Akkreditering af bacheloruddannelsen i design ved Designskolen i ...

akkr.dk

Akkreditering af bacheloruddannelsen i design ved Designskolen i ...

Designskolen i Kolding

Att. Rektor Elsebeth Gerner Nielsen

Sendt pr. e-mail:

egn@dskd.dk

dk@designskolenkolding.dk

Akkreditering af eksisterende grunduddannelse (kommende bacheloruddannelse)

i design

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde d. 3. september behandlet anmodning om

akkreditering af uddannelsen.

Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser efter Kulturministerens beslutning,

jf. § 1, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1174 af 1. december 2008 om akkreditering og

godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet, og § 12, stk. 2

i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående

uddannelser.

Uddannelsen er akkrediteret positivt, jf. § 11, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1174 af

1. december 2008 om akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser

under Kulturministeriet. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport,

udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for

uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Kulturministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt uddannelsen

kan opretholdes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har

akkrediteret uddannelsen positivt, jf. § 11, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1174 af 1.

december 2008 om akkreditering af videregående uddannelser under Kulturministeriet.

Med venlig hilsen

Søren Barlebo Rasmussen Sami Stephan Boutaiba

Formand Rådssekretariatsleder

Akkrediteringsrådet

Bilag:

Kopi af akkrediteringsrapport

Enslydende brev er sendt til Kulturministeriet

Akkrediteringsrådet

8. september 2010

ACE Denmark -

Akkrediteringsinstitutionen

Studiestræde 5

1455 København K

Telefon 3392 6900

Telefax 3392 6901

E-post

Netsted www.acedenmark.dk

CVR-nr. 30603907

Sagsbehandler

Rikke Warming

Telefon 3392 6933

Telefax

E-post riwa@acedenmark.dk

Sagsnr. 10-083703

Dok nr. 1308764

Side 1/1


Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen

Kolding

Akkreditering af eksisterende uddannelser på Kulturministeriets område

Indstilling til Akkrediteringsrådet

Juli 2010

Journalnummer 2009-0190

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT


Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen

Kolding

Akkreditering af eksisterende uddannelser på Kulturministeriets område


Bachelor- og kandidatuddannelsen i design

ved Designskolen Kolding

© 2010 Danmarks Evalueringsinstitut

Citat med kildeangivelse er tilladt

Bemærk:

EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns

anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke

sættes komma foran ledsætninger.

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form

på: www.eva.dk


Indhold

1 Indstilling for bacheloruddannelsen 5

2 Indstilling for kandidatuddannelsen 6

3 Indledning 7

4 Oplysninger om uddannelserne 10

4.1 Uddannelsesinstitutionen 10

4.2 Præsentation af bachelor- og kandidatuddannelsen 10

5 Vurdering af de enkelte kriterier 20


1 Indstilling for bacheloruddannelsen

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført

en akkrediteringsvurdering af bacheloruddannelsen i design ved Designskolen Kolding.

EVA indstiller uddannelsen til:

Positiv akkreditering

EVA’s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet

samlet set er opfyldt.

Opfyldte kriterier

Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen opfylder kriterierne om:

• Relevans (kriterium 1)

• Beskæftigelse (kriterium 2)

• Kvalifikationsramme (kriterium 3)

• Opbygning og indhold (kriterium 4)

• Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5)

• Bedømmelsesformer (kriterium 6)

• Internationalisering (kriterium 7)

• Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8)

• Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9)

• Undervisere (kriterium 10)

• Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11)

• Optagelse og gennemførelse (kriterium 12)

• Resultat og målopfyldelse (kriterium 13).

Rapportens indhold

I rapportens kapitel 5 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af om de

enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og

den faglige vurderingsproces. Kapitel 4 giver en præsentation af uddannelserne.

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 5


2 Indstilling for kandidatuddannelsen

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført

en akkrediteringsvurdering af kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding.

EVA indstiller uddannelsen til:

Positiv akkreditering

EVA’s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet

samlet set er opfyldt.

Opfyldte kriterier

Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen opfylder kriterierne om:

• Relevans (kriterium 1)

• Beskæftigelse (kriterium 2)

• Kvalifikationsramme (kriterium 3)

• Opbygning og indhold (kriterium 4)

• Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5)

• Bedømmelsesformer (kriterium 6)

• Internationalisering (kriterium 7)

• Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8)

• Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9)

• Undervisere (kriterium 10)

• Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11)

• Optagelse og gennemførelse (kriterium 12)

• Resultat og målopfyldelse (kriterium 13).

Rapportens indhold

I rapportens kapitel 5 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af om de

enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og

den faglige vurderingsproces. Kapitel 4 giver en præsentation af uddannelserne.

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 6


3 Indledning

Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA’s) akkrediteringsvurderinger af den

eksisterende bacheloruddannelse i design og den eksisterende kandidatuddannelse i design ved

Designskolen Kolding.

På tidspunktet for akkrediteringsvurderingerne er uddannelsernes officielle navne hhv. grunduddannelsen

i design og overbygningsuddannelsen i design. EVA har imidlertid vurderet uddannelserne

som hhv. en bachelor- og en kandidatuddannelse i design. Det betyder at der i denne rapport

vil blive refereret til bachelor- og/eller kandidatuddannelsen, også i tilfælde hvor designskolen

i sin redegørelse har beskrevet praksis på grund- og/eller overbygningsuddannelsen. Dette

gælder dog ikke i kapitel 4 hvor en stor del af teksten er hentet direkte fra designskolens redegørelse.

Rapportens formål i akkrediteringsprocessen

Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering,

betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af den enkelte uddannelse.

Akkrediteringsrådet meddeler afgørelserne til uddannelsesinstitutionen og Kulturministeriet. Kulturministeriet

beslutter på den baggrund om uddannelserne kan godkendes. En forudsætning for

godkendelse er dog at uddannelserne er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Se

sidst i dette kapitel hvad der står i Kulturministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette.

Den faglige vurdering

En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af om uddannelsen lever op til

foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud

fra de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 1 i Kulturministeriets

akkrediteringsbekendtgørelse.

EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelserne.

Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder

(se afsnittet om organisering nedenfor).

Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingerne på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale.

Det består for det første af Designskolen Koldings skriftlige dokumentation

(redegørelse og bilag) for hvordan uddannelserne opfylder kriterierne. Bemærk at de bilag der er

anført her i rapporten under kriterierne, omfatter alle de bilag institutionen har angivet, og angives

med uddannelsesinstitutionens egne bilagsangivelser. For det andet består det af den information

som ekspertpanelet og EVA har fået ved besøg på uddannelsesinstitutionen.

Organisering

EVA har haft det overordnede metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingerne,

mens ekspertpanelet har haft ansvaret for de faglige vurderinger af om uddannelserne lever op til

kriterierne for kvalitet og relevans.

Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har:

• Fagspecifik viden og erfaring

• Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring

• Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv

• Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder.

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 7


Se www.eva.dk for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer.

Medlemmerne af ekspertpanelet er:

• Halina Dunin-Woyseth, arkitekt, dr.techn. Professor ved Arkitektur- og designhøgskolen i Oslo

(AHO) og leder af ph.d.-programmet ved AHO hvorfra hun i 2009/10 har forskningsorlov. Har

netop afsluttet et gæsteprofessorat ved arkitektskolen Hogeschool Sint-Lucas Brussel og er nu

tiltrådt et gæsteprofessorat ved Chalmers tekniska högskola. Erfaring fra deltagelse i en lang

række evalueringspaneler under nationale evalueringsinstitutioner i europæiske og især nordiske

lande, bl.a. deltagelse i evaluering af Aalto University og af evaluerings- og planlægningsforskning

på svenske arkitektskoler og designskoler. Censor på den danske masteruddannelse

i design i 2007 og 2009. Indtil 2007 medlem af styregruppen for Center for Designforskning.

Tidligere medlem af Det norske universitetsråd og tidligere prorektor for AHO. Tidligere gæsteprofessor

ved en lang række universiteter, bl.a. Universität Bonn, University of California,

Berkeley og Tokyo Metropolitan University, og desuden jubilæumsprofessor ved Chalmers

tekniska högskola.

• Kaare Eriksen, arkitekt og industriel designer mDD, cand.arch., lektor ved Arkitektur & Design

ved Aalborg Universitet. Censor og forelæser ved en række designuddannelser under både

Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet. Erfaring med udvikling af

tværgående studieprojektsamarbejder og med opbygningen af civilingeniøruddannelsen ved

Arkitektur & Design ved Aalborg Universitet. Formand for Danske Designeres uddannelsesudvalg.

Tidligere adjunkt, forsker og underviser ved Arkitektskolen Aarhus og studieleder for civilingeniøruddannelsen

ved Arkitektur & Design, Aalborg Universitet.

• Marie Langballe, kandidatstuderende ved Kunstakademiets Arkitektskole hvorfra hun også har

sin bachelorgrad. Erfaring fra arbejde i elevforsamlingen på Kunstakademiets Arkitektskole

hvor hun bl.a. har koordineret elevforsamlingens aktiviteter, taget imod daglige henvendelser

fra elever og holdt regelmæssige møder med rektor. Tidligere aktiv i elevråd og formand for

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning på Fyn.

• Joan Knudsen, arkitekt, leder af projekt om brugerdreven innovation ved Udviklingscenter for

Møbler og Træ. Tidligere creative designer i LEGO med ansvar for rekruttering af designere fra

det meste af verden til LEGO’s udviklingsafdeling og kontakt til internationale designskoler.

Stor erfaring med briefing af designere fra lederjob i møbelbranchen, herunder i Invita, IKEA,

Bodilsen og Dansani.

Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller

flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en kontrakt

med EVA der pålægger dem tavshedspligt under akkrediteringsprocessen indtil akkrediteringsrapporten

offentliggøres.

Evalueringskonsulent Hanne Maria Elsnab fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for

akkrediteringsvurderingerne. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar,

bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA’s øvrige akkrediteringsvurderinger

af eksisterende uddannelser.

Metode og proces

En akkrediteringsvurdering bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og

på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. En

akkrediteringsvurdering omfatter derfor:

• Selvevaluering (skriftlig dokumentation i form af redegørelse og bilag)

• Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel

• Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA

• Offentliggørelse af en rapport.

EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe

et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sine vurderinger

på baggrund af.

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 8


Processen er forløbet sådan:

• Uddannelsesinstitutionen har været inviteret til EVA’s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven.

• Uddannelsesinstitutionen har indsendt skriftlig dokumentation, dvs. redegørelse og bilag for

hvordan uddannelserne opfylder kriterierne. Dokumentationen er udarbejdet på baggrund af

EVA’s skriftlige vejledning som findes på www.eva.dk.

• Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt uddannelsesinstitutionen om at indsende

supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål.

• Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på uddannelsesinstitutionen.

• EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger.

Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet.

• Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til

rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen.

• EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort

rapporten på www.eva.dk.

Det siger bekendtgørelsen

Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Kulturministeriets bekendtgørelse om akkreditering

og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet. Her står der:

§ 1, stk. 2. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte

videregående uddannelser under Kulturministeriet på grundlag af de kriterier, der fremgår

af bilag 1.

§ 6, stk. 3. Kvalitetssikringsoperatøren afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling

til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering.

For så vidt angår en godkendt uddannelse kan kvalitetssikringsoperatøren tillige indstille

uddannelsen til betinget positiv akkreditering.

Stk. 5. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til positiv akkreditering,

når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet

i bilag 1, samlet set er opfyldt.

Stk. 6. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til betinget positiv akkreditering,

når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet,

som angivet i bilag 1, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for

en periode på op til 12 måneder, jf. § 13, stk. 1.

§ 10. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og

træffer afgørelse om akkreditering efter § 1.

§ 11. Grundlaget for rådets afgørelse efter § 10, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter

kapitel 3.

§ 12. Rådet kvalitetssikrer den af kulturministeren udpegede internationalt anerkendte kvalitetssikringsoperatørs

opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med

hensyn til:

1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af

uddannelser i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og

2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for

relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent.

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 9


4 Oplysninger om uddannelserne

4.1 Uddannelsesinstitutionen

Akkrediteringsvurderingen omfatter bachelor- og kandidatuddannelsen i design på denne adresse:

Designskolen Kolding

Ågade 10

6000 Kolding

Uddannelsesinstitutionens egen præsentation af institutionen

Designskolen Kolding (herefter designskolen) er en selvejende institution, som uddanner designere

på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau inden for seks forskellige studieretninger: industrielt

design, mode, tekstil, grafisk design, illustration og interaktionsdesign. Skolen har ca. 390 studerende

og 14 ph.d.-studerende, heraf fire erhvervs-ph.d.-stipendiater. Vi optager ca. 90 studerende

årligt. Skolen udbyder endvidere en kandidatuddannelse inden for designledelse i samarbejde

med Syddansk Universitet (SDU) med for nuværende 40 studerende.

Undervisningen udbydes af to institutter: Institut for Produktdesign (mode,tekstil og industrielt

design) og Institut for Kommunikationsdesign (grafisk design, illustration og interaktionsdesign).

Uddannelsen organiseres gennem et fakultet, som ledes af forskningsleder og uddannelsesleder

med tilknyttet studienævn, forskningsudvalg og udvalg for designfagligt udviklingsarbejde. Under

fakultetet ligger endvidere den tværgående undervisning; dvs. den undervisning, som alle studerende

skal igennem uanset studieretning.

Skolens daglige ledelse varetages af henholdsvis ledelsesgruppe og rektorat. Skolens øverste

myndighed er bestyrelsen, som vælges af repræsentantskabet. Strukturen minder således om et

traditionelt universitets opbygning og udvalgsstruktur, om end tilpasset skolens størrelse. Dette

ses bl.a. ved, at den tværgående undervisning er placeret på fakultetet frem for på et selvstændigt

institut.

4.2 Præsentation af bachelor- og kandidatuddannelsen

For at give et overordnet indtryk af uddannelserne gengives her i afsnittet uddannelsesinstitutionens

egen præsentation af uddannelserne fra institutionens redegørelse.

Uddannelsens særlige faglige eller kunstneriske profil

Målet er at uddanne designere på højt internationalt niveau og med stor bevidsthed om den

skandinaviske designtradition til et arbejdsmarked, der er præget af globalisering og krav om innovation.

Der uddannes designere, som er specialister inden for et specifikt fagområde, men med

stor viden om andre relevante fag og disses begreber. Designskolen’s kandidater skal først og

fremmest være dygtige designere, dernæst gode til at samarbejde med de mange andre faggrupper,

som udvikling af produkter og processer i dag omfatter. Stort kendskab til materialer,

teknikker, designprocesser og fagets historie kombineret med evnen til at sætte sit fag ind i en

samfundsmæssig sammenhæng, er grundlaget for designskolen’s undervisning.

Designskolen Kolding ser det selvfølgelig som sin hovedopgave at uddanne dygtige designere,

som er relevante for det samfund, de skal ud i. Samtidig ser skolen det som en opgave at være

med til at øge samfundets og dermed erhvervslivets forståelse af, hvad design er og kan – også i

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 10


forhold til den økonomiske bundlinje. Målet er at skabe arbejdspladser til vore kandidater, men

også at skabe størst mulig værdi for erhvervslivet og dermed samfundet. Fremover skal Danmark

leve af viden og innovation. Design er en væsentlig faktor i den sammenhæng og Designskolen

Kolding ønsker gennem sin uddannelse, sit designfaglige udviklingsarbejde og sin forskning at

bidrage maksimalt til løsningen af denne fordring.

Hvor længe uddannelsen har eksisteret

I sin nuværende form siden bekendtgørelsen trådte i kraft i 2003.

Som femårig designuddannelse siden 1989.

Som fireårig kunsthåndværker/formgiveruddannelse siden 1966

Uddannelsens struktur

Uddannelsen er struktureret som en treårig grunduddannelse med mulighed for en toårig overbygning,

en såkaldt 3+2struktur. Langt den største del af de studerende vælger en femårig uddannelse.

