Miljøvurdering - Vejdirektoratet

vejdirektoratet.dk

Miljøvurdering - Vejdirektoratet

Udbygning af Køge Bugt

Motorvejen mellem

Greve Syd og Køge

VVM-redegørelse

Miljøvurdering

Rapport 356

2009


Vejdirektoratet

Niels Juels Gade 13

Postboks 9018

1022 København K

Telefon 7244 3333

Telefax 3315 6335

Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Køge

VVM-redegørelse - Miljøvurdering

Undersøgelsen er løbende blevet drøftet og koordineret i et

teknikerudvalg med følgende medlemmer:

Vejdirektoratet: Planlægningschef Ole Kirk (formand)

Projektleder Ulrik Larsen

Solrød Kommune: Teamleder Birgitte Blåbjerg Olsen

Greve Kommune: Gruppeleder Torben K. Danielsen

Køge Kommune: Trafi kplanlægger Henrik Rejnhold Jørgensen

Endvidere har følgende deltaget som observatører i teknikerudvalget:

By- og Landskabsstyrelsen: Arkitekt Søren Rasmussen

Midt- og Vestsjællands Politi: Peter Stryhn

Trafi kstyrelsen: Projekteringsleder Jørgen Weitzmann

Følgende konsulentfi rmaer har deltaget i undersøgelsen:

Niras, Amphi Consult, COWI, Møller & Grønborg, Rambøll, Carl Bro,

Hansen & Henneberg, Bystrup Arkitekter

Redaktion: Mette Jeppesen Niras, projektleder Ulrik Larsen og biolog Marianne Ujvári Vejdirektoratet

Layout: Arletty Suenson

Grundkort: © Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen, reproduktionstilladelse G. 2-93

Foto: Vejdirektoratet, Niras og Amphi Consult

Tryk: Rosendahls - Fihl Jensens a/s

Oplag: 3000

Copyright Vejdirektoratet, 2009

Papirudgave: ISBN 978-87-7060-225-9

ISSN 0909-4288

Netudgave: ISBN: 978-87-7060-226-6

ISSN 1600-4396

Denne og andre rapporter kan bestilles ved henvendelse til Schultz Information

Telefon 4322 7300 - fax 4363 1969 - schultz@schultz. Information.dk


Udbygning af Køge Bugt

Motorvejen mellem

Greve Syd og Køge

VVM-redegørelse

Miljøvurdering

Rapport 356

2009

3


Indhold

1. Indledning 9

1.1 Baggrund 9

1.2 Dokumentation 10

2. Sammenfatning 11

2.1 Planforhold 11

2.2 Befolkning 13

2.3 Landskab og jordbund 13

2.4 Kulturarv 14

2.5 Friluftsliv 15

2.6 Plante- og dyreliv 16

2.7 Overfl adevand 19

2.8 Grundvand 19

2.9 Forurenede grunde 20

2.10 Luft og klima 21

2.11 Lys 21

2.12 Råstoffer og affald 22

3. Hovedforslag og varianter 23

3.1 Hovedforslag 23

3.2 Hovedforslag med bane 25

3.3 Alternativer og tilvalg 26

3.4 Miljøvurderinger af alternativer og tilvalg 26

4. Principper og metoder 29

4.1 VVM-redegørelsens lovgrundlag 29

4.2 VVM-processens princip og forløb 32

4.3 Kvantifi cering af miljøeffekter 34

5. Planforhold 35

5.1 International lovgivning 35

5.2 National lovgivning 36

5.3 Regionale planforhold 39

5.4 Kommuneplaner 41

6. Befolkning 43

6.1 Støj og vibrationer 44

6.2 Luftforurening 44

6.3 Friluftsliv 45

6.4 Barriereeffekt 46

Indhold

5


Indhold

6

7. Landskab og jordbund 47

7.1 Metode 47

7.2 Eksisterende forhold 48

7.3 Virkninger af hovedforslag uden jernbane 57

7.4 Virkninger af hovedforslag med jernbane 58

8. Plante- og dyreliv 59

8.1 Metode 59

8.2 Eksisterende forhold 64

8.3 Virkninger af hovedforslag uden jernbane 76

8.4 Afværgeforanstaltninger 81

8.5 Virkninger af hovedforslag med bane 85

8.6 Konsekvensanalyse for Natura 2000-områder 86

9. Kulturarv 99

9.1 Metode 99

9.2 Eksisterende forhold 100

9.3 Virkninger af hovedforslag uden jernbane 110

9.4 Virkninger af hovedforslag med jernbane 112

10. Friluftsliv 113

10.1 Metode 113

10.2 Eksisterende forhold 114

10.3 Virkninger af hovedforslaget uden jernbane 118

10.4 Virkninger af hovedforslaget med jernbane 120

11. Overfl adevand 121

11.1 Metode 121

11.2 Målsætninger for recipienterne 122

11.3 Virkninger af hovedforslag med og uden jernbane 122

12. Grundvand 135

12.1 Metode 135

12.2 Eksisterende forhold 136

12.3 Virkning af Hovedforslag uden bane 140

12.4 Virkning af Hovedforslag med bane 142

12.5 Afværgeforanstaltninger 143

13. Luft og klima 145

13.1 Metode 145

13.2 Virkninger af et vejanlæg 146

14. Lys 149

14.1 Metode 149

14.2 Virkninger af et vejanlæg 149


15. Råstoffer og affald 151

16. Forurenede grunde 153

16.1 Eksisterende forhold 154

16.2 Fokusarealer 155

16.3 Forurenet jord i øvrigt 155

16.4 Virkninger af et vejanlæg 156

16.5 Afværgeforanstaltninger 158

16.6 Mangler 160

17. Afl edte socioøkonomiske konsekvenser 161

17.1 Hovedforslag uden jernbane 161

17.2 Hovedforslag med jernbane 162

18. Afværgeforanstaltninger 163

19. Eventuelle mangler 165

20. Referencer 167

Indhold

7


Indhold

8


1. Indledning

Kap 1 - Indledning

1.1 Baggrund

Der blev i oktober 2006 indgået en aftale mellem en række partier i Folketinget om

forskellige investeringer på trafi kområdet. Aftalen omfatter blandt andet tilvejebringelse

af et beslutningsgrundlag for en udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve

Syd og sammenfl etningen ved Køge. På den baggrund gennemførte Vejdirektoratet

i perioden september 2007 til sommeren 2009 en undersøgelse for en udbygning fra

6 til 8 spor. Som et led i undersøgelsen blev der udarbejdet en VVM-redegørelse for

strækningen. Redegørelsen beskriver, hvilke påvirkninger projektet vil have på omgivelserne,

og hvilke afværgeforanstaltninger, der skal indbygges i projektet, for at undgå

eller reducere påvirkningerne. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet.

Denne rapport ”Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Køge,

VVM-redegørelse, Miljøvurdering” udgør en del af det materiale, der er udarbejdet i

forbindelse med VVM-redegørelsen. Rapporten er udarbejdet på baggrund af en kortlægning

af miljøforhold i 2008 (Vejdirektoratet 2008). Støjkortlægning og konsekvenser

af støj er beskrevet i særskilt rapport, som fremgår nedenfor. Støjpåvirkning af befolkning

er beskrevet på et overordnet niveau i denne miljørapport.

Kortmateriale til rapporten fi ndes i bilag 1.

”Naturområde” - tværgående landskab

9


Kap 1 - Indledning

10

1.2 Dokumentation

Miljøvurderingen er udarbejdet på baggrund af følgende undersøgelses- og kortlægningsrapporter:

• Udbygning af Køge Bugt Motorvej fra Greve Syd til Køge, VVM-redegørelse.

Sammenfattende rapport, rapport nr. 355, Vejdirektoratet, 2009.

• Udbygning af Køge Bugt Motorvej fra Greve Syd til Køge, VVM-redegørelse.

Arealanvendelsesanalyse, rapport nr. 357, Vejdirektoratet, 2009.

• Udbygning af Køge Bugt Motorvej fra Greve Syd til Køge, VVM-redegørelse.

Støj, rapport nr. 358, Vejdirektoratet, 2009.

Desuden er der foretaget en analyse af landskaber og visualiseringer, se den sammenfattende

rapport (Vejdirektoratet 2009b).

Rapporterne kan ses på, og downloades fra Vejdirektoratets hjemmeside: Vejdirektoratet.dk/koegebugt.

Denne rapport er udarbejdet for Vejdirektoratet af NIRAS med Amphi Consult som

underrådgiver.


2. Sammenfatning

Kap 2 - Sammenfatning

I dette afsnit sammenfattes miljøkonsekvenserne af hovedforslaget i anlægsfase og

driftsfase. Støj er beskrevet i særskilt rapport. Hovedforslaget omfatter to forslag: Ét

hvor der sker udbygning af motorvejen med anlæg af en ny jernbane mellem København

til Ringsted (Nybygningsløsningen), og ét hvor der ikke er taget hensyn til en

evt. ny jernbane. I Hovedforslag med bane skal Solrød Byvej erstattes med en ny bro

og Ølsemaglevej ændrer funktion fra vej- til stiforbindelse. Desuden skal udformningen

ændres af tilslutningsanlægget ved Lyngvej, som skal ombygges som følge af banens

forløb.

2.1 Planforhold

Planforhold beskriver de bindinger i arealanvendelsen, der er udstukket i forbindelse

med lokal-, kommunal- og regionplanlægningen samt national og international lovgivning.

Da amterne blev nedlagt med udgangen af 2006, blev regionplanerne fra 2005

ophøjet til landsplandirektiv. Disse er gældende i overgangsperioden, indtil der vedtages

nye kommuneplaner. I hovedstadsregionen blev Regionplan 2005 delvist erstattet

af Fingerplan 2007, som indeholder bindende regler for byudvikling, byomdannelse,

grønne kiler, transportkorridorer, trafi k- og forsyningsanlæg, som er særlige for hovedstadsområdet.

Udbygningen af Køge Bugt Motorvejen strækker sig igennem Greve-,

Solrød- og Køge Kommuner, der i 2009 har udarbejdet forslag til nye kommuneplaner.

Solrød Kommuneplan blev vedtaget i maj 2009 (Solrød Kommune 2009).

Vestsiden af Køge Bugt Motorvejen er overvejende domineret af landbrug og østsiden

af bymæssig bebyggelse, bortset fra de tre tværgående grønne kiler ved Mosede, Karlstrup

Mose og Jersie Mose. Motorvejen forløber gennem følgende interesseområder

udpeget i Regionplan 2005 og Fingerplan 2007:

• områder med landskabelig interesse

• grundvands- og drikkevandsinteresser samt nitratfølsomme områder

• målsatte vandløb

• fredede naturområder og biologiske spredningskorridorer

• skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket

• lavbundsarealer og potentielle vådområder

• kulturarv, herunder kulturhistoriske værdier, kulturmiljø og kirkeindsigt

• friluftsliv

Udbygningen berører ikke Natura 2000-områder direkte. EF-fuglebeskyttelsesområde

F103 Hammel Havdrup Mose fi ndes ca. 3,5 km vest for Køge Bugt Motorvejen ved

Karlstrup. Habitatområde H130 Ølsemagle Strand og Staunings Ø fi ndes 1,5 km øst

11


Kap 2 - Sammenfatning

12


Kap 2 - Sammenfatning

for Køge Bugt Motorvejen mellem frakørsel 31, Solrød S og Køge. Det nærmeste Natura

2000-område er habitatområde H131 Køge Å, som er beliggende ca. 1-2 km sydvest

for den sydligste del af projektstrækningen. Der er gennemført konsekvensvurderinger

af påvirkninger på Natura 2000-områderne, og sammenfattende er det vurderet,

at udbygningen ikke vil påvirke mulighederne for at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus

for naturtyperne i udpegningsgrundlaget.

Derudover fi ndes der langs med motorvejen arealer, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven

(beskyttede naturtyper), museumsloven (jord- og stendiger samt fortidsminder)

og skovloven (fredskovspligtige arealer).

2.2 Befolkning

Projektet omfatter en udbygning af en eksisterende motorvejsstrækning og vil ikke

medføre væsentlige påvirkninger af befolkning i forhold til påvirkningerne fra den

eksisterende vej. I forbindelse med udbygningen vil der blive opført fl ere støjskærme.

Støjskærmene vil påvirke strækningen visuelt, men vil samtidigt sikre, at øget trafi k

ikke vil medføre mere støj for beboere langs med motorvejen. Haveforeningen Havrelyngen

er beliggende i en meget kort afstand øst for motorvejen på en strækning syd

for TSA 32, Køge. Ved udbygning etableres transparente støjskærme mellem vejen og

kolonihaverne, hermed sikres sollys fra vest gennem skærmen. Støjafskærmningen vil

have en visuel effekt, men reducerer støjen i forhold til i dag.

Med undtagelse af Pilegårdsvej opretholdes alle skærende veje og stier, men der kan i

anlægsfasen forekomme midlertidige lukninger af broer. I disse perioder kan det blive

nødvendigt at køre en omvej, hvilket kan resultere i øget færdsel på områdets øvrige

veje.

Det er vurderet, at der vil ske en forøgelse af trafi kbelastningen på Køge Bugt Motorvejen

i 2018 svarende til 5-8 % i forhold til 0-alternativet, dvs. i den situation hvor

motorvejen ikke udbygges. Dette vil medføre en beskeden stigning i emissionen af

luftforurenende stoffer. Da stigningen primært vil ske i åbent land, vurderes der ikke at

ske påvirkninger af befolkningen.

2.3 Landskab og jordbund

Området er i dag et forholdsvist fl adt morænelandskab formet af istidens gletscherbevægelser

og smeltevandserosion. Istidens afl ejringer er lagdelte og består hyppigst af

lerjord øverst underlejret af sand- og grusblandet sand. Der fi ndes endvidere områder

med mere sandblandet lerjord. I to større områder ved Karlstrup Mose og Jersie Mose,

domineres jordbunden af humusjord som tørv og gytje. Landskabet fremstår som en

landbrugsslette med marker, moser, enge, søer og levende hegn og er i dag i høj grad

præget af infrastrukturelementer som støjvolde og tekniske anlæg i form af trafi kanlæg

og højspændingsmaster.

Der er udpeget et større sammenhængende område med landskabelige værdier umiddelbart

syd for Karlslunde ved Karlstrup Mose. Området består af Karlstrup Skov, der

omfatter Firemileskoven beliggende vest for motorvejen og Karlstrup, Karlslunde og

13


Kap 2 - Sammenfatning

14

Engstrup Moser beliggende på østsiden af motorvejen. Hele området udgør en grøn

korridor, der forbinder Køge Bugt via landbrugslandet med Hedeland. Moserne på østsiden,

der er fredede, er udlagt som særlige naturområder, hvor de karakteristiske beplantninger,

terrænforhold og andre bevaringsværdige elementer skal søges fastholdt.

En stor del af det dyrkede areal i undersøgelseskorridoren, er udpeget til særligt følsomme

landbrugsområder (SFL). Størstedelen heraf er udpeget af hensyn til grundvandsinteresser.

Der er fl ere mindre lavbundsområder langs motorvejen. Arealer i og

omkring Karlstrup og Karlslunde Moser samt Jersie Mose er udpeget til potentielle

vådområder. Der fi ndes ingen geologiske interesseområder eller enkeltlokaliteter indenfor

undersøgelseskorridoren.

Hovedforslaget såvel med som uden jernbane vil medføre et mindre arealindgreb langs

med den eksisterende motorvej. De synligste landskabelige konsekvenser vil være

etablering af fl ere og højere støjvolde. Beplantningerne langs yderrabatten forsvinder

på de steder, hvor der etableres støjvolde. Støjvoldene anlægges ikke i områder med

landskabelige værdier.

2.4 Kulturarv

Motorvejen forløber gennem to områder med kulturhistoriske værdier; dels et større

sammenhængende område ved Karlstrup Mose, Karlstrup Landsby og Solrød Landsby,

dels et område ved Jersie Mose. Værdierne er knyttet til tidligere tiders udnyttelse af

naturressourcer, som kan afl æses i landskabet. Landskabet vest for Køge Bugt Motorvejen

er karakteristisk for Hedeboegnen. Store skovløse landsbyejerlav med intensivt

dyrkede landbrugsjorder, hvor den nære beliggenhed til hovedstaden har givet bønderne

gode afsætningsmuligheder. Området har siden jernalderen, hvor bosættelserne og

skovrydning fandt sted, været en skovløs morænefl ade med frugtbare agerjorder.

Området omkring den gamle del af Karlstrup Landsby med dens nære jorde samt Karlstrup

Mose og Karlstrup Kalkgrav er udpeget som særligt bevaringsværdigt kulturmiljøområde.

Landsbyen blev stjerneudskiftet omkring 1800 og danner et velbevaret

udskiftningsmønster med Karlstrup Mose inddelt i små jordlodder omgivet af øst-vestgående

hegn.

Der er udført en arkæologisk analyse i en korridor langs med motorvejen på hele

strækningen. Det vurderes, at der fi ndes mange fortidsminder i området. Der er endvidere

udlagt fi re kulturarvsarealer, hvor der er registreret særlige bevaringsværdige

arkæologiske lokaliteter. De tre nordligste grænser helt op til motorvejen og vil blive


Kap 2 - Sammenfatning

direkte berørt af udbygningen. Påvirkningen vil være begrænset, da det er et relativt

lille areal, der inddrages.

Hovedforslaget såvel med som uden jernbane medfører, at der sker en arealinddragelse

af områder med kulturhistoriske værdier. Påvirkningerne vurderes dog at være ubetydelige

fordi arealinddragelsen sker langs den eksisterende motorvej og i yderkanten af

de udpegede kulturhistoriske områder.

Der er tre beskyttede diger, der bliver berørt af udbygningen. Påvirkningen vurderes at

være begrænset, da afkortning af digerne vil ske i enderne, medens resten af digerne

vil forblive intakt og deres forløb og fortælleværdi i landskabet bevares.

2.5 Friluftsliv

Der fi ndes en række større rekreative områder, der knytter sig til de grønne tværgående

kiler ved Mosede, Karlstrup Mose og Jersie Mose.

Langagergårdkilen ved Mosede er en ubebygget grøn kile, der strækker sig fra kysten

ved Karlslunde Station til østsiden af Køge Bugt Motorvejen. Området anvendes i dag

til landbrug. Området er forsynet med et stisystem, der giver god mulighed for offentlig

adgang, bl.a. til Rørmosen, der har et rigt fugleliv. Stisystemet er to steder ført under

Køge Bugt Motorvejen.

Karlstrup Skov er navnet på hele det grønne område, der rummer Karlstrup og Karlslunde

Moser, Karlslundeskoven, Firmileskoven og Karlstrup Kalkgrav. Karlstrup

Skov udgør sammen med Trylleskoven en grøn kile, der strækker sig fra Køge Bugt på

tværs af Køge Bugt Motorvejen ind til Tåstrupvej. I området fi ndes både cykel-, vandre-

og ridestier, samt grill- og bålpladser.

Jersie Mose er beliggende inde i landet bag Jersie Strand. Der fi ndes fl ere søer, enge

og moser i området. Skensved Å forløber igennem den sydlige del af mosen. De rekreative

interesser ved mosen er koncentreret om fuglelivet i og omkring mosen. Området

øst for Køge Bugt Motorvejen er udlagt som friluftsområde, men også området vest

for motorvejen indeholder rekreative værdier. Der fi ndes enkelte stier i moseområdet,

og der ikke forbindelse på tværs af motorvejen.

Motorvejsudbygningens påvirkning af områderne vurderes at være relativt begrænset,

da arealinddragelsen sker langs med den eksisterende motorvej og i yderkanten af

områderne. Samtidig vurderes indgrebene ikke at medføre forringelser af de rekreative

15


Kap 2 - Sammenfatning

16

aktiviteter og interesser, der er knyttet til områderne. Alle sti- og vejforbindelser over

og under motorvejen, samt de langsgående stier vil blive opretholdt ved udbygning af

Køge Bugt Motorvejen. I anlægsfasen vil passage af gang- og cykelstier i videst muligt

omfang forsøges opretholdt, men hvor dette ikke er muligt, vil der blive etableret midlertidige

omlægninger og omkørsler. Eventuelle omkørsler vil blive skiltet behørigt.

På østsiden af motorvejen mellem Lyngvej og Ølbyvej fi ndes Haveforeningen Havrelyngen

samt Nyttehaveforeningen Solsikken. Afstanden fra de 25 parceller, der grænser

op til motorvejen er ca. 7-8 m. Yderligere tre parceller grænser op til Ølbyvej.

Påvirkningen vurderes at være forholdsvis begrænset, da alle parcellers anvendelse til

kolonihaveformål vil blive opretholdt.

2.6 Plante- og dyreliv

De vigtigste naturområder langs med den aktuelle strækning er Karlstrup Mose og

Jersie Mose, der er udpeget som biologiske interesseområder med kerneområder og

spredningskorridorer. Karlstrup Mose er et fredet moseområde på ca. 123 ha med en

mosaik af forskellige naturtyper som pileskove, rør- og sivsumpe vekslende med lysåbne

græsområder som resultat af mange års græsning. Jersie Mose er varieret mose-

og engområde på ca. 60 ha med relativ stor naturværdi. Mosen består af højstaudekær,

græssede enge, enkelte tørvegrave, vandhuller og pilekrat. Herudover fi ndes tæt på

motorvejen Karlslunde Skov og Firemileskoven, der er et rekreativt skovområde på ca.

85 ha.

Der har ved feltundersøgelserne været særlig fokus på forekomst af planter og dyr,

der gennem habitatbekendtgørelsen er omfattet af kravet om særlig streng beskyttelse

(bilag IV-arter). Der er således registreret spidssnudet frø fl ere steder samt stor vandsalamander,

springfrø og markfi rben på enkelte lokaliteter. Ved feltundersøgelserne er

endvidere registreret dværgfl agermus, vandfl agermus, troldfl agermus, brunfl agermus,

sydfl agermus og skimmelfl agermus.

Anlægsarbejdet med udbygning af motorvejen vil ske fra motorvejssiden og vil betyde,

at der generelt ikke vil ske påvirkninger af arealer med væsentlige biologiske interesser.

Undtaget er de beskyttede naturtyper samt fredskov i Karlstrup Mose, hvor der

skal anlægges to nye pæledæk ved siden af det eksisterende. Der skal i anlægsfasen

inddrages større arealer til arbejdsareal. Størrelsen skal vurderes nærmere i detailfasen.

Det er nødvendigt at opnå dispensation fra § 3 i naturbeskyttelsesloven. Der skal endvidere

søges om dispensation fra skovloven, og plantes erstatningsskov for evt. inddragede

fredskovspligtige arealer.


Kap 2 - Sammenfatning

I driftsfasen vil påvirkningerne omfatte permanent tab af biotoper som følge af inddragelse

af arealer til vejanlægget, herunder lokaliteter, der rummer spidssnudet frø, som

er beskyttet i henhold til habitatdirektivets bilag IV.

Den spidssnudede frø er fundet i Karlstrup Mose og Jersie Mose. Arealet der inddrages

i forbindelse med udbygningen af motorvejen, er et relativt lille randareal til

vejanlægget. Det skal vurderes nærmere i detailfasen, om vandhuller vil blive berørt.

Hvis det er tilfældet, vil der blive etableret nye vandhuller som kompensation.

I området ved Karlstrup Mose er motorvejen ført over Karlstrup Møllebæk på en landskabsbro

med en åbning mellem de to motorvejspor. Passagen under motorvejen er 5

m høj og 70 m bred. Passagens længde er 50 m. Der er spidssnudet frø og andre padder

i området. Spidssnudet frø fi ndes imidlertid kun øst for motorvejen, og der vurderes

ikke at være økologisk funktionalitet mellem bestande på tværs af vejen. Der

er gode yngle- og levesteder på begge sider af vejen, men passagen er gold og uden

gemmesteder for mindre pattedyr og padder, og den vurderes at udgøre en barriere

for padderne. Der vil i samarbejde med et evt. baneprojekt blive udarbejdet forslag til

at forbedre naturindholdet under landskabs-broen for at give mulighed for passage af

padderne, herunder spidssnudet frø.

I Jersie Mose forekommer spidssnudet frø på begge sider af vejanlægget. Der er gode

levesteder på begge sider, og der er observeret ynglende spidssnudet frø i vandhuller

på begge sider af vejen. Bestanden er størst på vestsiden, hvilket skyldes, at der her

naturligt forekommer fl ere vandhuller, mens østsiden er domineret af fl ere afgræssede

tørre enge. Udveksling mellem bestandene på tværs af motorvejen foregår formentlig i

den nordlige del af mosen gennem vandløbet Gammelmosestreget, når det er sommerudtørret

og 300 m sydligere gennem Skensved Å, hvor der er anlagt banket på nordsiden

af underføringen. Ingen af passagerne opfylder i dag Vejregelrådets kriterier for

faunapassager (Vejdirektoratet 2000). Udbygningen af motorvejen vil forøge længden

af passagerne med ca. 6 m, men det vurderes at ville forringe passagemulighederne for

spidssnudet frø.

En ny jernbane parallelt med motorvejen vil i Jersie Mose afskære et mindre moseareal

mellem motorvej og jernbane. I forbindelse med jernbaneprojektet er der indarbejdet

fi re faunapassager på strækningen gennem Jersie Mose for at opretholde den

økologiske funktionalitet. Funktionaliteten af det lille areal mellem jernbane og motorvej

og passagemulighederne på tværs af de to transportlinjer vil imidlertid være meget

afhængigt af en god forbindelse under såvel motorvej som jernbane. Derfor bliver en

17


Kap 2 - Sammenfatning

18

faunapassage ved Gammelmosestreget afgørende for at kunne sikre og opretholde en

økologisk funktionalitet af det lille moseområde som bevares mellem motorvej og

jernbane. Det foreslås derfor at anlægge en ny større vådpassage med banketter i Gammelmosestreget

samt at etablere en banket i sydsiden af underføringen af Skensved Å.

Alternativt kan der kompenseres for forringelser for spidssnudet frø ved at forbedre

mosens kvalitet ved vegetationspleje og/eller øget vandstand. Det sidste vil kræve, at

der inddrages arealer udenfor den eksisterende mose som nye naturområder. Vegetationspleje

og vandstandsændring vil ikke sikre forbindelsen mellem populationerne henholdsvis

øst og vest for de to trafi klinjer.

Der er registreret markfi rben på sydvendte skråninger langs med Solrød Byvej på hver

side af motorvejen. Såfremt skråningerne vil blive berørt af udbygningen, skal anlægsarbejdet

udføres i perioden fra midten af maj til primo september, hvor dyrene ikke

ligger i dvale, og derfor har mulighed for at fi nde nye egnede lokaliteter på de uberørte

dele af skråningerne.

Flagermus har aktionsradier på mange kilometer. På grund af områdets varierede landskab

med småskove, trægrupper og hegn vurderes den begrænsede fældning af vegetation

langs med motorvejen ikke at påvirke fl agermusenes muligheder for at fi nde

føde. Pilegårdsvej, der er ført under motorvejen på den sydligste strækning, er vurderet

at være ledelinje for den strengt beskyttede dværgfl agermus. Underføringen vil blive

nedlagt, og det er vurderet, at der skal etableres en ny ledelinje på tværs af motorvejen.

Det er foreslået at etablere ledelinje på vestsiden af motorvejen til den nordligere

beliggende Ølbyvej, som sandsynligvis fungerer som ledelinje over motorvejen for

skimmelfl agermusen. Der vil være tale om et mindre beplantningsmæssigt forbedring,

der fastlægges nærmere i detailfasen, og som med fordel kan koordineres med de afværgeforanstaltninger

for fl agermus, der indgår i jernbaneprojektet ved krydsningen af

Ølbyvej.

Habitatområde H130 Ølsemagle Strand og Staunings Ø ligger 1,5 km øst for Køge

Bugt Motorvejen. Området vil modtage en øget mængde vejvand i forhold til i dag via

vandløbene Skæringsstreget og Gammelmosestreget i Jersie Mose, Skensved Å, Snogebækken

og Traneholms Rende.

Udledning af vejvand til habitatområde H130 er beregnet til at stige med ca. 32 % fra

138.700 m3 til 182.700 m3 årligt. Der er foretaget en konsekvensvurdering af påvirkninger

med næringssalte og miljøfremmede stoffer for de arter og naturtyper, som udgør

udpegningsgrundlaget. Det er konkluderet, at udbygning af Køge Bugt Motorve-


Kap 2 - Sammenfatning

jen ikke vil påvirke mulighederne for at opnå ”gunstig bevaringsstatus”. Det skyldes,

at den øgede mængde udledt vand vil være minimal i forhold til den samlede årlige

udledning af vand fra vandløb til H130. Derudover vil afl øbssystemet blive udbygget

med fl ere og større regnvandsbassiner, som medfører længere opholdstid for vejvandet

og dermed bedre rensning af vandet samt mere jævn udledning af vejvand fra bassinerne

i forhold til den nuværende situation.

2.7 Overfl adevand

De ti vandløb der krydser projektstrækningen, vil efter udbygningen af motorvejen

modtage vejvand fra regnvandsbassiner. Størsteparten af vandløbene lever i dag ikke

op til deres målsætning overvejende pga. dårlige fysiske forhold og sommerudtørring.

Der er ingen søer, der bliver berørt af udbygningen.

Da vejudbygningen vil medføre, at det samlede befæstede vejareal forøges, vil der ske

en stigning i mængden af vejvand, der skal afl edes til recipienterne. I forbindelse med

udbygningen ændres afvandingssystemet til moderne standard. Der etableres et lukket

opsamlingssystem, og vandet ledes til bassiner med reguleret afl øb. Antallet af bassiner

forøges fra 11 til 19 i forhold til i dag for at kunne afl ede den større mængde regnvand.

Bassinerne bygges med et volumen, der sikrer at der højest sker overløb hvert 5.

år. Herved sikres også, at opholdstiden i bassinerne bliver tilstrækkelig til at tilbageholde

størsteparten af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer, og dermed mindske risikoen

for forurening af vandløb og det nedstrøms beliggende kystnære område i Køge

Bugt. Derudover vil det større bassinvolumen nedsætte risikoen for erosion og oversvømmelser

i vandløbene og sikre, at vandløbene ikke tørrer så hurtigt ud om sommeren.

2.8 Grundvand

Størstedelen af undersøgelsesområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser,

og der er registreret en række indvindingsboringer og kildepladszoner. Kildepladszonerne

er udpeget som de særligt sårbare områder, hvor der skal tages særligt

hensyn til grundvandsinteressen. Der må således ikke ske nedsivning af forurenende

stoffer. Baseret på en vurdering af lerlagenes tykkelse over grundvandsmagasinerne er

den geologiske sårbarhed høj på store strækninger navnlig omkring Karlstrup Mose og

Jersie Mose og strækningen langs med Solrød.

Den væsentligste risiko for grundvandet er knyttet til nedsivning af forurenede stoffer

fra ubefæstede arealer samt til spild af forurenende stoffer i forbindelse med trafi

kuheld. Af hensyn til de mange kildepladszoner og indvindingsboringer langs hele

19


Kap 2 - Sammenfatning

20

strækningen er vejafvandingssystemet etableret som et lukket afvandingssystem. En

udbygning af motorvejen vil sikre grundvandsbeskyttelsen, da det vil være muligt, ved

uheld og spild på motorvejen, at opsamle eventuelle forurenede stoffer i det lukkede

afl øbssystem. Der vil ikke være forskel med eller uden bane.

Der forventes ikke udført anlægsaktiviteter, som kræver grundvandssænkning i det

primære grundvandsmagasin. Endvidere foretages der særlige tiltag i anlægsfasen for

at begrænse risikoen for forurening af jord og grundvand, og der udarbejdes en beredskabsplan.

2.9 Forurenede grunde

Undersøgelseskorridoren langs med den eksisterende motorvej er gennemgået med

henblik på at fi nde lokaliteter, hvor der enten er konstateret forureninger, som kan

have skadelig effekt på mennesker og miljø (kortlagte grunde på vidensniveau 2, V2)

eller udgør en potentiel risiko for forurening (kortlagte grunde på vidensniveau 1, V1).

Ifølge jordforureningsloven fra 2007 betegnes et areal som kortlagt på V1, hvis der er

tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer,

der kan have været kilde til jordforurening på arealet.

Syd for Karlslunde rasteplads er der er kortlagt en V2-lokalitet, som vurderes at

være i konfl ikt med anlæg af det nye bygværk for den sydlige tilkørselsrampe. Herudover

er der udpeget en række fokusarealer, der kan være potentielt forurenede.

Det eksisterende vejanlæg krydser disse fokusarealer. Fokusarealer omfatter større

udgravede arealer eller vådområder/vandhuller, der tidligere kan være benyttet til

opfyldning/losseplads, og derfor kan være potentielt forurenede arealer. Jordarbejder

på det V2-kortlagte areal vil blive minimeret og ske med største agtpågivenhed og i

henhold til gældende krav og retningslinjer. Håndtering af forurenet jord vil generelt

ske på en måde, så eventuelle miljøkonfl ikter i anlægs- og driftsfasen minimeres, og

håndtering af forurenet jord og gennemførelse af afværgeforanstaltninger vil ske efter

gældende regler.

Herudover forekommer en diffus forurening under/langs med vejarealer med bly, tungere

olieprodukter og polyaromatiske hydrocarboner (PAH'er) fra vejbelægning og trafi

k. Mindre områder indenfor vejarealet kan endvidere være punktkildeforurenet som

følge af spild af f.eks. olieprodukter ved trafi kulykker eller uheld. Den diffuse forurening

af overfl adejorden i dette projekt forventes at være sammenlignelig med, hvad

der i en række undersøgelser er konstateret langs danske motorveje. Det diffust forurenede

jord påregnes at kunne genindbygges i projektet som muldbeklædning.


Kap 2 - Sammenfatning

2.10 Luft og klima

Udbygning af Køge Bugt Motorvejen vil indebære en lille stigning i såvel trafi karbejdet

som energiforbruget og emissionen af luftforenende stoffer i forhold til 0-alternativet.

For NOx, CO, SO2 og partikler er stigningen i de samlede emissioner 0,2-0,5 % i

forhold til 0-alternativet. Der er i emissionsberegningerne taget hensyn til den forbedrede

fremkommelighed på motorvejen efter udbygning. Da stigningen primært sker

i åbent land med god spredning, vil luftkvaliteten ikke blive forringet. Der vil ske en

beskeden stigning i CO2-udslippet i forhold til 0-alternativet på 0,2 % svarende til ca.

4.300 tons pr. år, hvilket svarer til den gennemsnitlige årlige udledning fra 430 danskeres

samlede energiforbrug.

2.11 Lys

Der planlægges udelukkende belysning ved tilslutningsanlæggene. Generelt er belysning

af tilslutningsanlæg og rastepladser i dag mulig uden væsentlig spredning til omgivelserne,

hvilket gør problemer med belysning minimale.

21


Kap 2 - Sammenfatning

22

Der opsættes ingen nye skilte med belysning nedefra. Da lys fra trafi kken primært følger

vejanlæggets linjeføring, der er uden skarpe sving, og da motorvejen på det meste

fra strækningen ligger i terræn eller afgravning omgivet af støjvolde, vurderes påvirkninger

af omgivelserne med lys at være ubetydelige.

2.12 Råstoffer og affald

I anlægget af ekstra kørespor vil der blive benyttet forskellige råstoffer primært i form

af stabilgrus, bundsikring (sand og grus), asfalt, beton og stål. Ved udbygningen fremkommer

der forskellige affaldsprodukter, som så vidt muligt bliver genindbygget i

vejanlægget som råstoffer. Det drejer sig om f.eks. asfalt, jord og grus ved afgravning

og beton fra nedrivning af broer og ombygning af ramper.

Der skal bruges ca. 125.000 tons asfalt til det samlede vejprojekt. Heraf kommer ca.

42.000 tons fra genanvendelse af asfalt fra den eksisterende vej. Således forbruges der

i alt ca. 82.000 tons ny asfalt. Det vægtes højt at genbruge opbrudt asfalt, da der i asfalt

indgår ikke fornybar ressourcer som sten, skærver og olie.

Der bliver i projektet gjort en indsats for at optimere udnyttelsen af ressourcer ved at

genanvende alle potentielt genanvendelige affaldsfraktioner. Der vil fremkomme et

jordoverskud på 121.000 m3 jord, hvoraf ¾ kan indbygges i projektet eksempelvis

som støjvolde, ramper og lignende. Resten bortskaffes i overensstemmelse med gældende

regler.

Der vil kun være marginale forskelle på hovedforslag med eller uden bane.


Kap 3 - Hovedforslag, alternativer og tilvalg

3. Hovedforslag, alternativer og tilvalg

3.1 Hovedforslag

På baggrund af en samlet vurdering og afvejning af trafi kale, arealmæssige, miljømæssige

og økonomiske konsekvenser er der i VVM-undersøgelserne peget på et Hovedforslag.

Hovedforslaget omfatter en symmetrisk udbygning af motorvejen fra 6 til 8

spor mellem frakørsel 29 Greve Syd til sammenfl etningen med Sydmotorvejen og

Vestmotorvejen syd for Køge. I dag er der 6 kørespor på vejen, med hver en bredde på

3,75 m. Bredden på køresporene på den nye motorvej bliver reduceret til 3,5 m med

undtagelse af det ”tunge” yderste spor. Midterrabatten reduceres fra 6 m til 4 m for at

begrænse arealbehovet uden for vejarealet ved udbygning af vejen. Herudover anlægges

2,5 m brede nødspor mod yderrrabat samt nødrabatter på 1 m mellem kørebane og

midterrabat. Den samlede bredde bliver 45,5 m mod tidligere 39,5 m. Motorvejen er i

dag ført over Karlstrup Mose på to pæledæk. Ved udbygningen etableres to pæledæk

mere, til etablering af nye til- og frakørselsramper til rasteanlæggene.

23


Kap 3 - Hovedforslag, alternativer og tilvalg

Figur 3.1.

Oversigt over

Hovedforslagets

strækning og

tilslutningsanlæg.

24

På strækningen er der 11 broer over motorvejen. Heraf indgår fi re i tilslutningsanlæg

(TSA):

• TSA 29 Mosede Landevej

• TSA 30 Cementvej

• TSA 31 Cordozavej

• TSA 32 Lyngvej


Kap 3 - Hovedforslag, alternativer og tilvalg

Da det ønskes, at bevare broerne på strækningen, er mulighederne for dette undersøgt.

Der er den nødvendige bredde under de fl este broer til udbygning fra 6 til 8 spor, men

da der ikke også er plads til nødsporene vil det være nødvendigt at afbryde disse lokalt

under broerne. Det er vurderet, at syv af broerne kan bevares ved denne løsning. Der

skal dog også etableres den nødvendige frihøjde ved at hæve broen eller sænke motorvejen.

Det er vurderet, at der for at sikre trafi kafviklingen og trafi ksikkerheden i tilslutningsanlæggene

er behov for, at tre af broerne udskiftes. Det drejer sig om broerne

med følgende veje: Mosede Landevej (TSA 29), Cordozavej (TSA 31) og Lyngvej

(TSA 32). Herudover foreslås broen, Engstrupvej udskiftet, fordi udgiften til at bygge

en ny stibro, som vil være broens fremtidige funktion, næsten svarer til udgiften til at

etablere den nødvendige frihøjde. Udskiftning af broen ved Engstrupvej har også den

fordel, at nødsporet ikke skal afbrydes på motorvejen.

Med undtagelse af Pilegårdsvej, der nedlægges, vil samtlige stier og veje under motorvejen

bibeholdes svarende til dagens situation. Det indebærer, at de bygværker, der

fører veje og stier under motorvejen, skal sideudvides.

