- oplæg om årsager og løsninger - Cabi

cabiweb.dk

- oplæg om årsager og løsninger - Cabi

KORT

SYGEFRAVÆR

- oplæg om årsager og løsninger

Derfor skal vi se på kort sygefravær /

Ny indsigt i årsagerne til sygemeldinger /

Fokus på trivsel forebygger fravær /

Veldokumenterede tiltag med store gevinster /

Hvordan sætter vi det korte sygefravær på dagsordenen


Indhold

Derfor skal vi se på kort sygefravær 3

En investering, der betaler sig 4

Den målrettede indsats kræver mere viden 5

Ny indsigt i årsagerne til sygemeldinger 6

Årsagerne hænger sammen 7

Fokus på trivsel forebygger fravær 8

Ledelse er nøglen 8

Start nedefra – inddragelse af medarbejderne 9

Guldkorn, der forebygger stress 10

Veldokumenterede tiltag med store gevinster 11

Start med barnet 12

Renlighed sparer milliarder 12

Tunge problemer kræver fleksible løsninger 12

Hvordan sætter vi det korte sygefravær på dagsordenen 13


Derfor skal vi se på

kort sygefravær

Kort sygefravær dækker 90 pct. af alle sygemeldinger. Alligevel er de korte sygemeldinger underbelyste. Kan det

korte sygefravær nedbringes, kan arbejdsgivere og samfund spare mange penge, arbejdsmarkedet kan få flere

hænder, og medarbejderne kan få øget sundhed og arbejdsglæde. Med dette oplæg vil Mandag Morgen sætte fokus

på det korte sygefravær. De vigtigste årsager til korttidssygefravær og mulige løsninger bliver præsenteret, og vi

sætter løsningerne til debat.

Langtidssygefravær har i flere år været i samfundets søgelys,

og indsatsen synes nu at have båret frugt: Sidste år faldt

det langvarige sygefravær i Danmark markant. 1 Derimod

har der været mindre fokus på en målrettet indsats over for

det korte sygefravær.

Der er store gevinster at hente ved at forebygge korttidssygefravær

– både menneskelige, samfundsøkonomiske og

på den enkelte virksomheds bundlinje. I dette oplæg fortæller

vi om arbejdspladser, der med held har bekæmpet

korttidssygefraværet med positive økonomiske resultater

til følge. De viser, at der samfundsøkonomisk er mange

penge at hente ved et lavere sygefravær. Fokus på forebyggelse

kommer også medarbejderne til gode i form af bedre

helbred, øget velvære og større jobtilfredshed. Forebyggelse

af korttidssygefravær handler i høj grad om at skabe en

attraktiv arbejdsplads med stor medarbejdertrivsel og tillid

mellem ledelse og medarbejdere.

Øget viden er en forudsætning for at forebygge korttidssygefravær,

men årsagerne til medarbejdernes sygemeldinger

er underbelyste. Oplæggets analyser af unikke

data viser, at infektionssygdomme og sygdomme i muskler

og skelet er de hyppigste årsager til de korte sygemeldinger

– tilsammen ligger de bag mere end to tredjedele af al korttidssygefravær.

Det er altså i høj grad her, det vil kunne

svare sig at sætte ind med forebyggelse. I oplægget præsenteres

eksempler på forskellige konkrete tiltag og løsninger,

der vil kunne forebygge disse lidelser. Det er f.eks. brug af

vacciner, bedre hygiejne og øget fokus på ergonomi. Disse

tiltag kan dog ikke stå alene. Medarbejdernes fysiske

modstandskraft mod infektionssygdomme og muskel- og

skeletlidelser går hånd i hånd med deres psykiske velbefin-

1 Samspil.info, Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om beskæftigelse, nr. 21, 4. november 2009.

Hvad er kort sygefravær

Der er ikke nogen fast definition på kort sygefravær. Det

varierer fra arbejdsplads til arbejdsplads. Ifølge Dansk

Industri udgør 90 pct. af alle sygemeldinger et forløb,

der varer under seks dage. I denne rapport har vi valgt

at definere kort sygefravær ud fra det lovmæssige skel,

hvor tre ugers sygefravær er arbejdsgiverens ansvar.

dende. Succes i forebyggelsen af korttidssygefravær kræver

derfor, at indsatsen kombinerer konkrete forebyggelsestiltag,

såsom forbedret hygiejne, ergonomi og øget brug af

vacciner, med et langsigtet arbejde for at bekæmpe stress

og øge medarbejdernes trivsel. Det forudsætter, at der arbejdes

aktivt med medarbejderinddragelse og med at udvikle

en tillidsfuld dialog mellem ledelse og medarbejdere.

Indsatsen kan altså betale sig på mange planer – men

er også kompleks. Et vigtigt formål med dette oplæg er at

indbyde til en diskussion af, hvordan vi bedst forebygger

sygefravær. Mandag Morgen og styregruppen vil gerne

starte en fremadrettet debat om, hvordan vi bedst bevæger

os fremad for at forebygge kortidssygefravær.

Projektets styregruppe består af virksomhederne Sanofi

Pasteur MSD og MedHelp samt arbejdspladserne Lyngby-

Taarbæk Kommune og Kræftens Bekæmpelse.

Mandag Morgen bærer det fulde ansvar for den foreliggende

tekst.

Kort sygefravær – debatoplæg om årsager og løsninger 3


En investering, der betaler sig

Hver dag melder 150.000 medarbejdere sig syge. Kort sygefravær

har meget store og ofte oversete omkostninger.

De samlede udgifter kendes ikke, men går man ud fra de

isolerede områder, hvor der er lavet udregninger, står det

klart, at både samfundet, arbejdsgiverne og medarbejderne

betaler en høj pris. Beskæftigelsesministeriet estimerer,

at alene arbejdsgivernes udgifter til løn i forbindelse med

korttidssygefravær i 2006 beløb sig til knap 21 mia. kr. 2

Korttidssygefravær udgør langt hovedparten af sygemeldinger

på det danske arbejdsmarked – en opgørelse

fra Dansk Industri anslog i 2007, at sygefravær på op til

fem dage på det private område udgjorde 90 pct. af sygefraværsforløbene.

