Handlingsplan for udvikling af videnserviceerhvervets ...

Handlingsplan
for udvikling af
videnserviceerhvervets
rammebetingelser

Handlingsplan for udvikling
af videnserviceerhvervets
rammebetingelser
Danske virksomheder opererer i dag i en virkelighed, hvor deres evne til at opfange,
udvikle og anvende ny viden er afgørende for deres udvikling og overlevelse -
de opererer i en videnøkonomi. For mange virksomheder - ikke mindst de, der befinder
sig i en intens international konkurrence - udgør en række forskellige servicevirksomheder
betydelige kilder til ny viden. Det drejer sig særligt om virksomheder,
der har gjort det til deres levebrød at levere videntunge rådgivnings-, konsulent-
og uddannelsesydelser. Disse videnservicevirksomheder har fået en øget
samfundsmæssig betydning. Det skyldes både deres rolle som leverandører til erhvervslivet
i øvrigt, men også erhvervets egen vækst - både med hensyn til værdiskabelse
og beskæftigelse.
Således var der gode grunde til at undersøge videnserviceerhvervets samlede udvikling
og betydning - og til at igangsætte dialogen med videnserviceerhvervet.
Erhvervets betydning, udvikling og udfordringer er analyseret i rapporten "Videnservice
i vækst" fra juni 2000. Statistikken i rapporten dækker generelt perioden
1992-97. Efter rapportens udgivelse er statistikken for 1998 blevet tilgængelig og
den viser en fortsat positiv udvikling i videnserviceerhvervet. Alene fra 1997-98 er
den private beskæftigelse i videnserviceerhvervet vokset med 13.500 personer.
Dermed er videnserviceerhvervet næsten vokset ligeså meget de seneste to år som i
alle de foregående år fra 1992-96 tilsammen. Næsten halvdelen af de nye job inden
for servicesektoren i 1997-98 blev skabt inden for videnservice. Men endnu mere
interessant er det, at væksten i Danmark dermed formentlig ikke bare er på niveau
med udlandets, men nu er endnu stærkere.
De nye tal understøtter yderligere
hovedindtrykket fra dialogen med
erhvervet: At der er tale om et meget
dynamisk erhverv. Ikke desto
mindre er det vigtigt løbende at
overvåge og udvikle rammebetingelserne
for videnserviceerhvervet.
Handlingsplanen fokuserer på de
instrumenter, der er relevante ift.
videnserviceerhvervets udvikling.
Indhold
1. Sammenhæng mellem .dk21 og
videnservicearbejdet ........................................3
2. Indikatorer for udviklingen i
videnservice - "siden sidst"...............................5
3. Handlingsplanen ..............................................7
3.1. Innovationsudfordringen ...........................7
3.2. Kompetenceudfordringen........................14
3.3. Markedsudfordringen..............................18
2/19

1. Sammenhæng mellem .dk21 og videnservicearbejdet
Gennem det seneste års tid har Erhvervsministeriet ført en dialog med videnserviceerhvervet.
Denne dialog er et led i Erhvervsministeriets arbejde med servicesektoren
i "Serviceprojektet".
Projektets overordnede formål er at undersøge, hvilken samfundsmæssig betydning
service har ift. værdiskabelse og jobvækst, samt hvilke udfordringer servicevirksomhederne
står over for. Endvidere er det målet at udvikle nye erhvervspolitiske
initiativer - eller justere eksisterende instrumenter - hvis analyser og dialog påviser
et behov for det. Serviceprojektet har dels sat ind på et overordnet niveau med en
analyse af hele servicesektoren og dels i forhold til udvalgte dele af servicesektoren.
Det gælder områderne operationel service, handel og videnserviceerhvervet.
Parallelt med arbejdet i Serviceprojektet har Erhvervsministeriet arbejdet på udviklingen
af en samlet erhvervsstrategi .dk21. Erhvervsstrategien er regeringens
bud på, hvordan Danmark kommer godt ind i den globale videnøkonomi.
Alene det, at rammen for erhvervslivets udvikling hedder en global videnøkonomi
antyder, at der er et naturligt samspil mellem dialogen om videnserviceerhvervet og
dialogen om .dk21. Det er nemlig i vidt omfang videnserviceerhvervet, der skal levere
den viden, andre virksomheder skal konkurrere på i videnøkonomien. Og det
er i høj grad afgørende for videnservicevirksomhederne selv, at de formår at opfange,
bearbejde, udvikle og udbyde ny viden.
Således har det gennem dialogen med videnserviceerhvervet også vist sig, at mange
af de grundlæggende tanker i .dk21 og adskillige af de konkrete initiativer til
dels er svaret på, hvad der politisk bør gøres for at fremme videnserviceerhvervets
udvikling. Man kan sige, at hvis disse initiativer ikke var blevet udviklet i forbindelse
med .dk21, så skulle de have været udviklet i forbindelse med dialogen med
videnserviceerhvervet. En række af de organisationer, der deltager i dialogen om
videnservice deltog da også i dialogen ifm. udviklingen af .dk21, ligesom en række
videnservicevirksomheder deltog. Derfor er dette sammenfald mellem .dk21 og videnserviceerhvervets
behov ikke nogen tilfældighed.
Ikke desto mindre skal .dk21 på mange punkter konkretiseres efter lanceringen, og
på flere områder skal der gøres en speciel indsats ift. videnservicevirksomhederne.
Dermed er der en betydelig del af den handlingsplan, der præsenteres her som drejer
sig om at bygge videre på elementer og initiativer i .dk21. Dertil kommer, at der
er nogle områder, hvor der skal andre indsatser til - initiativer, der ikke indgår i
.dk21.
Endelig er der stadigt spørgsmål, som hverken analysen eller dialogen har givet tilstrækkeligt
præcise svar på. Det er nødvendigt at tilvejebringe en dybere viden om
videnservicevirksomhedernes egen innovation og deres rolle ift. andre virksomheders
innovationsproces for at kunne tage stilling til:
- GTS-nettets rolle ift. videnserviceerhvervet.
- Perspektiverne i yderligere at fremme videnserviceerhvervets samspil med
forskningssystemet.
- Behovet for andre initiativer til fremme af videnserviceerhvervets innovation.
3/19

