Højbonyt juni 07 A5

HØJBONYT 

Højboskolens skole-hjem blad 

JUNI 2007 HØJBONYT 

LÆS 

Højboskolens skole-hjem blad 

• Metamatik for forældre 

• Kunst på Højbo 

• En uge i det sønderjyske 

• Med 5. klasse i Temnæs 

LÆS• 

• Hvad glor du på

Kolofon 

Højbonyt er et skole-/hjemblad for Højboskolen, Hørning 

Redaktion: Ida Gram Junge og Merethe Kjemtrup 

Skolebestyrelsen: 

Søren Bundgaard. . . . . . E-mail: s.bundgaard@post.tele.dk 

Bo Hübschmann. . . . . . . E-mail: bhy@dlg.dk 

Else-Marie Rasmussen . . E-mail: smie@mail.dk 

John Steen Madsen . . . . E-mail: brunhoj72@mail.tele.dk 

Luise Lie Hansen . . . . . . E-mail: luise.lie@skolekom.dk 

Sissel H. Leth . . . . . . . . . E-mail: sismo@sport.dk 

Tina Kehlet-Munk . . . . . E-mail: tn@post9.tele.dk 

Mathias Hansen 9.B . . . Elevrådsrepræsentant 

Jette Villadsen . . . . . . . . Medarbejderrepræsentant 

Søren Jakobsen . . . . . . . Medarbejderrepræsentant 

Vigtige telefonnumre: 

Skolens hovednummer. . . . . . . . . . . . . . . . 89 68 16 44 

Skolevejlederen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 68 16 54 

(brug den med omtanke) 

Skolebiblioteket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 68 16 30 

Lærerværelset. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 68 16 51 

Pedelkontor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 68 16 50 

SFO-kontor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 68 16 26 

SFO-stuerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 68 16 25 

Tandlægerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 68 16 53 

Hørning Kommunes opsøgende 

medarbejder Jørn Martin. . . . . . . . . . . . . . 89 68 17 62 

Jørn Martin - mobil.nr. . . . . . . . . . . . . 20 85 53 72 

Skolens Fax nr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 68 16 34 

Skolens E-mail. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . hojboskolen@skanderborg.dk 

Højboskolens hjemmeside . . . . . . . . . . . . . www.hoejboskolen.dk 

FRA REDAKTIONEN 

Ferien er lige om hjørnet. De store elever har 

fået læseferie efter en god karameldag. Mange 

har været på lejrskole og hyttetur i disse 

varme forsommerdage. Skolebestyrelsen gør 

status over årets arbejde, og skolen har fået 

en drage, der lige kikker efter om skolen 

behandles ordentligt. De sidste uger kan man 

se indtryk af nogle af de kreative fag – kom 

op og kik. 

De mange tegninger rundt omkring i bladet 

er lavet af elever i 0.B. 

Og endelig fra redaktionen: En rigtig god 

sommer. Næste nummer kommer til efteråret. 

HØJBONYT • JUNI 2007 • SIDE 2

NYT FRA SKOLELEDEREN 

Ferien nærmer sig – det glæder alle sig 

vist til! 

Skolens prøver er blevet afviklet godt, 

men kan sammenlignes med et forhindringsløb. 

Det er kedeligt én årgangs 

elever skal udsættes for så mange 

ufærdige opgaver fra ministeriet, når 

afslutningen af et tiårigt skoleforløb 

skal ske. 

Når et skoleår er slut, sker der ofte 

noget i personalegruppen. Dette år er 

ingen undtagelse. 

Jimmy Krogh har været på Højboskolen 

i 4 år. Han har stiftet familie og har derfor 

valgt at flytte tilbage til hjemegnen 

ved Skive. Jeg vil gerne takke Jimmy for 

årene på skolen og ønske held og lykke 

med den nye skole – Løgstrupskole – 

mellem Skive og Viborg. 

Så er der Alice Danielsen, som går på 

efterløn. Alice har været på Højboskolen 

siden 1983 og har derfor rigtig mange 

børn ”på samvittigheden”. Det bliver 

svært at undvære Alice. Hun har taget 

hånd om så mange børn både som 

klasselærer og specialundervisningslærer. 

Jeg vil ønske Alice held og lykke 

med de nye muligheder. Der vil nok 

være mange udenfor skolen, der fremover 

får gavn af de mange kompetencer, 

Alice besidder. 

Lige her på falderebet 

må vi 

sige farvel til 

Michael Kolster. 

Michael har fået 

arbejde som UUvejleder 

i Odder 

– et arbejde han 

også brændte for 

på Højboskolen, 

da det stadig var 

Lise-Lotte Segall 

et område, Michael kunne tage sig af, 

samtidig med at han havde timer i skolen. 

Vi ønsker Michael held og lykke med 

det nye arbejde og tak for årene på 

Højboskolen. 

De nye lærere, vi skal se, er Vivi Smed 

Thomassen og Charlotte Thomsen. 

Begge er kendte på skolen. Charlotte er 

i et vikariat nu, og Vivi har været her 

tidligere både i praktik og i et vikariat. 