3 Det betyder, at der ikke alene ligger

en stor økonomisk gevinst, men også en kæmpe uudnyttet

arbejdskraft, der kan aktiveres, hvis sygefraværet kan

nedbringes.

Der vil i de kommende år være stigende efterspørgsel

på kvalificeret arbejdskraft både i den private og den

offentlige sektor. Derfor ligger der et stort potentiale i at

finde ekstra ressourcer i de nuværende medarbejdere.

Virksomheden TDC har vist, hvor mange ekstra hænder

et reduceret sygefravær kan give. Virksomheden har reduceret

sygedage pr. medarbejder med over 4 pct. Det har givet

TDC, hvad der svarer til 100 ekstra medarbejdere hver

eneste arbejdsdag året rundt. Samtidig har virksomheden

høstet en årlig besparelse på over 30 millioner. 4 Det viser

tydeligt, at en forebyggende indsats over for sygefravær er

en investering med solidt afkast.

Ud over at skaffe mere arbejdskraft giver det klare resultater

på bundlinjen at investere i initiativer, der reducerer

sygefraværet. Besparelserne dækker over både det korte og

det lange sygefravær, men tallene taler et tydeligt sprog om,

at det kan betale sig – både for den enkelte arbejdsplads og

for den generelle samfundsøkonomi – at gøre en indsats.

På mindre end tre år sparede virksomheden Micro Matic

mere end 3 millioner kroner på lønninger, alene ved at skære

sygefraværet ned fra 6 til 3,5 pct. 5 Micro Matic opnåede

de markante resultater ved at indføre tiltag som åben dialog

med medarbejderne om sygefravær og opfølgende tilbud

om hjælp, oprettelse af skånejob, gratis fysioterapi, massage,

kiropraktik og zoneterapi til ansatte og ved at få en erhvervspsykolog

tilknyttet.

Bispebjerg Hospital vil gerne kunne kalde sig landets

sundeste hospital og har målrettet arbejdet med at nedbringe

også det korte sygefravær. Med et kombineret fokus

på trivsel og sundhed fik hospitalet reduceret sygefraværet

fra 6,2 pct. i 2002 til 5,5 pct. i 2005. Det svarer til 20 årsværks

arbejde, eller en besparelse på 5,8 mio. kr. 6 Bispebjerg

Hospital skabte en flerstrenget indsats, der fokuserede på

motion, men som også satte fokus på kulturen i afdelingerne,

omgangstonen og arbejdsmiljøet. Hospitalsansatte

er en udsat gruppe i forhold til muskel- og skeletbesvær, og

2 Analyse af sygefraværet, Beskæftigelsesministeriet, 2008.

3 Fakta om sygefravær, Dansk Industri, 23. juni 2009.

4 Flere raske medarbejdere, TDC, 10. juni 2010.

5 Store besparelser på kort tid, sund-virksomhed.dk, 2007.

6 Landets sundeste hospital, Arbejdsmiljø nr. 5, 2008.

4 Mandagmorgen

Succes igennem overblik

It-virksomheden KMD skal registrere deres medarbejderes

sygefravær i systemerne SAP og Outlook. I SAP bruges

registreringen til at holde øje med almentilstanden

i KMD. Virksomheden bruger sygefraværsregistreringen

til at sikre, at KMD modtager sygedagpengerefusion fra

medarbejderens kommune. I Outlook er registreringen

af sygefravær vigtig, fordi kolleger og samarbejdspartnere

da ved, at man er fraværende.

“Vi laver f.eks. udtræk af hver enkelt medarbejders fraværsmønster,

som gives til medarbejdernes nærmeste

leder sammen med nogle anvisninger på og kriterier

for, at lederen skal tage sygefraværssamtaler med sine

medarbejdere. Det er lederens pligt at finde ud af, om

fraværet har årsag i jobbet og opgaverne eller manglende

trivsel, og om der kan gøres noget for at ændre på

forholdene,” siger HR-projektleder Lone Dax Heide, der

varetager Projekt Sundhed.

KMD har inddraget HR-konsulenter, eksterne konsulenter,

tilbud om psykologsamtaler, alkoholbehandling

og rygeafvænning i indsatsen, der allerede har givet

effekt: ”Arbejdet kan betale sig, og det er også godt for

de historier, vi fortæller i organisationen. Den enkelte

medarbejder ved, at vi tager hensyn til alle og ser på

medarbejderne som mennesker og ikke bare en del af

produktionsapparatet. Det viser vores høje anciennitet

også. Branchens personaleomsætning ligger i gennemsnit

på 15 procent, mens vores kun er på 8,” siger Lone

Dax Heide.

Kilde: Stor indsats imod sygefravær betaler sig, Velfærd i fremtiden, 2007.

for at forebygge sygefravær på dette område har Bispebjerg

Hospital en fysioterapeut ansat, der udelukkende fokuserer

på hospitalets egne ansatte.

Samfundsøkonomisk er en nedbringelse af korttidssygefraværet

umiddelbart en god forretning på grund af øget

produktivitet og deraf øgede skatteindtægter. Men også i et

længere forebyggelsesperspektiv kan det betale sig for samfundet,

at der sættes ind over for også korte sygeforløb. En

undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

viser, at en medarbejder, der har været sygemeldt

seks dage eller mere på et år, har to en halv gang større risiko

for at blive førtidspensionist end andre ansatte uden sygefravær.

7 Indsatsen mod kort sygefravær er derfor også en

indsats, der kan være med til at forebygge dyre langtidssygemeldinger

eller i værste fald førtidspensioneringer.

