NKN-33-01408 - Naturklagenævnet

www2.nkn.dk

NKN-33-01408 - Naturklagenævnet

NATURKLAGENÆVNET

Frederiksborggade 15, 1360 København K

Tlf.: 3395 5700

Fax: 3395 5769

E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk

CVR: 18210932

17. marts 2008

NKN-33-01408

sni

Afgørelse

i sagen om vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg for del af City Vest i

Skive Kommune

Skive Kommune har den 27. marts 2007 vedtaget lokalplan nr. 170 og kommuneplantillæg nr. 36

for del af lokalcenter City Vest i Skive for at muliggøre etablering af dagligvarebutik (Netto) i

området. Afgørelsen er påklaget til Naturklagenævnet af beboere i Skive. Naturklagenævnet skal

i denne sag tage stilling til, om lokalplan nr. 170 og kommuneplantillæg nr. 36 er i strid med

planlovens detailhandelsbestemmelser og med Regionplan 2005 for Viborg Amt.

Baggrunden for planerne er et ønske fra ejeren af ejendommen Holstebrovej 91 om, at der kan

etableres en dagligvarebutik (Netto) på ejendommen. Ejendommen anvendes i dag til salgsudstilling

af biler og et tilhørende automobilværksted.

Nord for ejendommen på den anden side af Holstebrovej ligger det eksisterende center City Vest.

Mod syd og øst grænser ejendommen op til et boligområde og mod vest til Herningvej (rute 26

og 34). På den modsatte side af Herningvej ligger et erhvervsområde med mulighed for butikker

med særligt pladskrævende udvalgsvarer.

Siden de pågældende planer blev vedtaget, har folketinget vedtaget lov nr. 535 af 6. juni 2007

om ændring af planloven (Revision af detailhandelsbestemmelserne). Loven trådte i kraft den 1.

juli 2007. De påklagede planer blev vedtaget inden loven trådte i kraft, og i klagen og kommunens

udtalelse henvises til de tidligere gældende lovbestemmelser. I dette notat er det efter de

gamle lovbestemmelser angivet i en parentes, hvilke nye lovbestemmelser det svarer til.

Den hidtidige planlægning for området

Regionplan 2005 for Viborg Amt fastsætter i retningslinie 13 bestemmelser om detailhandel, herunder:


”2. Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by eller bydel. Regionplanen fastlægger

butiksområder i de bydelscentre i Skive og Viborg, som er vist på kort 13. Det samlede bruttoetageareal

for butikker i hvert af disse området må ikke overstige det i skema 13 anførte.

(……)

5. For kommunerne (……) Skive (……) gælder tillige bestemmelserne i retningslinie 12 pkt. 1, 2, 3, 6 og

7 i Regionplan 2000, indtil disse kommuner har tilvejebragt en samlet planlægning for den kommunale

detailhandelsstruktur.”

På kort 13 er der med priksignatur vist et ”butiksområde til særligt pladskrævende varegrupper”

og et ”bydelscenter” i den vestlige del af Skive, hvor hovedvejene 26 og 34 mødes. Der er ikke

vist nogen afgrænsning af butiksområdet og bydelscentret.

Der angives i skema 13 en fremtidig ramme for det samlede butiksareal i Skive Vest på 12.800

m 2 (bruttoetageareal) og det anføres i skemaet følgende:

”Bydels- og aflastningscenteret er i ét delområde (nordøst for vejkryds) vestbyens bydelscenter, som betjener

vestbyen og oplandet med dagligvarer. Resten af området er byens aflastningscenter med større

udvalgsvarebutikker, der vanskeligt kan indpasses i midtbyen. Er i kommuneplan 2000 udlagt til hhv.

detailhandel, dog ikke yderligere dagligvarehandel, og facadeorienteret erhvervsvirksomhed, herunder

udvalgsvarebutikker. (……).”

Regionplan 2005 for Viborg Amt er nu tillagt virkning som landsplandirektiv efter planlovens §

3, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om ændring af planloven (udmøntning af

kommunalreformen) og planens bestemmelser er således fortsat gældende.

Kommuneplantillæg nr. 25 fra november 2005 indeholder kommunens detailhandelsplan. Det

fremgår af planens hovedstruktur for detailhandel/butiksområder, at hovedstrukturen består af et

hovedcenter, der udgøres af den centrale del af Skive by, et aflastningscenter, City Vest, der

samtidig er lokalcenter for den vestlige del af Skive by, samt en række yderligere lokalcentre i og

uden for Skive by. Placering af særligt pladskrævende varegrupper kan bl.a. finde sted i City

Vest.

Det anføres i planens redegørelsesdel, at kommuneplantillægget indebærer en udvidelse af City

Vest. Om dette område anføres endvidere: ”Samtidigt fjernes en bestemmelse om, at der ikke må

etableres yderligere handel med dagligvarer”.

Kommuneplantillægget indeholder bl.a. generelle rammer for butiksstørrelser, hvorefter de maksimale

butiksstørrelser for dagligvarebutikker er fastsat til 3.000 m 2 i Skive by og 2.000 m 2 i de

2


øvrige byer i kommunen. City Vest omfatter rammeområde 2-C1 nord for Holstebrovej og øst

for Vestre Boulevard. Området kan anvendes til detailhandel, offentlig og privat service og andre

centerfunktioner. Planens tabel 4 indeholder rammer for rummelighed og bruttoetageareal (m 2 )

til nyetablering og omdannelse til butiksformål. Det er i tabellen vist, hvor stort et areal i City

Vest, der på tidspunktet for planens udarbejdelse blev anvendt til henholdsvis dagligvarebutikker

(ca. 2.500 m 2 ) og udvalgsvarebutikker (ca. 6.400 m 2 , heraf særlig pladskrævende ca. 1.700 m 2 )

samt det samlede areal, der blev anvendt til butiksformål (ca. 8.900 m 2 ). Der angives herudover

en ramme på ca. 3.900 m 2 bruttoetageareal til butiksformål.

