigt dejlige, engagerede mennesker. Men primært er jeg med

for at give indfl ydelse til de selvstændige i CA.

Der er en fantastisk dynamik i repræsentantskabet. Allerede til

årsmødet efter valget fi k jeg dannet nogle kontakter til at få skabt

det netværk for selvstændige, som vi har i CA i dag.

Vi har haft pæn indfl ydelse i den tid, jeg har været med i

repræsentantskabet. Bestyrelsen gør meget ud af at lytte til

repræsentantskabet og respekterer de input, som kommer fra os

om f.eks. strategiudvikling.

Det er vigtigt at få nogle stærke kræfter ind i repræsentantskabet

for at sikre, at der sidder nogle mennesker, som kan opsnappe de

behov og ønsker, som medlemmerne har, og som kan arbejde for,

at de bliver gennemført, så CA kan blive ved med at være mere

end bare en almindelig a-kasse.

I repræsentantskabet kan du

være med til at fastholde CA

som en stærk a-kasse med

størst tilfredshed blandt

medlemmerne og udvikle

CA i den rigtige retning”.

Anne Hegtmann, ejer af

Objective Markedsføring

og branding, medlem af

repræsentantskabet i CA

a-kasse siden 2010.


NYT FRA CA ADVOKATHJÆLP

STOR TRYGHED TIL SMÅ PENGE

Da Morten Birkebæk blev opsagt den ene dag og fi k

nyt job den næste, var CA Advokathjælp på pletten til

at sikre, at juraen var i orden. AF OLE STRAND

Nogle gange er man bare heldig, at det hele fl asker sig. CRMmanager

Morten Birkebæk havde set de mørke skyer samle sig

om arbejdspladsen og var så småt begyndt at kigge sig om efter

andre job.

”Jeg vidste godt, at der var en overhængende fare for, at der

skulle ske nogle opsigelser i forbindelse med en omorganisering

af virksomheden, og at jeg måske kunne stå i farezonen”, siger

Morten Birkebæk.

Nyt job dagen efter fyring

Morten Birkebæk havde ikke søgt særlig lang tid, en måned måske,

da han blev opsagt. Men dagen efter fi k han besked om, at

han havde fået nyt job som CRM-manager.

”Jeg var heldig og fi k det første job, jeg søgte. Og et godt job.

Job opslaget i sig selv var bare noget, jeg blev nødt til at søge,

også selvom der ikke havde været truende udsigter. Det var

super interessant”, siger Morten Birkebæk.

Brug for at føle sig sikker

Men med en opsigelse og mulighed for fritstilling, og et nyt job på

vej, skulle kontrakterne hænge sammen på en fornuftig vis.

”Jeg ville gerne sikre mig, at jeg ikke trådte nogen over tæerne.

Da jeg ikke havde stået i situationen før og ikke har juridisk kompetence,

ville jeg gerne være sikker på de aftaler, jeg indgik”, siger

Morten Birkebæk.

Der var nogle selvmodsigelser i opsigelsesbrevet, som han selv

fangede, men for at være sikker på, at alle rettelser blev skrevet

på den mest fordelagtige måde, kontaktede han CA Advokathjælp,

som han har været medlem af de sidste 3 år.

”Jeg mente, at det var en god ide at få opsigelsen tjekket hos

nogen, der vidste mere om det, end jeg gjorde. Jeg havde meget

kort tid at gøre det i, så jeg ringede til CA Advokathjælp. Og mens

jeg talte med advokaten, mailede jeg opsigelsen, og han løb den

så igennem og sikrede mig, at tingene var, som de skulle være”,

siger Morten Birkebæk.

Bedre vilkår via CA Advokathjælp

Advokaten foreslog desuden en ændring, som gav bedre vilkår i

fritstillingsperioden.

”Jeg havde i bund og grund brug for tryghed for, at jeg ikke indgik

en aftale, som ville stille mig dårligere. Og det sørgede advokathjælpen

for. Det er sjældent, at man står og har brug for juridisk

bistand, men jeg er egentlig meget imponeret over, at jeg kunne

få svar så hurtigt, for det var det, som jeg havde brug for. For mig

var det i hvert fald en tryghed, som er billigt købt”, slutter Morten

Birkebæk.

Advokathjælp for en fl ad halvtredser

Meld dig til CA Advokathjælp. Det koster kun 50

kroner om måneden.

I de første 6 måneder af medlemskabet kan

medlemmerne få telefonisk rådgivning i begrænset

omfang. Mod et mindre gebyr kan de desuden få

gennemgået deres ansættelseskontrakt. Hvis der er

behov for yderligere hjælp, kan der aftales en særlig

favorabel timepris.

Efter 6 måneders medlemskab er der derimod

ubegrænset adgang til juridisk rådgivning og

bistand vedr. medlemmernes ansættelsesforhold.

www.ca.dk/advokat

CAnyt 5


6 CAnyt

SPIL MED ÅBNE KORT

Højtuddannede udnytter ikke fuldt ud deres potentiale for forhandling. Der er plads til

forbedring, hvis man forbereder sig grundigt, gemmer knivene væk og spiller med åbne

kort, mener forhandlingseksperter. AF OLE STRAND

Vi forhandler næsten alle sammen som

led i vores arbejdsliv. Men blandt de højtuddannede

i erhvervslivet er kun knap

hver femte (18 %) fuldt ud tilfredse med

deres evner til at forhandle. 67 % er tilfredse,

men mener, at der er plads til forbedring,

og 13 % er direkte utilfredse med

deres forhandlingsresultater. Det viser en

ny medlemsundersøgelse fra CA a-kasse.

Man kan være optimistisk og tage det

synspunkt, at 85 % er tilfredse i en eller

anden grad. Men det ligger også fast, at

80 % mener, at de kan blive bedre. Det er

et stort forbedringspotentiale, som kan

give bedre resultater for forhandleren og

for virksomhederne. Det mener Malene

Rix, der er underviser i forhandlingsteknik

og er forfatter til bogen ’Når kvinder forhandler’.

”Forhandling handler ikke kun om de store

ordrer og kontrakter eller den årlige lønsamtale,

men også om de små daglige

forhandlinger med chef, kolleger, kunder

og leverandører – om hvem der gør hvad

og på hvilke betingelser. Muligheden for

forhandling opstår i alle situationer, hvor

man har brug for at blive enige, men ikke

er det. Derfor har det også gennemgribende

virkning for hele ens arbejdsliv,

hvis man kan blive bedre til at forhandle”,

siger Malene Rix.

Forhandl med dig selv

Det vigtigste ved et forhandlingsforløb er

i virkeligheden forberedelsen, der går forud

for forhandlingen, mener Malene Rix.

”Inden du forhandler med modparten,

skal du først forhandle med dig selv. Det

er det allervigtigste: Find ud af, hvad der

er din interesse i forhandlingen, hvad er

det, du gerne vil have ud af forhandlingen.