7 Kort sygefravær tegn på problemer, DR Nyheder, 20. aug. 2007.


Den målrettede indsats kræver mere

viden

Når det gælder kort sygefravær, er det lettere at stille diagnosen

end at give et entydigt bud på den rette ’kur’. Der er

behov for mere viden, hvis virksomheder og institutioner

skal have mulighed for at vide, hvilke årsager der er til det

korte sygefravær, og hvilke midler der skal i brug for at nedbringe

sygefraværet.

Årsagerne til korte sygemeldinger er underbelyste. Erfaringer

fra andre lande viser, at der er stor gevinst at hente i

en øget indsigt i årsagerne til sygefraværet. I Tyskland er der

meget omfattende data på årsagerne til det korte sygefravær.

Efter tredje sygedag skal sygemeldte tyskere søge læge, og

den diagnose, som lægen stiller, bliver givet videre til forsikringsselskaberne.

Det gør, at man her har en langt større

indsigt i omfang, længde og diagnosen af sygemeldingerne.

”Forsikringsselskabernes indsigt i diagnoserne kan bruges

til målrettede indsatser i virksomhederne. Hvis virksomhederne

ønsker det, kan forsikringsselskaberne lave en

detaljeret rapport om fordeling af diagnoserne i forskellige

afdelinger og dermed pege på bestemte belastninger. Denne

viden kan så bruges for målrettede indsatser. På denne måde

har forskellige virksomheder været i stand til at nedbringe

sygefravær” siger Birgit Aust, der er seniorforsker på Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Viden om sygefravær er en forudsætning for at lave den

strategiske, målrettede indsats. Tilgangen er forskellig fra

arbejdsplads til arbejdsplads. Nogle bruger arbejdspladsvurderingen

eller medarbejderudviklingssamtaler, mens

andre arbejdspladser har faste politikker om samtaler ved et

vist antal sygedage. En lægelig mulighedserklæring er og

et redskab, der kan tages i brug, men det er oftest i forhold

til det lange sygefravær. I andre tilfælde benyttes en neutral

tredjepart som f.eks MedHelp (se boks s. 6), der lovligt kan

gå ind og spørge til årsagerne til sygemeldingen. For at have

fokus på det korte sygefravær og kunne måle, om en indsats

virker, er det vigtigt at have et overblik over medarbejdernes

sygefravær, og hvordan det udvikler sig.

Kort sygefravær – debatoplæg om årsager og løsninger 5


Ny indsigt i årsagerne

til sygemeldinger

Det korte sygefravær har ikke været højt på den danske

dagsorden, og der er begrænset viden og forskning på området.

Lovgivningen på området forbyder arbejdsgivere at

spørge medarbejderne om årsagerne til deres sygefravær,

hvilket har begrænset mulighederne for systematisk at

indsamle og registrere de bagvedliggende årsager til sygemeldingerne.

Derfor har der indtil nu ikke været tilgængelige

data indeholdende registreringer af medarbejdernes

begrundelser for sygemeldinger.

Undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på en andel af MedHelps indsamlede

statistik, og data indeholder således mere end

13.000 sygemeldinger fra i alt 6.403 personer. Sygemeldingerne

er registeret henover et år.

Data er indsamlet af MedHelp. MedHelp er en virksomhed,

der som tredjepart håndterer sygemeldinger på vegne

af arbejdsgivere inden for både stat, kommune og den

private sektor. MedHelp registrerer, med den sygemeldtes

samtykke, årsagen til sygefraværet i en anonym statistik,

som anvendes i rådgivningen til virksomheden om mulige

indsatser for reduktion af sygefraværet.

Årsagen til sygemeldingen defineres af en sygeplejerske

fra MedHelp ud fra det symptombillede, som den

sygemeldte beskriver, samt en række skriftlige procedurer

baseret på Danske Regioners Lægehåndbog samt supplerende

informationer fra bl.a. Sundhedsstyrelsen og

Statens Seruminstitut.

Det er dette data, Mandag Morgen har fået adgang til

i forbindelse med dette projekt. Mandag Morgen har

udelukkende haft adgang til data i anonymiseret form - på

intet tidspunkt har Mandag Morgen kunnet se navne på

medarbejdere eller på konkrete virksomheder.

6 Mandagmorgen

Mandag Morgen kan nu på baggrund af data fra firmaet

MedHelp (se boks) for første gang kaste mere lys over årsagerne

til kort sygefravær. Nye tal baseret på en andel af

MedHelps kundebase giver et indblik i årsagerne til 6.403

medarbejderes 13.000 sygemeldinger hen over et år. Databasen

indeholder data for medarbejdere fra både stat,

kommune og det private erhvervsliv.

Ved at øge kendskabet til årsagerne bag sygemeldingerne

kan der stilles skarpt på de konkrete områder, hvor

en forebyggende indsats vil have størst mulig betydning i

forhold til at nedbringe korttidssygefraværet.

Mandag Morgens analyser af MedHelps data viser, at tre

kategorier af årsager til kort sygefravær står øverst på listen:

• Forskellige infektionssygdomme

• Sygdomme i muskler og/eller skelet

• Personlige kriser, stress, psykiske lidelser og problemer

med det psykiske arbejdsmiljø.

Disse tre kategorier udgør ifølge MedHelps data mere end

to tredjedele, nærmere bestemt 68,1 pct., af al korttidssygefravær.

En øget indsats for at forebygge disse tre grupper

af lidelser må altså forventes at have stor betydning

i forhold til at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked.

Analyserne af MedHelps data viser, at den absolut hyppigste

årsag til kortidssygefravær er forskellige infektionssygdomme.

Infektionssygdomme som forkølelse, influenza,

skoldkopper, maveproblemer, diarré og halsbetændelse ligger

bag 44,7 pct. af alt korttidssygefravær.

