Læreplan for SFO - Provstegårdskolen

Læreplan
Provstegårdskolens SFO
Sep. ’11

Læreplan Provstegård SFO
Indholdsfortegnelse:
1. Indledning
1.1 Baggrund og formål …………………………………. s.2
1.2 Om skolen …………………………………………... s.2
1.3 Børnesyn – læringssyn ………………………………. s.3
1.4 Forældresamarbejde …………………………………. s.3
1.5 Samarbejde i SFO afdelingerne ……………………… s.4
1.6 Samarbejdet mellem SFO og undervisningsdel ……… s.4
2. Dokumentation og evaluering ………………………………… s.5
3. Lektielæsning ………………………………………………… s.5
4. Kost og måltidspolitik ………………………………………… s.6
5. Mobbepolitik ………………………………………………….. s.6
6. Børn med særlige behov ………………………………………. s.6
7. Tema A. Personlighedsudvikling og sociale kompetencer ……. s.7
8. Tema B. Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer ……. s.10
9. Tema C. Mødet med natur og kultur …………………………... s.13
1

OVERORDNET PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR
PROVSTEGÅRDSKOLENS SFO
1.Indledning:
”Et værested og et lærested”
1.1 Baggrund og formål med de pædagogiske læreplaner i SFO:
Der er stor opmærksomhed på børns skolestart, der sættes bl.a. fokus på overgangene
mellem børnehus, skole og SFO. Ved skift mellem institutionsformerne er
opgaven at sikre, mere kontinuitet og bedre sammenhæng i barnets liv.
Den pædagogiske læreplan i SFO skal således synliggøre pædagogikken og medvirke
til at skabe større sammenhæng i børnenes hverdag i undervisningsdel og SFO.
Den pædagogiske indsats og læreplanen skal evalueres årligt, både i
SFO, indskolingen og skolebestyrelsen.
1.2 Om skolen:
Provstegårdskolen er beliggende i Odense Vest. Skolen er delt i en indskolings-,
mellemtrins - og udskolingsafdeling. Skolen har 600 elever fra 0. til 9. klasse og
skolen er beliggende i et kvarter med blandet bebyggelse.
30 % af skolens elever er tosprogede.
Der er forholdsmæssigt mange børn i indskolingsafdelingen, næsten alle børn fra 0.
til 3. klasse er tilmeldt SFO.
I SFO er der 232 børn, 17 ansatte – 14 pædagoger, to studerende og en
pædagogmedhjælper i flexjob.
SFO´en er årgangsdelt og hele indskolingen samt SFO er beliggende i underetagen på
hovedskolen.
Vi har gode udendørsfaciliteter, store grønne arealer og rig mulighed for aktiviteter
omkring skolen. Vi har en stor ”jungle”, hvor børnene kan gemme sig og lege tag fat
samt lave rollespil og klatre i træer. En af vores bålpladser ligger også i junglen.
Skolen har en skolesø, hvor børn og voksne fisker og udforsker vand og dyreliv.
Der er flere boldbaner og store legepladser. Vi har eget træværksted samt adgang til
2

