Download pdf her - Holmens Kirke

Kristendom&Kultur
Og der lød en røst fra himlene: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!” (Matt. 3, 17)
Som i Markusevangeliet
efterfølges beretningen om
Jesus’ dåb af en fortælling
om, hvordan Jesus bliver
fristet af Djævelen. Hvor
det i Markusevangeliet
1, 12-13 står som en art
uudfoldet notits, får vi hér
hos Matthæus en udførligere
beskrivelse af de tre forsøg
fra Djævelens side på at få
Jesus til at gøre sig Gud lig
ved at tilrane sig hans magt.
Ånden
Den ånd, der dalede ned over
Jesus som en due, da han
stod badet i Jordanflodens
vand, fører ham nu ud i
ørkenen. Ånden er i overensstemmelse
med Det Gamle
Testamente fremstillet som
en dynamisk handlende
magt. At den ’fører’ Jesus,
alluderer til, at Gud efter
udfrielsen af Ægypten førte
Israel ud i ørkenen. I hvert
fald er ørkenen, som der
er rigeligt af i nærheden af
Jordan, øjensynlig i første
række en teologisk lokalitet:
Den er dæmonernes og
deres herres sted. At det er
ånden, der fører Jesus ud
i ørkenen, må forstås på
den måde, at Jesus modstår
de fristelser, han udsættes
for, i kraft af netop ånden.
Åndsbesiddelsen ytrer sig i
fuldstændig lydighed mod
Guds vilje. Ånden skaber
denne lydighed, der kan
ses som en opfyldelse af ’al
refærdighed’. Den retfærdig-
hed vi hørte om i kapitel 3,
vers 15.
40 dage, 40 nætter
Jesus vandrede fastende
rundt i ørkenen i fyrre dage
og fyrre nætter, før Djævelen
kom. Udtryksformen, hvor
nætterne er talt med, hvad
de almindeligvis ikke er
ved faste, viser, at denne
tidsangivelse kommer fra
Mosebøgerne, hvor det
siges, at Moses som forbe-
redelse til åbenbaringen på
Sinaj fastede ikke blot fyrre
dage, men også fyrre nætter.
Tallet fyrre er i det hele taget
et vigtigt tal. Syndfloden
varede 40 døgn (1 Mos 7,4),
og Ezekiel skulle bære Israels
synder i 40 dage (Ez 4,6).
Men en begivenhed springer
i øjnene: israelitternes 40 år
i ørkenen, som var straffen
for ikke at have adlydt Gud.
Og ligesom israelitterne
blev fristet i ørkenen, bliver
Jesus det også. Tilsvarende
er de tre fristelser, som Jesus
modstår, også de tre centrale
fristelser, israelitterne bliver
udsat for i løbet af deres
1. søndag i fasten 2009
Fristelser
Jesus er netop blevet døbt i Jordanfloden, og Gud selv har åbenbaret ham som sin søn.
Straks efter befinder han sig i ørkenen, hvor en voldsom magtkamp mellem Guds ånds
kraft og Djævelen finder sted
ørkenvandring. På den måde
fremstiller Matthæus Jesus
som det perfekte Israel, der
modstår de fristelser, som
israelitterne faldt for.
Sten til brød
Fasten lægger også op til
Jesus’ første fristelse, for til
sidst begyndte Jesus at lide
sult (Matthæusevangeliet
kap. 4.3). Fristeren kommer
hen til Jesus, og det
spørgsmål han stiller, viser
tilbage til proklamationen
ved dåben. Djævelen
forsøger at få Jesus til i
lighed med Israel i ørkenen
at knurre mod Gud på grund
af mangelen på føde. Jesus’
svar peger dog på, at fasten
og sulten er udtryk for hans
fuldstændige henvisthed på
Gud. At forvandle stenene
til brød ville være at tage
den sag i egen hånd, som er
Guds sag, og derfor afviser
han det.