Rammeområde 2-C1 er omfattet af Lokalplan nr. 158 ”City Vest. Butikscenter i Skive” fra december

2005.

Ejendommen Holstebrovej 91 ligger syd for City Vest i et område, der i Kommuneplan 2000-

2012 er benævnt rammeområde 2-E2 (erhvervsområde), der kan anvendes til facadeorienteret

erhvervsvirksomhed med mulighed for butikker med særligt pladskrævende udvalgsvarer. Ejendommen

har ikke tidligere været omfattet af en lokalplan.

De påklagede planer

Kommuneplantillæg nr. 36 fastlægger en udvidelse af rammeområde 2-C1 med ejendommen

Holstebrovej 91. Det anføres i redegørelsen, at City Vest i et delområde er lokalcenter for vestbyen,

som betjener vestbyen og oplandet med især dagligvarer. Resten af området er byens aflastningscenter

med større butikker, der vanskeligt kan indpasses i midtbyen.

Vedrørende kommuneplanens ramme til butiksformål anføres i redegørelsen, at der på ejendommen

Holstebrovej 91 i dag anvendes 898 bruttoetagemeter til butiksformål (udstillingslokale,

kontor og lager). Disse arealer suppleres af en ramme på 102 bruttoetagemeter fra 2-C1, idet

rammen til butiksformål i 2-C1 ifølge Kommuneplantillæg nr. 25 er på 3.900 bruttoetagemeter,

mens lokalplan nr. 158 for det eksisterende center kun giver mulighed for at opføre ca. 3.750

bruttoetagemeter. Der vil således kunne indrettes i alt 1000 bruttoetagemeter til butiksformål i

lokalplanområde nr. 170.

Rammebestemmelserne ændrer den geografiske udstrækning af område 2-C1 og opdeler det

samlede område i et aflastningscenter og et lokalcenter.

Lokalplan nr. 170 omfatter ejendommen Holstebrovej 91, der er på ca. 6.200 m 2 . Det fastsættes i

planens § 3.1, at lokalplanområdet kun må anvendes til detailhandel med dagligvarer og i § 3.2,

at det samlede butiksareal ikke må overstige 1.000 m 2 bruttoetageareal.

3


I lokalplanredegørelsen er der henvist til, at kommuneplantillæg nr. 36 udvider rammeområde 2-

C1 og angiver en afgrænsning af lokalcenterdelen omfattende (det eksisterende) Rema 1000 og

lokalplanområdet. Det oplyses i redegørelsen, at Rema 1000 i dag har et areal på 1.976 m 2 , og at

lokalcentret derfor vil være på under 3.000 bruttoetagemeter samlet ved etablering af en dagligvarebutik

på 1.000 m 2 i lokalplanområdet.

Klagen

Klagerne har anført, at kommuneplantillægget og lokalplanen skal muliggøre opførelse af et supermarked

udenfor den planlagte centerstruktur og udenfor den centrale del af Skive by. Klagerne

mener derfor, at planerne er i strid med de dengang gældende bestemmelser i planlovens § 5 c

(nu § 5 l) om, at planlægningen skal fremme et varieret butiksudbud, og § 5 d (nu § 5 m) om, at

arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by samt, at der herudover kun kan

udlægges mindre arealer til butikker, der alene skal betjene en begrænset del af en bydel [jf. § 5

d, stk. 2, nr. 1, nu § 5 n].

I den forbindelse har klagerne henvist til, at det i lokalplanen fremstilles, som om der er tale om

udvidelse af et lokalcenter. Klagerne mener, at sondringen i kommuneplantillægget mellem aflastningscentret

og et lokalcenter, som indgår som en del af aflastningscentret er fiktiv. Sondringen

kommer alene til udtryk ved, at det i teksten oplyses, at der ”tilføjes kommuneplankortet

med priksignaturen en skelnen mellem aflastningscenterdelen og lokalcenterdelen” samt ved, at

der på kortet er vist en sådan priksignatur. Rammebestemmelserne er imidlertid de samme for

både aflastningscentret og det påståede lokalcenter.

Klagerne har peget på, at beliggenheden ud til en af de vigtigste indfaldsveje til Skive betyder, at

et supermarked inden for lokalplan nr. 170 vil være henvendt til kunder fra et stort opland og

derfor ikke kan komme ind under kategorien ”mindre arealer til butikker, der alene skal betjene

en begrænset del af en by eller en bydel”. Det er i lovbemærkningerne anført, at der alene kan

være tale om et begrænset arealudlæg, der ikke overstiger det reelle behov for butiksforsyning af

den pågældende art, hvilket ikke er overholdt i dette tilfælde. Kommunen har i sagsfremstillingen

til byrådet anført, at ”mange pendlere med job nær lokalplanområdet tæller vægtigt i det forventede

kundegrundlag”, hvilket bekræfter, at der ikke er tale om et lokalcenter henvendt til bydelens

beboere. Klagerne har også henvist til, at lokalplanen i redegørelsesdelen søges begrundet

med udbygning af Vinde, herunder en ”golfby” nord for denne bydel. Dette område ligger imidlertid

2½-3 km eller mere fra lokalområdet, der derfor ikke kan anses for at være et lokalcenter

for Vinde-området. En realisering af lokalplanen vil tværtimod være med til at vanskeliggøre og

måske forhindre, at der ad åre kommer et lokalcenter i Vinde-området.

