Evaluering af Fælles Mål for Idræt - Idræt i folkeskolen

xn..idrtifolkeskolen.wob.dk

Evaluering af Fælles Mål for Idræt - Idræt i folkeskolen

Evaluering af

Fælles Mål for idræt

|Er der sammenhæng

mellem faghæftets

krav og mulighederne

for at udføre kravene i

praksis?

Af Karsten Sørensen, Videncenter for

Sundhedsfremme, og Dorthe Carlsen,

Videncenter for Evaluering, kvalitetssikring

og dokumentation

CVU Sønderjylland, University College|


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Indholdsfortegnelse

1.0 Indledning........................................................................................................................................................... 3

2.0 Baggrund ............................................................................................................................................................ 4

3.0 Evalueringens formål og metode – evalueringsdesign .................................................................................... 4

3.1 Dataindsamling og metoder............................................................................................................................... 5

3.2 Evalueringsspørgsmål........................................................................................................................................ 7

3.3 Dokumentation................................................................................................................................................... 8

3.4 Analyse ............................................................................................................................................................... 8

3.5 Resultater af de gennemførte undersøgelser .................................................................................................. 10

4.0 Spørgeskemaundersøgelse............................................................................................................................... 11

4.1 Implementering af Fælles Mål i idrætsundervisningen ................................................................................. 11

4.2 Kontekstuelle faktorer og Fælles Mål for idræt ............................................................................................. 18

4.3 Effekter af implementering af Fælles Mål for idræt ...................................................................................... 24

4.4 Om mulige sammenhænge .............................................................................................................................. 29

4.5 Konklusion på den kvantitative del af undersøgelsen ................................................................................... 31

5.0 Fra spørgeskemaundersøgelse til fokusgruppeinterviews ............................................................................. 32

5.1 Udvælgelse ....................................................................................................................................................... 33

5.2 Spørgeguide og gennemførelse af interviews ................................................................................................ 33

5.3 Cases ................................................................................................................................................................. 33

5.4 Analyse ............................................................................................................................................................. 47

5.5 Konklusion på den kvalitative del af undersøgelsen ..................................................................................... 51

6.0 Forbehold for undersøgelsens resultater......................................................................................................... 52

7.0 Fortolkning – ”best practise”........................................................................................................................... 53

8.0 Opsamling og konklusion................................................................................................................................55

9.0 Perspektivering................................................................................................................................................. 61

Bilag I...................................................................................................................................................................... 63

Bilag II .................................................................................................................................................................... 66

2


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Projekt faghæfte /SKUD, 2007

1.0 Indledning

Skoleidrættens udviklingscenter (SKUD) gennemfører hvert skoleår en række udviklingsprojekter i

samarbejde med folkeskoler rundt omkring i landet. Formålet er at udvikle idrætsfaget og

idrætsundervisningen i folkeskolen. Projekterne tager alle udgangspunkt i konklusioner og

anbefalinger i EVA’s evaluering af idræt i folkeskolen Idræt i folkeskolen. Et fag med bevægelse.

(EVA, 2004). CVU Sønderjylland (Videncenter for sundhedsfremme og Videncenter for

Evaluering, Kvalitetssikring og Dokumentation) er af SKUD blevet bedt om at evaluere et af disse

projekter – projektet omtales her og på www.skud.nu som Projekt faghæfte.

Det overordnede formål med Projekt faghæfte er at undersøge sammenhængen mellem på den ene

side faghæftets krav og på den anden side mulighederne for at udføre kravene i praksis. ”Faghæftet”

er Fælles Mål for idræt (www.uvm.dk). Nærværende evaluerings formål er at undersøge lærernes

erfaringsbaserede holdninger til og vurdering af kravene i Fælles Mål for idræt. I SKUD’s regi er i

2006/2007 gennemført to projektspor med udviklingsarbejder inden for temaerne ’progression’ og

’evaluering’. Disse udviklingsarbejder er at betragte som specifikke indsatser, mens denne

evaluering handler om at undersøge graden af implementering af Fælles Mål for idræt.

Evalueringen har såvel deskriptive, eksplorative og normative formål. Evalueringens deskriptive

formål er at beskrive hvordan skolerne har implementeret Fælles Mål for idræt. Det eksplorative

formål er at undersøge lærernes holdninger til og vurderinger af muligheden for at udføre faghæftets

krav i praksis. Vi lægger vægt på at der er tale om ’erfaringsbaserede holdninger og vurderinger’

hvilket for os betyder at evalueringen må tage udgangspunkt i en undersøgelse af hvad lærerne

faktisk gør i praksis; det betyder at evalueringen må undersøge hvordan idrætslærerne har

implementeret Fælles Mål for idræt i deres praksis og om holdningerne til faghæftet er afhængig af

graden af implementering. Endelig er det evalueringens normative formål at bidrage til afdækning

af karakteristika for god praksis samt rammefaktorer, som fremmer god praksis. Undersøgelsen er

foretaget dels som en spørgeskemaundersøgelse blandt idrætslærere på alle deltagende skoler og

dels som case-studie på tre udvalgte deltagende skoler.

Hvad kan man bruge en sådan undersøgelse til? Undersøgelsen kan indgå i vurderingen og

revideringen af det eksisterende faghæfte, men kan også indgå i den enkelte idrætslærers

refleksioner over hvordan Fælles Mål for idræt inddrages i egen praksis. På skoleniveau kan

evalueringen bidrage til at sætte implementering af Fælles Mål for idræt – og herunder udvikling af

evalueringskultur i idrætsfaget – på dagsordenen således, at der på baggrund af læsning og

diskussion kan træffes aftaler om hvordan man på den enkelte skole vil arbejde videre; det kan fx

være ved at træffe beslutninger om fremtidige handlinger som at organisere sig i fagudvalg.

3


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

2.0 Baggrund

Danmarks Evalueringsinstitut EVA foretog i 2003/2004 en evaluering af idrætsundervisningen i

folkeskolen. Denne er publiceret i rapporten Idræt i folkeskolen. Et fag med bevægelse. EVA, 2004.

Evalueringen mundede bl.a. ud i en række anbefalinger til kvalificering af idrætsundervisningen i

skolen.

Et af evalueringens hovedresultater var at hovedparten af idrætsundervisningen er domineret af

aktivitetstænkning - både i forhold til den overordnede planlægning af idrætsundervisningen og i

forhold til planlægningen af konkrete undervisningsforløb. Denne aktivitetstænkning er for det

første en barriere i forhold til at kunne begrunde idrætsundervisningen didaktisk; for det andet er

aktivitetstænkningen en barriere for at kunne arbejde med mål for såvel undervisningen i idræt som

elevernes læringsudbytte, og endelig kan man for det tredje se den manglende målfastsættelse for

undervisning og læring som en barriere for kvalificeret at kunne evaluere dels idrætsundervisningen

og dels elevernes læring.

Med afsæt i evalueringsrapportens anbefalinger og ovennævnte identifikation af barrierer har

Skoleidrættens Udviklingscenter SKUD iværksat en række fagligt-pædagogiske udviklingsarbejder

på 11 skoler rundt omkring i Danmark. De iværksatte udviklingsarbejder har i skoleåret 2006/2007

været inddelt i to overordnede projektspor: 1) Projekt Evaluering, der har fokuseret på udvikling af

en evalueringskultur i idrætsundervisningen i skolen fra 1. klasse og op efter og 2) Projekt

Progression, der under underoverskriften ”Idræt og bevægelse i skolens hverdag” har fokuseret på

hvordan der skabes sammenhæng mellem mål, progression og evaluering og børns behov i

idrætsundervisningen. Implementering af Fælles Mål for idræt har været et omdrejningspunkt for

begge projekter. Det tredje projekt, som nærværende rapport er en formidling af, må derfor

betragtes som en videnopsamling i forhold til intentionen om implementering af Fælles Mål for

idræt med henblik på at videregive en erfaringsbaseret vurdering af Fælles Mål’s realiserbarhed.

3.0 Evalueringens formål og metode – evalueringsdesign

Evalueringens formål er at undersøge om der er sammenhæng mellem faghæftets krav og

mulighederne for at leve op til kravene i praksis.

Målet med projektet er:

• at få belyst, om målsætningerne i Fælles Mål for idræt er urealistiske, passende eller for

ambitiøse

• at undersøge hvordan idrætslærere har implementeret Fælles Mål for idræt og om der er

sammenhænge mellem erfaringer og holdninger

• at afdække forskelle og ligheder i erfaringer og holdninger mellem idrætslærere som har

deltaget i udviklingsarbejderne og idrætslærere, der ikke har deltaget i udviklingsarbejderne

• at identificere faktorer som kan forklare forskelle og ligheder mellem idrætslæreres

erfaringer med og holdninger til Fælles Mål

• at identificere karakteristika for god praksis i forhold til at anvende/ implementere faghæftet

Fælles Mål for idræt i praksis

4


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Ovenstående mål med undersøgelsen er operationaliseret i følgende hovedundersøgelsesspørgsmål:

1. Hvordan er Fælles Mål blevet implementeret i idrætsundervisningen?

2. Hvordan vurderes målsætningerne for faget idræt som de kommer til udtryk i trinmål og

slutmål i faghæftet Fælles Mål for idræt og med hvilke begrundelser?

3. Hvilke forskelle og ligheder er der i erfaringer og vurderinger afhængigt af om man har

deltaget i udviklingsarbejderne eller ej?

4. Hvilke forklaringer kan der gives på de konstaterede forskelle og ligheder?

5. Hvad karakteriser god praksis i forhold til Fælles Mål for idræt?

3.1 Dataindsamling og metoder

Målet med nærværende evaluering er at frembringe idrætslæreres erfaringsbaserede vurderinger af

faghæftet Fælles Mål for idræt. Da formålet således har været eksplorativt og deskriptivt, er valgt et

evalueringsdesign som giver mulighed for at kortlægge lærernes erfaringer i praksis.

Evalueringsdesignet er diskuteret med og godkendt af repræsentanter for Skoleidrættens

Udviklingscenter SKUD inden undersøgelsen blev gennemført. Også undervejs i

evalueringsprocessen har evaluator været i løbende kontakt med opdragsgiver. Dette har bl.a.

betydet at evalueringsdesignet er ændret undervejs – mest radikalt efter spørgeskemaundersøgelsens

konklusioner lå klar. Der redegøres nærmere herfor efter den deskriptive analyse af

spørgeskemaundersøgelsen.

Undersøgelsen frembringer data ved at inddrage idrætslærere som informanter. Fordelen ved at

anvende idrætslærerne som informanter er at de har praksiserfaringer med undervisning i idræt og i

arbejdet med Fælles Mål for idræt. Ulempen kan være risiko for den bias som enhver

selvevaluering rummer. Selvevaluering er velegnet til at synliggøre den enkeltes praksis – omvendt

er der også risiko for at man som respondent kommer til at fremstille sig selv som man enten tror

det forventes fra spørgers side eller som man ideelt set gerne vil fremstille sig selv/ fremstå i andres

øjne; altså at der fremkommer en række normative svar mere end et analytisk blik på egen praksis. I

øvrigt henvises til afsnittet om reliabilitet og validitet i forbindelse med redegørelse for det anvendte

spørgeskemas opbygning og undersøgelsens gennemførelse.

De idrætslærere som inddrages som informanter er for det første de deltagende idrætslærere i

SKUD-udviklingsarbejderne. For det andet inddrages de øvrige idrætslærere fra de deltagende

skoler (ikke-deltagende i udviklingsarbejdet). Begrundelsen for denne inddragelse er at have

sammenlignelige informanter til de deltagende lærere i udviklingsarbejderne til besvarelse af

spørgsmål tre: Hvilke forskelle og ligheder er der i erfaringer og vurderinger afhængigt af om man

har deltaget i udviklingsarbejderne eller ej? Fordelen ved at vælge en sammenligningsgruppe fra de

samme skoler er, at forskelle i forældres social-økonomiske status, sammensætning af elevgrupper,

skolekulturelle og ledelseskulturelle forhold ikke bliver udslagsgivende faktorer for eventuelle

forskelle.

Der anvendes såvel kvantitative som kvalitative metoder i undersøgelsen: spørgeskema og

semistrukturerede fokusgruppeinterviews. Der er udarbejdet et spørgeskema, som er uddelt til

5


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

samtlige idrætslærere på de elleve deltagende skoler. Spørgeskemaet er inddelt i følgende

hovedområder: Planlægning, Lærerne og ’Fælles Mål for idræt’, Undervisningsdifferentiering og

holddannelse, Eleverne og ’Fælles Mål for idræt’, Skole/hjemsamarbejde, Effekter afFælles Mål

for idræt’, Problemer og/ eller begrænsninger, Samlet vurdering afFælles Mål for idræt’ og

endelig en del med baggrundsvariable under overskriften Oplysninger om dig selv. Herved lægger

spørgeskemadesignet sig bevidst op ad/ spørger ind til nogle af de samme områder i forhold til

implementering af Fælles Mål i lærerens praksis, som der spørges ind til i den nationale evaluering

af Fælles Mål i folkeskolen som foretages af et konsortium bestående af Muusmann, CVU

Nordjylland og CVU Sønderjylland. Ved at spørge ind til en række af de samme områder gives der

mulighed for at resultaterne fra nærværende undersøgelse, der kan kaldes specifik (deltagende

skoler i et udviklingsarbejde inden for ét fag), har mulighed for at perspektivere til de mere

generelle konklusioner fra Muusmann-undersøgelserne (såvel midtvejsevalueringen som

slutevalueringen, der er foregået sideløbende med nærværende undersøgelse). Spørgeskemaet består

af 61 spørgsmål.

Inden spørgeskemaet blev udsendt til respondenterne, blev der foretaget en pilotafprøvning hvor

henholdsvis to deltagende lærere og to ikke-deltagende lærere besvarede spørgsmålene. Deres

besvarelse dannede udgangspunkt for en samtale mellem dem og evaluator. Herved blev en række

meningsforstyrrende spørgsmål korrigeret. På denne sikres en form for validitet i undersøgelsen –

altså at de anvendte begreber giver mening for respondenterne. Der er ikke – og er ikke tilstræbt –

statistisk validitet i undersøgelsen. Til gengæld er tilstræbt en håndværksmæssigt validitet, idet det

er evaluators mål at fremstille såvel undersøgelsens forløb som dens resultater åbent. Herved skulle

være skabt mulighed for gennemsigtighed i datagenerering og databehandling – og dermed være

skabt mulighed for at læser kan gennemgå rapportens analyser og konklusioner og selv drage sig

sine egne vurderinger på baggrund af det indsamlede materiale.

Inden spørgeskemaet er udsendt til respondenterne er det forelagt Skoleidrættens Udviklingscenter

SKUD. Undersøgelsen er gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, og

idrætslærerne er sikret fuld anonymitet i rapporten. Det vil sige at det er evaluator bekendt hvilke

svar der er kommet fra hvilken skole, men at skoler og respondenter optræder i anonymiseret form i

rapporten. Såvel spørgeskema som resultater kan se på følgende link:

http://www.espub.net/rss/esp/presentation/609C5E5089A9AA967232ABA2A4D03114.htm

Ovenstående kvantitative undersøgelse blandt idrætslærerne på de elleve deltagende skoler følges

op af en kvalitativ undersøgelse på tre af skolerne. Med ’kvalitativ’ menes her at der gennemføres

fokusgruppeinterviews med lærere med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide, se bilag

I. Det overordnede argument for valg af interviews som metode er med Kvales beskrivelse at få

indsigt i de interviewedes livsverdenen: Jeg vil gerne forstå verden fra dit synspunkt. Jeg vil gerne

vide, hvad du ved, på samme måde som du ved det. Jeg vil gerne forstå betydningen af dine

oplevelser, være i dine sko, føle tingene, ligesom du føler dem, forklare tingene, ligesom

du forklarer dem. Vil du være min lærer og hjælpe mig til at forstå? (Spradley 1979: 43 citeret i

Kvale: 129-130). Når fokusgruppeformen er valgt frem for interviews med enkeltpersoner, er det

fordi netop fokusgruppeformen giver mulighed for ikke blot at få indsigt i den enkelte lærers

praksis, men gennem samtalen at generere et rum, hvor lærerne også taler med hinanden om deres

praksis. Dette giver evaluator mulighed for dataindsamling på to niveauer: dels de udsagn lærerne

selv kommer med om egen praksis – og dels at iagttage den måde lærerne taler/ italesætter deres

egen praksis på. Endelig kan fokusgruppeinterviewet være med til at overkomme noget af det

tidligere omtalte bias, der er ved at anvende lærerne selv som informanter om egen praksis; i et

6


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

fælles rum vil der opstå en form for ’selvjustits’ i forhold til hvor langt fra dagligdagens oplevelser

og erfaringer man vil bevæge sig.

Intentionen i det oprindelige evalueringsdesign/ -opdrag havde, som det ses af bilag II, et

komparativt perspektiv. I det oprindelige evalueringsdesign var planlagt en segmentering efter

nedenstående kriterier, men den kvantitative del af undersøgelsen gav ikke belæg herfor.

Det var intentionen at der skulle vælges fire skoler ud til at indgå i den kvalitative del af

undersøgelsen. Skolerne skulle have været udvalgt med udgangspunkt i en segmentering af de

kvantitative data inden for nedenstående profiler: Skoler der i:

• I høj grad har implementeret Fælles Mål for faget idræt

• I lav grad har implementeret Fælles Mål for faget idræt

• Skoler hvor forskelle mellem deltagende og ikke-deltagende idrætslærere er stor

• Skoler hvor ligheder mellem deltagende og ikke-deltagende idrætslærere er stor

Målet var at udvælge cases med henblik på for det første at analysere om idrætsfaglig praksis og

vurderingen af Fælles Mål for idræt varierer med segmenteringsprofil. For det andet var det målet

på tværs af cases at identificere hvilke faktorer der kunne være fremmende henholdsvis hæmmende

for implementering af Fælles Mål for idræt.

Det var også den oprindelige intention at foretage to fokusgruppeinterviews på hver af de fire

udvalgte skoler: Et fokusgruppeinterview med repræsentanter for de i udviklingsarbejderne

deltagende idrætslærere og et fokusgruppeinterview med repræsentanter for idrætslærere som ikke

har deltaget i udviklingsarbejderne; dette for at understøtte det komparative sigte. Der var imidlertid

blandt besvarelserne af spørgeskemaet ikke belæg for at foretage en sådan segmentering. Det

betyder at der ikke var en entydig tendens endsige en strømpil i retning af markante forskelle

mellem deltagende og ikke-deltagende lærere på skolerne. I afsnittet ”Forbehold for undersøgelsens

resultater” vil vi vende tilbage til hvordan den manglende forskel mellem deltagende og ikkedeltagende

læreres praksis i implementeringen af Fælles Mål for idræt kan forklares. I det endelige

evalueringsdesign udvalgtes skolerne til casestudie i samarbejde med SKUD.

Den kvantitative undersøgelse vil dels levere data til besvarelse af hovedspørgsmålene 1-3 og dels

give mulighed for på et mere analytisk og nuanceret grundlag at beskrive idealtypiske erfaringer,

barrierer, problemstillinger og vurdering af Fælles Mål for idræt, sådan som det opleves af

idrætslærere i folkeskolen.

De kvalitative undersøgelser vil levere data til besvarelse af hovedspørgsmålene 3-5. Disse

undersøgelser vil kunne besvare spørgsmålene om hvilke faktorer der henholdsvis fremmer og

hæmmer implementering af Fælles Mål for idræt samt bidrage til at identificere elementer i god

idrætsundervisning, som kan anvendes i et fremadrettet perspektiv både på de deltagende skoler og

som inspiration generelt for folkeskolens idrætsundervisning.

3.2 Evalueringsspørgsmål

Samlet set kan den kvantitative og kvalitative undersøgelse operationaliseres i følgende

evalueringsspørgsmål:

7


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

• Hvilken betydning har Fælles Mål for idræt for beslutning, planlægning, gennemførelse og

evaluering af idrætsundervisningen? Hvilken betydning har Fælles Mål for kvaliteten af

samarbejdet mellem skolens idrætslærere?

• Har Fælles Mål for idræt bidraget til at styrke kvaliteten af evalueringen og vurderingen af

elevernes læringsudbytte i idræt? Er det blevet nemmere at identificere elevernes stærke og

svage sider? Har Fælles Mål for idræt haft betydning for differentiering af

idrætsundervisningen?

• Har Fælles Mål for idræt haft betydning for kvaliteten af dialog og samarbejde mellem

skole og hjem?

• Har Fælles Mål for idræt haft betydning for skolens arbejde med elevernes alsidige,

personlige udvikling?

3.3 Dokumentation

Undersøgelsen dokumenteres i nærværende rapport, der publiceres på Skoleidrættens

Udviklingscenter SKUD’s hjemmeside (www.skud.nu). Spørgeskemaundersøgelsen kan man

yderligere søge indsigt i ved at anvende nedenstående link til spørgeskemaundersøgelsens

resultater: http://www.espub.net/rss/esp/presentation/609C5E5089A9AA967232ABA2A4D03114.htm.

3.4 Analyse

Analysen har såvel deskriptive som eksplorative formål. De deskriptive formål tilgodeses via

besvarelse af hovedspørgsmålene 1-3; hovedspørgsmål 4 er af eksplorativ karakter. Besvarelsen af

hovedspørgsmål 4 indeholder bl.a. testning af en række hypoteser. Disse hypoteser bygger bl.a. på

Midtvejsevaluering af Fælles Mål af Muusman, CVU Nordjylland og CVU Sønderjylland, 2005 og

uddybes i det nedenstående.

Bag evalueringsdesignets analytiske optik ligger en kausalmodel som indeholder antagelser om og

overvejelser over mulige sammenhænge i datamaterialet. Af hensyn til gennemsigtighed i såvel

undersøgelsesdesign som analyseoptik ekspliciteres de antagelser, der ligger til grund for netop

denne analyse, i en række hypoteser nedenstående. Hypoteserne kan enten verificeres, falsificeres

eller nuanceres gennem evalueringen.

Der kan på denne baggrund formuleres følgende hypoteser:

• Der er en positiv samvariation mellem graden af implementering af Fælles Mål i

idrætsundervisningen og en positiv vurdering af Fælles Mål?

• Der er en positiv samvariation mellem fokus på faglighed i idrætsundervisningen og graden

af implementering?

• Der er en positiv samvariation mellem inddragelse af eleverne i arbejdet med Fælles Mål for

idræt og implementering?

• Der er en positiv samvariation mellem inddragelse af forældrene i arbejdet med Fælles Mål

og implementering?

8


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

• Der er en positiv samvariation mellem skolelederens aktive rolle som understøttende og

kravstillende og graden af implementering?

• Der er en positiv samvariation mellem en kollektiv strategi for implementering og graden af

implementering?