Underføringer til de vandløb, der krydser motorvejen skal ligeledes gøres længere. Det

er forudsat at anlægge et nyt og større bygværk til underføring af vandløbet Gammelmosestreget

samt at anlægge en banket i Skensved Å. Vandløbene fungerer som faunapassager

i Jersie Mose.

Det dobbeltsidede rasteanlæg ved Karlstrup Mose bevares stort set uændret ved udbygningen

af motorvejen, men det bliver nødvendigt at ændre ramperne. De nordlige

ramper skal forlænges, mens de sydlige forlægges mod henholdsvis øst og vest og

føres over Karlstrup Mose på to nye pæledæk, der rummer et kørespor og et nødspor i

hver køreretning.

Der fi ndes i dag en mindre samkørselsplads på Cordozavej (TSA 31) ved det østlige

rampekryds. Det er ikke muligt at opretholde pladsen ved udbygningen, og der er derfor

foreslået en ny og større samkørselsplads længere mod vest ad Roskildevej (rute 6)

ved Åmarken.

Der etableres belysning i rampekryds ved tilslutningsanlæg. For at begrænse støjgener

etableres der 4 m høje støjskærme på dele af strækningen, og vejen anlægges med støjreducerende

belægning.

3.2 Hovedforslag med bane

Ved afslutningen af Vejdirektoratets VVM-undersøgelse, er der endnu ikke taget politisk

stilling til et muligt anlæg af en ny jernbane mellem København og Ringsted

(”Nybygningsløsningen”). Den planlagte jernbane forløber tæt på den del af Køge

Bugt Motorvejen, som skal udbygges.

Der er relativt få forskelle mellem de to hovedforslag til udbygning af Køge Bugt Motorvejen.

25


Kap 3 - Hovedforslag, alternativer og tilvalg

26

Forskellene omfatter udformning af de skærende veje ved Solrød Byvej, Lyngvej og

Ølsemaglevej. Vest for Lyngvej vil banen gennemskære eksisterende til- og frakørselsanlæg,

og ombygning af tilslutningsanlægget vil være nødvendig. Den nye bro

skal forlægges mod nord, og der vil blive etableret nye til- og frakørselsramper og et

nyt forlagt rampekryds. I forslaget med bane ændres funktionen af Ølsemaglevej til at

være stibro. Der er ingen forskel på de geometriske forhold ved motorvejens udbygning.

Hvis jernbanen anlægges vil den få betydning for udformning og placering af

nogle regnvandsbassiner knyttet til motorvejen.

Hvis den planlagte jernbane mellem København og Ringsted skal anlægges, vil det

være nødvendigt at udskifte broen, der fører Solrød Byvej over motorvejen. Der vil

ikke være den nødvendige afstand mellem broen og banetraceet til at føre Solrød Byvej

under banen med det længdeprofi l, Solrød Byvej har i dag. Udskiftning af broen er

indarbejdet i baneprojektet, og indgår derfor ikke som en del af vejprojektet.

3.3 Alternativer og tilvalg

Med udgangspunkt i den eksisterende motorvejs udformning og tilstand samt det trafi

kale behov er der undersøgt en række forskellige muligheder for en udbygning af

Køge Bugt Motorvejen på strækningen mellem Greve Syd og Køge. Der er således i

forbindelse med VVM-undersøgelserne opstillet forskellige alternativer, der kan vælges

i stedet for hovedforslaget samt to tilvalg, der kan vælges sammen med Hovedforslaget.

Desuden er undersøgt en række andre muligheder.

Alternativer:

• 0-alternativ

• 0+ Trafi kledelse med mulighed for hastigheds- og vognbaneregulering samt

trafi kovervågning

• 0+ Inddragelse af nødspor til kørespor i myldretiden

• Symmetrisk udbygning til 8 spor samt forberedelse af nødspor til kørespor i

myldretiden

• K+ alternativet

Tilvalg:

• Udbygning af rasteanlæggene ved Karlslunde

• Etablering af nyt tilslutningsanlæg ved Egedesvej med nord- og sydvendte ramper

Andre undersøgte muligheder:

• Udbygning med reversible kørespor

• Anlæg af Ring 5 med forbindelse fra Køge til Helsingørmotorvejen

• Udbygning af strækningen til 8 spor med gennemgående nødspor

• Asymmetrisk udbygning af motorvejen

• 130 km/t på Køge Bugt Motorvejen

3.4 Miljøvurderinger af alternativer og tilvalg

Der er i VVM-undersøgelsen gennemført forskellige trafi kberegninger. En evt. udbygning

af motorvejen forventes færdig i 2018. Derfor er 2018 valgt som beregningsår i


Kap 3 - Hovedforslag, alternativer og tilvalg

den trafi kmodel, der er blevet opstillet for projektet (Vejdirektoratet 2009b). Som sammenligningsgrundlag

for Hovedforslaget og andre alternativer er der gennemført beregninger,

hvor trafi kken er fremskrevet til 2018 under forudsætning af, at motorvejen

ikke bliver udbygget (0-alternativet).

Der er store kapacitetsproblemer på Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og

Køge i dag. Beregningerne har vist, at der vil være massive problemer med kødannelser

og forsinkelser i 2018, hvis motorvejen ikke udbygges. Beregninger har vist, at trafi

kken vil stige med ca. 25 % i perioden fra 2004 - 2018. Det er vurderet, at der vil ske

en forøgelse af trafi kbelastningen i 2018 på 5-8 % i forhold til 0-alternativet.

0-alternativet

0-alternativet vil medføre øget støjpåvirkning af befolkningen langs med motorvejen,

fordi der vil ske en forøgelse i trafi kmængden, uden at der suppleres med den nødvendige

støjstøjafskærmning.

I 0-alternativet vil det nuværende afvandingssystem bevares, hvor der afvandes til trug

og grøfter. Det kan medføre påvirkninger af grundvand og overfl adevand, fordi vejvand

ved voldsomme regnskyl ikke bliver opsamlet, men løber fra de befæstede arealer urenset

til de nærmeste beliggende moser og vandløb eller nedsiver til grundvandet.

27


Kap 3 - Hovedforslag, alternativer og tilvalg

28

Øvrige alternativer

”0+ Trafi kledelse” med mulighed for hastigheds- og vognbaneregulering samt trafi kovervågning

vil medføre de samme påvirkninger som for 0-alternativet. Løsningen vil

medføre en mere jævn kørsel, hvilket kan betyde en reduktion i emissioner fra biltrafi

kken. Denne vurderes dog til at være meget lille i forhold til den samlede emission af

udstødningsgasser.

Der vil i alternativ ”0+ Inddragelse af nødspor til kørespor i myldretiden” ikke være

nogen væsentlig forskel fra 0-alternativet. Vejarealet vil være det samme, og der vil

ikke være stor forskel i trafi kbelastning på et hverdagsdøgn. Derfor vurderes alternativet

at have de samme virkninger som for 0-alternativet.

I ”symmetrisk udbygning til 8 spor samt forberedelse af nødspor til kørespor i myldretiden”

forberedes motorvejen til 10 spor. Da vejarealet og trafi kbelastningen ikke

adskiller sig væsentligt fra Hovedforslaget vurderes alternativet at medføre de samme

miljøpåvirkninger som for Hovedforslaget.

K+ alternativet omfatter en løsning, hvor den kollektive trafi k udbygges i korridoren

langs Køge Bugt Motorvejen i stedet for at udbygge motorvejen. Trafi kberegninger

har vist, at forskellen i trafi kmængder mellem 0-alternativ og K+ alternativ er lille. Alternativet

vurderes derfor at medføre de samme påvirkninger som for 0-alternativet.

Tilvalg

Tilvalg ”udbygning af rasteanlæggene ved Karlslunde indeholder et forslag” om at

ombygge rastepladserne øst og vest for motorvejen for at udvide antallet af parkeringspladser.

På grund af anlæggets beliggenhed er mulighederne for at udbygge området

begrænset. Derfor omfatter forslaget en ombygning indenfor det eksisterende

areal, og vil således ikke berøre fredede arealer og beskyttede naturtyper, der grænser

op til anlæggene. Påvirkninger er derfor vurderet til at være de samme som for Hovedforslaget.

Tilvalget ”nyt tilslutningsanlæg ved Egedesvej”, omfatter et forslag hvor motorvejen

tilsluttes til Egedesvej med henholdsvis syd- og nordvendte ramper. Derudover vil det

være nødvendigt at ændre den vestlige tilkørselsrampe i sydlig retning i tilslutningsanlæg

31 (Roskilde/Cordozavej) for at etablere den nødvendige afstand. Disse ændringer

berører ingen beskyttede naturtyper og andre interesseområder, og der vurderes derfor

ikke at være forskel på miljøpåvirkninger i forhold til Hovedforslaget.


4. Principper og metoder

Kap 4 - Principper og metoder

4.1 VVM-redegørelsens lovgrundlag

Før anlægsarbejderne for en udbygning fra 6 til 8 spor af Køge Bugt Motorvejen mellem

Greve Syd og Køge kan igangsættes, skal der vedtages en anlægslov. Som grundlag

for Folketingets behandling og vedtagelse af et forslag til anlægslov, er der udarbejdet

en VVM-redegørelse.

VVM-redegørelsen er gennemført i overensstemmelse med VVM-direktivet (Rådets

direktiv 85/337/EØF) samt den danske planlov (LBK nr. 1027 af 20. oktober 2008 af

lov om planlægning) og VVM-bekendtgørelsen (BEK nr. 1335 af 6. december 2006

om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør

af lov om planlægning).

Jf. VVM-bekendtgørelsen skal en VVM-redegørelse som minimum omfatte:

29


Kap 4 - Principper og metoder

30


Kap 4 - Principper og metoder

• En beskrivelse af anlægsprojektet og de væsentligste alternativer, samt argumenter

for udvælgelsen af hovedforslaget (er beskrevet i den sammenfattende rapport)

• En beskrivelse af de nuværende miljøforhold der kan blive berørt af anlægget (er

beskrevet i miljøvurderingsrapporten og i kortlægningsrapporten)

• En vurdering af projektets kort- og langsigtede virkninger på miljøet,

herunder også direkte, indirekte og kumulative virkninger (er beskrevet i

miljøvurderingsrapporten)

• En beskrivelse af hvilke foranstaltninger, der er gjort eller kan gøres for at undgå,

nedbringe eller om muligt hindre de skadelige miljøpåvirkninger – de såkaldte

afværgeforanstaltninger

• En beskrivelse af den anvendte metode for miljøvurderingen (er beskrevet i de

enkelte delkapitler i miljøvurderingsrapporten).

• Et ikke-teknisk resumé udarbejdet på baggrund af ovennævnte oplysninger (indgår

i den sammenfattende rapport)

• Eventuelle mangler ved miljøvurderingen (er beskrevet i miljøvurderingsrapporten)

For at sikre at offentligheden høres i forbindelse med VVM-redegørelser gennemføres

to offentlige høringer.

Den første høring ”Foroffentlighedsfasen” omfatter indkaldelse af idéer og forslag fra

naboer, trafi kanter, interesseorganisationer mv., der på opfordring fremkommer med

synspunkter, forslag og idéer, der kan indgå i undersøgelsen og den videre planlægning

af projektet. Foroffentligsfasen blev gennemført i perioden 18. september 2007 til

31. oktober 2007.

Vejdirektoratet har i forbindelse med foroffentligsfasen afholdt to borgermøder, hhv.

tirsdag den 2. oktober 2007 i Rishøj Idrætscenter, Ølsemagle og onsdag den 3. oktober

2007 i Solrød Idrætscenter, Solrød Strand.

Vejdirektoratet har udarbejdet et samlet høringsnotat med alle henvendelser, der er

modtaget i forbindelse med den indledende idé- og forslagsfase fra borgere, myndigheder,

virksomheder, og interesseorganisationer mv. samt Vejdirektoratets bemærkninger

hertil. Vejdirektoratet har modtaget 38 skriftlige høringssvar, heraf to fra myndigheder,

17 fra virksomheder og interesseorganisationer og 19 fra privatpersoner, derudover

er der givet 39 mundtlige høringssvar på borgermøderne. Indkomne forslag og

bemærkninger har indgået i miljøundersøgelserne.

Den anden høring gennemføres når VVM-redegørelsen foreligger. Denne høringsfase

skal vare minimum otte uger. Derefter indkaldes evt. indsigelser og bemærkninger fra

offentligheden.

31


Kap 4 - Principper og metoder

32

4.2 VVM-processens princip og forløb

I dette afsnit er miljøvurderingens overordnede princip og forløb beskrevet. Metode og

omfang er detaljeret beskrevet i de enkelte afsnit.

Fase 1 - Kortlægning

Kortlægning og undersøgelser er gennemført i en undersøgelseskorridor på 200 m på

hver side af den eksisterende motorvej. Grundlaget for størrelsen af undersøgelseskorridoren

er, at der inddrages ca. 10 m areal på hver side af den eksisterende motorvej.

Der inddrages nye arealer ved tilslutningsanlæggene, hvor der er behov for dette. Desuden

kan der i forbindelse med anlægsarbejderne blive behov for etablering af midlertidige

køreveje (bredde ca. 5 m) langs dele af motorvejen samt pladser til opbevaring

af materialer og jord.

Eksisterende miljøforhold i undersøgelseskorridoren er blevet kortlagt på baggrund af

indsamlet materiale vedrørende planforhold, landskaber, geologi og råstoffer, grundvand,

overfl adevand, kulturarv, friluftsliv og forurenede grunde i undersøgelseskorridoren.

Desuden er gennemført en række feltundersøgelser for at kortlægge plante- og

dyrelivet på strækningen. Feltundersøgelserne er suppleret med eksisterende materiale

og publikationer. I kortlægningsrapporten ”VVM-undersøgelse for udbygning af Køge

Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Køge - Kortlægningsrapport, september 2008”

beskrives den indsamlede viden om undersøgelsesområdet. Kortlægningen blev foretaget

i 2008. Kortlægningsrapporten kan rekvireres hos Vejdirektoratet.

For de undersøgte lokaliteter, der omtales i kapitel 8, Plante- og dyreliv (kort 1) er udarbejdet

feltskemaer. Feltskemaerne omfatter en beskrivelse af lokaliteten, beliggenheden,

beskyttelseshensyn samt en artsliste for fl ora og fauna..

Udpegning af hovedforslag og tilvalgsmuligheder

På baggrund af de miljømæssige, trafi kale og vejtekniske undersøgelser er udpeget et

hovedforslag, der omfatter en symmetrisk udbygning af den eksisterende motorvej fra

6 til 8 spor. Da der er tale om en udbygning af en eksisterende motorvej, er der ikke

undersøgt alternative linjeføringer.

Der er to hovedforslag til udbygningen: ”Hovedforslag uden bane” og Hovedforslag

med bane”. Hovedforslag med bane indebærer, at den planlagte jernbane mellem

København og Ringsted (”Nybygningsløsningen”) besluttes politisk. Den planlagte

jernbane forløber tæt på den del af Køge Bugt Motorvejen, som skal udbygges. Der er

relativt få forskelle mellem de to forslag.

Fase 2 - Miljøvurdering

På baggrund af kortlægning og feltundersøgelser er gennemført en miljøvurdering af

hovedforslaget med og uden bane, samt en miljøvurdering af alternativer og tilvalgsmuligheder.

Da det ikke kan undgås, at projektet vil have en negativ effekt på visse miljøforhold,

er der i projektet indarbejdet afværgeforanstaltninger for at reducere eller hindre påvirkningen.


Kap 4 - Principper og metoder

I VVM-redegørelsen er foretaget en vurdering af påvirkningen på følgende miljøforhold:

• Planforhold

• Befolkning

• Landskab og jordbund

• Plante- og dyreliv

• Kulturarv

• Friluftsliv

• Overfl adevand

• Grundvand

• Luft og klima

• Lys

• Råstoffer og affald

• Forurenede grunde

• Afl edte økonomiske konsekvenser

Påvirkningen af udbygningen af motorvejen på alle miljøparametre er sammenlignet

med et såkaldt ”0-alternativ”, en situation hvor projektet ikke gennemføres, men hvor

trafi kken fremskrives til 2018.

33


Kap 4 - Principper og metoder

34

De trafi kale forhold samt støjforhold indgår som en del af grundlaget for miljøvurderingen,

men er ikke beskrevet i nærværende rapport. Der henvises til den sammenfattende

rapport samt rapport om støj udarbejdet for Vejdirektoratet af COWI (Vejdirektoratet

2009c).

Der er desuden gennemført en konsekvensvurdering i henhold til Habitatbekendtgørelsen

med tilhørende vejledning på tilstødende Natura 2000 områder.

4.3 Kvantifi cering af miljøeffekter

På basis af trafi kberegninger er miljøkonsekvenser som luftforurening kvantifi ceret.

Forbruget af råstoffer og mængden af produceret affald er beregnet for hovedforslaget.

Herudover er mængden af vejvand, der skal ledes bort fra anlægget beregnet. Efterfølgende

er der foretaget en vurdering af, hvilken miljøpåvirkning de beregnede koncentrationer

og mængder vil have på omgivelserne.


5. Planforhold

Kap 5 - Planforhold

Dette afsnit omfatter en gennemgang og vurdering af de internationale bestemmelser

og de nationale love og planer, der har betydning for gennemførslen af udbygningen

af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Køge. Der er foretaget en overordnet

gennemgang af planlægningen og de eksisterende forhold i by og land, samt en mere

detaljeret gennemgang af de emner der ikke behandles andre steder i rapporten.

5.1 International lovgivning

Natura 2000

Natura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder, som i Danmark

omfatter EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder. Hvert område er udpeget

med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter af dyr og planter.

Der er ingen Natura 2000-områder inden for undersøgelseskorridoren. EF-fuglebeskyttelsesområde

F103 Hammel Havdrup Mose ligger ca. 3,5 km vest for Køge Bugt

Motorvejen ved Karlstrup. Habitatområde H130 Ølsemagle Strand og Staunings Ø ligger

1,5 km øst for Køge Bugt Motorvejen mellem frakørsel 31, Solrød S og Køge. Det

nærmeste område er habitatområde H131 Køge Å som forløber ca. 1-2 km syd for den

sydvestligste del af undersøgelseskorridoren (kort 3).

35


Kap 5 - Planforhold

36

En mere detaljeret beskrivelse og vurdering af påvirkningen af motorvejsprojektet for

de tilstødende Natura 2000-områder fremgår af kapitel 8 - Plante- og dyreliv og kapitel

11 - Overfl adevand.

Habitatdirektivets Bilag IV-arter

Habitatdirektivet fra 1992 (Habitatdirektivet 1992) forpligter EU's medlemsstater til at

bevare naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Arterne fremgår af direktivets

bilag IV.

I undersøgelseskorridoren fi ndes følgende bilag IV-arter: Flagermus (dværg-, skimmel-,

syd-, brun-, trold- og vandfl agermus), padder (spidssnudet frø, stor vandsalamander

og springfrø), markfi rben og vandinsekter (grøn mosaikguldsmed, stor

kærguldsmed og lys vandskivekalv).

Beskrivelse af berørte arter samt en vurdering af påvirkningen af udbygningen af motorvejen

fremgår af kapitel 8, Plante- og dyreliv.

5.2 National lovgivning

Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelsesloven (naturbeskyttelsesloven 2007) skal medvirke til at værne om

Danmarks natur og miljø. Loven beskytter bl.a. forskellige naturtyper, fortidsminder,

kirker og kirkelige omgivelser.

Beskyttede naturtyper

Naturbeskyttelseslovens § 3 beskytter naturtyperne heder, moser, strandenge, ferske

enge og biologiske overdrev med et samlet areal over 2.500 m2, alle vandløb, der er

udpeget af de tidligere amter, samt søer over 100 m2. Loven beskytter naturtyperne

mod ændringer i tilstanden, og der kræves dispensation i henhold til lovens § 65, hvis

der skal gives mulighed for ændringer. Søer på mindst 3 ha og vandløb med en beskyttelseslinje

er ligeledes beskyttet af lovens § 16, der foreskriver, at der ikke må foretages

ændringer i terrænet indenfor en afstand af 150 m.

Indenfor undersøgelseskorridoren fi ndes Karlstrup Mose, et mose- og engområde på

123 ha samt Jersie Mose, der ligeledes er et mose- og engområde, på 60 ha (se kort 4).

Desuden fi ndes fl ere andre mindre naturtyper beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §

3. Områderne er nærmere beskrevet og vurderet i kapitel 8, Plante- og dyreliv.

Fredninger

Karlslunde og Karlstrup Moser er fredet af overfredningsnævnets kendelse af 18. december

1984. Fredningen er en status quo fredning, hvor tilstanden på de fredede arealer

ikke må ændres.

Fund og fortidsminder

Naturbeskyttelsesloven beskytter ligeledes fortidsminder efter lovens § 18. Der må

ikke foretages ændring i tilstanden af arealet indenfor 100 m fra fortidsminder, der er

beskyttet efter museumsloven (se afsnit nedenfor).


Kap 5 - Planforhold

Berørte fund og fortidsminder gennemgås i kapitel 9, Kulturarv og ses af kort 8.

Kirker og kirkelige omgivelser

Reglerne der vedrører kirkebygge- og beskyttelseslinjer er angivet i naturbeskyttelseslovens

§ 19. Der må ikke opføres bebyggelse med en højde på over 8,5 m indenfor en

afstand af 300 m fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i

hele beskyttelseszonen.

Der fi ndes ingen kirker indenfor undersøgelseskorridoren. Ølsemagle Kirke ligger i

en afstand af 650 m fra undersøgelseskorridoren (Kort 7). Der er fastlagt en kirkeomgivelseszone

for kirken, hvoraf en del berører undersøgelseskorridoren. Inden for kirkeomgivelseszonen

gælder, at byggeri, anlæg og skovplantning kun må gennemføres,

hvis det ikke forringer samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø. Vurdering

er foretaget i kapitel 9, Kulturarv.

Museumsloven

Museumslovens § 29 beskytter jord- og stendiger samt fortidsminder (museumsloven

2006). Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af jord- og stendiger (§ 29a).

Ligeledes må der ikke foretages ændringer i tilstanden af fortidsminder (§ 29e), der

er defi neret i bilag til museumsloven. En del af de udpegede fortidsminder er synlige,

f.eks. gravhøje, voldsteder og ruiner, men størsteparten ligger skjult under jordoverfl

aden. Kulturarvsstyrelsen har foretaget en registrering af særligt bevaringsværdige

arkæologiske lokaliteter, de såkaldte kulturarvsarealer. Disse er ikke fredede, men de

bør skånes af hensyn til stedets værdifulde skjulte fortidsminder. Indenfor kulturarvsarealer

må der forventes at være særlige økonomiske omkostninger til arkæologiske

undersøgelser ved anlægsarbejder.

Der er registeret ni diger indenfor undersøgelseskorridoren, hvoraf et enkelt dige ikke

kunne genfi ndes ved besigtigelse. Desuden er der indenfor undersøgelseskorridoren

udpeget fi re kulturarvsarealer samt registreret 20 arkæologiske fund (se kort 7 og 8).

37


Kap 5 - Planforhold

38

Vurderingen af påvirkningen af udbygningen af motorvejen på fund og fortidsminder

samt sten- og jorddiger er behandlet i kapitel 9, Kulturarv.

Skovloven

En række skovbevoksede arealer inden for undersøgelseskorridoren er fredskovspligtige

jævnfør § 3 i skovloven (skovloven 2008). Inddragelse af arealer med fredskovspligt

kræver dispensation fra Skov- og Natur¬styrel¬sen. Ved ophævelse af

fredskovspligten vurderer styrelsen omfanget af evt. erstatningsskov. Erstatningsskoven

skal som udgangspunkt være mindst 110 % og højst 200 % af det areal, den skal

erstatte.

I undersøgelseskorridoren fi ndes fl ere skovarealer, der er omfattet af fredskovspligten,

herunder Karlslunde Skov og Firemileskoven, en lille skov i trekanten mellem

Køge Bugt Motorvejen, Lille Syd Banen og Lyngvejen med et lille fredskovsareal

samt matr. 11a Jersie By, Jersie og 11a Ølsemagle By, Ølsemagle. Desuden fi ndes fl ere

skovarealer og levende hegn, der er registreret som særligt værdifuld skov af laveste

kategori. Skovarealerne samt skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er

uønsket, er gennemgået og vurderet i forhold til motorvejsudbygningen i kapitel 8,

Plante- og dyreliv.

Lov om kolonihaver

Loven skal sikre, at kolonihaveområder fortsat kan være en væsentlig del af bybefolkningens

muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden (kolonihaveloven 2007).

En varig kolonihave må kun nedlægges helt eller delvist med tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

Tilladelse kan kun gives, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør

det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses et andet

sted i kommunen. Arealet skal desuden erstattes med et nyt tilsvarende kolonihaveområde.

Indenfor undersøgelseskorridoren tæt ved motorvejen ligger Haveforeningen Havrelyngen.

Vurdering er foretaget i kapitel 10, Friluftsliv.


Kap 5 - Planforhold

5.3 Regionale planforhold

Rammen for planlægningen i Danmark er fastlagt i regionplanerne, som har fået status

som landsplandirektiver efter amternes nedlæggelse. Planerne indeholder retningslinjer

for en lang række temaer som: Byvækst, skovrejsning, naturbeskyttelse, rekreation,

vandmiljø, tekniske anlæg og råstofgravning. I hovedstadsregionen gælder Regionplan

2005 for Hovedstadsregionen samt Fingerplan 2007, som erstatter dele af regionplanen.

Regionplanen og Fingerplanen udgør det overordnede grundlag for kommunernes

planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafi kanlæg mv. i hovedstadsområdet.

Fingerplan 2007 indeholder bindende regler for byudvikling, byomdannelse,

grønne kiler, transportkorridorer, trafi k- og forsyningsanlæg, som er særlige for

hovedstadsområdet. Den resterende del af Regionplan 2005 med retningslinjer for bl.a.

landområdet, vand, støj mv. har ligeledes retsvirkning som et landsplandirektiv, men

vil blive ophævet i takt med, at kommunerne i 2009 vedtager nye kommuneplaner. Der

foreligger forslag til kommuneplaner for Køge og Greve Kommuner samt vedtaget

kommuneplan for Solrød Kommune (Solrød Kommune 2009).

Udbygningen af motorvejsstrækningen mellem Greve Syd og Køge er altså omfattet af

Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen, Fingerplan 2007 (§ 23) samt Kommuneplan

2009-2021 for Solrød Kommune.

I dette afsnit beskrives de eksisterende planforhold i undersøgelseskorridoren.

By- og landzone

Der fi ndes hovedsageligt byzone på østsiden af motorvejen i hele undersøgelseskorridoren

med grønne kiler med forbindelse til Køge Bugt ved Karlstrup Mose, Karlslunde

Mose og Firemileskoven (km 26,6 – TSA 30, Solrød N) og Jersie mose (TSA 31,

Solrød S).

Der fi ndes landzoneområde vest for motorvejen, lige syd for Karlstrup Kalkgrav (vest

for TSA 30, Solrød N) til jernbanen ved Ølsemagle (km 35,7) samt øst og vest for mo-

39


Kap 5 - Planforhold

40

torvejen syd for Ølby Lyng til motorvejssammenfl etningen mellem Syd- og Vestmotorvejen

(km 36,5 - km 39,4)

Der er ikke kommuneplanlagt fremtidig byzone i undersøgelseskorridoren.

Grønne kiler

Planlægningen i Fingerplan 2007 sikrer at de grønne kiler i hovedstadsområdet bevares,

således at regionen sikres grønne landskabsområder, der kan benyttes til bl.a.

rekreative formål. Grønne kiler må ikke inddrages til byzone og skal friholdes for bebyggelse

og bymæssige fritidsanlæg.

I undersøgelseskorridoren fi ndes Langeragergårdkilen ved Mosede, Karlstrup Skov

og Jersie Mose. Desuden er der i Fingerplanen bestemmelser om, at kommunerne skal

medtage arealreservation til udbygningen af Køge Bugt Motorvejen med i den overordnede

planlægning.

Kystnærhedszone

Kystnærhedszonen er defi neret som en 3 km bred zone på land langs kysten. Hele undersøgelseskorridoren

er beliggende i kystnærhedszonen. Ifølge Regionplanen skal

kystområder søges friholdt for anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed, og der må

kun inddrages nye arealer i byzone og kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt

der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Den udbyggede motorvej vurderes ikke for begge hovedforslag at ville påvirke kystmiljøet

væsentlig mere end den eksisterende motorvej.

Større tekniske anlæg

Fra Mosede Landevej til syd for Solrød ved Vestre Grænsevej følger en højspændingsluftledning

Køge bugt motorvejen på vest siden. Desuden fi ndes et forsyningsanlæg

(hovedtransformeranlæg) i Mosede, vest for motorvejen ved TSA 29, Mosede

Landevej). Ca. 300 m nord for Solrød Byvej, øst for motorvejen ligger et fjernvarmeværk.


Kap 5 - Planforhold

Den udbyggede motorvej med og uden bane vurderes ikke at ville påvirke disse anlæg.

Øvrige regionplanmæssige forhold

Motorvejen er beliggende i følgende interesseområder udpeget i Regionplan 2005 for

Hovedstadsregionen:

• områder med landskabelige interesser

• grundvands- og drikkevandsinteresser samt nitratfølsomme områder

• målsatte vandløb

• fredede naturområder

• biologiske spredningskorridorer

• skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket

• lavbundsarealer og potentielle vådområder

• særlige følsomme landbrugsområder (SFL-områder)

• kulturarv herunder kulturhistoriske værdier

• kulturmiljø

• kirkeindsigtsområder

• friluftsliv samt

• forurenede grunde

Disse emner er beskrevet særskilt i de efterfølgende kapitler sammen med vurderinger

af motorvejsudbygningens påvirkninger.

5.4 Kommuneplaner

Undersøgelseskorridoren er beliggende i Greve, Solrød og Køge Kommuner. I kommuneplanerne

er fastlagt rammer for lokalplanlægningen. I Vejdirektoratets kortlægningsrapport

fra september 2008 fi ndes en detaljeret oversigt over gældende lokalplaner,

byplanvedtægter og kommuneplanrammer for de tre kommuner i undersøgelseskorridoren.

I det følgende gennemgås kort rammerne for kommunerne med evt. nye

opdateringer.

Greve Kommune

Greve Kommuneplan 2005 er gældende til ny kommuneplan vedtages i efteråret 2009.

41


Kap 5 - Planforhold

42

De fl este områder i Greve Kommune, der befi nder sig i undersøgelseskorridoren anvendes

til erhverv, lettere industri, boliger samt rekreative områder (Greve 2005). Det

vurderes, at der i undersøgelseskorridoren ikke vil være konfl ikt med motorvejsudbygningen

i forhold til planforhold, da der i den gældende og i den planlagte kommuneplan

er taget højde for udbygningen af Køge Bugt Motorvejen.

Solrød Kommune

I Solrød kommune er områderne i undersøgelseskorridoren primært erhvervs- og boligområder

samt fl ere rekreative grønne områder (Solrød Kommune 2009).

By- og boligudviklingen sker i overensstemmelse med Fingerplan 2007. Det betyder,

at kommunen ikke udlægger nye arealer i denne planperiode, som forårsager ændringer

af de trafi kale og miljømæssige forhold i denne sammenhæng.

Der er som for Greve Kommune taget højde for udbygningen af Køge Bugt Motorvejen

i den overordnede planlægningen, hvorfor det vurderes, at der ikke vil være konfl

ikt mellem udbygningen og planlægningen for Solrød Kommune.

Køge Kommune

Arealerne i Gl. Køge Kommune, der fi ndes i undersøgelseskorridoren er primært benyttet

til industri, jordbrugs- og naturområder, bolig – og erhvervsområder samt arealer

udlagt til offentlige formål. Desuden fi ndes to landsbybebyggelser, Ølby og Ølsemagle

(Gl. Køge Kommune 2005). Der er i den overordnede planlægning for Gl. Køge

Kommune og i Forslag til Kommuneplan for Køge Kommune taget hensyn til udbygningen

af Køge Bugt Motorvejen.


6. Befolkning

Kap 6 - Befolkning

Miljøkonsekvenserne af en udbygning af motorvejen mellem Greve Syd og Køge er

generelt små, hvilket primært skyldes, at der er tale om udbygning af en eksisterende

vej. De afl edte effekter for befolkningen er derfor også begrænsede.

De miljøeffekter, som kan påvirke befolkningen, herunder menneskers sikkerhed og

sundhed, vurderes primært at være:

• Støj og vibrationer

• Luftforurening

• Friluftsliv

• Barriereeffekt

Der er foretaget en vurdering af påvirkningen af befolkningen ud fra de påvirkninger,

der er afdækket under redegørelsens øvrige kapitler. Disse påvirkninger sammenholdes

med nærheden til motorvejen, barriereeffekter mm. Der er fokuseret på påvirkninger

over for de mennesker, der bor i umiddelbar nærhed af motorvejen.

43


Kap 6 - Befolkning

44

6.1 Støj og vibrationer

Trafi kskabt støj kan påvirke befolkningen både direkte og indirekte. Den direkte påvirkning

er, at støjen har en genevirkning i form af irritation og forstyrrelser, mens den

indirekte påvirkning sker uden egentlig bevidst opfattelse.

Støj kan påvirke menneskers helbred og være årsag til søvnbesvær, forhøjet blodtryk

og mere alvorlige lidelser. Desuden påvirker støj mennesker forskelligt, således at

nogle er mere følsomme og bliver mere generet af støj end andre.

Strækningen vil i forbindelse med udbygningen blive forsynet med støjskærme, der

vil påvirke strækningen visuelt, men som vil sikre, at øget trafi k ikke vil medføre mere

støj for beboere langs med motorvejen. Støjberegninger har vist, at, i en situation med

udbygget motorvej i 2025, vil antallet af boliger, der bliver støjbelastet med vejstøj

over 58 dB blive reduceret med 399 boliger i forhold til en situation i 2025, hvis motorvejen

ikke blev udbygget.

Haveforeningen Havrelyngen er beliggende i en meget kort afstand øst for motorvejen

på en strækning syd for TSA 32, Køge. Ved udbygning opstilles transparente støjskærme

mellem vejen og kolonihaverne, hermed sikres sollys fra vest gennem skærmen.

Støjafskærmningen vil have en visuel effekt, men reducerer støjen i forhold til i dag.

Med opsætning af støjskærme vil udbygningen af motorvejen have en svag positiv påvirkning

i forhold til befolkningen.

For hovedforslag med bane viser støjberegningen, at det samlede trafi kstøjniveau i

omgivelserne omkring den udbyggede motorvej og den ny jernbane, er domineret af

støjbidraget fra vejtrafi kken. Jernbanestøjen er uden væsentlig betydning i forhold til

befolkningen langs motorvejen.

6.2 Luftforurening

Den trafi kskabte luftforurening kan påvirke menneskers sundhed. En forøgelse af ud-


Kap 6 - Befolkning

ledningen af især NOx (NO2 og NO) og partikler vil have negative påvirkninger. NO2

er luftvejsirriterende og kan nedsætte lungefunktionen og forårsage luftvejslidelser.

Partikler kan forårsage luftvejslidelser og hjerte-karsygdomme.

Der sker kun små ændringer i udledningerne til luften som følge af udbygning af motorvejen

jf. kapitel 13 Luft og klima. Samlet set er der tale om stigninger i emissionerne

NOx og partikler på hhv. 0,2 og 0,4 % i forhold til 0-alternativet. For de bynære

områder sker der et mindre fald i emissionerne, mens der modsat ses en mindre stigning

i emissionerne for strækningerne uden for byerne.

Da ændringerne i emissionerne er marginale, og stigningerne i emissionerne forekommer

i landområde med lav befolkningstæthed vurderes påvirkningen af befolkningens

sundhed at være ubetydelig.

Emissionerne for hovedforslag med jernbane og hovedforslag uden jernbane er stort

set ens.

6.3 Friluftsliv

Udbygningen af motorvejen vil berøre tre rekreative områder. Påvirkningen af områderne

vurderes at være relativt begrænsede, da arealinddragelsen sker langs med den eksisterende

motorvej, og i yderkanten af områderne. Samtidig vurderes indgrebene ikke at medføre

forringelser for de rekreative aktiviteter og interesser, der er knyttet til områderne.

Alle skærende veje og stier opretholdes som udgangspunkt, men der kan i anlægsfasen

forekomme midlertidige lukninger af f.eks. broer. I disse perioder kan det blive nødvendigt

at køre en omvej, hvilket kan resultere i øget færdsel på områdets øvrige veje

og gener i form af øget transporttid.

Arealinddragelse og evt. nedrivning og fl ytning af enkelte kolonihavehuse i haveforeningen

Havrelyngen vurderes at have en forholdsvis begrænset påvirkning af befolkningen,

da alle parcellers anvendelse til kolonihaveformål vil blive opretholdt.

45


Kap 6 - Befolkning

46

Ved anlæg af en ny dobbeltsporet jernbane på vestsiden af Køge Bugt Motorvejen

samt udbygning af motorvejen vil den samlede påvirkning af de rekreative interesser

være mere markant end i dag. De to tekniske anlæg vil samlet set berøre en væsentlig

bredere korridor.

6.4 Barriereeffekt

Kun ved hovedforslag med jernbane vil der være tale om øget barriereeffekt pga. lukning

af Ølsemaglevej og Pilegårdsvej for biltrafi k.


7. Landskab og jordbund

Kap 7 - Landskab og jordbund

De landskabelige og geologiske forhold indenfor undersøgelseskorridoren, herunder

områder, der er udpeget som landskabelige og geologiske interesseområder, er undersøgt

og vurderet.

7.1 Metode

Der er foretaget en beskrivelse af landskabet og dets tilblivelse, herunder en beskrivelse

af de geomorfologiske og geologiske forhold i undersøgelsesområdet. Beskrivelserne

er baseret på eksisterende tilgængeligt kildemateriale, som bl.a. omfatter:

• Topografi ske kort

• Geomorfologiske kort

• Jordartskort

• Diverse publikationer om glacialmorforlogi, istider i Danmark og lign.

• Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen.

• Kommuneplaner for Solrød, Greve og Køge Kommuner

På baggrund af kortlægningen er det vurderet, hvilke påvirkninger udbygningen af

Køge Bugt Motorvejen vil have på de landskabsmæssige, jordbundsmæssige og geologiske

forhold.

47


Kap 7 - Landskab og jordbund

48

7.2 Eksisterende forhold

7.2.1 Landskabelige og geologiske interesseområder

I Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen er der udpeget områder med landskabelige

værdier i det åbne land (Regionplan 2005). De udpegede områder omfatter landskabelige

interesser af regional betydning.

De landskabelige værdier udgøres af landskabet, som umiddelbart kan ses og opleves,

herunder smukke og egnskarakteristiske landskaber, som er særligt upåvirkede af indgreb.

Elementer med landskabelig værdi, som indgår i forbindelse med udpegningen

af de landskabelige interesseområder omfatter bl.a. topografi en, markant beplantning,

diger, levende hegn, vandløb, søer, moser og vedvarende engarealer.

Undersøgelseskorridoren forløber gennem et større sammenhængende område med

landskabelige værdier umiddelbart syd for Karlslunde ved Karlstrup Mose (kort 2).

Området grænser op til Køge Bugt Motorvejen på østsiden mellem km 26,6 og km

28,4. På vestsiden af motorvejen ligger hovedparten af de arealer, der er udpeget med

landskabelige værdier vest for landevejen Tåstrupvej, mens kun to mindre områder,

hhv. ved Karlslunde Mosevej og ved rastepladsen Karlslunde Vest, grænser op til motorvejen

(kort 2).

