NYT FRA FORENINGEN Nyhedsbrev fra daNske risikorådgivere

danskerisikoraadgivere.dk

NYT FRA FORENINGEN Nyhedsbrev fra daNske risikorådgivere

graffiti SKaBer Utrygge MiLJØer Især storbyerne er ramt, men også mindre byer er udsat for graffiti, som skæmmer bygninger. Derudover kan steder med graffiti få borgere til at føle sig utrygge, da det ofte sammenlignes med steder, hvor der bliver begået meget kriminalitet. Af Kristina Renée Klausen, marketingkoordinator, Spray Away Ulovlig graffiti er løbende genstand for debat, frustration og magtesløshed blandt kommuner, borgere og virksomheder. Graffiti kommer til udtryk på mange måder og mange steder. Der findes både offentlig og private steder, hvor graffiti er lovligt, men langt det meste graffiti er udført på andres ejendom og uden ejerens tilladelse. Og den form for graffiti er til stor gene for bogere i kommunerne. På en liste over ting, der gør danskerne mest utrygge, ligger graffiti på en fjerdeplads. Derfor bruges der også mange penge og ressourcer i kommunerne på at få fjernet ulovlig graffiti fra hærværksplagede områder, så borgerne igen kan føle sig trygge. Én af de måder man bedst kan forhindre ulovlig graffiti, er ved at få den fjernet med det samme, så det ikke fordrer andre til at følge samme spor. - ”For kommunerne betyder det, at vi hvert år bruger mange penge og ikke mindst ressourcer på, at fjerne ulovlige graffiti fra hærværksplagede områder. Penge og ressourcer som kunne være brugt anderledes og bedre. Vi håber dog, at vi kan forhindre ny graffiti på kommunens bygninger ved at fjerne det forrige hurtigst muligt”, siger Flemming Ridderholm, Forsikrings- og risikokoordinator hos Holstebro Kommune. Carsten Kastrup, indehaver af Spray Away, fortæller: - ”Når vi fjerner graffiti, anvender vi en meget skånsom og effektiv metode, der tager størst muligt hensyn til miljøet, samtidig med at produkterne ikke beskadiger skruer, søm eller andre former for beslag. Mange kommuner og virksomheder har især problemer med afrensning af gule mursten, da der ofte vil være skygger efter hærværket på den type af sten. Derfor har mange ofte problemer med, at få slettet alle spor fra hærværket uden brug af meget giftige kemikalier”. Case - Holstebro Kommune I Holstebro Kommune var man for nylig udsat for ulovlig graffiti på én af kommunens bygninger. Kommunen ville gerne have renset bygningen hurtigst muligt og slettet alle spor efter graffitien uden at bygningen tog skade. Derfor kontaktede kommunen Spray Away. - ”Graffiti både skæmmer bygninger og samtidig kommer det pågældende område hurtigt til at virke som et utrygt miljø. Derfor var det vigtigt for os at få fjernet graffitien så hurtigt og skånsomt som muligt. Vi er meget tilfredse med resultatet og bygningen fremstår igen pæn og ren”, fortæller Flemming Riddersholm Nielsen. Carsten Kastrup nikker genkendende til det billede. - ”Det er faktisk ofte en meget vigtig faktor for vore kunder; de ønsker graffitien fjernet hurtigst muligt, da de ikke vil have et område, man forbinder med graffiti. Det får mange til at føle sig utrygge”, afslutter Carsten Kastrup. Læs mere om virksomheden på: www.spray-away.eu Nyhedsbrev oktober 2012 - danske risikorådgivere 5

More magazines by this user
Similar magazines