Hvad har du af krav? Hvilke få, men gode

argumenter har du? Hvad er dit drømmemål,

hvad er dine forventninger, og hvor

er din smertegrænse? Det skal du have

styr på, inden du mødes med modparten”,

siger Malene Rix.

Sæt dig i modpartens sted

Før du møder op til forhandling, skal du

også prøve at sætte dig ind i modpartens

behov på forhånd.

”Oftest kender du jo ikke modpartens

grænser, men meget kan du gætte dig til,

hvis du kender lidt til modparten og deres

situation. Hvordan er deres økonomiske

situation, hvor stort er behovet for at lukke

en aftale, hvor er deres grænser? Det

er 1000 gange bedre end ikke at gætte på

det, for så har du nogle hypoteser skrevet

ned, og dem kan du så se på, mens du

forhandler, og så kan du hurtigt få en fornemmelse,

om du har været på rette spor,

eller om der er noget, der skal justeres”,

siger psykolog Kåre Thomsen, der har

skrevet bogen ’lær at forhandle’ og desuden

laver kurser i forhandlingsteknik for

offentlige og private virksomheder.

Vi sjakrer for lidt

Hvis man vil fi nde modpartens smertegrænse,

skal man derud, hvor modparten

siger fra. Og det har mange paradoksalt

nok svært ved, mener Malene Rix. Hun peger

på, at der er lavet fl ere undersøgelser,

som viser, at Danmark er et af de lande,

hvor vi spiller ud tættest på vores smertegrænse.

”Vi kan ikke rigtig lide den sydeuropæiske

og mellemøstlige markedskultur, hvor

man højlydt sjakrer om prisen og prøver

hinandens grænser af. Så derfor kommer

vi ofte til at fi re lidt på kravene på forhånd

– bevidst eller ubevidst – så vi holder os

inden for det rimelige og undgår konfrontationen.

Problemet er bare, at når vi

spiller ud meget tæt på smertegrænsen,

giver det for lidt plads at bevæge sig på.

Så selvom det måske føles ubehageligt,

så skal man ud og prøve grænserne af, for

det er ved nej’et, forhandlingen for alvor

starter”, siger Malene Rix.

Argumenter rykker ikke

Hele præmissen for forhandling er, at der

er uenighed, men uenigheden skal ikke

munde ud i diskussion, hvor argumenterne

fl yver gennem luften. Det bringer ikke

processen nogen vegne, mener Malene

Rix.

”Rigtig mange mennesker, de tænker:

Jeg vil have noget, og jeg forbereder tyve

gode argumenter, og så satser jeg på,

at modparten siger, gud nu er jeg blevet

klogere, og selvfølgelig skal du have den

løn/rabat/ekstralevering, eller hvad det

nu er. Det sker bare yderst sjældent, fordi

det ikke er argumenter, der giver en chef

eller en kunde fl ere penge i kassen. Hvis

de har det budget, de har, så er det dét.

Argumenter fl ytter meget lidt, og diskussion

som kommunikationsform fører til

modstand og modargumenter, så har vi

en diskussion, men ikke en bevægelse hen

mod et resultat”, siger Malene Rix.

Spørg til modpartens interesser

Malene Rix anbefaler at nøjes med et par

gode argumenter og så i stedet gå i interviewfase

og stille gode spørgsmål til modparten:

”Find ud af, hvor I kan mødes: Hvis du

har en bestemt ramme, er der noget, jeg

kan gøre, for at du kan gøre den ramme

større? Er der andre steder, hvor vi kan

gøre noget? Hvad kan jeg gøre for at få en

større del af den ramme, du har? Hvilke

kriterier fordeler du rammen efter? Der

er jo tusind gode spørgsmål at stille til en,

der sidder i sådan en situation”, siger Malene

Rix.

Bange for at åbne op

For Kåre Thomsen er interviewfasen den


vigtigste del af hele forhandlingsforløbet,

og en absolut forudsætning for, at man kan

komme i gang med den egentlige forhandling,

købslagningen.

”Ved en forhandling har man jo lyst til at

kaste sig direkte ud i det: ’jamen, vi vil max

give 10.000 kr. for det her’, men det er vigtigt,

at man inden da spørger ind til modpartens

behov og interesser i forhandlingen:

’Hvordan kan jeg hjælpe dig. Hvad ville

være et drømmescenarie for dig?’. Men der

er mange, som er bange for den samtale.

De frygter, at hvis de får modparten til at

sidde og udfylde ønskesedler, som om det

var jul, så tænker de, nu har jeg halvt lovet,

at jeg giver ham det. Det er jeg ikke

enig i. Men du har fået ham til at tænke på

sine egne gode ønsker for sig selv, og det

er jo et helt andet stemningsleje, end ’ikke

en øre mere end 10.000’-attituden”, siger

Kåre Thomsen.

Det er intuitivt at tale om målet, og hvad

man vil og ikke vil i meget konkrete termer,

og springe den mere abstrakte samtale om

interesser over. Man tror, man ved, hvad

modparten vil have. ’Jump to conclusions’,

som de siger på amerikansk. Men hvis de

tager fejl og bare bliver ved med at køre i

den forkerte rille, så får de ikke nogen aftale,

fordi jeg ikke er blevet forstået af min

modpart. Derfor er det en nødvendighed at

få spurgt ind til modpartens interesser, for

det er der, du sælger varen. Det er der, du

motiverer, det er der, du skaber merværdien

forlods, siger han.

Vær selv helt åben

om dine interesser

Ofte stritter modparten imod af frygt for

at fortælle for meget. Derfor tager Kåre

Thomsen som regel tyren ved hornene og

starter selv med at fortælle om sin baggrund

og interesse for at indgå aftalen.

”Al psykologisk forskning tyder på, at man

får åbenhed, hvis man viser åbenhed. Jeg

prøver meget klart at give modparten indtryk

af, hvor jeg står, og hvad der driver

mig, ikke noget med at holde kortene ind

til kroppen. Skjulte dagsordner er tåbelige,

for man risikerer, at modparten misforstår,

hvad du vil have ud af aftalen. Hvis man vil

have noget, skal man bede om det”, siger

Kåre Thomsen.

3

Konstruktiv forhandling i trin

Forberedelsen.

Gør dig klart, hvad der er dit formål med forhandlingen.

Hvad vil du opnå?

Fastlæg dit drømmemål: Det skal være et ambitiøst, men realistisk udspil, som du helst vil

have det. Det skal så være ambitiøst, så der er noget at fi le af på det. Kend din smertegrænse,

som er det minimum, du vil nøjes med. Mellem dit ambitiøse mål og smertegrænsen, har

du så et spænd, hvor du kan arbejde med forhandling.

Tænk også over, om der er alternative forhandlingsresultater, som du kan acceptere eller

vil spille ud med. Prøv at sætte dig i modpartens sted, og lav den samme øvelse ud fra hans

forhandlingsposition. Nu kender du dit eget udgangspunkt for forhandlingen og har et kvalifi

ceret gæt på modpartens udgangspunkt.