Det værdifulde landskabsområde syd for Karlslunde består af Karlstrup Skov, der

omfatter Firemileskoven beliggende vest for motorvejen, og Karlstrup, Karlslunde og

Engstrup moser beliggende på østsiden af motorvejen. Hele området udgør en grøn

korridor, der forbinder Køge Bugt via landbrugslandet med Hedeland. Moserne øst for

Køge Bugt Motorvejen er fredet og udlagt som særlige naturområder, hvor de karakteristiske

beplantninger, terrænforhold og andre bevaringsværdige elementer skal søges

fastholdt, og eventuelt forbedret i koordination med fredningsplanlægningen. Moserne

har gennem tiderne været anvendt til tørvegravning, afgræsning, fi skeri og jagt.

Områder med landskabelige værdier er særligt sårbare over for indgreb, som afgørende

ændrer landskabsbilledet. Store ændringer kan medføre, at forskellene mellem egnenes

karakteristiske landskabstype udviskes. Bymæssig bebyggelse, støjvolde, åbent

beliggende industri og større fritidsanlæg ændrer ofte det omgivende landskabs karakter.

Tekniske anlæg som højspændingsledninger og belysningsanlæg kan virke dominerende

selv på lang afstand og nye skovplantninger kan sløre en egns karakteristiske

landskabstræk.

Jævnfør regionplanens retningslinjer må der indenfor de udpegede værdifulde landskabsområder

ikke ændres i tilstanden eller arealanvendelsen, hvis det forringer værdien

eller muligheden for at genoprette værdien i området. Ændringer kan dog ske som

led i forbedring af områdernes landskabsværdi, eller i medfør af allerede gældende

bestemmelser i en fredning eller lokalplan.

Tilstanden og arealanvendelsen må indenfor de værdifulde landskabsområder desuden

kun ændres, såfremt det kan begrundes i samfundsøkonomiske hensyn, og såfremt det


Kap 7 - Landskab og jordbund

ud fra en konkret regionplanmæssig vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt

værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer. Bygninger og anlæg

indenfor de værdifulde landskabsområder skal placeres og udformes under hensyntagen

til bevaring og beskyttelse, samt mulighed for forbedring af landskabsværdierne.

I Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen er der udpeget geologiske interesseområder.

De geologiske interesser knytter sig til områder og lokaliteter, som indeholder

markante landskabsdannelser og terrænformer, og som viser den geologiske udviklingshistorie.

Der kan være tale om både større sammenhængende områder og om enkeltlokaliteter,

hvor de større områder bl.a. kan omfatte istidsdannelser såsom tunnel-

og smeltevandsdale, åse og dødislandskaber, mens enkeltlokaliteter typisk kan omfatte

kalk- og grusgrave, kystklinter og skrænter.

Der fi ndes ingen geologiske interesseområder eller enkeltlokaliteter indenfor undersøgelseskorridoren.

7.2.2 Landskab

Landskabet mellem Greve og Køge er geomorfologisk set et typisk østdanske morænelandskab.

Det østdanske morænelandskab omfatter de dele af landskabet, der var dækket af

den ungbaltiske is under den seneste del af den sidste istid (Weichsel Istiden) for ca.

18.000 år siden. Det ungbaltiske fremstød nåede Danmark gennem Østersølavningen.

Isen nåede frem til den Østjyske Israndslinje.

49


Kap 7 - Landskab og jordbund

50

Morænelandskabet består af istidens afl ejringer, som efterfølgende er udjævnet af gletscherens

bevægelser og smeltevand. Denne udjævning af de tidligere landskabsformer

og senere tiders opdyrkning og normalerosion har bevirket, at området i dag er forholdsvist

fl adt.

Istidens afl ejringer bestod primært af frugtbar leret morænebund, og den typiske lagdeling

i morænelandskabet består af lerjord øverst (0,5-3 m) og herunder mest sand-

og grusblandet jord. Der fi ndes dog også områder med mere sandblandet lerjord og to

større område ved Karlstrup Mose og Jersie Mose, hvor jorden domineres af humusjord

som tørv og gytje.

Lagdelingen afspejles i arealanvendelsen, som helt overvejende er landbrug på vestsiden

af Køge Bugt Motorvejen. Østsiden af motorvejen er domineret af bymæssig bebyggelse,

bortset fra de tre tværgående grønne kiler ved Mosede, Karlstrup Mose og Jersie Mose.

Landskabeligt er området præget af den åbne svagt bølgede landbrugsslette med marker,

moser, enge, søer og levende hegn. Desuden er støjvolde, nyere tekniske anlæg, primært

trafi kanlæg og højspændingsmaster, kommet til og præger i høj grad strækningen.

I det følgende uddybes de natur- og kulturgeografi ske landskabskarakteristika for de

forskellige landskabsrum.

Mosede

Den nordligste del af undersøgelseskorridoren fra Mosede Landevej til Karlslunde

by udgøres af det grønne område ”Langagergårdkilen”, der udgør en åben dyrket

landskabskile, der strækker sig fra Køge Bugt ved S-togsstationen ind til Køge Bugt

Motorvejen. Området er under omdannelse og Greve Kommunes plan er, at der skal

etableres et antal boligøer, og at den centrale del skal omdannes til en naturfælled med

våde enge i midten og overdrev langs kanterne (Greve 2005). På vestsiden af motorvejen

grænser et større industriområde op til motorvejen.

Landskabet ligger 8-14 m over havet og terrænet hælder svagt mod Køge Bugt. Jordbunden

består af frugtbar lerjord.

De tekniske anlæg som hovedsageligt præger landskabet er Køge Bugt Motorvejen,

samt højspændingsledninger og –master.

Karlslunde

Undersøgelseskorridoren er på strækningen ved Karlslunde omgivet af bymæssige bebyggelse

på begge sider af motorvejen. Området øst for motorvejen domineres af boligbebyggelse,

mens området vest for motorvejen domineres af industri. Der er etableret

støjvold langs østsiden af motorvejen som afskærmning ind mod boligområdet.

Terrænet ligger mellem 5-20 m over havet, og hælder svagt mod Køge Bugt.

De tekniske anlæg som hovedsageligt præger landskabet er Køge Bugt Motorvejen,

samt højspændingsledninger og master.


Kap 7 - Landskab og jordbund

Karlstrup Mose

Karlstrup Mose er beliggende i den østlige del af Ramsødalen, der er en tunneldal fra

den seneste istid. Den strækker sig fra Lejre til Køge Bugt. Ved Karlstrup Mose lå

kystlinjen efter den seneste istid helt inde hvor Køge Bugt Motorvejen ligger i dag.

Senere hævede landet sig og en del af fjorden blev lukket til en indsø. Gennem årtusinder

er indsøen groet til med tørvemos og rørskovsplanter, og der er afl ejret sand og

ler, hvorved området langsomt er omdannet til mose og eng. I bunden af tunneldalen

forløber Karlstrup Mosebæk-systemet.

Området er kendetegnet ved moserne, der er domineret af store pileskove og rørsump,

men der ses også åbne moser. De åbne moseområder er et resultat af mange års afgræsning,

der er genindført for at undgå tilgroning. Mange steder ses desuden spor efter

års tørvegravning og de lange smalle strimler jord, der er resultatet af udskiftningen

omkring 1800.

Området ligger lavt omkring 3-5 m over havet, og hælder ganske svagt mod øst. Jordbunden

er overvejende præget af humusjord bestående af tørv og gytje, af både marin

og limnisk oprindelse.

De tekniske anlæg som hovedsageligt præger landskabet er Køge Bugt Motorvejen,

samt højspændingsledninger og master.

Solrød

Området fra motorvejens krydsning med Tåstrupvej til Cordozavej/Roskildevej er på

vestsiden af motorvejen præget af landbrug, og jordbunden består af lerjord og sand-

Figur 7.1. Udsnit fra Jersie Mose

51


Kap 7 - Landskab og jordbund

52


Kap 7 - Landskab og jordbund

53


Kap 7 - Landskab og jordbund

54

blandet lerjord. Området er kendetegnet ved store markfl ader med levende hegn, der

stråler ud fra landsbyen Jersie og fortæller om landboreformernes stjerneudstykninger

sidst i 1700-tallet. Landskabet ligger 5-20 m over havet og terrænet hælder svagt mod

øst. Øst for Køge Bugt Motorvejen er der udlagt arealer til bymæssig bebyggelse.

De tekniske anlæg som hovedsageligt præger landskabet er Køge Bugt Motorvejen,

samt højspændingsledninger og master.

Jersie Mose

Området fra Cordozavej/Roskildevej til Skensved Å består af et stort vådområde knyttet

til åens forløb og domineret af Jersie Mose, fi gur 7.1. Hovedparten af mosen ligger

øst for Køge Bugt Motorvejen.

Jordbunden domineres af humusjord og lidt sandblandet lerjord. Området er præget af

eng- og mosearealer med vilkårlig beplantning, samt afl ange småsøer, der formentlig

er dannet som følge af tørvegravning i mosen.

Arealanvendelsen er primært rekreativ, men dyrkede arealer forekommer også. Terrænet

ligger 5-10 m over havoverfl aden og landskabet hælder svagt mod øst.

De tekniske anlæg, som hovedsageligt præger landskabet, er Køge Bugt Motorvejen

samt højspændingsledninger og master.

Ølsemagle

Området fra Skensved Å til Lille Syd banen er vest for motorvejen præget af landbrug

Figur 7.2. Markarealer


Kap 7 - Landskab og jordbund

og jordbunden består af sandblandet lerjord i områdets nordlige del og lerjord i områdets

sydlige del, fi gur 7.2.

Markstrukturen afspejler stjerneudskiftning omkring Ølsemagle fra 1700-tallet - tydeligst

nord for landsbyen, og kulturlandskabet præges derfor af levende skel og hegn.

Øst for Køge Bugt Motorvejen afskærmes bebyggelsen ved Ølsemagle Strand af et

beplantningsbælte langs motorvejen. Højden af terrænet varierer mellem 2-20 m over

havoverfl aden og landskabet hælder svagt mod øst.

De tekniske anlæg, som hovedsageligt præger landskabet er Køge Bugt Motorvejen,

Lille Syd banen samt højspændingsledninger og master og S-banen.

Køge Nord

Området fra Lille Syd banen til Ølbyvej præges af morænelandskab og af Ejby Ås i

den sydlige del. Terrænet er således relativt fl adt mod nord og mere kuperet mod syd,

og højden er mellem 2-20 m over havoverfl aden.

Jordbunden afspejler geomorfologien med hovedsageligt lerjord i nord, sandblandet

lerjord i syd og lidt humusjord her imellem. Arealanvendelsen har tidligere været

domineret af landbrug, men indenfor den seneste årrække er det meste overgået til

erhvervs- og trafi kområde med det meget dominerende transportcenter (se fi gur 7.3).

Kulturlandskabet fra tidligere er derfor svært at ane, men der fi ndes dog to gravhøje i

den vestlige del af området.

De tekniske anlæg, som hovedsageligt præger landskabet, er Køge Bugt Motorvejen,

Figur 7.3. Transportcenter ved Køge

55


Kap 7 - Landskab og jordbund

56

Lille Syd banen, højspændingsledninger og -master, veje, rundkørsler, højlagre og anden

erhvervsbebyggelse samt S-banen.

Ved udfl etningen af Sydmotorvejen og Vestmotorvejen

Udover morænelandskab er området mellem Ølbyvej og Salbyvej præget af Køge Ås,

som forløber lige syd for området. Åsens tilhørende tunneldal præger den sydlige del

af området, hvor terrænet er relativt fl adt.

Jordbunden består af sandblandet lerjord og området domineres af dyrkede marker og

restarealer omkring motorvejsudfl etningen. Markarealerne er store og fi rkantede, med

spredte gårde og sparsom beplantning. Terrænhældningen i landskabet er lille og højden

varierer mellem 5-10 m over havoverfl aden, mens Ejby Ås i nord og Køge Ås i

syd markerer området på hver side.

De tekniske anlæg, som hovedsageligt præger landskabet, er Køge Bugt Motorvejen

og dens udfl etning med Sydmotorvejen.

7.2.3 Geologi

Jordlagene udgøres i området overordnet af prækvartære afl ejringer (bryozokalk og

skrivekridt) og herover kvartære afl ejringer (istidsafl ejringer) opbygget af ler, sand og

grus, som skitseret i fi gur 7.4.

0

-50

Syd

DS / DG

ML

BK SK

Kvartær ler Bryzokalk Skrivekridt

Nord

Figur 7.4. Geologisk skitseprofi l for området, hvor geologien overordnet udgøres af prækvartære og kvartære

afl ejringer

ML

BK SK

DS / DG

Syd

Kvartær sand og grus


Kap 7 - Landskab og jordbund

Prækvartære afl ejringer

I den nordlige del af Køge Bugt-området nord for Solrød er bryozokalken generelt

borteroderet og kridtafl ejringer (skrivekridt) fi ndes direkte under de kvartære afl ejringer.

Skrivekridtet danner dermed prækvartæroverfl aden i dette område. I den resterende

del af området, samt i området omkring Karlstrup Mose fi ndes bryozokalken umiddelbart

under de kvartære afl ejringer og danner der prækvartæroverfl aden.

Tykkelsen af bryozokalken øges generelt mod syd og mod vest. Umiddelbart syd for

Solrød har bryozokalken en tykkelse på op til mindst 40 m. Ligeledes ses bryozokalken

i området omkring Karlstrup Mose at have en relativ stor mægtighed. Den prækvartære

overfl ade fi ndes i området i kote -20 m til kote 0 m.

Kvartære afl ejringer

De prækvartære afl ejringer er overlejret af istidsafl ejringer, hovedsageligt knyttet til

sidste istid. Den kvartære lagserie i området er med en tykkelse på 0-25 m relativt

tynd, og afl ejringerne består overvejende af moræneler. I området er der truffet to morænelersenheder,

som vurderes at være afl ejret under de seneste to isfremstød. Mægtigheden

af de kvartære afl ejringer langs korridoren varierer fra 10-25 m i den nordlige

del og 5-10 m i den sydlige del. Dog er mægtigheden af de kvartære afl ejringer i Karlstrup

Mose relativ lille (3-6 m).

7.2.4 Råstofgravning

I Råstofplan for Region Sjælland 2008 er der udpeget arealer til råstofi ndvinding for

hhv. sand/grus/sten og ler/kalk. Der er ikke udlagt områder indenfor undersøgelseskorridoren.

Råstofplanen er blevet påklaget, hvilket har opsættende virkning for planens

ikrafttræden.

7.3 Virkninger af hovedforslag uden jernbane

Udbygningen af motorvejen fra 6 til 8 spor vil på kort sigt medføre en markant landskabelig

påvirkning, da beplantningen tæt på den eksisterende motorvej fjernes i anlægsfasen.

På længere sigt vil denne påvirkning reduceres, når ny beplantning vokser

til.

Det skal sikres, at kun træer og anden beplantning, der er absolut nødvendig for at give

plads til anlægsprojektet fjernes ved udbygningen af motorvejen. Disse forhold er nærmere

belyst i landskabsanalysen.

Omkring Karlstrup Mose betyder udbygningen, at der sker en arealinddragelse af det

værdifulde landskabsområde ved Karlstrup Mose, der grænser op til motorvejens østside.

Indgrebet vurderes dog at være forholdsvis begrænset, da arealinddragelsen sker

langs med naturområdets vestlige afgrænsning mod motorvejen, og da indgrebet ikke

afgørende ændrer landskabsbilledet i området. Tilstanden og arealanvendelsen i det

værdifulde område ændres som sådan ikke ved udbygningen, og vurderes derfor ikke

væsentligt at ændre områdets landskabelige værdi.

57


Kap 7 - Landskab og jordbund

58

Udbygningen betyder ligeledes en arealinddragelse af de to små værdifulde landskabsområder,

der ligger på vestsiden af motorvejen ved Karlstrup Mose. Indgrebene vurderes

på samme vis som ovenfor beskrevet, at være relativt begrænset.

Da der er tale om udbygning af en eksisterende motorvej med en arealinddragelse på

ca. 10 m på hver side af vejen, sammenholdt med beliggenheden på kanten mellem

landbrugsarealer med indslag af nyere industriområder og bymæssig bebyggelse, vurderes

påvirkningen af landskabet som helhed at være begrænset.

Langs motorvejens østlige side mod den bymæssige bebyggelse er der etableret store

jordvolde af hensyn til støjdæmpning. Voldene medfører, at motorvejen stort set ikke

er synlig fra østsiden. Set fra landområdet vest for motorvejen vurderes den udbyggede

motorvej ikke at være væsentlig mere markant end den eksisterende motorvej og

vurderes ikke at ændre landskabsbilledet væsentligt.

I VVM-undersøgelserne er der foretaget en designmæssig gennemgang og en landskabelig

analyse af bl.a. støjafskærmning. Der er endvidere udarbejdet visualiseringer,

som kan ses i den sammenfattende rapport (Vejdirektoratet 2009b).

Samlet set vurderes påvirkningerne af landskabet altså at være relativt begrænset, da

arealinddragelsen i forbindelse med udbygning af motorvejen fra 6 til 8 spor sker symmetrisk

omkring den eksisterende motorvej.

7.4 Virkninger af hovedforslag med jernbane

Ved anlæg af en ny dobbeltsporet jernbane på vestsiden af Køge Bugt Motorvejen

samt udbygning af motorvejen vil den samlede påvirkning af landskabet være mere

markant end i dag. De to tekniske anlæg vil samlet set berøre en væsentlig bredere

korridor end i dag og alene ved en udbygning af motorvejen.

Isoleret set vurderes udbygningen af motorvejen dog ikke at påvirke landskabet mere

med en jernbane end uden en jernbane.


8. Plante og dyreliv

Spidssnudet frø

Kap 8 - Plante og dyreliv

8.1 Metode

Beskrivelsen af naturforholdene, herunder plante- og dyreliv i området baserer sig på

feltgennemgang af alle naturområder og smålokaliteter inden for undersøgelseskorridoren.

Lokaliteterne er udpeget på baggrund af følgende kriterier: Naturbeskyttet efter

naturbeskyttelseslovens § 3, skovområder, mulig forekomst af arter beskyttet af habitatdirektivets

bilag IV, samt lokaliteter der vurderes at kunne blive påvirket af udbygningen

af motorvejen. Lokaliteterne fremgår af kort 1. Feltundersøgelserne er suppleret

med data fra følgende kilder:

• Feltundersøgelser fra 2007 i forbindelse med VVM af ny jernbane mellem

København og Ringsted

• Danmarks Digitale ortofoto (DDO) fra 2006

• 4 cm kort, 1:25.000 (KMS)

• Danmarks Naturdata, www.naturdata.dk

• Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet

Feltarbejdet har fundet sted i perioden februar til juli 2008. Feltundersøgelserne er dokumenteret

i et lokalitetsskema for hver af de besøgte lokaliteter eller i en GIS-tabel.

Der er gennemført særlige undersøgelser af de lokaliteter, der forventes direkte berørt

59


Kap 8 - Plante og dyreliv

60

af anlægget. I disse direkte berørte lokaliteter er der udført botaniske undersøgelser,

og lokaliteternes naturtilstand er blevet vurderet på en skala fra I til V (se afsnit 8.1.1).

Derudover er der undersøgt specielt for forekomst af habitatdirektivets bilag IV-arter,

herunder vandinsekter. Feltskemaer for direkte berørte lokaliteter er vedlagt kortlægningsrapporten

(Vejdirektoratet 2008). Af skemaerne fremgår alle relevante informationer,

som er indsamlet om lokaliteten.

Inden for undersøgelsesområdet er udvalgte lokaliteter, som kan være ynglesteder for

paddearter på habitatdirektivets bilag IV, undersøgt. Udgangspunktet for udvælgelse af

lokaliteterne har været den offentligt tilgængelige vejledende udpegning af § 3-beskyttede

arealer (kort 4). Dog er yderligere lokaliteter udvalgt til undersøgelse, hvis de er

vurderet som potentielle levesteder for bilag IV-arter. Undersøgelser af disse lokaliteter,

som i nogle tilfælde er beliggende i betydelig afstand fra motorvejen, har hovedsageligt

fokuseret på, at klarlægge forekomster af bilag IV-beskyttede padder.

I de samme områder udenfor undersøgelseskorridoren, er der også udført undersøgelser

af bilag IV-beskyttede krybdyr og fl agermus. Dette fokus skyldes, at disse arter er

følsomme overfor nye barrierer i landskabet, som kan forringe spredning og dermed

mulighederne for genetisk udveksling. I henhold til habitatdirektivets bestemmelser

(habitatdirektivet 1992) må projektet ikke påvirke funktionen af yngle- og rasteområder

for de beskyttede arter. Denne beskyttelse vurderes også at gælde indirekte påvirkninger

af yngle- og rasteområder, f.eks. på grund af forringede spredningsmuligheder

gennem landskabet. Registreringer af forekomster af bilag IV-arter i lokaliteter både

på tæt på motorvejen og længere væk giver bedre mulighed for at vurdere den økologiske

funktionalitet af områderne.

8.1.1 Metode for vurdering af naturkvalitet

Naturkvaliteten i de direkte berørte lokaliteter er vurderet i forbindelse med feltarbejdet,

på en femtrins skala. Resultatet af vurderingen fremgår af lokalitetsskemaerne.

Ved vurdering af naturkvaliteten er hovedvægten lagt på botaniske kriterier, men forekomst

af bilag IV-dyrearter og eventuelle andre beskyttede og sjældne arter inddrages

også i vurderingen. Bilag IV-arter dækker fortegnelsen af naturligt hjemmehørende arter

i Danmark på bilag 11 i Bekendtgørelse 408 af 01/05/07. Den angivne naturkvalitet

er således primært et udtryk for en samlet vurdering, som er udført af botanikeren og

zoologen, der har undersøgt lokaliteten.

Skalaen for naturkvalitet defi neres således:

I. Område af meget høj biologisk værdi. Varieret og artsrig fl ora og veludviklede

beskyttede naturtyper. Forekomst af fredede og beskyttede arter. I praksis vil

karakteren ”I” næppe fi nde anvendelse for lokaliteter i det aktuelle område.

II. Område af høj biologisk værdi. Varieret og artsrig fl ora og ret veludviklede

beskyttede naturtyper. Forekomster af fredede og beskyttede arter, herunder bilag

IV-arter, i ret betydeligt omfang.


Kap 8 - Plante og dyreliv

III. Område af middel biologisk værdi med ret varieret og artsrig fl ora. Eventuelle

forekomster af beskyttede naturtyper er tydeligt forstyrret af menneskelige indgreb,

påvirkning fra landbrug, industri og trafi k mv. Almindelige bilag IV-arter (som

f.eks. spidssnudet frø) og mere almindelige fredede arter (som f.eks. orkidéen skovhullæbe)

kan forekomme, men kun i mindre bestande og i begrænset omfang.

IV. Område af lav biologisk værdi. Den biologiske diversitet er lav. Beskyttede

naturtyper forekommer højst i helt eller næsten spoleret form. Floraen er artsfattig

og påvirket af landbrugsdrift, industri, trafi k mv. Bilag IV-arter og andre fredede og

beskyttede arter forekommer normalt ikke.

V. Floraen er meget artsfattig. Området rummer kun få og helt almindelig arter.

Området er præget af stærk forurening og eutrofi ering. Den biologiske diversitet er

yderst lav. Bilag IV-arter og andre fredede og beskyttede arter forekommer ikke.

8.1.2 Planter

Der er i juli 2008 gennemført botaniske undersøgelser på alle lokaliteter, som forventes

direkte berørt af anlægget. Fokus for de botaniske undersøgelser har været at fi nde

særlige eller sjældne arter. Artslisterne er således ikke komplette, da fokus er rettet

mod de mere specielle dele af fl oraen. Data fra de botaniske undersøgelser er anvendt

til vurdering af naturtilstanden. Særlige plantearter er hovedsageligt defi neret ud fra

Atlas Flora Danica kategorierne (AFD, www.botaniskforening.dk). Atlas Flora Danica

61


Kap 8 - Plante og dyreliv

62

er et landsdækkende projekt for kortlægning af den vilde danske fl ora, som Dansk Botanisk

Forening startede i 1992. Alle observationer af AFD-kategori A- og B-arter er

fremhævet i artslisterne. AFD-kategori A er, arter som er sjældne på landsplan, mens

kategori B er, arter der generelt er sjældne, men som kan være almindelige i nogle dele

af landet.

AFD-kategorierne har i nogle tilfælde vist sig ikke at være fuldt retvisende. I alle tilfælde

angives alligevel den kategori, som er gældende på nuværende tidspunkt. I tilfælde

af fund af fredede eller rødlistede arter er dette også fremhævet i artslisterne.

I de tilfælde hvor en direkte berørt lokalitet udgør et delområde af et større sammenhængende

område, er den botaniske artsliste særligt optaget i den del af området, som

er beliggende tættest på motorvejsudbygningen.

8.1.3 Padder

Undersøgelser af padder har været fokuseret på, at dokumentere forekomster af arter

opført på habitatdirektivets bilag IV (Habitatdirektivet 1992). I det aktuelle område

har fokus for undersøgelsen været rettet mod arterne stor vandsalamander, spidssnudet

frø og springfrø. Undersøgelsen er således ikke komplet for øvrige paddearter. I det

omfang øvrige arter er registreret i forbindelse med arbejdet, er oplysningerne noteret

på feltskemaerne.

Undersøgelsesmetoden omfatter mindst et besøg i det tidlige forår, for at vurdere lokalitetens

egnethed for padder. Efterfølgende er egnede lokaliteter besøgt et antal gange

for at dokumentere forekomsten af bilag IV-arter under optimale vejrforhold ved at

lytte efter kvækkende hanner (tidligt forår), eftersøge ægklumper, larver og voksne

dyr.


Kap 8 - Plante og dyreliv

8.1.4 Krybdyr

Ved registrering af krybdyr har der været særlig fokus på bilag IV-arten markfi rben,

men der er også set efter skovfi rben, snog og stålorm. I det omfang øvrige arter er registreret

i forbindelse med arbejdet, er oplysningerne noteret på feltskemaerne.

Registrering af markfi rben er ofte vanskelig og tidskrævende. Dels er bestandene ofte

fåtallige, dels forekommer arten ofte kun pletvis indenfor større arealer, der ellers

umiddelbart virker velegnede. I forbindelse med det konkrete projekt er undersøgelser

foretaget på fi re vejrmæssigt velegnede dage i april, maj og juni 2008. Derudover er

der i den sydlige del af projektområdet inddraget resultater fra 2007 fra undersøgelser i

forbindelse med København - Ringsted jernbaneprojektet (Trafi kstyrelsen 2007a).

8.1.5 Flagermus og øvrige pattedyr

Registreringer af fl agermus er udført på egnede nætter i september 2007 (Trafi kstyrelsen

2007a) samt i maj og juli 2008 langs tracéet i det meste af undersøgelsesområdet,

hvor terrænet ved indledningsvis besigtigelse er vurderet som egnet. Flagermus

er ikke kun knyttet til beskyttede naturtyper, og registreringerne af fl yvende

individer dækker over, at arterne dagligt bevæger sig over større afstande. Derfor er

fl agermusregistreringerne ikke knyttet til de samme lokaliteter som de øvrige naturregistreringer.

Undersøgelserne om natten er foretaget vha. ultralydsdetektorer. Undersøgelserne er

primært foretaget i perioden fra solnedgang til lidt over midnat, hvor fl agermusaktiviteten

er størst. Ved undersøgelserne er der dels foretaget en afsøgning til fods langs

skovkanter, levende hegn og andre optimale fødesøgningsbiotoper (primært fra stier

og små veje) og dels en linjetaksering langs mindre veje fra langsomtkørende bil.

Endelig blev der opstillet et antal automatiske detektorer (”recording-boxes”), som

i kombination med en diktafon registrerede fl agermusskrig over et længere tidsrum.

Disse detektorer blev placeret, hvor veje, vandløb og andre ledelinjer for fl agermusene

krydser tracéet.

Der er ikke udført specifi kke undersøgelser for andre pattedyr. Men arter, der blev observeret

på lokaliteterne er registreret i feltskemaet. Oplysninger om pattedyr er hentet

fra Dansk pattedyratlas (Baagøe 2007).

8.1.6 Fugle

Der er ikke udført specifi kke undersøgelser for fugle. Men arter, der blev observeret på

lokaliteterne er registreret i feltskemaet. Supplerende oplysninger om fugle er hentet

fra Dansk Ornitologisk Forenings database (www.dof.dk).

8.1.7 Insekter

Insektundersøgelser er kun udført på direkte berørte lokaliteter, som vurderes at kunne

være ynglesteder for følgende bilag IV-insekter: Grøn mosaikguldsmed, stor kærguldsmed

og lys skivevandkalv. Undersøgelsen omfatter således ikke registreringer af øvrige

insektarter. Øvrige insektarter på habitatdirektivets bilag IV forventes ikke at kunne

forekomme i området.

63


Kap 8 - Plante og dyreliv

Figur 8.1

Foto fra lokalitet KBM-

34, juli 2008.

64

Undersøgelsen omfatter en gennemgang og vurdering af konkrete levesteder for de relevante

arter, med henblik på at fokusere arbejdet på de lokaliteter, hvor det vurderes,

at egnede levevilkår for arterne er til stede.

Der er ikke systematisk indsamlet feltoplysninger om andre insekter i området. I det

omfang øvrige arter er registreret i forbindelse med arbejdet, er oplysningerne noteret

på feltskemaerne.

8.2 Eksisterende forhold

I det følgende beskrives beskyttelsesstatus, registrerede arter og naturtilstand i de

områder, som i forbindelse med VVM-redegørelsen vurderes at kunne blive direkte

påvirket af udbygningen af Køge Bugt Motorvejen. På kort 4 er de beskyttede naturtyper

vist. De vigtigste naturområder på strækningen er Karlstrup Mose og Jersie Mose.

Begge områder er udpeget som biologiske interesseområder med kerneområder og

biologiske spredningskorridorer (kort 3). De fl este af de herunder beskrevne områder

er en del af to nævnte moseområder.

8.2.1 Greve

Øst for motorvejen ligger lokalitet KMB-34 (fi gur 8.1), et område på 9.500 m2 med

mose/kær, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Området ligger op til en sø.

Lokaliteten har en varieret fl ora med fl ere mindre almindelige arter som stortoppet

rapgræs, vinget perikon og knold-star. Området er omgivet af bebyggelse. Naturtilstanden

i lokaliteten er vurderet at være II.

8.2.2 Karlstrup Skov og Karlstrup Mose

Karlslunde Skov og Firemileskoven udgør sammen med Karlstrup Kalkgrav og Karlslunde-Karlstrup

Moser et nyt rekreativt område ”Karlstrup Skov”. Karlstrup Skov


Figur 8.2

Besøgte lokaliteter

omkring Karlstrup

Mose.

Kap 8 - Plante og dyreliv

udgør sammen med Trylleskoven en grøn korridor, der forbinder Køge Bugt via landbrugslandet

med Hedeland og de store skove på Midtsjælland.

Karlstrup Mose er et fredet moseområde på 123 ha med en mosaik af forskellige naturtyper

som pileskove, rør- og sivsumpe. De åbne græsområder i moserne er resultat

af mange års græsning med køer, heste og får. Uden græsning ville mosen gro til med

krat, og derfor har Københavns Skovdistrikt genindført husdyrgræsning i området gennem

de senere år. Nogle af træbeplantningerne i Karlstrup Mose er registreret som naturmæssigt

særligt værdifuld skov af laveste kategori med 1-27 arter.

Karlstrup Møllebæk løber igennem Karlstrup Mose, og motorvejen føres over området

på en landskabsbro. Omkring Karlstrup Mose er et stort område udpeget som potentielt

vådområde, og der er udarbejdet et konkret projekt.

Karlslunde Skov og Firemileskoven er et nyt rekreativt skovområde på ca. 85 ha (kort

9). Begge skove er omfattet af fredskovspligt. Skovene fi ndes mellem Køge Bugt Motorvejen

og Tåstrupvej. Skovene blev plantet i perioden 1982-1995. Det er lyse løvskove

med mange buske. Flere gamle frugtplantager i området er bevaret.

Skovene samt området omkring Karlstrup Sø og Karlstrup Kalkgrav (kort 9) er registreret

som naturmæssigt særligt værdifuld skov af laveste kategori med 1-27 arter.

I Karlslunde og Karlstrup Moser øst for motorvejen er der endvidere fl ere træbevoksninger,

som er registreret som naturmæssigt særligt værdifuld skov af laveste kategori

med 1-27 arter. Disse bevoksninger er dog ikke fredskov.

65


Kap 8 - Plante og dyreliv

Figur 8.3

Foto fra lokalitet KBM-

18, juli 2008.

66

I fi gur 8.2 ses placering af lokaliteter i Karlstrup Mose. Det er kun lokaliteterne nærmest

motorvejen og som vurderes at blive påvirket af udbygningen, der er beskrevet

herunder.

okalitet KBM-18 og A1-07 er to § 3-beskyttede moser lige vest for motorvejen på henholdsvis

ca. 6.000 m2 og 8.000 m2 (fi gur 8.3). Lokaliteterne ligger lige op af hinanden

og er meget ens. De har begge en forholdsvis varieret fl ora med bl.a. den mindre

almindelige art stortoppet rapgræs. Området er omgivet af skov, eng og motorvej. Naturtilstanden

i begge lokaliteter er vurderet at være III. Der er registreret butsnudet frø

i A1-07 (Trafi kstyrelsen 2007b).

Lokalitet KBM-16 er en § 3-beskyttet eng på ca. 35.800 m2 med ret artsfattig fl ora.

Engen ligger øst for motorvejen og er under tilgroning med bl.a. stor nælde. Der er ret

betydelige forekomster af spidssnudet frø. Naturtilstanden i lokaliteten er vurderet at

være II.

Lokalitet KBM-25 er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 og er et fugtigt område

på ca. 15 ha tilgroet med skov og højstaudevegetation. Der er registreret spidssnudet

frø, butsnudet frø og brune frøer i området. Naturtilstanden i lokaliteten er vurderet at

være IV.

Lokalitet KBM-29 er en § 3-beskyttet sø på 2.300 m2 omkranset af lokalitet KBM-25.

Søen er omgivet af artsfattig vegetation. Der er registreret butsnudet frø og skrubtudse.

Naturtilstanden i lokaliteten er vurderet at være IV.


Figur 8.4

Foto af lokalitet KBM-

28, juli 2008.

Kap 8 - Plante og dyreliv

Lokalitet KBM-31 er en § 3-beskyttet eng/mose på ca. 10.000 m2. Området har en lidet

varieret fl ora og er på grund af manglende græsning ved at gro til i pilekrat. Naturtilstanden

i lokaliteten er vurderet at være IV.

Lokalitet KBM-28 er en § 3-beskyttet eng/mose på ca. 25.000 m2 (fi gur 8.4). Området

er en afgræsset men ret tilgroet eng. På lokaliteten vokser fl ere mindre almindelige

arter som gul frøstjerne, kløvkrone og stortoppet rapgræs. Der er registreret spidssnudet

frø, butsnudet frø og brune frøer i området. Lokaliteten er omgivet af mose, eng og

motorvej. Naturtilstanden i lokaliteten er vurderet at være II.

I den sydligste del af Karlstrup Mose øst for motorvejen fi ndes lokalitet KBM-24 som

er en § 3-beskyttet eng på ca. 38.000 m2. Engen er stærkt tilgroet med en noget varieret

fl ora. Lokaliteten er omgivet at dyrkede marker, eng og motorvej. Naturtilstanden

i lokaliteten er vurderet at være III.

8.2.3 Omkring Solrød

På lokalitet KRY-A2-204, der er en sydvendt vejskråning og vejoverførsel lige øst for

Solrød, er der registreret nyklækkede markfi rben.

Mellem Solrød og Jersie Mose ligger lokalitet A2-01, der er et § 3-beskyttet vandhul

på 500 m2. Den nordlige del af lokaliteten grænser op til en hestefold og er her solåben

og med fi n vandkvalitet. Syd herfor er et ringformet vandhul, som er mørkt og helt

overskygget af omkringstående træer og uden vegetation. Ved besigtigelse i juli var

vandhullet helt udtørret. Der er registreret stor vandsalamander, lille vandsalamander,

67


Kap 8 - Plante og dyreliv

Figur 8.5

Oversigt over lokaliteter i

Jersie Mose.

68

spidssnudet frø, grøn frø, blodrød hedelibel (guldsmed) og stor kålsommerfugl. Vandhullet

er efter gennemgang med vandketsjer vurderet ikke at være egnet levested for

bilag IV-insekter. Naturtilstanden i lokaliteten er på grund af registrering af stor vandsalamander

vurderet til at være III.

A2-202 er en § 3-beskyttet eng på 3.200 m2. Engen er tilsået med kulturgræs der omfatter

alm. græsarter. Der er hestegræsning og høslet på den vestlige del, og på den østlige

del er der høslet. Naturtilstanden i lokaliteten er vurderet at være IV.

8.2.4 Jersie Mose

Jersie Mose er et område med særligt store naturinteresser (fi gur 8.5). Det er et varieret

mose- og engområde på ca. 60 ha. Mosen deles af Køge Bugt Motorvejen. Mosen

består af en mosaik af højstaudekær, græssede enge, enkelte tørvegrave, vandhuller og

pilekrat.

Øst for Køge Bugt Motorvejen fi ndes de vigtigste botaniske lokaliteter med artsrig vegetation

og fl ere sjældne arter, der bl.a. omfatter kærfl adbælg, stor pimpinelle og butblomstret

siv. Butblomstret siv er karakterplante for ekstremrigkær, en sjælden naturtype

med stor botanisk værdi, karakteriseret ved næringsfattig men kalkrig jordbund.

Lokalitet KBM-06 er et § 3-beskyttet engområde i den nordlige del af Jersie Mose, del

af den såkaldte Gammelmose øst for motorvejen (fi gur 8.6). Floraen i det undersøgte

område er artsfattig og kun med almindelige arter. Lokaliteten er omgivet af mose,

åbent land og motorvej. Naturtilstanden i lokaliteten er vurderet at være IV.


Figur 8.6

Foto af eng i Jersie

Mose, lokalitet KBM-06,

juli 2008.

Figur 8.7

Foto af eng i Jersie

Mose, lokalitet A2-208,

juli 2008.

Kap 8 - Plante og dyreliv

Lokalitet A2-208 er et § 3-beskyttet moseområde i den centrale del af Jersie Mose, del

af den såkaldte Gammelmose øst for motorvejen (fi gur 8.7). Floraen i det undersøgte

område er ret varieret med fl ere mindre almindelige arter så som kløvkrone og stortoppet

rapgræs. De dominerende plantearter er høj sødgræs, tagrør, top-star, dynd-padderok

og gråpil. Lokaliteten er omgivet af åbent land og motorvej. Naturtilstanden i lokaliteten

er vurderet at være III.

69


Kap 8 - Plante og dyreliv

Figur 8.8

Foto af eng i Jersie

Mose, lokalitet A2-110,

juli 2008.

70

Lokalitet A2-110 er en § 3-beskyttet eng i den nordlige del af Jersie Mose vest for motorvejen

(fi gur 8.8). Vegetationen er domineret af græsser og pilebuske. Floraen er relativt

artsfattig og sandsynligvis forringet i forhold til tidligere undersøgelser. Området

er omgivet af den øvrige del af mosen, skov og motorvej. Der forekommer spidssnudet

frø, lokaliteten er dog ikke ynglested men en vigtig biotop for de voksne dyr. Naturtilstanden

i lokaliteten er vurderet at være III.