4


Endvidere finder klagerne, at planerne er i strid med regionplanen. Klagerne har henvist til, at

ifølge Regionplan 2005 for Viborg Amt, retningslinje 13, nr. 5, gælder bestemmelser i Regionplan

2000 vedr. afgrænsning af centerområder, indtil kommunen har tilvejebragt en samlet planlægning

for den kommunale detailhandelsstruktur. En udvidelse af aflastningscentret med Holstebrovej

91 var ikke med i Kommuneplantillæg nr. 25, der blev vedtaget i efteråret 2005, hvorfor

regionplanens afgrænsning af dette område fortsat må være gældende. Det er i den forbindelse

på ny nævnt, at opdelingen mellem lokalcenter og aflastningscenter efter klagernes opfattelse

er fiktiv, hvorfor klagerne mener, at udvidelsen må betragtes som en del af aflastningscentret.

Klagerne har anført, at det formentlig er et forsøg på at understøtte forestillingen om, at der er

tale om udvidelse af et lokalcenter, at anvendelsesbestemmelsen i lokalplanen er begrænset til

handel med dagligvarer. Imidlertid er kommuneplantillægget udformet som en udvidelse af

rammebestemmelserne for aflastningscentret og åbner mulighed for detailhandel i al almindelighed.

Klagerne har herudover gjort gældende, at kommuneplantillægget ikke opfylder kravene i planlovens

§ 11 b, stk. 1, nr. 6 (nu § 11 b, stk. 1, nr. 7), hvorefter der skal fastsættes rammer for det

maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker. Klagerne har henvist til, at redegørelsen til

lokalplanen og kommuneplantillægget indeholder beregninger, hvorefter der i aflastningscentret

er en ikke udnyttelig ramme på 102 m 2 , der sammen med de eksisterende 898 m 2 til butiksformål

åbner mulighed for indretning af 1000 m 2 til butiksformål inden for lokalplan nr. 170. Klagerne

har anført, at de nævnte 898 m 2 udgør en del af automobilhandelen, dvs. kategorien særligt

pladskrævende varegrupper. Da de nævnte beregninger af rammen til butiksformål ikke fremstår

som en del af kommuneplanens rammer for lokalplaner, opfylder kommuneplantillægget ikke

kravet i planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 6.

Desuden har klagerne anført, at kommuneplantillægget ikke opfylder bestemmelserne i planlovens

§ 11 e, stk. 4 (uændret), hvorefter kommuneplanen skal indeholde en redegørelse for bl.a.

behovet for nybyggeri til butiksformål, målene for detailhandelsstrukturen, herunder angivelse af

hvilket opland, der forudsættes betjent, samt hvordan planlægningen tilgodeser målene i den

kommunale hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud mv.

Klagerne har yderligere anført, at redegørelsen til lokalplanforslaget ikke opfylder bestemmelserne

i planlovens § 16, stk. 6 (uændret), hvorefter der skal gøres rede for bebyggelsens påvirkning

af bymiljøet, herunder bl.a. trafikale formål. Klagerne har henvist til, at det fremgår af lokalplanens

§ 4, stk. 1, og tilhørende kortbilag 3, at adgangsforholdene er problematiske.

Endelig finder klagerne, at kommunens afvisning af deres indsigelser mod forslaget til lokalplan

nr. 170 savner planlægningsmæssig begrundelse, idet deres saglige planlægningsmæssigt under-

5


yggede indsigelser blev afvises med formuleringer om, at ”det vurderes …”, hvilket efter klagernes

opfattelse ikke opfylder forvaltningslovens bestemmelser om begrundelser.

Kommunens udtalelse

Skive Kommune har udtalt, at kommunen har fundet ejerens forslag om planlægning for yderligere

en butik til lokalområdets daglige forsyning for planlægningsmæssigt velbegrundet. City

Vests rolle som lokalcenter kan styrkes ved etablering af en dagligvareudbyder på den sydlige

side af Holstebrovej, hvilket kan ske uafhængigt af City Vests rolle som aflastningscenter for

midtbyen. Kommunen har oplyst, at tilvejebringelse af de påklagede planer blev igangsat efter

forudgående telefoniske drøftelser med Viborg Amt i efteråret 2006.

Vedrørende klagernes opfattelse af, at opdelingen i kommuneplantillæg nr. 36 af det hidtidige

aflastningscenter og lokalcentret er fiktiv, har kommunen henvist til regionplan 2005 for Viborg

Amt, hvoraf det fremgår, at City Vest har status som kombineret aflastningscenter og bydelscenter

for lokalområdet Skive Vest, jf. bemærkningerne retningslinje 13, skema 13. Kommunen har

også henvist til, at det af kommunens detailhandelsplan i kommuneplantillæg nr. 25 fremgår, at

der i hovedstrukturen bl.a. indgår et aflastningscenter City Vest, der samtidig er lokalcenter for

den Vestlige del af Skive by.