Uddannelsens centrale fagområder

Grunduddannelse

• Mode og tekstildesign

• Industrielt design

• Kommunikationsdesign

Overbygningsuddannelse

• Modedesign

• Tekstildesign

• Industrielt design

• Grafisk design

• Interaktionsdesign

• Illustrationsdesign

Antal studerende ved bacheloruddannelsen

Antal indskrevne studerende aktuelt: 266

Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag på bacheloruddannelsen

År Antal ansøgere Antal optagne studerende

2007 506 86

2008 518 99

2009 531 85

Antal studerende ved kandidatuddannelsen

Antal indskrevne studerende på kandidatuddannelsen aktuelt: 121

Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag på kandidatuddannelsen

År Antal ansøgere Antal optagne studerende Antal direkte optagne fra

2007 6 3 58

2008 7 6 53

2009 8 3 59

Antal undervisere og årsværk

Antal undervisere 38 fastansatte og 110 gæsteundervisere

Antal årsværk 39,21

bacheloruddannelsen

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 11


Bacheloruddannelsens mål for læringsudbytte

Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt

gælder for bacheloruddannelsen, og som fremgår her, citeret fra bilag til studieordningerne for

henholdsvis Kommunikationsdesign, Industrielt Design og Mode & Tekstil:

Mål for læringsudbytte – Kommunikationsdesign

Viden og forståelse

• har viden om såvel international som national designhistorie

• har grundlæggende viden om kommunikationsdesigns historiske kontekst

• har viden om erkendelses- og vidensformer og disses influens på designerens arbejde

• har viden om designantropologi

• har teoretisk og praktisk viden om brugerdreven innovation

• har viden om perception

• har forståelse for fagspecifik national og international designhistorie

• har forståelse for omverdenens indflydelse på designfagets praksis

• har forståelse for forskellige verdensopfattelsers indflydelse på design

• kan reflektere fagligt over studierejser og ekskursioner

• har forståelse for forskellige æstetikopfattelser

• har erfaring med at læse designteori

• kan anvende og perspektivere teori i forhold til praksis

• har forståelse for brugerorienteret design

• har forståelse for servicedesign

• kan reflektere fagligt over designproces, anvendt teori og resultat

• kan gøre metodiske overvejelser i forhold til opbygningen af en teoretisk opgave og et designprojekt

• har forståelse for fænomenet lys påvirkning af farve, materiale, flade og form

• har forståelse for farvesystemer

• har forståelse for kompositionsprincipper

• har forståelse for tegneteknikker

• har formforståelse

• har materialeforståelse

• kan reflektere over eget skrifttegn i et historisk lys

• har forståelse for bogstavets form og anatomi

• har forståelse for billedets dramaturgi

• har forståelse for sammenhængen mellem abstrakt tænkning og konkret lyd/billede

• har forståelse for animations potentiale som fortællende medie

• har forståelse for forskellige former for fysiske brugergrænseflader

• har forståelse for logikken i internettets opbygning og struktur

• har forståelse for robotter og robotiks anvendelsesmuligheder

• har forståelse for at programmere og bygge interaktion i rum

• kan analysere en virksomhed / institutions visuelle kommunikation

• kan aflæse en virksomhed / institutions værdigrundlag og målgruppe

• kender forskellige modeller for produktionsteknikker

• kan skrive en faglig refleksion

• kan perspektivere et designprojekt i forhold til en national og international kontekst

• kan identificere en relevant designfaglig problemstilling og angive en målgruppe.

Færdigheder

• kan anvende og analysere komposition

• kan tegne og skitsere rum

• kan udvikle form

• kan opbygge og analysere en farveskala

• kan anvende farve og farvebegreber fagspecifikt

• kan anvende et personligt farvesprog

• kan anvende stregæstetik

• kan anvende tegningens grundlæggende grammatik

• kan beskrive dybde, vægt, balance, lys og mørke ved hjælp af tegning

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 12


• har rutine i at skitsere og tegne

• har et personligt visuelt formsprog

• kan anvende designfagets researchmetoder

• kan indsamle og bearbejde et inspirationsmateriale

• kan skrive og anvende en problemorienteret projektbeskrivelse

• kan generere idéer

• kan anvende lyd, billede og video i en designproces

• kan anvende InDesign og Photoshop i en designproces

• kan anvende det digitale program FontLab

• kan anvende Flash til at løse en designopgave

• kan anvende typografi til kommunikation

• kan anvende skrifttegns grammatik

• kan udarbejde og anvende et grid til opbygning af en publikation

• kan anvende komposition til kommunikation

• kan anvende et grafisk værksted

• kan anvende forskellige redskaber til grafisk tryk

• kan opsætte ordbilleder med korrekt spatiering

• kan anvende billedkomposition og storytelling i en designproces

• kan skabe en fortælling over tid

• kan lave en animation

• kan arbejde med interaktion

• kan visualisere et designkoncept med høj æstetisk kvalitet

• kan skabe en naturlig sammenhæng mellem teori og praksis i et projekt

• kan anvende fagets teorier til at behandle en problemstilling

• kan anvende designfagets kunstneriske teknikker og metoder

• kan analysere et designobjekt

• kan vurdere æstetiske og kunstneriske kvaliteter i design

• kan analysere og vurdere et skitsearbejde

• kan identificere et designfagligt problem og angive løsningsmuligheder

• kan realisere en idé

• kan reflektere over et designprojekts proces og metode

• kan vurdere, vælge imellem og integrere fagets teorier, teknikker og metoder

• har et personligt visuelt sprog

• kan argumentere for æstetiske strategier og dimensioner i egne projekter

• behersker sproglige designbegreber inden for kommunikationsdesign

• kan anvende skitsering som kommunikation i en designproces

• kan udarbejde et designkoncept der formidler idé / koncept

• kan færdiggøre og formidle et designprojekt til produktion

• kan formidle et designprojekt visuelt og verbalt til fagfæller og ikke-specialister.

Kompetencer

• kan bedrive den kreative designproces

• kan gennemføre en designproces indenfor en tidsramme

• kan udvikle et teoretisk funderet designkoncept

• kan planlægge og gennemfører designprocessen fra idéoplæg til udførelse og præsentation

• kan frembringe et designprojekt, hvor formsprog og æstetik er på højt kunstnerisk niveau

• kan designe services med digitale medier

• kan udvikle koncepter til interfaces

• kan anvende internettets tekniske og æstetiske muligheder

• har forståelse for den visuelle kommunikation i en kampagne

• kan relatere et designprojekt til en specifik virksomhed / institution

• kan placere et designkoncept af høj æstetisk kvalitet i en international kontekst

• har forståelse for egne sociale kompetencer

• har forståelse for gruppedynamik

• kan samarbejde med andre faggrupper

• kan sætte sin faglighed i spil med andres i forhold til et fælles mål

• kan sætte sine kompetencer i relation til omverdenen

• kan diskutere et komplekst designprojekt med fagfæller og ikke specialister

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 13


• har forståelse for egne kreative kompetencer og ambitioner

• kan arbejde selvstændigt med et tema indenfor illustration, grafik eller interaktion

• kan sætte sig et fagligt mål

• kan opbygge og anvende en projektbeskrivelse

• kan lave og overholde en tidsplan

• kan reflektere over egen proces.

Mål for læringsudbytte – Industrielt Design

Viden og forståelse

• har viden om såvel international som national designhistorie

• har grundlæggende viden om produktdesigns historiske kontekst

• har viden om erkendelses- og vidensformer og disses influens på designerens arbejde

• har viden om designantropologi

• har teoretisk og praktisk viden om brugerdreven innovation

• har viden om perception

• har viden om produktdesigns materialeområder

• har overordnet kendskab til plast og tekstile materialers bestanddele, konstruktioner og egenskaber

• har viden om forskellige teorier om bæredygtighed

• har viden om lystekniske grundbegreber

• har forståelse for fagspecifik national og international designhistorie

• har forståelse for omverdenens indflydelse på designfagets praksis

• har forståelse for forskellige verdensopfattelsers indflydelse på design

• kan reflektere fagligt over studierejser og ekskursioner

• har forståelse for forskellige æstetikopfattelser

• har erfaring med at læse designteori

• kan anvende og perspektivere teori i forhold til praksis

• har forståelse for brugerorienteret design

• kan reflektere fagligt over designproces, anvendt teori og resultat

• kan gøre metodiske overvejelser i forhold til opbygningen af en teoretisk opgave og et designprojekt

• har forståelse for farvesystemer

• har forståelse for kompositionsprincipper

• har forståelse for tegneteknikker

• har formforståelse

• har forståelse for fænomenet lyspåvirkning af farve, materiale, flade og form

• har erfaring med at researche på viden om materialer og produkter

• har forståelse for udvalgte materialer til industriel produktion

• forstår materialets og produktionsformens indflydelse på et designprodukt

• har forståelse for ergonomi

• har forståelse for servicedesign

• har forståelse for robotter og robotiks anvendelsesmuligheder

• har forståelse for serieopbygning inden for en produktgruppe

• har forståelse for industrielle produktionsmetoder inden for industrielt design

• kan aflæse en virksomheds værdigrundlag, målgruppe, designstrategi og produktportefølge

• kan skrive en faglig refleksion

• kan identificere en relevant designfaglig problemstilling og angive en målgruppe

• kan perspektivere et designprojekt i forhold til en national og international kontekst.

Færdigheder

• kan anvende og analysere komposition

• kan tegne og skitsere rum

• kan udvikle form

• kan opbygge og analysere en farveskala

• kan anvende farve og farvebegreber fagspecifikt

• kan anvende et personligt farvesprog

• har rutine i at skitsere og tegne

• kan skitsere, analysere og udvælge idéer i 2D eller 3D

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 14


• kan anvende håndskitser som grundlag for 3D konstruktion

• kan anvende Marker tegning

• kan fremstille en teknisk tegning i Solid Works

• kan anvende designfagets researchmetoder

• kan arbejde med en ”persona”

• kan indsamle og bearbejde et inspirationsmateriale

• kan skrive og anvende en problemorienteret projektbeskrivelse

• kan generere idéer

• kan anvende sin viden om materialers bestanddele, frembringelse og videre forarbejdning

• kan foretage en systematisk og kreativ bearbejdning af et materiale

• kan eksperimentere med lys, form og rum

• kan oversætte sproglige begreber til form

• kan omsætte en idé til et 3D objekt

• kan anvende materialer og maskiner på et modelværksted

• kan fremstille en nøjagtig model efter en tegning

• kan anvende IT som redskab til udvikling af et design

• kan anvende 3D programmet Rhino

• kan anvende industrielt designs teknikker og redskaber til fremstilling af en model

• kan eksemplificere et designkoncept med modeller af høj æstetisk kvalitet

• kan skabe en naturlig sammenhæng mellem teori og praksis i et projekt

• kan anvende fagets teorier til at behandle en problemstilling

• kan anvende designfagets kunstneriske teknikker og metoder

• kan analysere et designobjekt

• kan analysere fremstillingen af et produkt

• kan vurdere æstetiske og kunstneriske kvaliteter i design

• kan vurdere betydningen af materialevalg og produktionsform i forhold til et produkts form,

funktion, økonomi og miljøbelastning

• kan på grundlæggende niveau vurdere forskellige produktionsmetoders konsekvenser for miljø

og marked

• kan identificere et problem og anvise bæredygtige, designfaglige løsningsmuligheder

• kan realisere en idé

• kan vurdere sammenhængen mellem kvaliteten af en model og det færdige produkt

• kan reflektere over et designprojekts proces og metode

• kan vurdere, vælge imellem og integrere fagets teorier, teknikker og metoder

• har et personligt visuelt sprog

• kan argumentere for æstetiske strategier og dimensioner i egne projekter

• behersker sproglige designbegreber inden for form og formgivning af industrielt design

• kan anvende skitsering som kommunikation i en designproces

• kan anvende IT som redskab til præsentation af et design

• kan udarbejde et designkoncept der formidler idé / koncept

• kan formidle et designkoncept til produktion

• kan formidle et designprojekt visuelt og verbalt til fagfæller og ikke-specialister.

Kompetencer

• kan arbejde med fremtidsscenarier inden for designstrategi

• kan bedrive en kreativ designproces

• kan gennemføre en designproces inden for en tidsramme

• kan udvikle et teoretisk funderet designkoncept med udgangspunkt i en fastlagt funktion

• kan planlægge og gennemføre designprocessen fra idéoplæg til udførelse og præsentation

• kan frembringe et designprojekt, hvor formsprog og æstetik er på højt kunstnerisk niveau

• kan skabe sammenhæng mellem form og funktion

• kan udvikle 3D form til en given funktion

• kan identificere potentielle aftagere til et designkoncept

• kan relatere et designprojekt til en specifik virksomhed

• kan placere et designkoncept af høj æstetisk kvalitet i en international kontekst

• har forståelse for egne sociale kompetencer

• har forståelse for gruppedynamik

• kan samarbejde med andre faggrupper

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 15


• kan sætte sin faglighed i spil med andres i forhold til et fælles mål

• kan sætte sine kompetencer i relation til omverdenen

• kan diskutere et komplekst designprojekt med fagfæller og ikke-specialister

• har forståelse for egne kreative kompetencer og ambitioner

• kan arbejde selvstændigt og udfordre sig selv

• kan sætte sig et fagligt mål

• kan opbygge og anvende en projektbeskrivelse

• kan lave og overholde en tidsplan

• kan reflektere over egen proces.

Mål for læringsudbytte – Mode & Tekstil

Viden og forståelse

• har viden om såvel international som national designhistorie

• har grundlæggende viden om produktdesigns historiske kontekst

• har viden om erkendelses- og vidensformer og disses influens på designerens arbejde

• har viden om designantropologi

• har teoretisk og praktisk viden om brugerdreven innovation

• har viden om perception

• har viden om produktdesigns materialeområder

• har overordnet kendskab til plast materialers bestanddele, konstruktioner og egenskaber

• har viden om forskellige teorier om bæredygtighed

• har viden om udvalgte industrielle produktionsmetoder inden for produktdesign

• har forståelse for fagspecifik national og international designhistorie

• har forståelse for omverdenens indflydelse på designfagets praksis

• har forståelse for forskellige verdensopfattelsers indflydelse på design

• kan reflektere fagligt over studierejser og ekskursioner

• har forståelse for forskellige æstetikopfattelser

• har erfaring med at læse designteori

• kan anvende og perspektivere teori i forhold til praksis

• har forståelse for brugerorienteret design

• kan reflektere fagligt over designproces, anvendt teori og resultat

• kan gøre metodiske overvejelser i forhold til opbygningen af en teoretisk opgave og et designprojekt

• har forståelse for farvesystemer

• har forståelse for kompositionsprincipper

• har forståelse for tegneteknikker

• har formforståelse

• har forståelse for fænomenet lyspåvirkning af farve, materiale, flade og form

• har forståelse for forskellige farvestoffers egenskaber

• har erfaring med at researche på viden om materialer og produkter

• kan analysere et materiales historie, kontekst og karakteristika

• har indgående forståelse for tekstile materialers bestanddele, konstruktioner og egenskaber

• forstår materialets og produktionsformens indflydelse på et designprodukt

• kan analysere tekstil i forhold til fremstilling, materiale og anvendelse

• kan identificere grundbindinger i væv og strik

• har forståelse for karakteristika ved analogt og digitalt vævede, strikkede og trykte tekstiler

• har forståelse for industrielle produktionsmetoder indenfor mode- og tekstilindustrien

• kan aflæse en virksomheds / institutions værdigrundlag, målgruppe og produktionsfaciliteter

• har forståelse for trend som styreredskab for mode- og tekstilbranchen

• har forståelse for den internationale mode- og tekstilbranche

• kan skrive en faglig refleksion

• kan identificere og motivere en relevant mode- eller tekstilfaglig problemstilling inden for beklædning

eller interiør og angive en målgruppe

• kan perspektivere et designprojekt i forhold til en national og international kontekst.