Lokalitet A2-109 er et ca. 18 ha stort § 3-beskyttet moseområde i den centrale del af

Jersie Mose vest for motorvejen. Området er en ret tør mose med afgræssede enge.

Der er en ret varieret fl ora domineret af græsser, pilebuske og birkeskov. Omgivelserne

er agerland og motorvej. Der er betydelige forekomster af ynglende padder, herunder

spidssnudet frø, brune frøer (Rana sp.) og skrubtudse. Der er endvidere registreret

grønåret kålsommerfugl, eng-randøje, stor farvevandnymfe samt nattergal. Naturtilstanden

i lokaliteten er vurderet at være II.

8.2.5 Køge - Ølby

Lokalitet A2-20 er et regnvandsbassin på 170 m2 beliggende syd for motorvejen nær

TSA 32, Køge. Vandhullet er uden frie vandfl ader (tørlagt) og meget tilgroet med en

artsfattig vegetation. Lokaliteten har ingen værdi som ynglested for bilag IV-arter. Naturtilstanden

i lokaliteten er vurderet at være V.

Lokalitet A2-21 er et § 3-beskyttet vandhul nord for motorvejen (fi gur 8.9) nær lokalitet

A2-20. Vandhullet er noget overskygget og har dårlig vandkvalitet. Floraen er

artsfattig og dårligt udviklet. Lokaliteten er omgivet af mark, levende hegn, grusvej og

motorvej. Der er registreret grønåret kålsommerfugl, gråand, blishøne, grønbenet rør-


Figur 8.9

Foto af vandhul, lokalitet

A2-21, juli 2008.

Kap 8 - Plante og dyreliv

høne og skovsanger. Naturtilstanden i lokaliteten er vurderet at være IV.

Levende hegn langs motorvejen

Udover de nævnte lokaliteter er der en del træbeplantninger og levende hegn langs

Køge Bugt Motorvejen, særligt på østsiden af motorvejen. De fl este af disse områder

er ikke registreret som fredskov.

8.2.6 Planter

Der er ikke registreret plantearter beskyttet af habitatdirektivets bilag IV eller artsfredningsbekendtgørelsen

i undersøgelsesområdet. Ingen af de fundne arter er på den danske

rød- eller gulliste. Ved undersøgelserne er der fundet enkelte mindre almindeligt

forekommende arter som stortoppet rapgræs, gul frøstjerne, kløvkrone, vinget perikon

og knold-star.

8.2.7 Padder

Ved feltundersøgelserne er der registreret følgende paddearter: Spidssnudet frø, butsnudet

frø, brune frøer, grøn frø, springfrø, skrubtudse, stor vandsalamander og lille

vandsalamander. Alle fritlevende arter af padder er fredet. Alle de nævnte arter er rødlistevurderet

af DMU, og de er vurderet at være ”ikke truet” (LC), dvs. de er ikke på

rødlisten. Tre af de registrerede paddearter er omfattet af habitatdirektivets bilag IV:

Spidssnudet frø, stor vandsalamander og springfrø. Krav til levesteder, forekomst og

bevaringsstatus for de tre særligt beskyttelseskrævende arter ses i tabel 8.1.

Registreringer af padder er vist på kort 5 (kun padder omfattet af habitatdirektivets

bilag IV er angivet på kortbilaget). Registreringerne af padder i de direkte berørte

lokaliteter fremgår desuden af feltskemaer i kortlægningsrapporten (Vejdirektoratet

2008).

71


Kap 8 - Plante og dyreliv

72

Art Habitatkrav Forekomst i Danmark Hyppighed i området

Spidssnudet

frø

Stor vandsalamander

Yngler oftest i solbeskinnede

og lavvandede

vandhuller

Yngler især i rene, ikke-eutrofi

erede, solbeskinnede

vandhuller uden fi sk

Springfrø Yngler især i moderat rene,

solbeskinnede og ofte ret

dybe vandhuller, f.eks.

mergelgrave

Udbredt i Danmark undtagen

Bornholm

Udbredt især i Østdanmark,

sjælden i Nord- og

Vestjylland

Udbredt i den sydøstlige

del af Danmark

Almindelig - forekomster

på fl ere lokaliteter i undersøgelseskorridoren.

Forekomst på 1 lokalitet

vest for undersøgelseskorridoren

Forekomst på 1 lokalitet

vest for undersøgelseskorridoren

Tabel 8.1 Beskrivelse af habitatkrav, forekomst i Danmark og lokalt for registrerede padder (bilag IV-arter).

Der er registreret spidssnudet frø på mange lokaliteter i undersøgelsesområdet og stor

vandsalamander på en lokalitet. Springfrø er registreret på én enkelt lokalitet umiddelbart

vest for undersøgelseskorridoren.

Forekomster af bilag IV-beskyttede paddearter på de direkte berørte lokaliteter er:

• Lokalitet KBM-16, eng med ret betydelige forekomster af spidssnudet frø

• På lokalitet KBM-25 tilgroet med skov og højstaudevegetation er der registreret

spidssnudet frø

• På Lokalitet KBM-28, eng/mose er der registreret spidssnudet frø

• På lokalitet A2-01, vandhul er der registreret stor vandsalamander og spidssnudet frø

• Lokalitet A2-110, eng forekommer spidssnudet frø, lokaliteten er dog ikke

ynglested men en vigtig biotop for de voksne dyr

• I lokalitet A2-109, moseområde i den centrale del af Jersie Mose er der betydelige

forekomster af ynglende padder, herunder spidssnudet frø

8.2.8 Krybdyr

Ved feltundersøgelserne er der registreret markfi rben og skovfi rben (også kaldet almindeligt

fi rben) i området. Alle fritlevende arter af krybdyr er fredede. Begge de registrerede

arter er rødlistevurderet af DMU, og de er vurderet at være ”ikke truet” (LC),

dvs. de er ikke på rødlisten. Markfi rbens er omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

Krav til levesteder og forekomster for markfi rben ses i tabel 8.2.

På Solrød Byvejs sydvendte vejskråning både øst og vest for motorvejen er der registreret

nyklækkede markfi rben. Der er fundet skovfi rben på fi re lokaliteter langs mo-

Art Habitatkrav Forekomst i Danmark Forekomst i området

Markfi rben Solåbne steder på heder,

overdrev, vejkanter, jernbaneskråninger,

i grusgrave,

klitter o. lign.

Udbredt i næsten hele

landet, mest i små bestande

Forekommer på

1 lokalitet

Tabel 8.2 Beskrivelse af habitatkrav, forekomst i Danmark og lokalt for markfi rben (bilag IV- art).


Kap 8 - Plante og dyreliv

torvejen: To steder lige nord for Karlslunde Mose, nær Ølsemagle og lige efter udfl etningen

til Sydmotorvejen. Skovfi rben er registreret på yderligere tre lokaliteter inden

for undersøgelsesområdet men i nogen afstand af motorvejen.

8.2.9 Flagermus og øvrige pattedyr

Dyrelivet i undersøgelseskorridoren omfatter ifølge Dansk pattedyratlas følgende pattedyrsarter:

Pindsvin, alm. spidsmus, vandspidsmus, muldvarp, vandfl agermus, dværgfl

agermus, brunfl agermus, sydfl agermus, skimmelfl agermus, hare, egern, rødmus,

mosegris, alm. markmus, dværgmus, halsbåndsmus, skovmus, brun rotte, ræv, lækat,

ilder, mink, husmår, grævling og rådyr (Baagøe 2007).

Der er ikke udført systematiske feltregistreringer af andre pattedyr end fl agermus.

Ved besigtigelserne er der registreret rådyr på fl ere lokaliteter bl.a. i Jersie Mose. I området

ved Karlstrup Skov er der trafi kdræbt seks rådyr i perioden 2003-2006 på enten

Køge Bugt Motorvejen eller den nærliggende landevej. Ved Jersie Mose er der trafi kdræbt

to rådyr. Antallet af trafi kdræbte rådyr er lave i forhold til andre landsdele, men de

indikerer dog, at der er bestande af rådyr i de nævnte områder (Andersen et al. 2007).

Ved feltundersøgelserne er alle de forventede fl agermusarter samt troldfl agermus registreret.

Registreringer af fl agermus fremgår af kort 6. Registreringen af fl agermus

fremstår på kortene som et areal (cirkel), da dyrene hurtigt kan bevæge sig over store

Art Habitatkrav Forekomst i Danmark Forekomst i området

Dværgfl

agermus

Vandfl agermus

Troldfl agermus

Brunfl agermus

Sydfl agermus

Skimmelflagermus

Løvskovsrige områder,

bygninger og hule træer

nær skov, jager nær træer,

i skovkanter og lysninger

Yngler i huler og sprækker

i træer, jager nær

vandoverfl aden på søer og

vandløb

Bygninger og hule træer,

knyttet til løvskovsområder,

jager i mellemhøjde ved

bl.a. skovbryn og lysninger

Hule træer, jager i det helt

åbne luftrum, ofte højt

over mark, skov og sø

Bygninger, jager nær træer

og skovkanter eller i helt

åbent terræn

Bygninger, jager i åbne

luftrum, ofte højt over

mark, skov og sø

Almindelig i Danmark

undtagen Bornholm

Almindelig i hele Danmark

Almindelig

Ret almindelig

Fåtallig i Danmark Ret almindelig

Relativ almindelig i Danmark

Almindelig i Danmark undtagen

Nordøstsjælland,

favoriseret af menneskers

påvirkning

Almindelig i Nordøstsjælland,

favoriseret af menneskers

påvirkning

Forekommer

Få usikre registreringer

Almindelig

Tabel 8.3 Beskrivelse af habitatkrav og forekomst i Danmark og lokalt for registrerede fl agermus (bilag I-arter).

73


Kap 8 - Plante og dyreliv

74


Kap 8 - Plante og dyreliv

afstande. Arternes forskellige krav til levesteder og forekomster ses tabel 8.3.

Skimmelfl agermus er den mest udbredte fl agermus i området, og den er fundet mange

steder langs strækningen både i naturområder og ved bymæssig bebyggelse. Dværgfl agermus

er også temmelig udbredt i området, men der er registreret fl est ved naturområderne.

Vandfl agermus er fundet ved Rørmoseløbet, vandløbene i Karlstrup Mose og

ved Skensved Å i Jersie Mose. Troldfl agermus er registreret i Karlstrup Mose, Jersie

Mose og nordvest for Køge. Brunfl agermus er registreret ved Rørmoseløbet i Langagergårdkilen

i nogen afstand fra motorvejen samt i Karlstrup Mose. Sydfl agermus, er

kun registreret med sikkerhed få steder på strækningen, bl.a. i Karlstrup Mose.

8.2.10 Fugle

Der fi ndes seks fuglelokaliteter beskrevet i Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) database

indenfor undersøgelseskorridoren. Der er ikke registreret truede eller sårbare ynglende

fugle i undersøgelseskorridoren, men seks af arterne er gullistede (Stoltze 1998).

Disse er vibe, rødben, jernspurv, gulbug, gul vipstjert og tornspurv. Gullistede arter er

opmærksomhedskrævende arter, dvs. arter der i nær fremtid vil blive sårbare, hvis den

nuværende udvikling fortsætter, eller almindelige arter med tilbagegang på mindst 50

% de seneste 20 år, og som man derfor har et ansvar overfor i forbindelse med forvaltning

og planlægning.

Ved Karlslunde Rasteplads fi ndes i træerne en yngleplads for råger.

Ved feltundersøgelserne er der registreret nattergal, gråand, blishøne, grønbenet rørhøne

og skovsanger.

8.2.11 Insekter

Ved feltundersøgelserne er der søgt efter forekomst af vandinsekterne grøn mosaikguldsmed,

stor kærguldsmed og lys vandskivekalv, som er omfattet af habitatdirektivets

bilag IV. De potentielt egnede direkte berørte lokaliteter er gennemgået, for at

vurdere konkrete levemuligheder for bilag IV-insekter. Egnede forhold for de tre arter

blev ikke fundet i de direkte berørte lokaliteter. Undersøgelsen har dermed vist, at der

med stor sandsynlighed ikke fi ndes bilag IV-insekter i området.

Ved feltundersøgelserne er der registreret følgende arter: Blodrød hedelibel (guldsmed),

eng-randøje, stor farvevandnymfe, grønåret kålsommerfugl og stor kålsommerfugl.

8.2.12 Eksisterende faunapassager (vandløb og stier)

I tabel 8.4 ses oversigt over eksisterende faunapassager og vurdering af spredningsforholdene.

Som det fremgår af tabel 8.4 er der dårlige passagemuligheder for landlevende dyr ved

langt de fl este vandløb. Da den eksisterende motorvej i sin tid blev anlagt, var man ikke

bevidst om motorvejens barrierevirkning over for de vilde dyr. Der blev derfor ikke

etableret faunapassager udover landskabsbroen ved Karlstrup Mose. Ved besigtigelse

af passagen ved Karlstrup Møllebæk er det vurderet, at passagen er gold og uden gemmesteder

for mindre pattedyr og padder. Det er muligt at forbedre passagen ved at lave

ledelinjer for padder ved placering af træstubbe eller træstød og store sten (Ø30-40 cm)

og koble disse ledelinjer til øvrige ledelinjer i landskabet f.eks. levende hegn.

75


Kap 8 - Plante og dyreliv

76

Ved Skensved Å er der inden for de senere år blevet anlagt en banket i den ene side af

vandløbet, som giver passagemulighed for bl.a. mindre pattedyr.

8.3 Virkninger af hovedforslag uden jernbane

8.3.1 Påvirkninger i anlægsfasen

Anlægsarbejdet vil primært ske fra motorvejssiden, hvilket betyder, at der generelt

ikke vil ske påvirkning af arealer med væsentlige biologiske interesser. Visse beskyt-

Faunapassage Km Dimension (m)

Højde Bredde Længde

Vardegårdsløbet 23,8 Rør Ø25 cm Rørlagt øst for KBM.

Rørmoseløbet og 24,45 Rør Ø70 cm Rørlagt øst for KBM.Gang- og cykeltunnel ved

Fuglestien

siden af røret 2 m høj, 5 m bred og 40 m lang.

Metalstien og stisystem 24,9

Stier under KBM Passage for mindre pattedyr, ræv og grævling.

i Karlslunde

25,55

25,9

Karlslunde Bæk 26,65 Rør Ø150 cm 50 Dårlige passagemuligheder for alle dyregrupper.

Karlstrup Møllebæk 27,2 5 70 50 Spredningskorridor. Potentielt gode passagemuligheder

for alle dyregrupper.

Engstien/

Engstrupstien

27,65 Sti under KBM Passage for mindre pattedyr, ræv og grævling.

Karlstrupstien 29,55 Sti under KBM Passage for mindre pattedyr, ræv og grævling.

Ejrebæk 29,2 Rør Ø40 cm > 1 km Rørlagt ca. 1 km på hver side af KBM

Solrød Bæk 30,6 1,5 3 40 Ingen banketter. Dårlige forhold for landdyr.

Skolesti/Ankerhusstien 31,7 Sti under KBM Passage for mindre pattedyr, ræv og grævling.

Skæringstreget 32,85 Rør Ø120 cm 70 Ingen banketter. Dårlige forhold for landdyr.

Gammelmosestreget 33,33 1,5 2,5 40 Ingen banketter. Dårlige forhold for landdyr, men

fungerer muligvis som passage for padder, når

vandløbet er sommerudtørret.

Skensved Å 33,6 3 5,5 40 Spredningskorridor. Tør banket i den ene side,

fungerer som passage for padder og mindre

pattedyr.

Snogebækken 35,0 Rør Ø70 cm > 1 km Rørlagt øst for KBM. Dårlige passagemuligheder

for alle dyregrupper.

Krydsning med 35,8 Et-sporet bane i tunnel Passage for større og mindre pattedyr.

Lille Syd Banen

under KBM

Traneholmsrende 36,35 Rør Ø50 cm Rørlagt nord for KBM. Dårlige passagemuligheder

for alle dyregrupper.

Gang- og cykelsti, Syd

for Lyngvej

36,8 Sti under KBM Passage for mindre pattedyr, ræv og grævling.

Pilegårdsvej 37,8 Et-sporet vej i tunnel under KBM Passage for mindre pattedyr, ræv og grævling.

Møllehøj Bæk 38,0 Rør Ø80 cm > 1 km Rørlagt fra ca. 1 km før motorvejen. Ingen passagemuligheder

for alle dyregrupper.

Tabel 8.4. Dimensioner af eksisterende faunapassager under Køge Bugt Motorvejen


Kap 8 - Plante og dyreliv

tede naturtyper samt fredskov i Karlstrup Mose er dog en undtagelse (se tabel 8.5), da

der her skal oprettes arbejdsarealer i forbindelse med etablering af to nye pæledæk.

Arbejdsarealernes omfang er ikke kendt på nuværende tidspunkt, men forventes at

være af begrænset størrelse.

I Hovedforslag uden bane bevares Solrød Byvej, og der er stor sandsynlighed for at

udbygning af motorvejen ikke berører den sydvestvendte skråning, hvor markfi rben

forekommer.

8.3.2 Påvirkninger i driftsfasen

I driftsfasen vil påvirkningerne omfatte vejens barriereeffekt, inddragelse af naturområder

til udbygning af motorvejen, tilslutningsanlæg, sideanlæg, regnvandsbassiner.

Udbygningen vil medføre afvikling eller fl ytning af en række eksisterende vandhuller,

som fortrinsvis er regnvandsbassiner. Udbygningen vil ligeledes medføre afvikling af

en del af de eksisterende krat og læhegn langs motorvejen. I tabel 8.5 er en oversigt

over de lokaliteter, der potentielt kan blive påvirket af udbygningen.

Barriereeffekten

Køge Bugt Motorvejen udgør allerede i dag en betydelig barriere i landskabet, som i

høj grad påvirker de vilde dyrs muligheder for frit at bevæge sig på tværs af motorvejen.

Dette betyder, at vejen adskiller dyrebestande, og små bestande af enkelte arter

kan blive isoleret, hvilket kan medføre, at den genetiske variation reduceres så meget,

at arterne uddør. Især hvor vejen krydser spredningskorridorer og andre naturområder

uden faunapassager, udgør den et stort problem, idet mange dyr under deres forsøg på

at krydse vejene bliver dræbt eller skadet. For enkelte sjældne arter kan konsekvensen

blive, at de i nogle områder ikke overlever. Antallet af trafi kdræbte dyr stiger generelt

med stigende vejbredde, stigende trafi kintensitet og hastighed. Da trafi kintensiteten i

forvejen er meget høj på strækningen, forventes motorvejen efter udbygningen fra 6 til

8 spor ikke at ville udgøre en væsentlig større barriere.

Naturtyper og beskyttede arter

Generelt vurderes udbygningen ikke at gøre et stort indgreb i områder med væsentlige

naturinteresser, men udbygningen vil kunne medføre inddragelse af eller indgreb

i enkelte beskyttede naturtyper (§ 3-områder), herunder lokaliteter, der indeholder

spidssnudet frø, eller mindre fredskovsområder på lokaliteter angivet i tabel

8.5. Ydermere kan mindre randområder af beskyttede naturtyper blive påvirket. Der

etableres et regnvandsbassin i Jersie Mose og et på vestsiden af motorvejen syd for

Solrød Byvej på et areal, der for nylig er blevet registreret af Solrød Kommune som

beskyttet eng.

Karlstrup Mose

Karlstrup Mose er udpeget som spredningskorridor for vilde dyr på tværs af motorvejen.

Motorvejen er ført over Karlstrup Møllebæk på en 50 m lang landskabsbro (på

pæledæk). Broen er 5 m høj og 70 m bred og åben mellem de to motorvejsspor. Broen

fungerer i dag som faunapassage for større pattedyr, men ikke for padder og mindre

pattedyr, da arealet under broen er uden vegetation og gemmesteder i øvrigt. Der er

77


Kap 8 - Plante og dyreliv

78

gode yngle- og levesteder for padder og andre mindre dyr på begge sider af vejen, men

motorvejen udgør en barriere, der forhindrer spredningsmuligheder mellem bestande.

Der er kun observeret bestande af spidssnudet frø på østsiden af motorvejen i Karlstrup

Mose (lokalitet KMB-16, KMB-25 og KMB-28).

Arealerne af fl ere af de lokaliteter, hvor der er registreret spidssnudet frø er store og

udbygningen vil kun berøre mindre randområder. Det er vurderet, at forholdsvis få

vandhuller vil blive påvirket. Det eksakte areal bliver først fastlagt i detailfasen. Da

der kun berøres et meget lille areal af det samlede areal, hvor der fi ndes spidssnudet

frø og andre padder, vurderes den økologiske funktionalitet ikke at blive forringet.

Syd for Ankerhusstien

Mellem Solrød og Jersie Mose, syd for Ankerhusstien på motorvejens vestlige side

(lokalitet A2-01) fi ndes et vandhul, hvori der fi ndes den strengt beskyttede vandsalamander.

Søen ligger uden for det planlagte arbejdsområde, og udbygningen af motorvejen

vil ikke påvirke søens tilstand eller tilstanden for vandsalamander.

Jersie Mose

Jersie Mose er, som Karlstrup Mose, udpeget som spredningskorridor for vilde dyr

på tværs af motorvejen. I modsætning til Karlstrup Mose forekommer der bestande

af spidssnudet frø på begge sider af motorvejen, hvilket indikerer, at der er økologisk

funktionalitet på tværs af motorvejen. Udvekslingen sker sandsynligt via Gammelmosestreget,

når denne er sommerudtørret samt 300 m sydligere ved Skensved Å via banketten

på den nordlige side. Det er også en mulighed, at der eksisterer to af hinanden

uafhængige bestande på hver side af motorvejen.

Udbygningen af motorvejen kan primært påvirke områdets økologiske funktionalitet

for spidssnudet frø på to punkter:

• Omfanget af moseterræn reduceres på grund af inddragelse af areal til vejareal,

hvilket vil indskrænke omfanget af rasteområder.

• Afstanden mellem padder på øst- og vestsiden af motorvejen forøges, da passagen

på banketten langs Lille Skensved å bliver længere end i dag (udbygges med 6 m),

dermed reduceres muligheden for opretholdelse af den økologiske funktionalitet.

Det er derfor nødvendigt at indarbejde afværgeforanstaltninger i projektet, der sikrer at

den økologiske funktionalitet for spidssnudet frø ikke forringes. Afværgeforanstaltninger

beskrives i afsnit 8.4.

Flagermus

Der er potentiel risiko for, at projektet kan påvirke alle de registrerede arter af fl agermus

i det omfang ynglesteder, rastesteder eller fl yveruter ødelægges. Levende hegn

langs motorvejen vil blive fældet ved udbygningen, men i begrænset omfang. Pga. fl agermus

aktionsradier på mange kilometer, og pga. områdets karakter med små skove,

levende hegn og trægrupper, vurderes den begrænsede fældning af træer og hegn på


Kap 8 - Plante og dyreliv

79


Kap 8 - Plante og dyreliv

80

Lokalitet Type Beskyttelse Naturtilstand Påvirkning

Karlslunde Skov Skov Fredskov - Det kan blive nødvendigt at fjerne en

Firemileskoven Skov Fredskov -

smal bræmme med træer i forbindelse

med motorvejsudbygningen.

Karlstrup Mose

§ 3 III Randområderne af moserne kan

KBM-18

blive inddraget til vejudvidelsen, og

Karlstrup Mose

A1-07

Karlstrup Mose

KBM-16

Mose

Mose

§ 3

§ 3, bilag IV

III

II

områderne vil desuden blive påvirket

af anlægsarbejder ved bygning

af nye tilkørselsramper til landskabsbroen.

Karlstrup Mose

KBM-25

Mose § 3, bilag IV IV -

Solrød Byvej Vej- Bilag IV - Lokaliteten med markfi rben påvirkes

KRY-A2-204 skrænt

sandsynligvis ikke af anlægsarbejderne.

Etablering af regnvandsbassin, 8000

m2 Eng syd forSolrød

Byvej

Eng § 3

Roskildevej, vest

A2-202

Jersie Mose

A2-208

Syd for Lyngvej

A2-20

Eng § 3 IV Samkørselsanlæg.

Mose § 3 III Omlægning af Gammelmosestreget,

nyt regnvandsbassin 1.500 m 2

Sø/

bassin

Tabel 8.5. Lokaliteter, der potentielt kan blive påvirket.

Ingen V Bassinet vil blive inddraget i forbindelse

med udbygning af tilslutningsanlæg

32.

strækningen ikke at påvirke fl agermusenes muligheder for at fi nde føde.

Pilegårdsvej, der er ført under motorvejen på den sydligste strækning, er vurderet at

være ledelinje for den strengt beskyttede dværgfl agermus. Det vurderes, at nedlæggelse

af underføringen vil påvirke dværgfl agermus mulighed for passage af motorvejen,

og der foreslås afværgeforanstaltninger.

Fugle

Påvirkningen af fugle langs strækningen vurderes at være lille, da de fugle der allerede

fi ndes på strækningen har tilpasset sig den kraftige påvirkning fra den eksisterende vej.

Påvirkning af den beskyttede fugl rørhøg, er vurderet under afsnittet Konsekvensvurdering

af Natura 2000-områder.

8.3.3 Luftforurening

Den fremtidige øgning af trafi kmængderne vil medføre øgede emissioner af bl.a. kvælstofi

lter (NO X ), der vil bidrage til en øget atmosfærisk deposition (nedfald) af kvælstof

i området omkring motorvejen. Om de øgede trafi kmængder vil medføre øgede emissioner

af bl.a. kvælstofi lter, afhænger meget af mængden af benzindrevne biler med

katalysator samt andelen af dieseldrevne køretøjer.

Den gennemsnitlige baggrundsdeposition af total kvælstof i Greve, Solrød og Køge


Kap 8 - Plante og dyreliv

Kommuner var i 2006 15 kg N/ha/år (www.dmu.dk). Undersøgelser har vist, at luftens

koncentration af kvælstofi lter hurtigt aftager med stigende afstand fra et vejanlæg, og

den halveres typisk inden for 70 m fra vejbanen (Jensen 2004).

Da der er ganske få naturtyper der er følsomme over for næringssalte i undersøgelseskorridoren,

og da der er tale om en motorvejudbygning og ikke anlæg af en ny motorvej,

vurderes en eventuel fremtidig merdeposition af luftbåret kvælstof at være minimal

i forhold til i dag, og det vurderes således, at projektet i denne sammenhæng ikke

vil påvirke de beskyttede naturtyper i nævneværdig grad.

8.4 Afværgeforanstaltninger

8.4.1 Afværgeforanstaltninger i forbindelse med anlægsfasen

I Karlstrup Mose skal der i forbindelse med anlægsfasen etableres to nye pæledæk,

hvor beskyttede naturtyper samt fredskovspligtige arealer, vil blive berørt, desuden

skal der etableres et større arbejdsareal. Det fastlægges først i detailfasen præcist hvilke

arealer, der påvirkes og i hvilket omfang. I fi gur 8.11 og 8.12 angives, hvor der med

fordel kan anlægges erstatningsnatur, som erstatning for påvirkning af hele projektet

(anlæg og driftsfase).

Hvis det i detailfasen viser sig at de sydlige skrænter ved Solrød Byvej berøres af anlægsarbejdet,

skal dette udføres i perioden fra midten af maj til primo september af

hensyn til markfi rben. Markfi rben ligger i dvale en stor del af året, så der er en risiko

for at komme til at grave markfi rben op i forbindelse med anlægsarbejderne. I perioden

fra midten af maj til primo september vil det kun være æg, der evt. ødelægges mens de

voksne dyr og sidste års unger får mulighed for at undslippe til uberørte naboarealer.

Af hensyn til spidssnudet frø og stor vandsalamander planlægges anlægsarbejder i

nærheden af lokaliteter med padder udført uden for paddernes yngletid. Det betyder, at

anlægsarbejdet i Karlstrup Mose og Jersie Mose tilstræbes gennemført i perioden 15.

august til 1. marts.

I anlægsfasen bør der sikres kontinuert mulighed for passage for vand- og landlevende

dyr gennem de eksisterende faunapassager. Eventuelle perioder hvor passage ikke er

mulig skal minimeres.

Arbejdsveje og øvrige arbejdsarealer placeres udenfor beskyttede naturområder og

bevoksninger. Fældning af større træer skal i videst muligt omfang foregå udenfor

yngle- og overvintringsperioderne. Ifølge jagtloven (2008) må hule træer og træer med

spættehuller kun fældes fra 1. september til 31. oktober. Øvrig træfældning bør foregå

i samme periode.

8.4.2 Afværgeforanstaltninger i forbindelse med driftsfasen

Ved Karlstrup Mose er det vigtigt at opretholde passagemuligheder for alle dyregrup-

81


Kap 8 - Plante og dyreliv

82

Figur 8.10. Forholdene under landskabsbroen over Karlstrup Møllebæk

per. Det er i dag muligt for større dyregrupper, at passere under landskabsbroen over

Karlstrup Møllebæk. Men pga. uhensigtsmæssige betonstrukturer er der ikke passagemuligheder

for padder (fi gur 8.10). For at forbedre passagemulighederne er det

nødvendigt at udjævne betonkanten eller skabe en form for tværgående banket under

pæledækkene.

I Jersie Mose forekommer spidssnudet frø på begge sider af motorvejen. Udbygningen

af anlægget samt afskæring af moseareal mellem motorvej og ny jernbane vil bevirke

at spredningsmuligheder og dermed den økologiske funktionalitet for spidssnudet frø

forsvinder. Det er derfor helt afgørende for opretholdelsen af denne, at der etableres en

faunapassage ved Gammelmosestreget. Der etableres derfor en større ny våd passage

(niveau B) med ca. 1,5 m banketter i hver side. På denne måde sikres opretholdelsen

af den økologiske funktionalitet for spidssnudet samt for andre landlevende dyr.

Ved Jersie Mose er Skensved Å ført under Køge Bugt Motorvejen i en tunnel med

en smal banket i den ene side. Der er 2,5-3 m frihøjde over vandspejl, og passagen er

5,5 m bred og 40 m lang. Der er i dag en banket i den ene side af underføringen for

Skensved Å, men den fungerer ikke efter hensigten.. Som en del af projektet vil der

blive etableret en større banket i den anden side af underføringen.. Bredden af banketten

foreslås at være på 1,2 m, da de hydrauliske forhold i vandløbet dermed ikke

påvirkes væsentligt. Opgradering af passagen vil opfylde kravene til en faunapassage

ved spredningskorridor og sikre spredningsforhold for padder og mindre pattedyr ved

Skensved Å i Jersie Mose.

For at forhindre trafi kdrab på beskyttede paddearter foreslås der etableret paddehegn


Kap 8 - Plante og dyreliv

fl ere steder på strækningen. Paddehegn vil blive etableret, hvor der tæt ved motorvejen

er lokaliteter med særligt beskyttelseskrævende paddearter. I tabel 8.6 er vist en

oversigt over de strækninger, hvor paddehegn foreslås etableret. Det anslås, at der skal

Lokalitet/stednavn Vestst. Øst st. Bemærkning

Rørmoseløbet 4.450-4.900 Rørmoseløbet 4.450-4.900

Karlstrup Mose Samme som øst eller evt. kun 6.600-7.650 Paddehegnet skal gå ude-

ved pæledækket, ved B-rør st.

nom Karlstrup Rasteplads

7.500 og ved erstatningsbiotoper

for banen st. 7.650-7.950

Karlstrup Møllebæk

Jersie Mose 12.700-13.800 12.500- Gammelmosestreget og

13.800 Skensved Å

Tabel 8.6 Strækninger hvor paddehegn foreslås etableret.

Figur 8.11. Forslag til placering af erstatningsnatur. Den gennemsigtige grønne angiver egnede lokaliteter til

skov. Den lilla angiver egnede områder til erstatningsbiotoper.

83


Kap 8 - Plante og dyreliv

84

etableres i alt 4-5 km paddehegn.

Som erstatning for vandhuller, enge og moser (se tabel 8.5), der bliver berørt af motorvejsudbygningen,

og som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3,

foreslås det, at der etableres erstatningsnatur evt. i forholdet 1:2, idet naturkvaliteten i

nyetableret natur først efter mange år opnår den kvalitet, der fi ndes på området i dag.

Der vil være tale om et meget begrænset areal, og den endelige placering og omfang af

erstatningsnatur fastlægges i forbindelse med den ekspropriation, der iværksættes efter

detailprojekteringen. Ved placering af erstatningsbiotoper vil der især blive lagt vægt

på at skabe sammenhæng mellem lokaliteterne for spidssnudet frø. Der er i fi gur 8.11

og 8.12 angivet forslag til, hvor der med fordel kan etableres erstatningsnatur.

Der vil blive etableret erstatningsskov, i overensstemmelse med vilkårene i den meddelte

dispensation. Erstatningsskov søges placeret i tilknytning til eksisterende skov.

Figur 8.12. Forslag til placering af erstatningsnatur. Den gennemsigtige grønne angiver egnede lokaliteter til

skov. Den lilla angiver egnede områder til erstaningsbiotoper.


Kap 8 - Plante og dyreliv

Levende hegn langs motorvejen, som ryddes i forbindelse med vejudbygningen, vil i

videst muligt omfang blive retableret.

Gang- og cykelstierne på strækningen (både over- og underføringer) opretholdes og

kan fortsat fungere som passage for mindre pattedyr og ræv og grævling.

Det er vurderet, at der skal etableres en ny ledelinje for dværgfl agermus, da underføringen

af Pilegårdsvej nedlægges. Det er foreslået, at der etableres en ledelinje på vestsiden

af motorvejen til den nordligere beliggende Ølbyvej, som sandsynligvis er en

fungerende ledelinje over motorvejen for skimmelfl agermusen.

Afværgeforanstaltninger

Sydlig skråning på Solrød Byvej Anlægsarbejde udføres i midt maj- primo

september for at sikre markfi rben (bilag IV)

Landskabsbro over Karlstrup Møllebæk

Naturindholdet skal forbedres for at sikre økologisk funktionalitet

for padder, herunder spidssnudet frø (bilag IV)

Gammelmosestreget Der etableres en større vådpassage med banketter (våd

B-passage)

Skensved Å Der anlægges sydlig banket Alternativt forbedres for

spidssnudet frø ved at forbedre kvaliteten af mosen mellem

motorvej og ny jernbane

Ølbyvej Ledelinje for dværgfl agermus (bilag IV) fra vestsiden af

KMB til Ølbyvej Ledelinje etableres på vestsiden af motorvejen

til den nordligere beliggende Ølbyvej, der fungerer

som ledelinje

Erstatningsbiotoper Etableres i forbindelse med ødelagte/inddragne arealer i

anlægs- og driftsfase, herunder nye vandhuller til spidssnudet

frø

Erstatningsskov Etableres i forbindelse med fældede/inddragede fredskovspligtige

arealer i anlægs- og driftsfase

Tabel 8.7 viser en oversigt over de afhjælpende foranstaltninger, som skal indarbejdes i projektet.

8.5 Virkninger af hovedforslag med bane

Der er ikke den store forskel i påvirkning af hovedforslag med bane på plante- og dyreliv

i forhold til hovedforslag uden bane.

I forslag med bane skal Solrød Byvej rives ned og erstattes af en ny bro over motorvejen.

Anlægsarbejdet vil med stor sandsynlighed berøre den sydlige skråning, hvor

markfi rben forekommer. Af hensyn til markfi rben skal anlægsarbejderne udføres i

perioden fra midten af maj til primo september. Markfi rben ligger i dvale en stor del

af året, så det er svært at undgå at komme til at grave markfi rben op i forbindelse med

anlægsarbejderne. I perioden fra midten af maj til primo september vil det kun være

æg, som går til grunde, mens de voksne dyr og sidste års unger vil blive skånet.

I forslag med bane vil Ølsemaglevej blive omdannet til stiforbindelse. Stiforbindelsen

kan muligvis anvendes af områdets dyreliv som faunapassage over motorvejen.

85


Kap 8 - Plante og dyreliv

86

Der er i jernbaneprojektet indarbejdet faunapassager på forløbet gennem den vestlige

del af Karlslunde Mose. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at sikre at passagen

under motorvejen fungerer som faunapassage for padder og pattedyr. Derfor vil der i

detailfasen i samarbejde med baneprojektet blive udarbejdet et forslag til, hvorledes

naturtilstanden under landskabsbroen over motorvejen kan forbedres, for at give bedre

passagemuligheder for vilde dyr, herunder spidssnudet frø.

I Jersie Mose vil en kommende jernbane afskære et mindre moseareal mellem motorvej

og jernbane. Den økologiske funktion af dette isolerede areal søges opretholdt ved

at etablere passager under jernbanen. Funktionen af det lille areal mellem jernbane og

motorvej vil imidlertid være meget afhængigt af en god forbindelse i begge retninger;

både under motorvej og under jernbane. Derfor bliver en faunapassage ved Gammelmosestreget

afgørende for muligvis at kunne opretholde en økologisk funktion af den

smule mose som efterlades mellem motorvej og jernbane. Udbygningen af motorvejen

forstærker dette behov, da udbygningen alt andet lige fører til at mosearealet mellem

vej og jernbane bliver mindre, og dermed kun kan opretholde en funktion, hvis der er

gode passagemuligheder mellem mosens dele.

8.6 Konsekvensanalyse for Natura 2000-områder

Natura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder og omfatter i Danmark

Ramsarområder, EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder, se kort 3.

Hvert område er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter af

dyr og planter.

Der er ingen Natura 2000-områder inden for undersøgelseskorridoren. De nærmeste

habitatområder ses på kort 3. EF-fuglebeskyttelsesområde F103 Gammel Havdrup

Mose ligger ca. 3,5 km vest for Køge Bugt Motorvejen ved Karlstrup. EF-habitatområde

H130 Ølsemagle Strand og Staunings Ø ligger 1,5 km øst for Køge Bugt Motorvejen

mellem Solrød Nord og Køge. Habitatområde H131 Køge Å løber ca. 1-2 km

syd for den sydvestligste del af undersøgelseskorridoren.

8.6.1 Fuglebeskyttelsesområde Gammel Havdrup Mose

Gammel Havdrup Mose er udpeget EF-fuglebeskyttelsesområde F103. Fuglebeskyttelsesområdet

ligger ved Snoldelev ca. 3,5 km vest for Køge Bugt Motorvejen. Området

omfatter ca. 98 ha og består af to små moser omgivet af agerland. Området er udpeget

for ynglefuglene sortterne og rørhøg (www.blst.dk). Sortterne er ikke konstateret ynglende

i Gl. Havdrup Mose efter 1980. I 1978 var der seks ynglende par. For rørhøg er

der angivet fl ere ynglesteder i området. Rørhøgen har haft en stabil lav bestand med et

par om året i fuglebeskyttelsesområdet siden 1980.

Fuglebeskyttelsesområdet ligger opstrøms undersøgelseskorridoren. Der vil derfor

ikke kunne ske påvirkning fra afl edning af overfl adevand til området.

Det vurderes, at der ikke er sammenhæng med eller risiko for kumulative effekter mel-


Kap 8 - Plante og dyreliv

lem mulige påvirkninger fra udbygningen af motorvejen og de trusler mod den økologiske

tilstand i fuglebeskyttelsesområdet, som er afdækket i basisanalysen (eutrofi ering,

tilgroning, forstyrrelse og lav vandstand, Roskilde Amt 2006a).