Infektionssygdomme dækker over en lang række sygdomme,

der forårsages af sygdomsfremkaldende smitstoffer

(virus, bakterier, parasitter og prioner), der invaderer

et eller flere af kroppens organer. 1 Influenza er f.eks.

forårsaget af en virus. Der er tale om en så bred vifte af

sygdomme, at der ikke er én løsning til forebyggelse. Der

er veldokumenterede gevinster at hente ved at sætte mere

1 Statens Institut for Folkesundhed, Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007.


De 10 vigtigste årsager til korttidssygefravær

Figur 1: MedHelps nye data opgør de hyppigst angivne årsager til sygefravær.

Kilde: MedHelp

Forskellige infektionssygdomme

Sygdomme i muskler og/eller skelet

Mave- og leversygdomme

Personlige kriser, stress, psykiske lidelser og

problemer med det psykiske arbejdsmiljø

Sygdomme i nervesystemet

Sygdomme i luftveje og/eller lunger

Gynækologiske sygdomme

Hudsygdomme og hudproblemer

Hjerte/karsygdomme

Nyrer/urin

Øvrige

9,5%

4,9%

4,2%

3,6%

2,4%

1,5%

1,4%

0,5%

8,9%

fokus på hygiejne og vaccinationer, ligesom mange initiativer

med fokus på trivsel og dialog mellem ledelse og

medarbejdere tyder på, at der også derigennem kan skabes

gode resultater 2 .

Den næsthyppigste årsag til korttidssygefravær er sygdomme

og/eller smerter i muskler og skelet. Lidelser i

muskler og skelet ligger bag næsten en femtedel, 18,5 pct.,

af al korttidssygefravær. Det handler om en lang række

forskellige sygdomme og smerter i bevægeapparatet – typisk

forårsaget af belastende løft og arbejdsstillinger. Også

her er der flere forskellige løsninger til forebyggelse afhængigt

af den konkrete arbejdssituation. Typisk vil det

handle om at fokusere på at arbejde ergonomisk, men

medarbejdernes oplevede jobtilfredshed og trivsel er og

vigtige faktorer, når man vil forebygge sygefravær forårsaget

af sygdomme og smerter i muskler og skelet.

Årsagerne hænger sammen

Korttidssygefravær og dialogen mellem arbejdsplads og

medarbejder hænger sammen. Men det er svært at afdække,

hvordan psykiske og fysiske faktorer spiller sammen.

Én diagnose står ofte ikke alene, og psykiske problemer,

stress og lignende er tæt forbundet med medarbejdernes

fysiske modstandsdygtighed.

Selvom infektionssygdomme ifølge analysen tegner sig

for 44,7 pct. af korttidssygefraværet, og smerter og sygdomme

i muskler og skelet for 18, 5 pct., mens de psykiske

faktorer blot tegner sig for 5 pct. af fraværet, så er billedet

sandsynligvis mere nuanceret end som så.

Det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes trivsel

er en del af et større billede, som hænger sammen med

infektionssygdomme og sygdomme i muskler og skelet.

2 Vaccine som forebyggelse mod smitsomme sygdomme” Mandag Morgen December 2009

18,5%

44,7%

Andel af samlede fravær

Derfor har vi valgt at behandle de psykiske faktorer i dette

oplæg sammen med infektionssygdomme og muskel- og

skeletbesvær.

Forskningen viser, at der er sammenhæng mellem det

psykiske og det fysiske helbred. Bl.a. er det dokumenteret,

at stress kan påvirke immunforsvaret og forårsage smerter

i muskler, sener og led. 3 I 2008 udgav det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø en hvidbog om muskel- og

skeletbesvær. Her konkluderes, at der samlet i den nyere

litteratur er belæg for, at såvel fysiske som psykosociale arbejdsforhold

spiller en selvstændig og væsentlig rolle for

sygefraværet blandt beskæftigede, der har bevægeapparatbesvær.

4 Nye undersøgelser viser endvidere, at stress har

en effekt på immunforsvaret 5 og at stress bl.a. kan svække

vaccination imod influenza. 6 Derfor er det psykiske arbejdsmiljø

en underliggende faktor, der i høj grad er relevant

i forhold til de andre årsager til kort sygefravær. En

ny ph.d.-afhandling viser, at en tredjedel af fraværsdagene

på danske arbejdspladser skyldes psykosociale arbejdsmiljøfaktorer,

og at der derfor er et stort potentiale i at sætte

ind på den front. 7

Derfor er det helt afgørende at fokusere på både det fysiske

og psykiske arbejdsmiljø, når man vil arbejde med

at forebygge og nedbringe korttidssygefraværet på en arbejdsplads.

En helhedsorienteret tilgang er nødvendig. En

indsats for at forbedre trivslen og det psykiske arbejdsmiljø

skal gå hånd i hånd med tiltag for at forbedre medarbejdernes

fysiske modstandskraft mod sygdomme.

3 Videncenter for Arbejdsmiljø, Stress, 18/12 2009.

4 Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær, Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2008.

5 Pedersen et al, Influence of Psychological Stress on Upper Respiratory Infection—A Meta-

Analysis of Prospective Studies, Brain behavior and medicine and immunity, Elsevier (2009)

6 Pedersen et al, Psychological stress and antibody response to influenza vaccination: A

meta-analysis, Psychosomatic Medicine 72:000–000 (2010.

7 Psykisk arbejdsmiljø sætter sig på sygefraværet, Videncenter for Arbejdsmiljø, 21. september 2010.

Kort sygefravær – debatoplæg om årsager og løsninger 7


Fokus på trivsel

forebygger fravær

Mange af de succesfulde tiltag har arbejdsmiljø og generel

trivsel som omdrejningspunkt. Socialpolitisk konsulent i

HK Carsten Riis peger på en faktor, han kalder den nærværende

arbejdsplads, og kalder den nøglen til et lavt sygefravær.

”Det vigtigste er, at man gør virksomheden til en nærværende

arbejdsplads. At det er et sted, hvor man trives.