Derudover kender hun skolen fra sit tidligere 

arbejde i Oasen. 

Velkommen til begge! 

Næste skoleår byder på nogle helt specielle 

muligheder for jer i forældregruppen. 

Skolebestyrelsen har sagt ”ja” til mit og 

lærernes ønske om en fælles studietur. 

Den finder sted til efteråret – onsdag, 

torsdag og fredag i uge 43. Turen går til 

Stockholm. Vi skal besøge nogle skoler, 


NYT FRA SKOLELEDEREN 

hvor vi kan få inspiration til nytænkning 

og udvikling. 

Planen er, at vi gerne vil spørge jer om 

hjælp til at undervise og tage jer af eleverne 

de 3 dage sammen med pædagogerne 

og en klasse fra Silkeborg Seminarium. 

Har I lyst, så skriv datoerne ind 

i kalenderen. 

Lærerne har tid til at planlægge undervisningen 

sammen med jer – og så vil 

der være mulighed for også at gøre 

nogle helt andre ting. Måske har I en 

masse idéer. Vi glæder os! 

I dette blad er der en beskrivelse af et 

tilbud om matematikundervisning til jer 

som forældre. 

Jeg synes, det er dejligt, at VUC kan 

give dette gratis tilbud – og så kan 

undervisningen oven i købet foregå her 

på Højboskolen. 

Jeg vil gerne opfordre jer til at melde jer 

til kurset, hvis I føler et behov. Der sker 

jo store forandringer i matematikkens 

verden, så det er ikke så mærkeligt, hvis 

vi ikke kan følge med. 

Jeg vil slutte med at ønske alle en rigtig 

god sommerferie. På gensyn tirsdag d. 

14. august! 

HØJBONYT • JUNI 2007 • SIDE 4 

Lise-Lotte Segall

Nyt fra Skolebestyrelsen 

Her mod skoleårets slutning er det tid at 

gøre en form for status på året og se tilbage 

på arbejdet i det forgangne år. 

Sidste år ved samme tid skrev jeg, at vi nok 

ville mærke en del til kommunesammenlægningen 

i dette år. Og det har vi da også 

gjort. Selvfølgelig vil der komme forandringer, 

når fire skolevæsener skal smeltes 

sammen til ét. Man forsøger i et hastigt 

tempo at få foretaget harmoniseringer på 

en masse områder, og i nogle tilfælde må 

vi indrømme, at tingene kan gå for stærkt. 

Også på det økonomiske område ensrettes 

der i tildelingsmodellerne. Vi var spændte 

på, hvordan det ville påvirke Højboskolens 

drift. I skrivende stund er der mange ”løse 

ender” i økonomien, men overordnet set er 

det mit indtryk, at vi stadig kan drive 

Højboskolen på forsvarlig vis. 

Det er indlysende, at jo flere besparelseskrav 

vi stilles overfor, og jo flere tiltag der 

bliver pålagt os fra centralt hold, jo mindre 

bliver vores lokale råderum. 

Derfor er såvel skolens ledelse som skolebestyrelsen 

meget opmærksomme på at 

pege på uhensigtsmæssigheder så hurtigt 

som overhovedet muligt, så fagsekretariatets 

medarbejdere og kommunalpolitikerne 

har så bredt et grundlag som muligt at 

træffe beslutninger på. 

Skolebestyrelsen har udarbejdet to nye 

principper i årets løb. 

Elevplaner er et nyt begreb, der er indført 

i dette skoleår. Vi har udarbejdet et princip 

for, hvordan elevplanerne skal implementeres 

og bruges på Højboskolen. Alle klasselærere 

har orienteret om elevplanerne på 

forårets forældremøder. 

Som forældre 

har I måske 

oplevet, at der 

findes forskellige 

elevplaner, afhængig 

af, hvilken 

klasse jeres 

børn går i. Skolebestyrelsen 

har 

besluttet, at der 

på sigt kun skal 

være én form for 

Søren Bundgaard 

elevplaner på skolen. Hvilken form for plan 

det skal være, tages der stilling til, når vi i 

samarbejde med lærerne og ledelsen har 

evalueret implementeringen af elevplaner. 

Der har været lagt et stort arbejde i udfærdigelsen 

af elevplanerne i dette forår, og 

jeg har fået mange positive tilkendegivelser 

på, at det er et særdeles godt redskab til at 

gøre skole/hjem samtalerne konstruktive og 

målrettede. 

Kort tid før sommerferien 2006 blev det 

besluttet at ændre klassesammensætningen 

på den daværende 5. årgang. Det gav 

anledning til en del diskussioner, som også 

skolebestyrelsen var involveret i. På et 

møde med årgangens forældre lovede vi at 

arbejde videre med problemstillingen, primært 

med det formål at udarbejde nogle 

principper for evt. fremtidige ændringer i 

klassedannelser. 

Efter flere grundige drøftelser har vi nu færdiggjort 

princip for klassedannelser. 

Princippet er trykt i dette nummer af Højbo- 

Nyt. 

