Nybrev 48.indd - Info - Aarhus Universitet

info.au.dk

Nybrev 48.indd - Info - Aarhus Universitet

NUMMER 48

N O V E M B E R 2 0 0 1

- for fremtiden

MILJØFORSKNING

D E T S T R A T E G I S K E M I L J Ø F O R S K N I N G S P R O G R A M


NR 48

SIDE 2

I N D H O L D S F

Reglerne for økologisk husdyr- og planteproduktion er mange og detaljerede. Her opsummeres

de overordnede regler.

På marken

v Kunstgødning tillades normalt ikke - kun i særlige tilfælde tillades bestemte typer kunstgødning,

der er godkendt til økologisk produktion

v Kemiske sprøjtemidler tillades normalt ikke - kun i særlige tilfælde tillades bestemte typer

sprøjtemidler, der er godkendt til økologisk produktion

v Frø, sædekorn og planteformeringsmateriale skal være af økologisk oprindelse (der kan

dispenseres, hvis der ikke er tilstrækkeligt udbud)

v Gensplejsede frø, sædekorn og planteformeringsmateriale tillades ikke

v Plantebesk yttelse sker mekanisk - og ved besk yttelse af skadevolderes naturlige fjender,

ved korrekt sædskifte, ved omhyggelig og skånsom jordbehandling, korrekt sortsvalg og

lavt gødskningsniveau, der ikke forcerer planternes vækst

I husdyrhold

Foder

v Må ikke tilsættes antibiotika, vækstfremmere eller konser veringsmidler

v Må ikke indeholde gensplejsede planter eller mikroorganismer

v Hvis økologisk foder ikke er tilgængeligt i Danmark, må der frem til 2005 fodres med en

mindre andel ikke-økologisk foder (max. 10% for k væg og heste; 20% for svin og fjerkræ)

v Dyrene skal have grovfoder hver dag

v Økologiske dyr må ikke fodres med kødbenmel

Velfærd

v Dyrene skal have daglig adgang til frisk luft, motion og dagslys. Køer skal på græs hele

sommerhalvåret

v Der er fastsat minimumskrav til dyrenes pladsareal

v Forebyggende medicinsk behandling af dyr er ikke tilladt

v Dyrene må ikke fikseres/bindes (dispensation frem til år 2010 for bindestalde til køer, men

køerne skal dagligt løsnes og have motion)

v Der vælges opdrætsmetoder, der passer til dyrenes behov og fremmer deres modstandsdygtighed

over for sygdomme

v Fjerkræ må ikke næbtrimmes, og svin må ikke halekuperes

I fødevareproduktionen

v Økologiske fødevarer må ikke tilsættes far vestoffer, kunstige aromaer eller sødestoffer

v Kun få tilsætningsstoffer tillades

Kilder:

Økologisk Landscenter,

Plantedirektoratet: Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion – august 2000, og

Fødevaredirektoratets pjece Ren besked om økologi.

7

12

Regler for økologisk jordbrug

4 Forord

Krævende kredsløb

Sprøjtemidler som

hjælp til bladlus

Interview med lektor Søren Toft

Ren urin fra by til land

Interview med lektor Jakob Magid

Krævende kredsløb

ette nummer af Miljøforsk-

D ning for Fremtiden handler

om kredsløb og om samspil. Det

cirkler rundt om forskning, der

har at gøre med økologisk jordbrug.

Med afsæt i miljøspørgsmål

er det et oplæg til pingpong

mellem samfund og forskning

i mange forskellige varianter.

med i naturlige kredsløb. Derfor

har de økologiske jordbrugere

forbudt sig selv at bruge kunstgødning

og sprøjtegifte. Derfor

er det økologiske jordbrug dybt

afhængig af viden om naturen.

Og derfor stiller det nye spørgsmål

til videnskaben.

For resten af samfundet er viden

og erfaringer fra disse

I det daglige arbejde skal øko- kredsløb og samspil interessanlogiske

landmænd spille samte

i mindst dobbelt forstand.

men med en mængde organis- Dels bliver der genereret ny vimer

i naturen. Edderkopper.

den om mekanismer og sam-

Springhaler. Regnorme. Rhizobimenhænge i naturen, viden som

um-bakterier. Og så videre. De udvider grundlaget for miljøde-

bygger på principper og værdibat og -regulering. Dels bliver

er, som betyder, at de skal få de- der gjort anderledes erfaringer

res bedrifter til at løbe rundt i med brug af forskning. Der bli-

mere end én forstand, økologisk ver gjort erfaringer med ud-

såvel som økonomisk. Derfor

forskning af komplicerede sam-

skal de også spille sammen med menhænge, hvor enkelte eleforbrugere,

med andre land-

menter skal studeres som dele

mænd, med myndigheder og

af en helhed, og hvor tværfag-

politikere og med forskere fra ligt samarbejde er en nødven-

en række forskellige fag.

dighed. Der bliver gjort erfarin-

Det økologiske jordbrug er afger med forholdet mellem viden

hængig af viden om naturen. En og værdier, mellem teori og

lille gruppe landmænd - de teg- praksis og mellem kritisk distanner

sig for godt seks procent af ce og engagement. Forskning i

det dyrkede areal i Danmark -

forhold til økologisk jordbrug

har besluttet sig for at dyrke ef- udsættes på den måde for udter

principper, der understreger fordringer, der har relevans

landbrugsproduktionens afhæn- langt uden for de økologiske

gighed af naturen. I stedet for at landmænds egne rækker.

søge uafhængighed af naturlige Artiklerne her i bladet er ba-

mekanismer, går dyrkningsprinseret på samtaler med et udsnit

cipperne ud på at nyttiggøre så- af de forskere, der på den ene

danne mekanismer til egne for- eller den anden måde forsker i

mål. Produktionen skal køre

forhold, der har betydning for

økologisk jordbrug i Danmark. af blandt andre forbrugere og

Forskningen er foregået i Forsk- andre landmænd. Modvinden

ningscenter for Økologisk Jord- har ikke været så stærk, at den

brug, Center for Agerlandets

har umuliggjort fremdrift, men

Biodiversitet og Center for Bæ- den har været stærk nok til at

redygtig Arealanvendelse under udvikle muskler og give kræfter.

Det Strategiske Miljøforsknings- Det økologiske jordbrug er bleprogram.

Artiklerne spænder

vet mødt med en kombination

vidt – fra bladlus og biodiversi- af åbenhed og konkurrence og

tet over dyrevelfærd til spørgs- kritik. Det kan antages, at også

mål om at anvende urin og by- forskning vedrørende økologisk

slam på marker. De handler også jordbrug kan få nytte – og gøre

om alt det, forskerne endnu ikke nytte – gennem lignende kreati-

ved. Alligevel kan artiklerne ikke ve konflikter.

gøre krav på at være dækkende, Det kan dreje sig om nytte i

hverken for de enkelte forskeres forhold til de økologiske land-

arbejde, for forskningen i relatimænd og i forholdet til landbrug

on til økologisk jordbrug eller

generelt. Og det kan dreje sig

for den sags skyld for emner på om nytte i forhold til den viden-

området, som det ville være reskabelige verden, som i disse år

levant at udforske. Der er tale netop udsættes for krav om

om eksempler til almindelig in- samspil med det øvrige samspiration

og eftertanke.

fund. At levere materiale til så-

Samfundsforskeren Johannes danne samspil har været en hen-

Michelsen har netop leveret en sigt med de konkrete forskrapport

til EU, hvor han forklarer ningsfortællinger på de følgen-

økologisk jordbrugs gennemde

sider.

slagskraft i Danmark som et resultat

af »kreativ konflikt«. Han

har sammenlignet økologisk

jordbrug i seks europæiske lande,

alle underlagt de samme

regler og støtteordninger, men

alligevel med nok så forskellige

grader af succes. Den danske historie

er en succeshistorie, og

det hænger ifølge Johannes Michelsen

sammen med, at det

økologiske jordbrug i Danmark

har fået gode vækstbetingelser

D E T S T R A T E G I S K E M I L J Ø F O R S K N I N G S P R O G R A M © N O V E M B E R 2 0 0 1

For rd

6

9

15

Regler for

økologisk jordbrug

Underernæring og mangel på mad er et presserende problem mange

steder i den tredje verden. Det økologiske jordbrug er udviklet i velnærede

industrilande. Har det noget at bidrage med i forhold til den

tredje verdens problemer?

Metoder til biologisk kvælstoffiksering kan være og er til stor nyt-

+ + Hvad med den 3. verden?

te i udviklingslande, mener forskningsprofessor Erik Steen Jensen fra

KVL: - Mange steder i den tredje verden er jorden fattig på næring. uland

En stor del af bønderne er også fattige og har dårligt råd til at købe

19 28 36

Illustrationerne

Det store regnorme-drab

Interview med seniorforsker Jørgen Axelsen

Byslam er for snavset

Interview med lektor Kaj Henriksen

Hvad med den 3. verden?

handelsgødning, siger han og tilføjer, at der arbejdes på at få bragt

en større del af vores viden om biologisk kvælstoffiksering i anvendelse

i jordbruget i den tredje verden.

i dette nummer af MILJØFORSKNING er computerkunst fra fotoforlaget Corbis. Motiverne kredser om emner som helhed/opsplittethed,

balance/ubalance og sikkerhed/usikkerhed.


M I L J Ø

O R T E G N E L S E

K O L O F O N

MILJØFORSKNING

Nyhedsbrev for

Det Strategiske

Miljøforskningsprogram

Nr. 48, november 2001

ISSN 0907-4678

21

26

31

38

REDAKTION

Bo Bjerre Jakobsen

Helle Ørsted Nielsen (ansv.)

LAYOUT

Søren Larsen

OPLAG:

5800

Køer + kløver

= Mere korn

Interview med forsker Margrethe Askegaard

Grønne hemmeligheder

Interview med forskningsleder Kirsten Brandt

TRYK

Zeuner Grafisk as,

Århus,

Trykt på 115 g

Arctic Volume

100% vegetabilske farver

18

24

29

De fortabte tyrekalve

Interview med forskningsprofessor Stig Milan Thamsborg

34

Bestilling af gratis materiale fra

Det Strategiske Miljøforskningsprogram

39

Marker med indbygget madfabrik

Interview med forskningsprofessor Erik Steen Jensen

Mindre udslip af kvælstof

Interview med projektforsker Birgitte Hansen

Dyrenes velfærd har flere adresser

Interview med seniorforsker Mette Vaarst

Tjene penge - og andre værdier

Interview med seniorforsker Niels Halberg og

docent Johannes Michelsen

RETURADRESSE

Det Strategiske

Miljøforskningsprogram

Forskerparken

Gustav Wieds Vej 10 C

8000 Århus C

Eftertryk af artikler kun

tilladt efter aftale

KONTAKT TIL SEKRETARIATET

Tlf.: 86 20 50 83

Fax: 86 13 59 10

E-post: smp@smp.au.dk

Internet: http://smp.au.dk

F O R S K N I N G

NR 48

SIDE 3

Kontaktadresser til interviewpersoner

Om Det Strategiske Miljøforskningsprogram


For rd

Krævende kredsløb

Dette nummer af Miljøforskning

for Fremtiden handler

om kredsløb og om samspil. Det

cirkler rundt om forskning, der

har at gøre med økologisk jordbrug.

Med afsæt i miljøspørgsmål

er det et oplæg til pingpong

mellem samfund og forskning

i mange forskellige varianter.

I det daglige arbejde skal økologiske

landmænd spille sammen

med en mængde organismer

i naturen. Edderkopper.

Springhaler. Regnorme. Rhizobium-bakterier.

Og så videre. De

bygger på principper og værdier,

som betyder, at de skal få deres

bedrifter til at løbe rundt i

mere end én forstand, økologisk

såvel som økonomisk. Derfor

skal de også spille sammen med

forbrugere, med andre landmænd,

med myndigheder og

politikere og med forskere fra

en række forskellige fag.

Det økologiske jordbrug er afhængig

af viden om naturen. En

lille gruppe landmænd - de tegner

sig for godt seks procent af

det dyrkede areal i Danmark -

har besluttet sig for at dyrke efter

principper, der understreger

landbrugsproduktionens afhængighed

af naturen. I stedet for at

søge uafhængighed af naturlige

mekanismer, går dyrkningsprincipperne

ud på at nyttiggøre sådanne

mekanismer til egne formål.

Produktionen skal køre

med i naturlige kredsløb. Derfor

har de økologiske jordbrugere

forbudt sig selv at bruge kunstgødning

og sprøjtegifte. Derfor

er det økologiske jordbrug dybt

afhængig af viden om naturen.

Og derfor stiller det nye spørgsmål

til videnskaben.

For resten af samfundet er viden

og erfaringer fra disse

kredsløb og samspil interessante

i mindst dobbelt forstand.

Dels bliver der genereret ny viden

om mekanismer og sammenhænge

i naturen, viden som

udvider grundlaget for miljødebat

og -regulering. Dels bliver

der gjort anderledes erfaringer

med brug af forskning. Der bliver

gjort erfaringer med udforskning

af komplicerede sammenhænge,

hvor enkelte ele-

menter skal studeres som dele

af en helhed, og hvor tværfagligt

samarbejde er en nødvendighed.

Der bliver gjort erfaringer

med forholdet mellem viden

og værdier, mellem teori og

praksis og mellem kritisk distance

og engagement. Forskning i

forhold til økologisk jordbrug

udsættes på den måde for udfordringer,

der har relevans

langt uden for de økologiske

landmænds egne rækker.

Artiklerne her i bladet er baseret

på samtaler med et udsnit

af de forskere, der på den ene

eller den anden måde forsker i

forhold, der har betydning for


økologisk jordbrug i Danmark.

Forskningen er foregået i Forskningscenter

for Økologisk Jordbrug,

Center for Agerlandets

Biodiversitet og Center for Bæredygtig

Arealanvendelse under

Det Strategiske Miljøforskningsprogram.

Artiklerne spænder

vidt – fra bladlus og biodiversitet

over dyrevelfærd til spørgsmål

om at anvende urin og byslam

på marker. De handler også

om alt det, forskerne endnu ikke

ved. Alligevel kan artiklerne ikke

gøre krav på at være dækkende,

hverken for de enkelte forskeres

arbejde, for forskningen i relation

til økologisk jordbrug eller

for den sags skyld for emner på

området, som det ville være relevant

at udforske. Der er tale

om eksempler til almindelig inspiration

og eftertanke.

Samfundsforskeren Johannes

Michelsen har netop leveret en

rapport til EU, hvor han forklarer

økologisk jordbrugs gennemslagskraft

i Danmark som et resultat

af »kreativ konflikt«. Han

har sammenlignet økologisk

jordbrug i seks europæiske lande,

alle underlagt de samme

regler og støtteordninger, men

alligevel med nok så forskellige

grader af succes. Den danske historie

er en succeshistorie, og

det hænger ifølge Johannes Michelsen

sammen med, at det

økologiske jordbrug i Danmark

har fået gode vækstbetingelser

af blandt andre forbrugere og

andre landmænd. Modvinden

har ikke været så stærk, at den

har umuliggjort fremdrift, men

den har været stærk nok til at

udvikle muskler og give kræfter.

Det økologiske jordbrug er blevet

mødt med en kombination

af åbenhed og konkurrence og

kritik. Det kan antages, at også

forskning vedrørende økologisk

jordbrug kan få nytte – og gøre

nytte – gennem lignende kreative

konflikter.

Det kan dreje sig om nytte i

forhold til de økologiske landmænd

og i forholdet til landbrug

generelt. Og det kan dreje sig

om nytte i forhold til den videnskabelige

verden, som i disse år

netop udsættes for krav om

samspil med det øvrige samfund.

At levere materiale til sådanne

samspil har været en hensigt

med de konkrete forsk-

ningsfortællinger på de følgende

sider.


Regler for økologisk jordbrug

Reglerne for økologisk husdyr- og planteproduktion er mange og detaljerede. Her opsumme-

res de overordnede regler.

På marken

v Kunstgødning tillades normalt ikke - kun i særlige tilfælde tillades bestemte typer kunst-

gødning, der er godkendt til økologisk produktion

v Kemiske sprøjtemidler tillades normalt ikke - kun i særlige tilfælde tillades bestemte typer

sprøjtemidler, der er godkendt til økologisk produktion

v Frø, sædekorn og planteformeringsmateriale skal være af økologisk oprindelse (der kan

dispenseres, hvis der ikke er tilstrækkeligt udbud)

v Gensplejsede frø, sædekorn og planteformeringsmateriale tillades ikke

v Plantebesk yttelse sker mekanisk - og ved besk yttelse af skadevolderes naturlige fjender,

ved korrekt sædskifte, ved omhyggelig og skånsom jordbehandling, korrekt sortsvalg og

lavt gødskningsniveau, der ikke forcerer planternes vækst

I husdyrhold

Foder

v Må ikke tilsættes antibiotika, vækstfremmere eller konser veringsmidler

v Må ikke indeholde gensplejsede planter eller mikroorganismer

v Hvis økologisk foder ikke er tilgængeligt i Danmark, må der frem til 2005 fodres med en

mindre andel ikke-økologisk foder (max. 10% for k væg og heste; 20% for svin og fjerkræ)

v Dyrene skal have grovfoder hver dag

v Økologiske dyr må ikke fodres med kødbenmel

Velfærd

v Dyrene skal have daglig adgang til frisk luft, motion og dagslys. Køer skal på græs hele

sommerhalvåret

v Der er fastsat minimumskrav til dyrenes pladsareal

v Forebyggende medicinsk behandling af dyr er ikke tilladt

v Dyrene må ikke fikseres/bindes (dispensation frem til år 2010 for bindestalde til køer, men

køerne skal dagligt løsnes og have motion)

v Der vælges opdrætsmetoder, der passer til dyrenes behov og fremmer deres modstands-

dygtighed over for sygdomme

v Fjerkræ må ikke næbtrimmes, og svin må ikke halekuperes

I fødevareproduktionen

v Økologiske fødevarer må ikke tilsættes far vestoffer, kunstige aromaer eller sødestoffer

v Kun få tilsætningsstoffer tillades

Kilder:

Økologisk Landscenter,

Plantedirektoratet: Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion – august 2000, og

Fødevaredirektoratets pjece Ren besked om økologi.


Spr øjtemidler som hjælp til bladlus

Bladlus er ikke det store

problem i økologisk jord-

brug. Paradoksalt nok kan

det hænge sammen med,

at økologiske landmænd ikke

må sprøjte mod skadedyr.

TTit og ofte konkurrerer mennesker og

bladlus om maden på markerne. Havre-

bladlus og kornbladlus er et almindeligt

problem for bønder, der dyrker korn, og

disse bladlus tager gerne grådigt for sig

af alle kornsorter. Men tilbage i halv-

tredserne var de små, grønne grovæde-

re ikke så almindelig en plage, og i da-

gens økologiske jordbrug er de heller

ikke det store problem. Det kan forkla-

res med en faktor, som nutidens økolo-

giske og tidligere tiders konventionelle

jordbrug har til fælles: At de ikke bruger

sprøjtemidler mod insekter og svampe.

Sprøjtemidler bider på længere sigt

ikke på mængden af bladlus, fortæller

Søren Toft, der er lektor ved Biologisk

Institut på Aarhus Universitet. Det kan

lyde paradoksalt. Sprøjtemidler skulle

jo hjælpe landmænd i kampen mod ska-

dedyr. Men det gør de ikke kun.

