basunen • juni 2010 1

asunen • juni 2010 

1

2 basunen • juni 2010

Nye tider og skidt udvikling 

Waldeprisen 2010 

Tid til at lytte ... 

Nye forpagtere af V58 

Gustav Albæk Prisen 

Gearkassen 

Seniorudflugten 

CD-udgivelser 

Siden Sidst 

KLIK fotos 2010 

Århus sejr i Melodi Grand Prix 

Efterlønsmøde 

Mike & Dragen 

Nye Bestyrelsesmedlemmer 

Jazzflagskib 

Grobund 

Generalforsamling i Viborg 

Riverboat Jazz Festival 

Århus Jazz Festival 

Er det Fair? 

Købt eller solgt? 

En brise fra Belize 

Bogkonkurrence 

Berlin og Citronhuset 

Mindeord over Kim Sørensen 

www.dmf-aarhus.dk 

Forside 

Klezmer Duo 

Foto: Peter Svendsen 

INDHOLD 04 

05 

06 

07 

08 

09 

10 

11 

12 

14 

17 

17 

18 

20 

21 

22 

24 

25 

26 

27 

28 

30 

32 

33 

34 

Grønnegade 93 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk 

30 

05 

www.basunen.dk 

18 

UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Grønnegade 93 2.sal • 8000 Århus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn 

(ansv.) • Bjarne Gren (grafisk produktion og web) • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Grafisk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 10. sept. 2010. 

Folder med annoncepriser kan bestilles eller hentes på hjemmesiden • FORSIDE Klezmer Duo • FOTO Peter Svendsen 

basunen • juni 2010 

3

DMF - MIDTJYLLAND 

DMF-Århus 

Lars Kiehn 

Grønnegade 93, 2 - 8000 Århus C 

Tlf: 86 18 45 99 - Fax: 86 13 07 78 

aarhus@dmf.dk 

DMF-Randers 

Kasper Schou Pedersen 

Hospitalsgade 7, kld - 8900 Randers 

Tlf: 8642 3856 - Fax: 8642 3856 

dmf-randers@mail.dk 

DMF-Silkeborg 

Ole Kock Sørensen 

Asklevvej 2 - 8653 Them 

Tlf: 86 86 93 00 - Mobil: 20 28 77 20 

Fax: 86 86 93 60 

ole.koch@dmf-silkeborg.dk 

DMF-Djursland 

Bo Jacobsen 

Emmelev Kærvej 3 - 8500 Grenå 

Tlf: 8638 7515 - Fax: 8638 7887 

nytliv@norddjursnet.dk 

DMF-Herning 

Palle Persson 

Solvænget 20 

7400 Herning 

pallepersson@jubii.dk 

DMF-Holstebro 

Henrik Højbjerg Petersen 

Gammel Struervej 36 

7500 Holstebro 

Tlf: 9740 3355 - Mobiltlf: 4019 3355 

henrik@radioholstebro.dk 

DMF - Viborg 

Kent Jungslund 

Vestervangsvej 16 B, 1.6 

8800 Viborg - Tlf: 86 64 51 54 

kentjungslund@mail.dk 

Har du brug for at kontakte 

DMF vedr. faglige spørgsmål ! 

Har du spørgsmål om A-kasse, overenskomster, 

kontraktsforhold m.v. er 

du altid velkommen på DMF-regionskontoret 

i Grønnegade. 

Du kan også kontakte os pr. telefon, 

fax eller email. 

DMF Århus kontor har åbent: 

Mandag: 10 - 18 

Tirsdag - fredag: 10 - 14 

DMF-Regionskontor 

Grønnegade 93, 2 - 8000 Århus C 

Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778 

4 basunen • juni 2010 

Nye tider og 

skidt udvikling 

Af Lars Kiehn 

Det er sjældent, at jeg på lederplads 

bevæger mig ind på de landspolitiske 

beslutninger og bevægelser. Men det 

sker dog en gang imellem, og når der 

er store ting i udsigt. Nu er regeringen 

og Dansk Folkeparti i gang med at 

lave en opstramning på hele dagpengeområdet, 

der i særlig grad betyder 

forringelser for alle de mennesker, der 

arbejder freelance. Derfor vil det betyde 

store forringelser for hele musikområdet. 

Forringelserne har virkning mange steder. 

Blandt andet kommer det til at betyder, 

at dagpengeperioden sættes ned fra 4 til 

2 år, og samtidig ændres optjeningskravet 

for ret til dagpenge, således at man 

fordobler kravet. Man skal med virkning fra 

2012 arbejde 1924 timer i en treårsperiode 

for at vedligeholde dagpengeretten. Det 

svarer nogenlunde til et indtjeningsgrundlag 

på 385.000 kroner efter fradragene 

er fratrukket. Samtidig lavede forligspartierne, 

forrige gang de ændrede på 

dagpengereglerne det sådan, at man som 

ledig kun må benytte sig af 30 ugers supplerende 

understøttelse indenfor en 2 årig 

ledighedsperiode. 

Det betyder, at vores medlemmer i højere 

grad må tage job udenfor området – altså 

i andre og om muligt beslægtede erhverv 

for at holde sig ude af dagpengesystemet. 

Og så ved vi godt, hvordan det går, for vi 

kan allerede nu se resultaterne. Medlemmet 

mister muligheden for og overskuddet 

til at øve sig ordentligt og kontinuerligt. 

Man bliver nogle gange nødt til at sige nej 

til spillejobs, fordi man arbejdsmæssigt 

er bundet til sit nye og faste ansættelsessted. 

Stille og roligt siver vores dygtige 

medlemmer ud af branchen og finder et 

andet livsgrundlag. En både sørgelig og 

dyr udvikling. 

Konservatorieuddannelsen er en af de dyreste 

videregående uddannelser, så det er 

spild af ressourcer. De freelancemusikere, 

der tidligere vikarierede i de store danske 

symfoniske orkestre er pludselig væk, 

fordi de har måttet søge andre veje. De 

musikundervisere, der skal undervise vo- 

res børn i de ”små musik-instrumenter” og 

i udkantsområderne, vil også forsvinde fra 

branchen, da de ikke kan samle timer nok. 

De rytmiske musikere som i lange perioder 

fordyber sig i deres musik og arbejder 

med at udvikle nyt materiale, er nu på evig 

jagt efter det næste job i branchen såvel 

som udenfor. Og det højner ikke kvaliteten 

eller kreativiteten og produktet. 

Alle de forringelser for landets dagpengemodtagere, 

som har fundet sted gennem 

de seneste mange år, er personificeret 

igennem Claus Hjort Frederiksen. Det er 

ham, der har været arkitekten bag det 

raid. Han har ofte haft voldsomme udfald 

mod fagbevægelsen og folk med et ikke liberalt/konservativt 

ståsted. ”Betonkommunister” 

er en ofte benyttet betegnelse mod 

de mennesker, der ikke sympatiserer med 

Claus Hjort Frederiksen og hans idealer. 

Men nu praktiser han det selv – bare med 

modsat fortegn. 

De stramninger, vi har været vidne til i en 

lang periode og de formodentligt kommende 

stramninger, som de sidder i Folketinget 

og arbejder med i skrivende stund, er 

i forhold til dagens arbejdsmarked, meget 

umoderne. De skaber et unuanceret og 

ufleksibelt dagpengesystem og et arbejdsmarked, 

som forringes på en masse 

områder. Det er ærgerligt at være vidne 

til, for udviklingen burde gå den anden 

vej. Mange mener, at det er den kreative 

klasse som i høj grad vil præge fremtiden, 

og at det vil være derfra samfundet skal 

hente en masse ressourcer og nye ideer. 

Samtidig giver man den gruppe de ringeste 

betingelser i mands minde. Ja, der 

skabes omstændigheder, der reelt tvinger 

folk til at flygte fra området. 

Vi håber at DMF, sammen med den øvrige 

fagbevægelse, får held med at bremse de 

værste forringelser i spareplanen, og at 

rmedlemmerne fortsat vil stå sammen og 

kæmpe for, at musikken får anstændige 

vilkår også i fremtiden. 

For kun gennem fællesskaber og alliancer, 

kan vi påvirke og stoppe beslutninger, som 

går os imod. Alene har vi ikke en chance.

Årets Waldepris 

Af Lars Kiehn - Fotos Bjarne Gren 

En århusiansk tillidsmand modtager 

forbundets Walde-pris 2010 

På hovedbestyrelsesmødet i april 

måned, blev Thorkild Dalsgaard hædret 

med forbundets Walde-pris. Gilleleje 

Badehotel dannede ramme om festligholdelsen, 

og sammen med taler, god 

mad og vine strålede prismodtageren 

tydeligvis tilfreds med forbundsformand 

Anders Laursens motivation og tale og 

den velfortjente hæder. 

Hvert år på hovedbestyrelsens aprilmøder 

uddeles forbundets tillidsmandspris – Waldeprisen 

- til en af forbundets 

markante tillidsmænd. Mange 

udmærkede tillidsmænd 

har gennem tiden modtaget 

denne hæder. I 2009 blev 

den ære tildelt den københavnske 

trompetist Benny 

Rosenfeld. I år var det den 

århusianske tillidsmand og 

kasserer i Aarhus afdelingen, 

fløjtenist Thorkild 

Dalsgaard, der modtog den 

flotte pris. Prisen består af 

en Walde kobberstatuette 

og en kontant pengegave 

på 15.000 kroner. 

Thorkild Dalsgaard har været 

tillidsmand i knap 30 år. 

Og hans poster og bedrifter 

er mange, hvis alt skal nævnes. 

Overskriften for det 

meste af det faglige arbejde 

har været, at Thorkild med 

sin person har fungeret som 

”brobygger”. Det er lige i oboist Waldemar 

Wolsings ånd, manden der har lagt navn til 

forbundets fornemme hæderspris. 

Chris Kromann og Thorkilds frue 

Thorkild var eksempelvis tillidsmand i 

Aarhus Symfoniorkester i perioden 1983 – 

97, foruden han i perioden 1987 – 97 også 

var formand for alle landets symfoniske 

musikere i Landsdelsorkestermusikernes 

Fællesråd. I den egenskab var Thorkild 

bl.a. hovedarkitekt bag det overenskomstsystem, 

som er gældende i dag og den 

pensionsforsikring, som har været til stor 

nytte for mange nedslidte og sygdomsplagede 

symfoniske musikere. Pensionsordningen 

var i øvrigt forhandlet så godt, at 

den siden blev omlagt og nedjusteret. I dag 

er det pensionssystem en naturlig del af 

de symfoniske musikers løn- og ansættel- 

Anders Laursen overrækker statuetten og prisen til Thorkild Dalsgaard 

sesgrundlag. Så det er en enestående og 

betydelig indsats. 

Steen Jørgensen og Thorkild Dalsgaard 

Sammen med sin store indsats for symfonikerne 

har Thorkild også været mangeårigt 

underviser og stævneleder på det årlige 

sommerstævne på Vesterlund 

Efterskole, der i dag er et 

succesfuldt og velfungerende 

sommerstævne for unge og 

kommende musikere. 

Thorkild har samtidig med 

de andre poster siddet som 

bestyrelsesmedlem i DMF’s 

Aarhus afdeling siden 1983, de 

sidste ca. 10 år som kasserer. 

Han har været mangeårigt 

formand og medstifter for 

Bach-selskabet, der har arrangeret 

mere end 100 Bachkoncerter 

igennem årene. 

Musikerne skylder Thorkild 

Dalsgaard meget for hans 

ihærdige og store indsats, der 

altid har været uegennyttig og 

for andres ve og vel. Derfor 

var udnævnelsen af Thorkild 

som Walde-prismodtager også 

både velbegrundet og i øjenfaldende 

rigtig. 

Stort tillykke til Thorkild med hæderen. 

Anders Laursen og Lars Kiehn 


5

Tid til at lytte . . . 

Af Gary Snider 

Jeg læste forleden om et begreb inden 

for kommunikation, der hedder ’sandwich’ 

teknikken. Det handler om at sige 

noget pænt og rosende, fortsætte med 

sit egentlige budskab og slutte af med 

noget opmuntrende. Det vil jeg gerne 

forsøge på at gøre her. 

Der er rigtigt mange ting, der går godt! Der 

er sket store fremskridt inden for alle former 

for videnskab og teknik. Der arbejdes 

på højtryk med at finde bæredygtige løsninger, 

som kan gavne miljøet. Kreativitet 

og opfindsomhed blomstrer, godt hjulpet 

af redskaber som computer og internet. 

Det har aldrig været så billigt som nu at 

anskaffe elektronik eller at rejse. Valgmulighederne 

synes ubegrænsede. 

Vi kan blot tænde for TV og se det ene 

program efter det andet, der viser talentfulde 

amatører, glade kendisser, ufatteligt 

flotte liebhavervillaer, eksotisk madlavning 

og haveprogrammer. Der findes snart ikke 

et begreb, der ikke hylder en fantastisk 

fremtid. Mindfulness, wellness, bodybuilding, 

time management, osv. 

Alt sammen tiltag som skulle give mere tid 

og livskvalitet. Mindre forurening, mindre 

papirforbrug, mindre spild. ’Oh what 

a wonderful world this would be’. Men 

hvordan ser virkeligheden ud? Efter årtiers 

Tøbrud 


hektisk forbrug og uklog pengepolitik er vi 

havnet i en krise, der åbenbart medfører 

fyringer ”en masse”. Eksperter og politikere 

forsikrer os om, at service-niveauet 

bliver lige så godt. Men samtidig er der 

flere og flere, der går ned med stress 

samt alle mulige og umulige lidelser og 

sygdomme. Vold og aggressivitet vokser 

ufortrødent. Man kan fristes til at spørge, 

hvor er vi på vej hen? 

Men det er ikke et populært spørgsmål. 

Hvornår har man sidst i privat sammenhæng 

deltaget i en politisk ladet diskussion? 

Måske også et træls spørgsmål. 

Misforstå ikke! Jeg er ikke sortsynet eller 

pessimist. De fleste opgaver eller problemer 

kan løses. Men det kræver, at man 

præciserer, hvad problemet er, og hvor 

det stammer fra. Det kræver dygtighed og 

mod. Og ikke mindst: tid. 

Tid er, når det kommer til stykket, det 

vigtigste element i alles liv. Det er tid – der 

ligesom vand – giver mulighed for vækst. 

Ting tager den tid, de tager. Man kan 

prøve at tvinge naturen til at give fra sig 

hurtigere for at score en større gevinst. 

Men der er en pris at betale. Fordi et godt 

resultat og modenhed tager tid. Vi kender 

alle sammen til en pære eller avocado, der 

er stenhård. Det er total spild at forsøge at 

spise sådan en. 

Gary Snider 

Så lad os tænke lidt på tid, og hvad der 

står i Prædikerens Bog. Og lad os mindes 

ekkoet af gode gamle Peter Seegers 

sang: 

‘To Everything (Turn, Turn, Turn) 

There is a season (Turn, Turn, 

Turn) And a time to every purpose, 

under Heaven A time to gain, a 

time to lose A time to rend, a time 

to sew A time for love, a time for 

hate A time for peace, I swear it’s 

not too late’ 

Endnu bedre, lad os finde mere tid, så vi 

kan være med til at skabe den ’wonderful 

world’, som, jeg tror, vi alle sammen ønsker. 

Men så skal vi vælge noget fra. God 

arbejdslyst og tak fordi du lyttede! 

Jeg kan ikke dy mig for at tilføje, at 

Tøbruds ny CD: A time to Listen kunne 

være en god inspirationskilde undervejs i 

processen, – hvis du altså har tid...

Nye forpagtere af Vestergade 58 

Af Lars Knudsen 

Vestergade er verdenskendt i Århus 

for Peter A.G.’s tekst om at slingre 

ned af den, og for det legendariske 

spillested Vestergade 58. Basunen har, 

ud fra teksten i Gnags hittet, sunget ni 

spørgsmål til Ejner Miranda-Dam og 

Claus Reher-Langberg – de to forpagtere 

som netop har overtaget og genåbnet 

stedet. 

1. 

Slingrer ned ad vestergade 

Og det er forår 

Og jeg har røget en stråhat 

Basunen: Hvad får jer til at give jer i kast 

med at åbne dette gamle spillested? Som 

om I ikke har nok at lave i forvejen, og 

stedet er jo lukket ned adskillige gange i 

løbet af årene – har i røget stråhat? 

Ejner & Claus: Nej ingen stråhat her, bare en 

enestående chance der pludselig dukkede 

op. Det tog 5 minutter over en kop kaffe – så 

var vi klar! Det er vores drømmested – et 

sted med ånd, historie og muligheder. 

2. 

Der er en kommis. Han kysser sin kæreste fra skolen 

I solen foran en købmandsbutik med ophørsudsalg 

Basunen: Hvad gør I for at omdanne 

stedets seneste ry som single-bar/ 

enkebal/kysseklub – til et spillested igen? 

Ejner & Claus: Det bliver ikke noget problem. 