Vi håber, at indholdet af dette princip kan 

være med til at skabe større forståelse for 


Nyt fra Skolebestyrelsen 

evt. fremtidige ændringer i klassesammensætninger, 

samt være et redskab for 

skolens ledelse i forbindelse med den praktiske 

gennemførelse. 

Dragedåb 

Som omtalt i artiklen 

”Kunst på Højboskolen” er 

Højbodragen nu blevet navngivet. 

Det lille elevråd havde efterlyst gode 

navneforslag og modtog da også flere 

ideer, og efter en demokratisk afstemning 

blev vi alle inviteret til dragedåb i kantinen. 

Her afslørede elevrådet dragens navn: 

ERAGON. 

Leif, skolens serviceleder og idémand bag 

dragen, var klædt ud og holdt tale om øde 

læggere og beskyttere. Der var dragesang 

og hygge. Et rigtig fint arrangement. 

Ovenstående var kun et lille udsnit af skolebestyrelsens 

arbejde i 2006/07, men jeg 

vil slutte med at ønske elever, forældre og 

hele skolens personale en god sommer. 

Godt 

gået af 

Det lille elevråd! 


Venlig hilsen 


Fmd. f. skolebestyrelsen 

Merethe Kjemtrup

Kunst på Højboskolen 

I dagene før påske indtog en stor gul drage det 

lange gangareal ved skolens hovedindgang. 

Dragen har virkelig lyst op på den lidt kedelige 

gang. 

Ideen til dragen kommer fra skolens serviceleder 

Leif Søndergaard, og nu har eleverne via en 

demokratisk afstemning givet dragen navnet 

ERAGON. 

Det er dejligt, at eleverne på denne måde tager 

et ”ejerskab” for dragen og får et forhold til det 

at udsmykke et rum. 

Og der er mere kunst i vente. 

Umiddelbart før Hørning Kommune lukkede den 

31.12.2006, lykkedes det for skolebestyrelsen, 

at få tildelt et beløb fra Hørning Kommunes 

kunst/kulturfond med det formål at få lavet en 

stenskulptur, der skal placeres på det lille stykke 

bare jord, der er umiddelbart til højre for skolens 

hovedindgang. 

Vi har nu truffet aftale med en kunstner, der har 

lovet at lave en form for stenskulptur, som alle skolens 

elever forhåbentlig får glæde af. Det bliver en 

sten, som vi håber kan sætte børnenes fantasi i 

gang, men som de også må røre ved og kravle på. 

Så glæd jer til september, hvor skulpturen kommer. 

Skulle dette give anledning til, at nogle stiller 

spørgsmål til stenskulpturen, der står til venstre for 

hovedindgangen, ja så har skolens tidligere 

inspektør Jens Bjørn i sine arkivalier fundet frem 

til, at den blev skænket af Ny Carlsbergfondet i 

forbindelse med skolens 10 års jubilæum og er 

udført af en nu afdød kunstner ved navn Ole Find. 


Med venlig hilsen 


Fmd. f. skolebestyrelsen

En uge i det sønderjyske 

Fortalt af 8.kl. (red. Ida Gram Junge) 

Alle tre 8. klasser besøgte i år Sønderjylland for 

at se hvad denne landsdel havde at byde på. 

Vi boede i hytter på Skærbæk Centret – et 

meget hyggeligt center der bare har det hele: 

Svømmehal, bowlingbane, hoppepude, en genial 

fodboldbane. Hytterne var forholdsvis nye 

med microovn, hems, to soverum, køkken og 

badeværelse. Desværre ingen opvaskemaskine. 

Vi kørte i bus hver dag når vi skulle ud og se 

noget. I bussen var der en guide der fortalte og 

fortalte om mange ting i landskabet. Der var 

mange der prøvede at sove, men forgæves, den 

altid talende buschauffør blev ved. Han talte om 

diger og sluser i to stive timer. Den chauffør blev 

et stort samtaleemne efter denne første 

udflugtsdag. ”Jeg tror der var tale om bestikkelse 

fra lærerne for at få ham til at tale så vi ikke 

kunne sove”, sukker Daniel B fra 8.x. ”Ved Højer 

Sluse blev vi smidt ud af bussen for at gå på 

diget og se slusen”, tilføjer den anden Daniel. 

Udflugtsmålet denne dag var Hedeby i Schlesvig, 

et vikingemuseum som stadig udbygges. Vi 

var lidt sent på den, så det føltes lidt stressende, 

og måske var vi ikke de bedste til at lytte til 

de dygtige guider. 

Heldigvis havde chaufføren tid til at holde pause 

ved Fleggaard – et indkøbsmekka for os alle. 

Alt , alt, alt for meget slik blev der købt. Og så 

var det der Caroline købte 15 mælkesnitter 

sammen med Sia og Michelle. 

Sjovt nok var det meste slik forsvundet inden vi 

skulle hjemad mod Hørning igen, men alle 

sodavand kunne vi dog ikke få bugt med selv 

om der gik en del onsdag aften under fodboldkampen. 