Interviewfasen: Ideer og interesser

Mødet er i gang. Få gang i en konstruktiv samtale om hinandens behov og interesser i at

lave en aftale.

Spørg modparten og vær selv åben. Det er vigtigt at få sat ord på alle interesserne, for man

kan ikke læse hinandens tanker eller gætte hinandens behov. Jo mere du ved, jo bedre kan

du byde ind med løsningsforslag, der passer til hans behov.

Kodeordene er: Lyt, spørg og vær nysgerrig. Brug kun få argumenter. Målet er en god aftale,

hvor begge parter er tilfredse.

Købslagningsfasen

Nu skal der forhandles om en løsning. I kender hinandens interesser og de forskellige løsningsforslag.

Hvilke elementer skal indgå i aftalen, som giver både dig og modparten en

aftale, som I har det godt med?

Spil ud med dit drømmemål. Vær forberedt på et nej. Uenighed er en central del i forhandlinger.

Hold fast i dine egne mål, og vær vedholdende.

Pas på med vurderinger og modargumenter. Vis respekt for modparten og hans synspunkter.

Gå ikke ind i diskussion, og vær ikke afvisende. Vis, at du tager modpartens tilbud alvorligt.

Kører I fast i forhandlingen, så gå evt. tilbage i interessefasen, og spørg ind til, om der er

andre måder, I kan komme videre på.

Vil du være bedre til forhandling?

80 % af CA’s medlemmer mener, at der er plads til forbedring, når de forhandler.

Lønforhandlingen er den type forhandling, som CA’s medlemmer har det sværest med.

– Se hele undersøgelsen ’God til at forhandle’

– Få gode tips til lønforhandlingen

– Gratis CA-kurser om forhandlingsteknik

www.ca.dk/forhandling

Kilde: Malene Rix og Kåre Thomsen


8 CAnyt

Når kønnet spiller ind

Kvinder bedre til at forhandle – men mere utilfredse med resultaterne. AF OLE STRAND FOTO DAS BÜRO

Kvinder opnår i langt de fl este forhandlingssituationer bedre resultater

end mænd. Alligevel er kvinderne mere utilfredse med

deres forhandlingsresultater end mændene. Det viser en ny medlemsundersøgelse

fra CA a-kasse. Generelt mener 8-10 % fl ere

kvinder end mænd, at de opnår gode resultater i forskellige typer

forhandlinger, men 12 % fl ere mænd er tilfredse.

Det virker som et paradoks, men det hænger sammen med, at

kvinder generelt møder mere modstand i forhandlingerne, mener

Malene Rix, der underviser i forhandlingsteknik og har skrevet

bogen ’Når Kvinder forhandler’.

Kønnet er et fi lter

”Selvom vi har ligestilling og tilstræber at se hinanden neutralt,

så er kønnet alligevel et fi lter, når vi vurderer modparten og forhandlingssituationen.

Kvinder får mere modstand i visse typer

forhandlinger, end mænd gør, og de mærker modstand på en lidt

anden måde, end mænd gør. Og når man møder mere modstand,

føler man sikkert også et større behov for at forbedre sig”, siger

Malene Rix.

”Vi har nogle køns-stereotype forventninger til dem, vi møder.

Det kan vi have i større eller mindre grad, men de fl este af os har

en snert af det på den måde, at vi i forhandlingssituationen regner

med, at det bliver nemmere at lave en aftale med en kvinde,

fordi hun vil være nemmere at appellere til, og hun vil være mere

eftergivende, hvor man forventer mere modstand fra en mand”,

siger Malene Rix.

Hun understreger, at moderne kvinder ikke pr. natur er mere eftergivende

end mænd, men den opfattelse af dem er dybt rodfæstet

i både mænd og kvinder.

”Kvinder får hårdere modstand og skal kæmpe hårdere for mindre.

Ikke fordi vi er mere eftergivende, men fordi vi bliver opfattet

som mere eftergivende. En mandlig forhandler bliver helt ubevidst

mere ambitiøs på egne vegne, når han forhandler med en

kvinde, og giver hende mere modstand. Kommer der en mand

ind, ligger det i underbevidstheden: Åh åh, han giver nok mere

modstand, han går nok ikke, før han får noget. Og så justerer man

ubevidst sine forventninger derefter”.

Kvindelige dyder egnet til forhandling

Når kvinder alligevel får bedre resultater ved de fl este typer forhandlinger,

kan det skyldes, at de i forvejen har tilegnet sig de

teknikker, der er forudsætning for en god konstruktiv forhandling.

”På en måde så er karakteristikken på den moderne konstruktive

forhandler en karakteristik, der passer godt på kvinder. Det er ikke

sådan, at kvinder på grund af deres dna forhandler på en måde

og mændene på en anden måde. Det handler mere om, hvordan

vi bliver mødt af verden, og hvad der forventes af os. Når man

arbejder med forhandlingsteknik, så lærer man at forhandle på

en interessebaseret måde, en konstruktiv måde, hvor det handler

om, at man tager hånd om relationen, hvor man kommunikerer på

en måde, så den er hensigtsmæssig for begge parter, man tænker

i andre løsninger, man er hjælpsom, man stiller spørgsmål,

og mange af de ting er jo noget, man tilskriver kvinders måde at

arbejde på”, siger Malene Rix.

Ambitiøse mænd – grådige kvinder

Et af de få områder, hvor kvinderne får dårligere resultater end

mændene, er ved lønforhandlingen, hvor 5,1 % fl ere mænd end

kvinder mener, at de opnår gode resultater.

Der forventes en større beskedenhed og en større fl eksibilitet fra

kvinder end fra mænd. Og jo mere forhandlingen drejer sig om

kvinden selv, jo større er forventningen om beskedenhed. Derfor

klarer kvinderne sig typisk dårligst til lige netop lønforhandlingen,

mener Malene Rix.

”Det er mere legitimt, at en kvinde går ind og kæmper på vegne af

en afdeling eller for virksomheden, end at hun går ind og kæmper

med næb og kløer for sig selv. Det lyder på en eller anden måde

lidt anderledes i de fl este af vores ører, når en kvinde kommer

ind og promoverer sig selv, og siger ’jeg skal have mere i løn end

de andre, fordi jeg er bedre end de andre, end hvis en mand gør

det’. Det hænger rigtig meget sammen med, at vi er mere vant

til, at mænd siger det, og mænd har haft en større adgang til at

kunne tillade sig det. Hvor manden lyder ambitiøs, kan kvinden let

komme til at blive opfattet som grådig”, siger Malene Rix.