Unge mellem 20 og 30 år, har stort set ikke 

lagt mærke til stedet de sidste 10 år. Så for 

dem er det blot et nyt positivt alternativ til de 

andre steder i byen. Den ældre årgang kan 

huske Vestergade 58 fra 70erne og 80erne 

og vi har modtaget masser af mails der 

tilkendegiver at de kommer og besøger os. 

3. 

Hylderne bugner med guldkorn i udvalg 

Basunen: Hvilke musikalske guldkorn 

vil man kunne se på hylderne på det nye 

V58? Hvilken musik profil går I efter? 

Ejner & Claus: Vi er en klub og går efter 

intime koncerter, gerne med større danske 

og udenlandske bands. Og overvejende 

original musik. 

4. 

F.eks. den om gamle dage 

Og hvor respekten kommer fra 

Det var dengang en hver fik lov at lære at dyrke haver 

Basunen: Hvad tager i med jer, fra 

stedets historie, ind i jeres fremtidige 

arbejde med, og håb/forestillinger om V58 

fremadrettet? 

Ejner & Claus: Vi vil gerne trylle klub 

stemningen fra 80erne frem igen. Vi gør 

meget for at respektere stedets fantastiske 

historie. 

5. 

Så måtte man lære en hel del om livet 

Og luge forsigtigt og ikke træde ned 

Og aflede stære fra een jordbærbed osv. 

Basunen: Hvilke farer momenter og 

risici ser I som de primære, at prøve at 

navigere igennem for stedet/forretningen 

V58? 

Ejner & Claus: Vi skal ikke forsøge at 

gentage Vestergade 58 som det var i 80erne. 

Men skabe et nyt sted – der med repekt for 

fortiden kigger fremad. Og engang imellem 

må vi gerne skule lidt tilbage i tiden. 

6. 

Nu la’r man mest indkørslerne asfaltere 

Der er ikke meget fodbold på plænerne mere 

Det er studsing og skrårem og motorsav reklameblade 

Basunen: Hvor langt vil I kommercielt 

gå, i forhold til V58? Hvornår vil I 

personligt være derude hvor I mærker, 

at hvis I foretager jer ”det-eller-det” så 

går I på kompromis med det I gerne 

vil? Eksempler: Fri adgang og Barcardi 

Breezere til single piger under 23? 

Michael Bolton som headliner til V58 

festival 2011? 

Ejner & Claus: Først kommer happy 

hour – dernæst strip og så til slut, Michael 

Bolton....Nej, vi vil være et seriøst spillested. 

Publikum skal ikke komme her fordi vi har et 

bestemt ølmærke eller happy hour. Men fordi 

at de vil høre noget godt musik eller komme 

til en fantastisk fest. 

7. 

Der er en masse tomme huse 

OG en masse uden boliger 

Mod centrum hvor det hele blir 

Uroligere og uroligere 

Og bannere med lapper på 

Og laset tøj og stribet hår 

Og dig der lukker øjnene 

For alt det som du ikke forstår... 

Basunen: Tegner I 100% selv stedets 

booking og musikprofil, eller tænker 

I at samarbejde med nogle af 

arrangørforeningerne i byen, f.eks. Ljud/ 

Metal Royale etc., om at lave genre 

specifikke klubber på V58? 

Ejner & Claus: Vi samarbejder med 

forskellige foreninger. Af flere grunde. 

Foreningerne har specialiseret sig i bestemte 

genrer, og ved ofte mere om den genre end 

vi ved. Udover det vil vi gerne dele ud af 

Vestergade 58, så flest mulige mennesker 

får ”ejer-fornemmelse” af stedet. Vi vil også 

Claus Reher-Langberg og Ejner Miranda- 

Dam 

ansætte en eller to unge bookere der har 

fingeren på pulsen, hos de helt unge også. 

8. 

Et underligt grønt land 

Med masser af blåt vand 

En lan een med næse og øer 

Og hunde der gøer 

Og køer der muher 

Og duer der kvidrer osv. 

Basunen: Hver fugl synger med sit næb. 

Kan I sætte ord på hvordan V58 med 

Jer ved roret vil differenciere sig fra 

byens øvrige spillesteder - Fatter Eskil, 

Musikcafeen, Voxhall? 

Ejner & Claus: Århus har mange fede 

spillesteder. Men mangler et decideret klub 

spillested. Vi forsøger at dække det hul 

som vi mener der er i Århus lige nu. Intime 

koncerter for 2 – 300 gæster. 

9. 

Når vi en sjælden gang ser igennem tågen hvad det er 

Det drejer sig om her 

Det er 

Fravær, fravær, fravær, fravær 

Basunen: Hvad drejer det sig om med 

V58? Og hvad har I af ønsker og tanker 

om fremtiden for spillestedet? 

Ejner & Claus: Vi vil bare gerne være det 

bedste klub-spillested i Danmark – med det 

sødeste personale, de venligste dørfolk, 

de bedste musikere og de fedeste lyd og 

lysanlæg. 


7

Musikerformand og musikerforkvinde 

modtager Gustav Albeck Prisen 2010 

Af Thorkild Dalsgaard 

Gustav Albeck Prisen tildeles som 

en opmuntring og påskønnelse til en 

person, som har gjort en særlig indsats 

for Aarhus Symfoniorkester. Men i anledning 

af orkestrets 75-års jubilæum 

havde fondsbestyrelsen ønsket at 

uddele hele to legatportioner, som ved 

koncerten den 15. april blev overrakt til 

trompetist Anders Larsen og bratschist 

Christine Hagge Larsen. 

Det var Mogens Maaløe, kasserer i Aarhus 

Symfoniorkesters venneforening, der 

stod for prisoverrækkelsen: ”Anders og 

Christine er fremragende musikere, men 

de har udover det kunstneriske arbejde 

også engageret sig i det organisatoriske 

som henholdsvis tidligere og nuværende 

formand for musikernes interne forening, 

Foreningen Aarhus Symfoniorkesters 

medlemmer”. Anders Larsen ydede en 

meget værdifuld indsats som medlem af 

det byggeudvalg, der var i funktion ved 

tilblivelsen af Symfonisk Sal og indretningen 

af Aarhus Symfoniorkesters lokaler i 

det udvidede Musikhus, og både Anders 

og Christine er meget velformulerede 

og repræsentative 

formandsprofiler. 

Anders Larsen blev 

uddannet på Det jyske 

Musikkonservatorium 

hos Martin Schuster. Han 

fortsatte studierne i Chicago 

hos Vincent Cichowsicz, John 

Henes, Arnold Jacobs og 

Adolph Herseth, som alle er/var 

berømte eksponenter for messingblæserkulturen 

i og omkring 

Chicago Symphony Orchestra. 

Anders konkurrerede sig ind 

i orkesterakademiet under 

Chicago Symphony Orchestra, 

det såkaldte Civic Orchestra 

of Chicago og spillede der fra 

1993-96. Før sin fastansættelse 

i Aarhus Symfoniorkester 

i 1998 var Anders assistent i 

Stavanger Symfoniorkester, 

vikar i Aarhus Symfoniorkester 

og ansat i Norrköbing Symfoniorkester. 

Anders Larsen er gift 

med Aarhus Symfoniorkesters 

solofløjtenist Lena Kildahl. 


Anders Larsen 

Christine Hagge Larsen 

studerede også på Det jyske 

Musikkonservatorium (Marta 

Libova), men valgte at fortsætte 

studierne på ”Hochschule Hanns 

Eisler” i Berlin. I 2004 blev hun 

optaget i solistklassen på Det kgl. 

Danske Musikkonservatorium, hvorfra 

hun debuterede i 2007 med en 

særdeles vellykket og anmelderrost 

debutkoncert. Christine er en meget 

alsidig musiker: medlem af Aarhus 

Sinfonietta, af specialensemblet 

”BaroqueAros”, aktiv kammermusiker 

bl.a. med pianisterne Søren 

Rastogi og Aya Tominaga og spiller 

desuden salonmusik i ”Wivex- 

Duoen”. 

Siden 2006 har Christine været 

ansat som 2. solobratschist i Aarhus 

Symfoniorkester. Hun blev valgt 

som forkvinde for Aarhus Symfoniorkesters 

Musikere i 2008. 

Christine Hagge Larsen 

FAKTA 

Professor Gustav Albeck grundlagde 

sammen med Thomas Jensen 

Aarhus Symfoniorkester i 1935. 

Han var desuden med til at oprette 

Den jyske Opera i 1947. 

Gustav Albeck prisen blev stiftet til 

minde ham og hans indsats i det 

århusianske kulturliv, særligt som 

medstifter af Aarhus Symfoniorkester 

og hans årelange arbejde for orkestrets 

ve og vel.

Gearkassen 

Af Lars Knudsen og Lars Daugaard, Foto: Palle Pearl Nielsen 

Trommeslager Lars Daugaard har de 

seneste år været fast med i One Two. 

Desuden har han spillet med blandt andet 

Poul Krebs, Cowgirls, Savage Rose, 

Maryam Mursal, Skagarack, Dicte, Lars 

Muhl, Annione og mange flere. 

I foråret 2010 har Lars netop været på turne 

med High School Musical 2, og er lige blevet 

færdig med Jesus Christ Superstar musical 

i Herning. Derudover har han spillet med 

Danseorkestret, Ålborg symfoniorkester, 

Klüvers Big Band og Moonjam. 

I 2006 startede han eget studie, hvor han 

laver trommer/percussion tracks til diverse 

artister. Senest har han lavet trommer/ 

percussion for Torben Schmidt/ single ”Run 

Away”, Mads Bærentzen & Sienna Dahlen/ 

album track, Michael Trier/album ”Suitcase 

of memories”, Peter Ebberfeldt/album, Viggo 

Sommer/teater forestilling, Tommy Jervidal/ 

musical album, Randers HK/slagsang, DGI 

landsstævne/single, Løgnhalsen DR børne 

TV/titelsang. I øjeblikket arbejdes der på 

Bjarne Langhoff’s album, som gerne skulle 

være færdig i 2010. Sommeren skal bruges 

på jobs med blandt andet Sko/Torp, Moonjam 

og Ålborg symfoniorkester. 

1. Hvad er dit yndlings instrument/gear 

for tiden? 

Jeg er egentlig af den opfattelse, at et trommesæt 

er et instrument som helhed, men i 

nørderiets tjeneste vil jeg gerne gå med til, 

at de enkelte trommer også er instrumenter i 

sig selv. Ud fra den betragtning er mit favorit 

instrument helt klart min DW Craviotto solid 

lilletromme. Almindelige trætrommer er typisk 

samlet af tynde trælag, der er limet sammen, 

men Craviotto’en er skåret ud af et stykke 

ahorntræ. Jeg bruger den meget i mit studie 

og har den altid med, når jeg spiller med 

symfoniorkestre, hvor dynamikken veksler 

meget. Det fantastiske ved trommen er, at 

den lyder godt lige fra PPP til FFF. Selv om 

den bliver detunet (stemt uens på stemmeskruerne), 

lyder den også godt. 

2. Hvad skulle du aldrig have solgt/skilt 

dig af med? 

Tilbage i 80’erne havde jeg nogle Paiste 602 

bækkener af den slags, Jeff Porcaro brugte. 

På en eller anden måde har jeg skilt mig af 

med dem. Hvordan husker jeg ikke, men en 

Rockpalast udsendelse med The Police og 

Stewart Copeland, iført noget, der lignede 

Beder Malling Idrætsklubs fodbolddragt, kan 

være synderen. Copeland var ankommet 

til jorden, og vi skulle alle sammen have 

Paiste Rude bækkener (desværre). Paiste 

Rude bækkener fungerer sikkert fint i en 

sportshal med 8000 skrigende fans, men 

hjemme på teenage- værelset lød de mere 

som en blanding mellem en Toyota Corolla’s 

bagsmæk og en smeds armbolt. Øv. Jeg skal 

lige tilføje, at jeg har spillet Paiste bækkener 

siden 1995, fordi det klart er de bedste på 

markedet. 

3. Hvad har du købt for nylig? 

Efter at jeg startede mit studie tilbage i 2006, 

har jeg investeret væsentligt mere i den retning 

end på trommer. Det er da blevet til et 

par lilletrommer og lidt flere bækkener siden 

2006, men fokus er klart på bedre studie 

gear. Det sidste, jeg købte til studiet, var en 

Waves pakke med nogle SSL 4000 channel 

strip plugins til Protools. 

4. Hvilket instrument/gear henter du af det 

brændende øvelokale? 

Mine to gamle 60’er Ludwig trommesæt. 

De er svære at få fat i, hvis de skal være 

helt originale og med lilletromme. Jeg har to 

sæt i Blue Oyster Pearl med tilhørende lilletrommer, 

som jeg har brugt meget tid på at 

finde. Det ene sæt er et lille sæt med en 20” 

stortromme og en 12” tam og 14” gulvtam + 

en Downbeat lilletromme. Det andet er med 

en 22” stortromme, 12” & 13” tam og en 16” 

gulvtam + en Pioneer lilletromme. Jeg mangler 

kun en 14” Blue Oyster Pearl Jazz festival 

lilletromme, for at Ringo-imperiet er intakt. 

5. Hvad er næste instrument på ønskelisten? 

En 14” Blue Oyster Pearl Jazzfestival lilletromme...... 

naturligvis. Og et sæt AEA R84 

matched ribbon stereo sæt mikrofoner + 

AEA’s TRP preamp. 

6. Den dårligste investering? 

Dårlige investeringer har der været mange 

af. Jeg købte engang en Yamaha lilletromme, 

som var vildt flot! Den skulle selvfølgelig 

bruges på et demobånd, der skulle indspilles 

med det band, jeg spillede i. Inde i mig selv 

vidste jeg godt, at lilletrommen måske ikke 

var helt spitze, men som nævnt før var den 

altså utrolig smuk. Det var først, da jeg kørte 

en tur i min morfar’s gamle Toyota KE36,, 

med det famøse demobånd tordnende ud af 

de bittesmå stereohøjttalere, at jeg fattede 

det helt. Min kone Marianne var med i bilen, 

og jeg spurgte forsigtigt, hvad hun mente 

om demobåndet? Hun spurgte lidt forsigtigt 

tilbage, om det var min nye lilletromme? 

Hvortil jeg måtte svare endnu mere forsigtigt: 

”Jaaa”. Så kom dødsstødet til Yamaha 

lilletrommen: ”Lyder den ikke lidt som en 

spand?” Og det gjorde den. 

Lars Daugaard 

7. Den bedste handel? 

Det må klart være de to gamle Ludwig sæt. 

Ikke så meget fordi de var forholdsvis billige, 

men fordi de har noget sjæl og varme, som 

man ikke får, når det er nye ting man køber. 

Der har været et par gange, hvor jeg har 

overvejet at sælge dem, fordi jeg kun bruger 

dem i perioder. Men så snart jeg hiver trommerne 

frem i studiet, bliver jeg vild med dem 

igen. 

8. Har du et tip til et godt køb? 

Køb noget klassisk gear! Ikke en Bratsch 

(med mindre du vil lære at spille på den) 

men f.eks. en gammel 60’er eller 70’er 

Ludwig lilletromme, fordi det er klassikere 

alle bruger. Hvis det er mikrofoner til et 

studie, så lad være med at købe semi-pro 

ting. Næsten alle mikrofonfabrikanter laver 

økonomipakker, som er fine, men det er kun 

”overgangs gear”, indtil man får råd til at 

købe det, man gerne ville have haft første 

gang. Husk, det ender altid med en Lilly, så 

hellere én god mikrofon end tre halvgode. 

9. Seneste musik gadget? 

En Lacie USB nøgle-nøgle med otte Gb. Den 

ligner en almindelig nøgle og passer i et nøglebundt. 

Smart. 

10. Det urealistiske ønske? 

Jeg ville gerne have nogle Neve 1073 

preamps, men de koster ca. 15.000 for 1 

kanal, så det bliver ikke lige nu. Måske når 

jeg kommer med i John Mayer’s band, med 

mindre det også er urealistisk.. 


9


GATEWAY 

I ÅRHUS 

Mette Ellebye-Larsen fra 

DMF’s egen musikdistribution 

Gateway Music vil i 2010 

være at træffe en dag om 

måneden i Aarhus afdelingen. 

Går du/I med planer om at udgive på 

eget label, eller ønsker du / I blot 

at afdække udgivelsesmulighederne 

i det hele taget, så kom og få en snak 

med Mette Ellebye-Larsen. 

Kontakt Mette på tlf. 35 24 02 18 

for en aftale. 

www.gateway.dmf.dk 

FINK REVISION & RÅDGIVNING 

www.finkrevision.dk 

Fink Revision 

Langelandsgade 39, kld 

8000 Århus C 

tlf.: 61 60 62 67 

info@finkrevision.dk 

Gør det du er bedst til og lad mig 

gøre resten. Jeg har specialiseret 

mig i skatteregler og regnskab for 

musikere. 

Skal du have hjælp til selvangivelsen 

så ring for en uforpligtende samtale. 

Mvh 

Uffe Fink Isaksen 

SENIORKLUBBENS SOMMERUDFLUGT 

Traditionen tro afholder Seniorklubben i DMF’s 

Århus afdeling sin årlige udflugt den 1. mandag i 

august, så sæt derfor kryds i kalenderen: 

MANDAG DEN 2. AUGUST 2010. 

