Fagbevægelsens Lederuddannelse for Kvinder ... - Rock Designing

rockdesigning.com

Fagbevægelsens Lederuddannelse for Kvinder ... - Rock Designing

Fagbevægelsens Lederuddannelse for Kvinder


FLUK3 2006 – 2008


Fagbevægelsens

Lederuddannelse for Kvinder

FLUK3

2006 - 2008

Af Anette Wolthers og FLUK3’erne


FLUK3 2006-08

- en rapport fra et uddannelsesforløb

er skrevet af deltagerne på FLUK3

og Anette Wolthers

Forside: Tommy Nielsen

Bagside: Lilja Jensen m.fl. FLUK3

Lay out: FLUK3’eren Hanne Illum

Fotos: Hanne Illum©

Side 44: Lilja Jensen, side 45: Ida Nawrot, side 68 øverst til venstre: Charlotte

Dilling©

Udgivet af FIU-Ligestilling

Distribueres af AOF

AOF varenr. V930505

Kan bestilles hos:

www.AOF-Danmark.dk

Teglværksgade 27

2100 København Ø

Tlf. 3929 6066

AOF@AOF-Danmark.dk

Trykt i 300 eksemplarer

Marts 2008

2


Indholdsfortegnelse

Side

Forord 5

1. Indledning 6

2. Seminarer, temaer og gæster 7

3. Magt, Politik og Køn 11

Mere om: Magt, Politik og Køn 14

4. Ledelse i praksis 17

Faget Ledelse i praksis 17

FLUK3’ernes afsluttende refleksioner om Ledelse i praksis 19

5. Etnicitet 21

Japanere i Japan 21

Grønlændere som etnisk gruppe i Danmark 23

Latcho Drom - om sigøjnernes historie 26

6. Uddannelsesrejserne 28

Uddannelsesrejse til Grønland 28

Portræt af en kvinde vi mødte i Grønland 32

Om Spanien 34

7. Vold mod kvinder 40

Processen omkring Kvindernes kampdag den 8. marts 2007 42

8. Personlig udvikling 43

9. Portrætter af deltagerne på FLUK3 2006-08 44

Øjebliksbilleder 63

Bilag: Litteraturliste over de materialer,

der er blevet brugt i FLUK3-forløbet 64

3

Esbjerg Højskoles

hovedindgang


FLUK3: Forrest: Marianne, Ulla P, Charlotte, Malene, Hanne, Joan, Gitte. Bagerst: Anne Lise, Anette, Susanne, Lone, Ida, Lilja, Marita og Ulla R.

Mennesket ved havet af Svend Wiig Hansen. FLUK3 tog på udflugt hertil den første gang, vi mødtes i Esbjerg

4


Forord

I skrivende stund mindes jeg med glæde

og stolthed al den ildhu og det store stykke

arbejde, som ligger forud for denne

rapport.

Denne rapport er skrevet som afslutning

og refleksion over 2 spændende år på

Fagbevægelsens Lederuddannelse for

Kvinder, FLUK3. Det er utrolig spændende

læsning, og man får stor andel i deltagernes

læringsprocesser og refleksioner.

Man får ligeledes konkret viden om mange

forskellige ligestillingspolitiske emner

og problematikker, som har været studeret

og gennemarbejdet i uddannelsesforløbet

på seminarerne og på de to uddannelsesrejser

til henholdsvis Grønland

og Spanien.

Alle deltagere har i rapporten hver især

personligt beskrevet oplevelsen, betydningen

og udbyttet ved at have gennemgået

dette uddannelsesforløb. Målsætningen

med uddannelsen er at udvikle

kvinders ledelsespotentiale, så de er

rustede og parate til at påtage sig ledelsesposter

i fagbevægelsen på alle niveauer.

Jeg har med glæde og spænding haft

mulighed for at følge hele forløbet tæt,

da jeg har været tovholder på uddannelsen.

Det har været et privilegium at få

mulighed for at følge 11 fantastiske,

spændende kvinder i deres udvekslings-

Anne-Lise Nyegaard

FIU-Ligestilling

Marts 2008

5

og udviklingsrum.

Når jeg var i det rum, oplevede jeg stort

engagement, liv og ikke mindst indlevelse

i hinandens forskelligheder. Jeg har set

dem arbejde målrettet med eksamensopgaverne

og med glæde overværet

dem bestå deres eksamen på flotteste

vis i modulet Ledelse i praksis på akademimerkonom-niveau.

Alle mødte op

med flotte og gennemarbejdede eksamensrapporter.

De indeholdt konkrete

beskrivelser og mulige løsningsmodeller

på problemstillinger fra deres arbejdspladser

eller fagforeninger. Dette arbejde

er med til at sætte fokus på muligheder

for forandringer også for mennesker

uden for uddannelsesgruppen.

Gevinsterne vil både være til gavn for

dem selv, de nære omgivelser og globalt.

Det tegner godt for LO-fagbevægelsens

fremtid, at der nu er uddannet et hold

dygtige kvinder med en sådan politisk

faglig viden og et dynamisk engagement!

Jeg vil her ønske alle deltagerne på

FLUK3 held og lykke med det fremadrettede

arbejde og god vind fremover. Tak

for et inspirerende og givende samspil.


1. Indledning

Denne rapport er skrevet af deltagerne

på FLUK3 sammen med Anette Wolthers,

den gennemgående underviser på

FLUK3-forløbet, marts 2006 til januar 2008.

Den endelige redigering er foretaget af

Anette Wolthers.

ALLE FLUK3’ere har deltaget med bidrag

Deltagerstatus

På holdet startede i alt 11 deltagere i første

seminar. På andet seminar kom endnu

en deltager, på tredje seminar endnu

én. På et seminar senere valgte en af de

nytilkomne at holde op igen. Og i begyndelsen

af 2007 måtte en deltager stoppe

på FLUK3 pga. helbredsproblemer. Holdet

sluttede altså med 11 deltagere.

Ved afslutningsseminaret i januar 2008

var der flere, der havde skiftet jobs og

fagforeningshverv undervejs i forhold til

starten i marts 2006. Nogle er blevet

”talentspejdet” og i gang med nye udfordringer,

andre har af egen drift flyttet

sig karrieremæssigt. Her er nogle eksempler:

1 har fået et konsulentjob i sin virk-

FLUK3-forløbet er nu slut….

I et så langt forløb har vi delt glæder og

sorger med hinanden, nogle har fundet

nye kærester og nogle har været ramt af

sygdom. Og hertil kommer, at fortællingerne

om hvad, der sker på arbejdsmarkedet,

arbejdspladserne og i fagbevægelsen

har været det gennemgående

og store samtaleemne og alles fælles interesseområde.

Selv om forløbet nu er

slut, vil deltagerne mødes igen i mange

sammenhænge og i de netværk, der

måtte opstå til udvikling – både i forhold

til fagbevægelsen, ligestilling og på det

personlige plan.

6

af forskellig vis til rapporten, hvad der også

er angivet med navne i teksten og i

billedmaterialet.

Holdet er blevet ledet af Anne-Lise Nyegaard,

Dansk Metal, som tovholder. Anne-Lise

har også skrevet forordet til denne

rapport.

somhed – avanceret fra assistent

1 har fået tilbudt et mellemlederjob

i sin virksomhed, men har sagt nej

tak – og venter på et bedre tilbud

1 er under FLUK3-forløbet gået i

gang med en længerevarende lederuddannelse

1 er skiftet fra faglig sekretær til afdelingsleder

1 har fået tilbudt og sagt ja til at undervise

på FIU

1 har fået nyt job som faglig sekretær

Resten arbejder videre som tillidsvalgte

som næstformænd i afdelinger, TR og

faglige sekretærer i deres respektive organisationer.

Høj, blå himmel i maj 2006. FLUK3 er for første gang i

Esbjerg. Her er vi foran Esbjerg Musikhus


2. Seminarer, temaer og gæster

FLUK3’s uddannelse har bestået af 16 seminarer

over tre kalenderår: 2006-08, inklusiv

to uddannelsesrejser til Grønland

og til Madrid.

Udover at følge seminarerne har deltagerne

kunnet melde sig til frivillig eksamen

i akademi-merkonomfaget Ledelse i

praksis, hvad 9 af holdets 11 deltagere

gjorde og bestod. To deltagere gik ikke

op pga. sygdom, men vil gå op senere i

2008.

Hvert af seminarerne indeholdt punkterne:

Siden sidst – runder og fortællinger

fra hver enkelt deltager – der har

Seminar nr., tidspunkt

og sted

1. Seminar, marts 2006

Lo-skolen, Helsingør

7

haft til formål, at alle er blevet

ajourført med de personlige udviklinger,

begivenheder på arbejde

osv.

Undervisning af hinanden - Introduktion

til, tilrettelæggelse af undervisningsforløb

og refleksioner om emner

mv. v/ de enkelte deltagere

(alle har undervist i, introduceret til

forskellige emner i løbet af uddannelsen)

Materialer. Der er fremstillet, indkøbt

og kopieret forskellige materialer af

underviser, deltagere og gæstelærere.

Materialerne findes på litteraturlisten

i bilaget

Herunder en skematisk oversigt over FLUK3’s seminarer med temaer og oplægsholdere

mv. Se også bilaget, hvor litteratur og materialer er angivet:

2. Seminar, maj 2006

Esbjerg Højskole

Bytur Esbjerg

Temaer i korte træk Undervisere/gæster

Introduktion:

Præsentation af uddannelsen

Studieteknikker

Myers-Briggs typeindikator: Individuel

testning og samtaler

Køn og etnicitet

Feltarbejde i Helsingør

Køn og fagbevægelse i 100 år

Egne fagforeningshistorier

Mentorordninger

Myndighedernes Ligestillingsarbejde

Magt, politik og køn:

Kommunernes forpligtelser i ligestillingsarbejdet

At være kvinde i kommunalpolitik

Besøg på Esbjerg Rådhus: Den

kommunale fusion

Ligestillingsordførerskab i folketinget

Egne fagforeningshistorier

MBTI-samtaler

Mentorer

Esben Duus, CommonBeat

Afdelingschef Vibeke Abel,

Ministeriet for Ligestilling

Alle FLUK3’erne,

Anette Wolthers

Anne-Lise Nyegaard

Joan Jensen, FLUK3

Borgmester Johnny Søtrup, V,

Esbjerg Kommune

Kirsten Brosbøl, S


Seminar nr., tidspunkt

og sted

3. Seminar, juni 2006

Esbjerg Højskole

4. Seminar, august 2006

Sulisartut Højskoliat,

Qaqortoq

5. Seminar, september 2006

Esbjerg Højskole

6. Seminar, november 2006

Esbjerg Højskole

Temaer i korte træk Undervisere/gæster

Personlig udvikling, etnicitet og

Grønland:

MBTI

Teorier om etnicitet

Grønlændere i Danmark

Praktiske forberedelser til Grønlandsturen

Film: Menneskenes land – min film

om Grønland, Anne Regitze Wivel

Grønland og grønlænderne:

Qaqortoq i et turistperspektiv

Isbjerge

Erhvervsforhold i Qaqortoqområdet

Danmark som kolonimagt

Ligestilling i Grønland

Børn og unge

Pædofili

Kommunestyre Qaqortoq/

Grønland

Uddannelsessystemet

Isbjørne

Fagbevægelsen i Grønland

Den oprindelige kultur

Planlægning af 8. marts 2007

Egne læringsplaner

Kvinde- krisecenterarbejde på

Grønland

Om Grønland, politik, arbejderuddannelse,

historie og identitet

Studietur 2007

Udflugter

Det kønsopdelte arbejdsmarked:

Status 8. marts-planer

Efterrefleksioner Grønland

Kønsarbejdsdeling

Arbejdsmetoder til at nedbryde

det kønsopdelte arbejdsmarked

Det kønsopdelte arbejdsmarked

og statistikken bag

Globalisering/ledelse i praksis:

Kvinder og mænd i Japan

8. martsplaner

Lovgivning om ligestilling

Ledelse i praksis:

Drøftelse, fagets rammer, planlægning

Klassisk ledelsesteori

8

Anette Wolthers

Projektleder Diana Mose

Olsen, Vindrosen Esbjerg

Alle FLUK3’erne

Anne-Lise Nyegaard

Anette Wolthers

Ivalu Egede Olsen

Eðna Björnsdóttir Lyberth,

Kirsten Løgstrup (Kirsten

Kran)

Kaj Lyberth, Forstander

Alibak Hard

Sofie og Samuel Kielsen

Sigga Björnsdóttir

Jørgen Vetterlain,

kommunaldirektør

Cornelia Sørensen

Else Poulsen, Ledende skolepsykolog,

PPR

Anso (slow food kok)

Og flere erhvervskvinder fra

Qaqortoq

Kresten Mikiassen (Miilu)

Eva Kleist, Krisecenterleder

Carl Lynge, musiker

Jeremias, trommedanser

Lektor Ruth Emerek, Freia,

Aalborg Universitet

Noriko Takeuchi Thirstrup

Anette Wolthers


Seminar nr., tidspunkt

og sted

7. Seminar, december 2006

Esbjerg Højskole

Julekonference

8. Seminar, januar 2007

Esbjerg Højskole

9. Seminar, marts 2007

Esbjerg Højskole

8. marts-arrangement

10. Seminar, april 2007

Uddannelsesrejse Madrid

Temaer i korte træk Undervisere/gæster

Julekonference mv.

Status 8. martsplaner

Dannelse og uddannelse

Ligeløn

Ledelse i praksis:

Ledelsesmæssig Kommunikation

Stress/Ledelse i praksis

Oplæg om stress

MBTI og stress

Bevidsthedsafklaring

Afstresningsøvelser

Ledelse i praksis:

Kommunikationsværktøjer

Konflikthåndtering

Vold mod kvinder:

8. marts-arrangement

Feed back internt

Forberedelse af studietur til Madrid:

Om byen

Om sproget

Lille spanskkursus

Om baskerne

Wellness i Esbjerg Svømmestadion

Danmark

Ledelse i praksis:

Øvelser

Uddannelsesrejse til Madrid:

Senatet og forfatningen

Den samfundsmæssige situation i

Spanien

PSOE og ligestillingen

Kvindevoldscenter Malaostratos

Flamenco

Instituto de la Mujer: Ligestillingslov

og lov om vold i hjemmet

Museo Thyssen

UGT

FLUK3-oplæg om Madrid/Spanien

9

Charlotte Dilling

Ulla Puck

Susanne Petersen

Max Meyer

Sanne Udsen

Byrial Bjørst

Hanne Gram

Annelise Rasmussen

Musikduoen: Protestsange.dk

Dorrit Larsen

Alex Haurand

Marianne Andersen

Lone Larsen

Gitte Brendstrup

Ulla Puck

Claes Jensen

FLUK3’erne

Lis Thygesen

Ida Nawrot

Mary Ann, koordinator fra

Esbjerg Kvindekrisecenter

Poul Larsen, politikommisær

Rådgiver Henrik Munkholm,

Manderådgivningen i Aalborg

Las Danesas:

Helen Meier

Rikke Schelde

Louise Petersen

Betty Magnussen

Randi Holm Jeppesen

Eva Olsen

Lisa Bak-Jensen

Lindis Mikkelsen

Sussie Skousen

Claes Jensen

FLUK3’s mentorer

Bonnie Bagger og

Cecilie Thorsmark, Den Danske

Ambassade

Alle FLUK3’erne


Seminar nr., tidspunkt

og sted

11. Seminar, juni 2007

Esbjerg Højskole

12, Seminar, august 2007

Esbjerg Højskole

13. Seminar, september 2007

Esbjerg Højskole

14. Seminar, oktober 2007

Esbjerg Højskole

15. Seminar, december 2007

Esbjerg Højskole

Julekonference

Temaer i korte træk Undervisere/gæster

Ledelse i praksis:

Opgaver

Udarbejdelse af studieprojekt

Ledelsesværktøjer

Skriveværksted

Kollektiv og personlig vejledning

om opgaven

Præsentationsteknik

Læring og udvikling

Ledelse i praksis:

Ledelse og videnledelse

Teams og funktionelle

kompetencer

Reflekterende teams

Forandringsledelse og konflikt

Vejledning om opgaver, opponence

af de skriftlige opgaver

Ledelsesteori om og af kvinder

Våd udflugt til Fanø (regn)

Præsentationsøvelse, optaget på

DVD, præsentation af opgave/emne

i Ledelse i praksis

Ledelse i praksis:

Opponance på de skriftlige

eksamensopgaver

Danmarks Økonomi og velfærdsstat:

Velfærdsstat: kommunerne og

mainstreaming

Velfærdssamfund og

fagbevægelse

FLUK3’s afslutningsrapport

Brainstorm, tidsplan mv.

Krop og køn

Mundtlig eksamen i ledelse i

praksis

Ligestillingens nødvendighed

Kvindelige kunstnere i nyere tid

Salsaundervisning

100 år for kvinders valgret:

Velfærdsstat og Køn

16. Seminar, januar 2008 Rapportskrivning

Foredrag om Neo Feng Shui

Besøg på Vejen Kunstmuseum og

Skibelund Krat, Askov

10

Claes Jensen

Anette Wolthers

Ida Nawrot

Marita Geinitz

Anette Wolthers

Claes Jensen

Alle FLUK3’erne laver personlige

præsentationer

Claes Jensen

Marianne Jelved, MF, R

Margot Torp

Mathilde Illum Aastrøm

Elisabeth Møller Jensen

Bente Rosenbeck

Tina Vyum

FLUK3’s mentorer

Tom Jørgensen

Jane Egholm

Jytte Larsen

Pia Friis

Karin Scwartz

Peter Ussing

Helene Kaas Nielsen

Anette Borchorst

Anne Mette Jensen

Sophus Ejler Jepsen

Cecilie Bendixen


3. Magt, Politik og Køn

Af Marianne Aaris Andersen

FLUK3 startede op i marts 2006 og er efter

knap to år her i 2008 ved at være ved

enden. Jeg syntes, at det lød utroligt

spændende med et rent kvindehold,

hvor køn, etnicitet og globalisering skulle

være hovedtemaerne i uddannelsen.

Ligestilling mellem kvinder og mænd var

ikke noget, som jeg gik og tænkte meget

over i min hverdag.

Jeg kunne ikke lige umiddelbart se nogen

problemer ligestillingsmæssigt i barselsreglerne.

Opdragelsesmæssigt mente

jeg heller ikke, at vi gør den store forskel

mellem drenge og piger i deres opvækst.

At der ikke var flere

kvinder i højere ledelsesstillinger

- det måtte jo være

på grund af manglende

kvalifikationer…” Det er jo

den med de bedste kvalifikationer,

der skal have jobbet!!”

Omkring ligeløn mente

jeg måske nok, at der var

nogle forskelle, og det skulle

der selvfølgelig fokus på.

Hvor er jeg bare blevet klogere!!

Det er helt utroligt så meget

en øjenåbner, dette forløb har været for

mig. Før faldt jeg ind i mængden, uden

at stille spørgsmål til disse emner.

Det gør jeg ikke mere.

Vi er i uddannelsesforløbet blevet præsenteret

for en masse forskellig litteratur.

To bøger har betydet noget helt specielt

for mig. Den ene blev anbefalet og fremlagt

af min medkursist Gitte Brendstrup.

Den anden er blevet udleveret på uddannelsen.

Begge bøger er skrevet af

svenske forfattere.

11

Liza Marklund og Lotta

Snickares bog er delt op i

tre afsnit.

I det første afsnit bliver det beskrevet,

hvor forskelligt vi behandler vores børn i

forhold til deres køn. Fra og med fødslen

behandles piger og drenge helt forskelligt.

Det gælder derhjemme, i institutionerne

og efterfølgende i skolen og på

uddannelsesstederne.

Det er videnskabeligt bevist, at forskelsbehandlingen

fortsætter hele livet igennem.

bogen.

I bogens anden del bliver

de forskellige påstande

om kvinder på arbejdsmarkedet

aflivet. I bogens

tredje del får man

som kvinde gode råd til,

hvordan man kan klare

sig i et mandesamfund.

Et såkaldt ”minekort”.

Det er en helt fantastisk

bog og meget anbefalingsværdig.

Jeg blev

meget overrasket og også

helt flov, da jeg læste

Hvor har jeg været naiv, og ladet mig

narre ind i mandeverdenens holdninger

og normer.