Med kommuneplantillæg nr. 25 blev der gennemført en planlægning for den samlede detailhandelsstruktur

i kommunen. Der blev allerede dengang åbnet op for yderligere etablering af dagligvarebutikker

i City Vest, idet et tidligere forbud mod planlægning for nye dagligvarebutikker

blev ophævet. Kommunen ønskede ikke dermed at skabe mulighed for etablering af større supermarkeder

i aflastningscentret, som kunne svække grundlaget for de eksisterende dagligvarebutikker

i midtbyen. Baggrunden for ændringen var derimod et ønske om at skabe en mulighed

for planlægning for en eller flere butikker til den lokale forsyning.

Kommunen har bemærket, at det ikke tidligere har været specifikt afgrænset i hverken regioneller

kommuneplan, hvilken del af område 2-C1 der har været henholdsvis aflastningsområde og

lokalcenter. Der er efter kommunens opfattelse ingen tvivl om, at den del af området, der omfatter

den eksisterende Rema 1000 forretning, der er den eneste dagligvareforretning i område 2-

C1, har haft karakter af et almindeligt lokalcenter for den vestlige del af byen. I kommuneplantillæg

nr. 36 foretages en præcisering af den hidtidige faktiske afgrænsning mellem rammeområdets

forskellige funktioner, og den del af rammeområdet, som hidtil har haft karakter af lokalcenter,

udvides, således at rammeområdet og lokalcentret nu også omfatter ejendommen Holstebrovej

91. Lokalcentrets funktion er fortsat at forsyne Skives vestlige bydel og nærmeste opland

med dagligvarer.

6


Efter kommunens opfattelse har klagerne ikke ret i deres opfattelse af, at afgrænsningen i kommuneplantillæg

nr. 36 mellem aflastningscenterdelen og lokalcenterdelen er fiktiv og udtryk for

en omgåelse. Der er alene tale om, at der foretages en afgrænsning mellem de to funktioner, der i

praksis hele tiden har været i det eksisterende rammeområde. De to funktioner henholdsvis aflastningscenter

og lokalt bydelscenter er forskellige fra hinanden i planmæssig henseende. Definitionen

af et aflastningscenter fandtes før den 1. juli 2007 i planlovens § 5d, stk. 2, nr. 4, hvorefter

sådanne udlæg kunne ske, hvis hensynet til et bevaringsværdigt bymiljø kunne begrunde dette.

Det blev antaget, at sådanne arealer til butiksformål kunne udlægges til betjening af en større

kundekreds end beboerne i lokalområdet (jf. den kommenterede planlov, 2. udgave, side 69).

Udlæg af butikker, der alene skal betjene et lokalområde, herunder er lokalcenter, er hidtil sket

efter planlovens § 5d, stk. 1, nr. 1 (fejlskrift, der menes § 5 d, stk. 2, nr. 1). Det fremgår her, at

denne bestemmelse især omfatter butikker til dagligvarer, og at et sådant center kan bestå af en

eller flere dagligvarebutikker (jf. f.eks. detailhandelsudvalgets betænkning nr. 1476, side 57).

Kommunen har anført, at det ikke er hensigtsmæssigt, at område 2-C1 hidtil har omfattet to

funktioner. Kommunen har henvist til, at detailhandelsudvalget fandt, at begreberne bydelscentre,

lokalcentre og aflastningsområder er blevet brugt i flæng, og at der var behov for en mere

entydig definition af begreberne (jf. detailhandelsudvalgets betænkning, side 52). Kommunen

har med kommuneplantillæg nr. 36 sikret en mere entydig afgrænsning af det hidtidige aflastningsområde

og det hidtidige lokalcenter. Selvom det eksisterende lokalcenter udvides med

ejendommen Holstebrovej 91, holder lokalcentret sig under en samlet grænse på 3.000 m 2 . Dette

er i overensstemmelse med den hidtidige praksis, hvor det var antaget, at kommunerne frit kunne

etablere lokalcentre op til 3.000 m 2 (jf. detailhandelsudvalgets betænkning s. 52). Det fremgår nu

også af den nye bestemmelse i planlovens § 5 p, stk. 2, og lovbemærkningerne hertil.

Der er således ikke tale om etablering af et nyt lokalcenter ved et aflastningscenter, men om to

eksisterende centre tilsammen kaldet City Vest, der også fungerer som 2 centre i såvel regionplanen

som detailhandelsplanen i kommuneplantillæg nr. 25. Kommuneplantillæg nr. 36 og lokalplan

nr. 170 ændrer således ikke på detailhandelsstrukturen, som den er fastlagt i kommuneplantillæg

nr. 25, men definerer blot det interne skel mellem disse 2 centre.

Kommunen har endvidere udtalt, at kommunen ikke er enig i klagernes opfattelse af, at betingelserne

for yderligere udlæg af arealer til butikker til den lokale forsyning ikke er opfyldt, jf. den

tidligere gældende bestemmelse i planlovens § 5 d, stk. 1, nr. 1 (fejlskrift, der menes § 5 d, stk. 2,

nr. 1). Et lokalcenter er et center, der først og fremmest skal betjene lokalområdet med dagligvarer.

Kommunen har henvist til det anførte om, at det hidtil er antaget, at der ifølge lovbestemmelsen

kan planlægges for op til 3.000 m 2 butikker i et lokalcenter, samt at et lokalcenter kan bestå

af en eller flere dagligvarebutikker.

7


Det er kommunens vurdering, at der i lokalområdet omkring den vestlige del af Skive by er behov

for yderligere forsyning med en dagligvarebutik. Den eksisterende Rema 1000 har et samlet

bruttoetageareal på 1.976 m 2 . Lokalplan nr. 170 muliggør etablering af yderligere en dagligvareforretning

med et samlet bruttoetageareal på op til 1.000 m 2 . Dette skal ses i sammenhæng med

det eksisterende kundegrundlag i det umiddelbare opland.