Vi mødes kl. 9:00 på kontoret i Grønnegade til 

morgenkaffe, og kl. ca. 10:00 kører vi i bus til 

Hornstrup lige før Vejle. 

I den gamle bydel finder vi det gamle 

forsamlingshus, hvor Anton Stormlund har 

bygget et museum op omkring et kinoorgel fra en 

Londonbiograf. 

Kinoorglet er lig det, der stod i Palladium i 

København, dog er det lidt større. Anton Stormlund 

vil demonstrere såvel kinoorglet samt mange andre 

ting, han har samlet på gennem tiderne. 

Ved 12:30 tiden kører vi til Vejle Lystbådehavn 

til restaurant Estakaden, hvor vi indtager en god 

frokost med diverse tilbehør. 

Formodet hjemkost kl. ca. 17:00. 

Tilmelding til kontoret senest 

onsdag den 28. juli 2010 på tlf.: 86 18 45 99.

NYT • OMTALE • UDGIVELSER 

Mike Andersen Band: Echoes 

Mike Andersen Band’s første album, My 

Love For The Blues (2002), blev et af de 

sidste 15 års mest markante rhythm & blues 

albums i Danmark, 

og bar præg af den 

samme kompromisløshed 

som har præget 

karrieren siden. Endnu 

et markant studie album, 

Tomorrow (2004), 

og en EP (2006) fulgte 

efter, samt mange 

hundrede koncerter over hele Europa, heriblandt 

opvarmning ikke mindre end 3 gange 

for legenden B.B. King. Allerede som 12 årig 

tog afro-amerikansk musik et fast greb i Mike 

Andersen. Han begravede sig i LP’er med 

blues helte som B.B.King, Muddy Waters, 

John Lee Hooker. Senere, hvor stemmen 

kom i fokus, indtog soul stjerner som Al 

Green, Donny Hathaway og Marvin Gaye 

plads i hans pladesamling. Den nye Echoes 

er mixet af amerikanske Russell Elevado, 

som har modtaget adskillige amerikanske 

Grammys. Albummet er mixet fra analogt 

bånd, igennem anologt rør-grej osv, uden 

digitale effekter. 

Medvirkende: Mike Andersen, Mikkel Fisker, 

Claus Sand, Jens Kristian Dam, Rasmus 

Bøgelund, Morten Elbek. 

Mere info: www.mikeandersenband.com 

Tradish: Beyond the Borders 

Medlemmerne af Tradish har tidligere spillet 

sammen i det traditionelle irske band Moving 

Cloud. Alle tre musikere har gennem årene 

bevæget sig rundt 

i – og ikke mindst 

på tværs af - mange 

forskellige genrer og 

traditioner. Tradish 

appellerer ikke kun til 

det irske ”hardcore trad 

publikum”, men rammer 

også folk, der ikke 

normalt lytter til folkemusik. Den levende, 

musikalske tradition, som i dag generelt 

refererer til genren ”Irsk Traditionel Musik”, 

har en lang og fascinerende udvikling. Af 

og til glemmes det, at evolutionen af denne 

musik ikke udelukkende er foregået inden 

for Irlands grænser. Den er også i høj grad 

sket blandt musikere født uden for Irland 

eller irske emigranter, som har bragt deres 

kulturarv med rundt i verden. Under arbejdet 

med at komponere og indsamle materialet 

til ”Beyond the Borders” har Tradish forsøgt 

at belyse dette tema fra forskellige vinkler. 

Med et indhold, som spænder over både 

CD UDGIVELSER 

traditionel og nykomponeret musik, forbinder 

Tradish den gamle folkemusik, med et 

kontemporært musikalsk udtryk. 

Medvirkende: John Pilkington, Louise Ring 

Vangsgaard, Brian Woetmann. 

Mere info: www.tradish.dk 

Undertowdk: The Cabin Boy’s Story 

Dette album blev udviklet i forbindelse med 

opførelsen af forestillingen ”Skibsdrengens 

Fortællinger” på Svalegangens Dukketeater 

i Århus Festuge 2004. 

Til forestillingen, som 

tager udgangspunkt i 

Karen Blixens novelle 

af samme navn, har 

HM Dronning Margrethe 

II tegnet figurer 

og decoupager, som 

anvendtes i scenografien 

– samt også til dette plade- cover. 

Undertowdk har improviseret sig til mange 

timers musik og deraf udvalgt 10 minutter til 

forestillingen. Men dette album er altså ikke 

udelukkende skabt til teater. Det er også en 

selvstændig CD-udgivelse, indeholdende 

spændende, barske, stemningsfyldte rejser 

med strejf af den arabiske nattehimmel, 

nordlys og dine egne tanker. 

Medvirkende: Svend Eeg, Ib Andy Wulff, 

Søren Mortensen, Johannes Grønager. 

Mere info: www.undertow.dk. 

Tøbrud: A Time to Listen 

Da bandet i sin tid tog navnet Tøbrud, symboliserede 

ordet den magiske periode efter 

vinterens ophør og 

umiddelbart før forårets 

komme. Nu er tøbrud 

blevet et negativt ladet 

ord og forbindes med 

klodens forfald og 

klimakatastrofer. Det 

optræder ligefrem i 

forsikringsselskabernes 

police under rubrikken ’ting der ikke kan 

dækkes’. 

Endnu før Bjørn Lomborg fik madpakke med 

i skolen, har Tøbrud spillet gyngende, 

akustisk økologisk instrumental-musik. I 

1984 dedikerede de et helt album til myten 

om det frisiske Atlantis: Rungholt, som i 1362 

forsvandt i en stormflod, netop på grund af 

menneskets grådighed. Tøbrud har beskrevet 

naturen i alle dens former og farver. 

Titlerne og fortællingerne fra i alt fem albums 

og utallige koncerter vidner om et stædigt 

engagement. På A Time to Listen fortsættes 

ufortrødent i samme spor med musik og fortællinger, 

der ønsker at anspore til refleksion 

hos lytteren omkring de værdier, der ligger 

stakåndede i slipstrømmen af vores forbrugsfest. 

Medvirkende: Christian Alvad, Gary Snider, 

Jens Jefsen og Steen Raahauge. 

Mere info: www.tobrud.dk. 

Jens Viggo Fjord: Al Norte del Flamenco 

Al Norte del Flamenco indeholder otte 

kompositioner af guitarist Jens Viggo Fjord, 

akkompagneret af rytmegruppe og mindre 

besætninger. Foruden 

danske medspillere optræder 

også en række 

kunstnere fra Sevilla og 

Barcelona, som bidrager 

til lyden og stemningen 

af den spanske 

flamenco. Cd’ens 

numre veksler imellem 

up-tempo bulerías og rumblas, indadsøgende 

numre, et touch af jazz og inspiration fra 

den cubansk-spanske verden. 

Medvirkende: Inma Rivero, Olayo Jimérez, 

Enrico de Morón, Joselito Fernandéz, Juan 

Cantarote, Mauro Salvia, Christian Droulon, 

Claus Naur, Stephan Jarl, Miguel Vargas, 

Jasio Velasques, Bjørn Ringkøbing. 

Mere info: www.jensviggofjord.dk 

Peter Smed Andersen: Move it on over 

Peter Smed Andersen fra Silkeborg er et nyt 

navn på den danske countryscene. Hans 

debutalbum, ”Move it on over”, rummer friske 

fortolkninger af bl.a. 

Hank Williams, Tom 

Petty, Kenny Rogers & 

Nick Lowe. Der er dog 

også blevet plads til et 

enkelt af Peters egne 

numre, ”The Hangmans 

Law,” som sendes 

ud som radiosingle 

i det meste af Europa i 2010. Radiolytterne 

i Jylland har allerede haft lejlighed til at lytte 

til den unge sanger og guitarist, som er på 

radioturné i området og er blevet rigtigt godt 

modtaget. Peter Smed Andersen nævner 

også Johnny Cash og Tom Fogerty som inspirationskilder 

og optræder såvel solo som 

med band. Peter har været aktiv musiker og 

musikunderviser i mange år og har siden 

1996 været sanger og guitarist i motorvejsrockbandet 

E-45. 

Medvirkende: Per Stephensen, Palle Jensen, 

Lisa Desirée, Ole Bertil Holmgaard, Poul 

Vinther, Mette Vinther. 

Mere info: 

www.myspace.com/petersmedandersen. 


11


SIDEN SIDST 

NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER • UDGIVELSER 

Én central aktør for skolekoncerter 

Statens Kunstråds Musikudvalg har besluttet 

at indlede forhandlinger om en treårig aftale 

med LMS-Levende Musik i Skolen om fremover 

at være den centrale aktør på skolekoncertområdet. 

Med et årligt tilskud på 13 mio. 

kr. til LMS nedlægger udvalget samtidig den 

nuværende pulje til skolekoncerter og reserverer 

alle midlerne til én central aktør. Det 

betyder, at LMS i de næste tre år skal sikre 

et stort og mangfoldigt udbud af skolekoncerter 

af høj kunstnerisk kvalitet. Baggrunden 

for valget af netop LMS som central aktør 

er anbefalinger i rapporten ”Skolekoncerter 

i Danmark”. Giordano Bellincampi, formand 

for Statens Kunstråds Musikudvalg: ”Vi er 

glade for at have fået belyst og analyseret 

området, så vi tydeligere kan se, hvor meget 

godt, der bliver gjort, og hvor meget mere vi 

gerne så gjort for at udbrede levende musik 

til alle børn i Danmark”. Musikudvalgets målsætning 

er ifølge Bellincampi et kvalificeret 

skolekoncerttilbud til hele landet. 

Ny videreuddannelse på Det Jyske Musikkonservatorium 

Fra studieåret 2010/2011 tilbyder Det Jyske 

Musikkonservatorium en helt ny diplomuddannelse 

i rytmisk korledelse. Uddannelsen 

henvender sig især til lærere, pædagoger 

og andre med en mellemlang, videregående 

Voxnorth 

uddannelse eller tilsvarende kvalifikationer. 

Desuden skal de studerende have mindst 2 

års relevant erhvervserfaring. Uddannelsen 

er et tilbud om at få opkvalificeret både sine 

musikalske og sine pædagogiske færdigheder 

inden for rytmisk korledelse. Ansvarlig for 

uddannelsen er Jim Daus Hjernøe, professor 

i rytmisk korledelse og leder af vokalensemblet 

Voxnorth samt efterspurgt dirigent, 

arrangør, komponist og kursusleder. Uddannelsen 

gennemføres som et deltidsstudium á 

fire semestre. 

Århus band vinder DM i jazz 2010 

Lars Fiil Kvartet har vundet finalen i den 

prestigefyldte talentkonkurrence ”Ung Jazz”. 

Finalen løb af stablen på det legendariske 

spillested Copenhagen Jazzhouse. De unge 

Lars Fiil Kvartet 

talenter i Lars Fiil Kvartet kan efter en hård 

udvælgelsesproces blandt 27 bands, en 

spændende semifinalestrid i Svendborg og 

en nervepirrende finale mod bandet Wake 

Up Jacob, kalde sig for danmarksmestre i 

ung jazzmusik. Aftenens jury, der bestod af 

de veletablerede jazzmusikere Jakob Bro, 

Søren Kjærgaard og bestyrer af Paradise 

Jazz, Tove Enevoldsen, måtte vælge mellem 

to meget forskellige bands, men endte med, 

efter eget udsagn, at vælge det orkester, 

der havde rørt dem mest. Lars Fiil Kvartet 

høstede desuden ros for at spille moderne 

og kompetent jazz med fantastiske solopræstationer, 

godt sammenspil og helstøbte 

kompositioner. De kan nu se frem til at skulle 

kæmpe i den nordiske finale ”Young Nordic 

Jazz Comets”, der finder sted i Helsinki til 

september. Lars Fiil Kvartet består, udover 

pianist og komponist Lars Fiil, af saxofonist 

Lis Kruse, kontrabassist Jens Mikkel Madsen 

og trommeslager Andreas Skamby. 

Abonnement på en sang 

Marybell Katastrophy har en ny single , ”Difference”, 

ude på deres web- og Myspace 

side. Avantgardepop bandet med Marie 

Højlund i front lancerer nu en ny abonnementsordning 

på deres hjemmeside, som 

de kalder ”Different Difference”. Idéen er, 

at man ved at købe singlen samtidig tegner 

abonnement på en lang række alternative 

versioner af ”Difference”. Man modtager 

med andre ord løbende links til at downloade 

andre udgaver og fortolkninger af nummeret. 

Bag de kommende udgaver af Difference 

står forskellige musikere og acts, som blandt 

andet Beta Satan, Darling Don’t Dance, The 

Malpractice, Schweppenhäuser/Thomsen & 

Morten Søndergaard, The Bronson Brothers 

med flere. Som det har været tilfældet med 

tidligere Marybells Katastrophy udgivelser, 

kan man selv bestemme prisen, når man 

downloader ”Difference”. Denne form for 

abonnement, hvor man altså kan følge en 

sang i udvikling og flere fortolkninger, er så 

vidt vides ikke set før herhjemme. 

Århus får musikprofilskoler 

Korsang og guitarer vil indtage en langt 

mere central plads i hverdagen, når de 

første folkeskoler efter sommerferien tager 

et skridt i retning af at blive musikprofilskole. 

Profilskolerne skal bl.a. samarbejde tæt med 

byens uddannelses- og kulturinstitutioner. 

Målet med musikprofilskolerne er at give de 

århusianske folkeskoler endnu flere muligheder 

for at fastholde og tiltrække elever. 

Samtidig får profilskolerne mulighed for at 

skabe endnu mere attraktive arbejdspladser 

for musikinteresserede lærere og andre 

medarbejdere. Musikprofilen kan knyttes til 

en almindelig folkeskole med særlig interesse 

eller ressourcer inden for musik. Det 

er forældre og medarbejdere på den enkelte 

skole, der afgør, om man vil have musikken 

som profil, understreger rådmand for Børn 

og Unge, Jacob Bundsgaard Johansen, der 

ser muligheden som en styrkelse af folkeskolen 

i Århus. Århus har i forvejen to profilskoler, 

Rundhøjskolen og Vejlby Skole, der har 

breddeidræt som profil. 

Stjerneprisen 

Frokostjazzen Silkeborg og SparNord Bank 

har i fællesskab indstiftet en ny jazzpris. 

Det er en pris på kr. 20.000, som i 2009 

tilfaldt pianisten Jens Ulrik Madsen og d. 

29.april i 2010 blev uddelt for anden gang. 

Richard G. Andersson - Stjerneprisen

Det er således den pt. største jazzpris for 

unge lovende jazzmusikere i Danmark. 

Musikskoler, musikhøjskoler og konservatorier 

i Jylland og på Fyn var blevet bedt om at 

indstille kandidater, og ud fra ni forslag blev 

tre udvalgt af en jury. 

Et kvalificeret publikum var mødt op på Silkeborgs 

rytmiske spillested, Rampelys, og var 

med til at stemme på bassisten Richard G. 

Andersson fra Odense, der løb med første- 

prisen på kr. 15.000. De andre to nominerede 

Samuel Hejslet, saxofon og Matias W. 

Andreasen, trommer, fik hver kr. 2.500 med 

sig hjem. Vinderne spiller desuden under 

årets Riverboat Jazz Festival, og Richard G. 

Andersson med sin egen gruppe spiller en 

koncert til frokostjazzen i foråret 2011. 

Kendt stjerne-diva til Århus 

Den internationale sopran Barbara Bonney 

blev i maj måned adjungeret professor ved 

Det Jyske Musikkonservatorium. Hun er 

den første af sin art på institutionen i Århus, 

der forventer at udnævne flere i løbet af de 

næste år. Bonney er canadisk, og uddannet 

på Mozarteum i Salzburg. Hun debuterede i 

1979 i Nicholais ”De lystige koner i Windsor” 

i Darmstadt. Efterfølgende gik karrieren over 

Hamburg til verdens førende operascener og 

koncerttribuner. Hun har 30 års erfaring og 

mere end 100 indspilninger bag sig. Foruden 

den nye udnævnelse er hun også professor 

på Mozarteum i Salsburg og gæsteprofessor 

ved Royal Academy of Music i London. De 

kommende adjungerede professorer vil blive 

tilknyttet både inden for klassisk, rytmisk og 

elektronisk musik. 

Ny Salon 

Den nye musik- og event-klub, ”Salonen”, 

er en videreførelse af den tidligere ”Jacob 

Nielsens Salon” beliggende i Grønnegade 

61 b, Århus. Som udgangspunkt vil Salonen 

huse koncerter af forskellig slags fra klassisk 

og opera til viser, songwriters, jazz og pop. 

Ud over de musikalske oplevelser tilbydes 

også en madklub, og forskellige andre tiltag 

er på bedding: filmklub, foredragsaftener, 

digtoplæsning og stand up. Bag tiltaget står 

musikerparret Jacob Venndt og Karoline 

Budtz. 