• Der er en positiv samvariation mellem skolens didaktiske kultur og implementering af

Fælles Mål i idrætsundervisningen?

Antagelser om sammenhænge kan også operationaliseres i følgende kausalmodel. Vi gør

opmærksom på at ’kausalitet’ her ikke må forstås i en behavioristisk variant. Kausalitet tænkes som

en kompleks størrelse der opstår imellem fænomener via en række gensidige feedback-mekanismer.

Operationaliseringen i nedenstående model er derfor en stærk reduktion, som udelukkende tjener

det formål at synliggøre hvordan ovenstående hypoteser hænger sammen.

9


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Kausale faktorer: Effekter:

Samspil med

lokale

idrætsforeninger

Lærerkvalifikation

Ledelse

Didaktisk kultur

Samarbejdskultur

Fysiske rammer

Output FM Idræt:

Årsagsvariabel (X) Effektvariabel (Y)

Holdninger

til

Fælles Mål

3.5 Resultater af de gennemførte undersøgelser

Implementeringsgrad

Klarhed over

undervisnings- og

læringsmål

Undervisningsdifferentiering

Faglighed

Rummelighed

Elevens alsidige

personlige

udvikling

Evaluering

Elevinddragelse

Skolehjemsamarbejde

Resultaterne af de gennemførte undersøgelser formidles således at først præsenteres den deskriptive

analyse af resultaterne af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse. Dernæst præsenteres

analysen af mulige samvariationer (jf. ovenstående hypoteser) og endelig præsenteres resultaterne

af den kvalitative del af undersøgelsen. Denne analyse består dels i tre cases udarbejdet på baggrund

af interviews og interviewguides (et deskriptivt formål), dels et analysedisplay, hvis formål det er

deskriptivt at sammenstille de tre cases og dels af en række konklusioner, som det er muligt at drage

på baggrund af de kvalitative interviews.

10


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

4.0 Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført fra april til juni 2007 blandt idrætslærere på ti skoler.

54 idrætslærere har modtaget spørgeskemaet og 37 idrætslærere har besvaret spørgeskemaet. Det

giver en besvarelsesprocent på cirka 68,5. Besvarelsesprocenten er af evaluator taget ad notam, og i

forhold til den videre analyse betyder det blot en understregning af at der ikke er tale om en i

statistisk forstand repræsentativ undersøgelse. Det betyder også at når der i nedenstående analyse fx

står at hver syvende respondent svarer ”xxx”, så er der altså i faktiske tal kun tale om at seks

respondenter har givet dette svar.

Blandt respondenterne er cirka to ud af tre idrætslærere kvinder. Aldersmæssigt er der en spredning

fra 25 – 58 år. Lærernes undervisningserfaring i idræt varierer fra 0 – 30 år.

Lærernes ansvar for idrætsundervisningen fordeler sig fra en til ti klasser/årgange.

Cirka 62% af lærerne har ansvaret for to til fire klasser/årgange. Cirka hver fjerde har udskolingen

som primære arbejdsområde, cirka en tredjedel har mellemtrinnet som primære arbejdsområde,

resten har indskolingen som primære arbejdsområde.

Lidt over en fjerdedel er ikke involveret i idræts- /foreningslivet i lokalområdet; resten har en

tilknytning til det lokale idræts-/ foreningsliv ved enten selv at være aktive eller ved at være

trænere, bestyrelsesmedlemmer eller andet.

Lidt under halvdelen af respondenterne har deltaget i udviklingsarbejder i samarbejde med SKUD;

lidt over halvdelen har ikke deltaget. Èt af nærværende undersøgelsesformål er at afdække i hvilken

udstrækning eller om der er nogen forskel på implementeringsgraden af Fælles Mål for idræt

afhængigt af om man har deltaget i udviklingsarbejde eller ej. Datagrundlag for den videre analyse

heraf er hermed tilvejebragt.

Otte ud af ti respondenter er linjefagsuddannet i idræt. Cirka en tredjedel angiver at have deltaget i

efter- og videreuddannelsesforløb, hvilket dækker over en bred vifte fra korte en-dagskurser til

flerårige forløb, som f.eks. diplomuddannelse i idræt og/eller leder-/instruktøruddannelser.

4.1 Implementering af Fælles Mål i idrætsundervisningen

Denne del af undersøgelsen beskæftiger sig med i hvilken grad Fælles Mål for idræt er blevet

implementeret i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisningen og undersøger

rammerne herfor.

Har du anvendt faghæftet for idræt?

I meget høj grad 6 16 %

I høj grad 22 59 %

I nogen grad 6 16 %

I mindre grad 3 8 %

Slet ikke 0 0 %

Total: 37 100%

Alle respondenter tilkendegiver, at de i en eller anden grad har anvendt Fælles Mål for idræt. Tre ud

af fire lærere tilkendegiver, at de enten i høj grad eller meget høj grad har anvendt faghæftet. Et

flertal tilkendegiver, at de i høj grad har anvendt faghæftet.

11


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Idrætsundervisningen

I hvor høj grad er arbejdet med de bindende mål, læseplaner og beskrivelser af udviklingen frem mod

trin- og slutmål en integreret del af din daglige undervisning?

I meget høj grad 2 6 %

I høj grad 18 50 %

I nogen grad 12 33 %

I mindre grad 3 8 %

Slet ikke 1 3 %

Total: 36 100%

Næsten alle lærere tilkendegiver, at arbejdet med bindende mål, læseplaner og beskrivelser af

udviklingen frem mod trin- og slutmål er en integreret del af den daglige undervisning. Lidt over

halvdelen af lærerne vurderer at det enten i høj grad eller meget høj grad er praksis. Halvdelen

vurderer, at det i høj grad er tilfældet.

I hvor høj grad anvender du 'Fælles Mål for Idræt' i planlægningen af undervisningen, dvs. i den

langsigtede planlægning som f.eks. årsplaner, planlægning af emner og projekter m.m.?

I meget høj grad 11 31 %

I høj grad 16 44 %

I nogen grad 8 22 %

I mindre grad 1 3 %

Slet ikke 0 0 %

Total: 36 100%

Alle respondenter vurderer, at de i en eller anden grad anvender Fælles Mål for idræt i forhold til

den langsigtede planlægning af undervisningen f.eks. i forhold til udarbejdelse af årsplaner, i

forbindelse med planlægning af de enkelte emner og i forbindelse med arbejdet med projekter. Tre

ud af fire lærere mener, at det enten forekommer i meget høj eller høj grad.

I hvor høj grad anvender du 'Fælles Mål for Idræt' i tilrettelæggelsen af undervisningen, dvs.

tilrettelæggelsen af den konkrete undervisningssituation?

I meget høj grad 0 0 %

I høj grad 9 25 %

I nogen grad 17 47 %

I mindre grad 7 19 %

Slet ikke 3 8 %

Total: 36 100%

I forhold til tilrettelæggelsen af den konkrete undervisningssituation vurderes

implementeringsgraden lavere. En fjerdedel vurderer, at det i høj grad er tilfældet, næsten halvdelen

vurderer at det i nogen grad er tilfældet og ingen vurderer, at det i meget høj grad er tilfældet.

12


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Er 'Fælles Mål for Idræt' et didaktisk arbejdsredskab i dit arbejde? (dvs. dit arbejde med at planlægge

og tilrettelægge fagets mål, indhold og metoder)

I meget høj grad 1 3 %

I høj grad 18 49 %

I nogen grad 13 35 %

I mindre grad 2 5 %

Slet ikke 3 8 %

Ved ikke 0 0%

Total: 37 100%

Næsten alle lærere vurderer, at Fælles Mål for idræt er er didaktisk arbejdsredskab i planlægning og

tilrettelæggelse af idrætsfagets mål, indhold og metoder. Næsten halvdelen vurderer, at det i høj

grad er tilfældet og cirka en ud af tre lærere vurderer, at det i nogen grad er tilfældet.

Indgår faghæftets undervisningsvejledning som inspiration i din tilrettelæggelse af undervisningen?

I meget høj grad 0 0%

I høj grad 8 22 %

I nogen grad 20 56 %

I mindre grad 2 6 %

Slet ikke 6 17 %

Ved ikke 0 0%

Total: 36 100%

Tre ud af fire lærere anvender undervisningsvejledningen som inspirationskilde til tilrettelæggelse

af undervisningen i enten nogen grad eller i høj grad. Cirka hver sjette anvender ikke

undervisningsvejledningen.

Implementering af Fælles Mål i idræt har ikke haft store konsekvenser i forhold til valg af andre

undervisningsmaterialer. Cirka en tredjedel angiver, at de ikke har ændret praksis vedrørende valg

af undervisningsmaterialer, cirka halvdelen angiver, at de i mindre grad har ændret praksis.

Holddannelse

87% af lærerne anvender holddannelser i idrætsundervisningen, men vurderer kun, at Fælles Mål

for idræt i begrænset grad har bidraget til arbejdet med holddannelser.

13


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

I hvor høj grad vurderer du at 'Fælles Mål for Idræt' bidrager til arbejdet med holddannelse?

I meget høj grad 0 0%

I høj grad 0 0%

I nogen grad 17 52 %

I mindre grad 9 27 %

Slet ikke 5 15 %

Ved ikke 2 6 %

Total: 33 100%

Lidt over halvdelen mener, at Fælles Mål i nogen grad har bidraget hertil; cirka 27 % mener, det i

mindre grad er tilfældet. 15 % mener slet ikke det er tilfældet.

De dominerende kriterier for holddannelser er enten holddannelse baseret på kønsopdeling eller

holddannelse efter interesseprincippet (elevvalg).

Evaluering

Inddrager du 'Fælles Mål for Idræt' i den løbende evaluering af den idrætsundervisning som du har

ansvaret for?

I meget høj grad 2 5 %

I høj grad 12 32 %

I nogen grad 11 30 %

I mindre grad 9 24 %

Slet ikke 3 8 %

Total: 37 100%

Et stort flertal af lærere anvender Fælles Mål for idræt i evaluering af idrætsundervisningen. Lidt

over en tredjedel tilkendegiver, at de enten i meget høj grad eller i høj grad anvender Fælles Mål.

Lidt under en tredjedel vurderer, at de anvender Fælles Mål i nogen grad og næsten hver fjerde

vurderer, at de anvender Fælles Mål i mindre grad.

Anvender du konkret faghæftet som arbejdsredskab i forbindelse med din evaluering af eleverne?

I meget høj grad 0 0 %

I høj grad 9 24 %

I nogen grad 10 27 %

I mindre grad 14 38 %

Slet ikke 4 11 %

Total: 37 100%

Et stort flertal af lærerne anvender også Fælles Mål i forbindelse med evaluering af eleverne. Lidt

over halvdelen anvender Fælles Mål for idræt i høj grad eller i nogen grad. Lidt over en tredjedel

anvender Fælles Mål i mindre grad.

14


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

I hvor høj grad anvender du 'Fælles Mål for Idræt' i forbindelse med arbejdet med elevplaner?

I meget høj grad 0 0%

I høj grad 8 21 %

I nogen grad 9 24 %

I mindre grad 7 18 %

Slet ikke 6 16 %

Ved ikke 8 21 %

Total: 38 100%

I forbindelse med udarbejdelse af elevplaner anvender et flertal af lærere Fælles Mål for idræt. Lidt

over en femtedel ved ikke, om de anvender Fælles Mål; cirka hver sjette anvender slet ikke Fælles

Mål; cirka hver femte anvender Fælles Mål i mindre grad, cirka hver femte anvender Fælles Mål i

høj grad. Cirka hver fjerde anvender Fælles Mål i nogen grad.

Lærersamarbejde om Fælles Mål

Indgår du som idrætslærer i teamsamarbejde på din skole?

Ja 32 84 %

Nej 6 16 %

Total: 38 100%

84% af de adspurgte lærere tilkendegiver, at de indgår i et kollegialt samarbejde som idrætslærere.

Næsten halvdelen indgår i fagteamsamarbejde; en fjerdedel indgår i et samarbejde med en selvvalgt

kollega og 17% indgår i klasseteam.

I forhold til fagteamsamarbejde inddrager tre ud af fire lærere Fælles Mål for idræt i enten meget

høj grad eller høj grad. I forhold til tværgående fagsamarbejde indgår Fælles Mål overvejende i

mindre grad, nogen grad eller høj grad. Under hver femte idrætslærer inddrager Fælles Mål i høj

grad; 38% gør det i nogen grad og 34% gør det i mindre grad.

Inddragelse af eleverne i arbejdet med Fælles Mål

Hvordan inddrager du eleverne i undervisningsplanlægning? (sæt kryds ved de metoder, som du anvender)

Gennem regelmæssige klassesamtaler 11

Gennem samtaler med den enkelte elev 5

Gennem samtaler med hold/grupper af elever 27

Gennem samtaler med eleverne og deres forældre 3

Ved udarbejdelsen af årsplaner 20

Andet, beskriv venligst: 1

Total: 34

Undersøgelsen viser, at idrætslærerne anvender forskellige metoder til at inddrage eleverne i

planlægningen af undervisningen. Et flertal af idrætslærere inddrager eleverne ved udarbejdelse af

årsplaner og via samtaler med hold/grupper af elever. Under hver tredje angiver regelmæssige

klassesamtaler som et forum for inddragelse. Endelig nævner et par lærere samtale med den enkelte

elev og samtale med elever og forældre, som fora for inddragelse.

15


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Hvordan inddrager du eleverne i fastlæggelse og evaluering af individuelle mål? (sæt kryds ved de metoder, som du anvender)

Gennem elevsamtaler

Gennem samtaler med elever og deres forældre 8

Gennem logbøger og anden skriftlig formulering 7

Gennem brug af portefølje/portfolio 4

Andet, beskriv venligst: 3

Total:

I forhold til at inddrage eleverne i fastlæggelse og evaluering af individuelle mål er det især

elevsamtaler, som anvendes som metode, hvilket over halvdelen af lærerne anvender.

Af andre metoder anvendes samtaler med elever og forældre, logbøger, portofolio m.m. Disse

metoder anvendes af fra fire til otte af de adspurgte.

Skole – hjem samarbejdet

Deltager du som idrætslærer i skole/hjemsamarbejde?

Ja 12 32 %

Nej 25 68 %

Total: 37 100%

Under en tredjedel af idrætslærerne deltager i skole-hjem samarbejdet. Et par af lærerne angiver at

de deltager i kraft af, at de har den pågældende klasse i andre fag – de er klasselærer eller

matematiklærer i klassen. Af den tredjedel som deltager, foregår deltagelsen først og fremmest via

deltagelse i forældremøder eller via klasselæreren (der gives information til klasselæreren som

videregiver denne). De lærere som deltager i skole – hjem samarbejdet, inddrager Fælles Mål for

idræt i nogen grad eller i mindre grad heri.

Ledelse

Er der på din skole opstillet overordnede retningslinier for, hvordan 'Fælles Mål' skal indgå i dit

arbejde?

I meget høj grad 1 3 %

I høj grad 5 14 %

I nogen grad 15 42 %

I mindre grad 6 17 %

Slet ikke 9 25 %

Total: 36 100%

Tre ud af fire lærere tilkendegiver, at der til en vis grad er opstillet overordnede retningslinier på

skolen for, hvordan Fælles Mål skal indgå i arbejdet (generelt). 42% angiver, at det i nogen grad er

tilfældet; lidt under en femtedel angiver, at det i mindre grad er tilfældet og cirka hver sjette

angiver, at det i høj grad eller meget høj grad er tilfældet.

2

1

2

8

16


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Foretager skoleledelsen opfølgning på, hvordan 'Fælles Mål' indgår i dit arbejde?

I meget høj grad 0 0 %

I høj grad 2 6 %

I nogen grad 7 20 %

I mindre grad 9 26 %

Slet ikke 17 49 %

Total: 35 100%

Lige over halvdelen af skolelederne følger op på, hvordan Fælles Mål indgår i arbejdet.

Cirka hver fjerde skoleleder følger i mindre grad op og cirka hver femte skoleleder gør det i nogen

grad.

Et flertal af idrætslærerne sikrer, at Fælles Mål bliver inddraget i arbejdet via evaluering og/eller via

at lærerne tager initiativ til, at Fælles Mål for idræt indgår i drøftelser med kolleger om

årsplaner/udviklingsplaner. Under halvdelen af lærerne angiver, at det sikres ved at efterleve

skolens retningslinier og over en tredjedel angiver at denne sikring forekommer via

fagteamsamarbejde.

Rammerne for undervisningen

Vurderer du, at de faciliteter, materialer og redskaber, som du anvender, er egnede til at understøtte

en undervisning, som kan bidrage til opfyldelse af 'Fælles Mål for Idræt'?

I meget høj grad 6 17 %

I høj grad 14 39 %

I nogen grad 12 33 %

I mindre grad 4 11 %

Slet ikke 0 0 %

Total: 36 100%

Alle lærerne vurderer i en eller anden grad, at de faciliteter, materialer og redskaber, som er til

rådighed for og anvendes i undervisningen bidrager til at opfylde Fælles mål for idræt.

Over halvdelen vurderer, at det enten i høj grad eller i meget høj grad er tilfældet.

Vurderer du, at der er de fornødne fysiske forhold (plads, lokaler) der gør det muligt at leve op til

'Fælles Mål for Idræt'?

I meget høj grad 6 16 %

I høj grad 12 32 %

I nogen grad 9 24 %

I mindre grad 5 14 %

Slet ikke 5 14 %

Total: 37 100%

Et stort flertal af lærerne vurderer, at der i en eller anden grad er de fornødne fysiske forhold til at

efterleve kravene i Fælles Mål, lidt under halvdelen vurderer, at det enten i meget høj grad eller i

høj grad er tilfældet.

17


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Vurderer du, at undervisningen i idræt bliver prioriteret inden for skolens økonomiske rammer?

I meget høj grad 4 11 %

I høj grad 8 22 %

I nogen grad 16 43 %

I mindre grad 8 22 %

Slet ikke 1 3 %

Total: 37 100%

Alle lærere minus en vurderer, at skolen i en eller anden grad prioriterer idræt inden for skolens

økonomiske rammer. Cirka hver tredje vurderer, at det enten i høj grad eller meget høj grad er

tilfældet; cirka to tredjedele vurderer, at det enten i nogen grad eller i mindre grad er tilfældet.

4.2 Kontekstuelle faktorer og Fælles Mål for idræt

Denne del af undersøgelsen beskæftiger sig med lærernes vurdering af i hvilken grad forskellige

faktorer begrænser implementeringen af Fælles Mål for idræt.

Lærerkompetencer

Din uddannelse

I meget høj grad 0 0 %

I høj grad 1 3 %

I nogen grad 6 17 %

I mindre grad 8 22 %

Slet ikke 19 53 %

Ved ikke 2 6 %

Total: 36 100%

Lidt over halvdelen af lærerne vurderer ikke, at egen uddannelse er nogen begrænsning i forhold til

implementering af Fælles Mål. Lidt over hver femte vurderer, at egen uddannelse i mindre grad er

en begrænsning; cirka hver sjette vurderer at det i nogen grad er et problem. Over halvdelen af

lærerne vurderer, at mulighederne for efteruddannelse enten i mindre grad eller i nogen grad er et

problem. En tredjedel mener slet ikke, at det er et problem.

Egne holdninger

I meget høj grad 0 0 %

I høj grad 3 8 %

I nogen grad 7 19 %

I mindre grad 8 22 %

Slet ikke 17 47 %

Ved ikke 1 3 %

Total: 36 100%

18


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Egne holdninger til Fælles Mål vurderes af cirka halvdelen af lærerne til slet ikke at være en

begrænsning. Cirka en femtedel vurderer, at egne holdninger i nogen grad er en begrænsning.

Kollegaer og ledelse

Kollegers holdninger

I meget høj grad 1 3 %

I høj grad 4 11 %

I nogen grad 12 33 %

I mindre grad 9 25 %

Slet ikke 9 25 %

Ved ikke 1 3 %

Total: 36 100%

Kollegaers holdninger til Fælles Mål for idræt vurderes af halvdelen af idrætslærerne til enten slet

ikke eller i mindre grad at være en begrænsning i forhold til implementering. En tredjedel vurderer,

at kollegaers holdninger i nogen grad er et problem.

Skoleledelsens holdning

I meget høj grad 0 0 %

I høj grad 1 3 %

I nogen grad 5 14 %

I mindre grad 9 25 %

Slet ikke 18 50 %

Ved ikke 3 8 %

Total: 36 100%

Halvdelen af lærerne vurderer, at skoleledelsens holdninger slet ikke er en begrænsning. Hver fjerde

lærer vurderer, at det i mindre grad er en begrænsning; cirka hver syvende vurderer, at ledelsens

holdninger i nogen grad er problematisk.

Skolens didaktiske kultur

Skolens didaktiske kultur

I meget høj grad 0 0 %

I høj grad 1 3 %

I nogen grad 5 14 %

I mindre grad 12 33 %

Slet ikke 16 44 %

Ved ikke 2 6 %

Total: 36 100%

Halvdelen af lærerne vurderer, at skolens didaktisk kultur i en eller anden grad er en begrænsende

faktor for implementering af Fælles Mål for idræt. 44% af lærerne vurderer, at skolens didaktiske

19


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

kultur slet ikke er en begrænsning. En tredjedel vurderer, at denne kultur i mindre grad er en

begrænsning.

Skolens evalueringskultur

I meget høj grad 0 0 %

I høj grad 3 8 %

I nogen grad 9 25 %

I mindre grad 10 28 %

Slet ikke 12 33 %

Ved ikke 2 6 %

Total: 36 100%

Over halvdelen af idrætslærerne vurderer, at skolens evalueringskultur enten i mindre grad eller i

nogen grad er en begrænsende faktor. En tredjedel vurderer, at det slet ikke er tilfældet.

Skolens økonomiske prioriteringer

Skolens økonomiske prioriteringer

I meget høj grad 1 3 %

I høj grad 3 8 %

I nogen grad 8 22 %

I mindre grad 10 28 %

Slet ikke 13 36 %

Ved ikke 1 3 %

Total: 36 100%

Et flertal af lærerne vurderer, at skolens økonomiske prioriteringer er en begrænsende faktor. Lidt

over en tredjedel af lærerne vurderer slet ikke, at skolens økonomiske prioriteringer er en

begrænsning i forhold til implementering af Fælles Mål for idræt. Halvdelen af lærerne vurderer, at

det enten i mindre grad eller i nogen grad er et problem.

Cirka hver tiende vurderer, at skolens prioriteringer enten i høj grad eller i meget høj grad er et

problem.

Arbejdets tilrettelæggelse

Dine arbejdstidsregler

I meget høj grad 1 3 %

I høj grad 5 14 %

I nogen grad 3 8 %

I mindre grad 8 22 %

Slet ikke 14 39 %

Ved ikke 5 14 %

Total: 36 100%

20


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Lidt under halvdelen af lærerne vurderer, at arbejdstidsreglerne i en eller anden grad er en

begrænsning for implementering af Fælles Mål.

