Hverringe ligger på øst-siden af Hindsholm ud til Storebælt
Hverringe ligger på øst-siden af Hindsholm ud til Storebælt
Hverringe ligger på øst-siden af Hindsholm ud til Storebælt
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
INDLEDNING<br />
<strong>Hverringe</strong> Gods<br />
<strong>Hverringe</strong> Gods har været i familien Iuels eje <strong>siden</strong> 1737 og ejes i dag <strong>af</strong> Niels Iuel Reventlow.<br />
Godset består <strong>af</strong> avlsgårdene <strong>Hverringe</strong>, Broløkke og Bøgebjerg samt øen Romsø i <strong>Storebælt</strong>.<br />
<strong>Hverringe</strong>s samlede areal er <strong>på</strong> 1.655 ha, hvor<strong>af</strong> 1.050 ha er landbrugsjord i omdrift, 225 ha er<br />
skov. Resten omfatter øen Romsø og forskellige naturarealer (se gr<strong>af</strong>ik). Udover egne arealer<br />
driver <strong>Hverringe</strong> yderligere ca. 1.000 ha i samarbejde med nabogodser. Herunder en<br />
pasnings<strong>af</strong>tale med Juelsberg Gods <strong>på</strong> 619 ha. <strong>Hverringe</strong> <strong>ligger</strong> <strong>på</strong> <strong>øst</strong>-<strong>siden</strong> <strong>af</strong> <strong>Hindsholm</strong> <strong>ud</strong> <strong>til</strong><br />
<strong>Storebælt</strong>. Godset strækker sig fra Kerteminde i syd og 22 km langs kysten mod nord <strong>til</strong> Martofte<br />
og Snave.<br />
Ejendommen<br />
Oprindeligt var godset en skovgård, som lå ved de store skove <strong>ud</strong> <strong>til</strong> storebæltskysten. I 1607 blev<br />
øen Romsø og et længere skovbælte langs kysten <strong>til</strong>købt <strong>af</strong> den daværende ejer, og godsets areal<br />
fik sin nuværende langstrakte form. <strong>Hverringe</strong> består <strong>af</strong> de 3 avlsgårde <strong>Hverringe</strong>, Brolykke (som<br />
først blev <strong>til</strong>købt <strong>Hverringe</strong> i 1875, og bygningerne lå da kun et par hundrede m vest for <strong>Hverringe</strong>s<br />
nuværende avlsbygninger).<br />
Godsets <strong>på</strong>virkning <strong>af</strong> landskabet ses tydelig, når man umiddelbart nord for Kerteminde, drejer <strong>af</strong><br />
fra vejen mod Fyns Hoved. De store marker signalerer, at vi nærmer os et gods. Til venstre ses Ny<br />
Broløkke, som den første avlsgård. Videre <strong>af</strong> <strong>Hverringe</strong>vej passeres et sivbevokset vandhul. Det er<br />
resterne <strong>af</strong> <strong>Hverringe</strong>s vandmølle, som fungerede ind<strong>til</strong> 1662, hvor den i optegnelser blev<br />
beskrevet som nedbrændt. Møllen har givet navn <strong>til</strong> skoven, som passeres umiddelbart inden<br />
<strong>Hverringe</strong>, Mølleskoven. Fremme ved avlsgården, drejes <strong>til</strong> højre <strong>ud</strong> <strong>af</strong> Stavrevej, og<br />
hovedbygningen dukker op <strong>på</strong> venstre hånd.<br />
Den nuværende hovedbygning blev bygget i 1785-90 <strong>af</strong> den daværende ejer Hans R<strong>ud</strong>olf Iuel.<br />
Opførelsen <strong>af</strong> den nye hovedbygning var en markering <strong>af</strong>, at <strong>Hverringe</strong> havde fået status <strong>af</strong><br />
stamhus, hvilket bl.a. betød, at godset kunne gå <strong>ud</strong>elt i arv imellem generationerne. Den store<br />
plæne foran hovedbygningen er rester efter den gamle avlsgård, som brændte i 1879 og blev<br />
