Bilag 3 - Generel arbejdsbeskrivelse for vedligeholdelsesarbejder

Bilag 3
Generel arbejdsbeskrivelse for
vedligeholdsesarbejder
Koordineret udbud
Forår 2012
Fredericia Kommune 11.5.2012

1 Indholdsfortegnelse
1 Indledning .................................................................................................................................................. 4
1.1 Generelt ............................................................................................................................................. 4
1.2 Forklaringsnøgle til tilbudsliste .......................................................................................................... 4
1.3 Tidsplan.............................................................................................................................................. 5
2 Arbejdsbetingelser generelt ...................................................................................................................... 6
2.1 Byggepladsens etablering og drift ..................................................................................................... 6
2.2 Parternes arbejdsudførelse ............................................................................................................... 7
2.3 Arbejdstider ....................................................................................................................................... 8
2.4 Sikkerhed og sundhed ....................................................................................................................... 8
2.5 Kvalitet og Kvalitetssikring ................................................................................................................. 8
2.6 Miljø ................................................................................................................................................. 11
2.7 Overenskomster .............................................................................................................................. 11
2.8 Vejrligsdage ..................................................................................................................................... 11
3 Murerarbejder ......................................................................................................................................... 14
3.1 Afskalninger fra mursten ................................................................................................................. 14
3.2 Afskalninger fra tegloverliggere ...................................................................................................... 14
3.3 Omfugning, murværk ...................................................................................................................... 15
3.4 Elastiske fuger .................................................................................................................................. 16
3.5 Afskalninger fra filtsningslag ........................................................................................................... 16
3.6 Afskalninger fra pudslag .................................................................................................................. 16
3.7 Afskalninger fra kalklag.................................................................................................................... 17
3.8 Betonskader ..................................................................................................................................... 18
3.9 Sålbænke og øvrige klinkebelagte overflader ................................................................................. 19
4 Malerarbejder .......................................................................................................................................... 20
4.1 Behandlingsanvisninger ................................................................................................................... 20
5 Tømrerarbejder ....................................................................................................................................... 21
5.1 Udskiftning af bundglaslister ........................................................................................................... 21
5.2 Udlusninger ..................................................................................................................................... 21
5.3 Udskiftning af stern- eller udhængsbrædder .................................................................................. 21
5.4 Udskiftning af skotrende ................................................................................................................. 21
Side 2 af 33

5.5 Elastiske fuger .................................................................................................................................. 21
5.6 Udskiftning af ruder ......................................................................................................................... 22
5.7 Udskiftning af vinduer og døre ........................................................................................................ 22
5.8 Udskiftning af tagvinduer / ovenlysvinduer (VELUX) ...................................................................... 26
5.9 Udskiftning af Sparkeplader ............................................................................................................ 27
6 Tagarbejder.............................................................................................................................................. 28
6.1 Midlertidige afdækninger mv .......................................................................................................... 28
6.2 Renovering af tagpaptag med 1 lag overpap .................................................................................. 28
6.3 Reparation af dampbuler ................................................................................................................ 28
6.4 Eftergåelse af tagpap (tagservice) ................................................................................................... 28
6.5 Udskiftning af ovenlys i tagpaptag (rytterlys, kupler mm.) ............................................................. 29
7 Blikkenslagerarbejde ............................................................................................................................... 30
7.1 Bortskaffelse af nedbrudte materialer ............................................................................................ 30
7.2 Materialer ........................................................................................................................................ 30
7.3 Montagedele Blikkenslager arbejdet .............................................................................................. 30
7.4 Udskiftning af tagnedløbsrør (zink) ................................................................................................. 30
7.5 Udskiftning af inddækninger (zink).................................................................................................. 31
7.6 Eftergåelse af inddækninger (zink, bly) ........................................................................................... 31
7.7 Udskiftning af tagrender (zink, (kobber)) ........................................................................................ 31
7.8 Opretning af tagrender med bagfald ............................................................................................... 31
7.9 Udskiftning af bæringer (tagrender, nedløb) .................................................................................. 32
7.10 Tilslutninger ved tagrender og brønde (zink) .................................................................................. 32
7.11 Udførelse / udskiftning af sålbænke i zink ...................................................................................... 32
7.12 Udskiftning af skotrender (zink) ...................................................................................................... 32
7.13 Montage af ekspansionsstykker i tagrender ................................................................................... 33
7.14 Lodning af tagrender og nedløb ...................................................................................................... 33
7.15 Rensning af tagrender & oprensning af tagbrønde ......................................................................... 33
7.16 Udskiftning af aftrækshætter / tagventilation ................................................................................ 33
Side 3 af 33

1 Indledning
1.1 Generelt
Følgende arbejdsbeskrivelse er gældende for udførelsen af vedligeholdelsesarbejder på Fredericia
Kommunes bygninger. I tilfælde af at et arbejde ikke er medtaget i denne beskrivelse, skal anvendes de til
enhver tid gældende love, bekendtgørelser, vedtægter, reglementer, cirkulærer, regulativer samt
myndigheders og forsyningsselskabers bestemmelser. Beskrivelsen er gældende for alle arbejder, uanset
om dette er anført i referencefeltet i de fagspecifikke tilbudslister i bilag 2.
Arbejdet skal ligeledes udføres som 1. klasses kvalitetsarbejde efter god håndværksmæssig skik. I
tvivlstilfælde om arbejdets udførelse, skal der rettes henvendelse til Ejendomscentret.
I tilfælde af evt. uoverensstemmelser i tegningsmaterialet gælder tegninger i større mål frem for tegninger i
mindre mål. Tegning og beskrivelse supplerer hinanden, skulle der forekomme uoverensstemmelser skal
der i tilbuddet indregnes det økonomisk mest belastende.
Arbejdet skal udføres efter gældende normer, standarder og blade vedr. prøvningsmetoder samt
leverandørvejledninger for konstruktioner, materialer, montering m.v. samt publikationer fra Statens
Byggeforskningsinstitut SBI og BPS-centret. Dokumenterne skal være i de på kontrakttidspunktet gældende
(nyeste eller på forhånd kendte) udgaver, med mindre andet udtrykkeligt fremgår af den pågældende
arbejdsbeskrivelse.
Inden opstart af arbejdet skal entreprenøren vurdere, om det beskrevne arbejde er tilstrækkeligt, hvis det
vurderes utilstrækkelig skal Ejendomscentret kontaktes.
Der skal udføres besigtigelse og kontrolmål inden bestilling af materialer.
Der afholdes ikke byggemøder for almindelige vedligeholdelsesarbejder.
Alle entrepriser afleveres pakkevis. For entreprenører der tildeles kontrakt på flere pakker afleveres samlet,
når alle pakker er afsluttet.
1.2 Forklaringsnøgle til tilbudsliste
I de tilfælde hvor der i tilbudslisterne er anvendt benævnelsen ”eftergåelse af >bygningsdel

For aktiviteter hvor der jf. tilbudslisten er påkrævet anvendelse af stillads eller lift, skal udgiften hertil være
indregnet i tilbuddet for den pågældende aktivitet. Behovet er angivet med *
* i tilbudslisten angiver arbejder op til 2,3 m højde
** i tilbudslisten angiver arbejder fra 2,3 m op til 4,8 m højde
*** i tilbudslisten angiver arbejder fra 4,8 m og op efter
Det kan være nævnt i udbudsmaterialet, at andre entrepriser skal have mulighed for at benytte stillads eller
lift.
1.3 Tidsplan
For de generelle vedligeholdelsesarbejder gælder, at tidspunktet for arbejdernes udførelse skal planlægges
i samarbejde med den stedlige bygningsansvarlige.
Entreprenøren skal fremlægge forslag til evt. detajltidsplan inden tildeling af kontrakt.
Side 5 af 33