- Bladlus blev først et alvorligt pro-

blem i tresserne, da sprøjtemidlerne var

blevet almindelige i landbruget. Insekt-

midlerne slog mange af bladlusenes na-

turlige fjender ihjel, edderkopper og an-

dre små rovdyr. Og svampemidlerne

undergravede samtidig livsbetingelser-

ne for de smådyr, springhalerne, som er

rovdyrenes foretrukne føde, forklarer

Søren Toft.

Når der sprøjtes mod insekter og

svampe virker det altså, firkantet sagt,

som en dobbelt kemisk krigsførelse

mod biologiske mekanismer, der kan

holde bladlus i skak. De af bladlusenes

fjender, som ikke forgiftes, kan se frem

til hungersnød. Resultatet kan blive, at

bladlusene får kronede dage. Så må der

sprøjtes mod dem.

For økologiske bønder er det vigtigt,

betoner Søren Toft, at forstå grunden

til, at de ikke har særligt store proble-

mer med bladlus. Det er vigtigt, fordi

denne viden giver dem det bedste ud-

gangspunkt for at understøtte de meka-

nismer, der holder bladlusene nede. Det

er mekanismer, hvor begge de to store

forbud i økologisk jordbrug spiller en

rolle - forbudet mod sprøjtning med ke-

mikalier og forbudet mod brug af kunst-

gødning.

Holde sig med rovdyr

En forårsdag op mod den 1. juni er det

tid for bladlusene at komme fly vende til

markerne. For den økologiske landmand

vil det ideelle være, at marken denne

dag vrimler med en velkomst-komite,

sammensat af bladlusenes naturlige

fjender. Det drejer sig især om løbebil-

ler og edderkopper.

»Det, som virkelig batter

i forhold til biodiversiteten

er, om uudnyttede

vådområder får

lov at ligge ubrugte

hen«

Mariehøns har specialiseret sig i at

æde bladlus, men mariehønsene stiller

sig ikke til tjeneste, før der er alvorligt

mange bladlus i marken. Som hjælpere

ved forebyggelse af et alvorligt angreb

kan man altså ikke regne med dem.

Sådan hjælp lader sig imidlertid hen-

te fra generelt orienterede rovdyr som

løbebiller og edderkopper, der spiser

lidt af hvert. Men der skal være mange

af dem. Og de stiller krav.

Det vanskelige er, at de små rovdyr

ikke er specielt begejstrede for bladlus

på menuen. Ved laboratorieforsøg er

det vist, at de helst undgår at indtage

bladlus. Det er ikke forklaret, hvorfor

bladlusene er en så upopulær spise.

Nogle mener, at det sk yldes bladlusenes

meget høje indhold af sukker, som sim-

pelthen fremkalder diarré hos den, der

spiser dem. Andre antager, at bladluse-

ne indeholder giftige stoffer. Hvad det

end sk yldes: Laboratorieforsøgene har

også vist, at rovdyrenes forplantnings-

evne tager skade, når de kun har bladlus

til rådighed som føde.

De lader dog gerne en bladlus indgå i

kosten i ny og næ, og hvis de er mange

nok, bliver det også til så mange ned-

kæmpede bladlus, at det kan holde dem

nede. Det kræver blot, at bonden sørger

for at stille rigelige mængder af anden

føde til rådighed for dem.

Før bladlusene ankommer omkring

den første juni, skal der derfor være en

solid forsyning af springhaler i marken.

Rovdyrene har ingen reser vationer med

hensyn til at spise de almindeligste

springhaler, der lever på jordens over-

flade. De er den foretrukne føde og kan

fastholde rovdyrene. I slutningen af maj

har rovdyrene forplantet sig første

gang. Hvis marken har et godt udbud af

springhaler, rummer den også mange

løbebiller og edderkopper. Og man kan

tillade sig at satse på, at hver af dem så i

det mindste vil æde én af de nyankonme

bladlus, som således ikke når at blive

stammor til flere tusinde andre bladlus.

Springhaler skaffer den økologiske

landmand sig blandt andet ved hjælp af

organisk gødning, der rummer svampe,

som springhalerne lever af. Den organi-

ske gødning er således god for mere

end én ting. Kunstgødning er derimod

rettet mod det ene formål at tilføre af-

grøderne let tilgængelig næring. Spring-

halerne kan ikke bruge den til noget.

Det økologiske jordbrugs forbud

mod sprøjtemidler og mod kunstgød-

NR 48

SIDE 7


NR 48

SIDE 8

ning hænger altså sammen. Den, der ik-

ke må sprøjte mod dyr, som skader pro-

duktionen, har brug for den organiske

gødning, fordi den indgår i et kredsløb,

som har betydning for skadedyrenes na-

turlige fjender.

Produktion og romantik

Søren Toft hjælper økologiske jordbru-

gere med basal viden om samspil og

mekanismer i naturen, så de kan dyrke

så effektivt som muligt uden sprøjte-

midler og kunstgødning. Det ser han

god fornuft i, men han har ingen fore-

stillinger om, at økologisk jordbrug kan

redde den biologiske mangfoldighed.

- Ideen med økologisk jordbrug er at

producere landbrugsvarer. Set fra land-

mandens synspunkt er biologisk diversi-

tet interessant, hvis den gavner ham i

landbrugsproduktionen. Men der er alt-

så tale om produktion, ikke om naturbe-

sk yttelse, siger Søren Toft.

Han minder om, at økologiske jord-

brugere anvender mange af de samme

driftsformer som de konventionelle. De

pløjer og har ver for eksempel.

- Også den økologiske mark må, siger

han, betegnes som et ekstremt forstyr-

ret system. Den mekaniske bearbejd-

ning af jorden er et langt voldsommere

indgreb over for smådyrene i marken

end pesticider. De virkeligt store for-

skelle findes mellem dyrket og udyrket

jord, ikke mellem økologisk og konven-

tionelt dyrket jord.

Bare ti centimeter behøver man at

flytte sig fra en dyrket mark og ud i

udyrket land - så finder man helt andre

dyr end inde på marken, fortæller Søren

Toft. Inde på marken er det ingen kunst

at finde den lille sorte dværgedderkop,

der som art kan overleve landbrugspro-

duktionens vilkår. Men man skal uden

for marken for at finde jagtedderkop-

per.

D E T S T R A T E G I S K E M I L J Ø F O R S K N I N G S P R O G R A M © N O V E M B E R 2 0 0 1

- Jeg ser ikke belæg for at tro, at en

økologisk mark skulle give voldsomt

meget mere biodiversitet end en kon-

ventionel mark. Vi får næppe genskabt

biodiversitet i betragteligt omfang ved

at gå over til økologisk dyrkning. Det,

som virkelig batter i forhold til biodiver-

siteten er, om uudnyttede vådområder

får lov at ligge ubrugte hen, siger Søren

Toft og slutter:

- Jeg har det godt med at kunne bi-

drage til en produktionsform, der und-

går sprøjtemidler, som kan sive til

grundvandet og derfra til drikkevandet,

men det er en romantisk misforståelse

at se bort fra, at også økologisk jord-

brug er produktion. Genopretning af

natur er en anden sag.


Det store regnorme-drab

Landbrugsproduktion er ik-

ke blid ved smådyrene i jor-

den, heller ikke økologisk

landbrugsbrugsproduktion.

Når ploven kommer, går

det voldsomt for sig.

HHvide måger, som er mange nok til at

flagre i flok. Lyseblå himmel. Mørk,

brun jord med dybe furer, som går over

i det sorte bag bondens traktor. Der

pløjes. Det er forår i Danmark. Jorden

beredes til ny vækst. Men for de bleg-

røde regnorme og mange andre små-

dyr i jorden er det ikke lige netop

vækst, men død og ødelæggelse, som

her beredes.

Ved målinger umiddelbart efter

jordbehandlingen viser det sig, at

60-80 procent af regnormene er ble-

vet dræbt. Noget lignende gælder for

springhalerne. Og antallet af edder-

kopper på jordoverfladen reduceres til

mellem tre og fem procent af, hvad det

var, før pløjemanden gik igang. Om

pløjemanden dyrker økologisk eller

konventionelt har i denne sammen-

hæng ingen betydning. Begge typer

jordbrug kræver og bruger mekanisk

jordbehandling.

Jørgen A xelsen, seniorforsker ved

Danmarks Miljøundersøgelser i Silke-

borg, er mand for tallene vedrørende

virkninger af mekanisk bearbejdning af

landbrugsjord. Han leder et forsknings-

projekt, hvor virkningerne på jordens

fauna af forskellige former for jordbe-

handling er blevet studeret. Pløjning

og har vning er blevet sammenlignet

med en alternativ form for jordbehand-

ling, hvor jorden ikke bliver vendt. An-

tagelsen var, at den alternative metode

ville være mere skånsom ved jordens

fauna end pløjningen. Overraskelsen er,

at begge former for jordbehandling er

så grovtandede, at de set fra for eksem-

pel en regnorms synspunkt ikke står til-

bage for færingernes årlige grindedrab:

- Det karakteristiske for agerlandet

er, at jordens fauna forstyrres dramatisk

en gang om året. I den henseende er

den ene metode ikke bedre end den an-

den, konstaterer Jørgen A xelsen.

De få overlevende dyr i jorden har til

gengæld en masse mad til rådighed og

en god løs jord at bevæge sig i, og de

formerer sig lynhurtigt. Inden bonden

næste forår kommer anstigende med si-

ne maskiner, er de oppe på det tidligere

niveau. Dyr, som ikke kan klare denne

tilbagevendende katastrofe, findes

nemlig slet ikke i marker.

»Konstateringen af de

voldsomme effekter af

jordbehandling kan i

første omgang omsættes

i et praktisk

råd til økologiske landmænd:

Lad være med

at pløje om efteråret

«

Som et jordskælv

Siden 1998 har Jørgen A xelsen ledet

projektet, der har skullet undersøge,

hvad bearbejdning af jorden betyder for

jordens fauna. Den indhøstede viden

bygges ind i en computermodel, som

skal kunne simulere effekter af jordbe-

handling i forskellige situationer og af

forskellige typer.

En tværfaglig gruppe har leveret eks-

pertise til projektet. Det drejer sig om

biologer, der har specialiseret sig i hen-

holdsvis svampe, bakterier, mider,

springhaler, rundorme og regnorme.

Dertil kommer en jordf ysiker og en

M I L J Ø

landbrugstekniker. Selv er Jørgen A xel-

sen zoolog med speciale i såkaldt skade-

dyrs-økologi - altså studier af de økolo-

giske sammenhænge, som landbrugets

skadedyr indgår i.

Markforsøg med forskellige typer

jordbehandling har leveret data til pro-

jektet. Ved nogle forsøg er jorden ble-

vet pløjet på almindelig vis. Det inde-

bærer, at ploven går 20-25 cm ned i

jorden og vender den. Ved andre forsøg

er der brugt en metode, hvor jorden ik-

ke vendes, men alene løsnes i ca. 35

centimeters dybde for at gøre det lette-

re for rødderne at trænge ned og samle

næring.

Jorden i markerne er i flere omgange

- før og efter behandlingen - blevet

grundigt undersøgt. Mængden af frit

k vælstof, der er tilgængeligt for afgrø-

der som næring, er blevet målt. Der er

udført jordf ysiske undersøgelser med

hensyn til jordens porøsitet og indhold

af vand. Faunaen er blevet gjort til gen-

stand for optællinger. Det samme gæl-

der planternes vækst og høstudbyttet

fra markerne. Med videre.

Hovedkonklusionen er klar: Den me-

kaniske bearbejdning er en tilbageven-

dende katastrofe for jordens smådyr.

Hvad jordfaunaen udsættes for ved pløj-

ning og ved den alternative form for

jordbehandling svarer til, hvad menne-

skelige samfund kommer ud for ved et

kraftigt jordskælv, lyder Jørgen A xel-

sens sammenligning.

Vinterhvile

Konstateringen af de voldsomme effek-

ter af jordbehandling kan i første om-

gang omsættes i et praktisk råd til øko-

logiske landmænd: Lad være med at

pløje om efteråret. Det kan være rart at

få det overstået om efteråret, for om

foråret er der så meget andet at gøre,

F O R S K N I N G

NR 48

SIDE 9


NR 48

SIDE 10

»Når en dyrkningssæson kun tager tyve sekunder, kan man nå at prøve

meget af «

men alligevel er efterårspløjning en dår-

lig ide.

På marker med meget liv i jorden fo-

regår der en hastig omsætning af næ-

ringsstoffer, og afgrøderne har dermed

adgang til megen næring. Så om for-

året, når vækstsæsonen sætter ind, har

den økologiske jordbruger al mulig

grund til at ønske sig en meget levende

jord. Lige så god grund er der til at øn-

ske sig en meget rolig jord om efteråret

og vinteren. Det er en forudsætning for

en livlig jord om foråret.

Vintergrønne marker er løsenet. For

den økologiske landmand gælder det

om at så afgrøder, der kan opbygge et

k vælstoflager til foråret, hvor både flora

og fauna arbejder på højtr yk - hvis ellers

der er noget at spise. Og det gælder om

at lade jorden ligge stille, så faunaen

kan få ro.

På sådanne vintergrønne marker,

som ikke er blevet pløjet om efteråret,

har Jørgen A xelsen og hans kolleger ved

forårstid fundet det største antal

springhaler, som nogensinde er optalt i

danske marker. Springhalerne er god

mad for rovdyrene i jordfaunaen, så for

det økologiske jordbrug er det interes-

sant at finde årsagerne til de mange

Reglerne for økologisk jordbrug tager afsæt i den antagelse,

at der til enhver organisme i naturen hører funktioner,

som har betydning i det store kredsløb. Jørgen

A xelsen, zoolog og seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser

i Silkeborg, forsker ud fra den samme

antagelse. Men det er ikke videnskabeligt dokumenteret,

at alt i naturen har en funktion, og det er ikke alle

natur videnskabsfolk, som mener det. For mange arter

gælder, at funktioner er kendte, såsom at regnorme

holder jorden løs og luftig. For mange andre arter er

funktioner imidlertid ikke blevet indkredset. Således er

det kendt, at springhalernes lange hale er et flugtredskab

- den virker som en fjeder, så dyrene hopper - men

hvilken nytte har de arter, der lever hele deres liv dybt

nede i jorden af den?

- Man kan mene, at der nok er en funktion, som vi

bare ikke kender til. Eller man kan mene, at der nok ik-

springhaler i disse marker. Nye målinger

står derfor på Jørgen A xelsens liste over

kommende opgaver: Er der bare tale om

et tilfældigt fund, eller kan det genta-

ges? Kan der også findes mange regnor-

me? Kan forklaringen være, at vinteraf-

grøderne har leveret store mængder af

organisk stof ?

Ikke tastatur-økolog

Jørgen A xelsen er begejstret for de

mange nye data fra forsøgene med jord-

behandling: - Jeg tror faktisk, at vi nu

står med verdens største datasæt med

hensyn til, hvad bearbejdning af jorden

betyder for jordfaunaen. Og vores data

er meget pålidelige. Vi har praktisk talt

alle været nede i de samme huller i mar-

kerne på de samme tidspunkter og ta-

get prøver. Nu skal vi så til at analysere

sammenhængene. Det glæder jeg mig

til, siger han.

Alle de indsamlede data bliver hældt

ind i den computermodel, Jørgen A xel-

sen har lavet, og han kan bruge oplys-

ningerne til at teste, om den regner rig-

tigt: Når den får alle de øvrige oplysnin-

ger, kan den så ramme det antal regn-

orme, rundorme, springhaler og så vide-

re, som faktisk blev fundet i jorden?

D E T S T R A T E G I S K E M I L J Ø F O R S K N I N G S P R O G R A M © N O V E M B E R 2 0 0 1

Computermodellen er, forklarer Jør-

gen A xelsen, drevet af de enkelte arters

efterspørgsel efter ressourcer, hvilket

først og fremmest vil sige føde. Og den

er styret af, hvor megen føde de får:

- Jeg prøver at f ylde så meget biologi

som muligt ind i modellen for at gøre

den så virkelighedsnær som muligt. Men

det skal naturligvis ikke forlede til at

tro, at der ikke er forskel på model og

virkelighed, siger han.

I sit videre arbejde skal Jørgen A xel-

sen bruge modellen som redskab til at

vurdere konsek venser af at behandle

jorden på den ene eller den anden må-

de. Hensigten er at spore sig ind på de

former for jordbehandling, som er mest

skånsomme for jordens fauna. Det har

stor betydning for økologisk jordbrug,

fordi de økologiske landmænd ikke må

bruge kunstgødning og dermed er af-

hængige af livet i jorden.

- Når en dyrkningssæson kun tager

tyve sekunder, kan man nå at prøve me-

get af, siger Jørgen A xelsen. For eksem-

pel kan man afprøve følgerne af at pløje

på andre tidspunkter end normalt, i an-

dre dybder og under vekslende betin-

gelser med hensyn til jordens vandind-

hold.

Kredsløb uden undtagelser

ke er nogen funktion. Det ene er ikke mere videnskabeligt

end det andet. Ingen har hidtil udpeget et sæt

kriterier, der kan bruges til en objektiv analyse, som

uden tvivl kan udpege nogle arter som helt ved siden

af, helt ligegyldige for kredsløbet. Modsat findes der

heller ikke videnskabelig dokumentation for, at alle har

en funktion i kredsløbet. Der er tale om forskellige

grundholdninger, som hele tiden er til diskussion, forklarer

Jørgen A xelsen og fortsætter:

- Men set med mine øjne er det altså åbenlyst, at alle

organismer i jorden spiller en rolle for omsætningen

af k vælstof og andet organisk stof i jorden. Alle organismer

udskiller k vælstof. Men effekten i jorden kan ikke

vises, hvis der kun findes to af sådanne småbitte organismer

pr. k vadratmeter. Vi har ikke metoder til at

sætte tal på det. Jeg tror, at vi ville finde virkninger,

hvis vi havde metoderne. Men det er altså en trossag.


Desuden kan modellen bruges til at

identificere videnshuller. Det kan for ek-

sempel vise sig, at en bestemt simule-

ring kræver viden om, hvilke svampe

springhaler lever af - viden, som ikke

findes. Og resultater af simuleringer

kan danne udgangspunkt for nye hypo-

teser om samspil mellem organismer og

mekanismer i jorden.

Ikke sjældent har Jørgen A xelsen op-

levet, at modellen har givet resultater af

typen - »det kunne jeg have sagt mig

selv«. Han fortæller:

- Jeg er så blevet noget skuffet og ir-

riteret over al den tid og alle de kræfter,

jeg har brugt på at nå frem til noget,

som jeg kunne have sagt mig selv. På

den anden side var jeg jo altså ikke kom-

met frem til det af mig selv. Det er først

bagefter, at det forekommer så selvind-

lysende. Nu bruger jeg denne oplevelse

af, at »selvfølgelig hænger det sådan

sammen« til en slags k valitetskontrol i

forhold til modellen. Hvis jeg ikke har

oplevelsen, bliver jeg mistænksom over

for resultaterne. Hvis modellen kommer

ud med noget, som vi ikke kan forstå

med vores biologiske intuition og viden,

er der grund til at være særligt forsigti-

ge. Det kan bruges som et signal om, at

modellen bør have et eftersyn på det

ene eller andet punkt.

