Minatos magnetmotor - DIFØT

difoet.dk

Minatos magnetmotor - DIFØT

diføtnyt

Minatos Magnetmotor:

Japansk opfinder

vækker opsigt

Kan farver og toner

inspirere videnskaben?

Tankevækkende essay

Bevis for sammenhæng

mellem mobiltelefoni

og hørenervekræft

Korncirkler - årets høst

Spændende bøger:

Lyd der helbreder

Fjernsynets opfinder

Elektronisk forurening

Remote Viewing

NR. 77.2 / NOVEMBER 2004 KR. 25,-

DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK


2

DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK

er en offentlig registreret forening, der har til formål: at oplyse

om og at udvikle ny teknologi i overensstemmelse med

naturen og dens metoder, at udnytte dens energier på bedst

mulig måde med mindst mulige indgreb i de økologiske systemer

og at reducere allerede forekommende indgreb i

økologiske systemer, alt på en sådan måde, at menneskets

vilkår forbedres. www.difoet.dk

Foreningens bestyrelse

Anders Heerfordt - Formand - aheerfor@sca.csc.com

Ruskær 4, st.th., 2610 Rødovre - tel 3647 1105

Albert Hauser - Næstformand, bibliotekar

Aalevej 41, 7160 Tørring - tel/fax 7580 2414

Børge Frøkjær-Jensen - froekjar@inet.uni2.dk

Ellebuen 21, 2950 Vedbæk

Christian Heerup - christian.heerup@tempcold.dk

Aldershvilevej 21A, 2880 Bagsværd

Jan Koed - Redaktør - jk@cadaid.dk

Carl Bernhards Vej 15, st.tv., 1817 Frederiksberg C

Jørgen Olsen

Gærdesangervej 2, 3300 Frederiksværk - tel 4774 8486

Lejf T. Rasmussen - lejf.t.rasmussen@mail.tele.dk

Frederiksvej 54, 3.th., 2000 Frederiksberg

Poul Schriver - poulschriver@hotmail.com

Svanevænget 3, 1.th., 2100 København Ø

Mogens Larsen - Sup., kasserer - kassereren@difoet.dk

Gammel Køge Vej 492, 2650 Hvidovre

Girokonto (1551) 939-4966 - DIFØT

Ellebuen 21, 2950 Vedbæk.IBAN:DK03 3000 0009 3949 66

Medlemskab

Alle er velkomne som medlemmer af DIFØT. Bliv medlem

ved at indsætte 1 års kontingent på giro 939-4966. Årskontingent:

300,- kr. Abonnement kun for biblioteker: 150,- kr.

Forsiden

Ingo Swan er ophavsmand

til forsidemotivet. Originalen

er et oliemaleri fra

1981, »Universel Intelligens«.

Swan har i mange

år forsket i den særlige

oversanselige evne, der

kendes under betegnelsen

Remote viewing. Læs mere

om Remote viewing på

side 30 og åbn et vindue til

en ny verden på www.

biomindsuperpowers.com

22. årgang nr. 77.2, nov. 2004

Redaktør: Jan Koed

Redaktionens adresse

diføt nyt

Carl Bernhards Vej 15, st.tv.

1817 Frederiksberg C

tel/fax 3322 3728

email redak@difoet.dk

Udgivelse

diføt nyt udgives af Dansk

Institut for Økologisk Teknik

og udsendes til foreningens

medlemmer.

Hvor ikke andre er nævnt, er

udenlandske manuskripter

oversat af redaktøren.

Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.

Bladet udkommer med fire

numre om året.

Oplag: 200 eksemplarer

Tryk: Vester Kopi, København

ISSN 0900-1816

Indhold

Fra farver og toner

til matematik og fysik 3

Minatos magnetmotor 11

Sådan virker den 18

Korncirkler 2004 20

Forum 22

Mobilstråler under lup 23

Pressemeddelelse 24

Bognyt 26

Robby Curdof 26

Energiløsninger i 21. årh. 26

Healing Sounds 27

Fjernsynets opfinder 28

Elektronisk forurening 30

Remote viewing 30

Foreningsnyt 32


Energimotor:

Minatos

magnetmotor

En uortodoks opfinders banebrydende

elektromotor bruger permanentmagneter

som energikilde. Investorerne slikker

sig om munden.