2 Arbejdsbetingelser generelt
2.1 Byggepladsens etablering og drift
2.1.1 Adgangsforhold og parkering
Adgang til arbejdsstedet skal ske efter aftale med brugerne på de enkelte ejendomme og i samarbejde med
bygherren så gener for brugerne af bygningerne minimeres.
2.1.2 Transport, aflæsning, materialeoplag og affaldshåndtering
Partneren er ansvarlig for sine egne samt leverandørs forsvarlige oplagring af materialer og materiel,
herunder også beskyttelse mod vejrlig, overlast og tyveri. Placering af materialer skal foretages i samråd
med bygherrens tilsyn og i udførelsesteamet.
Entreprenøren skal sikre, at materialeoplag og affaldshåndtering er forsvarlig. Dette skal også sikres i
forhold til brugere og ansatte, der færdes i tilstødende rum/udearealer. Inden kontraktindgåelse skal
entreprenøren redegøre for, hvordan dette sikres.
2.1.3 Oprydning og rengøring
Partneren er forpligtiget til at fjerne eget og leverandørens affald fra veje, pladser og arbejdsstedet.
Det indskærpes, at oprydning efter aktiviteters udførelse opfattes som en del af den pågældende aktivitet.
Manglende oprydning vil således kunne medføre tilbageholdelse i acontobeløb samt oprydning på tilsynets
foranstaltning, men for partnerens regning.
Partneren er pligtig til at indrette arbejdet, så det er til mindst mulig gene for brugerne af bygningerne. Det
må som udgangspunkt påregnes, at bygninger vil være i brug under arbejdets udførelse. Eventuelle krav om
ekstrabetaling for gener som følge heraf vil ikke blive honoreret.
2.1.4 El og vand
Bygherren betaler for eventuelt forbrug af el og vand hidrørende fra udførelsen af
bygningsvedligeholdsopgaverne.
2.1.5 Sikkerhed
Partneren skal sikre forsvarlig sikkerhedsafspærring af arbejdsstedet og ved arbejdstids ophør skal værktøj
fjernes fra arbejdsstedet med mindre dette er afspærret og aflåst.
Partneren er forpligtet til at drøfte sikkerhedsmæssige tiltag med bygherren og brugere (f.eks.
institutionsleder) ved hver opgave.
2.1.6 Mandskabsfaciliteter
Behov for mandskabsfaciliteter (toilet/bad faciliteter) aftales i forhold til den enkelte opgaves størrelse og i
samråd med planlægningsgruppen.
Side 6 af 33

2.2 Parternes arbejdsudførelse
2.2.1 Partnerens generelle relationer til brugerne
Nedenstående gælder generelt for partnerens arbejde med og på kommunens ejendomme.
Det må forudses, at ejendommene i mange tilfælde er i brug, mens partneren udfører
vedligeholdsarbejder/opgaver.
Partnerne skal derfor under arbejdets udførelse udvise størst muligt hensyn over for ejendommens
brugere, herunder overholde indgåede aftaler med kontaktpersoner med hensyn til begrænsninger i
arbejdstid, frembringelse af støj eller støv og andre ulemper, som partneren kan påføre brugerne.
Ejendommens alkohol og rygepolitik skal respekteres.
Hvis det bliver nødvendigt at afbryde ejendommens forsyning af vand, el, varme eller ventilation, skal det
aftales med ejendommens kontaktperson i god tid inden, så ejendommen har mulighed for at afbøde
ulemperne for brugerne.
2.2.2 Arbejdsstedets overtagelse
Arbejdsstedet overtages principielt ryddet for løst inventar. Det påhviler partneren at sikre sig forinden
arbejdet påbegyndes, ar arbejdsstedet er ryddet. Er dette ikke tilfældet skal partneren kontakte
ejendommens vedligeholdelsesansvarlige subsidiært bygherren for at aftale, hvordan arbejdsstedet bliver
ryddet. Partneren skal underrette bygherren om evt. skader, der konstateres på arbejdsstedet,
herunder eksisterende ledninger og installationer, eller dets omgivelser inden arbejdets påbegyndelse.
Partneren er ansvarlig for skader, der konstateres på arbejdsstedet efter påbegyndelse eller afslutning af
partnerens arbejde medmindre skaden åbenlyst kan tilskrives forhold, som ikke kan lægge partneren til
last.
2.2.3 Drift
Under arbejdets udførelse skal partneren i størst muligt omfang tage hensyn til ejendommens forsatte
drift, bl.a. ved begrænsning af støj, støv og andre ulemper efter aftale med ejendommens ledelse.
Partneren skal træffe de nødvendige foranstaltninger til undgåelse af tyveri og hærværk på arbejdsstedet.
Bygherren påtager sig intet ansvar for partnerens materiel eller materialer, som ikke er afleveret til
bygherren, uanset at ejendommen kan være i brug under arbejdets udførelse.
Materialer skal opbevares forsvarligt og korrekt, herunder beskyttelse mod nedbør og forurening.
Når arbejdsstedet forlades midlertidigt skal partneren sørge for passende tildækning og afspærring, så
person og tingskade undgås, herunder vandskade på bygningsdele og inventar. Om nødvendigt skal
arbejdsstedet sikres mod indtrængen af uvedkommende. Hvis arbejdsstedet er i brug under arbejdets
udførelse, skal arbejdsstedet efterlades opryddet og rengjort i en sådan grad, at Ejendommens sædvanlige
rengøring kan foretages inden for normal tid.
2.2.4 Aflevering
Når arbejdet er færdigt skal arbejdsstedet efterlades ryddet og rengjort, så ejendommens sædvanlige
rengøring kan foregå på normal vis og inden for normal tid.
Side 7 af 33

2.3 Arbejdstider
Der må dagligt arbejdes på pladsen mellem kl. 7.00 og 16.00.
Hvis der ønskes længere daglig arbejdstid end mellem kl. 7.00 og 16.00, skal dette meddeles.
Uden for normal arbejdstid varetages akutte henvendelser af ejendommens ledelse, Ejendomscentret eller
vagtcentralen.
Partneren er dog forpligtet til at færdiggøre akutte afhjælpningsforanstaltninger inden arbejdstids ophør,
det vil sige ingen ufuldstændige arbejdsopgaver må forlades.
2.4 Sikkerhed og sundhed
I henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 576 af 21. juni 2001, Bekendtgørelse om bygherrens
pligter skal partneren på bygherrens vegne i relevant omfang:
Forestå afgrænsning på arbejdsstedet og i fællesområder, dvs. forestå etablering, vedligeholdelse
og fjernelse af de forskellige sikkerhedsforanstaltninger i disse områder.
Forestå planlægning af sikkerheds- og sundhedsarbejdet, dvs. udarbejde og vedligeholde "Plan for
sikkerhed og sundhed".
Forestå koordineringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet.
Partneren skal udpege en person, der opfylder ovennævnte bekendtgørelseskrav angivet i §7 stk. 2 til
daglig koordinator og meddele navnet på koordinatoren til bygherren senest i forbindelse med indgåelse af
partnerskabsaftalen med dokumentation for koordinatorens opfyldelse af ovennævnte uddannelseskrav.
Ved udførelse af varmt arbejde skal der udvises særlig omhu, og partneren skal overholde Dansk
Brandteknisk Vejledning nr. 10A og 10B.
2.5 Kvalitet og Kvalitetssikring
Alle vedligeholdelsesarbejder skal udføres i god håndværksmæssig kvalitet med anvendelse af almindeligt
anerkendte gode materialer og i overensstemmelse med til enhver tid gældende normer, anvisninger,
pjecer og almindeligt anerkendt viden.
Observerer partneren forhold, som kræver en ikke planlagt indsats for at blive bragt i orden eller for at
undgå følgeskader, skal partneren straks meddele forholdet til ejendommens ledelse eller ejendomscentret
iht. kontrakter, som i fællesskab med partneren beslutter, hvad der herefter skal foretages.
Alle vedligeholdsarbejder skal udføres på en sådan måde, at der opnås størst mulig holdbarhed under
hensyn til de givne økonomiske rammer. Entreprenørerne skal kvalitetssikre egne ydelser i henhold til
byggestyrelsens cirkulære og vejledning om kvalitetssikring i byggeriet udsendt 2003.
Entreprenøren er forpligtet til at videreføre dette krav om kvalitetssikring til underentreprenører og
leverandører.
Side 8 af 33

Kvalitetssikringen skal ske i overensstemmelse med god kvalitetsskik og omfatter en fag-mæssig og
omhyggelig brug af den byggetekniske organisatoriske viden, der på tidspunk-tet for en ydelse findes i
fagkredse om sikring af ydelsens kvalitet.
2.5.1 Entreprenørens kvalitetssikringssystem
Entreprenøren skal have opbygget et KS-system der sikrer at byggeriet og dets enkelte dele bliver leveret
med de i udbudsmaterialet forlangte kvalitetsniveauer.
Entreprenøren skal på forlangende fremsende sin KS-håndbog til rådgiverne eller på anden måde redegøre
for sit KS-system.
KS-håndbogen (KS-systemet) skal som et minimum redegøre for:
1. Kvalitetsmålsætning.
2. Organisation.
Byggepladsorganisationen og dens placering i forhold til virksomhedens organisation.
Ansvarsfordeling, herunder forhold til underentreprenører.
Styring af indkøb. Specielt beskrives virksomhedens KS-funktion/ KS-ledelse, som skal være
uafhængig af den aktuelle projektorganisation. Beskrivelse af ansattes kvalifikationer og
uddannelse.
3. Planlægning.
4. Kontrol
Beskrivelse af den kontrol, som firmaet udfører eller lader udføre.
Kontrollen skal som et minimum opfylde de bestemmelser der er angivet i de efterfølgende
afsnit.
5. Dokumentation
Al kontrol skal dokumenteres med angivelse af kontrollens resultater.
Håndbogen skal indeholde en komplet samling af de skemaer og andre formularer, som
entreprenøren anvender i dokumentationen samt en beskrivelse af det system, hvorefter
dokumenter distribueres, opbevares og arkiveres.
6. Opgaveændringer.
7. Korrektioner for fejl og mangler.
Såvel ved ændringer af opgaven som ved korrektioner for fejl og mangler skal det præcist
beskrives, hvilke supplerende tiltag og procedurer entreprenøren anvender for at hævde
kvalitetssikringen.
8. KS-revision.
Beskrivelse af hvorledes KS-systemet løbende overvåges, holdes ajour med udviklingen og
revideres.
9. Hjælpemidler.
En fyldestgørende beskrivelse af de hjælpemidler entreprenøren anvender i kvalitetssikringen.
Sådanne hjælpemidler kan være: anvisninger i skemaudfyldelse, vejledninger i
Side 9 af 33