Århusiansk pladeselskab lukker 

Booking-, management- og pladeselskabet 

Strange Ears har drejet nøglen efter næsten 

seks års virke. Efterhånden har musiker og 

indehaver Steffen Rasmussen placeret sit 

Strange Ears label i front, når det kommer 

Steffen Rasmussen og Nicolai 

til et af byens mest aktive og driftige musikvirksomheder. 

Men nok er nok. Steffen har 

besluttet at uddanne sig til arkæolog og afhænder 

derfor størstedelen af Strange Ears 

projekter. Dog viderefører han igennem Alive 

Music enkelte initiativer som f.eks. ”Danmarks 

Mærkeligste Festival”, ”Songwriters 

in the Dark”, musikmagasinet ”Det Nye Sort” 

samt arbejdet med bandet Striving Vines, 

som netop har udsendt deres debutalbum. 

Held og lykke fremover til Steffen Rasmussen, 

og et tak skal der lyde for hans hidtil 

flotte bidrag til fremme af det århusianske 

musikliv. 

Brint: Under a Star 

Brints debutalbum fra 2009 modtog stor ros 

og fik blandt andet god rotation på DR P4, 

med sangene The 

Astronaut og Send Me 

On A Ship. Det nye 

album indeholder også 

”popmusik man kan 

forstå” - som var én 

af P4 musikchefernes 

umiddelbare kommentar. 

Førstesinglen 

Rainbow Song er da også allerede sat i 

rotation. Sangskrivningen er ligesom på debutalbummet 

Looking for the spirit of regular 

life også helt central på Under A Star. Brints 

to sangskrivere, Danny Goodwin og Rune 

H. Jensen, står bag de melodiske, varme og 

luftige numre. De spænder fra kant, tempo 

og rå elguitar på sange som ”Poe People” og 

”Postcard From The Future” til akustiske ballader 

som ”Lay Me Down” og titelnummeret 

”Under A Star”. 

Medvirkende: Danny Goodwin, Joe Coyne, 

Rune H. Jensen, Søren Madsen, Flemming 

Bloch, Daniel Kornum. 

Mere info: www.brintmusic.com. 

Sam Robas: Travel Forever and Be Back 

Home Soon 

Ebbe Weile har skabt alt basismaterialet 

til udgivelsen og er Sam Robas; men Sam 

Robas er også et fællesskab. 

Sangene er 

arrangeret i en 70’errundkreds 

og indspillet 

live i studiet. Ebbes 

mangeårige amerikanske 

oplevelser (læs 

mere herom andetsteds 

i dette blad) lader sig ikke fornægte 

på albummet, hvor der bliver skelet til navne 

som Dylan, Young, Lanois. Men samtidig er 

det svært at sætte label på musikken, som 

måske nok tager sit afsæt i folkafdelingen, 

men som alligevel indeholder langt mere 

rock end lejrbål. 

Medvirkende: Ebbe Weile, Michael Borup, 

Per Chr. Frost, Palle Hjort, Kent Olsen. 

Mere info: www.myspace.com/samrobas. 

Steenild+Guttesen: Reconstructed 

Sangerinden Maria Guttesen og guitaristen 

Peter Steenild er klar med deres fællesprojekt, 

Reconstructed. Den færøsk fødte 

Århus-sangerinde, Maria Guttesen, har siden 

1994 udgivet fire albums. Peter Steenild 

er uddannet på Musicians Institute i Los 

Angeles og har gjort sig 

bemær¬ket med Povl 

Dissing og Rune T. 

Kidde på pladen Brødrene 

Gedicht samt med 

sangerinden Karoline 

Hausted i duoen Salley 

Gardens. For nogle år 

siden udnævnte verdens 

førende guitarmagasin, Guitar Player, 

Steenild til ”Best Guitar-stylist of the year”. 

Maria Guttesen synger alle sangene (to på 

færøsk, ni på engelsk), har skrevet de fleste 

af melodierne og spiller trommer og percussion. 

Peter Steenild spiller udover guitar, violin, 

mundharmonika, syntheziser, percussion 

og har programmeret trommer. Derudover 

har Lene Drachmann og Karoline Hausted 

leveret tekster til Reconstructed. 

Det giver ikke mening at putte 

Steenild+Guttesens Reconstructed i en allerede 

eksisterende musikalsk genrebås. Men 

et bud fra den århusianske Færø-sangerinde 

og guitar-stylisten kunne lyde: ”Nordisk, 

elektronisk, meditativ, alternativ pop” 

Medvirkende: Maria Guttesen, Peter 

Steenild, Karoline Hausted. 

Mere info: www.mgroots.com. 

Striving Vines: Can’t win them all 

Det fremadstormende band Striving Vines 

er ude med første single, ”Too much wine”, 

fra dette nye album, 

udgivet af Strange Ears 

via Playground Music. 

Singlen er produceret 

og mixet af Striving 

Vines selv og Thomas 

Alstrup (Utah) og 

ma¬stereret af Anders 

Schumann. Bag 

resten af albummasteringen står Greg Calbi 

(David Bowie, John Mayer, The Sto¬kes, 

m.fl.). Striving Vines har fra starten gjort 

sig be¬mærket med Jonas Møllers stærke 

og ka¬rakteristiske vokal i front og en lang 

række skæve, men fængende tracks. I hjembyen 

Århus er bandet hurtigt blevet etableret 

som et af de nye håbefulde navne. De gjorde 

sig synlige som finalist i Live Contest, med 

en efterfølgende selvfinansie¬ret 3-track 

EP, som udsolgte det første oplag på 1000 

kopier. ”Kvartetten Striving Vines’ største 

trumfkort er helt klart sanger og sangskriver 

Jonas Møl¬lers stærke, lyse og udtryksfulde 

vokal, som gruppen klogeligt mikser 

langt frem i lydbil¬ledet, både på gruppens 

studieindspilninger og live. Sangskrivningen, 

musikerskabet og som nævnt ikke mindst 

vokalen er absolut i orden, og dermed har 

Striving Vines masser af potentiale”, skrev 

GAFFA i oktober 2009. 

Medvirkende: Jonas Møller, Michael Noe, 

Jacob Haubjerg, Jens Bach. 

Mere info. www.strivingvines.com. 


13

Fotos fra KLIK 2010 i Aarhus 

Chili & Chill Out 

Af Lars Knudsen Fotos Peter Svendsen 

14 Klezmer basunen Duo • juni 2010 

Amanda Lagoni Chadi 

Emir Bosnjak 

Kiehn & Maaetoft 

Line & Lau

Blaar 

Chili & Chill Out – en super dag i Århus 

afdelingen 

Århus afdelingens store hygge-, 

workshop og medlemsdag Chili & Chill 

Out, som blev afholdt op til påske, blev 

et flot arrangement med fin opbakning 

og fremmøde fra medlemmerne. 

Chili & Chill Out dagen, med de mange 

indlagte aktiviteter, workshops, foredrag 

og god gammeldaws hyggeligt samvær, 

viste sig at være noget, som vores 

medlemmer i lokalafdelingen kunne lide. 

Hele dagen emmede Grønnegade 93 

af super god musikerstemning. Foruden 

alle de faglige inputs blev der hygget, 

sludret og netværket i stor stil. Både yngre 

som ældre musikere deltog og hyggede 

sig med hinanden, DMF personale og 

konsulenter samt de inviterede branche- 

folk. Opfordringerne om at gentage Chili 

& Chill Out dagen har efterfølgende 

ikke været til at tage fejl af. Så mon ikke 

vi i Århus afdelingen fremtidigt disker 

op med en ny omgang stærke sager til 

medlemmerne igen. 

Fotograf Peter Svendsen fik i løbet af 

dagens Quick-Klik workshop skudt en 

række flotte band fotos. På afdelingens 

hjemmeside www.dmf-aarhus.dk kan også 

ses stemningsbilleder, samt video fra 

arrangementet. 

Mads Jacob Hagen 

Emir Bosnjak 


15


Århus-sejr for Tyskland 

Århusianske musikere markerede sig 

stærkt ved Det Europæiske Melodi 

Grand Prix 2010 i Oslo. 

Foruden en flot fjerde plads til den russiske 

superstjerne N’evergreen, med det 

borgerlige navn Tomas Christiansen 

fra Hadsten, toppede århusianske John 

Gordon således også ved, sammen 

med den amerikanske sangskriver Julie 

Frost, at være ophavsmand til den tyske 

vindersang ”Satellite”, fremført af den 

19-årige sangerinde Lena Meyer-Landrut. 

Det kan godt betale sig at finde den indre 

Rollo & King frem, og give sig i kast med 

ESC sangskrivningen. For med sejren i 

Oslo fortsætter succesen nemlig for den 

århusianske vindersang, der allerede før 

finalen havde solgt 600.000 eksemplarer 

i Tyskland, og dermed opnået dobbelt 

platin. Flot gået og stort til lykke. 

DMF OG FTF-A afholder efterlønsmøde 

Dansk Musiker Forbund og 

FTF-A gentager succesen med 

efterlønsmøder. 

Er du nysgerrig efter at vide, 

hvordan din efterløn kan blive? 

Så skal du endelig møde op til 

fyraftensmøde sammen med 

Dansk Musiker Forbund og FTF- 

A og få dig et samlet overblik 

over efterlønnen og dine muligheder 

for at bruge den. 

På mødet vil du få svar på spørgsmål 

som: 

• Ved du, om du kan dokumentere 

din ret til dagpenge og efterlønnen? 

John Gordon 

• Er du selvstændig? Eller er du i 

tvivl? 

• Hvornår får jeg mit efterlønsbevis, 

og hvad skal det bruges til? 

• Hvad er forskellen på at gå på 

efterløn som 60-årig og som 62årig? 

• Hvor meget må jeg arbejde, 

mens jeg er på efterløn? 

• Hvad betyder min pension for 

efterlønnen? 

• Hvordan opnår jeg en skattefri 

præmie, og hvornår udbetales 

den? 

Mødet er uforpligtigende for dig. 

Du kan godt være medlem af en 

anden a-kasse, og du er velkommen 

til at invitere en ledsager 

med. 

Vi afholder efterlønsmøde I Århus 

den 30. juni 2010 kl. 16-18 hos 

FTF-A 

Vestergade 48H 

8100 Århus C 

Tilmelding sker pr. mail til: 

el@dmf.dk eller 

telefon 86 18 45 99. 


17

Mike og dragen 

Tekst: Mike Andersen/Mikkel Fisker Fotos: Morten Rygaard 

Jeg kunne skrive side op og side ned 

om tilblivelsen af det her album. Det 

har fyldt vanvittig meget for mig de 

sidste par år. Jeg kunne tale længe om 

sangskrivningsdelen og hele indspilningsprocessen, 

hvor vi i studiet har 

skrællet lag efter lag af og nået frem til 

det udtryk, man hører på Echoes, men 

i denne historie er det selve lyden på 

Echoes, jeg vil fortælle om. Det involverer 

nemlig en helt speciel person, 

som har haft stor betydning for pladens 

færdige resultat! 

Lydidealet 

Da vi satte det nye album-projekt i søen, 

var jeg meget fascineret af DÀngelos 

Voodoo-album. Jeg opdagede Voodoo 

temmelig sent. D’Angelo havde, flere år 

inden jeg hørte ham, været et stort hit i 

musikerkredse, men det var selvfølgelig 

røget hen over hovedet på mig. Jeg havde 

nok haft for travlt med at sidde begravet i 

gamle bluesplader. 

Men bassisten Kristian Kold, som var med 

på en turné til Holland, satte den på i bilen. 

Wow, HVAD ER DET? tænkte jeg. Alt 

på det album redefinerede for mig, hvordan 

soul-musik kunne lyde i dag. ”Recorded 

and mixed 

by Russell ”The 

Dragon” Elevado” 

stod der bag på 

DÀngelos Voodoo.. 

Ham måtte 

jeg have fat i. (Lidt 

samme historie 

som da jeg havde 

fået fat i Steve Savage 

fra Californien 

til at mixe de første 

2 plader.) 

Der viste sig at 

være lidt af et 

mønster i, at hver 

gang jeg hørte 

noget musik, som 

ikke var 40-50 gammelt, så havde Russell 

Elevado været ind over. F.eks. The Seed 

fra Phronology pladen med The Roots, 

Fallin’ med Alicia Keys, Mama’s Gun med 

Erykah Badu og mange andre. Russell har 


Musik får først for alvor liv, når det møder publikum, og det er det, jeg trænger til nu. 

Jeg glæder mig vildt meget til at slippe Echoes løs, så sangene og albummet kan få sit 

eget liv “derude”. 

stået for hele produktionen på et fantastisk 

album fra sidste år med sangerinden 

Nikka Costa (Pebble To A Pearl), og så 

har han optaget den seneste Al Green 

plade, Lay It Down. 

To af de, efter min 

mening, bedst 

lydende plader de 

sidste par år. 

Jagten på Russell 

Elevado 

Det tog mig det 

meste af to år bare 

at komme i kontakt 

med Russell. 

MySpace, Facebook, 

hjemmesider, 

e-mails. Senere 

er det gået op for 

mig, hvorfor Russell 

ikke er til at få fat 

i, for han sidder altid dybt begravet og 

koncentreret i et studie og arbejder. Jeg 

fandt frem til hans manager, som sagde: 

”Send ham et eller andet”, så der røg et 

par demoer af sted med nye sange, jeg 

forestillede mig kunne komme med på det 

kommende album. 

Umiddelbart ingen reaktion. Jeg rykkede, 

ringede og mailede. Intet svar! Pludselig 

en af-ten kom der en e-mail tilbage fra 

Russell: ”Jeg kan rigtig godt li dine sange, 

din stemme, og jeres stil. Jeg overvejer, 

om jeg skulle mixe et enkelt nummer til 

jeres nye plade”. 

Jeg var helt oppe at køre og sendte 

straks flere demoer. Igen gik der lang 

tid, men endelig kom der svar igen: ”Jeg 

ku godt tænke mig at mixe hele pladen”, 

skrev han. Manageren fortalte mig, at 

jeg formentlig ikke ville kunne have råd til 

at betale ham, hvad han normalt får for 

at mixe en hel plade, men sagde også: 

”Når Russ har meldt ud, at han godt ka 

li´ dit materiale, så ved jeg, at der er så 

meget “hippieånd” i ham, at I nok finder en 

løsning”, 

Løsningen blev et, for os, realistisk beløb 

med den aftale, at det så ville blive, når 

Russels tidsplan tillod det. Det er en af

grundene til, at denne plade har trukket ud 

så længe, som den har. Men det har været 

dét værd! 

Mødet med dragen 

Russell bor i New York og LA, men 

kan godt lide Europa og benytter lejligheden 

til at tage herover, når han 

arbejder med europæiske kunstnere. 

Derfor kom den første mix-session til at 

foregå i Amsterdam. Jeg startede kassevognen 

hjemme i Århus en morgen og 

stod efter 11 timer alene i bilen med trafikkaos 

ned gennem Tyskland og bankede 

på ruden til et kældervindue. Jeg nåede 

lige at tænke ”måske er han der slet ikke, 

jeg fik jo ikke svar på seneste mail”. Men 

så lød det: ”Hey Mike, good to see you 

man. Come on in”. Der stod han pludselig. 

En fillippiner med drager tatoveret op ad 

armene. 

Analoge nattetimer 

Russell arbejder ultra-koncentreret og 

fokuseret. Han starter sin dag i studiet 

ved 14-15-tiden og arbejder til 5 morgen. 

I de 10-15 timer er han fuldstændig væk 

i arbejdet. Han arbejder stille og roligt og 

bygger langsomt mixet op. Musikalsk, med 

stor ro og et fantastisk overblik. Det var 

meget inspirerende 

at overvære og være 

med til. 

Da vi kom i gang, tog 

han de optagelser, jeg 

havde med fra Århus 

og kørte dem ned 

på 2” bånd. Herefter 

mixer han udelukkende 

gennem analogt 

outboard. (Neve pult, 

rør-kompressorer som 

f.eks. Fairchild, LA-2A, 

etc.) d.v.s ingen digitale 

effekter eller plugins. 

Alle effekter, der er 

brugt på albummet, er 

analoge. Når du hører 

rumklang på dette album, er det sandsynligvis 

en EMT Plate140. Et skrummel af en 

pladerumklang, der er halvanden meter 

høj og 2 meter lang og som lyder som en 

drøm. Derudover vil jeg tro, at han havde 

Russell Elevado er én af skaberne af den lyd, der dannede skole for, hvordan neo-soul 

kom til at lyde. (D’Angelo, Erykah Badu, Alicia Keys, etc). Jeg har lyttet meget til de plader, 

men har helt klart meget mere af den gamle soul og selvfølgelig allermest bluesmusikken 

i min bagage. Det var sjovt at opleve, at dét, han syntes var det allermest funky 

ved Mike Andersen Band, var, når tingene for alvor blev “bluesy! 

4-5 bånd-echomaskiner kørende til hvert 

mix (det var blandt andet her, jeg fik idéen 

til albumtitlen). 

Jeg ved godt, denne proces var normal 

for generationen før mig, men for os, der 

har levet det meste af vores musikliv i 

”Pro Tools og plugin-tidsalderen”, er det 

usædvanligt og super inspirerende at 

være med til. 