Jeg lever i en sammenbragt familie, hvor

vi begge har børn fra tidligere forhold.

Jeg tænker meget over, hvordan vi opdrager

vores børn. Der er to piger og en

dreng. Øvelsen ligger i at se ud over kønnene

og give dem de samme gode redskaber

for fremtiden. Det er helt utroligt

svært, og man falder i gang på gang.


Lars Einar Engström er

svensk erhvervsmand og

fortæller i denne bog,

hvordan han allerede i

barndommen blev formet

til den mandschauvinist,

som han var og til tider

stadig er. Det er en personlig

beretning om, hvordan

mænd undertrykker

kvinder, at mænd forfremmer

mænd og at

mænd i mange tilfælde

har et forkvaklet syn på

det modsatte køn. Han

har selv været med til det

i sin mangeårige karriere

som headhunter og personalechef.

Han påstår,

at for at vi kan få ligestilling

i samfundet, så skal der lovgives meget

mere på området. Samtidig skal kvin-

Ligeløn

I december 2006 deltog vi i julekonferencen

på Esbjerg Højskole. Temaet var

”Ligeløn på arbejdsmarkedet”. Der blev

set på ”Loven om ligeløn til mænd og

kvinder”, og der blev givet konkrete eksempler

fra virksomheder på, hvor svært

det er at vinde en sag om manglende

ligeløn. Vi fik ideer og redskaber til, hvordan

vi selv ville kunne gå ind og kræve

”ligeløn for samme arbejde af samme

værdi” på vores arbejdsplads.

Julekonferencen 2006.

12

deoprøret genopstå.

Han giver sin mor skylden

for, at han fra barndommen

blev opdraget

til at betragte en kvinde

som en brugsgenstand

og et serviceapparat.

Det er en god og tankevækkende

bog, som

mange mænd kunne

have godt af at læse.

Jeg kunne godt have

tænkt mig, at han var

gået lidt mere ind under

huden på sig selv og sin

familie og hvad, der er

sket siden hans opdagelse

omkring manglende

ligestilling i opdragelsen.

Men helt sikkert en bog, som jeg vil

tage frem igen og igen.

Da jeg selv stod midt i en lokal lønforhandling

på min arbejdsplads, syntes jeg,

at den lå lige til højrebenet og selvfølgelig

skulle prøves af. Så med mange notater,

argumenter og masser af gå-på-mod

vendte jeg tilbage til min arbejdsplads.

Lønforhandlingerne gik hurtigt i stå, og

jeg fik hjælp fra den lokale 3F og en konsulent

fra 3F Forbundshuset. Vi fik løst en

del af problemerne og fik lavet nogle aftaler.

Men da vi nåede emnet ligeløn, gik det

helt i stå igen. Der stoppede hjælpen til

gengæld også fra 3F´s side. Selv om det

kunne bevises, at der ikke er blevet givet

ligeløn for samme arbejde af samme

værdi på den virksomhed, som jeg arbejder

på, stoppede hjælpen til sagen fra

forbund og afdeling. Der var mange

”gode” argumenter for, at det jo var en

”svær sag, som er svær at vinde”.


Det handler om, at der er 6 mænd og 1

kvinde på min arbejdsplads, som får mere

i løn end resten af medarbejderne.

Det er tillæg, som er blevet givet dem,

før der kom tiltrædelsesoverenskomst på

virksomheden. Tillæggene er personlige

og kan ikke modregnes. Men der var

samtidig ikke vilje til at lade resten af

medarbejderne stige løbende. Sagen

kan ikke køres, da der også er en kvinde,

som får ekstra tillæg.

Jeg er overbevist om, at man ikke ser

sort/hvidt på hvem, der får mere i løn,

men at det burde være ”ligeløn for samme

arbejde af samme værdi”.

Politik og køn

Politik har også spillet en stor rolle i uddannelsesforløbet.

Vi har haft mange gode

diskussioner undervejs, om det at være

kvinde og at være i politik. Jeg har

selv været aktiv i politik i mange år og

har erfaret, at vi som kvinder skal yde

mere end mænd for at blive accepteret.

Vi har i løbet af FLUK3 læst: Håndtasken,

Heksen og de blåøjede blondiner.

Bogen er skrevet af Ulrikke Moustgaard,

Center for Ligestillingsforskning, et bidrag

til et europæisk projekt støttet af EU’s ligestillingsprogram.

Der er stadig en markant og synlig kønsforskel

på, hvordan politikerne omtales i

pressen. De kvindelige politikere bedømmes

stadig på deres privatliv, herunder

på henholdsvis deres udseende og deres

seksuelle udstråling samt på deres grad

af seriøsitet. Mandlige politikere får også

13

Men jeg tog fejl…

Det er helt sikkert noget, som jeg vil arbejde

videre med. Jeg blev desværre

også vidende om, hvor svært det er at

kræve ligeløn og hvor upopulær man

kan blive hos ledelsen i virksomheden.

Det tager jeg dog ikke som noget negativt

fra min side, men derimod som et

problem fra ledelsens side, da de jo må

have en dårlig smag i munden.

Den lå alligevel ikke lige til højrebenet,

men det har givet mig stor viden og indsigt

i den manglende forståelse og de

dårlige argumenter fra ledelsens side.

af og til deres udseende

omtalt i

pressen. Men

mænds udseende

og privatliv

spiller ikke samme

rolle som

kvindernes i journalisternesformidling

i dagbladene.

”En sikker vinder i

pressen er, når kvindelige

politikere kombinerer

maskulin kompetence og dygtighed med

en vis form for kvindelighed” -citat fra bogen.

Karrierekvinder skal hele tiden stå til ansvar

for, hvordan de kan få dagligdagen

med familien til at hænge sammen.

Mændene kan bare knokle derudaf

uden lignende spørgsmål om familielivet.

Man kan ikke starte

for tidligt på at uddanne

sig. Mille er

med mor på FLUK


Mere om: Magt, politik og køn

Af Susanne Ovy Petersen

Da jeg startede på FLUK3, glædede jeg

mig til at få en masse ny viden om ligestilling

og til at være i et rent kvinderum

igen.

Jeg har tidligere været optaget af ligestilling,

men oplevede op gennem 90erne

en voldsom modstand mod ligestillingsproblematikker

og manglende interesse

fra mænd, men også kvinder i al

almindelighed, mod at engagere sig i

emnet.

Da vi i 2003 begyndte forhandlingerne

mellem SiD og KAD om fusion og aftalen

om FAIR REPRÆSENTATION blev lavet,

blev jeg optaget af ideen, fordi det var

en chance for at gennemføre ligestilling i

praksis, og samtidig var der en mulighed

for at nytænke fagbevægelsens idégrundlag

og måde at arbejde på. Jeg

blev klogere; aftalen var pynten, der skulle

til for at sikre, at fusionen blev vedtaget

- ikke at der blev ændret på noget i

forhold til fagbevægelsens generelle forholden

sig til kønsrepræsentation.

Det kønsopdelte arbejdsmarked

Da jeg startede som bryggeriarbejder i

1978, kom jeg til en kønsopdelt arbejdsplads.

Det vidste jeg ikke dengang. Kvinder

havde alt det manuelle arbejde og

blev sæsonfyret. Mænd og kvinder var

opdelt på hver deres ansættelsesliste,

hvilket betød, at selv om der ved fyring

blev brugt SIFU princippet (sidst ind – først

ud), brugte man først kvindelisten og lod

mændene overtage det manuelle arbejde,

som kvinderne udførte.

Mændene havde typisk et arbejde, som

også gav en bedre løn, selv om de udførte

”kvindernes manuelle arbejde”

uden for sæsonen. Så det var ikke typen

14

Magten, politikken og ikke

mindst kønnet blev igen vigtige

emner for mig, og undervejs

i FLUK3-forløbet har jeg haft mulighed

for at bearbejde mine egne oplevelser

og forstå andres bevæggrunde for

deres handlinger.

Viden er vigtig i den proces. Ikke kun for

mig, men for alle. Oplægget om det

kønsopdelte arbejdsmarked, belyst gennem

statistikken, i september 2006 fra

Ruth Emerek - lektor ved Aalborg Universitet

(Freia)- skabte en del af den erkendelse.

af arbejdet, men kønnet, der skabte ulighederne.

I 1980 startede der en teknologisk udvikling,

som ville halvere arbejdsstyrken i løbet

af få år i bryggerisektoren, og sammen

med andre kvinder begyndte vi at

diskutere hvem, der ville miste arbejdet

ved indførelse af ny teknologi. Vores første

krav var, at vi kun skulle have en ansættelsesliste

efter ansættelsesdato – og

ikke en mandeliste og en kvindeliste. Så

forlangte vi oplæring på alle maskiner på

lige fod med mændene og adgang til

alle arbejdsområder på virksomheden.


Sideløbende med udviklingen på arbejdspladsen

førtes ligestillingsdiskussionen

i fagforeningen. I midten af 80’erne

lavede vi de første kvoteringer med udgangspunkt

i køn, således at der kom til

at stå, at hvert køn som minimum skulle

være repræsenteret med 1/3 i fagfore-

Arbejdsmarkedet er fortsat kønsopdelt

40 % af kvinderne arbejder inden for

det offentlige, (hvor alene kommunerne

har ca. 70 % kvinder ansat), mens

80 % af mændene arbejder i det private.

Fordelingen viser også, at 60 % af

kvinderne arbejder inden for brancher,

hvor der er mindre end 25 % af det andet

køn.

Kvinder får fortsat mindre i løn især inden

for kvindedominerede fag (også i

de kønsblandede og mandsdominerede

fag). På trods af, at kvinder udgør

flertallet inden for mange brancher,

giver det dem ikke samme mulighed

som mænd for at gøre karriere. Selv

inden for pleje og omsorg er det ofte

mænd, som er ledere.

Familieforhold har fortsat forskellig

betydning for de to køn

Kvinder og mænd i parforhold uden

børn, har den største sandsynlighed for

at opnå en høj stilling. At være i parforhold

med børn har ingen betydning for

mandens karriere, mens det har en

negativ indvirkning på kvindens karrieremuligheder.

Mille tager en pause fra al den ligestillingssnak

15

ningens bestyrelse. Desuden skulle

hvert køn være repræsenteret i alle

udvalg og fora, hvor fagforeningen

var repræsenteret. Hertil kom, at vi

indtænkte køn i overenskomstkrav

og ved lokale forhandlinger. Der

kom til at stå i særaftaler landet

over, at der ved nyansættelser skal

ansættes lige mange mænd og

kvinder.

Jeg gik faktisk i den overbevisning,

at fagforeningen var kommet længere

end i 80’erne, og at kvinderne

sikkert ikke var interesseret i ligestilling

længere, når der nu ikke var så megen

snak om det på arbejdspladserne.

Ruth Emereks oplæg og vore diskussioner

viste, at vi ikke var kommet længere.

20 år senere og ikke en millimeter var flyttet!

Uddannelsessystemet er fortsat kønsopdelt

Selv om flere kvinder (63 %) efter grundskolen

vælger længerevarende uddannelser end

mænd (45 %). så ender kvinder i erhverv inden

for omsorg, kontor og humaniora, mens mænd

ender inden for håndværk, teknik og IT. Omkring

25 % af samtlige kvinder, der er uddannet

i 90’erne, blev enten sygeplejerske eller social-

og sundhedsassistent/plejer.


Selv den sociale arv og forventninger til et liv er fortsat

kønsopdelt

Mødres uddannelse har betydning for

både sønner og døtres muligheder for

lederstillinger, mens fædrenes uddannelse

ingen betydning har for døtrene. Ud

fra det kan tolkningen være, at veluddannede

mødre vil være gode forbilleder

for såvel piger som drenges inspiration

til at vælge lederstillinger.

Tildeling af roller og forventninger

er stadig de traditionelle:

Kvinder forventes at

kunne og ville give omsorg,

have lyst til rutinearbejde

og have sans for detaljer.

”Sydhavnen”, der hænger på

Esbjeg Højskole i TV-stuen ved

siden af café Laura, er malet i

1949 af Georg Sand Christiansen.

GSC (1913) er medlem af

Decembristerne, som bl.a. også

omfattede Svend Wiig Hansen,

der har skabt Mennesket ved

havet

Ligestilling i fagbevægelsen

Ligestillingen i fagbevægelsens ledelsesorganer

har også lange udsigter. En rapport

fra 2007 fastslår, at det vil tage mere

end 250 år, hvis vi fortsætter i samme

tempo som nu. Det kan vi ikke vente på!

Vi har på FLUK3 haft mange diskussioner

om dette emne; især diskussion om kønskvotering

gav bølgegang. Hver gang har

spørgsmålet om kvalifikationer blandet

sig, men vi har også måttet erkende, at

kvinder ikke er gode nok til at gribe magten,

hvis muligheden viser sig.

Den ”pæne pige” venter på at blive inviteret

eller blive budt ind eller op, men

hun venter forgæves.

Hvis fagbevægelsen fortsat skal overle-

16

Mænd forbindes med teknik, udvikling

og fysiske bedrifter.

Det betyder, at der fortsat skal sættes ind

på mange fronter, hvis ligestilling skal blive

virkelighed.

ve, bliver den nødt til at erkende, at halvdelen

af medlemmerne er kvinder og

nødt til at tilpasse organisationen, så den

også virker tiltrækkende på kvinderne.

Dette gøres ved at give plads i ledelse

og i andre fora, så begge køn altid er repræsenteret

og bliver hørt inden beslutninger

tages.

Fagbevægelsen adskiller sig ikke fra andre

organisationer eller institutioner i deres

fordeling af køn i magten og udformningen

af politikker, men det burde den

gøre.

Solidaritet adskiller sig fra tolerance ved,

at det kræver en aktiv indsats for at hjælpe

og forbedre andre menneskers muligheder!


4. Ledelse i praksis

Optakten til fagområdet

Af Susanne Ovy Petersen

Som optakt til selve faget, Ledelse i praksis,

var der på de første seminarer en intens

gennemgang

af de overordnede

temaer køn,

etnicitet og globalisering.

En bevidsthedsgørelse

af vores køns rolle

gennem tiden og i

det nuværende

samfund samtidig med, at vi sammenlignede

os med hvad, der skete for etniske

grupper, når de skulle integreres i vores

samfund; vi lærte at lytte og observere.

Vi så også ud i verden bl.a. undersøgte

Faget Ledelse i praksis

Af Charlotte Bendix Dilling

FLUK3 blev ’skudt i luften’ i marts 2006,

hvor vi alle mødte hinanden første gang

på Lo-skolen i Helsingør. Vi mødte alle

spændte op til et 2-årigt uddannelsesforløb,

og forventningerne – både til uddannelsen

– men også til hinanden var

høje. Men mest af alt, tror jeg, at alle var

åbne over for det forløb, der nu skulle

sparkes i gang.

De resterende seminarer over de to år

foregik i Esbjerg, så uanset, hvor i landet

vi alle kom fra, så kender vi efterhånden

turen – og vi kan den næsten også i søvne!

På vores 6. seminar i november 2006,

havde Anette givet os en introduktion til

faget ’Ledelse i praksis’ og et oplæg om

forskellige klassiske ledelsesteorier. Vi fik

også udleveret bogen af samme navn,

som undervisningen skulle foregå efter.

17

vi, hvad FN og EU tog af

initiativer, og så på hvordan

de enkelte lande

implementerede de forskellige love og

regler og hvordan det omgivende samfund

reagerede.

På denne måde kom vores tilgang til uddannelsen,

Ledelse i praksis, i høj grad til

at dreje sig om det at være kvinde og

det at være en anderledes kvindelig leder.

Bevidstheden om at turde tage ledelse

blev øget og styrket og var en stor

del af vores tilgang til faget Ledelse i

praksis.

Opsamlingen på Anettes

oplæg var samtidig en

’arbejdsfordeling’. Naturligvis skulle vi alle

læse bogen, men ud over dette fik vi

hver især et afsnit, som vi skulle ’genfortælle’

i plenum, og vi lavede en ’læseplan’,

hvor vi fik tildelt tidspunkter, hvor

vores enkelte bidrag og afsnit skulle afholdes.

Ud over dette, kunne Anette løbende

supplere med relevant stof – enten

omkring ’dagens emne’ – eller om

andre

emner,

Claes’ undervisning er medrivende


som vi sporadisk havde berørt.

Endelig nåede vi til 8. seminar, januar

2007, hvor vi for første gang skulle undervises

af vores eksterne underviser Claes

Jensen i faget ’Ledelse i praksis’. Claes

var en meget ’snakkende’ og diskussionslysten

mand, og han skulle forestå praksisdelen

af ledelse.

Claes’ undervisning foregik meget i dialog

i plenum og enkelte gruppearbejder omkring

en case, som vi efterfølgende kunne

diskutere erfaringer eller eksempler ud fra.

Undervisning i faget ’Ledelse i praksis’

med Claes strakte sig over perioden januar

2007 til august 2007, hvor vi alle gennemgik

et kapitel i bogen, fordelt over de

4 seminarer, der var over perioden, og

Claes supplerede os i 2 halve dage og en

hel. Augustseminaret var sidste seminar

18

med Claes, hvor vi forberedte os på eksamen.

Anette holdt skriveseminar, så alle

kunne være

’påklædt’ til at skrive.

Så skulle der skrives

opgaver, og der blev

knoklet og arbejdet –

superviseret og kommet

med gode råd.

Processerne og frustrationer

var godt i

gang, men heldigvis skiftedes vi til at være

frustrerede, så de, der ikke var det i én

periode, kunne bakke de andre op i andre

perioder.

Opgaverne blev afleveret 10. september,

og så tror jeg – uden jeg bliver stemt ned!

– at vi alle lige tog en puster og lidt afslapning,

for snart skulle vi jo på den igen, når

eksamen skulle forestå.

Den kom så i oktober. Morgenen var lidt

trykket – mest af en hel flok nervøse

FLUK3’ere – men da dagen gik på held,

kunne samtlige ånde lettet op, og alle

bestod.

Det var en lettelse, og samtidigt måske et

antiklimaks, for samtidig var der også en

nærtstående afslutning på to år, hvor vi

havde fulgt hinanden intenst, klaret et par

småkriser sammen, og fulgt hinandens liv

på godt og ondt i den mellemliggende

periode.

Lone leverede dagens absolut

flotteste præstation: et 10-tal

FLUK3’ernes eksamensopgaver handlede om:

Fungerer min virksomheds ledelsesværktøjer i praksis?

Lederstilen – påvirker den arbejdsmiljøet?

Hvordan får jeg ændret ledelsesstilen i min afdeling, så medarbejderne kan opretholde arbejdsglæden

og motivationen?

Fra chef til leder – en rolle i konstant forandring og udvikling

Faglige organisationer bør gå foran og vise, hvordan godt psykisk arbejdsmiljø skabes

Er ledergruppens sammensætning forskellig nok til at dække det ledelsesmæssige ansvar

og motivere de ansatte i min virksomhed?

Kommunikationens betydning for opstart af en ny afdeling i min faglige organisation

Analyse af organiseringen af ledelsesarbejdet i afdelingen i min faglige organisation

Hvordan håndterer medarbejdere med lang anciennitet endnu en fusion?


FLUK3’ernes afsluttende refleksioner om Ledelse i praksis

Vi træffer alle vore beslutninger ud fra viden, erfaringer,

konduite – og til tider også gennem vores

intuition – og i de fleste tilfælde, vil jeg påstå, er alle

vi, der deltager på FLUK-uddannelserne, vant til at

lede i større eller mindre omfang. Måske tænker vi

endda ikke engang særligt meget over det. Det

ligger meget dybt i os, og det er netop én af grundene

til, at vi er gået ind i fagbevægelsen – fordi vi

vil gøre en forskel. Og vil man det, er man nødt til at

tage førertrøjen på.

En anden grund til at være en aktiv del af fagbevægelsen

er vores menneskesyn. Fællesskab – eller

solidaritet – og det, at ’os/vi’, der er ovenpå og

stærke, skal sørge for at kæmpe og tage hånd om

de, der er svagere end os. Så ud over at gøre opmærksomme

på os selv og vore interesser og vilkår

for ’alle os’ – stærke som svage – skal vi også kunne

lede, på kort og på langt sigt. Dvs. kunne træffe de

rigtige beslutninger i dagligdagen, men også at

kunne tænke og handle langsigtet og strategisk, og

derefter gå efter de mål, som vores strategi indebærer.