Et nyt forsknings- og policyprojekt "Nye veje til ny viden" skal tilvejebringe præcise
svar på spørgsmål inden for disse temaer for at sikre, at vi ikke uden videre
anvender industrisamfundets løsninger ift. videnserviceerhvervets udvikling.
Handlingsplanen repræsenterer tre typer af initiativer:
• .dk21-initiativer, der er særligt relevante eller hvor der skal gøres en særlig
indsats ift. videnservicevirksomhederne.
• Andre initiativer og indsatser, der retter sig mod videnservice.
• Forsknings- og policyinitiativet, der skal give et grundlag for at vurdere behovet
for yderligere indsatser ift. videnserviceerhvervet.
Den samlede proces for arbejdet med videnservice er skitseret i figur 1.
Figur 1. Processen - analyse og dialog med videnserviceerhvervet
Analyse: "Videnservice
i vækst"
Fællesmøder
+ tre høringer
Handlingsplanen Fortsat udvikling
+ analyse/policyprojekt
+ løbende overvågning
Initiativer tages i brug
Med handlingsplanen lægges der op til en løbende proces omkring videnserviceerhvervet.
Omkring årsskiftet vil der blive gjort en status for, hvordan videnserviceerhvervet
og de relevante aktiviteter udvikler sig. Status vil således bestå af to dele:
• Indikatorer. En opdatering af de økonomiske og beskæftigelsesmæssige indikatorer
for erhvervets udvikling. Der lægges op til, at denne opdatering foretages
årligt i efteråret/vinteren, når nye tal fra Danmarks Statistik er tilgængelige.
• Initiativer og aktiviteter. En status for de enkelte initiativer og aktiviteter,
som er beskrevet i handlingsplanen samt eventuelle nye relevante aktiviteter.
Denne status vil blive forelagt referencegruppens organisationer og danne grundlag
for en debat om den fortsatte udvikling i erhvervet.
Deltagerne i organisationsgruppen
- Advokatsamfundet
- Akademikernes Centralorganisation
- AHTS
- ATV
- Dansk Handel & Service
- Dansk Industri
- Dansk Management Råd
- Danske Arkitekters Landsforbund
- Danske Reklamebureauers Brancheforening
- Det Danske Handelskammer
- Foreningen af Registrerede Revisorer
- Foreningen af Rådgivende Ingeniører
- Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
- HK/Service
- Ingeniørforeningen i Danmark
- Institutrådet (ved Teknologisk Institut)
- IT-Brancheforeningen
- ITEK (under DI)
- ITK (Under DH&S)
Opfølgningen på handlingsplanen bliver forankret i Erhvervsfremme Styrelsen.
4/19

2. Indikatorer for udviklingen i videnservice - "siden sidst"
Publikationen "Videnservice i vækst" rummer en omfattende statistisk belysning af
videnserviceerhvervet. Derfor vil der i det følgende kun være en ganske kort beskrivelse
af erhvervet med vægten lagt på udviklingen siden rapportens offentliggørelse
- dvs. tal for udviklingen fra 1997-98.
Som det fremgår af figur
2, er der stor forskel
på størrelsen af
den private del af videnserviceerhvervets
forskellige brancher.
Med næsten 1/3 af beskæftigelsen
udgør
teknisk rådgivning den
absolut største branche.
Næststørst er ITrådgivning.
Derefter
kommer revision og
managementrådgivning
samt marketing/reklame
og advokater.
De absolut
mindste områder er
efteruddannelse og
Figur 2. Videnserviceerhvervets brancher - privat
fuldtidsbeskæftigelse (omregnet), 1998
Advokater
8%
Managementrådgivning
14%
Revisorer
14%
Marketing og
reklame
9%
Efteruddannelse
1%
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen, særkørsel, 2001
IT-rådgivning
22%
Teknisk
rådgivning
31%
Forskning og
udvikling
1%
forskning og udvikling. Det dækker over det forhold, at der inden for disse to områder
er tale om en meget betydelig offentlig aktivitet. Over 90 pct. af beskæftigelsen
på disse to områder findes i den offentlige sektor, mens det modsatte - i grove
tal - er tilfældet for alle de øvrige brancher. 1
Tabel 1 viser, hvordan erhvervet har udviklet sig fra 1992-98 og fra 1997-98.
Fire brancher har i perioden 1992-98 generelt været præget af en meget positiv
udvikling i såvel beskæftigelse som værditilvækst. Det drejer sig om vikar- og
rekrutteringsbranchen, der er vokset med over 300 pct. - dog fra et lavt udgangspunkt
- samt managementrådgivning, markedsføring/reklame og IT-service.
dfdfdfdfdf
I de tre øvrige brancher - revision, advokater og teknisk service - er beskæftigelsen
kendetegnet ved stagnation eller fald, og udviklingen i værditilvæksten har i disse
brancher ligeledes været stærkt begrænset.
1 Denne opgørelse af beskæftigelsen bygger på en særkørsel fra Erhvervsbeskæftigelsen.
Denne statistik har den fordel, at den rummer alle beskæftigede, og at der kan skelnes mellem
offentlig og privat beskæftigelse. De efterfølgende tal i afsnittet bygger på Firmastatistikken,
der kun rummer momspligtige virksomheder og dermed ikke den offentlige sektor.
Firmastatistikken indeholder ikke tal for brancherne efteruddannelse samt forskning og udvikling.
Til gengæld er det kun Firmastatistikken, der indeholder økonomiske nøgletal.
5/19