Kommunen har henvist til et kortbilag om det forventede lokale opland til dagligvarebutikkerne i

Skive by. Holstebrovej 91 ligger i det område, der på kortet benævnes ”vestbyen”. Området kan

på baggrund af de trafikale barrierer som udgøres af Holstebrovej og Herningvej opdeles yderligere

i boligområdet nord for Holstebovej, boligområdet umiddelbart syd for Holstebrovej samt

øvrige arealer som primært består af arealer med erhverv, kolonihaver og arealer, der forventes

inddraget til fremtidig byvækst.

Aktuelt er der 1423 personer bosiddende i boligområdet nord for Holstebrovej, der desuden

rummer kolonihaver samt stiforbindelse til bl.a. Vinde, og 488 personer bosiddende i boligområdet

umiddelbart syd for Holstebrovej. I det øvrige opland til dagligvarebutikker i vestbyen er

aktuelt 121 personer bosiddende. Kommunen har i et debatoplæg forud for den kommende

kommuneplanrevision peget på et fremtidigt boligområde langs Herningvej, syd for det eksisterende

boligområde syd for Holstebrovej. Hertil kommer knap 500 kolonihaver samt erhvervsområder

under udbygning. Dagligvareudbydere i lokalcenter City Vest er endvidere nærmeste indkøbsmulighed

for beboerne i landsbyerne Hvidbjerg og Rettrup, hvor der aktuelt er 430 beboere

bosiddende. I lokalplanredegørelse er der endvidere henvist til området benævnt ”Vinde”, som er

forbundet med lokalplanområdet med vej og stisystem, og hvor der ikke findes lokalforsyning

med dagligvarer. I Vinde er aktuelt 1470 personer bosiddende. Hertil kommer fremtidige boligområder.

Det samlede befolkningsgrundlag - inkl. Vinde, men ekskl. de 500 kolonihaver - er

således 3.932, hvilket ud fra en statistisk vurdering svarer til et samlet behov for dagligvarer på i

alt 3.361 m 2 . Kommunen har herom konkluderet, at selvom der ses bort fra Vinde, vil det samlede

behov for dagligvarer overstige det behov, som den eksisterende Rema 1000 nord for Holstebrovej

kan dække. Der er herved også set bort fra de 500 kolonihaver og den fremtidige tilvækst

af boliger i lokalområdet.

Vedrørende trafik til lokalplanområdet har kommunen - udover de ovennævnte statiske oplysninger

- henvist til, at udvidelsen af det eksisterende lokalcenter til også at omfatte et areal til

dagligvarebutik på den sydlige side af Holstebrovej også er velbegrundet ud fra trafiksikkerhedsmæssige

hensyn til de lokale med bopæl på denne side af Holstebrovej, der har karakter af

indfaldsvej til Skive by.

8


Kommunen er ikke enig i klagernes opfattelse af, at der skulle være problematiske adgangsforhold

til lokalplanområdet. Den trafikale løsning er udviklet af kommunens vejingeniører ud fra

trafiksikkerhedsmæssige hensyn. Det har desuden været afgørende ikke at påføre beboerne på

Vester Fælledvej øget trafik. Der er redegjort for tilkørselsforhold i lokalplanen med kortbilag 3,

hvortil lokalplanens § 4.1 henviser.

Om klagernes opfattelse af, at den dagældende bestemmelse i planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 6,

ikke er opfyldt, har kommunen henvist til kommuneplantillæg nr. 25, hvor der er fastsat generelle

rammer for lokalplanlægningen for butikker, herunder for de maksimale butiksstørrelser.

Vedrørende klagen over, at redegørelsen til kommuneplantillægget ikke opfylder den tidligere

gældende bestemmelse i planlovens § 11 e, stk. 4, har kommunen henvist til, at kommuneplantillæg

36 skal ses i lyset af kommuneplantillæg nr. 25 og den deri indeholdte redegørelse. I kommuneplantillæg

nr. 36 er det anført, at lokalcenter City Vest især skal betjene vestbyen. Kommunen

har i øvrigt vurderet, at kommuneplantillæg nr. 36 ikke medførte en ændring i detailhandelsstrukturen

i kommunen.

Herudover har kommunen vedrørende klagen over, at redegørelsen i lokalplan nr. 170 ikke lever

op til kravene i planlovens § 16, stk. 6, anført, at redegørelsen indeholder en kort beskrivelse af

ejendommens beliggenhed i forhold til omgivelserne.

Om klagen over kommunens behandling af klagernes indsigelse mod planforslaget har kommunen

anført, at kommunen har behandlet indsigelserne seriøst, og har kommenteret de enkelte

indsigelser, herunder klagernes. Der er ikke herved tilsidesat regler i planloven eller forvaltningsloven.

Det har ikke været tiltænkt, at der i relation til alle fremkomne indsigelser over for

kommuneplanforslag og lokalplanforslag skal udarbejdes mere udførlige og individuelle begrundelser

til alle indsigelsespunkter. Et sådant krav ville under alle omstændigheder være forbundet

med en uforholdsmæssig arbejdsbyrde for planmyndigheden.

