Blovstrød Kirkes historie

blovstroedkirke.dk

Blovstrød Kirkes historie

Blovstrød KirKe

1


landsbykirken i danmark

De første små trækirker menes opført i midten

af 1000-tallet. Sognedelingen, måske

ældre end kirken, var det geografiske område,

hvor det i de fleste tilfælde var sognemændene

(de besiddende), der i fællesskab

opførte sognets kirker. I Svend Estridsens

regeringsperiode 1047-74 var den kirkelige

sognedeling og opførelsen af sognekirker

vidt fremskreden, og indførelse af kirketiende,

der omkring 1130 var accepteret som en

kendsgerning, medvirkede til, at der kunne

skaffes midler til bygning af de kirker, der

omkring år 1200 dækkede hele landet.

Blovstrød kirke

Om Blovstrød Kirke i middelalderen (ca.

1050-1530) synes intet oplyst. Bispesædet

i Roskilde var ejer af store arealer i sognet,

men kirkeejer kan have været Esrum

Kloster, der i Erik Lams regeringstid blev

overdraget til ærkebiskop Eskil og omkring

1153 oprettet som Cistercienserkloster, der

skaffede sig betydelige besiddelser og privilegier.

Eksempelvis ved vi, at Absalon

Andersen (af Ulfeldt - slægten) i året 1284

“Gav gods af Blovstrød til Esrum kloster for

sin sjæls frelse”. Der er dog også den mulighed,

at sognemændene i fællesskab har ejet

kirken og varetaget funktion og økonomi.

Kirkens alder

Den del af kirken, der udgør skibet og koret,

er i sin oprindelse antagelig fra sidste halvdel

af den “Romanske tid” (ca. 1050-1250).

I sidste halvdel af 1000-tallet kom teglbrændingens

kunst fra Lombardiet til Danmark,

og med den fik man et lettere materiale at

arbejde med, hvorfor det må antages, at skibet

og koret, der er bygget af kampesten, må

være opført noget før år 1200.

2

Tilmuret romansk vindue i korets nordvæg

ombygninger

På et tidspunkt blev kirken hvidkalket, og

i 1400’erne blev korets og siden også skibets

flade træloft udskiftet med krydshvælvinger.

Omkring 1500 opførtes tårnet ved

skibets vestgavl. Tårnet står på en fod af

kampesten, som kan stamme fra skibets og

korets taggavle, der samtidig blev nedrevet

og genopført i munkesten. Tårnets gavle er

ommuret 1805 og muligvis på ny i 1843,

da tagværket blev udskiftet. Våbenhuset

menes opført efter 1550. År 1645 omtales

kirken som “ganske meget brøstfældig”,

men først i 1840-1880 gennemgår den en

omfattende restaurering, hvor bl.a. skibets

og korets taggavle ommures med tegl, medens

det meget brøstfældige sydøsthjørne

og en del af sydsiden af skibet skalmures

med større kløvesten end den øvrige del af

bygningen. Samtidig fjernes hvidtningen,

så kirken fremtræder i blank mur med røde

tegltage.


I koret kan man i øst og nord skimte omridset

af de smalle vinduer fra kirkens ældste

tid, og på korets udvendige nordside ses et

vindue aftegnet som en niche i groft tildannede

kampe- og kridtsten.

Kirken set fra syd

Grundplan

tårn

våbenhus

Kirken får omkring år 1874 rundbuede jernvinduer

i skib og kor. De afløste de spidsbuede,

der blev indsat i 1841, som igen afløste

små vinduer med blyindfattede “spidsruder”

fra 1793.

Kirkeskib Kor

3


Stoleraderne er fra 1920 og lysekronerne er

i 1927 skænket af præsten August Andersen

og Sandholm gårds ejer Peter Sønderskov.

4

Kirkerummet set mod øst

I væggen mellem skibet og koret, den såkaldte

triumfvæg, er den smalle, slanke korbue

(triumfbuen) særpræget med sin højde på 3

meter. De romanske rundbuer harmonerer

på smukkeste vis med de gotiske spidsbuer.