Mht. udviklingen i værditilvæksten
pr. fuldtidsbeskæftiget
- den såkaldte arbejdsproduktivitet
- kommer managementrådgiverne
ind på en førsteplads,
mens revisorer og advokater
- der ellers ikke har været
kendetegnet ved stærk vækst -
besætter anden og tredjepladsen.
Når det gælder udviklingen det
seneste (tilgængelige) år, er det
gået særdeles stærkt i videnserviceerhvervet.
Faktisk er 42
pct. af de job, der er skabt inden
for videnservice i hele perioden
1992-98 blevet skabt inden
for det seneste år. Det tyder
på, at Danmark er på vej til at
indhente noget af det efterslæb,
vi har på videnserviceområdet
ift. de større OECD-lande og
Holland. Således har væksten i
Danmark det seneste år ligget
væsentligt over den generelle
vækst i de andre landes videnserviceerhverv
i perioden.
Ser man på de enkelte brancher,
cementerer den hastige
udvikling fra 1997-98 tendensen
fra de foregående år i retning
af en opdeling i fire
vækstbrancher og tre brancher,
præget af en mindre drastisk
udvikling.
Selvom videnserviceerhvervet
generelt er et af de hastigst
voksende erhverv rummer det
Tabel 1: Videnserviceerhvervenes udvikling*
Antal ansatte
altså betydelige forskelle, der tilsyneladende ikke er på vej til at blive udvisket -
snarere tværtimod.
1998
Vækst
92-98
Vækst
Andel 98
97-98
Hele erhvervslivet 1.658.177 7% 2% 100%
Industri 461.225 -1% 1% 28%
Privat service 904.480 15% 3% 55%
Videnservice i alt 141.296 29% 11% 100%
Advokater 11.222 -6% 2% 8%
Revision 17.987 -9% 0% 13%
IT-service 28.719 26% 14% 20%
Management rådgivning 7.804 112% 9% 6%
Vikar-/rekrut.bureauer 19.173 393% 39% 14%
Marketing og reklame 17.179 72% 18% 12%
Teknisk service 39.212 6% 3% 28%
Værditilvækst (mio. kr.)
1998
Vækst
92-98
Vækst
Andel 98
97-98
Hele erhvervslivet 596.848 29% 4% 100%
Industri 205.727 20% 2% 34%
Privat service 335.447 32% 4% 56%
Videnservice i alt 65.224 49% 9% 100%
Advokater 5.014 19% 5% 8%
Revision mv. 8.343 12% 6% 13%
IT-service 19.251 115% 18% 30%
Management rådgivning 4.041 133% 26% 6%
Vikar-/rekrut.bureauer 1.971 349% 24% 3%
Marketing og reklame 5.253 56% 25% 8%
Teknisk rådgivning 21.351 21% -3% 33%
Arbejdsproduktivitet - værditilvækst pr. (omregnet)
fuldtidsbeskæftiget
1998
Vækst
92-98
Vækst
97-98
Niveau
98**
Hele erhvervslivet 523.893 14% 2% 100
Industri 520.404 15% 1% 99
Privat service 587.045 11% 0% 112
Videnservice i alt 726.633 10% 1% 100
Advokater 674.559 17% 3% 93
Revision 629.091 18% 5% 87
IT-service 847.800 15% 1% 117
Management rådgivning 913.220 24% 10% 126
Vikar-/rekrut.bureauer 356.098 2% -2% 49
Marketing og reklame 616.405 -2% 11% 85
Teknologisk service 765.873 2% -5% 105
Note*: Alle tal i løbende priser. Note**: Gennemsnit hele erhvervslivet henholdsvis
videnservice for 1998=indeks 100.
Kilde: Danmarks Statistik, Firmastatistikken, særkørsel, 2001
6/19

3. Handlingsplanen
Rapporten Videnservice i vækst har peget på, at videnserviceerhvervene står overfor
en række udfordringer. Udfordringerne har forskellig styrke i forskellige dele af
videnserviceerhvervet. For at få en mere fokuseret dialog om behovet for at udvikle
videnserviceerhvervets rammebetingelser blev disse udfordringer samlet under tre
bredere temaer:
Innovationsudfordringen - er rammerne for videnservicevirksomhedernes innovation
tilfredsstillende?
Kompetenceudfordringen - er rammerne for kompetenceudvikling i videnserviceerhvervene
tilfredsstillende?
Markedsudfordringen - fungerer markedet for videnservice tilfredsstillende og
er virksomhedernes betingelser for at udnytte de internationale markedsmuligheder
tilfredsstillende?
I det følgende gennemgås inden for hvert af de tre områder, hvilke erhvervspolitiske
instrumenter, der kan styrke videnserviceerhvervets udvikling. Hvor det er muligt
og relevant er der opstillet succeskriterier for det vi vil søge at opnå. Disse succeskriterier
er markeret med tegnet "➵". Succeskriterierne skal ikke ses som faste
kvoter eller mål, men som rettesnor for ambitionerne for, hvornår indsatsen på et
område er tilfredsstillende i forhold til videnserviceerhvervets udvikling. På en
række områder er det ikke muligt at opstille relevante succeskriterier, der er tilstrækkeligt
konkrete. De områder, hvortil der ikke er knyttet konkrete succeskriterier
er samlet sidst i afsnittene om hvert af de tre temaer.
3.1. Innovationsudfordringen
Videnserviceerhvervet er i dag ét af de mest innovative serviceerhverv. 2 Managementkonsulenter
udvikler fx nye ledelsessystemer for deres erhvervskunder. Vikarog
rekrutteringsbureauer udvikler nye cv-databaser og systemer til elektronisk formidling
af jobopslag. Og de rådgivende ingeniører går ind på nye områder som fx
management, produktionsstyring og anvendelse af IT. Der er utallige eksempler på
videnservicevirksomheders innovation - forstået som udvikling af nye koncepter og
ydelser, nye måder at organisere "produktionsprocessen" og nye metoder til levering
og markedsføring.
I det følgende gennemgås de nye erhvervspolitiske instrumenter, der kan styrke videnserviceerhvervets
innovation yderligere. Som en del af dette tema tages der fat
på den mere basale videnudvikling, der i sidste ende også kan udgøre et input til
videnserviceerhvervets innovation.
2 Erhvervsministeriet, Videnservice i vækst, juni 2000.
7/19

! A. Erhvervsforskere inden for videnservice
I dialogen med videnserviceerhvervet har det vist sig, at erhvervsforskerordningen
sjældent benyttes af videnservicevirksomheder, og at projekter inden for det samfundsvidenskabelige
felt i det hele taget har det vanskeligt. Det hænger sammen
med to forhold: Tidligere er bedømmelsen af ansøgninger inden for det samfundsvidenskabelige
felt i nogen udstrækning foregået med et teknisknaturvidenskabeligt
udgangspunkt. For det andet, at videnservicevirksomheder ofte
vil efterspørge projekter af kortere varighed end tre år. Begge problemer bliver der
nu gjort noget ved. Mht. det første problem har ATV allerede taget flere tiltag bl.a.
mht. bedømmelsesudvalgets sammensætning, og der gennemføres nu forsøg med at
give erhvervsforskerordningen en bredere profil - både hvad angår kandidaternes
uddannelsesbaggrund (fx merkantil, samfundsvidenskabelig baggrund) og virksomhederne
(mindre virksomheder og servicevirksomheder). Der er via .dk21 afsat
15 mio. kr. over tre år til forsøg med at give erhvervsforskerordningen en bredere
profil. Administrationen af erhvervsforskerordningen - som er forestået af Akademiet
for de Tekniske Videnskaber (ATV) - skal i udbud i efteråret 2001. Et af kravene
til den administrator, der vælges, vil blive, at vedkommende skal gå i dialog
med videnserviceerhvervet om, hvordan ordningen fungerer ift. dette erhverv, og
hvorvidt noget i ordningens administration bør ændres for at gøre ordningen mere
interessant for erhvervet.
Det andet problem - projekternes varighed - håndteres ved at oprette en ny ordning,
som beskrives herunder.
➵ Inden for et år, skal der være fem erhvervsforskere i gang inden for videnservice.
➵ Når der gennemføres en evaluering af ordningen skal den bl.a. fokusere på i
hvilken udstrækning service- og videnservicevirksomheder benytter ordningen.
! B. Erhvervsinnovatører inden for videnservice
Som nævnt er den længerevarende karakter af erhvervsforskerprojekterne ikke altid
i trit med den tidshorisont, som fx videnservicevirksomhederne arbejder med. Det
er en af årsagerne til, at der nu igangsættes et nyt initiativ: Erhvervsinnovatørordningen.
Initiativet skal fremme innovationen i små og mellemstore virksomhederne samtidig
med, at udvekslingen af viden mellem universiteter og videninstitutioner og de
små og mellemstore virksomheder styrkes. Endvidere kan det udvikle kompetencer
og førleder-erfaring hos erhvervsinnovatørerne, som kan føre til ansættelse i virksomhederne.
Initiativet støtter konkrete udviklingsprojekter, der sker i samarbejde mellem en
virksomhed og en videregående uddannelsesinstitution. Det kunne være mellem en
virksomhed og en handelshøjskole eller universitet. I projektperioden, der varer 18
måneder, skal erhvervsinnovatører følge et modulopbygget kursusforløb.
8/19

