Læs Roeren fra oktober 2010 - Roskilde Roklub

roskilderoklub.dk

Læs Roeren fra oktober 2010 - Roskilde Roklub

Læs om:

3 stk. DM

til Roskilde

EM-sølv

til Roskilde

Årgangsmester-

skab til Roskilde

Ferietur i Sydfyn

Roning i Lyon

120 års fødselsdag

Båddåb

OBS: Seneste rettelser om Olsentræning

og gymnastik på side 5

RoskildeRoeren

Oktober 2010 . 66. årgang, nr. 4


Havnevej 47 B

4000 Roskilde

Telefon 46 35 09 28

www.roskilderoklub.dk

Kontoret:

Åbent hver anden mandag kl. 18.00-19.00.

Telefon i kontortiden . . . . . . ... . . .46 35 22 28

Formand: Bent Jørgensen . . ... . . 20 22 55 08

Næstformand:

Rasmus Rosenkvist. . . . . . .. . . . . .23 83 15 23

Sekretær:

Mads Peter Klink Engelhardt . . . .. 22 98 08 36

sekretaer@roskilderoklub.dk

Rochef: Dan R. Petersen. . . . . . . . . . . . .

Rochef: Sven Lyster. . . . . . .. . . . .46 36 50 47

Rochef: Joan Lindholt . . . . . . . . . . . . .

Kasserer: Christian Svejgaard .. . . 43 71 76 73

Ungdomsudvalg:

Jens Kristoffersen . . .. ….......... ... .20 91 08 46

Motions- og langtursudvalg:

Annette Lauridsen . . …….. . . . . . . 46 19 42 55

Langtursudvalg: Karsten Hjorth. . 21 70 03 90

Bådudlån: Jan Elleby . . . . . elleby@hotmail.dk

Kaproningsudvalg:

Torben Bech

Kajakudvalg: Birger Lindstrøm. .. .46 36 18 99

Materialeudvalg:

Lars Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . .22 84 80 49

Tutudvalg: Bente Helberg. . . . . . . . . . . . . . . . .

Instruktionsudvalg:

Karsten Stubbe. . . . . . . . . . . . . . . 50 58 55 66

Mastersudvalg: Sven Lyster . . . .46 36 50 47

Kontorudvalg:

Kristine Thomsen . . . . . . . . . . . . . . krit@live.dk

Festudvalg:

Karin Østergaard . . . . . . . . .. . . . . .60 83 23 31

Sommerhus: Henning Kristensen..46 36 96 77

PR-udvalg:

Ove Pedersen…...pr-udvalg@roskilderoklub.dk

Redaktion: Flemming Ravn . . .. . . 46 36 17 70

Mail: . . . . . . . . . . . . . . . . flemming.ravn@sol.dk

Indlevering af stof og artikler til ovenstående, eller

på kontoret i redaktionens skuffe.

Adresseændring:

Kontoret hver anden mandag kl. 18-19

Tryk: Elsgårds Bogtrykkeri, Roskilde

2 RoskildeRoeren nr. 4/2010

Forsiden

Forsidebilledet er taget af Jan Elleby og viser

statuen ”De tre gratier” ved indsejlingen til

Svendborg Roklub. Gratierne er Susanne

Yamakawa, Piet Grønlund og Ilse Senberg.

RoskildeRoeren

Næste nummer af RoskildeRoeren udkommer

januar 2011. Sidste frist for artikler og

annoncer er mandag 20. december. Læserbreve

og indlæg modtages gerne. Afleveres i

redaktionens skuffe på kontoret eller på

mail: flemming.ravn@sol.dk

Bemærk venligst at redaktionens apparatur

ikke er gearet til de nyeste word-versioner,

f.eks. Vista.

Du bedes sende som en Word 2003-version.


Tre DM til Roskilde Roklub:

Tillykke. Godt gået, drenge!

For første gang i klubbens historie

vandt Roskilde DM guld i herreotter

med styrmand som dog var en pige,

Signe Bech. Den velroende otter

gav baghjul til de andre ottere, bl.a.

DSRs stjernespækkede båd som

måtte nøjes med andenpladsen.

Yderligere vandt Roskilde guld i

seniorfirer, dog uden modstand, idet

landets andre klubber havde valgt

ikke at deltage af frygt for det stærke

mandskab fra Roskilde.

En stor overraskelse blev Roskildes

nydannede junior A-firer, som

suverænt besejrede Bagsværd, Sorø

og Hadsund og dermed vandt DMguld,

endskønt de kun er jun. Broere!

Roskilde deltog med adskillige andre

roere og en banedommer, som

alle ydede en god præstation, resultaterne

kan ses på klubbens hjemmeside.

Øverst ses guldotteren på skamlen,

og nederst er det jun A-fireren der

modtager medaljer.

RoskildeRoeren nr. 4/2010 3


Årgangsmesterskab til

Roskilde Roklub

I august rejste en trup fra kaproningsafdelingen

til Holstebro. Under sol og strålende

vindforhold blev det til et årgangsmesterskab

til Andres Dyrby i

junior B singlesculler samt masser af fine

resultater for ikke at glemme formidabel

kampgejst.

I et felt på 17 kampklare roere formåede Andreas

Dyrby lørdag at ro sig til A-finalen i

Årgangsmesterskaberne, som han vandt i suveræn

stil med en god bådlængde til nummer

to. Mads Brogaard stillede også til start i

denne klasse, men måtte akkurat se sig henvist

til B-finalen. Her opnåede han en fin 2.

plads. Søndag vandt Mads sin B-finale og fik

en samlet placering som nummer 7.