aktivitetsudøvelse, procedurebeskrivelser, metodebeskrivelser, udstyr og kalibrering,
formularoversigt
2.5.1.1 Krav til kontrolplan
De efterfølgende bestemmelser om kontrol og dokumentation er at betragte som generelle krav til den i
cirkulæret angivne kontrolplan.
Der kan endvidere være stillet supplerende krav til kontrolplanen, der gælder for det konkrete byggeri. De
supplerende krav er angivet i fagentreprise beskrivelserne eller vedlagt udbudsmaterialet.
2.5.1.2 Projektgennemgang
Entreprenøren og eventuelt underentreprenører skal deltage i projektgennemgang, som det er beskrevet
nedenfor.
Der kan samtidigt blive taget hensyn til entreprenørens grej og produktionsforhold. Entreprenøren skal i
rimeligt omfang inden projektgennemgangen have vurderet anvendelsen af sine ressourcer og øvrige
produktionsforhold til arbejdets udførelse.
Det forudsættes herudover, at entreprenøren har gennemgået produktmaterialet til et relevant niveau,
f.eks. i forbindelse med sin procesgranskning, for at afdække eventuelle forhold som entreprenøren mener
kan føre til svigt, som er særlig risikofyldte, eller som er vanskelige at udføre.
2.5.2 Måling og kontrol af kvalitet
Partneren skal ved selvkontrol kvalitetssikre sit arbejde. Partnerens egenkontrol skal iværksættes på eget
initiativ for at sikre, at de opstillede krav til opgavernes løsning overholdes.
Bygherren er bemyndiget til ved stikprøver at kontrollere, at partneren udfører løbende kvalitetsstyring,
bl.a. ved kontrol af partnerens kvalitetsdokumentation.
Som minimum skal partnerens kontrol af kvaliteten omfatte:
Kontrol af de udførte arbejder i form af håndværkernes egenkontrol Partnerens (lederens)
systematiske stikprøvevise kontrol. Denne kontrol skal kunne dokumenteres.
Partneren skal desuden dokumentere kvaliteten af de anvendte materialer, der som minimum skal
være i samme kvalitet som eksisterende.
Ved delopgaver med en budgetteret pris større end kr. 100.000,- skal partneren forud for arbejdets
udførelse udarbejde en kvalitetsplan, der kan godkendes af bygherren, og efter delopgavens
færdiggørelse indsende kvalitetssikringsdokumentationen til godkendelse og opbevaring hos
bygherren.
Øvrig kvalitetssikringsdokumentation, som ikke indsendes til bygherren samles i mapper
struktureret efter en af bygherren godkendt struktur, og opbevares af partneren i 5 hele kalenderår
efter det år, hvor det pågældende arbejde er færdiggjort. Dokumentationen skal kunne fremlægges
på forlangende af bygherren.
Side 10 af 33

2.6 Miljø
Alle arbejder skal udføres under overholdelse af gældende miljølove og -regler, herunder kommunale
regulativer om affald.
Der skal arbejdes for en bæredygtig udvikling, hvor der tages størst mulig hensyn til såvel borgernes
levevilkår, som natur og det lokale miljø.
Anvendelse og spild af energi, vand og andre ressourcer skal begrænses.
Der skal anvendes miljøvenlige produkter og metoder, hvor dette er teknisk og økonomisk muligt.
Affaldsmængden skal søges reduceret og bortskaffet med henblik på størst mulig genanvendelse.
Registreres der i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder asbest eller svamp i konstruktioner eller lign.,
skal bygherren straks underrettes.
2.7 Overenskomster
Hver entreprenør er ansvarlig for, at kravene i.h.t. DS 700, Arbejdstilsynets anvisninger og interne
overenskomster er overholdt.
Hvis arbejdet er omfattet af kollektiv overenskomst, skal entreprenøren overholde de i denne
overenskomst fastsatte vilkår, også for arbejdstagere, der ikke er omfattet af overenskomsten.
Hvis arbejdet ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, må løn - og arbejdsvilkår ikke være mindre
gunstige end de vilkår, der i almindelighed gælder for arbejdstagere, der udfører arbejde af tilsvarende art.
Dette gælder også for underleverandører.
Såfremt dette krav ikke overholdes, og der fra de ansatte rejses et berettiget krav, kan Fredericia kommune
tilbageholde et beløb i entreprenørens vederlag med henblik på at tilgodese dette krav.
2.8 Vejrligsdage
Følgende vejrligsdage er indlagt i tidsplanen:
Måned: JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Aktivitet:
Jordarbejder
Vej-terræn 5 5 5 4 3 2 1 4 5 5 5 5
Kloakarbejde
Anlægsarbejde
Plantearbejde * * * 7½ 4 4 4 4 6 8 16 *
Betonarbejde
Udv. Murer 6 6 6 3 2 2 1 2 2 2 4 6
Side 11 af 33

Montageelementer 3 3 3 2 2 2 1 2 2 3 3 3
Tagværk 5 5 5 3 2 2 1 2 2 3 4 5
Tagdækning 6 6 6 4 4 3 2 3 4 5 6 6
Udv.snedkerarbejde 2 2 2 1 1 1 0 1 1 1 2 2
* = udføres ikke.
Der kan kun gives tidsfristforlængelse for usædvanligt vejrlig, såfremt antallet af godkendte vejrligsdage
overstiger det i skemaet anførte, og såfremt antallet er fastsat udfra følgende kriterier:
Ved sammenfaldende vejrforhold, der hver for sig kan begrunde vejrligsdage, medregnes overlappende
vejrligsdage dog kun en gang.
1. Vindstyrke på 6, regnet efter Beauforts skala (11-14 m/sek) og derover, regnes for arbejds-
standsende ved arbejde, hvortil der skal anvendes kran.
2. Såfremt maksimumtemperaturen ligger under -3 o C, og der udføres arbejde, der er tempera-
turafhængigt.
3. Såfremt en vintermåneds middeltemperatur er 3 o C lavere end normal, kan der gives en tids-
fristforlængelse på 10% af de arbejdsdage, hvor der udføres temperaturafhængigt arbejde.
Vintermånedernes normale middeltemperatur er:
Oktober 8,9 o C
November 5,1 o C
December 2,3 o C
Januar 0,0 o C
Februar 0,3 o C
Marts 1,7 o C
April 6,2 o C
Hver måned betragtes for sig.
Temperaturen måles ved Esbjerg Lufthavn
4. Den registrerede nedbør overstiger følgende gennemsnitsværdier (mm):
Side 12 af 33

Vedrørende nedbørsmængder vil 100 mm sne svare til 10 mm vand.
Jord- og terrænarbejder (døgnnedbør):
JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
12 10 10 11 13 15 21 21 19 17 13 13
Øvrige arbejder (i arbejdstiden):
JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
6 5 5 6 7 8 11 11 10 9 7 6
5. Såfremt nedbør falder i form af sne eller is skal der gives fremmøde så betids, at snerydning
og grusning på aftalte områder kan være udført ved normal arbejdstids begyndelse.
Kun i helt ekstraordinære tilfælde vil der kunne beregnes vejrligsdage, men kun for den tid, der
medgår til rydning og kun efter forudgående aftale med byggeledelsen.
Når kombinationen af lav temperatur og vind er sammenfaldende, kan der ved negative
temperaturer tillægges temperaturens numeriske værdi 50% ved indhastighed 4-5 m/sek, 75% ved
6-8 m/sek., 100% ved 9-11 m/sek og derover.
Side 13 af 33

