Hent i PDF-format - Kommunernes Skolebiblioteksforening

ksbf.dk

Hent i PDF-format - Kommunernes Skolebiblioteksforening

Omtanker!

Inspirationskatalog til optimering

optimering

af det moderne velfungerende skolebibliotek

- fremtidens læringscenter

Kommunernes Skolebiblioteksforening, 2005


Forord

2

Af Karin Gaardsted og Gitte Frausing

Koordinering? Initiativ? Overblik? Kompetence? Videndeling?

Ressourceudnyttelse? Informationsvejledning?

Optimering? Rådgivning? Hvordan bliver trådene samlet,

så der dannes et varieret, men sammenhængende mønster

for læringscentrets virksomhed?

Med dette katalog ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening

at give inspiration til kommuner og skoler, der

skal indholdsbeskrive fremtidens velfungerende skolebibliotek/læringscenter.

Kataloget skal inspirere til optimering af det pædagogiske

indhold og formål samt til maksimal udnyttelse af ressourcerne.

For inspiration til optimering af de fysiske rammer

udgives et tilsvarende katalog.

Det er foreningens håb, at ikke kun skolebibliotekets

personale, men også skoleledere, skolebestyrelser og politikere

vil kunne komme til en erkendelse af, at en investering

i skolens læringscenter -– både økonomisk, opgave-

og ansvarsmæssigt – vil kunne højne skolens pædagogiske

niveau.

Redaktion, fotos samt rammetekst: Gitte Frausing og Karin Gaardsted

Forsideillustration: Gitte Frausing

Udgivet af Kommunernes Skolebiblioteksforening

Krimsvej 29 B

2300 København S.

Tlf. 33 11 13 91

E-mail: ksbf@ksbf.dk

www.ksbf.dk

ISBN-nr. 87-87284-29-4

Grafi sk arbejde og tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S

Vi håber, vi hermed vil kunne fremme debatten såvel overordnet

i kommunen -– også i de nye storkommuner – som

lokalt på den enkelte skole.

I forbindelse med udarbejdelsen af de to kataloger har

Kommunernes Skolebiblioteksforening besøgt en lang række

skoler i Danmark. Vi har været på store og små skoler, i by og

på land, i Jylland, på Sjælland og Fyn.

I forbindelse med skolebesøgene har vi indsamlet meget

materiale – for meget til, at alt har kunnet bringes i katalogerne.

Det har imidlertid absolut ikke været forgæves, for vi

har indhøstet mange og gode erfaringer, som vi vil kunne

bruge til at opkvalificere vort videre arbejde med at udvikle

Danmarks skolebiblioteker/læringscentre.

Vi vil gerne her rette en tak til alle de skolebibliotekarer,

IT- og av-ansvarlige m.fl., som med deres velvillige medvirken

har gjort disse kataloger mulige.

Endvidere tak til Undervisningsministeriet samt Tips og

Lotto for økonomisk støtte til udgivelserne, som vi hermed

vil kunne udsende til alle kommuner og skoler i Danmark.


Til omtanke

Af Karin Gaardsted og Gitte Frausing

Grundlæggende tager skolebiblioteket udgangspunkt i skolens

overordnede pædagogiske målsætning, som det afspejler

og understøtter.

Når man vil skabe et velfungerende moderne læringscenter,

er der desuden en række områder, som man kan forvente,

at der arbejdes hen imod.

For at komme i gang med forandringsprocessen kan det

være en god idé, at skolebibliotekaren/læringscenterts team

tager initiativ til at udarbejde en liste over de opgaver, som

skolebiblioteket/skolens læringscenter vil kunne varetage,

for at skolen bedre kan opfylde sine pædagogiske og undervisningsmæssige

mål.

Tilsvarende kan der fokuseres på, om det ville være muligt

TÆNK PÅ

at planter af forskellige størrelser

og slags er et nemt og effektivt

middel, der

er med til at skabe hygge

medvirker til god trivsel og

godt indeklima

er smukke at se på

er lette at placere alle vegne

at opnå en bedre ressourceudnyttelse.

Læringscentrets personale og skolens ledelse m.fl. kan så

efterfølgende starte drøftelserne om, hvordan skolens mål

bedst opnås og med størst mulig virkning.

Tilsvarende kan skolebibliotekskonsulenten/den ledende

skolebibliotekar overordnet tage drøftelsen op med skolechefen

og skolepolitikerne om udvikling af kommunens læringscentre.

Til inspiration bringes på næste side en række af disse faktorer,

der primært relaterer til læringscentrets arbejde med

elever, lærere, udvikling og indre liv.

Der er ikke tale om en endelig og komplet liste, da området

vil være under konstant udvikling og forandring.

3


Læringscentret

4

Af Karin Gaardsted og Gitte Frausing

består af et velfungerende, bredt sammensat team, som tilsammen

har de fornødne kompetencer til at kunne rådgive

alle brugergrupper indenfor anvendelse af alle medier

har et personaleteam, der sammen med skolens ledelse

tager initiativer i forbindelse med skolens udvikling

formår at vejlede lærerne i alle fag om alle materialer, såvel

nye som kendte

er stedet, der har ansvaret for elevernes kvalificering på

IT-området

afholder kurser for såvel lærere som elever i brugen af IT

og andre medier

inspirerer lærerne til udvikling af deres undervisning bl.a.

ved præsentation og implementering af nye læringsstile

og undervisningsressourcer

kombinerer og synliggør tværfagligheden i samarbejde

med lærerteamene

er et tydeligt og aktivt bindeled mellem eksterne samlinger

og materialeleverandører og den enkelte lærer

informerer om materialernes anvendelse i forskellige sammenhænge

og i forbindelse med fag- og trinmål

udvikler sammen med ledelsen skolens evalueringskultur

koordinerer skolens kulturelle aktiviteter

er forbindelsesled til kulturinstitutioner lokalt, regionalt og

nationalt

fungerer som en forlængelse af klasseværelset

stimulerer elevernes lyst til at benytte stedet dels for at

arbejde og dels for at tilbringe fritid

EN GOD IDÈ

En nem og billig måde at

skabe hygge og atmosfære

på er at pynte op

med f.eks. stearinlys.