gymnastiksal, bibliotek, musiklokale og edb-lokale på skolen.
1.3 Børnesyn og læringssyn:
Med udgangspunkt i Odense kommunes overordnede Børn og unge politik, skolens
værdigrundlag og SFO´ens tidligere målsætning, har vi beskrevet det børnesyn, der
ligger til grund for vores pædagogiske arbejde.
Vi ønsker at skabe en anerkendende kultur, hvor hvert enkelt barn føler sig værdsat
og respekteret.
Vi lægger vægt på at møde børnene med respekt, tolerance og rummelighed.
Vi ønsker, at børnene kan indgå i forpligtende fællesskaber, med respekt for hinanden
og for forskelligheden.
Alle børn har udviklingspotentiale, og vi ønsker at udvikle børnenes kreativitet og
styrke børnenes forskellige kompetencer.
Børn udvikler sig socialt og personligt i samspillet med andre børn og voksne, derfor
finder vi det vigtigt, at give børnene rum og mulighed for fri leg.
Vi anerkender vigtigheden af legens og venskabers betydning for barnets udvikling.
Børnene skal lære demokratiske spilleregler, have medindflydelse og inddrages i
beslutninger, der har betydning for deres hverdag.
Konflikthåndtering er en del af vores hverdag. Vi lægger derfor vægt på, at børnene
lærer at omgås hinanden med respekt og empati, så konflikter minimeres.
Det er vores mål at være med til at udvikle nogle livsglade, selvstændige og sociale
børn, som har tillid til egne evner og formåen.
Vi er bevidste om at veksle imellem læringsrummene. Nogle gange går vi foran
børnene, viser dem nye aktiviteter og handlemuligheder. Herved inspireres børnene,
og de lærer om ønsket social adfærd.
Andre gange optræder vi som vejledere i div. processer, således at vi på sidelinjen
støtter op om børnenes leg og læreprocesser.
Indimellem vælger vi at holde os i baggrunden, så børnene får mulighed for at
udfolde sig spontant og for at prøve at løse eventuelle problematikker på egen hånd.
Børnene er meget forskellige, og det er derfor også individuelt, hvilket lærings rum,
der prioriteres, i forhold til hvert enkelt barn. På den måde sikrer vi at opnå det
optimale, i forhold til både læring og trivsel.
1.4 Forældresamarbejde
I SFO vægter vi den daglige kontakt og dialog med forældrene højt. Vi har en rigtig
god kontakt til forældrene, da børnene i de små klasser for det meste afhentes i SFO,
og dialogen derved falder naturligt.
3

Ved skolestart opfordrer vi alle forældre til at lade deres børn starte i SFO´en allerede
fra d. 1.august. Det giver børnene en blid opstart, og de lærer skolen at kende i et
roligt miljø. Desuden får forældrene mulighed for at etablere samarbejde med
pædagogerne i SFO, inden de også skal koncentrere sig om undervisningsdelen.
I indskolingen afholder alle klasser forældremøder i samarbejde med SFO to gange
årligt. Pædagogerne deltager i skole - hjem samtaler forår og efterår. Ved yderligere
behov for samtaler arrangeres ekstra møder.
Desuden deltager personalet i netværksmøder internt og eksternt med forældre og
andre involverede samarbejdspartnere.
Det pædagogiske arbejde i SFO, samt mål for kommende år bliver formidlet gennem
årsplaner og gennem de nyhedsbreve, forældrene får tilsendt via forældreintra.
Samarbejdet med forældrene er velfungerende.
1.5 Samarbejde i og imellem årgangene:
Hver anden uge holdes der ”gruppemøde” på hver årgang, hvor aktiviteter
planlægges, og børnene drøftes. Hver anden mandag afholdes der fælles
personalemøde, her drøftes pædagogiske temaer og planlægges overordnet.
Vi formidler ”Den gode historie” for på den måde at blive bedre til at dele
vores viden og sætte fokus på det, der lykkes.
1.6 Samarbejde mellem SFO og undervisningsdel:
Indskolingsårene skal være præget af sammenhæng mellem hjem, undervisningsdel
og SFO.
Pædagogisk sammenhæng mellem SFO og undervisningsdel sikres via fastlagte
møder mellem lærere og pædagoger, - dels på klasseniveau og dels på årgangs og
indskolingsniveau. Målet er at optimere samarbejdet omkring de fælles børn i
indskolingen, så børnenes trivsel og læring sættes i fokus.
Forberedelse af og deltagelse i skole/hjem samtaler samt udarbejdelse af elevplaner
foregår i et samarbejde mellem pædagoger og lærere.
Pædagogerne deltager i skole/hjem samtalerne fra 0. til 3. klasse.
Pædagogerne følger børnene fra 0. til 3. kl. i SFO - de pædagoger der starter
med børnene i børnehaveklassen, følger børnene til de går ud af 3. klasse. Det er en
4

