DEN MARITIME KULTURARV i Det Sydfynske Øhav - Svendborg ...

More documents

Recommendations

Info

HANDELS- OG PRODUKTIONSHAVNE 79 Gødningskompagniet i Faaborg modtager gødning, 1964 Foto: Faaborg Byhistoriske Arkiv
80 Skibenes mål Skibsmåling er en kompliceret øvelse, og der er igennem tiderne blevet brugt forskellige metoder. Oprindeligt blev skibsmåling indført, fordi skibenes ejere og skippere skulle betale forskellige afgifter til kongemagten eller rundt omkring i havnene alt efter, hvor store skibene var. I sejlskibenes tid benyttede man fra 1672 et mål, der hed kommercelæster (1 kommercelæst = 5200 pund), som blev afløst af NRT – Nettoregistertons – i 1867. NRT var en målestok for det lastrum, skibene havde til rådighed. Da sejlskibstiden kulminerede i 1870’erne, brugte man NRT til at måle skibene med, og det er derfor den målestok, der er brugt i denne opgørelse over, hvor store handelsflåderne i Det Sydfynske Øhav var i 1871. Skibene varierede dog meget i størrelse, og byernes handelsflåder kunne være forskellige fra år til år. Sideløbende brugte man også begrebet BRT – Bruttoregistertons – der var et udtryk for, hvor meget alle skibets rum – og altså ikke kun lastrummene – fyldte. Fælles for NRT og BRT er, at 1 svarede til 100 engelske kubikfod eller 2,83 kubikmeter. I 1969 nåede man frem til et fælles internationalt målesystem og forlod NRT og BRT. I stedet bruger man i dag to forskellige mål: Nettotonnage (NT) og Bruttotonnage (BT), der bliver beregnet ud fra komplicerede beregningsmodeller. BT og NT har stor betydning både for afgifter og for regler om bemanding, uddannelsesniveau og tekniske krav til skibene. Man kan også støde på den såkaldte Dødvægt (DW – DeadWeight), som er summen af skibets nyttelast og brændstofbeholdning ved sommerdybgang. Endelig findes også det såkaldte Deplacement, som er et mål for skibets egentlige vægt - det vil sige vægten af den vandmasse, skibet fortrænger. 81 skibe 4.154 NRT Faaborg 71skibe Ærøskøbing
Page 1 and 2:
DEN MARITIME KULTURARV i Det Sydfyn
Page 3 and 4:
2 Langfart Byerne omkring Det Sydfy
Page 5 and 6:
4 Den maritime kulturarv i havnene
Page 7 and 8:
6 SVENDBORG ligger centralt i Øhav
Page 9 and 10:
8 RUDKØBING ligger midt på Langel
Page 11 and 12:
10 ÆRØSKØBING ligger nordvendt p
Page 13 and 14:
12 VOR FRUE KIRKE SCT. NIKOLAI KIRK
Page 15 and 16:
14 1970 Bygnings- og anlægsmæssig
Page 17 and 18:
16 LYSTBÅDEHAVNEN FAABORG FJORD V
Page 19 and 20:
18 Den ottekantede tepavillon i mus
Page 21 and 22:
20 FÆRGEHAVNEN SØBADEANSTALT TRAF
Page 23 and 24:
22 1970 Perioden frem til 1970 var
Page 25 and 26:
24 SNIT MARSTAL KIRKE FÆRGEHAVNEN
Page 27 and 28:
26 1970 Selvom meget fragt gik fra
Page 29 and 30: 28 SNIT SNIT ÆRØSKØBING KIRKE PI
Page 31 and 32: 30 1970 I mellemkrigstiden havde en
Page 34 and 35: Dansk Lastemærke Det maritime har
Page 36 and 37: Fjellebroen Ærøskøbing Kragnæs
Page 38 and 39: MARSTAL RUDKØBING KORTLÆGNING AF
Page 40 and 41: e Dybskrog Strandhuse Bremerhage Na
Page 42 and 43: Dampskibsmolen og Havnepladsen skal
Page 44 and 45: Færgehavnen Det bevarede miljø Mi
Page 46 and 47: Færgehavnen Det bevarede miljø Mi
Page 48 and 49: 47 VÆRFTSHAVNE Arbejdere på H.C.
Page 50 and 51: Ballen Ommel Rantzausminde Kogtved
Page 52 and 53: og lagerrum samt de to buede haller
Page 54 and 55: Værftshavnen Det bevarede miljø M
Page 56 and 57: Eriksens Plads Det bevarede miljø
Page 58 and 59: H.C. Christensens Værft Det bevare
Page 60 and 61: En motorfabrik, ”Motorfabriken Ma
Page 62 and 63: 61 TRAFIKHAVNE Marstal havn ved vin
Page 64 and 65: Havnen Havnegade Frøavlen Den gl.
Page 66 and 67: E ngvej Mens der endnu var station,
Page 68 and 69: Fra 1860’erne kom dampskibene til
Page 70 and 71: Strandvejen Ved anlæggelsen af fæ
Page 72 and 73: 71 DEN REKREATIVE HAVN Kapsejlads i
Page 74 and 75: Lystbådehavnen Det bevarede miljø
Page 76 and 77: Sønderrenden Det bevarede miljø M
Page 78 and 79: Kalkovnsvejen Sideløbende med etab
Page 82 and 83: 2.740 NRT 249 skibe Marstal 221 ski
Page 84 and 85: oen Nyhavn Mole Gl. kulboder Som no
Page 86 and 87: Gasværkshavnen Det bevarede miljø
Page 88 and 89: Vej Uden Navn Ved den omtalte ”Li
Page 90 and 91: Ud over slagteriet og værfterne l
Page 92 and 93: I løbet af 1970’erne lukkede svi
Page 94 and 95: 93 FISKERIHAVNE Udsigt fra Havnepla
Page 96 and 97: Fiskerihavnen Det bevarede miljø M
Page 98 and 99: Fiskerihavnen I begyndelsen blev fi
show all

DEN MARITIME KULTURARV i Det Sydfynske Øhav - Svendborg ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?