Rosholm, Vasholm og Vullum venter på mere vand - Det tabte land

dettabteland.dk

Rosholm, Vasholm og Vullum venter på mere vand - Det tabte land

Rosholm, Vasholm og Vullum venter mere vand

Vestenvindens svage knitren i de tørre

tagrør er den eneste lyd. Her er vi ude i

det store intet, hvor stilheden synger.

Søerne Rosholm og Vasholm findes

ikke mere, men hvor de lå, strækker

sig i dag uvejsomme hedekær med fat‑

tig opvækst af tagrør og gråpil. Først

er søerne blevet udtørret, og så er der

gravet tørv, formentlig under Første

Rosholm, Vasholm og Vullum Søer

Verdenskrig. Der ligger stadig tilgro‑

ede tørvegrave inde i kærrene. Hen‑

sigten var vel længere sigt at kul‑

tivere de udtørrede søer for at skaffe

dyrkningsjord, men den drøm er for

længst skrinlagt.

På de højere klitter langs kærene

breder hedelyngen sig sammen med

lidt mosebølle. Her står vi en stump

af den vidtstrakte atlantiske kysthede.

Området er stort set sluppet for bjerg‑

fyr, og heller ingen hybenroser ses.

Det hele er sand og sten og karrig

hedelyng – men alligevel skulle de to

søer altså udgrøftes og tømmes for liv.

Længere mod nord foregår der til

gengæld råstofindvinding i stor skala

med mægtige, firkantede vandgrave

Lavvande klitsøer, hvoraf de to første er udtørrede, mens vandspejlet er reduceret drastisk til 17 ha i Vullum Sø. Rosholm og Vasholm har

karakter af hedekær med gamle tørvegrave. Øde område uden bebyggelse så langt øjet rækker. Forslag om naturgenopretning siden 1990,

men ikke gennemført endnu. Området ligger umiddelbart nord for Nationalpark Thy. Vullumog dens omgivelser er udpeget som EUhabitatområde.

Det øverste kort viser forholdene i 1883, det nederste viser tilstanden i 1987. Thisted Kommune.

Koordinater: 6327187, 485809.

Rosholm, Vasholm og Vullum VenteR meRe Vand © Kjeld hansen DET TABTE LAND • NorDjyLLAND

1


2

Området ved Rosholm, Vasholm og Vullum Søer har været udpeget som EU-habitatområdet siden 1998 grund af naturtypen »atlantisk klithede«

med forekomst af den yderst sjældne sommerfugl, Hedepletvinge. Arten er ikke konstateret i nyere tid, men selve klitheden er stadig indtakt.

og masser af fugle. Gravemaskinerne

har fjernet flere klitrækker i den nord‑

lige del, så tilbage står kun de grå hav‑

klitter helt ude ved kysten og enkelte

lave indlandsklitter med hedebevoks‑

ning i den centrale del.

Som naturtype er klitheden uhyre

sårbar og truet europæisk plan.

Dens økosystem genskabes kun me‑

get langsomt, og der vil gå årtier, hvis

ikke århundreder, før den oprindelige

natur atter har etableret sig de af‑

gravede sandfelter.

Klithederne i Thy er et resultat af en

udvikling over mange hundrede år. De

udgør en del af den atlantiske klithede

mellem Agger Tange i syd og Rødhus

Klit i nord, hvor der er udviklet en

helt speciel og karakteristisk flora og

fauna, der næppe findes magen til no‑

get andet sted.

Rosholm og Vasholm er en del af et

større vådområde, der fortsætter mod

øst til Vullum Sø, der stadig eksisterer

som sø, omend i dag i stærkt reduce‑

ret omfang.

DET TABTE LAND • NorDjyLLAND © Kjeld hansen

Forhistorien

På gamle kort, opmålt i 1883, har Vol‑

dum Sø, som Vullum Sø blev kaldt

dengang, en størrelse noget nær 88

hektar. Koten for vandspejlet ligger

oppe i 4,7 meter, så det har ikke kræ‑

vet pumper at sænke vandstanden.

Blot en kanal ud til havet og tyngde‑

kraften klarede resten.