På alterets forside ses alterklædet, der er af

rødt fløjl med guldkors. Nationalmuseet har

vurderet, at klædet stammer fra alterbordets

renovering i 1846.

Kirkerummet set mod vest

Vender vi os mod den anden ende af kirken

ser vi orglet, der i 1970 blev bygget af Jensen

& Thomsen. Det har syv stemmer og ét

manual, samt pedalværk.

I gavlen ses glasmosaikken fra år 2000 udført

af kunstneren Mogens Jørgensen. Den

viser en stiliseret struktur i et rosenblad inspireret

af bibelens, salmebogens og Dantes

rosenbilleder.

*) se uddybende artikel på sognets hjemmeside


Alterstager

De to alterstager er det ældste inventar i

Blovstrød kirke, dateret til omkring 1550.

Alterduge

Alterdugene, der er udført med bort i lilla,

gylden, grøn og guld efter kirkeårets perioder,

er broderet af nogle af sognets damer.

Den seneste er udført med guldbroderi af

Gerda Rasmussen og Elli Falk omkring

2000.

*) se uddybende artikel på sognets hjemmeside

Altertavle

Altertavlen er fra 1846 og er malet af den

mindre kendte guldaldermaler Th. Wegener.

Billedet forestiller Jesu tilgivelse af

kvinden, der er grebet i hor og derfor står

til at skulle stenes. Jesus siger til mændene:

”Den, der er ren, kaster den første sten”

(Johs. 8). De forlader herefter stedet.

Udsnittet viser de to mænd, der går ud af billedet,

eftertænksomt vredt og skulende tilbage,

utilfredse med tilgivelsen af kvinden.

Kalk, disk, oblatæske og bægre

Alterkalk, disk og oblatæske er stemplet

med tre tårne og med 98 for fremstillingsåret

1898. Bægrene er udført i pletsølv og

er indvendigt forgyldt. Alder kendes ikke.

Kanden er af pletsølv og er ligeledes udateret.

*) se uddybende artikel på sognets hjemmeside

5


Prædikestol

På prædikestolens opgangspanel læses

oversat: “Indgiv mig Herre, hvad jeg skal

tænke og sige om dig”.

På en forsvundet himmel til den firefagede

prædikestol har man kunnet læse

følgende indskrift: ”Skærtorsdag (Herrens

nadvers dag) år 1631 blev den første prædiken

holdt i denne nye præstestol. Da var

6

hr. Hans Jensen Lill præst og hr. Rasmus

Hansen Skaaning kapellan”

Ved store reparationer af prædikestolen og

også ved fornyelser i dele af billedskærerarbejdet

i 1739, 1750, 1874 og 1926 er såvel

himmel som underbaldakin gået tabt. Bærestolpen

blev i 1739 erstattet af en ottekantet

søjle, der i 1926 atter blev fornyet til den

nuværende.


Prædikestolens nuværende placering op mod

triumfvæggen i skibets sydøsthjørne er fra

1841, og flytningen fandt sted samtidig med

isætning af nyt vindue. I storfelternes portal-

døbefont

Døbefonten, der stammer fra 1848, er udført

med et 8-kantet skaft og en zinkkumme.

Den forgyldte indskrift på kummens overside

er fra Johannes Evangeliet 3,5: ”Uden

nogen bliver født af vand og ånd kan han

ikke indkomme i guds rige”. På skaftet er

blomsterornamenter og kerubhoveder, ligeledes

i smuk forgyldning.

Dåbsfadet er fra

samme tid, udført

i plet med indgraveret

due.

Døbefonten stod tidligere i tårnrummet, men

er flyttet til kirkeskibets nordøstlige hjørne,

da kirkens kakkelovn blev fjernet i 1956.

Fonten er restaureret i forbindelse med kirkens

indvendige restaurering først i 1980erne.

opbygning vises evangelisterne: Mathæus,

Markus, Lukas, Johannes. Hjørnerne er

prydede med dydestatuer, der symboliserer:

Styrke, Klogskab, Kærlighed og Mådehold.