Det er det, der gør, at man vælger arbejdspladsen til, i stedet

for at vælge den fra. Hvis man ikke er glad for at gå på

arbejde, er man også mere tilbøjelig til at tage en ekstra dag

derhjemme,” siger han.

Daginstitutionen Radisen i Københavns Kommune er

en af de historier, der vidner om, at øget trivsel fører til fald

af fravær. Da Henrik Steen-Knudsen tiltrådte som leder,

valgte han at fokusere på trivsel frem for fravær. Indsatsen

reducerede sygefraværet fra 18 til 3 pct. 1

Da Henrik Steen-Knudsen tiltrådte i 2005, var institutionen

præget af højt sygefravær, lav arbejdsglæde og mange

lederskift. Lederen tog først en snak med samtlige medarbejdere

og iværksatte herefter en række offensive initiativer.

Medarbejderne fik øget indflydelse på egne vagtplaner,

store skolebørn blev ansat til at aflaste medarbejdere med

praktiske opgaver i de hektiske eftermiddagstimer, og selv

påtog han sig opgaven med at udfylde skemaer og andre

administrative opgaver. På den måde fik medarbejderne

mere tid til at tage sig af børnene.

“Mit udgangspunkt er slet ikke at fokusere på sygefraværet.

Mit udgangspunkt er at fokusere på den gode arbejdsplads.

Når vi kan banke sygefraværet ned fra 18 til

under 3 pct., er det, fordi vi meget hellere vil tale om høj

trivsel, personalegoder, fleksible arbejdstider og andre

muligheder for medarbejderne. Hvis du ikke trives på din

arbejdsplads, kan du snakke nok så meget om sygefravær.

1 Virksomheder gør syge medarbejder raske, Mandag Morgen, 31. marts 2008

8 Mandagmorgen

”Det vigtigste er, at man gør virksomheden

til en nærværende arbejdsplads. At det er

et sted, hvor man trives. Det er det, der gør,

at man vælger arbejdspladsen til, i stedet

for at vælge den fra. Hvis man ikke er glad

for at gå på arbejde, er man også mere tilbøjelig

til at tage en ekstra dag derhjemme,”

Carsten Riis, socialpolitisk konsulent i HK

Det batter ikke noget overhovedet,” siger Henrik Steen-

Knudsen.

Ikke al fravær skyldes sygdom, og ikke al sygdom fører

til fravær. Det er en erkendelse, der de sidste par år har

lagt grunden for et paradigmeskift på mange arbejdspladser,

hvor man er gået fra at tale om sygefravær til fravær.

Fravær er en central del af helhedstilgangen, mener HRvicedirektør

i TDC, Peter Schaumburg-Müller.

”Vores resultater er ikke skabt ved én enkelt trylleformular,

men gennem en lang række delindsatser rundt i

koncernen. Den samme helhedstanke gælder i forhold til

medarbejderne. Her er vi gået over til at tale om fravær,

ikke kun sygefravær. Det giver et mere dækkende billede af

udfordringen, for der jo kan være meget andet end fysisk

sygdom," fortæller Peter Schaumburg-Müller.

TDC er en af de virksomheder, der igennem en mere

åben dialog og fokus på medarbejdernes behov har formået

at knække kurven for sygefraværet, med store gevinster

for medarbejderne og bundlinjen.


Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og sygefravær.

Spørgsmål

Jeg har gode muligheder for personlig

udvikling på mit arbejde

Jeg har et godt forhold til mine kolleger

Jeg har et godt forhold til min leder

Arbejdet er psykisk og følelsesmæssigt

belastende

Arbejdsopgaverne er monotone

Figur 1: En ny undersøgelse fra FOA viser at det psykiske arbejdsmiljø har stor indflydelse på sygefraværet. Forholdet til kollegaer,

personlig udvikling og relationen til lederen er tre områder, der spiller en særlig stor rolle.

Kilde: FOA, Det siger FOAs medlemmer om sygefravær, 30. september 2010.

Ledelse er nøglen

De hidtidige erfaringer tyder altså på, at tidlig indsats og

helhedsorientering kan være med til at nedbringe sygefraværet.

Men den helhedsorienterede indsats er ofte en krævende

proces, som kræver en høj motivation og dedikation

fra både medarbejdere og ledelse, mener Birgit Aust, som

er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø.

”En effektiv indsats for et forbedret arbejdsmiljø kræver

en indsats på mange fronter. Det er ofte en ret krævende

proces, der kræver en høj motivation fra ledelsen og medarbejderne.

Der tager også lang tid. Man kan som regel

ikke forvente at se resultater før efter første år, og oftest går

der op til flere år,” siger Birgit Aust.

De succesfulde indsatser er ofte karakteriseret ved, at

ledelsen både engagerer sig og afsætter ressourcer til processen.

Det er ikke helt ligetil, og mange initiativer slår da

også fejl. Det ses bl.a. i projektet Rask i Job, som foregik i

11 kommuner fra 2008 til 2010. Et af hovedinitiativerne var

at uddanne medarbejdere som ’helsepiloter’, der efterfølgende

skulle udbrede det sunde liv blandt de andre medarbejdere.

På trods af en investering på ca. 30 millioner har

der i nogle kommuner ligefrem været et øget fravær. Projektleder

Jeanette Eggertsen peger bl.a. på, at lederne ikke

blev inddraget tilstrækkeligt i projektet. 2

Chefkonsulent fra DI Thomas Qvortrup Christensen

mener også, at ledelse er nøglen til succes: ”Den succesfulde

indsats starter med den engagerede ledelse. Mange virksomhedsledere

har fået øjnene op for, at det korte sygefravær

hænger sammen med trivsel, og at det kan betale sig at

sætte ind på det felt,” siger Thomas Qvortrup Christensen.