genopført i den nuværende form <strong>på</strong> modsatte side <strong>af</strong> <strong>Hverringe</strong>vej. Videre <strong>ud</strong> <strong>af</strong> Stavrevej passerer<br />
man Haveskoven, og <strong>på</strong> markerne bemærkes de mange mergelgrave, som er rester efter tidligere<br />
tiders <strong>ud</strong>gravning <strong>af</strong> mergel, der blev brugt som et vigtigt næringsstof <strong>til</strong> markerne. Ude ved Stavre<br />
plantage kan man begynde at se overgangen imellem godsets egen jord og den jord, der blev<br />
solgt fra <strong>til</strong> fæstebønderne i forlængelse <strong>af</strong> Landboreformerne i 1788. Gårdene fra de 2 landsbyer<br />
Måle og Viby, der hørte under <strong>Hverringe</strong>, blev <strong>ud</strong>stykket i 1798 i stjerne form, hvilket vil sige, at kun<br />
ganske få gårde blev <strong>ud</strong>flyttet fra landsbyerne, og de fleste <strong>ligger</strong> derfor stadig i de 2 landsbyer i<br />
dag. De <strong>ud</strong>stykkede gårde blev helt op <strong>til</strong> vor tid drevet som selvstændige enheder, hvorefter de <strong>på</strong><br />
grund <strong>af</strong> struktur<strong>ud</strong>viklingen eller ejerens alder gik <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> <strong>Hverringe</strong>. Så sent som i 1990'erne fik<br />
<strong>Hverringe</strong> gårde <strong>til</strong>bage.<br />
I dag har flere <strong>af</strong> markerne stadig har navn efter den gård, de blev <strong>ud</strong>stykket sammen med:<br />
Damgårdsmark, Lykkegårdsmark, Stentegård m.fl.<br />
I landsbyen Måle kan man køre mod Bøgebjerg, som er <strong>Hverringe</strong>s nordligste avlsgård, der blev<br />
oprettet som selvstændig avlsgård først i 1700-tallet <strong>på</strong> grund <strong>af</strong> den lange <strong>af</strong>stand fra <strong>Hverringe</strong>. I<br />
Måle drejer man i stedet <strong>til</strong>bage mod <strong>Hverringe</strong>, og lige inden man er <strong>til</strong>bage ved godset, passeres<br />
Gammelkær <strong>på</strong> Vibymark, hvorfra Måle blev flyttet i 1551 for at sk<strong>af</strong>fe mere frugtbarjord <strong>til</strong><br />
<strong>Hverringe</strong>.<br />
3
Hovedparten <strong>af</strong> de mange skel og diger <strong>på</strong> <strong>Hverringe</strong> er intakte i dag takket være en frivillig<br />
landskabsfredning, som daværende ejer Niels Iuel gennemførte i 1955. Fredningen indebar, at<br />
området syd og <strong>øst</strong> for Stavrevej, Brolykke og Romsø ikke måtte <strong>ud</strong>stykkes <strong>til</strong> byggegrunde eller<br />
<strong>til</strong>plantes med skov. Fredningen indebar des<strong>ud</strong>en en bevarelse <strong>af</strong> hegn, diger og solitærtræer <strong>på</strong><br />
markerne.<br />
Klimaet<br />
<strong>Hindsholm</strong> <strong>ligger</strong> i et nedbørsfattigt område med en årlig nedbør <strong>på</strong> ca. 500 mm. Til<br />
sammenligning falder der 650-700 mm i snit <strong>på</strong> Fyn. Landskabet <strong>på</strong> <strong>Hverringe</strong> er, som det øvrige<br />
<strong>Hindsholm</strong>, stærkt præget <strong>af</strong> <strong>Storebælt</strong>sgletcheren i den sidste istid for ca. 15.000 år <strong>siden</strong>. Den<br />
har skabt et system <strong>af</strong> bakker <strong>på</strong> <strong>Hindsholm</strong>, og det højste punkt <strong>på</strong> <strong>Hverringe</strong>s område er Måle<br />