39 % vurderer, at arbejdstidsreglerne slet ikke er en begrænsning. Lidt over hver femte vurderer at

arbejdstidsreglerne i mindre grad er en begrænsning; lidt over hver femte vurderer, at

arbejdstidsreglerne enten i nogen grad eller i høj grad er en begrænsning.

Time/fagfordeling: det prioriteres at linjefagsuddannede underviser i idræt

I meget høj grad 2 6 %

I høj grad 2 6 %

I nogen grad 5 15 %

I mindre grad 9 26 %

Slet ikke 15 44 %

Ved ikke 1 3 %

Total: 34 100%

Et flertal af lærere vurderer, at en fagfordelingspraksis med prioritering af, at det er

linjefagsuddannede, som underviser i idræt, er en begrænsende faktor. 44% vurderer, at det slet ikke

er en begrænsning. 41% vurderer, at denne praksis enten i mindre grad eller i nogen grad er en

begrænsning. 12% vurderer, at det enten i høj grad eller i meget høj grad er et problem.

Time/fagfordeling: ønsker om at undervise bestemte klasser (fx fortsætterklasser) prioriteres på

lige fod med andre ønsker

I meget høj grad 1 3 %

I høj grad 7 19 %

I nogen grad 6 17 %

I mindre grad 9 25 %

Slet ikke 11 31 %

Ved ikke 2 6 %

Total: 36 100%

Et flertal af lærere vurderer, at en fagfordelingspraksis, hvor ønsket om at undervise bestemte

klasser prioriteres på lige fod med andre ønsker er en begrænsende faktor.

31% vurderer, at en sådan fagfordelingspraksis slet ikke er en begrænsning. Et flertal vurderer, at

denne praksis er problematisk. 42% vurderer, at denne praksis enten i mindre grad eller i nogen

grad er problematisk. Cirka hver femte vurderer, at det i høj grad er problematisk.

21


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Fysiske rammer

Undervisningslokaler

I meget høj grad 3 8 %

I høj grad 4 11 %

I nogen grad 8 22 %

I mindre grad 6 17 %

Slet ikke 13 36 %

Ved ikke 2 6 %

Total: 36 100%

58% af lærerne vurderer i en eller anden grad, at undervisningslokalerne er en begrænsende faktor i

forhold til implementering af Fælles Mål for idræt. Lidt over hver tredje lærer vurderer, at

undervisningslokalerne slet ikke er en begrænsning. 39% vurderer, at lokalerne enten i mindre grad

eller i nogen grad er en begrænsning. 19 % vurderer, at lokalerne enten i høj grad eller i meget høj

grad er en begrænsning.

Undervisningsfaciliteter og redskaber

I meget høj grad 2 6 %

I høj grad 7 19 %

I nogen grad 6 17 %

I mindre grad 7 19 %

Slet ikke 12 33 %

Ved ikke 2 6 %

Total: 36 100%

61% vurderer, at faciliteter og redskaber i eller anden grad er en begrænsende faktor for

implementering af Fælles Mål for idræt. Cirka hver tredje lærer vurderer, at undervisningsfaciliteter

og redskaber slet ikke er en begrænsning. Hver fjerde lærer vurderer, at det enten i høj grad eller i

meget høj grad er et problem; lidt over hver tredje lærer vurderer, at det i mindre grad eller i nogen

grad er et problem.

Faghæftet Fælles Mål for idræt

Trinmålenes ambitionsniveau

I meget høj grad 0 0 %

I høj grad 3 8 %

I nogen grad 15 42 %

I mindre grad 8 22 %

Slet ikke 7 19 %

Ved ikke 3 8 %

Total: 36 100%

22


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Næsten tre ud af fire lærere vurderer, at ambitionsniveauet i en eller anden grad er en begrænsning.

Lidt under hver femte lærer vurderer slet ikke, at trinmålenes ambitionsniveau er en begrænsning

for implementering af Fælles Mål for idræt. Cirka to ud af tre lærere vurderer, at ambitionsniveauet

enten i mindre grad eller i nogen grad er en begrænsning.

Trinmålenes antal

I meget høj grad 1 3 %

I høj grad 2 6 %

I nogen grad 11 31 %

I mindre grad 10 28 %

Slet ikke 10 28 %

Ved ikke 2 6 %

Total: 36 100%

Cirka seks ud af ti lærere vurderer, at trinmålenes antal enten i mindre grad eller i nogen grad er en

begrænsning. Lidt over hver fjerde lærer vurderer slet ikke, at trinmålenes antal er en begrænsning.

Trinmålenes evaluerbarhed

I meget høj grad 0 0 %

I høj grad 4 11 %

I nogen grad 11 31 %

I mindre grad 9 25 %

Slet ikke 7 19 %

Ved ikke 5 14 %

Total: 36 100%

Over halvdelen af lærerne vurderer, at trinmålenes evaluerbarhed enten i mindre grad eller i nogen

grad er en begrænsning. Cirka hver femte lærer vurderer, at trinmålenes evaluerbarhed slet ikke er

en begrænsning.

De lokale idrætsforeninger

Har du informeret (repræsentanter fra) de lokale idrætsforeninger om 'Fælles Mål' og målene for idræt

i skolen?

I meget høj grad 0 0 %

I høj grad 1 3 %

I nogen grad 1 3 %

I mindre grad 4 11 %

Slet ikke 30 83 %

Total: 36 100%

83% af idrætslærerne angiver, at de slet ikke har informeret de lokale idrætsforeninger om Fælles

Mål for idræt og målene for idræt i skolen.

23


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

I hvilken udstrækning vurderer du at det lokale idrætsforeningsliv har betydning for skolens

idrætsliv?

I meget høj grad 7 19 %

I høj grad 8 22 %

I nogen grad 14 39 %

I mindre grad 6 17 %

Slet ikke 1 3 %

Total: 36 100%

Alle lærerne minus en vurderer, at det lokale idrætsforeningsliv i en eller anden grad har betydning

for skolens idrætsliv. Fire ud af ti lærere vurderer denne betydning som værende høj eller meget

høj. Cirka fire ud af ti lærere vurderer, at det lokale idrætsliv i nogen grad har betydning.

Alle lærere minus to vurderer, at det lokale idrætsforeningsliv i en eller anden grad spiller en positiv

rolle for skolens idrætsundervisning. Cirka hver sjette vurderer denne betydning, som værende i

meget høj grad positiv. Lidt under halvdelen af lærerne vurderer betydningen som værende i høj

grad positiv og cirka hver fjerde lærer vurderer, at betydningen i nogen grad er positiv.

Alle lærere vurderer, at elever der er aktive i det lokale idrætsliv enten i nogen grad, i høj grad eller

i meget høj grad har en anden ballast med i idrætsundervisningen. Over halvdelen af lærerne mener,

at det i høj grad er tilfældet; næsten hver tredje vurderer, at det i meget høj grad er tilfældet. Alle

lærere vurderer, at elever der er aktive i det lokale idrætsliv enten i nogen grad, i høj grad eller i

meget høj grad er positivt engagerede i idrætsundervisningen. Over halvdelen vurderer, at det i høj

grad er tilfældet; cirka fire ud af ti lærere vurderer, at det i nogen grad er tilfældet.

Under halvdelen af lærerne vurderer, at det lokale idrætsforeningsliv spiller en negativ rolle for

skolens idrætsundervisning. Fire ud af ti vurderer, at det i mindre grad er tilfældet; over halvdelen

vurderer, det slet ikke er tilfældet.

Alle lærere minus to vurderer i en eller anden grad, at elever der er aktive i det lokale idrætsliv

synes, at idrætsundervisningen er kedelig fordi der er for lidt konkurrence.

Cirka seks ud af ti vurderer, at det i nogen grad er tilfældet; cirka hver fjerde vurderer, at det i

mindre grad er tilfældet.

4.3 Effekter af implementering af Fælles Mål for idræt

Denne del af undersøgelsen beskæftiger sig med at undersøge hvilke effekter respondenterne

vurderer, der er kommet ud af arbejdet med Fælles Mål for idræt.

Hvordan vurderer du - alt i alt - at 'Fælles Mål for Idræt' har påvirket din arbejdssituation som lærer?

'Fælles Mål for Idræt' er en berigelse for mit arbejde som lærer 28 76 %

Ved ikke 7 19 %

'Fælles Mål for Idræt' er en belastning for mit arbejde som lærer 2 5 %

Total: 37 100%

24


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Generelt set vurderer cirka tre ud af fire idrætslærere, at Fælles Mål er en berigelse for deres arbejde

som lærere.

Prioriter venligst 3 områder af de nedenstående, som du i særlig grad mener, at 'Fælles Mål for Idræt' har haft positiv betydning for (sæt

maksimalt 3 krydser):

At sikre samarbejde på tværs af fagene (tværfaglighed) 7

At styrke skole-hjemsamarbejdet og samarbejdet med forældrene 5

At afklare fagets faglige indhold, mål og ambitionsniveau 35

At styrker arbejdet med rummelighed i klassen 5

At styrke elevernes faglige udvikling 26

At styrke elevernes alsidige personlige udvikling 14

Andet: 3

Total: 37

Næsten alle lærerne giver udtryk for, at Fælles Mål for idræt har haft en positiv betydning i forhold

til at afklare fagets indhold, mål og ambitionsniveau. 87% af lærerne vurderer, at implementeringen

af Fælles Mål for idræt og faghæftets systematik i trinmål, slutmål, læseplaner og beskrivelser har

gjort arbejdet med idrætsfaget og arbejdet på tværs af fagene nemmere.

Evalueringspraksis

Vurderer du, at arbejdet med 'Fælles Mål for Idræt' har bidraget til at styrke arbejdet

med evaluering i idræt?

I meget høj grad 0 0%

I høj grad 10 27 %

I nogen grad 18 49 %

I mindre grad 5 14 %

Slet ikke 3 8 %

Ved ikke 1 3 %

Total: 37 100%

Et stort flertal af de adspurgte lærere vurderer, at Fælles Mål for idræt i en eller anden grad har

bidraget til at styrke arbejdet med evaluering i idræt. Næsten halvdelen af lærerne vurderer, at

arbejdet med Fælles Mål i nogen grad har bidraget hertil. Cirka en tiendedel ved ikke eller mener

slet ikke, at der er denne effekt. Lidt over en fjerdedel vurderer, at dette i høj grad er en effekt.

I hvor høj grad oplever du, at arbejdet med 'Fælles Mål for Idræt' giver mulighed for at sætte mål for

idrætsundervisningen?

I meget høj grad 5 13 %

I høj grad 20 53 %

I nogen grad 9 24 %

I mindre grad 2 5 %

Slet ikke 0 0%

Ved ikke 2 5 %

Total: 38 100%

25


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Alle lærere minus to tilkendegiver, at Fælles Mål for idræt giver mulighed for at sætte mål for

idrætsundervisningen. To ud af tre lærere vurderer, at det enten i høj grad eller i meget høj grad er

tilfældet. Cirka hver fjerde lærer vurderer, at det i nogen grad er tilfældet.

Har arbejdet med 'Fælles Mål for Idræt' for dig personligt skabt større klarhed over,

hvilke mål der er for undervisningen?

I meget høj grad 5 14 %

I høj grad 19 51 %

I nogen grad 10 27 %

I mindre grad 2 5 %

Slet ikke 1 3 %

Ved ikke 0 0%

Total: 37 100%

Alle lærere minus en tilkendegiver, at Fælles Mål har skabt større personlig klarhed over hvilke

mål, der er for undervisningen. Cirka to ud af tre lærere vurderer, at det enten i høj grad eller meget

høj grad er tilfældet. Over en fjerdedel af lærerne vurderer, at det i nogen grad er tilfældet.

I hvor høj grad oplever du, at arbejdet med 'Fælles Mål for Idræt' giver mulighed for at

sætte mål for den enkelte elevs læring?

I meget høj grad 0 0%

I høj grad 14 38 %

I nogen grad 15 41 %

I mindre grad 5 14 %

Slet ikke 1 3 %

Ved ikke 2 5 %

Total: 37 100%

Næsten alle lærere, tilkendegiver at Fælles Mål for idræt i en eller anden grad giver mulighed for at

sætte mål for elevernes læring. Cirka to ud af tre lærere mener, at det enten i høj grad eller i meget

høj grad er tilfældet. Undersøgelsen viser en svag tendens til, at det i højere grad gælder mål for de

stærke elevers læring end mål for de svage elevers læring. 61 % af lærerne vurderer, at det for de

svage elevers vedkommende gør sig i nogen grad eller høj grad gældende. 69 % af lærerne

vurderer, at det for de stærkes elevers vedkommende gør sig i nogen grad eller høj grad gældende.

Cirka 10% af lærerne vurderer, at det slet ikke gør sig gældende hverken i forhold til de svage

elever eller i forhold til de stærke elever.

Vurderer du, at arbejdet med 'Fælles Mål for Idræt' har gjort det lettere at evaluere elevernes faglige

udbytte af undervisningen?

I meget høj grad 0 0%

I høj grad 8 22 %

I nogen grad 18 50 %

I mindre grad 5 14 %

Slet ikke 3 8 %

Ved ikke 2 6 %

Total: 36 100%

26


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Et stort flertal af lærere vurderer, at Fælles Mål har gjort det lettere at evaluere elevernes faglige

udbytte af undervisningen. Halvdelen af lærerne vurderer, at ”Fælles Mål” har gjort det lettere i

nogen grad. Lidt over hver femte lærer vurderer, at det i høj grad er tilfældet og cirka hver syvende

ved ikke eller mener slet ikke, at det er blevet lettere.

Undervisningsdifferentiering

Vurderer du, at 'Fælles Mål for Idræt' har bidraget til at styrke undervisningsdifferentieringen?

I meget høj grad 0 0%

I høj grad 2 5 %

I nogen grad 18 47 %

I mindre grad 9 24 %

Slet ikke 5 13 %

Ved ikke 4 11 %

Total: 38 100%

Tre ud af fire lærere vurderer, at Fælles Mål i en eller anden grad har bidraget til at styrke

undervisningsdifferentieringen. Lidt under halvdelen af lærerne vurderer, at Fælles Mål i nogen

grad har bidraget hertil. Cirka hver fjerde mener det i mindre grad er en effekt; cirka hver fjerde

enten ved ikke eller mener slet ikke at differentieringen er blevet styrket. To lærere mener det i høj

grad er tilfældet; ingen mener det i meget høj grad er tilfældet.

Vurderer du, at arbejdet med 'Fælles Mål for Idræt' har bidraget til at identificere elevernes stærke og

svage sider?

I meget høj grad 0 0%

I høj grad 8 22 %

I nogen grad 17 46 %

I mindre grad 9 24 %

Slet ikke 3 8 %

Ved ikke 0 0%

Total: 37 100%

92% af lærerne vurderer, at arbejdet med Fælles Mål for idræt i en eller anden grad har bidraget til

at identificere elevernes stærke og svage sider. Lidt under halvdelen af lærerne vurderer, at arbejdet

med Fælles Mål i nogen grad har bidraget hertil. Cirka en fjerdedel vurderer i mindre grad, at det er

en effekt; lidt over hver femte lærer vurderer, at det i høj grad er en effekt.

27


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Faglighed

Vurderer du, at arbejdet med 'Fælles Mål for Idræt' har bidraget til at styrke elevernes faglige

udvikling?

I meget høj grad 1 3 %

I høj grad 8 22 %

I nogen grad 19 51 %

I mindre grad 6 16 %

Slet ikke 0 0%

Ved ikke 3 8 %

Total: 37 100%

Over 90% af lærerne vurderer, at Fælles Mål har bidraget til at styrke elevernes faglige udvikling.

Over halvdelen af lærerne vurderer, at det i nogen grad er en effekt; en fjerdedel vurderer, at det

enten i høj grad eller meget høj grad er tilfældet.

Et flertal af lærere vurderer, at arbejdet med Fælles Mål for idræt enten i mindre grad eller i nogen

grad har øget udbyttet for eleverne. Der er en tendens til, at udbyttet for stærke elever vurderes

højere end udbyttet for svagere elever. Cirka to ud af tre lærere vurderer, at det faglige udbytte for

stærke elever i nogen grad er øget.

Ved at øge elevernes faglige niveau?

I meget høj grad 0 0 %

I høj grad 7 24 %

I nogen grad 18 62 %

I mindre grad 3 10 %

Slet ikke 1 3 %

Total: 29 100%

Alle lærere minus en vurderer, at en effekt af arbejdet med Fælles Mål for idræt er, at elevernes

faglige niveau er øget. Over 60% af lærerne vurderer, at elevernes faglige niveau i nogen grad er

øget. Næsten hver fjerde vurderer, at det i høj grad er tilfældet. Hver tiende mener, at det i mindre

grad er tilfældet.

Et stort flertal af lærere vurderer, at arbejdet med Fælles Mål i en eller anden grad har øget

elevernes motivation. Der er en tendens til at denne effekt er større blandt de fagligt stærke elever

end de fagligt svage elever. 38% af lærerne vurderer, at den øgede motivation kun i mindre grad er

en effekt for de fagligt svage elever; 14% af lærerne vurderer, at det kun i mindre grad er en effekt

for de fagligt stærke elever, 57 % mener det i nogen grad er tilfældet.

Et stort flertal af lærere vurderer også, at arbejdet med Fælles Mål for idræt har gjort det lettere i en

eller anden grad at vælge passende faglige metoder og at vælge faciliteter, materialer og redskaber,

der svarer til elevernes faglige niveau. Cirka hver fjerde mener, at det i høj grad eller meget høj grad

er tilfældet. Den hyppigst forekommende vurdering er, at det i nogen grad er tilfældet.

28


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Rummelighed og elevernes alsidige personlige udvikling

Vurderer du, at arbejdet med 'Fælles Mål for Idræt' har bidraget til at styrke elevernes alsidige

personlige udvikling?

I meget høj grad 0 0%

I høj grad 5 14 %

I nogen grad 20 54 %

I mindre grad 9 24 %

Slet ikke 1 3 %

Ved ikke 2 5 %

Total: 37 100%

92% af lærerne vurderer, at arbejdet med Fælles Mål for idræt i en eller anden grad har bidraget til

at styrke elevernes alsidige personlige udvikling. Over halvdelen af lærerne vurderer, at Fælles Mål

i nogen grad har bidraget hertil. Hver syvende vurderer, at det i høj grad er tilfældet, hver fjerde

mener det i mindre grad er tilfældet.

Vurderer du, at arbejdet med 'Fælles Mål for Idræt' har bidraget til at styrke rummeligheden i

idrætstimerne?

I meget høj grad 1 3 %

I høj grad 4 11 %

I nogen grad 15 41 %

I mindre grad 12 32 %

Slet ikke 2 5 %

Ved ikke 3 8 %

Total: 37 100%

Næsten tre ud af fire lærere vurderer, at arbejdet med Fælles Mål for idræt enten i nogen grad eller i

mindre grad har styrket rummeligheden i idrætstimerne. Den sidste fjerdedel vurderer enten at det i

høj grad eller slet ikke er tilfældet eller ved det ikke.

4.4 Om mulige sammenhænge

I forlængelse af ovenstående deskriptive analyse af respondenternes svar på de i spørgeskemaet

stillede spørgsmål foretages en række krydstabuleringer, som har til formål at undersøge en række

indre sammenhænge i og mellem svarene.

Krydstabuleringerne tager udgangspunkt i følgende hypoteser:

• Der er en positiv samvariation mellem graden af implementering af Fælles Mål i

idrætsundervisningen og en positiv vurdering af Fælles Mål?

• Der er en positiv samvariation mellem fokus på faglighed i idrætsundervisningen og graden

af implementering?

• Der er en positiv samvariation mellem inddragelse af eleverne i arbejdet med Fælles Mål for

idræt og implementering?

29


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

• Der er en positiv samvariation mellem inddragelse af forældrene i arbejdet med Fælles Mål

og implementering?

• Der er en positiv samvariation mellem skolelederens aktive rolle som understøttende og

kravstillende og graden af implementering?

• Der er en positiv samvariation mellem en kollektiv strategi for implementering og graden af

implementering?

Af krydstabuleringerne fremgår det at:

At der er en positiv samvariation mellem graden af implementering af Fælles Mål i

idrætsundervisningen og lærernes positive vurdering af Fælles Mål for idræt. Det vil sige at de

lærere som angiver at de (i en eller anden udstrækning) anvender faghæftet i forhold til

planlægning, gennemførelse og/ eller evaluering af idrætsundervisningen, vurderer i højere grad at

Fælles Mål for idræt har været en berigelse for deres arbejde som idrætslærer.

At der er en svag tendens til at de af respondenterne der angiver at anvende faghæftet også har en

mere positiv vurdering af at dette betyder mere fokus på faglighed i idrætsundervisningen.

Tendensen er tydeligt for de idrætslærere som angiver at anvende Fælles Mål for idræt i arbejdet

med årsplaner for idrætsundervisningen.

Til spørgsmålet om hvorvidt der er en positiv samvariation mellem inddragelse af eleverne i

arbejdet med Fælles Mål for idræt og implementeringsgraden må man svare, at de lærere der

inddrager eleverne gennem samtaler – enkeltvis, gruppesamtaler eller klassesamtaler – overvejende

i nogen grad anvender faghæftet i eller i forhold til disse samtaler.

Der er ikke i datamaterialet belæg for at hævde at der er en positiv samvariation mellem inddragelse

af forældrene i arbejdet med Fælles Mål for idræt og graden af implementering. Omvendt kan man

heller ikke konkludere at de lærere der har implementeret faghæftet i sin praksis, ikke anvender

Fælles Mål i forældresamarbejdet. Snarere må der peges på det forhold, som angives andetsteds i

besvarelsen af spørgeskemaet (se ovenstående deskriptive analyse), at idrætslæreren kun indgår i

skole-hjem-samarbejdet i den udstrækning at han/ hun også er klasselærer eller matematiklærer for

klassen.

Med udgangspunkt i det genererede datamateriale kan man ikke falsificere at der er en positiv

samvariation mellem skolelederens aktive rolle som understøttende og kravstillende og graden af

implementering. Omvendt kan man heller ikke med udgangspunkt i det indsamlede datamateriale

sige, at der er en klar positiv samvariation. Peger data i en retning, må det være i retning af at i de

tilfælde hvor det angives at der ikke er nogen opfølgning fra skoleledelsens side, er der også en lav

implementeringsgrad.

Der ses i datamaterialet en svag tendens til en positiv sammenhæng mellem en kollektiv strategi for

implementering af Fælles Mål generelt og implementeringsgraden af Fælles Mål for idræt.