3 Murerarbejder
3.1 Afskalninger fra mursten
Mursten med afskalninger der overstiger 3-5 mm udskiftes partielt eller i et større sammenhængende
område hvor dette forefindes.
3.1.1 Udskiftning af mursten med afskalninger
Skadede sten hugges eller skæres ud.
Sten der ikke skal udskiftes må ikke beskadiges.
Murstenenes flader renses grundigt for tilbagesiddende mørtelrester.
Løs mørtel, støv m.v. fejes ud eller fjernes med trykluft.
Murværket forvandes, så det ikke er stærkt sugende.
Nye mursten indmures. Der vælges en sten der passer til de eksisterende sten i farve og struktur.
Der anvendes en opmurings- og fugemørtel der svarer til den/de eksisterende mørtler, og
fugemørtlens farve afstemmes efter den eksisterende.
Fuger færdiggøres ved udkradsning og fugning, eller der opmures og fuges i samme arbejdsgang,
under forudsætning af at der mures med fyldte fuger og fugeoverfladen komprimeres medens
mørtlen endnu er plastisk.
Opmuring skal foretages så omhyggeligt, at efterfølgende afsyring kan udelades, eller der afsyres i en
meget svag syre med forskriftsmæssig for- og eftervanding.
3.2 Afskalninger fra tegloverliggere
Afskalningerne er sandsynligvis forårsaget af rustdannelser på armeringen, fordi der ikke er anvendt
rustfast stål i tegloverliggeren. Dette forhold skal være undersøgt inden udbedringen påbegyndes.
3.2.1 Udskiftning af tegloverliggere
Tegloverliggeren samt skiftet umiddelbart over denne fjernes.
Ved spændvidder større end ca. 100 cm foretages der en afstivning af det overliggende murværk.
Tegloverliggeren samt næstfølgende skifte fjernes meget forsigtigt. Det overliggende murværk tåler
ikke kraftige rystelser og slag.
Murstenenes flader renses grundigt for tilbagesiddende mørtelrester, og løst mørtelstøv m.v. fejes
ud eller fjernes med trykluft.
Murværket forvandes, så det ikke er stærkt sugende.
En ny tegloverligger med rustfast stål, beregnet til moderat eller aggressivt miljø indlægges.
Overliggeren understøttes pr. ca. 60 cm, og efterfølgende skifte indmures.
Der opmures i en mørteltype svarende til den tidligere anvendte, eller i den mørteltype, der er
nødvendig af hensyn til bæreevnen – typisk kalkcementmørtel KC 50/50/700 eller stærkere mørtel.
Ved tegloverliggere ved lysningsvidde over 1,0 meter skal der udføres beregninger af leverandøren.
Liggefugen mellem det eksisterende murværk og det påmurede skifte fuges hvorunder mørtlen
effektivt komprimeres i hele murens tykkelse.
Understøtningerne må ikke fjernes, inden murværket har opnået tilstrækkelig styrke, afhængig af
belastningsforholdene. Understøtningerne skal i reglen stå mellem 14 og 28 døgn.
Side 14 af 33

I forbindelse med udskiftning af tegloverliggere skal det sikres, at der er indlagt en fugtspærre over
teglbjælken (tegloverliggeren og det nødvendige antal påmurede skifter).
3.3 Omfugning, murværk
3.3.1 Omfugning af mørtelfuger med afskalninger
Eksisterende fuger udfræses i fuld bredde til min. 20 mm dybde og til større dybde hvor der er
huller. I ældre murværk opnås erfaringsmæssigt større holdbarhed ved at udfræse eksisterende
fuger til større dybde – eksempelvis til min.30 mm.
Murstenenes flader renses grundigt for mørtelrester.
Løst mørtel, støv m.v. fejes ud eller fjernes med trykluft.
Murværk forvandes, så det ikke er stærkt sugende.
Udfugning foretages i en mørtel der kan modstå vejrligets påvirkninger, eksempelvis
kalkcementmørtel KC 60/40/850, KC50/50/700 eller hydraulisk kalkmørtel KKh 35/65/500, begge
med 0-4 mm kornstørrelse.
Under fugearbejdet bearbejdes og trykkes mørtlen, mens denne endnu er plastisk. Omfugningen udføres i
sammenhængende felter eller partielt ved mindre forekomst af afskalninger, mørtlens farve og fuges
udformning afstemmes efter den eksisterende.
Omfugning må ikke foretages i meget varmt vejr eller i direkte sol. Afhængig af vejrlig og udtørring kan det
være nødvendigt at holde fugerne fugtige i en periode efter fugearbejdets udførelse.
3.3.2 Eftergåelse af mørtelfuger med afskalninger.
Partielt løse fuger fjernes ved simpel udkradsning
Murstenenes flader renses grundigt for tilbagesiddende mørtelrester.
Løst mørtel, støv m.v. fejes ud.
Murværk forvandes hvis det er stærkt sugende.
Udfugning foretages i en mørtel der kan modstå vejrligets påvirkninger, eksempelvis kalkcementmørtel KC
60/40/850, KC50/50/700 eller hydraulisk kalkmørtel KKh 35/65/500, begge med 0-4 mm kornstørrelse.
3.3.3 Omfugning af mørtelfuger i fritstående mure
Det sikres, at der imellem murværk og afdækning af betonplader samt under rulle-skifter og lignende er
indlagt glidelag/fugtspærre.
Forekommer der løse mursten, skal disse ommures.
Mørtelfuger med afskalninger omfuges som beskrevet foran i afsnit 3.3. Udfugning foretages i en
mørteltype, der kan modstå påvirkningerne i aggressivt miljø, eksempelvis kalkcementmørtel KC 36/65/650
eller hydraulisk kalkmørtel KKh 20/80/475, begge med 0-4 mm kornstørrelse.
Side 15 af 33

3.4 Elastiske fuger
Foretages typisk mellem betonelementer eller i murværk. Der må påregnes fugebredder varierende mellem
12-25 mm.
3.4.1 Udskiftning af elastiske fuger
Arbejdet omfatter udskiftning af eksisterende dilatationsfuge og bagstopningsmateriale til nyt, i farve
svarende til eksisterende.
Der skal anvendes højelastisk 1-komponent bygningspolyurethanfugemasse som Sikaflex 15 LM eller
dermed ligestillet.
3.5 Afskalninger fra filtsningslag
Det tilstræbes at reparationsstederne bliver så lidt synlige som muligt.
3.5.1 Udbedring af afskalninger fra filtsningslag
Filtsningslaget fjernes ind til murstenenes synsflade i de skadede områder.
Filtslaget fjernes ved pighugning og manuel afskrabning/afslibning. Alternativt kan filtsningslaget fjernes
ved lavtryksblæsning under anvendelse af finkornet sand som blæsemiddel. Muligheden for afrensning er
dog i høj grad afhængig af mørtelens styrke..
Hvis underlaget består af glatte mursten, skal der skabes en ru overflade – eksempelvis ved
lavtryksblæsning (svirpning) af murstenenes overflade.
Hvis der forekommer revner og småhuller i mørtelfugerne, eller hvis mørtelfugerne er tilbageliggende, skal
der omfuges.
Eksisterende fuger fræses ud i fuldt tværsnit til min. 20 mm dybde og fuges glat med murværkets forside,
hvorunder fugerne komprimeres.
Når murværket er tilstrækkeligt tørt, filtses reparationsstederne.
Udbedring af filtsningslag udføres i større sammenhængende felter eller partielt ved mindre forekomst af
afskalning. Der udbedres med en filtsemørtel, der kan modstå miljøets påvirkninger og så vidt muligt en
mørtel svarende til den eksisterende mørtel. Filtsemørtlens farve afstemmes efter den eksisterende mørtel.
Store farveforskelle i filtsemørtel skal nedsættes ved lasering med indfarvet kalkvand eller silikatlasur.
Afhængig af vejrliget kan det være nødvendigt at holde reparationsstederne fugtige en uges tid efter
udbedringen, hvorfor der skal udvises agtpågivenhed overfor dette.
3.6 Afskalninger fra pudslag
3.6.1 Udbedringer af afskalninger fra pudslag
Pudslaget gennemskæres efter lige linier omkring det skadede område
Vandrette spor skæres med svagt fald udefter, således at vand ikke ledes ind i en eventuel fin revne i
overgangen mellem eksisterende pudslag og reparationspuds.
Side 16 af 33