Både administrationen af erhvervsforsker- og erhvervsinnovatørordningen bliver
sendt i udbud. Også ift. erhvervsinnovatørordningen vil det være et krav til den
operatør, der vælges, at vedkommende skal gå i dialog med videnserviceerhvervet
om, hvordan ordningen kan gøres interessant ift. erhvervet. Der er som led i .dk21pakken
afsat 25 mio. kr. til ordningen over de næste tre år.
➵ Inden for et år, skal der være tre erhvervsinnovatører i gang inden for videnservice.
! C. Videnservice i teknologisk fremsyn
I dialogen med videnservicevirksomheder er der peget på et behov for at udvikle
femårs teknologistrategier. Det ligger til dels i tråd med .dk21-initiativet om teknologisk
fremsyn. Regeringen vil gennemføre et projekt om teknologisk fremsyn i
Danmark i årene 2001-2004. De teknologiske fremsyn gennemføres af paneler bestående
af virksomheder, forskere, rådgivere og andre videnpersoner. De teknologiske
fremsyn skal sætte fokus på teknologiske nybrud og deres anvendelsesmuligheder
i det danske samfund og i erhvervslivet. Fremsynene skal identificere vigtige
indsatsområder for at fremme bæredygtige anvendelser af ny teknologi. Fremsynene
kan danne udgangspunkt for nye initiativer inden for områder som forskning,
uddannelse, regulering, forbrugerpolitik og teknologisk infrastruktur. Endvidere
kan fremsynene bidrage til at skabe nye kontakter mellem erhvervslivet og offentlige
videninstitutioner.
Erhvervsfremme Styrelsen, der står for arbejdet med teknologisk fremsyn, vil prioritere
teknologier, hvor der er konkrete anvendelsesmuligheder for virksomheder
inden for en overskuelig tidshorisont. Et af teknologiområderne vil være informations-
og kommunikationsteknologi. IKT er i servicesektoren som helhed og inden
for videnservice i særdeleshed, den teknologi, der udgør den største udfordring i de
kommende år. 3 Således vil Erhvervsfremme Styrelsen sætte fokus på teknologiske
problemstillinger, der er relevante ift. videnserviceerhvervets anvendelse af IKT og
inddrage videnserviceerhvervet ifm. arbejdet med fremsynene. Der er afsat 24 mio.
kr. til, at der kan gennemføres "teknologiske fremsyn" inden for en række forskellige
områder over de næste fire år.
➵ Inden for et år skal videnservicevirksomheder have været inddraget i arbejdet
med teknologisk fremsyn.
3 Spørgeskemaundersøgelse i Service i forandring, Erhvervsministeriet, marts 2000
9/19

! D. "Nye veje til ny viden" - et nyt forsknings- og policyprojekt om vi-
denserviceerhvervets innovative kraft
Dialogen med videnservice har afdækket et behov for mere viden om videnservicevirksomhedernes
innovation og samspil med det offentlige vidensystemet (fx
universiteter, handelshøjskoler og GTS-institutter).
Spørgsmålet er bl.a., hvorfra videnservicevirksomheder får inspiration til at udvikle
nye ydelser og koncepter? I hvilket omfang samarbejder forskellige typer videnservicevirksomheder
med danske forskningsinstitutioner, og er der et potentiale for
øget samarbejde? Og hvad skal der til for yderligere at styrke videnserviceerhvervets
rolle som leverandør af viden til fx det øvrige erhvervsliv?
Der er tale om en ny analytisk og politisk problemstilling, der er afgørende ikke
kun for synet på videnserviceerhvervet, men også for den fremtidige politik i forhold
til det offentlige viden- og innovationssystem. Spørgsmålet er fx, om vi i højere
grad skal se på videnservicevirksomhederne som en del af vidensystemet. Er der
behov for at udvikle nye initiativer eller justere de eksisterende ordninger for at
styrke videnserviceerhvervets innovation og placering i forhold til vidensystemet?
Planen er at gennemføre et forsknings- og policyprojekt for at få belyst disse
spørgsmål, og derved få et bedre grundlag for at vurdere behovet for ny politik.
Hensigten er, at Center for Erhvervsøkonomisk Forskning (CEF) vil stå for gennemførelsen
af projektet.
➵ Der skal være taget stilling til behovet for nye initiativer på baggrund af rapportens
konklusioner inden udgangen af 2002.
! E. Innovationsmiljøer og videnservicevirksomhederne
Innovationsmiljøerne, som i de fleste tilfælde er tilknyttet landets forskerparker,
bringer folk fra universiteter, den finansielle sektor, rådgivere og nye innovative
virksomheder sammen ved at yde tilskud eller kapital til nye innovative projekter.
Det har været debatteret, hvorvidt de etablerede innovationsmiljøer i tilstrækkeligt
omfang favner videnserviceerhvervet. Der er ikke lavet en systematisk opgørelse
med fokus på videnservice. En gennemgang baseret på oplysninger fra innovationsmiljøernes
hjemmesider viser dog, at de i hvert fald to af innovationsmiljøerne
rummer en lang række videnservicevirksomheder. I CAT-Symbion Innovation A/S
drejer det sig om over 50 pct. af virksomhederne og for Syddansk Innovation A/S'
vedkommende er andelen over 80 pct. Hovedparten af videnservicevirksomhederne
arbejder med softwareudvikling og IT-rådgivning, men også en række analyse- og
konsulentvirksomheder findes i innovationsmiljøerne.
Innovationsmiljøerne skal udvikles kontinuerligt. De eksisterende innovationsmiljøers
resultatkontrakter genforhandles årligt, og der vil muligvis komme nye udbudsrunder
ifm. etableringen af to nye forskerparker inden for IT og bioteknologi.
Således er det vigtigt, at videnserviceerhvervene selv er aktive i processen omkring
innovationsmiljøerne og præciserer deres efterspørgsel.
10/19