Mathæus med bevin- Markus med løve Lukas med okse Johannes med ørn

get menneske

7


tårnet, urværk og klokker

Ad en snæver, snoet trappe i tårnets sydvestside

kommer man til etagen over kirkehvælvingerne.

Her findes det meget gamle urværk, et såkaldt

sejerværk, der formentlig kan dateres

til 1600-tallet. Urværket trækkes manuelt

op mindst hver anden dag. Uret er hovedrepareret

i 1797 og i 1930. Et par kampesten

virker som lodder.

*) se uddybende artikel på sognets hjemmeside

Klokker

Blovstrød kirke har to klokker, hvoraf den

største, der er tilsluttet uret, vejer ca. 390

kg. Den bærer indskriften: ”Støbt af I.C. og

H. Gamst, Kjøbenhavn Anno 1838”.

Den lille klokke på ca. 175 kg er fra 1921.

Indskriften lyder: ”De Schmidtske Støberier

i Aalborg gjorde mig. Jeg støbtes større

Aar 1921. Olsen, Tornegaard begyndte og

Blovstrød Menighedsraad fuldendte Værket

den 12. juni 1921, da Provst Nicolaj Trojel

i 25 Aar havde været Sognepræst i Blovstrød.

Jeg vil love herren, så længe jeg lever”.

Klokken er en omstøbning af en klokke fra

1832.

8

Kirken har haft en række forskellige klokkesæt

helt tilbage fra begyndelsen af

1500-tallet. I 2002 blev installeret elektrisk

ringeværk.


Gravminder i kirkerummet

I Blovstrød kirkegulv findes to gravminder i

form af gravsten.

Den ældste sten er placeret i koret umiddelbart

foran alteret. Indskriften er meget slidt

og derfor vanskelig at tyde. Det fremgår

dog klart, at en Magrete har lagt stenen over

sin mand Rasmus, Sognepræst i Blaustrø i

1658.

Af Hørsholm Lens skifteprotokol d.

27.3.1658 efter præsten Rasmus Hansen

fremgår det, at hans anden hustru hed

Margrete Flek. Hun har fået lagt stenen til

minde om ham og hans første hustru Alhed.

I et skifte fra 1657 finder vi, at sidstnævnte

er død et år tidligere, og at hendes navn var

Alhed Hendrichsdatter.

I en kaldsbog for Blovstrød-Lillerød sogne

fra 1848 fremefter kan læses nogle historiske

data, herunder den tids fortolkning

af indskriften. Stenen har på det tidspunkt

været mindre slidt, så på den baggrund og

egne observationer, samt viden om, hvad

man normalt skrev på datidens gravminder,

kan vi give et kvalificeret bud på, hvad der -

med skrivefejl - har stået:

HAVER ERLIG, DYDERIG OG GUDFRY

GTIG MATRONE MAGRETE FLEC LADET

LÆGGE DENNE STEEN PÅ SIN S: HOSBOND

HÆDERLIG OG VELLÆR MAN H: RASMUS

HANSEN SOGNEPRÆST TIL BLAUSTRØS OG

LILLERØD SOGNE OG HANS HUSTRU ALHED

HENDRICHSDATTER GUD GIVE DEM EN GLE

DELIG OPSTANDELSE ANNO 1658

Det var Rasmus Hansen, der som kapellan

var med til at indvie den nuværende prædikestol

i 1631.

Den anden gravsten ligger under buen til

tårnet. Den er lagt over svigermoderen til

præsten Niels Hansen Møller i 1780. Fru

Fibiger var rådmandsdatter fra Nyborg, gift

med den herrnhutorienterede præst i Sønderby

på Fyn, Niels Pedersen Basse, hvilket

kom til at præge Niels Hansen Møllers familie

og virke ved Blovstrød kirke. I Herrnhutternes

efterretninger fra 1824 skriver

fru Fibigers yngste datter, der var flyttet til

brødremenigheden i Montmirail i Schweiz,

at hendes moder efter faderens død i 1767

flyttede til Blovstrød. To andre af fru Fibigers

døtre kom i tjeneste hos grevinde von

Stolberg på Rungstedgård, der også delte

interessen for Herrnhutternes pietistiske tro.