Korteste afstand fra motorvejen til området er ca. 3 km. Støj kan have forstyrrende

påvirkning på visse fuglearter selv på større afstande af støjkilden (Kleijn 2009). De

få studier der fi ndes om støjfølsomhed af rørhøg viser, at rørhøg i modsætning til en

række andre fuglearter, kun er lidt sårbare overfor støj. Dette fremgår blandt andet ud

fra studier af jagtadfærd på militære øvelsesterræner med lydniveauer på mellem 80

og 87 dB (Manci et al. 1988). Det som vurderes at være vigtigt i forhold til forstyrrelse

af rørhøg er, at man undlader at færdes i umiddelbar nærhed af reden i perioden april

til august (www.blst.dk). På denne baggrund vurderes der ikke at være risiko for støjpåvirkning

fra udbygningen af motorvejen fuglebeskyttelsesområdet.

Udbygningsprojektet vurderes derfor ikke at påvirke mulighederne for en fortsat opretholdelse

af ”gunstig bevaringsstatus” for arterne i udpegningsgrundlaget.

8.6.2 Habitatområde Ølsemagle Strand og Staunings Ø

Habitatområde H130 Ølsemagle Strand og Staunings Ø ligger 1,5 km øst for Køge

Bugt Motorvejen mellem Solrød Nord og Køge. Området dækker et areal på 538 ha.

113 ha af området er endvidere beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. En stor del af

området er endvidere udlagt til vildtreservat med forbud mod jagt, samt færdsel i visse

87


Kap 8 - Plante og dyreliv

88


Kap 8 - Plante og dyreliv

perioder af området. En del af området er desuden fredet.

Udpegningsgrundlaget for habitatområde H130 er ti naturtyper (www.blst.dk). Prioriterede

naturtyper er angivet med *:

• Mudder- og sandfl ader blottet ved ebbe (1140)

• Kystlaguner og strandsøer (1150)*

• Større lavvandede bugter og vige (1160)

• Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og

sand (1310)

• Strandenge (1330)

• Forstrand og begyndende klitdannelser (2110)

• Hvide klitter og vandremiler (2120)

• Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) (2130)*

• Tørre dværgbusksamfund (heder) (4030)

• Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund (6230)*

Som led i gennemførelse af miljømålsloven (miljømålsloven 2006) har Miljøcentrene i

juni 2007 offentliggjort basisanalyser for Natura 2000-områder. I basisanalysen er der

redegjort for områdets tilstand og trusler (Roskilde Amt 2006b). De væsentligste trusler

mod den økologiske tilstand i habitatområde H130 er eutrofi ering, ringe vandudskiftning

i kystlagunen og forurening med tungmetaller. Endvidere nævnes tilgroning,

invasion af rynket rose og slitage på klitterne som trusler.

De vandløb, som krydser Køge Bugt Motorvejen fra Jersie Mose til Ølby, munder ud i

Køge Bugt indenfor habitatområdet. Det drejer sig om vandløbene: Skæringsstreget og

Gammelmosestreget i Jersie Mose, Skensved Å, Snogebækken, Traneholms Rende og

Møllehøj Bæk, se kort 10.

Ved udbygning af motorvejen vil der blive afl edt større mængde vejvand. Den samlede

udledning af vejvand vil stige ca. 24 % fra 276.600 m3 til 342.400 m3. Til habitatområde

H130 vil udledningen af vejvand stige med ca. 32 % fra 138.700 m3 til 182.700 m3.

Afl øbssystemet udbygges med fl ere og større regnvandsbassiner som medfører længere

opholdstid for vejvandet og mere jævn udledning af vejvand fra bassinerne. Bassinerne

udføres med lukkemekanisme og dykket afl øb. Der vil blive etableret tæt bund,

hvis kommunerne kræver det. Bassinerne dimensioneres med permanent vandspejl,

og vandet vil normalt have opholdstid på mere end tre døgn. Den gennemsnitlige opholdstid

beregnet ud fra normalt bassinvolumen og årlig udledning vil være 37 dage.

Før udbygningen af motorvejen er der 11 regnvandsbassiner på strækningen. Efter

udbygningen vil der være 19 regnvandsbassiner, men kun 18 afvander til recipienter.

Selv om der er stor usikkerhed om maksimal udledning før udbygningen, er det

tydeligt, at de maksimale udløbsmængder bliver meget mindre ved udbygningen. Af

den samlede udledning før udbygning udledes ca. 161.824 m3 direkte til vandløb og

114.748 m3 udledes via regnvandsbassin.

Vejvand

89


Kap 8 - Plante og dyreliv

Recipient Opland

ved KBM

(km2)

90

Udledning

før

udbygning

Før udbygning Efter udbygning

Ca. årlig

udledning

(m3)

Max

udledning

(l/s)*

Nyt

bassin

km.

Normal

volumen

(m3)

Stuvnings-

volumen

(m3)

Ca. årlig

udledning

(m3)

Max

udledning

(l/s)

Vardegårdsløbet 2,4 Direkte til

recipient

20.000 240 23.900 1.283 2.700 17.300 3

Rørmoseløbet 1,6 Direkte til

recipient

18.500 80 24.950 3.139 3.600 22.700 4

Karlslundebæk 7,1 Direkte/bassin 19.800 605 26.550 341 3.600 22.700 4

Karlstrup

Møllebæk

Karlstrup

Mosebæk Tilløb

8,6 Direkte til

recipient

0,8 Direkte til

recipient

15.600 100 27.100 3.798 4.300 27.100 5

41.500 355 27.800 4.129 1.900 19.600 10

28.650 1.274 1.400 15.400 7

Ejrebæk 7,3 Direkte til

recipient

5.800 15 29.600 1.913 1.200 12.800 6

Solrød Bæk 14,1 Bassin 16.700 40 30.510 3.927 1.400 14.100 5

30.570 798 700 8.000 5

Skæringsstreget 5,1 Direkte/bassin 32.600 102 32.265 867 2.600 27.300 3

32.300 1.423 1.400 27.900 10

Gammelmosestreget

3,5 Direkte til

recipient

14.300 400 33.350 184 500 5.100 2

Skensved Å 29,0 Direkte til

recipient

12.500 200 33.600 1.239 1.400 15.500 6

Snogebækken 4,8 Bassin 18.100 15 34.962 6.614 2.800 29.600 11

Ellebækken 3,8 Direkte/bassin 61.200 570 36.350 2.935 2.000 42.500 4

36.650 263 800 15.900 2

37.185 413 2.000 13.300 5

37.930 342 500 5.600 2

I alt 276.600 34.882 34.800 342.400

Tabel 8.8. Udledning af vejvand til vandløb før og efter udbygning af Køge Bugt Motorvejen.* Maksimum udledning

er skønnet ud fra dimension på udløbsledningen. Det skal derfor tages et stort forbehold for disse mængder.

Vejvand vurderes at indeholde olie, PAH (tjærestoffer), næringssalte og tungmetaller.

Ved vandets ophold i regnvandsbassiner kan der, for de fl este stoffers vedkommende

regnes med en rensningseffekt på 40-80 % (Larsen et al. 2003).

Indhold af kvælstof, fosfor samt miljøfremmede stoffer i afstrømningsvand fra vejoverfl

ader varierer meget både mellem forskellige veje, men også mellem forskellige

regnhændelser på samme lokalitet. I tabel 8.9 er indsat middelværdi for kvælstof og

fosfor fundet ved litteraturstudie (Göbel et al. 2007). Endvidere er der for de øvrige

forureningskomponenter indsat koncentrationer fra PhD-afhandling af Bentzen (2008)

Næringsstoffer

En af de store trusler mod den økologiske tilstand i habitatområde H130 er eutrofi ering.

Bundvegetationen i lagunen er undersøgt i 1981 og 2002, og den var artsfattig og


Vejvandskomponent Enhed Data

Motorvejsafstrømning

*

Motorvejs-afstrømning i UK

(under forhold sammenlignelige

med DK)**

Middel Middel Partikelbundet

fraktion i %

Kap 8 - Plante og dyreliv

Dansk undersøgelse

(få data)**

Middel Partikelbundet

fraktion i %

Kvælstof (NO3- + NH4+) mg/l 3,02 - -

Fosfor (total P) mg/l 0,2 - -

Cadmium µg/l 3,7 0,6 59 0,5 81

Kobber µg/l 65 91 66 95 56

Chrom µg/l 13 7 - 8 41

Bly µg/l 224 38 90 28 97

Nikkel µg/l 27 10 - 21 74

Zink µg/l 345 353 89 217 71

PAH (total) µg/l 2,61 7,5 96 1,2 1,2

Hydrocarboner (Olie) - total µg/l - 6958 89 1300 74

Tabel 8.9. Indhold næringsstoffer og miljøfremmede stoffer i vejvand.

* Göbel et al., 2007

** Bentzen, 2008

kraftigt påvirket af eutrofi ering (Roskilde Amt 2006b).

Ved vejvandets ophold i et regnvandsbassin opsamles/sedimenteres forurenende stoffer,

og en del af kvælstoffet fjernes gennem denitrifi kation på tilsvarende vis, som

det sker i lavvandede søer. Vandets opholdstid dvs. tiden, det tager, før alt vandet er

udskiftet er afgørende for hvor meget kvælstof der fjernes. Søer/bassiner med kort opholdstid

er mindre effektive end søer med lang opholdstid. Ved opholdstider på en uge,

en måned og et år er tilbageholdelsen hhv. 12 %, 23 % og 42 %. Der er udviklet en beregningsmodel

for denitrifi kation i søer, men den kan kun benyttes for regnvandsbassiner,

hvis opholdstiden er større end 1 uge (www.blst.dk).

Typiske årsmiddelværdier for rensegraden af Total-N i et regnvandsbassin er ca. 30-35

% (Vollertsen et al. 2006).

Til habitatområdet ledes under de eksisterende forhold i alt 138.700 m3/år vejvand fra

Køge Bugt Motorvejen, heraf ledes 95.637 m3/år via regnvandsbassiner, mens 43.024

m3/år ledes direkte til recipient (uden bassin). Typisk koncentration af total-kvælstof i

vejvand er 3 mg/l (jf. middel i tabel 8.10).

Hvis det antages, at kvælstof kun fjernes i regnvandsbassinerne og ikke undervejs i

afl edningen til habitatområdet, vil den årligt tilførte mængde af kvælstof med afstrømmet

vejvand til habitatområdet under de nuværende forhold være:

Med udbygningen af Køge Bugt vil al afstrømningsvand fra vejarealerne blive udledt

gennem regnvandsbassiner, i alt 182.700 m3. Under de fremtidige forhold vil den årligt

tilførte mængde af kvælstof med afl edt vejvand til habitatområdet være:

91


Kap 8 - Plante og dyreliv

92

Før vejudbygning

Direkte tilledning uden bassin:

m1(total-N) = V(afstrømningsvand) * C(total-N i vejvand)

m1 (total-N) = 43.024 m3 / år * 3,02 mg/l * 1000 l/m3 = 130 kg/år

Tilledning via bassin:

m2(total-N) = V(afstrømningsvand) * C(total-N i vejvand) * (1-rensegrad(total-N))

m2(total-N) = 95.637 m3 / år * 3,02 mg/l * 1000 l/m3 * (1-0,3) = 202 kg/år

Total tilledning til habitatområdet:

m(total-N)før = m1(total-N) + m2(total-N) = 332 kg/år

Efter vejudbygning

m(total-N)efter = V(afstrømningsvand) * C(total-N i vejvand) * (1-rensegrad(total-N))

m(total-N) efter = 182.700 m3 / år * 3,02 mg/l * 1000 l/m3 * (1-0,3) = 386 kg/år

Ifølge beregningen vil der efter udbygningen af Køge Bugt blive tilledt ca. 54 kg N/år

mere til habitatområdet.

Fra denne merbelastning skal der fratrækkes næringsstofbelastning fra det dyrkede

areal, som motorvejen inddrager. En del af dette areal er i dag landbrugsjord, arealet

estimeres at være ca. 2,7 ha (7,8 km strækning * 7 m med landbrug på halvdelen af

arealet), og ved ophør af dyrkning på arealet vil afstrømningen af næringsstoffer blive

mindre.

Afstrømning af kvælstof til vandløb fra østdanske lerjorde er ca. 20 kg N/ha (Grant et

al. 2009). Ophør af dyrkning på det areal, som inddrages til vejudbygningen, vurderes

derfor at medføre en reduktion af kvælstofafstrømning på ca. 54 kg N/år. Samlet set

vil vejudbygningen således ikke medføre en ændring i tilførslen af kvælstof til habitatområdet.

Den forøgede afstrømning af kvælstof fra den udbyggede motorvej vurderes derfor

ikke at skade habitatområdet.

Tilsvarende beregninger er lavet for fosfor samt forureningsstofferne kobber, bly, zink

cadmium og PAH. Det har ikke været muligt at fi nde rensningsgrader for hydrocarboner

(olie), chrom og nikkel.

Det ses, at det vil ske en lille reduktion af fosfortilførsel på ca. 1 kg pr. år. Derudover

vurderes det, at fosfortilførslen vil blive reduceret yderligere ca. 1 kg, som følge af ophør

af landbrugsdrift på det areal, som inddrages til vejudbygningen.


Vejvandskomponent Koncentration

i

vejvand

Kap 8 - Plante og dyreliv

Næringsstofniveauet i habitatområdet er steget kraftigt i perioden 1981 til 2002 (Roskilde

Amt 2006b). Den største næringsstoftilførsel til lagunen kommer fra Skensved

Å, som i gennemsnit udleder ca. 55 tons kvælstof og 1 ton fosfor per år. I lagunen fi ndes

også fi re udløb fra overløbsbygværker og et regnvandsudløb, alle i Køge Kommu-

Rensegrad

i bassin %

Tilførsel

før

(kg/år)

Tilførsel

efter

(kg/år)

Merbelastning

(kg/år)

Ophørt

landbrug

(kg/år)

Samlet

merbelastning

i %

Kvælstof, mg/l 3,02 30 332 386 54 -54 0

Fosfor, mg/l 0,2 55 17 16 -0,8 -1 -10,5

Kobber, µg/l 95 58 5,4 5,0 -0,4 - -7,8

Bly, µg/l 38 65 2,9 2,4 -0,5 - -16,4

Zink, µg/l 353 45 33,8 35,5 1,7 - 5,1

Cadmium, µg/l 3,7 62 0,29 0,26 -0,04 - -12,5

PAH (total) 7,5 85 0,43 0,21 -0,22 - -52,2

Hydrocarboner (Olie) -

total, µg/l

6958 82 0,42 0,23 -0,19 - -45

Tabel 8.10. Beregnede totaltilførsel af næringsstoffer og tungmetaller til habitatområde H130 fra Køge Bugt

Motorvejen før og efter vejudvidelse. Merbelastning er opgjort i kg/år og % i forhold til før udbygning. Røde tal

(minus) betyder, at der tilføres mindre stof som følge af vejudvidelsen. Rensegrader er hentet fra Vollertsen et

al.2006.

ne. Den samlede beregnede belastning fra disse udgør ca. 700 kg kvælstof og ca. 200

kg fosfor.

I Køge Kommune er den årlige atmosfæriske afsætning af kvælstof for 2007 på 14 Kg

N/ha (www.dmu.dk).

Ud fra ovenstående vurderes det, at den samlede næringsstofbelastning fra udbygningen

af motorvejen ikke vil skade habitatområdet.

I tabel 8.11 ses gennemsnitlige koncentrationer af næringsstoffer i Skensved Å. I østdanske

vandløb vil en stor del af nedbøren med sit kvælstofi ndhold strømme gennem

øvre grundvandsmagasiner eller dræn uden at skulle passere iltfrie zoner i grundvandet.

Derfor bliver der ikke fjernet så meget nitrat ved denitrifi kation i denne region, og

vandløbene her har derfor højere kvælstofkoncentrationer end vandløb andre steder i

landet (Bøgestrand 2009).

Det vurderes, at indhold af kvælstof i vejvandet vil være mindre end kvælstofi ndholdet

i vandløbene i området, mens vejvandets indhold af fosfor sandsynligvis vil være på

niveau med fosforindholdet i vandløbene.

Tungmetaller

Der har tidligere været problemer med forurening med tungmetaller i lagunen, dels

med blyhagl ved fl ugtskydebanen, dels med kobberindholdet i sedimentet ved Kemisk

Værk Køges gamle udledning der i 1981 var 10 til 140 gange Miljøstyrelsens referen-

93


Kap 8 - Plante og dyreliv

94

Skensved Å

(1995-2000)

ceværdi (Roskilde Amt 2006b)

Skensved Å

(2001-2007)

Landbrug og

punktkilder

Landbrug uden

punktkilder

Kvælstofkoncentration mg N/l 7,2 ± 4,9 6,8 ± 3,3 4,59 ± 1,97 5,50 ± 2,15

Fosforkoncentration mg P/l 0,32 ± 0,17 0,20 ± 0,11 0,13 ± 0,06 0,10 ± 0,04

Tabel 8.11. Gennemsnitlig koncentration af total kvælstof og total fosfor i Skensved Å i perioden 1995-2007

med angivelse af standardafvigelse. Til sammenligning er vist gennemsnitlig koncentration af total kvælstof og

total fosfor i danske vandløb påvirket af landbrug med og uden punktkilder. Gennemsnit af vandføringsvægtede

årsmiddelværdier (Bøgestrand 2009).

Total tilførsel af tungmetaller er beregnet på tilsvarende vis som for næringsstoffer.

For bly er der stor forskel i data i tabel. Her er anvendt den højeste blykoncentration jf.

Bentzen (2008). Data fra Göbel et al. (2007), omfatter undersøgelser i perioden fra før

blyindholdet blev reduceret i benzin, hvorved højere blykoncentrationer blev observeret.

Det ses af tabel 8.10, at udbygningen af Køge Bugt Motorvejen vil medføre en reduceret

tilførsel af tungmetallerne kobber, bly og cadmium til habitatområdet som følge

af at alt vejvand ledes igennem regnvandsbassin inden udledning til vandløb. For zink

observeres en mindre stigning på 5 %. Zink er et af de vigtigste plantenæringsstoffer

(Adriano 1986). I høje koncentrationer kan zink dog have toksiske effekter på planter.

Jf. Helweg (1988) er den toksiske virkning af zinkopløsning overfor planter over 60-

400 mg/l. I afstrømningsvand er den forventede zinkkoncentration 0,35 mg/l, og det

forventes derfor ikke at en merbelastning af zink på 5 % vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger

på planter i habitatområdet.

For nikkel og chrom har det ikke været muligt at fi nde rensegrader for tilledning af

vejvand i regnvandsbassiner, og det vides derfor ikke med sikkerhed, hvordan belastningen

fra disse stoffer vil ændres ved udbygningen af Køge Bugt Motorvejen. Den

partikelbundne fraktion af chrom og nikkel i vejvand udgør hhv. 41 % og 74 %. Det

forventes, at den partikelbundne fraktion vil bundfælde i væsentligt omfang i regnvandsbassinet.

Ved tilledning af spildevand fra fælleskloakerede områder til regnvandsbassiner

er der observeret rensningsgrader på 41-78 % for partikelbundet nikkel

(Larsen et al. 2003). Dermed bliver merbelastningen fra -7,4 % til 16,1 %.

Et tilsvarende billede forventes for chrom, men det har ikke været muligt at fi nde undersøgelser,

som dokumenterer dette.

Jf. Helweg (1988) er den toksiske virkning af hhv. chrom(VI)- og nikkel-opløsning

overfor planter 0,5-10 mg/l og 0,5-2 mg/l. I afstrømningsvand er den forventede

chrom- og nikkel-koncentration hhv. 0,013 mg/l og 0,027 mg/l. Der forventes derfor

ikke at en eventuel merbelastning af disse to stoffer vil kunne medføre negative miljøpåvirkninger

på habitatområdet.


Kap 8 - Plante og dyreliv

95


Kap 8 - Plante og dyreliv

Indikator

(Egenskab)

Næringssaltniveau i

vandsøjlen (P)

96

Øvrige miljøfremmede stoffer

Vejvand indeholder også andre miljøfremmede stoffer, herunder PAH og hydrocarboner

(olie), se tabel 8.11 og nærmere beskrivelse i kapitel 11. Olie vil blive tilbageholdt

i regnvandsbassin, som udføres med dykket afl øb, så de fungerer som olieudskillere,

og ved uheld med oliespild, vil bassinerne kunne lukkes og de kan derved tilbageholde

store mængder olie.

Tilbageholdelsen af både PAH og olie i regnvandsbassinet er stor (hhv. 87 % og 82

%), hvilket betyder, at der ved udbygningen af Køge Bugt Motorvejen vil ske en betydelig

reduktion (> 45 %) i belastningen af PAH og olie til habitatområdet.

Påvirkning af naturtyper

Det vurderes, at vejvandet udledt via vandløb fortrinsvis påvirker de marine habitatnaturtyper,

dvs. mudder- og sandfl ader blottet ved ebbe (1140), kystlaguner og strandsøer

(1150)*, større lavvandede bugter og vige (1160) og vegetation af kveller eller andre

enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand (1310). Kriterier for gunstig bevaringsstatus

er gennemgået for de tre førstnævnte naturtyper (Dahl et al. 2005). Relevante

indikatorer i forbindelse med vejvand er: næringssaltniveau i vandsøjlen, (vandets

klarhed) og miljøfremmede stoffer i biota og sediment (tabel 8.12).

Der er ikke lavet undersøgelser af H130 for marine naturtyper (Dahl et al. 2003).

Vandudskiftning

Øget tilstrømning til kystlagunen vil øge vandudskiftningen. Dette vil være en positiv

Målbar enhed Kriterier Bemærkninger

Koncentration af

næringssalte i vandet

Vandets klarhed Lysgennemtrængning i

vandet

Miljøfarlige stoffer i

biota og sediment (P)

Turbiditet

1)Koncentration

2)Reproduktions-effekter

på ålekvabber. Aktivitet/

frekvens

3) Specifi kke effektindikatorer

for PAH-lignende

stoffer. Aktivitet/frekvens

4) Snegle imposex og

intersex (specifi kke effektindikatorer

for TBT).

Indeks for imposex og

intersex

Stabil eller

faldende

Eutrofi ering har haft negativ effekt på

naturtypens sammensætning af fl ora og

fauna. Niveauet bør falde mod mere naturlige

niveauer, så bentisk vegetation og fauna kan

genoprettes.

Stabil eller stigende Bentisk vegetation skal have lys for at trives.

Eutrofi ering har mange steder gjort vandet

for uklart. Vandet bør være klart nok til at

ålegræs og andre bundplanter igen kan opnå

større udbredelse.

Skal fastholdes eller

mindskes til et fastlagt

niveau

Der er konstateret væsentlige trusler mod

levedygtighed og udbredelse af en række

snegle og andre organismer som følge af

miljøfarlige stoffer i havet. Bl.a. dyrenes

reproduktionsevner kan skades væsentligt.

Koncentrationen af stoffer med sådanne

virkninger mod naturtypens arter bør falde

til et niveau, som ikke vurderes at udgøre en

risiko for arternes levedygtighed.

Tabel 8.12. Relevante indikatorer i forbindelse med vejvand for habitatnaturtyper 1140, 1150 og 1160.

Påvirkningsindikator er markeret med (P). Vandets klarhed er ikke indikator for naturtype 1140 (Dahl et al. 2005).


Kap 8 - Plante og dyreliv

påvirkning af området, da en af truslerne mod den økologiske tilstand netop er ringe

vandudskiftning. Det vurderes dog, at den øgede mængde udledt vand vil være minimal

i forhold til den samlede årlige udledning af vand fra vandløb til H130. Da afl øbssystemet

udbygges med fl ere og større regnvandsbassiner, som medfører længere opholdstid

for vejvandet og dermed bedre rensning af vandet samt mere jævn udledning

af vejvand fra bassinerne, vurderes det, at give forbedring af den hydrauliske påvirkning

af vandløb og habitatområde.

Det er vigtigt at undgå, at der skylles sand/jord ud i vandløbene i forbindelse med anlægsarbejderne.

Dette kan sikres ved udlægning af geotekstil på ubevoksede skråninger

eller ved etablering af midlertidige sandfang med tilstrækkelig opholdstid til, at

sand/jord kan bundfælde.

Det vurderes sammenfattende, at udbygningsprojektet for Køge Bugt Motorvejen ikke

vil påvirke mulighederne for en fortsat opretholdelse af ”gunstig bevaringsstatus” for

naturtyperne i udpegningsgrundlaget.

8.6.3 Habitatområde Køge Å

Habitatområdet følger åens hovedløb fra Kulerup til udløbet i Køge Bugt. Åen følger

Køge Ås, og er karakteristisk for egnen ved den langstrakte ådal med åspartier, mange

småskove, samt den stærkt forgrenede Køge Å. Åen er overvejende reguleret på den

øvre og midterste del, mens den nedre strækning har et naturligt forløb. Åen omgives

af arealer, der primært anvendes til landbrugsformål samt skove. Åen har sit løb 1-2

km syd for motorvejen.

Habitatområde Køge Å er udpeget for at beskytte fi skearten pigsmerling samt fi re naturtyper

(www.blst.dk):

• Vandløb med vandplanter

• Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter

• Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn

• Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld*

Prioriterede naturtyper er markeret med *. Det er naturtyper, som er særlig vigtige at

bevare.

I basisanalysen er der redegjort for områdets tilstand og trusler (Roskilde Amt 2006c).

De væsentligste trusler mod den økologiske tilstand i habitatområde H131 er eutrofi ering,

ringe sommervandføring i åen og invasive arter som bjørneklo.

Vandløb som krydser Vestmotorvejen efter motorvejskryds Køge Vest afvander til

Køge Å. Det drejer sig bl.a. om vandløbene: Bjørnholmløbet og Tranemose Bæk. Disse

vandløb vil ikke blive påvirket af udbygningen af Køge Bugt Motorvejen. Der vil

derfor ikke kunne ske påvirkning fra afl edning af overfl adevand til habitatområdet.

Det vurderes, at der ikke er sammenhæng med eller risiko for kumulative effekter mel-

97


Kap 8 - Plante og dyreliv

98

lem mulige påvirkninger fra udbygningen af motorvejen og trusler mod den økologiske

tilstand i habitatområdet, som er afdækket i basisanalysen. Udbygningsprojektet

vurderes derfor ikke at påvirke mulighederne for en fortsat opretholdelse af ”gunstig

bevaringsstatus” for pigsmerling og naturtyperne i udpegningsgrundlaget.


9. Kulturarv

Kap 9 - kulturarv

Dette afsnit omfatter en gennemgang og vurdering af de kulturhistoriske forhold indenfor

undersøgelseskorridoren.

9.1 Metode

Der er foretaget en kortlægning og beskrivelse af de kulturhistoriske forhold i området

omkring Køge Bugt Motorvejen. Det drejer sig om områder med kulturhistoriske

værdier og kulturmiljøer, kirker og kirkeomgivelser og fortidsminder, som gravhøje og

beskyttede diger, samt fredede og bevaringsværdige bygninger.

Arkæologiske fund, der er gjort indenfor undersøgelsesområdet, beskrives med henblik

på at vurdere muligheden for at påtræffe lignende fund i forbindelse med anlægsarbejderne.

99


Kap 9 - kulturarv

100

Kortlægningen er foretaget på baggrund af eksisterende tilgængelige data, som bl.a.

omfatter:

• Arkæologisk forundersøgelse foretaget af Køge Museum i 2008

• Kulturhistorien for nyere tid, Roskilde Amt 2000

• Kulturarvsstyrelsen, herunder Det Kulturhistoriske Centralregister og database over

fredede og bevaringsværdige bygninger

• Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen

• Lokalhistoriske museer og arkiver

• Kommuneplaner for Solrød, Greve og Køge Kommuner

På baggrund af kortlægningen er det vurderet, hvilke påvirkninger udbygningen af

Køge Bugt Motorvejen vil have på de kulturhistoriske interesser i området.

Der henvises til kort 7 og 8.

9.2 Eksisterende forhold

9.2.1 Kulturhistoriske værdier og kulturmiljøer

I Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet (Regionplan 2005) er udpeget kulturhistoriske

interesseområder bestående af områder med kulturhistoriske værdier og kulturmiljøer.

Områder med kulturhistoriske værdier er større sammenhængende områder

med kulturhistoriske interesser i det åbne land. Inden for disse områder er der udpeget

kulturmiljøområder, dvs. afgrænsede områder, der afspejler væsentlige træk af den

samfundsmæssige udvikling.

De kulturhistoriske interesser i det åbne land omfatter dels synlige spor fra oldtid til

nyere tid, f.eks. stendysser, gravhøje, kirker, landsbyer, husmandsbebyggelser, slotte

og herregårde og områder, hvor der ikke er synlige spor, men stor sandsynlighed for at

gøre arkæologiske fund.

Formålet med udpegningen er at bevare og beskytte regionens kulturspor og kulturmiljøer

herunder gamle landsbyer og deres ejerlav, udskiftningsmønstre med levende

hegn, sten- eller jorddiger, vejforløb samt gamle moser og engarealer.

Regionplanens retningslinjer betyder, at der inden for de kulturhistoriske interesseområder

ikke må ske ændringer af det, som gør områderne særligt værdifulde. Tilstand og

arealanvendelsen må kun ændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige

hensyn, og det ud fra en konkret planmæssig vurdering kan ske uden at

tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer.

Indenfor undersøgelseskorridoren fi ndes følgende områder med kulturhistoriske værdier

og kulturmiljøer:

• Større sammenhængende område med kulturhistoriske værdier ved Karlstrup

Mose, Karlstrup Landsby og Solrød Landsby

• Område med kulturhistoriske værdier ved Jersie Mose

• Kulturmiljøet ved Karlstrup Mose og Karlstrup Kalkgrav


De kulturhistoriske værdier og kulturmiljøer fremgår af kort 7.

Kap 9 - kulturarv

Større sammenhængende område med kulturhistoriske værdier ved Karlstrup Mose,

Karlstrup Landsby og Solrød Landsby

I den nordlige del af undersøgelseskorridoren fi ndes et større sammenhængende område

med kulturhistoriske værdier (kort 7). Området omfatter bl.a. Karlstrup Mose,

samt området omkring Karlstrup Landsby og Solrød Landsby. Flere steder grænser det

kulturhistoriske område op til Køge Bugt Motorvejen.

Mennesker har igennem tiderne udnyttet moseområdet ved Karlstrup til tørvegravning,

afgræsning, fi skeri, jagt m.m. Flere steder kan man se spor efter tidligere udnyttelse,

herunder de lange smalle strimler jord, der er et resultat af udskiftningen omkring

1800. I dag fremstår hele moseområdet som et rekreativt naturområde med fælles friarealer,

boldfælled, overdrev og eng.

Landskabet vest for Køge Bugt Motorvejen er karakteristisk for Hedeboegnen. Store

skovløse landsbyejerlav med intensivt dyrkede landbrugsjorder, hvor den nære beliggenhed

til hovedstaden har givet bønderne gode afsætningsmuligheder. Jorderne ejedes

primært af kongen, hvorfor der kun fi ndes én lille herregård. Området har siden

jernalderen, hvor bosættelserne og skovrydning fandt sted, været en skovløs morænefl

ade med frugtbare jorder.

Landskaber afspejler tidligere tiders økologiske, ejendomsmæssige, økonomiske og

bebyggelsesmæssige forhold, men er også stærkt præget af de udbygninger, der er

foretaget i nyere tid. De landsbyejerlav, der ligger ud til Køge Bugt gennemskæres alle

af motorvejen. Vest for motorvejen fi ndes de relativt velbevarede landsbykerner omkranset

af landbrugsarealer.

101


Kap 9 - kulturarv

102

De kulturhistoriske værdier er sårbare enheder, der bør værnes om, og der bør i planlægningen

og den fremtidige arealdisposition tænkes i overordnede helheder og tages

hensyn til egnskarakteristika og områdets særegenhed.

Det kulturhistoriske værdifulde område er bl.a. sårbart overfor:

• Tilplantning og yderligere byggeri udenfor de gamle landsbyafgrænsninger pga. det

åbne slettelandskab

• Skovrejsning, som er i stærk modstrid med de kulturhistoriske interesser

• Ændringer i landbrugsdriften, f.eks. ophør, tilgroning eller sammenlægning af gård.

• Større terrænændringer, som vil virke meget dominerende på egnens

kulturlandskab

• Placering af tekniske anlæg

Område med kulturhistoriske værdier ved Jersie Mose

Et område omkring Jersie Mose og Skensved Å er udpeget som kulturhistorisk værdifuldt

område. Området strækker sig fra Lille Skensved til Jersie Strand. Landskabet er

karakteristisk for Hedeboegnen, som er beskrevet ovenfor.

Det kulturhistoriske interesseområde er bl.a. sårbart overfor:

• Tilgroning af eng- og moseområderne

• Rørlægning af Skensved Å

Kulturmiljøet ved Karlstrup Mose og Karlstrup Kalkgrav

Området omkring Karlstrup Landsby er udpeget som særligt bevaringsværdigt kulturmiljøområde,

og omfatter den gamle del af landsbyen, dens nære jorder, samt Karlstrup

Kalkgrav og moseområderne ved Karlstrup Mose.


Kap 9 - kulturarv

Området er en del af det større sammenhængende område med kulturhistoriske værdier

ved Karlstrup Mose, Karlstrup Landsby og Solrød Landsby, som er beskrevet

ovenfor.

Karlstrup er en større kirkelandsby. Landsbyen er en rækkeby med velbevarede spor

fra før udskiftningen. Sporene udgøres af gamle vejforløb, kirken, der ligger frit i

landskabet nord for landsbykernen, samt gårdenes placering på de gamle tofter langs

vejen. Kirkens frie placering gør, at den er meget synlig i området. På landsbyens jorder

øst for motorvejen fi ndes bevarede spor fra tiden før udskiftningen. Her ligger mosen,

som dækker omkring 30 ha, og som i landsbyfællesskabets tid udnyttedes til fælles

græsning, jagt og fi skeri samt tørve- og rørskær. Karlstrup Mose er omfattet af en

mindre fredning, som også omfatter Karlslunde Mose og Engstrup Mose. Se nærmere

beskrivelse om fredningen i afsnit 8.2.

Karlstrup Landsby blev stjerneudskiftet omkring 1800, og vejene, der stråler ud fra

landsbykernen, danner et velbevaret billede af udskiftningsmønstret. Ved udskiftningen

blev Karlstrup Mose inddelt i lodder, der blev fordelt mellem bønderne. For at markere

de enkelte jordlodder, blev der plantet lange hegn i retningen vest-øst. Disse strukturer

kan stadig anes i mosen, som i dag er drænet og anvendes til rekreative formål.

Syd for Karlstrup Landsby ligger værdifulde spor efter råstofi ndvinding, der begyndte

i 1843. Sporene udgøres primært af Karlstrup Kalkgrav, der dækker ca. 7 ha land og

som i dag er vandfyldt. Tippen er et bakket landskab nord for kalkgraven, som er dannet

af affaldsprodukterne muld og fl int fra råstofgravningen. Kalkgraven er i dag et rekreativt

område, hvor de historiske spor af områdets anvendelse endnu er tydelige.

Kulturmiljøet omkring Karlstrup er sårbart overfor:

• Nedrivning eller manglende vedligeholdelse af bygninger samt til- og

ombygninger, der ikke i stil og materialer harmonerer med lokal byggeskik.

• Diverse byggeri og anlæg, herunder opførelse af vindmøller. Især er moseområdet

mod øst og området omkring kalkgraven særligt sårbart.

• Skovrejsning på eller tilgroning af de åbne arealer, hvor dette medfører, at den

oprindelige struktur udviskes, og udsynet over det åbne land hindres.

• Fjernelse eller manglende pleje af de karakteristiske åer, moser og enge.

• Fjernelse eller manglende pleje af de resterende ejerlavsgærder samt de levende

hegn, som endnu er tilbage i mosen.

• Større terrænændringer i forbindelse med eksempelvis trafi kanlæg, kunstige bakker

og større bymæssige bebyggelser.

• Ophør af landbrugsdriften.

9.2.2 Kirker og kirkeomgivelser

Der ligger ingen kirker indenfor undersøgelseskorridoren. Nærmeste kirke er Ølsemagle

Kirke, der ligger midt i Ølsemagle Landsby i en afstand på ca. 650 m vest for

Køge Bugt Motorvejen.

Kirken kan dateres tilbage til 1100-tallet, da kristendommen for alvor kom til de danske

landsbyer. Kirken er bygget som en stenkirke i romansk byggestil.

103


Kap 9 - kulturarv

104

Kirken er beliggende på en sydvestvendt fl ade og orienterer sig mod landskabet syd

for landsbyen, hvorfra hele kirken ses bag byens lave bygninger. Fra kirkegården er

der udsyn over det åbne land. Mod øst anes nye, store bykvarterer, hvorimod Køge

Bugt Motorvejen og S-banen kun gør sig meget lidt gældende rent visuelt.

Der er fastlagt en kirkeomgivelseszone for Ølsemagle Kirke, hvoraf en del berører undersøgelseskorridoren.

Inden for kirkeomgivelseszonen gælder, at byggeri, anlæg og

skovplantning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer samspillet mellem kirke

og landskab eller landsbymiljø.

9.2.3 Arkæologisk forundersøgelse

Køge Museum har for Vejdirektoratet foretaget en arkæologisk forundersøgelse af

strækningen fra Greve Syd til Køge. Museet har udpeget en række ”hot spots”-områder,

der kan være af særlig arkæologisk interesse, og hvor det er muligt at der under

anlægsarbejdet vil fi nde arkæologiske fund eller fortidsminder. I fi gur 9.1 vises de udpegede

områder.

Figur 9.1. Registrerede hot-spots og non-hot-spots på basis af forundersøgelse fortaget af Køge Museum (kort

produceret af Køge Museum).


Kap 9 - kulturarv

9.2.4 Arkæologiske fund og fortidsminder

Kulturarvsstyrelsen har foretaget en registrering af særligt bevaringsværdige arkæologiske

lokaliteter, de såkaldte kulturarvsarealer. Inden for undersøgelseskorridoren er

der registreret fi re kulturarvsarealer (kort 7). Registreringen omfatter både kulturarvsarealer

af national og regional betydning i det åbne land og bevarede dele af de middelalderlige

bykerner. En del af de udpegede fortidsminder er synlige, f.eks. gravhøje,

voldsteder og ruiner, men størsteparten ligger skjult under jordoverfl aden. De udpegede

kulturarvsarealer er ikke fredede, men de bør skånes af hensyn til stedets værdifulde

skjulte fortidsminder.

Inden for kulturarvsarealerne er der gjort en række arkæologiske fund. De fund, der

ligger indenfor kulturarvsarealerne i undersøgelseskorridoren er listet i tabel 9.1.

En oversigt over kulturarvsarealerne er vist i tabel 9.1 og på kort 7.

ID-nr Stednavne Beskrivelse

SB38 Karlstrup Mose

Karlslunde Mose

Trylleskoven

SB39 Engstrup Mose

Jærnvejsgård

Kulturarvsareal af national betydning pga. mange fund fra jægerstenalder.

Bopladsen i Trylleskoven har givet navn til den ældre fase

i Ertebøllekulturen, og er kun en blandt mange stenalderbopladser i

områderne omkring Karlslunde, Karlstrup og Engstrup moser.

Kulturarvsareal bl.a. med bebyggelsesspor fra jernalder og middelalder.

Stednavnet Engstrup antyder tilstedeværelsen af en middelalderlig

bebyggelse i området, hvis beliggenhed formodentlig

afspejles af en række møntfund, der er gjort østligt i det udpegede

område. Her fi ndes desuden en overpløjet høj og en jernalderbosættelse.

