Grundtvisen nr. 1 - Grundtvigs Højskole

1.Udgave 31.01.2013
GRUNDTVISEN

LEDER:
Kære grundtvidianerer!
Dette er første udgave af Grundtfisen
og vi håber at I tager godt imod den.
Det er også starten på en gammel og
anerkendt tradition som vil bestå i al
evighed.
Om 50 år når I er gamle og grå vil I sikkert
opdage jeres udgaver af Grundtvisen
og tænke tilbage på jeres højskole
tid.
Til den tid vil I have glemt, at sandhed
er en fløgtig konsistens og derfor vil I
tro, at alle artikler er den rene sandhed.
De vigtige mennesker der leverer forsiderne
til avisen bliver engang kendte
og rige kunstnere – så pas på jeres
eksemplar og skaf en autograf!
Tak til Kristina Storm for den første
lækre forside. Den er vi hård på.
Slutteligt vil Grundtvisen opfordre
til godt kammerateri og krammeri i
denne kolde tid hvor vi alle går rundt
og fryser.
Husk at stem og værdsæt demokratiet!
Redaktion:
Signe Brock
Asta Østerlund
Troels B. Dan-Weibel aka. T-rolls
Sofie Buch
Mia Sylvester Augustinus
Sabina Louise Nesheim
Ida Guldbæk Arentsen
Amanda A. B. Nielsen
Forside:
Kristina Storm Ellehammer
Indholdsfortegnelse:
SIDE 1 10 SAGLIGE SPØRGSMÅL
SIDE 2 10 SAGLIGE SPØRGSMÅL
SIDE 3 DIGT
SIDE 4 EN VIGTIG MAND
SIDE 5 SKAL VI DØ NU
SIDE 5 DIGT
SIDE 6 ANMELDELSE
SIDE 7 ANMELDELSE
SIDE 8 DEBAT
SIDE 9 KLUMME
SIDE 10 TEST
SIDE 11 TEST
SIDE 12 FIST
SIDE 13 KOSTUME
SIDE 14 KOSTUME
SIDE 15 BAG OM FORSIDEN
10 saglige spørgsmål… men vi skal længere ind!
… i Julie Eichstedt Sørensen!
Af Piberne
Julie demonstrer sine evner, imens hun poserer
med sin lommelærke. Hun mener den hedder
Jalapeño.
”Jeg har ikke tømmermænd, jeg kan bare ikke stå
på mine ben.” -Julie efter lørdags-fist.
GrundtVIGSENs kyndige reportere, det vil sige
piberne, fik fat i Julie E. Sørensen til en lang og dyb
snak om hende, hendes planer og hendes tanker
om skolen. Julie, der begyndte i januar i det herrens
år 2013, sad ublu i sin dyne og smilede lettere forvirret
til GrundtVIGSENs reporter. Armeret med
en kop kaffe og et festligt og åbent gemyt begyndte
hun at svare jeres reporters skarpe spørgsmål. Det
følgende er den ikke-redigerede vi derefter havde.
”Hvem er du egentlig? Hvor pokker kommer du
fra?” spurgte jeg.
Hvem jeg er? Det er et rimeligt stort spørgsmål.
Men jeg kommer fra Valby. Gangsta-town, faktisk.
Svarede Julie efter et øjebliks tøven.
”Hvad hedder du?”
Eh. Julie. Hehe.
”Hvem er dit idol? Hvorfor dog det?”
Puha. [Tænkepause] Hvis jeg skulle nævne en…
Min morfar. Fordi han er 80 år gammel, og stadig
har en båd han sejler rundt i. For nogle år siden
sejlede han rundt med piratfisk.. Eller krokodiller
eller sådan noget. Han formår at leve livet, på trods
af at han er en gammel sag.
Og så giver han snaps.
Han har Age of Empires installeret på sin person-
lige computer.
Vi spillede det meget da jeg var yngre. Han havde alle
de gode snydekoder!
”Hvad fanden lavede du før højskolen?”
Da gik jeg i gymnasiet og arbejdede. Det var som projektmedhjælper
i et medicinalfirma i Roskilde.
”Hvordan fik du det job?”
Min mor arbejder der; hun hørte der var brug for
en hjælper… og så fik jeg jobbet. Alle hendes kollegaer
viste mig billeder af mig som lille, og kunne alle
mulige sjove historier om mig.
”Så som?”
Da min far arbejdede der [ved medicinalfirmaet, red.]
som chef blev han og min mor kærester efter en julefrokost…
Og han var chef og hun var bare ansat… Så
han skiftede arbejde!
”Hvorfor valgte du lige Grundtvigs?”
Det var faktisk meget tilfældigt… jeg havde egentligt
set mig lun på Krogerup, men syv af mine venner
skulle derhen. Jeg ville hen til et sted hvor jeg
ingen kendte. Derefter kom jeg så lidt tilfældigt forbi
Grundtvigs hjemmeside.
[Markus bryder ind] ”Skål på det!” [Flaske og kaffekop
klirrer da der skåles og drikkes].
”Hvilke fag valgte du? Hvorfor dog det?”
Jeg har valgt psykologi; da jeg overvejer om jeg skal
læse psykologi. Jeg har det, så jeg kan blive afklaret
med om hvorvidt, det er noget jeg gider… Fordi jeg
ikke gider have mere psykologi der kun omhandler
spædbørn.
”Spædbørn?”
I gymnasiet, når man har psykologi, snakker man hele
tiden om spædbørn.
Man bliver helt anti-skruk af det.
Fotografi; det har jeg valgt, fordi jeg helt vildt godt kan
lide at tage billeder, men aldrig har lært teknikken bag
det. Så det vil jeg helt vildt gerne lære.