Klagernes supplerende bemærkninger

Klagerne har fastholdt klagen. Vedrørende kommunens udtalelse om oplandsforhold, har klagerne

anført, at landsbyen Rettrup ligger mere end 6,5 km fra City Vest og i kortere afstand fra Balling,

samt at denne definition af oplandet også indgår i beregningen af befolkningsgrundlaget,

men er i uoverensstemmelse med kommunens kortbilag om oplandsforhold. Desuden indgår

Vinde ikke ifølge kortbilaget i det lokale opland til City Vest og hovedparten af Vinde-området

ligger i øvrigt tættere på lokalcentret i Resen. Klagerne mener ikke, at de øvrige forhold nævnt i

planlovens § 11 e, stk. 4, kan anses for behandlet ved at henvise til kommuneplantillæg nr. 25,

idet denne sag ikke er i overensstemmelse med tillæg nr. 25, som der i øvrigt i denne sammen-

9


hæng hverken er henvist til i kommuneplantillæg nr. 36 eller lokalplan nr. 170. Disse forhold

understreger manglen på oplysninger om oplandsforhold mv. i redegørelsen for kommuneplantillægget.

Om den fiktive sondring mellem aflastnings- og lokalcenter har klagerne især anført, at den angivne

skelnen er upræcist formuleret. Kommuneplantillæggets anvendelsesbestemmelse er den

samme for både aflastningscentret og det påståede lokalcenter. Klagernes påpegning af, at denne

sondring burde komme til udtryk i en ændring af lokalplan nr. 158 for City Vest, blev afvist af

byrådet.

Klagerne har om områdets status i region- og kommuneplanen anført, at der hverken i kommuneplantillæg

nr. 25 eller i lokalplan nr. 158 er antydet nogen opdeling i aflastningscenter og lokalcenter.

Regionplanens samlede ramme på 12.800 m 2 overskrides, idet kommunens regnestykke

i redegørelserne til kommuneplantillægget og lokalplanen kun stemmer, hvis areal til særligt

pladskrævende varegrupper (udstillingslokale, kontor og lager til bilhandel) anses for areal til

udvalgs- og dagligvarer. Klagerne mener ikke, at dette kan være i overensstemmelse med planloven.

Kommunens enighed med amtet om fremgangsmåden, må ses i lyset af, at det var en forudsætning

for amtets accept, at det samlede butiksareal i lokalcenter/bydelscenter-delen ikke

oversteg 3.000 m 2 . Dette opfyldes tilsyneladende med et etageareal på 1.976 m 2 i Rema 1000 og

1.000 m 2 i et nyt supermarked, men hviler som nævnt på den forudsætning, at pladskrævende

varegrupper betragtes som almindelig detailhandel. Dette stemmer i øvrigt ikke med, at det er et

mål med lokalplan nr. 158, at der inden for denne lokalplans område skal kunne etableres yderligere

dagligvarehandel. Amtet må også have forudsat, at regionplanens ramme blev overholdt.

Klagerne har endvidere anført, at adgangsforholdene er nævnt i klagen for at illustrere den mangelfulde

redegørelse for påvirkning af bymiljøet, jf. planlovens § 16, stk. 6. Det fremgår også af

sagsfremstilling til et møde i kommunens Teknik- og miljøudvalg, at trafikforholdene er problematiske.

Den påpegede mangel på redegørelse for trafikale forhold mv. underbygges også af

kommunens omtale af Holstebrovej og Herningvej som ”trafikale barrierer” og trafiksikkerhedsmæssige

hensyn.

Om den manglende planlægningsmæssige begrundelse for kommunens afvisning af klagernes

indsigelser mod forslaget til kommune- og lokalplan har klagerne henvist til bestemmelserne i

forvaltningslovens §§ 22 og 24, jf. folketingsudvalgets betænkning om kommuneplanloven,

hvorefter ”flertallet anser det som et selvfølgeligt led i den udvidede offentlighed i planlægningen,

at kommunalbestyrelsen i videst mulig udstrækning giver sådanne oplysninger (om begrundelse

for afvisning af indsigelser), i hvert fald når der er fremsat anmodning derom.” Klagerne

10


har oplyst, at de i indsigelsen på forhånd udtrykkeligt anmodede om en begrundelse, hvis indsigelsen

blev afvist.

Naturklagenævnets afgørelse

I sagens behandling har deltaget 9 af Naturklagenævnets medlemmer: Mikkel Schaldemose

(formand), Marie-Louise Andreasen, Martin Glerup, John Harpøth, Mogens Mikkelsen, Anders

Stenild, Inger Støjberg, Poul Søgaard og Jens Vibjerg.

Det er et retligt spørgsmål, om kommuneplantillægget og lokalplanen er i strid med planlovens

detailhandelsbestemmelser og med regionplan 2005 for Viborg Amt.

Kommuneplantillægget og lokalplanen er tilvejebragt inden den seneste ændring af planlovens

detailhandelsbestemmelser. Kommunens vedtagelse af planerne skal derfor vurderes på grundlag

af de bestemmelser i planloven, der var gældende på afgørelsestidspunktet.

Klagerne har anført, at planerne, der skal muliggøre opførelse af et supermarked det pågældende

sted, er i strid med planlovens dagældende § 5 c og § 5d, samt at sondringen i planerne mellem

arealer til henholdsvis aflastningscenter og lokalcenter er fiktiv, hvorfor planvedtagelsen vil betyde

en udvidelse af aflastningscentret.

Efter planlovens dagældende bestemmelser i § 5 c, skal planlægningen til butiksformål bl.a.

fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større

byer. Derfor skal arealer til butiksformål ifølge § 5 d, stk. 1, udlægges i den centrale del af en by,

eller i store byer i de centrale områder af en bydel. Dog kan der i et vist omfang efter § 5 d, stk.