stor fordel ved skiftet fra børnehaveklasse til 1. klasse, at der følger kendte voksne
med.
Pædagogerne er i undervisningsdelen tilknyttet årgangen.
Samarbejdstimerne lægges primært i de klasser, der har det størst behov for ekstra
ressourcer. Samarbejdstimerne bruges også til udførelse af planlagte projekter, som
f.eks. ”taktil rygmassage”, fordybelsesuger o.lign..
Pædagogernes arbejdsopgaver i undervisningsdelen ændrer ofte karakter, og der
udvises stor fleksibilitet, i forhold planlægning af arbejdet.
2. Dokumentation og Evaluering
Der udarbejdes årsplaner i SFO-grupperne. De indeholder udviklingsmål for
børnegruppen og mål for det kommende års aktiviteter.
Som dokumentation bruger vi også foto og mødereferater.
Samarbejdet med undervisningsdelen planlægges på møderne mellem lærere og
pædagoger. Her evalueres også løbende fælles indsatser i forhold til børn og
aktiviteter. Ved skoleårets afslutning evalueres samarbejdet på årgangen.
Klasseloggen på skolens intranet bruges af lærere og pædagoger som skriftlig
dokumentation.
Evaluering omkring det enkelte barn er beskrevet i elevplanen og foregår ved
skole/hjemsamtaler i samarbejde med forældrene.
I nogle tilfælde sker evalueringen i samarbejde med eksterne fagpersoner.
Vi har og har haft til hensigt løbende at have fokus på dele af læreplanen i forhold til
evaluering. Vi må dog konstatere, at det stadig er en udfordring.
Tema A og Tema C er i personalegruppen blevet evalueret i forhold til praksis.
Metodetilgangen var forskellig idet, Tema C blev evalueret bagudrettet og ved
anvendelse af et spørgeskema (bilag 1) og Tema A blev evalueret fremadrettet ved
hjælp af fotos og praksisfortællinger, som belyste netop den praksis, som er beskrevet
i læreplanens Tema A (bilag 2).
Fælles for evaluering af Tema A og C er den videns - og erfaringsdeling, som fandt
sted i personalegruppen. Evalueringen danner baggrund for læreplanens revidering i
januar 2011.
Næste skridt bliver evaluering af tema B. Vi vil benytte os af praksisfortællinger, da
det har vist sig at være en metode, der meget fint beskriver vores arbejde i forhold til
at opfylde de mål, der er sat.
5

3. Lektielæsning
På skolen er der etableret en lektiecafé, hvor børn fra og med 2. kl. kan komme og få
lektiehjælp efter skoletid. Børnene henvises til caféen af lærerne. Det er ligeledes
lærere, der står for lektiecaféen.
I SFO´en kan børnene modtage lektiehjælp i det omfang, bemanding og aktivitetsplan
gør det muligt.
4. Kost- og måltidspolitik
Børn, der er tilmeldt morgenmodulerne i SFO, tilbydes morgenmad.
Børnene har to madpakker med; en til spisefrikvarteret og en til om eftermiddagen.
Vi gør meget ud af at forklare børnene, hvor vigtigt det er at spise sund kost og
drikke vand.
Som tilskud til madpakken sørger SFO for, at børnene engang imellem
får ekstra frugt eller brød.
Vi taler med børnene om, hvad der er sundt og usundt – vi taler også med forældrene,
hvis vi synes, der er behov for det.
På skolen har vi har en kost- og måltids politik. www.provstegaardskolen.dk
5. Mobbepolitik
Skolens mobbepolitik findes på hjemmesiden: www.provstegaardskolen.dk Helle
Rabølls 10 bud om, hvordan man undgår mobning, indgår som en del af det
forebyggende arbejde.
”Taktil rygmassage” er et fast emne i indskolingsklasserne, med baggrund i tanken
om at ”den man rører, mobber man ikke”. ”Trin for trin” og ”Den gode stol” arbejdes
der også med i indskolingen.
6. Børn med særlige behov
Mål: At sikre at børn med særlige behov styrkes i deres velbefindende og i deres
udvikling.
Vi har på alle årgange børn, der har brug for øget støtte og opmærksomhed.
- Børn med udadreagerende adfærd
- Indadvendte og stille børn.
- Børn med behov for sprogstøtte
6