Målene skal kunne formuleres, så ikke kun vore ligestillede

eller ledere op ad i systemerne kan forstå

dem, men de skal også kunne formuleres og forstås

af vore nære kollegaer og medlemmer.

Dette kræver i særdeleshed ledelse og personlige

ledelsesstile på mange forskellige niveauer, og

værktøjer til at løse denne opgaver var noget af

det, jeg manglede.

Faget ’Ledelse i praksis’ gav mig en række klassiske

ledelsesteorier, men praksisdelen og værktøjerne

kunne jeg have brugt langt mere af. Praksisdelen,

mener jeg også, var for teoretisk.

Det er naturligvis altid rart med en række anerkendte

og dermed klassiske teorier, men jeg kunne godt

have brugt langt mere tid af de godt 2 år, FLUK varer,

på faget ledelse, og strakt over et længere forløb

kunne jeg godt have ønsket mig, at faget blev

løftet op på et lidt højere niveau og med langt flere

praksis-eksempler og konkrete værktøjer, end jeg

føler, jeg fik med mig.

Når jeg tænker tilbage på faget ’Ledelse i praksis’

og reflekterer over, hvad jeg vil bruge det til i fremtiden,

tænker jeg på en videregående lederuddannelse.

Det gør jeg fordi, ’Ledelse i praksis’ har sat en

udvikling i gang i mig omkring ledelse, som jeg har

lyst til og behov for. Eksempelvis den kommunikative

del, den konkrete del med ledelsesværktøjer og en

styrkelse af min egen ledelsesstil.

Jeg kom – lige som de andre FLUK-deltagere – med

min egen ledelsesstil, som jeg forsøgte at udvide

eller udvikle eller måske helt afvikle? Men denne

proces ’bobler’ stadigvæk i mig, og jeg har behov

for at gå videre med dem i et videre uddannelses-

19

forløb.

Til gengæld har jeg fået en række oplysninger, informationer

og også ’øjenåbnere’ inden for andre

områder i FLUK-forløbet, som jeg ellers ikke ville have

fået.

Charlotte

__________________________________________________

Efter at have læst, gennemgået og terpet teorier i

mange måneder vil jeg i fremtiden analysere og

overveje mine egne handlinger og beslutninger

mere nøje. Samtidig er jeg allerede nu begyndt at

se på ledere i min nærhed med andre øjne. Pas på

derude.. ;o)

Ulla

__________________________________________________

Sjovt nok, så er det første folk spørger om, når jeg

fortæller dem, at jeg har gennemført uddannelsen

Ledelse i praksis: ”Nåh, skal du til at være leder”?

Og skal jeg være helt ærlig, var det også min første

tanke, da jeg hørte om den. Men jeg blev heldigvis

klogere. For, hvornår er vi ikke alle ledere på den

ene eller anden måde? Det være sig som forældre,

venner eller kolleger.

Jeg fandt efterhånden ud af, at jeg havde mange

forudsætninger for at sammenholde de talrige ledelsesteorier

med min egen virksomhed. At Post

Danmark har været storforbruger af mange af dem

– fandt jeg efterfølgende ud af.

For mig personligt, har faget bidraget til, at jeg nu

ser med andre og nye øje på ledelsesdelen. Som

tillidsrepræsentant tager jeg ofte mig selv i at sidde

og analysere alle mulige og umulige ledelsessituationer.

For nylig deltog jeg i en helbredssamtale med en

kollega. Udover kollegaen og jeg, var også den

lokale chef og personalechefen. Samtalen endte

tilfredsstillende for alle parter, og personalechefen

trak mig efterfølgende til side og sagde: ”Den uddannelse,

du har deltaget i, har gjort noget godt

ved dig, det er tydeligt at mærke”.

Tidligere ville jeg sikkert – som kvinder ofte gør - have

bagatelliseret denne bemærkning og nok

tænkt, at enten var han en fedterøv eller også var

det ironisk ment.

Men nu tog jeg komplimentet til mig og takkede i

tankerne mig selv for at have gennemført uddannelsen

med kompetencer til følge.

Så Ledelse i Praksis har haft både direkte og indirekte

indflydelse på mig. Jeg har fundet nøglen til et

hidtil ukendt (leder)skab!

Lone


Faget ”Ledelse i Praksis” har været utroligt lærerigt

for mig. Det var en også en stor medvirkning til, at

jeg meldte mig til FLUK3, da jeg ønskede at blive

klogere på ledelse.

Jeg synes, at vi var sene til at komme i gang med

faget, og jeg kunne godt have brugt noget mere

tid til stoffet på klassen. Den individuelle gennemgang

på klassen faldt lidt ud i sandet.

Jeg har hele tiden været ret overbevist om, at jeg

skulle gå til eksamen i faget. Situationen ville det så,

at jeg blev indlagt henover sommeren og var sygemeldt

i 3 måneder. Så overskuddet var ikke til det.

Men jeg har ikke helt opgivet det. Jeg er begyndt

at indhente data, og jeg regner med at kunne gå

op sammen med FLUK4 i efteråret 2008.

Marianne

__________________________________________________

Kan jeg så udøve ledelse i praksis efter gennemførelse

af FLUK3?

Jeg har hele vejen i min karriere inden for fagbevægelsen

været leder. Nu er jeg bare blevet dygtigere

til at bruge min viden rigtigt.

Det, jeg har fået mest ud af, er selvfølgelig, det jeg

betragter som god ledelse nemlig en leder, som

både kan lytte, kommunikere, motivere, lade sig

motivere, have visioner og tage beslutninger, når

det gælder, også selvom de er upopulære.

Jeg har undervejs lært at stole mere på mig selv.

Jeg har fået prøvet en lang række værktøjer af,

som alle er vigtige for at kunne lede andre, men

også sig selv.

Så ja, jeg kan og vil udøve ledelse.

Susanne

__________________________________________________

Ledelse i praksis har lært mig at sætte teori på forskellige

situationer, hvilket har gjort det nemmere for

mig at analysere en situation objektivt. Dette giver

mig store fordele, når jeg skal argumentere for min

sag.

Ida

__________________________________________________

20

Jeg betragter os alle som ledere, spørgsmålet er

bare, om vi opfattes som gode ledere eller dårlige

ledere. Her skulle faget Ledelse i praksis gerne hjælpe

mig til at få nogle værktøjer, som jeg kan bruge i

mit daglige virke. Når jeg ser tilbage på de sidste 2

år, så kunne jeg godt ønske mig, at vi var kommet

endnu dybere ned i stoffet, og at vi var startet på

faget langt tidligere. Men jeg har ikke kun negativt

at sige om forløbet, for jeg har fundet faget uhyre

interessant, så interessant at jeg har valgt at læse

Diplomuddannelse i ledelse. Den startede jeg op

på i april 2007, så jeg har fra april til oktober måned

haft mulighed for at koble de to forløb sammen.

Hvad vil jeg så bruge faget Ledelse i praksis til? Ja

jeg vil bruge mange af de forskellige teorier i mit

daglige virke, for jeg har en holdning, som hedder,

at kan man motivere sine medarbejdere, så vil de

også yde en ekstraordinær indsats, hvis det kræves,

hvis de samtidigt modtager ros og anerkendelse for

det, og ikke som en af mine gamle chefer sagde,

”hvorfor skal de have ros, de gør jo bare deres arbejde”.

Lilja

__________________________________________________


I Japan er der ikke tradition for, at lønmodtagere

med samme faglige baggrund

organiserer sig. Man har ikke den

tankegang, at en fagforening kan få indflydelse

på arbejdet

gennem en sådan

organisering. I stedet

for er der firmaforeninger.

Her identificerer

den enkelte

medarbejder sig selv

som et familiemedlem

af firmaet, og

forhandlinger og aftaler

sker inden for

det enkelte firma.

I en firma-forening er det kun fastansatte

(ofte flest mænd), der kan være medlemmer,

og de bliver medlem samme

dag, de bliver ansat i firmaet.

Tidligere - i løbet af den japanske højkonjunktur

- var der mange aktiviteter i foreningerne

for at opnå bedre vilkår og

højere løn for arbejderne, men i dag er

der fokus på kvalifikationer og kompetencer,

og folk er blevet mere resultatsøgende.

Arbejdsetikken er også ved at

ændre sig. Førhen var medarbejderne

villige til at ofre deres egne interesser og

tid for virksomheden; de arbejdede mere,

end det forventes af dem. De havde

først og fremmest solidaritet med firmaet.

I de senere år er der kommet flere kvinder

ind i sådanne faste ansættelsesforhold.

Kvinderne er gode til at gøre brug

af de tilbud, en virksomhed giver,

medens mændene holder mund

for at beskytte sig selv og for at blive

ved med at være i virksomheden.

Den del af arbejdsstyrken, som ikke

har sådanne fastansættelser, er

henvist til mere usikre arbejdsvilkår.

I denne del af arbejdsstyrken er

der mange kvinder.

I hjemmet er den daglige aktivitet

22

almindeligvis opdelt således, at kvinderne

har ansvaret for familien og husholdningen,

mens mændene koncentrerer

sig om at stræbe efter magt, rigdom og

spændende

oplevelser

uden for huset

– også med

henblik på at

blive en anset

hovedforsørger.

Kvinderne deler

sig, som

konsekvens

heraf, i to grupper: En, som gerne vil gøre

karriere, og en anden, som gerne vil koncentrere

sig om ansvaret for familien.

Når der udbetales løn, afleveres lønnen

til hustruen, da det er hende, der ordner

husholdningsøkonomien og alt andet

praktisk i forbindelse med et hjem/børn.

Manden arbejder hårdt hele livet, og konen

er vant til at være alene om husholdningen;

når manden går på pension,

og de to skal være to sammen hver dag,

giver det problemer, og mange bliver

derfor skilt i 60 års alderen.

Generelt er mændenes vilkår afgrænset,

og deres frihed indskrænket af de gamle

normer og værdier, mens kvinderne nu

oplever øgede valgmuligheder i forhold

til deres tidligere stilling i det japanske

samfund.

Noriko Takeuchi Thirstrup fortæller om Japan


Grønlændere som etnisk gruppe i Danmark

Vores første uddannelsesrejse gik til Grønland

i august 2006, og derfor har vi studeret

Grønland. Dette afsnit vil handle om

socialt udsatte grønlændere, såvel i Danmark

som i Grønland. Her læste vi:

”Hvidbog om socialt udsatte grønlændere

i Danmark”, 2003, og så filmen,

”Menneskenes land - min film om Grønland”

af Anne

Regitze Wivel,

2006.

Den danske

regering har

ønsket at forstærkeindsatsen

over for

socialt udsatte,

og det er

grundlaget for, Inuithus på museet i Qaqortoq

at hvidbogen

om socialt udsatte grønlændere i Danmark

blev udarbejdet. Denne rapport

redegør for, hvad problemet er for en

grønlænder, og hvad der kan gøres for

at forbedre situationen.

På tidspunktet, da rapporten blev skrevet,

var der ingen, der vidste, hvor mange

grønlændere, der overhovedet bor i

Danmark; og der var ikke megen viden

om deres sociale og økonomiske forhold.

Forklaringen herpå er bl.a., at grønlænderne

er danske statsborgere og derfor

ikke registreres særskilt. I og med de er

statsborgere, får de ikke tilbudt den samme

integrationshjælp som flygtninge og

indvandrere. Grønlænderne gør kun i

begrænset omfang brug af de rettigheder,

de har som danske statsborgere.

I evalueringsrapporten inddeles gruppen

af socialt belastede grønlændere i 3

grupper: Hjemløse, socialt isolerede, delvist

socialt integrerede.

De hjemløse er den gruppe, som er kendetegnet

ved at have de største sociale

23

problemer. De lever fra dag til dag og

bruger det meste af dagen på at få opfyldt

de mest basale behov, som et sted

at sove, og hvordan de skal få deres misbrugsbehov

dækket. Enkelte har en bolig,

som derfor ofte bliver samlingssted for

grønlændere uden bolig. Nogle lever på

gaden eller i parker sammen med ligesindede.

De fleste lever alene.

Kvinderne sover med

mænd for at få et sted at

sove eller noget at drikke.

Mange har traumatiserede

forhold bag sig, og en del

har mistet kontakten til deres

børn. Ud over samværet

med ligestillede har de

et begrænset netværk,

sædvanligvis familien.

De har ingen eller begrænset

kontakt til det sociale system,

de har ingen oplevelse af, at de har indflydelse

på deres egen tilværelse, de har

ingen forestilling om fremtiden.

De fleste er vokset op under ringe sociale

kår, en del personer har været udsat for

omsorgssvigt, eksempelvis seksuelt misbrug,

vold; andre har været udsat for

voldsomme dødsfald i den nærmeste

familie. Deres sundhedstilstand er dårlig,

de har mange fysiske problemer.

På Museet i Qaqortoq står disse nationaldragte


De socialt udsatte lever stort set isoleret

fra samfundet. Nogle få er børn fra blandede

ægteskaber; og også i denne

gruppe er der personer, der har været

udsat for omsorgssvigt af forskellig karakter.

De fleste lever alene, de er modtagere

af overførelsesindkomster, men har

ellers ingen kontakt med det sociale system;

de er fortrinsvis ufaglærte, har begrænset

arbejdserfaring fra det danske

arbejdsmarked. De stiller ingen krav til

det omgivende samfund. Mange har

dårligt helbred med mange fysiske skavanker.

De delvist socialt integrerede har

på trods af sociale problemer en

forestilling om, at det er muligt at

skabe en meningsfyldt tilværelse.

De har et ønske om én eller anden

form for beskæftigelse, og

nogle af dem har mange års erfaring

fra det danske eller grønlandske

arbejdsmarked. En del

har gennemført en faglig uddannelse,

men giver udtryk for, at de

mangler nogen opkvalificering.

Hovedparten af denne gruppe

har en bolig, de trives i. De har

kontakt til det sociale system og

har også forventninger om, at

der er hjælp at hente. Mange lever alene.

De har et moderat eller intet misbrug;

de har ofte noget kontakt til familien og

venner i Grønland og Danmark. Flere har

forladt Danmark på grund af helbredet.

De fleste i denne gruppe er dobbeltsproget.

Der er behov for en indsats over for de

udsatte grupper, og i rapporten foreslås

der bedre information om mulighederne

for sprogundervisning. Myndighederne er

tilbøjelige til at betragte grønlændere

som danskere, hvilket betyder, at grønlændernes

behov for tolkebistand ofte

ikke tilgodeses, mange gange fordi grønlænderne

ikke selv er opmærksomme på

behovet, og derfor ikke forlanger tolkebistand,

selv ikke i tilfælde hvor det er absolut

påkrævet. Ofte opfatter en myn-

24

dighedsperson grønlændernes tilbageholdenhed

som accept og forståelse af

det sagte.

Sociale og strukturelle faktorer i Grønland

spiller stor rolle på deres situation, og er

en vigtig del af deres baggrund, som også

får betydning, når de kommer til Danmark.

Misbrug og vold er en del af en

grønlandsk hverdag. Mange grønlændere

er enlige, og det betyder vanskeligheder

med at få anvist en bolig, når de

kommer til Danmark. Mange gange bliver

de anvist en dårlig bolig i et socialt

belastet boligområde.

I Qaqortoq var vi til kaffemik hos Sofie og Samuel

Kielsen. Samuel har skåret disse tupilakker

Gennemgående er flertallet fra målgruppen

på kontanthjælp, men nogle klarer

sig i længere tid uden økonomisk støtte,

da ikke alle ved, hvor de skal henvende

sig. Samværet med familien og vennerne

har meget stor betydning, derfor er

det ofte en omvæltning at komme til

Danmark, hvor samfundsstrukturen er så

anderledes, og hvor familie og venner

ofte aftaler lang tid i forvejen, hvornår de

skal mødes. Kontakten til familien i Grønland

kniber det ofte med. Det er skamfuldt

at udstille den sociale nød, og det

afholder mange fra at opretholde kontakten.


Der er behov for steder, hvor

herboende grønlændere kan

mødes uden alkohol, så kontakten

til andre grønlændere kan

oprettes. Der er behov for væresteder

med muligheder for

overnatning. Der er behov for

forbedring af den almene helbredstilstand,

der er behov for

opkvalificering af alkoholbehandling

og øgede tilbud om

forskellig misbrugsbehandling,

med opfølgning på behandlingerne.

Der er behov for personlig

udvikling.

På et af vore seminarer fik vi besøg af

Diana Mose Olsen fra Grønlandshuset i

Esbjerg – Vindrosen. Hun fortalte om arbejdet

med grønlænderne med et sådant

personligt engagement, at vi alle

blev meget imponerede over hendes

arbejde. Hun fortalte, at hvis en grønlænder

havde mad, så havde alle i omgangskredsen

mad, da grønlandsk skik er

at deles om det, der er. Men også, at

grønlænderne i Esbjerg havde sat sig

nogle mål for politisk arbejde for at sætte

grønlændere på den danske dagsorden

– bl.a. med opstilling til et kommunalvalg.

25

Som led i forberedelsen til vores uddannelsesrejse

så vi, som nævnt, filmen,

”Menneskenes land – min film om Grønland”

af Anne Regitze Wivel. Den handler

om grønlændere i Grønland – og fokuserede

såvel på den voksende politiske bevidstgørelse

som de mange sociale problemer

i Grønland. Vi følte os meget deprimerende

efter at have set filmen, da

især de dybe sociale problemer gjorde

indtryk på os. Derfor var det dejligt at se –

da vi endelig kom til Grønland – at alt

ikke entydigt var problemer, men at de

også har et samfund, der fungerer. Grønlænderne

er jo mangeartede – og der er

selvfølgelig også almindelige mennesker,

som klarer dagen og

vejen og er ydende

borgere i deres samfund.

Diana Mose Olsen fra

Vindrosen, fortæller om

arbejdet i Vindrosen


Latcho Drom – om sigøjnernes historie

Af Gitte Brendstrup

På vores juni-seminar i 2007, den allerførste

dag, havde vi ved vores ”siden sidstrunde”

snakket en del om, at vi ikke havde

brugt tid nok på det sociale i vores

gruppe. Og vi snakkede om, at det ville

vi gøre noget ved samme aften. Om aftenen

var vi færdige ved 20,30 tiden, vi

skulle bare lige se filmen ”Latcho drom”,

som kunne uddybe de oplevelser, vi havde

haft i Madrid med flamenco og dermed

med sigøjnerkultur. Vi får hentet

snacks, øl og vin frem, for filmen varer jo

kun lige en tre kvarters tid ifølge Anette.

Da vi har fået rigget filmen til og alt er

klar, er klokken omkring 21. Anette er meget

begejstret for denne film og omtaler

den som fantastisk og hendes begejstring

smitter af på os.

Jeg tror, de fleste af os tænkte ”Ok, vi ser

lige denne film og så kan vi hyggesnakke

og drikke rødvin/øl resten af aftenen”.

Men - men - men Anette havde i sin begejstring

glemt at filmen faktisk varer 1

time og 36 minutter.

Tony Gatlif’s film ”Latcho drom” fra 1993,

26

hvilket frit oversat betyder

”God rejse”, er en

musikalsk skildring af

sigøjnernes vandring

fra deres oprindelsessted

i Indien og en hyldest

til deres fortællekunst via sang. Hvorfor

de for 1000 år siden rejste og stadig

rejser på vejene i Europa, Ægypten og

Nordafrika vides stadig ikke.

Filmen starter i Indien, og man ser en sigøjnerfamilie

på vej over en tør slette, en

ung dreng går syngende foran en oksekærre.

De mødes med andre familier, og

det hele giver indtryk af en bryllupsceremoni.

De samles rundt om et træ og de

synger, spiller musik og danser. Hvilket er

det gennemgående træk i hele filmen,

at sigøjnerne samles og nyder hinandens

selskab gennem musik, sang og dans.

Derefter kommer vi til Ægypten, hvor

man igen ser en gruppe mennesker hygge

sig gennem musik, sang og dans. Derfra

videre til Tyrkiet, hvor man ser et par

børn og en mor arbejde. Pigen sælger

blomster, drengen

pudser sko,

og moderen

sælger tørret

chili og blomster

på gaden. Dernæst

kommer

man til Rumænien,

hvor man

ser to mænd stå

og spille violin

og synge om

Ceausescus Rumænien.