Musik – dét har jeg valgt, fordi jeg gerne vil bygge videre
på mit guitarspil; som jeg har arbejdet på siden
jeg var elleve. Jeg tænkte at hvis jeg spillede med nogle
andre, ville det motivere mig mere. Men nu spiller jeg
så bas…. Vi overvejer at starte et band der skal hedde
’De semi-røde tomater’. Og jeg har overvejet om jegskal
udfordre Tue West i en duel i Sing Star! Jeg har
nogle af hans sange.
1

Moderne Film; det valgte jeg ret spontant. Jeg var
rundt og høre om de forskellige fag, og så tænkte
jeg det ville være hyggeligt med lidt film.
Og så har man en undskyldning for at tage sin
dyne med til undervisning!
Rytmisk kor – det har jeg valgt fordi jeg havde kor
på gymnasiet, og jeg syntes det var pisse fedt. Og
så har jeg overvejet at starte til gospel; så rytmisk
kor var det der var tættest på.
”Har du en yndlingslærer, din fedterøv?”
Hehe. Heh. Jeg elsker alle lærerne! De er pisse
søde! Jeg har lyst til at give dem kaffe hele tiden.
Og ostemadder. I en sofa. Sammen med René Dif!
”Se dét svar ventede jeg ikke. Hvad med Tue? Er
der bare battle i Sing Star?”
Ej, han er sgu en cool fætter.
”Nå. Hvem er din roomie – har I lavet noget lort
endnu?”
Dét er Sugne. Sugne-musen.
Åh, ha. Nu skal jeg lige tænke. Vi har vel fistet en
del. Men vores værelse er ret lort. Det er vidst lidt
sundhedsskadeligt.
”Du ved godt, lærerne kan læse det her?”
Jamen de er meget velkomne til at gøre et smut
forbi… Hvis de tør. Hehe.
”Kan du andre sjove historier? Hvis nej, hvorfor?”
Sjove historier der er sket her?
”Ja.”
Jeg oplevede noget meget sjovt her den anden dag,
da jeg snakkede med Safi og Christian. Safi skulle
prøve en af mine ringe, men så kunne han ikke få
den af igen… Så han stak hele sin hånd ned i en
bolle med smør. Så kunne han godt få den af…
men så var den helt fuld af smør! Så jeg stak ringen
ned i min kop med the. Jeg skal vel og mærke tilføje
at jeg både spiste bollen og drak theen bagefter. Så
ved man nok, at man er på højskole.
”Eller på Roskilde Festival?”
Ja lige præcist! Det er en hårfin grænse. Der er en
konstant lugt af tis. Ja, for vi har jo egentligt også
stive svenskere her..
”De er så nordmænd.”
Åh ja. Potatoe / potato. Eller kartoffel / tomat.
”Bagefter højskole, hvad vil du så? Pædagog, ikke?”
Ahhhh... ikke lige det der er mine planer. Men jeg
skal i hvert fald på Uni. Nok på RUK. Så jeg skal
lige have fundet ud af om det skal være på psykologi
eller sociologi… Eller hvad det nu er.
”Så du er humanistisk / samfundsvidenskabelig?”
Ja. 100 %.
2
”Har du en hilsen til højskolen? Hvis nej, hvorfor?”
Okay.
Er der fucking fist? Og hvis ikke, hvorfor?
Og bare kærlighed til alle.
”Er det hvad du skal huskes for? Kærlighed og fist? Eller
kærlighed og fucking?”
Og fucking? Ehehe. Øh ja. Jeg vil da gerne give mit
bidrag til fist og kærlighed. Altid.
”Knap så meget fucking, altså.”
[Stilhed] Hehe. Jo. Fucking skal der også være plads til.
Fucking fist. Men ikke fist-fucking! Det må du gerne
komme ned i en klammo-kasse og derefter smide kassen
væk! Puha.
”Dér brast nogles drømme vidst.”
Jamen så er jeg sikker på at Christian altid er klar på
noget fist-fucking, hvis det er dét. Ellers skal jeg nok give
en trøstebajer.
”Så deeeet. Men tak for tiden, Julie!”
Selv tak.
Den kyndige, men ømme, fotograf Alexander Bjoljahn.
Avisens dybdeborende reporter, Troels Dan-Weibel
Til sammen udgør de avisens ’Piberne’.
Digteri - det ka’ vi li’
En ren tavle
En ren tavle skriger på opmærksomhed
Den forventer ord med mening og oplysning. Er du kvalificeret?
Nervøsiteten kommer, du sveder. Tavlen forventer af dig, hvad du ikke kan levere
En ren tavle håner din uvidenhed, din dødlighed.
Hvad du skriver med kridtet, kan viskes ud, og øjeblikket passerer
Måske var det øjeblik dit livs mesterværk, som nu for evig er tabt.
En ren tavle står tilbage med svage tegn af hvad der kunne have været
En ren tavle er en læres værste marridt.
Det er i dette møde, læreren bliver menneskelig.
Af Liv Lykke Larsen
3

Et møde med en vigtig mand
Af B-To-The-Rock
Jeg træder ind på biblioteket. Stemningen er formel
og nærmest hellig. ”Hr. With Wulff er klar til at se
dem Frøken Brock” siger en forsagt og grå dame.
Jeg opdager hende først nu.
Hun sidder bagerst i biblioteket, gemt bag en stor
potteplante. Jeg har aldrig set hende før.
Er hun mon Hr. With Wulff ’s egen private sekreter?
Til trods for hans unge alder er Hr. With Wulff en
anerkendt forretningsmand, der ejer virksomheder i
både Europa og Asien. Kedsomheden og trivialiteten
sænkede sig dog over ham, og han besluttede at blive
elev på Grundtvigs højskole.