Færdigheder

• kan anvende og analysere komposition

• kan tegne og skitsere rum

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 16


• kan udvikle form

• kan opbygge og analysere en farveskala

• kan anvende farve og farvebegreber fagspecifikt

• kan anvende et personligt farvesprog

• kan anvende ornamentik på flade og form

• har rutine i at skitsere og tegne

• kan skitsere, analysere og udvælge idéer i 2D eller 3D

• kan skitsere og illustrere mode- og tekstildesign

• kan anvende designfagets researchmetoder

• kan arbejde med en ”persona”

• kan researche på en kulturs designfaglige forhold

• kan indsamle og bearbejde et inspirationsmateriale

• kan skrive og anvende en problemorienteret projektbeskrivelse

• kan generere idéer

• kan anvende sin viden om tekstile materialers bestanddele, frembringelse og forarbejdning

• kan foretage en systematisk og kreativ bearbejdning af et materiale

• kan arbejde med fri form direkte på et objekt

• kan oversætte sproglige begreber til form

• kan eksperimentere med form, materiale og udtryk

• kan drapere form på gine eller anden 3D form

• kan overføre en draperet form til 2D papirmønstre digitalt eller analogt

• har udvidede teoretiske og praktiske færdigheder i konstruktion, tilskæring, tilretning, syteknik

og finish

• kan anvende konstruktion, tilskæring og syteknik til udvikling af design

• kan på grundlæggende niveau væve, strikke og trykke analogt og digitalt med forskellige

tekstile kvaliteter

• har forståelse for at strikke i form

• kan anvende analoge og digitale tekstile teknikker som redskab til udvikling af design

• kan eksemplificere et designkoncept med modeller af høj æstetisk kvalitet

• kan skabe en naturlig sammenhæng mellem teori og praksis i et projekt

• kan anvende fagets teorier til at behandle en problemstilling

• kan anvende designfagets kunstneriske teknikker og metoder

• kan analysere et designobjekt

• kan analysere fremstillingen af et produkt

• kan vurdere æstetiske og kunstneriske kvaliteter i design

• kan vurdere et materiales æstetiske og funktionelle muligheder

• kan vurdere betydningen af materialevalg og produktionsform i forhold til et produkts form,

funktion, økonomi og miljøbelastning

• kan på grundlæggende niveau vurdere miljøpåvirkningen ved produktfremstilling

• kan identificere et problem og anvise bæredygtige, designfaglige løsningsmuligheder

• kan realisere en idé

• kan vurdere den betydning væv, strik og tryk har for mode- og tekstildesign

• kan reflektere over et designprojekts proces og metode

• kan vurdere, vælge imellem og integrere fagets teorier, teknikker og metoder

• har et personligt visuelt sprog

• kan argumentere for æstetiske strategier og dimensioner i egne projekter

• behersker sproglige designbegreber inden for form og formgivning af mode- eller tekstildesign

• kan anvende skitsering som kommunikation i en designproces

• kan udarbejde et designkoncept der formidler idé / koncept

• kan formidle et designkoncept til produktion

• kan formidle et designprojekt visuelt og verbalt til fagfæller og ikke-specialister.

Kompetencer

• kan arbejde med fremtidsscenarier

• kan bedrive en kreativ designproces

• kan gennemføre en designproces inden for en tidsramme

• kan udvikle et teoretisk funderet designkoncept med udgangspunkt i en fastlagt funktion

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 17


• kan planlægge og gennemføre designprocessen fra idéoplæg til udførelse og præsentation

• kan frembringe et designprojekt, hvor formsprog og æstetik er på højt kunstnerisk niveau

• kan anvende begrebet mode / tekstil kollektion

• kan skabe samspil mellem materialer, metoder, teknikker og form

• kan klargøre en kollektion til produktion

• kan identificere potentielle aftagere til et trendoplæg eller et designkoncept

• kan relatere et designprojekt til en specifik virksomhed

• kan organisere og gennemføre deltagelse i en fagmesse

• kan placere et koncept / en kollektion af høj æstetisk kvalitet i en international kontekst

• har forståelse for egne sociale kompetencer

• har forståelse for gruppedynamik

• kan samarbejde med andre faggrupper

• kan sætte sin faglighed i spil med andres i forhold til et fælles mål

• kan sætte sine kompetencer i relation til omverdenen

• forstår rollefordelingen mellem konstruktør og designer i modeindustrien

• kan diskutere et komplekst designprojekt med fagfæller og ikke-specialister

• har forståelse for egne kreative kompetencer og ambitioner

• kan arbejde selvstændigt og udfordre sig selv

• kan sætte sig et fagligt mål

• kan opbygge og anvende en projektbeskrivelse

• kan lave og overholde en tidsplan

• kan reflektere over egen proces.

Kandidatuddannelsens mål for læringsudbytte

Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt

gælder for kandidatuddannelsen, og som fremgår her, citeret fra studieordningen for kandidatuddannelsen:

Viden og forståelse

• har viden på udvalgte designfaglige områder svarende til det højeste internationale niveau

• har indgående viden om faglig informationssøgning og videnskabelig omgang med faglitteratur

• har viden om krav og muligheder ved et Ph.d. studium

• har forståelse for at forskellige former for erkendelser og viden har indflydelse på design

• har forståelse for hvilke metoder der er knyttet til forskellige former for erkendelser og viden

• kan se sammenhænge mellem viden udviklet i designfaglige udviklingsprojekter og viden udviklet

i designforskning

• kan afgrænse, strukturere og disponere viden selvstændigt

• har forståelse for at arbejde med videnskabelige teorier og metoder i et afgrænset projekt

• har forståelse for at udforme og afgrænse en problemstilling på en måde, så feltet kan gøres

til genstand for en videnskabelig analyse

• har forståelse for forskellen på forskning og udvikling

• har forståelse for krav og muligheder i designerhvervet

• har forståelse for designprofessionen

• kan reflektere kritisk og selvstændigt over designfaget i almindelighed og indgående overfor

eget faglige speciale

• kan reflektere over et komplekst designprojekts proces og metode

• kan lave en skriftlig refleksion over proces, samarbejde og resultat

• kan perspektivere et designprojekt i forhold til en international kontekst.

Færdigheder

• anvender og forholder sig selvstændigt til national og international forskningsbaseret viden

• kan anvende teoretiske begreber for det praktiske arbejde med design

• anvender designfagets videnskabelige teorier i sammenhæng med en kunstnerisk designpraksis

på overbevisende måde

• mestrer designfagets kunstneriske teknikker og metoder professionelt

• kan demonstrere et nyskabende designprojekt, hvor formsprog og æstetik er på højeste

kunstneriske niveau

• kan identificere og motivere en relevant designfaglig udfordring

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 18


• kan analysere og vurdere egne komplekse undersøgelser og eksperimenter

• kan vurdere og anvende designfagets videnskabelige metoder, teknikker og teorier i forhold

til opbygningen af et designprojekt

• kan analysere og vurdere komplekse designprojekter, processer og resultater

• kan vurdere styrker og svagheder i et designprojekt

• kan analysere og vurdere en virksomheds/institutions værdigrundlag og målgruppe

• kan analysere og vurdere en virksomheds/institutions produktionsfaciliteter

• kan artikulere og kritisk reflektere over designfaget generelt og diskutere eget faglige speciale

indgående med fagfæller, tilstødende faggrupper og ikke-specialister

• kan formidle et komplekst designprojekt med arbejdsproces og resultat skriftligt, visuelt og

verbalt til fagfæller og ikke-specialister.

Kompetencer

• kan identificere en kunstnerisk og videnskabelig problemstilling

• kan udforme og anvende en projektbeskrivelse

• kan udfærdige og overholde en tidsplan under hensyn til handlingsrummet

• kan planlægge og gennemføre en designproces fra idéoplæg til udførelse og præsentation

• kan igangsætte, styre og gennemføre et kunstnerisk designfagligt udviklingsprojekt

• har praktisk erfaring med at arbejde som designer, selvstændigt eller i en virksomhed eller institution

• kan organisere og lede komplekse designprojekter

• kan styre komplekse og uforudsigelige arbejdssituationer og aktiviteter, der fordrer nye løsningsmodeller

knyttet til udvikling og implementering af en designfaglig udvikling

• kan perspektivere et projekt i forhold til en erhvervsmæssig, kunstnerisk eller videnskabelig

kontekst

• kan kvalificere sin designfaglighed i forhold til et marked

• kan identificere en designfaglig udfordring i samarbejde med en virksomhed eller en offentlig

institution

• kan sætte sin designfaglige vidensfelter, færdigheder og kompetencer i spil med andre faggrupper

i komplekse faglige og forretningsmæssige sammenhænge

• kan i samarbejde med andre planlægge og gennemføre designprocessen fra idéoplæg til udførelse

og præsentation

• kan påtage sig et professionelt fagligt ansvar for et udviklingsprojekts gennemførelse i et

tværfagligt samarbejde

• kan diskutere et designprojekt med fagfæller og ikke-specialister

• kan indgå i en problem- og løsningsorienteret dialog med kolleger

• kan deltage i en videnskabelig dialog med designforskere og fagfæller fra andre tilgrænsende

Forskningsfelter

• er bevidst om egne kreative kompetencer og personlige ambitioner

• kan perspektivere sine faglige og personlige kompetencer i forhold til et fremtidigt arbejdsliv

• kan sætte sig et komplekst fagligt mål

• kan relatere egne kompetencer til behov og forventninger i omverdenen.

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 19


5 Vurdering af de enkelte kriterier

Kriterium 1: Relevans

”Uddannelsen arbejder med at sikre sin relevans gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender.”

Uddybning

Kriteriet sætter fokus på kontakten med aftagere, aftagerpaneler og dimittender som en kilde til

viden om uddannelsens relevans. Med andre ord er der fokus på indsatsen for at sikre relevans.

Redegørelse og/eller bilag skal belyse om uddannelsen indhenter viden fra et felt af aftagere og

dimittender som er dækkende for uddannelsens beskæftigelsesområde, og om denne viden anvendes

i arbejdet med at udvikle uddannelsen og sikre dens relevans.

Vurdering af bacheloruddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Vurdering af kandidatuddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Begrundelse for vurderingerne:

Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at designskolen har løbende kontakt med et relevant felt af aftagere,

og at aftagernes synspunkter bruges til at udvikle uddannelserne og sikre deres relevans. Uddannelserne

retter sig primært mod kommunikationsbureauer og tegnestuer der arbejder med

industrielt eller grafisk design, og produktionsvirksomheder med egen designafdeling.

Designskolen har primært kontakt med aftagere gennem skolens repræsentantskab og tilbagemeldinger

fra praktiksteder og censorer. Skolens repræsentantskab fungerer også som aftagerpanel.

Repræsentantskabets medlemmer er udpeget af organisationer og sammenslutninger

som repræsenterer uddannelsernes væsentligste beskæftigelsesområder. Derudover er der tre

medlemmer som ikke repræsenterer organisationer, sammenslutninger og en række medlemmer

fra designskolen (uden stemmeret). Et eksempel på at designskolen har fulgt op på forslag

fra aftagerpanelet, er at der er kommet et større fokus på at uddanne designere til det offentlige

arbejdsmarked. Designskolen er desuden repræsenteret i Designrådet og Dansk Erhvervs designudvalg.

Begge steder er erhvervslivet repræsenteret, og aftagernes forventninger til fremtidens

designere drøftes i disse fora.

Ekspertpanelet vurderer den kontakt designskolen har med aftagere, udgør et værdifuldt bidrag

til sikring af uddannelsens relevans. 129 danske og internationale virksomheder der i perioden

2007-09 har haft studerende i praktik eller har indgået i virksomhedssamarbejde med design-

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 20


skolen, er blevet spurgt om de studerendes kompetencer i forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse.

Resultaterne herfra har blandt andet medført en øget indsats i forhold til at give de

studerende forretnings- og virksomhedsforståelse.

Derudover har skolen kontakt til aftagere i kraft af kontakten med censorer. Et eksempel på opfølgning

på censorernes tilbagemeldinger er at der blev fulgt op på en tilbagemelding fra censorerne

om at de studerende manglede forretningssans. Ekspertpanelet vurderer at censorer og

praktiksteder bidrager med tilbagemeldinger om uddannelsens relevans på forskellige planer.

Hvor censorerne med baggrund i deres brede og overordnede faglige viden vurderer uddannelsen,

giver praktikstederne tilbagemeldinger om de enkelte studerende der har været i praktik.

Skolen har desuden kontakt med aftagere gennem gæsteundervisere og virksomhedssamarbejder

som sikrer en løbende dialog om uddannelsernes relevans. Under besøget fremgik det af

interviewet med aftagerne at deres erfaring er at skolen er åben over for deres tilbagemeldinger,

og at kontakten sker gennem en uformel og tæt dialog.

Ekspertpanelet vurderer at designskolen har en tilfredsstillende kontakt med dimittenderne.

Skolen har kontakt med dimittender blandt andet gennem en beskæftigelsesundersøgelse som

gennemføres hvert andet år. Den seneste blev gennemført i 2008 og undersøger blandt andet

dimittendernes aktuelle beskæftigelsessituation, om uddannelserne er relevante i forhold til de

beskæftigelsesområder de retter sig mod, og om dimittenderne har brug for de kompetencer de

har fået i kraft af uddannelserne. Derudover har rektor personlige samtaler med alle studerende

på kandidatuddannelsens sidste år, og med mellemrum gennemfører designskolen forskellige

undersøgelser blandt skolens tidligere studerende. Den seneste undersøgelse blev gennemført i

2009 og omhandlede læringsudbytte efter endt uddannelse. Her blev dimittendårgangene

2008-09 bedt om at svare på spørgsmål om det faglige udbytte af uddannelsen og uddannelsens

generelle relevans.

Under besøget fremgik det af interviewet med dimittenderne at de har kontakt med skolen,

blandt andet gennem nyhedsbreve. Derudover har designskolen været opsøgende med hensyn

til historier til hjemmesiden om dimittender der har vundet konkurrencer eller fået job i udlandet.

Nogle dimittender har desuden modtaget information om mulige job. Under besøget fremgik

det desuden af interviewet med de studerende at underviserne henviser til dimittender som

de studerende kan kontakte, fx i forbindelse med opgaver og projekter. De studerende nævnte

også at dimittender fra uddannelsesretningen mode og tekstil på designskolen kan benytte

værkstederne.

Samlet set vurderer ekspertpanelet at designskolen har løbende kontakt med et dækkende felt

af aftagere og dimittender, og at skolen drøfter den viden de får fra dimittender og aftagere,

blandt andet på ugentlige ledelsesmøder og i studienævnet og studieudvalget.

Dokumentation

Institutionens redegørelse for kriterium 1, interview med studerende, aftagere og dimittender

under institutionsbesøg og følgende bilag:

• Bilag 1.1.1: Notat vedr. spørgeskema udsendt til praktik- og samarbejdsvirksomheder okt.

2009

• Bilag 1.2.1: Repræsentantskab DK

• Bilag 1.4.1: Oplæg, Erhvervs- og byggestyrelsen 2009

• Bilag 1.4.2: Spørgeskema, repræsentantskab 2009

• Bilag 2.1.2: DK’s beskæftigelsesrapport, 2008

• Bilag 2.1.3: DK’s beskæftigelsesrapport, 2006

• Bilag 13.1.2: Undersøgelse af læringsudbytte efter endt overbygningsuddannelse.

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 21


Kriterium 2: Beskæftigelse

”a. Uddannelsen dokumenterer at dimittender i tilstrækkeligt omfang videreuddanner sig eller

finder beskæftigelse hvor fagligheden finder anvendelse.

b. Uddannelsen arbejder med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet via erhvervsvejledning

og markedsføring af uddannelsen over for aftagere.”

Uddybning

Første del af kriteriet sætter fokus på om uddannelsens dimittender i tilfredsstillende grad videreuddanner

sig eller finder beskæftigelse inden for områder hvor de bruger den faglighed uddannelsen

har givet dem.