I 1918 viser kortene, at Vullum Sø er

blevet voldsomt formindsket, og sø‑

erne Rosholm og Vasholm er begge

væk. Det er Det Danske Hedeselskab,

der har været spil. En lille notits

i selskabets tidskrift afslører, at man

allerede fra 1903 planlagde denne ud‑

tørring, men var stødt lokal mod‑

stand. Notitsen lyder:

»Vixø-Roslund-Vollum Sø i Vixø m.fl.

sogne, Thisted amt. Forholdene ere besigtigede,

og kom man til resultat om foreløbig

at stille sagen i bero, til stemningen var bleven

mere vakt. Betænkelighed vaktes og

m.h.t. beskaffenheden af bunden i søen,

som i hvert fald er overordentlig uensartet«.

Men få år senere var man nået til

enighed. Ifølge et notat i selskabets

kulturtekniske afdelings protokol kan

man antage, at vandstanden i Vullum

Sø blev sænket i 1913‑14. I juli 1992

blev søens største dybde opmålt til

70 centimeter ved en vandspejlskote

nu 3,7 meter. I løbet af 100 år var

koten altså sænket en meter.

Vullum Sø er opmålt til 16,3 hektar

i dag, så arealet er reduceret med 70

hektar siden 1883.

Vandstanden i Vullum Sø kunne

sænkes, takket være den gravede Vul‑

lum‑Vasholm Grøft. Den ledte vandet

effektivt bort, men afdrænede og

både Vasholm og Rosholm søer, der

begge blev tørlagt. VullumVasholm

Grøft udgør det øvre løb af Kløv Å, der

sender sit vand ud i Storå, som løber

til Lønnerup Fjord. Drænvandet fra

Vullum, Vasholm og Rosholm Søerne

ender til slut i Limfjorden gennem slu‑

serne i Lønnerup‑dæmningen.

Hele området blev målsat af det da‑

værende Viborg Amtsråd i et tillæg til

Regionsplan 2000‑2012 som naturvi‑

Rosholm, Vasholm og Vullum VenteR meRe Vand


denskabeligt interesseområde, og sø‑

området er udpeget som særligt om‑

råde for naturgenopretning. I samme

åndedrag understregede man dog, at

»amtsrådet kan – hverken af økonomiske

eller formelle årsager – ikke selv gå ind og

realisere et naturgenopretningsprojekt eller

f.eks. et videncenter. Det kræver samarbejde

med lodsejere og andre interesserede parter.«

Det samarbejde er aldrig blevet

etableret og har derfor heller ikke bå‑

ret frugt. En del af området er opkøbt

af staten med henblik at genoprette

naturforholdene, men de private lods‑

ejere ved Vullum Sø har for længst sig‑

naleret, at de vil have erstatning, hvis

vandstanden skal hæves.

Færdsel tilladt

I tidens løb har forskellige private

ejere brugt det øde naturområde efter

eget hoved. Nord for Vullum Sø er der

anlagt en landingsbane til småfly, som

det fremgår af kortet. Pladsen kan dog

ikke længere benyttes, ifølge Teknisk

Forvaltning i Thisted Kommune. I

selve søen anlagde den datidige ejer

i 1970’erne en kunstig ø, hvor han

Hedepletvingen er en af Danmarks mest sjældne

storsommerfugle. Den har samme problem som

mange andre insekter, dyr og planter – deres levesteder

gror til, fordi der ikke længere er kvæg

eller får til at afgræsse arealerne. Hedepletvingen

er ekstra sårbar, fordi dens larver kun lever

og af én eneste plante, nemlig den sjældne djævelsbid.

Foto: Torben Hvid.

I 1970’erne anlagde ejeren af området en kunstig ø ude i den rene, uforstyrrede Vullum Sø, hvorefter

han byggede et sommerhus med flagstang øen. Foto: Lorenz Ferdinand.

opførte et sommerhus (se ill.).

I modsætning til mange af de an‑

dre klitheder i Thy, som f.eks. Hanst‑

holm Vildtreservat, er klithederne ud

til Vigsø Bugt ikke underlagt restrik‑

tioner færdslen. Det er tilladt at

færdes til fods overalt de udyrkede,

ikke‑hegnede arealer. Det samme gør

sig gældende i de statsejede plantager.