At mænge
sig med
pøblen er
også en
oplevelse,
som Hr.
With Wulff
udtrykker
det.
Da elevrådetannoncerede
at de
manglede
en økonomiansvarlig
så Hr. With
Wulff sit til
at dele ud af
sine mange
års erfaring. ”Hvad skulle de have gjort hvis ikke jeg
var trådt til?” spørger Hr. With Wulff mig. Jeg ryster
stille på hovedet. Vi sidder på hans kontor. Et normalt
aflåst rum i biblioteket.
Hr. With Wulff sidder bag skrivebordet omringet af
gamle bøgers duft – duften af autoritet.
Hans muskuløse og bestemmende fremtoning, har
gjort mig mundlam. Heldigvis er Hr. With Wulff
glad for at snakke om sig selv og jeg får indtrykket
af, at min tilstedeværelse er glemt under hele interviewet.
”45.000 er selvfølgelig en lille slat penge, men jeg
har gjort mit for at de skal vokse. Hvis du planter et
træ og giver det de bedste levevilkår, så vil det på et
tidspunkt give dig frugt. Ligeledes hvis du investerer
pengene i risikovillige aktier og obligationer så opstår
der, forhåbentligt, profit”.
Jeg rynker brynene – har Hr. With Wulff brugt elevrådets
penge?
”Jeg har skabt en mulighed for at man kan komme
med forsalg til, hvad der skal købes for pengene. Men
helt ærligt, det er jo en illusion. Faktisk så synes jeg
bare at det er sjovt at se, hvad sådanne jævne folk ønsker.
Ser man på det med et forretningssyn – hvilket man
altid skal – så
tjener jeg jo
penge ved at
gøre elevrådet
en tjeneste.
Lad os forestille
os, at de
investerede
penge vokser
til 145.000 kr.
Elevrådet skal
kun have de
45.ooo – jeg
tjener derfor
100.000 kr. på
at hjælpe”.
Stilheden sænker
sig over os.
Hr. With Wulff kigger afventende på mig og løfter sine
bryn. ”Nu må du have mig undskyldt Frøken Brock.
Jeg skal ringe til Kina”.
Jeg rejser mig og går mod udgangen.
I det jeg kommer ud fra biblioteket smækkes døren og
der låses hastigt.
Jeg er efterladt med følelsen af mystik omkring denne
vigtige mand.
“Skal vi dø nu”
Råb, skrig og klamme væsker! Det var hvad, der mødte
eleverne på Grundtvigs Højskole fredag aften, da mørket
havde sænket sig over skolen.
Af Asta Østerlund
Det hele startede ellers så fredeligt. Eleverne fik
besked på at mødes i foredragssalen, hvor en film
ville blive vist. Men denne film var ikke hvilken som
helst film. Det var en film om små, døde piger med
langt sort hår (ligesom i The Ring!) og tasker og
makabert, dødbringende vand. Undervejs gennem
filmen blev der skreget og sikkert også grædt, og da
filmen var færdig skulle eleverne træde gennem den
pinefulde mørke gang, for at komme hen til den lige
så mørke opholdsstue, indtil de fik videre besked om
aftenens begivenheder.
Her stod eleverne så i noget tid. Og ventede. Og rystede.
Bange tog de hinandens hænder og græd lidt.
”Skal vi dø nu?” spurgte én pige. Stilhed.
Pludselig gik en dør op og en mand trådte ind og
placerede sig strategisk midt i rummet. Han lignede
én, der nok hed Kim. ”Det her er noget, jeg ikke har
fortalt til nogen før”, sagde han og kiggede alvorligt
Digteri - det kan vi li’!
I mellemrummet
ud over eleverne – ”men engang gik der en pedel på
skolen. Han havde en speciel kærlighed til drenge”
fortsatte manden og fortalte videre om, hvordan
denne pedel efter nogle uheldige episoder i drengenes
fællesbad havde gået op og hængt sig selv. Ham var
det nu elevernes opgave at finde.
Målløse og skrækslagne begav eleverne sig så ud på
den farefulde rejse rundt på den mørklagte skole for at
finde den afdøde homo-pedel. Her skulle de bla. stikke
deres hænder ned i klamme udefinerbare væsker, klatre
rundt på et uhyggeligt loft og gå den, faretruende
lange tur i en kælder så sort som Tue West’s humor; en
kælder der var fyldt med vandpistoler, gummi-hansker
med vand i og andre farlige genstande.
Ikke alle overlevede. Men nogen gjorde. Og de der
overlevede indtog herefter en kæmpe masse kanelsnegle
og kakao for at kompensere for al den væmmelige
uhygge. Og så var der fist.
Lad vær’ med at gøre det sværere end det er.
Hvorfor læse mellem linjer?
Det burde ikke være nødvendigt.
Læse forbi ord. Ind i stemmeføring, ironi og bevægelse.
Forvirret og fortabt i fantasifulde formuleringer.
Men hvem er det der bestemmer hvor linjer går?
Når der kun er skrevet og sagt, mellem det vi kalder linjer, så kan de egentlige linjer reelt være dem, som er
mellem de såkaldte linjer.
Ord som kun ligger underforstået mellem linjer bliver til den reelle linje.
Det skjulte bliver forståelsen – og det i sig selv er åbenlyst…
4 5
Buch

CD! CD! CD!
ANMELDELSE: Stadtaffe af Peter Fox
Af T-rolls
Det er næppe mange ikke-tyskere der mener at
HipHop og tysk er en synderligt god kombination,
men tyskeren Peter Fox formåede i 2008
med Stadtaffe at gøre kål på dén idé.