Pladen tager form 

At se og høre Russell give optagelserne 

sin egen, analoge behandling er lidt som 

at se éns værk få “a second chance”. 

Det er, som om han tager vores session 

op, kører den igennem en ny musikalsk 

proces og 

skaber et nyt 

take. 

Det er 

selvfølgelig 

hovedsageligt 

en lydmæssig 

ting. 

Russell har 

ikke på dén 

måde været 

producer. 

Han hverken 

klipper, retter 

eller lægger 

noget nyt 

ind i det, vi 

har indspillet 

hjemmefra. Men selve mix-designet 

lagde vi med stor tillid I hænderne på ham. 

Det har været fantastisk og alle pengene, 

besværet og køreturene til Amsterdam og 

Köln værd! 

Jeg havde helt glemt, hvor meget jeg 

savnede lyden af analogt båndsus, noget 

som mange i dag betragter som støj. 

”Echoes” har den lyd, jeg elsker. En naturlig, 

varm og rå lyd der drypper af blues 

og soul. 

Russell og jeg udviklede gennem processen 

et venskab, og vi er stadig i tæt kontakt. 

Det har været fantastisk at få lov til 

at arbejde med ham, og jeg er overbevist 

om, at det ikke er sidste gang! 

Happy ending 

De mange indspilningstimer er selvfølgelig 

også en stor del af historien, når man taler 

om lyden på Echoes. Albummet er hovedsageligt 

optaget af bandets trompetist 

Rasmus Bøgelund og indspillet i Rasmus´ 

studie i Borum, lidt uden for Århus, hvor 

hele bandet har tilbragt flere timer, end jeg 

tør tælle. Når jeg i dag står med det færdige 

album i hånden, er det med en enorm 

stolthed og en følelse af at det absolut var 

det hele værd. 

Faktaboks: 

Mike Andersen: vokal/gtr 

Claus Sand: keys 

Mikkel Fisker: bas 

Jens Kristian Dam: trommer 

Rasmus Bøgelund: trompet 

Morten Elbek: sax 

Se mere: 

www.mikeandersenband.com 

www.russelevado.com 


19

Nye bestyrelsesmedlemmer 

Af Lars Knudsen 

DMF-Århus afdelingen har på generalforsamlingen 

2010 fået to nye bestyrelsesmedlemmer. 

Fatter Eskil i Skolegade dannede for andet 

år i træk rammen om DMF Århus afdelingens 

generalforsamling den 22. marts 

2010. Siden sidste generalforsamling 

har bestyrelsesmedlem Svend Keldsen 

valgt at gå ud af bestyrelsen. Derudover 

genopstillede bestyrelsessuppleant Axel 

Boel ikke og valgte ligeledes at give stafetten 

videre. Både Svend og Axel har i en 

årrække ydet en stor indsats og et meget 

flot arbejde for Dansk Musiker Forbund. 

Det skal der på vegne af Århus afdelingen 

lyde en stort tak for. 

Således skulle der et kampvalg til, der 

resulterede i, at to - i bestyrelsessammenhæng 

- nye ansigter blev valgt ind: 

Thomas Lassen, bestyrelsesmedlem. Og 

Carsten Bastrup, bestyrelsessuppleant. 

Thomas Lassen 

Thomas, 25 år, kommer fra Grindsted. I 

2006 flyttede han til Århus for at læse til 

markedsføringsøkonom med speciale i 

oplevelsesøkonomi. Sideløbende har han 

været koncertafvikler på det nu lukkede 

spillested Chokolade Fabriken og blandt 

andet været inde over arbejdet med SPOT 

Thomas Lassen 


Festivalen. De sidste 

par år har han været 

ansat i plade- og 

booking/management 

selskabet Strange 

Ears, hovedsageligt 

som booker. 

Thomas er i øjeblikket 

i gang med at læse 

på første år af Music 

Management uddannelsen 

på Det Jyske 

Musikkonservatorium 

og er i gang med at 

tage tilløbet til et nyt 

eventprojekt. Thomas 

har siden barnsben 

spillet guitar i mange Carsten Bastrup 

forskellige sammenhænge. 

Han er aktuelt 

med i det århusianske upcoming post-rock 

navn Sky Architects. 

I forbindelse med bestyrelsesarbejdet vil 

Thomas blandt andet gerne bidrage til 

arbejdet med en af sine mærkesager, som 

er at styrke vilkårene for vækstlagene, 

især inden for koncerter og supportjobs. 

Carsten Bastrup 

Carsten, 42 år, har arbejdet som musiker 

i 30 år. Han spiller festmusik, der virker og 

underholder. Carsten hænger ikke fast i 

en bestemt genre, men kan lide al slags 

musik afhængig af situationen. Han bruger 

musikken som værktøj til at få folk i den 

rette stemning i forhold til den situation, de 

befinder sig i. ”Vi skal som selskabsmusikere 

tilpasse os til det publikum, vi har og 

ikke omvendt”. 

En af hans største mærkesager er at 

forbedre selskabsmusikernes image. ”For 

mig handler selskabsmusikeres arbejde 

ikke om at fremføre musikken alene, men 

om at underholde på den rigtige måde 

med musikken, altså at kunne veksle mellem 

at være fuldstændig diskret og kunne 

dreje stemningen i selskabet, uden at det 

bemærkes. Det korte af det lange - ikke 

musikken for musikkens skyld men for 

underholdningens og stemningens skyld”. 

”Ingen kommer jo til fest for at høre en 

selskabsmusiker spille musik, og ingen 

kommer for at spise mad, men begge dele 

skaber en helhed, og så bliver stemningen 

i top. Det er det, vi kan og skal som 

selskabsmusikere. I den forbindelse skal 

vi være ydmyge i vores rolle og udvise 

respekt over for opgaven. Der forlanges af 

os, at vi gnidningsløst og i løbet af ganske 

få minutter indgår i samarbejde med det 

personale, der arbejder på det pågældende 

sted, hvor festen holdes, uanset om det 

er naboens teenagedatter, der serverer, 

eller det er topprofessionelle tjenere”. 

Carsten mener, at det er vigtigt at være på 

mærkerne og fremme i skoene, at følge 

med i nye tendenser og tiltag. ”Det nytter 

ikke noget, at vi som selskabsmusikere 

har verdens bedste vare, hvis ingen ved, 

vi har den, og den ødelægges af, vi har et 

dårligt image”. 

Han håber, at han som bestyrelsesmedlem 

i DMF, kan være med til at gøre 

opmærksom på selskabsmusikerbranchen 

og forbedre dets image og arbejdsvilkår. 

”Skulle nogen have gode ideer til, hvordan 

vi gør det, hører jeg meget gerne om dem, 

send mig en mail (carsten@bastrup.dk)”. 

DMF-aarhus kan følges på Facebook

Tekst: Jørgen Nielsen - Fotos: Peter Svendsen og Jørgen Nielsen 

Adressen Vester Allé 15 har været 

hjemsted for kultur, siden hovedbygningen 

opførtes som museum i 1877 

på den fugtige mølleeng ved åen. Her 

boede på et tidspunkt en meget død 

Grauballemand. Men det er et sprællevende 

århusiansk musikmiljø, der nu 

flytter ind. Promus, Produktionscentret 

for Rytmisk Musik, har åbnet sine døre, 

og det samme gør snart det med spænding 

ventede nye jazz-, folk- og worldmusikspillested, 

som har fået navnet 

ATLAS. Basunen har talt med nogle af 

de nye lejere. 

”Jeg ser det som en fordel, at vi kommer 

tæt på spillestedet, og at det bliver et sted, 

hvor en masse kræfter er samlede, og 

hvor der kommer en masse mennesker 

forbi. Vores døre vil stå åbne,” forsikrer 

Jens Klüver. 

Det er nye tider omkring den efterhånden 

33 år gamle institution Klüvers Big 

Band, som gennem årene har opbygget 

et solidt internationalt ry uden at miste det 

lokale fodfæste med en unik pædagogisk 

indsats over for skolebørn og rollen som 

publikumsmagnet bl. a. i de hede nætter, 

hvor Ridehuset swinger under Aarhus 

Jazzfestival, (tidligere Aarhus International 

Jazzfestival). 

De 18 musikere, inklusiv dirigent, holder 

årligt ca. 50 prøver og spiller et tilsvarende 

antal koncerter, og meget af den 

aktivitet bliver nu - sammen med orkestrets 

administration og arkiv - samlet i 

det nye kraftcenter. Synlighed i bybilledet, 

kombineret med en massiv PR- indsats i 

samarbejde med storebror VoxHall i den 

Jazzflagskib lægger 

til ved Århus Å 

modsatte ende af huset. Det er ifølge Jens 

Klüver det, der skal lokke folk ind i det nye 

spillested. Det skal være et attraktivt sted 

at komme. 

”Vi skal have nogle koncerter derned, og 

vi skal bakke op om det. Jeg tror ikke, 

at bare fordi vi kommer ned på den nye 

adresse, så går alt op i en højere enhed. 

Det bliver en proces over nogle år, men vi 

er virkelig positive over for det, og politikerne 

er opsatte på, at det skal fungere”. 

VoxHalls bestyrelse skal udvides i forbindelse 

med etableringen af den nye 

musikscene, og i skrivende stund er det 

en sag, der langtfra er afklaret. Bjarke 

Svendsen fra arrangørgruppen LJUD er 

ansat som booker, og hans første opgave 

bliver at lave et program for Århus Jazzfestival 

i juli. Hvorvidt bølgerne omkring hele 

proceduren til den tid har lagt sig, kan man 

kun gisne om. Det er moderorganisationerne 

bag de tre musikgenrer, der har fået 

til opgave at udpege repræsentanter, og 

det garanterer ikke umiddelbart for at det 

lokale musikmiljø får indflydelse på byens 

nye spillested. 

Dorthe Andersen er administrator for bigbandet 

og bliver én af dem, der kommer 

til at mærke forandringerne i dagligdagen. 

”Jeg håber, der bliver en sparring med de 

Jens Klüver og Dorthe Andersen Mads Pinholt 

andre organisationer, og at jeg kan møde 

folk, der har nogle gode idéer. Og så kommer 

det til at betyde meget for kommunikationen 

med de travle musikere i bigbandet, 

at orkesterprøverne foregår i det hus, 

hvor vi har vores administration, altså hvis 

de gider gå de to etager op til kontoret! 

Men der kommer jo en handicapelevator,” 

griner Dorthe. Musikerne kommer bl. a. 

tættere på det store musikarkiv: 

”Det er utroligt, hvad man kan nu om 

stunder,” siger Jens Klüver over dagens 

sidste kop kaffe i det snart forhenværende 

hovedkvarter i Studsgade. ”Vi er ved at få 

lagt lydfiler ind i vores nodearkiv, således 

at man både finder en MP 3-fil og en PDF, 

når man søger på et orkesterarrangement, 

og det er jo fantastisk for dem, som skal 

spille eller synge sammen med bigbandet”. 


21

Tekst og foto: Lars KnudsenGrobund 

Færdiguddannet fra konservatoriet og 

hvad så? Caspar Quorning og Jens 

Munch er begge kandidater fra Det Jyske 

Musikkonservatorium i 2009. Men 

allerede inden de forlod skolebænken, 

havde de sået frøene til et spirende 

projekt og på den måde selv skabt sig 

arbejde, som stod og ventede på dem 

efter endt uddannelse. 

’Værestedet Grobund’ 

var i 2008 overskriften 

på trommeslager Caspar 

Quornings og pianist Jens 

Munchs - begge 29 år og 

DMF’ere - fælles afleveringsopgave 

i konservatoriefaget 

Teoretisk Pædagogik. 

Allerede i april 2009 

blev teori omsat til praksis, 

og Grobund er således 

navnet på deres fælles 

konkrete arbejde med at 

plante begrebet ”musikundervisning” 

om fra at være 

individuel og instrumentundervisnings 

præget til at 

centrere sig om samspils- 

og bandsituationen. 

Hvad er Grobund 

”Grobund er en klub. Man 

går ikke til samspil eller 

får individuel undervisning. 

Man har et band i 

Grobund”, lægger Caspar 

Quorning ud med at 

forklare. Grobund er en 

forening, tænkt som et 

samlingspunkt for unge 

i aldersgruppen tolv år 

til i starten af tyverne. 

Foreningen har til huse 

på Tomsagervej i Åbyhøj, 

hos øvelokale foreningen 

MONO, hvor Grobund netop 

har overtaget og indrettet 

sig i et lokale mere, således 

at der nu rådes over to øvelokaler. 

”Både Jens og jeg har begge undervist 

på musikskoler og ungdomsskoler. De 

fleste steder tilbydes der soloundervisning 

i 20-25 minutter ad gangen. Fra den ene 

undervisningstime til den næste ugen efter 


oplevede v,i at eleven ikke musikalsk havde 

lavet andet end at øve sig alene. Ofte 

forstod eleverne ikke, hvad vi forklarede, 

når vi refererede til samspilssituationen, 

som jo er et væsentligt udgangspunkt i 

den rytmiske musik”. Med tanken omkring 

at sætte solo elever sammen og på den 

måde formidle og videregive oplevelsen 

Trommeslager Caspar Quorning og pianist Jens Munch 

og glæden som de selv føler, når de spiller, 

havde Caspar og Jens dermed lagt 

grundstenen til ideen med Grobund. 

Projektet vokser 

I forbindelse med deres opgaveskrivning 

interviewede Caspar og Jens i 2008 blandt 

andet leder af Århus Musikskole, Lars-Ole 

Vestergaard. Lars-Ole tog efterfølgende 

kontakt til dem igen, og efter et par møder, 

hvor Århus Musikskole viste interesse 

for Grobund, blev det til, at projektet blev 

lagt ind som værende en del af Århus 

Musikskole. Man manglede et fysisk sted 

at være. Øvelokaleforeningen MONO ved 

daglig leder Lene Ethelberg gik 

ind som tredje part i oprettelsen 

af Grobund som forening 

og lagde først ét og siden hen 

endnu et øvelokale til rådighed 

i det store øvelokalekompleks 

MONORAMA. 

Statens Kunstråds på daværende 

tidspunkt nye pulje 

”Musikalske vækstbede” blev 

ansøgt om støtte, og i december 

2008 dumpede et brev ind 

med tilsagn om 100.000 kroner 

i støtte. ”Vi gik i tænkeboks, og 

i februar 2009 gik vi konkret i 

gang med at realisere Grobun, 

med hjemmeside, anskaffelse 

af instrumenter, brugte møbler 

osv. I april måned havde vi 

allerede en lang venteliste af 

tilmeldte, unge musikere. Vi 

var klar til at åbne, men det 

viste sig, at der manglede omkring 

150.000 kroner i budgettet. 

Heldigvis gik musikskolen 

ind med pengene, så vi kunne 

lukke dørene op og gå i gang”. 

Også tid til andre ting 

Caspar og Jens er rent praktisk 

ansat igennem Århus Musikskole, 

men de lægger vægt 

på, at Grobund kører selvstændigt, 

selv om Musikskolen 

har part i projektet. De deler 

én fuldtidsstilling og fungerer i 

det daglige som en blanding af 

at være ”de voksne”, vejledere, 

konsulenter og banddoktorer for 

de p.t. i alt 14 ungdomsbands, der øver i 

Grobund. 

Foruden at arbejde i Grobund er der også 

tid til at dyrke musikken på andre planer. 

Begge har de også hver i sær gang i en 

del andre ting. Jens underviser i Ry på

gødning for unge musikspirer 

Gudenåskolen, booker musik til Café 

Lobby og spiller fusionsjazz i bandet ACID 

PLUTONIUM! Caspar underviser på ungdomsskolen 

i Skanderborg og er tilknyttet 

deres bandakademi. Han har netop spillet 

trommer i teaterstykket Miss Saigon i Holstebro. 

Og så spiller han med rockbandet 

Grand Fiction. 

Aktiviteter 

Caspar og Jens sørger også for, at der 

sker nogle spændende aktiviteter for 

medlemmer og bands i foreningen som 

for eksempel Grobund Festivalen, hvor i 

alt 21 ungdoms-bands også fra andre musikskoler, 

friskoler osv. spillede på den lille 

scene ”Ægget” i MONORAMA. Koncerter 

med de unge på Gyngen i Mejlgade, hjælp 

til at indspille i MONO’s eget lydstudie og 

meget mere. 

”Noget af det vi gerne vil arbejde med 

fremover, er at få forældrene inddraget 

i højere grad. Det lader til, at der er stor 

velvilje og opbakning, og vi kan og skal 

blive bedre til at bruge det. Men alting er 

jo et spørgsmål om økonomi, og hvad der 

deraf kan presses ind af tiltag”. 