SB54 Solrød Kulturarvsareal bl.a. med stor højgruppe på 20 høje, hvoraf under

halvdelen er fredede. Herudover delvist undersøgte bopladser med

bosættelse fra yngre bronzealder og førromersk, romersk samt germansk

jernalder foruden et stort antal detektorpladser med fund

fortrinsvis fra jernalder, vikingetid og middelalder.

SB58 Ellebækgård

Gl. Lellingegård

Kulturarvsareal rigt på detektorfund, der spænder fra førromersk

jernalder til og med middelalder, og hvor især vikingetid er meget

vel repræsenteret med et fl ot og varieret materiale. Alene i kraft

af sit fundmateriale adskiller Ellebækgård sig herved fra de øvrige

kendte jernalder- og vikingetidspladser i området, og pladsen kan

med tanke på beslægtede lokaliteter andetsteds i landet forventes

at have en stor udstrækning

Tabel 9.1. Oversigt over kulturarvsarealer på strækningen Greve Syd – Køge. SB-nummeret refererer til

Nationalmuseets sognebeskrivelse (identifi kations nummer)

Inden for undersøgelseskorridoren er der registreret i alt 20 arkæologiske fund i Dansk

Kulturhistorisk Centralregister (www.dkconline.dk). En del af disse fund er beliggende

indenfor kulturarvsarealerne beskrevet ovenfor. Derudover har Køge Museum

oplysninger om yderligere 15 fund på denne delstrækning, som kan være lokaliteter

påvist ved tidligere rekognoscering, indkomne genstandsfund eller oplysende stednavne.

Fundene fremgår af kort 7.

I tabel 9.2 er listet de i Dansk Kulturhistorisk Centralregister registrerede arkæologiske

fund på strækningen, og desuden vist på kort 7.

105


Kap 9 - kulturarv

106

Sogn ID-nr. Km Beskrivelse af fund Alder

Greve SB7 22,5 Fredet granitstensplankebro ved Grevebækken

Historisk tid (1060-)

Karlslunde SB29 26,7 Opsamling af diverse fund fra Ertebølle- og Kongemosekultur

Kongemosekultur, herunder del af fl ækkeblok,

fl ækker og fl ækkefragmenter, fragmenter

af kærneøkser mm.

og Ertebøllekultur

Karlslunde SB27 26, 9 Bosættelse, løsfund Stenalder

Karlslunde SB28 27,05 Bosættelse, løsfund (skår, afslag, fl ækkeskraber,

kærneøkse/spidsvåben)

Ældre stenalder

Karlslunde SB20 27,05 Bosættelse, løsfund (skrabere, fl iser af slebne

økser mv.)

Yngre stenalder

Karlslunde SB17 27,3 Bosættelse, løsfund (skiveøkser, tværpile,

fl ækker og afslag)

Ældre stenalder

Karlstrup SB31 27,3 Enkeltfund, keramik Oldtid måske jernalder

Karlstrup SB15 27,4 Bosættelse, løsfund (kærneøkser, skæve

tværpile mv.)

Ældre stenalder

Karlstrup SB18 28,6 Bosættelse, løsfund (fl intøkser, fl intsegl, skrabere,

pilespidser, fragmenter af dolke mv.)

Senneolititikum

Karlstrup SB43 28,6 Ved tidligere prøvegravning fremkom bebyg- Bronze- eller jergelse

med større og mindre huse.

nalder

Karlstrup SB12 28,7 Bosættelse (gruber, ildsteder, stolpehuller) Bronzealder

Solrød SB49 29,7 Bosættelse, løsfund (køllesten, fl ækkekniv/

segl, spidsnakket sleben økse, skrabere, sideskår,

fl ækkeskraber, fl ækkefragmenter mv.)

Yngre stenalder

Solrød SB23 30,0 Boplads m. hustomt, grube Romersk jernalder

Jersie SB2 32,25 Bosættelse, overfl adeopsamling Yngre stenalder

Jersie SB17 32,3 Bosættelse, løsfund (skiveskrabere, ildsten af

fl int, knusesten af øksedel)

Yngre stenalder

Jersie SB7 32,3 Bosættelse, løsfund (lerkarskår, enkelte knogler

og ildskørnede sten)

Romersk jernalder

Jersie SB15 32,5 Bosættelse, løsfund (tværpil, fl ækker, skrabere

og afslag)

Ertebøllekultur

Jersie SB1 32,6 Bosættelse, fundplads for stenaldersager Ældre stenalder

Højelse SB29 36,8 Bosættelse, 3 store gruber med keramik, fl int Yngre bronzealder

på overfl aden bl.a. dolkstav

Yngre stenalder

Tragtbægerkultur

Højelse SB31 37,0 Enkeltfund, velbevaret bronzecelt Yngre bronzealder

Tabel 9.2. Arkæologiske fund på strækningen Greve Syd - Køge. SB-nummeret refererer til Nationalmuseets

sognebeskrivelse (identifi kations nummer)

Fredede gravhøje

Der fi ndes ingen fredede gravhøje inden for undersøgelseskorridoren.

Beskyttede diger

Sten- og jorddiger er vigtige elementer i kulturlandskabet, da de både viser tidligere


Kap 9 - kulturarv

tiders arealudnyttelse, ejendoms- og administrationsforhold, og bidrager til et afvekslende

landskab, ofte med egnskarakteristiske digestrukturer. Desuden fungerer diger

som levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter.

Sten- og jorddiger er beskyttet i henhold til § 29a i museumsloven. Beskyttelsen betyder,

at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede diger. Der må heller

ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, der fastlægger skel

gennem fortidsminder.

Beskyttelsen omfatter:

• Alle stendiger.

• Diger, der ejes af offentlige myndigheder.

• Diger, der ligger i eller afgrænser områder, der er beskyttet iht.

Naturbeskyttelseslovens § 3.

• Diger, der er indtegnet på Kort og Matrikelstyrelsens 4 cm-kort (1:25.000) seneste

udgave før 1. juli 1992.

Museumsloven omfatter ikke diger, der ligger i byzone eller sommerhusområder, diger

omkring kirkegårde, havediger og kystbeskyttelsesdiger.

I undersøgelseskorridoren er der registreret i alt ni diger. Se tabel 9.3. Digerne er besigtiget

i oktober 2007 og juli 2008, men et enkelt dige kunne ikke genfi ndes i terrænet.

Placering af digerne fremgår af kort 8.

ID-nr Type Bemærkninger

D1 Jorddige Næsten udjævnet dige med enkelte spredte små-træer og buske.

Enkelt øer af træer i østlige ende.

D2 Jorddige Ca. 1 m højt, kraftig bevoksning af træer og buske.

D3 Jorddige Ca. 0,5 m højt, bevoksning af enkelte træer, ubrudt.

D4 Jorddige Diget kunne ikke spores. To øer af træer på marken er tilbage.

D5 Jorddige Ca. 1 m højt, bevoksning af spredte træer, ubrudt.

D6 Jorddige Ca. 0,3-0,5 m højt, bevoksning af tæt krat, mest tjørn, ubrudt.

D7 Jorddige Ca. 1 m højt, bevoksning er spredt og lav, ubrudt.

D8 Jorddige Ca. 0,5 m højt, bevoksning af tæt, lavt krat, meget udjævnet i

terræn og ikke markant.

D9 Sten- og jorddige Ca. 0-0,2 m højt, mere markskel end dige, bevoksning af krat.

Tabel 9.3. Beskyttede diger inden for undersøgelseskorridoren.

9.2.5 Fredede og bevaringsværdige bygninger

Fredede bygninger

En væsentlig del af den danske kulturarv er de mange bygninger, som udgør både en

arkitektonisk og en kulturhistorisk fortælling om forskellige perioder af Danmarks historie.

Kulturarvsstyrelsen kan frede disse bygninger.

107


Kap 9 - kulturarv

108


Kap 9 - kulturarv

109


Kap 9 - kulturarv

110

Der fi ndes ingen fredede bygninger eller bygninger med en bevaringssag indenfor undersøgelseskorridoren

på strækningen Greve Syd til Køge.

Bevaringsværdige bygninger

Ud over fredede bygninger udgør også de bevaringsværdige bygninger en væsentlig

del af den danske kulturarv indenfor arkitektur og kulturhistorie. Bevaringsværdige

bygninger er typisk udpeget fordi de har en regional eller lokal betydning. Udpegningen

omhandler alene bygningernes ydre.

Det er kommunerne, der udpeger bevaringsværdige bygninger. Udpegningen kan ske i

kommuneplanen, men sker mange steder i et kommune- og kulturarvs-atlas, der udarbejdes

i et samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen og kommunerne.

Der er ikke registreret bevaringsværdige bygninger inden for undersøgelseskorridoren

på strækningen Greve Syd - Køge.

9.3 Virkninger af hovedforslag uden jernbane

9.3.1 Kulturhistoriske værdier og kulturmiljøer

Udbygningen af motorvejen vil berøre følgende kulturhistoriske interesseområder:

• Større sammenhængende område med kulturhistoriske værdier ved Karlstrup

Mose, Karlstrup Landsby og Solrød Landsby

• Område med kulturhistoriske værdier ved Jersie Mose

• Kulturmiljøet ved Karlstrup Mose og Karlstrup Kalkgrav


Kap 9 - kulturarv

Området med kulturhistoriske værdier ved Karlstrup Mose, hvoraf en del tillige udgøres

af kulturmiljøet ved Karlstrup Mose (kort 7) grænser på begge sider op til Køge

Bugt Motorvejen mellem km 26,8 og 27,9. Udbygningen betyder, at der sker en arealinddragelse

på op til 10 m på hver side af motorvejen. Desuden inddrages der yderligere

et arbejdsareal i anlægsfasen.

Yderligere berøres den del af det større sammenhængende område med kulturhistoriske

værdier, der grænser op til den vestlige side af Køge Bugt Motorvejen mellem km

29,6 til 30,3. Udbygningen betyder, at der sker en arealinddragelse på op til 10 m af

det kulturhistoriske værdifulde område på denne strækning.

Området med kulturhistoriske værdier ved Jersie Mose grænser på begge sider op til

Køge Bugt Motorvejen mellem km 32,1 og 33,6. Udbygningen betyder, at der sker en

arealinddragelse på op til 10 m på hver side af motorvejen.

Påvirkningen af områderne med kulturhistoriske værdier og kulturmiljø vurderes at

være relativt begrænsede, da arealinddragelsen sker langs med den eksisterende motorvej,

og i yderkanten af de udpegede kulturhistoriske områder.

Samtidig vurderes indgrebene ikke at medføre væsentlige ændringer af det, som gør

områderne særligt værdifulde, og det vurderes at de bærende kulturhistoriske elementer,

der bl.a. omfatter de skovløse landsbyejerlav med dyrkede marker og eng- og moseområder

ved Karlstrup og Jersie Moser ikke påvirkes i væsentligt omfang.

9.3.2 Kirkeomgivelser

Omkring Ølsemagle Kirke er der udlagt en kirkeomgivelseszone, der grænser op til

Køge Bugt Motorvejen omkring km 35,5. Udbygningen berører den østligste del af

kirkeomgivelseszonen på en strækning på ca. 300 m.'

Påvirkningen vurderes at være begrænset, da arealinddragelsen på maksimalt 10 m

sker i yderkanten af den udpegede kirkeomgivelseszone, og da udbygningen af motorvejen

ikke vurderes at forringe samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø.

9.3.3 Arkæologiske fund og fortidsminder

På baggrund af de arkæologiske fund, der er gjort indenfor undersøgelseskorridoren

og i området generelt, må det forventes, at der i forbindelse med motorvejsudbygningen

er mulighed på at påtræffe kulturhistoriske fund ved anlægsarbejderne.

I det omfang de lokalhistoriske museer vurderer det relevant, gennemføres der inden

anlægsfasen arkæologiske forundersøgelser og eventuelle detailundersøgelser.

Findes der under anlægsarbejderne gravpladser, bopladser, ruiner eller andre fortidsminder

eller fund, vil og skal arbejdet straks standses, jf. § 29 i museumsloven i det

omfang det berører fortidsmindet. Fundet skal straks anmeldes til Rigsantikvaren eller

det lokale museum.

111


Kap 9 - kulturarv

112

Indenfor undersøgelseskorridoren er der udlagt fi re kulturarvsarealer, hvor der er registreret

særlige bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter. De tre nordligste kulturarvsarealer

SB38, SB39 og SB54 (se tabel 9.1 og på kort 7) grænser helt op til Køge Bugt

Motorvejen, og vil derfor blive direkte berørt ved motorvejsudbygningen. Indgrebet

af kulturarvsarealerne vurderes at være relativt begrænset, da arealinddragelsen sker

langs med den eksisterende motorvej og i en bredde på max 10 m. Det må dog forventes,

at der indenfor kulturarvsarealerne vil være særlige økonomiske omkostninger til

arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder.

Der ligger i alt ni beskyttede jorddiger indenfor undersøgelseskorridoren. Heraf ligger

tre diger i en afstand fra den eksisterende motorvej, således at de formodentlig vil

blive berørt i forbindelse med udbygning af motorvejen.

Det drejer sig om følgende diger:

• D1 - afstand til motorvejen er ca. 5 m

• D3 - afstand til motorvejen er ca. 10 m

• D5 - afstand til motorvejen er ca. 10 m

Den præcise afstand til motorvejsskel er usikker, da digerne ikke er opmålt i felten.

Udbygningen af Køge Bugt Motorvejen betyder dog, at digerne vil blive forkortet med

nogle få meter.

Påvirkningen af digerne vurderes at være begrænset, da afkortningen sker i enderne af

digerne, og det resterende dige fortsat vil være intakt, herunder deres forløb og fortælleværdi

i landskabet.

Arbejdsarealer, kørselsveje og lignende arealer til brug under anlægsarbejderne vil

blive placeret udenfor kulturarvsarealerne, og så de ikke berører de beskyttede diger.

9.4 Virkninger af hovedforslag med jernbane

Ved anlæg af en ny dobbeltsporet jernbane på vestsiden af Køge Bugt Motorvejen

samt udbygning af motorvejen vil den samlede påvirkning af de kulturhistoriske interesseområder

og kirkeomgivelseszonen ved Ølsemagle Kirke være mere markant end i

dag. De to tekniske anlæg vil samlet set berøre en væsentlig bredere korridor end i dag

end alene ved en udbygning af motorvejen.

Isoleret set vurderes udbygningen af motorvejen dog ikke at påvirke de kulturhistoriske

interesser, arkæologiske fund og fortidsminder mere med en jernbane end uden en

jernbane.


10. Friluftsliv

Kap 10 - Friluftsliv

Dette afsnit omfatter en gennemgang og vurdering af friluftslivet og de rekreative interesser

indenfor undersøgelseskorridoren.

10.1 Metode

Der er foretaget en kortlægning og beskrivelse af de eksisterende rekreative forhold i

området omkring Køge Bugt Motorvejen, herunder mulighederne for offentlig adgang,

stisystemer, naturoplevelser, golf-, skyde-, og motorbaner, overnatningsanlæg og

større friluftsanlæg.

Kortlægningen er foretaget på baggrund af eksisterende tilgængelige data, som bl.a.

omfatter:

• Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen

• Kommuneplaner for Greve, Solrød og Køge Kommuner

• Friluftsrådet

• Skov- og Naturstyrelsen

På baggrund af kortlægningen er det vurderet, hvilke påvirkninger udbygningen af Køge

Bugt Motorvejen vil have på de rekreative interesser i området. Der henvises til kort 9.

113


Kap 10 - Friluftsliv

114

10.2 Eksisterende forhold

10.2.1 Rekreative områder

Inden for undersøgelseskorridoren fi ndes en række større rekreative områder, der knytter

sig til de grønne tværgående kiler ved Mosede, Karlstrup og Jersie.

Langagergårdkilen ved Mosede

Langagergårdområdet er en ubebygget grøn kile, der strækker sig fra kysten ved

Karlslunde Station og ind til Køge Bugt Motorvejen, og som i dag anvendes til landbrug.

Området er let kuperet og indeholder en række mergel- og lergrave, en mose og

et å-løb ”Rørmoseløbet”.

Området er forsynet med et stisystem, der giver god mulighed for offentlig adgang,

herunder til Rørmosen, der har et rigt fugleliv. Stisystemet har to steder forbindelse

under Køge Bugt Motorvejen. Desuden skæres området af Skelvej, der løber parallelt

med motorvejen i en afstand på 200-350 m, og som forbinder Mosede og Karlslunde.

Området er Greve Kommunes sidste større ubebyggede område, og kommunen har

med baggrund i efterspørgslen på boliger bestemt at området skal udvikles til et rekreativt

boligområde med en naturfælled med våde enge i midten og overdrev langs

kanterne.

Karlstrup Skov

Karlstrup Skov er navnet på hele det grønne område, der rummer Karlstrup og Karlslunde

Moser, Karlslundeskoven, Firmileskoven og Karlstrup Kalkgrav. Karlstrup Skov

udgør sammen med Trylleskoven en grøn kile, der strækker sig helt fra Køge Bugt på

tværs af Køge Bugt Motorvejen ind til Tåstrupvej.

Karlstrup Mose, øst for motorvejen, er fredet og består af en mosaik af forskellige naturtyper.

Området er kendetegnet ved moserne, der er domineret af store pileskove og

rørsump, men der ses også åbne moser. De åbne moseområder er et resultat af mange

års afgræsning, der er genindført for at undgå tilgroning. Mange steder ses desuden

spor efter års tørvegravning. Mosen har fl ere vandrestier og er interessant både biologisk

og historisk.

På vestsiden af motorvejen ligger Karlslunde Skov og Firmileskoven, som er et forholdsvis

nyt rekreativt område. Skoven er plantet i perioden 1982-1995, og består af

en lys løvskov med mange buske. Gamle frugtplantager er bevaret i området, så der

om efteråret er mulighed for at plukke æbler, pærer, hyldebær og brombær. I området

fi ndes både cykel, vandre og ridestier, samt grill- og bålpladser.

Karlstrup Kalkgrav, der ligger vest for Køge Bugt Motorvejen og Tåstrupvej, dækker

et område på ca. 30 ha. Kalkgraven, der i dag er vandfyldt, har en bred sti hele vejen

rundt om søen og en mindre sti langs kalkgravens overkant. Lokaliteten er geologisk

interessant, og man kan være heldig at fi nde fossiler. Der er markerede vandrestier, og

stedet benyttes af både lokale og naturhistorisk interesserede.


Kap 10 - Friluftsliv

Jersie Mose

Jersie Mose er beliggende inde i landet bag Jersie Strand. Der fi ndes fl ere søer, enge

og moser i området, hvoraf nogle er beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens § 3. Skensved

Å løber igennem den sydlige del af mosen. De rekreative interesser ved mosen er

koncentreret omkring fuglelivet i og omkring mosen. Kun området øst for Køge Bugt

Motorvejen er udlagt som friluftsområde, men også området vest for indeholder rekreative

værdier.

Der fi ndes kun få stier i moseområdet, og der ikke forbindelse på tværs af motorvejen.

10.2.2 Stier og veje

Der fi ndes en række gang- og cykelstier i området omkring Køge Bugt Motorvejen,

hvoraf nedenstående krydser motorvejen, eller har et forløb langs motorvejen tæt på

denne.

Stierne omfatter fra nord mod syd:

• Fuglestien forløber langs østsiden af motorvejen fra Mosede Landevej til

Karlslunde Centervej og videre sydpå til omkring km 25,5 i en afstand på 10-30 m.

Fuglestien krydser motorvejen i en underføring i km 24,5.

• Metalstien krydser motorvejen i en underføring i km 24,9. Stien forbinder

Metalgangen vest for motorvejen med Skelvej via Fuglestien.

• Fuglestien krydser omkring sin sydlige afgrænsning i km 25,5 motorvejen i en

underføring, hvor den tilsluttes Ingeniørgangen, der forløber langs motorvejens

vestlige side mellem km 24,4 og 26,0 i en afstand på 15-20 m.

• Karlslundestien krydser motorvejen i en underføring i km 25,9. Stien forbinder

Karlslunde Landsby med Karlslunde øst for motorvejen.

115


Kap 10 - Friluftsliv

116

• En regional sti forløber langs med Møllebæk og krydser motorvejen i en

underføring umiddelbart syd for rastepladserne ved Karlslunde i km 27,1. Stien

forbinder det større rekreative område ved Karlslunde med Karlslunde Skov og

Firmileskoven vest for motorvejen og Karlslunde og Karlstrup Moser på østsiden.

• Engstrupstien krydser motorvejen i en overføring omkring km 27,6. Stien skaber

ligesom Møllebækstien en forbindelse i det rekreative område ved Karlstrup Skov

på tværs af motorvejen.

• Markstien krydser Cementvej i en underføring i en afstand på 20-25 m fra til- og

frakørselsramperne til motorvejens østlige spor.

• En unavngiven sti krydser motorvejen i en underføring i km 29,5 umiddelbart ved

fjernvarmeanlægget. Stien ender blindt umiddelbart vest for motorvejen. Stien

forløber langs med motorvejens østlige side ned til Solråd Byvej, hvor den krydser

denne i en underføring ca. 80 m øst for motorvejen. Stien har desuden ramper til

Solrød Byvej.

• Veststien forløber langs østsiden af motorvejen fra Solrød Byvej til Åsvej. Stien

ligger i en afstand på 60-70 m bagvej en støjvold.

• Ankerhusstien - en regional sti krydser motorvejen i en underføring i km 31,6.

Stien er en del af en større sammmenhængende stiforløb fra Køge Bugt - Lejre Vig.

Lokalt forbinder stien Jersie Landsby med Jersie Strand.

• En rekreativ sti forløber langs med motorvejens østlige side umiddelbart syd for

Cordozavej i en afstand på ca. 10 m. Stien giver adgang til Jersie Mose.

• En regional natursti er planlagt til at forløbe langs Skensved Å og vil derved krydse

Køge Bugt Motorvejen i en underføring. Stien er dog hverken projekteret eller

anlagt.

• En stibro af beton krydser Lille Syd banen parallelt med motorvejen syd for

Ølsemaglevej, og følger Køge Bugt motorvejen på vestsiden ned til frakørsel 32.

Afstanden til motorvejen varierer fra ca. 25-60 m. Stien krydser Nordhøjvej og

Lyngvej i to underføringer umiddelbart vest for rundkørslen.

• Der forløber en cykelsti langs vestsiden af Lille Syd banen og S-banen øst for

Køge Bugt Motorvejen til km 36,75. Stien ligger generelt i en relativt stor afstand

til motorvejen, men krydser Lyngvej i en underføring i en afstand på ca. 10 m fra

ramperne til TSA 32, Køge.

• En skolesti krydser Køge Bugt motorvejen i en underføring lige syd for Lyngvej

omkring km 36,75. Stien forbinder Køge med Ølsemagle.

• En regional sti, der fungerer som bindeled mellem den nationale cykelrute nr. 9

Helsingør-Gedser og Køge Å Stien krydser Køge Bugt Motorvejen i en underføring

og forbinder Borgegårdsvej og Pilegårdsvej.

Herudover krydser en række større trafi kveje/landeveje Køge Bugt Motorvejen. Vejene

kan udover biltrafi k også benyttes af cyklister og i mindre omfang fodgængere. Vejene

omfatter fra nord mod syd:

• Mosede Landevej, 2-sporet overføring ved TSA 29, Greve S, i km 23,9.

• Karlslunde Centervej, 2-sporet overføring ved km 25,2.

• Karlslunde Mosevej, 2-sporet underføring ved km 26,6

• Cementvej, 2-sporet overføring ved TSA 30, Solrød S, i km 28,7.


Kap 10 - Friluftsliv

• Tåstrupvej, 4-sporet underføring omkring km 29,2. Langs Tåstrupvej fi ndes

dobbeltrettet cykelsti.

• Solrød Byvej, 2-sporet overføring ved km 30,4.

• Åsvej, 2-sporet overføring ved km 32,0.

• Roskildevej/Cordozavej, 2-sporet overføring ved TSA 31, Solrød S, ved km 32,4.

• Egedesvej, 2-sporet overføring ved km 34,1.

• Ølsemaglevej, 2-sporet overføring ved km 35,1.

• Lyngvej, 2-sporet overføring ved tilslutningsanlæg nr.32 ved km 36,5.

• Ølbyvej, 2-sporet overføring ved km 37,4. Den nationale cykelrute nr. 9 Helsingør-

Gedser krydser undersøgelseskorridoren over Køge Bugt Motorvejen langs med

Ølbyvej.

10.2.3 Andre rekreative interesser

Fodboldbaner/Idrætsanlæg

Syd for Ølsemaglevej og øst for S-banen ligger Rishøjhallen og Kirstinedalsskolen

med tilhørende idrætsanlæg/boldbaner.

Lyngvejens Stadion er beliggende i området mellem Køge Bugt Motorvejen, S-banen

og Lyngvejen. Idrætsanlægget består af to store dobbelte, vendbare fodboldbaner,

hvoraf den ene er en grusbane samt yderligere fi re - fem fodboldbaner. Idrætsanlægget

betjener befolkningen i den nordlige del af Køge Kommune og er tilknyttet idrætsanlæggene

ved Rishøjhallen. Desuden fungerer området som rekreativt område for de

nærliggende parcelhusområder og Ølby Center.

Øst for udfl etningsanlægget ved Køge Transportcenter ligger et grønt område med

bl.a. idrætsplads til Ølby Skole.

117


Kap 10 - Friluftsliv

118

Kolonihaver/Nyttehaver

I undersøgelseskorridoren helt op til motorvejen mellem Lyngvej og Ølbyvej ligger

Haveforeningen Havrelyngen samt Nyttehaveforeningen Solsikken. Afstanden fra de

25 parceller, der grænser op til motorvejen er ca. 7-8 m. Yderligere tre parceller grænser

op til Ølbyvej.

Golfbaner

Ved Karlstrup Kalkgrav ligger Solrød Golfklub, som omfatter en bane med 18 huller.

Efter en udvidelse genåbnede banen i 2006 (kort 9).

Motorsport og køretekniske anlæg

Vest for Køge Bugt Motorvejen umiddelbart nord for Cordozavej ligger et køreteknisk

anlæg samt en knallertbane. Anlægget ligger i en afstand på 7-10 m fra tilkørselsrampen

ved TSA 31, Solrød S.

På Skolevej i Køge, i tilknytning til Rishøjhallen fi ndes en BMX-cykelbane. BMX-banen

ligger øst for S-banen.

Syd for motorvejen omkring km 38 ved motorvejsudfl etningen mellem Vestmotorvejen

og Sydmotorvejen ligger der en motorsportsbane som bruges af Danmarks Motor

Union (DMUsport). Afstanden til motorvejen er ca. 20-25 m.

10.3 Virkninger af hovedforslaget uden jernbane

10.3.1 Rekreative områder

Udbygningen af motorvejen vil berøre de tre rekreative områder, der alle grænser direkte

op til Køge Bugt Motorvejen:

• Langagergårdkilen ved Mosede

• Karlstrup Skov, herunder Karlslunde Skov, Firmileskoven, Karlslunde Mose og

Karlstrup Mose

• Jersie Mose


Kap 10 - Friluftsliv

Udbygningen betyder, at der sker en arealinddragelse på op til 10 m på hver side af

motorvejen.

Påvirkningen af områderne vurderes at være relativt begrænsede, da arealinddragelsen

sker langs med den eksisterende motorvej, og i yderkanten af områder. Samtidig vurderes

indgrebene ikke at medføre forringelser i de rekreative aktiviteter og interesser,

der er knyttet til områderne.

Udbygning af motorvejen vil give anledning til en øget støjbelastning både i anlægs-

og driftsfasen, som kan medvirke til påvirkningen af de rekreative interesser. Nærmere

beskrivelse og vurdering af støjbelastningen fremgår af særskilt undersøgelse (Vejdirektoratet

2009c).

10.3.2 Stier og veje

Alle sti- og vejforbindelse over og under motorvejen, samt de langsgående stier vil blive

opretholdt ved udbygning af Køge Bugt Motorvejen. Det vurderes at enkelte stier,

der forløber i lille afstand langs med motorvejen muligvis skal fl yttes nogle få meter.

Det drejer sig om Fuglestien, umiddelbart syd for Mosede Landevej og den rekreativ

sti til Jersie Mose, der forløber umiddelbart syd for Cordozavej.

I anlægsfasen vil passage af gang- og cykelstier i videst muligt omfang forsøges opretholdt,

men hvor dette ikke er muligt, vil der blive etableret midlertidige omlægninger

og omkørsler. Eventuelle omkørsler vil blive skiltet behørigt.

Alle vejbærende broer skal udskiftes i forbindelse med motorvejsudbygningen, hvilket

vil medføre gener i anlægsfasen for trafi kken og eventuelle krydsende fodgængere og

cyklister. Generne kan f.eks. omfatte vejbaneindsnævring, lukning af kørespor, således

at kun ét spor er farbart i en periode, signalregulering mm.

10.3.3 Andre rekreative interesser

De yderste 25 parceller i haveforeningen Havrelyngen bliver berørt af motorvejsud-

119


Kap 10 - Friluftsliv

120

bygningen, da der sker en arealinddragelse på op til 10 m fra motorvejsskel. Påvirkningen

vurderes at være forholdsvis begrænset, da alle parcellers anvendelse til kolonihaveformål

vil blive opretholdt. Muligvis vil det være nødvendigt at nedrive og

fl ytte enkelte kolonihavehuse, der ligger meget tæt på motorvejen og Ølbyvej.

Det køretekniske anlæg ved Cordozavej ligger i en relativ lille afstand til tilkørselsrampen

ved TSA 31, Solrød S. Anlægget vurderes at blive berørt om end i lille omfang

af motorvejsudbygningen, da der sker en arealinddragelse på få meter. Det vurderes

dog, at aktiviteterne forbundet med det køretekniske anlæg og knallertbanen kan opretholdes

på samme niveau som i dag, og at påvirkningen dermed vurderes at være

relativt begrænset.

Ingen af de øvrige rekreative interesser vurderes at blive påvirket af motorvejsudbygningen.

10.4 Virkninger af hovedforslaget med jernbane

Ved anlæg af en ny dobbeltsporet jernbane på vestsiden af Køge Bugt Motorvejen

samt udbygning af motorvejen vil den samlede påvirkning af de rekreative interesser

være mere markant end i dag. De to tekniske anlæg vil samlet set berøre en væsentlig

bredere korridor end i dag end alene ved en udbygning af motorvejen.

Isoleret set vurderes udbygningen af motorvejen dog ikke at påvirke de rekreative interesser

mere med en jernbane end uden en jernbane.


11. Overfl adevand

Kap 11 - Overfl adevand

Der er ti vandløb, der krydser den motorvejsstrækning, der skal udbygges, og som vil

modtage vejvand fra de regnvandsbassiner, der etableres som følge af udbygningen. I

det følgende beskrives og vurderes forskellige påvirkninger af vejudbygningen på områdets

vandløb. Der er ingen søer i området, der vil blive påvirket af udbygningen.

11.1 Metode

Vurderingerne er dels udført med udgangspunkt i en beskrivelse af de eksisterende

forhold og dels i forhold til de målsætninger, som recipienterne skal leve op til i henhold

til Regionplan 2005 og gældende kommuneplaner.

Beskrivelsen af de eksisterende forhold er udført på baggrund af tilgængelige kilder og

suppleret med besigtigelse af vandløbene. Vandløbsbesigtigelserne har specifi kt været

gennemført med henblik på at vurdere passagemulighederne for vandløbsorganismer og

med henblik på at vurdere den fysiske kvalitet på de vandløbsstrækninger, som er beliggende

parallelt med motorvejen og skal forlægges i forbindelse med en udbygning.

121


Kap 11 - Overfl adevand

122

De primære trykte kilder der er anvendt i beskrivelsen af de eksisterende forhold er:

• Vandløbsregulativer

• Basisanalysens del I og II i tilknytning til miljømålsloven

• Spildevandsplaner for Solrød, Greve og Køge Kommuner

• Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen.

Overfl aderecipienterne er underlagt bestemmelser i planloven og miljømålsloven. De

nugældende målsætninger er i overensstemmelse med planloven fastlagt i den seneste

regionplan. Kommunerne har imidlertid ansvar for at overfl aderecipienterne senest i

2015 opfylder målsætninger, som fastlægges i vandplanerne, som led i den igangværende

implementering af miljømålsloven. Da vandplanerne ikke har været offentliggjorte,

mens VVM-undersøgelsen har været gennemført er der taget udgangspunkt i de

eksisterende målsætninger.

11.2 Målsætninger for recipienterne

Målsætningerne for overfl aderecipienternes tilstand er fastlagt i regionplanerne og er

gældende frem til vedtagelse og offentliggørelse af vandplanerne.

Der er i tabel 11.1 en oversigt over de nugældende målsætninger for vandløbene. Der

er endvidere anført de nuværende supplerende krav til faunaklasse (DVFI, Dansk Faunaklasse

Indeks), som knyttes til målsætningen i regionplanerne, samt om disse er vurderet

opfyldt på strækningen.

Gældende målsætninger fastlagt i regionplanen

Vandløb Målsætning Faunaklasse Faunaklasse opfyldt

Rørmoseløbet C-E 4 Nej

Karlslundebæk C 4 Ja

Karlstrup Møllebæk B1 5 Nej

Ejrebæk C-E 4 Nej

Solrød Bæk C-E 4 Nej

Skensved Å B2 5 Nej

Skæringsstreget C-E 4 Nej

Gammelmosestreget C-E 4 Nej

Snogebækken C-E 3 Nej

Traneholmsrenden - - -

Tabel 11.1 Gældende vandløbsmålsætninger og krav til faunaklasser som de er fastlagt i seneste regionplan

efter planloven.

11.3 Virkninger af hovedforslag med og uden jernbane

11.3.1 Rørmoseløbet

Rørmoseløbet er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, og er i regionplanen målsat

til klasse C-E og med krav om faunaklasse 4 opstrøms Rørmosen. Målsætningen vurderes

ikke at være opfyldt (Regionplan 2005).


Figur 11.1

Delstrækning af

Rørmoseløbet langs

med motorvejen

Kap 11 - Overfl adevand

Rørmoseløbet udspringer ved Greve Landevej og forløber let varieret til Køge Bugt

Motorvejen, hvorefter vejen følges ca. 300 m og dernæst er ført under motorvejen (km

24,0). Det vurderes at vandløbet skal omlægges på hele eller store dele af denne strækning

ved en udbygning af motorvejen. De fysiske forhold på den berørte strækning

vurderes som dårlige, idet vandløbet er dybt nedgravet og kraftig reguleret (fi gur 11.1).

Vandløbet er rørlagt fra motorvejen til Skelvej og igen åbent fra Skelvej. Herfra strømmer

vandløbet ind i Langagergård-området til Rørmosen, hvorfra det via et nyanlagt

vandløb ledes videre til Køge Bugt.

Vandløbet er ført under motorvejen i et Ø600 mm rør, som er beliggende med fald

(Greve Kommune 1998). Det vurderes at underføringen på grund af faldet udgør en

effektiv faunaspærring for vandlevende organismer. Ved udbygning af motorvejen skal

røret forlænges yderligere, hvilket vil fastholde vandløbet i den dårlige tilstand.

11.3.2 Karlstrup Mosebæk-systemet (Karlslunde Bæk/Hulbækken, Vildmoseløbet,

Karlstrup Møllebæk og Karlstrup Mosebæk)

Karlstrup Mosebæk-systemet omfatter Karlstrup Møllebæk med forgreningen Vildmoseløbet

og Karlslundebæk/Hulbækken. Vandløbet har udløb i Køge Bugt ved Karlstrup

Strand.

Solrød og Greve Kommuner har igangsat forundersøgelser med henblik på at forbedre

vandløbets tilstand nedstrøms Køge Bugt Motorvejen og at reducere risikoen for oversvømmelse

af boligkvarterer langs med vandløbet nedstrøms Karlstrup Mose.

123


Kap 11 - Overfl adevand

Figur 11.2

Indløb til Ø1400 mm

rørunderføringen under

Køge Bugt Motorvejen.

Bemærk det store fald

og kunstige glatte bund

på strækningen før

indløbet.

124

Karlslunde Bæk/Hulbækken

Karlslunde Bæk/Hulbæk er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Karlslunde Bæk/

Hulbæk er i Regionplanen C-målsat, dvs. den har en lempet målsætning og krav til

faunaklasse 4. Målsætningen er vurderet at være opfyldt (Regionplan 2005).

Karlslundebæk/Hulbæk løber under motorvejen lige nord for Karlslunde rasteplads

(km 26,6). På vestsiden af motorvejen er vandløbet skygget af træer. På østsiden løber

den langs et græsareal med lav bevoksning langs brinkerne.

Vandløbet er ført under motorvejen i et Ø1400 mm rør, der ifølge regulativet er beliggende

med et fald på 10,5 ‰. Endvidere er der over en kort strækning på ca. 10-15 m

opstrøms motorvejen et meget stort fald på vandløbet, som er udført med henblik på at

tilpasse bundkoten til rørindløbet. Bunden på denne strækning er udført i beton, som

en fl ad sliske (fi gur 11.2).

Betonslidsken og underføringen vurderes hver for sig og særligt i kombination at reducere

passagemulighederne for vandløbslevende organismer. Det nævnte igangværende

projekt for den nedre del af vandsystemet kan åbne mulighed for opgang af havørred i

vandløbssystemet. Karlslunde Bæk vurderes at kunne blive et væsentligt gyde- og opvækstvand

for havørred.

Passageforholdene kan derfor med fordel forbedres ved en udbygning af vejanlægget.

Underføringen kan udformes optimalt med en naturlig vandløbsbund. Tilpasningen af

bundkoterne op og nedstrøms vejen bør udføres ved etablering af et naturligt stenstryg,

hvor faldet ikke overstiger 10-20 ‰.


Kap 11 - Overfl adevand

Karlstrup Møllebæk

Karlstrup Møllebæk krydser Køge Bugt Motorvejen syd for Karlslunde Rasteplads

(km 27,1). Karlstrup Møllebæk er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Vandløbet

er i regionplanen målsat som B1 og med krav til faunaklasse 5. Målsætningerne

for Karlstrup Møllebæk er ikke opnået, hvilket ifølge regionplanen skyldes hydraulisk

belastning (udledning af uforsinket regnvand), spildevand fra ukloakerede enkeltejendomme,

faunaspærringer og de ringe fysiske forhold i vandløbet.

Karlstrup Møllebæk har et fi nt fald opstrøms og nedstrøms motorvejen. Under motorvejen,

hvor motorvejen er ført over ådalen på piller, er faldet ringe og vegetationen er

her pga. skygning begrænset. Vandløbet vurderes ikke at blive væsentligt fysisk påvirket

i forbindelse med udbygning af motorvejen.

11.3.3 Solrød Bæk-systemet (Ejrebæk og Solrød Bæk)

Ejrebæk

Ejrebæk er ført under motorvejen ca. 450 m nord for Solrød Byvej (km 29,9). De åbne

strækninger af Ejrebæk er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Ejrebæk er målsat

med lempet målsætning C-E og krav om faunaklasse 4. Målsætningen er vurderet

ikke at være opfyldt (Regionplan 2005).

Vandløbet er rørlagt på den nederste del, startende ca. 1 km opstrøms motorvejen og

til udløbet i Solrød Bæk. Strækningen under motorvejen er beliggende i et Ø1400 mm

rør med 7,8 ‰ fald. Passagen vurderes at udgøre en betydelig hindring for passage af

vandlevende organismer.