Den personlige favorit fra CDen er og bliver Alles
Neu, da den giver et godt indblik i Peter Fox’
univers. Hans stemme giver en skarp kontrast til
strygernes summen i baggrunden, uden dog at
fremstå irriterende. Det er også strygerne der skaber
grundrytmen. Den rødhårede tysker leverer
et så tight flow, at det får tysk til at lyde som et
sprog hvorpå man kan begå sig relativt civiliseret.
Peter Fox’ Hip Hop er ikke som Hip Hop fra
Bronx eller andre klassiske Hip Hop-områder,
men er nærmere et alternativ til de tunge basrytmer
og bandeord, der ofte dominerer i Hip Hop.
Det er dog ikke sådan at en tung basrytme ikke
eksisterer hos Peter Fox, men det er ikke den
man lægger mærke til – af instrumenter udover
bassen bruges også den afrikanske tromme og
trompeter. Strygerne og blæserne giver musikken
et ophøjet præg, et karakteristika jeg normalt
forbinder med indie eller pop-rock. Da jeg ikke
kan tysk, mere end folkeskoleniveau, er det ikke
teksten der fanger. Men ligesom Sigur Rós, synes
jeg ikke teksten er vigtig når jeg hører Peter Fox.
Han sælger et billede og gør det på en original
måde – man får indtrykket at han vil, hvis ikke
ændre, så vise et andet Hip Hop end det klassiske
udtryk.
Tracklisten byder på stille og voldsomme
numre – der er dog en overvægt af hurtige og
voldsomme sange, ikke mindst sange som man
sagtens kan fyre den af til under en fest. Noget
jeg ville have meget svært ved til det meste
andet tyske musik. Undtagelser ville nok være
Rammstein og 99 luftballon.
Alt i alt en fin plade – den har både rolige sange
som man kan nynne med på og den har sange
som man kan danse hele natten til. Det er lidt
det indtryk man får af Stadtaffe (By-abe) som CDen
netop handler om – byen kan sgu det hele.
Hvad den mangler, er en tekst man kan synge med
på – et af de selvindlysende problemer man oplever,
når man lytter til musik der ikke spilles på engelsk
eller dansk. Så er man villig til at prøve noget lidt
anderledes Hip Hop, vil jeg klart anbefale Peter Fox.
Fun facts: Stadtaffe var så stor en succes i Tyskland,
at Peter Fox bestemte at han ikke ville lave flere solo
projekter i samme dur som Stadtaffe. Udover at være
rapper er Peter Fox også tysk reggae star. Før hans
solo debut var Peter Fox en del af bandet Seeed der
er dancehall / reggae. Efter Stadtaffe blev peter Fox
igen medlem af Seeed.
CD! CD! CD!
ANMELDELSE: Valtari af Sigur Ros
af T-rolls
Valtari (islandsk for damptromle) (2012), Sigur Rós’
6. album, er en tilbagevenden til bandets ældre lyd,
efter sådanne CDer som Takk... (2005) og Með suð
í eyrum við spilum endalaust (2008), der hver især
havde en lettere poppet lyd (se eksempelvis Hoppipolla
og við spilum endalaust). Med Valtari vender
Sigur Rós tilbage til den CD der gav dem deres
gennembrud i post-rock genren - Ágætis byrjun
(2002); deres andet album. Ágætis byrjun har netop
denne lettere rå, men dog raffinerede lyd der gjorde
albummet til det hit det uden tvivl blev og stadig er.
Ud over inspiration fra Ágætis byrjun trækker Valtari
også stærkt fra Sigur Rós 3. album – ( ) (2002)
der er kendetegnet ved manglen på sangnavne og
sangenes bløde rytmer og vocal der dog relativt hurtigt
går over i en kraftfuld post-rock tromme og guitar.
Hvor Ágætis byrjun er mere rå end ( ) har ( ) en
mere melodiøs lyd. Disse to udtryk smelter sammen
i Valtari der igen finder det klassiske Sigur Rós, som
mange fans har ønsket efter Takk… og Með suð í eyrum
við spilum endalaust.
Valtari fungerer som en samling af afslappede sirenesange,
der ind i mellem brydes af trommerytmer, der
langsomt stiger indtil det endeligt når en forløsende
crescendo der får nakkehårene til at rejse sig. Af sange
jeg vil anbefale fra Valtari, ligger Varúð helt klart i top.
Den har det klassiske set up med crescendo, den underlige
blanding af vrøvl og islandsk og forsangeren
Jónsis stemme er i topform – den går fra hviskende
til hæsblæsende, uden at miste den følelse af længsel
og sorg, som den islandske sanger har kæmpet frem i
løbet af sangen. En anden nævneværdig sang er Ekki
Múkk, hvor den i begyndelsen knitrer som var det
en gammel LP-indspilning og derved giver en lækker
retro-lyd.
Som med andre Sigur Rós CDer, mener jeg dog at
Valtari hurtigt kan gå hen og blive én, lang islandsk
vise med guitar og trommer. Hvis Valtari skal kritiseres,
bliver det fordi sangene minder om hinanden
– i al fald ved første gennemlytning. CDen bliver kun
bedre af at høre den flere gange, men jeg vil ikke anbefale
CDen hvis man ikke er Sigur Rós fan eller ikke
er klar til et par gennemlytninger før man afgiver sin
dom.
Fun facts om Sigur Rós:
Jónsi spiller sin guitar ved hjælp af en violinbue og
sammen med kæresten Alex kører han et rawfood
program på youtube. Derudover synger Sigur Rós
ofte på en blanding af vrøvl og islandsk. Sigur Rós
har lige udmeldt at de kommer med ny CD i 2013.