2, udlægges arealer til butiksformål uden for den centrale del af en by eller bydel. Efter § 5, stk.

2, nr. 1, kan der således udlægges mindre arealer til butikker, der alene skal betjene en begrænset

del af en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde eller lignende. På grundlag af denne

bestemmelse kunne der udlægges arealer til lokalcentre eller enkeltstående butikker. Efter § 5,

stk. 2, nr. 4, kan der udlægges arealer til butiksformål, i det omfang det af hensyn til et bevaringsværdigt

bymiljø ikke er muligt at udlægge tilstrækkelige arealer i den centrale del af byen.

På grundlag af denne bestemmelse kunne der udlægges arealer til aflastningscentre.

Bestemmelserne danner grundlag for de gældende retningslinier om detailhandel i Regionplan

2005 og kommunens detailhandelsplanlægning i kommuneplantillæg nr. 25. Retningslinierne i

regionplanen fastlægger, at Skive Vest er et bydels- og aflastningscenter med en ramme for det

samlede butiksareal i centret på 12.800 m 2 . I bemærkningerne til bestemmelsen anføres, at

centret er vestbyens bydelscenter, som betjener vestbyen og oplandet med især dagligvarer. Re-

11


sten af området er byens aflastningscenter med større udvalgsvarer, der vanskeligt kan indpasses

i midtbyen. I kommuneplantillæg nr. 25 er centret benævnt City Vest, der dels er aflastningscenter

og dels lokalcenter for den vestlige del af Skive by.

Kommunen har med kommuneplantillæg nr. 36 fastlagt en afgrænsning af, hvilke dele af rammeområde

2-C1 (City Vest), der er aflastningscenter, og hvilke dele der er lokalcenter for vestbyen.

Der er endvidere foretaget en geografisk udvidelse af rammeområdet således, at lokalcenterdelen

fremover også omfatter Holstbrovej 91. Kommuneplantillægget ændrer ikke rammerne i

kommuneplantillæg nr. 25 for antallet af bruttoetagemeter, der kan anvendes til nyetablering til

butiksformål i City Vest.

Naturklagenævnet finder ikke, at der er grundlag for at antage, at kommuneplantillæggets geografiske

afgrænsning af aflastningscentret og lokalcentret er fiktiv og således heller ikke, at der

er tale om en udvidelse af den del af centret, der er aflastningscenter.

Det fremgår af redegørelsen til lokalplan nr. 170, at lokalcenterdelen af City Vest udgøres af den

eksisterende dagligvarebutik på 1.976 m 2 og at der ifølge lokalplanen er mulighed for at etablere

en ny dagligvarebutik på 1.000 m 2 på ejendommen Holstebrovej 91, således at lokalcentret bliver

på under 3.000 bruttoetagemeter.

Planlovens dagældende bestemmelser indeholdt ikke en absolut grænse for størrelsen af arealer,

der kan udlægges uden for de centrale områder af en by efter bestemmelsen i § 5 d, stk. 2, nr. 1. I

lovbemærkningerne til bestemmelsen, der blev indsat i planloven ved lov. nr. 324 af 14. maj

1997, anførtes bl.a. følgende:

”Bestemmelsen giver for eksempel mulighed for at udlægge arealer til lokalcenterfunktioner, herunder til

områdets daglige forsyning, eller etablering af dagligvarebutikker i boligområder. Det er en forudsætning,

at butiksstørrelsen er tilpasset det lokale opland. Bestemmelsen giver ikke adgang til at planlægge for

butiksarealer, der er så store, at de må forventes at få mere end lokal betydning.”

Det blev i den betænkning, som Udvalget for Planlægning og Detailhandel afgav den 8. juni

2006, bl.a. anført:

”Efter ændringen af planloven i 2002, hvor kommunerne fik mulighed for selv at planlægge for bydelsog

aflastningsområder op til 3.000 m 2 samlet bruttoetageareal, er der kommet en forståelse af loven gående

ud på, at kommunerne frit kan etablere lokalcentre op til 3.000 m 2 samlet bruttoetageareal.”

12


Skive Kommune har i sin udtalelse redegjort nærmere for befolkningsunderlaget i den del af

Skive, der betegnes som vestbyen, som lokalcenteret skal betjene med dagligvarer. Det fremgår

heraf, at det samlede befolkningsunderlag - inkl. Vinde, men eksklusiv 500 kolonihaver - er

3.932 beboere, hvilket ud fra en statistisk vurdering svarer til et samlet behov for dagligvarer på i

alt 3.361 m 2 . Kommunen har vurderet, at selvom der ses bort fra Vinde, hvor der aktuelt er 1470

beboere, vil det samlede behov for dagligvarer overstige det behov, som den eksisterende dagligvarebutik

i City Vest kan dække. Hertil kommer behovet som følge af 500 kolonihaver og

fremtidig tilvækst af boliger i lokalområdet.

Kommunens vurdering af, at der er behov for en dagligvarebutik på 1.000 m 2 , som muliggjort

ved lokalplan nr. 170, til at supplere den eksisterende dagligvarebutik på 1.976 m 2 i lokalcentret,

således at der i lokalcentret er knap 3.000 m 2 butiksareal til forsyning af lokalområdet med dagligvarer,

kan på den baggrund ikke anses for at stride mod planlovens § 5 d, stk. 2, nr. 1.

Det forhold, at dagligvarebutikkerne i lokalcentret ligger ved en af indfaldsvejene til Skive, og

derfor sandsynligvis også vil blive benyttet af andre end de lokale beboere, herunder som anført

af klagerne af pendlere og af beboere i Vinde, medfører ikke i sig selv, at der ikke er tale om et

lokalcenter.