M I L J Ø

Derfor er det også vigtigt for Jørgen

A xelsen at vedligeholde både sin biolo-

giske viden og den intuition, som er af-

hængig af, at man jævnligt har fingrene

i jorden og sanserne med ud i naturen.

Selv om det ikke er strengt nødvendigt

lægger han af den grund vægt på, at der

ikke går for længe imellem gummistøv-

le-krævende arbejdsopgaver. Han tager

med ud at grave og tage prøver, når det

er muligt: - Det er svært at få tid til det

hele, siger han, men jeg vil ikke bare

være tastatur-økolog.

F O R S K N I N G

NR 48

SIDE 11


NR 48

SIDE 12

Ren urin

fra by til land

Hvert eneste træk og slip er en læk i kredsløbet af næ-

ringsstoffer. De kommer fra jorden, men ledes ikke tilba-

ge. Det er et problem for økologisk jordbrug. Det er og-

så et globalt problem.

Enorme mængder næringsstof forsvin-

der dagligt ud af det kredsløb, der star-

ter med jord og slutter med jord, og

som under vejs resulterer i mad på bor-

det. Det er et globalt problem, særligt

knyttet til byerne. Dér bor halvdelen af

jordens befolkning, og stadig flere kom-

mer til. De får mad fra jorden, men til-

bagefører ikke næring til den. Hvert

eneste træk og slip leder menneskeligt

affald - afføring og urin - ad veje, som

fører bort fra den landbrugsjord, hvor

maden bliver dyrket. Vandklosettet er

den store bortfører af næringsstof.

- Det er et kæmpeproblem, når så me-

gen næring ryger ud af kredsløbet, siger

Jakob Magid, der er hortonom og lektor

ved Institut for Jordbrugsforskning på

KVL. Han skønner, at organisk affald fra

byer, herunder også husholdningsaffald,

kunne dække cirka ti procent af landbru-

gets behov for næringsstoffer.

I samarbejde med andre forskere fra

Danmarks Tekniske Universitet og fra

Danmarks Miljøundersøgelser undersø-

ger Jakob Magid for tiden mulighederne

for at indrette byer, så det kan undgås,

at næringskredsløbet lækker. Han er ret

optimistisk med hensyn til muligheder-

ne for at opsamle menneskelig urin fra

byer og bruge den til gødning i landbru-

get. Mere tøvende er han, når talen er

om menneskelig afføring og om orga-

nisk husholdningsaffald.

Først urinen

Et nært og konkret udgangspunkt for ar-

bejdet med det globale problem er de

hjemlige økologiske jordbrugeres behov

for organiske næringsstoffer. Da de ikke

må bruge kunstgødning, har de ikke råd

til at være ligeglade med, at de leverer

afgrøder til byerne, men ikke får næ-

ringsstoffer retur.

At modtage gødning fra byerne vil

være i pagt med det økologiske jord-

brugs filosofi om kredsløb. Men hvor-

dan kan det gøres? Jakob Magid og hans

kolleger har samlet og studeret viden-

skabelig litteratur om emnet, har derpå

lavet en basal udredning og er nu i gang

med undersøgelser og forsøg.

D E T S T R A T E G I S K E M I L J Ø F O R S K N I N G S P R O G R A M © N O V E M B E R 2 0 0 1

I samarbejde med økologiske bofæl-

lesskaber bliver der gjort forsøg med

toiletter, der adskiller afføring og urin,

og som således gør det muligt at op-

samle og bruge urinen. Undersøgelser-

ne drejer sig blandt andet om indholdet

af smittestoffer og af miljøfremmede

stoffer i menneskelig urin. Og der plan-

lægges forsøg med dyrkning, hvor men-

neskelig urins gødningsevne kan afprø-

ves på nogle af K VL’s forsøgsmarker.

- Sikkerheden er helt afgørende. Der

skal være en så høj grad af sikkerhed

som overhovedet muligt for, at organisk

affald fra byerne ikke skader jordens


frugtbarhed eller via afgrøderne i sidste

ende kan være sundhedsskadelige, siger

Jakob Magid.

Fra forurening med tungmetaller

kendes et eksempel på, hvor komplice-

rede effekter forurening kan have på

jordens frugtbarhed: Tungmetaller på-

virker bakterier, der er nødvendige for,

at bælgplanter kan fiksere k vælstof fra

luften. Bakterierne synes at miste evnen

til at fange k vælstof, når de bliver mod-

standsdygtige mod tungmetaller.

Sikkerheden er altså både en vigtig og

en vanskelig sag, men med hensyn til den

menneskelige urin betragter Jakob Magid

de foreløbige resultater som lovende. For

bakterier er urin et fjendtligt miljø, og

smittestoffer ser ikke ud til at være et

problem, der kan forhindre, at urinen

bruges til gødning. Indholdet af miljø-

fremmede stoffer, først og fremmest me-

dicinrester, kan vise sig at være mere

problematisk. Foreløbig peger undersø-

gelserne dog i retning af, at menneskelig

urin er forholdsvis uskyldig i den hense-

ende - i hvert fald hvis man sammenlig-

ner med gylle fra svin. Og Jakob Magid

mener, at det er realistisk, at menneske-

lig urin vil kunne bruges ved dyrkning af

korn og måske tilmed af grønsager.

M I L J Ø

Mere loren er han ved, hvad der kan

gøres med de to andre typer organisk

byaffald. Afføring er ikke ren som urin.

Og omdannelse af organisk hushold-

ningsaffald til biogas er nok en indly-

sende ide, men vanskelig at føre ud i

praksis. Forsøg med forskellige metoder

til kompostering kommer til at indgå i

projektet, men udfordringerne er ikke

kun af teknisk art. Skal det organiske

husholdningsaffald nyttiggøres, er der

også brug for viden om, hvad der kan få

byboere til at bidrage aktivt med sorte-

ring af affaldet: - Det er ikke tilstrække-

ligt med byøkologiske forsøg, der drives

F O R S K N I N G

NR 48

SIDE 13


NR 48

SIDE 14

af ildsjæle. Der skal større forsøg til, og

der må knyttes samfundsforskere til så-

danne forsøg, siger Jakob Magid.

Han peger på Hamburg som en by,

hvis erfaringer fortjener nærmere un-

dersøgelse. Dér er det lykkedes at gøre

affaldssortering til en folkesag. Frivillig

arbejdskraft og gennemsigtige affalds-

poser er elementer af fænomenet.

Lad landmænd tage skraldet

Millioner og atter millioner af menne-

sker lever i klodens voksende storbyer

uden kloakering og med dybt utilfreds-

stillende sanitære forhold. Noget må

gøres - men er det kloakering, som vi

kender det i dag? Det er langtfra givet,

at de bare skal overtage de metoder,

som nu er gammelkendte hos os, og

som Jakob Magid betegner som »lidt

stenalderagtige«.

Ifølge prognoser vil to tredjedele af

menneskeheden bo i byer om tredive år.

Så det er nu, der skal undersøges alter-

native løsningsmuligheder, gør Jakob

Magid opmærksom på. Han tilføjer, at

der i Danmark i de kommende årtier fo-

restår milliardinvesteringer i renovering

af kloakker. Så også i den hjemlige sam-

menhæng er det nu, der skal tænkes

B Y E N S O M V A M P Y R

nyt.

Aktuelt er det mest realistiske alter-

nativ, at fremtidens toiletter bliver af

den slags, der skiller urinen fra. Tidsper-

spektivet ville ikke dreje sig om udskift-

ning fra den ene dag til den anden, men

om en gradvis overgang, der meget vel

kunne strække sig over både 50 og 70

år, vurderer Jakob Magid.

Han forestiller sig fremtidens land-

mænd udstyret med en ny opgave som

affaldsentreprenører i forhold til det or-

ganiske byaffald. Han og hans kolleger

har regnet på, om genanvendelse i land-

bruget af næringsstoffer fra byerne ville

kunne svare sig i økonomisk forstand.

De kommer frem til, at værdien af næ-

ringsstofferne ikke i sig selv vil kunne fi-

D E T S T R A T E G I S K E M I L J Ø F O R S K N I N G S P R O G R A M © N O V E M B E R 2 0 0 1

nansiere udgifterne til genbruget. Når

man prøver at måle deres værdi i penge,

bliver beløbet altså mindre end det be-

løb, som skal til for at organisere bru-

gen af dem. Det lyder umiddelbart ikke

som en forretning, landmænd har grund

til at føle sig tiltrukket af. Men regne-

stykket tager sig anderledes ud, hvis

landmændene får betaling for bortskaf-

felsen.

Alt efter hvordan der regnes, koster

det i dag årligt mellem 2000 og 3000 kr.

pr. person at fjerne det organiske affald

fra byerne. Så hvis en gruppe landmænd

fik en aftale om bortskaffelse af orga-

nisk affald fra for eksempel 10.000 by-

boere, kunne det blive til noget:

- Hvis landmændene kom til at stå for

det, siger Jakob Magid, ville vi forment-

lig få den bedste k valitetssikring. De vil-

le være meget interesserede i at besk yt-

te afgrøderne mod smitte- og fremmed-

stoffer. Ellers ville det jo falde tilbage på

dem selv.

Byer kan forstås som organismer, der indtager og fordøjer stof. Hvis

dette stof ikke recirkuleres til jorden, fungerer byerne som parasitter

på kloden. Dette blev allerede gjort gældende i 1862 af Justus von Liebig.

Forgæves søgte han at overtale britiske politikere til at søge alternativer

til vandklosetter, fortæller lektor Jakob Magid, der i dag arbejder

med de problemer, som von Liebig beskrev i 1862.

»Indførelsen af vandklosetter i størstedelen af England fører til et årligt

tab af næringsstoffer, der kunne bruges som grundlag for at producere

mad til tre og en halv million mennesker,« skrev von Liebig.

Og han tilføjede en malende beskrivelse af byen,

i dette tilfælde London: »Som en vampyr

hænger den ved Europas, ja faktisk

ved hele verdens bryst og suger

livsblodet til sig.«

- Det lykkedes ikke Justus von Liebig at overtale politikerne til at

finde på andre metoder. Han gik så hjem og opfandt handelsgødningen,

fortæller Jakob Magid.


Byslam er for snavset

Slam fra rensningsanlæg

har god gødningsevne, men

det er også et restprodukt

fra et samfund, der ikke pro-

ducerer efter økologiske

principper.

RRensningsanlæg og økologiske land-

mænd har noget til fælles - organisk af-

fald. Rensningsanlæggene har det og vil

gerne af med det. Landmændene har

brug for det. Alligevel passer de to dele

ikke til hinanden som hånd i handske.

Hånden har så at sige en finger for me-

get: Der er miljøfremmede stoffer i det

organiske affald fra anlæggene.

Rensningsanlæggene har organisk af-

fald i form af slam, som bliver tilbage,

når spildevandet er renset. De økologi-

ske landmænd, der ikke må bruge kunst-

gødning, har brug for organisk gødning

til markerne. Slammet ville kunne dæk-

ke en del af deres samlede behov for

gødning. Landskontoret for Planteavl

har undersøgt slammets gødningseffekt

og konstateret, at den er god, og især

ville indholdet af næringsstofferne fos-

for og kalium være af betydning for de

økologiske bedrifter. Siden 1996 har det

imidlertid været forbudt i EU at bruge

spildevandsslam på økologiske bedrif-

ter, og:

- Hvis jeg var økologisk landmand vil-

le jeg heller ikke bruge slammet, selv

om det var tilladt. Slam har en meget

negativ klang i forbrugernes ører, og de

mulige langsigtede effekter af miljø-

fremmede stoffer i slammet er ikke til-

strækkeligt undersøgt, siger Kaj Henrik-

sen, der er biolog og lektor ved Institut

for vand, jord og miljøteknik på Aalborg

Universitet. Som leder af Center for bæ-

redygtig arealanvendelse under Det

Strategiske Miljøforskningsprogram har

han været med til at undersøge indhold

og effekt af miljøfremmede, organiske

stoffer i slammet, mens andre forsker-

grupper ser eller har set på slammets

indhold af tungmetaller, af medicinre-

ster og af smittestoffer.

- Vores fund giver ikke grund til at slå

alarm, men det kan ikke udelukkes, at

fremtidig forskning vil give ubehagelige

overraskelser. Der kan givetvis løbende

blive gjort nye konstateringer med hen-

syn til stoffer, som kan vise sig proble-

matiske, og som vi ikke har taget højde

for i dag. Og da der ikke findes et pro-

gram til løbende over vågning af slam-

met, vil man som økologisk jordbruger

ikke have mulighed for en opdateret

k valitetskontrol af organisk gødning,

der stammer fra spildevandsanlæg, si-

ger Kaj Henriksen og uddyber:

- Jeg tør godt sige, at slammets ind-

hold af miljøfremmede, organiske stof-

fer ikke indebærer risici for jordens

frugtbarhed eller for menneskers hel-

bred på kort sigt. Men jeg tør ikke sige

det samme på langt sigt. Det er ikke un-

dersøgt tilstrækkeligt.

Fra salgsvare til belastning

Ingen landmænd bliver påduttet slam

fra rensningsanlæg, men kommunerne

betaler landmænd for at aftage slam-

met. Sådan var det ikke, da anlæggene

var nye.

Spildevandsrensningen blev sat i sy-

stem i halvfjerdserne - efter at Øresund

i tresserne var blevet til Pløresund på

M I L J Ø

grund af urenset spildevand - og i star-

ten blev slammet anset for god gød-

ning, ja faktisk både en salgsvare og et

smukt eksempel på genbrug. Mange

bønder ville gerne have det og var til-

med rede til at betale lidt for det. Det

holdt imidlertid kun, indtil slammet var

blevet nøjere undersøgt.

Omkring 60 procent af den samlede

slamproduktion fra rensningsanlæg

bruges i dag til landbrugsjord, mens re-

sten af slammet brændes. Men for at

komme af med slammet må kommuner-

ne i dag bringe det ud og sprede det hos

de landmænd, der accepterer at aftage

det. De kender godt til udbud og efter-

spørgsel, så de vil i hvert fald ikke beta-

le for det. Tværtimod. Fra at være en

salgsvare og et smukt eksempel på gen-

brug er slammet fra anlæggene reduce-

ret til en belastning, selv om slammet i

dag overholder strengere krav end tidli-

gere med hensyn til indhold af tungme-

taller og miljøfremmede organiske stof-

fer.

Kaj Henriksens konklusioner lægger

ikke op til at vende udviklingen. Han be-

skriver slammet som et vindue. Igen-

nem dette vindue kan man kigge ind og

se spor, som afsættes af nutidens brug

af kemikalier i husholdninger og indu-

stri: - Hvad vi finder i slammet er i små-

tingsafdelingen, når man ser på alle mu-

lige andre risici. Men fundene viser, at

miljøfremmede stoffer, som indgår i nu-

tidens produktion, ikke nødvendigvis

forsvinder fra miljøet, når de har gjort

deres nytte, siger han.

Når miljøfremmede stoffer findes i

slammet, er der god grund til at regne

med, at de også findes andre steder i

miljøet. Det gælder eksempelvis for

PAH’er - polycykliske aromatiske hydro-

F O R S K N I N G

NR 48

SIDE 15


NR 48

SIDE 16

»Biologien vedbliver at være langsom, selv om producenter og politikere har

travlt«

karbonater. Sådanne stoffer er kendt for

at kunne give genetiske skader og frem-

kalde kræft, og de findes en mangfol-

dighed af steder, i udstødningsgas, i

tjæreforurenet jord, i en godt branket

bøf og så videre. De findes også i slam-

met, og der er flere af dem i slambe-

handlede marker end i andre marker.

Men de andre marker er ikke fri for dem,

for også dér bruges traktorer, som laver

udstødningsgas, der indeholder disse

stoffer. Den store forskel er mellem det

dyrkede og det udyrkede land.

Phthalater er et andet eksempel. Det

er stoffer, der især bruges som blødgø-

rere i PVC-plast, og som har hormonlig-

nende virkning. De findes i ganske små

mængder i slammet og i landbrugsjord,

som er gødet med slam. De findes også i

vandmiljøet, formentlig blandt andet

som følge af nedfald fra luften.

Intet drama, men...

De undersøgelser, som Kaj Henriksen

har stået for, har været rettet mod fire

stoffer, der under Det Strategiske Miljø-

forskningsprogram har været brugt som

modelstoffer. Hver for sig repræsente-

rer de forskellige typer af problemstil-

linger, for eksempel med hensyn til,

hvor udbredte de er, hvor let eller tungt

nedbr ydelige de er, og hvilke skadevirk-

ninger de har.

Sæbestoffet L AS, som bruges til ren-

gøring i industrien, er meget udbredt i

Danmark, mens svenskerne har beslut-

tet sig for at af vikle brugen af det. Stof-

fet nedbr ydes hurtigt, når der er ilt til-

stede. De mulige skadevirkninger drejer

sig om påvirkning af cellemembraner.

Gæller hos fisk og andre vandlevende

dyr er oplagte eksempler, for stoffet har

størst effekt i vand.

Man skal anstrenge sig for at frem-

kalde effekter, som kan måles med nuti-

dens målemetoder, på dyr i jorden. En

del af stoffet binder sig til jordpartikler

og bliver dermed biologisk inaktivt.

Derfor skal der højere koncentrationer

til for at fremkalde målbare skadeeffek-

ter på dyr i jorden. Men det lader sig gø-

re, hvis man anvender slam med et L AS-

indhold, der går langt over det indhold,

som er tilladt i dag.

Et tre-årigt markforsøg med slam,

der indeholdt L AS i forskellige koncen-

trationer, blev afsluttet i år 2000. Ved

de højeste koncentrationer - som altså

var urealistisk høje - blev der fundet ef-

fekter på hvide regnorme. Dyrene søgte

at undgå slammet, og der blev færre af

dem, når der blev sammenlignet med

jord, som havde modtaget slam med

lavt indhold af L AS.

De nyeste undersøgelser fra Miljøsty-

relsen viser, at der nu kun findes om-

kring halvt så meget L AS i spildevands-

slam som i 1996. Men det findes altså.

En anden gruppe af vaskeaktive stof-

fer i slammet er alk ylphenol-ethoxyla-

terne. De nedbr ydes ganske hurtigt i

rensningsanlæg og i jord, når der er ilt

tilstede, men uden ilt stopper nedbr yd-

ningen ved stoffet nonylphenol, som

Kaj Henriksen betegner som det giftig-

ste af de undersøgte stoffer. Det har

hormonlignende virkninger og er giftigt

for cellemembraner. I Danmark er bru-

gen under af vikling, men stofferne fin-

des i importerede varer. Følgelig findes

de også i miljøet. Og de findes i slam-

met i små mængder.

De to andre modelstoffer var dels

DEPH - en af de nævnte plastblødgørere

- dels PAH’er. I begge tilfælde er der tale

om stoffer, som binder sig stærkt til

jordpartiklerne og nedbr ydes langsomt.

Undersøgelserne har både drejet sig

om slammets indhold af stofferne, om

deres effekter på organismer i jorden og

om, hvor vidt de bliver optaget af afgrø-

derne og dermed kan gøre deres entré

på spisebordene i de små hjem. Det

sidstnævnte er der ikke fundet tegn på.