Snorre fortæller om denne begivenhedsrige 

aften i hytterne: 

Fodboldkampen mellem Milan og Liverpool blev 

fløjtet i gang, og jeg fandt ud af at vores hytte 

holdt med Milan, så jeg gik i hytte nummer 10 

som holdt med Agger og Liverpool. 

Så skete det: 1-0 til Milan. Det var for meget. Vi 

måtte gøre det surt for milanfansene. 2-0! Så 

gik vi amok. Vi kastede med bananer. Endelig 

kom en forløsning, 2-1, men ak, for sent. 

Alle hytter havde TV. Anders siger:” Min første 

tanke var: xxxx (censureret), jeg har glemt min 

playstation. Men der var mange programmer, 

og lyset kom frem i mine øjne.” 

Der blev også tændt lys i mange pigers øjne da 

man kunne se Paradise Hotel. 

Onsdag blev Ribedagen. Vi så hele den gamle 

by ledsaget af en dygtig guide ved navn Jens 

Ole. Vejret var i top, og folk sad og nød livet ved 

små cafeer rundt om i byen. Vi shoppede på 

livet løs da vi ”fik fri” fra pligtbesøgene i byen. 

Torsdag havde vi bestilt en dag på Danfoss Universe. 

Vi gik selv rundt og undersøgte tingene 

inden vi havde en forklarende rundtur med en 

fascilitator. Han begyndte sin forklaring foran 

den blå firkant som indeholdt naturfænomener 

fra Island:en gejser, en kæmpe isterning, et vulkanrum, 

et tordenvejrsrum. Vi kunne slet ikke 

nå det hele, så meget var der at eksperimentere 

med. 

På vejen ned til Danfoss Universe var vi 

omkring Dybbøl Banke hvor vi tog en vandring 

og fornemmede stemningen fra 1864. Vi rundede 

Dybbøl Mølle og nød udsigten og de mange 

fritgående får. 

Livet i hytterne var dejligt. Menuerne var 

bestemt på forhånd. Jesper siger om den første 

dags menu: Vi fik bøffer og kartofler. Det stod 

Nicklas og Matthias for. Det gik ikke for godt. 

Bøffen var stadig som fars, og sovsen var ikke 

helt flydende. Men vi spiste da det meste, og 

bagefter tog vi rugbrød. 

Om natten blev der sovet, men der var også små 



gåture udenfor. Nogle spillede poker, og der var 

en del snakkeri inden der blev ro i lejren. 

Fredag var oprydningsdag. Simon siger at det 

egentligt gik fint i hans hytte, men nogle gange 

var det træls fordi der var nogen der vadede ind 

med sko på. Da Simons hytte var klar til inspektion, 

opdagede de at hemsen var glemt. Det var 

bare en nitte. Men alle nåede at få ros fra hytteinspektøren. 


Turen hjem med DSB var hård efter 4 nætter 

med for lidt søvn. Den hyggeligste station var 

Bramming, sød lille kiosk, 2 perroner, og en flot 

udsigt. Her fik vi lidt søvn inden den videre tur, 

så det var dejligt. Der var også elevatorer så vi 

var fri for at gå op og ned ad trapperne. 

Men ellers skulle vi vente og skifte i én uendelighed. 

Og da vi endelig havde fundet vores 

vogn og havde indrettet os, skulle vi skifte igen. 

Nu trængte vi bare til at komme hjem igen, til 

vennerne derhjemme og til vores normale mad 

og normale søvn. 

Køkkentjanserne gik på skift 

Bramming var et hyggeligt 

stop på vej mod Skærbæk


Hoppepuden var et hit 

Vi kikkede helt ind i vikingens bolig 

Digerne skulle bestiges 

Således klædte de rige sig i Middelalderen 



Ribe bød på andet end vikinger 

Pigerne lavede pigeaften mens 

drengene så bold 

Her ses en milanfan 

Vi forberedes på den blå kubus 


MATEMATIK FOR FORÆLDRE 

’Mor eller far! Kom lige og hjælp mig! Der 

er noget matematik, som jeg ikke kan finde 

ud af!’ 

Lyder det bekendt? 

Tænker du ’Åh nej’? 

- Så er MATEMATIK FOR FORÆLDRE 

lige noget for dig. 

Det kan være svært at hjælpe sit barn med 

matematikken 

• måske er det mange år siden, du gik i 

skole og selv lærte matematik 

• måske er formler, koordinatsystemer og 

andengradsligninger langt væk i hukommelsen 

• måske lærte du ikke selv matematikken 

så godt 

• måske lærte du matematikken på en 

anden måde, da du gik i skole 

• måske har du svært ved at forklare, hvordan 

du løser matematiske opgaver. 

MATEMATIK FOR FORÆLDRE er et kursus 

for alle forældre, der har lyst til at dygtiggøre 

sig i matematik for at kunne hjælpe 

sine børn med matematikken. Kurset 

kræver ikke specielle forudsætninger – kun 

lysten til at lære. 

MATEMATIK FOR FORÆLDRE tager 

udgangspunkt i børnenes materialer og tilrettelægger 

undervisningen i samspil med 

dig og efter dine kvalifikationer og behov. 