Mads og Andreas klarede overlegent både

lørdag og søndag i dobbeltsculleren at ro sig i

A-finalerne Lørdag var de blot to sekunder

fra bronzemedaljen i Årgangsmesterskabet

og viste dermed fine takter.

Andreas roede søndag på en juniordobbeltfirer

med roere fra Bagsværd som satser

mod Baltic Cup i efteråret. I det åbne firerløb

fik de en flot 3. plads, slået af et hold

med roere fra junior VM samt et blandet seniorhold

fra Sorø.

STANDERSTRYGNING

Lørdag den 30. oktober

Kl. 14:

Kaffe og fejring af kaproerne

Kl. 15:

Standerstrygning og en tur på

vandet

Kl. 18:

Standerstrygningsfest

Se nærmere på opslagstavle og

hjemmeside.

4 RoskildeRoeren nr. 4/2010

Andreas Dyrby på skamlen.

Martin Brenøe, som gennem sommeren har

været plaget af en knæskade kom atter tilbage

på banen i junior A singlesculler. Konkurrencen

var hård, og selvom der var masser af

kampgejst kom Martin ikke i A-finalen.

I motionsklassen stillede Viktor A. Stockholm

Lous op i sit første singlescullerløb - og

det mod en tidligere Roskilderoer, Eddi Søgaard,

som slog sin flere år yngre konkurrent.

Viktor havde dog god fart i båden og fulgte

efter Eddi hele vejen. Søndag vandt Viktor

sit løb med mere end 10 sek. til nummer 2.

Mie Toft Nilsson stillede til start i pigernes

junior B singlesculler, hvor hun efter

hård kamp ikke nåede Årgangsmesterskabets

A-finale. Senere fandt vi ud af at båden var

stillet helt forkert, så søndag bød på mere

fart fra Mies side, og hun opnåede en samlet

7. plads.

Signe Bech, som tidligere har roet i Nykøbing

Sj., stillede op i kvindernes letvægts

singlesculler. Alle piger lagde ud i højt tempo,

som efter 500 m begyndte at sætte sig i

benene. Signe sakkede lidt bagud til sidst,

men fik en flot 3. plads, som hun gentog

søndag.

Senere måtte Signe i ilden igen, denne

gang i kvindernes dobbeltsculler med Aja

Runge Holmegaard. De roede deres første

løb sammen og endte på en 2. plads med en

god længde op til Ægir, som snuppede det

jyske mesterskab. Søndag fik de mere samling

på båden og slog selvsamme konkurrenter

med to sekunder.


Svømning hver mandag

Svømning i Maglegårdsbadet med start d 4.

oktober fra kl. 20.30 til 21.30.

Vi fortsætter samarbejdet med Roskilde

Svømning og tilbyder også i år undervisning

som gives af livredder Nina Jørgensen.

Vi håber at se rigtig mange i den kommende

sæson, så vi kan holde belægningsgraden

på 12 deltagere hver halve time (dvs.

at der skal være 12 svømmere i vandet fra

20.30–21.00 og 12 fra 21.00–21.30 ) i den

time vi har fået tildelt i år. Vi har haft problemer

med sidste år, at holde belægningsgraden

fra 21.00 til 21.30, så derfor ville det

være godt hvis I også tænke på at komme i

den sidste halve time.

Svømmehallen holder lukket i skolernes

ferie.

Styrke/kondi tirsdage og

torsdage kl. 18.45

Også kaldet Olsen-træning. Bemærk ny starttid

kl. 18.45. Styrke og udholdenhed ved forskellige

instruktører, alle med inspiration af

Henrik Olsen. Start d. 2. november.

Gym hver tirsdag

Gymnastik fortsætter i år om tirsdagen i

klubbens sal med start d. 2. november fra kl.

18.30 til 19.30.

Yoga hver onsdag

Yoga vil fra i år være om onsdagen i klubbens

sal med start d. 3. november fra kl.

18.30 til 19.30, hvor Helle Willaume vil instruere

i en blanding af styrke, smidighed og

afspænding (Hatha yoga).

Hvis du har et ønske om at deltage i yoga,

skal du huske et tæppe.

Har du spørgsmål kan du kontakte Marianne i

MTU. Mail: msn217@yahoo.dk

Hvornår har du været til et rigtigt

BANKO BANKO? BANKO

Roklubben inviterer dig og din

familie til et rigtigt bankospil

Søndag den 21. november

kl. 14-17

Der vil være mulighed for at købe

æbleskiver, gløgg & kage.

Mange flotte præmier bl.a.

Designer Stol, Fod-Nus, Gavekort,

Super Sidegevinster &

BØRNEPRÆMIER

Overskuddet går til

Børnehjælpsdagen!

RoskildeRoeren nr. 4/2010 5


EM-sølv

til Roskilde

Ved EM i Portugal lykkedes det Jacob

Barsøe, Daniel Zielinski, Sophus Johannesen

og Martin Batenburg fra

Roskilde Roklub at hjemføre sølvmedaljer.

Guldfireren skuffede med en

femteplads.

Den danske dobbeltfirer med Martin

Batenburg har fået fart i båden. De

skulle op mod verdensmestrene fra Italien

og gik frisk til opgaven. Som eneste

hold fulgte de italienerne til målstregen,

kun 1,5 sek. skilte dem fra

guldet.

I starten af november kan danskerne

få revanche ved VM i New Zealand.

Også sølv til letvægtsotteren

Letvægtsotteren med tre roskilderoere

kæmpede også med italienerne om guldet.

Efter første 1000 meter førte italienerne

godt, men på de sidste 1000

meter fandt danskerne den rigtige rytme

og tryk for hvert tag de tog kom de

tættere på.