Videnserviceerhvervene er oplagte leverandører af de rådgivnings- og serviceydelser,
som innovationsmiljøerne skal råde over og kunne tilbyde iværksættervirksomhederne.
Tilsvarende gælder i forhold til landets udviklingsparker, som i modsætning
til innovationsmiljøerne, fokuserer på udviklingen af forretningsbaserede
ideer til nye virksomheder. Innovationsmiljøerne har primært fokus på forskningsbaserede
ideer. Udviklingsparkerne bidrager også til udviklingen af nye virksomheder
inden for videnservice
! F. En styrket forskningsindsats
I dialogen med videnserviceerhvervet er det blevet påpeget, at forskning, der sætter
fokus på erhvervet er meget begrænset ift. forskning i industrirelaterede temaer.
Også i dialogen med andre dele af servicesektoren, er samme synspunkt kommet
frem: Der forskes generelt for lidt i service. På flere fronter arbejdes der på at rette
op på det forskningsmæssige efterslæb.
Videnopbygning om service
I forbindelse med .dk21 har regeringen lanceret initiativet "Videnopbygning om
serviceproduktion". Over en fireårig periode er der afsat 11 mio. kr. til at opbygge
ny basisviden om de rammebetingelser og udfordringer, som knytter sig til serviceproduktion
i Danmark - herunder videnservice. Initiativet forankres i Center for
Erhvervsøkonomisk Forskning (CEF) i tilknytning til Erhvervsministeriet. Initiativet
skal forbedre grundlaget for at arbejde mere målrettet med innovation og kvalitetsudvikling
af serviceydelser i Danmark. Endvidere skal initiativet give ny viden
om service som grundlag for formulering af erhvervspolitiske initiativer, der
kan bidrage til at forbedre serviceerhvervenes konkurrencekraft og evne til at skabe
beskæftigelse.
De første forskningsprojekter er indledt i foråret 2001. Som eksempel kan nævnes
et projekt om organisering af ledelse i managementkonsulenter - organisering af
personaleledelse, delegering af ansvar og brug af individuelle lønsystemer. Projektet
fokuserer på hvordan organiseringen af disse elementer adskiller sig efter,
hvorvidt der er tale om henholdsvis små, mellemstore og store managementkonsulentvirksomheder.
Analysen heraf vil ske på grundlag af en interviewundersøgelse,
der ser på danske managementkonsulenters erfaringer med forskellige
former for ledelse og organisering. Et andet projekt vil fokusere på, hvilken betydning
viden har for virksomhedernes præstationerne - herunder bl.a. hvilken effekt
input fra videnservicevirksomheder har.
Større tværgående forskergrupper
Dertil kommer .dk21-initiativet "Større tværgående forskergrupper", hvor hensigten
er at imødekomme kritikken af eksistensen af smalle "cigarkasser" i forskningen.
Der satses på fire brede områder, hvor samfundet har behov for ny viden.
Åben og fri konkurrence om bevillingerne skal sikre kvaliteten og give større,
slagkraftige satsninger. Målet er at skabe dynamik og fornyelse gennem de nye
tværfaglige samarbejder, hvor forskere fra forskellige dele af den videnskabelige
verden kan udfordre og inspirere hinanden. Det ene af fire temaområder rummer
11/19

forskning i serviceproduktion - herunder muligheden for at fokusere på videnservice.
Det drejer sig om temaet "Netværkssamfundet, IT-læring og pædagogik samt
Integreret produktion". Heri hedder det bl.a.:
"Forskningen skal bl.a. afspejle, at økonomien bliver mere immateriel, og at en
stor del af fremtidens produktion må forventes at basere sig på services og nye ITydelser.
Der er behov for grundlæggende forskning i, hvordan produktion af serviceydelser
bidrager til at skabe værdi i samfundsøkonomien. Dette område er traditionelt
overset i såvel produktion som i forskningsmæssig sammenhæng, da området
ikke falder inden for traditionelle disciplinære eller institutionelle rammer"
I første ansøgningsrunde er der ikke ansøgninger vedrørende service- eller videnserviceområdet,
som kommer i betragtning. Det overvejes at gennemføre en ny udbudsrunde,
hvor servicetemaet i givet fald vil indgå på samme måde som i første
runde. Bliver det tilfældet, vil der være god tid til at forberede eventuelle ansøgninger
inden for serviceområdet. Således har videnserviceerhvervet også selv mulighed
for at tage kontakt til relevante forskere og forskningsmiljøer for at komme
med ideer til forskningsprojekter og tilskynde til at nye ansøgninger kommer med i
næste runde.
! G. Statistik for servicevirksomhederne
Dialogen med videnserviceerhvervet har vist, at statistikken om erhvervet - og servicesektoren
generelt - ikke er tilfredsstillende. Erhvervsministeriet har også selv i
arbejdet med analyserne "Service i forandring" og "Videnservice i vækst" kunnet
konstatere, at der bør arbejdes for at forbedre statistikken om service.
Den relevante statistik udarbejdes i dag i flere forskellige fora. Det drejer sig selvfølgelig
om Danmark Statistik, men også Analyseinstitut for Forskning er statistikproducent
på området FOU samt innovation. Dertil kommer, at statistik ofte indgår
i et større internationalt samarbejde, der skal sikre sammenlignelighed på tværs af
lande. Således er OECD og Eurostat ligeledes vigtige fora, hvor en række fælles
standarder, nomenklaturer og undersøgelser udarbejdes.
Der kan skelnes mellem to typer af statistik:
• Den grundlæggende, officielle statistik som ofte gennemføres synkront i fx EU
eller OECD
• Nye, supplerende statistikker - på ad hoc-basis eller som periodiske statistikker.
På det første område er der mange punkter, hvor forbedringer er ønskværdige, men
det er samtidig også en ganske vanskelig og ofte langvarig proces at forbedre statistikken,
fordi den er bundet op på internationale fora og samarbejder.
Et eksempel på et problemfelt er forsknings- og udviklingsstatistikken, der er blevet
kritiseret for ikke at give et tilfredsstillende billede af FoU-aktiviteten i service-
12/19