bakke, som <strong>ligger</strong> 36 m over havet.<br />
På grund <strong>af</strong> den lave nedbørsmængde er <strong>Hindsholm</strong> et <strong>ud</strong>præget løvskovsområde, da rødgranen<br />
og andre granarter ikke trives optimalt i tørre områder Det betyder des<strong>ud</strong>en, at der ikke dyrkes<br />
juletræer og pyntegrønt i større s<strong>til</strong> <strong>på</strong> <strong>Hverringe</strong>.<br />
Produktionen<br />
<strong>Hverringe</strong>s produktion er inddelt i 2 virksomheder: en produktionsvirksomhed (land- og skovbrug,<br />
tørreri, jagt og Romsø) og en servicevirksomhed (hus<strong>ud</strong>lejning og Bøgebjerg Camping).<br />
I landbruget er der <strong>til</strong>knyttet: 1 driftsleder, 2 maskinførere, 1 ansat i tørreriet, 1½ sæsonsarbejder, 1<br />
flexjobber og 2 kloakmestre.<br />
Landbruget drives konventionelt med <strong>af</strong>grøderne korn græsfrø, vinterraps og spinat.<br />
Skovdistriktet <strong>på</strong> <strong>Hverringe</strong> er inddelt i skovparterne: Mølleskoven og Ellehaven, som <strong>ligger</strong><br />
umiddelbart syd og vest for avlsgården, Haveskoven <strong>øst</strong> for godset og Stavre plantage <strong>på</strong><br />
Stavreshoved <strong>ud</strong> <strong>til</strong> <strong>Storebælt</strong>. Nord for landsbyen Måle <strong>ligger</strong> Kalvehaveskoven. Umiddelbart før<br />
<strong>Hverringe</strong>s nordligste avlsgård Bøgebjerg passeres Bøgebjerg skov. Skovbruget <strong>på</strong> <strong>Hverringe</strong><br />
drives traditionelt med løvskov og et mindre areal med juletræer.<br />
Bøgebjerg Camping er en <strong>af</strong> Fyns første 5-stjernede campingpladser og <strong>ud</strong>vikler sig stadig.<br />
Campingpladsen dækker et areal <strong>på</strong> 9,14 ha og består <strong>af</strong> 375 enheder, her<strong>af</strong> er 10 permanente<br />
hytter. I 2005 havde Bøgebjerg Camping 47.821 overnatninger. Den daglige ledelse varetages <strong>af</strong><br />
en lejrchef. For<strong>ud</strong>en lejrchefen er der ansat en receptionist, rengøringshjælp og sæsonhjælp.<br />
Kilde: <strong>Hverringe</strong>s grønne regnskab 2005.<br />
Som én blandt 7 ejendomme er <strong>Hverringe</strong> Skovdistrikt certificeret efter PEFC-standarden.<br />
Ejendommen som helhed er samtidig ISO certificeret efter ISO-9002 standard for kvalitet og ISO-<br />
14001 standard for miljø. Kun ganske få danske landbrugsvirksomheder er for tiden certificeret<br />
efter disse standarder.<br />
Arealanvendelse og <strong>af</strong>grødefordeling fremgår <strong>af</strong> nedenstående gr<strong>af</strong>ik.<br />
Kilde: Godsets markstyring og Grønt regnskab<br />
4
14%<br />
11%<br />
2%1%<br />
Arealanvendelse<br />
<strong>Hverringe</strong> Gods<br />
72%<br />
Landbrug incl enge<br />
Skovbrug<br />
øvrige naturarealer<br />
Hus og have<br />
anden anvendelse<br />
21%<br />
3%<br />
11%<br />
Afgrødefordeling 2006<br />
5% 0%<br />
<strong>Hverringe</strong> Gods<br />
60%<br />
korn<strong>af</strong>grøder<br />
Vinterraps<br />
Spinat<br />
Græsfrø<br />
Hvidkløver<br />
Permanent græs<br />
flerårig <strong>ud</strong>taget<br />
Dyrelivet<br />
Dyrelivet <strong>på</strong> <strong>Hverringe</strong> er nærmere beskrevet i kapitlet ”<strong>Hverringe</strong>s natur set i fugleperspektiv”<br />
5
Change language