Zeitgeist gør klar til at øve 

Grobund er unikt 

”Stedet her er et levende sted. Det er 

noget helt nyt, og vi skal nærmest hver 

dag definere, hvad det er vi laver, hvor 

vi skal hen og så videre. Der findes ikke 

nogle tilsvarende steder eller modeller vi 

bare kan læne os op af. Hvis vi en dag 

begynder at tænke i , at ”sådan plejer vi 

at gøre”, så tror jeg, det er tid til at komme 

videre”, tænker Jens. Og Casper fortsætter: 

”Det er vores ønske, at Grobund 

fortsat eksisterer, også når vi en gang ikke 

arbejder her længere – altså at det ikke er 

personificeret i os. Vi er meget stolte af at 

have skabt projektet og startet det op, og 

vi håber, at tilbuddet fortsat vil udvikle sig 

og være her fremover”. 

Havde det ikke været for Lars-Ole Vestergaard, 

så var afleveringsopgaven om Grobund 

forblevet på papir og i skuffen, mener 

både Caspar og Jens. På spørgsmålet 

om hvad de mon så havde lavet i dag, 

lyder det enstemmigt, at de sikkert havde 

gang i noget andet beslægtet arbejde med 

at stable musikprojekter på benene. 

Grobund har ikke fået tilsagn om støtte fra 

Statens Kunstråd efter den 31. december 

2010. Herefter er Caspars, Jens’ og i det 

hele taget Grobunds situation derfor lidt 

uvis. Men Jens giver udtryk for, at det kan 

opfattes som en positiv ting, at tommelskruerne 

dermed strammes, og de derfor 

må arbejde mere ihærdigt på at realisere 

økonomien på længere sigt, for eksempel 

om muligt i form af driftstilskud. Jens: 

”Man får med Grobund eddermaeme 

meget miljø, kultur, vækstlag og ynglingepleje 

for relativt billige penge – så jeg er 

sikker på, at det må kunne lade sig gøre at 

skaffe økonomien”. 

Fakta om Grobund: 

- Foreningen har p.t. omkring 70 brugere 

fordelt på 14 bands. 

- Brugerne er unge imellem 12 år til i starten 

af tyverne. 

- Der er plads til max. 16 bands i Grobund. 

- Hvert band har en fast ugentlig øvetid á 2,5 

time og kan derudover selv booke øvetid på 

nettet. 

- Man kan spille i Grobund både som allerede 

sammensat band, men også tilmelde sig og 

blive sat sammen i nye konstellationer med 

ligesindede unge. 

- Grobund har åbent mandag til torsdag fra 

klokken 15.00-20.00. 

- Det koster 50 kroner om året at være 

medlem af Grobund, og bliver man tildelt en 

plads i et band, koster det 200 kroner om 

måneden i brugergebyr. 

- www.grobund.net. 


23

Generalforsamling i Viborg 

Af: Kent Jungslund 

Referat fra Ordinær Generalforsamling 

Søndag d. 28 feb. 2010 på Hjarbæk Kro 

Velkomst ved Kent Jungslund. 

Dirigent: Bo Jacobsen 

(Formand i Grenå afd. + medlem af HB) 

Dagsordenen blev godkendt. 

Formandens beretning blev læst op af 

formanden, Kent Jungslund. 

Så gik året 2009. Lidt er det da blevet til. 

Lige som sidste år har vi afholdt seks bestyrelsesmøder 

her i afdelingen. Sidste år 

havde vi et medlemstal på 74 medlemmer. 

Vi har haft en lille nedgang til 70 medlemmer. 

Jeg synes stadig, det er flot, at vi næsten 

har kunnet holde medlemstallet, når 

man tænker på, hvor svært det er at holde 

gang i den. Fredag den 6. februar holdt 

vi vores berømte julefrokost. Denne blev 

holdt på Viborg Lounge med 25 personer. 

Vi har stadig det indtryk, at alle synes, det 

er dejligt med vores årlige julefrokost, men 

det er et stort ønske fra bestyrelsen, at der 

kom flere til denne aften. Vi har besluttet 

i bestyrelsen, at vi vil undlade at holde 

julefrokost i år. Ikke sagt at der ikke bliver 

en julefrokost igen. Kun at det måske 

er en god idé lige holde en pause og så 

vende tilbage med julefrokosten igen eller 

en hel anden form for fest. Den 7. og 8. 

juni var der tillidsmandsmøde på Kobæk 

strand i Skælskør. Det kan godt være lidt 

svært at overskue at deltage i de årlige 

tillidsmandsmøder. Der er en del, som er 

meget vigtigt, men ligger mest i hovedforbundets 

regi. Derfor kan man godt som 

lokalformand tænke: Hvor meget kan vi i 

lokalafdelingerne gøre ved de mange ting. 

Jeg har foreslået vores direktør Martin 

Arnoldsen, om det ikke kunne være en idé 

at holde et evt. tillidsmandsmøde for de 

mindre afdelinger. Et møde hvor de store 

afdelinger, som sidder med de store og 

vigtige sager, ikke deltager. Jeg tror på 

den måde, at vi i de mindre afdelinger kan 

sidde og snakke om de ting, vi kan være 

gode til. På den måde kan vi blive bedre 

og stærkere på det lokale område. Det er 

blevet modtaget meget positivt. Søndag 

den 8. november havde vi traditionen tro 

arrangeret vores sommerudflugt ” Tur ud i 

det blå ”. I år blev det igen til en indkøbstur 

til Tyskland. 23 havde valgt at tilbringe 

deres søndag i DMF Viborg afdelingens 


tegn. Vi bestilte morgenmad 

.på ”Den Gamle Grænsekro” 

med det hele. Senere 

var vi i det tyske indkøbscenter, 

”Fleggaard. Vi 

havde lidt travlt. Der var 1½ 

time til at handle i. Senere 

skulle vi besøge Kinoorglet 

i Hornstrup. Det var den 

fineste samling af antikt 

telegrafmateriel (fremstillet 

i mahogni og messing), en 

halv snes hjemmebyggede 

dampmaskinemodeller samt 

et par professionelt byggede 

model-damplokomobiler, 

elektriske måleinstrumenter 

samt antik urmagerværktøj 

og alt det andet! Det skal lige nævnes, at 

stort set det hele var stillet op og lavet af 

Anton selv til mindste detalje. Et kæmpe 

arbejde har det været, så flot som det var. 

Et ”Christie” tre manuals otte rank pibeorgel 

med tilsluttet medspillende flygel som 

oprindeligt blev opstillet i en biograf i London 

i 1927 var imponerende at høre på, 

men sandelig også at se på. Alle de ting 

der gik i gang her og der i forbindelse med 

hans spil på orglet. Det med orglet gik 

videre til historien om Hammond. Det blev 

også til en demo der på det berømte Hammond 

A-100. Efter en lang dag sluttede vi 

af med spisning på hotellet. Sædvanen tro 

var Finn Nielsen fra bestyrelsen igen i år 

rundt ved ældre medlemmer samt enker 

efter samme, med de flotte julekurve. I 

alt 11 personer fik denne julepakke. Vi 

bestiller julekurvene og gaver over nettet, 

og de har den service, at de kan sende 

kurvene af sted på det rigtige tidspunkt. 

Der var ros til Kent for arbejdet i bestyrelsen 

og for alt det, han gør. 

Fremlæggelse af regnskabet (beslutning 

om decharge af regnskabet) 

Kent fremlagde regnskabet for 2009, der 

viste et underskud på 4.057,99 kr. 

Afdelingens egenkapital 31.12.2008 er på 

42.656,69 kr. 

Regnskabet blev godkendt med applaus. 

Valg af formand for to år 

Kent Jungslund var på valg og ønskede 

genvalg. Der blev spurgt i forsamlingen, 

om andre ønskede posten. Da det ikke var 

tilfældet, blev Kent genvalgt med en stor 

klapsalve. 

Valg til bestyrelse for to år 

Finn Nielsen og Jeanette Hougesen var 

på valg. Begge blev genvalgt. 

Valg af to bestyrelsessuppleanter for et år 

Claus Hostrup Hansen og Henning Pedersen 

var på valg. Begge blev genvalgt. 

Valg af en revisor for to år 

Bent Otto var på valg. Han blev genvalgt. 

Valg af 1 revisor suppleant for 2 år 

Niels Grejs Nielsen var på valg. Han blev 

også genvalgt. 

Der var ingen indkomne forslag. 

Evt. 

Ros til bestyrelsen for deres arbejde i 

2009 

Det er rigtig god,t at der bliver sendt mail 

ud til medlemmer ang. de forskellige 

arrangementer, så man hele tiden bliver 

mindet om det. 

Der kom forslag om, at der skal være 

mere information til medlemmerne, evt. et 

nyhedsbrev. 

Der skal være flere arrangementer i DMF. 

Der opfordres til, at medlemmer kommer 

med forslag. 

Der blev snakket om sammenlægning af 

afdelinger, det er ikke en god idé, men 

det ville være en god idé, hvis man kunne 

samarbejde. 

Afslutning på en god generalforsamling. 

Som en god afslutning fik vi biksemad 

med alt, hvad der hører til.


Af: Steffen Juul Hansen 


22. juni – 27. juni 2010 

Riverboat Jazz Festival har bidt sig 

fast som en markant jazzfestival med 

vægten lagt på den klassiske jazz, men 

med en række sidespring i jazzens 

yderområder. 

I 2010 er der ikke mindre end otte orkestre 

og solister, der spiller i Danmark for første 

gang. Og ellers masser af god jazz, der 

swinger præsenteret for alle, der holder af 

udadvendt og ’ørevenlig’ jazz. 

Traditionen tro starter festivalen en kavalkade 

af musik med en kirkekoncert i Alderslyst 

Kirke. Det er denne gang allerede 

tirsdag 22.juni og fortsætter så frem til 

søndag 27.juni, hvor festivalen slutter med 

er brag af en koncert med Bratislava Hot 

Serenaders. Der er en blanding af show 

og musik, som man kunne opleve det i 

20erne og 30ernes USA. Derimellem de 

to åbnings- og lukkekoncerter, afvikles der 

350 timers musik med over 70 orkestre fra 

129 forskellige lande. 

Teltet på Bindslevs Plads åbner allerede 

torsdag aften. Samtidig er der musik på 

en del spillesteder i byen. Torsdag er der 

også koncert i Jysk Musik & Teaterhus 

med ’The Rosenberg Trio,’ der hylder den 

legendariske guitarist Django Reinhardt og 

fejrer hans 100 års dag. 

Fredag sættes alle sejl til, hvor alle de 

tre store telte og stort antal mindre spillesteder 

har levende musik fra midt på 

eftermiddagen til over midnat. I Kedelhu- 

Hjejleflåden stævner ud 

Åbning på torvet 

set (Performers House), Papirfabrikken 

afholdes to meget spændende temakoncerter. 

Fredag sætter fire boogie woogie 

pianister hinanden stævne i et brag af et 

’boogie-battle’, mens lørdagens tema er 

Hot-Club-de-France swing, en hyldest til 

Django Reinhardt. 

Mads Mathias 

Lørdag eftermiddag blændes op for en 

helt speciel kirkekoncert i Silkeborg Kirke 

med vokalgruppen Touché. Bedre vokaljazz 

findes simpelthen ikke, og de er at 

sammenligne med ’Singers Unlimited’ og 

’The Real Group’. 

I lille sal i Jysk Musik & Teaterhus er der i 

år tre koncerter, hvor det store koncertflygel 

bliver taget under kærlig behandling af 

tre formidable pianister og to orkestre, 

Også i år sejler hele Hjejleflåden ud på 

de populære totimers jazzsejladser med 

jazzorkestre ombord fredag kl.18:00 og 

21:00 samt lørdag 18:00. 

Som noget nyt er der brunch sejlads 

lørdag 11:00. 

Riverboat Jazz Festival tilbyder et overflødighedshorn 

af klassisk jazz, godt hjulpet 

af en lang række virksomheder og institutioner, 

der bakker op som sponsorer af 

festivalen 

Billetsalg: tlf 8682 1911 og 8920 3050 eller 

via www. silkeborgbilletten.dk 


25

Aarhus Jazzfestival 2010 

Lidt lavere til loftet, men længere mellem væggene 

Tekst og foto Jørgen Nielsen 

Navnet er nyt: ud er gledet 

”International,” uden at man 

skal lægge for meget i det. 

Man skal dog ikke vente de 

helt store, kostbare stjernenavne 

på årets program; til 

gengæld bliver festivalen bredere, 

med flere scener under 

den samlende paraply. 

Sekretariatschef Mads Pinholt: 

”Der tegner sig en tendens til, at 

bredden er eksploderet. Sidste 

år havde vi 14 arrangører som 

medlemmer; i år er der allerede 

kommet otte nye. Fyrtårnet i 

form af Musikhuset har skåret 

ned på deres aktiviteter, men 

i kraft af væksten i bredden er 

vi tættere på det mål vi har, at 

hele byen skal emme af jazz i 

hele ugen. Der er flere spillere 

på banen, og det er en super 

udvikling!” 

Ilse Vestergaard fra Musikhuset 

Aarhus har lavet jazzfestival lige 

siden den spæde start i 1989. 

”Jeg har ikke de samme penge 

til rådighed, og derfor har vi 

måttet tænke nyt. For det første 

er den officielle åbning lørdag 

d. 10. juli henlagt fra Klostertorvet 

til Foyeren. Hver dag har vi Joshua Redman 

koncert kl. 12 med fri entré og 

mulighed for at spise Jazz Brunch; på den 

Michael Bladt, Pernille Bévort 


Børnejazz på Klostertorvet 

Aarhus Jazz Festival 

måde kan man begynde sin festivaldag 

heroppe, inden man går videre 

ud i byen. Vi kommer heller ikke 

som i tidligere år til at konkurrere 

om publikum senere på eftermiddagen”. 

Ud over otte brunchkoncerter 

præsenterer Musikhuset Aarhus tre 

aftenkoncerter med henholdsvis 

den unge bassist og sangerinde 

Esperanza Spalding, saxofonisten 

og sangerinden Grace Kelly og 

folkekære Poul Dissing i rollen som 

Armstrong-fortolker. 

Der er tradition for fire svedige 

bigband-aftener i Ridehuset; i år 

byder Klüvers Big Band velkommen 

med solisterne Bobo Moreno og den 

amerikanske super-trompetist Terell 

Stafford. 

Jazzdagen plejer at slutte med 

jamsession, og med besøg af hele to 

amerikanske universitetsbigbands i 

løbet af ugen er der lagt op til invasion 

af masser af sultne og knivskarpe 

musikere til de natlige sessions. 

Hvis du vil checke de mange tilbud i 

årets program, skal du følge med på 

www.jazzfest.dk Traditionen tro vil 

du også i løbet af festivalen samme 

sted kunne se aktuelle fotos og 

reportager, som hver dag samles ind 

af festivalens eget team. 

Traditionen med børnejazz på Klostertorvet er en succes, der har 

bidt sig fast. Så også på dette års udgave af Århus Jazz Festival kan 

børnene og deres medbragte voksne i løbet af ugen lytte og danse 

til børnejazz på torvet hele syv formiddage. 

Følgende bands er på programmet: Ved du godt det ... om dyr, Kaya 

Brüel, Halberg/Clausen/Andersson, Master Fatman’s Jazzskole, 

Møs Frøen, Tine Mynster & Band samt Überlyd. Ved den sidste 

koncert lørdag 17. juli med Überlyd er børnene selv med til at skabe 

musikken. 

Som til alle andre koncerter på Klostertorvet er der gratis adgang.

Af Bo Johansen 

Lad mig først og fremmest starte med 

at give Mads Bærendtzen ret i én ting. 

Set fra et fagforeningsmæssigt synspunkt 

burde byens førende musikere 

nok føle sig for gode til at spille gratis. 

Når nogle af dem så vælger at gøre det 

alligevel, må man jo håbe, at de selv synes, 

at de har nogle fornuftige grunde 

til det. Og uanset hvad, så er det naturligvis 

deres eget valg og det må man 

acceptere. Om det så kun skader deres 

egne karrieremuligheder eller det er et 

mere generelt problem, som DMF skal 

tage fat i, er et godt spørgsmål. Lad 

os bare få nogle flere bud på det og en 

åben debat om, hvorvidt man bør spille 

gratis eller ej. 

Når jeg på trods af alt skam hilser et 

initiativ som Fairbar velkomment, er det af 

flere grunde: 

For det første 

Hvis man kigger indenfor en onsdag aften 

eller fredag eftermiddag, er stemningen 

vel ikke meget forskellig fra de gode 

gamle Bent J dage. Studerende og andre 

hænger ud, medens byens arbejdsløse 

jazzmusikere holder deres chops ved lige. 

Er det Fair? 

Ok, betjeningen er væsentligt yngre pt., og 

man kan frit vælge mellem div. designerøl 

og café latte, men det bliver oplevelsen vel 

ikke ringere af? 

For det andet 

Fairbar tager ikke kun imod byens jazzmusikere 

med åbne arme. Der er også 

åben scene for sangere/sangskrivere og 

up-coming rockbands, der gerne vil prøve 

deres materiale af over for et lydhørt publikum. 

Ofte er der jo netop tale om korte 

koncerter og ikke 2 x 60 eller 3 x 45 min. 