6. Uddannelsesrejserne

I august 2006 tog FLUK3 til Grønland og

havde fast station på arbejderhøjskolen i

Qaqortoq, Sulisartut Højskoliat. Herfra tog

vi på kortere og længere ture, der bl.a.

omfattede: Besøg bl.a. hos Great

Greenland, kaffemik hos en privat familie,

besøg på kommunen, krisecentret,

sejlture til Narsaq, Hvalsey Kirkeruin – og

et forsøg på at komme nær indlandsisen.

Det sidste lykkedes ikke, da skipper vurderede,

at det ikke var sikkert pga. utroligt

mange isskosser i fjorden. Når vi var

på højskolen, havde vi undervisning og

foredrag – bl.a. fra højskolens forstander

Uddannelsesrejse til Grønland

Grønland er et utroligt

smukt land, som er ufatteligt

stort. Desværre var

vejret ikke det bedste,

da vi tilbragte en uge i Qaqortoq. Men vi

nåede at se masser af isbjerge på vores

utallige sejlture. Sammenligner vi befolkningstallet

med noget, vi kan forholde os

til. Der bor kun 13.000 flere på hele Grønland,

end der bor på Bornholm – dvs. et

Af Lilja Jensen og Ulla Puck

28

og medarbejdere.

I april 2007 besøgte vi Madrid, hvor vi

bl.a. besøgte Senatet, Regeringspartiet,

PSOE, fagforeningen, UGT, et center for

kvindelige voldsofre, det nationale kvindecenter

og Den Danske Ambassade

samt sugede Madrid ind gennem alle

sansekanaler. Det er en utrolig smuk by

med megen kunst , kultur og historie –

men også en by, hvor der er åben prostitution

i alle afskygninger midt i en strømlinet

moderne udvikling.

befolkningstal på 56.000.

Ser vi bort fra de isolerede

fåreavlere, bor mange

grønlændere i mindre byer,

kaldet bygder. Derfor findes der store

områder, som ligger uberørte hen, og

mange grønlændere ejer en båd, for det

er deres eneste transportmulighed fra

bygd til bygd. Vejnettet findes kun inden

for bygden, og derfor må de sejle, når

familie og venner skal besøges.

Igennem den senere tid

har der været stort fokus i

Grønland på grund af klimaforandringerne.

Mange udenlandske

politikere har valfartet

til Grønland for at se realiteterne

med egne øjne. Mange

har fortalt, at indlandsisen er

blevet mindre over tid, men

det har været svært at få politikerne

til at forstå konsekvenserne

af det.

Qaqortoq set fra helikopter

i flot solskin, da

vi skulle hjem til DK


Turisme

Vi havde den fornøjelse at besøge Great

Greenland,og fik en rundvisning i hvilke

slags skind, der forarbejdes. På rundvisningen

blev det oplyst, at skindene, der

kom ind i dag, var af en anden kvalitet

end den, man tidligere havde set. Forklaringen

var, at kvinderne tidligere havde

ansvaret for garvningen, men i dag har

de arbejde uden for hjemmet. Fangerne

skal nu selv stå for hele forarbejdningen

med skindene,

før de bundtes og sendes ind

til Great Greenland. For

FLUK3’ere med et stort shoppegen

var det en fornøjelse

at komme over i butikken og

se på alle de smukke ting,

der var til salg. Her var alt fra

frakker, tasker, punge, luffer

samt skind til egne kreationer.

Af andre ting, vi vil nævne

her, er, at der findes utroligt

meget kunst i Qaqortoq, og

det fik vi fornøjelsen af en

Pavia Høegh (1886-1956), var Qaqortoqs store bygmester.

Han var arkitekt og tømrer.

Bytorvet med Mindebrønden er opført i 1932 og er Grønlands

ældste og første springvand.

Rundt om torvet er de fleste bygninger fredet.

29

dag, hvor vi var på byvandring. Mange

af kunstværkerne findes i byen indhugget

i klipperne, frit for alle til at komme

forbi og se og/eller røre ved det. Alle figurerne

er lavet ud fra overskriften: ”Sten

og menneske”, og startede oprindeligt

som et projekt, men der laves stadigvæk

nye kunstværker.

Aka Høeghs Udsyn - Indsigt

Sten og Menneske

Aka Høegh iværksatte

i 1993 projektet

Sten og Menneske.

Ideen er, at

nordiske billedhuggere

skal hugge

motiver i klipperne

rundt i byen. I 1993

kom 11 billedhuggere

og lavede

hver et kunstværk.

Siden er det blevet

til ca. 30 værker

rundt i Qaqortoq.


Erhvervsfremstød

Det er svært at tiltrække nye arbejdsgivere

til Grønland på grund af de store

afstande, og mange ting skal fragtes eller

kunne bearbejdes på stedet. Som beskrevet

andet sted, er der ikke mange

veje, og tingene skal fragtes via båd eller

med fly, hvilket gør processen dyr. En del

bliver fragtet væk fra Grønland for at blive

bearbejdet et andet sted. Af erhvervsfremstød

vil vi nævne rejefangsten,

sælfangst (herunder andre former

for pelsbearbejdning), råstoffer som beskrevet

nedenfor. Et af de erhvervsfremstød,

Grønland bruger meget tid på i øjeblikket,

er turisme, med cruise langs vestkysten,

samt hundeslædeture over isen.

På vores sejlture så vi fårestationer liggende som her -

uden anden bebyggelse i nærheden

Råstoffer

I Nanortalik, Grønlands sydligste

kommune og by, findes der

guld i undergrunden. Mest

kendt er nok, at kronprinsparret

fik guld herfra til deres ringe i forbindelse

med brylluppet. Igen

kom holdets købelyst op til overfladen,

og der blev købt guld.

Ud over guld findes der også

olie i den grønlandske undergrund,

og diskussionerne mel-

30

Isolerede fåreavlere

På en af vores utallige sejlture observerede

de stadigt vågne, at der fandtes huse

”uden for lands lov og ret”, hvilket bymenneskerne

fandt meget utroligt. At

nogen kunne leve så isoleret og uden

muligheder for at bruge shoppegenet,

var fascinerende. Ivalu, vores guide, fortalte,

at det var fåreavlere, der boede i

disse huse. De kom kun ind til byen, når

de kunne sejle på fjorden. Resten af tiden

boede de fuldstændigt isoleret.

Mange af dem havde satellittelefoner,

så de havde mulighed for at komme i

kontakt med andre personer.

Thulemand i grønlandsk guld

Selv helikoptere transporteres - indpakkede -

med skib til Grønland

lem Danmark og Grønland

går i denne tid på hvem, der

ejer denne olie. Pt. ved man

ikke hvor meget olie, vi taler

om. Men det ville da være

dejligt, om Grønland selv fik

rettighederne til denne olie.

De vil derefter være i stand til

at rette op på nogle af de

skævheder, der findes i landet.


Stærke kvinder

Stærke kvinder er der overalt i verdenen,

også i Grønland. Vi mødte to stærke islandske

søstre, der hed Björnsdóttir til ef-

Sigga Björnsdóttir tjekker hos kokken, at

vores middag er under kontrol

ternavn. De har byens eneste restaurant,

restaurant Napparsivik, med lækre kulinariske

oplevelser, som vi selvfølgelig prøvede.

Storesøsteren, Eðna, mødte vi på

Bratthali, og lillesøsteren, Sigga, gav os

en uforglemmelig aften i restauranten.

En anden stærk grønlandsk kvinde, Eva

Kleist, er bestyreren af krisecentret i byen.

Eva Kleist fortæller om Krisecenter Sikkersoq

Hun kunne fortælle grufulde beretninger

om kvinder og børn, der var blevet mishandlet

af deres mænd/fædre/

kærester. Børn kom selv til krisecentrene

og bad om hjælp, men som reglerne var

på daværende tidspunkt, måtte krisecentrene

ikke tage imod disse børn. Men

31

det arbejdes der politisk på.

Vi vil også nævne Ivalu Egede Olsen, hvis

familie har taget navn efter Hans Egede,

der var fra Syddanmark og missionær på

Grønland i 1700-tallet. Ivalu fungerede

som vores guide under opholdet, og hun

lyttede meget interesseret til vore oplæg

om Grønland, som vi havde forberedt

hjemmefra – og kommenterede dem nu

og da.

Ivalu hentede os i Narsarsuaq

Endnu en stærk grønlandsk kvinde, som

vi vil fremhæve i denne rapport, er Else

Poulsen, som fungerede som psykolog i

byen og distriktet. Hun kunne berette

nogle grufulde beretninger om omsorgssvigt

af børn. Hun stod ofte over for vrede

mænd, som meget tydeligt og klart

udtrykte, at hun ikke skulle blande sig i

familieanliggender, for ellers ville hun få

tæsk.

Else Poulsen er den første grønlandske akademiker.

Else læste til cand.psyk. i Århus


Portræt af en kvinde vi mødte i Grønland

Ganske kort efter vi var ankommet til

Grønland, mødet vi helt tilfældigt en

dansk kvinde, der omtalte sig som Kirsten

Kran. Vi mødte hende på en rundvisning

På vores første dag i Grønland mødte vi

Kristen Kran (med kasket)

ved vores første seværdighed på nordbopladsen,

Brattahli. Her gik der et par

kvinder rundt sammen med os, og den

ene blev ved med at uddybe guidens

fortællinger, hvilket undrede os meget,

men hun havde faktisk mange oplysninger

om stedets historie, som var meget

interessante. Under rundvisningen

kom der godt gang i snakken om,

hvorfor vi besøgte Grønland, hvad vi

var for nogle kvinder, og det vakte

hendes interesse, så hun tilbød at

komme til Højskolen, hvor vi var indkvarteret

og fortælle os om sit liv.

Kirsten kom til højskolen iført T-shirt med

et symbol, vi normalt forbinder med

32

EU, men her var det hampplanterne, der

dannede ringen i symbolet. Kirsten fortalte

på sin egen meget kontante og kraftfulde

måde, at hun var vokset op i Jylland,

hvor hun tilbragte det

meste af sin barndom på nabogården

med at køre traktor

og rigtig udfolde sig. Hendes

forældre fortalte hun ikke meget

om, men vi kunne fornemme,

at det trods alt var et

godt og inspirerende hjem.

Hendes historie bragte os vidt

omkring, og der var meget

denne forunderlige kvinde,

der sad foran os i skolelokalet,

kunne berette.

Hun fortalte, at hun efter gymnasiet

bryder ud af det traditionelle kønsrollemønster,

og arbejdede en tid

Kirsten Kran fortalte bl.a. om sin

barndom i Mols Bjerge

Politiken havde 2 artikler i foråret 2006 om Kirstens mor. Moren, der var over 90 år, levede

alene i sit hus og gik lange ture i Hyllested Bjerge, Mols. En oktoberdag i 2005 kommer

hun ikke hjem. Der bliver iværksat en storstilet eftersøgning, hvor hjemmeværn, naboer

og politi med hunde deltager. Rose Marie Løgstrup bliver dog ikke fundet før en

forårsdag 2006, da en hundelufter finder hende i et krat. Rose Marie Løgstrup havde

flere gange sagt, at hendes ønske var at dø i sin skov.

Kirstens forældre var teologen K.E.Løgstrup og Rosalia Maria Pauly, der var tyskfødt. Hun

oversatte Løgstrups værker til tysk.


som skovarbejder i Skotland, jord- og betonarbejder,

om mændene i hendes liv,

hendes børn, arbejdet som tækkemand,

arbejdet på Island med heste og får og

livet som enlig mor i et kollektiv.

Hendes meget direkte væremåde,

gør hende ikke særlig

populær i skolesystemet, hvor

hun får en læreruddannelse,

og hun forlader skolesystemet

for en tid, for at blive kranfører

i 1970’erne på B&W. I denne

periode som kranfører går

hun også ind og bliver fagligt

aktiv og har blandt andet

været med til at forbedre arbejdsforholdene

for kranførerne.

I slutningen af 1990´erne tager Kirsten til

Grønland for at arbejde som skolelærer

og er der i nogle år. Da vi møder hende,

er hun igen tilbage i Grønland efter et

kort besøg i Danmark, da hendes mor

lige er fundet død. Hun er godt sur på

det danske system, for hun kan ikke få sin

understøttelse sendt til Grønland, og hun

føler sig sortlistet af det Grønlandske skolesystem

og kan ikke få arbejde som skolelærer.

Hun har en drøm om at oprette

en hesteskole på Grønland, og arven efter

hendes mor kan sætte hende i gang

med denne drøm. Hun vil gøre en forskel

33

for børn og unge på Grønland, og vi ønsker

hende held og lykke!

Hun fortalte os sin livshistorie med sådan

en kraft, at vi sad helt stille og bare lytte-

de, for oplevede

vi her én med en

Tak til Kirsten for hendes

berigende fortælling

overmåde stor fantasi - eller havde hun

virkelig oplevet alt dette? Denne kvinde

har virkelig oplevet alt dette, det tror vi

på, og hun har foretaget nogle ting i sit

liv, som mange drømmer om eller kun

tænker på. Hun har udfordret mændene

med sit ”fanden-i-voldske” sprog, levet

sig ind i mandekulturen og slidt på lige

fod med dem – og på sin helt egen måde.

Stor respekt for Kirsten ”Kran” Løgstrup!

Vi har efterfølgende talt flere gange

om hende på vores hold.

Sulisartut Højskoliat. Her

boede FLUK3. Mange var

heldige at få værelser

med bad i hovedbygningen.

Men nogle få måtte

tage til takke med værelser

og fællesbad i barakkerne


Om Spanien

Af Joan Jensen

Spanien er et ungt demokrati. Fra slutningen

af borgerkrigen i 1939 til 1976 var der

diktatur i Spanien - det såkaldte Francostyre,

der holdt Spanien i et jerngreb i

næsten 40 år. Da Franco døde, kom en

masse politikere fra arbejderpartierne og

fagforeningsaktivister hjem fra deres eksil

i udlandet, og frem fra deres skjulesteder.

Der gik nu en demokratisk proces i gang,

som også omfattede en genindsættelse

af en konge, Juan Carlos I, og med dan-

Regeringen

Lige nu er det Socialdemokraterne,

PSOE, under ledelse af Felipe González,

der har regeringsmagten. Den nye socialdemokratiske

regering har gjort meget

for den spanske befolkning, med mange

nye reformer. Socialdemokratiet er meget

populært i udenlandske medier, fordi

mange af de love og reformer, der er

vedtaget i PSOE’s nuværende regeringstid,

har været meget progressive, f.eks. i

forhold til ligestilling. Sjovt nok er Socialdemokraterne

knapt så populære mediemæssigt

i Spanien, idet de konservative

og de borgerlige fortsat har, ligesom da

Indbyggere

I Spanien bor der 44 millioner mennesker. Heraf

bor 4 millioner i Madrid Kommune. Spanien består

af 17 regioner, der er meget forskellige. Hver

region har selvstyre, og regionerne har forskellige

love på områder, hvor regionen selv kan bestemme.

Der er forskellige kulturer og traditioner,

mad og sågar beklædningen kan være forskellig

fra region til region.

Fødselsrate

Spaniens fødselsrate ligger på 1,15, hvor det for

Danmark er 1,72 (1998). Alderen for førstegangsfødende

er steget voldsomt, idet flere kvinder er

kommet på arbejdsmarkedet og/eller er i gang

med en uddannelse. Ligesom i Danmark er der

på visse studier på universitet kommet overrepræsentation

af kvinder på uddannelserne.

34

nelse af regeringer, der afspejlede

de skiftende flertal.

Den første regering (under ledelse af

den tidligere moderate francotilhænger,

Adolfo Suárez) fik til opgave – sammen

med oppositionen – at skrive en ny forfatning.

Forfatningen blev et parlamentarisk

monarki med afskaffelse af en statsreligion

og udstrakt selvstyre for de 17 regioner.

de sad i regeringen, medierne på deres

side.

Økonomi

Spanien oplever lige nu, som mange andre

europæiske lande, et opsving i økonomien.

Selv om økonomien er opadgående, er der

stadig mange problemer. Det er ikke alle,

der har lige stor gavn af den økonomiske

udvikling.

De unge

Den største del af de unge tjener kun ca.

1000 euro om måneden (svarende til ca.

7500,- kr.). Det kan de unge ikke leve for bl.a.

pga. meget høje boligpriser. Der er faktisk

masser af boliger i Spanien, men de er alt for

dyre, og hvis et ungt menneske vil flytte

hjemmefra til egen lejlighed, må flere unge

flytte sammen for at få økonomien til at løbe

rundt.


Arbejdsmarkedet

Spanien har stadigt meget sort arbejde,

bl.a. fordi arbejdsmarkedet ikke er så velorganiseret,

som det, vi kender i Skandinavien.

Derfor er det ofte svært at få ordentlige

forhold på arbejdsmarkedet.

Den lange frokostpause, siestaen, og varmen

betyder lav produktion og ineffektivitet

mange steder om sommeren. Især i

Madrid er der som en bageovn i juli. Dette

skaber og fastholder en lang arbejdsdag.

Siestaen bruges dog til at ordne

Kvinderne på Landet

Selv om Spanien ligner Danmark og de

andre europæiske lande, halter ligestillingen

bagud, sammenlignet med den generelle

vesteuropæiske standard. Der er

bl.a. enorme forskelle på at bo i byen og

bo på landet. Mange steder på landet

står udviklingen stille, og her er det stadig

Den katolske kirke

Spanien har også en magtfuld

kirke, den katolske kirke, som

blokerer og kan og vil stoppe

udviklingen på nogle områder,

selv om den i 1976 blev adskilt

fra staten. F.eks. var det kirken,

der sagde nej til forslaget om fri

abort i Spanien. Og omkring

35

ærinder (hvis der er åbent) bank, læge

og tandlæge mv.

Spanien har stor indvandring af arbejdskraft

udefra. Nogle kommer illegalt til landet

og lever under usle forhold. Andre

kommer legalt f.eks. fra de nye EU lande,

og kan der, hvor der ikke er ordentlige

arbejdsforhold, være med til at fastholde

det grumsede arbejdsmarked

Uddannelsessystemet

Det spanske uddannelsessystem er opdelt

i flere led. Det offentlige system er

gratis. Det ”halvoffentlige” system har

delvis tilskud fra staten, og det styres

ofte af den katolske kirke. I det private

uddannelsessystem betaler brugeren

selv hele udgiften. Det har nogle steder

det ry, at de riges børn, som ikke har

evnerne til at få en universitetsuddannelse,

kan ”købe” sig en uddannelse

her. Så hér er det penge og ikke evnerne,

der styrer hvem, der kommer ind og

ud med en eksamen.

manden, der bestemmer. Mange kvinder

hér har slet ingen, eller kun meget kort

uddannelse og har det svært i forhold til

arbejdsmarkedet, og dermed den økonomiske

uafhængighed, der kan ligge

heri.

nytåret 2007 startede kirken en

kampagne ”mod ødelæggelse

af familien” – i fin samklang

med den nuværende opposition,

som består af højrekræfter.


Vold mod kvinder

Hvad angår vold i hjemmet kan kvinderne

nu søge hjælp i krisecentre. Krisecenteret

yder øjeblikkelig hjælp og hjælper

kvinden og evt. børn over længere tid,

hvis der er behov. Hvis en kvinde har været

udsat for vold, kan hun søge om økonomisk

hjælp hos staten til at komme videre

med sit eget og evt. børnenes liv,

enten via uddannelse eller ved økonomisk

hjælp til at blive selvstændig erhvervsdrivende.

Der bliver sat mere og mere fokus på

vold, ikke kun i hjemmet, men også i skolen,

på gaden og på de andre steder,

hvor volden også foregår, herunder bl.a.

det offentlige rum. Det er ikke kun de

voksne, gifte og samlevende kvinder, der

udsættes for vold; der kommer flere og

flere tilfælde af vold mod unge piger på

17 – 18 år; volden udøves såvel af fami-

Barselsorlov

Hidtil har det været sådan, at kvinder

havde mulighed for 16 ugers barselsorlov,

og mænd havde 2 dage, såfremt kvinden

ikke fødte i weekenden! Kvinderne

havde også tidligere mulighed for at få

en ammepause på op til 2 timer om dagen,

hvis de arbejdede, mens de ammede.