Et dødsspring
Djævelen tager Jesus med
til den hellige by og placerer
ham på helligdommens
Billedet af Jesus i ørkenen
er malet af Ivan
Kramskoi

2 • Kristendom&Kultur 1. søndag i fasten 2009
tinde. Konteksten viser at det gælder en
højtliggende lokalitet i tempelkomplekset,
men hvilken er ikke klart. Vigtigere
er det da også at finde ud af, hvad
betydningen er af det dødsspring, som
Djævelen udfordrer Jesus til. Forskere
har talt om, at der kunne være tale
om et såkaldt ’demonstrationsunder’,
hvormed Jeus skulle godtgøre sin
messianitet for øjene af alle. Men vi
hører jo ikke på noget tidspunkt om
tilskuere. Måske er betydningen af
fristelsen, at mennesket ikke må tvinge
Gud til at gribe ind på en sådan måde,
at det kompromitterer ham, hvis han
ikke gør det. For det er det samme som
at ville gøre sig til herre over Gud og
dermed tiltage sig retten til at dømme,
om Gud overhovedet er Gud.
Sidste gang
Den tredje fristelse begynder som den
anden med, at Djævelen tager Jesus
med til et meget højt bjerg. Djævelen
vil med denne sidste fristelse forføre
Jesus til at skyde en genvej, en satanisk
genvej til det, som han som messias
allerede har et løfte om. Betingelsen,
Djævelen stiller, er, at Jesus skal tilbede
ham. Jesus svarer som de to andre
gange Djævelen med et skriftord.
Jesus er den lydige, der helt er
behersket af Guds ånd. I alle tre svar til
Djævelen anfører Jesus Guds bud. Han
henviser ikke til sin egen værdighed,
men alene til Guds vilje. Det er
lydigheden mod Gud, der gør ham til
den, han er.
Sognepræst i Vetterslev-Høm
Ulla Toft
Faste, magt og kærlighed
Og se der kom engle og sørgede for
ham. Matthæus 4,11
Faste. Det er ikke længere et begreb
i vores sammenhæng – altså bortset
fra når man skal opereres, for så skal
man ikke have en masse mad rumlende
rundt i systemet. Nogle af os kan
også finde på at faste for at skærpe
opmærksomheden over for en opgave.
De fleste, som skal løse en opgave, der
kræver koncentration, slår ikke maven
fuld, inden de ”skal på”. De faster
for at indstille kroppen til den store
udfordring. Nå ja, nogle af os går også
rundt og småfaster hele tiden; men det
er, fordi vi har erkendt, at ellers kan
frakken ikke nå rundt om os, inden
kulden er slået på flugt af foråret og
farverne.
Faste forandrer
Den religiøse, politiske, kulturelle faste
kender vi ikke mere i vores tradition.
Ja, også politisk og kulturel. For den
religiøse faste er nemlig så kraftigt
et indgreb, at den omsætter sig i en
offentlig og i en kulturel erkendelse og
fører en bevidsthed med sig, som man
ikke ville få, hvis man ikke udsatte sig
for den. For nylig var jeg i et muslimsk
land. Her er det stadig tradition at
faste. I øvrigt den eneste faste moderne
danske børn kommer i tanker om, når
man spørger til begrebet. Når der er
mellem 40 og 50 grader midt på dagen
under ramadanen, er det en fysisk
kraftpræstation at udholde denne
anstrengelse. Mig er det helt ubegribeligt,
hvordan det er muligt. Jeg kan
ikke andet end have agtelse for sådan
en åndelig viljestyrke. Ikke et sekund
er jeg i tvivl om, at den religiøse
viljestyrke omsættes i en politisk og
kulturel viljestyrke.
Fristelser
Vi forstår det nok ikke. Vi synes, det er
udenomsværker og mærkeligt. Jesus
fastede i ørkenen, og han blev udsat
for det dæmoniske snigløb. Når man er
sulten og tørstig, kan tanken nærmest
ikke række ud efter andet end brødet og
vinen. Når man faster, gribes man også
af den hallucinerende tanke og bilder
sig det umulige ind og tror, at man kan
svæve – ophæve alle naturlovene. Når
sulten og tørsten hærger ens legeme
og ens ånd, så er man klar til enhver
fristelse og især magtens. Tænk sig,
hvis man kunne få alt til at gå efter sit
hoved.