Ingen af de fire stoffer er blevet påvist i

afgrøder fra jord, der har været gødet

med slam. Det nærmeste, som forsker-

ne kom, var fund af L AS i havre-blade.

Men for at kunne præstere et sådant

fund, måtte forsøgsbetingelserne være

ganske drastiske: Der blev brugt slam,

som indeholdt stoffet i en koncentrati-

on, der lå tredive gange over det tillad-

te. Alligevel blev stoffet kun fundet i

plantens blade, ikke i havrekernerne.

Fundene er kort sagt udramatiske.

Der er meget andet at være meget mere

bange for. På den anden side - frit for

D E T S T R A T E G I S K E M I L J Ø F O R S K N I N G S P R O G R A M © N O V E M B E R 2 0 0 1

miljøfremmede stoffer er slammet ikke.

Det kan ikke stemples som grønt. Rens-

ningssanlæggene nedbr yder de fleste

spor fra samfundets produktion og for-

brug, men der bliver en rest tilbage i

slammet. Det kan, vurderer Kaj Henrik-

sen, også gælde for diverse andre stof-

fer, som indgår i dagens og fremtidens

produktion og forbrug. Nye undersøgel-

ser af nye stoffer kan bringe nye risici

for dagen. Problemet for de økologiske

jordbrugere er, at de ikke kan føle sig

sikre på en gødning, der er et restpro-

dukt fra et samfund, som ikke produce-

rer efter økologiske principper.

Langsom biologi

Desuden kan hverken de økologiske

jordbrugere eller nogen andre føle sig

helt sikre på, at de miljøfremmede, or-

ganiske stoffer, som findes i slammet,

ikke har uventede skadevirkninger på

langt sigt. Man kan tro og håbe, at de ik-

ke har det. Man kan for vente og fr ygte,

at de har det. Men der findes ikke viden,

som kan give grundlag for hverken det

ene eller det andet.

Der er stort behov for serier af for-

søg, som strækker sig over mere end

nogle få år, mener Kaj Henriksen. Han er

fortaler for en løbende over vågning af

slammet i markforsøg og demonstrati-

onsbrug med dertil hørende opbygning

af et »slam-bibliotek« med prøver og da-

ta fra år til år. Han henviser til Askov

Forsøgsstation, der har data fra forsøgs-

rækker, som strækker sig hundrede år

tilbage. Skadevirkninger på jordens bio-

logi og frugtbarhed fra ophobning af

langsomt nedbr ydelige giftstoffer kan

tage lang tid, påpeger han.

Biologisk udvikling er en langsom af-

fære. Det ændres ikke af, at samfundet

ef terspørger hur tige forskningsresulta-

ter, som kan give grundlag for hur tige

beslutninger. Tempokravet bet yder, at

beslutningerne bliver truffet på et me-

re usikker t grundlag end nødvendigt,

hvis tålmodigheden havde været stør-

re. Biologien vedbliver at være lang-

som, selv om producenter og politikere

har travlt.


M I L J Ø

F O R S K N I N G

NR 48

SIDE 17


NR 48

SIDE 18

Marker med

indbygget madfabrik

I mange år har viden om

planter, der kan fiksere kvæl-

stof fra luften, ligget delvis

brak. Landmændene havde

ikke brug for denne viden.

De kunne købe kunstgødning

i stedet.

SStadig mere forfinet viden om planter,

der kan skaffe sig næring ved at fange

k vælstof fra luften, er i de sidste fire år-

tier blevet gravet frem af forskere rundt

omkring i verden. Forståelsen af biolo-

giske mekanismer, som ligger bag nogle

planters særlige evne til at dække deres

eget behov for k vælstof, er blevet uddy-

bet, pudset og plejet. Men det har væ-

ret viden, som har ligget delvis brak:

- Vi ved meget om biologisk k væl-

stoffiksering, men vi har ikke været i

stand til at få det omformet til effektive

metoder i landbruget. Konventionelle

landmænd har ikke haft incitament til at

bruge denne viden. De kan jo købe sig

til al den næring, de har behov for, i

form af handelsgødning. Så der har ikke

været interesse, fortæller Erik Steen

Jensen. Han er specialist i biologisk

k vælstoffiksering og forskningsprofes-

sor ved K VL’s Institut for Jordbrugsvi-

denskab og bruger nu sin viden i forhold

til økologisk jordbrug:

- Udviklingen af en rimeligt stor øko-

logisk jordbrugssektor er chancen for at

få den indhøstede viden brugt og at få

den omformet til praktiske metoder. Da

biologisk k vælstoffiksering er grundla-

get for økologisk fødevareproduktion,

har det økologiske jordbrug det incita-

ment, som det konventionelle jordbrug

mangler, siger han.

EUs regler strammes

De økologiske jordbrugere må ikke an-

vende kunstgødning, og det er en stå-

ende udfordring for disse bønder at

skaffe tilstrækkelig næring til afgrøder

og husdyr. Gødning fra husdyrene be-

nyttes som næring til afgrøderne. Men

der skal jo noget ind i husdyrene for, at

der kan komme noget ud i den anden

ende. Dyrene skal have foder, og det fo-

der, som dyrkes, skal også have næring

for at vokse godt. Det hele skal løbe

rundt. Så nyttiggørelse af luftens k væl-

stof er et helt nødvendigt hjælpemiddel

for de økologiske landmænd, og det bli-

ver endnu mere udpræget fra 2005, når

D E T S T R A T E G I S K E M I L J Ø F O R S K N I N G S P R O G R A M © N O V E M B E R 2 0 0 1

EUs regler om økologisk dyrkning og

husdyrproduktion strammes til.

I dag må de økologiske landmænd

købe en del konventionelt dyrket foder

til husdyrene. Om fire år skal alt foder i

økologiske brug være økologisk dyrket.

Det er den aktuelle baggrund for, at Erik

Steen Jensen og hans kolleger kan få

mulighed for at omsætte deres viden i

praktiske metoder:

- Biologisk k vælstoffiksering kan

hjælpe bønderne til en større grad af

selvforsyning, for eksempel med k væl-

stoffikserende protein-afgrøder som

ærter. Det har de brug for, hvis de skal

leve op til reglerne. Og ved brug af

dansk produceret, økologisk foder und-

går landmændene at købe foder, for ek-

sempel sojabønner fra USA, hvor gen-

splejsede sojabønner kan forekomme,

siger Erik Steen Jensen.

Han arbejder på at udvikle dyrk-

ningssystemer, der både kan fiksere

k vælstof og producere proteiner til dy-

rene. Dyrkningsyststemerne skal altså

kunne flere ting, og Erik Steen Jensen

mener, at de også skal være flere ting.

Han taler om mangfoldighed i dyrk-

ningssystemerne og forsker i systemer,

der bygger på blandede plantesamfund

- ikke på ensartethed. Det er alminde-

ligt at blande kløver og græs sammen.

Erik Steen Jensen tror også, at blandin-

ger af for eksempel ærter og byg eller

ærter og raps kan udvikles til det økolo-

giske jordbrug.

Kløver og ærter er bælgplanter og

virker sammen med rhizobium-bakteri-

er i jorden om at fange k vælstof fra luf-

ten. Når byg og ærter vokser på samme

mark, kan ærteplanterne binde k vælstof

fra luften og byggen drage nytte af

k vælstoffet i jorden. Desuden kan plan-

terne fungere som en slags brandbælter

for hinanden. De angribes ikke af de

samme skadedyr. Er der angreb af korn-

bladlus i en mark, kan det hjælpe, at de

angrebne bygplanter har ærteplanter

som nærmeste nabo. For ærteplanterne

angribes ikke af de samme bladlus og

kan måske tilmed give bolig til dyr, som

gerne napper en bladlus i flugten.

Noget lignende gælder med hensyn

til virkningen af at tilså marker med for-


skellige sorter og ikke bare med den

samme sort. Ensartethed kan give stort

udbytte. Det giver også stor sårbarhed

over for sygdomsangreb. For den økolo-

giske landmand, der ikke må sprøjte,

kan den mindskede sårbarhed være at

foretrække.

Bondens dilemma

Erik Steen Jensen har arbejdet mange år

i, hvad han kalder »et traditionelt natur-

videnskabeligt miljø på Risø« og finder

det inspirerende at skulle forske i for-

hold til et system der, som det økologi-

ske jordbrug, er baseret på principper

og værdier.

- Der stilles store krav til den økolo-

giske landmand. Han kan ikke sætte

»plastre« på sine problemer med sprøj-

temidler og handelsgødning, som den

konventionelle landmand kan, men skal

tænke i helheder og have overblik over

hele sit dyrkningssystem. Han skal vir-

kelig være dygtig for at få systemet til

at fungere ved hjælp af biologiske og

økologiske principper, siger Erik Steen

Jensen.

Den dygtige landmand har finger-

spidsfornemmelse. Hans dygtighed ud-

springer af erfaring og rutine. Men den

afhænger også af viden om sammen-

hænge i naturen. Landmanden skal

blandt andet være dygtig til at håndtere

et dilemma. Han skal varetage hensyn,

der ikke går godt i spænd med hinan-

den. Ét hensyn er behovet for ukrudts-

bekæmpelse. Et andet er behovet for at

få næring til afgrøderne og undgå, at

k vælstof udvaskes til vandmiljøet.

Da han ikke må bruge kemiske sprøj-

temidler, må ukrudtet bekæmpes med

mekaniske midler - pløjning og har v-

ning. Men det kan ofte komme i konflikt

med hensynet til at fastholde k vælstof,

påpeger Erik Steen Jensen.

Landmanden kan for eksempel be-

slutte sig for, at han tidligt om efteråret

vil har ve og nedpløje en mark, hvor han

har problemer med ukrudt. Har vning og

pløjning hjælper mod tidselrødder og

lignende, som skal væk, før marken til

foråret skal sås til med korn eller roer.

Men jordbehandling om efteråret kan

også øge frigivelsen af k vælstof fra jor-

den. Der er ingen planter til at suge det

til sig og nyttiggøre det. Og i vinterens

løb udvaskes det til vandmiljøet, hvor

det bliver til forurening.

Ud fra en umiddelbar vurdering af

ukrudtsproblemet er det praktisk for

landmanden at få nedpløjningen klaret

om efteråret, hvor han ikke har så travlt

som om foråret. Men ud fra en mere

langsigtet betragtning er det ikke klogt:

Han får mindre næring til de næste af-

grøder, der sås til foråret, og han er

med til at forurene vandmiljøet. Så -

M I L J Ø

»Opmuntret af det økologiske jordbrugs efterspørgsel efter, hvordan der så

effektivt som muligt kan gøres brug af de kvælstoffikserende bælgplanter, bliver

der nu forsket meget målrettet på området «

især kløvergræsmarker bør først pløjes

ned til foråret, råder Erik Steen Jensen,

medmindre ukrudtsproblemerne da er

så store, at landmanden nødsages til at

prioritere deres bekæmpelse højest.

Robusthed

Opmuntret af det økologiske jordbrugs

efterspørgsel efter, hvordan der så ef-

fektivt som muligt kan gøres brug af de

k vælstoffikserende bælgplanter, bliver

der nu forsket meget målrettet på om-

rådet. Kendt er det, at der skal være til-

strækkeligt med vand, hvis fikseringen

af k vælstoffet skal være effektiv - dyrk-

ningssystemerne er ikke skræddersyet

til vandspare-kampagner. Formentlig er

det også vigtigt, at planterne har rige-

ligt af andre næringsstoffer, såsom fos-

for og kalium. Dette udforskes nærmere

for øjeblikket. Den overordnede rette-

snor er foreløbig, at planter skal have

god adgang til den ene slags næring for

at kunne fange den anden slags.

Det indgår også i rådgivningen til

landmændene, at de skal sikre sig, at de

rette bakterier er tilstede i jorden. For-

skellige bælgplanter arbejder sammen

med forskellige rhizobium-bakterier. De

bakterier, der virker sammen med klø-

ver og ærter, findes altid i dansk land-

brugsjord. Men hvis valget falder på lu-

piner, er det ikke sikkert, at bakterierne

Hvad med den 3. verden?

Underernæring og mangel på mad er et presserende problem mange

uland

steder i den tredje verden. Det økologiske jordbrug er udviklet i velnærede

industrilande. Har det noget at bidrage med i forhold til den

tredje verdens problemer?

Metoder til biologisk kvælstoffiksering kan være og er til stor nytte

i udviklingslande, mener forskningsprofessor Erik Steen Jensen fra

KVL: - Mange steder i den tredje verden er jorden fattig på næring.

En stor del af bønderne er også fattige og har dårligt råd til at købe

handelsgødning, siger han og tilføjer, at der arbejdes på at få bragt

en større del af vores viden om biologisk kvælstoffiksering i anvendelse

i jordbruget i den tredje verden.

F O R S K N I N G

NR 48

SIDE 19


NR 48

SIDE 20

findes i marken. Det kan være nødven-

digt at tilføre dem. Der findes små virk-

somheder, som kan behandle frø med

de ønskede bakteriekulturer.

Mindre fristet er Erik Steen Jensen af

tanken om at prøve at bruge gensplejs-

ning til at fremstille nye typer af k væl-

stoffikserende planter. Der bliver for-

sket i det, blandt andet i Danmark. Ide-

en er at finde, isolere og overføre gener

fra bælgplanter til for eksempel korn,

der så selv vil kunne danne de rodknol-

de, hvor bakterierne fungerer.

Erik Steen Jensen ser muligheder i at

benytte genteknologiske undersøgel-

sesmetoder til at identificere og udvæl-

ge sorter, som har egenskaber, der for

eksempel gør dem særligt egnede til at

vokse bestemte steder. Men han er er

knapt så begejstret for ideen om at lave

k vælstoffikserende korn:

- Hvorfor dog benytte mange res-

sourcer på en så vanskelig opgave, når

der allerede findes planter, som kan fik-

sere k vælstof ? Det er da mere oplagt at

lære at udnytte og forbedre de syste-

mer, der findes, siger han og fortsætter:

- Der kunne dog være miljømæssige

effekter af k vælstoffikserende korn,

som kunne tale for sådanne planter,

men det ville i så fald være vigtigt, hvor-

dan de blev indført i jordbruget. De

måtte være tilgængelige for alle og byg-

ge på udnyttelse af de naturligt fore-

kommende rhizobium-bakterier.

»Jeg tror mere på udvikling

af stabile, robuste

systemer, baseret

på økologiske principper,

hvor der også tages

hensyn til opretholdelse

af landbrugsjor-

dens frugtbarhed «

Det er imidlertid sandsynligt, vurde-

rer Erik Steen Jensen, at en sådan tekno-

logi ville blive indført af store firmaer,

der udviklede og patenterede planter-

ne og specifikke bakterier, som land-

D E T S T R A T E G I S K E M I L J Ø F O R S K N I N G S P R O G R A M © N O V E M B E R 2 0 0 1

mændene så skulle købe hvert år, i lig-

hed med en sæk gødning. Han kommen-

terer:

- Den form for produktionslogik gør

bønder afhængige og drives af en effek-

tivitetstænkning, som ikke levner plads

til andre hensyn, men blot stræber mod

det størst mulige udbytte. Det indebæ-

rer en risiko for, at produktionsappara-

tet - landbrugsjorden - presses for

hårdt. Jeg tror mere på udvikling af sta-

bile, robuste systemer, baseret på øko-

logiske principper, hvor der også tages

hensyn til opretholdelse af landbrugs-

jordens frugtbarhed.


Køer + Kløver = Mere korn

Én ting ad gangen. Det kun-

ne være mottoet for traditi-

onel planteforskning. Afgrø-

der bliver studeret hver for

sig. Men når der forskes i

forhold til økologisk jordbrug

er det sammenhænge, der

er i centrum. Mellem flere

afgrøder og mellem afgrø-

der og husdyr.

TTraditionel videnskabelig tænkning og

det økologiske jordbrugs helhedstænkning

kan af og til være et umage par. Vi-

denskaben bygger på specialisering i

fag og discipliner, og de akademiske ud-

dannelser fremstiller eksperter, som for

eksempel ved en masse om (bestemte)

planter eller om (bestemte) dyr. Men

eksperterne ved hver for sig kun lidt om

en vigtig del af virkeligheden for den

økologiske bonde: Samspillet mellem

planter indbyrdes og mellem planter og

husdyr. Her må videnskaben række sig,

strække sig og flytte sig for at kunne bi-

drage til udvikling af det økologiske

jordbrug. Og det har videnskaben rigtig

godt af, mener Margrethe Askegaard,

forsker ved Danmarks JordbrugsForsk-

ning i Foulum.

Som agronom er Margrethe Askega-

ard uddannet til at beskæftige sig med

planter. Hun er blevet oplært til at be-

nytte den almindelige fremgangsmåde

inden for forskning i planteavl, hvor for-

søg koncentreres om en enkelt afgrøde.

Det giver imidlertid ikke mening i for-

hold til økologisk jordbrug. Dels arbej-

des der med sædskifte, hvor den samme

mark fra år til år tilsås med forskellige

afgrøder, der yder og nyder forskelligt i

forhold til jorden, og som har betydning

for hinanden. Dels har gødning fra hus-

dyr stor betydning for de økologiske

bønder, som ikke må bruge kunstgød-

ning.

I forsøg med sædskifter inden for

økologisk jordbrug har Margrethe Aske-

gaard derfor måttet jonglere med flere

forskellige afgrøder og med både plan-

ter og husdyr på markerne. Hun har

blandt andet undersøgt, hvad græssen-

de husdyr på en mark det ene år betyder

for udbyttet af det følgende års afgrø-

der: - Inden for moderne planteforsk-

ning er det en helt ny type spørgsmål,

som normalt simpelthen ikke bliver un-

dersøgt, fortæller hun.

Ved forsøget fandt hun, at det øger

udbyttet på en mark, når der det fore-

gående år har gået dyr på græs, i stedet

for at græsset er blevet slået. Dyrene

nøjes ikke med at tage græsset til sig,

men leverer også gødning tilbage til jor-

M I L J Ø

den. Den recirkulering af næringsstoffer

giver nok til, at den kan måles som for-

øget udbytte, når marken det følgende

år sås til med en anden afgrøde end

græs.

Balance og dynamik

Det giver ny indsigt i mekanismer i na-

turen, når der stilles nye spørgsmål. Og

spørgsmålene om samspil mellem for-

skellige afgrøder og mellem husdyr og

afgrøder over flere år er altså ret nye.

For Margrethe Askegaard har den type

spørgsmål blandt andet ført til en større

forståelse af, hvilken funktion kløver-

græsmarker har i økologisk jordbrug.

Landmændene ved af erfaring, at de vir-

ker, at de er et nødvendigt indslag, og

at det har at gøre med kløvers evne til

at fange k vælstof fra luften. Margrethe

Askegaard kan udbygge forståelsen af

disse markers funktion ved at forklare,

at de virker som stødpuder. De sikrer en

vis stabilitet, besk ytter mod følger af

udsving, for eksempel med hensyn til

tilførsel af næringsstof. Stabilitet er en

såre værdifuld hjælp i et erhver v, der

kun i begrænset onfang kan styre betin-

gelserne for produktionen.