Desværre var banen for kort og italienerne

vandt med et halvt sekund. Et

rigtigt herreløb som lover godt for

fremtiden, bl.a. til næste år hvor Danmark

igen satser på at få en otter der

kan vinde guld.

Femteplads til guldfireren

Guldfireren med tre roskilderoere fik

ikke et optimalt EM, idet de fik en

femteplads i finalen. Fireren fik ikke

fart og rytme i båden, så de fik en femteplads

efter Tyskland, Polen, Schweiz

og Italien. Måske kan de bruge det som

motivation til at vinde VM i november

i New Zealand.

6 RoskildeRoeren nr. 4/2010

Scullerweekend for

ungdomsroere

I weekenden 21.- 22. august havde ungdomsudvalget

og kaproningsudvalget arrangeret

scullerweekend.

Lørdag morgen kl. 9 mødte 15 forhåbningsfulde

unge op i salen til en kort velkomst

og orientering om hvad der skulle ske.

Efter introen blev bådhallerne tømt for

både der er egnet til roere der enten aldrig

har roet eller roere der er let øvede.

De, der aldrig havde prøvet det før, startede

i ergometer, derefter blev bådene lagt i

vandet, nogle blev i bådene mens andre lige

måtte en tur i vandet, hvilket var sjovt for alle,

både dem der stod på land, men også for

dem der fik en ufrivillig vandtur.

De let øvede roede ud på fjorden med

følgeskab af motorbåden og et par kaproere i

singlesculler.

Efter første rotur og frokost, drog vi til

græsplænen foran Vikingeskibsmuseet, hvor

der blev udkæmpet en drabelig rundboldkamp.

Herefter var det tilbage til roklubben hvor

vi igen fandt bådene frem til anden rotur,

hvor alle roere kom ud på selve fjorden, alle

kom også hjem igen, dog var der et par stykker

der skulle hjælpes lidt, da der var brugt

flere kræfter på at komme op i båden, end

der var brugt på selve roningen.

Efter et bad og noget tørt tøj, blev der bestilt

pizzaer, som vi spiste sammen inden vi

trætte drog hjem for at få sovet, så vi kunne

være klar til søndagens roning.

Søndagen mindede en del om lørdagen,

med masser af roning, dog med den forskel

at alle var blevet så gode, at vi fik alle med

over i Sankt Hans bugten.

Ved to-tiden søndag eftermiddag sluttede

en super sjov weekend, hvor der blev roet,

hygget og grinet rigtig meget.

Mvh. ungdoms- og kaproningsudvalget


Båddåb og fødselsdag

På klubbens 120 års fødselsdag fik vi en flot

gave af hovedsponsor Preben Nielsen fra

Renovations Transport A/S. Han havde

nemlig skaffet Guldfirerens båd til Roskilde,

og overdrog den til klubben.

På fotoet ses Preben Nielsen døbe båden

”Sigtyr” med følgende salut: Jeg giver dig

navnet efter en sejrsgud, båden skal danne

grundlag for at alle klubbens talentfulde roere

også vil have mulighed for at ro i de hjemlige

omgivelser på Roskilde Fjord i en rigtig

professionel båd.

Under højtideligheden blev der også

overrakt 10.000 kr. til Børnehjælpsdagen fra

indsamlede midler i Roskilde Roklub i samarbejde

med vore hovedsponsorer.

På fotoet ses desuden Roskilde Avis’ fotograf

Erling Pedersen i knæ. Fotoet er taget

af vor egen opretstående Jan Elleby.

120 års-dagen blev i øvrigt fejret på behørig

vis. Allerede om formiddagen blev et

større antal roere sendt ud på fjorden i det

gode vejr, og om eftermiddagen var der for-

uden båddåb anstillet kaffe og kage på plænen.

Om aftenen fyldtes klublokalerne med

over hundrede medlemmer som hyggede sig

og festede til langt ud på natten under

toastmaster Hans Jørgen Bendixens supervision.

Menuen lød på helstegt pattegris – to af

slagsen – laks og is. Samt en vellykket fødselsdagssang

og senere dans med villige rokvinder

til et godt band.

JULEFROKOST

JULEFROKOST

JULEFROKOST

Lørdag 4. december kl. 18

Nærmere om tilmelding på

opslagstavlen

RoskildeRoeren nr. 4/2010 7


I sidste udgave af ’Roeren’ beskrev Hans Jørgen

Bendixen på formidabel vis hvad langture

er. Efter HJB’s indlæg kan der ikke skrives

mere om langture nogensinde. Indlægget beskrev

simpelthen alt.

Gruppepsykologien beskriver, at for at

kunne kalde sig en gruppe, skal gruppen have

et fælles mål, en fælles interesse for at nå målet,

og have en fælles ledelse. Gruppen kan

herefter eksistere i kortere eller længere tid.

Når disse (og andre) grundlæggende forhold

er til stede, er en gruppe opstået, og en kultur

udvikles. Hvis et enkelt individ ikke harmonerer

med mål, interesse og ledelse, og derved

ikke befinder sig vel i den kultur der udvikles,

har det kun fire muligheder: at påvirke

og måske ændre forholdene, at tilpasse sig, at

blive en outsider, eller at forlade gruppen

(hvad outsidere tit ender med at gøre). Harmonien

er ikke her et snævert begreb, idet

det normale - også i grupper – som bekendt

og heldigvis for de fleste af os, har vide

grænser. 16 roere var på det grundlag på

langtur i det Sydfynske Øhav i uge 31 (se blå

bog næste side i bladet).


8 RoskildeRoeren nr. 4/2010

Seneste afsnit i Jan-bøgerne:

Jan og

konsorter


eventyr

Konsorter: Se Jans Blå Bog

på næste side.