God til at forhandle

gode resultater i forhandling internt i ledergruppen

gode resultater i lønforhandling på virksomhedens vegne,

hvor jeg som leder forhandler med medarbejderen

gode resultater i forhandling med kolleger,

f.eks. om fordeling af arbejdsopgaver

gode resultater i forhandling med andre afdelinger

gode resultater i andre forhandlinger som leder med medarbejder

gode resultater ved pris- og kontraktforhandling med leverandører

gode resultater i andre forhandlinger med nærmeste chef

gode resultater ved pris- og kontraktforhandling med kunder

gode resultater i egen lønforhandling som medarbejder

helt tilfreds med forhandlingsresultater generelt

– slet ingen grund til forbedring


Mænd

(i procent)

Kvinder

(i procent)

Kønsforskel

(i procent)

78,5 89,3 10,8

77,7 87,9 10,2

80,6 90,8 10,2

86,8 92,8 6,0

90,5 94,6 4,1

88,9 89,3 0,4

85,6 84,1 -1,5

88,6 85,2 -3,4

58,5 53,4 -5,1

23,6 12,8 -11,2

KILDE: CA A-KASSE

Kvinder får hårdere modstand

og skal kæmpe hårdere for

mindre. Ikke fordi vi er mere

eftergivende, men fordi vi bliver

opfattet som mere eftergivende.

MALENE RIX


MALENE RIX

FORFATTER TIL BOGEN

’NÅR KVINDER FORHANDLER’ CAnyt 9


10 CAnyt

Motivér din modpart

Man behøver ikke være psykolog for at

afkode, hvilket trin modparten er på. Man

kan intuitivt fornemme det i samtalen, ud

fra de følelser modparten viser. KÅRE THOMSEN


KÅRE THOMSEN

PSYKOLOG OG FORFATTER TIL BOGEN

’LÆR AT FORHANDLE’

Hvem har ikke oplevet en modpart, som reagerer helt uforståeligt

på velmente forslag? Du foreslår en i egne øjne god handel, og

det eneste du får igen, er surhed, tavshed eller afvisning. Hvis

først din modpart er modvillig, kan forhandlingen hurtigt blive

afsporet.

Men ved at komme modparten i møde på hans motivationstrin,

kan du med enkle midler få forhandlingen tilbage på sporet, mener

Kåre Thomsen, der er erhvervspsykolog og ekspert i forhandlingsteknik.

”Det farlige ved forhandlinger er, at de tager udgangspunkt i, at

man er uenige om noget, og det fører i nogle tilfælde til negative

følelser og fastlåsthed ’Jeg vil sgu ikke fi nde mig i at betale 10 %

mere. Jeg fi nder mig ikke i det’. Og hvis du ikke kommer modparten

i møde dér, hvor han bliver motiveret, så ryger forhandlingen

af sporet”, siger Kåre Thomsen.

Fire trin til at motivere

Han har udviklet en Motivationstrappe med fi re trin: Overlevelse,

Anerkendelse, Gevinst og Værdier, som er udtryk for fi re forskellige

psykologiske faktorer, som motiverer din modpart.

”Motivationstrappen kan hjælpe med at sætte ord på, hvad modparten

er mest motiveret af i en situation, hvor der er en forhøjet

spænding i modparten i form af f.eks. vrede eller frustration”, siger

Kåre Thomsen.

Ingen respekt – ingen aftale

Meningen med Motivationstrappen er, at du fi nder ud af, hvilket

trin din modpart er på, og derefter udelukkende adresserer mod-

AF OLE STRAND FOTO DAS BÜRO

parten på dette trin for at få modparten til at bløde op og gå

tilbage i dialog med dig.

”Det er på gevinsttrinnet, at byttehandlerne kan laves, fordi modparten

helt banalt er motiveret for at indgå en aftale og få gevinsten

ved det. Hvis modparten derimod er på anerkendelsestrinnet,

er han mere optaget af, om han får anerkendelse for den

status, den plads i hierarkiet, som han føler, han har krav på. Hvis

du giver ham anerkendelsen i løbet af forhandlingen, skifter hans

motivation til gevinsttrinnet – han får igen fokus på fordelene ved

at indgå en aftale. Hvis du ikke giver ham anerkendelsen og viser

ham respekten, kommer behovet for anerkendelse, som ikke bliver

opfyldt, derimod til at overskygge behovet for gevinst”, siger

Kåre Thomsen.

Nemt at afkode

”Man behøver ikke være psykolog for at afkode, hvilket trin modparten

er på. Man kan intuitivt fornemme det i samtalen, ud fra

de følelser modparten viser. Er modparten f.eks. forarget, handler

det om værdier. Er han pragmatisk eller grådig, handler det om

gevinst. Viser han forfængelighed eller er stødt på manchetten,

vil han have anerkendelse. Er han bekymret, handler det om overlevelse.

Men ved at komme ham i møde på det trin, hvor han er,

imødekommer du hans behov og får fl yttet hans fokus til at få et

resultat på forhandlingerne”, siger Kåre Thomsen.


4

Motivationstrappens psykologiske trin

Motivationstrappen har 4 trin. Modparten står altid på ét af trinene. Han kan godt fl ytte sig, men han står kun på ét ad gangen. De 4 trin

er fra neden: overlevelse, anerkendelse, gevinst og værdier.

Overlevelse

Hvis modparten står her, har

han tanker om, at han kan

blive fyret, miste sin status,

sit hjem eller andet, som er

vigtigt for ham. Hans fremtrædende

følelse er frygt. Din

adfærd kan være at anerkende

de problemer, han ser, og

tilbyde ham hjælp – direkte eller

indirekte.

Anerkendelse

Du vil ofte møde en modpart,

som står på dette trin. Han kan

opføre sig overlegent, men

han kan også være underdanig.

Den overlegne udgave

sætter dig på plads, belærer

dig, udkonkurrerer dig osv.

Han vil have anerkendelse for

at være den dygtigste, stærkeste

eller smarteste af jer to.

Den underdanige udgave vil

appellere til din anerkendelse

og være i tvivl om, hvorvidt

han er god nok.

I forhandlingen er det vigtigere

for ham at få bevis på,

at han er god nok, end at nå

et materielt resultat. Du kan

derfor i visse tilfælde ’plukke’

ham økonomisk til gengæld

for, at du giver ham den anerkendelse,

han så inderligt

ønsker.

Din adfærd over for modparter

på dette trin skal først og

fremmest være at vise respekt

– også når du ikke har lyst.

Hvis han argumenterer, skal

du i særlig grad give udtryk

for, at det er gode argumenter,

og du ’har fået noget at tænke

over’. Det vil give ham følelsen

af at være den stærkeste.

Gevinst

Dette trin kunne hedde såvel

fornuftens som grådighedens

trin. Når modparten står her,

ønsker han sig et resultat for

resultatets egen skyld. Forhandler

han løn, er det for

pengene, ikke anerkendelsen.

Han tænker materialistisk og

ofte rationelt. Din adfærd over

for modparter på dette trin er

at tilbyde en god handel.

Mærk efter modparten

Hvordan opdager du så, hvor modparten står? Mærk efter. Brug

din intuition, den vil i de fl este tilfælde give dig svaret uden besvær.

Lær trappen udenad, og brug den hver gang, du oplever en

konfl ikt.

Kan du ikke ’mærke’, hvor modparten står, kan du måske prøve

at spørge. Spørg f.eks.: Hvad er det vigtigste for dig, princippet

eller pengene?