På kurset skal du ikke måles og vejes på 

dine kundskaber, men udvikle et brugbart 

værktøj til lektiehjælp. Underviseren har 

naturligvis stor viden om matematik og har 

god erfaring i at undervise voksne. 


indeholder: 

• en introduktionssamtale mellem dig og 

underviseren 

• afklaring af holdets forudsætninger, kvalifikationer, 

ønsker, behov og forventninger 

• introduktion til matematik: Hvad lærte 

du, da du gik i skole – og hvad lærer dit 

barn 

• introduktion til pædagogik og didaktik – 

hvordan lærer vi bedst 

• undervisning i matematik – tavleundervisning, 

opgaveløsning, svar på spørgsmål 

osv. 

• opfølgning og evaluering 

Så grib chancen – nu er muligheden for at 

lære mere matematik sammen med andre 

forældre på Højboskolen. I slutningen af 

september starter Skanderborg Handelsskole 

og VUC et matematikkursus op, specielt 

målrettet til forældre med børn i folkeskolen. 

Kurset er gratis. 

Kurset er på 40 til 60 lektioner alt efter deltagerforudsætningerne 

og starter i slutningen 

af september på Højboskolen. Efter 

kurset er der mulighed for at gå til en prøve 

og få et eksamensbevis. 



Jeres barn/jeres børn får tilmeldingsblanketter 

og mere informationsmateriale med 

hjem, når det nye skoleår starter. 

Lars Rask Petersen, Skanderborg-Odder 

Handelsskole og VUC, tlf. 20983381 

Lise-Lotte Segall, Højboskolen 


Mens resten af skolen havde featureuge, 

prøvede alle eleverne i 8.kl ”det virkelige 

liv” – en uge på job. Mange forskellige 

jobs blev afprøvet, mange erfaringer 

gjort, negative som positive. 

DYREPASSER I 

EBELTOFT SAFARIPARK 

Praktik i 8.kl 

Pernille fra 8.x havde sin praktikuge forskudt 

og er netop hjemvendt fra Ree 

Park på Djursland. 

Hun fik lov til rigtig meget og lærte om 

mange eksotiske dyr som hun kom på 

nær hold af hver dag. 

Man skal stå tidligt op for at have en 

dagligdag med dyr, helt præcist mødte 

Pernille 6.40 hver dag. 

Hver dags rytme var det samme, og alligevel 

blev dagene meget forskellige. 

”Jeg fulgte forskellige dyrepassere og 

så forskellige dyr hver dag”, fortæller 

Pernille. ”Vi gjorde maden klar til fordring 

af de mange dyr, og derefter var 

der fodring ude i parken. Den første 

dag gjaldt det smådyrene hjemme på 

gården. Vaskebjørnen, lemuren, 

træpindsvinet. 

Andre dage var det ude i parken hos de 

større dyr: Zebraen, gnuen, yakoksen, 

strudsen, lamaer, elge og æsler. 

”En dag skulle en elg flyttes ud i parken”, 

fortæller Pernille videre. ”Det var 

et større projekt med bedøvelse og lidt 

besværlig transport. Det syntes jeg ikke 

om. Jeg tror heller ikke jeg kunne være 

hos en dyrlæge hvor dyr aflives”. 

Madlavning, fordring og rengøring er 

daglige gøremål. Men der er utrolig 

mange andre pligter og opgaver. ”Jeg 

hjalp fx Torben med at sætte hegn op. 

Det er et hårdt job at være dyrepasser. 


Praktik i 8.kl 

Og man kommer altså til at lugte temmelig 

meget, så et bad er vigtigt efter 

endt arbejdsdag,” slutter Pernille. 

I PRAKTIK SOM KOK 

Jacob fik også en ønskepraktik på 

Finanssektorens Uddannelsescenter i 

Skanderborg. ”Jeg fik lov at anrette 

fade, gøre grøntsager og salater klar til 

frokosten, selv røre remoulade og stege 

fileter. Og al maden var inkluderet, så jeg 

behøvede ikke huske min madpakke.” 

Jacob kunne godt tænke sig at komme 

til det samme sted igen, og det skulle 

være muligt, for restauranten kunne 

også godt tænke sig at se Jacob igen. 

Så måske næste år? 

PÆDAGOG 

Lena var glad for Mølleparkens Børnehave, 

men hendes drømme går til andre 

jobs. Størst er drømmen om at blive 

politibetjent. ”Men det varer jo mange 

år inden jeg kan begynde den uddannelse, 

så jeg skal da have fundet ud af 

hvordan jeg uddanner mig indtil da”, 

siger Lena. 

I KANTINEN 

Johanne blev på skolen, men ikke på 

skolebænken. Hun kom bag disken i 

kantinen, og der var meget at lave om 

end dagen ikke var så lang. ”Man skal 

være venlig over for kunderne som faktisk 

også var venlige og tålmodige, ” 

fortæller Johanne. ”Men jeg kunne 

godt tænke mig fx at have noget med 

mad at gøre, bare et sted hvor der sker 

lidt mere end i en skolekantine.” 