Langs kysten løber den skiltede

vandrerute »Vestkyststien«, der føl‑

ger den gamle redningsvej. Der fin‑

des også en gammel vej, der fører fra

Vigsø nord om Vullumog videre

langs sydsiden af Hjardemål Plantage.

For bilister er det muligt at køre

ind i områdets vestlige del, hvor vejen,

der bliver brugt til transport af grus,

er åben for færdsel ud til kysten. Det

er også muligt at køre ind i Madsbøl

Plantage ad en grusvej fra kommune‑

vejen Klitvejen og ud til en parkerings‑

plads i plantagens nordlige udkant.

Særpræget fugleliv

RosholmVullum‑området blev ud‑

peget som EU‑habitatområde i 1998.

Det betyder, at der ikke bare skal ske

en beskyttelse, men også en aktiv for‑

valtning. Myndighederne er simpelt‑

hen forpligtet til at gøre det nødven‑

dige for at forbedre naturen i området.

Den indsats er endnu ikke begyndt.

Grundlaget for udpegningen var

naturtypen »atlantisk klithede« med

bl.a. forekomst af den yderst sjældne

sommerfugl, Hedepletvinge. Om den

stadig lever i området, er tvivlsomt.

Områdets rene, kalkrige søer med

kransnålalger samt forekomsten af

naturtypen »rigkær« tæller dog og

med. Tidligere er der konstateret en

rig flora med bl.a. engkabbeleje, guld‑

blomme, gul iris, vibefedt, kærfnokurt

og smalbladet pindsvineknop.

Blandt fugleiagttagelser fra nyere

tid kan man fremhæve tredækker,

høge sanger, skægmejse, rødrygget

torn skade og trane. Og så er der set

en odder en enkelt gang.

Kilder

Forfatterens besøg lokaliteten, 9. 10. 2005.

Hedeselskabets Tidsskrift, nr. 1, 23. årgang, 1903.

Høy, Th. et al.: Danmarks Søer. Søerne

i Nordjyllands og Viborg Amter. 6. bind.

Strandbergs Forlag, 2004.

Tillæg nr. 2 til Regionplan 2000-2012 for Viborg

Amt. Miljø og Teknik, Viborg Amt 2004.

Rosholm, Vasholm og Vullum VenteR meRe Vand © Kjeld hansen DET TABTE LAND • NorDjyLLAND

3


4

Fuglelivet i dag

Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget

stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og

aktuel status for fuglelivet ved Vullum Sø, så brug dette link: www.dofbasen.dk

Herunder ses en oversigt over de 49 fuglearter (og racer), som er registreret fra Vullum Sø pr. 28. april 2009.

I parentes ses antallet af observationer og individer i alt.

Rødstrubet Lom (1/1)

Rørdrum (8/11)

Fiskehejre (2/4)

Knopsvane (2/7)

Sangsvane (4/37)

Sædgås (5/509)

Sædgås, Tajgasædgås (1/8)

Kortnæbbet Gås (1/70)

Blisgås (1/2)

Grågås (3/220)

Snegås (1/1)

Pibeand (1/60)

Krikand (1/6)

Gråand (2/170)

Troldand (1/20)

Havørn (2/3)

Rørhøg (5/10)

Blå Kærhøg (2/2)

Duehøg (1/1)

Musvåge (1/6)

Fjeldvåge (1/1)

Vandrefalk (1/1)

Vagtel (1/1)

Vandrikse (1/2)

Plettet Rørvagtel (1/3)

Blishøne (2/80)

Trane (6/20)

Lille Præstekrave (1/9)

Vibe (1/2)

Dobbeltbekkasin (3/8)

Tredækker (1/1)

Storspove (1/2)

Hvidklire (1/1)

Dværgterne (1/1)

Gøg (1/1)

Skovhornugle (1/1)

Landsvale (1/2)

Sortstrubet Bynkefugl (2/2)

Stenpikker (2/2)

Herunder ses en oversigt over de 3 andre dyr (end fugle), som er registreret fra Vullum Sø pr. 28. april 2009.

I parentes ses antallet af observationer og individer i alt.

Admiral (1/2) Ræv (1/1) Odder (1/1)

Planteliv ved Voldum og Rosholm Søer

TBU 6/22‑1: Voldum Sø

Voldum Sø (= Vullum Sø) er ca.