Det giver varme og charme.

fungerer som dynamisk lærested

tilbyder sig som et hyggeligt værested med atmosfære

er hele tiden åbent med bemanding – også i frikvartererne

og tilbyder evt. eftermiddags- og aftenåbent

arrangerer forskelligartede udstillinger

er et vindue for skolens elevprodukter

oplærer såvel lærere som elever til selv at forestå f.eks.

udlån – hjælp til selvhjælp!

optimerer løbende anvendelsen af ressourcerne, såvel

hvad angår undervisningsmidler som personale

er aktiv medspiller i forbindelse med udvælgelse af skolens

indsatsområder

tilgodeser alle brugergrupper ligeligt

indgår formelt i fagudvalg med koordinerende rolle, når

der indstilles til udvælgelse og indkøb af materialer

deltager formelt i lærerteamenes årsplanlægning

implementerer sin virksomhed i hele skolens virke og al

undervisning

er med til at pirre elevernes nysgerrighed og lærelyst med

udfordring og forundring

stiller sig til rådighed i forbindelse med skolens tilbud om

lektiehjælp

skaber en kultur på stedet, der sikrer, at alsidige former

for brug kan foregå samtidig

tager brugerne med på råd


Fremtidens

samfund

Skolebiblioteket i fremtidens virtuelle

verden – at skabe et læringscenter i den

nye skole.

Af Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Globaliseringen betyder, at vi i Danmark ikke i længden kan

leve af at fremstille traditionelle industri- og landbrugsprodukter.

Der er konkurrence fra hele verden på dette område,

og kineserne producerer billigere og til tider også bedre, end

vi kan i Danmark.

For nogle år siden var svaret på denne udfordring bedre

uddannelse. Vi kunne levere højtuddannede til hele verden.

Men i Indien uddanner man 220.000 ingeniører om året, i

Bangalore i Sydindien alene 25.000 softwareingeniører hvert

år, og byen er af cirka samme størrelse som København. Til

sammenligning uddanner vi 1.200 ingeniører om året i Danmark!

Hvad skal vi så leve af, når de andre løber med både produktionen

og også kan konkurrere på højtuddannede?

Det nye mantra er blevet innovation. Vi skal være mere

innovative end resten af verden. Vi skal være mere kreative

og kunne udvikle de bedste ideer. Svaret er sådan set rigtigt

nok, men det bliver ofte misforstået. Man kommer til at tro,

at alle danskerne skal arbejde som produktudviklere, designere

og storytellere. Men det er helt forkert.

500:1

Det bliver en meget lille del af danskerne, der kommer til at

være den egentlige hardcore-stab af innovative medarbejdere.

Hvorfor det?

Det, vi skal leve af i fremtiden, er ikke selve innovationen,

men innovative virksomheder. Det er virksomheder, der er i

stand til at udvikle nye produkter, fremstille dem, transportere

dem verden rundt samt sælge dem og efterhånden også

i stigende grad ved salg til andre virksomheder at vedligeholde

dem i hele deres levetid.

I disse virksomheder er forholdet mellem eksempelvis designere

og smede 1:500 – én designer og 500 smede. Så det

er stadig vigtigt at have gode metalfolk i landet, selv om vi

skal leve af innovation.

HUSK

at et TV placeret på en

arm ikke fylder meget,

og kan ses mange steder

fra.

Lad os bruge vindmølleindustrien som eksempel. Der er

brug for virkelig dygtige ingeniører, der besidder en række

forskellige evner. Der er også brug for nogle få designere,

når de nye vinger og møller skal udvikles, og der skal være

rigtig mange mennesker beskæftiget i produktionen, distributionen,

logistikken, opstillingen og til den efterfølgende

servicering af møllerne. Mange smede og få designere samt

mange mennesker med god forretningssans i forhold til de

få kreative. Så selv om de innovative og kreative er afgørende,

så er deres antal lavt.

MED ANDRE ORD

I medicinalindustrien har man naturligvis brug for kreative

og innovative forskere. Det er dog blot en håndfuld mennesker

i en stor medicinalkoncern. Resten er laboranter,

produktionsfolk, jurister, management, sælgere, marketingfolk,

logistikfolk, økonomi etc. Det innovative element

er afgørende, men uden alle de andre kommer man ingen

vegne.

Der er også langt flere vandbærere (hjælperyttere) i cykelsporten

end stjerner. Dertil kommer alle mekanikerne,

service, læger, massører mv.

Vi skal med andre ord stadig leve af industri i Danmark

i fremtiden. Denne industri skal blot være mere innovativ,

end industrien er i resten af verden. Dertil kommer så naturligvis

også alt det andet, vi skal leve af: Handel og service,

ikonbrancherne inden for musik, underholdning, film, spil,

sport, landbrug, fiskeri og olieindustri.

Hvad skal børnene så lære i fremtidens skole?

Børnene skal for det første lære de basale færdigheder.

De skal lære at læse, regne og skrive, og de skal helst lære

det på et højt niveau. Der er ikke længere plads til at regne

med, at de nok lærer det senere, eller at stavekontrol og

regnemaskiner kan gøre jobbet for dem. De basale færdigheder

og den basale forståelse skal være i orden.

5


BASALE FÆRDIGHEDER

Børnene skal også lære sprog – og her allervigtigst engelsk

på et så højt niveau, som det kan opnås både mundtligt og

skriftligt. Andre sprog er også væsentlige såsom tysk, fransk

og evt. andre europæiske sprog.

Til de basale færdigheder kommer også anden viden som

biologi, historie, geografi, samfundsfag mv. og på den naturfaglige

side fysik og kemi. Disse områder må ikke nedprioriteres,

da der er stort behov for fremover at kunne sætte

sin egen situation i relation til andre områder. Det kan være

svært at forstå folk i Madrid, i Florida eller i Hanstholm, hvis

man ikke har nogen idé om deres levevilkår, den geografiske

beliggenhed, klimaet, erhvervsforholdene i disse lande.