Det nye i ligestillingsloven er, at loven lukker

op for mere fleksibilitet for familierne.

De mest yderligtgående tiltag er barselsorloven

til mændene, barselsorlov til arbejdsløse,

barselsorlov i tilfælde af dødfødsel,

eller hvis moderen dør i forbindelse

med fødslen. Der ydes en særlig beskyttelse

af kvinderne de første 9 måneder

efter fødslen. Barselsorloven til mændene

udvides til 15 dage inden for det

næste år, og derudover skal orloven udvides

til en måned inden for de næste 6

år. Manden kan tage orloven i forbindelse

med fødslen eller efter kvindens orlov.

Virksomheden skal ikke betale udgifterne

til barselsorloven for manden, den beta-

36

liemedlemmer som af ”kammeraterne”.

Det er meget vigtigt for regeringen, at

der tages ordentlig hånd om voldsofrene

uanset hvem, de er. Der arbejdes ud fra

en tre-trins model, hvor ofrene arbejder

med at udvikle selvtillid, får et fagligt input

samt får udarbejdet en plan for at få

dem ind på arbejdsmarkedet. Desuden

er der i dag oprettet en særlig retsindstands,

som kun tager sig af voldssager.

Det betyder bl.a., at kvinderne ikke skal

igennem flere retssager, men får deres

sag behandlet ét sted.

FLUK3 på besøg hos Instituto de la Mujer

ler staten. Der er afsat 500 millioner Euro

på denne ligestillingslov, og de 260 millioner

skal bruges til forbedring af mændenes

barselsorlov. Grunden, til at man har

øremærket pengene til mændene, er for

at sikre, at arbejdsgiverne ikke vælger

mænd frem for kvinder i forbindelse med

ansættelser. I forbindelse med barselsorloven

indbetales der arbejdsmarkedsbidrag

til mænd/kvinder, og der indbetales

også pensionsbidrag for begge.

Ligestilling

Da den socialdemokratiske regering kom til

magten, lavede de en meget omfattende

ligestillingslov, som trådte i kraft i 2007. For

at være sikker på, at ligestillingslovgivningen

virker, eller for at have mulighed for at

ændre, hvor loven har barrierer, skal loven

evalueres om 4 år. Der er rigtig mange

punkter i den nye ligestillingslov. I teksten er

kun nævnt nogle af punkterne.


Nedsat tid

Loven giver ret til nedsat tid pga. børn. Det er

kvinderne, der vælger den nedsatte tid. Det

betyder lavere løn til kvinderne samtidig med,

at det også formindsker deres karrieremuligheder.

Mindre i løn betyder også, at kvinderne

mister en del af deres pensionsbidrag, og de

vil være ringere stillet end mændene, når de

skal på pension. Derfor betaler staten det fulde

pensionsbidrag til kvinden, så længe hun er på

nedsat tid, så hun ikke mister indbetalingerne

på pensionen. Ca. 40 % af kvinderne i Spanien

er på arbejdsmarkedet.

Kvotering 40/60

Regeringen ønsker en bedre fordeling af

kønnene på arbejdspladserne, i topstillingerne,

i uddannelsessystemet, i politik,

ved udpegning til offentlige hverv osv.

med max. 60 % af det ene køn. Før denne

lovgivning var det kun de politiske

partier, der i deres lister til valgene skulle

indstille mindst 40 % af det ene køn. Regeringens

ministre består af 50 % kvinder,

selv om der kun er valgt 30 % kvinder til

parlamentet.

P.t. er der kun 2,5 % kvinder i topstillingerne

på arbejdsmarkedet. For at få flere

37

Afhængighedsloven

Ligestillingsloven har også et afsnit om

”afhængighed” i forhold til pleje og pasning

af et familiemedlem (barn eller voksen).

Dette gøres ikke for at fastholde kvinderne

i hjemmet, men for at anerkende og

sidestille pasning og pleje af et familiemedlem

på lige fod med et almindeligt arbejde.

De fleste børn bliver passet hjemme, inden

de skal i skole, og der er ikke mange offentlige

plejehjem. De gamle bliver passet af

børn, svigerbørn osv. Regeringen håber

også, at man ved at ligestille pleje og pasning

af et familiemedlem med et almindeligt

arbejde, vil udvikle en ny mentalitet og

nye mande-/kvinderoller i samfundet, da

mændene også kan få orlov.

kvinder i topstillingerne er der lagt op til

flere initiativer. Virksomheder, der følger

og opfylder lovgivningen om mindst 40 %

af det ene køn, får tildelt points af staten.

Disse points kan bl.a. bruges til at ” købe”

trafikforbedring (veje, broer mv.) Derudover

kan virksomhederne få tildelt flere

offentlige arbejdsopgaver på forretningsmæssig

basis. Regeringen håber, at når

der kommer mindst 40 % af det ene køn,

vil det også få den virkning, at der kommer

flere kvinder i topstillingerne.

FLUK3 skal på besøg i

Senatet


Ligestillingsregnskab samt handlingsplan

Virksomhederne skal lave et ligestillingsregnskab.

I forbindelse med udarbejdelse

af handlingsplanen til ligestillingsregnskabet

skal fagforeningerne inddrages

sammen med medarbejderne. Handlingsplanen

skal beskrive, hvad virksomheden

vil gøre for at forbedre ligestillingen

mellem kønnene på virksomheden -

herunder ligeløn. Der skal også stå noget

om, hvilke initiativer virksomheden vil tage

for at få flere kvinder med i ledelsen

på virksomheden. Og sidst, men ikke

mindst, skal der stå, hvad virksomheden

vil gøre for at ansætte flere medarbejdere

af det køn, som udgør mindre end

40% af virksomhedens ansatte.

Kvinderne på landet

Forholdene for kvinderne på landet er

langt værre end i byerne. Kvinderne er

”usynlige”, mange har hverken uddannelse

eller job. Derfor har Regeringen

iværksat et større uddannelsesprogram

for kvinderne hér. Ca. 5000 kvinder i landkommunerne

har fået opsat PC'er og internet

og skal via et telekommunikationsprogram

uddannes og motiveres til at

komme ud på arbejdsmarkedet. Udover

disse særlige tiltag for ”landkvinderne”

arbejdes der også med specielle uddannelsesprogrammer

for kvinder med henblik

på at få dem til at blive selvstændi-

38

Ligeløn og arbejdsløshed

Kvinderne får i gennemsnit 29 % mindre

i løn end mændene. Kvindernes arbejdsløshed

er dobbelt så stor som

mændenes. Mændene har en arbejdsløshed

på 6 % og kvinderne 11,6 %.

Kvinderne har stadigt de dårligste job

og de dårligste arbejdsbetingelser, selv

om kvinderne er ved at være i overtal

på visse uddannelser på universiteterne.

FLUK3 besøgte UGT og mødte nogle meget

engagerede mennesker

ge, og dermed økonomisk uafhængige.

Disse særlige programmer gælder for alle

kvinder.

0-kilometer stenen på Plaza de la Puerto del Sol


Ligestillingsloven giver kvinderne flere muligheder

Indtil 1983 var der rigtigt mange love i

Spanien, der diskriminerede kvinderne.

Under Franco-styret var det manden, der

bestemte over kvinderne, når de blev

gift. Før de blev gift, var det faderen, der

bestemte over pigerne. Skulle kvinden ud

på arbejdsmarkedet, skulle ægtemanden

eller faderen give tilladelse til dette.

Ligesom der var en lang række stillinger,

som kvinderne ikke kunne få. Kvinderne

havde heller ikke stemmeret under Franco-styret

– og fik det altså først igen i

1976!

I l978 blev det besluttet ved lov i Spanien,

at der skulle være ligestilling mellem kønnene

inden for alle områder. Det var en

lang og svær proces fra 1978 til 1983 at

få loven til at virke og blive respekteret i

landet. I 1983 blev den første socialdemokratiske

regering valgt. Da det fortsat

gik alt for langsomt med ligestillingsprocessen,

besluttede regeringen, at der

skulle oprettes et kvindeinstitut. Instituto

Institutioner

Et andet problem er, at der ikke er bygget

daginstitutioner, plejehjem med videre,

hvilket betyder at både børn og ældre

stadig skal passes i hjemmet. Da kvinderne

har de dårligste job, både hvad

angår løn og arbejdstimer, vil det stadigvæk

være kvinderne, der presses ud af

arbejdsmarkedet og skal passe familien.

Derfor er loven om løn til pleje og pas-

Kirken og ligestillingen

Det største problem i Spanien for at få

den ligestilling, regeringen ønsker, er, at

man har den katolske Kirke, der stadigvæk

har meget magt i landet. Kirken er

imod mange af de nye ligestillingslove,

idet kirken efter lovens vedtagelse, mister

den magt, som den tidligere har haft på

en lang række områder. Den største

kamp, om hvorvidt lovene kommer til at

virke efter hensigten eller ej i Spanien,

39

de la Mujer, som det kom til at hedde,

skulle bl.a. følge med i, hvordan det gik

med ligestillingen, samt være med til at

fjerne den lovgivning, der stadigvæk begrænsede

ligestilling mellem kønnene.

Først ved Spaniens medlemskab af EU i

1986 begyndte der at ske noget med

kvindernes ligestilling samt kvindernes tilgang

til arbejdsmarkedet. Instituto de la

Mujer har været med til at lave den omfattende

ligestillingslov, der trådte i kraft i

2007. I den nye lovgivning er der, ligesom

i Danmark, nu lavet lovgivning om, at det

er ulovligt at diskriminere mod kønsrelaterede

områder f.eks. graviditet. Ligestillingslovgivningen

har ændret 30 nuværende

love - de fleste inden for arbejdsmarkedet.

F.eks. er der på uddannelsesområdet

lavet positiv særbehandling, så

der ydes flere midler til uddannelser, hvor

kvinderne er uretfærdigt stillet i forhold til

mændene.

ning af familiemedlemmer også et godt

initiativ på kort sigt, men det kan på

langt sigt betyde, at der ikke bygges de

fornødne institutioner; og sker det ikke, vil

der ikke komme de store ændringer i de

familiemønstre, som Spanien har i dag,

og kvinderne vil igen blive taberne i ligestillingen

eller mangel på samme.

handler ikke kun om modvilje hos befolkningen,

men i allerhøjeste grad også om

kirkens holdning til tiltagene, samt politikernes

vilje til at yde økonomisk støtte til

at få igangsat de institutioner, der skal

overtage mange af de pleje- og pasningsordninger,

som kvinderne primært

har taget sig af i dag.


7. Vold mod kvinder

Af Lone Skov Larsen

Vold mod kvinder - et ofte tabubelagt

emne, som jeg mener bør have væsentlig

større bevågenhed i samfundet. Inden

for de seneste måneder har vi i Danmark

oplevet overfald og drab på sagesløse

personer i deres eget hjem. Disse tragiske

og helt uacceptable handlinger får naturligvis

megen omtale i medierne. Derfor

kan det undre mig, hvorfor drab af og

vold mod kvinder, hvor manden eller

kæresten er gerningsmand, generelt ikke

Vold mod kvinder

Under vores ophold i Grønland august

2006, fik FLUK3 en opgave af Anne-Lise

Nyegaard, som holdet sagde ja til – nemlig

at lave et 8. marts-arrangement i 2007 på

Esbjerg Højskole for fagbevægelsen. Efter

en kreativ proces, efter ”Disney-modellen”,

hvor vi præsenterede vore drømme om et

emne, lavede handlingsplaner og kvalitetskontrol

– blev det besluttet, at emnet skulle

være vold mod kvinder.

Voldens omkostninger

I Danmark er der aldrig lavet beregninger

på, hvad volden koster det danske

samfund. Men ud fra undersøgelser i andre

europæiske lande skønnes udgifterne

at løbe op i ca. 370 millioner kroner!

I 2004 afsatte regeringen 60 millioner kroner

til en ny behandlingsplan, der over

fire år skal skærpe indsatsen mod volden

over for kvinder og børn. Regeringen besluttede

samtidig, at over halvdelen af

pengene skal bruges til professionel

hjælp til mænd. Hermed er kvinderne

fortsat henvist primært til frivillig (ikke offentligt

støttet) hjælp på krisecentrene.

Har mænd mere krav på professionel

hjælp end kvinder? Kvinder kan typisk få

10-12 timer hos en psykolog, men mændene

får et års behandling hos DMV

(Dialog Mod Vold). Hvem er det, der er

offer i denne sammenhæng? Hvor er li-

40

har fået tilsvarende opmærksomhed.

Hvad er

grunden til, at strafferammen

for vold mod

kvinder, der har stået i

forhold til gerningsmanden,

er lavere end hvis der er tale om

vold mod tilfældige?

gestillingen? Det opfattes måske som ligestilling

at dele pengene ligeligt mellem

gerningsmænd og ofre?

Flere og flere kvinder mellem 15 og 19 år

henvender sig på skadestuerne (en stigning

på 77 procentpoints siden 1995)! Unge

kvinder har ca. tre gange større risiko

for at blive udsat for vold end kvinder generelt,

og voldsrisikoen for enlige kvinder

er høj.

Fakta 1

24 kvinder døde som følge af vold fra samlever

eller ægtefælle i Danmark i 2006!

50 drabsforsøg mod kvinder blev anmeldt i

Danmark i 2006! Der skete 41.000 anmeldelser

om vold mod kvinder i Danmark 2006!

1 http://www.det-nationale-voldsobservatorium.org/database/

www_database/database_index.htm

http://www.kriminalstatistik.dk


Anonyme undersøgelser viser, at partnervolden

er forblevet uændret i de seneste

10 år. Flere veluddannede kvinder, som

lever i et forhold, svarer, at de bliver slået,

men at de ikke henvender sig på skadestuerne

og krisecentrene eller anmelder

partneren til politiet 2 . Hvorfor mon

det? Min teori går på, at vold til stadighed

er et tabuemne og, at (også velud-

Uddannelsesrejse til Madrid april 2007

I modsætning til i Spanien, får gerningsmanden

i Danmark nærmest ”rabat”,

hvis volden begås mod en person, vedkommende

har stået i forhold til. Hjemmet

er det sted, hvor kvinder, børn,

mænd – ja, hvor vi alle burde føle os allermest

trygge, men…

I Spanien anser man denne type forbrydelse

som særlig grov, og derfor fordobler

man straffen, når ”mænd slår deres

koner”. Trusler kriminaliseres også. Derudover

er der iværksat en massiv efterud-

41

dannede) kvinder - helt ubegrundet - får

en følelse af, at volden er selvforskyldt.

Ikke mindst fordi nogle bedrevidende

kvinder, som ikke selv har stået i situationen,

kommer med et forslidt og ubrugeligt

spørgsmål: ”Hvorfor gik du ikke fra

ham, da han slog første gang – det ville

jeg da gøre”.

2 rapporten ”mænds vold mod kvinder” af Jane Deleuran, journalist

dannelse af dommere og politifolk indenfor

feltet.

Vi fik på studieturen oplyst, at 63 kvinder i

Spanien døde som følge af vold i 2006

(24 i Danmark). Disse tal undrede mig en

del, idet der i Spanien er næsten 7 gange

flere indbygger (40,5 millioner). Om

disse ”lave” tal skyldes, at Spanien tilsyneladende

ikke vil anerkende selvmord

hos eller mord på kvinder i hjemmet som

hustruvold, skal jeg lade være usagt.

Men det er da tankevækkende.

Uddannelsesrejse til Grønland i august 2006

I forhold til Danmark og Færøerne er antallet

af voldsanmeldelser i Grønland 6 –

7 gange så højt. Sædelighedsforbrydelser

i Grønland er 8 – 14 gange højere!

Under vores uddannelsesrejse var vi på

besøg i et krisecenter, ledet af Eva Kleist.

Hun kunne bl.a. fortælle om mangel på

krisecentre og pladsproblemer på centrene.

Typisk opholder kvinden sig her kun

i få dage (ofte kun en enkelt overnatning,

indtil manden er blevet ædru), og

mange har også taget børnene med.

Men da der er utrolig stor mangel på almennyttige

boliger, har kvinderne reelt

kun et valg, når de bliver nødt til at forlade

centret. Og det valg er at flytte tilbage

til manden. Hvorefter ”proceduren”

gentager sig.

Under besøget kom Eva med en udtalelse,

som et par stykker af os personligt følte

os meget provokeret af, nemlig, at

kvinderne ofte provokerede manden, så

han så sig nødsaget til at slå (underforstået

– kvinderne var til tider selv ude om

det). Det grønlandske samfund er i sin

oprindelse en patriarkalsk fangerkultur,

og denne kulturs forklaringsmodeller spiller

åbenbart stadigvæk ind på udpegning

af ”den skyldige kvinde”.

Det kan ikke nytte noget, at vi i Danmark

vender det blinde øje til og bekræfter

hinanden i, at Grønland jo har fået hjemmestyre,

så de må klare sig selv. Ofte

glemmer vi, at retsvæsenet i Grønland

stadig er 100% under dansk ansvar. Og

har vi fejet godt nok for vores egen dør i

så henseende?


DR I viste den 24. oktober 2007 TV-dokumentaren:

”Flugten fra Grønland” 3 om

det Grønland, som politikerne nødigt taler

om. Efter udsendelsen sad jeg med en

stor klump i halsen og tænkte – hvordan

kan sådant noget foregå, uden at der

gribes ind. Hvad med den debat og de

forklaringer, der efterfølgende burde have

været. Skal de have lov at drukne i

dønningerne af den danske valgkamp?

Processen omkring Kvindernes kampdag

den 8. marts 2007

Af Ulla Puck

FLUK3 er parat til at holde 8. marts

Som nævnt fik vi tilbudet om at stå for 8.

marts 2007-arrangementet på Esbjerg

Højskole. På vores studietur til Grønland i

august 2006, som var fjerde seminar, besluttede

vi emnet, nemlig ”Vold mod

kvinder”. Vi, som FLUK3 hold, havde nu

kun 7 måneder til at forberede dette arrangement

i. Alle på holdet var meget

engagerede og påtog sig mange og forskellige

opgaver, og ret hurtigt fandt opgaverne

de rette kvinder, altså dem, der

var bedst til for eksempel at skaffe kontakter

til reklamebureau, kvindekrisecentre,

foredragsholdere, musik og bespisningsmuligheder

med meget mere.

Vi var i ekstase, da arrangementet var

overstået, over vores flotte præstation,

og selv om der kom et afbud fra en politiker

i sidste øjeblik, fik vi løst problemet, og

42

Jeg vil gerne herigennem opfordre alle,

der har mulighed for det, til at se udsendelsen

4 .

Derfor valgte FLUK3, med den viden vi nu

havde fået, og for at få større fokus på

emnet, at kvindernes internationale

kampdag den 8. marts 2007, skulle have

temaet: ”Vold mod kvinder”.

3 TV-dokumentaren: Flugten fra Grønland – tilrettelagt af Poul-Erik Heilbuth

4 www.dr.dk/Dokumentar/tv/DR1/2007/1015110824.htm

dagen kom til at hænge

flot sammen. Alle havde

deltaget i arrangementet

med energi og med et

engagement fra hele holdet, der virkelig

ville, at dette skulle lykkedes. Vi lyste af

positivitet for at det her skulle blive et

brag af en succesoplevelse for alle – og

det blev det!

Ulla Rosendahl

sminkes til 8. marts.

Nogle af

FLUK3’erne var

sminket, som om

de havde været

udsat for vold

8. marts er i fuld gang. Der er mødt mange

interesserede op på Esbjerg Højskole


8. Personlig udvikling

Alle deltagerne fik i starten i 2006 en

Myers-Briggs, trin 1-typeindikator (MBTI, I)

og en personlig samtale med Anette

med udgangspunkt i den rapporterede

type. Der er i trin I mulighed for at blive

placeret i én af 16 grundtyper, baseret

på fire modsætninger:

Ekstrovert – introvert: Hvorfra får jeg

overvejende min energi? Fra samvær

med andre mennesker eller fra mit

eget ”system”?

Sansning – intuition: Hvordan tager jeg

informationer ind fra omverdenen –

mest gennem det, der kan sanses konkret

eller, hvad tingene kan udvikle sig

til?

Tænkning – følen: Hvordan tager jeg

beslutninger – mest gennem at bruge

min logik eller gennem mit eget værdisæt?