Adressér modparten på det rigtige trin

Ideen med trappen er, at du skal møde modparten på det trin,

hvor han står. Ellers vil du ikke opnå kontakt med ham, men ligefrem

grave grøfter mellem jer.

Værdier

Her er modparten først og

fremmest optaget af en idé,

fx retfærdighed. Hvis han ønsker

en erstatning, er det mest

for princippets skyld, ikke så

meget pengene. Andre ideer

kan være medmenneske lighed,

politisk engagement osv.

Modparter på dette trin er opfyldt

af tanker og følelser om

idealer, principper, hvad ’man’

kan tillade sig, retfærdighed,

rimelighed, moral, tro osv.

Der er ingen grænser for, hvilke

værdier man kan kæmpe

Overlevelse

Anerkendelse

for. Din adfærd bør være at

give plads til hans værdier, lytte

til dem og tilbyde ham løsninger,

der ikke virker, som om

hans værdier bliver nedvurderet

eller direkte modarbejdet.

Forstår du dette til bunds, kan

det undertiden spare dig for

store beløb.

Gevinst

Kilde: Kåre Thomsen

Værdier

Stå altid selv på gevinsttrinnet

Som udgangspunkt skal du kun forhandle, hvis du selv står på

trinnet Gevinst. Du kan nemlig godt forhandle dig til en materiel

gevinst, men du kan ikke forhandle dig ud af din frygt (overlevelse).

Du kan heller ikke forhandle dig til større selvrespekt (anerkendelse),

eller til at andre skal mene noget andet end det, de

mener (værdier). Så vær lidt hård ved dig selv, og vælg en anden

strategi, hvis dit mål ikke er at score en gevinst.

CAnyt 11


12 CAnyt

DIG OG EFTERLØNS-

REFORMEN

Den nye efterlønsreform er på vej. For mange betyder den dårligere muligheder for at

gå på efterløn. Samtidig åbner reformen mulighed for i en begrænset periode fra april til

oktober 2012, at melde sig ud af efterlønsordningen og få sine indbetalte efterlønsbidrag

udbetalt skattefrit. Tjek med a-kasse og bank, hvad der er bedst for dig. AF OLE STRAND

I første kvartal af 2012 sender CA yderligere information til alle,

der betaler til efterlønsordningen, om hvad efterlønsordningen

betyder for den enkelte, så du kan du få et overblik over reformen,

og se hvad den kommer til at betyde.

Efterlønsreformen er lige på trapperne. Loven er ikke vedtaget

endnu, men det er en formalitet, da S og SF som led i regeringsgrundlaget

har accepteret reformen, og der dermed står et meget

bredt fl ertal bag reformen, hvor kun Enhedslisten er imod.

Lovforslaget er fremsat i Folketinget og skal behandles i de kommende

måneder, hvorefter loven træder i kraft i det nye år.

Forringet efterløn for de fl este

Reformen betyder en række ændringer, som forringer efterlønsordningen

i forhold til i dag:

• en højere efterløns- og pensionsalder,

• efterløn i max 3 år (med en højere ydelse svarende til dagpengene)

og

• fradrag i efterlønnen for pensionsopsparing i hele efterlønsperioden.

Den højere efterlønsalder, den kortere periode med efterløn og

ikke mindst fradraget for pensioner betyder, at langt de fl este, der

betaler til efterlønsordningen, vil få en stærkt forringet efterlønsudbetaling,

end efter de gældende regler.

Der vil dog fortsat også være mulighed for at få udbetalt skattefri

præmie, hvis man helt undlader at gå på efterløn.

Mulighed for skattefri udbetaling af efterlønsbidrag

Da der samlet set er tale om væsentlige ændringer i forhold til

den nuværende efterlønsordning, giver aftalen til gengæld også

mulighed for at melde sig ud af efterlønsordningen og få sine indbetalte

efterlønsbidrag retur skattefrit. Det kan dog kun lade sig

gøre i en halvårsperiode fra 1. april 2012 til 1. oktober 2012.

Som reglerne er i dag, kan man som hovedregel ikke få sine efterlønsbidrag

udbetalt, men de kan overføres til ens pensionsopsparing

og vil dermed blive beskattet ved udbetaling.

Du kan altså få en ekstraordinær skattefordel ved at hæve pengene

i den nævnte halvårsperiode, fordi du først har fået skattefradrag

for efterlønsbidraget, da du indbetalte pengene, og nu

kan få dem igen skattefrit.

Op til 62.299 kroner udbetalt

Det beløb, som du kan få tilbage, afhænger af, hvor længe du har

indbetalt til ordningen.

Hvis du har været med fra starten i 1999 og betalt fuldt bidrag i

hele perioden, har du ved udgangen af april 2011 indbetalt 53.341

kroner, men du vil kunne få tilbagebetalt 62.299 kroner. Hvis du

er tilmeldt efterlønsordningen siden 1. januar 2005, har du indbetalt

31.073 kroner, men kan få 33.957 kroner udbetalt.

Beløbet, som du kan få udbetalt, er højere end det, du har indbetalt,

da pengene løbende er blevet forrentet svarende til reguleringen

af dagpenge-satserne. Det lyder umiddelbart som en god

forretning, men samtidig afskærer man sig fra muligheden for at

gå på efterløn eller at få den skattefri præmie.

For at kunne søge om at hæve de betalte efterlønsbidrag fra 1.

april 2012, er du nødt til fortsat at indbetale efterlønsbidrag frem

til og med denne dato. De penge, som du indbetaler fra den 1. maj

2011 og frem, er ikke omfattet af reglerne om den skattefri udbetaling.

Du kan godt få dem udbetalt, men mod en afgift på 30 %,

som nogenlunde modsvarer det skattefradrag, du har fået ved

indbetalingen. Du får altså også det, som du har indbetalt efter 1.

maj 2011, retur, men uden den ekstra skattefordel.

Skattefri præmie større – men ikke sikker

A-kassernes Samvirke har beregnet, at man – alt andet lige – får


KILDE: CA A-KASSE

Betalt fra Betalt til Betalt i alt Hvor meget kan du få udbetalt skattefrit gevinst Procent forøgelse

01-04-1999 30-04-2011 53.341 62.299 8.958 16,8

01-07-1999 30-04-2011 52.789 61.533 8.744 16,6

01-01-2000 30-04-2011 51.685 60.001 8.316 16,1

01-01-2001 30-04-2011 48.265 55.405 7.140 14,8

01-01-2002 30-04-2011 44.149 50.043 5.894 13,4

01-01-2003 30-04-2011 39.921 44.681 4.760 11,9

01-01-2004 30-04-2011 35.560 39.319 3.759 10,6

01-01-2005 30-04-2011 31.073 33.957 2.884 9,3

01-01-2006 30-04-2011 26.495 28.595 2.100 7,9

01-01-2007 30-04-2011 21.826 23.233 1.407 6,4

01-01-2008 30-04-2011 17.045 17.871 826 4,8

01-01-2009 30-04-2011 12.124 12.509 385 3,2

01-01-2010 30-04-2011 7.049 7.147 98 1,4

CAnyt 13


14 CAnyt

Generelt vil det bedst kunne betale sig at hæve pengene,

hvis man er omkring de 40 og nedefter. De 40-årige skal se

lidt grundigere efter, men er man i 50’erne vil det nok være

en bedre idé at lade pengene stå. LAS OLSEN, PRIVATØKONOM I DANSKE BANK


langt fl ere penge ud af at betale til den skattefri præmie end at

få pengene udbetalt nu. Hvis man bliver i efterlønsordningen, og

samlet betaler efterlønsbidrag i 30 år og arbejder frem til folkepensionsalderen,

kan man få en skattefri præmie på 143.400

kroner.