Der er ganske tydeligt et behov for steder 

af den slags her i byen. Lad os bare kalde 

det for første led i live musik fødekæden, 

altså leddet før de mindre spillesteder, 

som drives professionelt, og som oftest 

betaler tariffen til musikerne. 

For det tredje 

Konceptet er tydeligt beskrevet for enhver 

på stedets hjemmeside. Der er ingen 

tvang. Alle arbejder frivilligt, både personale, 

musikere og musikbookeren. Dog er 

der – ligesom på det DMF støttede projekt 

”Musikkens dag” f.eks. - en projektleder 

ansat til at varetage koordineringen af det 

frivillige arbejde. Når jeg bruger denne 

Møderække i seniorklubben 

Bent Grosen 

Som bekendt holder seniorklubben i DMF 

Århus møde den første mandag i hver 

måned. Ved mødet mandag den 12. april 

havde vi inviteret kontrabassisten, tegneren 

og forfatteren Bent Grosen, som 

netop i forbindelsen med Århus Symfoniorkesters 

75 års jubilæum har udgivet bogen 

”Symfoniske Streger”. Bogen indeholder 

sjove tegninger og muntre anekdoter 

fra Bents lange karriere som musiker bl.a. 

gennem mere end 40 år i Århus Symfoniorkester. 

Det blev en hyggelig og munter eftermiddag, 

hvor Bent diskede op med flere 

musikeranekdoter – som værnepligtig 

soldat virkede han som tubaist i musikkorpset 

(såfremt han kunne skimte noder 

sammenligning, er det, fordi man også her 

har et eksempel på, at der spilles gratis 

koncerter, og at overskuddet går til et 

specifikt velgørende formål. 

Jeg skriver ikke dette indlæg for at forsvare 

noget bestemt synspunkt, men blot 

for at nuancere debatten. Selv tilhører jeg 

den type af wannabe musikere, som er 

medlem af fagforeningen, men kun spiller 

10—12 tarifbetalte koncerter om året. 

Jeg spiller stort set aldrig gratis, men ville 

måske overveje det, hvis jeg blev spurgt 

og navnlig i en god sags tjeneste. 

Jeg hjælper ofte andre og mere talentfulde 

musikere med PR- arbejde, og i den 

forbindelse synes jeg, det er naturligt, at 

man benytter gratis koncerter som en del 

af markedsføringen. Især hvis det ikke er 

muligt at booke betalte jobs i den periode 

eller i den by, hvor markedsføringen finder 

sted. Har man allerede opbygget et navn 

i publikums og arrangørernes bevidsthed, 

bør man til gengæld nok tænke sig lidt 

mere om, inden man gør noget, som evt. 

kan devaluere markedsværdien. 

Men hvor går grænsen? Hvor går din? 

og dirigent under kasketskyggen!) – han 

fortalte om ”Symfoniske streger”, om 

inspirationen til tegningerne af kolleger og 

dirigenter m.fl. under prøver, ved koncerter 

og meget, meget mere… 

Mandag den 6. september kl. 14.30 

I efteråret 2010 har vi inviteret formanden 

for Silkeborg afdeling, basunisten Ole 

Koch Sørensen, som har også har haft 

en bemærkelsesværdig musikerkarriere (i 

Den Kongelige Livgarde, som jazzmusiker 

og orkesterleder), og som desuden har 

virket som markant organisationsmand i 

DMF. 

Mandag den 4. oktober kl. 14.30 får vi 

besøg af musikeren, entertaineren og 

gøgleren Anders Errboe. Heller ikke 

kedeligt, skulle jeg mene! 

Thorkild Dalsgaard 


27

Købt eller gratis 

Af Lars Kiehn 

Svar på Bo Johansen indlæg: 

Bo Johansen har indsendt et indlæg, 

som et svar eller en kommentar til 

Mads Bærentzens leder i sidste nummer 

af Basunen [læs side 4]. Det er 

altid interessant med sådanne indlæg, 

for alt er jo hverken sort eller hvidt. 

Og dialog og diskussion er altid et fint 

udgangspunkt for at forstå en sag eller 

et problem. Derfor vil jeg prøve at svare 

på nogle af de rejste spørgsmål – og 

som jeg ser det - misforståelser i Bo 

Johansens debatindlæg. 

Bo skriver: ”Når nogen af dem vælger at 

gøre det alligevel, må man håbe, at de synes, 

de har en fornuftig grunde til det. Og 

uanset hvad, så er det naturligvis deres 

eget valg, og det må man acceptere.” 

LK: Ja, det er et af kernepunkterne. For 

det er ikke bare et personligt anliggende. 

I forbundets vedtægter og i afdelingens 

vedtægter især, forpligter man sig til at 

spille for og overholde de gældende 

tariffer. Bestyrelsen i DMF kan i særlige 

tilfælde vælge at se bort fra dette aspekt 

og dispensere, hvis grundene taler herfor. 

Men det er ikke tilfældet med Fairbar eller 

de fleste andre steder, hvor der spilles 

gratis som en regel mere end en undtagelse. 

De fleste gør det gratis, fordi de håber, at 

det kaster job af sig senere. Mange bliver 

også nævnt i en lille notits i avisen, og det 

kalder man så reklame. Man har eller får 

et publikum at spille for. Man får sine ting 

prøvet af etc. etc.. Der kan være masser 

af gode individuelle grunde, og det kan 

umiddelbart være positivt nok set fra den 

enkelte musikers synsvinkel. Men set fra 

hele standens ståsted, så mener DMF, at 

det er uklogt at spille gratis på et så struktureret 

niveau, som det nu sker på Fairbar. 

Fordi det presser de andre spillesteder, 

der betaler. Det ser vi jævnligt. Foruden 

det presser de musikere, der spiller for 

tariffen. 


Nu er gratisproblematikken ikke startet 

med Fairbar. Det dukker jævnligt op. En 

af synderne er konservatoriet, der ved 

sammenlægningen med det udvidede 

Musikhus, startede med at levere 180 

gratis koncerter i Musikhuset. Derved 

forsvandt en lang række betalte job bl.a. 

i Musikhusets foyer. Sådan fungerer det 

system for det meste. Derfor er DMF som 

udgangspunkt imod at der spilles gratis. 

Dog kunne man godt forestille sig, at man 

ved at spille gratis kunne hjælpe et sted 

og derved få det sted til at overleve, og 

samtidig beholder man så spillemulighederne 

og indtjeningen. Det så man bl.a. 

ved en række koncerter på Bent J. for år 

tilbage, hvor Bent J. var mere end presset 

på økonomien og stod foran en lukning. 

Efter en lang række støttekoncerter og 

en auktion over jazzklenodier og kunstværker, 

kunne Bent Jensen køre sit ellers 

voldsomt gældsplagede sted videre indtil 

sin afgang flere år efter. 

Et helt andet aspekt er, at når man som 

stand konsekvent og systematisk spiller 

gratis på Fairbar og andre steder, så 

falder anseelsen stille og roligt i den brede 

befolkning. Hvem har i denne pengefikserede 

tidsalder respekt for en håndværker, 

der kommer i sin bil fyldt op med dyrt 

værktøj, og leverer en dags arbejde uden 

at få betaling for det? Hvem turde stole på 

sådan et menneske? 

Og mon naboen så efterfølgende ville hyre 

samme håndværker til fuld håndværkerløn? 

Det starter en negativ bølge at gribe 

sin karriere sådan an, at man tilbyder sig 

gratis i starten, i håbet om at det senere 

kaster hyre af sig. Sådan fungerer det 

bare ikke. 

”Hvis man kigger indenfor en onsdag aften 

eller en fredag eftermiddag er det vel ikke 

meget forskelligt fra gode gamle Bent J”, 

skriver Bo videre. 

LK: Altså forskellen på Bent J. og Fairbar 

er en ret anseelig kontant musikerafløn- 

ning. Bent J. havde et ret stort beløb til 

afregning til musikhonorarer. Især de år, 

hvor Aarhus Amt var støtte og storsponsor, 

og støtten var i millionklassen, mener jeg 

at huske, da var der mange musikerlønninger 

på Bent J.. Det er en ikke væsentlig 

forskel, når man snakker om et professionelt 

musikliv og et spillested. 

Bo skriver videre: ”Fairbar tager ikke kun 

imod byens jazzmusikere med åbne arme. 

Det er også åben scene for sanger/sangskrivere 

og up-comings rockbands etc. 

etc.” 

LK: Det har Bo ret i. Fairbar præsenterer 

sig bredt musikalsk. Men udgangspunktet 

er altid, at Fairbar kan få det gratis. Så på 

den måde er der ikke nogen udvælgelse, 

udover at de, der vil spille gratis, får 

jobbene. Men det er klart, at i takt med 

interessen for at spille på stedet og i takt 

med større og større navne på stedets 

plakat, vil der sikkert hen ad vejen ske en 

selektiv udvælgelse. 

Jeg vil gerne erkende, at p.t. udfylder 

Fairbar et behov, som ikke andre klarer . 

Og det er selvfølgelig trist, at det har udviklet 

sig sådan. Men det må ændre sig en 

dag, for hvis der ikke er betalt job til musikerne 

på de offentligt støttede spillesteder, 

så har spillestedsloven ingen fremtid som 

en kulturstøtte på den lange bane. 

For ca. 13 år siden fik vi en spillestedslovgivning. 

Det betød, at 16 af landets daværende 

spillesteder fik status af regionale 

spillesteder og med et kæmpe million tilskud 

til følge. En utroligt lang række andre 

spillesteder og musikforeninger m.m. fik 

honorarklip. En ordning der betød, at man 

fik ½ tarif-klip fra Kunstrådet og ½ tarif-klip 

fra kommunen. Fra den ene dag til den 

anden kom der mange offentlige midler 

i de danske spillesteder. Før spillestedsloven 

var det hele reguleret af udbud og 

efterspørgsel, og det private initiativ var 

drivkraften. Det betød, at man som spillestedsejer 

skulle finde sit publikum, der via 

entre og bar omsætning kunne betale for

musikken, husleje, personale og ejer. Der 

i lå der en regulering. For det betød, at en 

by som Århus ikke kunne have tre jazzhuse 

- eksempelvis. Stederne udviklede 

sig ud fra udbud og efterspørgsel princippet. 

Men med spillestedslovens indmarch 

skulle det hele styres af kontrakter mellem 

spillestederne og Kunstrådet. Kommunen 

har så tilsynspligten. 

Med spillestedslovens indtog på de danske 

spillesteder kom der også en helt ny 

klasse af musikbookere, musikmennesker 

og offentlig ansatte. Nogle blev placeret 

i de nye musikråd, 

og nogle skulle tilse, 

at kontrakterne blev 

overholdt. Disse 

personer fik en stor 

magt over hele dette 

musikområde. Jeg 

har tidligere skrevet, 

at spillestedsloven 

var historien om den smukke ælling, der 

blev til en grim svane. Det skrev jeg, fordi 

intentionerne ved loven var rigtige. Men 

det har desværre siden udviklet sig i en 

anden retning. Det har bestemt ikke styrket 

musikernes muligheder, som var en del af 

intensionen. 

Der er alt for mange i branchen, der ikke 

har de nødvendige kvalifikationer. Vi ser 

en lang række spillesteder, der har total 

uorden i økonomien, og de bevæger sig 

på kanten af konkurs. Et eksempel herpå 

er Vega i København. Vi kan også se, at 

de kontrakter, som stederne skal køre deres 

musikprofil efter, behandles lemfældigt 

og med uforklarlige udsving. 

Derfor skal der også samles op på det 

morads, som hersker på hele spillestedsområdet. 

Ellers vil jeg tro, at konsekvensen 

bliver, at spillestedsloven nedlægges. 

For hvis musikerne ikke har glæde af de 

spillesteder og kan udvikle sig samt tjene 

er ærlig løn ved at optræde, så har de 

steder ingen værdi for det danske musikliv. 

Så ender det i ren erhverv, og så er det 

ikke kulturstøtte de steder skal have, men 

derimod erhvervsstøtte. 

”Dog er der – ligesom det DMF støttede 

projekt ”Musikkens Dag” f.eks. - en projektleder 

ansat til at varetage koordineringen 

af det frivillige arbejde ”, fortsætter Bo. 

LK: Der er ingen sammenhæng mellem 

Musikkens Dag og Fairbar. Musikkens dag 

er konservatorieelevernes egen organisation 

DKL (De konservatoriumstuderenes 

Landsråd), der har besluttet at lave en 

årlig tilbagevendende event, som DKL 

bruger til at skabe politisk opmærksomhed 

Når man som stand konsekvent og systematisk 

spiller gratis på Fairbar og andre steder, så falder 

anseelsen stille og roligt i den brede befolkning. 

omkring det arbejde, som laves i DKL. 

Det startede for ca. 10 år siden, hvor de 

mange besparelser og forringelser, som 

konservatorierne gennemgik, var stærkt 

utilfredsstillende for de danske konservatorieelever. 

Så her bruges Musikkens 

Dag som et kampmiddel for konservatorieeleverne. 

Og det har DMF støttet og 

været med til at starte op sammen med de 

studerende. Det samme gør og kan gratiskoncerterne 

på Fairbar ikke, og derfor er 

sammenligningen elendig. 

Bo Johansen skriver: ”Jeg hjælper ofte 

musikere med PR arbejde og i den forbindelse 

synes jeg, det er naturligt, at man 

benytter gratis koncerter som en del af 

markedsføringen”. 

LK: Den udtalelse er set ud fra den plads, 

du udfylder i den sammenhæng. Der 

skriver du ikke som musiker, men som 

promotion firma. Og det er selvfølgeligt 

helt legalt, at du gør det. For du er nogle 

gange PR-agent for forskellige bands, og i 

den sammenhæng skal du promovere en 

udgivelse og en kunstner. Det synes du 

så, at koncerter på Fairbar kan bruges til. 

Som jeg har skrevet tidligere, så kan hver 

enkelt musiker have mange udmærkede 

grunde til at ville spille gratis på Fairbar og 

andre steder. Men set ud fra hele musikerstandens 

udgangspunkt, så går det ikke. 

Og jeg kan heller ikke gennemskue, hvordan 

man vurdere, at en gratiskoncert på 

Fairbar kan være en god promotionsituation 

for et band? Hvori består regnestykket? 

For Mads Bærentzen og undertegnede er 

det DMF’s love, som er udgangspunkt for 

vores holdninger. Det burde også være 

udgangspunktet for medlemmerne. Lovene 

er baggrunden for 

Mads Bærentzens ind- 

læg og undertegnedes 

svar på Bo Johansens 

indlæg. Vi prøver så 

samtidig at bruge vores 

sunde fornuft i vores 

analyse af hele problemkonceptet. 

I forbundslovene står der: Forbundets 

formål er: At virke for højnelsen af medlemmernes 

sociale, kunstneriske og økonomiske 

stilling. I Aarhus afdelingens love 

står der: De under afdelingen arbejdende 

medlemmer skal overholde de gældende 

tariffer. 

Jeg håber ovennævnte kan kaste yderligere 

lys over DMF Aarhus’ tilgang til 

problemerne på spillestedsområdet – og 

på Fairbar. 


29

Af: Niels Mathiasen 

En brise fra Belize 

Efter at have boet i Tyskland, USA, Spanien 

og 10 år i Belize er sanger, sangskriver 

og guitarist Ebbe Weile vendt 

hjem til Danmark igen. Basunen har 

besøgt ham i hans nye hjem, et nedlagt 

gartneri lidt udenfor Århus. 

De gyldne 80ère og 90ère 

Ebbe er født i Ribe i 1959. 

I 1972 flytter familien til 

Esbjerg, hvor han hurtigt 

begynder at spille i et rockband. 

Som 17-årig tager han 

hyre i handelsflåden og sejler 

på de syv have, til han i 1980 

går i land og danner bandet 

”Norma Jean”. De spiller eget 

materiale, og i en årrække 

har de mange jobs rundt om 

i Danmark. Ebbe og vennen 

Michael Borup (bassist i Sam 

Robas) starter også Esbjerg 

Musik Kontor, som drives af 

musikere med støtte fra DMF. 

I 1987 flytter Ebbe til København, 

hvor han arbejder for 

Dansk Rock Samråd, Gaffa 

og Fajabefa. Han er i 1994 

også medstifter af DJBFA 

og arbejder i en periode for 

BMG/RCA/Ariola, Motown Ebbe Weile 

og Virgin Records. Starter i 

1991 sit eget pladeselskab 

X-Treme Records, som primært udgiver 

hard-rock. 

I 1995 bliver Ebbe forsanger i det svenske 

metalband Mansson, som udgiver 

CDèn ”Arch of Decadence”. Også her er 

Michael Borup med på bas. Herefter flytter 

Ebbe til Tyskland, hvor Tocano, der trykker 

CDère og DVDère, er arbejdsgiveren. 

Belize 

I år 2000 beslutter Ebbe og hustruen 

Marianne at rejse ud i verden, og de 

forelsker sig i øen Ambergris Caye i det 

lille mellemamerikanske land Belize. Nord 

for hovedbyen San Pedro køber de et 

gammelt strandhotel, som de går i gang 

med at restaurere. Her viser det sig blandt 

andet, at hotellet er bygget ovenpå en 


gammel Maya-køkkenmødding, hvor de 

finder en masse konkylieskaller, pilespidser 

og lignende. 