Planlægning – fleksibilitet. Hvordan kan

jeg bedst lide at have det i mit liv –

planlægge og organisere verden på

43

forhånd – eller lade den komme til

mig?

Senere delte holdet informationerne om

hinandens typer med hinanden og brugte

sproget fra MBTI til at snakke med hinanden

om ensheder og forskelligheder.

Kendskab til egne præferencer, som typeindikatoreren

bygger på, anser vi for

et meget vigtigt element for såvel egenindsigt

som en indsigt, der er nødvendig

for ledere at have i deres personaleledelse.

Vi brugte også teorien til at forstå og bearbejde

stress som led i vores temadag

om stress.

På sidste seminar repeterede vi endnu

engang teorien, og hvad de enkeltes

typer og præferencer kunne betyde for

arbejde i teams og samarbejde generelt.

Vi spiste på El Sobrino del Botin, der er fra 1725 og var en af Hemmingways foretrukne restauranter


9. Portrætter af deltagerne på FLUK3 2006-08

Marianne Aaris Andersen

Fødselsår:

1976

Forbund:

3F

Tillidsposter i fagbevægelsen indtil nu:

2004 - Tillidsrepræsentant

2000 - Afdelingsbestyrelsesmedlem 3F Viborg

1998 - Transport og service bestyrelsen

næstformand

Tidligere formand for miljøudvalget og

nuværende medlem af familiepolitisk udvalg

i 3F

Udannelser indtil nu:

1993-94 Handelsskolens grunduddannelse

(HG)

1994-96 Salgsassistent

Samfundslinien i FIU og andre FIU kurser

FLUK3

Erhvervserfaring indtil nu:

1994 - 96 Sportsmaster

1996 - 98 Vagtansvarlig på Restaurant

Bones (derefter som bijob indtil 2000)

Lagerekspedient/lagerkontor m.m. hos

F&H fra 1998 og frem.

2008 - Faglig sekretær

Hvorfor jeg søgte om deltagelse på

FLUK3:

Jeg ønskede nogle redskaber til at kunne

komme videre inden for fagbevægelsen

eller som leder på det private arbejdsmarked.

Mentor:

Marianne Bruun, 3F ligestilling

Hvad har jeg fået af udbytte i samarbejdet

med mentor?

Marianne har været super til at stille mig

de ”rigtige spørgsmål”. Hun har fået mig

til at tænke i andre baner i stedet for at

44

være for ensporet. Hun har været super

god og har afsat tid til det, hvis jeg har

haft brug for det. Vi har ligeledes aftalt,

at jeg kan kontakte hende efter FLUK3forløbet

Læring:

Hvad er min vigtigste læring ved deltagelse

i FLUK3?:

Ser nu tingene med kønsbriller på. Der

har været meget, som jeg tidligere har

taget for givet. Jeg har lært, at jeg bare

skal klø på i fremtiden, og at der nok skal

være et godt arbejde til mig derude.

Rent kvindehold:

Hvad betød det, at FLUK3 var et rent

kvindehold?

Man har kunnet være sig selv hele vejen.

Mange gode diskussioner blandt hinanden.

Alle har haft plads. Tidligere har jeg

deltaget i mange kurser i SID, som var

næsten rene mandehold. Det har været

dejligt befriende med rent kvindehold. Vi

har dog været et sårbart hold, da vi ikke

har været så mange tilmeldte fra starten

af.


Fremtidens fagbevægelse:

Hvad er min vision om fremtidens fagbevægelse

– og hvilke opgaver vil jeg påtage

mig her?

3F er en god fagforening, og det skal

den fortsat være. Der skal være en god

medlemsservice på alle niveauer. Men

jeg synes, det er svært at have små børn

og at være faglig aktiv. Der bliver taget

alt for få hensyn i lokalafdelingen. Afdelingerne

skal være bedre til at afspejle

medlemmerne: Ung, gammel, kvinde og

mand.

Fremtidsdrømme:

Hvad er mine fremtidsdrømme for et liv?

At min familie og jeg har det godt, og at

vi alle trives. At man hjælper hinanden

og er ligeværdige. Jeg ønsker en fremtid

som valgt eller ansat i fagbevægelsen

og også gerne en politisk karriere inden

for mit parti.

45

Ligestilling mellem kvinder og mænd:

Hvad mener du er den vigtigste udfordring

i ligestillingen mellem kvinder og

mænd lige nu?

At vi erkender, at vi IKKE har ligestilling.

Det gælder både i opdragelsen af vore

børn, barsel, ligeløn, prostitution m.m.

Mille, Marianne og Ida

Charlotte, Marianne og

Susanne hviler benene en

solskinsdag i Madrid


Gitte Brendstrup

Fødselsår:

1966

Forbund:

3F

Tillidsposter i fagbevægelsen indtil nu:

Har været:

TR i KAD, TR i 3F, SR i 3F

Er stadig:

BS i 3F Næstved

Uddannelser indtil nu:

Kontoruddannelse i 1986

Mange EDB kurser bl.a. i HK-regi

Elektronikkurser i AMU-regi

Flere kurser inden for 3F

FLUK3

Ledelse i praksis

Erhvervserfaring indtil nu:

Har været au-pair i London

Arbejdet som kontor/salgsassistent i 5 år

Elektronikmontrice i 5 år

Lagermedarbejder i 4 år

Gruppeleder på lager i 2 år

Konsulent fra 2008

Hvorfor jeg søgte om deltagelse på

FLUK3:

Jeg vidste ikke, at denne uddannelse

fandtes. Jeg blev tilbudt den af min faglige

sekretær, og det var bare et tilbud,

jeg ikke kunne sige nej til.

Mentor:

Bjarne Mortensen, forhandlingssekretær i

3F.

Det har været godt at have Bjarne som

mentor, han har kunnet sætte ting i et

andet perspektiv. Og jeg anbefaler ham

varmt.

Læring:

Denne uddannelse har været en udfordring

til mig selv, så at jeg har kunnet

vokse som menneske.

46

Rent kvindehold:

Sorry gutter, men jeg har været glad for,

at vi har været et rent kvindehold. Jeg

tror ikke, at dialogen ville have været så

fri, som den har været og jeg tror heller

ikke, at vi ville have åbnet op på samme

måde.

Fremtidens fagbevægelse:

Vil jeg for et stykke tid lægge fra mig og

tilegne mig kompetencer i den private

sektor.

Fremtidsdrømme:

På verdensplan – uddannelse til alle.

I Danmark – større tolerance mellem

mennesker.

Mit liv – at få karriere, familieliv og egne

behov til at gå op i en højere enhed.

Ligestilling mellem kvinder og mænd:

At få alle til at forstå, at vi er ligeværdige

og at sammen er vi bedst.

Hvad vil jeg bruge Ledelse i praksis til ?

Til at fremme min egen karriere og skabe

bedre vilkår for andre.


Charlotte Bendix Dilling

Fødselsår:

1966

Forbund:

HK

Tillidsposter i fagbevægelsen indtil nu:

2003-05 bestyrelsesmedlem

Udannelser indtil nu:

1984 Student

1990 Cand. psyk.

1992-2005: Forvaltningsret, politisk ideologi,

idéhistorie, organisationspsykologi, TRuddannelse,

samt diverse interne kurser i

fagbevægelsen.

FLUK3

Ledelse i praksis

Erhvervserfaring indtil nu:

Pædagogseminariet i Hillerød samt Danmarks

Lærerforening.

Hvorfor jeg søgte om deltagelse på

FLUK3:

Jeg manglede ledelsesværktøjer – det

var den primære begrundelse, og blev

derfor anbefalet FLUK3 efter endt grunduddannelse

som TR.

Mentor:

Jeg har ikke haft en mentor.

Læring:

Hvad er min vigtigste læring ved deltagelse

i FLUK3?:

Måske en endelig bekræftelse af, at fagbevægelsen

mangler dygtige ledere på

alle niveauer for at opfylde sine mål og

værdier. Og, måske vigtigst af alt: For at

den skal kunne overleve og matche det

omgivende samfund nu og i fremtiden.

Rent kvindehold:

Hvad betød det, at FLUK3 var et rent

kvindehold?

Et trygt og åbent rum, men som til tider

også kunne være en ulempe, idet en del

’kvindefnidder’ aldrig var kommet til

47

’overfladen’ i et forum med både mænd

og kvinder.

Fremtidens fagbevægelse:

Hvad er min vision om fremtidens fagbevægelse

– og hvilke opgaver vil jeg påtage

mig her?

At de indbyrdes magtkampe i fagbevægelsen

nedbrydes, og at kulturen ikke gives

videre. Personligt vil jeg bidrage til, at

kulturen ændres, så demokratiet i bevægelsen

har den altafgørende indflydelse

på beslutningerne.

Fremtidsdrømme:

Hvad er mine fremtidsdrømme for et liv?

At mennesker har større tolerance og respekt

for hinanden – acceptere at mennesker

er forskellige, og at mangfoldighedens

vifte er en styrke for et fællesskab

eller et samfund.

Ligestilling mellem kvinder og mænd:

Hvad mener du er den vigtigste udfordring

i ligestillingen mellem kvinder og

mænd lige nu?

Vi skal lære at sætte pris på vores forskelligheder

som mænd og kvinder – vi skal

acceptere, at vi vælger og prioriterer forskelligt,

men

at vores

valg ikke er

det samme

som kvalifikationereller

evner.


Marita Geinitz

Fødselsår: 1959

Forbund: Fagligt Fælles Forbund – 3F

Tillidsposter i fagbevægelsen indtil nu:

1980 - Klubbestyrelsesmedlem

1985 - Stedfortræder for TR

1990 - TR

1996 - Næstformand KAD Nordals

1999 - Formand KAD Nordals

2004 - Næstformand i det fusionerede

KAD og SID - 3F Als

Udannelser indtil nu:

10. klasse

AMU systemet for industrien

FIU kurser

FLUK3

Ledelse i Praksis

Erhvervserfaring indtil nu:

Barnepige

Stuepige

Servitrice

Kartonnagearbejde

Industrien

Fagbevægelsen

Hvorfor jeg søgte om deltagelse på

FLUK3:

Ledelsesarbejdet i afdelingen fungerede

ikke optimalt efter fusionen til 3F. Derfor

var FLUK 3 – Fagbevægelsens Lederuddannelse

for Kvinder – lige det jeg

trængte til. Jeg følte et stort behov for at

få nogle værktøjer samt ledelsesforståelse

i en fusioneret afdeling. Hvilke ting

kunne gøres anderledes? Hvordan kunne

personalet og TR´erne motiveres? Hvordan

får man to forskellige ledelses- og

organisationsstrukturer til at blive én funktionsdygtig

enhed?

Mentor:

Min Mentor var Ellen Lykkegård, formand

for den offentlige gruppe i 3F.

Vi havde et møde, hvor vi drøftede forskellige

tiltag i henhold til ledelse. Jeg

brugte desværre ikke Ellen og hendes

48

enorme viden særlig meget, men det

har givet mig en form for tryghed at vide,

at hun var der, hvis jeg havde brug for

hjælp.

Læring:

Hvad er min vigtigste læring ved deltagelse

i FLUK3?:

Ledelsen i fagbevægelsen, især i lokalafdelingerne,

har brug for mere uddannelse.

Men det har også lært mig, at jeg ikke

er alene. At der er andre end mig som

har de samme problemstillinger, og jeg

står ikke helt alene. Jeg kan få hjælp af

alle de gæve kvinder, der er derude, og

som har rigtig mange gode input og forslag.

Men det har også åbnet mine øjne for,

at arbejdspladser i fagbevægelsen også

er ganske almindelige arbejdsplader, og

for nogen er det en livsstil andre et job.


Rent kvindehold:

Det har været dejligt, at der har været

plads og tid til at kunne udvikles. Der er

kommet mange gode vinkler på de forskellige

problemstillinger. Vi har opbygget

et netværk. Det har længe været

mændenes privilegier at have noget for

dem selv. Nu har kvinderne haft det i en

periode – og straks blev der i ligestillingens

navn oprettet m/k hold. Hvilket sikkert

er meget fornuftigt, da det ene køn

alene ikke kan gennemføre ligestilling.

Men sjovt nok er der samtidig oprettet

kurser kun for mænd, så de har mulighed

for at diskutere dette ømtålelige emne

uden kvindernes tilstedeværelse.

Fremtidens fagbevægelse:

Hvad er min vision om fremtidens fagbevægelse

– og hvilke opgaver vil jeg påtage

mig her?

Så længe der stadig er 20 % af samfundet,

der bestemmer over 80 % af midlerne,

så skal fremtidens fagbevægelse blive

ved med at kæmpe for bedre lønforhold

samt holde hånden under de svageste

i samfundet. Fagbevægelsen skal

kæmpe for, at den danske model opretholdes,

hvor det er arbejdsmarkedets

parter, der forhandler om forholdende

på arbejdsmarkedet. Det er ikke politikkerne,

der skal overtage styringen på det

område.

Vi er i Qaqortup Kommunias

Byrådssal. De fleste af

værkerne i Byrådssalen er

gaver fra byens borgere

49

Fremtidsdrømme:

Min drøm er, at vi får et samfund, hvor

der er lige muligheder for alle. At det ikke

er arven, der afgør vores fremtid. Vi som

det rige samfund, vi må også tænke på

de fattige lande, og vi må hjælpe dem

til at udvikle sig til bæredygtige samfund.

Der er stadigvæk folk, der dør af sult

samtidig med, at der andre steder i verdenen

dør folk af overvægt.

Ligestilling mellem kvinder og mænd:

Jeg tror, ligestillingen ville få bedre vilkår,

hvis man indførte kønskvotering. Alt undervisningsmateriale

lige fra børnehaven

skal være mainstreamet, underviserne

skal lære at være bevidste om deres undervisning,

og om de mekanismer, der

går i gang, når de har henholdsvis drenge

og piger foran sig. De skal være bevidste

om, at der er forskelle mellem kønnene,

men også at det ene køn ikke er

mere værd end det andet. Eksemplerne

fra Liza Marklund og Lotta Snickares bog

var skræmmende. Der skal ydes en ekstraordinær

indsats - og der skal lovgives,

førend ligestilling bliver opfattet som en

ganske naturlig ting.

Det kræver også, at det ene køn ikke

kan købe det andet, samt forskellige religiøse

trosretninger må ændre deres kvindesyn,

alternativt må vi opfordre til at

boykotte troen, opfordre til at blive ateister.


Hanne Illum

Fødselsår:

1954

Forbund:

HK

Tillidsposter i fagbevægelsen indtil nu:

1973 – 1977 Bestyrelsesmedlem i en kommunal

assistentforening

2003 – TR

2007 – Næstformand i Samarbejdsudvalg

Uddannelser indtil nu:

1971 Realeksamen

1973 Handelsmedhjælpereksamen

1976 Kommunom

1976-2007 Skatteret og andre forvaltningsretslige

kurser, merkonomfag, politisk

retorik, kommunikation, psykologi, engelsk,

fransk og spansk.

FLUK3

Ledelse i praksis

Erhvervserfaring indtil nu:

Skatteforvaltning. Forskellige stillinger

gennem knap 25 år i LO-, FTF- og ACorganisationer.

Ministerrådet i Bruxelles.

Hvorfor jeg søgte om deltagelse på

FLUK3:

På det afsluttende TR-modul blev jeg opfordret

af underviserne, da jeg mente,

jeg manglede ledelsesværktøjer til at

matche min daglige ledelse.

Mentor:

Jane Tavlo Nielsen, TR for HK’erne i Teknisk

Landsforbund

Hvad har jeg fået af udbytte i samarbejdet

med mentor?

Fra starten var vi enige om, at vi var hinandens

coach og mentor/netværk.

Vi har vendt problemstillinger i TR-arbejdet

og det har været meget givende. Vi

har aftalt at fortsætte.

50

Læring:

Hvad er min vigtigste læring ved deltagelse

i FLUK3?:

Personligt: Jeg skal stole mere på min intuition

og egne beslutninger.

For fagbevægelsens vedkommende: Vi

skal til at se på hvad, der sker i det omgivende

samfund, forstå medlemmernes

ønsker til deres faglige organisationer og

passe på ikke at stagnere i det gamle ”Vi

plejer”. Det er ikke medlemmerne, der

skal rette ind, det er fagbevægelsen.

Rent kvindehold:

Hvad betød det, at FLUK3 var et rent

kvindehold?

Jeg synes, vi ofte glemte, at ligestilling

også handler om mænds ligestilling. Og

vi fokuserede for lidt på ledelse og for

meget på vold (mod kvinder).

Jeg har savnet den dynamik, det giver at

være forskellige køn. Jeg ønsker for de

nye FLUK MK, at de får meget mere dynamik

på holdet.


Fremtidens fagbevægelse:

Hvad er min vision om fremtidens fagbevægelse

– og hvilke opgaver vil jeg påtage

mig her?

At fagbevægelsen evner at lytte til sine

medlemmer – og potentielle medlemmer,

så vi får en stor og moderne fagbevægelse,

der kan varetage medlemmernes

interesser i et moderne samfund.

Fagbevægelsen har også en stor opgave

i selv at gå forrest og vise, hvordan

godt lederskab udføres.

Mit ønske er at bidrage ved at være en

dygtig og omsorgsfuld tillidsrepræsentant,

og medvirke til at skabe en god arbejdsplads

for alle. TR og ledelse skal

være samarbejdspartnere.

Fremtidsdrømme:

Hvad er mine fremtidsdrømme for et

liv?

For mit eget liv: At jeg har et godt liv

Grønlandsturen gjorde så stort

indtryk på mig, at mine forestillinger

om, at en ferie kun kan

holdes i middelhavstemperaturer,

blev ændret. Jeg vil meget

gerne besøge Grønland igen

51

med familien, at blive en meget gammel,

glad bedstemor og få lang tid med

børn, børnebørn og oldebørn, at ingen

rammes af alvorlige ulykker.

For alles liv: At både mænd og kvinder,

hvide, gule og sorte accepterer, at vi alle

har de samme rettigheder både i familien

og i samfundet.

Ligestilling mellem kvinder og mænd:

Hvad mener du er den vigtigste udfordring

i ligestillingen mellem kvinder og

mænd lige nu?

At både mænd og kvinder, hvide, gule

og sorte accepterer, at vi alle har de

samme rettigheder både i familien og i

samfundet.

Hanne tegner og

fortæller


Joan Jensen

Fødselsår:

1955

Forbund:

3F

Tillidsposter i fagbevægelsen indtil nu:

Fra august 1984 til april 1988 Faglig sekretær

KAD afd. 1

Fra april 1988 til marts 1993 Næstformand

KAD afd. 1

Fra 1993 til 2005 Formand LO sektion København

Fra november 2005: Næstformand i 3F,

Valby Afdeling

Udannelser indtil nu:

1971: Færdig med 9. klasse

1974: Kontoruddannelse

1991 VPG 200 timer

Fra 1978 adskillelige faglige/ politiske/

organisatoriske FIU kurser

FLUK3

Erhvervserfaring indtil nu:

Fabrik, Butik, Døgninstitution og kontor/

fagforeningsorganisation

Hvorfor jeg søgte om deltagelse på

FLUK3:

En alternativ og spændende måde at

”lære” ledelse i praksis på.

Mentor: Har ikke fået organiseret denne

opgave

Læring:

Hvad er min vigtigste læring ved deltagelse

i FLUK3:

At knytte praksis, erfaringer og teori sammen.

At se og analysere problemstillinger med

”ligestillingsbriller” på.

Rent kvindehold:

Hvad betød det, at FLUK3 var et rent

kvindehold:

At ligestilling blev sat i fokus. At vi ”turde”

52

tale ligestilling. At alle på holdet havde

oplevet noget godt eller skidt i forhold til

ligestilling.

Fremtidens fagbevægelse:

Hvad er min vision om fremtidens fagbevægelse,

og hvilke opgaver vil jeg påtage

mig her?

Fagbevægelsen i Danmark er en af de

vigtigste institutioner i landet. Der er demokrati.

Der er plads til alle. Der er fællesskab

og solidaritet. Jeg håber, at fagbevægelsen

kan bibeholde sin rolle fagligt

og politisk mange år frem, selv om vi

presses politisk og mister mange medlemmer.

Jeg vil gerne være en af de mange, som

kæmper for fagbevægelsen, og for at

den udvikler sig, så vi fortsat kan identificere

os med fagbevægelsen, og føle et

ejerskab og fællesskab, som vi vil kæmpe

for.