Det gamle argument om, at man altid kan finde den nødvendige

viden, når den skal bruges, er ikke holdbart i en tid,

hvor det er den hurtige orienteringsevne, der er den vigtigste

indgang til at løse mange problemer.

For det andet skal eleverne i folkeskolen lære at administrere

deres egen tid. Det vil være kravet på fremtidens

arbejdsmarked, så denne evne må tilegnes tidligt. Det betyder,

at folkeskolen må gøre elevernes arbejde mere selvstændigt.

Frem for at få besked på at lave bestemte lektier til næste

time, kan man, efterhånden som eleverne modnes, arbejde

med at aftale tillæring af bestemt viden under eget ansvar.

Det vil måske være svært for de svagere elever, men det er

omvendt også dem, der ikke vil kunne klare sig på fremtidens

arbejdsmarked uden disse færdigheder.

PÅ TVÆRS

Tilrettelæggelse af længere læringsforløb, som eleven selv

tager ansvaret for, kan også opøve evnen til at administrere

egen tid. Samarbejde med andre med aftalte deadlines er

naturligvis også et vigtigt element. Der kan gøres meget

mere på dette område, efterhånden som skolen vænner sig

6

TÆNK PÅ

Læringscentret skal også give

mulighed for forundring. Det

kan måske være i form af et

stort akvarium som her eller i

form af mobiler, modeljernbaner

etc., der kan tilføre stedet

ekstra liv.

til at arbejde med tanken.

Eleverne skal også lære at søge viden, sortere den og kaste

viden bort. Det er en yderligere selvstændiggørelse af

eleverne, hvor der skal arbejdes med at gøre eleverne sikre

på egen dømmekraft, og hvor der må arbejdes med at søge

viden bredt og dernæst uddrage destillater af denne viden

og gøre den anvendelig for bestemte formål. Det er ikke

nødvendigvis særlig let, men det må forsøges – og ikke bare

i de større klasser.

Endvidere skal eleverne lære at indgå i udskiftelige sociale

relationer og arbejde sammen. I dag lærer eleverne

næsten kun at arbejde sammen med andre elever på deres

egen alder og også ofte eget kundskabsniveau. Man laver

projektarbejde i de enkelte klasser. Men på arbejdsmarkedet

er der næsten ingen, der kun arbejder sammen med mennesker

på deres eget uddannelsesniveau og egen alder.

Vi har mange skiftende relationer og kulturelle sammenstød

på arbejdsmarkedet, men opdrager eleverne i skolesystemet

til at arbejde i en monokultur. Det må også laves

om, så eleverne bliver vænnet til at arbejde sammen med

både yngre og ældre elever.

KOMBINATORIK

Hvis man f.eks. lader 3. klasses elever ”undervise” 1. klasses

elever i læsning, opnår man både de skiftende relationer, og

1. klasserne har en opmærksom lærer hver i form af de ældre

skoleelever. 3. klasserne bliver samtidig bedre rent sprogligt.

Man skal forstå et område for at kunne lære det fra sig

– forståelsen kommer også gennem processen. Det kan lade

sig gøre på alle niveauer i folkeskolen og ville have stor effekt

på forståelsen af andre og også på indlæringen.

Endelig skal eleverne igennem skolen udvikle deres kreativitet.

Det er vigtigt at forstå, at elevernes kreative evner ligger

på mange forskellige områder.

I Danmark er den mest udbredte opfattelse af kreativitet,


at det er nogle evner, som visse mennesker er født med, og

andre kun besidder i et lille omfang. Men det er forkert. Kreativitet

kan læres og planlægges.

Kreativitet er kombinatorik. Det er evnen til at sammensætte

kendt viden og kendte ideer på en ny måde. Det kreative

opstår, når man får muligheder for at kombinere noget,

der ikke før er blevet kombineret.

Det vil derfor være nødvendigt at udvide forståelsen af

kreative fag en hel del og lade dele af det kreative flyde med

ind i de andre dele af skolens læring.

HÅBLØST FORÆLDET

I dag er vi i global sammenhæng relativt velkørende på det

kreative område, men det må ikke blive en sovepude, som

det er blevet det på mange andre områder. Fordi vi i dag

har mange kreative mennesker, må vi ikke tage det for en

selvfølge fremover.

Der er simpelthen sket alt for lidt med skolens struktur.

Det er en efterhånden håbløst forældet tankegang at behandle

eleverne som en flok, der skal styres, og læring som

noget, der kan foregå i afmålte 45 minutters perioder. I stedet

for at lave endnu en serie af forsøg, hvor de første vel

fandt sted for 25-30 år siden, må der gøres noget nu.

Hvorfor kan skolen f.eks. ikke vente med at lukke til eleverne

går hjem – når de er færdige med deres læring? Hvad

er egentligt det gode ved standardmoduler af 24 børn, en

lærer og 45 minutter – bortset fra, at det passer godt ind i et

edb-program til skemalægning?

For at afhjælpe tingenes sørgelige tilstand må vi gå i gang

med at lade de ældste klasser administrere deres hverdag i

skolen mere selv. De har brug for at lære selv at skabe en

struktur, før de skal videre i livet.

FRAVÆRENDE TILSTEDEVÆRELSE

Anvendelsen af teknologi er i dag en selvfølge for børn. For

EN GOD IDÈ

er at samle f.eks. et digitalkamera med alt nødvendigt

tilbehør samt en letforståelig brugervejledning i

en udlånsboks, mærket med farvekode, så man ved,

hvilke dele, der hører sammen.

børn og unge på 10 år og mere er det efterhånden ikke blot

en selvfølgelighed, men en livsnødvendighed. Den vigtigste

ejendel for en teenagepige på 15 år er hendes mobiltelefon.

For første gang i mange år er et teknologiprodukt

mere udbredt blandt piger end drenge. Den er et vigtigt

kommunikations middel både som telefon og som sms-maskine.