Gruppen bestod alene af frivillige, og derfor

var det ikke svært at være enige om målet og

interessen i at nå det. Derfor var der heller

ingen outsidere, og når roere er samlet, er der

altid nogen der prøver på at ændre forholdene.

Der skulle roes en hulens masse kilometer

– det blev til 132 af slagsen - vi skulle nyde

at være ude i naturen, og vi skulle hygge

os sammen. Ledelsen lå kærligt - men fast - i

Flemming ’elsket turleder’ Kristoffersens og

Mads ’bindestreg’ Peters hænder, og de blev

fint flankeret af de to langtursstyrmænd, Jens

’id-vand’ Nielsen og Ole ’kaptajn Jespersen’ Binderup.

Jokeren på enhver langtur – vejret – var i

vores favør, og regntøjet kom kun sjældent

frem, og da kun i ganske kort tid ad gangen.

Langtursroningens varierende oplevelser

udeblev dog ikke. Da vi roede fra Marstal

med kurs mod Rudkøbing, havde vi vinden i

sydvest, og da afstanden til den nærmeste

kyst mod vinden er meget meget lang på det

sted, var der rigtig store og høje bølger. Ingen

tvivl om, at mindre erfarne roere her fik

udvidet grænsen for hvad der er muligt


Annette ”huuiuj” Lauridsen

Tilnavnet lød fra Annette hver

gang der var en høj bølge – og

det var der tit. Vi undrede os

over at hun kunne huske det, så

det var ens hver gang, men det

er måske fordi hun er lærer(inde).

Anni ”hvordan bliver vejret i

morgen” Nielsen

Tilnavn: Bekymring for morgendagens

rovejr. Aftager formentlig

efter en 15-20 langture mere.

Birgitta ”hot-phone” Dehn

Tilnavn: Mobilen lå i ikkevandtæt

emballage og forsøgtes

efter råd fra Edison ordnet i en

ovn. Den smeltede. Kan man

stole på en mand der tager på

langtur uden regntøj?

Flemming ”elsket turleder”

Kristoffersen

Tilnavn: Højt elsket turleder, med

en patriarkalsk, men skånsom,

lederstil.

Flemming ”Pruuuhaarrr” Ravn

Tilnavn: Sukker og stønner ved

enhver (unødig) bevægelse undtagen

når han (resten er strøget

af redaktionens censur).

Ilse ”slagter” Senbergs

Tilnavn: Dansklærer på Slagteriskolen.

Formentlig for eleverne

og ikke svinene, altså grisene,

eller dyrene, men de er vel døde

når de kommer der – altså dyrene.

Jan Elleby

Ikke noget tilnavn, fordi jeg skriver

det selv og så slipper man for

den slags pjat.

Jens Reimer ”id-vand” Nielsen

Tilnavn: Fabler løs om idvand i

tide(vand) og utide. Har desværre

ofte ret.

Jens Stubbe ”Edison”

Østergaard

Tilnavn: Idérig opfinder der ved

det meste om alt, men som måske

alligevel engang imellem har

brug for en lille hjælper med lys i

pæren.

Kirsten ”kustode” Søby

Tilnavn: Arbejder på Arken - det

er et kunstmuseum i Ishøj..!

Louise ”China in my hand”

Holm

Tilnavn: Rejser til Kina hver måned.

Måske ser Mads ”bindestreg”

Peter ”skævt” til det. Fik I

den?

Mads ”bindestreg”

Peter Engelhardt

Tilnavn: Der er bindestreg mellem

Mads og Peter.

Ole ”kaptajn Jespersen”

Binderup

Tilnavn: Laver morgengymnastik

i lang tid hver morgen. Den der

ranker sig slanker sig, og det gør

Ole.

Peter De ”vissevasse” Place

Tilnavn: Elsker gamle danske

udtryk. Kunne have fået tilnavnet

”Grisehandleren” da han kan Matador

udenad (De kan finde mig i

bufetten) men det ligge lidt for

tæt på Ilses, og hun kan til gengæld

Asterix og Obelix udenad.

De er skøre, de roere!

Piet ”Piet-stop” Grønlund

(Grundløn)

Tilnavn: Ingen særlig grund. Det

passer bare. ”Roskilde Skadedyrsservice,

det er Piet”.

Susanne ”der er ikke kartofler

nok” Yamakawa

Tilnavn: Overdrevent syn på roeres

madbehov. Man kan altså ikke

spise et kilo mad hver, Susanne.

Jeg så godt hvem der åd

som gale for at Susanne skulle

få ret

RoskildeRoeren nr. 4/2010 9


i en inrigger. Tilfældighederne - der var de

igen - førte Jens ’id-vand’ ind på en ikke forudset

kurs, og næppe kortlagte områder i det

farefulde farvand blev udforsket. Her opstod

mellem Ærø og Langeland ’Reimer-strædet’ og

’AnnettØ’, idet Annette ’huuiuj’ Lauridsen, når

vi nu alligevel skulle vade rundt midt ude

havet, indtog en ø på størrelse med baghaven

derhjemme. AnnetØ har ved fortsat

global opvarmning kun ringe chancer for at

holde sig tør nok til Annettes forehavende

den dag. Til gengæld vil Reimer-strædet så få

en mere fornuftig dybde.