I 9.kl. kan eleverne komme i individuel 

praktik. Her bliver ikke en fælles uge for 

praktik, men mange muligheder står 

åbne for at finde en god uge et spændende 

sted. Eleverne skal som i år selv 

være ”skræddere” på dette projekt – 

selv være udadvendt i deres søgen efter 

”drømmejobbet”. 


Princip for klassedannelser/ændrede 

klassesammensætninger i skoleforløbet 

På 0.klassetrin dannes klasserne efter 

et grundigt forarbejde med trivsel og 

mulighed for læring i fokus. 

Som udgangspunkt dannes klasser, der 

fortsætter gennem skoletiden. 

Opstår der imidlertid på et tidspunkt 

mistrivsel, mobning i svær grad eller for 

dårlige indlæringsforhold, er en klassedannelse 

ikke nødvendigvis permanent. 

Ændringer af klassesammensætninger 

vil altid være pædagogisk begrundede. 

Mål: 

Målet med en ændret klassesammensætning 

vil altid være at skabe det 

bedst mulige sociale og faglige miljø for 

alle klasser på en årgang. 

Argumenter: 

En ændret klassesammensætning vil 

altid være situationsbestemt ud fra velbegrundede 

argumenter. 

En ændret klassesammensætning er et 

anerkendt pædagogisk redskab/virkemiddel 

til at skabe størst mulig dynamik 

og trivsel på årgangen. 

Erfaringer fra tidligere klassedelinger 

inddrages. 

Beslutning: 

Beslutning om evt. ændring af klassesammensætningen 

drøftes altid af årgangens 

lærerteams og skolens ledelse. 

Argumenter for og imod klarlægges til 

brug for information til forældre/elever. 

En ændret klassesammensætning drøftes 

i Pædagogisk Råd. 

Skolebestyrelsen holdes orienteret om 

forløbet ved en forestående ændring af 

klassesammensætningen. 

Skolelederen har alene kompetencen til 

at træffe den endelige beslutning. 

Nye klassser: 

Følgende elementer indgår, når nye 

klasser sammensættes: 

1. – de sociale relationer i klassen 

2. – en bred intellektuel sammensætning 

af klassen 

3. – relativt jævne klassestørrelser 

4. – en ligelig fordeling af drenge/piger 

i klassen 

(i prioriteret rækkefølge) 

Information: 

Allerede ved klassedannelser i bh. klassen 

orienteres om, at der senere kan 

finde ændringer af klassesammensætninger 

sted i skoleforløbet ved mistrivsel, 

mobning i svær grad eller dårlige 

indlæringsforhold. 

Opstår der problemer i en klasse, som 

skønnes at kunne føre til en ændret 

klassesammensætning, orienteres 

hele årgangens forældrekreds med 


Princip for klassedannelser/ændrede 

klassesammensætninger i skoleforløbet 

henblik på en dialog med forældrene i 

forsøg på at opnå en forståelse af problemstillingen. 

Forældrene holdes herefter orienteret 

om udviklingen på årgangen. 

Besluttes en ændret klassesammensætning, 

indbydes forældrene til et orienterende 

møde. 

Skolelederen beslutter i samråd med de 

implicerede lærere, hvordan og hvornår 

eleverne orienteres. 

Vedtaget af 

skolebestyrelsen d. 25.04.07 


Det hele startede med at 5. klasserne 

skulle mødes kl. 07.55. Så da alle var 

kommet så skulle vi begynde at cykle af 

sted. 

Dag 1: 

Da vi kom til hytteturen, tog vi vores 

bagage og begyndte at sætte telt op. 

Der var ret MANGE klamme insekter 

overalt. Da vi havde taget vores bagage 

ind i teltet, tog vi vores madpakke og 

spiste lidt og slappede af, fordi det var 

ret hårdt at cykle 21 km. Især fordi der 

var mange bakker. 

Et par timer efter kunne vi sejle i kano, 

og det var der mange der ville. Det var 

ret sjovt. Ved 5 tiden begyndte vi at 

lave aftensmad. Vi skulle have indianergryde. 

Da det blev lidt mørkere, gik 

vi ned til vandet og tændte bål og lavede 

pandekager og snobrød. Da klokken 

var mange, gik vi op og børstede tæn- 

Temnæs 

der og gik i seng. 

Dag 2: 

Da vi stod op, tog vi vores tøj på og fik 

morgenmad. Da det var gået lidt tid, 

skulle vi pakke vores telt sammen. 

Da klokken var omkring 10, kom der en 

dame som hed Johanne. Johanne har 

været gift med en indianer i ca. 2 år. 

Hun havde taget en masse ting med 


som vi kunne lave, fx. Drømmefangere 

og nogle læderpunge. Hun lærte os 

også en leg som hedder Fang 

bisonoksen. Det var ikke alle som 

nåede at lege den leg, men det lød 

sjovt alligevel. Lidt senere sejlede vi 

igen i kano og denne gang sejlede vi 

lidt længere end vi plejede. Bagefter 

gjorde vi rent i køkkenet og i pejsestuen 

og på toiletterne. Da vi var færdige med 

at gøre rent, så fik vi bare lov til at lege. 