Det interessante ved sms´erne er, at de bruges til at bekræfte

kontakter med. Typisk sender man mange sms’er til

de venner, man i øvrigt omgås meget. Unge sms’er ifølge

teleselskabernes undersøgelser mest, når de er alene, og

mange unge beretter også, at der egentligt ikke er noget

interessant indhold i langt de fleste sms’er. Sms’ernes funktion

er løbende at bekræfte et gensidigt tilhørsforhold – ofte

inden for en gruppe.

Dette gruppetilhørsforhold gør også, at man i eksempelvis

detailhandlen må erkende, at en enkelt kunde i butikken kan

være repræsentanten for et helt community. Der er i realiteten

flere til stede i butikken, end man ser. Kunden kan være

i færd med at beskrive sine indkøb eller den manglende betjening

for 10-30 andre unge i samme alder, mens hun opholder

sig i butikken.

Overført til skolen, fritiden og andre dele af samfundslivet

betyder sms’erne, at man ofte har langt flere personer med i

et rum end de tilstedeværende. De øvrige er en slags deltidsdeltagere

i det, der foregår i rummet. De tilstedeværende er

faktisk heller ikke helt tilstede i rummet. De er i kontakt med

de andre i gruppen og derved også fraværende i det fysiske

rum på samme tid, som de er der.

DEN VIRTUELLE FREMTID

For et års tid siden fortalte en præst mig følgende historie

om unge: Han gennemførte med en flok piger på ca. 16 år

efter-konfirmand-undervisning, hvor hovedkvaliteten i aktiviteten

var, at de unge piger bedre kunne koncentrere sig

7


om det egentlige budskab i denne alder end i den typiske

konfirmandalder.

Under et planlægningsmøde for en aktivitetsdag med 4 af

de unge piger diskuterede de indholdet af en udflugt for hele

gruppen. Pigerne arbejdede under mødet også med hænderne

under bordet – dvs. at de sendte sms’er med mobilen

– og efter en halv time oplyste en af pigerne, at der kom 20

med på udflugten. Hun havde sms’et til alle pigerne i gruppen

og fået svar tilbage om deltagelse. Med andre ord var

hele gruppen virtuelt til stede under planlægningsmødet!

Sms’er er blot begyndelsen. Det virtuelle rum vil blive

mere omfattende i de kommende år. Under rockkoncerter

tager danske unge i dag billeder med deres mobiltelefon og

sender billeder til venner og veninder under koncerten. Instant

anmeldelse kunne man kalde det.

I Japan er det ikke længere billeder, der sendes. Her transmitteres

direkte fra koncerterne med video og lyd – næsten

som at være der selv! I fremtiden vil vi se unge sende video

fra fester, koncerter og også fra klasserum i skolerne, gymnasier

og universiteter.

DET VIRTUELLE SKOLEBIBLIOTEK

I fremtidens skole vil læringen først ophøre, når eleverne logger

ud at det virtuelle læringsrum. Det betyder, at skolebiblioteker

i fremtiden skal antage to former – en fysisk og en

virtuel. Lad os først se på det virtuelle skolebibliotek.

Skolebiblioteket skal ideelt set være det sted, hvor elever,

lærere og vidensressourcer kobles sammen og forbindes i en

form, der er uafhængig af platformen. Det betyder, at information,

mail, chat og anden virtuel søgning og kontakt skal

være tilgængelig på et hvilket som helst medie med netadgang

– pc, mobiltelefon/terminal, digital-tv etc. Det virtuelle

skolebibliotek kan nås hvor som helst og når som helst.

Det virtuelle skal indeholde alt det, elever får brug for.

Al information skal i princippet være tilgængelig, men det

8

TÆNK PÅ

at det er muligt at kombinere

forskellige fagligheder,

når eleverne

skal fremstille deres produkter.

Her er dansk og

håndarbejde gået smukt

hånd i hånd inspireret af

H.C. Andersens ”Prinsessen

på ærten”.

skal ikke alene være information. Der skal være læringsressourcer

til stede i form af indlæringsmoduler, selvlæring og

lærende aktiviteter. Allerede i dag tilbringer mange børn og

unge timer foran computere, playstations mv. med spil og

underholdning.

Det virtuelle skolebibliotek skal hamle op med denne udfordring

og være stedet, hvor man kan vælge at spille lærende

og udviklende spil, få sproglæring via sproglab-lignende

aktiviteter, matematik-terpning op til eksamen og i

det hele taget være et supplement til elevernes egen læring

og lærernes undervisning.

Den enkelte elev skal via det virtuelle bibliotek være i

stand til at tilrettelægge sin egen læring – og også gerne

teste egen viden og kunnen.

Det virtuelle bibliotek vil også gøre læringen fysisk uafhængig

af skolen, så vi i fremtiden kan realisere en skole

uden mure, hvor elevernes læring kan være henlagt til et

privat hjem, en virksomhed eller et sted ude i naturen, hvor

informationer indsamles direkte og sendes videre med det

samme.

LÆRINGSMILJØ FOR LIVET

Når eleven forlader skolen, skal brugernavnet ikke slettes.

Det virtuelle bibliotek skal være muligheden for at opretholde

kontakten til skolen og det tidlige læringsmiljø hele

livet. Når man fem år senere får brug for at kunne fransk

eller matematik og ikke lige har al viden præsent, skal det

kunne genopfriskes via biblioteket.

Det betyder selvfølgelig, at man om 20 år vil have nogle

meget gamle læringsprogrammer og instrumenter liggende

på en server, der ikke anvendes i den almindelige læring,

men det vil indeholde en meget væsentlig historik og genlæringsmulighed

for generationer af tidligere elever. Skolen for

livet vil blive en virtuel realitet!

Ordet bog blev ikke nævnt under gennemgangen af det


virtuelle skolebibliotek, og det er ikke sikkert, at bøger har

en fremtrædende plads i fremtidens fysiske skolebibliotek.

Men selvfølgelig vil der være lagerplads til bøger et sted på

skolen.