I forsøget undersøgte Margrethe

Askegaard og hendes kolleger virknin-

gerne af forskellige former for organisk

gødning. Der blev gjort forsøg med ty-

per af bedrifter, der havde henholdsvis

mange og få dyr i forhold til arealet. Og

der blev gjort forsøg med enten at bru-

ge ren gylle som gødning eller at bruge

en blanding af halm og gylle. Ren gylle

giver masser af ammoniak, der umiddel-

bart kan sætte gang i afgrødens vækst

og give den et forspring i forhold til

ukrudtet. Der har imidlertid været en

bevægelse bort fra stalde, hvor dyrene

går på spalter, og hvor den rene gylle

kan opsamles. Det er blevet mere almin-

deligt - her spiller hensyn til dyrevel-

færd ind - at staldene indrettes, så dyre-

ne går i dybstrøelse, altså i halm som

bliver blandet med gylle. Men er denne

blanding nu lige så effektiv gødning ude

på markerne som den rene gylle? Det

var et af Margrethe Askegaards spørgs-

mål.

F O R S K N I N G

NR 48

SIDE 21


NR 48

SIDE 22

D E T S T R A T E G I S K E M I L J Ø F O R S K N I N G S P R O G R A M © N O V E M B E R 2 0 0 1


Hun havde ventet, at forsøgene ville vi-

se ganske store forskelle mellem be-

driftstyperne, både med hensyn til ud-

byttet af afgrøder og med hensyn til

udvaskning af k vælstof. Hun havde også

ventet, at den rene gylle klart ville vise

sig at være den mest effektive gødning.

Resultaterne af forsøgene talte imidler-

tid ikke nær så tydeligt et sprog om den

sag. Forskellene var mindre, end hun

havde ventet. Der kom pæne udbytter

ud af at bruge dybstrøelse tilsat ren gyl-

le, som var samlet op, hvor dyrene blev

fodret og malket.

Margrethe Askegaard tolker det som

en følge af, at kløvergræsmarker, som

også indgik i forsøgene, virker stabilise-

rende. Formentlig fanger kløvergræs-

markerne med andre ord mere eller

mindre k vælstof fra luften, alt efter

hvor let tilgængelig gødning landman-

den tilfører jorden.

Kløvergræsmarken kan ikke klare alt.

Udbytterne falder, hvis man nøjes med

at bruge ren dybstrøelse som gødning,

fortæller hun. En konstatering, som dog

ikke rokker ved hendes opfattelse af, at

den vigtigste erkendelse fra forsøget

var opdagelsen af, at kløvergræsmarken

kan ganske meget - at den virker for-

skelligt under forskellige omstændighe-

der.

En af hendes konklusioner er, at man

skal passe meget på med at bruge stan-

dardtal, for eksempel med hensyn til,

hvor meget k vælstof, kløver binder. For

det ser altså ud til at komme an på om-

stændighederne. Standardiseringerne

fanger ikke de komplicerede samspil,

som foregår ude på virkelighedens mar-

ker.

- Naturen er dynamisk. Det har der

været en tilbøjelighed til at overse in-

den for det økologiske jordbrug. Der er

blevet fokuseret på balance og balan-

cer, men der er lige så stort behov for at

forstå og udnytte dynamik og dynamik-

ker. Man kan let komme til at regne for

firkantet, hvis man ikke tager højde for,

at forskellige faktorer påvirker hinan-

den, siger Margrethe Askegaard.

Derfor vil hun i nye forsøg med øko-

logisk korndyrkning sørge for, at for-

søgsmarkerne kommer til at repræsen-

tere forskellige typer jord: - Jeg bliver

stadig mere opmærksom på, at man

skal være varsom med generaliseringer

ud fra enkelte forsøg. Forståelse af dy-

namikkerne kræver forsøg med flere nu-

ancer, siger hun.

» J eg henter inspiration

i gamle bøger. De

havde fundet ud af en

hel del, de gamle, som

siden er gået i glemmebogen,

fordi moderne

hjælpemidler for en tid

gjorde nogle vidensområder

overflødige, så

de blev forsømt. De

blev hverken brugt eller

udviklet, men nu er de

blevet aktuelle igen «

Glemt viden

Margrethe Askegaard har brede erfarin-

ger fra landbruget. Hun er ikke blot ud-

dannet som agronom, men har også ar-

bejdet som karl, været landbrugsskole-

lærer og planteavlskonsulent og arbej-

det med foderstofplaner, før hun gik i

gang med forskning. Og forskning i re-

lation til økologisk jordbrug passer godt

til hendes erfaringer.

- Opgaven går ud på at få tingene til

at spille sammen. Det er tæt på virkelig-

heden. Man kan ikke bare nøjes med at

se på én ting ad gangen, men er nødt til

at se på det hele. Man kan ikke af vise

spørgsmål med, at - »det er ikke mit

M I L J Ø

bord«. Når vi bliver tvunget til at arbej-

de med de store sammenhænge, får vi

øje på ting, som vi ellers ikke ville have

set, siger Margrethe Askegaard.

Når bønder lægger om til økologisk

fra konventionel drift, tales der ofte

om, at de også skal gennem en »indre

omlægning« - ændre måden at tænke

på. Margrethe Askegaard mener, at det

samme kan gælde for forskere, der skal

arbejde i forhold til økologisk jordbrug.

Hendes egen indre omlægning har

blandt andet medført, at hun er be-

gyndt at læse gammel faglitteratur,

gerne fra trediverne og ældre.

Margrethe Askegaard: - Jeg henter

inspiration i gamle bøger. De havde fun-

det ud af en hel del, de gamle, som si-

den er gået i glemmebogen, fordi mo-

derne hjælpemidler for en tid gjorde

nogle vidensområder overflødige, så de

blev forsømt. De blev hverken brugt el-

ler udviklet, men nu er de blevet aktuel-

le igen.

F O R S K N I N G

NR 48

SIDE 23


NR 48

SIDE 24

Mindre udslip af kvælstof

Der er enighed om, at øko-

logisk jordbrug taber mindre

kvælstof til miljøet end kon-

ventionelt jordbrug. Men

hvor meget mindre? Det er

genstand for en vanskelig

diskussion, som er fyldt

med åbne spørgsmål.

VVandmiljøet får hurtigt for meget af

det, og de økologiske bønder har al god

grund til at prøve at fastholde det -

k vælstoffet. Når det lækker fra landbru-

get, bliver det til forurening i søer og

vandløb og grundvand. Og faktisk læk-

ker det en hel del fra landbruget. Er

økologiske jordbrugere bedre til at hol-

de på k vælstoffet end andre landmænd?

Hjælper det, at de har den særligt gode

grund til at prøve at fastholde det, at de

skal bruge det som næring til deres af-

grøder, fordi de ikke må bruge kunst-

gødning? Hvor meget hjælper det?

Samfundet kræver dokumentation.

Der skal tal på bordet. Offentlige myn-

digheder, ikke mindst amternes miljø-

for valtninger, vil vide, hvad de kan reg-

ne med. Birgitte Hansen, projektforsker

ved Forskningscenter for Økologisk

Jordbrug, Foulum, kan skrive under på,

at det er lettere sagt end gjort. Hun er

geolog og har i årevis beskæftiget sig

med k vælstoffets kredsløb i naturlige

økosystemer. Nu arbejder hun med mil-

jøspørgsmål inden for økologisk jord-

brug, herunder udvaskning af k vælstof.

Myndighederne ønsker sig en model,

der samler den eksisterende viden på

området sådan, at det for eksempel bli-

ver muligt at vurdere konsek venser for

grundvandsbesk yttelsen af etablering

af nye økologiske jordbrug. Men under

arbejdet med en sådan model kan Bir-

gitte Hansen ikke undgå at blive op-

mærksom på alt det, som man ikke ved

om k vælstoffets bevægelser fra land-

mand til vand eller planter - uanset om

talen er om konventionelt eller om øko-

logisk jordbrug

Dagens anerkendte tal - det tal, som

forskere på området har kunnet blive

D E T S T R A T E G I S K E M I L J Ø F O R S K N I N G S P R O G R A M © N O V E M B E R 2 0 0 1

enige om - går ud på, at der i snit hvert

år udvaskes cirka 69 kilo k vælstof pr.

hektar fra konventionelle brug og 10 ki-

lo mindre fra de økologiske.

Hagen ved tallene er de aktuelle må-

lemetoders og modellers begrænsning

og huller i den indsigt, som natur viden-

skaben råder over i dag.

Forskning får modspil

Udarbejdelse af såkaldte vidensynteser

er et populært redskab i dagens forsk-

ning. Specialister fra forskellige fag og

discipliner bringes sammen for at samle

den viden, de hver især har om et be-

stemt emne. Denne øvelse blev for et

par år siden gjort i forhold til udvask-

ning af k vælstof fra økologisk kontra

konventionelt landbrug. Agronomer,

biologer, geografer og geologer bidrog.

Og Birgitte Hansen bruger nu resultatet

af øvelsen i en ny vidensyntese, der går

ud på at klarlægge økologisk jordbrugs

muligheder for besk yttelse af grund-

vand mod k vælstof.

Af mange grunde er det ikke en lige-

ud-ad-landevejen-opgave. En af grunde-

ne er, at mange natur videnskabelige

forskere er særdeles skeptiske over for

økologisk jordbrug og denne form for

jordbrugs tilknytning til en bevægelse

og nogle værdier.

- Når man beskæftiger sig med øko-

logisk jordbrug er man under mistanke

for ikke at være neutral. Det er mit ind-

tr yk, at projekter om økologisk jord-

brug og k vælstofudvaskning bliver vur-

deret mere kritisk end andre projekter,

siger Birgitte Hansen. Hun mener, at

dette er særligt udpræget i Danmark

og mindre i resten af Europa.

På den anden side - kritik skal der til.

Så bliver man presset til at anstrenge

sig og yde sit bedste. Og kritikken kan

også bruges til at afdække usikkerhed

om andre forhold, der ellers hørte til de

vedtagne sandheder. De modeller, som

bruges til at vurdere det konventionelle

jordbrugs udvaskning af k vælstof, viser

sig således også at trænge til en nøjere

granskning, vurderer Birgitte Hansen.

Der er eksempelvis problemer med at

kunne forudsige k vælstofudvaskning fra

græsmarker, som dyrkes på forskellig


vis. Det gælder både konventionelt og

økologisk dyrkede græsmarker.

Den gode grund tæller ikke

Da blot 6,5 procent af det danske land-

brugsareal dyrkes økologisk, ændrer det

ikke stort i det samlede regnestykke,

om der fra disse brug i snit udvaskes

fem, tyve eller halvtreds procent min-

dre k vælstof pr. hektar end fra konven-

tionelle brug. Men for lokale miljømyn-

digheder har det betydning, om de skal

planlægge ud fra det ene eller det an-

det. Desuden har det betydning for den

overordnede diskussion om, hvordan

landbruget kan bære sig ad med at

mindske sit tab af k vælstof. Mål for det-

te indgår i vandmiljøplanerne, der skal

besk ytte søer, vandløb og fjorde mod at

blive k valt af overernæring og hindre ni-

tratforurening af grundvandet.

- Man kan forurene, selv om man dyr-

ker økologisk. Det gælder for eksempel

de landmænd, som har grise, der går

ude og ødelægger rodnettet, så nitrat

direkte kan sive til vandmiljøet, siger

Birgitte Hansen.

Hun mener dog, at økologisk dyrk-

ning giver større sandsynlighed for be-

sk yttelse af vandmiljøet end konventio-

nel dyrkning. Det ligger i principperne

for økologisk dyrkning, at man går efter

lukkede kredsløb og skal tabe mindst

muligt for at få bedriften til at løbe

rundt. Der er overgrænser for mængden

af dyr i forhold til arealet. Og de regler,

der begrænser indkøbet af konventio-

nelt dyrket foder til dyrene, tilsk ynder

til, at bønderne selv dyrker foderet.

Dermed bliver mindre næring tilført ude

fra.

Incitamenter tæller dog ikke. I andre

sammenhænge og i andre faggrupper

tillægges incitamenter stor betydning.

Det gælder for eksempel, når økonomer

diskuterer størrelsen af arbejdsløsheds-

understøttelse kontra de laveste lønnin-

ger på arbejdsmarkedet. Så betragtes

det som et helt rationelt argument, at

folk skal have et incitament for at vælge

at arbejde. Når talen er om økologisk

jordbrug og tab af k vælstof, er det imid-

lertid kun dokumentation i form af data

fra målinger, der gælder. Og det er et

problem, at der ikke findes voldsomt

mange data om emnet.

Videnshuller

Der skal laves andre regnestykker, når

der ikke skal regnes med kunstgødning,

som umiddelbart kan optages af plan-

terne, men med organisk gødning, der

først skal nedbr ydes og mineraliseres i

jorden, før den kan optages af planter-

ne. Resultaterne af regnestykkerne ville

blive mere pålidelige, hvis disse proces-

ser var bedre belyst. Desuden skal der

tages højde for, at forskellige typer øko-

logiske brug - planteavl, k væg, svin og

så videre - ikke løber rundt på samme

måde. Nogle typer er mere sandsynlige

forurenere end andre, men videns-

grundlaget til sammenligninger er langt

fra komplet.

Andre åbne spørgsmål drejer sig om,

hvor lang tid det tager, før ændrede

dyrkningsmetoder slår ud i ændret ud-

vaskning. Her har både klima og forskel-

lige jordtyper betydning for udvasknin-

gen af k vælstof fra landbrugsjord.

Amterne har ansvar for at besk ytte

vandmiljøet. De har brug for at vide,

hvordan vandmiljøet påvirkes af økolo-

gisk dyrkning. En model, der kan give

dem et overblik og rettesnore til plan-

lægning, er under udarbejdelse, så godt

som det nu kan lade sig gøre. Samtidig

vil arbejdet utvivlsomt også inspirere til

udforskning af de videnshuller, som mo-

delbyggeriet afslører. Sandheder og

modeller om udvaskning af k vælstof fra

landbruget vil nok blive revideret løben-

de, efterhånden som vidensgrundlaget

for dem bliver udbygget. Men det vil ta-

ge tid. Mange af de åbne spørgsmål kan

kun besvares ved hjælp af langvarige

dyrkningsforsøg.

M I L J Ø

F O R S K N I N G

NR 48

SIDE 25


NR 48

SIDE 26

Grønne hemmeligheder

Ideen med økologisk dyrk-

ning er ikke at lave sundere

mad, men at dyrke i samspil

med biologiske mekanismer.

Alligevel køber mange økolo-

giske fødevarer, fordi de

mener, at det er sundere.

Det kræver omfattende

forskning at finde ud af, om

disse forbrugere har ret.

HHensyn til egen sundhed er en af de al-

mindeligste begrundelser for at købe

økologisk dyrkede fødevarer. Det tyder i

det mindste meningsmålinger på, og det

er lidt af et paradoks. Reglerne om de

økologiske dyrkningsmetoder tager

nemlig ikke sigte på at fremstille sunde-

re fødevarer. I centrum er miljøhensyn

og samspil med naturlige mekanismer.

Om der desuden kan komme sundere fø-

devarer ud af det - og sundere på hvilken

måde - er, hvad ernæringsforskere vil

kalde et godt spørgsmål. Det er med an-

dre ord alt andet end enkelt at besvare.

I den biodynamiske ideologi, som

gav ophav til nutidens økologiske dyrk-

ning, lå den holdning, at et sundt kreds-

løb også ville give sunde fødevarer, sun-

de i såvel f ysisk som åndelig forstand.

Det var imidlertid netop en holdning,

som udsprang af et verdens- og natur-

syn og ikke var belagt med forsøg på vi-

denskabelig dokumentation. Den sag

bliver der nu arbejdet på med hensyn til

planter.

I årtier har ernæringsforskere gen-

nemtygget spørgsmål om proteiner, vi-

taminer og mineraler. I det seneste årti

er den opsamlede viden så blevet brugt

i forhold til økologisk dyrkede afgrøder.

Deres indhold af proteiner, vitaminer og

mineraler er blevet undersøgt, og væ-

sentlige forskelle mellem økologisk og

konventionelt dyrkede produkter er ik-

ke blevet fundet. Men hvis der er ernæ-

ringsmæssige forskelle mellem økolo-

gisk og konventionelt dyrkede afgrøder,

så er det nok også andre ting, der skal

ses efter. Det mener biokemikeren Kir-

sten Brandt, som er forskningsleder ved

Danmarks JordbrugsForskning.

- Planter producerer titusindvis af

stoffer, der så godt som ikke er blevet

udforsket. Blandt disse er forsvarsstof-

ferne særligt interessante, fordi der er

et vist grundlag for at mene, at de

blandt andet kan virke kræftforebyg-

gende, når de indtages i ganske små

mængder, siger hun.

Hun skønner, at niveauet af forsvars-

stoffer i økologisk dyrkede grønsager

gennemgående er mellem ti og femten

procent højere end i konventionelt dyr-

kede grønsager, og at det hænger sam-

men med, at økologiske jordbrugere

som regel har mindre næring til deres

afgrøder end konventionelle landbrug.

- Men, understreger hun, foreløbig er

vi på meget usikker grund. Vi ved alt for

lidt om de titusindvis af stoffer, som

planter producerer. Mange er helt

ukendte.

Hver tredje gang hendes kolleger un-

dersøger en plantes biokemiske sam-

mensætning, dukker der et nyt stof op.

Og der findes næsten ingen viden om

stoffernes effekter eller om de betingel-

ser, der får planterne til at lave dem.

Gode gifte

Den første forudsætning for at få hul på

udforskning af plante-forsvarsstoffers

ernæringsmæssige betydning er egent-

lig en holdningsændring. Det er nød-

vendigt at ændre holdning til begrebet

»giftighed«, mener Kirsten Brandt.

Den opfattelse af begrebet, som lig-

ger til grund for nutidens regulering på

fødevareområdet, går ud på, at når no-

D E T S T R A T E G I S K E M I L J Ø F O R S K N I N G S P R O G R A M © N O V E M B E R 2 0 0 1

get kan være skadeligt, så kan det ikke

også være gavnligt. Det ligger fjernt fra

dagligdags erfaringer, som er omsat i

ordsprog - at intet er så skidt, at det ik-

ke også er godt for noget. Men det pas-

ser til en traditionel natur videnskabelig

arbejdsform, hvor der sigtes efter at op-

nå éntydighed, ikke mangetydighed.

Når det er påvist, at et stof kan ska-

de, går regulering ud på at hindre, at

stoffet optræder i fødevarer i mængder,

som kan skade. Stoffet forstås nu som

giftigt, og kun yderst sjældent bliver

det derpå undersøgt for andre virknin-

ger. Det opfattes, firkantet sagt, som

tilstrækkelig viden, at stoffet i de og de

» Det er nødvendigt at

ændre holdning til begrebet

»giftighed«, mener

Kirsten Brandt«

mængder kan tage livet af halvdelen af

en gruppe forsøgsdyr.

Efter Kirsten Brandts opfattelse er

det imidlertid ikke tilstrækkelig viden.

Hun mener, at det vil være frugtbart at

tage udgangspunkt i en mere relativ og

nuanceret opfattelse af giftighed, uden

den absolutte opdeling mellem det far-

lige og det nyttige. Det er her, planters

forsvarsstoffer kommer ind i billedet.