Af John Dodd

Da vi første gang blev ringet op af en begejstret

kollega, der netop havde set den

mest opsigtsvækkende opfindelse – en

magnetmotor der næsten ingen strøm

brugte – var vi så skeptiske, at vi takkede

nej til et tilbud om at få den demonstreret.

Vi tænkte, at hvis teknologien

virkelig var så overbevisende, hvordan

kunne det så være, at de ikke havde nogen

kunder?

Vi glemte alt om invitationen og firmaet

i flere måneder, da vores ven ringede

igen.

»Hør så her«, sagde han. »Nu har de

solgt 40.000 motorer til en stor supermarkedskæde.

Vil I nu komme og se på

den?«

I Japan er der ingen, der vil betale

penge for 40.000 ventilationsaggregater

til butikskøling uden at være rimeligt sikker

på, at de virker.

Opfinderen

Den østlige del af Shinjukus gader er

oversået med affald fra de mange små

virksomheder og værksteder, der stadig

findes i området. Det lever ikke op til ens

forventninger om et hovedkvarter for en

højteknologisk virksomhed i verdensklasse.

Ikke desto mindre er det her, vi

bliver budt velkommen uden for Kohei

Minatos værksted af Nobue Minato, opfinderens

kone og meddirektør i familiefirmaet.

Selve værkstedet er som en Hollywood-kulisse

af en opfinders garage.

Elektriske maskiner, ledninger, måleinstrumenter

og batterier ses over det hele.

Langs væggene, der er plastret til med

diagrammer, står boremaskiner, hylder

med reservespoler, Perspex-plader og

andet udstyr. Og siddende i baggrunden

med bøjet hoved og et eftertænksomt

blik ser man den 58-årige teknomester i

egen person.

Minato er scenevant. Han har faktisk

været entertainer det meste af sit liv, har

været musiker og administreret sin datters

sangerkarriere i USA. Han har en imponerende

fremtræden med en buldrende

stemme og en lang hestehalefrisure.

Man kan sagtens forestille sig ham på

scenen eller i en åben sportsvogn langs

Californiens kyst, men ikke bøjet over en

masse ledninger og spoler i en af Tokyos

snævre sidegader.

Vi er ankommet i selskab med en midaldrende

bankdirektør og hans følge fra

Osaka og investeringskonsulenten

Yukio Funai. Bankdirektøren er med for

at undersøge muligheden for investeringer,

mens vi andre kun ønsker at se, om

11


diføt nyt 77.2

Minatos magnetmotorer virkelig fungerer.

En prototype til et airconditioneringsanlæg

til en bil, der er monteret

på et arbejdsbord og ser ud til at kunne

passe til en Toyota Corolla, fanger hurtigt

vores interesse.

Syn for sagen

Nobue gennemgår alle maskinernes

egenskaber og virkemåder for os, idet

hun begynder med en kortfattet gennemgang

af lovene for magnetisk tiltrækning

og frastødning. Hun demonstrerer

»Minato-hjulet« ved at starte en

magnetbestykket rotor med en magnetisk

stav.

Vi undersøger omhyggeligt rotoren

og ser, at den har over 16 magneter monteret

på skrå. Det er åbenbart vigtigt for

Minato-maskinens funktion, at placeringen

og hældningen af magneterne er

meget nøjagtig. Efter at hun har sat hjulet

i bevægelse, bliver det ved med at

snurre rundt og beviser hermed, at konstruktionen

i det mindste ikke lider af

magnetisk blokering.

Hun fører os hen til det næste apparat,

en svær maskine forbundet til et

lille batteri. Tilsyneladende er maskinen

12

belastet med en 35 kg tung rotor, som

snildt kunne anvendes i en vaskemaskine.

Efter at hun har tændt for kontakten,

begynder den store rotor ubesværet og

lydløst at dreje rundt med en omdrejningshastighed

på 1.500 o/min. Måleinstrumenter

viser den indgående og udgående

effekt. Pludselig ser man, at en

energikilde på ca. 16 watt driver et apparat,

der som minimum burde trække

200-300 watt.

Nobue forklarer os, at dette og de andre

apparater kun bruger elektrisk energi

til de to elektromagnetiske statorer på

hver side af den ene rotor. Den bruges til

at bringe rotoren forbi de døde punkter

og videre til det næste sæt magneter. Tilsyneladende

er magneternes vinkling og

afstanden mellem dem udført på en sådan

måde, at når først rotoren er i bevægelse,

sørger frastødningen mellem statorernes

og rotorernes poler for at holde

rotoren i bevægelse, ganske jævnt og i

retning mod uret. Det er noget, der gør

indtryk.