2 Sundhedsprojekt gjorde folk mere syge, dknyt, 26. september 2010.

Det gennemsnitlige antal

sygedage det sidste år

Enige/helt enige

9,7 15,0

10,5 22,7

9,9 16,0

12,1 9,0

11,8 10,3

Det gennemsnitlige antal

sygedage det sidste år

Uenige/helt uenige

Inddrag medarbejderne

Inddragelse af medarbejderne giver gode resultater, påpeger

Birgit Aust fra det Nationale Center for Arbejdsmiljø.

Hun peger på tyske studier, der har vist klare resultater ved

oprettelsen af såkaldte ”arbejdsmiljøsundhedscirkler”. Her

samles en gruppe af medarbejdere og stiller forslag til forbedring

af arbejdsmiljøet og sundheden på arbejdspladsen.

I et omfattende studie kunne det påvises, at sygefraværet

i fem virksomheder faldt med op til 5 pct. 3

Carsten Riis, socialpolitisk konsulent i HK, understreger

også vigtigheden af dialogen med medarbejderne: ”En

sygefraværspolitik skal komme nedefra. Det nytter ikke, at

det er et diktat fra ledelsen eller HR-afdelingen. Sygefraværspolitikken

skal udarbejdes i dialog med medarbejderne

og skal hele tiden opdateres i forhold til arbejdspladsvurderingen,”

siger Carsten Riis.

Arbejdsmarkedets parter er enige om vigtigheden af

dialog, men lægger ikke overraskende forskellig vægt på,

hvor i dialogen, åbenheden skal lægges.

”Der skal være en åben dialog med medarbejderne og

et større tillidsforhold. Derfor skal arbejdsgiveren og

have lov til at spørge ind til, hvad medarbejderne fejler. På

den måde kan de lave en målrettet indsats for at forbedre

forholdene,” siger Thomas Christensen fra DI.

Et øget fokus på dialog om fravær kan i det hele taget

være med til at forbedre arbejdsmiljøet. Selvom der kan

være bekymring for, om motivet bag opfølgning er overvågning

eller omsorg, mener konsulent i HK Carsten Riis,

at det i langt de fleste tilfælde er positivt, at arbejdsgiveren

spørger ind til medarbejdernes trivsel og fravær.

3 Aust & Ducki, Comprehensive Health Promotion Interventions at the Workplace: Experiences

With Health Circles in Germany, Journal of Occupational Health Psychology, 2004,

Vol. 9, No. 3, 258–270

Kort sygefravær – debatoplæg om årsager og løsninger 9


I renovationsvirksomheden R98 har dialog om fravær for

eksempel ført til en reduktion af sygefraværet med en fjerdedel.

4 Det skete ved at åbne for en dialog mellem ledelse

og medarbejderne, og midlet var i første omgang den første

svære samtale.

“Samtalerne var i starten svære og fulde af skepsis, fordi

vi slet ikke har tradition for at snakke højt om fravær.

Hvis vi gjorde det tidligere, var det sandsynligvis, fordi

medarbejderen stod over for en reel fyring,” siger Ronny

Schandorph, HR-udviklingskonsulent i R98.

R98 udformede en politik for sygefravær, etablerede et

netværk af kontaktpersoner, som bestod af medarbejdere på

tværs af virksomheden, fik tilknyttet en ekstern psykolog og

efteruddannede lederne til at håndtere den svære samtale.

4 R98 reducerede sygefraværet med en fjerdedel, Sund virksomhed, 2007.

10 Mandagmorgen

Guldkorn, der forebygger stress

Der er ikke nogen entydig definition af stress, og der er og

en stadig debat om konsekvenserne af at være stresset. 1 Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø definerer stress

som en kombination af høj anspændthed og ulyst med negativ

forventning til at løse opgaven/udfordringen. De forebyggende

tiltag og anbefalinger omkring stress fokuserer især på

en generel forbedring af det psykiske arbejdsmiljø.

Videncenter for Arbejdsmiljø har seks anbefalinger, som de

populært kalder guldkorn, til at reducere stress. De handler

overordnet om et godt psykisk arbejdsmiljø:

1. Indflydelse – Indflydelse på eget arbejde spiller en stor

rolle i forhold til trivsel. Her tænkes der på indhold af

arbejdet, tilrettelæggelse af arbejdet, hvem man arbejder

sammen med, arbejdsrytme, pauser, arbejdstider osv.

2. Mening – At kunne se, hvordan ens egen indsats giver et

meningsfuldt bidrag til det samlede produkt, og at man

kan se et overordnet formål med det, man laver. At det er

noget, man kan være stolt af.

3. Forudsigelighed – Forudsigelighed handler ikke om

at kunne forudse den enkelte arbejdsdag i detaljer –

nærmest tværtimod. Det handler om at kunne se de store

linjer og perspektiverne i det, man laver.

4. Social støtte – Den sociale støtte kan komme fra såvel

ledere som kolleger og kan være både praktisk og psykologisk.

5. Belønning – Belønning forekommer oftest i form af:

1) Løn og frynsegoder. 2) Anerkendelse og påskønnelse.

3) Karriere og forfremmelse.

6. Krav – Det er vigtigt at føle sig udfordret uden at føle sig

overbelastet. Håndgribelige og realiserbare krav er med

til at give arbejdet værdi. 2

En undersøgelse fra FOA viser, at der hos deres medlemmer

er en tydelig sammenhæng mellem stress og sygefravær. Undersøgelsen

viser, at de medarbejdere, der har følt sig stresset,

i gennemsnit har haft 10 sygedage mere end dem, der ikke

har følt sig stresset. 3 Muligheder for personlig udvikling og

forholdet til kolleger og leder er især faktorer, der viser sig at

have en tydelig effekt på sygefraværet.

1 Debatten om stress bliver tit forplumret, Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø, 30. august 2007.

2 Tage Kristensen: Fakta og myter omkring stress, Videnscenter for Arbejdsmiljøviden,

2007.

3 Det siger FOAs medlemmer om sygefravær, 30. september 2010.


Veldokumenterede tiltag

med store gevinster

Ud af de 21 milliarder, som arbejdsgiverne hvert år betaler

til sygedage, går en stor del tabt på pga. infektionssygdomme.