Alle funktioner i levende organismer

afhænger blandt andet af stoffer, som

organismerne selv producerer. Der skel-

nes mellem de primære stoffer, som or-

ganismen under ingen omstændigheder

kan undvære, og de sekundære stoffer,

som kun produceres og kun er nødven-

dige under nogle omstændigheder.

Hos planter er klorof yl et af de pri-

mære stoffer. De færreste planter kan


overleve uden den grønne klorof yl, som

er central i fotosyntesen. Men i mange

planters blade findes også blå og røde

far vestoffer. De indgår ikke i fotosynte-

sen. Under bestemte omstændigheder

kan de være nødvendige. Det kan for ek-

sempel være nødvendigt for planten

ude i naturen at have disse far ver for at

tiltrække bier, mens drivhusplanter kan

klare sig uden. Noget lignende kan gæl-

de for duftstoffer.

En undergruppe af de sekundære

stoffer er forsvarsstoffer, herunder far-

ve- og duftstoffer som kan virke af-

skrækkende.

Er forsvarsstoffer giftstoffer? Ja og

nej. Kirsten Brandt trækker på det. Kir-

sten Brandts eget udgangspunkt er, at

det afhænger af både koncentration og

situation, om et naturstof virker giftigt

eller gavnligt. Stoffer, der er giftige i

stærke koncentrationer, kan vise sig at

virke helt anderledes i svage koncentra-

tioner.

Et fælles træk ved mange forsvars-

stoffer fra planter kan være, at de hæm-

mer vækst. Det kan være skadeligt for

børn og for fostre og for underernærede

mennesker. Men for velnærede voksne,

der ikke har brug for at vokse, er det

måske gavnligt at indtage sådanne stof-

fer i de moderate mængder, som fore-

kommer i planter. Dyreforsøg har vist,

at livslængden kan øges hos for eksem-

pel mus ved at begrænse deres adgang

til mad, så de kun spiser godt halvdelen

af de mængder, de ville have taget til

sig, hvis der var ubegrænsede mængder

føde til rådighed. Kan forsvarsstoffer fra

planter virke på samme måde, ved at

hæmme vækst? Og kan stofferne hæm-

me udvikling af kræft?

Rundt omkring i verden er der for

øjeblikket forskergrupper, som arbejder

med hypoteser af denne type, men der

er lang vej at gå. For foreløbig kendes

altså kun en mindre del af de forsvars-

stoffer, som forskellige planter antages

at kunne producere. Og de stoffer, som

er kendt, er kun i meget spinkelt om-

fang undersøgt med hensyn til effekter.

Ukendte mekanismer

Befolkningsstatistikker udgør en del af

baggrunden for hypoteserne. Mange

statistiske undersøgelser har ført til den

konklusion, at mennesker der spiser ri-

geligt med grønsager og frugt, har bed-

M I L J Ø

re helbred end andre. Hvis der er en di-

rekte årsagssammenhæng mellem den

grønne kost og det gode helbred, må

der være noget specielt sundt i den

grønne kost. Her er det oplagt at foku-

sere på de særlige stoffer, som netop

planter producerer.

Det er ikke sikkert, at der er en sådan

direkte årsagssammenhæng mellem det

grønne og det sunde. Statistikker kan

vise sammenhænge, men ikke forklare

dem. Det kan være, at de grupper, der

spiser meget grønt, også har andre ting

til fælles - for eksempel gode levevilkår i

bred forstand - og at forklaringen på de-

res gode helbred snarere ligger i disse

andre ting. Men udforskningen af, hvad

der kan være særligt sundt ved grøn

kost, går altså ud fra, at der er noget at

komme efter. Opgaven bliver så at af-

dække årsagerne, finde forklaringerne,

identificere de biologiske mekanismer,

der gør det værdifuldt at spise rigelige

mængder af frugt og grønt.

Det spor, som Kirsten Brandt og hen-

des kolleger på Danmarks Jordbrugs-

Forskning i Aarslev forfølger, går altså

ikke ud på at se efter stoffer, der er ab-

solut gode. Tværtimod. Ideen er at se

F O R S K N I N G

NR 48

SIDE 27


NR 48

SIDE 28

efter positive effekter af stoffer, der er

dømt giftige.

Den type undersøgelser er foreløbig

sjældne, men der findes enkelte eksem-

pler. Fodringsforsøg, hvor forsøgsper-

soner og -dyr er blevet fodret med kål,

og hvor deres urin bagefter er blevet

undersøgt, tyder på, at kålspisningen

medvirker til at nedbr yde forskellige

kræftfremkaldende stoffer fra tobaks-

røg. Antagelsen er, at nogle bestemte

(gift)stoffer i kålen stimulerer til dan-

nelse af enzymer, der samtidig nedbr y-

der andre (gift)stoffer.

Et andet eksempel gælder (gift)stof-

fer, som findes i kartofler. Der findes

grænseværdier for, i hvilke koncentrati-

oner de må findes i fødevarer. Men ved

forsøg med mus er det også vist, at de

selvsamme stoffer kan besk ytte mod

salmonella-bakterier, når mus spiser

dem i de koncentrationer, som indgår i

almindelig kost i kartoffelspisende lan-

de. Hvordan besk yttelsen foregår er fo-

reløbig ukendt.

Den forskningsgruppe, som Kirsten

Brandt leder, har kastet sig over under-

søgelser af de såkaldte polyacetylener,

som i den danske kost hovedsagelig fin-

des i gulerødder. Museforsøg har vist, at

stofferne er giftige i høje koncentratio-

ner. Det er også vist, at stofferne - når

de isoleres fra ginseng-rødder - kan

hæmme kræftcellers vækst.

Spar på næringsstofferne

Hvis planters forsvarsstoffer ofte virker

som gode gifte, når de spises i små

mængder, så bliver det interessant at

finde frem til de omstændigheder, der

får planterne til faktisk at producere

disse stoffer. Her kan det være, at øko-

Hvad med den 3. verden?

Underernæring og mangel på mad er et presserende problem mange

steder i den tredje verden. Det økologiske jordbrug er udviklet i velnærede

industrilande. Har det noget at bidrage med i forhold til den

uland

tredje verdens problemer?

- Sammenlignet med højteknologiske dyrkningsmetoder vil ikke

blot forureningen, men også udbyttet fra økologisk produktion være

lavere. Men økologisk dyrkning, eventuelt med en vis brug af kunstgødning,

kan give større udbytte end andre lavteknologiske metoder.

Og for fattige småbønder er lavteknologiske metoder mest tilgængelige,

fordi de ikke kræver store investeringer, men megen

arbejdskraft, siger Kirsten Brandt, forskningsleder ved Danmarks

JordbrugsForskning.

Hun tilføjer, at der også er mulighed for, at bønder i den tredje

verden kan få en bedre pris for økologisk end for konventionelt dyrkede

afgrøder, når de eksporterer til industrilande.

D E T S T R A T E G I S K E M I L J Ø F O R S K N I N G S P R O G R A M © N O V E M B E R 2 0 0 1

logisk dyrkning er en fordel, vurderer

Kirsten Brandt.

Hun henviser her ikke til det økologi-

ske jordbrugs fravalg af sprøjtegifte.

Hvad brug af sprøjtegifte betyder for af-

grødernes k valitet er nemlig så godt

som uudforsket.

Derimod henviser hun til fravalget af

kunstgødning. Fravalget sk yldes et prin-

cip om at dyrke ved hjælp af de naturli-

ge kredsløb. Kun organisk gødning er

tilladt. Det er besværligt at skaffe den,

og Kirsten Brandt er tilbøjelig til at sige

- godt det samme. Hvis det er en ernæ-

ringsmæssig fordel at få små doser af

planters forsvarsstoffer i kosten, kan

det være nyttigt, at afgrøderne ikke

vokser op i en overflod af næring.

Kirsten Brandt og hendes kolleger

har udført forsøg med økologisk dyrk-

ning, hvor nogle afgrøder blev sat på

smalkost, mens andre fik rigelig næring.

Det viste sig, at de velnærede blev hår-

dere ramt af angreb af skadedyr og syg-

dom end de mindre velnærede. Det for-

klarer hun på denne måde:

- Når en plante får rigeligt med vand

og næring, behøver den ikke at bruge

kræfter på at forsvare sig mod angreb.

Den behøver ikke at bruge energi på at

producere forsvarsstoffer. Den har råd

til at miste nogle blade. Men det har den

ikke råd til, hvis den er lidt til den sultne

side. Så må den forsvare sig mod skur v,

insektangreb og så videre, for den har

ikke et overskud at tære på.

På det spinkle vidensgrundlag, der

foreløbig findes om det særligt sunde

ved grønsager og frugt, lyder det gode

råd til økologiske landmænd derfor, at

de lige så godt kan gøre en dyd ud af

dét, der ofte er en nødvendighed: Den

begrænsede adgang til næring til afgrø-

derne. Som hovedregel har økologisk

dyrkede afgrøder haft adgang til mindre

næring end konventionelt dyrkede. Det

er et problem, når udbyttet måles i

mængder, hvilket her og nu er afgøren-

de for, om økonomien løber rundt. Men

k valitetsmæssigt kan det vise sig at væ-

re en fordel. Der forestår bare en omfat-

tende udforskning, før det eventuelt

kan dokumenteres, at det forholder sig

sådan.


Dyrenes velfærd

har flere adresser

I det økologiske landbrug er

opsynet med dyrenes vel-

færd delt mellem flere for-

skellige kontrolinstanser.

Og såvel i det konventionelle

som det økologiske land-

brug er begrebet dyrevel-

færd uklart defineret.

DDyrevelfærd er ikke et fremmedord. Det

indgår i daglig tale. Men i regulerings-

mæssig forstand er det ikke desto min-

dre et vanskeligt ord. Fødevaredirekto-

ratet har ansvaret, når talen er om

sygdom og lidelse blandt husdyr. Men i

det økologiske landbrug varetages hus-

dyrs velfærd desuden af Plantedirektora-

tet, og der er uklarheder med hensyn til

begrebets indhold, og hvordan det pas-

ser ind i de økologiske målsætninger og

kan bygges ind i praksis. Det konstate-

rer dyrlægen Mette Vaarst, forsker ved

Danmarks Jordbrugsforskning i Foulum.

Der er brug for afklaring, mener hun.

Inden for det økologiske jordbrug er

spørgsmålet, om husdyrenes velfærd

hidtil er blevet virkelig gennemdiskute-

ret. Begrebet bliver brugt, men uden at

det er klart, hvad det betyder, uddyber

Mette Vaarst. Holdningerne - og hold-

ningsforskellene i forhold til konventio-

nelt landbrug - er her helt anderledes

udflydende end de for eksempel er i for-

hold til brugen af kemiske sprøjtemid-

ler:

- Det økologiske og det konventio-

nelle jordbrug er klart uenige om bru-

gen af sprøjtemidler. I konventionelt

landbrug betragtes det som dårlig sty-

ring at lade være at sprøjte, for sprøjt-

ning er et hjælpemiddel. I økologisk

jordbrug er det dårlig styring at sprøjte,

for sprøjtemidler er gift. Men der kan ik-

ke på samme måde opnås enighed om,

at dyrevelfærd for eksempel skulle høre

til i det økologiske, men ikke i det kon-

ventionelle. Formelt går alle ind for dy-

revelfærd. Alle går ind for, at dyrene

skal have det godt, siger Mette Vaarst.

Hun opfordrer økologiske jordbruge-

re til at gøre en indsats for at få husdy-

renes velfærd trukket med ind i hel-

hedstænkningen og dermed give

dyrene en plads som andet og mere end

leverandører af gødning. Opgaven er,

mener hun, at få præciseret, hvad det

vil sige, at dyrene har det godt. Hvis

dette spørgsmål tages under behand-

ling, vil der sandsynligvis aftegne sig

nok så forskellige definitioner, som igen

kan give grundlag for en frugtbar dis-

kussion.

Begrebet omsorg

For mere end ti år siden konstaterede

Mette Vaarst første gang, at det delte

ansvar for dyrenes velfærd i det økologi-

ske landbrug kunne skabe nogle huller,

så ingen kunne svare på spørgsmål om,

» Opgaven er, mener

hun, at få præciseret,

hvad det vil sige, at dyrene

har det godt «

hvad man måtte og ikke måtte i de øko-

logiske besætninger. Hun havde haft

nogle helt kontante spørgsmål, som

hverken det daværende Veterinærdirek-

torat eller Plantedirektoratet kunne

svare på. Var det for eksempel tilladt at

bruge kobbersulfat til at vaske klove?

M I L J Ø

Var det tilladt at desinficere y vere efter

malkning? Der var ingen steder, hvor

hun kunne få svar på sine spørgsmål. I

reguleringen i forhold til husdyr var der

overhovedet ikke afsat plads til at vur-

dere, hvilke konsek venser den daglige

behandling af dyrene kunne have for de-

res velbefindende.

- Man kan sige, at jeg interesserer

mig for omsorgshandlinger i forhold til

dyrene. Men sådan kunne jeg ikke ud-

tr ykke mig over for landmænd. Jeg prø-

vede nogle gange. Så skreg folk af grin,

især i begyndelsen, fortæller Mette Va-

arst - selv med et grin.

Ikke desto mindre mener hun det al-

vorligt. Husdyrene er i menneskers va-

retægt, og hun synes ikke, at det er til-

strækkeligt at bek ymre sig om at undgå

sygdom og egentlig lidelse, sådan som

både lovgivning og forskning gennem-

gående gør:

- Og når det kommer til stykket ved

mange landmænd godt, hvad talen om

omsorg drejer sig om, og de vil gøre ta-

ge diskussionen og prøve at gøre tinge-

ne bedre. Men undersøgelser vedrøren-

de dyrevelfærd fokuserer som regel på

smerte, ubehag, frustrationer, f ysiolo-

giske ubalancer. Man ser efter sår, tr yk-

ninger, stresshormoner. Normalt bliver

der ikke gjort forsøg på at vise, om dy-

rene har det godt eller får det bedre af

noget i positiv forstand, og den slags

over vejelser er heller ikke almindelige i

landbrugets rådgivning, siger hun og

fortsætter:

- Nogle landmænd følger for eksem-

pel et gammelt råd om at give koen,

som lige har været gennem en anstren-

gende kælvning, et hestedækken på.

Den fr yser og har haft det hårdt. Men

den slags taler man ikke om i forbindel-

se med rådgivning. Man kan snakke seri-

øst med sin rådgiver om udbytte og om

sygdom i besætningen, men ikke om

omsorg for dyret. Det er »blødt«, og det

kræver tilvænning at snakke om noget,

som måske ikke giver målbare resultater

lige med det samme.

Økologiske jordbrugere har en særlig

forpligtelse til at tage spørgsmålet op,

synes Mette Vaarst, der i snart ti år har

beskæftiget sig med økologiske husdyr-

F O R S K N I N G

NR 48

SIDE 29


NR 48

SIDE 30

» H vad er henholdsvis positive og negative oplevelser? Der er risiko for at enhver

udfordring vil blive opfattet som negativ. Jeg vil hellere tale om værdifulde oplevelser.

Det kan også omfatte relevante udfordringer, som dyret kan lære af «

brug, særligt med k væg. Det er hendes

vurdering, at dyrenes velfærd foreløbig

kun har status som en blindtarm på den

økologiske helhedstænkning: - En del af

forklaringen kan være, at interessen for

økologisk jordbrug er ganske beskeden

blandt dyrlæger, siger hun.

Beskyttelse

eller naturlighed

Uanset forklaringen ligger der en opga-

ve og venter på det økologiske jord-

brug. Den går blandt andet ud på at de-

finere, hvad der skiller økologiske og

konventionelle landmænd fra hinanden,

når talen er om dyr, og Mette Vaarst vil

gerne byde ind i en sådan diskussion.

Hun mener, at det er muligt at se star-

ten på en principiel skillelinje. Den be-

står i forskellige opfattelser af, hvad et

godt dyreliv er.

Mette Vaarst: - Inden for konventio-

nelt landbrug tæller besk yttelse højt

som argument. Der argumenteres, at

det er godt for søerne, når de hver for

sig står bundet i en bøjle. Det besk ytter

dem mod bid fra artsfæller. Da de kan

ses fra alle sider, vil sår, som trænger til

behandling, hurtigt blive opdaget. Og

der er fuld kontrol over, at alle får nok at

spise. Blandt de økologiske landmænd

bliver der talt mindre om besk yttelse. I

stedet taler de gerne om naturlige ud-

foldelsesmuligheder. Det er en forskel,

som trænger til at blive præciseret og

nuanceret. Der må lægges indhold i et

begreb som naturlige udfoldelsesmulig-

heder.

Mette Vaarst har blandt andet sup-

pleret sin forskeruddannelse inden for

veterinær videnskab med kurser i filoso-

fi. Og hun efterspørger netop, at en

økologisk version af dyrevelfærd bygges

ind i den filosofi, som ligger til grund

for økologisk jordbrug. Som en integre-

ret del af filosofien er der den største

sikkerhed for, at dyrevelfærden ikke bli-

ver glemt, mener hun og giver et ek-

sempel på, hvordan der kan integreres:

- Det tillægges værdi i det økologiske

jordbrug, at dyrene kan gå løse. Det kan

kobles til forsigtighedsprincippet, som

udspringer af den opfattelse, at vi men-

nesker ikke skal bilde os ind, at vi ved

bedst og kan overskue det hele. Derfor

kan det så siges at være bedst for dyre-

ne, at de selv vælger, hvornår de vil be-

væge sig, ligge stille, æde, drikke og så

videre.

Til brug i en afklaringsproces kan det

være nyttigt for det økologiske jord-

brug at diskutere, om der skal stræbes

efter, at dyrene får flest mulige positive

og færrest mulige negative oplevelser,

anbefaler hun videre. Når der tales om

dyrs velfærd som andet og mere end

D E T S T R A T E G I S K E M I L J Ø F O R S K N I N G S P R O G R A M © N O V E M B E R 2 0 0 1

sygdom og fravær af sygdom, bliver det

ofte til, at der i stedet tales om negati-

ve og positive oplevelser, men Mette

Vaarst er ikke overbevist om, at det er

en skillelinje, der kan give dybde til et

ideal om naturlige udfoldelsesmulighe-

der.

- For, siger hun, hvad er henholdsvis

positive og negative oplevelser? Der er

risiko for at enhver udfordring vil blive

opfattet som negativ. Jeg vil hellere tale

om værdifulde oplevelser. Det kan også

omfatte relevante udfordringer, som

dyret kan lære af, såsom at skulle søge

føde, at opleve klimaskift, at få skiften-

de indtr yk. Vi skal passe på, at vi ikke

kommer til at byde dyrene et kedeligt li-

ge-ud-liv. Det kunne også indebære, at

vi skabte svage individer.

Ikke standardisere

Det gennemsnitlige økologiske husdyr-

brug har i dag en større besætning af

dyr end det gennemsnitlige konventio-

nelle husdyrbrug. Og det er almindeligt,

at besætningerne bliver større ved skift

fra konventionel til økologisk drift. Det

gør det lettere at få økonomien til at

hænge sammen. For eksempel er be-

sværet med at vaske en malkestald stort

set det samme, uanset om man har tre-

dive eller hundrede dyr, der giver udbyt-

te. Og set med Mette Vaarsts øjne har

det ikke en selvstændig betydning for

husdyrenes velfærd, om de er få eller

mange.