Samlet set finder Naturklagenævnet på den baggrund ikke, at kommuneplantillægget og lokalplanen

strider mod planlovens dagældende bestemmelser i § 5 c og § 5 d.

Klagerne har endvidere anført, at kommuneplantillægget er i strid med retningslinje 13, nr. 5, i

Regionplan 2005, idet afgrænsningen af centerområder i Regionplan 2000 er gældende indtil

kommunen har tilvejebragt en samlet detailhandelsplanlægning, og idet kommunens detailhandelsplan

i kommuneplantillæg nr. 25 ikke muliggjorde en udvidelse af aflastningscentret.

Kommuneplantillæg nr. 25 indeholder Skive Kommunes samlede detailhandelsplan. Som anført

ovenfor, finder Naturklagenævnet ikke, at kommuneplantillæg nr. 36 og lokalplan nr. 170 giver

mulighed for en udvidelse af aflastningscentret, men kun en geografisk udvidelse af lokalcentret.

Planerne kan således ikke på den baggrund anses for at stride mod Regionplan 2005.

Klagerne har herudover anført, at kommuneplantillægget ikke opfylder kravene i planlovens dagældende

§ 11 b, stk. 1, nr. 6, til rammerne for områder til butiksformål.

Efter den pågældende bestemmelse i planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 6, skal en kommuneplan indeholde

rammer for det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende

bebyggelse til butiksformål og for maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker. Be-

13


stemmelserne fastsætter grundlaget for kommunernes lokalplanlægning til butiksformål. Efter

planlovens § 13, stk. 1, må en lokalplan ikke stride mod kommuneplanen. Det følger af rammestyringsprincippet,

at der således ikke vil kunne lokalplanlægges for en anvendelse til butiksformål,

der falder uden for kommuneplanens rammebestemmelser for området.

Kommunens detailhandelsplan i kommuneplantillæg nr. 25 indeholder i tabel 4 en ramme for

rummelighed af bruttoetageareal (m 2 ) til nyetablering og omdannelse til butiksformål. Der er i

City Vest en ramme til butiksformål på 3.900 m 2 . Tillægget indeholder endvidere generelle

rammer for størrelsen af henholdsvis udvalgsvarebutikker og dagligvarebutikker.

Det påklagede kommuneplantillæg nr. 36 skal ses i sammenhæng med detailhandelsplanen i

kommuneplantillæg nr. 25. Kommuneplantillæg nr. 36 ændrer den geografiske udstrækning af

rammeområde 2-C1, mens rammebestemmelserne for områdets anvendelse og rammen på 3.900

m 2 til butiksformål ikke ændres. Lokalplan nr. 158 for det eksisterende City Vest muliggør opførelse

af butiksbyggeri på 3.750 m 2 . Der resterer således i kommuneplan nr. 25 en uudnyttet

ramme på 150 m 2 , som kommunen kan anvende som grundlag for vedtagelsen af lokalplan nr.

170.

Kommunen har i redegørelserne til de påklagede planer anført, at der på ejendommen Holstebrovej

91 i dag anvendes 898 m 2 bruttoetagemeter til butiksformål (udstillingslokale, kontor, og

lager). Disse arealer suppleres af en ramme på 102 bruttoetagemeter fra 2-C1, således at der kan

indrettes i alt 1000 bruttoetagemeter til butiksformål i lokalplanområdet.

Inden vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 36 lå ejendommen Holstebrovej 91 i rammeområde

2-E2, der ifølge Kommuneplan 2000-2012 kan anvendes til facadeorienteret erhvervsvirksomhed

med mulighed for særligt pladskrævende varer. Der var efter disse rammebestemmelser ikke

mulighed for anvendelse af området til dagligvarer. Den hidtidige anvendelse af ejendommen har

været salgsudstilling af biler og et tilhørende automobilværksted.

Naturklagenævnet finder ikke, at en eksisterende anvendelse af en ejendom til særligt pladskrævende

varer kan anvendes som rammegrundlag for en ændret anvendelse af ejendommen til dagligvarebutik

i et lokalcenter. Vedrørende rammeområde 2-C1 indeholder kommuneplanen således

ikke de rammer, jf. planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 6, der er en nødvendig forudsætning for

gyldig vedtagelse af lokalplan nr. 170 om udlæg af ejendommen Holstebrovej 91 til ny dagligvarebutik

på 1.000 m 2 .

Kommuneplantillæg nr. 36 om en geografisk udvidelse af rammeområde 2-C1og opdeling af

rammeområdet i henholdsvis en aflastningscenterdel og en lokalcenterdel er ikke i sig selv i strid

14


med planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 6, men kommuneplantillægget kan kun udgøre ramme for udvidelse

af lokalcenterdelen med yderligere butiksareal på maksimalt 150 m 2 . Tillægget kan således

ikke få virkning efter sit indhold.

Lokalplan nr. 170 er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen. Naturklagenævnet finder

derfor at planen lider af en retlig mangel, der er så væsentlig, at lokalplanen må erklæres for

ugyldig.

Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til de øvrige klagepunkter.

På den baggrund ophæver Naturklagenævnet Skive Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 170

som ugyldig.

Naturklagenævnets vegne

Signe Andersen

Fuldmægtig

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens § 58, stk. 4. Eventuel retssag til prøvelse

af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens § 62, stk. 1.

15

More magazines by this user
Similar magazines