- Børn med kroniske sygdomme
- Tosprogede børn
- Børn fra socialt belastede hjem
- Børn, der skal forholde sig til skilsmisse, dødsfald eller andre særlige forhold
Middel og metode til at opnå målet:
Børnenes behov for hjælp og støtte kan være af meget forskellig art, og det er derfor
vigtigt med et godt og tæt samarbejde mellem forældre, lærere og pædagoger.
Vi benytter os ofte af andre fagpersoners ekspertise: sundhedsplejerske,
socialrådgivere, psykologer, speciallæger o.lign.
En gang om måneden afholdes ”Børn og unge forum”, et tværfagligt møde, hvor
personalet har mulighed for at få sparring.
Via LP-metoden vender vi blikket indad for at ændre egne strategier i fht. vores
tilgang til børnene.
Vi viser det enkelte barn tillid og opmærksomhed.
Vi arbejder med at styrke det enkelte barns selvværd og sociale kompetencer.
Vi hjælper barnet med konflikthåndtering og hensigtsmæssige kontakt- og
omgangsformer.
7. Tema A: Personlighedsudvikling og sociale kompetencer.
Vi anser alle børn for at være i besiddelse af et betragteligt udviklingspotentiale, og vi
ser det som vores fornemste opgave, at give børnene optimale udviklingsbetingelser.
Mål: At børnenes selvværdfølelse styrkes ved, at de får mulighed for samvær
med anerkendende voksne.
Middel og metode til at opnå målet:
Vi møder alle børn med positive forventninger og respekt for deres forskellige
personligheder.
Vi sørger for, at alle børn bliver og føler sig set af en voksen mindst en gang om
dagen. F.eks ved personlig kontakt ved afkrydsning.
Vi viser børnene, at vi lægger mærke til deres verbale eller kropslige udtryk, ved at
spejle dem. Dette gøres eksempelvis ved at se og lytte til de følelser og holdninger, de
7

udtrykker. Vi viser børnene respekt ved at forsøge at forstå deres perspektiv eller
motivation for handling og guider det enkelte barn derud fra.
Som voksne arbejder vi med tre slags regler: Regler de voksne bestemmer – uden
børneindflydelse. Regler, hvor de voksne bestemmer, men hvor børn kan have
medbestemmelse. Regler, hvor børnene selv må bestemme. De tre regelsæt
administreres af pædagogen. Der er åbenhed om, hvilket regelsæt der anvendes i
konkrete situationer.
Kontakten voksen og barn imellem foregår under strukturerede såvel som ikke
strukturerede forhold.
Mål: At børnenes tillid til egen formåen vokser ved, at de møder passende
udfordringer.
Middel og metode til at opnå målet:
Planlægning af aktiviteters indhold og sværhedsgrad tilpasses børnenes individuelle
behov og formåen. Vi tager udgangspunkt i det, børnene allerede kan og guider dem
videre skridt for skridt. På samme måde tilpasser vi hjælp og vejledning i forhold til
sociale fællesskaber og personlig udvikling.
Vi motiverer børnene til at lege sammen, det kan f.eks. være, at vi igangsætter en
aktivitet og senere trækker os tilbage.
Når børnene leger sammen, lærer de at lytte til hinanden, være medbestemmende,
indordne sig, tage initiativ, konflikthåndtere og samarbejde.
Ved at være fysisk tilstede og ved at udvise imødekommenhed, når legen slår knuder
og børnene ikke formår at løse konflikter i fællesskab, hjælper vi børnene igennem
ved at lade hver enkelt komme til orde og ved at hjælpe med at klargøre, hvad der er
sket. Det hjælper børnene videre i deres leg og udvikling.
8

