Historien om at "stå mål med" - Friskolebladet

friskolebladet.dk

Historien om at "stå mål med" - Friskolebladet

Historien om at "stå mål med"

Tilsynet skal garantere, at friskoler giver undervisning,

som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen

I grundloven af 1915 i §83 står der bl.a:

"…Forældre eller Værger, der selv sørger for, at

Børnene faar en Undervisning, der kan staa

Maal med, hvad der almindeligt kræves i

Folkeskolen, er ikke pligtige at lade Børnene

undervise i Folkeskolen."

Det er første gang ordene "stå mål med" indføjes

i en lov - og introduktionen sker altså ligefrem i

grundloven. Denne formulering blev fastholdt i

§76 ved grundlovsrevisionen i 1956 og gælder

altså stadig.

Da loven blev diskuteret i folketinget i 1914 sagde

folketingsmand og tidligere friskoleleder Klaus Berntsen,

der selv havde fremsat grundlovsændringen som

statsminister i 1912, at med denne formulering blev

forholdene bragt i overensstemmelse med, hvad der "i

mange år havde været sædvane" at sige om kravene

til indholdet af friskolernes undervisning. Og han tilføjede

"men ved hvem det sker, og hvor det sker,

samt paa hvad Maade, det sker, er det de omtalte

Forældres eller Værgers Sag at tage Beslutning om."

Magen til den offentlige skole

Det er rigtigt, at kravene til den ikke-offentlige undervisning

efter 2. maj 1855, hvor der første gang blev indført

en almindelig ret til ikke at lade børnene undervise

i den offentlige skole, hvis man selv sørgede for deres

undervisning, var, at undervisningen skulle svare til undervisningen

i almueskolen. Det blev udtrykt på den

måde i lovens §1, at elever, der fik privatundervisning,

skulle "besidde samme Grad af Kundskab og Færdighed

i de foreskrevne Undervisningsgjenstande, som Børn af

samme Alder i Gjennemsnit opnaa i Skolen." Og at børnene

besad sådanne kundskaber og færdigheder skulle

godtgøres ved en halvårlig eksamen, som skolekommissionen

foranstaltede for de privatunderviste elever. Ved

denne eksamen skulle der i friskolen ligesom i almueskolen

gives karakterer til børnene, og det var skolekommissionens

medlemmer, der såvel eksaminerede

som gav karaktererne. Kun på et område blev der lempet

på kravene (det skete i 1864) - nemlig i religion. I

det fag kunne friskolerne undlade at lade børnene gå til

eksamen og i stedet lade en præst stå inde for og attestere,

at børnene havde de "fornødne Kundskaber" i religion.

Så det at stå mål med blev fra begyndelsen fra offi-

Bramming Friskole.

cielt hold utvetydigt opfattet som at være magen til, og

den opfattelse var faktisk gældende helt frem til 1977.

Friskolernes egne folk derimod arbejdede hele tiden op

gennem historien på, at der skulle lempes på kravene

til den private undervisning og i højere grad lade det

være op til forældrene, hvad børnene skulle lære. Alligevel

blev det en tilskudsbetingelse i den første lov om

tilskud til private børneskoler i 1904, at de "efter Skolekommissionens

Skøn giver en Undervisning af mindst

lignende Omfang som den offentlige Skole og ikke forbereder

til nogen særlig Eksamen". Omfanget, som her

nævnes, omfatter imidlertid kun fagrækken ikke det

ugentlige og årlige mindste timetal, som gjaldt for folkeskolen.

Hermed understreges den frihed, der alligevel

efterhånden, som Klaus Berntsen nævner det, blev indforstået:

at friskolen selv afgør, hvordan den vil nå til

samme mål som folkeskolen.

Undervisningen skal i

gennemsnit svare til folkeskolens

Op igennem friskolehistorien blev det imidlertid hele

tiden diskuteret, hvad der så faktisk blev ment, når der

blev talt om folkeskolens fagrække, fordi de offentlige

skoler var så forskellige fra sted til sted, som de var.

Den danske folkeskole har altid været en kommunal

skole, så derfor var der ofte og en til tider meget bitter

diskussion mellem skolemyndighederne og friskolefolkene

om, hvilke fag friskolen skulle omfatte. Nogle

gange dekreterede skolekommissionen (som var tilsynsførende

med den private undervisning) eller Undervisningsministeriet,

at sammenligningen skulle være med

den stedlige folkeskole, andre gange, at det var de centralt

bestemte obligatoriske fag, der var standarden. Disse

slagsmål mellem de lokale skolekommissioner og

friskolerne om fagrækken ophørte imidlertid med grundloven

af 1914. Kort tid efter dens vedtagelse udkom

nemlig en ny udgave af Henrik Lehmanns håndbog (udgivet

af Undervisningsministeriet), og her bruger Lehmann

nok den samme formulering som i 1904 om de

obligatoriske fag, men tilføjer så "At hvert af de foreskrevne

Fag skal være indøvet i samme Omfang som i

vedkommende Kommunes Skole kan dog næppe fordres;

der sigtes i Loven til den Grad af Kundskab og

Færdighed, som i det hele maa stilles som Folkeskolens

Maal" (min understregning). Gennemsnitsbetragtningen

vedrørende folkeskolen ("hvad der almindeligvis kræves..")

blev altså efter grundlovens vedtagelse nu helt

slået fast.