Frem for at se biblioteket som en bogsamling, kan vi fremover

indrette skolebiblioteket efter læringsformål. Adgangen

er sikret virtuelt, så biblioteket kan koncentrere sig om at

være stedet, hvor eleverne kan opnå læring, der skal finde

sted i et specielt rum.

Skolebibliotekaren bliver i fremtiden en person, der kan

hjælpe eleverne med at finde viden – men også med at

kombinere viden.

DET FYSISKE RUM

Adgang til viden og informationer sikrer nemlig ikke, at man

sammensætter viden på en ny måde. Det kan man kun sikre

ved at påvirke eleverne og give dem nye ideer til kombinationer.

Fremtidens skolebibliotekar skal således udfylde rollen

som katalysator for kreativitet ved at være den, der gør kombination

af eksisterende viden til ny viden mulig.

I den ene ekstreme udgave er det fysiske skolebibliotek

blevet til et rum, hvor netværk kan dannes, diskussioner om

viden og ny viden foregå, samt hvor de mindre børn får og

danner erfaringer med opbygningen af viden, kombinationer

og læring. Det er et rum, hvis indretning minder meget lidt

om nutidens bogreoler, men mere ligner ”legestuer”, kreative

rum eller et inspiratorium fra en moderne virksomhed.

Stedet har åbent hele dagen og mange steder også til

først på aftenen, hvor de sidste elever forlader skolen. De fleste

større elever elsker at komme her, og mange steder har

man også en lille café i et hjørne, for dem, der bare hænger

ud for at se, om der sker noget.

I det andet ekstrem er skolebiblioteket væk. Det er et lokale

som alle andre lokaler i skolen og anvendes til mange

formål. Som erstatning for bibliotekets traditionelle bogud-

HUSK

at det er vigtigt med udstillingsplads til elevernes produktioner.

Det kan være montrer af forskellige størrelser

eller som her et IKEA-skab, hvor bagbeklædningen

er taget af og erstattet af glas. Via den oprindelige dør

er der let adgang til skabet. Det er en god og billig

løsning.

levering kan de mindre elever komme ind på lageret, der har

en lille hyggelig kiosk slået op foran indgangen to dage om

ugen.

KOM NU I GANG!

Selv om der i disse år sker meget i den danske folkeskole, så

sker der ikke nok. Udviklingen hen mod det virtuelle bibliotek

holder ikke trit med den øvrige virtuelle udvikling, og hvis

der ikke kommer mere fart på udviklingen, risikerer man at

blive overhalet af underholdningsindustrien.

Det var, hvad der skete for skole-tv i 70erne. Almindeligt

tv blev så meget bedre og mere underholdende, at tv-mediets

indlæringspotentiale blev tabt på gulvet. Der er kun

børne-programmer tilbage med egentligt læringspotentiale.

Hvis det virtuelle bibliotek blot bliver en samling af dokumenter,

er slaget tabt på forhånd. Der skal langt mere til. Det

skal kunne bruges til egentlig læring og have en funktion

hele livet. Så der skal damp under kedlerne nu!

Det skal også udvikles i store enheder. Det nytter ikke at

skabe et virtuelt bibliotek fra bunden i hver af de kommende

ca. 100 kommuner. Det er alt for dyrt. 1-3 på landsplan kan

gøre det – og vi kan importere virkeligt gode systemer fra

udlandet. Vi er trods alt ikke de eneste begavede mennesker

i verden i vores lille kongedømme.

9


Skolens edderkop

I Bogense Kommune har skolebibliotekskonsulent

Finn Wielandt lagt en plan for

udvikling af kommunens pædagogiske

servicecentre.

10

Af Gitte Frausing

”Som konsulent eller ledende skolebibliotekar i en kommune

har man mulighed for – eller måske ligefrem pligt til? – at gå

forrest i arbejdet med at udvikle fremtidens læringscenter. Til

gavn for alle børn i hele kommunen.”

Udsagnet er opdigtet, men det kunne være sagt af skolebibliotekskonsulent

Finn Wielandt fra Bogense Kommune på

Nordfyn, som formulerer målsætningen således:

- Det pædagogiske servicecenters fornemste opgaver er at

inspirere til læring!

Derfor har han taget det næste skridt og har defineret en

overordnet ramme for det arbejde, som skolebiblioteket/læringscentret

skal forestå.

Hovedmålet er, at alle grupper – både yngste, mellemste og

ældste – skal styrkes og tilgodeses optimalt.

EGENTLIG LIGETIL

Ved ganske enkelt at formulere de principper og overvejelser,

man selv arbejder ud fra på sin egen skole, og videreformidle

dem til kommunens øvrige skoler er det muligt, at give samtlige

skoler et løft og samtidig sikre et ensartet niveau.

Først skal man gøre sig klart, hvor man vil hen med sit læringscenter,

hvilken pædagogik, der skal ligge til grund for arbejdet.

Både overordnet på kommunalt plan og specifikt på

den enkelte skole ud fra skolens egen målsætning og ønsker.

Hvilke opgaver har skolebiblioteket som edderkoppen i en

skole?

Hvordan arbejder man med områder som aktualitet, fritid,

skolens læseindsats, mediekundskab, oplevelse, skoleudvikling

og samarbejde med teams, klasser osv.?

Med udgangspunkt i disse spørgsmål har Finn Wielandt udarbejdet

en liste med stikord til overvejelse og løsning af opgaverne.

Arbejdet er opdelt i tre hovedpunkter: ”Oplevelse”,

”Samarbejde” og ”Indretning”.

HUSK

at bøger præsenteres lettest for børn, når man kan

bladre i dem. I stedet for plastkasser kan man finde

andre sødere, sjovere eller mere tillokkende former for

”kasser”.

Der ud over anbefaler Finn Wielandt, at det enkelte skolebibliotek

udarbejder en årsplan for egne aktiviteter – altså aktiviteter,

som ikke kun er målrettet undervisning og servicering

af lærere og elever, men som er udviklende ved at forsøge nye

tiltag og gå i nye retninger.

Fælleskommunale læsekurser, konkurrencer og andre arrangementer

styrker motivationen, fremmer det sociale samvær

og giver eleverne en bedre forståelse af det omgivende

samfund.