Desuden er der krydstabuleret for at undersøge sammenhænge mellem lærerens deltagelse i

udviklingsarbejde og implementering af Fælles Mål. Sammenholdes de to variable, viser det at der

er en tendens til at de lærere som har deltaget i SKUD’s udviklingsarbejde i højere grad har

implementeret Fælles Mål for idræt i deres praksis – og det angår såvel inddragelsen af Fælles Mål

30


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

generelt, men tendensen er især tydelig når det gælder inddragelse af Fælles Mål for idræt i forhold

til den konkrete undervisningsplanlægning.

Endelig er der krydstabuleret for at undersøge om der er sammenhæng mellem linjefagsuddannelse

og implementeringsgrad. Krydsning af disse to variable viser på baggrund af de i denne

undersøgelse genererede data en klar sammenhæng mellem at være linjefagsuddannet og

implementeringsgraden af Fælles Mål for idræt.

4.5 Konklusion på den kvantitative del af undersøgelsen

Undersøgelsen viser for det første, at Fælles Mål for idræt overvejende er implementeret i

idrætsundervisningen. Fælles Mål for idræt anvendes overvejende som et didaktisk redskab i

idrætsundervisningen både i forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering af den daglige

undervisning, men især i forhold til den overordnede planlægning.

Et stort flertal af idrætslærere tilkendegiver at de indgår i en eller anden form for kollegialt

samarbejde om idrætsundervisningen, inddrager eleverne i planlægning af undervisningen;

hvorimod et mindretal af idrætslærere indgår i skole-hjem samarbejdet.

Et stort flertal af lærere tilkendegiver, at skolen har opstillet overordnede retningslinier for, hvordan

Fælles Mål generelt skal indgå i arbejdet og cirka halvdelen af skolelederne følger op herpå.

Undersøgelsen viser for det andet et varieret billede vedrørende kontekstuelle faktorers

begrænsninger for implementering af Fælles Mål. I forhold til kollegaers og ledelsens holdninger

samt lærerkompetencers betydning for implementering af Fælles Mål for idræt tegner der sig et

varieret billede. Cirka halvdelen af lærerne vurderer ikke eller kun i mindre grad at disse faktorer

repræsenterer en begrænsning, hvilket omvendt betyder at næsten halvdelen af idrætslærerne i en

eller anden grad vurderer at disse faktorer er begrænsende. Et flertal af lærere vurderer, at

mulighederne for efteruddannelse er en begrænsende faktor.

Halvdelen af lærerne vurderer, at skolens didaktiske kultur er en begrænsende faktor, flertallet af

lærerne vurderer, at skolens evalueringskultur samt økonomiske prioriteringer udgør en

begrænsende faktor for implementering af Fælles Mål, men også i forhold til disse faktorer tegner

der sig et varieret billede.

Et flertal af lærere vurderer at skolens fagfordelingspraksis er en begrænsende faktor, men et stort

mindretal vurderer ikke, at skolens fagfordelingspraksis er begrænsende. Under halvdelen af

lærerne vurderer, at arbejdstidsreglerne repræsenter en begrænsning.

Et flertal af lærere vurderer, at de fysiske rammer, faciliteter og redskaber repræsenterer en

begrænsende faktor. Dette resultat modificeres dog af, at næsten alle idrætslærerne andet steds i

spørgeskemaundersøgelsen tilkendegiver, at de fysiske rammer, faciliteter og redskaber som er til

rådighed bidrager til opfyldelse af Fælles Mål for idræt.

Næsten alle lærere mener, at det lokale idrætsforeningsliv spiller en positiv rolle for skolens

idrætsundervisning idet elever, som er aktive i idrætsforeningerne har en anden ballast til

idrætsundervisningen og er positivt engagerede i idrætsundervisningen. Samtidig har denne

31


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

deltagelse også den effekt, at eleverne kan finde idrætsundervisningen kedelig fordi der er for lidt

konkurrence.

Et flertal af idrætslærerne vurderer, at ambitionsniveauet i Fælles Mål for idræt, trinmålenes antal

og evaluerbarhed i en eller anden grad repræsenterer en begrænsning. Overvejende vurderes disse

forhold til at være begrænsende enten i mindre eller nogen grad.

Undersøgelsen viser for det tredje, at implementeringen af Fælles Mål for idræt har haft en række

positive effekter. Fælles Mål opleves som en berigelse i lærerarbejdet, har gjort arbejdet med

idrætsfaget og arbejdet på tværs af fagene nemmere samt afklaret fagets indhold, mål og

ambitionsniveau.

Fagligheden er blevet styrket idet Fælles Mål for idræt har bidraget til at styrke elevernes faglige

udvikling og et flertal af lærere vurderer at elevernes udbytte er øget med den tendens, at udbyttet

for stærke elever vurderes højere end udbyttet for svage elever. Elevernes motivation er også øget

med den tendens, at det i højere grad gælder for de stærke elever end for de svage elever.

Et stort flertal vurderer, at Fælles Mål har bidraget til at styrke evaluering af idrætsundervisningen.

Fælles Mål for idræt har skabt større klarhed over hvilke mål, der er for undervisningen og giver

mulighed for at formulere mål for elevernes læring og dermed gjort det lettere at evaluere elevernes

faglige udbytte af undervisningen.

Et stort flertal vurderer, at Fælles Mål har styrket undervisningsdifferentiering, rummelighed og

elevernes alsidige personlige udvikling, men ikke i så høj grad som f.eks. faglighed.

Undersøgelsen viser endvidere at der er en positiv sammenhæng mellem implementeringsgrad og

holdninger til Fælles Mål for idræt samt en positiv sammenhæng mellem implementeringsgrad og

liniefagsuddannelse. Desuden er der en tendens til, at de idrætslærere som har deltaget i SKUD’s

udviklingsarbejde i højere grad har implementeret Fælles Mål for idræt end de øvrige idrætslærere.

Endeligt er der en svag tendens til at en kollektiv strategi understøtter implementering af Fælles

Mål.

Undersøgelsen giver ikke belæg for at identificere væsentlige forskelle mellem skolerne.

5.0 Fra spørgeskemaundersøgelse til fokusgruppeinterviews

Som det fremgår af den indledende beskrivelse af undersøgelsens design og

dataindsamlingsmetode, var udgangspunktet, at der med udgangspunkt i en analyse af den

kvantitative del af undersøgelsen skulle udgrænses forskellige skoleprofiler. Det oprindelige design

var tænkt således, at den kvantitative undersøgelse skulle følges op med fokusgruppeinterviews

med henholdsvis deltagende og ikke-deltagende lærere og blandt forskellige skoleprofiler – skoler

med forskellige grad af implementering af Fælles Mål for idræt.

Som det er fremgået af ovenstående analyse af besvarelserne af spørgeskemaundersøgelsen, er der

imidlertid ikke basis for sådanne sonderinger i det tilvejebragte datamateriale. Overordnet set er der

ikke bemærkelsesværdige forskelle – hverken holdningsmæssigt eller i forhold til

implementeringsgrad – afhængigt af om lærerne har deltaget i udviklingsarbejde eller ej.

32


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Evalueringsdesignet er derfor i samråd med repræsentanter for Skoleidrættens Udviklingscenter

SKUD ændret således at der i undersøgelsens kvalitative del i stedet for fokuseres på at få en mere

dybdegående forståelse for læreres praksis i forhold til implementering af Fælles Mål for idræt på

udvalgte skoler. Igennem undersøgelsens kvalitative del bliver det muligt dels at foretage en

validering af spørgeskemaundersøgelsen ved at spørge ind til flere af de samme temaer, og dels at

give svar på hvordan lærerne faktisk har implementeret Fælles Mål for idræt i deres praksis.

Fokusgruppeinterviewets styrke er at det giver mulighed for at gå mere nuanceret i dybden i forhold

til hvordan holdninger, erfaringer osv. gør en forskel i forhold til implementeringen.

5.1 Udvælgelse

Skolerne er udvalgt i samråd med repræsentanter for Skoleidrættens Udviklingscenter SKUD bl.a.

på baggrund af skolernes erfaring med deltagelse i SKUD’s udviklingsarbejder. Fokus i

undersøgelsens formål er stadigvæk den samlede undersøgelses hovedspørgsmål: Hvad hæmmer

hhv. fremmer implementeringen af Fælles Mål for idræt , men derudover ligger vægten på at

afdække hvad det er de gode kan – hvordan integreres arbejdet med Fælles Mål for idræt i det

daglige arbejde. Målet er at nedenstående cases kan fungere som inspiration for andre skolers

idrætslærere og dermed bidrage til at øge det idrætsfaglige niveau i folkeskolens

idrætsundervisning.

5.2 Spørgeguide og gennemførelse af interviews

Den anvendte spørgeguide er vedlagt i bilag I. Interviewene er gennemført i løbet af september

2007 på tre skoler med geografisk spredning.

Spørgsmålene i spørgeguiden kan inddeles i tre hovedelementer: spørgsmål med henblik på at

afdække lærernes eksisterende praksis, spørgsmål hvor lærerne sættes til at reflektere over hvilken

betydning Fælles Mål for idræt har haft/ har for idrætsundervisningen, idrætsfaget og eleverne og

endelig spørgsmål som vedrører lærernes vurdering af ambitionsniveau og realiserbarhed af trinmål

og slutmål i Fælles Mål for idræt.

5.3 Cases

Case: A-skole

Denne case tager udgangspunkt i en stor skole i en mindre provinsby på landet. Skolen er tresporet

fra børnehaveklasse til niende klasse og rummer også en tiende klasse; i alt cirka 630 elever.

Elevernes sociale baggrund er bredt sammensat.

Casen baserer sig på fokusgruppeinterview med tre idrætslærere.

Fokusgruppeinterview:

I interviewet deltager tre idrætslærere, to af lærerne har deltaget i idrætsudviklingsarbejde under

Skoleidrættens Udviklingscenter (SKUD – projektspor evaluering og progression).

33


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Implementering af Fælles Mål for idræt

Idrætslærerne anvender Fælles Mål i forbindelse med årsplanlægningen. En lærer fortæller om, at

idrætslærerne på årgangen taler sammen om hvilke områder idrætsundervisningen skal rundt om og

hvilke emner der skal arbejdes med. Derefter anvendes Fælles Mål til at kontrollere om de i deres

planlægningen er kommet rundt om alle målene (trinmålene) og til at efterse om der er den rette

balance mellem emnerne i undervisningen og trinmålene.

Årsplanerne lægges ind på skolens intranet.

Trinmålene anvendes i forbindelse med årsplanlægningen. Skolen er faseopdelt, hvilket betyder, at

idrætslærerne i indskolingen laver årsplaner med udgangspunkt i trinmålene efter 2. klasse,

mellemtrinnet efter trinmålene i 5. og 7. klasse.

Undervisningsvejledningen anvendes stort set ikke, men lærerne giver udtryk for at de har læst den.

I den daglige undervisning anvendes Fælles Mål for idræt som udgangspunkt for at formulere hvad

eleverne skal lære. Som et eksempel på et læringsmål nævner en lærer målet "at stå på hænder".

Lærerne omformulerer målsætningerne i Fælles Mål til konkrete mål. Operationaliseringen

foretages dels for at målene er sprogligt forståelige for eleverne, dels for at gøre det muligt at

evaluere i forhold til opsatte mål. I forlængelse heraf fortæller lærerne om hvordan de evaluerer i

idrætsfaget. De giver udtryk for at anvende forskellige evalueringsformer. Adspurgt nævner de fx

klassesamtalen, hvor læreren samtaler med eleverne om hvad formålet med timen er - hvad eleverne

skal lære og efterfølgende evaluerer med eleverne i forhold til hvorvidt læringsmålene er opnået

eller ej. En anden form er selvevaluering, hvor eleverne vurderer sig selv i forhold til forskellige

målsætninger.

Eleverne inddrages bl.a. ved at de stiller forslag til undervisningen, - især i overbygningen. En lærer

fortæller, at hun inddrager eleverne ved at iagttage elevernes reaktioner og tager hensyn til disse i

planlægningen samt ved at gribe ind når f.eks. spilsituationer udvikler sig uhensigtsmæssig.

En anden lærer fortæller om, at eleverne også underviser hinanden f.eks. ved at udarbejde og have

ansvaret for opvarmningsprogrammer, som efterløbende af eleverne bliver evalueret på "om der nu

var de ting der skulle være i et opvarmningsprogram". Endeligt kommer eleverne med input f.eks. "

(..)hvis vi træner bold er de gode til at byde ind med øvelser, vi gjorde sådan til fodbold(..)"

Endeligt indgår Fælles Mål i arbejdet med elevplaner.

I forhold til tværfaglig undervisning indgår idræt især når idrætslæreren har klassen/årgangen i

andre skolefag. En lærer fortæller om at hun har en klasse i indskolingen i flere fag og derfor selv

forestår tværfaglige forløb, hvor det derfor er naturligt for hende at idræt indgår. En anden lærer

fortæller at hun ønskede at have samme klasse til hjemkundskab og idræt og derfor kunne arbejde

med sundhed på tværs af de to fag. Den tredje lærer fortæller, at han bl.a. har idræt og biologi i

samme klasse, og at det også for hans vedkommende betyder, at hvor det er relevant, inddrager han

begge fag. Som eksempel nævnes fælles temaer om "kondition (::)puls, og kredsløb (…) omtalt

nogle idrætsgrene, der bruger jeg det, at drage det ind på den måde".

34


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

På skolen er der et fagudvalg bestående af alle idrætslærerne. I forbindelse med årsplanlægningen

aftales i fagudvalget, hvor mange lektioner der på hver årgang skal anvendes på de forskellige

indholdsområder inden for idræt, "så vi er sikre på at vi kommer pensum igennem".

I fagudvalget anvendes årsplanerne dels til gensidig inspiration og dels til overlevering ved

overgangene mellem faserne. Derudover er der på hver årgang et idrætsfagteam bestående af tre

idrætslærere, som bl.a. planlægger idrætsundervisning sammen.

Ledelsen har prioriteret tid til lærersamarbejde i form af fagudvalgsarbejde og har prioriteret gode

faciliteter for idrætsundervisningen. Desuden har alle idrætslærere været på ugekursus om bl.a.

Fælles Mål for idræt. Endelig stiller ledelsen et generelt krav om at Fælles Mål anvendes i forhold

til årsplaner og elevplaner i alle fag.

Effekter

Af positive erfaringer med Fælles Mål for idræt fremhæver en lærer elevernes bevidsthed om at

lære noget: "at de lærer noget og ikke bare laver noget". En anden lærer nævner den faglige

progression i idrætsundervisningen og alsidigheden: ”Når man overtager en klasse, ved man at de

ikke bare har spillet fodbold”.

Af negative erfaringer nævnes dels at evaluering kan komme til at fylde meget og tage tiden fra

aktiviteter, dels risikoen for at Fælles Mål for idræt bare er noget man skal, uden man har

engagementet med. Samtidig er det god lærernes vurdering at netop implementeringen af Fælles

Mål for idræt har bidraget til at styrke idrætsundervisningens evalueringspraksis.

Fælles Mål for idræt har ifølge lærerne medvirket til at lette lærernes arbejde med målene for

idrætsundervisningen, idet man ikke som lærer skal tænke alle tanker selv. Fælles Mål for idræt har

også ifølge lærerne bidraget til at skabe større klarhed over målene for elevernes læring. Som en

lærer udtrykker det i forhold til gennemførelse af idrætsundervisning: "Det at man starter lektionen

med at sige til børnene: Programmet i dag er og I skal lære det og det og så kan man afslutte med

at sige: Fik I det så lært?"

Det er dog nødvendigt at man som lærer konkretiserer målsætninger i Fælles Mål. F.eks. står der i

Fælles Mål for idræt: at eleverne skal kunne anvende forskellige tekniske færdigheder i løb, spring

og kast, det er meget bredt (..)det pensler man ned til at man skal kunne den rigtige fodstilling i

længdespring(..).

Lærerne vurderer ikke, at Fælles Mål for idræt har styrket undervisningsdifferentiering og heller

ikke holddannelser. Idrætsundervisningen har altid anvendt holddannelse ud fra forskellige kriterier.

Fælles Mål for idræt har bidraget til at højne fagets status både i forhold til kolleger og forældre.

Ifølge lærerne skaber det en ligeværdighed mellem fagene at alle fagene skal efterleve Fælles Mål.

Desuden understreger Fælles Mål at idræt også er et teoretisk fag og ikke kun det fysiske.

I forhold til skole-hjemsamarbejdet bliver Fælles Mål for idræt præsenteret på forældremøder ved

hver ny fasestart, dvs. i første, fjerde og syvende klasse. Lærerne tilkendegiver, at faglighed altid

har haft en høj prioritet på skolen både i forhold til faglig kvalitet i undervisningen og elevernes

faglige udbytte.

35


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Endeligt vurderer lærerne, at de ikke har erfaringer for, at Fælles Mål for idræt har øget

rummeligheden eller har haft en særskilt betydning i forhold til at styrke elevernes alsidige

personlige udvikling.

Hæmmende og fremmende faktorer

Ifølge lærerne kan man ikke tale om ’skolens didaktiske kultur’ som en homogen størrelse. Den

didaktiske kultur varierer fra fag til fag. Idrætslærerne vurderer således, at fag som samfundsfag og

idræt, som ikke er karakteriseret ved faste bogsystemer, i højere grad har fokus på elevernes læring

end de fag i skolen, som er karakteriseret ved bogsystemer. Fagenes didaktik, metoder og

traditioner spiller dermed en afgørende rolle for graden af implementering af Fælles Mål.

Skolens samarbejdspraksis er karakteriseret ved i høj grad at tage udgangspunkt i Fælles Mål. Det

gælder i såvel fagudvalgs- som teamsamarbejdet. Fælles Mål for idræt er udgangspunktet for

årsplanerne, og årsplanerne er beslutningsgrundlaget for planlægningen, gennemførelse og

evaluering af den daglige undervisning. Denne samarbejdspraksis vurderes som værende positiv for

implementering af Fælles Mål for idræt.

Lærerne giver samstemmende udtryk for vigtigheden af, at idrætslærerne er liniefagsuddannede.

Liniefagsuddannede har et stort engagement i deres fag og ved hvad de vil med det. Men det er også

vigtigt at idrætslærerne som team har supplerende kompetencer. Som en idrætslærer udtrykker det:

"Det musiske er ikke min stærke side (….) vi har en der kan noget med gøgl, klovneri og slåskampe

(….) det er rart". En lærer angiver, at uddannelsesanciennitet også spiller en rolle, idet

nyuddannede lærere fra seminariet er uddannede til at have fokus på elevernes læring.

Trinmålenes ambitionsniveau og evaluerbarhed vurderes af lærerne ikke at være en hæmmende

faktor for implementeringen. Lærerne påpeger, at det også fremover er vigtigt, at Fælles Mål for

idræt er bredt formuleret. Men det forudsætter, at lærerne arbejder med at konkretisere

målsætningerne/ trinmålene og evaluerer i forhold til disse målsætninger.

Endelig nævnes skolens ledelse og faglige ildsjæle på skolen som faktorer, der fremmer

implementeringen af Fælles Mål for idræt. Skolens ledelse prioriterer fagene og fagsamarbejde

ligeværdigt samt prioriterer efteruddannelse - også af idrætslærerne. Faglige ildsjæle, som kan

argumentere for idrætsfaget over for ledelse og kolleger, betyder også meget i

implementeringsprocessen.

Tiden til idrætsundervisningen vurderes imidlertid, som en hæmmende faktor for

implementeringen. Lærerne giver udtryk for, at det er vanskeligt at leve op til ambitionsniveauet i

Fælles Mål for idræt. Det kan fx være vanskeligt at nå rundt om den teoretiske del af faget med de

timer, der er til rådighed.

Konklusion

Fælles mål for idræt anvendes som et didaktisk redskab til såvel årsplanlægningen, som

planlægning, gennemførelse og evaluering af den daglige idrætsundervisning.

I forhold til arbejdet med tværgående emner og problemstillinger indgår idræt især når

idrætslæreren har klassen i andre fag, og kun i begrænset omfang i samarbejde med andre lærere.

36


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Effekterne af arbejdet med Fælles Mål for idræt er især en øget fokus på eleverne læring og mere

klarhed over målene for elevernes læring, faglig progression i undervisningen samt alsidighed i

undervisningen.

Den teoretiske del af faget er blevet styrket, og fagets status er blevet øget.

Endeligt er det blevet lettere at være lærer, og idrætslærernes evalueringspraksis er blevet bedre.

Fælles Mål har til gengæld ingen effekt i forhold til undervisningsdifferentiering og holddannelse.

Trinmålene vurderes til at være passende og de brede formuleringer vurderes positive, forudsat at

læreren kan konkretisere målsætningerne.

Lærernes uddannelse er en vigtig faktor for implementeringen afFælles Mål” ; lige så er

samarbejdet i idrætsfagudvalget og idrætsfagteamet på den enkelte årgang centrale faktorer. Endelig

er skoleledelsens opbakning og prioritering af idræt samt faglige ildsjæle fremmende for

implementeringen.

Tid er en begrænset ressource: tid til at nå rundt om hele faget, tid til den teoretiske del af

undervisningen og tid til evaluering.

37


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Case: G-skole

Denne case tager udgangspunkt i en middelstor skole i et mindre bysamfund i periferien af en stor

kommune. Skolen er tosporet fra børnehaveklasse til niende klasse og har cirka 400 elever.

Skolen er organiseret som en årgangsdelt skole.

Elevernes sociale baggrund er bredt sammensat.

Casen baserer sig på fokusgruppeinterview med tre idrætslærere.

Fokusgruppeinterview:

I interviewet deltager fire idrætslærere som underviser på forskellige årgange. De har alle fire

deltaget i idrætsudviklingsarbejde under Skoleidrættens Udviklingscenter (SKUD – projektspor

evaluering og progression).

Implementering

Arbejdet med og udformningen af årsplanen er det første lærerne nævner, når talen falder på

implementering af Fælles Mål for idræt. I forhold til årsplaner fortæller en idrætslærer i niende

klasse, at de har taget udgangspunkt i trinmålene og præsenteret dem for eleverne. Efterfølgende har

idrætslærerne drøftet med eleverne, hvordan de skal nå målene. På baggrund af denne drøftelse har

lærerne i samarbejde med eleverne udformet årsplanen.

En anden lærer fortæller om anvendelse af en dynamisk årsplan: Idrætsfaget har fire

indholdsområder, som lærerne tager udgangspunkt i. Ud fra disse indholdsområder diskuterer

lærerne, hvilke aktiviteter der skal iværksættes for at nå målene.

Årsplanen anvendes som planlægningsredskab i forhold til de konkrete undervisningsforløb, og

lærerne registrerer efterfølgende om og i hvilket omfang, der har været justeringer/ændringer i de

enkelte forløb sammenlignet med årsplanerne. Herefter justeres årsplanen – deraf navnet ’Den

dynamiske Årsplan’.