Kærligheden gør plads
Jesus forglemte sig ikke. Kirken har
nok egentlig tit forsøgt at tage over
Læs mere
Søndagens tekst kan læses i Matthæusevangeliet
kapitel 4, 1-11.
Parallelle tekster kan læses hos Markus
1,12-13 og Lukas 4, 1-13.
Der er også salmer, der belyser teksten
fra forskellige vinkler:
336, Vor Gud han er så fast en borg
634, Du ved det nok mit hjerte
GÅ I DYBDEN
Øjnenes faste. Homiletisk læsning
af teksterne til faste- og påsketid.
Svend Bjerg
Forlaget Anis 1997.
dér, hvor djævelen slap. Vi har ikke
altid været indstillet på at afskrive
os magten, æren og riget. Vi har ikke
kunnet dy os for dominans og meninger
herfra og til månen om alt muligt. Men
Jesus afskrev sig magten den dag.
Fuldstændig typisk for ham. Men det
pudsige skete, at fra da af var der født
et andet begreb om magt, og hele hans
person er et udtryk for den. Han peger
på det faktum, at mennesker kan åbne
verden for hinanden. Ligesom Gud
åbner verden for mennesker ved at
elske dem, sådan kan mennesker åbne
verden for hinanden ved at elske: altså
skabe plads for hinandens talenter og se
hinanden i den storslåethed, som ligger
i, at mennesket er skabt af Gud.
Vi er ikke bare kød og blod; men
sandelig også Ånd, og Kristus forløser
den idé i mennesker, og pludselig
mærker vi, at det hverken er store ord,
faldballader eller viden, som gør os
menneskelige; men at vi kan elske,
tilgive og beundre – dét er vores
mulighed. I fastetiden skal vi vende
øjnene mod dette mysterium, som er
helt anderledes end den karriere, vi
løber efter til daglig.
Peter Skov-Jakobsen

3 • Kristendom&Kultur 1. søndag i fasten 2009
For folk med film i hjertet
Et magasin om film og medier for dem, der interesserer sig for film og ønsker at vide
lidt mere, end hvad der kan hentes i aviser og gængse hjemmesider. Nyt nummer med
dugfriske nyheder er på gaden
Interviews med de aktuelle
instruktører til filmene
’Mænd der hader kvinder’
og ’Kærestesorger’, Niels
Arden Oplev og Nils Malmros,
og en pervers guide
til film med den slovenske
filosof og psykoanalytiker
Slavoj Zizek ved roret er
tophistorierne i februarudgaven
af filmmagasinet Ekko.
Aktuelle interviews
Nils Malmros har noget på
hjertet. En følsomhed, der
går igen i samtlige hans film,
som måske i højere grad
handler om at være forelsket
(ulykkeligt forelsket) end
at elske. Filmene drejer sig
om forsøget på at nå, forstå
og eje de kvinder, der er
blevet en del af hans liv, men
som har været - i hvert fald
delvist - forgæves forsøg.
Romanen ’Mænd der hader
kvinder’ har forført et helt
kontinent og mere til for
sin utrolige og betagende
historie om den sortklædte
drengepige Lisbeth Salander
og hendes kamp mod såvel
indre som ydre dæmoner.
Niels Arden Oplev har
instrueret filmen, og Ekko
(Kristian Ditlev Jensen)
har talt med ham om det
prestigefyldte projekt og
om en umådelig trang til at
beholde begge ben på jorden
og alligevel blive anerkendt
for sit arbejde. Interessante
bekendtskaber.