Men der er en væsentlig forudsætning, der skal være opfyldt, for

at den skattefri præmie er en god forretning.

”Den skattefri præmie giver en god forrentning af din indbetaling.

Men der er også en risiko ved den skattefri præmie, fordi man skal

arbejde i de sidste 3 år inden pensionen. Gør man ikke det, får

man ikke skattefri præmie”, siger Lars Christensen, der er forsikringschef

i CA a-kasse.

Privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank mener, at man skal være

opmærksom på risikoen ved kun at gå efter den skattefri præmie.

”Hvis man mister sit arbejde, når man når efterlønsalderen, bliver

man tvunget til at gå på efterløn, og da der lægges op til en skrappere

modregning, kan det blive en meget dårlig forretning for

mange danskere”, siger Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank.

Så kan 30 års indbetalinger til efterlønnen i jagten på den skattefri

præmie i stedet ende med at blive vekslet til en tvungen efterløn

med fuld modregning af alle private pensionsordninger.

”Dermed kan danskere med pæne pensionsordninger tabe stort,

hvis de går efter den skattefri præmie, men mister deres arbejde”,

siger Las Olsen.

Indbetalte efterlønsbidrag ikke tabt

De indbetalte efterlønsbidrag vil dog ikke være helt tabt, mener

forsikringschef Lars Christensen fra CA a-kasse.

”Hvis man fi nder ud af, at man alligevel ikke kan få den skattefri

præmie, vil man stadig kunne melde sig ud af efterlønsordningen

og få pengene tilbage – men kun overført til en pensionsopsparing,

for muligheden for at få efterlønsbidragene tilbagebetalt

skattefrit gælder kun i et halvt år i 2012”, siger Lars Christensen.

Efterlønsordning giver mulighed for seniorjob

Når du skal tage stilling til, om du vil hæve pengene eller blive i

efterlønsordningen, er der endnu en ting, du skal tage højde for i

dine overvejelser.

Hvis man bliver ledig har man normalt ret til dagpenge i op til 2

år, hvorefter man normalt er overladt til kontanthjælpssystemet.

Men hvis du er tilmeldt efterlønsordningen, og mister dagpengeretten,

efter du er fyldt 55 år er du i stedet garanteret et seniorjob

i kommunen frem til du kan gå på efterløn. Vel at mærke et job

til en anstændig løn og inden for dit fagområde.

Tal med a-kasse og bank

Hos Danske Bank er rådet, at man skal tale med sin bank og sin

a-kasse, før man beslutter sig. For det er en individuel vurdering,

som kommer an på, hvor længe du har indbetalt til efterlønsordningen,

hvor mange penge, du indbetaler til pension, og din risiko

for at blive ledig.

”Generelt vil det bedst kunne betale sig at hæve pengene, hvis

man er omkring de 40 og nedefter. De 40-årige skal se lidt grundigere

efter, men er man i 50’erne vil det nok være en bedre idé

at lade pengene stå”, siger Las Olsen fra Danske Bank.

Vent til april

Selvom loven om efterlønsreformen er på vej til at blive vedtaget,

kan du først få pengene retur skattefri fra april 2012.

Det skyldes praktiske hensyn efter valget, som har forsinket lovgivningsprocessen,

og at a-kasser og andre skal have tid til at orientere

om lovændringer og konsekvenser for den enkelte.

Du har altså god tid til at undersøge, hvad ændringerne betyder

for dig, og fi nde ud af, om du fortsat ønsker at betale til efterlønsordningen.

Der er allerede i dag mulighed for at fortryde sin tilmelding til

efterlønsordningen, og i stedet få sine indbetalte efterlønsbidrag

overført til sin pensionsopsparing.

Du kan altså godt melde dig ud af ordningen allerede nu, men det

vil være en rigtig dårlig ide, fordi en overførsel til din pensionsopsparing

vil blive beskattet, når pensionen til sin tid udbetales.

Det vil altså give dig en ekstra skattefordel at vente, til du kan få

pengene udbetalt skattefrit.

Læs mere på www.ca.dk/efterloensreform


Hvornår kan du gå på efterløn og pension?

Personer

født i

Hidtidige regler Tilbagetrækningsreformen

Alder ved

udgangen af 2010

Efter -

lønsalder

Folkepensions

alder

Efter lønsalder

Folke -

pensions alder

Antal år

på efterløn

1953 1. halvår 57 60 65 60 65 5

1953 2. halvår 57 60 65 60 65 5

1954 1. halvår 56 60 65 60,5 65,5 5

1954 2. halvår 56 60 65 61 66 5

1955 1. halvår 55 60 65 61,5 66,5 5

1955 2. halvår 55 60 65 62 67 5

1956 1. halvår 54 60 65 62,5 67 4,5

1956 2. halvår 54 60 65 63 67 4

1957 1. halvår 53 60 65 63 67 4

1957 2. halvår 53 60 65 63 67 4

1958 1. halvår 52 60 65 63 67 4

1958 2. halvår 52 60 65 63 67 4

1959 1. halvår 51 60,5 65,5 63,5 67 3,5

1959 2. halvår 51 61 66 64 67 3

1960 1. halvår 50 61,5 66,5 64 67 3

1960 2. halvår 50 62 67 64 67 3

1961 1. halvår 49 62 67 64 67 3

1961 2. halvår 49 62 67 64 67 3

1962 1. halvår 48 62 67 64 67 3

1962 2. halvår 48 62 67 64 67 3

1963 1. halvår 47 63 68 65 68 3

1963 2. halvår 47 63 68 65 68 3

1964 1. halvår 46 63 68 65 68 3

1964 2. halvår 46 63 68 65 68 3

1965 1. halvår 45 63 68 65 68 3

1965 2. halvår 45 63 68 65 68 3

1966 1. halvår 44 63 68 65 68 3

1966 2. halvår 44 63 68 65 68 3

1967 1. halvår 43 64 69 66 69 3

1967 2. halvår 43 64 69 66 69 3

1968 1. halvår 42 64 69 66 69 3

1968 2. halvår 42 64 69 66 69 3

1969 1. halvår 41 64 69 66 69 3

1969 2. halvår 41 64 69 66 69 3

1970 1. halvår 40 64 69 66 69 3

1970 2. halvår 40 64 69 66 69

CAnyt 15


UFATTELIG

GLAD FOR CA PLUS

Det kom bag på Christina Rosenkrantz Nystrup, da hunn mistede sit job j i IT-

virksomheden KMD. Men økonomisk har hun tacklet let 6 måneders ledighe hed

nogenlunde – takket være CA PLUS tillægsforsikring. AF OLE LE L STR TR T AN A D FO F TO T DAS AS BÜR ÜRO