Mål: At børnene tilegner sig sociale spilleregler og ansvarlighed ved, at de får
mulighed for at deltage i forpligtende fællesskaber med andre børn og voksne.
Børnene skal lære at indgå i fællesskaber, hvor rettigheder går
hånd i hånd med forpligtigelser og ansvarlighed.
Middel og metode til at opnå målene:
Sociale spilleregler og social adfærd er noget, børnene skal lære. I SFO´en er der
nogle faste aktiviteter, hvor regler på forhånd er fastlagt af voksne. Børnenes
medindflydelse er her situationsbestemt. Der er f.eks. i svømmehallen regler for
ophold og adfærd. Ture ud af huset kan være en læringsproces, helt i sig selv. Når vi
er af sted mange sammen, skal der tages passende hensyn.
Vi holder samlinger/børnemøder og laver fælleslege, i både et voksenstyret og
et spontant børnestyret miljø. Vi kan i den forbindelse både optræde som
rollemodeller og vise vejen, men også indgå i legen i børnehøjde.
Samlinger/børnemøder giver børnene mulighed for at lære at formulere sig i store
forsamlinger. Børnene optræder ofte med
dans, teater og sang.
Mål: At børnenes sociale kompetencer udvikles ved at de får mulighed for at
lege eller gennemføre projekter alene eller sammen med andre.
Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber. Vi kan som pædagogisk personale
hjælpe barnet til at indgå i fællesskabet, få sociale relationer, følge et fælles regelsæt
og nå et fælles mål.
Middel og metode til at opnå målene:
Vi sætter aktiviteter i gang. F.eks. arbejde med ler, maling, træ, syning, smykker eller
spil, lege o.lign.. Vi ser og lytter til, hvilke ønsker børnene har og afstemmer
aktiviteterne efter, hvad vi mener børnene kan mestre på det pågældende tidspunkt i
deres udvikling.
Som tidligere beskrevet støtter vi op om børnenes venskaber og leg.
9

8. Tema B: Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer
Mål: At børnenes kreativitet stimuleres ved at de får mulighed for at forfølge og
udføre deres egne ideer og planer.
Middel og metode til at opnå målet:
Børnene bliver i SFO præsenteret for mange forskellige muligheder for kreativ
udfoldelse. Vi præsenterer dem for forskelligartede udtryksformer både indenfor sang
og musik, bevægelse og div. håndarbejde.
Vi ønsker derigennem at inspirere børnene til nye ideer, som vi i et vist omfang
støtter op om.
Vi stiller materialer tilgængeligt, så børnene kan kreere, når de har eller får en ide.
Når der laves lerting, smykker, træting o.a., blive andre børn inspireret til deltagelse.
Vi giver børnene mulighed for at optræde til samlinger med teater, danse- eller
sangnumre. Det stimulerer den sproglige udvikling og fornemmelsen for virkelighed
og fantasi.
10

Mål: At børnene lærer at mestre forskellige kulturtekniker, ved at de får
mulighed for at eksperimentere med forskellige medier og materialer.
Kulturteknikker bliver bl.a. anvendt til æstetisk udtryk, til frembringelse af rekvisitter
til leg, musik og drama og som middel til at opnå indsigt i egen og andres kultur.
Middel og metode til at opnå målet:
Som tidligere beskrevet har vi i SFO´en mange forskellige materialer, som børnene
har mulighed for at benytte, dels under instruktion og dels ud fra egne lyster: Papir,
lim, maling, farver, garn og perler til div. formål, krympeplader, ler, ”skrammel”, ting
fra naturen, dolke osv..
Når børnene har fået vist, hvordan de forskellige materialer kan anvendes, har de
mulighed for at eksperimentere.
Det samme gør sig gældende indenfor en række medier, SFO´en har adgang til.
Skolens bibliotek, som er indrettet med bl.a. bøger, computere og spil bliver ofte
besøgt. Foto og video bliver benyttet og har bl.a. spillet en rolle i det seneste kis
projekt.
Der er i alle SFO grupper kasser med biblioteksbøger.
Ved flere lejligheder har vi profiteret af rent fysisk at ligge tæt på Odense
Socialpædagogiske Seminarium. Herfra har vi modtaget studerende, som i
forbindelse med egne projekter har undervist grupper af børn i div. kulturteknikker.
Mål: At børnene får erfaring med forskellige former for fysisk udfoldelse ved,
at de får mulighed for at deltage i idræt og andre former for planlagte
bevægelsesaktiviteter.
11