Desværre har Sigur Rós’ keyboard (og andet spiller),
Kjartan Sveinsson, valgt at trække sig fra bandet,
efter han har været i bandet halvdelen af sit liv. Sigur
Rós spiller på Roskilde Festival!
6 7

Varme i sæderne til rygerne
Af Asta i dit fjæs
Mine hænder skælver. Mine ben ryster. Jeg sidder ude
på bænken foran baren og ryger en smøg, som jeg gør
så ofte. Der er sne over alt, og kulden gennemtæver
min krop. Jeg har det virkelig hårdt.
Som jeg sidder der og fylder mine lunger med kræft,
kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad det
egentlig er, der ender med at dræbe mig; forurening
fra røgen - eller kulden? Noget i mig har lyst til at pege
på kulden, og pludselig slår det mig, hvor uretfærdigt
det hele egentlig er.
Vi rygere bliver i forvejen jagtet som var vi smitsomme
gadehunde, der skal afspærres fra samfundet,
og nu skal vi oven i købet også sidde og dø af kulde
udenfor, mens vi ryger. Det er virkelig ikke nemt at
være ryger i det senmoderne samfund. Medierne og
politikerne råber hele tiden op om, hvor vigtigt det
er, at vi er sunde. Du må ikke ryge, du må ikke spise
sukker, du må ikke noget, for så får du kræft, og så dør
du. Og det koster penge for samfundet, din lille syge
samfundsnasser!
Som jeg sidder der på bænken med smøg i hånden
Joggerne kommer! Hvordan undgår
vi dem?
Af L. Tulena cv
Vi har alle prøvet det. Vi vandrer en mindre tur,
muligvis med hunden i snor. Alt er fred og idyl, man
har muligvis Rihanna i ørerne, med en lav volumen
selvfølgelig, da man pludselig bliver skubbet bagfra!
Man løfter øjnene i forbløffelse fra fortovets fantasifulde
farver, og ser en kæk salut, affyret med den
midterste finger.
En jogger skulle forbi.
Hvordan kan det dog være at både min og hans dag
skal forværres, bare fordi jeg ikke hørte ham komme?
Imens jeg funderede over dette, kom jeg forbi en
mark. En mark med køer. ”Bingo!” tænkte jeg. Jeg
havde fået en helt fabelagtig idé, en jeg nu vil dele med
jer!
To ord: Jogger klokker.
Idéen er at joggerne skal bære en letvægtsudgave af
8
DEBAT
og tænker det hele igennem, kan jeg virkelig mærke
selvtilliden blomstrer op i mig. For hold da op, hvor
jeg egentlig kæmper! Jeg er jo en ægte fighter. Hver
dag skal jeg høre på, at jeg dør og er dyr for samfundet,
men alligevel står jeg imod. Jeg kæmper mig ud
i kulden og sidder og ryster i 6 minutter, ind til har
fået gjort, det jeg skulle gøre. Det kan man da kalde
viljestyrke!
Måske fylder smøgen mig med kræft. Men heldigvis
fylder den mig også med kraft. Med a. Og som den
truede men viljestærke og kæmpende dyreart vi rygere
er, synes jeg godt, vi kan forlange nogle små privilegi-
er. Her taler jeg ikke om store slotte til os eller et månedligt
rygertilskud for højskolen, for at kompensere
for alle de penge vi bruger på smøger. Nej, jeg tænker
bare på en lille ting, som kan have en enorm betydning.
Sæder med varme i. For tænk over hvor mange
mennesker man kan redde for forkølelse, hvis der bare
var varme i sæderne ude foran højskolen.
Og så kan man selvfølgelig argumenter for, at vi bare
skal tage noget varmere tøj på, men sådan er der jo så
meget.
Håber I vil tage mit forslag til efterretning.
ko klokkerne. Jeg tænker aluminion, muligvis med
en lille mikrofon for at forstærke lyden. Når joggerne
kom løbene, ville klokken ringe, så man i god tid ville
kunne flytte sig! Sådan ville man undgå joggerens
skulder og man ville kunne smile til joggeren i stedet
for at surmule.
Derfor foreslår jeg at det nærmest burde være
lovpligtigt at bære jogger klokker når man skulle ud
og løbe. Det er jo til egen og andres sikkerhed! Se
bare på bilister – de skal bære den neon-gule vest så
man ikke kører ind i dem! Jogger klokken ville med
sikkerhed også hjælpe bilister. De ville jo kunne høre
lyden!
Man skal heller ikke glemme den fantastiske lyd
klokkerne vil lave.
Jeg vil snart hænge en seddel op hvor man kan skrive
under på, at jogger klokker skulle være lovpligtige!
Venlig Hilsen
L. Tulena
P.S.: Til jer der vil stjæle idéen, som en anden Alexander
Graham Bell, så har jeg taget patent, suckers!
Da det hele startede…
Af Mia Augustinus
Januar. Følelsen af at vinke farvel til det forgangne år, og byde et nyt af slagsen velkommen – det er altid
en mærkelig ting. På godt og ondt, vel og mærke. Året, der er gået, har måske været fyldt med oplevelser
på stribe, som umuligt kan overgås i de kommende 365 dage. Eller også har det været en omgang triste
tendenser, der har præget den nære fortid, hvormed det kun kan blive bedre. Folket bliver ofte delt i to
vande, og nogen svømmer midt i mellem, og tager rollen som Schweiz i den debat. Alligevel ender vi
alle som regel med at forvente noget nyt og spændende af det, der kommer. I dette tilfælde 2013, hvor 6.
januar ville blive starten på en ny begyndelse.
For her stod der skrevet højskole som overskrift. Intet mindre.