OPLEVELSE OG SAMARBEJDE

Blandt forslagene til overvejelse i kategorien ”Oplevelse” kan

nævnes:

formidle oplevelse – tilbyde oplevelseslæsning,

gøre stedet indbydende, imødekommende, roligt og behageligt,

arrangere konkurrencer for brugerne,

præsentere nye anskaffelser på en indbydende og appellerende

måde,

sikre, at der til enhver tid er en inspirerende udsmykning.

Nogle af oplevelses-overvejelserne kræver tænkning i indretning,

andre i personale. Fælles er, at det er lettere at nå

målet, når det er defineret.

”Samarbejde” rummer mange muligheder for nye udfordringer.

Her foreslår Finn Wielandt bl.a.:

få gang i børn-køber-bøger-projekt – dvs. indflydelse på

materialevalg,

stil læsekurser til rådighed og udarbejd løbende nye – også

på fælleskommunalt plan,

samarbejd med årgangsopdelte lærerteams og klasser,


samarbejd med lærerne om bibliotekstimens indhold,

vær en aktiv medspiller for skolens aktuelle læringsmiljø,

arranger læsevenner klasserne imellem, sæt store og små

klasser sammen.

Det sidste punkt har desuden den sidegevinst, at der bliver

et bedre miljø på skolen, fordi eleverne samtidig lærer at behandle

hinanden med respekt.

DETALJEN TÆLLER

Endelig er der punktet ”Indretning”, som f.eks. kan dække

over følgende punkter til overvejelse:

vurdere placering af de forskellige samlinger, depoter,

edb- og lærerarbejdspladser,

skabe rum til arbejde i smågrupper,

lave sofa- eller hyggehjørne(r),

etablere oplevelsesområder som f.eks. læsehuler, eller

trapper til oplæsning m.v.,

bruge reoler som rumopdeling – skabe rum i rummet.

Hvis man får mulighed for ombygning eller flytning af

skolebiblioteket/læringscecenteret, anbefaler Finn Wielandt,

at det, der prioriteres allerhøjest, er at få et lyst lokale med

en central placering på skolen.

Specielt lys er vigtigt, understreger Finn Wielandt, det giver

et langt bedre humør hos brugerne. Vælg også gerne

lyse møbler, hvis det er muligt, tilføjer han.

Når man er ved at tænke indretning, har Finn Wielandt

flere anbefalinger i ærmet. Hans første bud er kreativitet.

Tænk i nye baner!

Et gammelt depotrum kan bruges som læsehule – her kan

EN GOD IDÈ

Når eleverne har lært

at læse, elsker de at

følge med i en serie.

For at holde styr på

hvilke bøger, man har

læst, og hvilke, man

mangler, kan der udarbejdes

et seriekort

til afkrydsning. Dette

giver eleven overblik

og samtidig mulighed

for at ”prale” over for

forældrene over, hvor

langt de er nået.

skabes ro og koncentration med døren lukket fra stedets øvrige

aktiviteter.

Et skolebibliotek skal også være hyggeligt, eleverne skal

have lyst til at komme der. Derfor er det vigtigt med mange

blomster, med stearinlys, sofamiljøer osv., der kan skabe

”hjemlig hygge”. Det er de små detaljer, der tæller, og det er

ikke nødvendigvis særlig omkostningskrævende.

FORREST MOD FÆLLES MÅL

Når først den enkelte skole har gjort sig overvejelser om,

hvordan de forskellige aspekter kan indpasses i den aktuelle

pædagogiske målsætning, er man allerede kommet et langt

stykke hen ad vejen.

Herefter er det så konsulentens/koordinatorens opgave at

samle erfaringer og gode råd fra hver enkelt skole og viderebringe

dem til de andre skoler, hvor de kan bruges til videre

inspiration og som grundlag for samarbejde og fællesprojekter.

Konsulenten vil på den måde også komme til at kende

alle initiativer og projekter i kommunen, og han eller hun vil

derfor kunne være tovholder ved fællesprojekter og inspirator

for kommunens samlede fremtidige udvikling på det

pædagogiske område.

Der vil være skabt en synergi ved, at alle trækker på

samme hammel og udvikler læringsmiljøer, der stræber i

samme retning.

11


Fra supermarked

til pædagogisk

drivkraft!

Lokal landvinding er et ledelsesansvar, og

skolebibliotekaren skal inddrages aktivt,

hvis det skal lykkes.

12

Af Torben Buus-Larsen, skolebibliotekar, Toftevangskolen,

Birkerød Kommune

Planter skal passes!

Når der sættes nye planter, er vi altid omhyggelige med at

løsne jorden og gøde omkring dem.

Hvis det er planter, vi holder rigtig meget af, bliver vi ved

med at værne om dem, luge og give ny næring...

Da skolebiblioteket i forbindelse med den nu snart gamle

skolelov fik ny status som læringscenter og motor i fremtidens

undervisningsudvikling, skete det også under megen

opmærksomhed, og i de første år blev der puslet en hel del

om den nye ”baby”.

Siden er fokus ændret – IT, læsning, teamdannelse, faglighed

– you name it – og samtidig har man åbenbart forventet,

at der til stadighed var fokus på udviklingen af Det

Pædagogiske (service)Center.

Sådan er det ikke nødvendigvis.

FOKUS FLYTTES

Det har altid været sådan, at pædagogisk udvikling, der skal

forankres, helst skal komme fra græsrødderne. Når jeg tænker

tilbage på skolebiblioteksudviklingen, kan jeg komme

i tanker om ganske mange personer, der har hævet deres

røst og været med til at gøre skolebiblioteket til det, det er

i dag.

Ofte er de mange tiltag blevet til med god støtte fra både

Skolebibliotekar- og Skolebiblioteksforening og såmænd

også i en periode fra Undervisningsministeriet.

Men anstrengelserne har ikke altid haft den spredningseffekt,

som man havde håbet på og regnet med. Landvindingerne

har ikke nødvendigvis fået den opbakning lokalt i

kommunerne, som man kalkulerede med.