Nu bliver vi ført hen til en enhed, der

har motoren forbundet til en generator.

Det vi nu ser er bemærkelsesværdigt.

Måleinstrumenterne viser en tilført


energi til stator-elektromagneterne på

ca. 1,8 volt, 150 mA og fra generatoren på

9,144 volt og 192 mA. 1,8 0,15 2 = 540

mW ind og 9,144 0,192 = 1,755 W ud.

Men ifølge fysikkens love kan man

ikke få mere ud af et apparat, end det

man putter ind i det. Vi nævner det over

for Kohei Minato, mens vi kikker under

bordet for at overbevise os om, at der

ikke skjuler sig nogen ledninger.

Minato forsikrer os om, at han ikke

har overtrådt nogen af fysikkens love.

Den kraft, der ligger bag den uforklarlige

overskudsenergi, genereres af den magnetiske

styrke i de permanentmagneter,

der er indbygget i rotoren. »Jeg udnytter

simpelthen en af naturens fundamentale

fire kræfter«, siger han.

Selv om vi lærte i skolen, at magneter

altid er bipolære, og at en magnetisk induceret

bevægelse altid vil afsluttes i en

fastlåst ligevægtstilstand, forklarer Minato,

at han har finjusteret magneternes

position og timingen af pulserne til statorerne

på en sådan måde, at frastødningen

mellem rotoren og statoren (den faste

ydre magnetiske ring) er ganske kortvarig.

Det skaber mere bevægelse snarere

end en blokering.

diføt nyt 77.2

Rigtige produkter

Nobue Minato fører os hen til de to apparater,

der måske kan overbevise en

mulig investor om, at der er realiterer

bag. Først viser hun os prototypen til den

køleventilator, der er i produktion til en

supermarkedskædes 14.000 ventilationsafkast

(3 ventilatorer pr. afkast). Apparatet

ligner til forveksling en Mitsubishi-fremstillet

ventilator, der står ved siden

af, og som er en meget benyttet enhed.

Målinger viser, at luftstrømmen fra

begge enheder er omtrent den samme.

Den anden enhed er den bil-aircondition-prototype,

som fangede vores

øjne, da vi kom. Det er en prototype til

Nippon Denso, Japans største producent

af aircondition-anlæg til biler. Apparatet

er forbavsende kompakt og har samme

udseende og størrelse som en konventionel

enhed. Minato beviser her sine evner

for produktudvikling.

Bankdirektøren og hans investeringer

Minato har god grund til at klage over Japans

sociale og kulturelle snæversyn. I

årevis opfattede folk ham som en original,

der ernærede sig ved at spille klaver,

13


diføt nyt 77.2

og bankfolk og investorer undgik ham,

fordi han havde for vane at sige, at han

ene mand havde udviklet en epokegørende

teknologi – uden at have nogen

uddannelse.

Men nu rejser Osaka-bankdirektøren

sig op efter demonstrationen og siger, at

før han går, vil han bidrage med ¥ 100

mio. til konsortiet.

Minato ser på os og smiler. Vi bragte

ham held, og det var hans tredje investor

på tredje uge, der viste sin interesse.

Teknologien på bordet

Da »gæsterne« er gået, spørger vi Minato

om hans planer med hensyn til at markedsføre

sin teknologi. Hans plan er enkel

og klar, siger han. Han ønsker at beholde

kontrollen, og han ønsker at markedsføre

teknologien i Japan først – dér

føler han, at han har styr på tingene.

Hvorfor stiler han ikke direkte mod USA

eller Kina? Hans oplevelser i begge lande

har været mindre end succesrige, hævder

han. »De første trin er kritiske, når

det handler om at skabe gode produkter

og afpudse teknologien. Jeg ønsker ikke

at beskæftige mig med retssager og

industrispionage, mens jeg arbejder

med min opfindelse.«

Alligevel er eksport og licenser på Minatos

dagsorden, og Minato er i forhandling

med flere forskellige potentielle

partnere i andre lande.