Beskæftigelsesfrekvenser skal angives da de er et væsentligt aspekt i vurderingen af uddannelsens

relevans set i forhold til arbejdsmarkedets behov. Der er dog ikke nødvendigvis en entydig sammenhæng

mellem uddannelsens relevans og dimittendernes grad af beskæftigelse. Derfor indeholder

kriteriet ikke et minimumskrav til beskæftigelsestallene. Hvis uddannelsen vurderer at beskæftigelsestallene

ligger lavt, er det særligt væsentligt at den redegør for evt. særlige omstændigheder

som bør indgå i vurderingen af beskæftigelsessituationen, fx ændringer i de generelle

konjunkturer i samfundet.

Kriteriets anden del sætter fokus på hvordan uddannelsen bruger erhvervsvejledning og markedsføring

til netop at fremme de studerendes overgang til beskæftigelse. Der er med andre ord fokus

på indsatsen for at fremme beskæftigelse.

Vurdering af bacheloruddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Vurdering af kandidatuddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Begrundelse for vurderingerne:

Gælder kun for bacheloruddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at dimittenderne fra bacheloruddannelsen i tilstrækkeligt omfang er i

gang med videreuddannelse. Af designskolens redegørelse fremgår det at 90,6-96,2 % af dimittenderne

fra bacheloruddannelsen i 2007-09 er fortsat på kandidatuddannelsen.

Gælder kun for kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at kandidatuddannelsens dimittender i tilstrækkeligt omfang er i beskæftigelse.

Ifølge designskolens redegørelse og den årlige beskæftigelsesundersøgelse gennemført af

Danmarks Statistik i samarbejde med Kulturministeriets Rektorer var beskæftigelsesgraden 83 % i

2008 mod 77 % i 2007. Tallene dækker over dimittender (i en tiårig periode) der er i fuld eller

næsten fuld beskæftigelse (dvs. 1-20 % ledighed). Tallene fra Danmarks Statistik angiver antallet

af dimittender med bopæl i Danmark pr. 1. januar 2008 der ikke er under uddannelse. Det skal

bemærkes at beskæftigelsestallene fra Danmarks Statistik ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens

relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i ekspertpanelets vurdering af

kriteriet.

Designskolen har gennemført en beskæftigelsesundersøgelse i 2008 blandt dimittendårgangene

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 22


1997-2007. Undersøgelsen bestod af et webbaseret spørgeskema. Svarprocenten var 32. Designskolens

beskæftigelsesundersøgelse viser at 61 % af respondenterne havde fuldtidsbeskæftigelse

eller næsten fuld beskæftigelse, mens i alt 85 % angav at de havde en beskæftigelsesgrad på 50

% eller mere.

Designskolen redegør for at arbejdsmarkedet for færdiguddannede designere er sammensat og

præget af stor omskiftelighed. Årelange faste stillinger er sjældne, og mange dimittender starter

selvstændig virksomhed eller arbejder som freelancere. Det relativt store antal deltidsbeskæftigede

skal ses i den sammenhæng, da de er særlig følsomme over for konjunkturudsving. 25 % af

respondenterne i designskolens egen undersøgelse oplyste at deltidsbeskæftigelsen enten var frivillig

eller en følge af at have egen virksomhed. I forlængelse heraf skal det endvidere bemærkes

at hele 25 % af respondenterne startede egen virksomhed efter endt uddannelse. Designskolen

redegør for at beskæftigelsessituationen varierer mellem de forskellige fagretninger. Den højeste

beskæftigelse findes inden for fagretningerne mode, grafisk design og industrielt design som omfatter

hhv. 92 %, 81 % og 73 % fuldtidsbeskæftigede. Den laveste beskæftigelse findes inden

for fagretningen illustration hvor dimittenderne har en fuldtidsbeskæftigelse på 46 %.

Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at designskolen i tilfredsstillende grad arbejder med at fremme de studerendes

overgang til arbejdsmarkedet gennem erhvervsvejledning og markedsføring. Markedsføringen

sker blandt andet gennem udstillinger, konkurrencer, messer, events og pressemeddelelser.

Derudover profilerer designskolen dimittenderne og deres projekter på sin hjemmeside. Afgangsudstillingen

markedsføres også via nyhedsbreve og national og regional annoncering. Derudover

deltager designskolen i en række nationale og internationale udstillinger og konkurrencer

som også fungerer som en markedsføringskanal for designskolen og dens studerende. I 2008 og

2009 stod designskolen i samarbejde med Business Kolding bag et arrangement kaldet designdating.

Arrangementet foregik i forbindelse med afgangsudstillingen og havde til formål at skabe

kontakter mellem dimittender og relevante aftagere.

Siden 2008 er alle studerende der starter på designskolen, blevet tilbudt en personlig mentor fra

erhvervslivet, og i 2009 fik 3. årgang også tilbudt en mentor. Mentorens opgave er at hjælpe den

studerende med at få et relevant studiejob, danne netværk o.l. Ordningen er ved at blive evalueret

og resultatet herfra skal bruges til at beslutte hvornår i uddannelsen de studerende skal tilbydes

en mentor. Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende at mentorordningen

fungerer som en god måde at bygge bro til erhvervslivet på. De studerende fremhævede

desuden virksomhedssamarbejder, gæsteundervisere og udlandsture til messer eller tøjproducenter

som gode måder at få indblik i og erfaring med arbejdsmarkedet i løbet af uddannelserne på.

Ekspertpanelet vurderer desuden at designskolen fx gennem erhvervsrettet forskning gør en indsats

for at afdække nye beskæftigelsesområder, og at den obligatoriske praktik på kandidatuddannelsen

fremmer overgangen til arbejdsmarkedet. Designskolen har i samarbejde med IDEA

(International Danish Entrepreneurship Academy) og House of Design startet et iværksætterforløb

for tidligere dimittender. Intentionen er at deltagerne skal være selvkørende med egen virksomhed

efter 9-12 måneder. 20 tidligere studerende fra designskolen er tilmeldt forløbet.

Dokumentation:

Institutionens redegørelse for kriterium 2, interview med studerende under institutionsbesøg,

supplerende dokumentation og følgende bilag:

• Bilag 2.1.1: KUM´s beskæftigelsesundersøgelse, 2009

• Bilag 2.1.2: DK’s beskæftigelsesrapport, 2008

• Bilag 2.1.3: DK’s beskæftigelsesrapport, 2006

• Bilag 2.6.1: Åbent Hus, Annonce, Politikken

• Bilag 2.6.2: Afgang på hjemmeside og nyhedsbrev

• Bilag 2.6.3: Pressemeddelelse, modeshow 2009

• Bilag 2.6.4: Medieomtale, december 2009

• Bilag 2.6.5: Taler og oplæg.

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 23


Kriterium 3: Kvalifikationsramme

”Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante

gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser.”

Uddybning

Kriteriet sætter fokus på hvordan den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser

er implementeret på uddannelsen i form af mål for læringsudbytte, og om målene niveaumæssigt

er i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse.

Vurdering af bacheloruddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Vurdering af kandidatuddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Begrundelse for vurderingerne:

Gælder kun for bacheloruddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at de mål for læringsudbytte der gælder for bacheloruddannelsen, er på

niveau med gradstypebeskrivelsen for en bachelorgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Panelet vurderer dette på baggrund af de mål for læringsudbytte som er beskrevet

i studieordningen, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for en bachelorgrad fra videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner i den danske kvalifikationsramme for videregående

uddannelser. Gradstypebeskrivelserne for de kunstneriske bachelor-, kandidat- og masteruddannelser

er vedtaget som et tillæg til den generelle danske kvalifikationsramme for videregående

uddannelser i december 2009.

Gælder kun for kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at de mål for læringsudbytte der gælder for kandidatuddannelsen, er på

niveau med gradstypebeskrivelsen for en kandidatgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Panelet vurderer dette på baggrund af de mål for læringsudbytte som er beskrevet

i studieordningen, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for en kandidatgrad fra videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner i den danske kvalifikationsramme for videregående

uddannelser. Gradstypebeskrivelserne for de kunstneriske bachelor-, kandidat- og masteruddannelser

er vedtaget som et tillæg til den generelle danske kvalifikationsramme for videregående

uddannelser i december 2009.

Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at målene for læringsudbytte er konkrete og gode redskaber for både

undervisere og studerende. Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende at de

orienterer sig om målene for læringsudbytte via designskolens intranet. De studerende nævnte at

de blandt andet bruger beskrivelserne til at kvalificere deres opgaver. Af interviewet med underviserne

fremgik det at de bruger målene for læringsudbytte til at planlægge undervisning ud fra.

Ekspertpanelet vurderer det som en styrke at uddannelsernes mål for læringsudbytte er udarbejdet

gennem en proces hvor både ledelse og undervisere har været involverede. At dette har været

tilfældet, fremgik af interview med ledelse og undervisere under besøget.

Dokumentation:

Institutionens redegørelse for kriterium 3, interview med ledelse, undervisere og studerende un-

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 24


der institutionsbesøg og følgende bilag:

• Bilag 0.0.1: Studieordning Kommunikation Grunduddannelse

• Bilag 0.0.2: Studieordning Industrielt Design Grunduddannelse

• Bilag 0.0.3: Studieordning Mode & Tekstil Grunduddannelse

• Bilag 0.0.4: Studieordning Overbygningsuddannelse

• Bilag 3.1.1: Læringsudbytte Kommunikation GU

• Bilag 3.1.2: Læringsudbytte Industrielt Design GU

• Bilag 3.1.3: Læringsudbytte Mode & Tekstil GU

• Bilag 3.1.4: Læringsudbytte Overbygningsuddannelsen.

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 25


Kriterium 4: Opbygning og indhold

”Der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og indholdet og vægtningen

af de enkelte elementer på uddannelsen.”

Uddybning

Kriteriet sætter fokus på uddannelsens indhold og vægtningen af de forskellige elementer set i

forhold til målene for uddannelsens læringsudbytte. Dvs. at der er fokus på om de studerende,

når de realiserer enkeltelementernes læringsmål, også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte.

Redegørelse og/eller bilag skal belyse om det faglige indhold af elementerne er passende set i

forhold til læringsmålene. Desuden skal redegørelse og/eller bilag belyse om elementernes samspil

understøtter faglig progression for de studerende.

Vurdering af bacheloruddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Vurdering af kandidatuddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Begrundelse for vurderingerne:

Gælder kun for bacheloruddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at der er en god sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte

og de læringsmål der er beskrevet for hvert af uddannelsens overordnede fagelementer i

fagbeskrivelserne. Et overordnet fagelement er en betegnelse for en gruppe fag som er beslægtede

i form og indhold. Ekspertpanelet bemærker at læringsmålene for de overordnede fagelementer

er tydelige og præcise og giver et klart billede af den viden og de færdigheder og kompetencer

som de studerende skal opnå. Sammenhængen er blandt andet sikret ved at de overordnede

mål for læringsudbytte er et sammendrag af læringsmålene fra de enkelte fagbeskrivelser.

Fagbeskrivelserne indeholder ud over beskrivelser af læringsmål beskrivelser af titel, ECTS-point,

faglige forudsætninger, indhold og litteraturgrundlag. Et fagelement er en delmængde af et

overordnet fagelement og beskrives uddybende i opgavebeskrivelser.

Bacheloruddannelsen er inddelt i tre forskellige studieretninger som hver især udgør 180 ECTSpoint

fordelt på fem eller seks overordnede fagelementer. Produktfagene mode og tekstil og industrielt

design indeholder det sjette fagelement materialelære. De enkelte fagelementer er forbundet

så viden og færdigheder fra ét element er en forudsætning for at kunne løse opgaver i et

andet. Under punktet faglige forudsætninger i de enkelte fagbeskrivelser angives sammenhænge

med forudgående elementer.

Valgfrie elementer indgår ikke som selvstændig del af bacheloruddannelsen, men som del af flere

af fagelementerne. For alle tre studieretninger gælder det at mellem en tredjedel og halvdelen af

fagene indeholder valg af forskellig karakter. I begyndelsen af uddannelsen fokuserer opbygningen

på tilegnelse af viden og færdigheder. Dette fokus skifter gradvist til den enkelte studieretnings

kompetencefelt i form af opgaver og projekter. Dette skift understøttes af udviklingen fra

generelle teknikker, metoder og teorier til fagspecifikke og via krav om faglige refleksioner.

Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende at de oplever et stort rum for at

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 26


vinkle de obligatoriske kurser i forhold til egne interesser, og at dette er positivt. Derudover fremhævede

de studerede kurserne af en uges varighed som der er et af pr. semester, og hvor de studerende

kan vælge værkstedskurser fra de andre linjer som noget positivt.

Ekspertpanelet vurderer at bacheloruddannelsens tilrettelæggelse, det faglige indhold og vægtningen

af uddannelsens elementer er med til at sikre de studerendes faglige progression, blandt

andet gennem den tværgående undervisning. Placeringen og vægtningen af de enkelte fagelementer

og den pædagogiske ramme understøtter de studerendes progression. Af designskolens

redegørelse fremgår det at der i løbet af bacheloruddannelsen er en udvikling fra det generelle til

det specifikke som betyder at de studerende efterhånden kan sætte flere kompetencer i spil.

Gælder kun for kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at der er en god sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte

og de læringsmål der er beskrevet for hvert af uddannelsens fagelementer i fagbeskrivelserne.

Ekspertpanelet bemærker at læringsmålene for de overordnede fagelementer er tydelige og

præcise og giver et klart billede af den viden og de færdigheder og kompetencer som de studerende

skal opnå. Sammenhængen er blandt andet sikret ved at de overordnede mål for læringsudbytte

er et sammendrag af læringsmålene fra de enkelte fagbeskrivelser.

Kandidatuddannelsen består af 120 ECTS-point fordelt på tre overordnede fagelementer hvor eksamensprojektet

udgør 30 ECTS-point specialisering udgør 83 ECTS-point og designteori og -

metode udgør 7 ECTS-point. Der er et obligatorisk praktikelement på 15 ECTS-point, men størstedelen

af de studerende vælger et praktikophold på 30 ECTS-point. Den studerende sammensætter

sin specialisering sammen med en vejleder. Specialiseringen er ramme for både obligatoriske

og valgfrie fagelementer, og forud for hvert semester indgås en semesteraftale om specialiseringens

indhold for den enkelte studerende. Med det afsluttende eksamensprojekt demonstreres

det samlede læringsudbytte fra kandidatuddannelsen. Der er ingen krav om bindinger mellem de

enkelte elementer på kandidatuddannelsen.

På kandidatuddannelsen er der en høj grad af valgfrihed, og den faglige progression bliver dermed

individuel. Ekspertpanelet vurderer at de studerendes faglige progression er sikret ved at

kandidatuddannelsens semestre planlægges af de studerende under faglig vejledning.

Dokumentation:

Institutionens redegørelse for kriterium 4, interview med studerende under institutionsbesøg,

supplerende dokumentation og følgende bilag:

• Bilag 0.0.1: Studieordning Kommunikation Grunduddannelse

• Bilag 0.0.2: Studieordning Industrielt Design Grunduddannelse

• Bilag 0.0.3: Studieordning Mode & Tekstil Grunduddannelse

• Bilag 0.0.4: Studieordning Overbygningsuddannelse

• Bilag 3.1.1: Læringsudbytte Kommunikation GU

• Bilag 3.1.2: Læringsudbytte Industrielt Design GU

• Bilag 3.1.3: Læringsudbytte Mode & Tekstil GU

• Bilag 3.1.4: Læringsudbytte Overbygningsuddannelsen

• Bilag 4.0.1: Skema 2009_2010 DK

• Bilag 4.0.1.1: Kommunikation Skema 2009_2010

• Bilag 4.0.1.2: Industrielt Design Skema 2009_2010

• Bilag 4.0.1.3: Mode & Tekstil Skema 2009_2010

• Bilag 4.0.2: Uddannelseselementer Begrebsafklaring

• Bilag 4.1.1: Fagelement og Læringsmål Mode & Tekstil

• Bilag 4.1.2: Fagelement og Læringsmål Industrielt Design

• Bilag 4.1.3: Fagelement og Læringsmål Kommunikation

• Bilag 4.1.4: Fagelement og Læringsmål Overbygning

• Bilag 4.2.1: Særlig Aftale

• Bilag 4.4.1: Generelle Teknikker & Redskaber – Farveforløb

• Bilag 4.4.2: Designprojekt - Virksomhedssamarbejde ECCO

• Bilag 4.4.3: Romersk Kapital & Grunduddannelsens Eksamensprojekt.