Ankomstdagen blev modtaget med blandede følelser. Et sentimentalt farvel til alt det, vi er vant til, og
goddag til Hillerød. Mørket havde taget hånd om Grundtvigs Højskole, som henlå i et imødekommende
lys. Hotel-stemning med check-in, omgivet af fremmede ansigter. Kufferter, der rullede af sted. Alt imens
et navneskilt blev sat på fingeren og et velkommen røg i vores retning; her skal I bo de næste 5 måneder.
Enjoy!
Værelsesfremvisning, ved at dreje en enkelt gang rundt om os selv, blev sat i gang. Hos nogen skabte
størrelsen fortvivlelse. Sko og skørter skulle mases ind i skabe, som var i underskud af både plads og
bøjler. Andre stod med deres begrænsede mængde bagage, og overvejede mulighederne for at udfylde
tomrummet med elektronisk kærlighed.
Der gik ikke mange timer, før de første venskaber påbegyndte deres færd. Med en blanding af ærefrygt
og glæde, blev det tydeligt, hvor hurtigt, der kunne knyttes bånd. Og forhåbentlig nogle vedvarende,
stærke af slagsen. Ganggrupperne blev vores første mini-familie, som en tryghedsbase. Men så skete det:
vi gik med Indien i hånden – og med Indien i maven – mod DJ, dansegulv og druk. I samlet flok; som en
ægte højskolefamilie. Her var der ’fist’ og farver til den lyse vintermorgen, med genial manér. Forventningen
til fremtiden var efterfølgende himmelhøj, oven på en sådan start. Det kunne nærmest ikke have
været bedre.
Nu er vi på vej mod uge fire. Tiden har på ingen måde stået stille, selvom vi befinder os i vores egen lille
højskole-klokke. Der har været fuldt drøn på, og det synes ingen ende at tage. Det siger noget om, at vi
som hold har en social samværs-trang, og at vi nyder det. Det er her, vi adskiller os fra så meget andet;
her er vi ikke sammen af tvang eller pligt – her er vi sammen, fordi vi har lyst. Og dét er det fantastiske i
alt det her.
Vi er her, fordi vi selv har valgt at være her. Vi er her, fordi vi er interesserede i at være her. Vi er her, for
at få de bedste fem måneder af vores liv.
Vi bør klappe os selv på skulderen, for at have givet hinanden en så fabelagtig start på noget så fremmed
og nyt for mange af os. Et klap for at have færdiggjort det første kapitel i vores egen højskole-bog så velskrevet,
at det halve kunne være nok.
Lad os fortsætte skrivestilen med nye kapitler, og gøre bogen til
en vaske ægte bestseller.
9

Test: Hvorfor er du på højskole?
1. Det er morgen og vækkeuret ringer – hvad gør du?
a) Jeg springer ud af sengen og går med energiske skridt i gang med morgen ritualet. Kl. 07:55 venter jeg
på at klokken skal ringe til morgenmad.
b) Jeg brummer og bander mens jeg rækker ud efter mobilen. Mine trænede fingre slår hurtigt snooze til.
Bare 10 minutter mere
c) Jeg har givet ansvaret for min morgenopstandelse til min værelsekammerat og alt afhænger derfor af at
denne person stå op.
2. Henrik rejser sig op til aftensmads-meddelelserne og spørger, om der er nogen friske elever, der vil hjælpe
med at sætte nogle bøger på plads. Hvad gør du?
a) Tanken om at bruge noget tid alene med Henrik og bøgerne gør mig helt hård, så jeg rækker straks
hånden i vejret og håber på at blive valgt!
b) Jeg hører slet ikke været der bliver sagt, fordi jeg er så fordybet i min samtale om hvem der har været
sammen med hvem.
c) Jeg skynder mig at vende blikket ned mod min tallerken og fokuserer ekstra meget på min mad, så jeg
ikke skal få unødvendig øjenkontakt med Henrik.
3. Det er friweekend, men der er fest på højskolen. Hvad gør du?
a) Jeg tager nok bare hjem for at ses med nogen af mine venner.
b) Jeg bliver og fister hele natten!
c) Jeg bliver på skolen, fordi jeg ikke har andet at tage mig til.
4. Det er søndag formiddag, og der har lige været fest på skolen om lørdagen. Hvor befinder du dig?
a) Jeg sidder i biblioteket og læser diverse intellektuelle bøger. Ellers er jeg hjemme.
b) Jeg finder mig selv i en fremmed persons seng. Der lugter af bræk over alt og i mit ansigt er der tegnet
en kæmpe penis. Fuck.
c) I min seng eller tv-stuen
5. Det er tid til at spille brætspil. Hvad spiller du?
a) Skak eller andre strategispil
b) Den fede pingvin, fo sure!
c) Uno..
6. En blind gammel dame skal over vejen – hvad gør du?
a) Jeg skynder mig hen til hende og bærer hende over vejen
b) Jeg kigger på hende og tænker: kan hun danse
c) Jeg bevæger mig ikke udenfor, så jeg møder aldrig en gammel blind dame.
7. Hvis du skulle sætte en plade på for at komme i godt humør – hvad skulle det så være
a) Shubidua
b) Avrio med Adam
c) Jeg gider ikke sætte musik på
8. Det er søndag morgen efter en fest. Hvordan håndterer du dine tømmermænd?
a) Jeg springer ud af sengen og løber 10 kilometer i snevejr.
b) Jeg indser at mit liv er meningsløst uden alkohol og venter på mit værelse indtil baren åbner igen.
c) Jeg bliver liggende i sengen til kl. 17 om eftermiddagen
9. Jacob efterlyser elever til at holde en morgensamling – hvad gør du?
a) Jeg rækker hånden op med det samme og håber på at lave en Kræsten.
b) Jeg tænker OK, jeg har en video fra sidste fest jeg kan sætte på.
c) Hvad er morgensamling?