Fire af fru Stolbergs børn blev konfirmeret

i Blovstrød kirke af Niels Hansen Møller.

På stenen kan læses:

HER UNDER HVILER

GIERTRUD KATHRINE

FIBIGER

sal. H: NIELS BASSES

FØD D 12 JUL

1717

SALIG HENSOVED

D 2 NOV 1780

*) se uddybende artikler på sognets hjemmeside

9


10

Kirkens præster

Anders Nielsen 1555-1591

Hans Jensen Lill 1591- eft.1631

Rasmus Hansen Skaaning 1627-1658

Mads Mogensen Romsdal 1658-1687

Jacob Jensen Søborg 1687-1698

Niels Jensen Søborg 1698-1704

Mikkel Christensen Ytrecht 1704-1738

Jørgen Ebbesen 1738-1749

Peder Discher 1749-1765

Niels Hansen Møller 1765-1786

Peder Mathiesen Smith 1786-1791

Joachim Junge 1791-1823

Johan Christian Aldewelt 1823-1847

Georg Christian Scheller 1847-1868

Carl Peter Brasen 1868-1894

Ole Jensen 1894-1896

Nicolaj Frederik Trojel 1896-1923

August Anders Jørgen Andersen 1923-1948

Harald Kristensen Søbye 1948-1964

Arne Pallesen Kongsgaard 1964-1989

Flemming Otto Nielsen 1989-

Præstetavle

*) se uddybende artikel på sognets hjemmeside

**) der har været nogen usikkerhed om præsternes

navne ved tavlens udformning. Listen til højre

for tavlen er mere korrekt.

Kirkens kapellaner og øvrige

præster

Hans Alfred Jensmark 1959-1964

Asger Obdrup 1964-1974

Elsebeth Hougaard Jensen 2008-


Kirkens nuværende

tilhørsforhold

Byrådet i Allerød vedtog den 21. november

1973, at Blovstrød kirke med tilhørende

kirkegård fra den 1. januar 1980 blev overdraget

til selveje for menighedsrådet. På

grundlag af budget får menighedsrådet hvert

år stillet en del af den af kommunen opkrævede

kirkeskat til rådighed. Den skal sammen

med indtægterne fra kirkegårdens drift

dække udgifterne til drift og vedligeholdelse

af kirken, sognegården, præstegården og

kirkegården, samt lønninger til alle ansatte

ud over præsten, der honoreres af staten.

Blovstrød sogn

Indtil 1. januar 1974 var Blovstrød og Lillerød

sogne drevet fra Blovstrød i ét pastorat.

Herefter blev sognene delt i to selvstændige

enheder. Blovstrød sognegrænser omfatter

et stort opland, der udover Blovstrød mod

øst omfatter det såkaldte nedensogn (bl.a.

Kettinge og Grønnegade, der kommunalt

hører til Hørsholm) og mod vest Sortemosen

og dele af Lillerød by, samt Høvelte.

*) se uddybende artikel på sognets hjemmeside

Kirkens seneste restaureringer

Altertavle og kor gennemgik en omfattende

restaurering i 1980-81, hvor altertavlen blev

istandsat af Nationalmuseets konservatorer.

Samtidig blev alterbordet sænket til dets nuværende

position, knæfaldet blev ændret, og

der blev etableret et nyt murstensgulv.

Også kirkeskib og tårnrum blev restaureret

i 1980-erne, første gang siden 1925. Således

kunne der afholdes festgudtjeneste i

1987, hvor man kunne præsentere det nye

varmeanlæg og den smukke flisebelægning,

der tidligere var dækket af et kokostæppe.

Herved kom også de interessante gravsten

ved alteret for præsten Rasmus Hansen og i

tårnrummet for fru Fibiger frem i lyset.

Bænkeraderne, der var udformet i 1920erne,

blev tilpasset brugen af kirkeskibet og

fik nye hynder. Endvidere blev de ommalet i

afstemte grønlige farver med smukke guldmønstre

på endevæggene.