Mens andre opfindere kan føle sig fristet

til at overdrage udviklingen af sin

opfindelse til et større firma, så er drivkraften

bag Minato for en stor del motiveret

af hans vision om social retfærdighed

og ansvarlighed. De 40.000 motorer

til supermarkedskæden bliver fremstillet

af en gruppe mindre producenter i

Ohta-ku og Bunkyo-ku i den nordlige

14

del af det indre Tokyo, der er ved at gå erhvervsmæssigt

i stå. Minato er optaget af

visionen om at revitalisere de små værksteder,

der indtil 1980’erne var basis for

Japans produktionsmæssige og økonomiske

mirakel. Deres kunnen vil sikre, at

kvaliteten af motorerne vil være lige så

god som den et større firma ville kunne

præstere.

Internationale forberedelser

På trods af hans planer om at holde teknologien

indenlands er Minato godt forberedt

til de internationale markeder.

Han har erfaringer fra både 6 års ophold

og forretningsvirksomhed i Los Angeles

i begyndelsen af 1990’erne – og han har

patentbeskyttet sin opfindelse i over 48

lande. Man kan næppe beskylde ham for

at være provinsiel.

Sine amerikanske erfaringer fik han

ved at ernære sig som pianist i 15 år. Han

begyndte at eksperimentere med sin opfindelse

i midten af 1970’erne. Ideen til

udformningen af sin magnetmotor fik

han som et glimt af inspiration, mens

han spillede på sit klaver.

I 1990 besluttede Minato sig til at

droppe det hele for at hjælpe sin datter

Hiroko, som i en alder af 20 besluttede sig

for at starte en karriere som rhythm and

blues sanger i USA. Minato er et rigtigt familiemenneske:

Hvis Hiroko ønskede at

opnå berømmelse og finde lykken i USA,

så måtte farmand hellere være i nærheden

for at støtte hende i karrieren. Han

havde held til at hjælpe Hiroko med at

opnå en topplacering på en britisk hitliste

i 1995.

I 1996 vendte Minato tilbage til Japan

og sit magnetmotorprojekt. Det følgende

år viste han sin prototype til nationale

el-selskaber, regeringsrepræsentanter og


andre ved en 5 dage lang konference i

Mexico City. Interessen var massiv, og

Minato indså, at hans opfindelse måske

ville kunne opfylde et globalt behov for

energibesparende apparater.

Senere demonstrationer i Korea og

Singapore bestyrkede ham i hans stræben

efter at færdigudvikle opfindelsen,

og det lykkedes for ham at skaffe adskillige

risikovillige investorer.

I de sidste år af 1990’erne fortsatte Minato

med at afpudse sine prototyper.

Han holdt sig også i løbende kontakt

med sine advokater, der anmeldte patenter

i de førende lande i verden. På baggrund

af sine amerikanske erfaringer

vidste han, at det var nødvendigt med en

juridisk beskyttelse, selv om det ville forsinke

frigivelsen af teknologien med et

par år.

Ironisk nok skete der det, at da han

havde fået patent i 47 lande, afviste det

japanske patentkontor ham med den begrundelse,

at »[opfindelsen] umuligt

kunne fungere«, og at hans påstande var

falske.

diføt nyt 77.2

Kohei Minato i sit værksted

i en af Tokyos sidegader.

Men få måneder senere blev de tvunget

til at tilbagekalde deres afgørelse, efter

at det amerikanske patentkontor havde

godkendt hans opfindelse og givet

ham det første af to patenter. Minato bemærkede

i den anledning: »Hvor typisk

for Japans indskrænkede bureaukrater

at de havde brug for amerikansk lederskab

for at acceptere, at min opfindelse

var ægte.«

I 2001 havde Minato og hans medarbejdere

færdigudviklet deres motorer og

fået tilstrækkeligt med investorer til at

engagere sig i et større internationalt

samarbejde, i første omgang med et saudiarabisk

firma efterfulgt af firmaer i

USA og andre lande.

Men skæbnen slog hårdt til mod investorerne

og Minatos forretning, da

World Trade Center blev angrebet i New

York. Saudierne trak sig tilbage, og Minatos

planer blev slået tilbage til start.

Nu er Minato igen klar til at rykke

frem. Med første ordre i hus og flere succesrige

prototyper på vej har han bestemt

sig for, at investorer ikke behøver

15


diføt nyt 77.2

16


at være de primære partnere. Han modtager

gerne henvendelser fra fonde, der

kan tilbyde strategiske fordele og finansiel

troværdighed. Hans firma, Japan

Magnetic Fan, vil komme med en serie investeringstilbud

i første og andet kvartal

af 2004.