I forhold til den daglige undervisning fortæller en lærer, at det varierer hvilken type af målsætninger

der lægges vægt på: ”Nogen gange er det teknik, andre gange har det været sociale roller”.

Efterfølgende evalueres i forhold til disse målsætninger.

En anden lærer fortæller, at trinmålene anvendes i forhold til planlægning og evaluering af konkrete

undervisningsforløb: ”Da vi lavede det der redskabsgymnastik, var vi inde at kigge på trinmålene

og lavede evalueringsskema derudfra”.

Årsplanerne er karakteriseret ved at indeholde generelle målsætninger, som bliver konkretiseret i

forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering af den daglige idrætsundervisning. Som

eksempel på konkretisering nævnes: ”Inden for redskabsgymnastik står der noget om balance, det

kan så f.eks. være at eleverne skal lære at stå på hovedet”.

Undervisningsvejledningen i idræt anvendes kun i meget begrænset omfang. Som en lærer

udtrykker det: ”Man vil som lærer gerne sætte sine egne fingeraftryk”.

38


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Eleverne inddrages på flere forskellige måder. De inddrages i forhold til den overordnede

planlægning, og eleverne får f.eks. på skift ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre

opvarmningsprogrammer. Derudover nævnes et eksempel hvor en gruppe elever har ansvaret for

tilrettelæggelse af stjerneløb.

Eleverne giver også input til indhold og aktiviteter, og lærerne udstikker rammer for aktiviteter,

hvor eleverne f.eks. selv udvikler regler, som skal styre aktiviteten.

Endeligt gives der et eksempel fra svømmeundervisning, hvor eleverne ud fra et af idrætslærerne

udarbejdet skema har valgt, hvad de ønskede at blive dygtigere til.

Idræt indgår hovedsagligt i tværfaglige sammenhænge, hvor idrætslæreren har klassen i øvrige fag.

Alle idrætslærerne er medlemmer af skolens fagudvalg i idræt. I fagudvalget drøftes overordnede

spørgsmål. Årsplanlægning og den konkrete planlægning, gennemførelse og evaluering af

idrætsundervisning foregår mellem de to idrætslærere, som er tilknyttet den enkelte årgang.

Skolens ledelse har bakket positivt op om idrætslærernes initiativer ved at etablere fagudvalg i idræt

og ved at bevilge ressourcer til at idrætslærerne har kunnet deltage i udviklingsarbejdet under

SKUD.

Effekter

Som en positiv effekt af Fælles Mål for idræt fremhæver lærerne, at det styrker progressionen i

idrætsundervisningen: ”Der er en rød tråd gennem hele skoleforløbet”. Desuden tilkendegiver

lærerne, at de har erfaring for at Fælles Mål for idræt har skabt større klarhed over målene for såvel

idrætsundervisningen som for elevernes læring. Lærerne mener også at den faglige kvalitet i

undervisningen er øget - og at det er et positivt resultat af implementeringen Fælles Mål for idræt.

Lærerne vurderer ikke, at Fælles Mål for idræt i sig selv har bidraget til at styrke

undervisningsdifferentiering. Men der gives et eksempel på, at videooptagelser fra

redskabsgymnastik har været anvendt til fælles og individuelle samtaler med eleverne om

fremtidige læringsmål for den enkelte elev.

Holddannelser i idrætsundervisningen er først og fremmest baseret på kønsopdeling og/eller

niveauforskelle i elevernes kompetencer. Disse kriterier for holddannelser er ikke baseret på Fælles

Mål for idræt, men på en eksisterende praksis i idrætsundervisningen.

Som sagt er det lærernes vurdering, at fagligheden er blevet styrket med Fælles Mål for idræt. Den

faglige kvalitet i undervisningen er blevet øget: ”Vi er blevet mere bevidste, om det vi laver”.

Desuden er alsidigheden i undervisningen blevet styrket via inddelingen i indholdsområderne i

Fælles Mål for idræt: Førhen var det meget boldspil vi fokuserede på. I dag er jeg klar over at der

er noget der hedder dans, man skal ind omkring på en eller anden måde. Det kan man ikke bare se

gennem fingrene med, selv om man ikke selv brænder for dans.

Alsidigheden i idrætsundervisningen har ifølge lærerne også bidraget til at øge rummeligheden, idet

der satses på andre kompetencer end bare at være god til f.eks. boldspil.

39


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Fagligheden i skolefaget idræt er forskellig fra idrætsforeningernes faglighed, hvilket betyder, at

rummeligheden er større i skolefaget idræt. Som en lærer formulerer forskellen mellem aktiviteter i

skolen og i idrætsforeningen:

F.eks. spiller vi ikke fodbold, men bold med fødderne.

Arbejdet med Fælles Mål for idræt har ifølge lærerne styrket elevernes alsidige, personlige

udvikling. Lærerne vurderer, at de er blevet mere bevidst om elevernes alsidige, personlige

udvikling i planlægning af undervisningen og i målformuleringer, men de mener, at disse

målsætninger er vanskelige at evaluere.

Implementeringen af Fælles Mål for idræt har styrket idrætslærernes evalueringspraksis, idet der i

højere grad end tidligere evalueres i forhold til målsætninger. F.eks. præsenterer idrætslæreren i

starten af en time dagens program og målene hermed og ved idrætstimens afslutning evalueres

sammen med eleverne på om målene blev nået.

Såvel klassesamtaler som individuelle samtaler nævnes, som fora for evaluering.

Af teknikker til evaluering nævner lærerne spørgeskemaer og videooptagelser.

Der udarbejdes p.t. ikke elevplaner i faget idræt, men i overbygningen skal der laves udtalelser om

eleverne i faget idræt. Fælles Mål for idræt inddrages i beskrivelserne af og udtalelserne om

eleverne.

Hæmmende og fremmende faktorer

Skolens didaktiske kultur bliver udfordret med Fælles Mål. Implementering af Fælles Mål for idræt

kræver, at lærernes didaktiske fokus flyttes fra: ” Hvad eleverne skal lave, til hvad de skal lære”.

Denne proces fra ’hvad eleverne skal lave’ til ’hvad skal eleverne lære’ vurderes til at være dels et

individuelt anliggende for den enkelte lærer, dels at være et væsentligt samarbejdstema i det enkelte

team, i idrætsfagudvalget og i samarbejdet mellem de to idrætslærere på den enkelte årgang.

Lærernes uddannelse vurderes til at være en central faktor. Idrætslærerne skal være

liniefagsuddannede ellers bliver det bare færdige spil, der undervises i.

Idrætslæreren skal være en dygtig didaktiker både for at sikre alsidigheden i undervisningen og for

at tilrettelægge forløb, som leder frem mod målene.

Men lærerengagement spiller også en vigtig rolle ”det er også vigtigt, at man har lyst til faget. Det

behøver man jo ikke at have, selv om man er liniefagsuddannet.

Lærerne vurderer, at trinmålenes ambitionsniveau er passende. Men de skal både fortolkes,

konkretiseres og omformuleres til børnesprog for at kunne anvendes i den daglige undervisning.

Lærerne vurderer, at det kunne være en god hjælp for idrætslærerne i skolen, hvis Fælles Mål for

idræt indeholdt konkrete eksempler og hvis målene også stod angivet ud for indholdsområderne.

Tiden til idræt vurderes som værende problematisk. For det første fordi det er vanskelige at nå de

relativt ambitiøse mål i Fælles Mål for idræt med den tid der er til rådighed. For det andet fordi det

er lærernes vurdering, at det er vanskeligt at nå rundt om den mere teoretiske del af undervisningen.

40


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Skolens deltagelse i udviklingsarbejdet under SKUD vurderes til at være en meget væsentlig

fremmende faktor for implementering af Fælles Mål for idræt.

Konklusion

Fælles Mål for idræt anvendes som et didaktisk redskab i beslutning, planlægning, gennemførelse

og evaluering af såvel den overordnede planlægning som den daglige idrætsundervisning.

Idræt indgår kun i et begrænset omfang i forhold til tværfaglige og projektorienterede forløb.

Hovedsagligt når idrætslæreren også har klassen i andre fag, foregår der et tværfagligt samarbejde.

Effekterne af Fælles Mål for idræt er dels en styrkelse af fagligheden i undervisningen og elevernes

læring, dels en styrkelse af den faglige progression i undervisningen og dels en øget alsidighed i

undervisningen, der som bieffekt har øget rummeligheden. Fælles Mål for idræt har øget klarheden

over målene for idrætsundervisningen, hvilket har bidraget til at fremme en evalueringspraksis, som

har fokus på elevernes læring og målsætninger for denne læring.

Fælles Mål har ingen effekt haft i forhold til undervisningsdifferentiering og holddannelse.

Idrætslærerne vurderer, at trinmålene er passende i forhold til ambitionsniveau, antal og

evaluerbarhed under den forudsætning, at lærerne konkretiserer og omformulerer målene til et

sprog, som elever forstår og som gør målene lettere evaluerbare.

Af fremmende faktorer for implementering af Fælles Mål for idræt i den overordnede planlægning

spiller idrætsfaglærergruppen en central rolle; i forhold til den daglige undervisning spiller

samarbejdet med idrætskollegaen på årgangen en central rolle.

Lærernes uddannelsesniveau fremhæves som en central faktor, og endelig har skolens deltagelse i

udviklingsarbejdet under SKUD været en fremmende faktor.

Af hæmmende faktorer fremhæves først og fremmest tiden til idrætsundervisningen. Den

begrænsede tid gør at det ifølge lærerne er vanskeligt at få tid til den mere teoretiske del af

idrætsfaget og tid til evaluering.

41


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Case : R-Skole

Denne case tager udgangspunkt i en mellemstor skole i en mellemstor kommune. Skolen er bygget i

begyndelsen af 1980’erne og er meget handicapvenlig. Skolens beliggenhed kan hverken

karakteriseres som byskole eller landskole; den er beliggende i et nyere kvarter eller bydel som er

skudt op uden for en større dansk provinsby.

Der er (med undtagelse af en enkelt årgang, hvor der er tre spor) to spor på hver årgang. Der er 397

elever og 48 lærere på skolen.

Casen baserer sig på fokusgruppeinterview med tre idrætslærere.

Fokusgruppeinterview:

I interviewet deltager en mandlig idrætslærer, der har været en af ankermændene i

idrætsudviklingsprojekterne (SKUD – projektspor evaluering og progression) og to kvindelige

idrætslærere – den ene er idrætslærer i børnehaveklassen og den anden idrætslærer i overbygningen.

Som det er skolens erklærede politik, er de alle tre idrætsuddannede: børnehaveklasselæreren inden

for frivillig idræt – de to lærere er linjefagsuddannede i idræt.

Implementering af Fælles Mål for idræt

På R-skole arbejdes der konkret med Fælles Mål for idræt i relation til idrætsundervisningen ved at

lærerne bruger trinmålene når de laver planer. I årsplanen relaterer de enkelte forløb sig til

trinmålene i Fælles Mål. Årsplanen er udformet som en oversigt over en række forløb; i hvert forløb

er et par trinmål – ikke mere – i fokus. Ved siden af årsplanen udarbejder lærerne en aktivitetsplan,

hvoraf det fx fremgår hvornår man deltager i hvilke arrangementer (skolefodboldturnering,

volleyturnering, Skolernes Motionsdag osv.). Lærerne giver udtryk for at faghæftet især inddrages i

forhold til den langsigtede planlægning (årsplanen). I forbindelse med udarbejdelse af årsplanen

mødes alle idrætslærerne og lægger sammen årsplanen for de enkelte klasser/ årgange. Dette

arbejde tager udgangspunkt i trinmålene.

Som en udløber af lærernes deltagelse i SKUD’s udviklingsarbejde har to af de mandlige

idrætslærere på skolen også udarbejdet skabeloner til de enkelte undervisningsforløb i idræt på

forskellige årgange. Skabelonen ligger på skolens lærer-intranet og kan bruges af alle

idrætslærerne. Skabelonerne er bygget på en måde, så der er plads til lærernes beskrivelse af

undervisningens indhold og aktiviteter (’hvad skal eleverne lave?’), men også med en målkategori,

der fungerer ved at trinmålene står i dokumentet. Når lærerne så skal sætte mål for sit forløb (’hvad

skal eleverne lære?’), er det enkelt at slette de trinmål som ikke tilgodeses i forløbet. Det gør ifølge

lærerne arbejdet med at målsætte mere overskueligt og operationelt. Det gælder om at holde fokus;

altså fx ved at i hvert forløb er der kun et til to trinmål der er i fokus. Det er det jeg mener med

fokus. Skabelonen indeholder også en kolonne til ’evaluering’( se nedenstående afsnit om

evaluering).

Inden for det sidste skoleår har Fælles Mål imidlertid også været anvendt i forbindelse med

udtalelserne i idræt. Der gives ikke årskarakterer i idræt; i stedet for skal der udarbejdes en

udtalelse. Idrætslærerne har organiseret sig således at de med udgangspunkt i Fælles Mål har

formuleret forskellige standardudtalelser som den enkelte lærer kan anvende i sit arbejde med at

lave udtalelser. På spørgsmålet om hvorfor de gør således, svarer lærerne enstemmigt at det er

42


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

vigtigt for dem at faget ikke mister status blot fordi der ikke gives karakterer: Jeg vil argumentere

for karakterer i idræt – ikke fordi jeg er for karakterer, men fordi når der skal gives karakterer i

alle andre fag, så er det vigtigt at der også skal gives karakterer i idræt. Ellers mister faget sin

status.

Som det også fremgår af ovenstående, er arbejdet med Fælles Mål i idræt på R-skole i meget høj

grad et arbejde der er forankret kollegialt. Fagudvalget spiller en helt central rolle: Det kollegiale

samarbejde er vanvittig vigtigt. (…) det er det der er med til at sikre kontinuiteten i faget – at vi er

enige om reglerne. Lærerne giver til gengæld udtryk for at eleverne ikke inddrages i arbejdet – de

oplyses om målene for et givent forløb: Vi inddrager dem ikke i arbejdet med at sætte mål – altså

de er medbestemmende for hvad der skal foregå, men ikke i målsætningen. Nej. Det er os der har

overblikket. Mens lærerne således ikke giver udtryk for at inddrage eleverne i målsætningsarbejdet,

giver de til gengæld udtryk for at det er vigtigt at inddrage eleverne i udførelsen – også på en måde

så eleverne får tildelt ansvar. Som eksempel nævner de at eleverne som en del af et forløb fx kan stå

for opvarmningen. Et andet eksempel er uddannelsen af ’junior-ledere’: i forbindelse med et

basketball-arrangement på skolen er det de ældre elever der står for at tilrettelægge og gennemføre

dagen som ledere og værter. Traditioner! En af idrætslærerne fortæller dog om at han gennemgår

’lovteksten’ for eleverne: De skal vide hvad vi skal omkring – hvorfor vi skal danse og ikke bare

spille fodbold. De interviewede lærere inddrager til gengæld Fælles Mål i skole-hjem-samarbejdet

ved at de fortæller om målene for idræt i forbindelse med et forældremøde. Men de siger selv at det

kun er i de klasser hvor de både er idrætslærer og dansklærer. Adspurgt tror de ikke at deres

kollegaer (de kollegaer som ikke er både idræts- og dansklærere) siger noget om idrætsfaglige mål i

forbindelse med forældremøder.

Fælles Mål for idræt inddrages ikke bevidst i forbindelse med tilrettelæggelse, gennemførelse eller

evaluering af tværfaglige forløb. Idræt indgår ofte i skolens emne- og temauger, men mest forstået

som en række fysiske aktiviteter (Nu er jeg idrætslærer, så kan vi slet ikke lade være med at tænke i

bevægelse). Lærerne giver ikke udtryk for at de i den forbindelse overvejer om de også får

tilgodeset en række idrætsfaglige trinmål.

Lærerne vurderer, at rammerne for idrætsundervisningen betyder noget for om man har mulighed

for at leve op til Fælles Mål for idræt. Rammerne om idrætsundervisningen i betydningen

prioritering i skolen som organisation er gode på denne skole. Lærerne fortæller at idræt prioriteres

højt – også af ledelsen. Udnævnelsen af skolen til Team Danmark Skole er blot et symbol herpå.

Det er disse tre idrætslæreres oplevelse at ønsker om at undervise i idræt prioriteres lige så højt ved

time-/fagfordelingen som andre fag. Samtidig fremhæves princippet om at man kun underviser i

idræt hvis man er linjefagsuddannet. En holdning som bakkes op af ledelsen, men som også i

praksis styrer lærernes måde at tilrettelægge deres arbejde på. Fx fortæller lærerne at når der er en af

idrætslærerne fraværende, så står de hellere alene med mange flere børn end får en ikke uddannet

lærer på som vikar. Som appendiks hertil fortæller de en historie om en yngre kvindelig lærer, der

ikke var linjefagsuddannet i idræt, som sidste år havde en klasse til idræt, men hun havde været ved

at gå ned med flaget – underforstået pga. stress fordi hun ikke vidste hvad hun skulle med faget/

kendte faget godt nok.

På spørgsmålet om hvordan mulighederne for efteruddannelse er på skolen kigger lærerne lidt på

hinanden; de har ikke hørt om nogen, der ønskede efteruddannelse, som ikke har fået det. Men

generelt mener de at den bedste efteruddannelse opnår de gennem deltagelse i forskellige

udviklingsforløb – det er her der kommer fokus på vores praksis.

43


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Effekter

Den helt overordnede erfaring med Fælles Mål for idræt er, at arbejdet hermed generelt har skabt

større klarhed over målene for idrætsundervisningen. Lærerne giver udtryk for at dem der har lavet

trinmålene og slutmålene må være nogen som har været ude i praksis. De er på mange måde bare

alt det som vi altid har gjort. På den ene side kan man altså sige at lærerne genkender sig selv i

Fælles Mål, omvendt giver de samtidig udtryk for at netop det kollegiale samarbejde omkring

udformningen af undervisningsmål og årsplaner (ekspliciteringen) har været med til at styrke

bevidstheden om hvilke mål der er for idrætsundervisningen. Det at vi har arbejdet os igennem

Fælles Mål i forbindelse med årsplanen og skabelonerne – det betyder helt sikkert noget.

Mens trin- og slutmål således har skabt større klarhed over målene med idrætsundervisningen, har

lærerne ikke de store erfaringer med at inddrage Fælles Mål for idræt i arbejdet med opstilling af

læringsmål. Kort sagt giver lærerne ikke udtryk for at anvende Fælles Mål i forbindelse med

opstilling af læringsmål – de har ikke tradition for at arbejde med læringsmål i idræt – og

konkluderer derfor selv, at Fælles Mål ikke kan siges at bidrage til større klarhed over målene for

elevernes læring. Samtidig siger de dog også at de nye udtalelser og elevplanerne formodentlig vil

komme til at kræve et større stykke arbejde med formulering af mål og handleplan for den enkelte

elev. Fælles Mål for idræt kan bidrage i dette arbejde.

Arbejdet med at udarbejde skabeloner (jf. ovenstående) for de enkelte forløb i faget, har bidraget til

en mere synlig progression i (undervisningen i) faget. Skabelonerne synliggør hvordan man fx

arbejder med boldspil, atletik, bevægelse osv. på de forskellige klassetrin.

I forbindelse med spørgsmålet om hvorvidt fagligheden er øget som konsekvens af

implementeringen af Fælles Mål for idræt, kommer lærerne også ind på at sammenhængen styrkes.

R-skole er ikke en afdelingsopdelt skole, men alligevel er der traditioner for hvor man underviser.

Fælles Mål har været med til at styrke sammenhængen, fx ved at lærerne i indskolingen (og for den

sags skyld i det videre forløb) nu ved hvad der foregår på de øvrige klassetrin. Konkret nævner de

deltagende lærere i dette fokusgruppeinterview at Fælles Mål for idræt har været med til at skabe

anerkendelse af det arbejde der foregår i børnehaveklassen. Det er vigtigt. Det er jo her de

grundlæggende lærer de gode arbejdsvaner… omklædning… som vi forventer når vi får dem i 2.

klasse, 4. klasse osv. …

Undervisningsdifferentiering? I idræt har vi altid arbejdet med undervisningsdifferentiering;

holddannelse. Og de anvendte kriterier herfor er køn, kompetence, men kan også være helt andre

kriterier som rød mod blå i dag. Det er lærernes opfattelse at der altid har været en tradition for at

arbejde med holddeling efter forskellige principper i idrætsundervisningen. For lærerne er det

vigtigt at man nogle gange kan dele efter kompetence: De gode skal sommetider have lov til virkelig

at få nogle udfordringer, men også at idrætsundervisning i skolen er noget helt andet – med helt

andre mål, end fritidens konkurrencesport.

På spørgsmålet om hvorvidt arbejdet med Fælles Mål i idræt har bidraget til øget rummelighed

tøver lærerne lidt med deres svar. Rummelighed og udvikling af elevernes rummelighed er centralt i

idrætsfaget og, som en af lærerne siger, det falder helt naturligt i idrætsfaget. De forklarer deres

tøvende svar med at der er sket i skift imellem en ’gammel’ pædagogik inden for idrætsfaget

(””første-vælger-og-anden-vælger” og så spiller vi fodbold”) og en ny , som idrætslærerne

44


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

reflekterer over hvorvidt skyldes Fælles Mål eller snarere den linjefagsuddannelse som lærerne på

denne skole har. I hvert fald er de enige om at idrætsfaget bidrager til øget rummelighed. Adspurgt

om konkrete eksempler herpå nævner de bl.a. et eksempel omkring fodbold. Udgangspunktet er at

idrætsundervisning er noget andet – og i forhold til rummelighed – mere end fx de frivillige

idrætsklubbers. Den mandlige idrætslærer fortæller at når de spiller fodbold i idrætsundervisningen

stopper han fx ind imellem spillet for at diskutere en teknisk detalje eller for at sætte fokus på

hvordan man også kunne have spillet i en give situation. Han kan også finde på efter 10 minutter at

bede fire spillere om at bytte hold – på den måde er målet ikke at vinde kampen, men fx at betragte

fodbold som et socialt spil, hvor det er vigtigt at man føler sig som og opfører sig som en

holdspiller. I den frivillige idræt (fodboldklubben) træner man for at blive bedre til fodbold (at

kunne vinde kampe) – når vi spiller fodbold i idræt er det fx for at forstå at et spil har regler eller

for at udvikle den sociale kompetence – holdfølelsen.