Vi anser det for vigtigt, at børnene oplever glæde ved at bevæge sig. Vi prøver at
inspirere dem til at være fysisk aktive, også i deres fritid.
Middel og metode til at opnå målene:
Vi har mange idrætsfaciliteter i vores nærmiljø, som vi gør flittigt brug af. Vi har
svømmehal på skolens område og har prioriteret, at alle SFO-grupper en gang
ugentlig går i svømmehal. Bowling og skøjtning er faste aktiviteter i nogle af SFOgrupperne.
Skolens gymnastiksal, vores store udeareal og Junglen bruges meget til
div. aktiviteter. Vi deltager desuden i forskellige former for idrætsaktiviteter
som fodboldturneringer, brydestævne mm.
Dagligt spilles der fodbold på vores fodboldbaner, og i april og maj deltager børnene
flittigt i fortræningen op til årets ”Eventyrløb”.
Vi samarbejder med idrætsforeningerne i nærmiljøet og fortæller børn og forældre,
hvad der er af muligheder. En gang om ugen følger vi en gruppe børn til Basketball
træning.
Mål: At børnene får lyst til at leve sundt og bevæge sig, ved at de får mulighed
for inspiration fra voksne rollemodeller og omgivelser, der indbyder til fysisk
aktivitet.
For at børn skal kunne fungere, er det vigtigt, at de er mætte. Sultne børn bliver
hurtigt trætte og irritable, har svært ved indlæring og kommer nemmere i konflikter
med andre.
Sund mad mætter i længere tid end usund mad og er basal for børnenes lyst og evne
til at virke optimalt fysisk og psykisk. Bl.a. derfor er vi med til at præge
børnene til at spise en sund og varieret kost.
12

Middel og metode til at opnå målet:
Vi giver børnene mulighed for at få noget at spise og drikke om eftermiddagen.
Børnene har SFO-madpakke med eller får lidt at spise af os, f.eks. gulerod,
knækbrød, frugtstykker eller lign. Vi tilbyder vand til maden.
Vi snakker med børnene om sund kost og madpakker. Forældrene informeres om
vigtigheden af sund kost og madpakkens betydning.
Se i øvrigt skolens kost- og måltidspolitik.
På skolen har vi et ”Sund og glad projekt” for børn med lettere overvægt. Børnene i
dette projekt benytter svømmehallen og laver derefter sund mad; dette for at styrke
børnenes selvværd og for at lære dem om gode kostvaner. Vi samarbejder med
projektlærerne og sundhedsplejersken omkring vores fælles børn, som deltager i
projektet.
9. Tema C: Mødet med natur og kultur
13

Mål: At børnene oplever glæde ved og respekt for naturen, ved at de får
muligheder for at deltage i ture og projekter i det fri.
Vores udearealer består af en stor skolegård med buske og træer, jungle, skolesø og
grønne områder. Vi opholder os udendørs en del af dagen året rundt og følger både
vejrets og årstidernes skifte. Vi prøver at lære børnene, at vejret ikke er nogen
hindring for at lege udendørs, hvis man er klædt på til det.
Middel og metode til at opnå målet:
Vi går ture, leger og udforsker vores område.
På turene taler vi om de ting, vi ser og møder og har desuden mulighed for en god
snak med børnene om det, der fylder dem og optager dem netop nu.
I bl.a. junglen har vi en bålplads, hvor børnene kan være med til at lave bål, bage
snobrød og lave popcorn.
Til affaldsindsamling har alle SFO-grupper samletænger og engangshandsker. For
børnene starter indsamlingen som en leg, der hen ad vejen får de det miljømæssige
aspekt med.
Mål: At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur og
naturfænomener, ved at de får muligheder for at undersøge og eksperimentere
på dette felt.
Middel og metode til at opnå målet:
Vi opfordrer børnene til at lege i buske og træer. Børnene udfordres af træerne. De
kan klatre eller hænge i dem. De kan også lege gemmelege og bygge huler.
14