Infektionssygdomme er ifølge Mandag Morgens

analyser uden sidestykke den største årsag til korttidssygefravær,

der tegner sig for 44,7pct. af alle korttidssygemeldinger.

Derfor ligger der en stor gevinst at hente, hvis man

kan slå til mod infektionssygdommene. Bedre hygiejne og

udvalgte vacciner er to oplagte bud med dokumenteret effekt

i forhold til at forebygge infektionssygdomme.

Start med barnet

Når et barn bliver sygt, følger der en voksen med. Ifølge

data fra MedHelp er 16,9 pct. af alle sygemeldinger begrundet

med børns sygdom. Hos børnene er infektionssygdomme

klart den vigtigste årsag til sygdom. Faktisk endnu mere

end blandt de voksne. I 64 pct. af de tilfælde, hvor en medarbejder

melder sig syg til sin arbejdsgiver på grund af et

sygt barn, skyldes det, at barnet har en infektionssygdom.

Skoldkopper og rotavirus er to af de helt store syndere,

da stort set alle børn rammes af disse to sygdomme i løbet

af deres opvækst. De to vacciner mod rotavirus, der

kan købes i dag, vurderes at kunne forebygge 68-79 pct.

af alle tilfælde af rotavirus og 90-98 pct. af de alvorligste

tilfælde. WHO og Dansk Pædiatrisk Selskab har anbefalet,

at den ene vaccine mod rotavirus indføres i det danske

børnevaccineprogram. Ud over at spare børn og forældre

for et ubehageligt sygdomsforløb, ville vaccinen mod rotavirus

også kunne tjene sig hjem samfundsøkonomisk.

Ved at vaccinere mod rotavirus vil samfundet spare udgifter

til læge- og hospitalsbesøg og forhindre det sygefravær,

der er forbundet med at forældrene skal passe deres syge

børn. Sundhedsstyrelsen er i øjeblikket ved at overveje, om

rotavaccinen skal være en del af børnevaccinationsprogrammet.

Men det er en grundig og lang proces, påpeger

Barnets sygdom

Oversigten over årsager til sygemeldinger indeholder

også barnets første sygedag og fravær, der er forårsaget

af barnets sygdom. Barnets sygdom står for 15,9 pct. af

alle sygemeldinger og spiller derfor en væsentlig rolle.

Det er særligt i forhold til de kvindelige medarbejdere,

da det i 62 pct. af tilfældene er kvinderne, der bliver

hjemme hos barnet. Den hyppigste årsag til børns sygdom

er, ligesom hos de voksne, infektionssygdomme,

der tegner sig for 64 pct. af alle sygedagene.

Rotavirus

Rotavirus er en infektionssygdom og en vigtig årsag til

kraftig diarré blandt 0-3-årige børn. Alle børn forventes at

blive ramt af sygdommen mindst én gang i løbet af deres

opvækst. Det vurderes, at ca. 1.000 børn indlægges på

hospitalet hvert år som følge af rotavirus, 10.000 besøger

deres praktiserende læge, og 40.000 børn er hjemme,

fordi de er syge med diarré.

Et studie af et udbrud af rotavirus i en dansk daginstitution

viste, at syv ud af tolv børn (58 pct.) i den afdeling af

børnehaven, hvor sygdommen brød ud, blev smittede i løbet

af tre uger. Dertil kom tre børn fra en anden afdeling,

der også blev smittet og syge med rotavirus. I løbet af en

måned forårsagede de ti børns sygdom i alt 68 fraværsdage

for deres forældre. Ud over at være ubehageligt for

børn og forældre, er rotavirus altså også en vigtig kilde til

fravær blandt småbørnsforældre.

Kilde: Vaccine mod rotavirus vil give store gevinster,

Dagens medicin, 27-08-2010

Kort sygefravær – debatoplæg om årsager og løsninger 11


konstitueret direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith. ”Rotavaccinen

har vist nogle lovende resultater, men der er en

vis skepsis i befolkningen, når det kommer til at vaccinere

børn. Også selvom det er en god idé for deres sundhed,”

siger Else Smith.

Renlighed sparer milliarder

Samlet vurderes mangelfuld hygiejne at koste samfundet

op mod 4 mia. kroner om året. 1 At øget hygiejne fører til

mindre sygefravær, er ikke en overraskende konklusion,

men det er stadig et område, hvor simple tiltag kan give

store effekter. Odense Kommune har f.eks. reduceret antallet

af sygefraværsdage blandt kommunens 3-6-årige med

34 pct. ved at fokusere på børnenes håndhygiejne. 2

Børns fravær har en stor effekt på voksnes fravær, og

der ligger således en betydelig økonomisk gevinst at hente

gennem en meget enkel indsats. Professor i sundhedsøkonomi

ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen

estimerer, at mellem 275.000 og 300.000 fraværsdage ville

kunne spares for forældrene ved enkle indsatser, hvilket

for samfundet ville betyde en gevinst på 445 mio. kr. 3

Mange infektionssygdomme, såsom forkølelse, opkast,

diarré, halssygdomme osv., kan forebygges med bedre

hygiejne på arbejdspladser, skoler og daginstitutioner.

Det handler om at sætte fokus på hygiejnen ved f.eks. at

opfordre til at vaske hænder jævnligt og ved at arbejde

med renlighed i kantinerne på arbejdspladserne. Relativt

simple indgreb kan gøre en stor forskel i forhold til at løfte

hygiejneniveauet på en arbejdsplads, en skole eller en daginstitution.