Styrket faglighed? Lærerne – specielt den mandlige idrætslærer med en længere idrætslærerkarriere

bag sig – mener generelt at fagligheden inden for idrætsundervisningen er øget – men om det er et

resultat af implementeringen af Fælles Mål for idræt eller det snarere knytter sig til en mere generel

udvikling er lærerne usikre på. Skolen har deltaget (og deltager) i en række udviklingsprojekter – og

det kan være svært at skille eller udskille effekten af det ene frem for det andet. Omvendt har der i

hvert fald igennem en årrække udviklet sig en idrætsundervisning og idrætsdidaktik på skolen hvor

idræt ikke bare er et fag hvor eleverne skal ud og løbe en masse runder eller spille fodbold. Lærerne

giver udtryk for et fag og en fagforståelse, hvor idræt er et fag med sine egne mål – og et fag med

såvel en praksis-side (som er den største), men også med en teori-side. Teori-undervisning er for

disse idrætslærere noget der foregår i et klasselokale: (…) her har vi en blyant i hånden og bruger

tavlen, som en af idrætslærerne udtrykker det. Der kan også gives lektier for (fx at forberede 3

opvarmningsøvelser eller øve en bestemt detalje). Øget faglighed er dog ifølge lærerne først og

fremmest et resultat at et tæt kollegialt samarbejde i et velfungerende fagudvalg.

Som en effekt af implementeringen af Fælles Mål og især arbejdet med at sætte mål oplever lærerne

et øget fokus på evaluering: Vi er i hvert fald kommet så langt at vi snakker om det [evaluering]. Vi

ved at det er noget vi skal arbejde mere med – vi ved at det er noget vi skal kvalificere. Lærerne

giver udtryk for at de i højere grad er bevidste om hvordan de evaluerer i deres idrætsundervisning.

De pointerer at det er vigtigt for dem, at der evalueres i idrætsundervisningen; …det er lige som den

anden halvdel af det [arbejdet med at sætte mål], men også at evaluering i idræt byder på særlige

udfordringer i forhold til bl.a. tidsfaktoren. Det betyder at det er nødvendigt at tænke i andre

evalueringsformer og andre dokumentationsformer: (…) man kunne godt forestille sig noget med

afkrydsning. Der er enighed om at det er blevet vigtigere at dokumentere – det nytter ikke noget når

man sidder med elevplanen kun at kunne huske det sidste forløb i hovedet; hvis det skal batte noget,

må udtalelsen til den enkelte elev fx kunne sige noget i retning af ’i det rytmiske forløb var du (…),

men i vores boldspilsforløb kunne du…’. Jeg hører nogle gange kollegaer sige at det er de

[eleverne] skal røre sig; men vi kan se at vi bliver klogere når vi noterer ned undervejs. (…) måske

kunne vi få udviklet nogle skemaer som gør det lettere at notere…jeg ved det ikke. (…) De verbale

udtalelser kræver noget andet… det er som om der skal en anden argumentation bag, når man giver

7 eller 8 så ved man lige som ok – det dækker over det. Man behøver ikke at argumentere for det på

samme måde.

45


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Hæmmende og fremmende faktorer

Lærerne giver udtryk for at have positive erfaringer med Fælles Mål for idræt – især i forhold til at

sætte mål for undervisningen. Når jeg tænker mål, så tænker jeg klassen. Vi underviser – og det

foregår i en klasse. (…) men de [målene] er også med til at holde øje med om der er noget vi skal

have særligt fokus på[underforstået: hvis der er nogle elever der ligger langt fra at opnå de opsatte

mål]. I forhold til en samlet vurdering af Fælles Mål for idræt siger lærerne: … man har nogle gode

vendinger som man kan tage stilling til. Man skal ligesom ikke opfinde noget igen. Der er tænkt

hele vejen rundt. Det er med til at aflive plejer.

Det er ikke lærernes vurdering at trinmålene er for ambitiøse: Nej, mål skal være ambitiøse – ellers

er det ikke mål. Man skal stå lidt på tæer.

Som fremmende faktorer for implementeringen og realiseringen af Fælles Mål for idræt fremhæver

lærerne kraftigt det stærke kollegiale samarbejde, der på denne skole foregår i såvel fagudvalg som

ved teamsamarbejde om idrætsundervisningen i en enkelt klasse og på en årgang.

At være linjefagsuddannet er en fremmende faktor – og omvendt fortæller lærerne om en episode

med en uuddannet kollega, der var ved at gå ned med stress pga. idrætsundervisningen. Det er

vigtigt at man ved hvad man vil med sit fag.

Manglende tid kan opleves som en hæmmende faktor – både i forhold til at arbejdet med

evaluering, men også i forhold til arbejdet med læringsmål for den enkelte elev.

Konklusion

Arbejdet med Fælles Mål for idræt foregår især i forhold til lærerens arbejde med at sætte mål for

idrætsundervisningen (undervisningsmål) og kun i begrænset omfang med at sætte mål for den

enkelte elevs læring (læringsmål). Målsætningsarbejdet er lærerens arbejde – og foregår gerne i

samarbejde med kollegaer. Dette sker fx når lærerne sammen laver årsplaner og i forhold til den

mere detaljerede undervisningsplanlægning. Samarbejdet om arbejdet med Fælles Mål har også

bidraget positivt til en oplevet øget bevidsthed om progression i idrætsundervisningen. Til gengæld

har lærerne ikke tradition for at arbejde med idrætsfaglige mål i forbindelse med tilrettelæggelse,

gennemførelse og evaluering af tværfaglige forløb.

Det er lærernes vurdering at såvel deltagelse i udviklingsarbejde som arbejdet med implementering

af Fælles Mål for idræt har bidraget positivt til øget faglighed. Øget faglighed forstået på den måde,

at der er kommet mere fokus på hvad man faktisk skal omkring i idrætsundervisningen (’er med til

at aflive plejer’) og øget faglighed gennem arbejdet med at sætte mål op for de enkelte

undervisningsforløb.

Om arbejdet med Fælles Mål har bidraget til undervisningsdifferentiering, holddannelse og øget

rummelighed er lærerne tøvende overfor. De kan konstatere at der arbejdes med holddannelse og at

læreren gennem sin tilrettelæggelse af undervisningen har mulighed for at øge rummeligheden –

men om det er en mere generel udvikling – eller en udvikling knyttet til implementeringen af Fælles

Mål står som sagt utydeligt for lærerne.

Endelig er det ikke lærernes vurdering at trinmålene i Fælles Mål for idræt er for ambitiøse.

46


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

5.4 Analyse

Vi har valgt at lave en deskriptiv analyse af de tre kvalitative cases i lighed med den deskriptive

analyse af spørgeskemaundersøgelsen som findes i afsnittet ”Resultater af de gennemførte

undersøgelser – spørgeskemaundersøgelse”. Formålet med en forholdsvis struktureret

interviewguide har bl.a. været at gøre en vis sammenstilling på tværs af de tre cases mulig. Denne

sammenstilling har vi valgt at synliggøre via et display 1 . Vi er opmærksomme på at det mest ideelle

ville være at displayet indeholdt direkte citater fra de gennemførte fokusgruppeinterviews, men da

disse af ressourcemæssige årsager ikke er udskrevet, er dette ikke muligt. I stedet benyttes

formuleringer fra de beskrevne cases.

Implementeri

ng af Fælles

Mål for idræt

Case A-skole Case G-skole Case R-skole

Trinmål + udarbejdelse af

årsplan

Undervisningsvejled-

ning

Samarbejde -

kollegialt

Inddragelse

af eleverne

+ udarbejdelse af

undervisningsplaner

+ i forhold til

arbejdet med

evaluering

+ i forb. m.

tværfaglige forløb

- anvendes stort set

ikke

Idrætslærerne på

årgangen taler

sammen

Eleverne inddrages

bl.a. ved at de stiller

forslag til

undervisningen

+ udarbejdelse af

årsplan

+ udarbejdelse af

undervisningsplaner

+ i forhold til

arbejdet med

evaluering

- anvendes kun i

meget begrænset

omfang

+ fagudvalg som

alle idrætslærere er

medlem af

samarbejde om

konkrete klasser

Eleverne inddrages

på flere forskellige

måder (…),

overordnede

planlægning, har

ansvaret for at

+ udarbejdelse af

årsplan

+ i forhold til arbejdet

med evaluering

+ i forhold til at

udarbejde udtalelser

- i forb. m. tværfaglige

forløb

+ fagudvalg som alle

idrætslærere er medlem

af

Eleverne oplyses om

målene for et givent

forløb: Vi inddrager

dem ikke i arbejdet med

at sætte mål – altså de

er medbestemmende for

1 Et display er en grafisk eller tabelmæssig fremstilling af kvalitative data i koncentreret form. Displayet gengiver ikke

en opportunt udvalgt stak data eller et særligt sigende eksempel. I: Dahler-Larsen, Peter: At fremstille kvalitative data,

Syddansk Universitetsforlag. 2002, p. 37

47


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Effekter Positive

effekter

Eleverne inddrages

ved at undervise

hinanden

Elevernes

bevidsthed om at

lære noget: "at de

lærer noget og ikke

bare laver noget"

Faglig progression

Alsidighed i

undervisningen

tilrettelægge og

gennemføre dele af

undervisningen.

Eleverne giver også

input til indhold og

aktiviteter

Styrker

progressionen i

undervisningen:

”Der er en rød tråd

gennem hele

skoleforløbet”.

Styrket faglighed;

den faglige kvalitet i

undervisningen er

øget

Desuden er

alsidigheden i

undervisningen

blevet styrket via

inddelingen i

indholdsområderne i

Fælles Mål for

idræt: Førhen var

det meget boldspil vi

fokuserede på. I dag

er jeg klar over at

der er noget der

hedder dans, man

skal ind omkring på

en eller anden måde.

Det kan man ikke

bare se gennem

fingrene med, selv

om man ikke selv

brænder for dans

hvad der skal foregå,

men ikke i

målsætningen. Nej. Det

er os der har

overblikket. Det er

vigtigt at inddrage

eleverne i udførelsen –

også på en måde så

eleverne får tildelt

ansvar.

En mere synlig

progression i

(undervisningen i) faget

Styrket faglighed

48


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Negative

effekter

Styrker

evalueringspraksis

Letter arbejdet med

målsætning i

idrætsundervisningen

Højner fagets status

Evaluering kommer

til at fylde for meget

Ingen effekt Undervisningsdiffer

entiering

Styrker

idrætslærernes

evalueringspraksis,

idet der i højere grad

end tidligere

evalueres i forhold

til målsætninger

Klarhed over målene

Øget rummelighed:

Alsidigheden i

idrætsundervisninge

n har ifølge lærerne

også bidraget til at

øge rummeligheden

Lærerne vurderer, at

de er blevet mere

bevidst om

elevernes alsidige,

personlige udvikling

i planlægning af

undervisningen og i

målformuleringer

Lærerne vurderer

ikke, at Fælles Mål

for idræt i sig selv

Lærerne giver udtryk

for at de i højere grad er

bevidste om hvordan de

evaluerer i deres

idrætsundervisning. De

pointerer at det er

vigtigt for dem, at der

evalueres i

idrætsundervisningen;

…det er lige som den

anden halvdel af det

[arbejdet med at sætte

mål]

Større klarhed over

målene med

idrætsundervisningen –

især undervisningsmål

Rummelighed og

udvikling af elevernes

rummelighed er centralt

i idrætsfaget og, som en

af lærerne siger, det

falder helt naturligt i

idrætsfaget. Men en

konsekvens af Fælles

Mål - ?

49


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Vurdering af

Fælles Mål

for idræt

Samlet

vurdering

Fremmede

faktorer

Hæmmende

faktorer

Holddannelse

Rummelighed

I forhold til elevens

alsidige, personlige

udvikling

Samarbejde i

fagudvalg og i

teamsamarbejde

Linjefagsuddannet

Skolens ledelse og

faglige ildsjæle

fremmer

implementeringen

har bidraget til at

styrke

undervisningsdiffere

ntiering

Kriterierne for

holddannelse bygger

ikke på Fælles Mål

Linjefagsuddannet

Lærerengagement –

man skal have lyst

til faget

Velfungerende

fagudvalg og

teamsamarbejde

Manglende tid

Deltagelse i

udviklingsarbejde

(her SKUD’s

udviklingsarbejde)

Manglende tid Tidsfaktoren

Trinmålenes

ambitionsniveau og

evaluerbarhed

vurderes af lærerne

ikke at være en

hæmmende faktor

for

implementeringen.

Lærerne påpeger, at

det også fremover er

vigtigt, at Fælles

Mål for idræt er

bredt formuleret.

Lærerne vurderer, at

trinmålenes

ambitionsniveau er

passende. Men de

skal både fortolkes,

konkretiseres og

omformuleres til

børnesprog for at

kunne anvendes i

den daglige

undervisning.

Lærerne vurderer, at

det kunne være en

Det er ikke lærernes

vurdering at trinmålene

er for ambitiøse: Nej,

mål skal være ambitiøse

– ellers er det ikke mål.

Man skal stå lidt på

tæer.

Lærerne giver udtryk

for at have positive

erfaringer med Fælles

Mål for idræt – især i

forhold til at sætte mål

50


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Men det forudsætter,

at lærerne arbejder

med at konkretisere

målsætningerne/

trinmålene og

evaluerer i forhold

til disse

målsætninger.

5.5 Konklusion på den kvalitative del af undersøgelsen

god hjælp for

idrætslærerne i

skolen, hvis Fælles

Mål for idræt

indeholdt konkrete

eksempler og hvis

målene også stod

angivet ud for

indholdsområderne.

Med udgangspunkt i de tre cases mener vi at kunne drage følgende konklusioner:

for undervisningen. Når

jeg tænker mål, så

tænker jeg klassen. Vi

underviser – og det

foregår i en klasse. (…)

men de [målene] er

også med til at holde øje

med om der er noget vi

skal have særligt fokus

på[underforstået: hvis

der er nogle elever der

ligger langt fra at opnå

de opsatte mål]. I

forhold til en samlet

vurdering af Fælles Mål

for idræt siger lærerne:

… man har nogle gode

vendinger som man kan

tage stilling til. Man

skal ligesom ikke

opfinde noget igen. Der

er tænkt hele vejen

rundt. Det er med til at

aflive plejer.

Fælles mål for idræt anvendes som et didaktisk redskab til såvel årsplanlægningen, som

planlægning, gennemførelse og evaluering af den daglige idrætsundervisning. Men det er især i

forhold til den langsigtede planlægning – arbejdet med årsplanen – at implementeringen af Fælles

Mål for idræt har fundet sted.

I forhold til arbejdet med tværfaglige forløb og tværgående emner indgår idræt især når

idrætslæreren har klassen i andre fag, og kun i begrænset omfang i samarbejde med andre lærere.

Det ser ud som om idræt i disse sammenhænge især indgår ved at kunne relatere til emnet eller ved

at der også indgår en række fysiske aktiviteter. Lærerne vurderer at de i det tværgående arbejde

arbejder idrætsfagligt, men der er ikke umiddelbart data, som peger på at lærerne også i tværfaglige

sammenhænge arbejder med målsætning i relation til Fælles Mål.

De positive effekter af arbejdet med Fælles Mål for idræt er især et øget fokus på elevernes læring

og mere klarhed over målene for idrætsundervisningen. Lærerne oplever også at arbejdet med

Fælles Mål har bidraget positivt til en faglig progression i undervisningen samt alsidighed i

undervisningen – bl.a. ved at man som lærer bliver opmærksom på hvilke forskellige

indholdsområder faget indeholder.

51


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Det er også lærernes erfaring at den teoretiske del af faget er blevet styrket, og at dette bl.a. har

været med til at øge fagets status. Endelig har arbejdet med målsætning med udgangspunkt i Fælles

Mål for idræt også bidraget til et øget fokus på evaluering – en interesse for at se om man faktisk

bevæger sig i retning af de ønskede mål.

Lærerne kan ikke entydigt pege på at Fælles Mål for idræt har haft nogen effekt i forhold til

undervisningsdifferentiering og holddannelse. De mener dog alle at der er tradition for at tænke i

holddannelse i idrætsundervisningen, typisk ud fra kriterier som kompetence og køn. Øget

rummelighed kan være en positiv ’bieffekt’ ved implementeringen af Fælles Mål fordi det øgede

fokus på de mange forskellige områder inden for idrætsfaget gør, at undervisningen tænkes bredere

og rammer bredere i forhold til eleverne med forskellige idrætsfaglige kompetencer.

Trinmålene vurderes til at være passende mht. antal og ambitionsniveau. De brede formuleringer

vurderes positive, men forudsætter at læreren kan konkretisere målsætningerne – både i forhold til

eleverne og for at gøre dem evaluerbare.

Det kollegiale samarbejde i fagudvalg og teamsamarbejde vurderes til at være en afgørende faktor

for implementeringen af Fælles Mål for idræt. Men også lærernes uddannelse (linjefagsuddannet)

nævnes som en central faktor. Endelig er skoleledelsens opbakning og prioritering af idræt samt

faglige ildsjæle fremmende for implementeringen.

Den single mest hæmmende faktor for implementeringen af Fælles Mål for idræt er tid. Tid er helt

gennemgående den begrænsende faktor; det gælder manglende tid til at nå rundt om hele faget

(trinmålene er ambitiøse), tid til den teoretiske del af undervisningen og tid til evaluering.

6.0 Forbehold for undersøgelsens resultater

Vi er opmærksomme på at resultaterne af denne undersøgelse bygger på et forholdsvis lille antal

respondenter, der ikke er repræsentativt udvalgt. Vi er ikke bekymrede for antallet i forhold til

undersøgelsens konklusioner og normative bud på ’best practise’, jf. nedenstående indkredsning af

hvad vi forstår herved, men mener at man som læser bør gøres opmærksom på/ være opmærksom

på i sin læsning, at de respondenter som deltager i denne undersøgelse i mere end en forstand har

haft en særlig interesse i udviklingen af idrætsfaget i folkeskolen – bl.a. gennem implementering af

Fælles Mål for idræt. Som det fremgår af SKUD’s hjemmeside www.skud.nu inviteres skolerne i

hele landet til at deltage i de udbudte udviklingsprojekter. Det vil sige at deltagerne er idrætslærere

som selv har søgt om at deltage i et udviklingsarbejde og som altså må formodes at have en særlig

interesse i faglig udvikling af idrætsfaget. Vi må derfor også formode at disse lærere på forhånd om

ikke er positive over for implementeringen af Fælles Mål for idræt samt udvikling af

evalueringskultur i idrætsfaget, så i hvert fald er nysgerrige heroverfor. Som det fremgår af det

oprindelige evalueringsdesign, var det netop meningen at inddrage dette som et aspekt af

undersøgelsen ved at lave denne kontrastiv – altså foretage en sammenligning mellem deltagende

og ikke-deltagende lærere. Men med udgangspunkt i det tilvejebragte datamateriale er det ikke

umiddelbart muligt at se, at lærere der har deltaget i SKUD’s udviklingsarbejde i højere grad har

implementeret Fælles Mål for idræt. Omvendt kan man sige at der ikke er nogen, der har deltaget i

udviklingsarbejde, der ikke angiver at anvende Fælles Mål for idræt, mens det er tilfældet for en

lille del af de ikke deltagende lærere, der har besvaret spørgeskemaet. Dette kan i første omgang

undre, men skal nok snarere tilskrives det faktum at såvel deltagende som ikke-deltagende lærere

52


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

var fra samme skole. Det får os til at konkludere at vores data peger i retning af at den samlede

skolekultur betyder mere for implementeringen af Fælles Mål for idræt samt udviklingen af en

evalueringskultur i idrætsfaget end om man selv har deltaget i projektet eller ej. I en af case’ene

taler lærerne om betydningen af såvel ildsjæle som ledelse som faktorer der har afgørende

betydning for implementeringen og udviklingen – og det synes også at være vores konklusion.

I forhold til undersøgelsens resultater er det altså vigtigt at være opmærksom på den skævhed (bias)

der ligger implicit i de valgte undersøgelsesdesign. Som der er redegjort for dels undervejs i

undersøgelsen og dels i ovenstående afsnit, er der tale om skoler kan karakteriseres som

udviklingsorienterede skoler med udviklingsorienterede lærere – og at de lærere der har deltaget i

undersøgelsen er særligt interesserede lærere – fra sådanne udviklingsorienterede skoler. Det

betyder at der i en vis forstand kan tales om en slags idrætsfaglige frontløbere.

7.0 Fortolkning – ”best practise”

Formålet med at gennemføre fokusgruppeinterviews på udvalgte skoler har, som ovenfor beskrevet,

været, at tilvejebringe en mere dybdegående forståelse for læreres praksis i forhold til

implementering af Fælles Mål for idræt. Det overordnede spørgsmål til case’ene er derfor

”hvordan”, og vi har valgt at udforme svaret som fremdragelse af en række karakteristika ved ”best

practise”.

Vi har valgt at fortolke casebeskrivelserne ved at betragte dem som materiale, hvor ud af der kan

identificeres en række faktorer og karakteristika der har særlig betydning for implementeringen af

Fælles Mål for idræt i folkeskolens idrætsundervisning. Med ”best practise” menes her en

beskrivelse af de faktorer, der ud fra det genererede casemateriale ser ud til at medvirke til en høj

implementeringsgrad samt bidrage til opnåelse af ønskede effekter i forhold til

idrætsundervisningen, effekter som fx øget faglighed, øget rummelighed og en stærk

evalueringskultur. Med udgangspunkt i en semistruktureret til struktureret spørgeguide har vi især

været interesseret i at undersøge om der er faktorer, som lærerne samstemmende peger på som

henholdsvis hæmmende eller fremmende – en tværgående, komparativ læsning. Det betyder ikke, at

vi mener eller tror på at ’god praksis’ kan identificeres en gang for alle eller at ’god praksis’ er god

praksis på enhver skole i enhver kontekst. God praksis udvikles imellem de professionelle lærere,

deres fag, kollegaer, ledelse, forældre og elever. Vi forestiller os derfor ikke at man kan overtage

eller kopiere nedenstående og på denne måde sikre sig implementering af Fælles Mål for idræt med

de ønskede effekter – men man kan lade sig inspirere og gå i dialog med ideerne ud fra sin egen

skolekontekst. Som læser bør man ligeledes være opmærksom på at nedenstående faktorer er en

sammenskrivning af faktorer fra forskellige skoler – og ingen skole forventes at leve op til denne

ideelle beskrivelse.

Helt overordnet ser det ud som om Fælles Mål for idræt implementeres bedst, når det knyttes til

andre didaktiske tiltag i skolen som aktuelt fx arbejdet med elevplaner, udviklingsarbejde omkring

årsplansarbejde, udvikling af evalueringskultur eller lignende. Forudsætningen for succesfuld

implementering er samarbejde – i disse cases først og fremmest et stærkt kollegialt samarbejde, men

også samarbejde mellem lærere og ledelse og klare udmeldinger i forhold til skole-hjem-samarbejde

(klare forventninger).