Vi går ture til blandt andet skolesøen og junglen. Dyr og blade indsamles og
undersøges. Herved får børnene får mulighed for at styrke deres motorik, kreativitet
og fantasi gennem naturoplevelse.
På ture til skolesøen får børnene fiskenet, fiskestænger, vandkikkerter og akvarier
med, og det indsamlede dyreliv studeres med bestemmelseskort og mikroskop.
Vi ser på små dyr i ferskvand, børnene lærer om dyrenes navne og arter. I akvarierne
kan børnene nærstudere bl.a. frøer, mariehøns og edderkopper. Efterfølgende slipper
vi naturligvis dyrene fri igen.
Vi tager naturen med ind. Sten, blade, blomster og grene laves til collager, vi maler
på sten og laver udstillinger.
Om vinteren kælker vi på bakkerne i nærheden og bygger snemænd. Regner det,
bliver der hoppet i vandpytter og lavet kanaler og søer i sandkasserne.
15

Mål: At børnene får erfaringer med forskellige kulturtilbud ved, at de får
mulighed for at komme til udstillinger, se teater mv.
Vi taler med børnene om de kulturelle ting som foregår i byen. Hører om børnenes
oplevelser med deres familier og bidrager med egne historier om, hvad vi har set eller
oplevet.
Middel og metode til at opnå målet:
Primært i skoleferieperioden benytter vi os af de forskellige kulturtilbud, der er i
byen, som teaterforestillinger, museer, Den fynske landsby, cirkus ”Flik Flak” og
”Sommerliv i Højstrup”. Vi går i Zoo, til udstillinger og friluftsbadet, når vejret
tillader det.
Mål: At børnene får forståelse for den kulturelle mangfoldighed ved, at de får
mulighed for at møde andre kulturers traditioner, skikke mv.
Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem
mødet med andre, det anderledes, at vi definerer og genkender os selv.
Børnene på skolen repressenterer mange forskellige kulturer. For nogle vil den
danske kultur således være ”en anden kultur”.
Middel og metode til at opnå målet:
I SFO præsenterer vi børnene for skikke og traditioner i forbindelse med årstider og
højtider. Pga. den kulturelle mangfoldighed falder omtalingen af andre landes
kulturer ligeledes naturlig.
Vi lægger vægt på, at lære børnene at acceptere og respektere andres traditioner og
værdier –og på at give dem viden og indsigt, så de kan blive inspireret og opnå
tolerance overfor det ”anderledes”.
Til vores daglige samlinger/børnemøder taler vi med børnene om f.eks.: Hvad vil det
sige at holde ramadan? Hvorfor ser din madpakke anderledes ud end min? Hvem var
Lucia? Hvorfor spiser man varme hveder eller fejrer halloween? Der tales om rejser
til bl.a. de udenlandske børns hjemlande, og vi snakker om deres kulturelle baggrund.
Til fastelavn klæder vi os ud og slår katten af tønden.
Op til påske hører børnene om, hvorfor vi holder påske, vi laver påskepynt og
nogle grupper deler påskeæg ud.
Julemåneden markeres med mange af julens traditioner som julesange,
16

juledekorationer, juletræ, bagning og børnejulefrokost.
Vores årlige SFO-sommerfest er for alle SFO-børn og deres familier. Også ”gamle”
børn deltager. Børnene har året igennem kreeret ting til salgsboden. Børnene og deres
familier hjælper ved boderne og i cafeen. Det er en mangeårig tradition og en stor
festdag for alle.
17