Det skadede pudslag fjernes. Om nødvendigt, fjernes også udkast/grundingslag.
I tilfælde hvor murværket er svagt eller det eksisterende pudslag meget stærkt, skal afhugningen ske
forsigtigt, uden brug af trykluftværktøj eller lignende kraftigt virkende udstyr.
Kraftige slag eller rystelser kan i visse tilfælde ødelægge det eksisterende murværk, hvorfor der skal udvises
agtpågivenhed overfor dette.
Løst materiale fjernes med kost og trykluft.
Murværket forvandes eventuelt, så det ikke er stærkt sugende.
Et grundingslag af mørtel med vællingagtig konsistens påføres overfladen med kost, således at sporene
bliver stående eller der påføres et udkast.
Tidligst dagen efter påføringen af grundingslag/udkast kan reparationsstederne grovpudses.
Murværket forvandes eventuelt atter, hvis det er stærkt sugende.
En mørtel med vællingagtig konsistens pensles ind i overfladen i skillelinien mellem eksisterende pudslag og
reparationsmørtel, og grovpudsmørtlen påføres.
Grovpudsmørtlen kastes på, afrettes og rives sammen med et pudsebrædt.
Efter henstand og når murværket er tilstrækkeligt tørt, kan der eventuelt påføres et slutpudslag.
Slutpudslaget kan i visse tilfælde udelades, men er nødvendig hvis overfladen skal være glat og helt uden
pudseskel. Slutpuds udføres, hvis der skal afsluttes med en farvet puds.
Ved valg af mørtel til grundingslag, grovpuds og slutpuds skal der tages hensyn til underlagets beskaffenhed
og til miljøets påvirkninger. Der anvendes så vidt muligt en mørtel svarende til den eksisterende. De
forskellige mørtellag skal opbygges med ensartet eller aftagende styrke indefra og udefter.
Grovpudsmørtlens eller slutpudsmørtlens farve afstemmes efter den eksisterende mørtel. Farveforskelle
imellem eksisterende pudsmørtel og nye reparationssteder skal udlignes ved lasering med indfarvet
kalkvand eller silikatlasur.
Afhængig af vejrlig og udtørring kan det være nødvendigt at holde såvel grovpudslaget som slutpudslaget
fugtigt i en periode efter påførslen.
3.7 Afskalninger fra kalklag
3.7.1 Kalkning på gammel bund
Løstsiddende kalk afrenses med spartel, stålbørste eller lignende og eventuelt med en almindelig fejekost.
Hvor der sidder mange kalklag, så den eksisterende kalk fremstår meget ”tyk” og ikke kan bære flere
kalklag, skal arealerne pighugges. De eksisterende kalklag kan hugges af med en murhammer eller lignende.
Murfelterne afbørstes grundigt for alt løstsiddende støv mv.
Side 17 af 33

Eventuelle reparationer af puds- eller filtsemørtlen udføres efter nærværende beskrivelse. Reparationen
udføres i så god tid, at den kan nå at hærde, inden selve kalkningen finder sted.
Hvor de eksisterende murfelter tidligere er blevet repareret med meget cementholdige mørtler, fjernes om
nødvendigt dette pudslag, og der oppud-ses med kalkmørtel, svag hydraulisk kalkmørtel eller
kalkcementmørtel. Kalken holder dog bedst på en bund af ren kalkmørtel.
Pudsreparationer og reparationer af filtsemørtel forvandes dagen inden kalkningen foretages.
Hvis der er mange pudsreparationer, eller der er fjernet meget gammelt kalk, skal bunden behandles med
sandkalk.
Umiddelbart før kalkning foretages, gennemvandes murfelterne med kalk-vand. Kalkvand er det klare vand,
der danner sig oven på bundfaldet af en kalkblanding, og det tilberedes ved udrøring af kalkdej i vand i
forholdet 1 kg kalk til 5-6 liter vand. Efter 12-15 timer er kalken bundældet. Hinden, der dannes på
overfladen fjernes og kalkvandet øses over i en ren balje, uden at bundfaldet røres op. Et låg, der flyder på
overfladen, kan forhindre, at hinden dannes. Der kan tilsættes nyt vand til den samme kalk 3-4 gange.
Mens væggen endnu er fugtig, men ikke står blank af vand, påføres hvidtekalken. Denne blandes som
følger:
1 del kulekalkdej udrøres med ca. 5 dele vand afhængig af underlagets sugeevne.
Kalken stryges på vådt i vådt med en kalkkost i lodrette og/eller vandrette strøg, og der afsluttes med
cirkulære eller krydsende strøg, hvilket giver en mindre stribet karakter.
Ved påføring af flere kalklag skal dette ske med mindst 1 døgns mellemrum.
For at forbedre holdbarheden og mindske afsmitningen afsluttes der med påføring af kalkvand med kost
eller sprøjte.
Gråvejr er det bedste vejr til kalkning, og der må aldrig kalkes i direkte sol eller på vægge, der bliver udsat
for direkte sol indenfor få timer efter kalkningen.
Der må ikke kalkes i perioder, hvor der kan være risiko for frost i de nærmeste uger efter kalkningen.
3.8 Betonskader
Betonskader i vedligeholdelsesmæssig henseende, kan groft deles op i to kategorier, nemlig ”revner” og
”dæklagsafsprængninger”. Revner kan, afhængig af størrelse og placering kræve yderligere undersøgelser,
hvorfor entreprenøren skal indberette skaden til Bygningsafdelingen.
3.8.1 Behandling af dæklagsafsprængninger
Afsprængninger skyldes oftest rustangreb på armeringsjernet i betonen. Skaderne opstår dels på grund af
for lille dæklag (

frihugning af armering under afsprængninger
stålbørstning og korrosionsbehandling af armering
sandblæsning eller højtryksspuling af samtlige overflader
svumning af angrebne områder
udstøbning og/eller oppudsning til plan overflade i.h.t. nærværende beskrivelse
3.9 Sålbænke og øvrige klinkebelagte overflader
Behandling af sålbænke og klinkebelagte overflader omfatter i vedligeholdelsesmæssig sammenhæng:
fugning af sålbænke
eftergåelse af sålbænke inkl. fugning
fastgørelse af klinker inkl. fugning.
3.9.1 Fugning af sålbænke
Omfatter udkradsning af løse og porøse fuger, og efterfølgende fugning i cement-mørtel styrke- og
farvemæssigt svarende til den eksisterende.
Omfang fra 0 til 0,5 lbm. per meter sålbænk.
3.9.2 Eftergåelse af sålbænke inkl. fugning
Som ovenstående, dog med udskiftning eller fastgørelse af op til 1 klinke per lbm. sålbænk.
3.9.3 Fastgørelse af klinker inkl. fugning
Denne behandling er opgjort i m², og omfatter afrensning af underlag og klinke samt fastklæbning af klinke
inkl. fugning i cementmørtel styrke- og farvemæssigt svarende til den eksisterende.
Side 19 af 33

4 Malerarbejder
4.1 Behandlingsanvisninger
Malerarbejder skal udføres efter de i tilbudslistens anviste MBK behandlingsblade. Ved vedligehold af
indvendige vægge og lofter er der anvist samme MBK-behandling uanset byggemateriale og overflade.
Vinduer og døre males også i kant og fals.
Hvis det vurderes at underlaget ikke er intakt, eller at den angivne behandling ikke er tilstrækkelig skal
Ejendomscenteret kontaktes.
Rydning af rum (helt eller delvist) og afdækning af møbler mv. varetages af den bygningsansvarlige på
institutioner.
Afdækning af gulve, lister mv. og evt. oplag der ikke skal malerbehandles skal være indeholdt i tilbuddet.
Side 20 af 33

5 Tømrerarbejder
5.1 Udskiftning af bundglaslister
Arbejdet angives i lbm. og omfatter ændring af bundglasliste fra træ til aluminium, samt afkortning af
sideglaslister til et niveau liggende 8 mm over bundglaslistens overflade og skåret i samme smig som
denne. Aluminiumsglaslisten skal udføres i anerkendt fabrikat (DAFA eller dermed sidestillet.), og være
demonterbar.
5.2 Udlusninger
Arbejdet angives i stk. og omfatter udlusning i udvendigt bygningstræværk i op til 35 x 35 X 300 mm.
Behandlingsstedet smøres efter udstemning af det nedbrudte træ med GORI 22 eller BORACOL 20.
Udskiftningstræet skal være samme type, og med samme slutoverflade som det eksisterende (eks. høvlet,
pudset eller savskåret). Der limes med vandfast PU-lim på alle stødende flader. Skadesstedet slibes
efterfølgende med båndpudser eller lignende, for at opnå en glat overflade. Skadesstedet imprægneres
med grunderingsolie.
Tolerance på overfladens vertikale eller horisontale forskydning i forhold til den omgivende eksisterende
overflade er max. ±0,5mm.
5.3 Udskiftning af stern- eller udhængsbrædder
Arbejdet omfatter nedbrydning og bortskaffelse af eksisterende brædder og montering af nye. Mængden
angives i lbm. og højde/bredde. Sternbrædder udføres i trykimprægneret træ i samme dimension og
udformning som eksisterende.
5.4 Udskiftning af skotrende
Skotrender opbygges af 22 mm vandfast krydsfiner og trykimprægnerede lægter eller som eksisterende.
Der udføres nødvendig understøtning med lægter mellem spær. Inden der brændes et lag asfaltpap i
skotrenden.
Der monteres zinkskotrende iht. afsnit 6.
Undertag føres ud i skotrende. Skotrende føres ud til tagrende.
Princip for opbygning som i anvisninger.
5.5 Elastiske fuger
5.5.1 Udskiftning af elastiske fuger
Arbejdet foretages typisk omkring vinduer og døre, og omfatter udskiftning af eksisterende elastiske fuge
og bagstopningsmateriale til nyt, i farve svarende til eksisterende.
Der skal anvendes højelastisk 1-komponent bygningspolyurethanfugemasse som Sikaflex 15 LM eller
dermed sidestillet og tilhørende primer.
Inden fugning skal tilstødende bygningsdele afrenses for fugemasse.
Side 21 af 33