53


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Implementeringen af Fælles Mål for idræt sker naturligvis først og fremmest i lærernes arbejde med

at planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisningen – men en succesfuld implementering

kræver, som flere af informanterne i de beskrevne cases peger på, operationalisering og

konkretisering af målformuleringerne i Fælles Mål for idræt – og størst succes ser det ud som om

man opnår, hvis dette operationaliseringsarbejde foregår i et kollegialt samarbejde – i fagudvalg og

i teamsamarbejde.

Selv om lærerne i de beskrevne cases først og fremmest anvender Fælles Mål for idræt i forhold til

den langsigtede planlægning, ser det ud til at arbejdet også – og måske i særlig grad er effektfuldt,

når målsætningsarbejdet tænkes i relation til de konkrete undervisningsforløb. Man kunne tale om

et processuelt arbejde med Fælles Mål for idræt – at man kigger på faghæftet inden man går i gang

med sin tilrettelæggelse, men også at man efterfølgende konsulterer faghæftet for at se om man i sin

tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen faktisk kommer omkring indholdsområder og

trinmål (jf. eksemplet med ’den dynamiske årsplan’). Det samme gælder mht. målsætning i forhold

til læringsmål.

Arbejdet med operationalisering af Fælles Mål for idræt ser også ud til at bidrage positivt til

udvikling af evalueringsberedskab og evalueringskultur i faget. ”Det er lige som den anden halvdel

af det”, som en af lærerne udtrykker det. Evaluering i forhold til mål giver mulighed for at

undersøge graden af målopfyldelse og bidrager til udvikling af en evalueringskultur, som har fokus

på mål og resultater i stedet for fokus på subjektive ”synsninger”. Dette giver også anledning til at

inddrage eleverne – ikke blot ved at disse giver inputs til undervisningsaktiviteter eller selv

gennemfører dele af undervisningen, men også til at tale med eleverne om hvad målet med

undervisningen er (undervisningsmål). I forlængelse heraf ser det ud som om implementeringen af

Fælles Mål for idræt lykkes bedst de steder, hvor man betragter faget ikke alene som et

aktivitetsfag, hvor eleverne i så stor udstrækning som overhovedet muligt skal være fysisk aktive

hele tiden, men som et fag, der har såvel en aktivitetsside som en teoretisk side.

Det kollegiale samarbejde ser også ud til at bidrage positivt til implementering af Fælles Mål for

idræt både i forhold til den overordnede planlægning og i forhold til planlægning, gennemførelse

og evaluering af den daglige undervisning samt i forhold til skabelse af en progression i

idrætsundervisningen. Fagudvalg i idræt er et vigtigt forum for den professionelle dialog om

progression i idrætsundervisning, dialog om den overordnede planlægning og ikke mindst, som

tidligere nævnt, et forum hvori man kan diskutere og operationalisere trinmålene fra Fælles Mål.

Fagteam eller selvvalgt sparringspartner er vigtige fora for den professionelle dialog om såvel den

overordnede planlægning som den daglige idrætsundervisning.

Endelig spiller ledelsen en central rolle for implementering af Fælles mål for idræt. Dels i en

kravstillende rolle, dels i en understøttende rolle. Den kravstillende rolle handler om at der stilles

krav om at den overordnede planlægning, elevplaner og den daglige undervisning skal tage

udgangspunkt i Fælles Mål for idræt samt at der foregår en opfølgning på skolen. Den

understøttende rolle handler f.eks. om pædagogisk, faglig og økonomisk prioritering af idræt.

Ressourcer til efteruddannelse, fagudvalg og lærersamarbejde, udviklingsarbejder, fysiske rammer

for idrætsundervisningen m.m. er eksempler herpå.

54


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

8.0 Opsamling og konklusion

Denne evaluering har baseret sig på to delundersøgelser:

• En spørgeskemaundersøgelse blandt idrætslærere på ti skoler, som har deltaget i Skuds

udviklingsarbejder. Denne undersøgelse blev gennemført i foråret 2007.

• Tre semi-strukturerede interviews med idrætslærere på tre skoler, som dannede grundlag for

tre case-studier. Disse interviews blev gennemført i august-september 2007.

På baggrund af disse undersøgelser bliver målene med evalueringen og de fem overordnede

evalueringsspørgsmål besvaret nedenfor. Desuden bliver de af evaluator formulerede hypoteser

henholdsvis verificeret og falsificeret og sammenhænge mellem kausalmodellens faktorer, som har

været styrende for evalueringen, bliver belyst.

Ambitionsniveauet i Fælles Mål for idræt

Et mål med evalueringen var at få belyst om målsætningerne i Fælles Mål for idræt er urealistiske,

passende eller for ambitiøse. Med udgangspunkt i idrætslærernes erfaringsbaserede vurderinger

giver evalueringen et nuanceret svar herpå.

Spørgeskemaundersøgelsen viser et varieret billede, idet lærerne fordeler sig næsten fifty-fifty i

forhold til vurderingen: Halvdelen af respondenterne markerer at trinmålenes ambitionsniveau enten

i høj grad eller i nogen grad er for højt. Omvendt betyder det at den anden halvdel af

respondenterne ikke vurderer at trinmålene sigter for højt. Case-studierne giver et mere entydigt

billede af lærernes og skolernes vurdering af ambitionsniveauet. Lærerne på de interviewede skoler

vurderer ikke, at ambitionsniveauet er et problem. Men, som det fremgår af de enkelte cases,

forudsætter det, at lærerne fortolker og konkretiserer målsætninger i Fælles Mål for idræt, således at

målsætninger bliver dels sprogligt forståelige for eleverne, dels kan skabe grundlag for beslutninger

om aktiviteter, som fremmer målene og dels er evaluerbare i forhold til grader af målopfyldelse.

Også af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at idrætslærerne vurderer, at trinmålene i deres

umiddelbare form er vanskeligt evaluerbare; 42 procent af respondenterne angiver at trinmålenes

evaluerbarhed i høj eller nogen grad er et problem. Endeligt viser evalueringen, at der er en tendens

til en positiv samvariation imellem graden af implementering af Fælles Mål for idræt og holdninger

til faghæftet eller med andre ord: Desto flere erfaringer idrætslærere har med at arbejde med

faghæftet, desto mere positivt vurderes Fælles Mål for idræt generelt.

På baggrund af ovenstående kan man ikke nødvendigvis drage den konklusion, at der er behov for

en revision af Fælles Mål for idræt, men man kan heller ikke afvise denne konklusion. En alternativ

konklusion er, at det er en vigtig opgave for skoler og skoleejere at understøtte idrætslærerne i en

kompetenceudvikling, som dels udvikler idrætslærernes forståelser og fortolkninger af Fælles Mål

for idræt, dels øger idrætslærernes kompetencer til at omsætte Fælles Mål for idræt i en konkret

undervisningspraksis.

55


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Implementering af Fælles Mål for idræt

Et mål med evalueringen var at undersøge, hvordan idrætslærerne har implementeret Fælles Mål for

idræt og om der er en sammenhæng imellem lærernes erfaringer med Fælles Mål for idræt og

holdninger til Fælles Mål for idræt. Nedenstående redegøres for evalueringens resultater med

udgangspunkt i evalueringsdesignets evalueringsspørgsmål.

Evalueringsspørgsmål : Hvilken betydning har Fælles Mål for idræt for beslutning, planlægning,

gennemførelse og evaluering af idrætsundervisningen?

Evalueringen viser, at Fælles Mål for idræt er blevet implementeret i beslutning, planlægning,

gennemførelse og evaluering af idrætsundervisningen om end i højere grad i forhold til den

overordnede planlægning end i forhold til den daglige undervisning og i højere grad i planlægning

af undervisningen end i evaluering heraf.

I forhold til arbejdet med tværgående emner og problemstillinger indgår Fælles Mål for idræt og

faget idræt kun i meget begrænset omfang. Man kan sige at der i en række tilfælde indgår

idrætsfaglige aktiviteter, men uden at de er tænkt idrætsfagligt – målsættes eller evalueres

idrætsfagligt.

Evalueringsspørgsmål: Hvilken betydning har Fælles Mål for kvaliteten af samarbejdet mellem

skolens idrætslærere?

Evalueringen viser, at der på de undersøgte skoler er forskellige fora for lærersamarbejde.

Idrætslærerne deltager i teamlærersamarbejde, men også i fagudvalg. Samarbejde med anden

kollega på årgangen er også et fora for lærersamarbejde. Case-studierne viser, at Fælles Mål for

idræt har styrket den faglige progression i idrætsundervisningen i de tilfælde, hvor der samarbejdes

i fagudvalg og hvor faghæftet indgår som et centralt omdrejningspunkt i dette fagudvalgsarbejde.

Case-studierne viser også, at Fælles Mål for idræt indgår som planlægnings- og evalueringsredskab

for det kollegiale samarbejde omkring den enkelte klasse/årgang. Ovenstående indikerer, at

kvaliteten i lærersamarbejdet er blevet forbedret.

Evalueringsspørgsmål: Har Fælles Mål for idræt bidraget til at styrke kvaliteten af evalueringen og

vurderingen af elevernes læringsudbytte i idræt?

Evalueringen viser også, at der er skabt større klarhed over, hvad målene er for

idrætsundervisningen , og hvad eleverne skal lære; elevernes læringsmål. Fælles Mål for idræt

vurderes at have haft en positiv effekt for elevernes læringsudbytte, især de fagligt stærke elever.

Fælles Mål for idræt har bidraget til at øge kvaliteten af idrætslærernes evalueringspraksis idet casestudierne

viser, at der i højere grad end tidligere evalueres i forhold til målsætninger og dermed i

forhold til graden af målopfyldelse for såvel undervisningen (undervisningsmål) som elevernes

læring (læringsmål). Case-studierne viser imidlertid også, at det kan være vanskeligt i forhold til

den konkrete undervisning at skelne præcist mellem undervisningsmål og læringsmål og mellem

mål og aktiviteter i idrætsundervisningen.

Evalueringsspørgsmål: Er det blevet nemmere at identificere elevernes stærke og svage sider?

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at Fælles Mål for idræt til en vis grad har gjort det nemmere at

identificere elevernes stærke og svage sider. Evalueringen viser også, at elevernes faglige udbytte er

øget, og elevernes motivation er øget. Dette gælder især for de fagligt stærke elever.

Fælles Mål for idræt har øget elevernes motivation og faglige udbytte, dette gælder også især for de

fagligt stærke elever.

56


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Evalueringsspørgsmål: Har Fælles Mål for idræt haft betydning for differentiering af

idrætsundervisningen?

På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen kan det konkluderes, at Fælles Mål for idræt har haft en

mindre effekt i forhold til undervisningsdifferentiering. Case-studierne viser, at effekten på

undervisningsdifferentiering er særdeles begrænset. En af begrundelser herfor kan være, at

undervisningsdifferentiering i forvejen har været et dominerende princip i idrætslærernes praksis.

Fælles Mål for idræt er så at sige blot blevet integreret i denne praksis. En anden forklaring kan

være, at det er vanskeligt at håndtere differentiering i praksis, hvorfor det stadigt er en væsentligt

pædagogisk udfordring at omsætte princippet i praksis.

Fælles Mål for Idræt har heller ikke haft nogen særlig betydning for holddannelser i idræt.

Evalueringen viser, at de dominerende kriterier for holddannelse enten er kønsopdeling,

kompetencekriterium eller interessebestemt (elevvalg).

Evalueringsspørgsmål: Har Fælles mål for idræt haft betydning for kvaliteten af dialog og

samarbejde mellem skole og hjem?

Evalueringen viser, at idrætslærerne kun i meget begrænset omfang deltager i skole-hjem samtaler

og forældremøder. Idrætslærerne deltager hovedsagligt, når de har klassen til andre fag ud over

idræt. Ellers er idrætslærerens deltagelse indirekte via f.eks. klasselæreren.

Herudfra kan man dog ikke konkludere, at Fælles Mål for idræt ingen betydning har haft for skolehjem

samarbejdet.

Følgende indikatorer peger i retning af en kvalitetsforbedring i skole-hjem samarbejdet:

For det første viser case-studierne, at fagets status er øget med indførelse af Fælles Mål for idræt,

en statusøgning som bl.a. giver sig udtryk i en øget forældreopmærksomhed om idrætsfaget. For det

andet viser case-studierne, at den overordnede planlægning med udgangspunkt i Fælles Mål typisk

er tilgængelig information, også for forældrene (f.eks. via forældreintra). For det tredje viser såvel

spørgeskemaundersøgelse som casestudier, at når skolerne arbejder med f.eks. elevudtalelser og

elevplaner, er udgangspunkt for disse beskrivelser Fælles mål for idræt.

Evalueringsspørgsmål: Har Fælles Mål for idræt haft betydning for skolens arbejde med elevernes

alsidige, personlige udvikling?

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at et stort flertal af idrætslærere vurderer, at elevernes alsidige

personlige udvikling er blevet styrket med implementering af Fælles Mål for idræt, men denne

effekt vurderes lavere end f.eks. styrkelse af faglighed.

Case-studierne giver ikke noget entydigt eller klart billede af hvilken betydning Fælles Mål for

idræt har haft for skolens arbejde med elevernes alsidige, personlige udvikling. Der gives i casene

eksempler på, at lærerne vurderer, at de er blevet mere bevidste om elevernes alsidige personlige

udvikling i planlægning af idrætsundervisningen og i forhold til målformuleringer samt at det er

centralt for idrætsundervisningen, men evalueringen giver ikke konkrete svar på spørgsmålet.

Evalueringen viser, at Fælles Mål for idræt har betydning for elevernes alsidige personlige

udvikling, men der mangler konkret viden om hvilken betydning skolens arbejde hermed har.

Evalueringen verificerer, at der er en positiv samvariation mellem erfaringer med implementering af

Fælles Mål for idræt og holdningerne til Fælles Mål for idræt: desto flere erfaringer med

implementering i praksis, desto mere positive holdninger.

57


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Hermed er sammenhænge mellem idrætslærernes erfaringer og holdninger belyst, men ikke

karakteren af denne sammenhæng. Sammenhængen er ikke nødvendigvis lineær d.v.s. at resultatet

skal tolkes på den måde, at der er en årsag-virkningsrelation mellem holdninger og

implementeringsgrad. Sammenhængen kan tolkes kompleks d.v.s. at resultatet tolkes på den måde,

at der er tale om gensidige feedback mekanismer, hvor holdninger og implementeringsgrad

gensidigt forstærker hinanden.

Effekter af implementering af Fælles Mål i Idræt

Evalueringen undersøger ikke bare grader af implementering og implementeringsprocesser, men

også hvilke effekter implementering af Fælles Mål for idræt har haft.

Såvel spørgeskemaundersøgelsen som case-studierne viser, at implementeringen af Fælles Mål for

idræt har haft en effekt på fagligheden i idrætsundervisningen. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at

der er en svag tendens til samvariation mellem implementeringsgraden af Fælles Mål for idræt og

fokus på fagligheden. Evalueringen viser, at fagligheden i planlægning, gennemførelse og

evaluering af idrætsundervisningen er øget, at den teoretiske del af idrætsfaget er styrket, at

elevernes faglige udbytte er øget og at den faglige progression i undervisningen er styrket.

Evalueringen viser desuden, at implementering af Fælles Mål for idræt har haft den effekt, at der er

skabt en større klarhed over undervisnings- og læringsmål, samt at der i nogen grad er udviklet en

evalueringspraksis, som har fokus på målsætninger og evaluering af grader af målopfyldelse.

Evalueringen viser også, at der har været positive effekter i forhold til elevernes alsidige personlige

udvikling og skolens rummelighed, men i mindre grad end ovenstående effekter.

Evalueringen kan ikke verificere en positiv samvariation mellem inddragelse af eleverne i arbejdet

med Fælles Mål for idræt og implementeringsgrad. Evalueringen viser, at idrætslærerne anvender

forskellige metoder til at inddrage eleverne i planlægning af idrætsundervisningen og i nogen grad i

fastlæggelse og evaluering af individuelle mål, men elevinddragelse er ikke et resultat af

implementering af Fælles Mål for idræt. Det kan i højere grad ses som et resultat af den enkelte

lærers pædagogiske prioriteringer.

Evalueringen kan endeligt ikke verificere en positiv samvariation mellem inddragelse af forældrene

i arbejdet med Fælles mål for idræt og graden af implementering.

Konklusionerne på hvilke effekter implementeringen af Fælles mål for idræt har haft er for det

første, at fagligheden i idrætsundervisningen er væsentligt øget. For det andet at der er skabt større

klarhed over målsætninger i faget og endelig vurderer idrætslærerne at evalueringspraksis er

udviklet til i højere grad end tidligere ved at have fokus på mål og målopfyldelse.

Sammenhænge mellem implementeringsgrad og effekter kan ikke verificeres, hvilket ikke er det

samme som at disse sammenhænge er blevet falsificeret. Case-studierne dokumenter ikke disse

sammenhænge, men viser et sammenfald på skolerne mellem implementeringsgrad og effekter på

f.eks. faglighed og evalueringspraksis.

58


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Fremmende og hæmmende faktorer

Et mål med evalueringen var at identificere faktorer som kan forklare forskelle og ligheder mellem

idrætslærernes erfaringer med og holdninger til Fælles Mål for idræt. Evalueringen giver ikke

grundlag for entydigt at svare på sammenhængen mellem holdninger og erfaringer, da vi ikke har

baggrundsfaktorer til at kunne tegne et entydigt billede af den kontekst som den enkelte respondent

sidder i, når han/ hun svarer på de stillede spørgsmål. Data og konklusioner må derfor læses som

den enkelte idrætslærers vurderinger – vurderinger foretaget med udgangspunkt i egen praksis og

egen skolekontekst. Det betyder f.eks. at vi ikke kender den enkelte respondents målestok eller

kriterier, når han/ hun f.eks. vurderer skoleledelsens betydning for implementering af Fælles Mål

for idræt. Vurderer respondenten f.eks. at skoleledelsens holdning ikke er en begrænsning for

implementeringen af Fælles Mål, kan det være fordi respondenten på sin skole oplever at have

opbakning fra skolelederen – eller det kan betyde at respondenten ikke tillægger skolelederens

opbakning hhv. mangel på samme værdi.

I de nedenstående konklusioner har vi taget udgangspunkt i de svar og udsagn som lærerne giver i

spørgeskemaundersøgelsen, og uden at generalisere på baggrund af casestudierne, har vi anvendt

disse som basis for at sandsynliggøre hvad der hhv. hæmmer og fremmer implementeringen af

Fælles Mål for idræt.

Lærerkvalifikationer:

Spørgeskemaundersøgelsen giver et varieret billede, idet lidt over halvdelen af lærerne ikke

betragter ikke egen uddannelse som en begrænsning i forhold til implementering af Fælles Mål for

idræt. Omvendt betyder det at lidt under halvdelen betragter egen uddannelse som en begrænsende

faktor. Krydstabuleringer viser, at der ingen forskel er på liniefagsuddannede og ikkelinjefagsuddannedes

svar herpå. Men spørgeskemaundersøgelsen viser en positiv samvariation

mellem uddannelse og implementeringsgrad: idrætslærere med liniefagsuddannelse har en højere

implementeringsgrad end idrætslærere uden liniefagsuddannelse. Case-studierne peger på

betydningen af at idrætslærerne er liniefagsuddannede samt at uddannelse er en central faktor for at

fremme Fælles Mål for idræt. Fælles for de to undersøgelser er, at idrætslærerne tilkendegiver, at

der er behov for efteruddannelse.

Ledelse:

Spørgeskemaundersøgelsen giver et varieret billede. Halvdelen af lærerne mener ikke at ledelsens

holdninger er en begrænsning; halvdelen af lærerne mener at ledelsens holdninger i en eller anden

grad er en begrænsning. Spørgeskemaundersøgelsen hverken verificerer eller falsificerer, at der er

en positiv samvariation mellem graden af implementering og ledelsens aktive rolle som

kravstillende og understøttende. Dog viser spørgeskemaundersøgelsen en tendens til, at på skoler

hvor ledelsen ikke foretager opfølgning, er implementeringsgraden lav og der er en tendens til en

positiv samvariation imellem implementeringsgrad og en kollektiv strategi herfor.

Med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse (arbejdstidsregler og fagfordelingspraksis) giver

spørgeskemaundersøgelsen også et varieret billede; lidt over halvdelen af lærerne vurderer, at

skolens fagfordelingspraksis er en begrænsning; lidt under halvdelen af lærerne vurderer, at

arbejdstidsreglerne repræsenterer en begrænsning.

Case-studierne peger på indirekte og direkte ledelsesforhold, som fremmende faktorer for

implementeringen; det gælder f.eks. krav om at Fælles Mål er udgangspunktet for den overordnede

59


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

planlægning, etablering af fagudvalg, tid til samarbejde, efteruddannelse, deltagelse i

udviklingsarbejde o.s.v.

Didaktisk kultur:

Spørgeskemaundersøgelsen giver et varieret billede. Halvdelen af lærerne vurderer, at skolens

didaktiske kultur er en mindre begrænsning; lidt under halvdelen af lærerne vurderer, at skolens

didaktiske kultur slet ikke er en begrænsning. Case-studierne indikerer dog, at Fælles Mål for idræt

har de største chancer for succes i en didaktisk kultur, hvor der er fokus på målsætninger frem for

aktiviteter samt fokus på evaluering af graden af målopfyldelse.

Samarbejdskultur:

Spørgeskemaundersøgelsen viser at et markant flertal af idrætslærere indgår i et kollegialt

samarbejde i forskellige fora: fagudvalg, teamsamarbejde, idrætsfagsamarbejde på den enkelte

årgang samt samarbejde med selvvalgt kollega. Case-studierne viser, at et velfungerende

lærersamarbejde er en central faktor for implementering af Fælles Mål for idræt.

Fysiske rammer:

Evalueringen viser, at de fysiske rammer har en betydning for implementeringen; kvaliteten af de

eksisterende fysiske rammer på skolerne vurderes dog modsætningsfyldt, som spørgeskemaundersøgelsen

viste: På den ene side vurderes de fysiske rammer, undervisningsfaciliteter og

redskaber af et flertal som en begrænsning; på den anden side vurderer et flertal, at de fysiske

forhold, materialer og redskaber kan bidrage til at understøtte en undervisning, som kan bidrage til

opfyldelse af Fælles Mål for idræt.

Case-studierne peger på tidsfaktoren, som en hæmmende faktor: tid til at komme rundt om fagets

indholdsområder, tid til den teoretiske undervisning og tid til evaluering. Idrætslærerne føler sig

presset på grund af en oplevet uoverensstemmelse mellem idrætsfagets ressourcegrundlag og

idrætsfagets ambitionsniveau.

