ÅRHUS FRISKOLE PÆDAGOGISK RAPPORT 2009

Århus Friskole – Pædagogisk Rapport 2009
starte skolen, ville hun gerne lave en skole, hvor alle havde det godt. Hun havde arbejdet
med ordblinde børn og set hvor elendigt, de havde det. Jeg tænker bare på det der med
de kreative fag: musik og billedkunst og sådan noget som madhold. Det er et område af
pædagogikken, der har det svært nu om dage, fordi man ikke tillægger det de samme
værdier, som alle de faglige ting. Men jeg tror det er helt vildt vigtigt.....
Tak til Eva.
Ja, hvorfor opstod gul så egentlig? Noget entydigt svar er der nok ikke. Men ud fra et
samfundsmæssigt perspektiv, er det for mig at se interessant, at parallelt med
familiegrupperne på ÅF, opstod også de integrerede institutioner, hvor der ligeledes kom
fokus på børnenes relationer og de uformelle læreprocesser, som finder sted
børnegenerationerne imellem. Man kan jo sige, at familielivet og barndommen siden
50’erne blev mere og mere struktureret. Kvinderne kom på arbejdsmarkedet, og en større
del af barndommen udspiller sig nu i institutionsregi. Og hermed opstår da også behovet
for at institutionerne bliver "hjemlige og familiære". Et behov, som jeg mener, er mere
aktuelt end nogensinde. De større og de mindre børn, som tidligere legede hjemme på
vejen, er i børnehave, vuggestue eller SFO, gaderne er øde. De lege, sange, rim, remser,
frække bandeord og de mere voksenaccepterede regellege og bevægelseslege, som de
mindre børn tidligere lærte af de større børn, foregår nu under voksenovervågning på
skoler og i institutioner. Blandt andet som en følge heraf tror jeg, at ÅF etablerede den
nuværende gruppeinddeling. ÅF har jo fra starten forsøgt at anlægge et børneperspektiv,
givet børn medbestemmelse, og måske derfor er pædagogikken, som den er i dag. Som
Eva fortæller: "de store har jo prøvet at være små". De pædagogiske traditioner såsom:
gruppelejre, helskolelejre, juleværksteder, samarbejdet i madhold og
legestoresøskendeordningen går jo på tværs af alder og klasser, fordi det skaber tryghed,
fordi det virker familiært, fordi børnene får venskaber på kryds og tværs, fordi de får
samarbejdskompetencer. På ÅF fokuserer vi på fællesskabet og de empatiske og sociale
egenskaber, børnene opnår heri. Om vi fremover skal prioritere fællesskab frem for
individet og f.eks. tillægge madholdet samme værdi som matematikundervisningen er jo
op til os selv!
Jeg er stolt af at være en del af ÅF’s pædagogiske fællesskab og brænder for at
videreføre traditionerne.
Side 28