Fascinerende film
Hvert nummer er udstyret
med et tema. Under over
skriften ’Film på hjernen’
spørger Ekko denne gang to
meget forskellige og fra hver
sin vinkel yderst interessante
forskere om, hvad det er, der
driver mennesker til i den
grad at lade sig drage mod
lærredet. Er det, som Slavoj
Zizek påpeger, filmenes
evne til at bringe mennesker
i kontakt med en indre virkelighed,
den indre kloak, som
vi hverken kan fastholde
uden fiktionen eller leve ud
i en ydre virkelighed? Eller
gives der snarere eller måske
samtidig en rent kemisk
forklaring ud fra hjernens
oprindelige evne til at sætte
mennesket i stand til at
bruge følelser som omsorg,
frygt, kamplyst, sorg og død
produktivt, som den danske
filmprofessor Torben Grodal
hævder det?
Bonuspoint
Glemmes skal heller ikke
en analyse af den aktuelle
Frost/Nixon, en milepæl i
tv-journalistikken på grund
af sit indædte forsøg på at
fremmane en undskyldning
fra Nixons side vedrørende
Watergate-skandalen.
De sidste 15 sider er spækket
med veloplagte anmeldelser
af aktuelle film, nyudgivne
dvd’er og bøger om film,
denne gang blandt andre
’Mænd der hader kvinder’
(Bo Tao Michaëlis), ’Katyn’
(Peter Tudvad) og ’Kære-
stesorger’ (Klaus Rifbjerg!).
Desuden anmeldelser
af bøgerne ’Gyldendals
danske filmguide’ fra 2008
(Carsten Jensen) og ’The
Bergman Archives’ (Peter
Schepelern).
Film på hjernen
Men det er ikke kun dette
nummer, der udmærker sig
ved sine lettilgængelige
og letanvendelige artikler.
Der er meget at hente i
magasinet, som uden at rode
sig ud i snævert filmteoretiske
blindgyder, formår at
beskæftige sig med film, så
det bliver samfundsengageret,
historisk interessant og
letanvendeligt for alle, der
interesserer sig for film eller
bruger film i forbindelse
med deres arbejde, herunder
ikke mindst lærere og
præster.
Teksterne leveres af
filmforskere, journalister,
undervisere og filmfolk. Og
så gør det heller ikke noget
at magasinet er udstyret
med et smukt layout, lækre
billeder og i det hele taget
er en nydelse at sidde med
mellem hænderne. Endelig
skal det nævnes, at Ekkos
hjemmeside er et superfint
supplement til det trykte
magasin. Her kan du finde
udvalgte artikler fra bladet,
men hjemmesiden byder
også på nyheder, interviews
og anmeldelser, som kun kan
læses der.
Kirsten Weiss Mose
Filmmagasinet Ekko, som er en fusion af Filmmagasinet Mifune og Ekko, havde 1-års fødselsdag den 27.2. Det udgives
fem gange årligt og kan købes i løssalg, eller der kan tegnes et abonnement. Se mere på www.ekkofilm.dk.

4 • Kristendom&Kultur 1. søndag i fasten 2009
Doubt
Tvivlen skaber menneskelighed og troen tyranni i denne film om en katolsk skole, hvor
stivsind, hårdhed og disciplin er fremherskende
Bronx midt i 60’erne. En katolsk skole.
En sort dreng har fået adgang. Alle
venter spændt på reaktionen. Kirken er
i opbrud og på vej mod andre tider, men
det er ikke entydigt.
Stivsind i opbrud
Skolens ledelse består af søstre og
nogle tilknyttede præster. Søstrene
ledes af søster Aloysius. Hun styrer
NOMINERET TIL 5 GOLDEN GLOBES – BL.A. MERYL STREEP
FOR BEDSTE KVINDELIGE HOVEDROLLE.
skolen med jernhånd uden på noget
tidspunkt at vise tillid til kolleger
eller præster. Når man får et indblik i
søstrenes fællesskab, er det præget af
hårdhed, disciplin, opofrelse, stivsind.
Den unge søster James har derimod
ikke nogen tillid til hårdheden. Hun
vil gerne tale med eleverne, og hun
ser dem helt anderledes end den ældre
kollega. Når søstrene spiser, så tier de.