Jeg vil til enhver tid anbefale

CA PLUS videre, for den følelse

der, hvor man bliver opsagt, den

er ikke rar. CHRISTINA ROSENKRANTZ NYSTRUP


Christina Rosenkrantz Nystrup troede egentlig, hun gjorde det

rigtige, da der begyndte at være færre opgaver i KMD, og ikke

mindst i den afdeling, hvor hun var ansat. For Christina var proaktiv

og tilbød sig som intern konsulent og projektleder til andre

projekter i KMD, som manglede personer.

”Problemet er så bare, at man mister lidt følingen med sin egen

afdeling, fordi man hele tiden er lånt ud. Jeg tjente gode penge

til KMD, men da de så skulle skære ned i afdelingen, så chefen

selvfølgelig først på, hvem de bedst kunne undvære i afdelingen,

og det var jo så mig, der alligevel aldrig var der”, siger Christina

Rosenkrantz Nystrup.

Opsagt, hvad nu?

Christina blev opsagt til fratræden den 1. april 2011. Det var en

barsk oplevelse, og alle mulige tanker om fremtid og økonomi og

’hvad nu?’ fl øj gennem hovedet. Men en tillægsforsikring hos CA

PLUS, tog brodden af de værste økonomiske bekymringer.

”Jeg vil til enhver tid anbefale CA PLUS videre, for den følelse

der, hvor man bliver opsagt, den er ikke rar. Men alligevel tænkte

jeg lige med det samme. Ok, jeg har da heldigvis den ekstra forsikring.

Sådan rent egoistisk … der er man jo nødt til at tænke på,

hvordan man lige får det til at hænge sammen.”, siger Christina

Rosenkrantz Nystrup.

Lidt dyr CA PLUS var pengene værd

Hun har i fl ere år betalt 1.000 kr. om måneden til CA PLUS tillægsforsikring,

for til gengæld at kunne få ekstra 20.000 kr. om måneden

ved siden af dagpengene, hvis hun mistede jobbet. Selvom

indbetalingen kan trækkes fra i skat, var det alligevel en ret stor

post i budgettet.

”Jeg har faktisk fl ere gange tænkt, at det var lidt dyrt at betale til

CA PLUS, men nu hvor jeg fi k brug for den, så var jeg meget glad

for, at jeg blev ved med at betale de penge. Ufattelig glad, faktisk,

for det har været pengene værd. Det har været rigtig rigtig fi nt

at have det sikkerhedsnet”, siger Christina Rosenkrantz Nystrup.

37.000 kr. bedre end 17.000

Christina får tilsammen cirka 37.000 i dagpenge og tillægsforsikring

om måneden. Tillægsforsikring og dagpenge må maksimalt

svare til 80 % af ens tidligere løn. Det lyder af mange penge, men

som hos mange andre, har familiens økonomi været baseret på to

pæne indtægter, og det kan mærkes på økonomien, når den ene

så går ned i indtægt.

”Det ville være skidt, hvis jeg kun fi k de 17.000 kr. i dagpenge.

Det er slemt nok at blive opsagt, men hvis vi så ikke havde til det

daglige brød eller havde råd til huset. Det ville ikke være særlig

sjovt. Så på den måde gør tillægsforsikringen en stor forskel”,

siger Christina Rosenkrantz Nystrup.

Tager tid at fi nde nyt job

Hun har dog måttet sande, at det har taget længere tid end forventet

at fi nde et nyt job.

”Jeg troede, at jeg hurtigt ville få job, men nu har jeg været ledig

i seks måneder. Der er måske ikke dyb krise mere, men selvom

situationen er blevet bedre, og der bliver opslået fl ere job, er der

alligevel stadig nogen forsigtighed, hvor folk ikke rigtig tør ansætte”,

siger Christina Rosenkrantz Nystruo

Svært at skifte branche

”Jeg søger bredt efter portefølje- og projektlederjob – ikke kun i ITbranchen.

Men det er altid lidt sværere, når du søger uden for din

egen branche. Selvom de anerkender, at du har erfaring, som kan

bruges generelt, foretrækker de i sidste ende måske den ansøger,

som også har erfaring fra branchen”, siger Christina Rosenkrantz

Nystrup.

Værktøjskassen er blevet fyldt

Christina har også brugt ledighedsperioden til at deltage i efteruddannelse

og er blevet certifi ceret i PRINCE2 Foundation, PRIN-

CE2Practitioner og i People Test Systems Person- og intelligensanalyser

(PTP og PTL), mens 4 ferieuger er blevet brugt på at

tage et intensivt spansk-kursus i Barcelona.

”Der er ikke mange fordele ved at være ledig, men jeg har da fået

fyldt værktøjskassen med nye projektlederkompetencer” siger

Christina Rosenkrantz Nystrup.

Hellere job end CA PLUS

Tillægsforsikring kan udbetales i op til 12 måneder efter, man er

blevet ledig, så efter 6 måneders ledighed har Christina Rosenkrantz

Nystrup fået 120.000 kroner udbetalt fra CA PLUS og kan

få yderligere 120.000 kroner udbetalt, hvis hun også er ledig i

de kommende 6 måneder. Men selvom det er mange penge, vil

Christina helst være fri.

”Det er jo ikke sjovt at være ledig, og selvom det går nogenlunde

økonomisk med lønsikringen, vil jeg hellere have et job hurtigst

muligt”, siger Christina Rosenkrantz Nystrup.

CA PLUS giver dig op til

30.000 kroner mere om måneden

Med CA PLUS tillægsforsikring kan du få et supplement

til dagpengene, hvis du bliver ledig. Du

bestemmer selv, hvor stor økonomisk sikkerhed

du vil have.

Du kan vælge udbetalinger fra 2.000 kroner til

30.000 kroner i op til 12 måneder.

Læs mere om CA PLUS tillægsforsikring på

www.ca.dk/caplus


Gratis kurser om

jobsøgning, karriereudvikling

og personlig udvikling

JOBSØGNING

DIT KARRIEREVALG

Et personligt afklaringsværktøj

til din karriere

Bliv bevidst om dine grundlæggende kompetencer,

prioriteter og værdier. Genopdag

dig selv og få øje på nye muligheder.

PROAKTIV JOBSØGNING

Der fi ndes fl ere muligheder i jobsøgningen

Lær at være aktiv på en ny måde. Vi arbejder

med at turde mere. Lær nye metoder –

tænk utraditionelt og få nye ideer til at søge

jobs.