Nå ja, Skarø-hytten. Svendborg Roklub

havde venligt udlånt den lille, men hyggelige

hytte på Skarø til os. Hytten ligger midt i den

skønne natur, hvilket blev understøttet af en

tyr af racen ’Skotsk Højlænder’. Racen siges

at være meget rolig, men det vidste tyren her

nu ikke noget om. Den travede utålmodigt

rundt langs det elektriske hegn, og udstødte

lyde der bedst kan sammenlignes med en

måges skrig. Man skulle nok tro at sådan en

fætter på omkring et ton, havde en lidt mørkere

og mere maskulin røst. Derfor mente

Anni ’hvordan bliver vejret i morgen’ Nielsen, at

den var kastreret. Skribentens dødsforagt i

senere feltundersøgelser viste dog, at den

pågældende dyrlæge i så fald havde sjusket

med bortfjernelse af det kolossale scrotum,

tyrene af denne race er udstyret med. Godt

at mennesker ikke er det. Det ville i hvert

fald have stillet andre krav til rosæderne.

Hytten kunne ikke rumme alle, men disse

stolte mænd og kvinder sov bare udenfor –

eller næsten – under et halvtag til hytten,

mens andre krøb i ly i det medbragte telt.

Louise ’China in my hand’ Holm havde fødselsdag

da morgenen gryede over den lille

hytte – og tyren – uden bindestreg. Hun blev

hyldet med sang og gaver, og på gruppebilledet

holder hun stolt fast i sit lille flag.

Brunsvigeren der sendte dufte af hjemmebag

ud over den halve ø, blev senere indtaget i

Ærøskøbing til den medbragte kaffe. Kan

man have mere ægte indslag på en langtur

end det.

10 RoskildeRoeren nr. 4/2010

På Skarø fandt jeg en lidelsesfælle. Jeg hader

at bære både, og sandelig om ikke Peter De

’vissevasse’ Place var enig. Vi gør det når vi

skal, men det er ved gud ikke den sjoveste

del af en langtur at slæbe rundt på flere

hundrede kilo træ og plastic der er bygget til

at flyde, og altid på en skridende grund af

sand og sten.

Birkholm er en betagende lille perle midt i

Øhavet. På den ene side flotte strande, og på

den anden en hyggelig lille havn, der samtidig

er meget populær. Derfor vælter det ind

og ud med til tider meget store sejlere gennem

den meget snævre indsejling, hvor sidevinden

gjorde anduvning ganske vanskelig.

Vi måtte derfor ligge i lag i havnen, men det

har vi jo prøvet før. Der er ordnede forhold

på øen med havnetoilet og det hele, og derfor

vil havnefogeden ikke have, at selv rustikt

udseende roere må lette ben i den frie

natur.

Rudkøbing Roklub er ikke ret stor, men

til gengæld havde klubben inviteret rigtig

mange overnattende gæster. Hvorfor finder

man sig selv på et liggeunderlag i en bådhal

fyldt med fremmede mennesker der snorker

og hele tiden skal ud og tisse? Læs Hans Jørgens

artikel. En lille gruppe, ikke helt unge

roere fra det østjyske, havde i nogle dage fast

base i Rudkøbing. De medbragte en hel del

hjemmegjort bitter og kræsede i øvrigt for

sig selv med flæskesteg med det hele. Der

duftede simpelthen af jul i den lille roklub.

De delte gæstfrit ud af bitteren efter maden,

og Birgitta ’hot-phone’ Dehn kunne berette, at

de alle smagte godt.

Vandrerhjemmet i Marstal husede os en

aften, og da vi ikke kunne lave mad der, måtte

vi i byen og fejre Louises fødselsdag. Der

var bestilt bord på forhånd, og de fleste valgte

spætten, som var frisk lækker og varm

med rigelige kartofler og smørsovs. Findes

der en bedre sommerlangturspise end det, og

vinen flød som var det vand på et vindue i

en ostebutik (i gamle dage). De fleste af os

tørnede ind i klapkøjesengene efter den kulinariske

oplevelse, mens andre måtte forføje


sig til byens anlæg med papvin og dåseøl, for

der skulle være nattero på hjemmet for de

trætte vandrere – og ditto roere. Jeg delte

værelse med Annette ’huuiuj’ Lauridsen, Piet

’Pietstop’ Grundløn og Susanne ’Der er ikke

kartofler nok’ Yamakava. Meget ufint havde

pigerne indtaget underkøjerne, så Piet og jeg

måtte udstille vores manglende smidighed

når vi skulle op og ned, og så endda ganske

let påklædt.

Svendborg bød på italiensk restaurant,

modig svømning og kølleoverfald. Sidstnævnte

dog set på afstand af en del af selskabet.

Det kan være overvældende at komme

til storbyen, og en lille del af den fynske

ungdom havde åbenbart et lille opgør der

krævede et baseballbat i hånden. Vi havde

ingen opgør og ikke brug for våben af nogen

art. Det skulle da lige være humoren, som

vel kommer ind under den defensive af slagsen.

Turens kulturelle indslag var Valdemar

Slot på Tåsinge. Det ligger praktisk nok lige

ned til vandet. Der er museumsdækning for

lystsejlads, jagt, legetøj og herregårdshistorie.

Særlig køkkenet der engang har været bemandet

med snesevis af ansatte er spændende

at se. Der er desuden en udmærket frokostplads,

selv om Ilse ’slagter’ Senberg og

Jens ’Edison’ Østergaard havde svært ved at

finde den samtidigt.

Det hele sluttede hvor det begyndte – i

Fåborg. På afslutningsdagen uden de store

mængder af kajakker og nogle få inriggere

som vi mødte på startdagen. Dejligt at møde

Lasse og Sten her, hvor de havde taget deres

første strækning på turen Fyn Rundt.

Tusind tak til arrangørerne, langtursstyrmændene,

madholdene, rengøringsholdene,

roerne, pigerne og drengene. Dette var da

vist en rigtig god og lang tur.

P.S.: ”Er det ikke hårdt?” spørger kollegerne,

når man efter en langtur møder på arbejde

med sviende vabler og ditto øjne.