Prædikestolen fik en grundig gennemgang

af Nationalmuseet i 2007, hvor løse kerubhoveder

og skader på træværket blev repareret

og forgyldning og maling blev genopfrisket.

Kirkemuren

Den usædvanligt fornemme, sine steder to

meter høje mur omkring kirkegården udsættes

for skader fra vejrliget og fra rystelser

fra trafikken på vejene, der omkranser kirkegården.

Det er derfor nødvendigt med løbende

reparationsarbejder for at bevare den

unikke konstruktion. Murens alder for den

ældste del af kirkegården er ukendt. Kirkegården

blev udvidet mod gadekæret i 1861,

hvorfor muren omkring denne del sandsynligvis

er fra dette år.

Denne folder er udarbejdet af Blovstrød

Menighedsråd i maj 2011.

Redaktion: Jørgen Jessen

Foto: Bjørn Seidler, Flemming Nyberg,

Jes Bussmann, Jørgen Jessen og Lisbeth

Skovgaard

Tryk: Hillerød Grafisk

*) ved en tekst betyder, at der er en

uddybende artikel om emnet på sognets

hjemmeside www.Blovstroedkirke.dk

11


Flygtningegrave på kirkegården

fra maj 1945

Ved krigsafslutningen i maj 1945 var en stor

flygtningestrøm på vej til Danmark fra den

østlige del af Tyskland, hvor de var kommet

i klemme mellem amerikanerne og russerne.

Omkring 10.000 blev indkvarteret på

Høvelte kaserne. En del var syge og udmattede

efter flere måneders flugt. Der blev derfor

indrettet et lazaret på Høveltegård, hvor

mange afgik ved døden. Høveltegård ligger

i Blovstrød sogn og det var derfor naturligt,

at begravelse skulle ske her.

Imidlertid blev der på mindre end to uger

fra den 15. maj begravet 21 tyske soldater

og 35 flygtninge, heraf flest børn. Soldaterne

blev lagt i øverste nordvestlige hjørne

af kirkegården vest for Kærvej, mens flygtningene

fik plads ved kapellet på den gamle

kirkegård. Ligene blev lagt i to lag med

granris imellem, og der blev på behørig vis

sunget og bedt over dem.

Blovstrøds borgere var bekymrede for, at

kirkegården kunne blive overbelastet med

flygtninge, og de var endvidere bange for

eventuel smitterisiko. Man gik derfor imod

flere begravelser. Dette stred imod præsten

August Andersens opfattelse, idet han set

fra et kirkeligt synspunkt fandt det rigtigt at

give de døde plads i den indviede jord.

Beboerne tog herefter sagen i egen hånd,

idet et par frihedskæmpere besatte kirkegården

og afviste flere døde fra Høvelte. Så

vidt, det er registreret, kom der ikke flere

efter den 27. maj.

20 år efter, svarende til fredningsperioden,

blev levningerne af alle tyske flygtninge på

nær én pige gravet op og overført til mindelunden

på Vestre Kirkegård i Valby. Den

12

tyske piges far købte i 1965 gravstedet for

yderligere 20 år, så hun kunne blive liggende

i fred på Blovstrød kirkegård. Hendes

gravsten findes endnu på gravpladsen, idet

Blovstrød Menighedsråd har besluttet, at

det historiske gravsted skal bevares. Endvidere

blev en hviderussisk pige, der døde

som 2-årig, efterladt, idet hun ikke hørte til

tyskerne. Også hendes sten står her endnu.

I løbet af efteråret 1945 blev fire russiske

mænd fra Høveltegårdlejren begravet på

normal vis i fire grave beliggende umiddelbart

op til flygtningegravstedet. De er

formentligt modtaget,

fordi de i modsætning

til de afviste ”fjendtlige”

tyske flygtninge

var ”allierede”! Deres

særlige gravsten med

kyrilliske bogstaver

står iøjnefaldende på

kirkegården endnu.

*) se uddybende artikel

på sognets hjemmeside

More magazines by this user
Similar magazines