5.5.2 Eftergåelse af elastiske fuger.
Samme som ovenstående, dog udskiftes kun fra 0-0,2 lbm fuge per meter.
5.6 Udskiftning af ruder
5.6.1 Udskiftning af termoruder
Ved udskiftning af termoruder i vindue skal der tages højde for følgende:
Ruderne skal være i overensstemmelse med kravene fra Dansk Vindues Certificering, hvor vinduerne
kontrolleres iht. DS 1094.0 og er omfattet af Glasindustriens samarbejdsorganisations kontrol og
garantiordning.
Herudover skal ruden være GS mærket, samt være registreret med fabrikations-nummer og tidspunkt.
Ruden skal være DS mærket og med mindst 15 mm luft (hvor fals har tilstrækkelig dybde) med den af
glasfabrikanten til rudestørrelsen anbefalede glastykkelse.
Alle ruder skal være lavenergi ruder, dobbelt forseglede, 2-lags med gas, U

Det skal ved udskiftning af vinduer og døre altid sikres at sikkerhed mod tyveri ikke nedsættes i forhold til
normalt. Der må ikke demonteres elementer, der ikke genmonteres samme dag incl. lås. Hvor der skal
monteres elektrisk lås skal tidspunktet for udskiftning af døre koordineres med Fredericia Brandvæsen.
Ruderne skal være i overensstemmelse med kravene fra Dansk Vindues Certificering, hvor vinduerne
kontrolleres iht. DS 1094.0 og er omfattet af Glasindustriens samarbejdsorganisations kontrol og
garantiordning. Det skal dokumenteres at vinduer og døre lever op til de nyeste energikrav i
bygningslovgivningen
Leverandøren skal udarbejde opstalter og samlingsdetaljer for samtlige profiler med udgangspunkt i
opmåling på stedet.
Entreprenøren har det fulde ansvar for, at enhver konstruktion og samling udføres nøjagtigt og solidt, samt
tæt for luft og vand.
Hængsler skal være dimensioneret og fastgjort således, at de under konstruktionens egenvægt og
almindelig betjening ikke udsættes for deformationer, der hindrer en normal betjening og funktion.
Hvor en voksen person overfører sin vægt til konstruktionen, må der ikke ske brud i hængsler, deres
befæstigelse eller i hjørnesamlinger.
Betjeningsgreb skal have en styrke og en fastgørelse, der er afpasset til funktionen. Udformningen skal
være således, at betjening kan foregå uden at klemme fingrene.
Vinduer og døre skal være udført iht. DS/INF 119 ”Retningslinier for valg og anvendelse af sikkerhedsglas –
Personsikkerhed”.
Alle vinduespartier, døre og ruder skal leveres med 10 års garanti.
Vinduesleverandøren skal være tilsluttet VSO (Vinduesproducenternes samarbejds-organisation), og
produkterne skal som minimum være fremstillet i henhold til VSO's tekniske bestemmelser.
Der skal ydes 10 års garanti i henhold til VSO garantierklæring.
Vindues- og dør elementer skal være dimensioneret således, at den maksimale beregningsmæssige
udbøjning ved belastning i henhold til DS 410 ikke overstiger 1/300 af den enkelte rudes største
udstrækning, dog maksimalt 8 mm.
Vindues- og dørelementer skal have en U-værdi på max. 1,5 W/m² K
Ved udskiftning af vinduer / døre, skal der tages højde for eksisterende vinduer / døre. Dvs. at evt. vinduer /
døre der udskiftes, skal udføres så de ligner eksisterende eller øvrige vinduer / døre på bygningen.
Vinduer/døre leveres færdiglakeret fra fabrik, i farve og RAL som eksisterende.
Endelig omfang og type på beslåning aftales. Der kan være specielle ønsker f.eks. om tyverisikring, elslutblik
mm.
Side 23 af 33

5.7.1 Vinduer
Alle vinduer udføres med faste og oplukkelige rammer i henhold til tilbudslisten/som eksisterende vinduer.
I alle vinduer skal der være min. 1 spalteventil med fri åbning på min. 30 cm2. Antal fremgår af
typeoversigter
5.7.2 Demontering af vinduer og døre
Der skal ved demontering og bortskaffelse af eksisterende vinduer og døre, så vidt muligt undgås knusning
eller beskadigelse af glasset.
Eventuelle glasskår skal fjernes straks efter frembringelse.
Omkringliggende vægoverflader må ikke beskadiges ved udtagningen.
Alle demonterede elementer bortskaffes, inkl. lossepladsafgift.
5.7.3 Montagedele
Montageskruer for træ skal være gulkromatterede, selvforsænkende og leveres med fikseret dækprop i
samme farve som omgivende materiale.
Aluminium monteres overalt med skruer af rustfrit stål i kvalitet A4 med neopren-skiver. Ved synlige skruer
skal der anvendes skruer i farve som omgivende materiale
5.7.4 Montage af vinduer
Elementerne monteres med vinduesmontageskruer.
Den indbyrdes afstand mellem befæstigelsespunkterne må ikke overstige 700 mm, og afstanden fra hjørner
skal være 200 mm.
Vinduerne skal befæstiges i alle fire karmsider.
Hvis ovenstående er i modstrid med leverandørens anvisninger skal Ejendomscenteret kontaktes.
5.7.5 Montage af døre
Elementerne monteres efter forholdene med dørmonteringsskruer.
Den indbyrdes afstand mellem befæstigelsespunkterne må ikke overstige 700 mm, og afstanden fra hjørner
skal være 200 mm.
Dørene skal befæstiges i alle fire karmsider.
Døren skal opklodses til vandret niveau, og understøttes i siderne inden den endelige fastgørelse.
Afstanden mellem opklodsninger i gulvniveau er pr. 200 mm.
Hvis ovenstående er i modstrid med leverandørens anvisninger skal Ejendomscenteret kontaktes.
5.7.6 Fugning med elastisk fugemasse
Fugning udføres i nøje overensstemmelse med leverandørens datablade, dennes anvisninger og
vejledningen fra FSO.
Side 24 af 33

Bagstopningsmateriale, opskummet ikke vandsugende polyethylen med lukket cellestruktur.
Den færdige fugeoverflade skal stå tæt, jævn og glat.
Inden fugemassen og nødvendig primer påføres, skal fugekanterne være rene og tørre samt fri for olie og
andre for fugemassen eller vedhæftningen skadelige stoffer.
Fugearbejdet skal udføres således, at de omgivende flader ikke beskadiges eller misfarves. Fugemasse skal
påføres med sprøjte.
Entreprenøren skal garantere for fugearbejdets materialer og udførelse i 5 år efter aflevering således, at
defekte fuger inden for denne periode straks repareres på bygherrens anfordring.
5.7.6.1 Fugemasse
Der skal anvendes nedenstående fuger med nødvendige primer.
Indvendigt : Elastisk 1-komponent fugemasse baseret på hybridpolymer som Si-kaflex-MS eller dermed
sidestillet.
Udvendigt : Højelastisk 1-komponent bygningspolyurethanfugemasse som Sikaflex 15 LM eller dermed
sidestillet.
Inden fugning skal tilstødende bygningsdele afrenses for fugemasse.
5.7.6.2 Farve
Standardfarve efter nærmere aftale.
5.7.6.3 Omfang
Indvendigt og udvendigt omkring alle vinduer og døre. Af hensyn til tæthed fuges også indvendigt, hvor der
monteres lysninger. Hvor der monteres indfatninger skal der fuges mellem indfatning og væg.
5.7.7 Indvendig finish
Tømrerarbejdet skal afleveres, så der ikke er resterende arbejder for øvrige entrepriser.
Indvendig afslutning med malerbehandlet dækliste eller malerbehandlet lysning/indfatning.
Der skal generelt ved vinduer der ikke går til gulv medregnes levering og montering af ny højtrykslaminat
vinduesplade med afrundet forkant.
Lysninger
18 MDF plade til indvendigt brug
Indfatning i god kvalitet fyrretræ, knastfri
Dæklister i fyrretræ, knastfri
Dækplade/dækliste under vinduesplade MDF 18 mm
Behandling af fyrretræslister
Inden montage:
Side 25 af 33