1 Dårlig hygiejne koster sygedage, Magasinet Arbejdsmiljø, 2009

2 Sygefravær reduceret med 34 pct, Magasinet Arbejdsmiljø, 2009

3 Bedre (hånd)hygiejne og økonomiske konsekvenser, Kjeld Møller Pedersen, 2007.

12 Mandagmorgen

Tunge problemer kræver fleksible

løsninger

Muskel- og skeletsygdomme står for cirka 25 pct. af det

fravær, der berettiger til sygedagpenge; de er årsag til omkring

20 pct. af førtidspensionerne, og ifølge Mandag Morgens

analyse ligger muskel- og skeletbesvær bag 18 pct. af

de korte sygemeldinger. 4

Indsatsen imod muskel- og skeletbesvær har stået højt

på regeringens dagsorden siden 2007 og har været en del

af regeringens handlingsplan for arbejdsmiljø. Et udvalg

bestående af arbejdsmarkedets parter gav i juni 2010 deres

anbefalinger om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær

videre til Arbejdstilsynet.

Muskel- og skeletbesvær skyldes risikofaktorer som løft

og arbejdsstillinger, men også psykiske og sociale faktorer

som for eksempel kulturen på arbejdspladsen. 5 Derfor er

der behov for at sætte ind på de rent fysiske belastninger,

men også på de psykiske. En ekspertgruppe, der stod bag

rapporten ”Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til

arbejdet”, kom med tre generelle anbefalinger, der kan bruges

til at forebygge muskel- og skeletproblemer. Gruppen

pegede på:

• At der bør sikres arbejdspladser, hvor de ansatte oplever

tilfredshed med arbejdspladsens indretning, snarere end

specifikke ergonomiske indsatser.

• At det er vigtigt, at patienter med muskel- og skeletbesvær

holder sig fysisk i gang, og at arbejdet i mange tilfælde kan

anses for terapeutisk.

• At arbejdspladsen og arbejdsforholdene tilpasses med

henblik på, at mennesker med muskel- og skeletbesvær

kan arbejde i størst muligt omfang, også selvom det ikke

kan lade sig gøre med 100 procents effektivitet. 6

Ny forskning har sat fokus på at den ergonomiske indsats,

skal gå hånd i hånd med den fokus på arbejdsmiljøet. Psykiatrisk

Center Sct. Hans lavede i 2005 en revision af deres

arbejdspladsvurderingssystem, den såkaldte APV. APV’en

skulle bruges mere målrettet som et redskab til at skabe

bedre trivsel blandt medarbejderne og få færre arbejdsskader.

Ved at udarbejde 52 forskellige APV’er til centrets cirka

1.000 medarbejdere fik centret indblik i, præcis hvor man

skulle sætte ind. Der blev på den baggrund iværksat to forebyggelsesprojekter.

Det ene fokuserede på medarbejdernes

muskel- og skeletproblemer, og det andet fokuserede på at

udvikle et sundt psykosocialt arbejdsmiljø. Resultatet har

været, at antallet af arbejdsskader er faldet med 20 pct. årligt,

hvilket svarer til en besparelse på 2 millioner kroner. 7

4 Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær, Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2008.

5 Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær, Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2008.

6 Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær, Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2008.

7 Skræddersyet problemløsning, Magasinet arbejdsmiljø, juni 2009.


Hvordan sætter vi det

korte sygefravær på

dagsordenen

Der er store gevinster forbundet med at forebygge korttidssygefravær

– både for samfundet, virksomhederne og

medarbejderne. Det forudsætter dog en fokuseret indsats,

hvor man kombinerer konkrete indsatser for at øge medarbejdernes

modstandskraft mod infektionssygdomme og

muskel- og skeletlidelser med en mere langvarig indsats

for at øge medarbejdernes psykiske velbefindende, jobglæde

og trivsel på arbejdspladsen. Det lyder umiddelbart

besnærende let, men det rejser også en række spørgsmål:

• Hvilke rammer skal samfundet skabe for at forebygge

korttidssygefravær? Den enkelte virksomhed og medarbejder

kan gøre meget for at nedbringe sygefraværet. Men

kan samfundet, i form af lovgiverne og arbejdsmarkedets

parter, stille endnu bedre rammer til rådighed for

indsatsen?

• Er virksomhederne og de offentlige arbejdspladser gode

nok til at sikre medarbejdernes tillid og jobglæde? Arbejdsgiverne

har over en bred kam iværksat en lang række

tiltag for at holde medarbejderne sunde og raske – og i

arbejde. Men har der været nok opmærksomhed på, hvor

vigtig dialog og gensidig tillid er for at forebygge også det

korte sygefravær?

• Hvordan får man en øget viden om årsagerne til det

korte sygefravær? Viden er fundamentet for en strategisk

indsats. Der er mange forskellige tilgange til at få

mere viden, og hvordan den skal sættes i spil. Skal arbejdsgiveren

have lov til at spørge ind til årsagerne til

det korte sygefravær, eller er det et fundamentalt brud

på privatsfæren? Skal APV’en i højere grad bruges som

et strategisk værktøj? Skal en tredje aktør registrere årsager?

Skal pensionskasserne spille en større rolle?

• Hvilket ansvar har den enkelte medarbejder? Den enkelte

medarbejder og medarbejdernes organisationer

har ret til at kræve ordentlige arbejdsvilkår. Men hvilket

ansvar har medarbejderne for at gøre opmærksom på,

hvordan problemer kan løses tidligt, så også kort sygefravær

forebygges? Hvad kan medarbejderne gøre for at

passe på både sig selv og hinanden, så sygefraværet nedbringes?

Oplægget har i kort form præsenteret tilgængelig viden og

nye tal om årsagerne til kort sygefravær, samt en række løsningsforslag.

Det er hermed stillet til rådighed for den videre

debat og de bredspektrede indsatser, der skal være med til

at sikre både gode arbejdsliv og hænder på arbejdsmarkedet

gennem nedbringelse af det korte sygefravær.

Kort sygefravær – debatoplæg om årsager og løsninger 13


Mandag Morgen, Valkendorfsgade 13, Postboks 1127, DK-1009 København K, Tlf +45 3393 9323

More magazines by this user
Similar magazines