Samspil med lokale idrætsforeninger:

Evalueringen viser, at skolerne ikke informerer de lokale idrætsforeninger om skolens

idrætsundervisning. Men dette betyder ikke, at idrætsforeningerne ikke spiller en rolle for

implementering af Fælles mål for idræt. Denne rolle er af indirekte karakter, idet idrætsforeninger

påvirker elevernes læringsparathed i idræt. Denne påvirkning er overvejende af positiv karakter idet

elever der er aktive i idrætslivet, har en anden ballast end elever, der ikke er aktive, men

påvirkningen er også i mindre grad negativ, idet eleverne kan finde idrætsundervisning, som ikke

indeholder et konkurrenceelement, kedelig.

Hovedkonklusion

Denne evalueringsrapport om Fælles Mål for idræt rejser i titlen det hovedspørgsmål om der er

sammenhæng mellem faghæftets krav og mulighederne for at udføre kravene i praksis.

Evalueringen besvarer spørgsmålet med et forbeholdent ja. Forbeholdet skyldes at der er en række

betingelser som skal være tilstede eller tilvejebringes, som en forudsætning for at faghæftets krav

kan omsættes i praksis. Disse faktorer er især:

• Lærerkompetencer både i form af idrætsfaglige kvalifikationer og i form af kompetencer til

at forstå, fortolke og omsætte Fælles Mål for idræt i praksis.

60


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

• Ledelse som understøtter implementeringen via planlægning og tilrettelæggelse af lærernes

arbejde (administration af arbejdstidsregler og fagfordeling). Ledelse som prioriterer faget

idræt fagligt og pædagogisk og som tilvejebringer en kollektiv strategi for implementering

af Fælles Mål, herunder sikrer opfølgning. Ledelse som prioriterer faget økonomisk i form

af tid til efteruddannelse og lærersamarbejde og i form af økonomi til idrætsfaciliteter og –

redskaber.

• En didaktisk kultur, som dels anvender Fælles Mål for idræt i den overordnede planlægning,

dels operationaliserer Fælles Mål i forhold til mål for den daglige undervisning og mål for

elevernes læring samt foretager en evaluering af graden af målopfyldelse.

• En samarbejdskultur, hvor der er etableret fora for det professionelle samarbejde og hvor

samarbejdet har fokus på arbejdet med såvel mål som evaluering.

9.0 Perspektivering

Udgangspunktet for såvel SKUD’s iværksættelse af udviklingsarbejder som nærværende evaluering

var som beskrevet EVA’s evaluering af idrætsundervisningen i folkeskolen: Idræt i folkeskolen. Et

fag med bevægelse. EVA, 2004. Formålet med EVA’s undersøgelsen var at afdække faktorer som

havde betydning for, at faget idræt kunne udvikle sig fagligt i overensstemmelse med intentionerne

i fagets formål samt i de centrale kundskabs- og færdighedsområder. EVA’s undersøgelse mundede

ud i en række anbefalinger til forskellige niveauer – anbefalinger til Undervisningsministeriet,

anbefalinger til skolernes ledelse og endelig anbefalinger til idrætslærerne. Det er disse anbefalinger

som SKUD’s udviklingsarbejder bygger på. Der eksisterer ikke megen viden om hvordan

anbefalingerne i EVA’s rapporter implementeres i praksis. Dette projekt er derfor også unikt ved sin

direkte operationalisering af anbefalingerne i rapporterne. Vi har derfor ofret plads til nogle

overvejelser herover i denne perspektivering.

Vores udgangspunkt for perspektiveringen er altså spørgsmålet: Hvad skal der til for at anbefalinger

fra EVA’s evaluering(er) omsættes til praksis? Der eksisterer ikke systematiske undersøgelse(r)

heraf – ej heller af om de gør det. EVA har i indeværende år lavet en mindre undersøgelse, der

fokuserer på effekten af de anbefalinger, som EVA kommer med i deres evalueringer: Effekter af

evaluering. Effektundersøgelse 2007 (www.eva.dk). Af effektundersøgelsens design fremgår det at

den måde man har undersøgt på om anbefalingerne bringes i spil, er ved at spørge såkaldte

interessenter i hvilken udstrækning de kender til EVA’s rapporter og anbefalinger, om

evalueringerne har bidraget til refleksion og endelig om evalueringerne har ført til ændringer. Vi

hæfter os ved at interessenter, jf. rapportens tabel 1.1, ikke omfatter lærere. Rapporten har derfor

ikke nødvendigvis udsigelseskraft i forhold til implementering på et lærer- eller

undervisningsniveau ligesom det fremgår af afsnittet ”Muligheder for større effekt” at de adspurgte

i undersøgelsen bl.a. efterspørger mere operationelle anbefalinger.

Det er vores opfattelse at nærværende rapport giver et billede af hvordan SKUD har arbejdet med

operationalisering og implementering af anbefalingerne i forhold til det niveau som hedder

’idrætslærerne’. Vi mener at evalueringen af udviklingsarbejderne samt nærværende rapport giver

baggrund for at kunne sige, at SKUD’s måde at arbejde sammen med lærerne om

operationalisering og implementering på, viser sig at være en farbar vej. Lærerne modtager sparring

61


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

i den proces der hedder ’hvordan kommer vi fra anbefalinger til ændringer i skolens praksis’. I

praksis foregår det ved at SKUD udbyder udviklingsarbejder – i dette tilfælde et projektspor der

fokuserer på udvikling af en evalueringskultur, Projekt Evaluering: Kvalitetsudvikling og

evalueringskultur i idrætsundervisningen i skolen fra 1. klasse og op efter samt et projektspor, der

fokuserer på udvikling af progression i idrætsundervisningen, Projekt Progression: Idræt og

bevægelse i skolens hverdag, hvad angår sammenhæng mellem mål, progression og evaluering og

børns behov. Om projektarbejdsformen skriver SKUD: SKUD stiller modeller m.v. til rådighed for

arbejdet samt en konsulent, der vil fungere som sparringspartner, inspirator og evaluator. Den

tilknyttede konsulent vil følge udviklingsarbejdet tæt og opsamle erfaringer fra udviklingsarbejdet i

slutningen af skoleåret. Ud fra disse erfaringer vil et inspirationsmateriale for alle blive udarbejdet.

(se www.skud.nu > ”Udviklingsarbejder”), hvilket for os at se kan karakteriseres som en form for

aktionslæringsprojekt. Og opsamles de gode eksempler, som det er intentionen i denne rapport,

giver det mulighed for at andre idrætslærere kan lade sig inspirere ved at se hvordan

operationaliseringen og implementeringen har fundet sted.

Vi mener således at der er belæg for også at se på selve formen i SKUD’s måde at bedrive faglig og

pædagogisk udvikling på; at udviklingsarbejdstanken, som beror på et professionelt samarbejde

mellem en kvalificeret faglig konsulent og lærerne, bidrager positivt til udviklingen af en øget

faglighed i idrætsfaget, og at man kunne lade sig inspirere af denne form inden for andre områder,

hvor man arbejder med forandringsprocesser i pædagogiske processer.

62


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Bilag I

Interview-guide, Fælles Mål i idræt

SKUD

Efteråret 2007

Formålet med interviewdelen af undersøgelsen Fælles Mål i idræt er at undersøge og afdække

hvordan idrætslærerne faktisk har implementeret Fælles Mål for idræt i deres idrætsundervisning

samt identificere hæmmere hhv. fremmere i forhold til arbejdet med Fælles Mål – jf. den

overordnede ramme for projektet, som er at bidrage til en (erfaringsbaseret) vurdering af hvorvidt

trinmål og slutmål i Fælles Mål for idræt er for ambitiøse. Det betyder at karakteren af interviewet

på den ene side vil være validerende (validering af svar fremkommet i den kvantitative del af

undersøgelsen) og på den anden side eksplorativt i forhold til en uddybning af hvordan „god

praksis“ i idrætsundervisningen kan beskrives.

Den valgte interviewform er struktureret fokusgruppeinterviews.

Dokumentation, bearbejdning og analyse af interviews foregår ved:

Interviewene optages på bånd/ MP3-afspiller og bearbejdes umiddelbart efter interviewenes

gennemførelse til casebeskrivelser. Disse sendes til de interviewede med henblik på at opnå deres

godkendelse af den destillerede casebeskrivelse. Analyse af cases vil indgå i den samlede rapport.

63


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

INTERVIEWGUIDE

Det konkrete arbejde med Fælles Mål i idræt

Baggrund:

Den kvantitative del af undersøgelsen viser at flertallet af lærere arbejder med Fælles Mål – men

spørgsmålet er hvordan.

Vores hypotese (pba. sp.skemaerne) er at det især gælder den langsigtede planlægning (årsplan) og

at undervisningsvejledningen bruges som inspiration i forhold til aktiviteter (mere end i forhold til

målsætningsarbejde).

Spørgsmål:

1. Fortæl om hvordan I konkret arbejder med Fælles Mål i idræt

• årsplan?

• målsætning i undervisning?

• trinmål – slutmål – undervisningsvejledning – hvilke dele af Fælles Mål bruges til

hvad?

• inddrages eleverne?

• kollegialt samarbejde?

• tværfagligt samarbejde?

Implementering af Fælles Mål i idræt

Hvordan?

2. Fortæl om jeres erfaringer med hvordan Fælles Mål i idræt eventuelt har skabt større klarhed

over målene for idrætsundervisningen?

3. Fortæl om jeres erfaringer med hvordan Fælles Mål i idræt eventuelt har skabt større klarhed

over målene for elevernes læring?

Effekterne?

4. Fortæl om jeres erfaringer med hvordan arbejdet med Fælles Mål i idræt eventuelt har

bidraget til at styrke arbejdet med

• undervisningsdifferentiering?

• Holddannelse (kriterier – uddyb)

5. Fortæl om jeres erfaringer med hvordan arbejdet med Fælles Mål i idræt eventuelt har

bidraget til at

• styrke fagligheden?

• øge rummeligheden?

• styrke elevernes alsidige personlige udvikling?

Evaluering?

6. Fortæl om jeres erfaringer med hvordan arbejdet med Fælles Mål i idræt eventuelt har

bidraget til at styrke evalueringen af idrætsundervisningen?

64


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

• Elevplansarbejdet?

Rammer for idrætsundervisningen

7. Fortæl om hvilken rolle skolens ledelse har haft i forbindelse med implementering af Fælles

Mål i idræt? Vurder efterfølgende.

• Har I deltaget i efteruddannelsesaktiviteter, kurser eller interne kursusdage i

forbindelse med implementering af FM i idræt? – FM generelt?

Den generelle vurdering af Fælles Mål i idræt – hvad hæmmer hhv. fremmer

implementeringen af FM i idræt?

1. Såfremt I skal forsøge at sammenfatte det hidtidige arbejde med Fælles Mål i idræt, hvilke

positive og negative erfaringer har I så haft?

2. Vurderer I at arbejdet med Fælles Mål i idræt har en sammenhæng med skolens didaktiske

kultur og i givet fald på hvilken måde?

3. Vurderer I at arbejdet med Fælles Mål i idræt har en sammenhæng med skolens

samarbejdskultur og i givet fald på hvilken måde?

4. Vurderer I at arbejdet med Fælles Mål i idræt har en sammenhæng med lærerkvalifikationer

og i givet fald på hvilken måde?

5. Vurderer I at arbejdet med Fælles Mål i idræt styrker evalueringen af idrætsundervisningen

og i givet fald på hvilken måde?

6. Vurderer I at arbejdet med Fælles Mål i idræt styrker progressionen i idrætsundervisningen?

7. Vurderer I at trinmålene er passende eller for ambitiøse? Hvorfor?

65


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Bilag II

OPLÆG TIL UNDERSØGELSE/EVALUERING AF IDRÆTSUNDERVISNING I

FOLKESKOLEN, marts 2007

Baggrund

EVA foretog for et par år siden en evaluering af idrætsundervisningen i folkeskolen, og udarbejdede

på baggrund af denne undersøgelse en række anbefalinger til kvalificering af idrætsundervisningen i

skolen.

Et af hovedresultaterne af denne evaluering viste, at hovedparten af idrætsundervisningen er

domineret af en aktivitetstænkning både i forhold til den overordnede planlægning af

idrætsundervisningen og i forhold til konkrete undervisningsforløb.

Denne aktivitetstænkning er for det første en barriere i forhold til at kunne begrunde

idrætsundervisningen didaktisk.

For det andet er aktivitetstænkningen en barriere for at kunne arbejde med mål for såvel

undervisningen i idræt som elevernes læringsudbytte.

For det tredje har den manglende målfastsættelse for undervisning og læring betydet, at der ikke har

kunnet foretages kvalificerede evaluering af idrætsundervisningens kvaliteter og elevernes læring.

På baggrund af ovennævnte resultater samt på baggrund af anbefalingerne i evalueringsrapporten

fra EVA har Skoleidrættens Udviklingscenter iværksat fagligt-pædagogiske udviklingsarbejder på

11 skoler i Danmark.

Disse udviklingsarbejder har været rubriceret omkring to hovedtemaer.

Det ene hovedtema har beskæftiget sig med evaluering i idrætsundervisningen; det andet hovedtema

har beskæftiget sig med progression i idrætsundervisningen.

Fælles for udviklingsarbejderne har været at omdrejningspunktet for beslutning, planlægning,

gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning har været Fælles Mål for faget idræt.

Udviklingsarbejderne har dels et kvalitetsudviklende formål, dels et videnopsamlende formål. Det

kvalitetsudviklende formål handler om at skabe progression i idrætsundervisningen og kvalificere

evaluering af idrætsundervisningen ved at implementere Fælles Mål for faget idræt.

Det videnopsamlende formål handler om på baggrund af lærernes indhøstede erfaringer med

implementering af Fælles Mål at indsamle lærernes vurdering af om trinmål og øvrige mål i Fælles

Mål er realiserbare og realistiske.

Undersøgelsens formål og hovedspørgsmål

Undersøgelsens formål er for det første at få belyst om målsætningerne i Fælles Mål for faget idræt

er ”for ambitiøse”, ”passende” eller ”ikke-ambitiøse nok”.

For at undersøgelsen ikke bare afdækker forskellige holdninger og vurderinger, men repræsenterer

erfaringsbaserede vurderinger er det for det andet et formål at undersøge hvordan idrætslærere har

implementeret Fælles Mål i idræt og analysere sammenhænge mellem lærernes erfaringer med

implementering afFælles Mål” og holdningerne til ”Fælles Mål”.

66


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

For det tredje er det undersøgelsens formål at afdække forskelle og ligheder i erfaringer og

holdninger mellem idrætslærere som har deltaget i udviklingsarbejderne og idrætslærere, der ikke

har deltaget i udviklingsarbejderne.

For det fjerde er det undersøgelsens formål at identificere faktorer som kan forklare forskelle og

ligheder mellem idrætslæreres erfaringer med og holdninger til Fælles Mål.

Endeligt er det for det femte undersøgelsens formål at identificere karakteristika for god praksis.

Undersøgelsens hovedspørgsmål er derfor følgende:

Spørgsmål 1: Hvordan er Fælles Mål blevet implementeret i idrætsundervisningen?

Spørgsmål 2: Hvordan vurderes målsætningerne vedrørende trinmål og slutmål i Fælles Mål og med

hvilke begrundelser?

Spørgsmål 3: Hvilke forskelle og ligheder er der i erfaringer og vurderinger afhængigt af om man

har deltaget i udviklingsarbejderne eller ej?

Spørgsmål 4: Hvilke forklaringer kan der gives på de konstaterede forskelle og ligheder?

Spørgsmål 5: Hvad karakteriser god praksis i forhold til Fælles Mål i idræt?

Datafrembringelse og metoder

Undersøgelsen frembringer data ved at inddrage idrætslærere som informanter. Fordelen ved at

anvende idrætslærerne som informanter er at de har praksiserfaringer med undervisning i idræt og

arbejdet med Fælles Mål i idræt. Ulempen kan være risiko for den bias som enhver selvevaluering

rummer.

De idrætslærere som inddrages som informanter er for det første de deltagende idrætslærere i

udviklingsarbejderne.

For det andet inddrages de øvrige idrætslærere fra de deltagende skoler. Begrundelsen for denne

inddragelse er at have sammenlignelige informanter til de deltagende lærere i udviklingsarbejderne

til besvarelse af spørgsmål 3.

Fordelen ved at vælge en sammenligningsgruppe fra de samme skoler er, at forskelle i forældres

social-økonomiske status, sammensætning af elevgrupper, skolekulturelle og ledelseskulturelle

forhold ikke bliver udslagsgivende faktorer for eventuelle forskelle.

Der anvendes såvel kvantitative som kvalitative metoder i undersøgelsen.

Der udarbejdes et spørgeskema til samtlige idrætslærere på de deltagende 11 skoler.

Der foretages en pilotundersøgelse af spørgeskemaet på en af de deltagende skoler.

Spørgeskemaet præsenteres inden udsendelse for ”Skoleidrættens Udviklingscenter”. Idrætslærerne

får tilsendt elektronisk spørgeskema og har naturligvis garanti for fuld anonymitet.

Ovenstående kvantitative undersøgelse blandt idrætslærerne på de 11 skoler følges op af en

kvalitativ undersøgelse på fire af skolerne.

De fire skoler udvælges med udgangspunkt i en segmentering af de kvantitative data.

Segmenteringen kan f.eks. omfatte skoler, der:

I høj grad har implementeret Fælles Mål for faget idræt

67


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

I lav grad har implementeret Fælles Mål for faget idræt

Skoler hvor forskelle mellem deltagende og ikke-deltagende idrætslærere er stor

Skoler hvor ligheder mellem deltagende og ikke-deltagende idrætslærere er stor

Målet er at udvælge cases med henblik på for det første at analysere om idrætsfaglig praksis og

vurderingen af Fælles Mål varierer med segmenteringsprofil.

For det andet er det målet på tværs af cases at identificere hvilke faktorer der kan være fremmende

henholdsvis hæmmende for implementering af Fælles Mål i idræt.

Der foretages to fokusgruppeinterviews på hver af de fire udvalgte skoler. Et fokusgruppeinterview

med repræsentanter for de i udviklingsarbejderne deltagende idrætslærere; og et

fokusgruppeinterview med repræsentanter for idrætslærere som ikke har deltaget i

udviklingsarbejderne.

Fokusgruppeinterviewene tager udgangspunkt i en spørgeguide, som evaluator udarbejder og

præsenterer for ”Skoleidrættens Udviklingscenter” inden interviewene.

Den kvantitative undersøgelse vil dels levere data til besvarelse af hovedspørgsmålene 1-3 dels give

mulighed for at vælge skoler ud, som har forskelligartede erfaringer med og vurdering af Fælles

Mål. Hermed vil det være muligt på et mere analytisk og nuanceret grundlag at beskrive

idealtypiske erfaringer, barrierer, problemstillinger og vurdering af Fælles Mål for faget idræt,

sådan som det opleves af idrætslærere i folkeskolen.

De kvalitative undersøgelser vil levere data til besvarelse af hovedspørgsmålene 3-5. Disse

undersøgelser vil kunne besvare spørgsmålene om hvilke faktorer der henholdsvis fremmer og

hæmmer implementering af Fælles Mål samt bidrage til at identificere elementer i god

idrætsundervisning, som kan anvendes i et fremadrettet perspektiv både på de deltagende skoler og

som inspiration generelt for folkeskolens idrætsundervisning.

De kvalitative undersøgelser vil tage udgangspunkt i en spørgeguide.

Den kvantitative og kvalitative undersøgelse kan operationaliseres i følgende evalueringsspørgsmål:

Hvilken betydning har Fælles Mål for beslutning, planlægning, gennemførelse og evaluering af

idrætsundervisningen? Hvilken betydning har Fælles Mål for kvaliteten af samarbejdet mellem

skolens idrætslærere?

Har Fælles Mål bidraget til at styrke kvaliteten af evalueringen og vurderingen af elevernes

læringsudbytte i idræt? Er det blevet nemmere at identificere elevernes stærke og svage sider? Har

Fælles Mål haft betydning for differentiering af idrætsundervisningen?

Har Fælles Mål i idræt haft betydning for kvaliteten af dialog og samarbejde mellem skole og hjem?

Har Fælles Mål haft betydning for skolens arbejde med elevernes alsidige, personlige udvikling?

Har Fælles Mål haft en betydning for skole-hjemsamarbejdet?

68


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Analyse

Analysen har såvel deskriptive som eksplorative formål. De deskriptive formål tilgodeses via

besvarelse af hovedspørgsmålene 1-3; hovedspørgsmål 4 er af eksplorativ karakter.

Besvarelsen af hovedspørgsmål 4 indeholder bl.a. en testning af en række hypoteser. Disse

hypoteser bygger bl.a. på Midtvejsevaluering af Fælles Mål af Muusman, CVU Nordjylland og

CVU Sønderjylland, 2005.

Der kan på denne baggrund formuleres følgende hypoteser:

Der er en positiv samvariation mellem graden af implementering af Fælles Mål i

idrætsundervisningen og en positiv vurdering af Fælles Mål?

Der er en positiv samvariation mellem fokus på faglighed i idrætsundervisningen og graden af

implementering?

Der er en positiv samvariation mellem inddragelse af eleverne i arbejdet med Fælles Mål og

implementering af disse?

Der er en positiv samvariation mellem inddragelse af forældrene i arbejdet med Fælles Mål og

implementering af disse?

Der er en positiv samvariation mellem skolelederens aktive rolle som understøttende og

kravstillende og graden af implementering?

Der er en positiv samvariation mellem en kollektiv strategi for implementering og graden af

implementering?

Der er en positiv samvariation mellem skolens didaktiske kultur og implementering af Fælles Mål i

idræt?

Afrapportering

Der udarbejdes på baggrund af analysen en skriftlig rapport.

Tidsplan

Februar-marts: Design af spørgeskema, præsentation af spørgeskema for ”Skoleidrættens

Udviklingscenter”; elektronisk udsendelse og besvarelse af spørgeskema på en skole som pilottest.

April: Justering af spørgeskema, elektronisk udsendelse og besvarelse af spørgeskema på alle elleve

skoler, bearbejdning og analyse af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen; udvælgelse af skoler

til casestudies

Maj måned: Udarbejdelse af interviewguide og præsentation af guide for ”Skoleidrættens

Udviklingscenter”; gennemførelse af fokusgruppeinterviews; bearbejdning og analyse af

datamateriale.

Juni-august: Udarbejdelse af skriftlig rapport.

69


Evaluering af Projekt faghæfte/SKUD Oktober 2007

Karsten Sørensen og Dorthe Carlsen, CVU Sønderjylland University College

Evalueringsteam

Der er til undersøgelsen nedsat en evalueringsgruppe bestående af international koordinator ved

CVU Sønderjylland Tove Heidemann, samt Dorthe Carlsen og Karsten Sørensen, Udvikling og

Forskning, CVU Sønderjylland.

Dorthe Carlsen og Karsten Sørensen har ansvaret for evalueringen; Tove Heidemann indgår som

rådgiver og sparringspartner.

70

More magazines by this user
Similar magazines