Da klokken blev 3. halv 4 kom vores 

forældre og hentede os. Da vi kom 

hjem, ringede lærerne hjem til vores 

forældre og sagde til dem, at vi først 

skulle møde klokken 10 næste dag i 

skolen. J 

Det var sødt af dem J 

Skrevet af Umija, 5.a 

5.a og 5.b mødtes om morgnen onsdag 

d. 23. maj, klokken 7.55. 

Vi skulle cykle til hytten ”Temnæs,” på 

den anden side af Skanderborg sø. Der 

er ca. 21 km. 

Temnæs 

Det føltes som en lang tur, og vi var 

udmattede og trætte. 

Da vi endelig kom ud til ”Temnæs,” 

skulle der slås telte op (det er drenge 

altså håbløse til). Det gik fint nok med 

at slå vores telt op, vi havde nemlig 

øvet det der hjemme. Da vi havde slået 

teltet op, spiste vi vores mad og hyggede. 

Om eftermiddagen sejlede vi i kano, 

det er altså noget af det hyggeligste der 

findes. Da vi endelig langt om længe, 

var færdige med at sejle i kano, spiste 

vi kage og hyggede os endnu mere. 

Efter det var nogle ude at sejle igen, og 

nogle var ude at bade. 

Jeg var en af dem, som ville i søen, og 

det var så super koldt, at jeg aldrig 

glemmer det. 

Lige pludselig, sådan bare lige ud af det 

blå, var det blevet aften. Hele dagen var 

bare fløjet af sted. 


Vi spiste ”Indianergryde” til aften. Det 

smagte rigtig godt. Efter maden havde 

nogle piger lavet ”Stjerneløb.” 

Efter det hyggede vi i teltene. Vi havde 

slik med, og imens vi spiste det, fortalte 

vi skøre gyserhistorier. 

Om natten sov vi sødt, nogle sov i deres 

telte, og andre sov inde. 

Om morgenen vågnede vi, friske, men 

knap så veludhvilede. 

Vi spiste morgenmad og gjorde os færdige. 

Så kom Johanne, som har været 

gift med en indianer og boet i en indianer-stamme. 

Hun ville lære os noget om 

den indianske kultur og lege nogle lege 

med os. 

Resten af dagen gik med at lave drømmefangere, 

lykkeamuletter og spise frokost. 

Vi fik da også en sidste tur i kanoerne. 

Temnæs 

Så skulle vi pakke sammen, ØV! Det 

tog tre gange så lang tid at pakke teltet 

sammen, end det gjorde at slå det op. 

Så blev vi hentet i bil og sat af derhjemme. 

Det var en god hyttetur. Jeg glæder mig 

allerede til næste år! 

Skrevet af Anne 5.a. 


Hvad glor du på? 

Uge 19 kunne godt være blevet en helt 

almindelig uge i maj. Men det blev det 

ikke, for nogle af skolens lærere havde 

fået den ide, at vi skulle have handicapuge. 

En temauge om små og store, fysiske, 

psykiske, synlige og ikke synlige handicap. 

Alle mulige handicap, som mennesker 

kan være født med eller kan pådrage 

sig i løbet af livet. 

Temaugen fik overskriften Hvad glor 

du på? Måske lidt provokerende? I 

hvert fald blev det en usædvanlig og 

meget oplevelsesrig uge. 

Vi havde i ugens løb besøg af mennesker 

med meget forskellige handicap, 

og der blev lyttet til gæsterne. Der blev 

kigget og spurgt. 

I De Røde Stole var der ”biograf”, hvor 

der blev vist film om børn og unge med 

handicap. Her var f.eks. en meget informationsrig 

film om en dreng med 

muskelsvind. Ufatteligt, hvad han kunne 

klare vha. sine forskellige hjælpemidler. 

Her blev set film om det at være autist 

og om at være blind. Og vist nok endnu 

flere film om handicap. 

Og så var der værkstederne, hvor eleverne 

med ”påført handicap” skulle 

løse forskellige opgaver. 

I skolekøkkenet arbejdede ”blinde” 

børn med at bage. Kantinen var omdannet 

til et kæmpe maleværksted for 

”handicappede” børn. I flere lokaler 



arbejdede børn ”uden arme” med at 

male, så her måtte penslen i munden – 

eller sættes godt fast mellem tæerne! 

Et sted spillede børnene bordtennis 

med bind for øjnene! Heldigvis var der 

en klokke inden i bolden, så man kunne 

høre, hvor bolden var. 

Et klasseværelse var omdannet til 

”butik”, og her lød opgaven: Hvordan 

handler du, hvis du ikke kan se? Kan du 

finde de rigtige grøntsager? Og hvordan 

finder du ud af at betale det rigtige 

beløb? 