Det har meget med anderledes tænkning at gøre – men

det er altså også noget med timetildelinger!

Idéen om fremtidens læringscentre, som fik ny næring

med ”Vision 2010”, kræver, at der fokuseres helt anderledes,

end det er tilfældet i dag.

HUSK

at det er lettere at se bøger og andre materialer, når

de er placeret på en skråhylde i stedet for at have

”ryggen ud”. Tøm en hylde ind i mellem og skift den

ud med en skråhylde.

SKOLEBIBLIOTEKAREN I LEDELSESTEAMET

Jeg tror, at der først kommer rigtig skub i udviklingen, hvis

skolebibliotekaren inddrages i skolens ledelse.

Som vilkårene er i dag, må vi se i øjnene, at udvikling

styres ovenfra.

Det er derfra ønskerne og formuleringerne kommer, og

det er også derfra, der tildeles tid.

Det er derfor nødvendigt, at ledelse er andet end overordnet

pædagogisk strategi, timefordeling og økonomi

– også råstoffet i læringsprocessen – undervisningsmaterialerne

– skal have ledelsens bevågenhed.

Vi står i øjeblikket over for at skulle lære at bruge de nye

undervisningsmidler, vi skal lære samspillet mellem bog, IT,

Internet, computerspil, tv, video...

Endvidere skal vi have integreret de nye fremstillingsformer:

billeder, præsentationer, video, lyd osv.

Alt dette skal nødvendigvis ske i et samspil mellem ledelse/Pædagogisk

Center og lærere – og selvfølgelig – elever!

Det er nødvendigt med dialog i faggrupper – mellem faggrupper

og mellem de personer, der i den sidste ende udstikker

rammer og økonomi for den enkelte skole.

Pædagogisk Center må påtage sig ansvaret som det sted,

hvor de nye erfaringer forankres, og hvorfra de skal videreformidles.

PÆDAGOGISK RÅDGIVER

”Skolebiblioteket” har i ganske mange år levet efter devisen,

”vi har et godt tilbud til jer” – underforstået – ”I kan jo

ta’ det, hvis I har lyst.”

Jeg har mødt en vis involveringsangst blandt skolebibliotekarer

– ”Jeg kan/vil da ikke tillade mig, at blande mig i en

kollegas valg!”

Det er efter min bedste overbevisning at forflygtige sit

ansvar som skolebibliotekar!


Man bør netop tage ansvar i kraft af sin ekstra uddannelse

og sin brede indsigt.

Også for at undgå et sådant dilemma bør Pædagogisk

Center knyttes til ledelsen. Pædagogisk Center skal have den

nødvendige vægt bag sine udtalelser.

Der skal dannes et team af skolebibliotekarer og IT- og

mediemedarbejdere, der dækker et bredt fagligt spektrum,

så de til enhver tid kan indgå som rådgivere i faglige sammenhænge,

ligesom der skal være et tæt samarbejde inden

for teamet.

Det er klart, at der også skal ses på, hvorledes den enkelte

skolebibliotekar bruger sin tid.

Procedurer og funktioner skal ændres eller omtænkes således,

at der bliver tid til de nye tiltag.

I fremtidens Pædagogiske Center skal skolebibliotekaren

have pligt til at være medspiller som dialogpartner – ikke

som købmanden med det gode tilbud.

MED PÅ FORKANTEN

Derfor skal energien lægges i udviklingen af hverdagen – det

er her, vi skal forandre handlemønstre og vaner – det er ikke

specielle events eller stunts hen over året, der skal medvirke

til Pædagogisk Centers synlighed.

I fremtidens skole bør skolebibliotekaren være fast medspiller

i teams, fagudvalg, økonomiudvalg, IT- og medieudvalg

og samtidig kunne udtale sig med den nødvendige

vægt.

Skolebibliotekaren bør i højere grad være mobil – det nytter

ikke at sidde og vente på ”kunderne” – man skal i dialog

med dem, også selv om det ikke foregår på Pædagogisk

Centers område.

Samtidig skal centret i vid udstrækning være selvkørende

– udlånsfunktioner og lignende må automatiseres, der må

være åbent for ”kunderne” i hele skoletiden, og der skal

være adgang til stedets faciliteter.

TÆNK PÅ

at eleverne føler sig langt bedre tilpas og får langt

mere lyst til at benytte stedet, når det oser af ”hjemlig

hygge”. Efterlign gerne de unges egne miljøer med

stereoanlæg osv.

Der må arbejdes målrettet med rekrutteringen af nye skolebibliotekarer

– det er nødvendigt at skabe et bredt fagligt

fundament for centrets virke, og der skal selvfølgelig afsættes

de nødvendige ressourcer til at uddanne og videreuddanne

dem, så de kan leve op til kravet om at være på forkant

med udviklingen.

FREMTIDENS LÆRINGSCENTRE

Hvordan kommer vi så videre her og nu?

Mit bud er:

at ledelsen på den enkelte skole går ind og tager ansvar

for, at dialogen om det Pædagogiske Centers fremtid

kommer i gang og holder fast i udviklingen.

at man i forbindelse med den omstrukturering af skolens

ledelse, som foregår mange steder i disse år, holder sig

for øje, at Pædagogisk Center bliver en del af ledelsesteamet.

at kommunerne kender deres besøgelsestid, også når det

gælder timetildeling til disse aktiviteter.

at Pædagogisk Center får fast plads i økonomiudvalg, i

samarbejdet med fagudvalg og skolens teams – IT- og medieudvalg

og lignende.

at skolebibliotekarerne får den nødvendige grund- og videreuddannelse,

og at skolen laver planer for rekruttering

af nye skolebibliotekarer.

at skolebibliotekarerne til stadighed fokuserer på udvikling

også i det formaliserede samarbejde med kommunens øvrige

skolebibliotekarer.

13


Support for

fagudvalg og

årsplanlægning

Der er mange områder, der med fordel kan

varetages af skolens læringscenter. Et af de

mest nærliggende er samspillet internt på

skolen.