17 ha. stor. Den har tidligere haft

større udstrækning især mod øst

og syd, men dræning ved grøftegravning

har tørlagt områderne.

Der arbejdes nu at hæve

vandstanden igen. Vandet i søen

er svagt belastet af næringsstoffer.

Bunden i søens sydøsthjørne

består af sand og var i alt fald

tidligere dækket af en artsrig

rankegrøde. Langs vestbredden

står en til tider kraftig udviklet

rørskov af Tagrør. Søen er omgivet

af græssede enge, sumpe og

Tagrørspartier. De tørlagte områder

mod syd og øst anvendes

til græsning, mens de mod nord

liggende områder dækkes af

klithede. Vest for søen forekommer

tørveskær. Nyere botaniske

oplysninger foreligger ikke.

Bevaring: Voldum Sø er udpeget

til naturvidenskabeligt interesseområde.

Vegetationstyper: Sø, eng, hede

Højere planter: 1900-1979:

Benbræk, Blærerod, Bukkeblad,

Bredbladet Dunhammer,

Klokke-Ensian, Kær-Fladstjerne,

Kær-Fnokurt, Guldblomme(o),

Kødfarvet Gøgeurt, Plettet

Gøgeurt, Hestehale, Gul Iris,

Eng-Kabbeleje, Kattehale, Dynd-

Padderok, Enkelt Pindsvineknop,

Smalbladet Pindsvineknop, Tagrør,

Kær-Tidsel, Tranebær, Mose-

Troldurt, Trævlekrone, Tyttebær,

Aks-Tusindblad, Hjertebladet

Vandaks, Liden/Spinkel Vandaks,

Vandpest, Vibefedt, Gul Åkande

Alger: 1900-1979: Cladophora

fracta(o)

Lokalitetskode: + V-H-E III r-s

DET TABTE LAND • NorDjyLLAND © Kjeld hansen

Botanisk vurdering: 2. Sjældnere

planter: Kær-Fnokurt,

Smalbladet Pindsvineknop

Kilder: se Wind 1992.

TBU 6/22‑2: Rosholm

Rosholm Sø er dækket af et

større, sammenhængede rørskovsområde

med Pilekrat. Der

har i alt fald tidligere været

gravet tørv i området, hvilket de

tilbageværende tørvegrave vidner

om. Her forekommer tillige tør

klithede, sumpe og afgræssede

enge.

Vegetationstyper: Hede, kær,

eng

Højere planter: 1988: Krybende

Baldrian, Bukkeblad, Mose-Bølle,

Bredbladet Dunhammer, Klokke-

Ensian, Sump-Forglemmigej,

Alm. Fredløs, Mangeblomstret

Frytle, Gederams, Kødfarvet

Misteldrossel (2/10)

Græshoppesanger (1/1)

Høgesanger (2/2)

Løvsanger (1/4)

Skægmejse (1/20)

Rødrygget Tornskade (5/11)

Ravn (2/2)

Lille Gråsisken (1/1)

Lille Korsnæb (2/50)

Rørspurv (1/10)

Gøgeurt, Plettet Gøgeurt,

Purpur-Gøgeurt, Kryb-Hvene,

Klokkelyng, Blågrøn Kogleaks,

Kragefod, Smalbladet Kæruld,

Krans-Mynte, Dynd-Padderok,

Grå-Pil, Bidende Ranunkel,

Kær-Ranunkel, Nyse-Røllike,

Tråd-Siv, Tudse-Siv, Skovstjerne,

Vand-Skræppe, Kær-Snerre,

Næb-Star, Stiv Star, Toradet Star,

Alm. Sumpstrå, Sværtevæld,

Kær-Tidsel, Tormentil, Trævlekrone,

Vandnavle, Eng-Viol

1900-1979: Bævreasp,

Guldblomme(o), Kær-Tidsel,

Tyttebær

Mosser: 1988: Calliergonella cuspidata,

Marchantia polymorpha,

Polytrichum commune, Sphagnum

cuspidatum

Lokalitetskode: + V-E II r-s

Kilder: se Wind 1992.

planteliV Ved Voldum og Rosholm søeR

More magazines by this user
Similar magazines