Konsekvenserne

Minatos motorer bruger kun 20% eller

mindre end den energi, konventionelle

motorer med samme drejningsmoment

og hestekraft skal bruge. De bliver kun

håndvarme under kørslen og frembringer

næsten ingen akustisk eller elektrisk

støj. De er betydeligt sikrere og billigere i

drift (med hensyn til energiforbrug), og

de er mere miljøvenlige.

Konsekvenserne er enorme. Alene i

USA anvendes næsten 55% af nationens

elektricitet til forsyning af elmotorer.

Endnu anskaffer de fleste fabrikanter de

billigste motorer, men nu bliver de hele

tiden af organisationer som NEMA (National

Electrical Manufacturers Association)

mindet om, at omkostningerne ved at

drive en motor med en typisk levetid på

20 år betyder en anskaffelsespris på kun

3% af de totale omkostninger, de resterende

97% går til el. Det er ikke ualmindeligt,

at en motor til $ 2.000 bruger

for $ 80.000 elektricitet (til en pris à 0,06

cent pr. kWh).

Siden 1992, da lovgivningen om effektiv

udnyttelse af energien blev bragt

på plads på forbundsniveau, har energioptimering

af motorer været højt prioriteret

– og motorer der medfører en besparelse

på omkring 20% på energiregningen

anses for at være særdeles effektive.

Minato er nu ved at introducere en

motor, der fører til en besparelse på 80%,

hvilket bringer den i særklasse: driftsud-

diføt nyt 77.2

gifterne på $ 80.000 vil falde til kun

$ 16.000. Det er en afgørende besparelse,

når den bliver ganget op med de millioner

af motorer, der er i drift i USA og Japan,

ja i hele verden.

Apparaterne

Minatos motor og dens evne til at køre

ved et lavere energiforbrug, uden varme-

eller støjudvikling, gør den velegnet

til brug i hjemmet, til PC’er, mobiltelefoner

(en miniaturegenerator er under udvikling)

og andre forbrugsgoder.

Det vil være billigere at fremstille en

magnetmotor end en standardmotor,

idet rotor- og statorsamlingerne kan

monteres i plastindkapslinger, fordi systemerne

udvikler meget lidt varme.

Endvidere vil motorens energieffektivitet

gøre den velegnet til anvendelser,

hvor en motor kun har adgang til en begrænset

energimængde. Mens udviklingen

endnu er målrettet mod at erstatte

eksisterende apparater, har motoren tilstrækkeligt

drejningsmoment til at drive

et køretøj, siger Minato.

Ved brug af magnetisk fremdrift er

det muligt at tilkoble en generator til motoren

og producere mere elektrisk effekt

end den mængde, der blev ført frem til

motoren. Minato siger, at den gennemsnitlige

effektivitet af hans motorer er på

ca. 330%.

Ved overhovedet at nævne muligheden

for apparater med en virkningsgrad

på over 100% udsætter man sig for den

totale afvisning af det videnskabelige

samfund. Men hvis man kan acceptere

ideen om, at Minatos apparat er i stand til

at skabe bevægelse og moment via dets

unikke, vedvarende fremdriftssystem

med permanentmagneter, så virker det

plausibelt, at han er i stand til at få mere

17


diføt nyt 77.2

ud af systemet, end han putter ind i det i

form af elektrisk effekt. Hvis apparatet

virkelig kan producere et energioverskud

i en længere periode, så vil samtlige

husstande i landet ønske sig et.

»Jeg ønsker ikke at blive rig på dette«,

siger Minato. »Jeg har gjort det godt i min

karriere som musiker. Jeg ønsker blot at

yde mit bidrag til samfundet – og hjælpe

de små producenter her i Japan og andre

steder. Jeg ønsker en anden dagsorden

end den, der er vedtaget af de store

multinationale selskaber. Der er en plads

for mindre firmaer. Men som olieindustrien

har lært os, er energi et område,

hvor en opfindelse som denne med

potentiale til et gennembrud ikke kan

betros de store selskaber.«

Minato var på et tidspunkt tæt på at

Sådan virker den

Minatos magnetmotor er helt anderledes

end de fire grundlæggende forskellige

motorer, der fremstilles i dag. Selv de

mest moderne konstruktioner, hvad enten

de er til veksel- eller jævnstrøm, servo-

eller step-motorer, anvender fundamentalt

set det samme princip i form af

elektromagnetisk tiltrækningskraft, som

blev opdaget for næsten 200 år siden. Deres

konstruktion lider alle af betydelige

effektivitetstab forårsaget af spolerne,

kernen og de heraf følgende magnetiske

tab (hvirvelstrømme). Disse tab viser sig

typisk som varmeudvikling i systemet.