10. Der har været Tour Dé Gang og dit værelse er møg beskidt – hvad gør du?
a) Jeg griber kost og spand og får gulvet til at skinne
b) Jeg fjerner det mest nødvendige. Værelset kommer alligevel til at se klamt ud næste weekend
c) Jeg kan ikke se forskel
Flest a’er – Stræberen
Da du skulle vælge højskole brugte du lang tid på at læse hvilke fag de forskellige skoler tilbød. Grundtvigs er
valgt fordi Mads Fuglede er lærer, der er kulturaftner og seriøse fag. Du er her ikke for at få nye venner, dem
har du nok af. Du er her for at pleje din hjerne og læse alle bøger på Henriks bibliotek.
Flest b’er - Festaben
Højskole = fest. Du er her for at afprøve din lever og plukke æbler på dansegulvet. Din garderobe består af
smækker-lækker tøj til festen, og træningsbukser til dagen efter. Din Facebook væg er fyldt med festbilleder
og flere af dine ”venner” er fra byen. Du lever for weekenden og kan ikke fordrage at stå tidligt op for at gå til
morgensamling.
Flest c’er – ”Jeg-havde-ikke-andet-at-lave”
Du havde ikke andet at bruge din tid på. Dine forældre foreslog højskole og du tænkte: ”det kan jeg vel lige så
godt”.
10 11

Skal der være fist, så lad der være fist
Begrebet ’fist’ har infiltreret Grundtvigs Højskole som
en smittende virus.
Jeg mødte bagmændene og forlangte forklaring: hvorfor
’fist’?
Af Sofie Buch
Christian Juul Søes og Mathias Med Cap’pen har stået
for den massive udbredelse af begrebet fist på Grundtvigs
Højskole. Christian: ”Vi har jo sat os nogle mål
for det her. Vi skal have lærerne med, også håber vi jo
virkelig i slutningen,
at vi kan få Jakob (red. forstander) til at rejse sig op og
introducere…
Drengene kigger på hinanden og afslutter sætningen i
kor:
”Afslutningsfisten”.
Drengene prøver at forklare, hvordan deres fascination
begyndte.
”Fist, betyder knyttet næve, ik? Hvis man tager den
helt grundlæggende. Men ’fist’ stammer jo egentlig fra
fistkongen ’Svante Laudrup’”,
begynder Christian og Mathias fortsætter med at
forklare, hvorledes Svante Laudrup stammer fra et
satireprogram på P3 kaldet: ”Det sorte ur”.
På Grundtvigs højskole er der en bred mangfoldighed
af dialekter, så det kræver en indsats at finde en fælles
stemme.
Men ikke desto mindre er det bagmændenes mål.
”Vi er begyndt at rette på folk, hvis de siger fest”, siger
Christian alvorligt. Og tilføjer:
”For det er jo ligesom et skældsord. Fist er jo en meget
flottere betegnelse for det”.
Matihas nikker, og argumenterer for at fest og fist er
begreber med hver sin betegnelse.
”Fist stikker af. Den er sikker”, siger Mathias.
Men hvad er så egentlig formålet med dette ord inflation?
Mathias har svaret: ”At alle får en fed fest.
Det er jo målet. Og hvis man kan have det sjovt med
det, altså ligesom at der er noget kollektivt, som giver
noget fælles til højskolen, altså og så tænkte jeg, det er
noget vi kan have sammen.
Og det synes jeg gør det fedt, at få det udbredt.”
12
Og drengene stopper ikke her.
De vil lave t-shirts til bar-udvalget med gode ’fist’
citater på, remixe over sange hvor ’fist’ så kommer
i, bl.a. over Morten Breums diskotekhit: ”Så er der
fucking fest/fist” – også har rygtebørsen kørt om
en mulig ’fist’ hjemmeside.
Planerne er lige så store, som flaskerne er tomme.
SKÅL!
FESTEN - GYS
De siamesiske King kong Tvillinger Sofie og Ingeborg
King kong er navnet på en drabelig kæmpe gorilla, der har en fatal
svaghed for kønne blondiner. King kong kommer oprindeligt fra
øen Skull Island, der er befolket af fortidsdyr. De indfødte på Skull
Island dyrker King Kong som gud, som de blandt andet ofrer unge
kvinder til ved nærmest religiøse fester.
NB Så vidt det vides nedlagde disse King Kong tvillinger ingen
blondiner, men spankulerede derimod rundt på sine tre ben med et
venligt gemyt.
Kærlighedsnazisten Emil
Nazisterne stormede frem i Tyskland tilbage i 30’erne. De gik
ind for, at den ariske race skulle herske. Uhyggeligt og grusomt
begyndte de at udrydde jøderne, og gik samtidig i krig
mod hele verden.
Grev Dracula Søes
Dracula er en transylvansk
vampyrgreve, der i århundreder
har overlevet ved at suge blod
fra andre mennesker. Hans gevaldige hugtænder kan med den største
snilde bide sig fast, så han kan suge blod fra sit bytte. Grev Dracula
har eftersigende sin bopæl i Rumænien på et stort angstfremkaldende
slot.
NB Så vidt det vides sugede Grev Søes ikke noget blod, og han gjorde
ikke andet at fiste på
dansegulvet og dele ud af
sin smittende energi.
NB Så vidt det vides gjorde denne nazist
ikke andet end at sprede kærlighed og glæde hele aftenen sammen med sin
lille trop af nazister.
Bodil De Vil
Cruella De Vil er en fiktiv figur fra filmen 101 dalmantinere. Hun er den
typiske skurk, som vil kidnappe små dalmantinerhvalpe, for at slå dem
ihjel og klæde sig i deres pels.