Hvad skal man dog svare på sådan et

uforstandigt spørgsmål..? (HJB, RR, juli

2010).

RoskildeRoeren nr. 4/2010 11


Begynderkaproning

Under motto: ”Det vigtigste er ikke at

vinde, men at komme tørskoet i land”,

var vi draget af sted til Sorø.

Vi dækker over: Ejlif (turens erfarne scullerroer),

Alexander (kendt som ”scullerbaderen”),

Jan (”jeg har da prøvet det før”), Bastian

(klubbens yngste og mest motiverede

kaproer), Jakob (klubbens største - eller i

hvert fald højeste talent) og undertegnede

(begynderkaproningschefen).

Herudover medbragte vi vores supporterog

hjælpergruppe bestående af Bastians far,

Jans forældre og Adam (”Kan du ikke lige

holde k... medens jeg giver beskeder”).

Første mand på søen var Bastian. Han fik

en lidt uheldig start, men roede ellers i flot

stil en 2. plads hjem ud af de tre startende

både. Bastian har roet under én måned så

det at komme sikkert ned ad banen i singlesculler

var en præstation i sig selv.

Alexander og Jan skulle ro mod hinanden

og en dreng fra Næstved. Det blev et dramatisk

løb, hvor den første start blev kaldt tilbage

da Næstveddrengen var ved at kollidere

med Jan og Alexander. Da starten gik igen

var Næstved hurtigt af sted, og Alexander og

Jan måtte tage til takke med henholdsvis 2.

og 3. pladsen.

Ejlif skulle ro mod et stort brød fra frede-

Til kalenderen:

SANGAFTEN

Fredag den 4. februar kl. 19.

Spillemand Ivan med fællessange,

pølse- og ostebord samt

kaffe. Pris 50 dyrtidskroner.

Øl, vand og vin købes i Tutten.

Tilmeldingsliste på opslagstavlen

ca. 4 uger før arrangementet.

12 RoskildeRoeren nr. 4/2010

ricia. Ejlif fik en hurtig start, men herefter

hentede Fredericia drengen ind - indtil han

væltede. Ejlif kunne nu i paraderoning ro

sejren i land, medens Fredericia kom tilbage

i båden – væltede endnu en gang, og sluttede

med at svømme over målstregen til publikums

jubel. Jakob jublede ikke helt så meget.

Hans 2. rotur overhovedet var senere på dagen

i dobbeltsculler med – rigtigt gættet -

Fredericiaroeren.

Herefter blev det tid til dobbeltscullerløbene.

Begynderkaproningschefen havde lagt

en klar taktik hjemmefra. Når de nu

ALDRIG har prøvet at ro sammen i dobbeltsculler,

så er de jo ikke belastet af eventuelt

tidligere dårlige erfaringer. En spændende

om end uprøvet taktik i dansk roning.

Med Alexander og Jan er der åbenbart garanti

for drama på kaproningsbanen. Der var

snarere tale om kampsport en roning ned ad

banen. Flere gange var bådene viklet ind i

hinanden. Desværre var det Alexander og

Jan der kom mest ud af kurs. De satte en

heftig slutspurt ind, der dog resulterede i, at

de kolliderede med en båd der var krydset

ind på banen. Heldigvis skete der ingen skade

på hverken roere eller materiel, men de

måtte tage til takke med 3. og sidstepladsen.

Herefter var det Ejlif og Bastians tur. De

roede i klassen for 16-årige til trods for at

Bastian kun er 11 år. De kunne holde med

de første 300 m, men så slap kræfterne op

og de måtte nøjes med 3. pladsen.

Sidste mand på vandet var Jakob sammen

med ”svømmefænomenet fra Fredericia”.

Det var som sagt 2. gang Jakob sad i en robåd,

så han var næsten lige så nervøs som

træneren. Det viste sig hurtigt at kombinationen

skrev sig ind i rohistorien som ”Lynet”.

Ikke alene roede de hurtigt, men de roede

i den grad i zigzag. Når man vælger at ro

dobbelt så langt som modstanderne er det

umuligt at vinde. Så selv om de var den klart

hurtigste båd, måtte de nøjes med 2. pladsen.

Alt i alt en fantastisk dag. Stor ros for Jeres

fantastiske gå på mod og positive indstilling.

”Begynderkaproningschefen”


1. maj- rostævne i Lyon, Frankrig

Skrevet af Kristine Thomsen

Forhistorie: Min søde lillesøster, Charlotte, er

bosat ved Lyon på 25. år. Hun er fransk gift og

har to franske børn. Charlotte meldte sig ind i

en lokal roklub, samtidig med at jeg meldte mig

ind i Roskilde roklub, for 3-4 år siden.

For to år siden, kom jeg for første gang ud

at ro med ”Aviron Décinois”, som Charlottes

roklub hedder. Den holder til i udkanten af Lyon,

i en primitiv hangar med plads til bådene og

en omklædning med toilet til hvert køn.

De ror på en kanal, som har forbindelse

med en aflang sø. De ror kun i udrigger-både

og roklubben er mest baseret på konkurrenceroning.

Men hver lørdag kl. 9 mødes motionisterne

og vedligeholder deres roning. Man kan

kun ro frem og tilbage, men det kan man til

gengæld året rundt. De ror uden redningvest,

da der aldrig er langt til land og de har en træner

med, i motorbåd, med megafon, så han kan

rette på dem og de får god træning.

En anderledes måde at dyrke rosport på

end vores fjord-roning, med kaffetår og smuk

natur!

At møde motionisterne i Aviron Décinois

er præcis som at komme i vores roklub: folk er

søde, sjove, imødekommende, nysgerrige og

ikke bange for en kvik bemærkning!