Mulighederne for at frilægge den nedre strækning af vandløbet vurderes at være dårlige,

idet vandløbet er beliggende i tæt bebyggelse. Ved udbygningen forlænges røret,

hvilket vil forstærke den negative påvirkning af vandløbet.

Solrød Bæk

Solrød Bæk er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Vandløbet har lempet målsætning

C-E og krav til faunaklasse 4. Kun to ud af fi re målestationer opfylder målsætningen.

Målsætningen vurderes dermed ikke at være opfyldt (Regionplan 2005).

Solrød Bæk er et ca. 7 km langt vandløb fra øst for Havdrup til Solrød Strand, hvor det

munder ud i Køge Bugt. Vandløbet er ført under motorvejen lige syd for Solrød Byvej

(km 30,5). Ca. 600 m af vandløbet er rørlagt i Solrød By.

Hvor Solrød Bæk er ført under Køge Bugt Motorvejen er der udpeget et mindre område

som lavbundsareal.

I forbindelse med anlæg af Køge Bugt Motorvejen er Solrød Bæk omlagt med et trappestyrt

med 1,8 m fald inden for 8 m af bækkens længderetning, se fi gur 11.3. Trappestyrtet

er anlagt for at kunne føre bækken under motorvejen i en tunnel. Der er naturlig

vandløbsbund i tunnelen. Passageforholdene for vandløbsfaunaen vurderes at være

særdeles gode i tunnelen, hvorimod trappestyrtet vurderes at udgøre en spærring for de

125


Kap 11 - Overfl adevand

Figur 11.3.

Trappestyrt på Solrød

Bæk, lige vest for

Køge Bugt Motorvejen

(venstre), eksisterende

passage under

motorvejen (højre).

126

fl este vandlevende organismer. I forbindelse med udbygningen forlænges den eksisterende

tunnel. Det anbefales at trappestyrtet opstrøms motorvejen i den forbindelse ændres

til et naturligt stenstryg med et maksimalt fald på 10-20 ‰.

11.3.4 Skensved Å (Skæringsstreget, Gammelmosestreget, Lillesletstreget og

Skensved Å)

Skæringsstreget

Vandløbet er ført under motorvejen lige nord for tilslutningsanlæg 31. Skæringsstreget

er et lille vandløb med lempet målsætning C-E og krav til faunaklasse 4. Målsætningen

er kun gældende for den del af vandløbet, som er beliggende nedstrøms for motorvejen.

Målsætningen vurderes ikke at være opfyldt (Regionplan 2005).

Vandløbet vurderes ikke i væsentlig grad at blive fysisk påvirket af udbygningen af

vejanlægget.

Gammelmosestreget

Gammelmosestreget krydser Køge Bugt Motorvejen i ca. km 33,2. og løber nedstrøms

sammen med Skæringsstreget og Skensved Å. Gammelmosestreget har lempet målsætning

C-E og krav om faunaklasse 4. Målsætningen vurderes ikke at være opfyldt

(Regionplan 2005). Vandløbet er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Vandløbet er reguleret i hele dets forløb og den fysiske variation og faldforhold er generelt

ringe. Langs bredderne vokser en høj bræmme af især høj sødgræs, dunhammer

og tagrør.


Figur 11.4

Gammelmosestreget

på strækning, hvor den

er beliggende tæt på

motorvejen.

Kap 11 - Overfl adevand

Motorvejen er ført over vandløbet på en betonbro, der er 2,5 m bred og 1,5 m høj.

Passagens længde er 40 m. Vandløbet har i passagen naturlig bund, der betinger gode

passageforhold for vandløbsfaunaen.

Vandløbet er på en ca. 80 m lang strækning nedstrøm motorvejen beliggende parallelt

med og tæt på denne, hvor vandløbet skal forlægges ved en udbygning af motorvejen

(fi gur 11.4). De fysiske forhold på strækning er bedre end de generelle fysiske forhold

i vandløbet på grund af et større fald. Det vurderes imidlertid, at den forlagte strækning

hurtigt vil opnå tilfredsstillende biologiske kvaliteter.

Vandløbet vil blive ført under motorvejen i et nyt og større bygværk, hvor der også bli-

127


Kap 11 - Overfl adevand

128

ver plads til banketter på hver side af vandløbet til at sikre passage under motorvejen

for spidssnudet frø, andre padder og mindre pattedyr.

Skensved Å

Den sydlige del af Jersie Mose gennemstrømmes af Skensved Å, se fi gur 11.5. Skensved

Å er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og omfattet af å-beskyttelseslinje

fra Lille Skensved til udløbet i Køge Bugt. Skensved Å strømmer ud i habitatområdet

Ølsemagle Strand og Staunings Ø. Oplandet til Skensved Å er 38,5 km2. Vandløbet er

ført under motorvejen lige syd for Jersie Mose (km 33,5).

Åen er målsat B2 ”laksefi skevand”, med krav om faunaklasse 5. To ud af tre målestationer

opfylder målsætningen (Regionplan 2005).

Vandløbet er på strækningen 2-3 m bredt. Opstrøms for motorvejen har den et naturligt

forløb med god fysisk variation og varieret bundsubstrat med delvis grusbund. Der er

god strøm. Brinkerne er stejle og her og der underskårne. Langs bredderne vokser en

bred bræmme af høje urter. På den nærmeste strækning nedstrøm motorvejen er vandløbet

kanaliseret og bærer præg af regulering.

Køge Bugt Motorvejen er ført over åen på en betonbro, der er 5,5 m bred og 3 m høj,

se fi gur 5.2. Passagens længde er 40 m. Der er etableret en jordbanket i den en side af

passagen.

Det er meget sandsynligt, at vandløbet fungerer som ledelinje for mange dyregrupper

og underføringen er en vigtig faunapassage. Der er fungerende passage for vandløbsdyr

og landlevende dyr på jordbanketten langs vandløbets nordside. Underføringen er

imidlertid mangelfuld som faunapassage for landlevende dyr langs vandløbets sydside.

Ved udbygningen af motorvejen forlænges den eksisterende tunnel. Underføringen

udbygges endvidere med banketter på begge sider af vandløbet, således at passageforholdende

for landlevende dyr forbedres. Ændringen medfører, at der bliver en forøget

vanddybde og et mere naturligt vandløbsprofi l i vandløbet, hvilket også vil medvirke

til forbedrede passageforhold for vandløbsdyr, specielt ved små vandføringer.

Udbygningen vurderes ikke herudover at medføre væsentlige direkte fysiske ændringer

af vandløbet.

11.3.5 Snogebækken

Snogebækken er et lille vandløb på ca. 6 km fra Lille Skensved gennem Ølsemagle,

som munder ud i lagunen ved Ølsemagle Strand. En stor del af vandløbet er rørlagt.

Vandløbet er på åbne strækninger beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det har

lempet målsætning C-E og faunaklasse 3. Snogebækken er ført under motorvejen vest

for Ølsemagle (km 34,9).

Arealanvendelsen i oplandet til Snogebækken er hovedsagelig landbrug og i mindre


Kap 11 - Overfl adevand

omfang bymæssig bebyggelse. Vandløbet modtager bl.a. vand fra regnvandsbassin

nord for transportcenteret ved Køge og regnvand fra Ll. Skensved. Fra den nordlige

fælleskloakerede del af Højelse afl edes regnvand og afl astes spildevand til Snogebækken.

Vest for motorvejen forløber vandløbet gennem dyrkede arealer med en smal bræmme

af urteagtig vegetation langs bredden, se fi gur 10. Snogebækken er ført under Køge

Bugt Motorvejen i et rør med en diameter på 70 cm og fald på 10,7 ‰. Der er dårlige

passageforhold for vandløbsdyr.

Vandløbet er rørlagt over en strækning på 500 m øst for motorvejen som er beliggende

i tæt bebyggelse.

Ved udbygningen forlænges røret under motorvejen. Udbygningen vurderes ikke at

medføre væsentlige fysiske ændringer af vandløbet.

Figur 11.5. Skensved Å, eksisterende underføring ved Køge Bugt Motorvejen.

11.3.6 Traneholmsrenden og Møllehøj Bæk

Traneholmsrenden og Møllehøj Bæk løber ud i Ellebæk Nord. Møllehøjbæk bliver

ikke berørt af motorvejsudbygningen.

Traneholmsrenden

Traneholmsrenden er et lille vandløb, der afvander en lille sø ved tilslutningsanlæg 32

og som derefter strømmer ud i Ellebæk Nord. Et kort stykke af vandløbet beliggende

umiddelbart nedstrøms motorvejen er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Vandløbet er ikke målsat i regionplanen og forventes heller ikke at blive målsat i vand-

129


Kap 11 - Overfl adevand

130

planerne. Røret vil blive forlænget i forbindelse med udbygningen, og vurderes ikke at

påvirke vandløbet væsentligt.

11.3.7 Afstrømning og afl edning fra vejanlægget

Den regn som falder på ubefæstede arealer siver for en stor del ned i jorden eller fordamper.

Af den del som strømmer ned i jorden ledes det meste til vandløbene, mens

resten strømmer til de dybere grundvandsmagasiner. Afstrømningen i jorden er en

diffus afstrømning og der er en stor forsinkelse fra nedbøren falder til vandet når ud i

vandløbet. Den naturlige hydrologi resulterer i en udglatning af afstrømningen i vandløbet.

Regn, som derimod falder på befæstede arealer, forhindres i at sive ned og der er en

meget lille forsinkelse fra nedbøren falder, til den via afl øbssystemerne strømmer ud i

vandløbene. I vandløbssystemer, hvor der er store befæstede oplande, kan dette resultere

i meget store afstrømninger i kortere tidsrum under og efter nedbørshændelser.

De store afstrømninger kan give anledning til erosion i vandløbene. Med vejvandet

medføres også forurenende stoffer og partikler til vandløbet, som ville blive tilbageholdt

ved en infi ltration igennem jorden.

Udbygningen af motorvejen vil medføre en stigning i afstrømning af vejvand pga. det

forøgede befæstede areal. I forbindelse med udbygningen forsynes vejanlægget med

kantopsamling. Det betyder at det vand som tidligere strømmede af til de omkringliggende

arealer, dræn og grøfter, efter udbygningen opsamles i et lukket afl øbssystem og


Kap 11 - Overfl adevand

ledes til recipienterne via regnvandsbassiner. Kantopsamlingen medfører en yderligere

stigning i vejafstrømningen til overfl aderecipienterne. Den samlede vejafstrømning er

estimeret til at stige fra ca. 276.600 m3/år under de eksisterende forhold til ca. 342.400

m3/år efter udbygningen.

Under de eksisterende forhold afl edes en del af vejafstrømningen direkte til recipienterne,

mens kun en del af afstrømningen udledes via regnvandsbassiner. Efter udbygningen

vil hele vejafstrømningen blive udledt via regnvandsbassiner. Formålet med

bassinerne er dels at tilbageholde så stor en del af forureningskomponenterne som muligt

og dels at udglatte afstrømningen således at vandløbene ikke overbelastes hydraulisk.

11.3.8 Forureningsstoffer i vejvandet

Vejvand indeholder en lang række kendte og ukendte forureningsstoffer, der kan påvirke

tilstanden i vandløb og søer. Vejvandets sammensætning og indhold af forureningsstoffer

er meget variabelt. De væsentligste kendte komponenter i vejvand er:

• Suspenderet stof

• Næringsstofferne kvælstof og fosfor

• Organisk stof

• Tungmetaller

• PAH, MTBE og andre organiske miljøfremmede stoffer

• Evt. pesticider

• Vejsalt

Det forventede indhold af stoffer i vejvand før og efter bassin er angivet i tabel 8.10.

Tilbageholdelsen er meget afhængig af bassinernes indretning. Særligt har det vist sig,

at vindens påvirkning af bassiner kan reducere bassinernes effektivitet kraftigt (Bentzen

2008). I kapitel 8 er foretaget beregninger af afstrømningen af vejvand samt foretaget

estimeringer af mængden af stoffer, der udledes til vandløbene.

De enkelte komponenter, som kan påvirke vandmiljøet er kort kommenteret i det følgende.

Suspenderet stof

Suspenderet stof er vejvandets partikelindhold, inklusive alle de stoffer der er bundet

til partiklerne. En stor del af partikelindholdet udgøres af mineralske og organiske

jordpartikler. Men der vil også forekomme en del andre partikler som metalpartikler

og partikler fra bildæk m.m.

Der vil især i anlægsfasen være risiko for store mængder suspenderet stof fra blottede

og vegetationsløse jordfl ader. Suspenderet stof indeholder en stor mængde organiske

stoffer. Ved omsætningen af de organiske stoffer bruges ilt. Iltforbruget kan medføre

dårlige iltforhold i recipienterne. Endvidere deponeres den uomsættelige del af det

suspenderede stof på bunden i recipienterne, hvor det kan medvirke til at skabe dårlige

substratforhold og livsbetingelser, især i vandløbsrecipienter.

131


Kap 11 - Overfl adevand

132

Næringsstoffer

Udstødningsgasser fra trafi kken bidrager til at vejvand indeholder en del næringsstoffer,

som kan være årsag til en uønsket algevækst i recipienterne. Næringsstofferne har

generelt mindre betydning i vandløbene, men kan have stor negativ indfl ydelse på tilstanden

i søer og kystvande, som vandløbene har udløb til.

Tungmetaller

Tungmetaller kan i høje koncentrationer være akut giftige for de fl este vandlevende organismer.

Tungmetallerne akkumuleres i fødekæder og kan svække enzym og nervesystemer

og dermed give skader på længer sigt. Metaller er generelt bundet til mindre partikler

og vil derfor især akkumuleres, hvor der er ringe vandstrøm. De vil her udgøre en

særlig trussel for bundlevende organismer. Kobberkoncentrationen efter bassin ser umiddelbart

ud til at være kritisk i forhold til det gældende kvalitetskrav for kobber. Der skal

imidlertid gøres opmærksom på at tallene i tabellen ikke er helt sammenlignelige idet

kvalitetskravet stringent gælder opløst kobber, mens tabellen poster før og efter bassin er

total kobber (ufi ltreret prøve). Det vides reelt ikke om kvalitetskravet kan opfyldes.

PAH

PAH, eller polycykliske aromatiske hydrocarboner dannes blandt andet ved forbrænding

af fossile brændstoffer og optræder derfor i vejvand. PAH bindes især til organiske

stoffer og partikler og lille opløselighed i vand. De er derfor især bundet i sedimenter.

PAH-forbindelser nedbrydes kun langsomt i miljøet og er giftige for vandlevende

organismer.

MTBE

MTBE tilsættes benzin for at øge oktantallet. Stoffet er mistænkt for at være kræftfremkaldende

og kan på den baggrund også mistænkes for at have øko-toksikologiske

virkninger. Det er vandopløseligt og dermed mobilt, samt langsomt nedbrydeligt. Tilbageholdelsen

af stoffet i bassiner må derfor også vurderes at være beskeden. Der er

meget ringe kendskab til indhold af MTBE i vejvand.

Vejsalt

Vejsalt anvendes til afi sning af vejanlæg. Der anvendes overvejende natriumklorid,

som er tilsat kaliumferrocyanid, som antiklumpningsmiddel. Den gennemsnitlige koncentration

af salt i vejvandet forventes at være mindre end 2 ‰. Da vejvandet yderligere

fortyndes ved udledning i vandløbet forventes det ikke at have væsentlige negative

virkninger på ferskvandorganismer.

Biologiske effekter af vejvand

Der er en lang række ukendte stoffer i vejvand. Effektstudier, hvor vejvandets toksiske

effekter testes, frem for dets indhold af enkeltkomponenter er derfor det eneste grundlag

for at bedømme disse stoffers virkninger i kombination med de mere kendte indholdsstoffer.

Effektstudier af vejvand viser at vejvand kan give anledning til toksiske

effekter i såvel sedimentet som i vandfasen i vandmiljøet. I nogle undersøgelser kan

disse effekter kun spores i sedimentet. Det er forventeligt, idet de fl este toksiske stoffer

bindes til partikler (Kjølholt et al. 1997).


Kap 11 - Overfl adevand

Komponenter fra spild og uheld

På veje transporteres kemikalier, oliestoffer m.m., som ved uheld kan give anledning

til udledning af forurenende stoffer. Afl øbssystemer og bassiner er imidlertid indrettet

til at tilbageholde disse stoffer i de fl este situationer, idet afl øb fra bassiner kan lukkes

og forureningskomponenterne kan opsamles. Udbygningen må forventes at give bedre

mulighed for opsamling af denne type forurening end under de eksisterende forhold.

Tilgrænsende arealer

Kantopsamling af vejvandet betyder at der kun ledes begrænsede mængder vand og

forureningsstoffer til rabatter og vejeanlæggets næromgivelser. Dermed sikres det

bedst muligt at forureningsstofferne ikke siver ned til grundvandet.

Næromgivelserne vil dog stadig kunne forurenes ved støv og sprøjt som ikke kan opsamles.

Det er uvist om kantopsamlingen mindsker denne forurening.

Specielt saltpåvirkningen fra afi sningsmidler kan give skader på planter i næromgivelserne.

11.3.9 Vurdering og afværgeforanstaltninger

Mange af vandløbene er små. Der er endvidere særligt problemer med lave sommervandføringer

i vandløbene som strømmer til Køge Bugt. Det skyldes intensiv udnyttelse

af grundvandsressourcen til drikkevandsindvinding. Vandløbene er derfor i særlig

grad sårbare overfor tilførsel af forureningsstoffer, grundet den lille fortynding.

Kommunerne vil i forbindelse med behandling af udledningstilladelser opstille konkrete

krav til den hydrauliske belastning og til indholdet af forureningsstoffer eller

rensningsgrad, i den enkelte udledning.

For at undgå påvirkninger af vandløb i anlægsfasen anlægges der midlertidige bassiner

til opsamling af sand, ler og jord, som ikke må udledes til recipienterne. Alternativt

133


Kap 11 - Overfl adevand

134

anlægges de blivende bassiner tidligt i projektet, således at disse kan benyttes for den

resterende del af anlægsprojektet

Da vejudbygningen vil medføre, at det samlede befæstede vejareal forøges, vil der ske

en stigning i mængden af vejvand, der skal afl edes til recipienterne. I forbindelse med

udbygningen ændres afvandingssystemet til moderne standard. Der etableres et lukket

opsamlingssystem, og vandet ledes til bassiner med reguleret afl øb. Antal af bassiner

forøges fra 11 til 19 i forhold til i dag for at kunne håndtere den større mængde regnvand.

Bassinerne bygges med tilstrækkeligt volumen, så der højest sker overløb hvert

5. år. Hermed sikres også at opholdstiden i bassinerne bliver tilstrækkelig til at tilbageholde

størsteparten af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer, og mindske risikoen

for forurening af vandløb og det nedstrøms beliggende kystnære område ved Køge

Bugt. Bassinerne udføres med dykket afl øb, som kan lukkes af ved uheld på vejen.

Herved kan forureningskomponenter fra større uheld og spild forhindres i at løbe ud

i recipienterne. Bassinerne vil ved oliespild fungere som olieudskiller på grund af det

dykkede afl øb.

Derudover vil bassinerne nedsætte erosion og oversvømmelser af vandløbene og betyde,

at vandløbene ikke tørrer så hurtigt ud om sommeren.

Udbygningen af motorvejen vurderes ikke at være en hindring for opfyldelse af de nuværende

vandløbsmålsætninger.

Der er ingen forskel på påvirkninger og afværgeforanstaltninger for hovedforslag med

eller uden bane.


12. Grundvand

Kap 12 - Grundvand

I dette afsnit beskrives grundvandsinteresser, grundvandsmagasiner, dæklag/ sårbarhed

samt drikkevandsforsyninger.

12.1 Metode

Den geologiske og hydrogeologiske beskrivelse er baseret på eksisterende geologiske

og hydrogeologiske modeller (Roskilde Amt 2006d) og (Roskilde Amt 2006e) samt på

baggrund af andre tilgængelige data som Danmarks Miljøportal, boringer i GEUS boringsdatabase

PC-Jupiter.

Grundvands- og drikkevandsforholdene er beskrevet på baggrund af indsatsplankortlægninger,

regionplaner, kortdata samt tilgængelige skriftlige kilder og rapporter og er

tidligere behandlet i kortlægningsrapport (Vejdirektoratet 2008).

135


Kap 12 - Grundvand

136

12.2 Eksisterende forhold

12.2.1 Drikkevandsinteresser

Hele undersøgelseskorridoren ligger i et område med særlig drikkevandsinteresse

(OSD) – med undtagelse af et lille område mellem Lyngvej og Ølbyvej, hvor drikkevandsinteresserne

er almindelige (OD) (se kort 11). OSD-områder er områder, hvor alt

grundvand skal beskyttes af hensyn til den fremtidige drikkevandsforsyning.

Da de fl este områder i Østsjælland er udpeget som OSD-områder, vil det betyde, at

man alle steder skal beskytte grundvandet af hensyn til den fremtidige drikkevandsforsyning.

Dette indebærer blandt andet, at nuværende arealanvendelser ikke må ændres,

hvis ændringen vil medføre risiko for forringet grundvandskvalitet. Da dette ikke er

realistisk at håndhæve inden for så stort et område, har man gradueret OSD-områderne,

og udpeget kildepladszonerne som de særlige sårbare områder, hvor der skal tages

specielt hensyn til grundvandsinteressen. Langs med undersøgelseskorridoren er der

fl ere steder udpeget kildepladszoner, (kort 12). Kildepladszonerne har til formål at beskytte

nærområdet ved vandindvindingsboringerne mod forurening.

12.2.2 Primære grundvandsmagasiner

I undersøgelseskorridoren udgøres det primære grundvandsmagasin fortrinsvist af de

prækvartære afl ejringer skrivekridt og bryozokalk. Lyngens Vandværk indvinder både

fra skrivekridt og bryozokalk. Vandværkerne syd for Lyngens Vandværk indvinder

grundvand fra bryozokalken og vandværkerne nord for Lyngens Vandværk, som f.eks.

ved Solrød indvinder fra skrivekridtet. Dette fi ndes her direkte under de kvartære afl ejringer,

hvor bryozokalken er borteroderet. Strømningsretningen i det primære magasin

er østlig mod Køge Bugt. Potentialet for det primære grundvandsmagasin er i største

del af undersøgelseskorridoren omkring kote +2. På strækningen fra km 38,0 til km

39,3 stiger potentialet til kote + 8,5.

Det primære grundvandsmagasin er spændt i hovedparten af området, men sydøst for

lille Skensved er der et mindre område med frit magasin, som lige strejfer undersøgelseskorridoren

(kort 11). Dette betyder, at det pågældende område er specielt sårbart

overfor nedsivning af forurening.

12.2.3 Sekundære grundvandsmagasiner

Der forekommer spredte sekundære grundvandsmagasiner i de kvartære afl ejringer af

sand og grus. De sekundære grundvandsmagasiner er ofte tynde og for usammenhængende

til at være egnet til grundvandsindvinding. De sekundære magasiner er inden

for undersøgelseskorridoren ikke kortlagt detaljeret, og det er derfor ikke muligt at anslå

størrelsen af de vandmængder, der eventuelt skal oppumpes og bortledes i forbindelse

med et anlægsarbejde.

12.2.4 Dæklag/sårbarhed

Generelt er dæklagene, som består af kvartære afl ejringer, indenfor undersøgelseskorridoren

forholdsvis tynde og har i den største del af området en mægtighed på 0 - 15

m. Områder med under 15 m kumuleret reduceret ler over det underliggende grund-


Kap 12 - Grundvand

vandsmagasin, anses generelt for at være sårbart overfor nedsivning af forurenende

stoffer. Sårbarheden afhænger dog ikke alene af lerlaget tykkelse. Lerets beskyttende

effekt afhænger f.eks. af lerets hydrauliske ledningsevne (evnen til at lede vand). Er

der mange sprækker i leret vil den hydrauliske ledningsevne være højere og området

mere sårbart. Samtidig vil et område med et spændt magasin være mindre sårbart end

et område med frit magasin, og de forskellige stoffers evne til at blive nedbrudt skal

også tages i betragtning.

Ved en sårbarhedskortlægning sammenholdes alle disse parametre og sammenholdes

med hvad der faktisk fi ndes af stoffer i grundvandet. Dette giver baggrunden for udpegning

af sårbare områder. Derfor er 15 m kumuleret reduceret ler ikke en garanti for,

at området ikke er sårbart. På baggrund af detailkortlægning i området er der udpeget

nitratfølsomme indvindingsoplande. De udpegede nitratfølsomme områder er områder,

hvor der er mindre end 5 m lerdække over grundvandsmagasinet eller områder med et

forhøjet eller stigende indhold af nitrat i grundvandet. Langs med undersøgelseskorridoren

fi ndes de nitratfølsomme områder på strækningerne km 26,5 – km 30,3, km 32,5

– km 34,7 som er inden for oplandet til Lyngens Vandværk samt området fra km 38,4

og ud til den vestligste del af undersøgelseskorridoren (kort 10).

12.2.5 Drikkevandsforsyning

Indenfor undersøgelseskorridoren, fi ndes en række offentlige og private vandværker.

Placeringen af indvindingsboringer, indvindingsoplande samt kildepladszoner (kort

12). I tabel 4.1 er vist en liste over større vandværker/ kildepladser med indvindingsoplande,

som skærer undersøgelseskorridoren.

I tabel 12.1 er vist en liste over større vandværker/ kildepladser med ind-vindingsoplande,

som skærer undersøgelseskorridoren.

Vandværker/ Kildepladser Kommune Årlig indvinding m3 (2007)

Karlslunde Strand Vv Greve 35.000

Strandsmarkens Vv Greve 100.000

Karlslunde Vv Greve 35.000

Karlstrup Vv Solrød 20.000

Karlstrup Kalkgrav Solrød *

Solrød Strand og Æblehave Vv Solrød 215.000

Solrød Strand Vv Solrød 750.000

Lyngens Vv Køge 415.000

Asemose Vv Køge 50.000

Tabel 12.1 Vandværker og kildepladser med indvindingsoplande i undersøgelseskorridoren.

* Der foreligger intet information om indvindingsmængde i Karlstrup Kalkgrav.

Følgende kildepladszoner ligger helt eller delvis indenfor undersøgelseskorridoren:

• Greve Strands Vandværk

• Greve kommunale Vandværk

137


Kap 12 - Grundvand

138


Kap 12 - Grundvand

139


Kap 12 - Grundvand

140

• Karlstrup Vandværk

• Solrød Strand Vandværk

• Lyngens Vandværk

• Asemose Vandværk

Inden for en kildepladszone må man i hovedregelen ikke placere hverken grundvandstruende

eller særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg. Myndighederne kan kun

tillade grundvandstruende aktiviteter inden for kildepladszoner, hvis det på baggrund

af en konkret lokalspecifi k risikovurdering kan godtgøres, at der ikke vil være risiko

for forurening af grundvandet.

12.3 Virkning af Hovedforslag uden bane

12.3.1 Regnvandsbassiner

Som en del af udbygningen af motorvejen er der behov for at omlægge og udvide motorvejens

regnvandsystem. Dette medfører, at der visse steder er behov for at udvide

eksisterende regnvandsbassiner, mens der andre steder er behov for at etablere helt nye

bassiner. Systemet omfatter 19 regnvandsbassiner, hvoraf de ni er nye. Placering af

bassinerne er vurderet i forhold til interesser i undersøgelseskorridoren.

Vejvand kan indeholde en række stoffer fra bl.a. benzin (MTBE), olie, ufuldstændige

forbrændingsprodukter (bl.a. PAH’er og dioxiner) og andre giftstoffer fra udstødningen

som kobber, zink og cadmium, stoffer der stammer fra nedfald fra luften, dækslid,

asfalt, vejsalt, ukrudtsmidler og spild af materiale, der transporteres på vejen. Derfor

kan nedsivning af vejvand, specielt i områder med dårlig beskyttelse forårsage

forurening af grundvandet. En stor del af motorvejen løber gennem kildepladszoner,

hvor nedsivning af vejvand ikke tillades. Så vidt det er muligt forsøges det at placere

regnvandsbassiner udenfor kildepladszonerne. Hvis det ikke kan lade sig gøre skal


Kap 12 - Grundvand

regnvandsbassinerne indenfor kildepladszonerne etableres med tæt side og bund for

at hindre nedsivning. Det opsamlede vejvand udledes efterfølgende til recipienten. Af

hensyn til belastning af recipienten vil det ofte være nødvendigt at etablere et forsinkelsesbassin

og evt. olieudskiller.

Regnvandsbassiner etableres generelt med dykkede afl øb, lukkeanordning og evt.

membraner (kildepladszonerne), således at de forurenende stoffer der udledes ved

større olie- og kemikalieudslip som følge af uheld på motorvejen, forhindres i at sive

ned i grundvandet, samt i at strømme til vandløbene. Stofferne holdes tilbage i bassinerne,

hvorfra de kan opsamles.

Regnvandsbassinerne dimensioneres i overensstemmelse med gældende regler for udledning

af spildevand i forhold til recipientens hydrauliske kapacitet. Miljømyndighedens

tilladelse til udledning af vejvand vil indeholde vilkår for maksimal udledning pr.

tidsenhed, overløbshyppighed og koncentrationen af miljøskadelige stoffer.

12.3.2 Grundvandssænkning

I lavtliggende områder, hvor grundvandet fi ndes tæt ved terræn, er der i forbindelse

med anlæg en risiko for, at man må udføre grundvandssænkning.

I forbindelse med anlæg inden for kildepladszonerne, skal der udføres supplerende

undersøgelser, som kan dokumentere, at de valgte anlæg ikke påvirker grundvandsinteresserne.

Dette er specielt vigtigt i de områder, hvor der bliver behov for at udføre

grundvandssænkninger. For alle anlæg inden for kildepladszonerne, skal der udføres

specifi kke undersøgelser og risikovurderinger. Hvis der skal etableres en permanent

grundvandssænkning, kan man i de enkelte tilfælde overveje, om vandet kan bruges til

et nyttigt formål, f.eks. til drikkevand eller til at øge vandføringen i trængte vandløb,

såfremt analyseresultater viser, at vandet er rent. Nedenstående tabel (12.2) viser veje

og tilslutningsanlægs placering i forhold til kildepladszoner og nitratfølsomme indvindingsoplande.

12.3.3 Spild

Ved gennemførelse af anlægsprojektet er der risiko for, at der kan forekomme spildhændelser

med olieprodukter fra entreprenørmaskiner i forbindelse med sprængte hydraulikslanger

eller ved tankning fra entreprenørtanke.

På baggrund af gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske data vurderes der

at være risiko for, at eventuelt spild under anlægsarbejdet vil kunne give anledning til

miljøpåvirkninger af grundvandet. Dæklagene er forholdsvis tynde især nordvest for

Køge, hvor de stedvist er under 5 m tykke. På den øvrige del af strækningen varierer

dæklaget en del i tykkelse, og det kan ikke udelukkes, at der er fl ere mindre områder

langs strækningen, hvor der ligeledes er tynde dæklag.

12.3.4 Sløjfning af indvindingsboringer

Inden for undersøgelseskorridoren er der indvindingsboringer, hvor af nogen er så tætte

på anlægget at der er risiko for, at de skal sløjfes. Dette gælder specielt indvindings-

141


Kap 12 - Grundvand

142

Veje og tilslutningsanlæg Kildepladszone Nitrat følsomme

indvindingsoplande

Mosede Landevej, TSA 29 + ÷

Karlslunde Centervej (OF) Delvist ÷

Karlslundestien (UF) + ÷

Karlslunde Mosevej (UF) ÷ Delvist

Karlslunde rasteanlæg + +

Karlstrup Mose (UF) og

sti langs Møllebæk

÷ +

Engstrupvej (UF) ÷ +

Cementvej, TSA 30 (OF) ÷ ÷

Tåstrupvej (UF) ÷ ÷

Karlstrupstien (UF) ÷ Delvist

Solrød Byvej (OF) + +

Åsevej (OF) + ÷

Cordozavej/ Roskildevej, TSA 31 ÷ Delvist

Egedesvej (OF) +(tæt på området med frit

magasin)

÷

Ølsemaglevej (OF) + ÷

Nyt tilslutningsanlæg

ved Egedesvej

+ ÷

Lyngvej, TSA 32 (OF) ÷ ÷

Ølbyvej (OF) ÷ ÷

Tabel 12.2 Liste over veje og tilslutningsanlægs placering i forhold til kildepladszoner og nitratfølsomme

indvindingsoplande. OF= overføring, UF=underføring.

boringer som tilhører Solrød Vandværk. På baggrund af det materiale, som foreligger

på nuværende tidspunkt, er det uvist, om alle indvindingsboringer stadig er i drift.

Placeringen af boringer som det fremgår af PC-Jupiter er heller ikke nødvendigvis helt

korrekt, hvis boringerne ikke er indmålt. Ved detailprojektering må dette spørgsmål afklares

ved en organiseret boringslokalisering samt indmåling.

12.4 Virkning af Hovedforslag med bane

Der er i forhold til påvirkningen af grundvandsressourcen ved udbygning af motorvejen

ikke en betydelig forskel med eller uden bane.

Som en del af udbygningen af motorvejen er der behov for at omlægge og udvide motorvejens

afvandingssystem. Dette medfører, at der visse steder er behov for at udvide

eksisterende regnvandsbassiner, mens der andre steder er behov for at etablere helt nye

bassiner.

Den tiltænkte placering af to nye regnvandsbassiner konfl ikter med placeringen af den

planlagte jernbane. Bassinerne kan muligvis fl yttes til andre lokaliteter. I den forbindelse

skal man være opmærksom på, at man ikke fl ytter bassinerne nærmere på kildepladszoner,

hvor der ikke må ske nedsivning.


Kap 12 - Grundvand

12.5 Afværgeforanstaltninger

Afværgeforanstaltninger til beskyttelse af vejvand er beskrevet i kapitel 11.

Ved gennemførelse af anlægsprojektet er der risiko for, at der kan forekomme spildhændelser

med olieprodukter fra entreprenørmaskiner i forbindelse med sprængte hydraulikslanger

eller ved tankning fra entreprenørtanke.

Under anlægsarbejdet etableres en række midlertidige arbejdspladser og skurbyer. Arbejdspladsarealer

vil blive placeret i det åbne land, hvor der etableres bygværker, broer

mv. eller eksisterende bygværker, broer mv. ombygges, nedrives eller udbygges. I tilknytning

til arbejdspladsarealerne vil der være oplag af brændstof og andre kemikalier.

Det er vigtigt, at specielt oplagringen af brændstof til entreprenørmaskinerne og håndteringen

af mobile entreprenørtanke foregår med omtanke, og at der udvises omhu ved

tankning.

Erfaringer fra lignende anlægsarbejder viser, at den største kilde til olieforureninger

i jorden er entreprenørens uhensigtsmæssige omgang med mobile entreprenørtanke

og tankning fra disse. Områder, hvor entreprenørmaskiner, lastbiler m.v. står parkeret

gennem længere tid, vil ofte bliver forurenet med olie i større eller mindre grad.

Forurening af grundvandsressourcen med olie i forbindelse med anlægsarbejdet skal

undgås ved:

• Så vidt det er muligt at etablere midlertidige arbejdspladser og skurbyer i områder,

som ikke er udlagt som sårbare.

• At etablere brændstof- og kemikaliedepoter på centrale steder, som er ordentligt

spildsikrede.

143


Kap 12 - Grundvand

144

• Så vidt muligt at undgå at fl ytte for meget rundt på mobile entreprenørtanke.

• At sikre regelmæssig vedligeholdelse af entreprenørmaskiner med henblik på at

forebygge brud på hydraulikslanger og vedvarende oliedryp.

Der udarbejdes i forbindelse med miljøhandlingsplanen for anlægsprojektet en beredskabsplan,

der bl.a. omfatter forholdsregler ved evt. uheld med potentielt forurenede

stoffer.


13. Luft og klima

Kap 13 - Luft og klima

13.1 Metode

Emissioner fra vejtrafi k er afhængige af trafi kmængde, hastighed og sammensætning

af køretøjer på de enkelte vejstrækninger. Den lokale konsekvens af emissionerne

(koncentrationen af skadelige stoffer tæt på vejen) er afhængig af meteorologiske og

topografi ske forhold, vegetation og bygninger, der eventuelt forhindrer spredning og

fortynding af luftforureningsstofferne.

De ændringer af emissioner totalt og fordelt på by- og landområder, der vil følge af

udbygning af Køge Bugt Motorvejen, er beregnet ud fra resultaterne af de gennemførte

trafi kmodelberegninger.

Makroklimatiske effekter er vurderet på grundlag af emissionsdata samt generelle

grænseværdier og helbredsmæssige effekter.

Ændringer af lokale emissioner er vurderet på basis af ændringer af emissionerne på

by- og landstrækninger i infl uensområdet.

145


Kap 13 - Luft og klima

146

Emissionsberegningerne er gennemført for det samlede infl uensvejnet for trafi kberegningerne

(Vejdirektoratet 2009b). Beregningerne er gennemført for år 2018 for hovedforslagene

og 0-alternativet.

Luftforureningen er beregnet som de samlede emissioner af de skadelige stoffer fra

vejtrafi kken. De anvendte emissionsfaktorer (g/km) er opstillet med udgangspunkt i

principperne i COPERT III, som er EUs offi cielle model for emissioner fra vejtrafi kken.

Heri angives emissionsfaktorer for de forskellige køretøjskategorier afhængig

af rejsehastighed. I COPERT-modellen skelnes der mellem køretøjstyper baseret på

brændstoftype (benzin/ diesel), motorstørrelse og emissionsnorm. Emissionsfaktorerne

indeholder de forventede forbedring i bilparken i Danmark fra EURO III og IV køretøjer

samt EURO IV og V lastbiler.

Vognparkens fordeling på køretøjskategorier og emissionsnormer for 2018 er afstemt

med forudsætningerne, som indgår i Vejdirektoratets Projektundersøgelsessystem PUS

(version 5,0).

Beregninger og vurderinger er kun gennemført for driftsfasen, idet påvirkningerne fra

anlægsfasen vurderes at være minimale i forhold hertil.

13.2 Virkninger af et vejanlæg

Luftforurening fra vejtrafi kken kan have lokale og regionale konsekvenser for mennesker

og naturs sundhed samt globale konsekvenser i form af klimapåvirkninger.

Energiforbrug og CO2-udslip

Trafi kkens energiforbrug og det afl edte CO2-udslip har primært betydning i et globalt

perspektiv, da CO2 er en drivhusgas, som formodes at bidrage til den globale opvarmning

med tilhørende risiko for klimaforandringer.

Med udgangspunkt i trafi kberegningerne er trafi kkens årlige energiforbrug og CO2udslip

på infl uensvejnettet beregnet for hovedforslaget med og uden jernbane og 0-alternativet.

Resultaterne fremgår af tabel 13.1.

Der er tale om en beskeden stigning i både trafi karbejde , energiforbrug og CO2-udslip

for hovedforslaget i forhold til 0-alternativet. Ændringerne i trafi karbejde, energiforbrug

og emissioner er marginale for hovedforslag med jernbane i forhold til hovedforslag

uden jernbane, og er derfor angivet samlet som hovedforslag.

Enhed 0-alternativ Hovedforslag

Trafi karbejde Mio. km pr. år 14.230 50 0,3 %

Energiforbrug MJ pr. år 32.810 60 0,2 %

CO2 1.000 tons pr. år 2.390 4 0,2 %

Tabel 13.1 Ændringer i årligt energiforbrug og CO2-udslip i forhold til 0-alternativet. Tallene

for 0-alternativet er absolutte tal, mens tallene for hovedforslaget er ændringer i forhold til

0-alternativet.