Fremtidsdrømme:

Hvad er mine fremtidsdrømme for et liv?

At der kommer mere tolerance og forståelse

mellem de forskellige befolkningsgrupper

i verden.

Hvis der kommer større forståelse blandt

folket, tror jeg, at vi lærer meget af hinandens

forskellighed i stedet for at opfatte

forskellighed som en barriere for udvikling.

Min drøm er selvfølgelig også, at jeg og

mine kære fortsat vil være sunde og raske,

og kan være med til at bidrage med

det, vi kan, i mange af de sammenhænge

vi er en del af.

Maleriet på væggen

bagved er malet af

Aka Høegh

Joan overrækker

kommunaldirektør

Jørgen Vetterlein en

gave

53

Jeg glæder mig faktisk - også enormt

meget - til at gå på efterløn og få en

masse tid til alt det, jeg ikke når i disse år.

Ligestilling mellem kvinder og mænd:

Hvad mener du er den vigtigste udfordring

i ligestillingen mellem kvinder og

mænd lige nu?

Gensidig respekt. At vi er lige, uanset

køn.

Jeg ser gerne en kvoteordning på mindst

40/60 på arbejdspladser, uddannelser,

ledelse, Folketing, kommunerne osv. osv.

osv.

FLUK3 skal besøge Instituto de

la Mujer, der er en del af Arbejdsministeriet.

Det er Cecilie

fra Ambasaden, der er

sammen med os.


Lilja Jensen

Fødselsår: 1970

Forbund: HK Danmark

Tillidsposter i fagbevægelsen indtil nu:

2002: Næstformand i HK/Dansk Laborant-

Forening

2000-2002: Medlem af HK/Dansk Laborant-Forenings

bestyrelse

Marts 2004-07: Valgt til tillidsrepræsentant

for HK´erne på Miljølaboratoriet

Storkøbenhavn I/S

Udannelser indtil nu:

2008 - FLUK3

2007 - forventet afsluttet 2009: Diplomuddannelse

i Ledelse

2007 - Ledelse i praksis,

Akademimerkonom fag

1996-1997: Laboratorietekniker

1994-1996 Laborant

1992-1994: Diverse kurser

1989-1991 HF

Erhvervserfaring indtil nu:

I de sidste 7 år har jeg arbejdet på Miljølaboratoriet

Storkøbenhavn I/S, hvor jeg

har haft en del forskellige arbejdsopgaver.

Men valgte at forlade arbejdspladsen

i 2007, da jeg ville læse Diplomuddannelse

i Ledelse. FLUK-uddannelsen

gjorde mig mere bevidst om, at jeg vil

være leder, og derfor valgte jeg at læse

videre. Inden jeg startede på Miljølaboratoriet

Storkøbenhavn I/S, havde jeg

haft forskellige jobs indenfor kvalitetsstyring

og GMO (Gen Modificeret Organismer).

Før jeg gik i gang med laborantuddannelsen

tilbragte jeg et spændende

år i Norge, i en lille by som hedder Bærums

Verk, som ligger nær Oslo. Her var

jeg ung pige i huset med ansvaret for et

kronisk sygt barn med Cølleaki (intolerant

overfor gluten) samt Diabetes. Jeg ville

gerne arbejde med arvegenetik, så min

praktiske del af laborantstudiet foregik

på Institut for Medicinsk Biokemi og Genetik/Københavns

Universitet. Efter endt

54

uddannelse læste jeg til laboratorietekniker

på Laborantskolen i København, og

den uddannelse blev jeg færdig med i

1997.

Hvorfor jeg søgte om deltagelse på

FLUK3:

Første gang jeg stiftede bekendtskab

med forskellen mellem drenge og piger

er tilbage i min barndom, hvor jeg har

større søskende og mindre søskende. Her

var forventningen, at pigerne var de servicerende

og drengene skulle bare modtage.

Det kunne jeg jo ikke have, så jeg

havde mange diskussioner med mine forældre.

Denne uretfærdighed har nok

altid fulgt mig, og da jeg første gang hørte

om denne uddannelse, var jeg sikker

på, jeg skulle på FLUK. Jeg var allerede

på det tidspunkt i gang med fagligt arbejde,

og uddannelsen ville give mig

nogle ledelsesmæssige værktøjer med,

som jeg kunne bruge.

Mentor:

Min mentor er Bodil Otto, som er næstformand

i HK/Kommunal. Jeg synes, at Bodil

er interessant, da hun har stor viden indenfor

ligestilling, og den viden vil jeg

kunne drage nytte af. Jeg har været

utrolig glad for at have Bodil Otto som

min mentor. Selvom jeg ikke har brugt


hende meget, så tror jeg, at jeg kommer

til at bruge hende i mit fremtidige faglige

arbejde.

Læring:

Hvad er min vigtigste læring ved deltagelse

i FLUK3?:

Det har været en interessant uddannelse,

og ledelse i praksis passer godt i

overens med det, at vi skal være fremtidens

ledere. Vi har fået vendt mange

ledelsesmæssige spørgsmål, og fået tilført

en masse ny viden, men det har også

været en øjen-åbner for mig. Ledelse i

praksis følger godt i tråd med den nye

uddannelse, som jeg er i gang med at

læse nu: Diplomuddannelse i ledelse.

Rent kvindehold:

Hvad betød det, at FLUK3 var et rent

kvindehold?

Det har helt klart været en fordel, at holdet

har været sammensat af kvinder. Det

har her været muligt at tage nogle livlige

diskussioner, hvor alle er kommet til orde.

Men holdet har også respekteret, at vi

har været en blandet skare af mennesker

med forskellige baggrunde og holdninger.

Samtidigt har det også været et

trygt forum. Der er delt mange oplevelser,

og vi har samtidig kunnet få gode

råd til handling i vanskelige situationer.

Fremtidens fagbevægelse:

Hvad er min vision om fremtidens fagbevægelse

– og hvilke opgaver vil jeg påtage

mig her?

Jeg tror på, at der også i fremtiden vil

være behov for en fagforening. Men vi

skal være bedre til at få de unge med,

invitere dem ind i fællesskabet, men

samtidigt få dem til at forstå, hvorfor de

skal vælge en fagforening i LO og ikke

en af de gule fagforeninger. Samtidig

tror jeg på, at HK skal være bedre til at

sælge sig selv, og fortælle om alle de

gode ting, som de kan. Mange ser først

fornuften, når de står med problemerne.

I Dansk Laborant-Forening besøger vi

skolerne (først og fremmest laborantskolerne),

men også på sigt HTX og gymnasi-

55

erne for at fortælle om, hvorfor det er

vigtigt at være medlem af en rigtig fagforening.

Vi har også igennem en årrække

deltaget på diverse uddannelsesmesser.

Fremtidsdrømme:

Min fremtidsdrøm er en lederstilling og

gerne med personaleansvar. Jeg synes,

alle har fortjent ordentlige arbejdsforhold,

hvor det er rart at komme på arbejde

hver dag. Men hvor der også er tilpas

med udfordringer. Det vil jeg gerne være

en del af.

Samtidigt står HK overfor en kæmpe udfordring

i den nærmeste fremtid. Der sker

en masse organisatoriske ændringer, herunder

ny formand (m/k), færre lokale afdelinger

skabes og projektet for flere

medlemmer og overenskomster er i fuld

gang. Det bliver spændende at følge

udviklingen på nærmeste hold.

Jeg vil gerne bruge denne FLUK uddannelse

i HK. Lige nu er jeg i gang med at

starte ligestillingsarbejde op i HK København

sammen med 2 andre gæve kvinder.

Ligestilling mellem kvinder og mænd:

Ja, der er lang vej endnu! Ser jeg på mit

eget område, som er laborantområdet,

er der langt i ligelønsspørgsmål. Vi har

stor fokus på det i Dansk Laborant-

Forening og i vores Løn- og Personalepolitisk

udvalg. Men vi har også en udfordring

i at få vores unge mennesker til at

vælge uddannelse med hjertet og ikke

nødvendigvis følge det traditionelle

kønsmønster.

Lilja er meget begejstret

for SMART


Lone Skov Larsen

Fødselsår:

1964

Forbund:

3F

Tillidsposter i fagbevægelsen indtil nu:

1994 Valgt som tillidsrepræsentant for

Postarbejdere ved Viborg Postkontor

Valgt som bestyrelsesmedlem i Offentlig

Gruppe i 3F Viborg

Medlem af LO Skolekontaktudvalg

2005 Valgt som bestyrelsesmedlem i Industrigruppen

i 3F Viborg

2006 Valgt som Fælles TR suppleant for

Postarbejdere i Postområde Vestjylland

2007 Valgt som suppleant til Afdelingsbestyrelsen

Medlem af familiepolitisk udvalg i 3F

Viborg

Udannelser indtil nu:

1984 Højere Handelseksamen (HH) - Erhvervssproglig

retning

1986 Lager- og Handelsassistent

1991 Merkonomkursus i Markedsføring

1991 Teknonomkursus i Arbejdspsykologi

2007 Akademimerkonom, Ledelse i praksis

Gæstelærerkursus og Mini (VPG) Voksenpædagogisk

Grundkursus, diverse FIU og

AMU kurser indenfor: teambuilding, produktionsgrupper,

konflikthåndtering, logistik

og samarbejde m.fl.

2008 FLUK3 og ledelse i praksis

Erhvervserfaring indtil nu:

Efter uddannelsen som Lager- og Handelsassistent,

var jeg i 2 ½ år, ansat i et

Byggemarked i Struer, hvorefter jeg blev

ansat som disponent i et byggemarked i

Viborg.

Men, som så mange andre har erfaret,

så er der ikke tænkt Mainstreamting ind i

lukkeloven. Så da vores datter meldte sin

ankomst, søgte og fik jeg i 1991 ansættel-

56

se som postarbejder på Viborg Postkontor.

Efter 4 års ansættelse blev jeg gruppeleder.

I 2005 fik jeg tilbudt jobbet som

underviser af alle nyansatte i Postområde

Vestjylland. Mit arbejde i Post Danmark er

således utraditionelt og alsidigt. 1/3 af

min tid går med undervisning, 1/3 kører

jeg omdeling og 1/3 er jeg frikøbt til Tillidsrepræsentantarbejdet.

Hvorfor jeg søgte om deltagelse på

FLUK3:

Jeg blev opfordret til at søge via min afdeling.

Det havde stor betydning for mig,

at jeg fik mulighed for at få papirer

(eksamen) på uddannelsen. At det kun

var for kvinder, var i starten ikke med i

mine overvejelser. At der fandtes disse

kvindebaserede uddannelser (Nynne,

Freia og FLUK), var jeg slet ikke klar over,

før min faglige sekretær (kvinde) gjorde

mig opmærksom på det. Da det er min

holdning, at jeg, for at varetage tillidshvervet

optimalt, samtidig forpligter mig

til videreuddannelse og til at følge med i


samfundsudviklingen, takkede jeg ja til

udfordringen.

Mentorer:

Jesper Holm og Peter Madsen

Hvad har jeg fået af udbytte i samarbejdet

med mentorerne?

Den feedback jeg har fået af mine mentorer

i forbindelse med min eksamensopgave,

har helt sikkert været inspirerende

og lærerig. Derudover er de bånd, vi herigennem

har knyttet, af en helt speciel

støbning. At mine mentorer har været

mænd, har givet mig et mere nuanceret

billede af de problemområder, vi står

overfor.

Læring:

Hvad er min vigtigste læring ved deltagelse

i FLUK3?:

Det har helt klart været kønsaspektet i

uddannelsen. Jeg kan blive helt flov over

de ting (kønsdiskriminerende), som jeg

førhen bare så igennem fingre med.

Samtidig har det givet mig blod på tanden

til at komme videre. Vi bliver aldrig

for gamle til at lære, og jeg kan med

stolthed sige, at jeg har gennemført uddannelsen

med et flot resultat.

Rent kvindehold:

Hvad betød det, at FLUK3 var et rent

kvindehold?

Som gammel SID’er, har jeg været vant

til, at kvinder var underrepræsenteret på

kurser. Derfor har det været både dejligt,

spændende og ofte befriende at være

et rent kvindehold. At vi var et meget lille

hold, har desværre også bevirket, at vi

var sårbare ved forfald.

Fremtidens fagbevægelse:

Hvad er min vision om fremtidens fagbevægelse

– og hvilke opgaver vil jeg påtage

mig her?

Vi kan ikke ændre på folks adfærd, men

vi kan ændre på vores egen. Dette gælder

også inden for fagbevægelsen. Det

nytter ikke, at vi fastholder gamle normer,

når verden forandrer sig. Derudover skal

der tænkes ligestilling ind i fagbevægel-

57

sen. Fagbevægelsen skal også afspejle

befolkningssammensætningen. Hvilket er

én af grundene til, at jeg deltager i vort

lokale familiepolitiske udvalg.

Fremtidsdrømme:

Hvad er mine fremtidsdrømme for et liv?

At vi alle respekterer hinanden uanset

køn og etnicitet. At vi genopliver det

gamle ord: Solidaritet (at vi gør noget for

andre, uden at vi selv nødvendigvis får

noget ud af det) og at vi tænker og

stemmer med hjertet.

På det personlige plan er jeg nok lidt traditionsbunden.

Jeg ved, hvad jeg har…

Men kommer det rette jobtilbud, hvor jeg

kan bruge mine kompetencer, er jeg ikke

bleg for at tage chancen.

Ligestilling mellem kvinder og mænd:

Hvad mener du er den vigtigste udfordring

i ligestillingen mellem kvinder og

mænd lige nu?

Her og nu mener jeg, at vi skal have en

diskussion om, hvorvidt vi skal følge andre

EU landes eksempel, og nedsætte alderen

for stemmeret. Dermed tror jeg på, at

vi sikrer en bredere sammensætning i

f.eks. Folketinget. Jeg oplever selv mine

egne 2 teenagere, som værende betydeligt

mere samfundsorienterede end

jeg selv var i den alder. Hvis den politiske

dagsorden skal afspejle samfundet, kommer

vi ikke udenom at lytte til de unge.

På sigt skal vi tænke ligestilling ind helt fra

barndommen.

Vi

skal igen

og igen

fortælle

især vore

døtre: ”Du

(vi) ka’

godt”.


Susanne Ovy Petersen

Fødselsår:

1956

Forbund:

3F

Tillidsposter i fagbevægelsen indtil nu:

1987 Medlem af afdelingsbestyrelsen RBF

Bryggerne

1992 Medlem af hovedbestyrelsen i RBF

Bryggerne

1997 Tillidsrepræsentant på Thor og Formand

for Bryggeriarbejderne i Randers

2001 Formand for Bryggeriarbejderne i

Århus Amt

2005 Faglig sekretær i 3F Rymarken Århusafdelingen

2005 Regionsudpeget medlem af 3F’s

ligestillingspolitiske udvalg

Udannelser indtil nu:

1980 til 1985 HF enkeltfag.

2003 Merkonom, Ledelse og samarbejde

2007 Akademimerkonom, Ledelse i praksis

AMU-kurser inden for: Bryg/tap tekniske

linie. Procesoperatør. Kvalitet. Industrihygiejne

osv.

FIU grundforløb + Samarbejdsudvalg, forhandling,

arbejdsret osv.

2008 FLUK3 og ledelse i praksis

Erhvervserfaring indtil nu:

Stuepige, Servitrice, Kahytsjomfru, Pædagogmedhjælper,

Bryggeriarbejder. Fagforeningsformand.

Hvorfor jeg søgte om deltagelse på

FLUK3:

For at blive dygtigere og bedre i mit arbejde

og i min personlige udvikling.

Mentor:

Tove Møller Pedersen 3F.

Tove kommer fra en ren kvindekultur og

jeg kommer fra en ren branchekultur.

Hvordan takler man det i en fusion? Hvor-

58

dan bevarer man indflydelse. Hvordan

undgår man at blive kørt ud på et sidespor

og hvordan bevarer man overblikket

og fokus på det, som er vigtigt? Tove

har med sin ro og velovervejethed hjulpet

mig gennem en svær tid efter fusionen

i 3F. En tid hvor, der skulle findes nye

ben at stå på og nye veje til løsninger for

den fagforening, vi begge brænder for.

Læring:

Hvad er min vigtigste læring ved deltagelse

i FLUK3?:

At der aldrig kun er ét svar eller én løsning

på et spørgsmål eller et problem.

Rent kvindehold:

Hvad betød det, at FLUK3 var et rent

kvindehold?

Ligestillingsvinklen på alle politiske og

personlige opgaver gav et nyt og anderledes

billede af den virkelighed, som vi

bevæger os i både privat og på arbejde.

Muligheden for at have debatter,

hvor man ikke skal forsvare sit køn i sine

synspunkter, er meget udviklende og giver

større selvindsigt og dermed øget

selvtillid i dit arbejdsliv.


Fremtidens fagbevægelse:

Hvad er min vision om fremtidens fagbevægelse?

At den fortsat vil være en kamporganisation,

som kan rumme både det faglige

og det politiske arbejde, der skal til for at

forbedre alle medlemmernes vilkår og

muligheder.

Hvilke opgaver vil jeg påtage mig her?

Jeg vil blive ved med at agitere for nødvendigheden

af fællesskabet i fagbevægelsen

og have fokus på, at fællesskabet

også skal rumme begge køn for

at være levedygtig.

Fremtidsdrømme:

Hvad er mine fremtidsdrømme for et liv?

At jeg aldrig bliver tilfreds med min per-

Susanne holder sit oplæg om

bord i vores skolestue, mens vi

sejler rundt i smukke grønlandske

fjorde

59

sonlige udvikling, men fortsat vil søge, undersøge

og udfordre, både de ting som

jeg kender, og de ting, som jeg ikke kender.

At jorden bliver et godt sted for alle

at være. At jeg fortsætter med mit arbejde

i fagbevægelsen, fordi det rummer

alt det, som jeg brænder for.

Ligestilling mellem kvinder og mænd:

Hvad mener du er den vigtigste udfordring

i ligestillingen mellem kvinder og

mænd lige nu?

At få ændret den opfattelse, at kvinder

er det forkerte køn i forhold til normen. At

vi får vedtaget love om ligestilling, som i

Norge f.eks. lige mange mænd og kvinder

i alle bestyrelser.

FLUK3 var også på besøg hos PSOE i

Madrid. Her er det Bonnie fra Ambassaden,

der skal tolke. Vi mødte

stort set ingen, der talte et andet

sprog end spansk


Ulla Puck

Fødselsår:

1963

Forbund:

Dansk Metal

Tillidsposter i fagbevægelsen indtil nu:

Tillidsrepræsentant i TDC 2003 -2007

Faglig sekretær i Dansk Metal, Tele Afdeling

12 siden oktober 2003

Afdelingssekretær siden oktober 2007

Uddannelser indtil nu:

Livet bringer udfordringer med sig og det

er jo en lang og spændende uddannelse

i sig selv.

Folkeskolen 1970 – 80

Enkeltfag på HF, 1991-93

Diverse administrative, IT og Telefaglige

kurser i TDC fra 1981 - 2003

TR uddannelsen 2003

Personalejura/Arbejdsret, Merkonomfag

2005

Ledelse i Praksis, Akademi-merkonomfag

2007

FLUK3 2008

Erhvervserfaring indtil nu:

Efter Folkeskolen vidste jeg ikke rigtig,

hvad jeg ville, så jeg tog et job som picoline

på Rigshospitalet i 6 måneder og

derefter rejste jeg til Australien.

Vel hjemme igen fik jeg job på telesiden i

Post- & Telegrafvæsenet (som siden hen

blev til Statens Teletjeneste, TELECOM,

Tele Danmark og nu TDC) som receptionist;

avancerede de næste år stille og

roligt til bl.a. kontorassistent, projektassistent

og økonomisk konsulent.

Jeg har fulgt den teknologiske udvikling

med mobiltelefoni, fra den administrative

side, f.eks. NMT til GSM og satelit-TV. De

sidste 7 år i TDC arbejdede jeg med International

HR, inden jeg blev valgt som

fuldtids faglig sekretær i Dansk Metal Tele

Afdeling 12.

