Tidsskrift for åndsvidenskab - Nyimpuls.dk

En interessant detalje: Martinus siger i sin analyse af de
3 X’er: ”Det er i virkeligheden dette treenige princip,
der i den kristne verdensreligion er symboliseret i
udtrykkene ’Faderen’, ’Sønnen’ og ’Den hellige Ånd’.
I senere analyser skal vi se, hvorledes ’X1’ er ’ Faderen’,
’X2’ er ’Sønnen’ og ’X3’ er ’Den hellige Ånd’ (Det
evige Verdensbillede 1, side 37.) Da vi ved, at Martinus
kalder X2 og X3 for en illusion, kan dette kun betyde,
at Sønnen og Den hellige Ånd også er en illusion! Men
ligesom alle andre illusioner er også den her nævnte
illusion bundet til livets evige love og principper, for
uden denne lovbundne illusion ville der ikke være nogen
livsoplevelse, ingen bevidsthed, intet liv eller dermed intet
livsoplevelsesfundament.
En sandhed med modifikationer
Man kan f.eks. også analysere ovennævnte på følgende
måde: Definitionen på et levende væsen er, at det har en
skaber X1, en skabeevne X2 og det skabte X3 (legemet).
40
Ole er et levende væsen og består af
X1 + X2 + X3.
Det samme gælder for Martinus
X1 + X2 + X3.
Disse to ligninger viser, at Ole = Martinus.
På overbevidsthedens plan er der for Gud ingen forskel
på Ole og Martinus, for de er begge gudesønner, og
Martinus siger da også, at vi i virkeligheden er ”Én stor
familie.” Med andre ord er der her ingen væsensforskel
på Ole og Martinus. Men på underbevidsthedens plan,
hvor illusionen kommer til syne, er der en forskel, for
dér er Ole ikke lig med Martinus. Derfor er Oles udsagn
om, at ’forskellen ikke kan være stor’ en sandhed med
modifikationer. Forskellen er den, at Ole i modsætning
til Martinus endnu ikke har opnået en fuldkommen
bevidsthed - og det gælder naturligvis også alle os andre
almindelige jordmennesker.
Der blive lys
Når det levende væsen er i salighedsriget, befinder det
sig i sin immaterielle 0X-tilværelse ’uden for tid og rum’.
Her kan der ikke mere ændres på noget som helst. Hvad
vil man også ændre på, når alt er fuldkomment? Ja, hvad
skal det levende væsen her med kontraster og illusioner,
for kontraster og illusioner er til for at lære os noget.
Hvad skal vi endnu lære, når vi er ét med Faderen og har
alviden, almagt og alkærlighed?
Martinus siger, at vi i salighedsriget er alene med Gud,
dvs. dér er vi al(le)-ene med Gud. Og dér, hvor vi alle
er ene med Gud, forsvinder netop alle kontraster, al
individualitet bliver til én, og intet træder frem. Dér er
vi det immaterielle noget 0X, den årsagsløse årsag, den
første årsag, og vi er usynlige for den fysiske verden. I
salighedsriget har vi ligesom Gud ikke længere nogen
ydre verden eller noget makrokosmos over os.
Vi er ét med Faderen og har alviden, almagt og
alkærlighed. Her har vi ligesom Gud hele den ydre
verden eller verdensaltet inden i os. Da denne almagt er
så lysende og stærk, har Forsynet anbragt et mørkt ’filter’
foran lyset, da hele verdensaltet ellers ville brænde op.
Om lyset har Martinus ofte sagt, at mørket er skjult lys.
Og derfor kan Gud også i al evighed sige: ”Der blive lys”.
Og så skaber han på ny en synlig tilværelse ’inden for tid
og rum’. Dermed begynder vi igen på et nyt kredsløb.
Dette gibs-relief med årstallene 1921-1946 har Kurt
arvet efter lukningen af Humlegården - er der nogen,
der kan fortælle, hvem der har lavet det og i hvor
mange eksemplarer det findes?