Der hersker en fuldstændig forkvaklet
tavshed, og ingen tør bryde ud af den
vrede, der ligger over fællesskabet
(bortset fra søster James). Præsterne
er først og fremmest repræsenteret
ved fader Flynn, som er et elskværdigt
menneske, der hele tiden er optaget af
sine elever. Han formidler og behersker
selvironi og nytænkning. Han skjuler
elevernes svagheder og fremhæver
deres styrker. Han værner den svage.
Han udstiller ikke nogen. Han skærmer
den, der kunne få søster Aloysius på
halsen, og det ender med at blive fatalt
for ham.
Under tavsheden
Den unge nonne observerer nemlig
en dag, at den sorte dreng bliver kaldt
over i præstegården. Da han kommer
tilbage, er han trist og sårbar. Hun gør
sig tanker, og de er forkerte. Katastrofen
er, at hun får det sagt til Aloysius,
Kristendom&Kultur
som længe har haft et horn i siden
på den unge præst. Hun helmer ikke,
førend hun får ham smidt ud. Historien
om det seksuelle overgreb, der aldrig
har fundet sted, udvikler sig fantastisk
og interessant og helt uventet. Der er
ikke det indgreb fra forældrenes side,
som man kunne forvente. Der er heller
NOMINERET TIL 5 GOLDEN GLOBES
BL.A. MERYL STREEP FOR
BEDSTE KVINDELIGE HOVEDROLLE. ®HFPA
B A S E R E T PÅ D E T P U L I T Z E R P R I S V I N D E N D E S T Y K K E
DER ER INGEN ENTYDIG SANDHED
ikke den ærlighed og den opgivelse af
sagen, man kunne forestille sig. Dette
udvikler sig til at blive et hykleri af
dimensioner. Det drejer sig hverken
om den unge dreng, sandheden eller
fremtiden. Det drejer sig kun om at få
ret og få et andet menneske ned med
nakken. De præster sidder altid og ler
og spiser rødt kød, og det er den tavse
nonnes kamp mod den overflod og den
ualvorlighed, vi bevidner.
Tvivl og tro
Midt i hele denne historie udvikler der
sig også en historie mellem en ung og
Copyright © Folkekirkens Infocenter i Københavns Stift. • www.kirkenikobenhavn.dk
Ansv. red.: Karen Schousboe • Kontakt: info@folkekirken.dk eller tlf.nr. 33269600
Layout: Karen Schousboe • Udgivet i Roskilde og Københavns stifter
en gammel nonne. Søster James ender
med at blive fortvivlet over det, hun
med en bemærkning har sat i gang. Hun
bevidner hykleriet og ondskaben, der
florerer foran hende. Søster Aloysius
bliver kun menneskelig et par gange
i løbet af filmen, og først rigtigt til
sidst da hun bryder sammen og tilstår
sin tvivl. Det giver stof til eftertanke
for en, der har noget med kirken at
gøre, at troen her går hånd i hånd med
tyranniet, mens tvivlen i filmen er
forbundet med menneskeligheden. Det
er da tankevækkende og frygteligt.
Filmens brug af farver og symbolsprog
er stærkt. Der springer pærer og blæser
vinde på uhyggelige tidspunkter. Det er
en gennemtænkt film.
Uventet afslutning
Meryl Streep spiller helt forrygende
godt. Hun er så indædt ond og
nederdrægtig og indelukket som Søster
Aloysius. Phillip Seymore Hoffmann
og Amy Adams spiller præst og ung
nonne, og det er også meget overbevisende
præstationer. Man sidder spændt
og venter på udfaldet af historien, som
snor sig mod en uventet afslutning –
ligeså realistisk som livet selv!
Lige et lille memento: De gange øjnene
faldt ned i oversættelsen, måtte jeg
konstatere slemme fejl. Det er ikke en
skam at spørge sig for, hvis vokabularet
er for vanskeligt pga. kirkelige specialudtryk.
Doubt
Instruktør: John Patrick Shanley
USA 2008
104 minutter
Peter Skov-Jakobsen