Minatos magnetmotor anvender

magnetisk frastødning som den egentlige

energikilde og har kun et beskedent

energitab. Den frembringer næsten ingen

varme og har en markant større ef-

18

indgå en aftale med Enron. Men i dag er

han fast besluttet på at støtte de små og

uafhængige – og til at indtage verden

sammen med dem og sin egen fantastiske

maskine. »Vores plan er at støtte de

mindre firmaer og akkumulere deres talent,

så vi en dag kan anvende teknologien

på en lang række områder.«

Artiklen er en oversættelse af The Techno Maestro’s

Amazing Machine, der blev bragt i det japanske

tidsskrift J@pan Inc Magazine, marts

2004. Tidsskriftet udkommer også i en elektronisk

udgave, som kan findes på adressen

www.japaninc.net. På adressen japan.com/

technology/index.php kan man downloade 4 videoklip

af forskellige prototyper i drift.

fektivitet (op til 330%) end konventionelle

motorer.

De fleste af Minatos forsøgskonstruktioner

består af en trelags, umagnetisk

rotor forsynet med kraftige Sunitomo Neomax

(neodym-jern-bor) magneter placeret

(for a duration of 5 degrees) for hver

175 omkring rotorens omkreds*. Magneterne,

der med 5.000 gauss er særdeles

kraftige, virker med en frastødende effekt

på to diametralt og fast placerede,

elektromagnetiske statorer.

Rotoren bevæger sig på grund af statorens

elektromagneter, der støder rotorens

magneter fra sig i den retning,

som rotorens magneter anviser. Statorens

elektromagneter modtager impulser

med bestemte intervaller og

varighed (ca. 10 ms ved opstart, derefter


med faldende varighed til 2 ms til rotoren

når sin marchfart), for at man kan

sikre sig, at de kun modtager energi, når

der befinder sig en rotormagnet ud for.

Minato overvandt flere forhindringer,

der før har standset andre opfindere fra

at realisere magnetmotorer (selv om der

har været gjort en masse forsøg). Den

første er, at rotormagneterne anvender

frastødning og ikke tiltrækning for at reducere

den nødvendige energimængde.

For det andet er placeringen og vinklen

diføt nyt 77.2

på rotorens magneter kritisk for at levere

den rette »glidende« bevægelse af rotorog

statorfelterne i deres indbyrdes skubberi

under dannelsen af den frastødende

(og dermed bevægende) kraft. Magneterne

må også være kraftige – noget der

først er blevet muligt efter at neodymmagneterne

dukkede op i 1980’erne.

En magnets nord-syd-struktur kan

opretholdes ved at fremstille rotoren af

tre lag: et toplag hvor Neomax-magneternes

nordpol peger udad, et umagnetisk

lag og et sydpolslag, der peger

udad. Disse lag er rettet ind efter

de modsatstillede nordsyd-poler

på de to elektromagneter.

Impulstimingen på

elektromagneterne er nøglen

til at skabe et »blødt punkt« for

frastødningen mellem rotor og

stator. Den rette timing bringes

til veje ved hjælp af sensorer,

der opsamler timingspunkter

lige før rotormagneterne dukker

op.

Rotoren startes og stoppes

ved at tilføre eller fjerne energi

til de to statormagneter. Efter

en periode med aftagende

hastighed retter rotorens magneter

ind efter statorelektromagneternes

jernkerner.

John Dodd

* Oversætteren har ikke kunnet gennemskue

betydningen af disse talangivelser.

Måske skal 175 læses som

17,5. Indholdet i parantesen er ikke

oversat.

Tegninger fra patentskriftet. Numrene

er forklaret i selve patentet, som

man kan få adgang til via hjemmesiden

http://patft.uspto.gov

19

More magazines by this user
Similar magazines