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 27


Kriterium 5: Undervisnings- og arbejdsformer

”De anvendte undervisnings- og arbejdsformer er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte.”

Uddybning

Dette kriterium sætter fokus på undervisnings- og arbejdsformer og på hvordan de er relevante

for uddannelsens mål for læringsudbytte. Redegørelse og/eller bilag skal altså belyse om de anvendte

undervisnings- og arbejdsformer bidrager til at realisere uddannelsens mål for læringsudbytte,

dvs. om de understøtter opnåelse af både viden, færdigheder og kompetencer.

Vurdering af bacheloruddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Vurdering af kandidatuddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Begrundelse for vurderingerne:

Gælder kun for bacheloruddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at de undervisnings- og arbejdsformer som benyttes på bacheloruddannelsen,

fremmer at de studerende når uddannelsens mål for læringsudbytte. Designskolen redegør

for at der på bacheloruddannelsen anvendes følgende undervisnings- og arbejdsformer:

Undervisningsformer:

• Forelæsning

• Holdundervisning

• Vejledning (designvejledning, teorivejledning og specialevejledning)

• Kritik.

Arbejdsformer:

• Studietur og ekskursion

• Øvelser og opgaver

• Projektarbejde med vejledning

• Gruppearbejde med vejledning

• Skriftlig opgave

• Præsentation.

Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende at de er tilfredse med undervisnings-

og arbejdsformerne. En bachelorstuderende udtrykte tilfredshed med at forelæsninger

med øvelser ligger om onsdagen, mens de øvrige dage består af projektarbejde. En anden studerende

gav udtryk for at der er god overensstemmelse mellem de arbejdsformer de studerende

bruger på uddannelsen, og de arbejdsformer som bruges på de virksomheder hvor dimittenderne

arbejder.

Gælder kun for kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at de undervisnings- og arbejdsformer som benyttes på kandidatuddannelsen,

fremmer at de studerende når uddannelsens mål for læringsudbytte. Den primære arbejdsform

på kandidatuddannelsen er selvstændigt projektarbejde med vejledning. Derudover

benyttes følgende undervisningsformer på kandidatuddannelsen: forelæsning, holdundervisning

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 28


(kun valgfag), vejledning (designvejledning, teorivejledning og specialevejledning) og kritik. Følgende

arbejdsformer anvendes i øvrigt: projektbeskrivelse og faglig refleksion, praktik, opgaveskrivning

og præsentation.

Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at underviserne på både bachelor- og kandidatuddannelsen er innovative

i deres brug af undervisnings- og arbejdsformer når de opbygger moduler, og at valg af undervisnings-

og arbejdsformer er i overensstemmelse med læringsmålene. Ekspertpanelet bemærker

det som positivt at både studerende og undervisere under interviewene gav udtryk for at valg og

variation af undervisnings- og arbejdsformer fungerer godt. Ekspertpanelet finder det også positivt

at underviserne eksperimenterer med formidling af teori, fx ved at bede de studerende om at

visualisere teori.

Dokumentation:

Institutionens redegørelse for kriterium 5, interview med studerende under institutionsbesøg og

følgende bilag:

• Bilag 0.0.1: Studieordning Kommunikation Grunduddannelse

• Bilag 0.0.2: Studieordning Industrielt Design Grunduddannelse

• Bilag 0.0.3: Studieordning Mode & Tekstil Grunduddannelse

• Bilag 0.0.4: Studieordning Overbygningsuddannelse

• Bilag 5.2.1: Designhistorisk Opgave

• Bilag 5.2.2: Animation

• Bilag 5.2.3: Indigo

• Bilag 5.2.4: 100 Tegninger

• Bilag 5.2.5: Vejledning ved eksamensprojekter

• Bilag 5.2.6: Projektbeskrivelse

• Bilag 5.2.7: Materialelære Unicef

• Bilag 5.2.8: Praktikrapport

• Bilag 5.2.9: Comm On

• Bilag 5.2.10: Afgangseksamen ID.

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 29


Kriterium 6: Bedømmelsesformer

”De anvendte bedømmelses- og evalueringsformer sikrer en samlet belysning af om de studerende

har realiseret uddannelsens mål for læringsudbytte.”

Uddybning

Kriteriet sætter fokus på hvordan uddannelsen vurderer om de studerende har realiseret uddannelsens

mål for læringsudbytte, og om bedømmelses- og evalueringsformerne samlet set giver et

dækkende billede af om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer der svarer

til målene for læringsudbytte.

Vurdering af bacheloruddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Vurdering af kandidatuddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Begrundelse for vurderingerne:

Gælder kun for bacheloruddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at bedømmelses- og evalueringsformerne på bacheloruddannelsen er

velegnede til at belyse om de studerende har nået bacheloruddannelsens mål for læringsudbytte.

Af designskolens redegørelse fremgår det at den studerendes arbejde og opnåede kvalifikationer

bedømmes efter hvert semester. På bacheloruddannelsen benævnes bedømmelsen efter 1.-5.

semester semesterbedømmelse. Bedømmelsen efter 6. semester benævnes eksamen. Semesterbedømmelsen

og bacheloruddannelsens afsluttende eksamen forestås af en eksaminator og en

censor. To tredjedele af bedømmelserne gennemføres med intern censur, og en tredjedel med

ekstern censur. Af redegørelsen fremgår det desuden at der anvendes to evalueringsformer: gennemgang

med kritik og skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet. Derudover anvendes

tre bedømmelsesformer på bacheloruddannelsen: skriftlig bedømmelse, semesterbedømmelse

og det afsluttende eksamensprojekt.

Der stilles to skriftlige opgaver i løbet af bacheloruddannelsen; en på første år i fagelementet designteori

og metode 1 og 2 og en på andet år i fagelementet designteori og metode 4. Begge

opgaver karakterbedømmes med ekstern censur. Efter hvert semester holdes en mundtlig eksamen

hvor den studerende fremlægger semestrets samlede arbejde. Den studerende skal medbringe

alle arbejder fra semesteret, dvs. både skitser og det færdige resultat. Censor uddyber resultatet

af eksamen og giver en mundtlig faglig vejledning med anbefalinger til hvordan den studerende

kan styrke sin samlede faglighed. Ved semesterbedømmelsen giver censor og eksaminator

desuden den studerende en skriftlig faglig vejledning i form af forslag til fremtidigt fokus og

evt. ekstra indsats i det efterfølgende semester. Det afsluttende eksamensprojekt på bacheloruddannelsen

består af en skriftlig del og en praktisk del. Hver del bedømmes med delkarakterer, og

den samlede karakter for eksamensprojektet udregnes på grundlag af disse delkarakterer. Den

skriftlige del vægter med 20 %, og den praktiske del vægter med 80 %. Både den skriftlige og

den praktiske del bedømmes med ekstern censur. Bedømmelsen af den praktiske del foregår som

en mundtlig eksamen hvor den studerende præsenterer sit projekt og efterfølgende besvarer

spørgsmål fra censor.

Bedømmelserne bestået eller ikke bestået gives i fagspecifikke redskabsfag hvor den studerende

skal opnå færdigheder, fx i tilskæring, it-programmer eller en støbeteknik. Når teknikker og red-

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 30


skaber efterfølgende bringes i anvendelse i en opgave eller i et designprojekt, gives der karakter

efter 7-trins-skalaen. To tredjedele af bacheloruddannelsens fagelementer bedømmes efter 7trins-skalaen,

mens en tredjedel bedømmes bestået eller ikke bestået. Alle studerede har en studiejournal

hvori alle informationer om den studerendes faglige aktiviteter, evalueringer af studieaktivitet

og aftaler noteres. Ved semesterbedømmelsen kan den aktuelle bedømmelse ses i sammenhæng

med tidligere aftaler, karakterer og faglige vejledninger.

Ekspertpanelet vurderer at de anvendte bedømmelses- og evalueringsformer giver et tilstrækkeligt

dækkende billede af om de studerende har nået målene for læringsudbytte når de afslutter

uddannelsen. Designskolen har på tilfredsstillende vis redegjort for hvilke mål for læringsudbytte

der vurderes under de forskellige bedømmelses- og evalueringsformer, og for at alle mål for læringsudbytte

er dækket.

Gælder kun for kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at bedømmelses- og evalueringsformerne på kandidatuddannelsen er

velegnede til at belyse om de studerende har nået kandidatuddannelsens mål for læringsudbytte.

Af designskolens redegørelse fremgår det at semesterbedømmelser forestås af en eksaminator og

en censor. Den ene halvdel af bedømmelserne gennemføres med intern censur, og den anden

halvdel med ekstern censur. Af designskolens redegørelse fremgår det at der er to evalueringsformer

på kandidatuddannelsen: gennemgang med kritik og skriftlig evaluering. Derudover er der

fire bedømmelsesformer på kandidatuddannelsen: skriftlig bedømmelse, semesterbedømmelse,

praktikbedømmelse og afgangseksamen.

Den skriftlige bedømmelse sker i sammenhæng med praktikrapporten og den skriftlige del af eksamensprojektet.

Efter hvert semester på kandidatuddannelsen er der en mundtlig eksamen hvor

den studerende fremlægger semesterets arbejde. Den studerende skal medbringe alle arbejder

fra semestret, dvs. både skitser og det færdige resultat. Der justeres eller forbedres i forhold til

den løbende vejledning og til den kritik den studerende har fået ved midtvejsgennemgange eller

de afsluttende gennemgange. Censor uddyber resultatet af eksamen og giver en mundtlig faglig

vejledning med anbefalinger til hvordan den studerende kan styrke sin samlede faglighed. Derudover

giver censor og eksaminator den studerende en skriftlig faglig vejledning i form af forslag

til fremtidigt fokus og evt. ekstra indsats i det efterfølgende semester. Praktikrapporten afleveres

forud for semesterbedømmelsen og vurderes godkendt eller ikke godkendt af eksaminator. Afgangseksamen

består af en skriftlig del og en praktisk del. Hver del bedømmes med delkarakterer,

og den samlede karakter for eksamensprojektet udregnes på grundlag af disse delkarakterer.

Den skriftlige del vægter med 20 %, og den praktiske del vægter med 80 %. Både den skriftlige

og den praktiske del bedømmes med ekstern censur. Designvejlederen er eksaminator ved den

mundtlige eksamen, og teorivejlederen fungerer som intern censor. Derudover er der to eksterne

censorer.

Fagelementerne på kandidatuddannelsen bedømmes efter 7-trins-skalaen. Dog bedømmes fagelementerne

praktik og forskningspraktik bestået eller ikke bestået. Alle studerede har en studiejournal

hvori alle informationer om den studerendes faglige aktiviteter, evalueringer af studieaktivitet

og aftaler noteres. Ved semesterbedømmelsen kan den aktuelle bedømmelse ses i sammenhæng

med tidligere aftaler, karakterer og faglige vejledninger.

Ekspertpanelet vurderer at de anvendte bedømmelses- og evalueringsformer giver et tilstrækkeligt

dækkende billede af om de studerende har nået målene for læringsudbytte når de afslutter

uddannelsen. Designskolen har på tilfredsstillende vis redegjort for hvilke mål for læringsudbytte

der vurderes under de forskellige bedømmelses- og evalueringsformer, og for at alle mål for læringsudbytte

er dækket.

Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at de studerende på både bachelor- og kandidatuddannelsen bliver vejledt

løbende gennem uddannelsen, hvilket sikrer at de studerende er bevidste om deres progression.

Den løbende evaluering og semesterbedømmelserne sikrer at de studerende bruger bedømmelser

og evalueringer til at sikre deres progression. De studerende fremhævede at de skrift-

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 31


lige evalueringer er vigtige, også når der gives en karakter. Underviserne nævnte også den løbende

evaluering som vigtig. Ekspertpanelet vurderer desuden at den løbende udskiftning af eksterne

censorer sikrer at det er fagpersoner på et højt niveau og med en bred kontakt til og viden om

aftagerfeltet.

Dokumentation:

Institutionens redegørelse for kriterium 6 og følgende bilag:

• Bilag 0.0.1: Studieordning Kommunikation Grunduddannelse

• Bilag 0.0.2: Studieordning Industrielt Design Grunduddannelse

• Bilag 0.0.3: Studieordning Mode & Tekstil Grunduddannelse

• Bilag 0.0.4: Studieordning Overbygningsuddannelse

• Bilag 5.2.1: Designhistorisk Opgave

• Bilag 6.1.1: Bedømmelsespapir

• Bilag 6.1.2: Evaluering af Studieaktivitet

• Bilag 6.1.3: Information om bedømmelse

• Bilag 6.1.4: Censorvejledning Grunduddannelsens Afsluttende Eksamen

• Bilag 6.1.5: GUE – souvenir?

• Bilag 6.1.6: GUE – interaktion

• Bilag 6.1.7: GUE – de syv dødssynder

• Bilag 6.1.8: GUE - mode

• Bilag 6.1.9: Censorvejledning Afgangseksamen

• Bilag 6.1.10: Afgang – den grafiske novelle

• Bilag 6.1.11: Afgang - interaktion

• Bilag 6.1.12: Afgang – sanselig tilknytning til bærbare elektroniske produkter.

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 32


Kriterium 7: Internationalisering

”Uddannelsen arbejder med at fremme internationalisering i overensstemmelse med uddannelsens

mål for læringsudbytte.”

Uddybning

Dette kriterium sætter fokus på uddannelsens arbejde for at fremme internationalisering på uddannelsen.

Der er med andre ord fokus på den indsats uddannelsen gør for at internationalisering

skal bidrage til at de studerende realiserer uddannelsens mål for læringsudbytte.

Vurdering af bacheloruddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Vurdering af kandidatuddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Begrundelse for vurderingerne:

Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at designskolen har internationaliseringsaktiviteter som fremmer internationalisering

i overensstemmelse med uddannelsernes mål for læringsudbytte. Miljøet på designskolen

er internationaliseret i kraft af de udenlandske gæsteundervisere og udvekslingsstuderende.

Designskolen har også internationaliseringsaktiviteter i forhold til forskning, herunder et internationalt

advisory board, et tæt samarbejde med Textilhögskolan i Borås med fokus på blandt

andet udveksling af ph.d.-studerende og seniorforskere og et samarbejde med professor Richard

Buchanan fra Weatherhead School of Management ved Case Western Reserve University om

etablering af forskningsudveksling og et internationalt ph.d-retreat. Designskolen har desuden

internationale projektpartnerskaber.

Designskolen koncentrerer sine internationale aktiviteter med hensyn til studenterudveksling

m.m. omkring to netværk: det skandinaviske netværk Cirrus og det internationale netværk Cumulus.

De to netværk består af en række af verdens førende designskoler. I disse netværk drøftes

designuddannelsens fremtid, der udvikles nye undervisningsformer og projekter, der holdes netværksmøder,

masterclasses, og der arrangeres udstillinger. Udvekslingen af studerende og undervisere

er et centralt element i samarbejdet, og der arbejdes løbende på at optimere og udvikle

mulighederne for udveksling.

Det er muligt for udenlandske studerende at gennemføre kandidatuddannelsen på engelsk, og

de studerende er garanteret vejledning på engelsk. På bacheloruddannelsen udbydes nogle kurser

på engelsk, fx hvis kurset holdes af en udenlandsk gæsteunderviser. Derudover er der i et vist

omfang mulighed for at modtage vejledning på engelsk. I 2009 blev det indført at eksamensopgaven

bacheloruddannelsen og eksamensprojektet på kandidatuddannelsen skal indeholde et

kort resume på engelsk. Formålet er blandt andet at studerende som en del af deres læringsudbytte

skal kunne formidle og kommunikere deres viden og resultater i en international faglig kontekst.