Efter montage:
Isolering af eventuelle knaster med isoleringsgrund
Grunding med Sadolin akryl grundmaling eller dermed sidestillet
2 x Nordsjö Ready V 50 eller dermed sidestillet
Tilfugning mellem lister og tilstødende bygningsdele med hvid akrylfugemasse
Fyldning af sømhuller med hvid akrylfugemasse, som afvaskes omhyggeligt, således at overskud er
fjernet.
Nødvendig pletning af sømhuller fortages
Behandling af MDF plader
Inden montage:
Grunding af kanter 2 gange med Sadolin akryl grundmaling
Grunding på alle flader med Sadolin akryl grundmaling eller dermed sidestillet
3 x Nordsjö Ready V 50 eller dermed sidestillet
5.8 Udskiftning af tagvinduer / ovenlysvinduer (VELUX)
5.8.1 Demontering af ovenlysvinduer
Der skal ved demontering og bortskaffelse af eksisterende vinduer, så vidt muligt undgås knusning eller
beskadigelse af glasset.
Eventuelle glasskår skal fjernes straks efter frembringelse.
Omkringliggende vægoverflader må ikke beskadiges ved udtagningen
Alle demonterede elementer bortskaffes, inkl. lossepladsafgift.
5.8.2 De- og genmontage af tagsten
De- og genmontage af tagsten, ved udskiftning af ovenlys. Skal ske på en sådan måde at undertag og
teglsten ikke beskadiges.
Skader på bygningsdele, beklædninger, belægninger og overfladebehandlinger samt installationer og
inventar, forårsaget ved udskiftningen, skal entreprenøren erstatte/udbedre.
5.8.3 Nye ovenlysvinduer
Vinduerne monteres i henhold til leverandørens forskrifter.
Vindues type fremgår af tilbudsliste.
Der leveres og monteres Veluxvindue type GPL tophængt nødudgangsvindue, størrelse iht. tbl, hvidlakeret i
Paintfinish. Entreprenøren skal fortage kontrolmåling af alle Vinduer inden bestilling.
5.8.4 Montage af nye inddækninger
Inddækningerne monteres i henhold til leverandørens forskrifter.
Side 26 af 33

5.8.5 Montage af nye lysninger
Lysningerne monteres i henhold til leverandørens forskrifter.
Lysninger incl. malerbehandling som ved almindelige vinduer.
Eksisterede vindue demonteres. Lysninger og dæklister demonteres forsigtigt, således at tilstødende flader
ikke beskadiges. Der udskæres i vægbeklædningen for det nye vindue. Det forudsættes at beklædningen
består af tæt forskalling med rørpuds og flere lag tapet.
Stopning og isolering Hulrum mellem den nye lysning og spær/Velux-vindue udfyldes omhyggeligt med
mineraluld. Der monteres damspærre.
Lysninger Lysninger udføres af 15 mm vandfast MDF plade. Alle lysninger tildannes i cirka bredde på
værksted, og ende mod not falses i cirka 50 mm bredde til 12 mm. Pladekant mod dækliste afrundes
svagt. Herefter malerbehandles alle plader inden montage, og behandlingen udføres på alle flader og
kanter, inklusive bagsiden. I forbindelse med montage tilpasses lysningerne i siden mod Velux vinduet.
Alle samlinger udføres lufttætte og fuges i stød med akrylfuge. Der monteres indfatning af fyr (9 x 68
mm) omkring vinduet. Endelig bredde opmåles på stedet, således at kant på tapet dækkes. Der fuges
med hvid akrylfuge mellem væg og bagside af indfatningen. Efter montagen eftergås
samlinger/overgange til eksisterende flader med hvid akrylfuge således, at samlinger/overgange
fremstår ensartet uden unødig overskud. Sømhuller/ skruehuller fyldes med akryl, og overskud
aftørres omhyggeligt.
5.9 Udskiftning af Sparkeplader
Sparkeplader skal være i rustfrit stål kvalitet 18/8 i dørens bredde, højden 250 mm, tykkelsen 1,5 mm med
mindre andet er beskrevet i projektmaterialet.
Side 27 af 33

6 Tagarbejder
6.1 Midlertidige afdækninger mv
TOR’s anvisninger skal følges.
Inden udførelse af varmt arbejde skal Ejendomscenteret kontaktes.
Nødvendige midlertidige foranstaltninger for at undgå vandskader skal være indeholdt i tilbuddet,
herunder eventuelle afdækninger.
Tagfladerne skal lukkes samme dag, som disse åbnes.
Varmt arbejde (tagdækning, vinkelslibning mv.) skal udføres under overholdelse af Brandteknisk Vejledning
nr. 10a og 10b af den 10. april 1994 udgivet af Dansk Brandteknisk Institut.
6.2 Renovering af tagpaptag med 1 lag overpap
Tagdækningen udføres efter følgende procedure:
Overfladen på eksisterende tagpap skal være tør.
Overfladen rengøres for mos, løse partikler og lign.
Eksisterende metalinddækninger, hætter, brønde og kupler på ovenlys afmonteres.
Eksisterende tagflade klargøres/repareres i nødvendigt omfang. Buler og folder opskæres og
fjernes eller nedsømmes/klæbes, større overlæg og evt. tidligere reparationer bortskæres.
Større lunker udjævnes med Tagperl eller dermed sidestillet produkt..
Påsvejsning af et lag SBS-pap.
Der fuges med bitumenfuge i mindst samme omfang som eksisterende, og efter behov.
6.3 Reparation af dampbuler
Udbedringen udføres efter følgende procedure:
Tagpappen skæres op i kryds.
De løse tagpapflader bukkes op, og den underliggende tagpap tørres med gasbrænder, inden
tagpapfladerne svejses eller koldklæbes til underpappen.
Når tagpapfladen er fastgjort til underpappen, pålægges en ny overpap, som fuldsvejses henover
reparationsstedet. Den nye overpap skal have et overlæg uden for dampbulen på mindst 100 mm.
Som overpap anvendes kvalitet PF 5500 SBS eller PF 5000 SBS, afhængig af taghældning.
Tagpappen skal dog mindst svare til den pap der ligger på taget i forvejen.
6.4 Eftergåelse af tagpap (tagservice)
Eftergåelse af tagpap omfatter altid affejning af tagfladen, eftersyn af afløb og kan desuden indebære både
punktreparationer, lokalisering og udbedring af utætheder, omfugning ved taggennemføringer og som
nævnt ovenfor, udbedring af dampbu-ler. I de tilfælde hvor der i tilbudslisterne er anvendt benævnelsen
eftergåelse, kræves derfor altid en besigtigelse af det pågældende tag før afgivelse af tilbud.
I forbindelse med tagservice skal der på hver institution udføres en tagrapport, hvor følgende skema skal
udfyldes og afleveres til bygherre:
Side 28 af 33

6.5 Udskiftning af ovenlys i tagpaptag (rytterlys, kupler mm.)
Hvor der i tilbudslisten er foreskrevet udskiftning af punkterede ovenlys, udskiftes de i regelen som
eksisterende. Evt. alternativer aftales med rådgiver.
Ovenlys udskiftes til nye ovenlys iht. tilbudsliste.
max-værdi 1,6 W/m2°K.
Efter demontage af eksisterende ovenlys, stryges underkonstruktion (regel) med GORI 22 eller BORACOL
10.
Ved udvendig tilslutning af ovenlys skal papbelægningen skal føres op på udvendige side af ovenlyskarmen
til samme højde som eksisterende. Mindste inddækningshøjde 150 mm.
Indvendig afsluttes med færdiglakerede nye lysninger og indfatninger. Der henvises til afsnit vedr. vinduer
mht. materialekrav.
Side 29 af 33