Men hotellet var ikke nok. Ebbe og en 

ven går i gang med at rydde junglen bag 

hotellet. Der opfører de et professionelt 

pladestudie, Mata Grande studiet, med 

alt hvad dertil hører. Hotellet og studiet 

ligger direkte på den palmebegroede 

sandstrand, og da der kun fører en smal 

æselsti dertil, må man sejle mennesker og 

varer frem og tilbage fra San Pedro. 

Studiet er blevet benyttet af flere internationale 

stjerner, blandt andet Scissor 

Sisters og den engelske DJ Fat Boy Slim, 

som til sit projekt BPA skulle bruge noget 

Punta-musik. 

Punta spilles og danses af Garifunafolket, 

som er efterkommere af vestafrikanske 

slaver og indianere. Ebbe tog ned 

til det sydlige Belize og fik en puntagruppe 

fløjet op til studiet, og så blev der jammet 

i flere dage. Resultatet kan blandt andet 

høres på nummeret ”Toe Jam”, hvor også 

David Byrne fra Talking Heads medvirker. 

Samtidig danner Ebbe og nogle amerikanere 

rockbandet ”Category 7” opkaldt efter 

de orkaner, som jævnligt rammer området. 

Bandet spiller covernumre, men 

også lidt originalt materiale. Category 

7 spiller mange koncerter 

i Belize med stor succes. 

Naturens kræfter 

Orkaner og i det hele taget 

naturens kræfter er en del af 

livet i Mellemamerika. Ebbe kan 

berette om at have stået og set 

himlen med rasende fart dreje 

rundt om et orkanens øje. Befolkningen 

på Ambergris Caye 

bliver ellers normalt evakueret, 

når en orkan nærmer sig, men 

han mente, at huset var så 

stærkt bygget, at det kunne 

klare de enorme vindhastigheder. 

Det kunne det. 

En anden gang havde hunden 

opdaget noget på grunden. 

Det viste sig at være en ozelot, 

som er et temmeligt stort kattedyr. 

Den var svømmet over 

den smalle kanal, der adskiller 

øen fra Yucatan-halvøen. 

Gudskelov valgte den at flygte. 

Den havde med nemhed kunnet dræbe 

hunden. Man har også set den ekstremt 

sky jaguar på øen. 

”I det hele taget er Belize et 

fantastisk land”, siger Ebbe. 

”Det har noget af det sidste 

uberørte regnskov i Mellemamerika 

og den største bestand 

af jaguarer og i den tætte jungle 

på fastlandet finder man stadig 

hidtil uopdagede ruiner fra 

Mayaernes storhedstid”.

Sam Robas 

Men den stigende turisme, opførelsen af 

store hoteller og en befolkningsstigning 

til det seksdobbelte på øen gør, at Ebbe 

og Marianne vælger at flytte teltpælene 

endnu engang. De sælger stedet til en religiøs 

sekt, så nu er der kirke i 

indspilningsrummet. 

Via USA, blandt andet Austin, 

Texas, tager parret og deres 

to gadekryds til Spanien, hvor 

de lejer et hus på en bjergryg. 

Her giver Ebbe sig til at færdiggøre 

nogle af de sange, 

som han havde gået og 

komponeret. På sit Pro Tools 

computerprogram indspiller 

han demoer med vokal og 

guitar, og disse sange bliver 

sendt til de musikere, som 

han kunne tænke sig skulle 

være med på projektet. 

Men hvad skal det hedde? 

Ebbe havde længe været 

træt af, at ikke-danskere 

sjældent kunne udtale og 

stave hans navn korrekt. En 

morgen, da han står foran 

spejlet og børster tænder, 

kommer han til at se teksten 

på tandpastatuben i spejlet. 

Mas Sabor (mere smag) blev spejlvendt til 

Sam Robas. ”Der var navnet ! Det lugter 

lidt af Tex Mex”, siger Ebbe. 

Sam Robas består af et stjernehold af 

musikere. Udover Ebbe selv på leadvokal 

og guitar medvirker Palle Hjorth (Savage 

Rose, Hush) på Hammond, piano, accordeon 

og mellotron, Kent Olsen (Marie 

Frank, Giant Sand) på trommer & perc., 

ungdomsvennen Michael Borup (Van the 

Man) på akk. og elbas samt Per Chr. Frost 

(Sanne, Gnags, Poul Krebs, Allan Olsen) 

på diverse guitarer og backingvokal. 

Musikerne havde ud fra det tilsendte 

materiale tænkt over, hvad de kunne 

bidrage med, og det tog ikke lang tid at 

arrangere numrene i fællesskab i trommeslager 

Kents studie i Århus-forstaden 

Åbyhøj. Musikken blev indspillet live i 

studiet på fem dage. Så blev der lavet enkelte 

overdubs og mixningen tog tol ange 

og koncentrerede dage. Resultatet lyder 

friskt og levende. Man fornemmer tydeligt 

inspirationen fra Dylan, Neil Young, Daniel 

Lanois og andre amerikanske folk-rock 

legender. 

Fremtiden 

”Nu planlægger jeg en Danmarks-turne 

til efteråret, og CDèn udkommer også i 

Schweiz. Tyskland, Østrig og Canada,” 

siger Ebbe. ”Der bliver sendt et nummer 

til 272 radiostationer i USA, hvor hver 

station forpligter sig til at spille det mindst 

en gang. Så må vi se, hvad der sker”. Alex 

Nyborg Madsen fra P4 har også spillet 

musikken mange gange i sit program og 

har inviteret den hjemvendte musiker til en 

snak i radioen. 

Har den danske musikbranche ændret sig 

i de 15 år, du har været væk? ”Ja, afgjort. 

Det undrer mig, at der næsten ingen 

pladebutikker findes længere. Det er mit 

indtryk, at mange musikbrugerne hellere 

downloader ulovligt. Danskerne er også 

blevet mere tillukkede og går højere op i 

fladskærme end god musik og kunst. 

En anden ting, der slog mig, var, da kulturministeren 

gik ind i debatten om SMSafstemningen 

i X Factor. Er 

det ikke vigtigere at snakke om 

f.eks. spillestedernes situation?” 

Til det spørgsmål kan vi bare 

sige: ”Velkommen hjem, 

Ebbe”. 

Facebook: 

http://www.facebook.com/pages/Sam- 

Robas/96141094279?ref=ts 

Myspace: 

http://www.myspace.com/samrobas 

ReverbNation: 

http://www.reverbnation.com/samrobas 


31

Bogkonkurrence 

af Lars Knudsen 

Igennem flere år har vi sendt DMF’ere 

af sted til vores ferieboliger i Sydspanien 

og Berlin. Politikens Forlag har aktuelt 

helt nye udgivelser på gaden om 

netop disse destinationer i den kendte 

rejsebogsserie ”Turen går til”. 

Basunen sætter her 3 eksemplarer på 

højkant – hhv. et stk. ”Turen går til Berlin” 

og to stk. ”Turen går til Sydspanien”. 

For at deltage i konkurrencen skal du blot 

svare på de to spørgsmål til højre. 

Turen går til Berlin sætter fokus på 

de mange danske kunstnere i Berlin. 

Med insider-viden og spændende 

baggrundsartikler fortæller Henrik Vering 

og Kirstine Therkelsen historien om de 

mange danske kunstnere, der bor og 

arbejder i Tysklands hovedstad. 

Bogen tager os desuden med rundt på de 

mest interessante udstillingssteder – fra 

Bauhaus-arkivet og den tyske kulturarv 

på Museumsinsel til dagsordenssættende 

gallerier i Mitte og kunstens undergrund i 

Berlins randområder. 


Undervejs bliver der tid til at opleve de sjoveste 

strandbarer langs floden Spree, til at 

spille bordtennis under åben himmel, til at 

spise tysk husmandskost og gå i byen på 

legendariske værtshuse eller klubber, der 

har til huse i gamle industriejendomme. 

Forfatterne guider også til mindesmærkerne 

fra den kolde krig, byens bedste 

loppemarkeder og steder, hvor der er mulighed 

for at blive forkælet med sauna og 

wellness-oplevelser for ganske få penge. 

Turen går til Sydspanien sætter 

fokus på den dramatiske flamencomusik. 

Med insider-viden og spændende baggrundsartikler 

fortæller DR-journalisten 

og forfatter Jørgen Laurvig historien om 

flamencoens oprindelse og de allerstørste 

kunstnere inden for genren. 

”For los flamencos er det ikke ekvilibrismen 

i serierne af trampende dansetrin, de 

lange sangtoner og de hurtige toneløb på 

guitaren, der er det væsentlige. Toner og 

trin er blot midlet, når de søger de intime 

og magiske øjeblikke, hvor en sangers 

stemme, en dansers håndbevægelse eller 

en tone fra guitaren får tiden til at stå 

stille”, forklarer Jørgen Laurvig. 

Flamencoen er blot én af mange ældgamle 

traditioner, der holdes i live i 

Sydspanien. Foruden at afsløre hvor 

man skal gå hen for at opleve de største 

flamencokunstnere, viser bogen også vej 

til de mange farverige påskeprocessioner, 

karnevaller og folkefester, der afholdes i 

større og mindre byer i den første halvdel 

af året med brændende kæmpedukker, 

folkedanse, rituelle spil og festfyrværkeri. 

Vi kommer bl.a. med til folkefester i byer 

som Málaga, Granada, Sevilla, Valencia 

og Cádiz. 

“Her turnerer sanggrupper, der kaldes 

”murgas”, rundt til fods eller på ladet af 

lastbiler, hvor de opfører satiriske sange 

og sketcher som led i en stor konkurrence. 

Selvom man ikke forstår spansk, kan et 

kor på 30 klædt ud som sædceller eller 

George Bush i spændetrøje godt være 

underholdende”, fortæller Jørgen Laurvig. 

Spørgsmål 1: DMF’s egen Berlinlejlighed, 

som ofte bebos af medlemmerne 

af Århus afdelingen, ligger i 

hvilket kvarter? 

A. Prins Laurbær 

B. Prenzlauer Berg 

C. Prinz Heinrich Stadt 

Spørgsmål 2: DMF’s feriehus i 

Sydspanien ligger i hvilken lille, idyllisk 

bjerglandsby? 

A. Honda 

B. Skoda 

C. Monda 

Er dette ikke lige en del af din paratviden, 

kan du finde svarene på 

www.dmf-aarhus.dk. 

Løsningerne kan mailes til lak@dmf.dk 

senest den 19.07.10. Husk at skrive ”Bogkonkurrence” 

i emnefeltet. De tre vindere 

af konkurrencen vil få direkte svar via mail. 

Præmierne vil efterfølgende kunne afhentes 

af vinderne på DMF-Aarhus kontoret, 

Grønnegade 93, 2. sal, 8000 Århus C.

Bo i DMF’s dejlige lejlighed i Berlin 

Berlin lodtrækning for perioden 

januar - juli 2011 

I sidste nummer af Basunen blev der trukket 

lod om ugerne i resten af 2010. 

I næste nummer opslår vi datoer for at 

lægge billet ind for en uge i den dejlige 

lejlighed i Prenzlauer Berg, Berlin. 

Lejligheden er på 109 kvadratmeter, der 

er 6 faste sengepladser og der er instrumenter 

og gear til rådighed, så det til en 

vis grad er muligt at øve i lejligheden. Tjek 


Vi oplever at det er meget forskelligt hvor 

meget efterspørgsel der er, på de uger vi 

lejer lejligheden ud i. Men man må gerne 

byde ind på to forskellige uger hvis man 

vil. 

Prisen for et uge ophold er 2000 kr. 

Ugen går fra mandag kl. 16.00, til næste 

mandag kl. 13.00. Betaling for leje skal 

ske kontant på DMF-Aarhus afdelingens 

kontor, hvor lejeaftale samtidig underskrives. 

Vær opmærksom på at der også 

lægges et depositum på 1000 kr. Du har 

mulighed for at søge om støtte til opholdet 

i Forbundet. 

Feriehus i Spanien 

Forkæl dig selv og den/de nærmeste 

med et skønt ophold i vores 

sydspanske feriehus i bjergbyen 

Monda. Er du medlem af Aarhus 

afdelingen har du mulighed for at leje 

huset, foreløbig frem til april 2011. 

Huset er ikke så stort – men det er 

hyggeligt! Og så ligger det i den lille 

charmerende og autentiske spanske 

bjerglandsby Monda, ikke langt fra 

Marbella. Det kan lejes ud til 2 eller maks 

3 personer. Der kan dog også være plads 

til et par med 2 børn. 

Prisen er 800 kr. pr. uge uafhængig af sæson. 

Det er efter ”første til mølle” princippet muligt 

at booke både én eller to sammenhængende 

uger efter ønske. 

Du kan læse mere om Citronhuset på 

Basunens hjemmeside. 

www.basunen.dk 

Du kan også se, hvornår huset er ledigt og 

finde mere information på 

www.citronhuset.dk 

Du kan ringe til DMF og tale med 

Lars Knudsen på 86 18 45 99 

Aftale med biludlejningsfirmaet 

Helle Hollis 

Som et ekstra plus er der indgået en 

aftale med et af Costa del Sol’s førende 

biludlejningsfirmaer Helle Hollis, som giver 

DMF’s medlemmer 15% rabat på billeje. 

Eneste betingelse er at reservationen sker 

via DMF, som så formidler kontakten til 

Helle Hollis i Malaga. 

Følg Citronhuset på Facebook 

For tilmelding kontakt Aarhus afdelingen v/ 

Lars Knudsen enten på mail: lak@dmf.dk 

eller ring på tlf. 86184599 mandage mellem 

10-18 eller tirsdage til fredage mellem 

10-14. 

Læs mere om lejligheden og se billeder og 

videofilm dernede fra på afdelingens hjemmeside 


Velkommen til Berlin! 


33

Mindeord over Kim Sørensen 

Henning Fisker Langkær Foto: Kenny Bang 

Mindeord over Kim Sørensen - 

Banjo Kim 

En markant og elsket person fra det 

århusianske musikliv er gået bort. Kim 

Sørensen døde den 24. marts 2010. 

Sin forkærlighed for mandolin, banjo 

og røde arbejdersange havde Kim 

nok hjemmefra, idet hans far, Per 

Sørensen, havde en arbejdertrio tilbage 

i efterkrigsårene. I foråret 1973 kom han 

med i det nydannede århusianske Søren 

Sidevinds Spillemænd, der hurtigt blev 

meget store i venstreorienterede kredse, 

turnerede i Danmark og DDR især, hvor 

de bl.a. optrådte med Miriam Makeba, 

Quilapayun og andre verdensnavne i 

direkte TV-udsendelser til en trediedel af 

jordkloden, deltog i mange festivaler og 

toppede hitlisterne. 

I denne periode var han med på 3 LP-er 

(hvoraf en solgte til platin i Danmark), en 

single og 2 opsamlings-plader fra Festival 

des Politischen Liedes i Berlin. I 1979 

splittedes orkestret op, og den akustiske 

del med Kim Sørensen samledes i 

orkestret Kompost med bl.a. Michael 

Kiørboe. Da dette orkester blev nedlagt i 

1985 og en del fortsatte i Ram & Sjang, 

gik Kim Sørensen og Michael sammen 

med Fisker Thomas. Ved siden af havde 

han i alle årene en visesanger-duo 

sammen med Kenny Bang. Med Fisker 

Thomas blev det til 3 pladeindspilninger. 


Siden 90-erne har han været 

mere eller mindre fast tilknyttet 

MacP’sens Party Band, hvor han 

også har medvirket ved en række 

indspilninger, og han har optrådt i 

duo eller trio-sammenhænge med 

P’sen og Kiørboe, bl.a. i deres 

første maj-orkester, der spillede 

i Odder eller på Tangkrogen i 

Århus. 

Kim var arbejder med stort A 

og håndværker med stort H. 

En gang under et møde på et 

højtrangerende partikontor i DDR 

forlangte han pludselig mødet 

suspenderet og en skruetrækker 

stillet til rådighed, hvorefter han 

resolut justerede alle hængsler i 

alle skabslåger. Han kunne ikke 

klare at se på låger, der gik som 

kong Volmers røv, når der nu 

blev diskuteret socialisme og rød 

musik. 

De seneste mange år af sit liv 

var han højt respekteret pedel 

på Danmarks Journalisthøjskole, 

hvor hans ord i en praktisk 

håndevending godt kunne veje tungere 

end rektors. 

Kim var meget aktiv omkring Tunø og 

Tunøfestivalen. Når han ikke var øbo der, 

kunne han efter arbejdstid antræffes på sit 

stamværtshus, Cirkuskroen på Skovvejen 

i Århus, hvor han var en elsket gæst. 

Han efterlader sig to døtre, sin tidligere 

kone Dorrit og sin kæreste Elisa. 

Ære være hans minde 

På vegne af spillekammeraterne i 

Søren Sidevinds Spillemænd 

Henning Fisker Langkjer

asunen • juni 2010 

35

basunen • juni 2010 1

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?