- Hensynet til dyrenes velfærd kan

varetages eller forsømmes i såvel små

som store besætninger. Det må gøres

på forskellig vis, men det er ikke sådan,

at småt absolut er godt, kommenterer

hun.

Detaljerede regler om dyrevelfærd i

økologisk jordbrug anbefaler hun ikke: -

Man kan være økologisk jordbruger på

flere måder, og sådan bør det vedblive

at være, siger hun. Økologisk jordbrug

er kendetegnet ved ikke at være stan-

dardiseret og industrialiseret og ved at

bygge på værdier. Det er sådan, man

fastholder den enkeltes ansvarlighed.

Og uden værdier og ansvarlighed har

jeg ingen tro på, at der vil blive taget

hensyn til husdyrs velfærd.


De

fortabte

tyrekalve

Næsten syv ud af ti

tyrekalve fra økologiskemælkeproducenter

snydes for et liv

på græs. Af økonomiske

grunde bliver de

solgt til konventionelle

kødproducenter. Det

er en udfordring til

økologisk jordbrug at

ændre denne praksis.

ØØkologisk oksekød er ikke en vare, som

supermarkedernes kølediske bugner af.

Økologiske jordbrugere har nemlig ikke

stor tiltro til, at de kan få denne kødpro-

duktion til at løbe rundt, og næsten sy v

ud af ti tyrekalve fra økologiske mælke-

producenter får derfor ikke det for-

holdsvis frie liv på græs, som de ville ha-

ve fået som økologiske husdyr. Nogle få

aflives umiddelbart efter fødslen. De

fleste sælges til konventionelle brug og

opdrættes til slagtning dér.

Tyrekalvene falder ud af det økologi-

ske jordbrugs kredsløb, men der bør gø-

res en indsats for at stoppe dette hul i

kredsløbet, mener Stig Milan Thams-

borg, dyrlæge og forskningsprofessor

ved K VL’s Institut for Husdyrbrug og

Husdyrsundhed.

- Salget af tyrekalve til konventionelt

opdræt rimer hverken med hensyn til

dyrevelfærd eller med det økologiske

jordbrugs helhedstænkning, siger han.

Blandt de økologiske mælkeprodu-

center bliver frasalget af tyrekalvene set

som et problem. Det fremgår af en spør-

geskema-undersøgelse, som ph.d.-stu-

derende Bea Nielsen har lavet blandt cir-

ka 400 af dem. Syv ud af ti sælger altså

tyrekalvene fra, hovedsagelig til konven-

tionelt opdræt. Men seks ud af ti ønsker

at beholde tyrekalvene og selv opdrætte

dem. De ønsker det blandt andet, fordi

de ikke finder det etisk forsvarligt at sæl-

ge kalvene fra, særligt ikke når der er

M I L J Ø

udækket efterspørgsel efter økologisk

kød. Men de venter problemer med at

skaffe foder nok og tvivler på, at produk-

tionen kan hænge sammen økonomisk.

Stig Milan Thamsborg er mere opti-

mistisk. Ved opdræt af økologiske stude

- stude er lettere at have med at gøre

end tyre - kan der slås flere fluer med ét

smæk, herunder tjenes penge, vurderer

Stig Milan Thamsborg, hvis fem år som

forskningsprofessor er øremærkede til

økologisk husdyrbrug. Der er miljøge-

vinster ved at have drøvtyggere gående

på græs på steder, der ikke er egnede til

dyrkning. Og for dyrene er det en ge-

vinst at få lov at gå på græs.

F O R S K N I N G

NR 48

SIDE 31


NR 48

SIDE 32

Udfordringen til det økologiske jord-

brug går ud på at få produktionen af

stude til at løbe rundt økonomisk. Den

går også ud på at lære at håndtere de

særlige sygdomsproblemer, som følger

med, når dyrene går ude og græsser og

lever et mere naturligt liv, med dertil

hørende naturlige risici.

Landskabspleje

Naturlighed er et kriterium, som man-

ge, måske de fleste mennesker, hyppigt

betjener sig af i valgsituationer. Man går

efter det naturlige og fravælger det

unaturlige. Løsrevet fra konkrete sam-

menhænge er det imidlertid en nær-

mest umulig opgave at definere det na-

turlige.

Stig Milan Thamsborg: - I praksis tror

jeg, at man altid benytter sig af grad-

bøjninger. Noget er mere eller mindre

naturligt, og det letteste er at sætte fin-

geren på forhold, som i hvert fald ikke

er naturlige. Uanset hvor nyttigt det

kunne være, at høns i fjerkræbrug var

blinde og dermed ikke kunne hakke hin-

anden, så ville det være unaturligt at

fremavle og bruge blinde høns. Og det

er mere naturligt at k væg går ude på

græs end, at dyrene holdes på fuld-

spalte-gulve indendøre.

I forhold til husdyr vil det på

anden side være meningsløst,

lægger Stig Milan Thamsborg

til, at forstå det naturlige som

om, der var tale om vilde dyr.

Husdyrene er netop husdyr.

Dyr i økologiske brug er ingen

undtagelse. Der er avlet på

dem. I generation efter gene-

ration er de blevet tilpasset et

liv, der ikke leves i den frie na-

tur, uafhængigt af mennesker.

De går ikke helt frit omkring i

flokke, hvor tyrene kæmper

om magten, jager hinanden,

slår hinanden ihjel og så vide-

re. Og det er tvivlsomt, hvor-

dan de ville klare sig, hvis de

blev sat fri.

- Dyrene indgår i produkti-

on. Det er derfor, vi har dem.

De er i vores varetægt, og vi

bør påtage os at prøve at op-

f ylde deres medfødte behov, så godt vi

kan, sammenfatter Stig Milan Thams-

borg.

At gå ude og gnaske græs betragter

han som et medfødt behov for drøvtyg-

gere. Drøvtyggere er skabt sådan, at de

- i modsætning til de fleste dyr med blot

en enkelt mave - kan fordøje cellulose.

De bærer rundt på bakterier i vommen,

som muliggør fordøjelse af cellulosen,

og de spiser græs, så snart de kan kom-

me afsted med det. Og det er ikke blot

et gode for dyrene selv, når de går på

græs. De kan samtidig vedligeholde

landskabstyper med tilhørende planter,

som ellers let kunne forsvinde.

Drøvtygger-evner

Når k væg sættes ud i vådområder og

græsser ned, kan botanikere efter en

rum tid finde ti-femten plantearter, som

de ikke finder, når græsset står højt.

D E T S T R A T E G I S K E M I L J Ø F O R S K N I N G S P R O G R A M © N O V E M B E R 2 0 0 1

Kraftfoder til kvæg er dyrt. Når kvæget

græsser i vådområder, skal der ikke bru-

ges ressourcer til at fremstille kraftfoder

og penge til at købe det. Og det er altså

ikke nødvendigt at hælde dyrt kraftfo-

der i drøvtyggere. De kan drage nytte af

arealer, som ikke egner sig til dyrkning.

Så både vådområderne og kvæget gør

nytte for sig. Det er en husholderisk tan-

kegang, som rimer godt med principper-

ne bag økologisk jordbrug, og Stig Milan

Thamsborg samarbejder med andre dyr-

læger samt med botanikere, agronomer

og økonomer om at gennemføre og vur-

dere forsøg med at kombinere kvæg-

hold og landskabspleje.

Ud over at være husholderisk er det

også en tankegang, der værdsætter og

understøtter medfødte egenskaber hos

dyrene - i klar modsætning til nogle an-

dre former for kvægproduktion. Austral -

ske forskere har for eksempel fornylig

annonceret, at det nu er lykkedes dem

at finde veje til at bekæmpe særlige ty-

per af bakterier i dyrenes vomme. Der

er både udviklet vaccine mod bakterier-

ne samt særligt kraftfoder, som bakteri-

erne ikke kan spise.

Udgangspunktet har været, at dyre-

ne ikke skal gå på græs og gøre det, som

de er særligt egnede til, men at de skal

fodres op på kraftfoder. Så bliver bak-

terierne i vommen til et problem, for

de gør sig til gode med en del af det

dyre kraftfoder, der således ikke

udnyttes effektivt til dyrenes

vækst. Desuden medvirker bakte-

rierne til, at dyrene bøvser met-

han i store mængder. Methan er

en af de gasser, der medvirker til

drivhuseffekten, som internatio-

nale aftaler forpligter til at be-

kæmpe. Det kan for eksempel

gøres ved at køre mindre i bil.

Det kan altså også gøres ved at

ændre på mekanismerne i drøv-

tyggernes maver, så de bøvser

mindre methan - en logik, som

Stig Milan Thamsborg har

svært ved at følge:

- Det koster jo også energi

at producere kraftfoder, kom-

menterer han.

De australske forskere har


taget afsæt i, at det er et problem, som

forstyrrer produktionen, at drøvtygger-

ne er drøvtyggere. Mens Stig Milan

Thamsborg går efter at bruge drøvtyg-

gerne netop som drøvtyggere. De to

udgangspunkter er vidt forskellige og

fører også til vidt forskellig forskning.

Ikke problemfrit

At betragte det som godt for drøvtyg-

gerne at gå ude og æde græs er ikke

ensbetydende med, at man så bare kan

sætte dem ud og tænke på noget andet.

Hensynet til det naturlige er ikke det

eneste hensyn. Kvæg, der går ude, kan

rammes af mange sygdomme og skader,

som hænger sammen med tilværelsen i

det grønne. Denne tilværelse er langt

fra sygdoms- og skadefri. Det er bare

nogle andre sygdomme og skader, der

optræder, end når dyrene holdes i stald

hele tiden. Men i modsætning til dyr,

som står i en stald og jævnligt bliver ob-

ser veret, kan de græssende dyr komme

til at gå længe med ubehandlede skader

eller sygdomme, hvis ikke over vågnin-

gen er i orden. Med parasitter, brand-

bylder på klovene eller lungebetændel-

se. Eller med sår fra slagsmål, fra fald i

grøfter eller fra forsøg på at br yde gen-

nem hegn.

- Jeg er ikke fortaler for frihed for en-

hver pris. Det bør ikke være os ligegyl-

digt, om dyrene har det dårligt, bare de

går frit. Skal de leve et friere liv, må vi

gøre noget ved de problemer, som det

er forbundet med. Kan vi ikke finde ud

af dét, må de tages ind igen. Men jeg

tror, at det er muligt at håndtere pro-

blemerne, siger Stig Milan Thamsborg

Derfor arbejder han for eksempel

med at finde metoder til at undgå para-

sitangreb uden brug af forebyggende

ormemidler, som ikke accepteres i det

økologiske jordbrug.

Heller ikke i økonomisk forstand er

det uproblematisk at opdrætte økologi-

ske stude efter de smukke principper

om at lade både drøvtyggerne og mar-

ginaljord som vådområderne komme til

nytte - og få kød og naturpleje ud i den

anden ende. De økologiske landmænd

fungerer lige som andre landmænd på

et marked og under en landbrugspolitik,

hvor tidseffektivitet er i højsædet. Der

er mindre næring i vådområdernes græs

end i dyrkede kløvergræsmarker. Så stu-

de, der græsser i vådområder vokser

langsommere og lever derfor længere

end andre stude, før de når slagtevæg-

ten. Et halvt års ekstra levetid er nok en

gevinst for dyrene, men ikke for land-

mandens økonomiske kredsløb.

M I L J Ø

At det skulle være så lidet lønsomt at

opdrætte økologiske stude, som flertal-

let af økologiske landmænd åbenbart

antager, holder imidlertid næppe, me-

ner Stig Milan Thamsborg: - Vores for-

søg, som økonomer altså også er ind-

draget i at vurdere, tyder ikke på, at det

er umuligt at få det til at løbe rundt, si-

ger han.

Han lægger til, at det desuden er en

mulighed at betale landmændene for

arealfor valtning. Det kræver blot, at

pleje af vådområder og mere naturlige

drøvtyggerliv tillægges samfundsmæs-

sig værdi - og at det omsættes i en pose

penge.

Desuden henviser han til, at det øko-

logiske jordbrug kan spille sammen med

den ganske store gruppe af forbrugere,

som køber økologisk fremstillede pro-

dukter af hensyn til dyrevelfærd. Ved

nylige undersøgelser af forbrugeres

grunde til at købe økologisk kommer

hensyn til dyrevelfærd ind som den mo-

tivation, der nævnes tredjehyppigst, ef-

ter hensyn til egen sundhed og til miljø-

et. Omkring hver fjerde nævner

dyrevelfærd, når de bliver bedt om selv

at angive, hvorfor de køber økologisk

dyrkede produkter.

F O R S K N I N G

NR 48

SIDE 33


NR 48

SIDE 34

Tjene penge

-og andre værdier

Er økologisk jordbrug et al-

ternativ til det industrialise-

rede landbrug eller en alter-

nativ form for industrialise-

ret landbrug? Eller kan det

måske være både-og? Det

økologiske jordbrug har suc-

ces og identitets-problemer.

VVækst og mere vækst. Flere økologiske

bønder. Voksende salg af økologiske

produkter. Det økologiske jordbrug har

haft succes i det seneste tiår, og både

blandt forskere og blandt bønderne selv

foregår der nu en diskussion om, hvor-

dan samme succes kan fordøjes, og hvor

den bærer hen. Det store spørgsmål er,

om økologisk jordbrug er et alternativ

til det industrialiserede landbrug - eller

om det er en alternativ form for indu-

strialiseret landbrug. Eller om det for

den sags sk yld kan være begge dele.

Det økologiske jordbrug kan i dag

beskrives som et moderne erhver v, der

sælger til et stort marked. Virksomhe-

dernes produktion er statsreguleret og

statskontrolleret. Mange af dem har

specialiseret sig, typisk i én type hus-

dyr. Mange af brugene er store. Rigtigt

mange nye er kommet til i det seneste

årti, efter at det har vist sig, at det fak-

tisk lader sig gøre at tjene penge på

økologisk dyrkede produkter. Der er

mindre skarpe skel end før mellem

»økologerne« og »de konventionelle«,

og efterhånden er kun en lille del af de

økologiske bønder medlemmer af for-

eningen for økologisk jordbrug. Denne

udvikling giver anledning til diskussion:

Er det økologiske jordbrug på vej væk

fra at tjene andre værdier end de kolde

kontanter? Vil statsreguleringen tage li-

vet af bøndernes følelse af forpligtelse i

forhold til principperne i det økologiske

jordbrugs værdigrundlag? Gør det no-

get, hvis det sker? Hvor værdifulde er

værdierne?

To forskere med forskellig faglig bag-

grund har længe - hver for sig og i fæl-

lesskab - beskæftiget sig med holdnin-

ger og værdier blandt økologiske jord-

brugere. Niels Halberg, seniorforsker

ved Danmarks JordbrugsForskning, har

en baggrund som agronom. For Johan-

nes Michelsen, docent ved Syddansk

Universitet, er statskundskab den fagli-

ge baggrund.

Når Niels Halberg og Johannes Mi-

chelsen taler om værdien af det økologi-

ske jordbrugs værdier, er kodeordet

selvregulering. De økologiske bønder

har selv ansvar for at omsætte værdier

D E T S T R A T E G I S K E M I L J Ø F O R S K N I N G S P R O G R A M © N O V E M B E R 2 0 0 1

og principper i praksis. Det giver bøn-

derne et stort personligt ansvar og til-

svarende stor frihed. Det økologiske

jordbrug kan næppe overleve uden den-

ne forpligtende frihed, mener de begge.

Men de vurderer forskelligt med hensyn

til, om den er truet.

Klart og uklart

Grundholdningerne og principperne for

det økologiske jordbrug er klare, når ta-

len er om forholdet til naturen. Her er

der stor enighed inden for det økologi-

ske jordbrug. Det gælder om at bruge

naturlige mekanismer fremfor at be-

kæmpe dem. Det gælder om at arbejde

med kredsløb fremfor at lave huller i

kredsløb. Det gælder om at se naturen

og produktionen som en helhed, hvis

enkelte elementer spiller sammen og ik-

ke kan forstås isoleret. Og det gælder

om at være forsigtig, fordi menneskets

overblik over naturen langt fra er kom-

plet.

Dette fører også til ganske stor enig-

hed om brugen af videnskab og tekno-

logi. Kunstgødning og pesticider er i

modstrid med principperne om kreds-

løb og brug af naturlige mekanismer.

Gensplejsning kommer let i konflikt

med principperne om helhedstænkning

og forsigtighed. I øvrigt bruger man

gerne videnskab og teknologi, men føl-

ger andre teknologiske spor end de

nævnte, ligesom vindmøller er et andet

spor end atomkraft.

Med hensyn til sociale og samfunds-

mæssige aspekter er grundholdninger-

ne og principperne ikke nær så klare, og

her er der ikke stor enighed. Der findes

principper om lokal forankring, men de

lader sig ikke uden videre forene med


»Jeg ser en reel risiko for, at selvreguleringen udvandes. Diskussionen trænger

sig på«

orientering mod et stort marked. I prak-

sis har det økologiske jordbrug i Dan-

mark besluttet, at det ikke vil være sek-

terisk, men bredt - en del af samfundet,

snarere end en udbr ydergruppe. Men

det er åbne spørgsmål, i hvilket omfang

det økologiske jordbrugs værdier kan gå

i spænd med en markedsorientering,

der fører til stordrift, specialisering,

standardisering og detaljeret statsregu-

lering. Og det er et emne til debat,

hvordan bredde og dybde kan plejes på

en og samme tid; om de mange nye vil

have et lige så personligt forhold til

værdierne som de gamle.

At styre sig selv

Niels Halberg fr ygter, at selvregulerin-

gen er ved at blive udvandet på grund af

statsreguleringen.

- Økologerne har påført sig selv nog-

le regler. De må ikke bruge kunstgød-

ning. De må ikke bruge pesticider. Og så

videre. Når man tænker på, hvor meget

bønder normalt ømmer sig, når de bli-

ver pålagt regler af myndighederne, er

det meget interessant, at disse bønder

selv har valgt at underlægge sig regler,

siger Niels Halberg.

I slutningen af firserne var han kon-

sulent for en landboforening, og hans

nysgerrighed blev pirret af det økologi-

ske jordbrug, ligesom det skete for

mange landmænd. Et nærmere bekendt-

skab holdt nysgerrigheden i live. Han er

fortsat forbløffet over den meget store

praktiske betydning, som noget så

uhåndgribeligt som holdninger og vær-

dier kan have - hvor meget de kan træk-

ke. Værdierne handler om alt muligt an-

det end effektiv produktion, og allige-

vel kan de fungere som grundlag for en

effektiv produktion. Det specielle kan

siges at være, at landmanden styres in-

defra, af værdier som han deler, ikke

udefra. Værdierne kan diskuteres og er

blevet det, som en del af økologibevæ-

gelsens selvregulering.

Derfor er Niels Halberg ikke sikker

på, at talsmænd for de økologiske jord-

brugere havde ret, da de i 1988 så det

som en sejr, at der blev lavet statsregler

for økologisk drift.

- I 1988 indførtes Ø-mærket. Der

kom statsregler, økologien blev stue-

ren, og der kom penge i den. Men staten

har ikke fundet en måde at håndtere

økologireglerne på, så de fortsat er ba-

seret på en diskussion af værdier. Hvis

det er værdifuldt at bevare og udvikle

værdierne i det økologiske jordbrug, så

er det nu, der skal tages fat på spørgs-

målet om, hvordan det kan gøres, siger

Niels Halberg.