Gælder kun for bacheloruddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at det fremmer internationalisering at der på bacheloruddannelsen er obligatoriske

studieture til udlandet. Studieture kan være forbundet med projekter hvor de studerende

fremviser deres design i udlandet eller researcher til et efterfølgende projekt. Studieturene

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 33


kan også være udformet omkring et samarbejde med en udenlandsk virksomhed eller institution

hvor de studerende udvikler projekter under opholdet.

Af designskolens redegørelse fremgår det at det ikke umiddelbart er muligt for studerende på

bacheloruddannelsen at tage på udvekslingsophold, men at der er mulighed for at søge om det i

studienvænet. Under besøget fremgik det af interviewet med underviserne at overvejelserne bag

dette er at sikre at de studerende får det rette faglige fundament for at fortsætte på kandidatuddannelsen,

men underviserne vurderer at der kan gives dispensation hvis en studerende kan opnå

den samme faglighed i udlandet. Ekspertpanelet bemærker at denne praksis ikke er fremmende

for internationalisering, men vurderer at det er en mindre svaghed der ikke har betydning for

vurderingen af kriterieopfyldelsen.

Gælder kun for kandidatuddannelsen

Designskolen har siden 1998 deltaget i Erasmus-programmet der gør det muligt at søge

økonomisk tilskud til praktik og udvekslingsophold i 31 europæiske lande. Designskolen har en

ambition om at størstedelen af de studerende tager på udlandsophold i form af udvekslings- eller

praktikophold.

Udenlandske studerende på udvekslingsophold på designskolen:

2008: 43

2007: 31

2006: 24.

Studerende fra designskolen på udvekslingsophold i udlandet:

2008: 31

2007: 27

2006: 24.

Antal studerende fra designskolen i udenlandsk praktik

2007: 16 (35 % af samtlige i praktik)

2008: 20 (35 % af samtlige i praktik)

2009: 18 (32 % af samtlige i praktik).

Ekspertpanelet konstaterer at både antallet af studerende der tager på udvekslingsophold i udlandet,

og antallet af udvekslingsstuderende der kommer til designskolen, er stigende, men at

antallet af studerende der er i praktik i udlandet, er status quo. Derudover konstaterer ekspertpanelet

at ca. en tredjedel af de studerende som var i praktik i perioden 2007-09, var i praktik i udlandet.

Ekspertpanelet vurderer at omfanget af udveksling af studerende er tilfredsstillende, og at

designskolen gør en tilfredsstillende indsats for at øge antallet af studerende som tager på udvekslingsophold.

Dokumentation:

Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med undervisere under institutionsbesøg og

følgende bilag:

• Bilag 7.1.1: Væsentlige internationale aktiviteter 2006-2009

• Bilag 7.1.2: Oversigt over internationale gæsteundervisere

• Bilag 7.1.3: Letter of Intent

• Bilag 7.2.1: Shanghaiblog

• Bilag 9.7.3: Foredrag i ”Eftertænksomheds-tanken”, 2009-2010.

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 34


Kriterium 8: Faciliteter og materielle ressourcer

”Uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere uddannelsens

mål for læringsudbytte.”

Uddybning

Kriteriet sætter fokus på uddannelsens fysiske rammer og materielle ressourcer og på hvordan de

er relevante for realiseringen af læringsudbyttet.

Vurdering af bacheloruddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Vurdering af kandidatuddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Begrundelse for vurderingerne:

Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer er hensigtsmæssige for at

studerende når uddannelsernes mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer desuden at forholdet

mellem antallet af studerende og omfanget af fysiske faciliteter og materielle ressourcer er

passende, og at de fysiske faciliteter er fremmende for udfoldelse af forskellige undervisningsaktiviteter,

både i forhold til fælles aktiviteter og det individuelle behov for fordybelse. På designskolens

to institutter er der værkstedsområder med de nødvendige værkstedsfaciliteter og ressourcer.

Hvert værksted ledes af designfagligt personale (værkstedsassistenter) som også står for salg

af materiale inden for fagområdet, udlån af redskaber (fx videokameraer og giner) og den løbende

vedligeholdelse af værkstedet. De studerende introduceres til værkstedsfaciliteterne gennem

undervisningsforløb med indlagte opgaver. For at sikre at maskinerne håndteres korrekt, og af

hensyn til sikkerheden er adgangen til nogle af værkstederne betinget af at den studerende har

bestået et værkstedskursus (det gælder fx modelværkstedet og syværkstedet).

I tilfælde hvor designskolens faciliteter ikke understøtter relevante teknikker og metoder, trækker

skolen på et solidt netværk af eksterne samarbejdspartnere. Dette gælder fx med hensyn til lasercut

i metal eller 3D-print af modeller.

Designskolens intranet fungerer som intern informationskanal og understøtter desuden den daglige

undervisning. Fx er det muligt at oprette små virtuelle rum hvor undervisere og studerende på

et undervisningsforløb kan kommunikere og udveksle materiale og erfaringer med hinanden. Designskolen

har også et uddannelsesbibliotek med hovedvægt på design, kunsthåndværk og

kunst. Bibliotekets samling består af cirka 20.000 bøger, og biblioteket abonnerer desuden på 60

tidsskrifter. Skolens studerende og ansatte har mulighed for at søge i bogbeholdningen og bestille

bøger online.

Studerende opkræves et materialegebyr på 1.000 kr. årligt. Beløbet går til indkøb af materialer

og vedligeholdelse af udstyr. Studerende og undervisere har adgang til skolen fra kl. 7.00 til kl.

24.00.

Under besøget blev det ved rundvisningen bekræftet at de nødvendige ressourcer og faciliteter er

til stede. Under besøget fremgik det også af interviewet med underviserne og de studerende at

de er tilfredse med de fysiske faciliteter og materielle ressourcer.

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 35


Ekspertpanelet bemærker det som positivt at uddannelserne og dermed de to institutter er samlet

i ét hus hvor alle møder hinanden og ved hvad der foregår. Ekspertpanelet bemærker at de studerendes

arbejder løbende udstilles i designskolens offentligt tilgængelige lokaler.

Dokumentation:

Institutionens redegørelse for kriterium 8, interview med undervisere og studerende under institutionsbesøg,

rundvisning under besøget, supplerende dokumentation og følgende bilag:

• Bilag 0.0.1: Studieordning Kommunikation Grunduddannelse

• Bilag 0.0.2: Studieordning Industrielt Design Grunduddannelse

• Bilag 0.0.3: Studieordning Mode & Tekstil Grunduddannelse

• Bilag 0.0.4: Studieordning Overbygningsuddannelse

• Bilag 8.2.1: Faciliteter og materielle ressourcer.

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 36


Kriterium 9: Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis

og forskning

”a. Uddannelsen er baseret på:

• kunstnerisk udviklingsvirksomhed og/eller

• viden fra faglig praksis og/eller

• forskning.

b. Uddannelsen giver de studerende viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde,

erfaring med at vurdere og anvende metoder til kunstnerisk udvikling samt almene kunstneriske

kompetencer i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte.

c. Uddannelsen giver de studerende viden om videnskabelig teori, erfaring med at vurdere og anvende

videnskabelige metoder og almene akademiske kompetencer i overensstemmelse med uddannelsens

mål for læringsudbytte.

d. I den udstrækning uddannelsens videngrundlag er baseret på kunstnerisk udviklingsarbejde, er

det kunstneriske miljø, som hører til uddannelsen, af høj kvalitet.

e. I den udstrækning uddannelsens videngrundlag er baseret på forskning, er det forskningsmiljø,

som hører til uddannelsen, af høj kvalitet.”

Uddybning

Kriteriets punkt a fokuserer på uddannelsens videngrundlag og på hvordan de tre videnelementer

– kunstnerisk udviklingsarbejde, viden fra faglig praksis og forskning – indgår i og vægtes på uddannelsen.

Med udgangspunkt i hvad der er fastlagt i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

under Kulturministeriet, lov om Danmarks Biblioteksskole og de enkelte uddannelsesbekendtgørelser,

skal uddannelsen redegøre for vægtningen af de videnelementer uddannelsen

baserer sig på. Redegørelse og/eller bilag skal belyse hvordan de relevante former for

viden tilgår uddannelsen.

Kriteriets punkt b er kun relevant for uddannelser hvor det er en beskrevet del af læringsudbyttet

at de studerende skal tilegne sig viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde,

erfaring med at vurdere og anvende metoder til kunstnerisk udvikling samt almene kunstneriske

kompetencer. Redegørelse og/eller bilag skal belyse hvordan uddannelsen bibringer de studerende

viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde og søger at sikre at de studerende

tilegner sig almene kunstneriske kompetencer.

Kriteriets punkt c er kun relevant for uddannelser hvor det er en beskrevet del af læringsudbyttet

at de studerende skal tilegne sig viden om videnskabelig teori, erfaring med at vurdere og anvende

videnskabelige metoder og almene akademiske kompetencer. Redegørelse og/eller bilag skal

belyse hvordan uddannelsen bibringer de studerende viden om videnskabelig teori og søger at

sikre at de studerende tilegner sig videnskabelige og generelle akademiske kompetencer.

Kriteriets punkt d er kun relevant for uddannelser hvis videngrundlag i en eller anden udstrækning

baserer sig på kunstnerisk udviklingsarbejde. Redegørelse og/eller bilag skal belyse kvaliteten

af det kunstneriske miljø som hører til uddannelsen.

Kriteriets punkt e er kun relevant for uddannelser hvis videngrundlag i en eller anden udstrækning

baserer sig på forskning. Redegørelse og bilag skal belyse kvaliteten af det forskningsmiljø

som hører til uddannelsen.

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 37


Vurdering af bacheloruddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Vurdering af kandidatuddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Begrundelse for vurderingerne:

Forud for akkrediteringsprocessen har Kulturministeriet udarbejdet en oversigt over videngrundlaget

for de videregående uddannelser under Kulturministeriet der beskriver hvilke videnelementer

de forskellige uddannelsers videngrundlag baserer sig på. Af denne oversigt fremgår det at

bachelor- og kandidatuddannelsen i design baserer sig på kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden

fra faglig praksis og forskning. Ekspertpanelets vurdering af dette kriterium vil derfor tage

udgangspunkt heri og omfatte en vurdering af kriteriets punkt a, b, c, d og e.

Punkt a: uddannelsens videnelementer – gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at uddannelsernes videngrundlag er dækkende i forhold til oversigten

over videngrundlaget for de videregående uddannelser under Kulturministeriet. Designskolen har

redegjort grundigt for vægtningen af de tre videnelementer forskning, kunstnerisk udviklingsarbejde

og viden fra faglig praksis i forhold til indholdet af de overordnede fagelementer og i forhold

til undervisernes faglige og uddannelsesmæssige baggrund. Ekspertpanelet vurderer at der

er en god vægtning mellem de tre videnelementer, og at undervisningen er tilrettelagt på en måde

så flere videnelementer inddrages samtidigt. Ekspertpanelet vurderer at en række aktiviteter

og samarbejder bidrager med viden, og at uddannelsernes ledelse, undervisere og studerende

deltager i eller drager fordel af disse aktiviteter og samarbejder i tilfredsstillende grad. Et eksempel

på at de tre videnelementer inddrages, er at de studerende på både bachelor- og kandidatuddannelsen

har et vejlederteam som består af en designvejleder (designfaglig udvikling), en specialevejleder

(designfaglig praksis) og en teorivejleder (forskning).

Ekspertpanelet vurder at viden fra faglig praksis indgår i uddannelsernes videngrundlag i overensstemmelse

med uddannelsernes mål for læringsudbytte. Viden fra designfaglig udvikling tilgår de

studerende via underviserne når de planlægger undervisningen, og ved gennemgange og bedømmelser.

Gæsteundervisere understøtter undervisningen med særlige kompetencer der oftest

er baseret på designfaglig praksis. Derudover er designskolens mentorordning med til at sikre at

de studerende får viden fra faglig praksis. Desuden er praktik og aftageres inddragelse i uddannelserne,

blandt andet gennem virksomhedssamarbejde og praktik på kandidatuddannelsen, med

til at sikre at viden fra faglig praksis indgår i uddannelsernes videngrundlag. Endelig kan studerende

på kandidatuddannelsen som del af deres specialisering indgå et samarbejde med en virksomhed

eller en offentlig institution.

Punkt b: kunstnerisk udviklingsarbejde i undervisningen – gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at de studerende modtager viden om grundprincipperne for kunstnerisk

udviklingsarbejde, erfaring med at vurdere og anvende metoder til kunstnerisk udvikling og almene

kunstneriske kompetencer i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte.

Designskolen redegør for at grundprincipperne for designfagligt udviklingsarbejde er en del af

læringsudbyttet på designteori og metode og generelle teknikker og redskaber. De studerende

får især erfaring med at vurdere og anvende metoder gennem undervisnings- og arbejdsformen

projekt med vejledning.

Punkt c: forskning i undervisningen – gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at de studerende modtager viden om videnskabelig teori, erfaring med at

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 38


vurdere og anvende videnskabelige metoder og almene akademiske kompetencer i overensstemmelse

med uddannelsens mål for læringsudbytte, blandt andet gennem undervisning og vejledning.

Derudover deltager nogle studerende i forskningsaktiviteter. Videnskabsteori får de studerende

især kendskab til gennem faget designteori og metode. De kandidatstuderende har desuden

mulighed for at komme i praktik hos en forsker. De studerende opnår erfaring med at vurdere

videnskabelige metoder, blandt andet gennem skriftlige eksamensprojekter. Endelig er der

key notes, seminarer, masterclasses og workshopper som engagerer studerende i forskningsaktiviteter

og opbygger videnrelationer mellem forskere og studerende. Under besøget fremgik det

af interviewet med de studerende at de opnår viden om videnskabelig teori og metoder og tilegner

sig almene akademiske kompetencer.

Punkt d: kunstnerisk miljø – gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at det kunstneriske miljø som hører til uddannelserne, er af høj kvalitet.

Det kommer blandt andet til udtryk gennem de designfaglige projekter der udføres, de internationale

konkurrencer, censurerede udstillinger mv. som studerende og undervisere deltager i, og

de priser de modtager. Et designfagligt udviklingsprojekt er designskolens benævnelse for kunstnerisk

udviklingsarbejde, og derfor bruges denne betegnelse i denne begrundelse. Ekspertpanelet

vurderer desuden at kvaliteten af det kunstneriske miljø understøttes af at der løbende igangsættes

designfaglige udviklingsprojekter. Kvaliteten af det designfaglige udviklingsarbejde understøttes

af de fysiske rammer og ressourcer. Blandt andet har designskolen en udviklingsafdeling med

laboratorium. Designfaglig udvikling udføres af både faste medarbejdere og projektansatte og

kan omfatte studerendes designfaglige arbejde, eksternt designfagligt udviklingsarbejde (i virksomheder

eller offentlige institutioner), designfaglige udviklingsprojekter, deltagelse i netværk og

bidrag fra praksis. Viden fra disse aktiviteter dokumenteres blandt andet gennem udstillinger og

publikationer.

Ekspertpanelet vurderer at institutlederne som tilrettelægger uddannelserne, uddannelsernes leder

og størstedelen af de fagansvarlige har erfaring inden for designfaglig udvikling. Derudover

vurderer ekspertpanelet at undervisningen i høj grad varetages af undervisere med designfaglig

udviklingserfaring, og at der suppleres med gæstedesignere, værkstedsassistenter og fagkonsulenter.

Hvis et undervisningsforløb varetages af en underviser der ikke aktivt bedriver designfagligt

udviklingsarbejde, kan det designfaglige niveau sikres ved at supplere med udefrakommende

designere eller fagkonsulenter der er aktive i forhold til designfaglige udviklingsprojekter og/eller

designpraksis. Den eksterne designer eller fagkonsulent kan inddrages gennem forelæsninger eller

deltagelse i opstarten eller gennemgangen af et projektforløb.

Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende at de anvender begrebet designfagligt

arbejde. Ekspertpanelet ser det som et udtryk for at de studerende kender elementerne i

uddannelsernes videngrundlag.

