læs bogen her - Den Frie

get med biler, så er deres forestilling om, hvad samarbejdet
skal handle om milevidt fra, hvad det egentlig handlede om.
Men Jens fik dem overbevidst om at komme med på idéen.
For dem handler det her om eksponering og om at prøve
noget nyt. Selve forestillingen og fremstillingen i forhold til
Aros er, at de gæster, der kom der, måske også forventede
noget andet af bilerne i udgangspunktet. Denne udstilling er
umiddelbar og meget krævende og kompleks på én gang.
PA: Forskellen er også, at bilerne her er til salg, og den
handelsværdi, som bilerne repræsenterer, korrumperer på
en eller anden måde kunstoplevelsen, fordi man ikke bare
kan gå til bilerne som rent æstetiske objekter.
JKS: Plus at de er udstillet, som man gør, når de skal sælges.
Jens har ikke installeret dem, det er bilforhandleren selv,
der har arrangeret rummene, og det kan man godt mærke.
134
MHB: Det er interessant, fordi man kan sige, at Aros var
skrevet ind i en æstetisk historie, hvor der blev koblet alt
muligt til ’racerbilen’, lige fra futurisme, krop, fart i en stor
lydinstallation og Cronhammar-iscenesættelse. Det sjove for
mig, da jeg gik rundt inde på denne udstillingen, var, da jeg
mærkede, at mit vanlige kunstblik blev udfordret. Måske er
jeg en lidt privilegeret gæst, da jeg i forvejen kender Jens’
arbejde og har en hel masse kunstbegreber med i bagagen
og tænker i intentioner og konceptuelle overvejelser. Men
jeg blev hele tiden forstyrret af et meget funktionelt blik.
Jeg havde en oplevelse af bilen som funktionelt objekt, og
blev konstant forvirret, idet jeg havde et pragmatisk forhold
til noget, der stod inde i kunstrummet. Og senere også den
her tanke om, at der sikkert har været mange forskellige,
der har haft vidt forskellige blik på de samme objekter. Jeg
oplevede værkerne meget funktionelt her i forhold til det
æstetiske blik på Aros.
JENS HAANING: Ald Carmarket København, 2010