sektoren. Der er grænser for, hvor meget Danmark uafhængigt af internationale
aftaler om statistikken, kan gøre for at forbedre den. Desuden er innovation generelt
et mere relevant begreb end FoU ift. serviceerhvervene (se efterfølgende afsnit
om innovationsundersøgelsen). Ikke desto mindre kan statistikken muligvis forbedres.
Ministeriet vil arbejde for at forbedre FOU-statistikken på tre områder:
• Gentage en undersøgelse fra 1997, hvor man ud fra en større stikprøve vurderer,
hvilke virksomheder, der skal være omfattet af den tilbagevendende undersøgelse
og hvilke størrelsesgrænser, der skal gælde for forskellige brancher.
• Justering af måden undersøgelsen præsenteres på over for de deltagende virksomheder
så det gøres klart, hvad "udvikling" omfatter.
• For det tredje kan man evt. udvide undersøgelsespopulationen - jo større population,
desto bedre muligheder for at bryde resultaterne ned på fx forskellige
videnservicebrancher.
Som noget nyt udarbejdes en innovationsundersøgelse hvert andet år (de år, hvor
forsknings- og udviklingsundersøgelsen ikke gennemføres. Der er gennemført to
undersøgelser hidtil (CIS 1 og 2 - Community Innovation Survey) under Eurostats
paraply. Den første dækkede kun industrien. Den anden dækkede også servicesektoren,
men var af ringe kvalitet bl.a. pga. en meget lav svarprocent. Den tredje undersøgelse
forventes afsluttet i 2001. Undersøgelsen gennemføres af Analyseinstitut
for Forskning. Den er blevet til i et tættere samarbejde under Eurostat end tidligere.
Det skal sikre en højere kvalitet, men giver samtidig mindre bevægelsesfrihed
for det enkelte land. De to undersøgelser - FoU- og innovationsundersøgelsen - har
et vist overlap. Således vil man til hver undersøgelse lave nogle supplerende
spørgsmål, der betyder at der fremover vil kunne offentliggøres en række overordnede
tal for både FoU-delen og innovationsdelen hvert år.
De internationalt vedtagne inddelinger af virksomhederne efter de såkaldte NACEkoder
og af virksomhedernes output er under udvikling. Danmarks Statistik deltager
i dette arbejde og er opmærksomme på, at servicesektoren og serviceproduktionen
generelt skal dækkes bedre. Erfaringen viser dog, at det kan tage flere år at få
forbedret denne type nomenklaturer.
Erhvervsministeriet deltager i en arbejdsgruppe, der skal udforme et strategiforslag
til, hvordan den statistiske belysning af netværkssamfundet og videnøkonomien
forbedres. Erhvervsministeriet vil bl.a. gennem denne arbejdsgruppe påvirke udviklingen
af statistikken, så den bliver mere dækkende ift. servicesektoren, og arbejde
for, at de videntunge serviceerhverv skal have en central placering i strategien
for, hvordan man kan sikre en bedre statistisk belysning af "netværkssamfundet
og den videnbaserede økonomi".
13/19

3.2. Kompetenceudfordringen
Kompetenceudvikling og uddannelse er én af de helt centrale udfordringer for producenterne
af videnservice. De menneskelige ressourcer kan lidt populært siges at
udgøre det vigtigste råstof for erhvervet. Erhvervet er det private erhverv, der har
den højeste andel af mennesker med en videregående uddannelse ansat. Men uanset
medarbejdernes formelle uddannelse er kompetenceudvikling centralt - også for de
medarbejdergrupper, der enten har en kortere uddannelse eller som er selvlærte - fx
inden for IT-service. Virksomheder inden for videnservice er nemlig udsat for et
betydeligt forandringspres. Kravene til omstilling og kompetenceudvikling er særligt
stort i videnintensive virksomheder, hvor kunderne stiller krav om nye og stadig
mere professionelle servicekoncepter. Det stiller stadig større krav til udvikling
af medarbejdernes faglige og personlige kvalifikationer.
Hele 89 pct. af virksomhederne inden for videnservice mener, at udvikling af medarbejdernes
kompetencer er vigtig eller meget vigtig. 4 En stor del arbejder systematisk
med kompetenceudvikling. Således har 65 pct. af videnservicevirksomhederne
uddannelsesplaner for deres medarbejdere. Samtidig bliver der eksperimenteret
med mange nye metoder til udvikling af de menneskelige ressourcer gennem
læring på individ-, team- og organisationsniveau.
I det følgende sættes fokus på nye forslag og initiativer i forhold til det offentlige
uddannelsessystem.
! H. Udvikling af udbuddet af og adgangen til efter- og videreuddannelse
på universiteterne - kompetenceenheder
Dialogen med videnserviceeerhvervet har demonstreret, at der er en betydelig efterspørgsel
efter udvikling af udbuddet af efter- og videreuddannelsestilbuddene og
en højere grad af orientering mod erhvervslivets behov. Her er særligt forsøgene
med kompetenceenheder på universiteter og CVU’er (centre for videregående uddannelse)
interessante. Seks universiteter har - efter en udbudsrunde, hvor ni universiteter
deltog - fået i alt 15 mio. kr. til forsøg, der skal styrke udbuddet af erhvervsrettet
forskningsbaseret efter- og videreuddannelse:
Følgende uddannelsesinstitutioner deltager i universitetsforsøget: Danmarks Tekniske
Universitet (1,7 mio. kr.), Handelshøjskolen i Århus (1 mio. kr.), Den Kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole (1 mio. kr.), Københavns Universitet: (5 mio. kr.),
Aalborg Universitet: (2,8 mio. kr.), Aarhus Universitet (3,5 mio. kr.). De fleste af
institutionerne hører til blandt videnserviceerhvervets hovedleverandører af kandidater.
Således kan indsatsen på efter- og videreuddannelsesområdet på disse institutioner
have stor betydning for erhvervet.
Udover de 15 mio. kr. er der reserveret 6 mio. kr. til forsøg med kompetenceenheder
på de nye centre for videregående uddannelse (CVU’er). Puljen forventes udmøntet
kort efter sommeren 2001. Oveni disse midler kommer institutionernes eg-
4 Erhvervsministeriet, Videnservice i vækst, juni 2000.
14/19