NB: Så vidt det vides, dræbte Bodil ingen dalmantinerhvalpe til festen.
13

Ida og Trollz som Bonnie og Clyde
Bonnie og Clyde var et berygtet forbryderpar. De var en del af en
bande, og menes at have dræbt mindst 9 politifolk og begået adskillelige
civile drab. De blev overmandet og dræbt af politiet i 1934.
NB: det eneste Ida og Troels dræbte til festen, var dansegulvet, i
bedste Sophie Ellis Bextor stil.
Why so serious?
Jokeren er en fiktiv superskurk
fra Batman-tegneserierne.
Han mistede sin familie og
faldt samme dag ned i en
balje med kemikalier, og blev
derefter til den onde skurk.
NB: Tyge var ikke synderligt
seriøs til fisten, og delte ud af sit gode humør hele aftenen.
Mathias - den glade klovn
It-klovnen er en fiktiv karakter fra Stephen Kings bog, It, og en klovn
med overnaturlige kræfter, som står bag et antal mord, mest på børn.
Klovnen dukker op hvert 30. år i en lille by i 60ernes USA, for at føde på
befolkningen i den lille by.
NB: Mathias spiste ingen børn til aftensmaden, men holdt sig til den
samme menu som os andre.
14
En Tapper varulv
En varulv er et mytologisk væsen, som er et menneske, der besidder
evnen til at skifte form til en ulv. Varulven kan skifte form enten med
vilje eller som følge af en forbandelse eller en lidelse, som kan påføres
af bid fra en varulv. Selve varulvens formskifte er ofte forbundet med
fremkomsten af fuldmåne.
NB: så vidt det vides, blev det aldrig fuldmåne, så om Nikolaj virkelig
er en varulv, blev aldrig opklaret. Så vær på vagt!
Bag om forsiden
Kristina Storm virker umiddelbart som et meget
afbalanceret og roligt menneske. –Men, men,
men, skindet kan bedrage! Bag facaden gemmer
sig både dystre og voldsomme skyggesider!
Af Amanda A.B. Nielsen
Kristina Storm sidder stille og fordybet ved
bordet på værelset om aftenen. Foran sig har
hun et stykke papir, som hun langsomt kører
blyanten over. Lampen oplyser papiret i et svagt
skær. En fabelagtig elefant træder frem, den er
ind kranset i en blomst!
Tegningen er
inspireret af
Indien-temaet
fra forrige weekend,
”Elefanter
er meget indisk”,
siger Kristina, og
så den spiced up
med lidt ”Peace,
love and harmony”
i form af
blomsten.
Da jeg spørger
Kristina, om elefanter
og blomster
så er hendes
spidskompetance
indenfor tegning,
smiler hun kækt:
” Nej, det er træstammer
og øjne”.
Zoo med klamme dyr
Bag hendes muntre facade gemmer sig en hemmelighed.
Hun har et barndomstraume.
”Mine forældre elsker zoo, og tog mig altid med
som barn” Som barn traskede Kristina hvileløst
rundt mellem de kedelige, stinkende dyr, sammen
med sine begejstrede forældre. ”Så er det
jo hellere ikke vildere at gå i Zoologisk Have”
Siger Kristina anspændt, tydeligt påvirket af
situationen. Det har ikke altid været let, at være
Kristina. Med blanke øjne udbryder hun: ”Det
var bare en kæmpe forløsning at få tegnet (mig
ud af mit barndomshelvede, red.)” hun forsøger
at rede situationen: ”.. jeg kan altså godt lide dyr, sådan
generelt….( laaaang tænkepause) Pandaer er da meget
søde, men snotdumme. –De gider ikke engang at parre
sig! Og så er de et truet dyr, så de burde virkelig gøre
det!”
Og en død potteplante
For at vende denne efterhånden meget følelsesladede
samtale, forsøger jeg, at komme ind på forsidens andet
element: Peace, love and Harmony i form af blomst!
”Hvornår havde du din sidste blomsteroplevelse?”
spørger jeg.
Kristina synker engang. Det er tydeligt, at jeg har
ramt endnu et ømt
punkt. ”Den første
og eneste blomst
jeg nogensinde har
haft, var en lille potteplante.”
Kristina
var 7-8år, og passede
og plejede sin
egen lille blomst.
Pludselig en dag
havde forældrene
smidt blomsten
ud. Den var vissen.
Kristina synker
engang: ”Det var
meget traumatisk
for mig. Blomster
har jo følelser og
sådan.” Kristinas
forældre har den
dag i dag mange blomster, men Kristinas passion blev
for evigt knust den dag, og hun har aldrig forsøgt sig
siden. ”Min forældre har blomster derhjemme, men
dem tager jeg intet ansvar for. Når de er ude at rejse,
glemmer jeg tit at vande dem.”
Sådan gik det til at Kristina fik afløb for de dystre sider
indeni hende, gennem tegningen af denne uges forside.

Roskilde
uni ÷ C
à
Stave
fejlen à
KRYDS OG TVÆRS
Klasse
lokale à
Gang
÷ s à
Barens
favorit à
Internetslang
↓
Findes i
Hillerød
Englands
yndl.
drink
Gode
kram ->
Første
tema
weekend
->
Fugl à En værre
én à
Barens
nyeste
tiltag
tiltagà
Skolens
daddy
Der findes
4 her à
Øl
på
Hvad
siger
Kaptajn
Jack?
à
Lort på
århusiansk
En
Internetugle
à
Den
første
and à
Fag I 2.
modul
Hvad
skolen
mangler
Den …
dér! à
Navn à
Måske
på
engelsk
Teater Tændt