Punkt e: forskningsmiljø – gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at designskolen er i gang med at opbygge et forskningsmiljø af høj kvalitet

som styrkes yderligere af nationale og internationale netværk og samarbejder med eksterne

partnere. Derudover vurderer ekspertpanelet det positivt at forskningens relevans for erhvervslivet

i høj grad sikres. At designskolens forskning er erhvervsrettet, kommer blandt andet til udtryk

gennem den aktive inddragelse af erhvervslivet igennem erhvervs-ph.d.-ordningen. Der er p.t. fire

ansatte der er i gang med et erhvervs-ph.d.-forløb på skolen.

Designskolens forskningsaktiviteter omfatter: forskeruddannelse (prædoc-forløb, ph.d.kvalificering,

postdoc-forløb), forskningsprojekter og forskningssamarbejder. Designskolen redegør

for at prædoc-forløb kan styrke en dimittend eller underviser med designfaglig baggrund til

at kunne starte på et ph.d.- eller et erhvervs-ph.d.-forløb. Ni ansatte er eller har været i gang med

prædoc-forløb i perioden 2005-09. Designskolen bruger desuden forskningsassistentstillinger

som en måde at afprøve potentiale og interesse for en forskerkarriere på. Designskolen havde pr.

28. januar 2010 ti igangværende ph.d.-projekter, fem kommende ph.d.-projekter og to afsluttede

ph.d.-projekter. Det fremgik af interviewet med ledelsen at de planlægger at ansætte en del

af de ph.d.-studerende efter endt forløb. Derudover har én person afsluttet et postdoc-forløb,

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 39


mens en anden er i gang med et postdoc-forløb.

Designskolen redegør for at forskningsaktiviteterne kan deles op i to overordnede kategorier:

grundforskning som er rettet mod at udvikle og formidle det erkendelsesmæssige grundlag som

både undervisningen og det designfaglige arbejde hviler på, og anvendelsesorienteret forskning

som typisk er projektbaseret, og som er rettet mod at skabe ny viden på afgrænsede designfaglige

områder.

Samarbejder som understøtter designskolens forskningsmiljø, består blandt andet af et samarbejde

med forskere og undervisere fra Syddansk Universitet som har resulteret i etablering af Center

for Design, Kultur og Ledelse i 2009 og en fælles kandidatuddannelse i designledelse. Hertil

kommer samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner. Desuden er designskolen med i

Center for Designforskning, designskolenAD og forskningsdatabasen Research in Architecture &

Design. Designskolen samarbejder derudover med Museet på Koldinghus og Trapholt. Designskolen

deltager også i forskningsprojekter med andre designskoler og universiteter og indgår i netværk

som fx Nordcode, Cumulus og Nordes som arrangerer internationale forskningskonferencer.

Ud over de formelle samarbejdsrelationer har designskolens forskere personlige relationer til andre

forskere i Danmark og i udlandet.

Kvaliteten af designskolens forskningsmiljø kommer også til udtryk i omfanget af forskningsproduktion

og forskningsformidling:

Forskningspublikationer

2007 2008 2009

Artikler i peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter 3 8 11

Artikler i videnskabelige tidsskrifter, ikke peer-reviewed 2 1 0

Videnskabelig bog, monografi 0 1 0

Bidrag til videnskabelig bog, monografi 1 5 7

Konferencebidrag

Artikel, paper – ikke peer-reviewed 0 1 0

Poster, abstract 0 4 1

Videnskabelig rapport, bidrag til videnskabelig rapport 1 1 0

Forskningsmiljøet understøttes af designskolens organisation. Designskolens to institutter organiserer

og forvalter forskningen. Dette arbejde støttes af designskolens forskningschef og forskningssekretariat.

Designskolen har derudover nedsat et forskningsudvalg som rådgiver om opbygning

og administration af forskning. Institutterne koordinerer aktiviteter og udvikling via

forskningsudvalget og designfagligt udvalg. Designskolen har også et internationalt advisory

board og fremlægger løbende forskningsaktiviteter og -planer for skolens bestyrelse og repræsentantskab.

Designskolen har desuden et internt forskerforum hvor forskere og ph.d.studerende

drøfter fælles forskningstemaer og publicering af forskning. I 2009 blev dette forum

målrettet intern videnopbygning og videndeling blandt forskere og undervisere.

Ekspertpanelet vurderer at uddannelserne i tilstrækkelig grad er tilrettelagt af aktive forskere, og

at de studerende i tilstrækkelig grad undervises og vejledes af aktive forskere (lektorer og ph.d.studerende).

Forskningschefen bistår institut- og uddannelseslederne i tilrettelæggelsen af uddannelserne.

En del af de fagansvarlige som tilrettelægger fagelementerne, har forskningserfaring.

Forskere underviser i designteori og metode og materialelære og er teorivejledere i forbindelser

med eksamensprojekter. Forskningsbasering sikres gennem studieudvalget og studienævnet

hvor forskningskvalificerede undervisere er repræsenteret.

Dokumentation:

Institutionens redegørelse for kriterium 9, interview med ledelse og studerende under institutionsbesøg

og følgende bilag:

• Bilag 0.0.5: Uddannelsesledelse DK

• Bilag 5.2.1: Designhistorisk Opgave

• Bilag 9.4.1: Designfaglige Udviklingsprojekter – ramme og kriterier

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 40


• Bilag 9.4.2: Oversigt over forsknings- og designfaglige udviklingsaktiviteter 2005-2013

• Bilag 9.4.3: Priser og Legater

• Bilag 9.4.4: Litteraturlister

• Bilag 9.5.1: Undervisningsrelaterede virksomhedssamarbejder 2007-2010

• Bilag 9.6.0: Hvilken slags Designuniversitet? af Thomas Markussen i Arkitekten 9, 2009

• Bilag 9.6.1: Forskningsstrategi og plan 2009-2014

• Bilag 9.6.2: Center for Design, Kultur & Ledelse

• Bilag 9.6.3: Åbne forskningsaktiviteter 2007-2009

• Bilag 9.6.4: Nordcode Seminar maj 2009

• Bilag 9.6.5: Ph.d. studerendes bidrag til undervisningen 2007-2009

• Bilag 9.6.6: Masterclass med Andrew Murphie

• Bilag 9.7.1: Resultatkontrakt DK_KUM 2007-2010

• Bilag 9.7.2: Advisory board DK

• Bilag 9.7.3: Foredrag i ”Eftertænksomheds-tanken”, 2009-2010

• Bilag 9.7.4: Board members fra DK

• Bilag 9.7.5: Redaktionsarbejde, medlem af tidsskriftredaktioner

• Bilag 9.7.6: Forskningsbidrag DK, nøgletal fra READ

• Bilag 9.7.7: Peer reviewed publikationer 2007-2009

• Bilag 9.7.8: Forskernes konferencebidrag 2007-2009

• Bilag 9.7.9: Øvrige Formidlingsaktiviteter 2007-2009

• Bilag 10.0.1: Curriculum Vitae for DKs Undervisere i tal.

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 41


Kriterium 10: Undervisere

”Underviserne har samlet set teoretiske/kunstneriske/praktiske og pædagogiske kvalifikationer

og/eller kompetencer som er relevante for at realisere det forventede læringsudbytte.”

Uddybning

Kriteriet sætter fokus på underviserne som dem der tilvejebringer og formidler uddannelsens videngrundlag

og indhold, og dermed på hvordan undervisernes formelle kvalifikationer og kompetencer

er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte.

Redegørelse og/eller bilag skal belyse hvordan undervisergruppen samlet set råder over tilstrækkelig

og aktuel viden og tilsvarende kvalifikationer og/eller kompetencer i forhold til relevante teorier,

metoder, praksisser og kunstneriske problemstillinger/temaer inden for det område uddannelsen

retter sig mod. Desuden skal redegørelse og/eller bilag belyse hvordan uddannelsen gennem

løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter sikrer at undervisergruppen er ajourført

med den nyeste relevante viden og forskning.

Vurdering af bacheloruddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Vurdering af kandidatuddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Begrundelse for vurderingerne:

Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at underviserne samlet set råder over tilstrækkelig og aktuel viden og tilstrækkelige

og aktuelle kvalifikationer og kompetencer i forhold til relevante teorier, metoder,

praksisser og kunstneriske problemstillinger eller temaer inden for designområdet. Designskolen

har 38 fastansatte undervisere og 110 gæsteundervisere. Ekspertpanelet vurderer på baggrund af

designskolens redegørelse og vedlagte cv’er at de fastansatte undervisere og gæsteunderviserne

dækker en bred vifte af uddannelsesmæssige og faglige baggrunde som rummer generelle og

fagspecifikke designmetoder, teorier, teknikker, redskaber og designfaglige kvalifikationer og

kompetencer. En stor del af underviserne er uddannet designere, og derudover har de opnået en

række relevante designkompetencer gennem deres praksis og designfaglige udviklingsarbejde.

Designskolen redegør for at det er målet at undervisergruppen tilsammen skal have: kunstnerisk

eller designfaglig erfaring, forskningserfaring, erfaring med designpraksis, international praksis og

stor indsigt i designskolens specialer.

Gæsteundervisere varetager ca. halvdelen af undervisningen. Ekspertpanelet vurderer at anvendelsen

af gæsteundervisere er velbegrundet i forhold til inddragelse af viden som er relevant i

forhold til uddannelsernes videngrundlag. Ekspertpanelet finder det positivt at gæsteundervisere

inddrages i planlægning af undervisningen og kan benytte designskolens værksteder. Derudover

fremgik det af interviewet med underviserne at fagbeskrivelserne er gode værktøjer i forhold til

samarbejdet med gæsteundervisere. Gæsteundervisere inviteres desuden til et årligt undervisermøde

i august hvor skemaerne diskuteres, og en del af gæsteunderviserne deltager i disse møder.

Det fremgik af interviewet med de studerende at gæsteunderviserne bidrager med relevant viden

og aftagerperspektiver på de studerendes arbejde. De studerende bemærkede dog at gæsteundervisernes

ikke altid har tilstrækkelige pædagogiske kompetencer, og at deres vurderinger af de

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 42


studerendes arbejde har tendens til at være subjektive, men at det opvejes af deres erhvervsfaglige

viden og deres engagement i de studerendes arbejde og i undervisningen. De studerende bemærkede

desuden at det fungerer godt at de ph.d.-studerende inddrages i undervisningens teoretiske

elementer og i rådgivningen om skriftlige opgaver.

Ekspertpanelet vurderer at undervisernes kompetencebehov løbende identificeres, blandt andet

gennem medarbejderudviklingssamtaler, og at der følges op på udvikling af de nødvendige kompetencer.

Designskolen redegør for at overgangen fra kunsthåndværkerskole til designuddannelse

har stillet mange krav til kompetenceudvikling blandt underviserne. At undervise studerende

frem for elever udfordrer underviserstaben fagligt og pædagogisk. Derudover har udvidelsen af

videngrundlaget til også at omfatte forskning stillet krav om en betragtelig faglig kompetenceudvikling.

15 fastansatte undervisere har gennemført eller er i gang med at gennemføre en ph.d.

uddannelse. Det drejer sig primært om undervisere der har både kunstnerisk og udviklingserfaring

og praksiserfaring. Ved at forskningskvalificere erfarne undervisere med en baggrund som

designere understøttes behovet for at skabe sammenhæng mellem uddannelsernes forskellige

tilgange til viden. Fem fastansatte undervisere har gennemgået en masteruddannelse som kan

styrke dem i at give de studerende vejledning i analyse og skriveproces. Fem af underviserne som

også deltager i tilrettelæggelse og udvikling af uddannelserne, har gennemført masteruddannelsen

i design. De har dannet et alumnenetværk som mødes årligt for at drøfte ny designteori.

Designskolen har igangsat et pædagogisk projekt med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole,

Aarhus Universitet for at styrke undervisernes pædagogiske kompetencer. To gæsteundervisere er

med i dette forløb selvom gæsteundervisere normalt ikke deltager i kompetenceudvikling.

Dokumentation

Institutionens redegørelse for kriterium 9 og 10, interview med undervisere og studerende under

institutionsbesøg og følgende bilag:

• Bilag 9.4.2: Oversigt over forsknings- og designfaglige udviklingsaktiviteter 2005-2013

• Bilag 10.0.1: Curriculum Vitae for DKs Undervisere i tal

• Bilag 10.0.2: Curriculum Vitae for fasansatte undervisere.

• Bilag 10.0.3: Eksempler på curriculum Vitae for gæsteundervisere

• Bilag 10.4.1: Oversigt over Kompetenceudvikling

• Bilag 10.5.1: Pædagogiske udviklingsprojekt med Finn Thorbjørn Hansen.

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 43


Kriterium 11: Systematisk og løbende kvalitetsarbejde

”Uddannelsen arbejder systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af sine aktiviteter

og resultater ved blandt andet at inddrage eksterne og interne interessenter.”

Uddybning

Kriteriet sætter fokus på i hvilken grad uddannelsen arbejder systematisk med at sikre kvaliteten

af uddannelsen. Der er med andre ord fokus på den indsats uddannelsen gør for at sikre den

bedst mulige kvalitet.

Kriteriet understreger behovet for systematik i kvalitetsarbejdet og for at uddannelsen bruger den

viden den får gennem evaluering og kvalitetssikring, til at udvikle og forbedre sine aktiviteter og

resultater. Redegørelse og/eller bilag skal i den forbindelse også belyse hvordan eksterne og interne

interessenter inddrages, herunder hvordan uddannelsen regelmæssigt og systematisk sikrer

sig de studerendes vurdering af uddannelsen.

Vurdering af bacheloruddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Vurdering af kandidatuddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Begrundelse for vurderingerne:

Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at designskolens kvalitetsarbejde er dækkende, blandt andet dækkes mål

for læringsudbytte, tilrettelæggelse, indhold og undervisning, uddannelsens relevans, herunder

beskæftigelsesforhold, og skolens rammer og miljø.

Alle undervisningsforløb evalueres elektronisk på intranettet. Evalueringsskemaerne forbehandles

af studiechefen og drøftes derefter i studieudvalget. Principielle sager videregives til studienævnet.

I redegørelsen giver designskolen flere eksempler på opfølgning på de studerendes evalueringer.

Ekspertpanelet vurderer desuden at kvalitetsarbejdet er systematisk, og at det understøttes af designskolens

organisationsstruktur. Designskolen redegør for den måde de har organiseret kvalitetsarbejdet

på, og for hvordan det sikrer at der følges op på kvalitetsproblematikker. Designskolens

kvalitetsarbejde er forankret i studienævnet som består af et lige stort antal repræsentanter

for det videnskabelige og pædagogiske personale og de studerende, i alt otte personer. Studienævnet

har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning,

herunder at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning og påse opfølgning

af uddannelses- og undervisningsevalueringer. Designskolens rektorat (rektor, administrationschef,

uddannelsesleder og forskningsleder) holder møde en gang om ugen hvor løbende

evaluering er et fast punkt på dagsordenen.

Derudover er der tre fagråd og tre studieudvalg som på forskellig vis arbejder med kvalitetssikring

af uddannelserne. Fagrådene består af studerende med tilknytning til det pågældende institut eller

fakultet og undervisningsenheden, og der holdes møde hver anden måned. Viden herfra tilgår

underviserne og institutlederen direkte, og kritikpunkter bringes videre til studieudvalget af institutlederen

eller studiekoordinatoren. Studieudvalgene består af det fastansatte pædagogiske per-

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 44


sonale, heraf mindst én repræsentant for det videnskabelige personale, én gæsteunderviser, én

uddannelsessekretær, én værkstedsassistent og tre repræsentanter for de studerende. Studieudvalgets

opgave er at forbehandle alle relevante sager til studienævnet, behandle resultater af evalueringer,

vurdere instituttets eller fakultetets kurser og bistå tilrettelæggelsen af undervisningen i

samarbejde med studiekoordinator, institutleder eller uddannelsesleder. Der holdes studieudvalgsmøder

med ca. halvanden måneds mellemrum.