ne bidrag til finansiering af projekterne. Hver institution får sin egen kompetenceenhed
- en form for sekretariat, der skal bidrage til at styrke institutionerne i deres
arbejde for at blive mere synlige udbydere af uddannelser med relevans for både
den offentlig sektor og det private erhvervslivs behov for livslang kompetenceudvikling.
Kompetenceenhederne skal både være igangsættere og koordinatorer af efter- og
videreuddannelse samt stå for information og vejledning af både enkeltpersoner og
virksomheder. Kompetenceenhederne skal følge udviklingen i arbejdsmarkedets
kompetencekrav og bygge bro til offentlig sektor og private virksomheder gennem
løbende dialog samt ved at markedsføre og sælge efter- og videreuddannelse.
Universiteternes udviklingsmidler dækker perioden fra 2. januar 2001 til 31. januar
2002. Herefter skal universiteterne afrapportere om erfaringer og perspektiver i
pilotprojekterne.
Således bør der være fremgang i de videregående uddannelsesinstitutioners udbud
og markedsføring af efter- og videreuddannelsestilbud over for brugerne.
➵ Der bør inden for to år gennemføres en evaluering, hvor erhvervslivet - herunder
videnserviceerhvervet - ser på resultaterne af indsatsen vedrørende kompetenceenheder.
! I. Modulopbyggede videre- og efteruddannelser
Videnserviceerhvervet har vist stor interesse for at få udviklet korte moduliserede
efteruddannelsesforløb for højtuddannede kandidater baseret på vekselvirkningsprincippet
mellem job og uddannelse. Efterspørgslen er parallel til den, der kom
frem i Undervisningsministeriets møderække om fremtidige behov for diplom- og
masteruddannelser, som blev afholdt i maj 2000. En bred kreds af udbydere, brugere
og aftagere markerede et stærkt behov for en fleksibel opbygning af efter- og videreuddannelse
og modulisering af uddannelserne var således et nøgleord.
Hensigten med modulisering er, at uddannelserne i højere grad end hidtil skal kunne
tilrettelægges, så de kan udbydes i kompetencegivende delelementer - f.eks. som
enkeltfag.
Det er nu et krav forud for Undervisningsministeriets godkendelse af diplom- og
masteruddannelser, at de er moduliseret. For at understøtte denne udvikling er der
afsat 5 mio. kr. til uddannelsesinstitutionernes arbejde med bl.a. at modulisere nye
tilbud om efter- og videreuddannelse.
➵ Der bør inden for to år gennemføres en evaluering, hvor erhvervslivet - herunder
videnserviceerhvervet - ser på resultaterne af indsatsen vedrørende modulisering.
15/19

! J. "60.000 km serviceeftersyn" af uddannelse
I dialogen om efteruddannelse fremkom en idé om at igangsætte pilotforsøg med
løbende vedligeholdelse af højtuddannedes grunduddannelser. Der blev peget på, at
man i dag ikke vedligeholder det "uddannelsesprodukt", man erhverver med afslutningen
på en videregående uddannelse. Den viden man fik med sin uddannelse skal
"vedligeholdes" - ellers forældes den hurtigt. Det kunne fx ske ved, at kandidaterne
tilbydes et servicetjek på, om deres kompetencer er ajourførte samt et kort kursus
mhp. at sikre opdatering af deres kompetencer. Det kunne fx dreje sig om to ugers
"brush-up" kurser hvert tredje år. Hvert kursus kunne afsluttes med en kompetencegivende
eksamen eller anden form for anerkendelse. Ideen kunne testes ved pilotforsøg
på to-tre uddannelser, der selv udviser interesse. Her er det ikke mindst
op til blandt andre videnserviceerhvervet at gå i dialog med relevante kompetenceenheder.
Undervisningsministeriet har - som det fremgår af ovenstående gennemgang - taget
en række initiativer for at forbedre mulighederne for livslang læring. I forlængelse
af regeringens VEU-reform er der etableret et Videreuddannelsessystem for Voksne
(VFV), der skal styrke adgangen til og udbuddet af kompetenceudvikling for
personer, der ønsker en videregående uddannelse. Hovedprincippet er, at der skal
være gode, sammenhængende og relevante videre- og efteruddannelsesmuligheder
for alle hele livet igennem.
Der er tilvejebragt bedre rammer og instrumenter for løbende kompetencevedligeholdelse.
Men det er er vigtigt, at videnserviceerhvervet indgår dialog med uddannelsesinstitutionerne
om deres konkrete kompetencebehov. Der findes i dag en
række efter- og videreuddannelsestilbud fra universiteter, handelshøjskoler, ingeniørhøjskoler
og CVU’er - lige fra indtægtsdækket virksomhed for enkeltvirksomheder
over fagspecifikke kurser (kurser af 1-4 ugers varighed) til diplom- og masteruddannelser
med op til 1 års varighed på fuld tid.
Disse tilbud er som oftest markedsstyrede, idet de i en vis grad er betinget af efterspørgsel
fra den enkelte person, faglige organisationer og brancheforeninger. Forslaget
om et "60.000 km serviceeftersyn" bygger på, at alle med mellemrum har
mulighed for opdatering af deres grunduddannelse.
➵ Der bør på foranledning af erhvervslivet inden udgangen af 2002 være igangsat
forsøg på to-tre vedrørende "serviceeftersyn".
! K. Udvikling af e-learning
Videnserviceerhvervet har udvist stor interesse for e-learning og virtuel kompetenceudvikling,
men har også peget på, at der skal gøres en indsats, hvis det danske
udbud skal være på højde med de førende europæiske lande på området.
Undervisningsministeriet har igangsat en række projekter i forskellige dele af uddannelsessystemet,
der både sigter mod at udvikle nye undervisningsformer - virtu-
16/19

el uddannelse, e-learning programmer m.v. - og har at gøre med at udvikle nye
indholdselementer, herunder nye uddannelser, inden for IT og læring.
Regeringen har bevilget 40 mio. kr. til at etablere Danmarks Virtuelle Universitet
(DVUNI), der skal være et koordineringsorgan for danske universiteter samt korte
og mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner, der udbyder grund-, efterog
videreuddannelse via fleksibel netbaseret fjernundervisning.
DVUNI’s webportal skal være en fælles, opdateret indgang på internettet for fleksibel
netbaseret fjernundervisning på det videregående uddannelsesniveau. Portalen
skal endvidere give adgang til Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek, relevante
databaser og værktøjer til udvikling af netbaseret undervisning.
DVUNI’s webportal skal på sigt fremstå som det bedst opdaterede danske sted på
internettet for fleksibel netbaseret fjernundervisning på det videregående uddannelsesniveau.
Undervisnings- og Forskningsministerierne har afsluttet en udbudsrunde, hvor ITvirksomheder
har budt på udvikling af en portal. Der er afsat 40 mio. kr. til arbejdet
på området.
DVUNI bygger videre på det arbejde, som de videregående uddannelsesinstitutioner
har igangsat. Særligt de teknisk-merkantile uddannelsesmiljøer har tradition for
virtuelle uddannelsesforløb og metodeudvikling. Eksempelvis er der på området for
HD- og masteruddannelser udviklet virtuelle tilbud i samarbejde mellem danske og
internationale uddannelsesinstitutioner. Hertil kommer erhvervsskolernes netværkssamarbejde
- @ventures - der udbyder e-learning programmer og ITuddannelser.
Udover DVUNI har regeringen taget initiativ til etablering af to IT-højskoler - henholdsvis
øst og vest for Storebælt. IT-højskolerne vil også bidrage til et øget fokus
på virtuelt udbud af videregående uddannelse.
Desuden overvejer Erhvervsministeriet at igangsætte et projekt om "Erhvervskompetencer
til rette tid og sted" - et projekt, der bl.a. skal styrke kendskabet til mulighederne
i e-læring - både som værktøj til intern efteruddannelse og som ledelsesværktøj
- særligt i små og mellemstore virksomheder.
Erhvervsministeriet vil løbende følge med i udviklingen på e-learning-området og
bidrage til, at erhvervslivets - herunder videnserviceerhvervenes - behov imødekommes.
17/19