CV OG ANSØGNINGER DER VIRKER

Få nye input til dit CV og din ansøgning

Du lærer at målrette dit materiale til modtageren

og udarbejde dit CV, så det fremstår

personligt, ærligt og relevant.

Du lærer at skrive en ansøgning, der skiller

sig ud fra mængden og fortæller, hvilken

forskel du kan gøre.

SUCCES TIL JOBSAMTALEN

Sådan brænder du igennem ved samtalen

Forberedelse er alfa og omega. Bliv godt

klædt på til at få succes ved din jobsamtale.

Du lærer, hvad du skal sige, hvornår og

hvordan, og hvordan du får formidlet dit

budskab og får sendt det rette budskab.

MOTIVATION & IDENTITET

Fra frustration til tro og handling

Kurset henvender sig til dig, der har været

ledig i mere end seks måneder, og som oplever

at være gået i stå og have mistet motivationen.

Vi arbejder blandt andet med,

hvad det er, der motiverer den enkelte,

samt hvordan vores identitet påvirkes af

forandringer.

LINKEDIN KURSUS

Sådan styrer du dit professionelle netværk

med LinkedIn

For dig der har svært ved at navigere rundt

i LinkedIn. Du lærer at opbygge og anvende

din egen profi l og anvende værktøjet i praksis.

PERSONLIG UDVIKLING

KEND DIG SELV

Bliv bevidst om din personprofi l og få fl ere

valg

Få større indsigt i dig selv, og hvordan du

virker sammen med og på andre mennesker.

Som led i kurset, får du udarbejdet din

helt personlige profi lanalyse, baseret på et

af verdens bedste personprofi lsystemer ’Insight

Discovery Personprofi l’.

LÆR AT STRESSE AF

Bring Positiv Psykologi ind i din hverdag

Stress og mistrivsel på jobbet gør hverdagen

sur og trist for mange. Kurset er en introduktion

til både positiv psykologi, mindfulness

og stresshåndtering.

MINDFULNESS

Et redskab til mere trivsel i hverdagen

Du kan bruge mindfulness til at bekæmpe

stress, at være nærværende og genfi nde

lysten og glæden i hverdagen. Få en kort introduktion

til nogle grundlæggende øvelser

i nærvær, der kan fremme autenticitet i dit

liv.

KOMMUNIKATION OG SAMARBEJDE

Styrk dialogen og samspillet på arbejdspladsen


Du lærer, hvad dine arbejdsmetoder fortæller

om dit kommunikationsmønster,

hvordan du kan tilpasse din mundtlige og

kropslige kommunikation til modtageren og

trænge igennem med dit budskab.

ARBEJDSGLÆDE ER FOR ALLE

Du når simpelthen mere, når du er glad

Arbejdsglæde er stærkt forbundet med

produktivitet. Ønsker du større trivsel og

arbejdsglæde i hverdagen, og vil du være

bannerfører for arbejdsglæden på din arbejdsplads,

er dette kurset for dig.

KONFLIKTHÅNDTERING

Lær at møde konfl ikter åbent og konstruktivt

Konfl ikter kan udvikle os eller være meget

destruktive i vores hverdag – det afhænger

af, hvordan vi håndterer og gennemlever

dem. Du lærer at bruge forskellige metoder

til at forstå og løse konfl ikter, hvordan en

konfl ikt kan eskalere, og hvordan du kan

nedtrappe en konfl ikt.

PRÆSENTATIONSTEKNIK DEL 1 + 2

Lær, hvordan du gennemfører en effektfuld

præsentation

Præsentationsteknik 1

Få redskaber og inspiration til de grundlæggende

elementer i en præsentation. Derudover

bliver du mere bevidst om dine egne

ressourcer, via praktiske øvelser og personlig

feedback.

Præsentationsteknik 2

Du har deltaget i Præsentationsteknik 1

eller er generelt fortrolig med præsentationer

og ønsker at få personlig feedback

på din performance, afprøve de grundlæggende

elementer i din præsentation og optagelse

på dvd, hvis du ønsker det.

FORHANDLINGSTEKNIK

Lær at blive bedre til at forhandle

Få en grundlæggende forståelse for forhandlingsprocessen,

samt praktiske redskaber

og teknikker der kan bruges til alle

typer af forhandlinger.

PROFESSIONEL NETWORKING

Lær at skabe sociale relationer for at klare

dig godt i erhvervslivet

Netværk er en af de vigtigste faktorer for at

indgå i det moderne samfund med succes.

Bliv bedre til at skabe nye relationer og plej

dine eksisterende relationer.

MENTORING – EN INTRODUKTION

En vigtig metode til læring og personlig udvikling

Kurset henvender sig til dig, der har interesse

i personlig udvikling og læring og ønsker

Se alle kurser og tilmeld dig på

www.ca.dk/kurser

større viden om mentoring. Evt. overvejer

du selv at blive mentor eller mentee.

LEDERUDVIKLING

LEDERENS KARRIEREVEJ

Hvordan du fortsat udvikler dig i leder rollen

For dig der har lyst til at arbejde videre med

din lederrolle, og som har minimum et års

erfaring som leder.

Vi arbejder med fokus på uddelegering, din

egen adfærd og holdning til ledelse, ledelsesdilemmaer,

de svære ledelsessamtaler,

afklaring af dit eget lederpotentiale og situationsbestemt

ledelse.

LEDER PÅ VEJ

For dig der overvejer en karriere som leder

Kurset henvender sig primært til dig, der

har minimum et års erhvervserfaring.

Du lærer, hvad lederrollen omfatter, og får

indsigt i, hvordan den varetages og udvikles.

Du får fokus på egne forventninger og

betænkeligheder til lederrollen og afklaring

af, hvad ledelse og lederrollen er og indebærer.

Få afdækket dit potentiale som leder

og din potentielle lederstil.

Tilmeld dig på www.ca.dk/kurser


CA a-kasse, Smakkedalen 2, Postboks 50, 2820 Gentofte

Kom til l ‘Gå-hjem-møder’i CA

Få faglig inspiration på CA’s gå-hjem-møder. Foredragene starter

typisk kl. 17.00 og varer et par timer. Deltagelse er gratis.

Sagt om gå-hjem-møderne:

God lejlighed til faglig inspiration og netværk

- både når man er i arbejde og ledig

Jeg har først opdaget dem sent...

Ærgrer mig over, at jeg ikke har brugt

de muligheder før nu

Det er helt igennem et fantastisk

koncept og skaber stor

misundelse og nysgerrighed

fra mine kollegaer... (har sagt

de bare kan skifte A-kasse).

Får personligt stort udbytte af

møderne

Det giver mig en masse faglig inspiration, som jeg kan bruge som selvstændig

Perfekt med et lille boost i hverdagen

96 % af deltagerne vil anbefale CA’s gå-hjem-møder til andre.

Se de kommende arrangementer og tilmeld dig på www.ca.dk/foredrag

More magazines by this user
Similar magazines