Han er ikke i tvivl om, at det økologi-

ske jordbrug har haft ublandet succes

med hensyn til påvirkning af dansk land-

brug i bred forstand. Landboforeninger-

M I L J Ø

ne har taget den kritik af konventionel

dyrkning til sig, som det økologiske

jordbrug er udtr yk for. Landboforenin-

gernes udspil, »Godt landmandskab år

2000«, er en tydelig reaktion på den kri-

tik, som det konventionelle landbrug si-

den halvfjerdserne er blevet gjort til

genstand for. Mål om mindsket energi-

forbrug, øget dyrevelfærd og om at ar-

bejde med næringsstofbalancer bliver

her gjort til mål for hele landbruget:

- Så jeg synes roligt, man kan sige, at

det konventionelle landbrug er blevet

presset til at blive mere miljøvenligt, si-

ger Niels Halberg og fortsætter:

- Samtidig har den økologiske bevæ-

gelse så hele tiden prøvet at være et

skridt foran, at holde afstanden, at blive

ved at gøre en forskel, blive lidt skrap-

pere ved sig selv. Men bevægelsen har

ikke haft held med at få rigtigt fat i sær-

ligt mange af de nye økologiske jord-

brugere. Det er mit indtr yk, at hoved-

parten af dem først og fremmest for-

holder sig til statsreglerne, snarere end

til værdierne. Jeg ser en reel risiko for,

at selvreguleringen udvandes. Diskussi-

onen trænger sig på.

Den ret hastigt vundne bredde giver

altså det økologiske jordbrug fordøjel-

sesproblemer. Bredden giver sig blandt

andet udslag i, at der blandt økologiske

jordbrugere - ligesom blandt konventio-

nelle jordbrugere - findes meget for-

skellige former for driftsledelse og for-

skellige holdninger til forholdet mellem

praksis og teori. Nogle arbejder ud fra

erfaring og intuition, som håndværkere,

og de lærer af naboer og af ting, de ser

rundt omkring. Andre er mere akademi-

ske. De vil gerne have tal, tabeller, må-

linger, programmer, lære teoretisk.

Begge former kan, vurderer Niels Hal-

F O R S K N I N G

NR 48

SIDE 35


NR 48

SIDE 36

berg, forenes med - eller løsrives fra -

værdigrundlaget. Bredden er ikke i sig

selv et problem. Men den er en udfor-

dring, som det er uklogt at ignorere.

Frigørelse

Johannes Michelsen har en mere optimi-

stisk udlægning af de nye økologiske

jordbrugeres optagethed af statsregler-

ne. Hans vurdering er, at bønderne i høj

grad oplever reglerne som deres egne -

snarere som et udtr yk for værdierne end

som en erstatning for dem.

Som samfundsforsker har han løben-

de beskæftiget sig med økologisk jord-

brug siden midten af firserne. Hans før-

ste kontakt med området udsprang af

hans viden om andelsbevægelsen. Den

fungerer på basis af den enkelte land-

mands indflydelse inden for demokrati-

ske spilleregler, og den ar v ville den

økologiske bevægelse gerne løfte.

Han er enig i, at det kan være vanske-

ligt for den enkelte landmand at føle, at

statsregler også er hans egne regler.

Statsregler følger man, fordi man skal,

og ikke nødvendigvis fordi man synes,

de er rigtige. Og en følelse af fremmed-

hed over for reglerne kan forstærkes,

hvis EU-mærkning kommer til at erstat-

te det nationale håndtag - Ø-mærket -

som det er relativt let at nå og få skruet

på inden for det lille danske riges græn-

Hvad med den 3. verden?

Underernæring og mangel på mad er et presserende problem mange

steder i den tredje verden. Det økologiske jordbrug er udviklet i velnærede

industrilande. Har det noget at bidrage med i forhold til den

tredje verdens problemer?

uland

- Ja, mener Niels Halberg, seniorforsker ved Danmarks Jordbrugs-

Forskning: - Metoder kan ikke bare overføres fra vores del af verden

til den tredje verden. En af flere grunde er, at jorden hos os er ung og

frugtbar, mens mange udviklingslande har gammel og udpint jord.

Her og nu kan de have behov for at bruge kunstgødning. Men på en

lang række punkter tror jeg, at landbrug i udviklingslande kan have

gavn af principper og viden fra det økologiske jordbrug. Bredt gælder

det med hensyn til fokusering på sammenhænge, fremfor på iso-

lerede enkeltfaktorer, siger Niels Halberg.

Han henviser til, at der foregår forsøg i den tredje verden med at

udvikle jordbrugssystemer, der udnytter variation i afgrøder og husdyr

samt udveksling af næringsstoffer mellem dem til at få det største

mulige udbytte af lokale ressourcer, samtidig med at frugtbarhed

og naturlig kapital opbygges i form af for eksempel træer og

fiskedamme. Desuden bliver der, fortæller han, gjort forsøg på at

udbrede brug af biologisk viden som alternativ til den brug af sprøjtegifte,

der er årsag til omfattende sundhedsproblemer i udviklingslande.

ser.

- Hvis statslige og overstatslige regu-

leringssystemer bliver dominerende og

kommer til at erstatte den værdibasere-

de selvregulering, vil det økologiske

jordbrug falde fra hinanden. Men jeg

tror ikke, at risikoen er særligt stor, for

de nye økologiske landmænd synes at

være lige så entusiastiske som de gam-

le, siger Johannes Michelsen.

Han henviser til, at Plantedirektora-

tet, der kontrollerer overholdelsen af

statsreglerne, kun sjældent fratager

landmænd autorisationen til at dyrke

økologisk. Reglerne overholdes i vidt

omfang, og det ser Johannes Michelsen

som et udtr yk for, at de økologiske land-

mænd oplever, at det er deres egne reg-

ler.

- Ikke mindst de nye er faktisk helt

hysteriske med at overholde reglerne.

De gør sig umage. De vil ikke dumpes.

Og det er ikke kun af økonomiske årsa-

D E T S T R A T E G I S K E M I L J Ø F O R S K N I N G S P R O G R A M © N O V E M B E R 2 0 0 1

ger. De sætter en ære i at holde deres

sti ren, tilføjer han.

Anderledes forholder det sig med det

såkaldte integrerede eller lysegrønne

landbrug. Det er konventionelt land-

brug, men inspireret af det økologiske.

Også her er der regler, hvis overholdelse

kontrolleres af Plantedirektoratet, og

hvert år mister mellem 10 og 25 procent

af disse landmænd autorisationen. Jo-

hannes Michelsen ser det som et udslag

af, at denne gruppe landmænd blot har

tilmeldt sig en ordning og ikke føler, at

reglerne er deres egne.

Spørgeskema-undersøgelser blandt

økologiske jordbrugere - blandt andet

udført af Niels Halberg og Johannes Mi-

chelsen - har vist en tendens til et skift i

motivationerne for at overgå til økolo-

gisk drift. Miljøhensyn har fået relativt

mindre betydning, mens faglige ambiti-

oner har fået større betydning.

- Landbruget er et uhyre stramt regu-

leret erhver v. Den stramme regulering

kan opleves som en spændetrøje, og for

mange landmænd er overgangen til

økologisk dyrkning en måde at vinde

landmandskabet tilbage på. Overordnet

kan man sige, at valget af den økologi-

ske dyrkningsform også handler om at

give den selvstændige landmand nyt liv,

kommenterer Johannes Michelsen og

slutter:

- I stedet for at skulle lægge produk-

tionen til rette efter 117 detaljerede

miljø- og andre forskrifter, hvor hele ar-

bejdslivet bliver én lang udførelse af

foreskrevne procedurer, giver det øko-

logiske regelsæt - principperne - rum til

at bruge sig selv og udvikle sin egen vi-

den og kunnen. Landbrugskonsulenten

ved ikke nødvendigvis bedre end land-

manden. Reglerne kan følges på mange

forskellige måder. I modsætning til tra-

ditionelle forskrifter handler de ikke

om, hvordan man skal gøre, men hvad

man skal tage hensyn til. Det giver plads

til personlighed og kreativitet og dyg-

tiggørelse. Det er mit indtr yk fra mange

års studier, at muligheden for at genvin-

de ansvaret for at opføre sig fornuftigt

er helt afgørende for mange af de nye

økologiske jordbrugere. Det er denne

selvstændighed, det økologiske jord-

brug har grund til at værne om.


M I L J Ø

F O R S K N I N G

NR 48

SIDE 37


NR 48

SIDE 38

Bestilling af materiale fra

Det Strategiske Miljøforskningsprogram

Materialerne kan også bestilles via internettet på w w w.smp.au.dk under afsnittet »Publikationer«.

r Jeg ønsker fremover at modtage nyhedsbrevet Miljøforskning samt andet materiale

udgivet af programmet (kun kryds hvis ny abonnent).

r Jeg ønsker at ophøre som abonnent på Miljøforskning.

r Jeg ønsker følgende allerede udgivet, gratis materiale tilsendt (udgåede papir versioner

kan eventuelt læses på/udskrives fra Internet på adressen: http://smp.au.dk):

r Miljøforskning nr. 9 - tema: Jordbrugsvidenskabelig miljøforskning i Danmark-1.

r Miljøforskning nr. 14 - tema: Strategisk Forskning.

r Miljøforskning nr. 15 - tema: Økotoksikologisk forskning.

r Miljøforskning nr. 17 - tema: Strategisk miljøforskning efter 1996 - del 1.

r Miljøforskning nr. 20 - tema: Midtvejsevaluering af de første forskningscentre.

r Miljøforskning nr. 21 - Miljøforskning for Fremtiden 1. Inter views med forskere.

Forskningsformidling til en bredere læserkreds (gymnasier, seminarier, o.l.)

r Miljøforskning nr. 22 - tema: Forskning i miljø og kræft.

r Miljøforskning nr. 24 - Miljøforskning for Fremtiden 2. Inter views med forskere.

Forskningsformidling til en bredere læserkreds (gymnasier, seminarier, o.l.)

r Miljøforskning nr. 25 - tema: Samfundsvidenskabelig miljøforskning.

r Miljøforskning nr. 26 - Præsentation af de 3 nye centre, 1996-1999.

r Miljøforskning nr. 28 - tema: Kvælstofomsætning i rodzonen.

r Miljøforskning nr. 29 - Miljøforskning for Fremtiden 3. Inter views med forskere.

Forskningsformidling til en bredere læserkreds (gymnasier, seminarier, o.l.)

r Miljøforskning nr. 30 - tema: Tab af fosfor fra landbrugsjord.

r Miljøforskning nr. 33 - tema: Miljøfremmede stoffers skæbne.

r Miljøforskning nr. 35 - tema: Ulandsforskning: SEREIN, SASA og DIVA (engelsk)

r Miljøforskning nr. 36 - Miljøforskning for Fremtiden 4. Inter views med forskere.

Forskningsformidling til en bredere læserkreds (gymnasier, seminarier, o.l.)

r Enkelteksemplar r Klassesæt. Antal eksemplarer:

r Miljøforskning nr. 37 - Miljøforskning for Fremtiden 5. Inter views med forskere.

Forskningsformidling til en bredere læserkreds (gymnasier, seminarier, o.l.)

r Enkelteksemplar r Klassesæt. Antal eksemplarer:

r Miljøforskning nr. 38 - tema: Forskning i miljø- og sundhedsfarlige stoffer.

r Miljøforskning nr. 39 - tema: Den Gode Jord. Forskning i økologi. FØJO.

r Miljøforskning nr. 40 - tema: Hormonlignende stoffers effekter.

r Miljøforskning nr. 42 - tema: Pesticider og grundvand. Grundvandsgruppen.

r Miljøforskning nr. 43 - tema: Bioteknologi i Landbruget.

r Miljøforskning nr. 44 - Miljø- og transportforskning - præsentation af nyt center.

r Miljøforskning nr. 45 - tema: Stok eller Gulerod? Virkemidler i Miljøpolitikken. Del 1.

r Miljøforskning nr. 46 - tema: Stok eller Gulerod? Virkemidler i Miljøpolitikken. Del 2.

r Miljøforskning nr. 47 - tema: Den Strategiske Miljøforskning i Vadestedet. Konferenceindlæg.

r Miljøforskning nr. 48 - tema: Miljøforskning for Fremtiden 6: Forskning i økologisk jordbrug.

Inter views med forskere. Forskningsformidling til en bredere læserkreds (gymnasier, seminarier, o.l.)

r Enkelteksemplar r Klassesæt. Antal eksemplarer:

r Præsentationsmappe med beskrivelser af programmets centre:

r Dansk r Engelsk

r Mid-term evaluation. Evaluering af programmets centre. Maj 1995.

r Brochure: Nyttedyr, Skadedyr og Biodiversitet. Folkeskoleunder visningsmateriale, 2000.

r Hæfte: Miljøfarlige Stoffer. Dansk Center for Økotoksikologisk Forskning, 1997.

r Hæfte: Vor fælles luft - En truet ressource. Center for Luftforureningsprocesser og Modeller, 1998.

r Pjece om forskningsresultater m. m. under Det Humane Delprogram, 1997.

Stilling / Navn

Institution / Firma

Adresse

Tlf Fax E-post

Sendes til Det Strategiske Miljøforskningsprogram,

Forskerparken, Gustav Wieds Vej 10 C, 8000 Århus C.

Tlf.: 86 20 50 83 ¯ Fax: 86 13 59 10 ¯ E-post: smp@smp.au.dk

D E T S T R A T E G I S K E M I L J Ø F O R S K N I N G S P R O G R A M © N O V E M B E R 2 0 0 1


Kontaktadresser til interviewpersoner

Artikel 1

Sprøjtemidler som hjælp til bladlus

Lektor Søren Toft,

Biologisk Institut

Aarhus Universitet

Tlf.: 8942 2768

E-mail: soeren.toft@biology.au.dk

Artikel 2

Det Store regnormedrab

Seniorforsker Jørgen A xelsen,

Afd. for Terrestrisk Økologi

Danmarks Miljøundersøgelser

Tlf.: 8920 1400

E-mail: jaa@dmu.dk

Artikel 3

Ren urin fra by til land

Lektor Jacob Magid

Institut for Jordbrugsforskning,

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Tlf.: 3528 3491

E-mail: jma@kvl.dk

Artikel 4

Byslam er for snavset

Lektor Kaj Henriksen

Institut for vand, jord og miljøteknik

Aalborg Universitet

Tlf.: 9635 8510

E-mail: i5kh@civil.auc.dk

Artikel 5

Marker med indbygget madfabrik

Forskningsprofessor Erik Steen Jensen,

Institut for Jordbrugsvidenskab

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Tlf.: 3528 3517

E-mail: esj@kvl.dk

Artikel 6

Køer+kløver = Mere korn

Forsker Margrethe Askegaard,

Afd. for Plantevækst og Jord

Danmarks Jordbrugsforskning

Tlf.: 8999 1702

E-mail: margrethe.askegaard@agrsci.dk

Artikel 7

Mindre udslip af kvælstof

Projektforsker Birgitte Hansen,

Forskningscenter f. Økologisk Forskning

Danmarks Jordbrugsforskning

Tlf.: 8999 1677

E-mail: birgitte.hansen@agrsci.dk

Artikel 8

Grønne hemmeligheder

Forskningsleder Kirsten Brandt,

Afd. f. Pr ydplanter og Vegetab. Fødevarer

Danmarks Jordbrugsforskning.

Tlf.: 6390 4244

E-mail: kirsten.brandt@agrsci.dk

Artikel 9

Dyrenes velfærd har flere adresser

Seniorforsker Mette Vaarst

Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd

M I L J Ø

Danmarks Jordbrugsforskning, Foulum

Tlf.: 8999 1344

E-mail: mette.vaarst@agrsci.dk

Artikel 10

De fortabte tyrekalve

Forskningsprofessor Stig Milan Thams-

borg,

Institut for Husdyrbrug og Husdyrsund-

hed

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Tlf.: 3528 3028

E-mail: smt@kvl.dk

Artikel 11

Tjene penge – og andre værdier

Seniorforsker Niels Halberg,

Afd. for Jordbrugssystemer

Danmarks Jordbrugsforskning, Foulum

Tlf.: 8999 1206

E-mail: niels.halberg@agrsci.dk

og

Docent Johannes Michelsen

Institut for Statskundskab

Syddansk Universitet.

Tlf.: 6550 4161

E-mail: jm@sam.sdu.dk

Det Strategiske Miljøforskningsprogram

Det Strategiske Miljøforskningsprogram blev igang-

sat af regeringen i 1992. Formålet med programmet

er at styrke og koordinere miljøforskningen i Dan-

mark og dermed forbedre videngrundlaget for poli-

tiske og samfundsmæssige beslutninger på miljø-

området.

Forskningen under programmet foregår i såkaldt

murstensløse centre, der etableres på tværs af eksi-

sterende faggrænser og forskningsinstitutioner.

Forskningen foregår i tæt samspil med danske og in-

ternationale samarbejdspartnere.

Programmet lægger vægt på, at de opnåede re-

sultater formidles til beslutningstagere, andre bru-

gere og til offentligheden ud over den traditionelle

videnskabelige publicering. Udover tidsskriftet Mil-

jøforskning med nyheder og forskningsresultater fra

centrene udgives Miljøforskning for Fremtiden, der

fortæller mere populært om de emner, centrene ar-

bejder med. På side 38 findes en bestillingsliste med

programmets publikationer.

Finansiering

Programmet er finansieret af følgende parter:

It- og Forskningsministeriet

Miljø- og Energiministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udenrigsministeriet

Arbejdsministeriet

By- og Boligministeriet

Sundhedsministeriet

Danced under Miljø- og Energiministeriet

Forskningsrådene.

Hidtil er der afsat mere end 700 mio. kr. til programaktiviteter.

Ledelse

Programmet ledes af en gruppe bestående af:

Udd.- og forskningsrådgiver Lauritz Holm-Nielsen (formand)

Forskningsdirektør Ole Olsen

Kontorchef Helle Pilsgaard

Direktør Claus Christiansen

Museumsdirektør Erland Porsmose.

F O R S K N I N G

NR 48

SIDE 39


»Postbefordret blad«, (8245 ARC)

Bladnummer 11573

M i l j ø d a t a b a s e n

Det Strategiske Miljøforskningsprograms Miljøda-

tabase er nu også kommet i engelsksproget ver-

sion.

Miljødatabasen kortlægger den miljøforskning,

der foregår ved danske forskningsinstitutioner.

I alt 80 forskningsinstitutioner omfattende ca.

200 afdelinger har angivet, hvilke emner de for-

sker i inden for miljøområdet.

Databasen giver mulighed for to typer af informa-

tionssøgning:

1. Searching by institution giver en oversigt over

den enkelte institutions forskningsprofil på miljø-

området, opført på afdelingsniveau.

2. Searching by topic giver en oversigt over de

forskningsinstitutioner, der forsker i det søgte

emne.

Den nye Miljødatabase ligger på Internettet og er

således let tilgængelig. Informationen vil blive op-

NU OGSÅ PÅ ENGELSK

dateret løbende.

OBS

Se www.smp.au.dk

- vælg In English og

Research database

More magazines by this user
Similar magazines