3.3. Markedsudfordringen
Markedsudfordringen handler om, hvorvidt det er muligt at forbedre markedets effektivitet
i bred forstand. Det kan handle om, hvorvidt økonomiens forskellige aktører
- herunder den offentlige sektor - spiller sammen med videnserviceerhvervet
på tilfredsstillende vis. Det kan handle om, hvorvidt videnservicevirksomhedernes
muligheder for at udnytte internationale markedsmuligheder er tilfredsstillende -
både på afsætningssiden og på inputsiden i form af fx arbejdskraft.
! L. Internationalisering af videnservicevirksomheder
Videnserviceerhvervet er det serviceerhverv, hvor næstflest virksomheder ser det
som en meget vigtig eller vigtig udfordring af foretage eller forstærke en internationalisering.
Her er andelen 27 pct. hvor gennemsnittet for servicesektoren er 20
pct. 5
Barrierer for servicevirksomhedernes - og som en gruppe herunder videnservicevirksomhedernes
- internationalisering er netop hovedtemaet i et projekt i Erhvervsfremme
Styrelsen. Første fase i projektet udgør en analyse internationalisering
af servicesektoren. Analysen vil give ny viden om forskellige serviceerhvervs
internationaliseringspotentiale og kortlægge hvilke barrierer servicevirksomhederne
støder på i deres internationaliseringsbestræbelser. Den nye viden skal anvendes
til konkrete forbedringer af servicevirksomhedernes muligheder for internationalisering.
Analysen lanceres i sommeren 2001. Regeringen vil gøre en konkret indsats
for at understøtte øget internationalisering af servicesektoren. Analysen skal understøtte
den danske indsats i de kommende forhandlinger om liberalisering af handelen
med tjenesteydelser i WTO.
Et andet meget betydeligt arbejde, der skal forbedre servicevirksomhedernes - og
ikke mindst videnservicevirksomhedernes - internationaliseringsmuligheder er EU-
Kommissionens arbejde med at gennemføre en ny servicestrategi. Se den efterfølgende
selvstændige beskrivelse.
➵ Inden udgangen af 2002 bør Erhvervsfremme Styrelsen have været i dialog
med erhvervslivet om behovet for politiske initiativer pba. rapporten.
! M. EU's servicestrategi
EU-Kommissionen har - med støtte fra bl.a. Danmark - lanceret en ambitiøs ny
strategi for etableringen af et velfungerende indre marked for serviceydelser. 6 Formålet
er at fjerne hindringer for handel med serviceydelser, så det bliver lige så let
at levere ydelser på tværs af EU-landenes grænser, som det er at levere ydelser in-
5 I øvrigt er 43 pct. af videnservicevirksomhederne enige i, at konkurrence fra udenlandske
virksomheder - i eller uden for Danmark - vil blive kraftigt intensiveret inden for de næste
2-3 år. Spørgeskemaundersøgelse i Service i forandring, Erhvervsministeriet, marts 2000.
6 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: En strategi for tjenester i
det indre marked. KOM (2000) 888 endelig
18/19

den for en enkelt medlemsstat. Der er i dag et uudnyttet potentiale for grænseoverskridende
handel med serviceydelser. EU-Kommissionen peger på, at eksistensen
af forskellige regler, krav og procedurer i medlemsstaterne hindrer, at der reelt kan
etableres et velfungerende marked for serviceydelser. Konsekvensen er højere priser
og ydelser af dårligere kvalitet end hvis markedet fungerede tilfredsstillende.
I alle de forskellige faser af servicevirksomheders forretningsgang er der ifølge
Kommissionen barrierer for etablering af et velfungerende servicemarked. Kommissionen
fokuserer på følgende faser i forretningsgangen: Etablering af virksomhed,
anvendelse af input (fx arbejdskraft og finansielle tjenester), markedsføring,
distribution, salg samt eftersalgsservice.
Kommissionen har opstillet en totrinsstrategi for fjernelse af barriererne:
Trin 1: I 2001 vil Kommissionen bl.a.:
• Gennemføre en gennemgribende analyse af de eksisterende barrierer for fri bevægelighed
for serviceydelser på tværs af grænserne.
• Gennemføre nye initiativer til fjernelse af hindringer vedr. markedsføring, anerkendelse
af kvalifikationer samt varemærkeforfalskning og piratkopiering
• Fremskynde initiativer inden for specifikke problemområder (bl.a. offentlige
indkøbskontrakter, rammelovgivning på teleområdet, posttjenester, ophavsret
samt momsordninger for tjenester, der leveres elektronisk).
• Forbedre EU's statistiske oplysninger på serviceområdet.
Trin 2: I 2002 vil Kommissionen bl.a.:
• Iværksætte en initiativpakke med henblik på at fjerne eventuelle barrierer for at
sikre fri bevægelighed for serviceydelser. Initiativpakken kan både omfatte
lovgivningsmæssige initiativer, fx nye harmoniseringstiltag, og ikkelovgivningsmæssige
initiativer, fx adfærdskodekser og nye mekanismer til at
bilægge tvister.
Erhvervsministeriet følger løbende kommissionens arbejde med servicestrategien.
! N. Udenlandske videnarbejdere
Regeringen har taget initiativ til at etablere én samlet indgang til den offentlige
sektor for udenlandske videnarbejdere med henblik på at skabe gode forhold omkring
ansættelsen. Første skridt i arbejdet i 2001 er etableringen af en hjemmeside
til brug for udenlandske videnarbejdere samt danske virksomheder og forskningsinstitutioner,
som ansætter udenlandske videnarbejdere. Der skal bl.a. være adgang
til kvalificeret rådgivning og information om fx skatteforhold, arbejdsmarkedsforhold,
skoleforhold, børnepasning, sygesikring mv. Hjemmesiden skal særligt indeholde
relevant information, der kan bruges af udenlandske videnarbejdere, der netop
er kommet til Danmark eller overvejer at søge job eller at blive udstationeret
Danmark. Derudover er det en vigtig opgave løbende at identificere, hvilke konkrete
barrierer der er for at tiltrække og knytte udenlandsk ekspertise til Danmark.
Erhvervsfremme Styrelsen står for at gennemføre det nye initiativ i samarbejde
med relevante myndigheder og organisationer. Der er i 2001 afsat 6,5 mio. kr. til
initiativet og 3 mio. kr. i henholdsvis 2002, 2003 og 2004.
19/19