Tidsskrift for åndsvidenskab - Nyimpuls.dk

Mit forslag blev pure afvist. Konfliktløsning står åbenbart
ikke på Sagens dagsorden. Da jeg kom som ny med
erfaring fra græsrodsbevægelser, blev jeg lidt forundret
over den eksisterende tendens til autoritær ledelsesstil,
men jeg er godt nu klar over, at den er en arv fra Martinus’
tid. Men om Instituttets tendens til lukkethed også er en
”arv”, ved jeg ikke.
Når nogle i dag har mistet en del tillid til Sagens ledelse,
skyldes det bl.a. historien vedr. Sam Zinglersen.
Når Sam, som havde været Sagens trofaste tjener siden
1930’erne, endte som 93-årig at ændre sit testamente
med begrundelsen, at han havde mistet tilliden til Instituttet,
må det vel vække til eftertanke hos de fleste. Hele
historien om denne sag kan læses på bladets hjemmeside
– w.w.w.nyimpuls.dk.
Af Ingrid Holck
Når Martinus indprenter os, at vi aldrig må tale ondt om nogen
eller noget, mener han så dermed at vi aldrig må kritisere?
Det er der sikkert andre end mig, som gerne vil have
et svar på, for Martinus ”kritiserede” jo selv mange
gange, men skyndte sig derefter altid at give udtryk for,
at det var kærligt ment. Her kommer et par eksempler
Ved at søge i hele værket på ordene ”saglig” og
”kritik” får man flere overraskende resultater:
”Da vejen til udvikling af al intellektualitet og kultur går
igennem frihed til at tænke, frihed til at kritisere, hvilket
vil sige påvise mangler eller fejl, frihed til at fremsætte
ideer og forestillinger, der ikke akkurat ligger indenfor
den autoriserede horisont, eller det der er blevet officiel
skik og brug, samt absolut frihed til med sin stemmeret frit
og åbent at være for eller imod ethvert påtænkt forslag i
statsstyrelsen eller samfundsordningen, vil intet som helst
diktatur nogen sinde kunne blive identisk med en virkelig
kulturstat, idet det jo kun eksisterer i kraft af at fængsle,
eller indskrænke frihed for den intellektualitet, der er
den absolut uundværlige livsnerve, impuls eller det urokkelige
fundament for enhver virkelig civiliseret kultur.”
(Småbog nr. 12 ”Gavekultur” kapitel 6, s.32)
24
Martinus om kritik
Når Martinus mente, at Instituttet og Rådet stod under
forsynets beskyttelse og ville få hjælp til at træffe de
rigtige beslutninger (hvilket nogle tolker som disse instansers
”ufejlbarlighed”!), så må man uvilkårligt spørge:
hvem kan forsynet få til at yde den hjælp andre end de
”redskaber”, det har til den slags – nemlig andre mennesker.
Intet sker tilfældigt, tror vi på, så hvorfor har nogle
personer fået så stærke impulser til at ytre sig i denne sag,
som de faktisk har, bl.a. i drømme. Det må der vel være
en dybere mening med.
Selvfølgelig har Sagens ledere lov at mene, de har de
rigtigste overbevisninger. Vi betvivler ikke deres gode
og kærlige hensigter, så det skal jo nok løse sig hen ad
vejen. Fordi vi er forskere udi åndsvidenskaben, tror vi
nu engang på det gode i mennesket, og på at tilgivelsen
og kærligheden får det sidste ord.
Med andre ord: vi får her en klar definition af hvad ”tilladt
kritik” er; idet Martinus siger, at vi i et frit samfund
har ”frihed til at kritisere, hvilket vil sige påvise mangler
eller fejl”. Han siger også, at denne saglige kritik er et af
midlerne til ”udvikling af al intellektualitet og kultur”.
Martinus skriver endvidere i småbog nr. 9, ”Mellem
to verdensepoker”, s.8: ”At samme Verdensbillede
bliver umuligt for den saglige, kritiske
eller logiske Tænker, er ligesaa selvfølgeligt.”
Vi opmuntres altså til at tænke sagligt, ”kritisk ”og logisk.
Et tredje sted, hvor Martinus forholder sig
til saglig kritik, er i Logik, kapitel 6, s.34:
”Og kun det primitive Menneske, hvad enten det fremtræder
i Silke eller Pjalter, accepterer alt kritikløst, naar
blot det kommer fra „Videnskaben”, Presse eller andre
formentlige Autoriteter. — „Gode Ord fryder Daaren”.
Man må konkludere, at ifølge Martinus er saglig kritik
ikke alene tilladt, men vi er ligefrem ”daarer”, hvis
vi ”kritikløst” accepterer, hvad der kommer fra autoriteter.
Og i det omfang, hvor der er tale om ”saglig”
og ikke ”ond kritik”, rokker det ikke ved Martinus leveregel:
”Sig aldrig noget ondt om nogen eller noget”