Ekspertpanelet vurderer at interne og eksterne interessenter inddrages i kvalitetsarbejdet i tilfredsstillende

grad. I foråret 2008 gennemførte skolens nytiltrådte rektor en interviewundersøgelse

blandt samtlige medarbejdere og udvalgte studerende med henblik på at identificere skolens

styrker og svagheder. Undersøgelsen viste at der var tilfredshed med designskolens faglighed,

men der var også kritik, blandt andet af ”skoler i skolen” og af at forskergruppen ikke var en integreret

del af institutterne. Kritikken blev drøftet i ledelsesgruppen og med medarbejderne. På

den baggrund udarbejdede ledelsen en udviklingsplan hvor hvert enkelt kritikpunkt blev adresseret.

Planen blev efterfølgende godkendt af bestyrelsen og har siden dannet grundlag for alle strategiske

beslutninger. Planen blev senest evalueret af bestyrelsen på bestyrelsesmødet 15. juni

2009. I sin redegørelse fremhæver designskolen oprettelsen af et fælles studienævn for alle studieretninger

som en af de vigtigste ændringer.

Kvalitetsarbejdet på designskolen drøftes jævnligt med både repræsentantskabet og bestyrelsen. I

efteråret 2009 har ledelsen iværksat en spørgeskemaundersøgelse blandt repræsentantskabet

med henblik på at afdække uddannelsens relevans. Derudover gennemfører designskolen årligt

en undersøgelse blandt praktik- og samarbejdsvirksomheder om de studerendes kompetencer.

Under besøget fremgik det af interviewet med aftagerne at deres kontakt med designskolen ikke

er systematisk. Ekspertpanelet vurderer dette som en mindre svaghed, da den formelle kontakt

gennem repræsentantskabet og med praktik- og samarbejdsvirksomheder sikrer en systematisk

kontakt.

Ekspertpanelet vurderer at ledelse og undervisere følger op på de studerendes evalueringer og

det øvrige kvalitetsarbejde. Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende at de

kender til eksempler på ændringer og justeringer på forløb som resultat af de studerendes evalueringer.

Af interviewet med underviserne fremgik det at studieudvalg og studienævn behandler

evalueringerne, og at de drøftes blandt underviserne.

Dokumentation:

Institutionens redegørelse for kriterium 11, interview med undervisere, studerende og aftagere

under institutionsbesøg og følgende bilag:

• Bilag 0.0.5: Uddannelsesledelse DK

• Bilag 1.1.1: Notat vedr. spørgeskema udsendt til praktik- og samarbejdsvirksomheder okt.

2009

• Bilag 1.4.2: Spørgeskema, repræsentantskab 2009

• Bilag 11.1.1: Udviklingsplan for Designskolen Kolding 2007-2010

• Bilag 11.1.2: Meritansøgningsskema

• Bilag 11.1.3: Oversigt over evalueringsområder og evalueringsansvarlige

• Bilag 11.2.1: Censorindberetning

• Bilag 11.3.1: Evaluering af Undervisning Grunduddannelsen

• Bilag 11.3.2: Evaluering af Undervisning Overbygningsuddannelsen.

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 45


Kriterium 12: Optagelse og gennemførelse

”a. Uddannelsen gennemfører optagelse på en måde som er relevant for uddannelsens mål for

læringsudbytte

b. Uddannelsen minimerer unødigt frafald og fremmer de studerendes gennemførelse.”

Uddybning

Første del af kriteriet sætter fokus på hvordan optagelse finder sted, fx brugen af optagelsesprøve

eller optagelsesvurderinger. Redegørelse og/eller bilag skal derfor belyse om optagelsesproceduren

er tilrettelagt og gennemført så den er relevant for uddannelsens mål for læringsudbytte.

Kriteriets anden del sætter fokus på indsatser der minimerer unødigt frafald, og som fremmer

gennemførelse, og på hvilke resultater indsatsen medfører.

Redegørelse og/eller bilag skal belyse om der er iværksat indsatser for at minimere unødigt frafald,

fx registrering af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning og viden om årsager til frafald, og

om der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelse. Der sættes

ikke noget absolut minimumskrav til gennemførelsesprocenten fordi særlige forhold kan gøre

sig gældende. Hvis frafaldsprocenten er høj, bør uddannelsen redegøre for evt. særlige omstændigheder

som medvirker til en høj frafaldsprocent.

Vurdering af bacheloruddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Vurdering af kandidatuddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Begrundelse for vurderingerne:

Gælder kun for bacheloruddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at uddannelsens optagelsesprocedure er relevant for uddannelsens mål

for læringsudbytte. Af designskolens redegørelse fremgår det at optagelsesproceduren koordineres

med Danmarks Designskole, og at skolerne gensidigt anerkender hinandens afgørelser. Der er

optag hvert år, og ansøgningen foregår gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT) via kvote 2.

De formelle optagelseskrav er:

• Rettidigt indsendt ansøgningsskema og dokumentation for gymnasial uddannelse

• Rettidigt indsendt og tilfredsstillende besvaret hjemmeopgave

• Interview med udgangspunkt i hjemmeopgaven.

Hjemmeopgaven er en kombineret skriftlig og praktisk opgave der ud fra et givet emne skal besvares

inden for en given tidsfrist. Den bedømmes af et designfagligt panel ud fra ansøgerens evne

til:

• At behandle og udvikle form, funktion, materiale eller medie

• At undersøge og registrere

• At frembringe og udvikle ideer

• At formidle og kommunikere.

Panelet vurderer ansøgerens talent og udviklingspotentiale. Med udgangspunkt i hjemmeopgaven

gennemføres interview med alle beståede ansøgere, og derefter vurderes ansøgerne

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 46


igen efter samme kriterier som for hjemmeopgaven. Ansøgerne tildeles en karakter på 7-trinsskalaen.

Karakteren bruges udelukkende til internt at rangordne ansøgerne. Denne rangordning

ligger til grund for KOT’s endelige sortering af ansøgerne.

Der udarbejdes hvert år en folder til vejledning af mulige ansøgere, og der afsættes tid til individuel

og faglig vejledning af ansøgere der har fået afslag på optagelse. Uddannelseslederen forestår

disse samtaler. Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende at de er tilfredse

med optagelsesprocedurerne.

Ekspertpanelet vurderer at frafaldet på bacheloruddannelsen er lavt, og at designskolen har et

godt kendskab til årsagerne til frafald. Designskolens indsatser for at fremme de studerendes

gennemførelse og forebygge unødigt frafald omfatter studievejledning, faglig og personlig vejledning,

mentorkorps og henvisning til studenterrådgivningen. Af designskolens redegørelse

fremgår følgende oplysninger om frafaldet på bacheloruddannelsen:

2007 2008 2009

Studerende der har skiftet uddannelse 3 0 4

Studerende der har taget orlov 0 1 12

Studerende der har afbrudt uddannelsen 10 9 8

Udmeldte studerende i alt pr. år 13 10 24

Frafald (inkl. orlov) i alt 6 % 3 % 9 %

Gælder kun for kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at uddannelsens optagelsesprocedure er relevant for uddannelsens mål

for læringsudbytte. Af designskolens redegørelse fremgår det at optagelse på kandidatuddannelsen

er en intern procedure. Ansøgerfeltet er begrænset, da det næsten udelukkende består af

dimittender fra designskolens bacheloruddannelse. Designskolen har et ønske om i højere grad at

optage eksterne studerende. Et mål er at opstille en årlig opgave til besvarelse på samme måde

som i forbindelse med optagelse på bacheloruddannelsen, da optagelse på grundlag af portfolio

kun viser tilbage til tidligere arbejder. En opgave demonstrerer derimod den studerendes evne til

at tænke og handle problemorienteret i forhold til en konkret opgave.

Ekspertpanelet vurderer at frafaldet på kandidatuddannelsen er lavt, og at designskolen har et

godt kendskab til årsagerne til frafald. Designskolens indsatser for at fremme de studerendes

gennemførelse og forebygge unødigt frafald omfatter studievejledning, faglig og personlig vejledning,

mentorkorps og henvisning til studenterrådgivningen. Af designskolens redegørelse

fremgår følgende oplysninger om frafaldet på kandidatuddannelsen:

2007 2008 2009

Studerende der har skiftet uddannelse 4 5 4

Studerende der har taget orlov 0 0 6

Studerende der har afbrudt uddannelsen 8 8 7

Udmeldte studerende i alt pr. år 12 13 17

Frafald (inkl. orlov) i alt 12 % 16 % 14 %

Dokumentation:

Institutionens redegørelse for kriterium 12, interview med undervisere og studerende under institutionsbesøg,

supplerende dokumentation og følgende bilag:

• Bilag 0.0.1: Studieordning Kommunikation Grunduddannelse

• Bilag 0.0.4: Studieordning Overbygningsuddannelse

• Bilag 12.1.1: Optagelsesforløb Grunduddannelsen

• Bilag 12.1.2: Hjemmeopgave 2007

• Bilag 12.1.3: Hjemmeopgave 2008

• Bilag 12.1.4: Hjemmeopgave 2009

• Bilag 12.1.5: Optagelsesfolder 2009.

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 47


Kriterium 13: Resultat og målopfyldelse

”De studerendes læringsudbytte efter endt uddannelse korresponderer med uddannelsens mål

for læringsudbytte.”

Uddybning

Kriteriet sætter fokus på de resultater som uddannelsens dimittender har opnået undervejs i uddannelsen.

Redegørelse og/eller bilag skal belyse om der er overensstemmelse mellem det læringsudbytte

(viden, færdigheder og kompetencer) som de studerende har opnået efter endt uddannelse, og

uddannelsens mål for læringsudbytte.

Vurdering af bacheloruddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Vurdering af kandidatuddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Begrundelse for vurderingerne:

Gælder kun for bacheloruddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at de studerende efter endt uddannelse har nået målene for læringsudbytte.

Det fremgår fx af censorindberetningerne at alle eksterne censorer udtrykker tilfredshed

med de studerendes faglige niveau. Derudover har en spørgeskemaundersøgelse blandt designskolens

nuværende overbygningsstuderende (på 4. og 5. år) der blev gennemført i efteråret

2009, vist at de studerende oplever at have opnået det formulerede læringsudbytte. Undersøgelsens

fokus var det erhvervede læringsudbytte og om de formulerede, overordnede mål for læringsudbytte

svarer til dimittendernes oplevelse af deres reelle læringsudbytte. 35 % af de adspurgte

har besvaret skemaet. Ved alle spørgsmål har mindst 88 % givet vurderingen ”I meget

stor grad”, ”I stor grad” eller ”I nogen grad”. Dvs. at meget få vurderer i mindre grad eller slet

ikke at have opnået det tilsigtede læringsudbytte.

På trods af de studerendes oplevelse af overvejende opfyldelse af læringsudbyttet er der afvigelser

inden for de forskellige besvarelser. 31 % har svaret ”I meget stor grad” til at kunne arbejde

metodisk og analytisk med en given problemstilling, og hele 44 % har svaret ”I meget stor grad”

til om de er i stand til at kunne ”planlægge og gennemføre en designproces fra idéoplæg til udførelse

og præsentation”. Det er den kompetence som flest studerende vurderer at være meget

sikre i. Det spørgsmål hvortil færrest svarer ”I meget stor grad”, er: ”Kan du skabe en naturlig

sammenhæng mellem teori og praksis i et projekt og perspektivere en teori i forhold til praksis?”.

Kun 10 % svarer ”I meget stor grad” til det spørgsmål. Samme tendens ses i sidste spørgsmål:

”Har du både de rette almene, men også de rette fagspecifikke kompetencer i forhold til de studiemæssige

krav, du har mødt på overbygningen?” Her svarer blot 10 % ”I meget stor grad”.

Det er også ved disse to spørgsmål at flest har svaret ”I nogen grad”, hhv. 49 % og 36 %. Man

kan derfor slutte at det er på dette område at de studerende føler sig dårligst rustet.

Ekspertpanelet vurderer at karaktergennemsnittene kan ses som udtryk for at de studerende i tilfredsstillende

grad når målene for læringsudbytte. På baggrund af tallene i designskolens redegørelse

konstaterer ekspertpanelet at karaktergennemsnittene for bachelorernes afsluttende eksa-

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 48


mensprojekt i 2009 fordeler sig på følgende måde på designskolens studieretninger:

Industrielt design: 9,3

Mode: 9,2

Tekstil: 10

Illustration: 8,8

Grafisk design: 9,4

Interaktionsdesign: 9,4.

Karaktergennemsnit for alle bachelorer i 2009: 9,4.

Gælder kun for kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer at de studerende efter endt uddannelse har nået målene for læringsudbytte.

Det fremgår fx af en spørgeskemaundersøgelse blandt dimittenderne fra overbygningen

2008 og 2009 der blev gennemført i efteråret 2009. Undersøgelsens fokus var erhvervet læringsudbytte

og om de formulerede, overordnede mål for læringsudbytte svarer til dimittendernes oplevelse

af deres reelle læringsudbytte. Besvarelsesprocenten er 60, hvilket svarer til i alt 56 respondenter.

Overordnet tegner der sig samme billede som undersøgelsen af bacheloruddannelsens

læringsudbytte viste, nemlig at de studerende er af den opfattelse at de har nået de formulerede

mål for kandidatuddannelsen. Med undtagelse af et enkelt spørgsmål har minimum 85 %

svaret ”I meget stor grad”, ”I stor grad” eller ”I nogen grad”. Spørgsmålet, der afviger, lyder:

”Kan du anvende designfagets videnskabelige teorier i sammenhæng med kunstnerisk designpraksis?”

Her har kun 67 % svaret ”I meget stor grad”, ”I stor grad” eller ”I nogen grad”.

Designskolen er ikke tilfreds med dette tal og ser et behov for en ekstra indsats for at sikre større

sammenhæng mellem teori og praksis. På bestyrelsesmødet 8. december 2009 vedtog bestyrelsen

således en målsætning om at 45 % ved næste undersøgelse i 2010 skal svare ”I stor grad”

eller ”I meget stor grad” mod de nuværende 35 %.

Ekspertpanelet vurderer at karaktergennemsnittene kan ses som udtryk for at de studerende i tilfredsstillende

grad når målene for læringsudbytte. På baggrund af tallene i designskolens redegørelse

konstaterer ekspertpanelet at karaktergennemsnittene for kandidaternes eksamensprojekt

2009 fordeler sig på følgende måde på designskolens studieretninger:

Industrielt design: 10,8

Mode: 9,5

Tekstil: 9,2

Illustration: 7,6

Grafisk design: 9,2

Interaktionsdesign: 9,2.

Karaktergennemsnit for alle kandidater i 2009: 9,3.

Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Under besøget fremgik det af interviewet med aftagere og dimittender at de vurderer at dimittenderne

når målene for læringsudbytte, og at de er parate til arbejdsmarkedet. En dimittend

nævnte at et behov for efteruddannelse i metode- og proceskompetencer kan opstå hvis uddannelsen

anvendes uden for designbranchen. Dimittenden foreslog i højere grad at inddrage området

i uddannelserne hvis målet er at klæde dimittenderne på til et bredt beskæftigelsesområde.

Dokumentation:

Institutionens redegørelse for kriterium 13, interview med aftagere og dimittender under institutionsbesøg

og følgende bilag:

• Bilag 0.0.1: Studieordning Kommunikation Grunduddannelse

• Bilag 0.0.4: Studieordning Overbygningsuddannelse

• Bilag 1.1.1: Notat vedr. spørgeskema udsendt til praktik- og samarbejdsvirksomheder okt.

2009

• Bilag 13.1.1: Undersøgelse af læringsudbytte efter endt grunduddannelse

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 49


• Bilag 13.1.2: Undersøgelse af læringsudbytte efter endt overbygningsuddannelse

• Bilag 13.1.3: Censorindberetninger, Kommunikationsdesign, grunduddannelse

• Bilag 13.1.4: Censorindberetninger, Produktdesign, grunduddannelse

• Bilag 13.1.5: Censorindberetninger, Kommunikationsdesign, overbygningsuddannelse

• Bilag 13.1.6: Censorindberetninger, Produktdesign, overbygningsuddannelse.

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 50

More magazines by this user
Similar magazines