14

Af Karin Gaardsted

Blandt de områder, der diskuteres på skolerne i disse år, er

koordineringen af indkøb og indførelse af nye pægagogiske

tiltag i forhold til skolens udvikling.

I et interview oplyser skolebibliotekskonsulent Tove Bogh

Frederiksen, Tinglev Kommune, at:

Visionen for læringscentret er

inddragelse i skolens udvikling

tæt samspil med ledelsen

tæt samspil med fagudvalgene

tæt samspil med årgangsteamerne

I forhold til fagudvalgene kan læringscentrets team spille

en stor rolle. På flere skoler deltager en person fra læringscentret

i alle eller enkelte af fagudvalgenes møder. På disse

møder er der kontakt med alle de lærere, der underviser i et

givet fag.

Tove Bogh Frederiksen mener i øvrigt, at læringscentret

har som opgave at rådgive og vejlede, derfor er det naturligt,

at man deltager netop i fagudvalgsmøderne, hvor læringscentret

kan orientere fagudvalgene om nye materialer og

pædagogiske tiltag for at:

få at vide hvad ”der rører sig” i faget

få ideer og ønsker fra fagudvalgene

få inspiration til indkøb af materialer

få oplæg til budget

OPTIMERING AF RESSOURCER

En ekstra og meget væsentlig facet er, at der samtidig kan

opdyrkes en tradition for videndeling lærerne imellem fra

årgang til årgang. Læringscentrets ansatte kan være igangsættere

og katalysatorer for denne interne videndeling mel-

EN GOD IDÈ

Elevernes nysgerrighed

pirres, og deres

motivation til at søge

viden øges ved små

skiftende konkurrencer.

F.eks. ”ugens

emne” eller ”gæt en

lærer”.

lem lærerne på den enkelte skole netop på fagudvalgenes

møder, fordi alle lærere i faget her er samlet, siger Tove Bogh

Frederiksen, som fortsætter:

Det er af afgørende betydning, at dette arbejde ind i fagudvalgene

bliver beskrevet i læringscentrets års- og handleplan

og godkendt af skolens ledelse, for på den måde

signalerer ledelsen, at det er sådan, man ønsker at understøtte

teamets offensive og udadvendte arbejde i forhold til

lærerne og undervisningen.

Teamet på læringscentret sidder inde med overblikket

over materialebestanden på skolen. I samarbejde med udvalgene

kan man derfor være garanter for, at skolen tilføres

de undervisningsressourcer, som er nødvendige, men også

sikre, at man ikke får foretaget fejlkøb, eller at et enkelt fag

lades i stikken.

Den enkelte lærer ved ikke altid, hvilke læringsmidler skolen

råder over, men det gør man på læringscentret, understreger

skolebibliotekskonsulenten.

Målet er, at læringscentrets personale arbejder med i alle

udvalg – også i de såkaldte små fag. Det optimale er deltagelse

hver gang i fagene dansk, matematik, geografi, biologi,

historie og fysik samt mindst én gang årligt i øvrige fag.

Ved at indføre denne ordning optimeres udnyttelsen af de

ressourcer – både de materielle og de menneskelige – der er

på læringscentret til stor gavn for skolen som helhed.

BREDE ANSVARSOMRÅDER

Læringscenterteamet kan tildeles ansvar for en række opgaver

på skolen, påpeger Tove Bogh Frederiksen. Det kan f.eks.

være:

skolens medieundervisning

skolens biblioteksorientering

skolens tilbud om spotkurser for lærere


skolens tilbud om kurser for elever

skolens læreplan for IT-området (junior pc-kørekort)

samarbejde med fagudvalgene om udvikling af fagene

Lærere vil naturligvis altid søge kurser på amtscentrene,

men en del små kurser rettet mod konkrete opgaver i hverdagen

kan med fordel gennemføres på og af læringscentret,

f.eks.:

brug af digitalkamera og scanner

billedbehandling i PaintShopPro

layout med Publisher (begyndere/fortsættere)

Powerpoint i undervisningen

digital videoredigering

scenelys og -lyd

lydoptagelse med båndoptager og minidisc

billedkunst og pc

fremstilling af hjemmeside

søgning på Amtscentret for Undervisning

DR/skole

Endelig anbefaler Tove Bogh Frederiksen, at læringscentret

ligeledes med fordel kan inddrages i årsplanlægningen

på en årgang. Ved at koordinere temaer og indsatsområder

kan læringscentret understøtte årgangens undervisning betydeligt

med kurser, materialeressourcer, samarbejspartnere

på og uden for skolen samt imødekomme behovet for målrettede

biblioteksorienteringer i forhold til såvel lærere som

elever.

TÆNK PÅ

De yngste elever finder det spændende, hvis der hver

uge udstilles et nyt bogstav med tilhørende rekvisitter,

som relaterer til bogstavet.

Hvis årgangens årsplanlægning koordineres med læringscentret,

kan personalet lægge egen årsplan for centret, således

at så mange behov som muligt kan tilgodeses, slutter

Tove Bogh Frederiksen.

15


16

I dette katalog er bragt billeder fra:

Bogense Skole, Gyldensteensvej 2, 5400 Bogense

Kalvehave Skole, Kirkevejen 3, 4771 Kalvehave

Morten Børup Skolen, Møllegade 45, 8660 Skanderborg

Møllehøjskolen, Bruunhåbvej 25, 8800 Viborg

Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680 Ry

Kommunernes Skolebiblioteksforening, 2005

Krimsvej 29 B

2300 København S.

Tlf. 33 11 13 91

E-mail: ksbf@ksbf.dk

www.ksbf.dk

Sct. Jørgens Skole, Sønderlundsvej 58, 4000 Roskilde

Stensved Skole, Skolevej 1, 4773 Stensved

Toftevangskolen, Teglporten 7-9, 3460 Birkerød

Treldevejens Skole, Havepladsvej 175, 7000 Fredericia

Virklund Skole, Thorsøvænget 1, 8600 Silkeborg

More magazines by this user
Similar magazines