De var meget interesserede i at høre om

Danmark og Roskilde Roklub. Og året efter,

Kristi Himmelfart 2009, stod der 10 franske roere

i Roskilde Roklub, parate til en tur på fjor-

den! Charlotte havde arrangeret en ro-ferie for

ni af hendes kammerater og jeg havde arrangeret

overnatning på vandrerhjemmet i Roskilde

havn, dejlige rokammerater herfra til at ro og

hygge sig med franskmændene. Det var meget

vellykket, vejret var med os og de havde tre

fornøjelige dage. De var meget betagede af vores

klublokaler, af træbådene, af fjorden og

Roskilde. De nåede også at se København og

Christianshavn.

Derfor blev der arrangeret en tur den anden vej:

Ole Binderup, Dorte Villars og jeg fløj til Lyon

for at deltage, sammen med Aviron Décinois, i

det årlige 1. maj rostævne for alle roklubber i

Lyon! 1. maj faldt i år på en lørdag og det gjorde

det muligt at lave en lille 4-dages ferie ud af

det.

Vi landede om onsdagen i Lyon og blev

hentet af Charlotte og kørt til hendes dejlige

store hus med masser af plads og hjerterum til

tre gæster. Hun bor ude på landet, 25 km fra

Lyon, i nogle hyggelige bakker.

Charlotte optræder glad og gerne som turistfører

og tog os om torsdagen med ind til

Lyon, hvor vi fik shoppet, gået tur op ad et lille

bjerg med en domkirke på toppen, drukket øl,

set den gamle, meget smukke bydel og set de to

floder der løber gennem Lyon: Saône og Rhone,

som var der rostævnet skulle foregå! Vejret

var ok, men lidt blæsende, køligt og byger. Om

aftenen var vi på restaurant og fik dejlig mad.

RoskildeRoeren nr. 4/2010 13


Fredag var vi på ude og gå tur i den lokale

landsby og på indkøb i det lokale supermarked

for at proviantere til et sammenskudsgilde senere

samme aftenen, hos en af roerne fra Aviron

Décinois, som havde inviteret os.

Om eftermiddagen tog vi ned til roklubben

og havde en ”prøvetur” i en af deres både. Min

danske kusine, Inger, fra Skovshoved Roklub,

havde også lagt vejen forbi og skulle også deltage

i stævnet, så hun var også med ude og ro.

Ole, Dorte og jeg havde heldigvis haft mulighed

for at træne gig i det hjemlige farvand inden

vi tog af sted, og det var rigtig godt at føle

sig velforberedt, da vi skulle bruge nogle kræfter

på at omstille os til fransk roning.

De ror anderledes…

De starter deres roning anderledes. De går om

bord og fra borde anderledes. De skifter pladser

anderledes og man skal indstille sig på, at

det man selv synes er ”rigtigt” kan man sagtens

gøres på andre måder… viser det sig! Men roerne

er fuldstændig de samme: Fis og ballade,

alvor, og håndtering af bådene er helt det samme.

Som forberedelse til stævnet skulle bådene

placeres på en trailer. De skulle derfor fuldstændig

skilles ad, alt skulle skrues af. Alle

medbragte dertil en fastnøgle nr. 10, også vi

danskere. Der var tre både med fem besætningsmedlemmer.

Vi aftalte hvordan vi skulle lave hold til næste

dags stævne og vi danskere blev fordelt i

bådene, alt efter om vi var mænd, kvinder,

fransktalende eller ej. I øvrigt viste det sig at de

franske roere var ganske gode til engelsk.

Bagefter tog vi hjem til deres næstformand

Emanuel og spiste dansk røget laks og franskmændene

diskede op med tærter og quiche´r,

champagne, rødvin og ost! Det var hyggeligt,

fordi flere af de franske roere havde været i

Roskilde året før, så vi kendte jo hinanden og

havde en masse at snakke om.

Vi kom ikke sent hjem for vi skulle tidligt

op om lørdagen. Om aftenen var det begyndt

at regne og det gjorde det også lørdag morgen!

Det silede faktisk ned. Vi håbede dog hele tiden

at det ville tage af og det gjorde det også lidt. Vi

kørte til den roklub ved Saône, hvorfra løbet

skulle starte. Denne roklub lå helt ud til en vej,

14 RoskildeRoeren nr. 4/2010

som man skulle krydse, for at få båden i vandet.

Det hele lå på en skråning. Stedet var smalt og

vi fik parkeret bilen et stykke derfra og fandt

vores rokammerater ved traileren med bådene.

60 både

Vi skulle have bådene af traileren, samlet dem

igen og stå klar til det blev vores tur til at få

dem i vandet ved en ponton-bro. Der var 60

både! Med gennemsnitlig fem roere i hver, så

der var 360 mennesker, som vimsede rundt,

skruede, bar og løftede, kørte med både frem

og tilbage, kom for sent! skulle lede efter sine

kammerater, skulle tisse og prikken over i´et:

det silede ned. En konstant stille regn. Det var

vindstille og mildt, så det var kun regn og mudder

der generede.

Efterhånden kom alle både i vandet. Alle

både ventede på hinanden ude på floden, for

der var fælles afgang. Da der var en jævn strøm,

skulle bådene hele tiden ro lidt op ad floden,

for at lade sig ”falde ned” igen og man skulle

manøvrere mellem de andre.

Løbet

Endelig! Løbet blev skudt i gang og det var

meget fornøjeligt. Deltagerne lave bankelyde

ved at slå på bådsiderne og hujede. Og alle bådene

bevægede sig nedad floden mod centrum

af byen.