60

Hvorfor jeg søgte om deltagelse på

FLUK3:

Gennem flere år havde jeg talt med

kvinder i fagbevægelsen, der har gennemgået

fagbevægelsens kvindeuddannelser

bl.a. Nynnerne, Victoria og

Starlet og set hvilken entusiasme, de kunne

lægge for dagen, når de fortalte om

forløbene. En kollega opfordrede mig til

at deltage.

Mentor:

Ole Ipsen, næstformand i Dansk Metal.

Faktisk kendte jeg ikke min mentor og var

meget i tvivl, om jeg havde behov for

sådan en størrelse; men efter en god

snak med Jane Korczak, næstformand i

3F, hvor hun anbefalede Ole, tog jeg

kontakt til ham og heldigvis ville han

godt have mig som mentee. Han og jeg

har haft nogle gode møder, hvor vi har

talt om FLUK3-forløbet, Dansk Metal og

livet generelt; mit udbytte af samarbejdet

med Ole har været et forløb, hvor

han har givet mig løsningsforslag og tid til

at lytte på alt, hvad jeg havde at fortælle.


Læring:

At mennesker har mere end én side på

godt og ondt – at man kan finde det gode

og positive frem i alle.

Rent kvindehold:

FLUK3 som rent kvindehold har betydet,

at vi som kvinder har givet hinanden

plads til at komme med synspunkter og

holdninger uden at skulle tilkæmpe os

taletid. Min erfaring med kurser med deltagere

af begge køn er, at mændene

ofte ”fylder” og de stille kvinder holder

mund. På FLUK3 har vi alle fået plads.

Fremtidens fagbevægelse:

At udkonkurrere de såkaldte ”gule fagforeninger”,

få befolkningen til at forstå

at LO’s fagforeninger er dem, der er

bedst!

Ulla stod sammen med Gitte

for sammenkoblingen under

hele 8. marts arrangementet.

De gjorde de meget flot

61

Fremtidsdrømme:

Jeg har en livsfilosofi – hvis der er noget,

jeg frygter eller er bange for, så skal det

afprøves og opleves; faktisk bliver det for

mig altid en succesoplevelse, og jeg kan

varmt anbefale det.

Et sundt og langt liv, så udfordringer og

oplevelser kan gennemføres for dem, jeg

elsker.

Ligestilling mellem kvinder og mænd:

Forældre skal opdrage deres afkom til at

ligestilling er en naturlig del af livet.

Undervisere i skolerne skal indtænke

kønsmainstreaming i alt det, de foretager

sig med børnene. Det er vores børn, der

skal føre denne fantastiske verden videre.

Ulla tjekker

lige, at vi ikke

påsejler et

isbjerg


Ida Nawrot

Fødselsår: 1960

Forbund:

3F

Tillidsposter i fagbevægelsen indtil nu:

Har været:

Bestyrelsesmedlem i KAD

Formand for AOF aftenskole

Formand for AOF daghøjskole

Formand for Vamdrup ungdomsskole

Er på nuværende tidspunkt:

Tillidsrepræsentant

Bestyrelsesmedlem i 3F

Lokale bladudvalg

Lønudvalg (Udvalg der forhandler de ansattes

løn i 3F)

Formand for LO skolekontakt

Udannelser indtil nu:

10 kl. skolegang

FLUK3

Ledelse i praksis

Erhvervserfaring indtil nu:

28 års anciennitet på KE Fibertec i Vejen

2008 - Vejen Bibliotek

Hvorfor jeg søgte om deltagelse på

FLUK3:

Efter en skilsmisse hvor jeg havde sat alt

fagligt arbejde på nødblus, ønskede jeg

at komme op i omdrejninger igen, og

kontaktede min formand, som foreslog

mig dette kursus.

Mentor:

Laila Stidsborg, næstformand 3F Skagerak

Jeg har lært en dejlig person at kende,

som jeg stoler på.

I forbindelse med mit projekt har Laila givet

mig lov til at se hendes projekt samt

en af hendes kollegaers projekt, som inspiration

til, hvordan et færdigt projekt

kan se ud, vi har talt om, hvordan deres

hold fremlagde deres opgave til eksam-

62

men.

Læring:

Jeg er blevet meget opmærksom på

den ulighed, der er i samfundet mellem

kvinder og mænd.

Det er dejligt at have et stykke papir på

uddannelsen Ledelse i praksis.

Rent kvindehold:

Der var stor plads til de bløde værdier,

fordi vi kun var kvindelige deltagere.

Vores hold var et lille hold - for lille efter

min mening.

Fremtidens fagbevægelse:

Jeg håber på en stærk faglig organisation,

hvor det er naturligt, at alle er medlem,

og hvor den på alle måder afspejler

sig i medlemsskaren mht. fordelingen af

kvinder og mænd.

Jeg vil tilstræbe at arbejde for medlemshvervning

samt arbejde for at synliggøre

vigtigheden af, at kvinderne er repræsenteret

på samme niveau som mændene.

Fremtidsdrømme:

Et arbejdsliv med indflydelse og medbestemmelse

og masser af fritid.

Ligestilling mellem kvinder og mænd:

Det er enormt vigtigt at få lige så mange

kvinder på topposter som mænd, samt

at ligelønnen bliver en realitet.


Øjebliksbilleder

Ivalu i sin nationaldragt

Plaza de España med Cervantes og

Don Quijote og Sancho Panza

63

På Brættet i Qaqortoq er en fanger i gang med at

flænse sin sælfangst

Trommedanseren

Jeremias

Vi besøgte Hvalsey Kirkeruin, der

er fra Erik den Rødes tid.

Lilja tager sig af oplægsholderne på 8. marts dagen


Bilag: Litteraturliste FLUK3

1. Seminar: Marts 2006: Introduktionsseminar:

Materialer om:

Studieteknikker

Historie

Analyse af køn

Minister for Ligestilling

Introduktion til MBTI

Køn og fagbevægelse i 100 år, af Anette Wolthers, FIU 2002

Kompendium til FLUK3’s første seminar 28.-31. marts 2006, Anette Wolthers

Om Myers-Briggs typeindikator, Anette Wolthers

Mentorordning for kvinder i fagbevægelsen, Susanne Fast Jensen og Anette Wolthers, LO januar 2005

2. Seminar: Maj 2006: Magt, politik og køn:

Håndtasken, heksen og de blåøjede blondiner, Ulrikke Moustgaard, Roskilde Universitetsforlag 2004

Der findes et særligt sted i helvede for kvinder som ikke hjælper hinanden af Liza Marklund og

Lotta Snickere, Fremad 2006 (uddrag)

Lige – Socialdemokraternes ligestillingspolitik, oktober 2003

Arbejdstakter – Arbejdstakt - §6, stk. 1 – 1 side (Joan)

3. Seminar: Juni 2006: Personlig udvikling, etnicitet og Grønland:

En mindre skæv verden af Jesper Strudsholm, Politikens rejsebøger 2006

Artikel: Postkolonialisme i nordisk perspektiv. Relationen mellem Danmark-Grønland, af Kirsten Thisted, i Kultur

på Kryds og tværs, red. Henning Bech og Anne Scott Sørensen, Klim 2005

Hvidbog om socialt udsatte grønlændere i Danmark, 2003, magtudredningen

Menneskenes land – min film om grønland, Anne Regitze Wivel, 2006 DVD (ikke udleveret – kun forevist)

Minoritetskvinder og feminisme – en svær cocktail?, Anette Wolthers, Internt notat til FIU 2004

Materiale fra FIU-mentorseminar 23. maj 2006

4. Seminar: August 2006: Studietur til Grønland:

Her producerede vi ”FLUK3 Studietur Grønland, august 2006” et internt arbejdsdokument, der indeholder de

oplæg, som vi holdt for hinanden om Grønland samt andre relevante dokumenter fra turen:

Hanne Illum: Sydgrønland, Qaqortoq i et turistperspektiv

Ulla Puck: Isbjerge

Joan Jensen: Erhvervsforhold i Qaqortoq-området

Charlotte Dilling: Danmark som kolonimagt

i Grønland

Susanne Petersen: Ligestilling mellem

kvinder og mænd i Grønland

Ida Nawrot: Børn og unge i Grønland

og deres levevilkår og –

muligheder

Lone Skov Larsen: Pædofili på Grønland

Ulla Rosendahl: Kommunestyre i

Qaqortoq sammenlignet med Danmarl

Marita Geinitz: Uddannelsessystemet

Gitte Brendstrup: Danmark som Kolonimagt

og Grønlands historie –

etnografiske forhold

Malene Neiiendam: Om isbjørne

Marianne Andersen: Fagbevægelse

på Grønland

64

Vi flyver op gennem Qoroq og over Qoroqgletcheren

i flot solskin


5. Seminar: September 2006: Det kønsopdelte arbejdsmarked:

Det kønsopdelte arbejdsmarked – en kvantitativ og kvalitativ belysning af Helle Holt, Lars Pica Geerdsen,

Gunvor Christensen, Caroline Klitgaard, Marie Louise Lind, Socialforskningsinstituttet 2006. www.SFI

www.lige-frem.dk – en hjemmeside, som minister for ligestilling til lærere, vejledere og forældre om valg af

uddannelse og erhverv

Beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-parlamentet, Det europæiske økonomiske og sociale udvalg

og regionsudvalget om ligestilling mellem mænd og kvinder 2006, Kommissionen for de europæiske fællesskaber,

Bruxelles 22. februar 2006

Ruth Emereks oplæg 08.09.06: Det kønsopdelte arbejdsmarked (powerpoints)

6. Seminar: November 2006: Kvinderet, menneskeret, ligestilling og lidt globalisering (Japan):

Rettigheder? – en antologi om kvinders virkelighed, redigeret af Ulrikke Moustgaard, Dansk Kvindesamfund,

Kvindernes U-landsudvalg (KULU) og Kvinderådet, 2006. (Kan evt. rekvireres hos 3F, der har trykt den)

www.ligenaevn.dk her kan international og dansk lovgivning læses – ved klik på den enkelte gældende lov,

kommer den frem

Opdag Japan, 25 sdr. 2004 Det japanske udenrigsministerium Ministry of Foreign Affairs

Noriko Takeuchi Thirstrups dias og tekst (FLUK3’s hjemmeside): Globalisering og ligestilling, Kvinder og mænd i

Japan

7.Seminar: December 2006: Ligeløn for arbejde af samme værdi: To typer job – ens løn. Hvordan kommer vi

videre?

www.folketinget – søg på ligestilling og de nyeste lovforslag og debatter kommer frem

8. Seminar: Januar 2007: Stress og ledelse i praksis: Kommunikation og konflikthåndtering:

Arbejdsbetinget stress, publikation, Arbejdstilsynet, april 2006, 35 sdr. (FLUK3’s hjem-meside)

MBTI-type og stress, Anette Wolthers, december 2006 (FLUK3’s hjemmeside)

Arbejdsbetinget stress, personaleweb, nov06, (FLUK3’s hjemmeside)

Materiale fra Frispark: Stresshåndtering for kvinder i ledelse, 26. januar 2007-02-22

CD: Hvil i hverdagen, Frispark Alex Haurand

Ledelse i praksis:

Ledelse i praksis: Kommunikation

Ledelse i praksis: Konfliktløsning

(Anbefales til egen læsning: Konflikt og kontakt – om at forstå og håndtere konflikter af Else Hammerich og

Kirsten Frydensberg. Forlag Hovedland 2006 – 269 kr.

Anbefales: Konfliktens redskaber – fra ubevidst kultur til bevidst strategi, af Tina Monberg, Børsens Forlag 2005

– 455 kr.)

Konflikter i organisationer af Anette Wolthers, februar 2007

Udleveret af Claes Jensen:

Mølleøvelse

3 billeder

Vejledende modulplan om akademimerkonom ledelse i praksis (om vægtning af indhold og omfang mm)

9. Seminar: Marts 2007: Kvinder og vold:

Pia Rovsing Clemmensen: Den rette hjælp – til voldsramte kvinder, Frydenlund 2005

Børn på krisecentre 2005-06 af Joan Jensen 03.12.2006

Andre fakta samt adresseliste af Joan Jensen 03.12.2006

Marianne Elmgren: Tidslinie (om kvinder i Danmark – og med vigtige udenlandske begivenheder)

Stress-punktet:

Bobby Zachariae: Stress Kompetence – øvelsesbog og CD. Redskaber til håndtering af stress, Rosinante 2006

(udleveret af Ulla R)

Forberedelse af uddannelsesrejse Madrid:

Un cursillo de español para el viaje a Madrid (et lille spanskkursus til rejsen til Madrid) af Lis Thygesen

65


Udleveret:

Fagbevægelsens Lederuddannelse for Kvinder – FLUK1 2004-06 (rapport marts 2007)

De nye herskerteknikker, FIU og LO, marts 2007

En ligelønsguide til virksomheder, der vil arbejde med at fremme lige løn mellem kvinder og mænd, Minister

for ligestilling, Beskæftigelsesministeriet, DA og LO, 2006

Fakta om ligestilling 2006, Minister for ligestilling 2006

Tjek ligelønnen – et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for:

Det grønne område og transportsektoren

Offentlige arbejdspladser

Industriarbejdspladser

25 spørgsmål og svar om ligestilling, FIU og

LO 2006

Naturligvis 2007. FIU og LO 2007

Ledelse i praksis

Udleveret af Claes Jensen:

Mysteriet i laboratoriet

10. Seminar: April 2007: Uddannelsesrejse:

(se også Lis Thygesens materiale 9. seminar)

Madrid kort og godt, Politikens Forlag 2006

Spanien, Madrid, Ministerio de Economía,

Secretaría de Turismo

Kort over Madrid, do

Se link om håndbagage (udsendt marts 07)

Oplæg, udleveret af vore værter i Madrid:

TCM-UGT (Union General de Trabajadores):

El empleo y los sectores – situation en

los transportes, las comunicaciones y el mar (statistikker) 12.03.07

I encuentro para la Igualdad (fagbevægelsens status om ligestilling), 21.03.07

Acuerdos fruto dels Diálogo Social 2004-07

Guía de recursos contra la Violencia de género de la Comunidad de Madrid (håndbog med adresser,

hvor man kan få hjælp i tilfælde af kønsbestemt vold i Madrid-området)

DVD: Campaña contra la violancia de género (kønsbestemt vold)

DVD: Reportaje ley de igualdad (om ligestillingsloven)

Comisión para la Investigación de Malos Tratos a Mujeres:

La Comisión para la Investigación de Malos Tratos a Mujeres y la Violencia Doméstica en España, 1983-

2001 (kommission om vold i familien

De invisible a responsable (om prostitution)

D-rom: Informe sobre el trafico de mujeres y la Prostituticion en la Communida de Madrid (om trafficking

i Madridområdet)

CD-rom: No te lies con los chicos malos – Guía no sexista dirigida a chicas (om relationer mellem piger

og drenge)

¿ Qué hacer si mi hija ha sido maltatada? (vold i familien)

Senatet:

Senado

Constitución Española (den spanske grundlov)

Kvinderådet:

Constitutional Act 3/2007 of 22. March for effective equality between women and men

(ligestillingsloven)

Organic Act 1/2004 of 28. December on Integrated Protection Measures against Gender Violence

Den danske ambassade i Madrid:

Enforcement of the law for an effective gender equality between men and women (resumé af den

spanske ligestillingslovgivning, som en del af en rapport til DK)

66

Plaza del Dos de Mayo. Cecilie fortæller

om pladsens historiske betydning


Oplæg fra FLUK3’erne:

Hanne Illum: Madrid, Spanien, FLUK3-tur 23.-27. april 2007

Charlotte Bendix Dilling: Salvador Dalí. En introduktion til surrealismen

Marianne Andersen: Real Madrid – Det 20. århundredes mægtigste klubhold

Marita Geinitz: Uddannelsessystemet i Spanien

Susanne Ovy Petersen: Landefakta, Spanien

Ida Nawrot: Baskerne og Baskerlandet

Lilja Jensen: Familieliv og arbejdsliv

Lone Skov Larsen: Vold mod kvinder

Gitte Brendstrup: Spaniens historie

Ulla Puck: Om den katolske kirke

De sidste 7 oplæg er lagt ind på http://lo.grupper.dk – de to første er for store for konferencesiden

11. Seminar: Juni 2007:

Ledelse i praksis:

Situationsbestemt ledelse – 13 dias, AW

Præsentationsoplæg – Marita

Referat af Kotters bog

Personlig gennemslagskraft, AW

Feed back, AW

Udleveret:

Chance for Balance – et fælles ansvar – hovedrapport fra familie- og arbejdslivskommissionen, maj 2007

Chance for balance – Anbefalinger, familie- og arbejdslivskommissionen, maj 2007

Fair repræsentation i 3F – en aftale er en aftale og en aftale overholder man – delrapport 1 af Lise Lotte

Hansen og Steen Scheuer, RUC, oktober 2006

Fair repræsentation i 3F – veje til ligestilling, delrapport 2 af Liselotte Hansen, RUC januar 2007

Filmen: Latcho Drom, skabt af Tony Gatlif i 1992

12. Seminar: August 2007:

Præsentationer, AW

Feed back, AW

Sandwichmodel, Anne-Lise

Teamroller, AW

Program for FLUK3’s tur til Fanø

67

På Plaza de la Puerta

del Sol demonstrerer

UGT mod alt for mange

arbejdsulykker


13. Seminar: September 2007:

Danmarks Økonomi og velfærdsstat v/Marianne Jelved:

Aftale om kommunernes økonomi for 2008, Regeringen & KL, 10. juni 2007

Elektronisk:

Velfærdsstat, kommunerne og mainstreaming v/ Margot Torp:

Kun på papir:

Artikler:

Ulighed giver dårlige resultater . interview med Margot Torp; Offentlig Ledelse, 2007

Mainstreaming ” Midt i strømmen” af Helle Skjerbæk, juridisk konsulent og formand for ligestillingsudvalget i

Lyngby-Taarbæk Kommune, kilde og årstal ukendt

KL: Information om ligestilling 11. juni 2007 – faktaliste om kommunernes ligestillingssituation

Charter for ligestilling, Rådet, EU – opfordring til kommuner om underskrift

Hvordan kan du få ligestilling på dagsordenen i din kommune/region? Af Margot Torp

Elektronisk:

6. udkast til folder: Kønnere kommuner – NU fra retorik til rutiner af helle Skjærbæk og Margot Torp

Tjek på ligestilling, Minister for Ligestilling 19.01.2006

Lige på …..KL, Kommunernes Landsforening, en sammenligning af KLs måde at understøtte kommunerne i

at udarbejde professionelle miljø- og ligestillingsvurderinger af Margot Torp og Gitte Vetter, foråret 2006

(masteropgave)

KL på bagkant med ligestillingen – en sammenligning af KL’s indsats for at hjælpe kommunerne med at leve

op til de lovpligtige ligestillings- og miljøvurderinger – 2006 af Margot Torp og Gitte Vetter (pixiudgave af

masteropgaven)

Velfærdssamfund og fagbevægelse: ledelse i fagbevægelsen – belyst gennem en undersøgelse af FOA v/

Mathilde Illum Aastrøm: Kamppladsen, RUC august 2006 – elektronisk, ligger på http://grupper. LO.dk

14. Seminar: Oktober 2007:

Papirudgave

Køn og krop v/ Bente Rosenbeck:

Fremtidens krop, særtryk Jyllandsposten maj 2002 (Findes også på Etisk råds hjemmeside)

Sandheden om kønnet af Bente Rosenbeck in Seklernas sex – bidrag til sexualitetens historie, red. Åsa Bergenheim

& Lena Lennerhed, Carlssons

15. Seminar – inklusiv julekonference: December 2007:

Kvindelige kunstnere:

Kvinder i kunst – rapport af Karen Sjørup og Charlotte Kirkegaard, 2006

Tabu i kunstverdenen, artikel fra KVINFO

Velfærdsstat: Kvindebyrden!? Af Anette Borchorst in ”Rettigheder – en antologi om kvinders virkelighed,

Dansk Kvindesamfund, KULU og Kvinderådet, 2006

Køn og velfærdsstat:

Anette Borchorsts plancher: Køn og velfærd 7. december 2007

Lones videofilm om uddannelsesrejsen til Grønland, august 2006

16. Seminar Januar 2008:

Hvordan teams kan drage nytte af MBTI – kompendium 57 sdr. af Anette Wolthers

Idas videofilm om uddannelsesrejsen til Madrid, april 2007

Kursusbeviser

68

More magazines by this user
Similar magazines