Der var masser af aktiviteter, og alle de 

elever, jeg spurgte på min vej rundt 

med kameraet, sagde, at det var en god 

uge, og at de lærte rigtig meget om at 

være handicappet. Ja, flere sagde, at de 

”fremover ikke vil glo så meget, når de 

ser en handicappet, men måske snakke 

helt almindeligt med ham.” 

Merethe Kjemtrup 




Sidste skoledag for 

afgangseleverne 

Så gjorde de det igen. Afgangseleverne. 

9. klassernes sidste skoledag blev fejret med 

fest, farver og balloner. Også vandballoner. 

Og traditionen tro var der underholdning for 

forældre, elever og lærere i gymnastiksalen. 

Og endnu engang måtte jeg sige: I år var de 

da endnu bedre end tidligere år. Måske er det 

erindringsforskydelse? Men det var en god 

og underholdende revy, og 9.klasse-lærerne 

kom virkelig under ”kærlig behandling”. 

Kære 9.b 

Det er dansk og snart den sidste time, 

vi digter- prøver at få ord til at rime. 

I læser jeres digte op- 

de fine ord og tanker om det som bli´r et stop. 

I skiftes til at læse, og ord de flyver rundt, 

og hænger dér i luften,- min mave gør lidt ondt. 

Det er vemodigt, tanken om, at I går hver til sit, 

og spredes ud, og gør jer klar til næste store skridt. 

Så her på falderebet ønskes alle i 9b, 

et held og lykke med håbet om -at det bedste for jer må ske. 

Afslutning i 9.b 

I 9. B har elever skrevet nogle farveldigte til 

klassekammeraterne, og også læreren har 

sagt et vemodigt farvel efter mange gode 

timer. Her får I et udvalg illustreret med 

snapshots fra den allersidste dag. 

Kærlig hilsen Jette 

Klasselærer i 9.b 




Afslutning 

Og med et gik det hele i stå 

Vi stod der 

Alene 

Forladt 

I rampelyset 

I solen 

I universet 

Og så 

På hinanden 

Og noget andet 

For at mindes 

Alt det vi forlader 

Og ikke vil se igen 

For at mindes 

En sang 

En snak 

En muslingeskal vi fandt på stranden 

For at mindes alt det vi har oplevet 

For at mindes hinanden 

Og alle de andre 

Vi giver hinanden hånden 

Vi giver hinanden et kram 

Vi giver hinanden de borende øjne 

Der fortæller mere end de ord vi aldrig siger 

Vi giver hinanden øjeblikket 

Pakker det hver især ind 

Og ligger det fremme 

For altid at huske 

Det vi sagde farvel til 

Nu 

I går 

For fjorten år siden 

Da vi følte os yngre 

Og lovede os selv aldrig at sige farvel igen 

Farvel 

Siger jeg 

Farvel 

Siger du 

Farvel. 

Håber vi ses. 




Afslutning 

Nu er der kun få dage tilbage 

Så lad os alle flage 

Nu skal jeg læse et digt 

Fordi det er min pligt 

Vi skal snart sige farvel 

Og kaste én karamel 

Farvel til jer alle 

Store som smalle! 

Du er så kær 

Men dog også lidt sær 

Vi har det sjovt sammen 

Men nu skal vi snart bryde rammen 

Eksamen presser sig på 

Nu går jeg snart i stå 

Jeg er fyldt med stress og jab og jag 

Det æder mig op dag for dag 

-Og nu er der ikke mere tilbage 


Afslutning 

Jeg kigger på jer 

I sider der 

Hvordan kan jeg 

Forlade jer? 

I fylder så meget 

I mit univers 

Altid på tværs? 

Så mange minder 

Så mange ord 

Sorgen jeg føler 

Er alt for stor 

Hvad skal jeg gøre 

Hvor skal jeg hen 

Den tid vi har haft 

Kommer aldrig igen.



Afslutning 

Mange fortæller mig at enden er nær 

Mange sir´ at jeg skal være beredt 

Når alle mine venner bliver spredt 

Bliver jeg så alene 

Det er ikke sjovt at være ene ..... 

Når vi siger farvel for sidste gang 

Vil det så være uden klagesang? 

Vil vi græde 

Eller vil vi juble 

Man kan håbe vi ses igen 

For ellers er afslutningen intet værd min ven 

Afslutning 

Den var her igen 

Lige før, kunne du ikke mærke det? 

Det visnede 

Det føltes som en uendelighed 

Det var livet 

Dit eller mit? Det er vist lige meget 

Det får mig til at tænke 

Samtidig med at jeg vinker farvel 

Til de ting der skete 

Da jeg hørte mig selv snakke 

En emotionel evolution 

Som sker i samme takt som jeg rører solen 

At slå ihjel virker som sådan et venligt ord 

Når jeg tænker på dig, mig, os? 

Et hårdt kik i spejlet 

Og indser at jeg har fejlet 

Jeg var ikke egnet 

Dig, mig det er vist lige meget 

Men i lyset af livet, smiler rebet 

Jeg lærte at tage alting for livet 

For sådan er livet!!!

Højbonyt juni 07 A5 - Højboskolen

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Højbonyt juni 07 A5 - Højboskolen

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?