Det var en meget smuk tur med parker,

kirker, smukke gamle huse, broer, og store

”parkbeklædte” skråninger på begge sider af

floden. I Frankrig er 1. maj mere 1. maj end

hos os. ALLE holder fri! Også de offentlige

transportmidler. Så byen var mærkeligt stille,

for der var næsten ikke noget trafik. Der var

heller ingen trafik på floderne, for det var forbudt

mens stævnet stod på!

Charlotte, Ole og jeg roede i samme båd. Da

franskmændenes måde at skifte styrmand på

var for fremmedartet og vi følte os lidt på

”fremmed vand”, holdt vi os tilbage, når der

skulle skiftes. Ole og jeg blev siddende på vores

rumpetter de 35 km løbet var! Vi roede til gengæld

ikke særlig hurtigt. Tempoet var adstadigt,

det var jo ikke en konkurrence, men et stævne.

Under hele løbet, var der motorbåde med red-

ningsmandskab i, som var parate til at komme

til undsætning, hvis man fik problemer. Man


skulle bare råbe på dem. Men det fik ingen heldigvis

brug for.

Vi roede ned til dér hvor de to floder mødes.

Stedet er bredt og med lidt mere strøm,

men ikke meget. Så roede vi op ad Rhone og

byen var anderledes her. Lidt mere moderne,

mere industri og motorveje, hvor der var biler.

Vi roede op til vendepunktet og var begyndt

at se efter et sted at gå i land, for at få tisset

og spist en pose udleveret overlevelsesproviant

til stævnedeltagerne. Vi fandt et sted

under en bro og dér havde alle de andre 355

også været, så der var lidt overtisset. Men pyt!

Det var dejligt at få strukket ben-tøjet. Ned i

båden igen, på samme pladser og så gik det

samme vej tilbage.

Til sidst var både Ole og jeg – vi indrømmer

det – godt ømme i røven, for at sige det ligeud!

På den anden side kan vi bryste os af, at

de 35 km var roede kilometre!

Vi fik båden op og fik hjælp af den arrangerende

roklub og fik anbragt båden et sted og så

blev der ellers serveret varm mad i deres meget

smukke lokaler. Det var de vant til det kunne

man fornemme.

Man stillede sig bare op i køen og fik udleveret

en bakke, en tallerken med tyk kogt pølse,

kartoffelmos, pastasalat med kogt skinke, lidt

brød og en lille tør gedeost. Og et stykke æbletærte.

Og ræve-sur rødvin stod frit på bordene.

Vi sad udenfor, på en meget smuk overdækket

terrasse med udsigt til Saône, som vi lige havde

roet på.

Stemningen var høj! Vi var glade fordi det

var overstået og samtidig havde det været en

enestående smuk oplevelse. Vi var ret våde,

men ikke kolde. Så kørte vi hjem til Charlotte

og fik et varmt bad og så havde Aviron Dêcinois

inviteret os til taffel om aftenen i deres roklub,

for at gengælde den fine modtagelse de

selv havde fået af os i Roskilde sidste år.

Næstformand Emanuel modtog os i jakkesæt

og de havde dækket op på campingborde

med rød og hvid papirsdug, til ære for os, i selve

hangaren, for det var stadig regn og vådt

udenfor.

Først holdt Emanuel en tale hvor han takkede

for dagen i dag og vores klubbers venskab

(Charlotte lavede simultan-tolkning). Dernæst

overrakte han os deres klub-T-shirt til os. Heldigvis

havde vi også medbragt et udvalg af nogle

lettere brugte, men dog rene, roskilderoklub

T-shirts (!) og jeg holdt også en tale (på engelsk)

og takkede på samme måde for venskabet.

Kogt grisehoved

Vi havde også medbragt nogle flasker cremant,

så propperne sprang og alle var glade. Det var

meget, meget hyggeligt, en tilpas blanding af

højtidelighed og det-er-jo-bare-os. Vi blev

bænket skiftevis fransk og dansk roer og vi fik

specialiteter fra Lyon: kogt grisehoved i tynde

skiver i en eddikelage, grillede koteletter, kartoffelsalat,

brød, ost, rødvin og kager til dessert.

Deres madkultur har tyske aner.

Det var smadder hyggeligt – præcis som et

tilsvarende arrangement i Roskilde. Alle roere

spiser godt! Og drikker og snakker og er nysgerrige.

Vi sov godt den nat! Næste dag var det

hyggedag hos søster, med kaffe, snak, og rigtig

meget snak om ro-forskelle i F og DK. En lille

gåtur blev det til, inden flyveturen hjem over

Frankfurt. Vi var i Kastrup ved midnat, blev

hentet af Oles datter og alle kom hjem i god

behold!

Tusind tak til Ole og Dorte for en rigtig

god ro-oplevelse og nogle rigtig hyggelige dage.

RoskildeRoeren nr. 4/2010 15


Gespenstet på Skarø (Scary Island)

Efter sigende døde en efterladt sømandshustru i 1641

– august måned – på Skarø, sønderrevet af længsel,

sult og ensomhed. Det var længe før øen var beboet

af mennesker, og den i dag så hyppige kvægrace

’Skotsk højland’ var heller ikke at se. Sømanden var

englænder, for de kom meget i det farvand på den tid.

I eftertiden huserede et spøgelse, og øen fik sit navn

på den måde: Scary Island. Senere da fynboerne kom

til, og ikke var så ferme til sprog – hverken engelsk

eller dansk - blev det til Skarø. Hustruen går ofte igen

indhyllet i tørklæder, men ved tiltale tryller hun sig

om til en nulevende person. Very scary island. Særlig

søens folk opsøges af den længselsfulde kvinde. Det

siges, at også folk for nylig skulle have set gespenstet

på Skarø.

More magazines by this user
Similar magazines