Kap 13 - Luft og klima

Emissioner

Den trafi kskabte luftforurening består af en lang række stoffer med forskellige miljø-

og sundhedsmæssige effekter. VOC (kulbrinter, herunder benzen), CO og partikler kan

i større koncentrationer føre til sundhedsskader, mens NOx og SO2 har regionale effekter

i form af skader på skove og forsuring af søer.

Med udgangspunkt i trafi kberegningerne er konsekvenser for luftforureningen beregnet

som samlede emissioner i hovedforslaget med og uden jernbane sammenholdt med

de samlede emissioner i 0-alternativet. Resultaterne fremgår af tabel 13.2.

Den beregnede luftforurening er opdelt på strækninger i henholdsvis by- og landområder.

Byområder er i denne sammenhæng defi neret som strækninger, hvor der ligger

bebyggelse tæt på vejen og der forekommer bløde trafi kanter, repræsenteret ved

strækninger hvor hastigheden er mindre end 60 km/t. Landstrækninger er områder,

hvor bebyggelse ligger spredt og lidt mere tilbagetrukket fra vejen, og der ingen bløde

trafi kanter er.

Emissionerne for hovedforslag med jernbane og hovedforslag uden jernbane er stort

set ens, og er derfor angivet samlet som hovedforslag.

Samlet set er der tale om stigninger i emissionerne for de beregnede forureningskom-

147


Kap 13 - Luft og klima

148

Emissioner

Bynære områder

Enhed 0-alternativ Hovedforslag

CO tons pr. år 3.690 -29 -0,8 %

NOx tons pr. år 720 -5 -0,7 %

VOC tons pr. år 100 -0,6 -0,6 %

Partikler (PM10) tons pr. år 30 -0,3 -1,1 %

SO2 Landområder

tons pr. år 30 -0,1 -0,5 %

CO tons pr. år 4.070 57 1,4 %

NOx tons pr. år 1.990 11 0,6 %

VOC tons pr. år 190 0,2 0,1 %

Partikler (PM10) tons pr. år 70 0,7 0,9 %

SO2 I alt

tons pr. år 50 0,3 0,6 %

CO tons pr. år 7.760 30 0,4 %

NOx tons pr. år 2.710 6 0,2 %

VOC tons pr. år 290 -0,4 -0,1 %

Partikler (PM10) tons pr. år 100 0,4 0,4 %

SO2 tons pr. år 80 0,1 0,2 %

Tabel 13.2 Beregnede emissioner og energiforbrug i 0-alternativ og hovedforslag for året 2018

ponenter. For komponenterne CO, NOx, Partikler og SO2 er stigningen i de samlede

emissioner på 0,2-0,5 % i forhold til 0-alternativet. Den mindste ændring ses for kulbrinter

(VOC), hvor emissionerne er faldende, hvilket skyldes at emissionsfaktoren for

VOC er faldende ved stigende hastighed.

For de bynære områder sker der et mindre fald i emissionerne. Dette skyldes trafi kaflastningen

af strækninger i byer. Modsat ses der at være en mindre stigning i emissionerne

for strækningerne uden for byerne på grund af øget trafi k og højere hastigheder

på motorvejen.

De samlede ændringer vurderes at være minimale. Når usikkerheden tages i betragtning,

vil udbygningen af motorvejsstrækningen være neutral for emissionen af de betydende

luftforureningskomponenter.

Der er ikke foretaget en nærmere vurdering af effekter på luftkvaliteten i området omkring

motorvejsstrækningen (immissionsberegninger) som følge af den planlagte udbygning.

Da ændringerne i emissionerne er marginale, og stigningerne i emissionerne

forekommer i landområde vurderes påvirkningen af luftkvaliteten at være ubetydelig.


14. Lys

Kap 14 - Lys

14.1 Metode

Betydningen af nye kunstige lyskilder på og omkring vejen for områdets beboere samt

biologiske og landskabelige forhold er vurderet ud fra kortlægningen af interesser i de

øvrige kapitler og oplysninger om belysning af vejanlægget. Desuden er lys fra trafi kken

på vejen vurderet.

Der planlægges ikke etablering af lys på selve vejanlægget, men belysning på tilslutningsanlæg

kan blive ændret ved udbygningen. Stier og rastepladser ved Karlslunde

belyses som i 0-alternativet.

14.2 Virkninger af et vejanlæg

Belysning

Generelt er belysning af tilslutningsanlæg og rastepladser i dag mulig uden væsentlig

spredning til omgivelserne, hvilket gør problemer med lysforurening ved tilslutningsanlæg

minimale. Ved tilslutningsanlæg nr. 29 Mosede Landevej og tilslutningsanlæg

nr. 32 Lyngvej er der enkelte nærliggende boliger øst for motorvejen, der vil kunne opleve

en øget lysforurening. Ved de øvrige to tilslutningsanlæg nr. 30 Cementvej og nr.

31. Cordozavej, rastepladserne ved Karlslunde og stier fi ndes primært erhvervsejendomme

og åbent land.

149


Kap 14 - Lys

150

Princippet for den fremtidige landskabelige udbygning i delstrækning 1, uden belysning

Lys fra trafi kken

Lys fra trafi kken på motorvejen kan føles generende, hvis der optræder fejende lyskegler

på vægge eller i landskabet. På det foreliggende grundlag kan det ikke vurderes

nøjagtig, hvor fejende lyskegler vil forekomme.

Generelt forventes fejende lyskegler at forekomme de samme steder, som de forekommer

i dag. Med den generelt øgede trafi k vil intensiteten af lysgener stige. Ved sammenhængende

bebyggelser langs motorvejen etableres støjskærme, der kan udformes

således, at lyspåvirkningen af beboelse begrænses væsentligt.

Ved omlagte ramper i forbindelse med tilslutningsanlæg vil der forekomme en ændring

i spredningen af lys fra trafi kken. Denne spredning af lys kan dog enkelt reguleres

med volde eller beplantning.


15. Råstoffer og affald

15 - Råstoffer og affald

I anlægget af ekstra vejbaner vil der blive benyttet forskellige råstoffer primært i form

af stabilgrus, bundsikring (sand og grus), asfalt, beton og stål. Ved anlæg af vejen vil

den nuværende asfaltbelægning og grusmateriale i vejen, der opbrydes, så vidt muligt

blive genindbygget ved udvidelsen af vejanlægget. Overslag over forbrug af råstoffer

er opgjort på grundlag af skitseprojektering for vej-, bro-, og afvandingsanlæg.

Forbruget af asfalt er i alt ca. 125.000 tons asfalt til det samlede vejprojekt, hvoraf ca.

42.000 tons genbruges fra opbrydning fra den eksisterende vej, således at der forbruges

ca. 83.000 tons ny asfalt. Det vægtes højt at genbruge opbrudt asfalt, da der i asfalt

indgår ikke fornybar ressourcer som sten, skærver og olie.

Forbruget af stabilgrus og bundsikringsgrus er anslået til ca. 450.000 m3. Motorvejen

bygges over en 5-årig periode, og det forventes, at den nødvendige grus kan skaffes

indenfor regionen. Forbruget af grus vurderes ikke at være problematisk i forhold til

de nationale ressourcer, men da det er en ikke fornybar ressource bør eventuelle forekomst

af grus fra afgravninger genbruges.

151


15 - Råstoffer og affald

152

Forbruget af stål og beton er lille og skønnes ikke at udgøre et problem i forhold til

ressourcen.

Jordberegninger viser et relativt begrænset jordoverskud på 121.000 m3, hvor ¾ kan

indbygges i projektet eksempelvis som støjvolde og lignende, og resten bliver bortskaffet

i overensstemmelse med gældende regler. Det er anslået at ca. 5 tons forurenet

jord skal bortskaffes og håndteres efter tilladelse fra myndighederne.

Produktion af affald og genanvendeligt materiale stammer fra opbrudte vejarealer,

nedrivning af broer og affald produceret ved anlægsarbejder af forskellig art.

De producerede affaldsmængder vil som udgangspunkt sorteres og blive behandlet

efter den enkelte kommunes anvisninger i erhvervsregulativet. Det sikrer også at langt

størstedelen af affaldsproduktionen af beton, asfalt, jern og metal vil blive genanvendt.


16. Forurenede grunde

Kap 16 - Forurenede grunde

Undersøgelseskorridoren omkring den eksisterende motorvej er gennemgået med henblik

på at fi nde lokaliteter, hvor der enten er konstateret forureninger (kortlagte grunde

på vidensniveau 2, V2) eller er potentiel risiko for forurening (kortlagte grunde på vidensniveau

1, V1).

Ifølge lov om forurenet jord (Jordforureningsloven 2007) betegnes et areal som kortlagt

på vidensniveau 1, hvis der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller

aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet.

Oplysninger om lokalitetsnummer og placering af kortlagte arealer er indhentet fra Region

Sjælland samt fra www.miljoeportalen.dk. Konkrete beskrivelser vedrørende de

kortlagte arealer er indhentet fra Region Sjællands hjemmeside på webkort.regionsjaelland.dk.

Endvidere er identifi ceret potentielt forurenede arealer, såkaldte fokusarealer, i undersøgelseskorridoren,

ved systematisk gennemgang af udvalgte fl yfotos fra de sidste 50

år. Fokusarealer omfatter større udgravede arealer eller vådområder/vandhuller, der

tidligere kan være benyttet til opfyldning/losseplads, og derfor kan være potentielt forurenede

arealer.

153


Kap 16 - Forurenede grunde

154

16.1 Eksisterende forhold

Der er inden for undersøgelsesområdet registreret i alt fem kortlagte arealer. Heraf er

der henholdsvis fi re V2-kortlagte arealer og et V1-kortlagt areal.

På V2-kortlagte arealer er der konstateret jord- og grundvandsforurening. På V1-kortlagte

arealer er der eller har der været aktiviteter, der kan have givet anledning til jord-

og grundvandforurening.

Oplysninger om arealer som er uafklaret vedrørende en evt. kortlægning fi ndes hos

Regionen og ved kommunerne. Det kan f.eks. dreje sig om arealer, hvor der for nyligt

er opstået forurening, og hvor oplysningerne endnu ikke er nået til Regionen, der vurderer

den endelige kortlægning.

I tabellen (tabel 16.1) herunder er der for de forurenede arealer angivet adresse, statio-

Lokalitets nr. Km Adresse Status Matr. nr. Bemærkninger

25-269-

00002B

25-269-

00002A

500-269-

01155

12-269-

01066

500-269-

00001

27,1 Tåstrupvej 7,

2690 Karlslunde

27,1 Tåstrupvej 1,

2690 Karlslunde

29,15 Silovej 36, 2690

Karlslunde

29,8 Langager 4

2680 Solrød

Strand

32,2 Åsvej 22B, 2680

Solrød Strand

V2 Karlstrup By,

Karlstrup 14 g

og Karlstrup By,

Karlstrup 7000m

V2 Karlstrup By,

Karlstrup 14 g

V2 Karlstrup By,

Karlstrup 4t

V1 Solrød By,

Solrød 18tc

V2 Jersie By,

Jersie 5h

Tabel 16.1 Forurenede grunde i undersøgelseskorridoren

Losseplads. Jf. materiale modtaget fra Region

Sydsjælland har lossepladsen været anvendt til

dagrenovation og industriaffald. Der er ikke udført

undersøgelser på ejendommen af jordforureningen.

Man formoder at der er risiko for dannelse

af lossepladsgas.

Fyld og losseplads. Jf. materiale fra Region Sydsjælland

vurderes grundvandet at være truet af

perkolat fra lossepladsen. Samtidig vurderes der

at være risiko for dannelse af lossepladsgas. Der

er ingen oplysninger om indholdet af forurening i

jorden ved lossepladsområdet..

Ler og glasindustri, kalkværk. Kalk og kridtværk,

cement. Kortlagt i 1995 for forurening med

dieselolieforurening i området hvor der har været

benzin/ dieseltanke og olieoplag. Det vurderes, at

olieforureningen udgør en risiko i forbindelse med

ændring af arealanvendelsen og en risiko for det

primære grundvandsmagasin i området.

V1 kortlagt i 2004. Et industrikvarter. Metalvarefabrik.

Man kan forvente forurening med

tungmetaller og klorerede opløsningsmidler. Ved

en undersøgelse i 2004 er der i poreluftprøver

og i vandprøver ikke fundet indhold af klorerede

opløsningsmidler, nedbrydningsprodukt, BTEX,

MTBE, pesticider. Der er ved denne undersøgelse

ikke udtaget jordprøver til analyse

Slamdepot og losseplads. Etableret i 1961.

Kortlagt i 2006 på baggrund af oplysninger om

deponering/ opfyldning med dagrenovation,

storskrald, haveaffald, bygningsaffald, jordfyld og

spildevandsslam.I 2006 er der ansøgt om at bruge

klasse 2 jord til indbygning i støjvolden langs

motorvejen.


Kap 16 - Forurenede grunde

nering, påviste forureninger og kortlægningsstatus. Supplerende oplysninger om forureningstyper

er indhentet særskilt hos sagsbehandlere i Region Sjælland.

16.2 Fokusarealer

Inden for undersøgelsesområdet er der kortlagt i alt 27 fokusarealer. Risikoen for at

påtræffe disse potentiel forurenede arealer under anlægsarbejdet er vurderet i forhold

til deres beliggenhed ved vejanlægget (se tabel 16.2).

16.3 Forurenet jord i øvrigt

Jorden under og langs den eksisterende motorvej må i et vist omfang forventes at være

Nr. Fokusområde Km Konfl ikt Fokustype

1 Sydøst for Lyshøj 22,7 Ja, risiko Gennemskæring Vandløb, delvis opfyldt

2 Sydøst for Lyshøj 23,15 Ja, risiko Gennemskæring Lille opfyldt vandhul

3 Nord for motorvejstilkørsel 23,5 Ja, risiko Tangering Lille opfyldt vandhul

4 Nord for motorvejstilkørsel 23,6 – 23,7 Ja, risiko Gennemskæring Blødbund

5 Nord for motorvejstilkørsel 23,7 Ja, risiko Gennemskæring Vandløb, opfyldt

6 Nord for motorvejstilkørsel 23,85 Ja, risiko Gennemskæring Vandløb, delvis opfyldt

7 Syd for motorvejstilkørsel 24,05 Ja, risiko Gennemskæring Lille opfyldt vandhul

8 Vest for Mosede 24,35 Ja, risiko Gennemskæring Vandløb, opfyldt

9 Vest for Mosede 24,55 Ja, risiko Gennemskæring Vandløb, delvis opfyldt

10 Vest for Mosede 24,8 Ja, risiko Gennemskæring Vandløb, delvis opfyldt

11 Vest for Mosede 24,95 Ja, risiko Gennemskæring Lille opfyldt vandhul

12 Syd for motorvejsbro 25,25 Ja, risiko Gennemskæring Vandløb/vandhul, opfyldt

13 Nord for Karlslunde rasteplads 26,2 Ja, risiko Gennemskæring Lille opfyldt vandhul

14 Nord for Karlslunde rasteplads 26,65 Ja, risiko Gennemskæring Vandløb

15 Syd for Karlslunde rasteplads 27,2 Ja, risiko Gennemskæring Vandløb

16 Mellem Korporalskroen og

Karlstrup Mose

27,55 Ja, risiko Gennemskæring Vandløb, delvis opfyldt

17 Firemileskoven 27,8 Ja, risiko Gennemskæring Vandløb, opfyldt

18 Del af Karlstrup Mose, Engstrup 27,15 – 28,95 Ja, risiko Gennemskæring Blødbund, større våd område,

Mose og Vaseeng

fl ere steder

delvis opfyldt

19 Øst for Ejrebækslund 29,7 Ja, risiko Gennemskæring Lille opfyldt vandhul

20 Syd for Havbogårdsvej 30,35 – 30,6 Ja, risiko Gennemskæring Blødbund, opfyldt

21 Nord for motorvejstilkørsel ved

Gammel Mose

32,3 Ja, risiko Gennemskæring Vandløb, delvis opfyldt

22 Jersie Mose 33,1 Ja, risiko Gennemskæring Lille sø, opfyldt

23 Jersie Mose 32,95 – 33,7 Ja, risiko Gennemskæring Blødbund, større vådområder

24 Jersie Mose 33,55 Ja, risiko Gennemskæring Sø, opfyldt

25 Nord for motorvejstilkørsel ved

Traneholm

36,2 Ja, risiko Gennemskæring Lille sø, opfyldt

26 Syd for Ølby 37,8 – 38,2 Ja, risiko Gennemskæring 2 steder Blødbund, opfyldt

27 Nordøst for Lille Salby 38,85 Ja, risiko Tangering Lille sø, opfyldt

Tabel 16.2. Oversigt over fokusområder samt risiko for konfl ikt med udbygningen.

155


Kap 16 - Forurenede grunde

156

Figur 16.1. Forurenet grund, der bliver berørt af udbygningen.

forurenet med tungmetaller, specielt bly samt olieprodukter og polyaromatiske hydrocarboner

(PAH’er) fra støv, sprøjt og afstrømning fra vejbanen.

Forureningen vil typisk være koncentreret i de øverste 10-30 cm rabatjord, hvor forureningskoncentrationerne

vil aftage ned gennem jordprofi let.

Akkumulering af forurening i jorden vil afhænge af vejens alder, ensbetydende med at

den kraftigste forurening må forventes ved de ældste vejstrækninger.

På store dele af den eksisterende motorvej kan vejvand frit strømme fra vejbanen og

ud i den tilstødende rabatjord med akkumulering af forurening til følge. De steder,

hvor vejvand er opsamlet og afl edt via dræn, kan der pga. overløb og utætte dræn ligeledes

være akkumulering af forureningsstoffer ligesom regnvandsbassiner kan være

potentielle forureningskilder.

Under vejbanerne er underlaget stabiliseret ved at udlægge ca. 12 cm tjærestabiliseret

grus. Hvor det bliver nødvendigt at arbejde i dette lag grus, vil det blive bortgravet og

kørt i deponi, hvis det ikke kan genanvendes under vejbanen.

I kanten af motorvejen, oven på det tjærestabiliserede grus, er opstillet kantbaneelementer

i beton, der kan have opsuget eller tilhæftet tjære, og derfor skal behandles

som forurenet materiale.

Hvis der i forbindelse med arbejder i forurenede arealer skal ske en grundvandssænkning/afl

edning af grundvand, kan dette medvirke til en spredning af forureningen.

Bortskaffelse af oppumpet grundvand vil kræve myndighedernes tilladelse, og der kan

blive stillet krav om rensning af vandet inden bortledningen.

16.4 Virkninger af et vejanlæg

Gennemgangen af oplysningerne vedrørende kortlagte arealer har vist, at der kun er et

af de V2 kortlagte arealer som vurderes at være placeret så tæt ved henholdsvis motorvejen

og en tilkørselsrampe til motorvejen, at der er risiko for, at man skal grave i de

arealer. Området er beliggende lige syd for Karlslunde rasteanlæg og kan ses på fi gur

16.1.


Kap 16 - Forurenede grunde

Jordarbejder på V1- og V2-kortlagte arealer, som er forurenede eller potentielt forurenede,

bør minimeres og altid ske med største agtpågivenhed og i henhold til gældende

krav og retningslinjer fra Greve, Solrød og Køge Kommuner.

Gennemgangen af oplysningerne vedrørende fokusarealer har vist, at alle de 27 kortlagte

fokusarealerne kan blive påvirket direkte af motorvejen, fordi den gennemskærer

fokusarealet.

Derudover kan der være potentielt forurenede lokaliteter, herunder skæring af veje

over eller under motorvejen, byområder og parkeringsarealer samt potentielt forurenet

rabatjord og eventuelt forurenet grundvand.

Overjord umiddelbart op mod det eksisterende vejtracé må forventes at skulle håndteres

som lettere forurenet jord.

En del af anlægsarbejderne i forbindelse med projektet vil foregå i landbrugsjord, og

dermed mere eller mindre jomfrueligt terræn, hvor det som udgangspunkt vurderes at

være mindre sandsynligt at påtræffe forurenet jord.

Eventuelle grundvandssænkninger under projektet bør ske under hensyntagen til kendte

forureningskilder, således at der ikke sker uønsket spredning af grundvandsforureninger.

Sænkning af grundvandet under anlægsarbejderne bør minimeres og altid ske i

henhold til gældende krav og retningslinjer fra Greve, Solrød eller Køge Kommuner.

157


Kap 16 - Forurenede grunde

158

16.4.1 Genbrug af overskudsjord

Som udgangspunkt bør vejjord genanvendes inden for det eksisterende vejskel.

Genanvendelse af vejjord til nyanlæg af støjvolde, ramper og lignende kræver en tilladelse

fra kommunen efter miljøbeskyttelseslovens § 19.

Mellemoplag af vejjord af længere varighed skal normalt godkendes af kommunen efter

miljøbeskyttelseslovens § 19 eller i særlige tilfælde § 33.

Størstedelen af motorvejstracéet er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser

(OSD-områder).

Flytning af vejjord må ikke medføre, at den samlede mængde forurenet jord (forureningsbelastningen)

øges i områder med betydningsfuldt grundvand. Vejjord opgravet

uden for områder med betydningsfuldt grundvand må derfor ikke genanvendes inden

for disse.

Områder med betydningsfuldt grundvand defi neres her som områder med særlige drikkevandsinteresser

(OSD), indvindingsoplande til vandværker, 300 m beskyttelseszonen

omkring vandværksboringer og en 30 m zone omkring private boringer med krav

om drikkevandskvalitet.

16.5 Afværgeforanstaltninger

16.5.1 Håndtering af forurenet jord

Håndtering af forurenet jord skal ske i henhold til lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet

jord samt bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 1479 af 12. december 2007

(jordfl ytningsbekendtgørelsen) om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med

fl ytning af jord samt. Jordfl ytningsbekendtgørelsen gælder for fl ytning af forurenet

jord bort fra den ejendom, hvor den er opgravet, jord fra kortlagte ejendomme hvor

den er opgravet, arealer som anvendes som offentlige vej hvor den er opgravet, arealer

der er omfattet af områdeklassifi cering, hvor den er opgravet samt jord fra et godkendt

modtageranlæg for jord. I jordfl ytningsbekendtgørelsen er det specifi ceret, hvordan

man skal udtage prøver af jorden og analysefrekvensen.

For arealer, som ikke er omfattet af jordfl ytningsbekendtgørelsen (f.eks. markarealer o.

lign.), kan der dog blive behov for dokumentation i forbindelse med jordmodtager.

I forbindelse med anlægsarbejde på de registrerede kortlagte arealer som er placeret i

et OSD område, skal man udarbejde en § 8 ansøgning til de respektive kommuner. I §

8 tilladelsen skal anlægsprojektet beskrives og i visse tilfælde kan kommunen i sin tilladelse

stille vilkår til projektet.

(Under selve vejbanen og kantbaneelementer ligger et ca. 12 cm tykt lag tjærestabiliseret

grus. I projektet søges dette lag påvirket så lidt som muligt, men en vis mindre påvirkning

f.eks. ved optagning af kantbaneelementer kan ikke undgås. De fysiske og kemiske

egenskaber ved det tjærestabiliserede grus undersøges af Vejdirektoratet, og disse undersøgelser

vil danne grundlag for, hvorledes det kan håndteres miljømæssigt optimalt.


Kap 16 - Forurenede grunde

16.5.2 Anmeldelse af bygge- og anlægsarbejder

Der skal søges om tilladelse til bygge- og anlægsarbejde, hvis et kortlagt areal er omfattet

af offentlig indsats. Det vil sige, at der normalt skal søges om tilladelse, hvis

arealet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og/eller arealet

ligger i et indvindingsopland til et eller fl ere vandværker, og/eller arealet anvendes til

bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område,

kolonihave eller institution i øvrigt.

16.5.3 Afgravning og bortskaffelse af forurenet jord

Flytning af forurenet jord, jord fra forureningskortlagte arealer og jord fra offentlige

vejarealer skal anmeldes til den kommune, som jorden opgraves i. Jordfl ytningen anmeldes

ved at udfylde et fortrykt anmeldeskema med oplysninger om bl.a. jordmængde,

jordens forureningstype og -grad, samt hvortil jorden ønskes bortskaffet.

16.5.4 Genanvendelse af forurenet jord

Genanvendelse af forurenet jord kan ske efter miljøbeskyttelseslovens regler, herunder,

afhængigt af jordens forureningstype, Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om

genanvendelse af restprodukter og forurenet jord til bygge- og anlægsarbejder.

Genanvendelse af vejjord til nyanlæg af støjvolde, ramper og lignende kræver en tilladelse

fra kommunen efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Mellemoplag af vejjord af

længere varighed skal normalt godkendes af kommunen efter miljøbeskyttelseslovens

§ 19 eller i særlige tilfælde § 33.

16.5.5 Genanvendelse af restprodukter

Genanvendelsesbekendtgørelsen indeholder regler om, hvordan og på hvilke betingelser

jord og restprodukter (slagger og fl yveaske) kan genanvendes til bygge- og anlægsarbejder

uden særskilt tilladelse.

159


Kap 16 - Forurenede grunde

160

I bekendtgørelsen er jorden og restprodukterne inddelt i tre forureningskategorier. Der

er udarbejdet retningslinjer for, hvorledes jorden i de tre kategorier kan genindbygges

uden myndighedernes tilladelse, samt redegjort for analysekravene for jord til genindbygning.

Bekendtgørelsen omfatter indtil videre kun jord, der alene er forurenet med tungmetaller,

men forventes udvidet på et senere tidspunkt. Genanvendelse efter bekendtgørelsen

skal anmeldes til kommunen. Genanvendelsen kan ske uden tilladelse, hvis myndigheden

ikke har gjort indsigelse inden fi re uger efter anmeldelsen.

16.6 Mangler

Overordnede oplysninger vedrørende kortlagte arealer er indhentet via miljøportalen

og fra Region Sjælland. Fokusarealer er identifi ceret på baggrund af systematisk gennemgang

af fem serier af historiske fl yfotos. Mere detaljerede oplysninger om fokusarealerne

er ikke indhentet.

Der er ikke taget stilling til, om supplerende forureningsundersøgelser er nødvendige.

En handlingsplan for håndtering af forurenet jord og grundvand skal udarbejdes i forbindelse

med anlægsprojektet. Dette vil foregå i den efterfølgende detailprojekteringsfase.


Kap 17 - Afl edte socioøkonomiske konsekvenser

17. Afl edte socioøkonomiske konsekvenser

Miljøkonsekvenserne af en udbygning af motorvejen mellem Greve Syd og Køge er

generelt små, hvilket primært skyldes, at der er tale om udbygning af en eksisterende

vej. De miljøafl edte effekter er derfor også begrænsede.

De miljøpåvirkninger, der kan få afl edte socioøkonomiske konsekvenser omfatter primært:

• Barriereeffekt

• Støjpåvirkning

• Visuel påvirkning

17.1 Hovedforslag uden jernbane

Ved barriereeffekt forstås de gener, som et trafi kanlæg giver anledning til for de mennesker

og dyr, som færdes omkring trafi kanlægget eller ønsker at krydse den. Alle

krydsninger med den nuværende motorvej opretholdes ved udbygningen.

161


Kap 17 - Afl edte socioøkonomiske konsekvenser

162

Miljøpåvirkninger fra hovedforslaget vurderes ikke at kunne medføre væsentlige ændringer

i større erhvervs- eller samfundsgruppers økonomi.

Bedre fremkommelighed på motorvejen vil have væsentlige positive økonomiske konsekvenser,

men dette er ikke en afl edt effekt, men det væsentligste formål med en udbygning

af motorvejen.

17.2 Hovedforslag med jernbane

Ved udbygning af motorvejen og etablering af jernbanen vil barriereeffekten blive

forøget ved Ølsemaglevej, da den lukkes for biltrafi k. Vejen vil blive opretholdt som

stiforbindelse.

Natur- og dyreliv vil i et vist omfang blive påvirket, idet anlæg af en ny bane og udbygning

af motorvejen vil medføre fragmentering af nogle naturområder. De eksisterende

biologiske spredningsveje vil dog i vidt omfang blive opretholdt ved etablering

af faunapassager.

Den visuelle påvirkning kan få betydning i forbindelse med opsætning af støjskærme.

Desuden vil der forekomme en fragmentering af landskabet og der vil opstå restarealer

mellem motorvejen og jernbanen.

Miljøpåvirkninger fra hovedforslaget vurderes ikke at kunne medføre væsentlige ændringer

i større erhvervs- eller samfundsgruppers økonomi.

Bedre fremkommelighed på motorvejen og via en ny jernbane vil have væsentlige positive

økonomiske konsekvenser, men dette er ikke en afl edt effekt, men det væsentligste

formål med en udbygning af motorvejen og nybygning af en jernbane.


18. Afværgeforanstaltninger

18 - Afværgeforanstaltninger

I forbindelse med detailprojektering af udbygning af motorvejen vil der blive udarbejdet

en miljøledelsesplan. Heri vil indgå de forskellige afværgeforanstaltninger, der er

beskrevet i de forrige kapitler. Afværgeforanstaltningerne skal anvendes for at undgå,

nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet. Desuden vil

miljøledelsesplanen omfatte en beredskabsplan, som indeholder forholdsregler ved

evt. uheld med forurenende stoffer i anlægs- og driftsfase.

Følgende afværgeforanstaltninger skal indarbejdes i anlægsfasen:

• Anlægsarbejdet tilrettelægges således at gener fra støj- og luftforurening

begrænses. Transport af materialer og maskiner vil i videst muligt omfang foregå

på motorvejen.

• Ved udskiftning af broerne Mosede Landevej, Engstrupstien og Cordozavej vil der

vil blive etableret den nødvendige omkørsel, når vejene lukkes.

163


18 - Afværgeforanstaltninger

164

• Ved lukning af Pilegårdsvej permanent etableres en ny forbindelse mellem Ølbyvej

og Pilegårdsvej/Borgegårdsvej.

• Påvirkning af naturområder mindskes mest muligt ved at benytte eksisterende

markveje og motorvejen til færdsel med anlægsmateriel.

• Forurening af vandløb med sand og jordpartikler undgås ved at opsamle

overfl adevandet fra det blotlagte vejareal i bassiner, hvor partiklerne kan

bundfælde, inden vandet udledes i vandløbene eller nedsives.

• Generelt bør opretholdelse af vandstand, vandføring og vandkvalitet sikres og

grundvandssænkning minimeres.

• Arbejdspladser indrettes således at risiko for forurening som følge af uheld ved

f.eks. brændstofoplagring og andre potentielt forurenende stoffer kan undgås.

• Overholdelse af kommunernes erhvervsregulativer vil sikre at affaldsproduktion af

beton, jern og metal vil blive genanvendt.

• Der udarbejdes plan for jordhåndtering i samarbejde med kommunerne. Håndtering

af forurenet jord i forbindelse med genanvendelse eller ved bortskaffelse vil ske

efter gældende regler.

Følgende afværgeforanstaltninger indarbejdes i driftsfasen:

• Opstilling af støjskærme og forhøjelse af eksisterende støjvolde

• Der etableres en ny faunapassage for Gammelmosestreget, og en banket mere i

Skensved Å

• Der etableres erstatningsskov som følge af fældning af en smal bræmme fredskov

langs med motorvejen.

• Der etableres erstatningsnatur inklusive vandhuller for inddragelse af randområder

af moserne langs med motorvejen, og for etablering af regnvandsbassin i Karlstrup

Mose. Omfanget fastlægges i detailfasen.

• Der etableres nye regnvandsbassiner til tilbageholdelse af den øgede mængde

vejvand. Herved reduceres belastningen til vandløbene.


19. Eventuelle mangler

19 - Eventuelle mangler

Ifølge VVM-bekendtgørelsen skal en VVM-redegørelse indeholde en oversigt over

eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne.

Det vurderes, at feltundersøgelserne i rimeligt omfang har indhentet viden om forekomst

og udbredelse af bilag IV-arter og om naturindholdet i øvrigt langs med motorvejen.

Fokusarealer og kortlagte forurenede arealer er identifi ceret, men der er intet kendskab

til forureningens konkrete udstrækning og omfang. Arealerne er ikke undersøgt i forbindelse

med VVM-undersøgelsen.

165


19 - Eventuelle mangler

166


20. Referencer

20 - Referencer

Adriano, D.C. 1986. Trace elements in the terrestrial environment. Springer-Verlag,

New York inc.

Andersen (red). 2002. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Trafi kdræbte dyr:

Aktionsplan 2002.

Atlas Flora Danica, www.botaniskforening.dk

Baagøe, Hans J og Secher Jensen, Thomas 2007. Dansk pattedyratlas, Gyldendal.

Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og forurenet

jord til bygge- og anlægsarbejder.

Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende

stoffer til vandløb, søer eller havet. BEK nr 1669 af 14/12/2006.

Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder

samt beskyttelse af visse arter, nr. 408 af 1. maj 2007.

Bentzen, T. 2008. Accumulation of pollutants in highway detention ponds. PhD Thesis,

Defended at Aalborg University. DCE Thesis No.13.

Bøgestrand, J. (red.) 2009. Vandløb 2007. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser,

Aarhus Universitet. 108 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 711 http://www.dmu.dk/Pub/

FR711.pdf

D. Kleijn 2009. Effecten van geluid op wilde soorten. Alterra rapport nr. 1705.

Dahl, K., Larsen, M.M., Rasmussen, M.B., Andersen, J.H., Petersen, J.K., Josefson,

A.B., Lundsteen, S., Dahllöf, I. & Christiansen, T. 2003. Kvalitetsvurderingssystem

for habitatdirektivets marine naturtyper. Fase 1: Identifi kation af potentielle indikatorer

og tilgængelige data. Danmarks Miljøundersøgelser. 91 s. - Faglig rapport fra

DMU nr. 446. http://faglige-rapporter.dmu.dk

Dahl, K., Petersen, J.K., Josefson, A., Dahllöf, I. & Søgaard, B., 2005. Kriterier for

gunstig bevaringsstatus for EF- habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Danmarks Miljøundersøgelser.

- Faglig rapport fra DMU nr. 549. - 39 s. http://faglige-rapporter.dmu.

dk

167


20 - Referencer

168

Danmarks Miljøportal (http://miljoeportal.dk/)

Danmarks naturdata: www.naturdata.dk

Fingerplan 2007, Landsplandirektiv for Hovedstadsområdets planlægning, Miljøministeriet.

GEUS boringsdatabase PC-Jupiter.

Gl. Køge Kommuneplan 2005-2017, plandokument 1, 2 og 3

Göbel, P., Dierkes, C. & Coldewey, W.G. (2007): Storm water runoff concentration

matrix for urban areas. Journal of Contaminant Hydrology, 91, 26-42.

Grant, R., Pedersen, L.E., Blicher-Mathiesen, G., Jensen, P.G., Hansen, B. & Thorling,

L. 2009: Landovervågningsoplande 2007. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser,

Aarhus Universitet. 126 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 709. http://www.dmu.dk/Pub/

FR709.

Greve Kommune - Kommuneplan - Hovedstruktur og forudsætninger 2005-2017

Greve Kommune, Teknisk Forvaltning 1998. Forslag til regulativ for Rørmoseløbet.

Kommunevandløb nr. 26.

Habitatdirektivet. Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr

og planter med senere ændringer. 1992

Helweg, A. 1988. Kemiske stoffer i landjords miljøer. Teknisk forlag A/S.

Jagtloven. LBK nr 1045 af 20/10/2008. Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning.

Jensen, S.S. et al. 2004. Luftkvalitet langs motorveje. Målekampagne og modelberegninger.

Danmarks Miljøundersøgelser. 67 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 522.

Jordfl ytningsbekendtgørelsen. BEK nr 1479 af 12/12/2007. Bekendtgørelse om anmeldelse

og dokumentation i forbindelse med fl ytning af jord.

Jordforureningsloven. LBK nr 282 af 22/03/2007. Bekendtgørelse af lov om forurenet

jord.

Kjølholt, J., C. Poll, F. K. Jensen. 1997. Miljøprojekt 355. Miljøfremmede stoffer i

overfl adeafstrømning fra befæstede arealer. Miljø - og Energiministeriet, Miljøstyrelsen.

Kolonihaveloven. LBK nr 790 af 21/06/2007. Bekendtgørelse af lov om kolonihaver.


20 - Referencer

Kulturarvsstyrelsen, Fund og fortidsminder, Det Kulturhistoriske Centralregister

(www.dkconline.dk)

Larsen, T. og Neerup-Jensen, O. 2003. Tilbageholdelse af sedimenterbart stof og miljøfremmede

stoffer i regnvandsbassiner i afl øbssystemer. Miljøprojekt nr. 871, Miljøstyrelsen,

Miljøministeriet, København.

Manci, K.M., D.N. Gladwin, R. Villella & M.G. Cavendish, 1988. Effects of aircraft

noise and sonic booms on domenstic animals and wildlife: a literature synthesis. US

fi sh and Wildlife National Research Centre, Department of the Interiour, Ft. Collins,

NERC-88/29, 88 pp

Miljømålsloven. Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale

naturbeskyttelsesområder LBK nr 1756 af 22/12/2006.

Museumsloven. LBK nr 1505 af 14/12


20 - Referencer

170

og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og naturstyrelsen.

Trafi kstyrelsen 2007a. Amphi Consult, Naturundersøgelser sensommer 2007 af kapacitetsudvidelse

KBH - Ringsted, Etape A2 og CR, 19. december 2007.

Trafi kstyrelsen 2007b. Trafi kstyrelsens kortlægningsrapport for kapacitetsudvidelse,

København - Ringsted, delopgave A1, Kortlægning af landskab, natur, kulturmiljø og

friluftsliv, oktober 2007, udarbejdet af COWI.

Vejdirektoratet 2000. Fauna- og menneskepassager. En vejledning.

Vejdirektoratet 2008. VVM-undersøgelse for udbygning af Køge Bugt Motorvejen

mellem Greve Syd og Køge. Kortlægningsrapport. September 2008.

Vejdirektoratet 2009a. Udbygning af Køge Bugt Motorvej fra Greve Syd til Køge,

VVM-redegørelse. Arealanvendelse, rapport nr. 357.

Vejdirektoratet 2009b. Udbygning af Køge Bugt Motorvej fra Greve Syd til Køge,

VVM-redegørelse. Sammenfattende rapport, rapport nr. 355.

Vejdirektoratet 2009c. Udbygning af Køge Bugt Motorvej fra Greve Syd til Køge,

VVM-redegørelse. Støj, rapport nr. 358.

Vollertsen, J., Nielsen, A.H., Rasmussen, M. og Hvidtved-Jacobsen, T. 2006. Våde

regnvandsbassiner. Artikel i Mikroben, spildevandsteknik - miljø - udvikling, s. 4-9.

Forfatterne er tilknyttet Aalborg Universitet.

VVM-bekendtgørelsen. BEK nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige

og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.

www.blst.dk: By og Landskabsstyrelsens hjemmeside

www.dmu.dk: (http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Miljoetilstand/3_luft/4_spredningsmodeller/5_Depositionsberegninger/depositiontables.asp?period=2007&water=komm

uner&Select=Vis+tabel).

www.dof.dk: Dansk ornitologisk forenings hjemmeside

www.webkort.regionsjaelland.dk


Bilag 1

Kortmateriale til Miljøvurdering

Kort 1-12

Bilag 1

171


Vejdirektoratet

Niels Juels Gade 13

Postboks 9018

1022 København K

Telefon 7244 3333

vd@vd.dk

Vejdirektoratet.dk

More magazines by this user
Similar magazines