7 Blikkenslagerarbejde
7.1 Bortskaffelse af nedbrudte materialer
Eksisterende taghætter, tagrender og nedløbsrør samt materialer fra demontage af sålbænke, skotrender
mm. Udgifter til nedbrydning og fjernelse af materiale og deponeringsafgifter skal være inkluderet i
tilbuddet.
7.2 Materialer
7.2.1 Zink
Der skal anvendes zinkplader og hafter efter DIN-norm 17770 med en renhedsgrad på 99,995 %.
Tykkelse iht udbud, dog min. Zink skal være nr. 14 i tykkelse 0,8 mm.
Pladerne leveres i valsblank og skal være falsbare.
7.2.2 Underlag for zink
Der anvendes underlag som MONARFOL –Tectil Metal eller asfaltpap.
7.2.3 Aluminiumsplader
Der skal anvendes aluminiumsplader, tykkelse 0,7 mm, hvis ikke andet er foreskrevet i projektmaterialet.
Pladerne skal være falsbare.
7.2.4 Loddetin
Loddetin skal bestå af antimonfattig 40 % loddetin og være af en kvalitet, som er forenelig med det
materiale, der skal loddes.
7.3 Montagedele Blikkenslager arbejdet
7.3.1 Rendejern
Rendejern skal leveres galvaniserede som eksisterende eller udført som skaft med pånittet fjeder.
7.3.2 Ekspansionsstykke til tagrende
Ekspansionsstykke skal være som ”Rheinzink” med gummiindlæg.
Ekspansionsstykket skal skjules af zinkstykke.
7.3.3 Hængselstifter
Hængselstifter skal leveres varmforzinket, tykkelse 3 mm, og med indmuringsstift.
7.3.4 Søm og skruer
Søm og skruer skal leveres rustfaste mindst A2.
7.4 Udskiftning af tagnedløbsrør (zink)
Udskiftning af tagnedløbsrør inkluderer demontage af eksisterende tagnedløb, tjek af de eksisterende
bæringer og hvis de skønnes dårlige udskiftes de. Herefter montages nyt tagnedløb med tilslutning til
eksisterende tagrende og tagbrønd. Ved opsætning skal der som minimum ved rør være 60 mm overlæg.
Der påloddes vulstringe ved hængselstifter i passende omfang.
Side 30 af 33

7.5 Udskiftning af inddækninger (zink)
Udskiftning af inddækninger ved eks. stern, fodrende, rygninger eller grater mv:
Inden eksisterende inddækning kan demonteres skal evt. omkringliggende tagbeklædning midlertidig
fjernes. Efter udført udskiftning af inddækning skal tagbeklædningen reetableres til forskriftsmæssig stand.
Hvor der er sammenbygninger med andre konstruktionstyper skal sammenbygningen mellem
konstruktionerne efter udskiftningen af inddækningen være udført i forskriftsmæssig kvalitet.
Eksisterende inddækning demonteres, hvis der efter demontage skønnes at være råd eller lignende i nogle
konstruktionsdele, kontaktes rådgiver med henblik på iværksættelse af udlusning. Ved større
konstruktionsmæssige problemer hidkaldes rådgiver.
Ny inddækning monteres med overlæg på min. 30 mm.
Inddækninger der opføres mod mur, udføres med opbukket zinkkant der montagers i rille i murværk,
løskanten fastgøres med murhager. Der efterfuges med elastiskfugemasse.
7.6 Eftergåelse af inddækninger (zink, bly)
Eftergåelse af inddækninger, omfatter generelt eftersyn af inddækningerne samt reparation / afhjælpning
af problemer ved lodning af de utætte steder eller evt. udskiftning af mindre partier. Eftersynsmængden
svarer til 10 % af den totale mængde inddækninger i lbm / m 2 .
7.7 Udskiftning af tagrender (zink, (kobber))
Udskiftning af tagrender inkluderer demontage af eksisterende tagrender, tjek af de eksisterende bæringer
og eventuel opretning af disse. Herefter montmontage af ny tagrende med tilslutning til eksisterende
tagnedløb via et tudstykke.
Tagrender forbindes indbyrdes ved hjælp af tinlodning eller bevægeligt ved hjælp af skydesamlinger, hvis
ikke andet er foreskrevet i projektmaterialet.
Dimension som eksisterende.
For- og bagkant skal forsynes med maskinvulst.
Samlinger af tagrender skal ske ved lodning i overlæg på ca. 30 mm.
Samlinger loddes både ud- og indvendigt hvor det er muligt.
Udskiftning af tagrender som værende en del af et projekt, omfatter udover udskiftning af tagrenden også
udskiftning af bæringerne samt fodblik (se afsnit.7.6).
7.8 Opretning af tagrender med bagfald
Tagrenderne med bagfald demonteres og lægges til side for genmontage. De eksisterende bæringer
oprettes så der skabes korrekt fald mod tagnedløb (10 promille), herefter genmonteres tagrenden. Hvis
tagrenden ved demontage beskadiges, loddes eller udskiftes de skadede efter opsætning. Efter endt
arbejde kontrolleres faldet med en vandprøve.
Side 31 af 33

7.9 Udskiftning af bæringer (tagrender, nedløb)
Tagrenden frilægges så demontering af rendejern kan påbegyndes. Ved fjernelse af rendejern skal
beskadigelse af evt. undertag undgås. Men hvis undertaget beskadiges, bortskæres den beskadigede del og
der udbedres med nyt undertag hvor det eksisterende er fjernet.
Fodblik demonteres hvorefter de eksisterende rendejern enten skæres fri ved forkant tagfod eller jernene
fjernes totalt. Dernæst eftergåes bærepladen for skader og råd inden der monteres nye rendejern max
afstand mellem rendejern 600 mm c/c. Efterfølgende monteres tagrenden og nyt fodblik, hvorpå
undertaget fæstnes og tagbeklædningen monteres. Efter endt arbejde kontrolleres tagrendens fald med en
vand prøve.
7.10 Tilslutninger ved tagrender og brønde (zink)
Tagrendens tudstykke tilsluttes tagnedløbet med en bøjning.
Tagnedløbets tilslutning til nedløbsbrønd skal ske med en bøjning til brøndkrave.
Bøjningen tilpasses bygningen eksisterende tagnedløb med overlæg på 60 mm.
7.11 Udførelse / udskiftning af sålbænke i zink
Eksisterende sålbænk demonteres og evt. fugemasse ved tilsluttende konstruktion fjernes. Ny sålbænk
monteres og tilslutning til eksisterende konstruktion fuges.
Zink sålbænken oplægges med fald på 8½° og et fremspring på min. 30 mm i forhold til ydermur, eller som
eksisterende.
Hvis sålbænken har tilslutning af endestykkerne i murværket, skal det ske ind i nærmeste overliggende fuge
i vindueshullet, og der efterfuges med mørtelfuge som anvist i kap. 3.4.
Hvis sålbænken er uden tilslutning i enderne skal der ved overgang mellem ydervæg og sålbænk monteres
en tætsluttende elastisk fuge som Sikaflex 15 LM eller dermed sidestillet.
7.12 Udskiftning af skotrender (zink)
Inden eksisterende skotrende kan demonteres skal den omkringliggende tagbeklædning midlertidig fjernes
eller oplægges.
Eksisterende skotrende demonteres
Skotrendens tømmerkonstruktion eftergås for evt. råd
Opbygning af ny zink skotrende, montage af løskant på kantlægte
Samling af zink skotrende ved lodning med overlæg på ca. 30 mm
undertaget forbindes med et overlæg ind på skotrenden og limes
Hvis undertaget beskadiges ved udskiftning af skotrenden, bortskæres den beskadigede del hvorefter der
monteres nyt undertag hvor det eksisterende er fjernet.
Reparationen af undertaget skal ske efter leverandørs forskrifter, idet sammenføjningen udføres med
overlæg og limning af undertaget sker med en af leverandøren foreskreven lim.
Side 32 af 33

Ved arbejdets afslutning skal tagbeklædningen reetableres til forskriftsmæssig stand.
7.13 Montage af ekspansionsstykker i tagrender
Ekspansionsstykkerne skal placeres i et omfang og efter nærmere aftale med rådgiver tilsynet eller med
bygningsansvarlige. Den maximale afstande mellem ekspansionsstykkerne er max 15 meter.
7.14 Lodning af tagrender og nedløb
Lodning af tagrender og nedløb skal ske med loddetin der består af antimonfattig 40 % loddetin og være af
en kvalitet, der er forenelig med det materiale, der skal loddes. Samlinger loddes både ud- og indvendigt
hvor det er muligt.
7.15 Rensning af tagrender & oprensning af tagbrønde
Efter endt reparation skal tagrenden altid eftergås og renses som kontrol af fuldført arbejde.
Tagbrønde oprenses for sand og slam, når reparationsarbejdet afsluttes.
7.16 Udskiftning af aftrækshætter / tagventilation
Hvor der foreskrives udskiftning af ventilations og aftrækshætter, skal udskiftningen ske efter følgende
forskrifter:
Hvor der i tilbudslisterne / beskrivelsen ikke er truffet nærmere valg af aftrækshættens type og farve, skal
man som udgangspunkt udskifte til aftrækshætte i samme udførelse, farve og kvalitet som eksisterende.
Hvis der ved udskiftningen bliver tale om berøring med indvendige rum, og dermed bliver gener for evt.
beboere. Skal disse varsles tre dage inden arbejdets påbegyndelse.
Eksisterende taghætte /ventilation demonteres
Ny taghætte / ventilation monteres og tilsluttes eksisterende anlæg
Retablering af undertagets tilslutning til ventilationen
Etablering af ny inddækning ved taghætte
Evt. lysninger og tilslutninger i underliggende rum reetableres
Tagbeklædningen retableres efter færdig udført arbejde
Side 33 af 33