341


342

Friskolefolkene havde nogle steder oplevet, at grundlovens

ord om "stå mål med" blev en yderligere mulighed

for en emsig skolekommission for at stille krav til

friskolen. Friskoleleder Jens Nylev, som på et tidspunkt

var formand for Sjællandske Afdeling af Dansk Friskoleforening,

skriver i 1923 i Højskolebladet om det at "stå

mål med": "…er der noget, der den Dag i Dag generer

Friskolen, saa er det denne Bestemmelse. Den giver

nemlig Myndighederne, hvor der er god Villie og Hjertelag

dertil, den bedste Lejlighed til at lægge fri Skolevirksomhed

Hindringer i Vejen.…Har Friskolen haft noget

at beklage sig over - og med Rette - saa er det denne

Bestemmelse, der er saa elastisk, saa en krakilsk

Myndighed kan tillade sig alt i Kraft af denne..".

Skolekommissionen afskaffes

I 1933 kom der en ny tilsynslov for folkeskolen og den

private undervisning. Her bliver skolekommissionens

tilsyn med friskolerne afskaffet, og det samme gør de

halvårlige eksaminer og karakterer, og det bliver fastslået,

at friskolerne skal tilbyde folkeskolens obligatoriske

fagrække. Det er også i og med denne lov, at der

for første gang indføres forældrevalgt tilsyn. Godt nok

skulle Undervisningsministeriet godkende valget af

tilsynsførende, men det var forældrene, der valgte tilsynet

- nøjagtig som det er i dag. Kravet om undervisningsministerens

godkendelse bortfalder i 1991. Der er

tre forhold i 1933-loven, jeg især vil fremhæve:

1) Forældreretten, dvs. forældrenes ret til uden det offentliges

indblanding at afgøre, hvordan deres børn

skal opdrages og undervises, bliver udfoldet i en grad,

der ikke tidligere har været tale om.

2) Det offentlige (repræsenteret ved den forældrevalgte

tilsynsførende) skal nu kun skal føre tilsyn med fagene

skriftlig og mundtlig dansk og skrivning og regning (senere

kommer også engelsk til). Tilsynet med alle øvrige

fag, som friskolen i følge loven skal undervise i,

føres af forældrene gennem skolens styrelse.

3) De nye tilsynsbestemmelser bygger på en bestemt

tankegang, som stadig er gældende i den seneste lov

fra 2002, nemlig at forholdet mellem en undervisnings

kvalitet og elevernes standpunkt er ligefrem proportionalt.

Jo bedre undervisning, jo højere karakterer - og

omvendt!

Det er i sig selv noget sludder, og man kan med rette

sætte spørgsmålstegn ved det grundlovsmedholdelige

i, at også elevernes standpunkt skal indbefattes i

stå mål med”. I grundloven tales der alene om, at undervisningen

skal stå mål. Og man kunne hævde, at

med den dobbelte tolkning, så har vi ikke blot undervisningspligt

i Danmark - lærerne har også ”lærepligt”!

Ikke noget "almindeligvis" at måle efter

Vedtagelsen af en ny folkeskolelov i 1975, og de opfattelser

af undervisning, som havde udviklet sig i løbet af

1960'erne og 1970érne, gør den hidtidige tolkning af "stå

mål med" vanskelig. Fagbegrebet bliver udfordret af tanker

om projekt og tværfaglighed, og gennemsnitsbetragtningen

vedrørende folkeskolen umuliggøres af indførelsen

af 75-lovens valgfagsidé og elevernes medbestemmelse

på undervisningens indhold. Der er ikke længere

noget, der er "almindeligvis" i folkeskolen. Derfor udsender

Undervisningsministeriet et cirkulære i 1977 (det såkaldte

Frida Horten-cirkulære), hvori det angives, at det

at "stå mål med" ikke længere skal ses i relation til fagrækken,

men "de fagområder, som folkeskolens fagkreds

naturligt kan opdeles i". Selv om engelsk tilføjes som et

fag ud over dansk og regning, som den tilsynsførende nu

også skal holde øje med, så må 1977 betragtes som begyndelsen

på en periode i den private skoles historie,

hvor friheden til at tolke ordene "stå mål med" er størst -

og hvor ministeriets administration af ordene også er

mest rummelig.

Øget kontrol

Fra omkring midt i 1990'erne går det imidlertid den anden

vej igen. Mange politikeres betænkelighed ved oprettelsen

af flere og flere skoler med muslimsk baggrund

og en tiltagende politisk tænkning om "noget for noget" -

typisk udtrykt ved udsagn som: "Vi kan jo ikke bare give

statstilskud ud uden at være sikker på, hvad vi får for

pengene!" - betød et krav om større kontrol med den private

undervisning. I august 2000 udsendes en tilsynsvejledning,

der for første gang nogen sinde og meget håndfast

definerer "stå mål med". Efter en høringsrunde hos

relevante organisationer og med få rettelser udsendes i

juli 2001 den endelige "Vejledning om undervisningspligtens

opfyldelse i friskoler og private grundskoler og tilsynet

hermed" og dermed også et grundlag for en langt mere

restriktiv tolkning af "stå mål med". Den nyeste lov om

private grundskoler og deres tilsyn har da også inddraget

endnu flere områder under tilsynspligten end tidligere (se

Cecil Christensen s. 335 ff).

Vi er godt på vej tilbage til 1855, hvor at "stå mål

med" betød at være magen til! Og man kan så overveje,

om ikke der er en sammenhæng mellem denne restriktive

tolkning og den omstændighed, at der siden

cirkulærets fremkomst er tre friskoler, der har fået frataget

deres statstilskud med baggrund i kravet om at

"stå mål med". Før 2002 havde kun én friskole af den

grund fået frataget sit tilskud. Det var i 1992. Det vil

sige, at i den 137-årige periode, der gik fra 1855 og til

1992, blev "stå mål med" ikke brugt med økonomiske

konsekvenser imod friskolerne, men i løbet af de sidste

to år er det sket tre gange!

Thorstein Balle

Forstander på

Den frie Lærerskole

More magazines by this user
Similar magazines