Læs Roeren fra oktober 2010 - Roskilde Roklub

More documents

Recommendations

Info

Fredag var vi på ude og gå tur i den lokale landsby og på indkøb i det lokale supermarked for at proviantere til et sammenskudsgilde senere samme aftenen, hos en af roerne fra Aviron Décinois, som havde inviteret os. Om eftermiddagen tog vi ned til roklubben og havde en ”prøvetur” i en af deres både. Min danske kusine, Inger, fra Skovshoved Roklub, havde også lagt vejen forbi og skulle også deltage i stævnet, så hun var også med ude og ro. Ole, Dorte og jeg havde heldigvis haft mulighed for at træne gig i det hjemlige farvand inden vi tog af sted, og det var rigtig godt at føle sig velforberedt, da vi skulle bruge nogle kræfter på at omstille os til fransk roning. De ror anderledes… De starter deres roning anderledes. De går om bord og fra borde anderledes. De skifter pladser anderledes og man skal indstille sig på, at det man selv synes er ”rigtigt” kan man sagtens gøres på andre måder… viser det sig! Men roerne er fuldstændig de samme: Fis og ballade, alvor, og håndtering af bådene er helt det samme. Som forberedelse til stævnet skulle bådene placeres på en trailer. De skulle derfor fuldstændig skilles ad, alt skulle skrues af. Alle medbragte dertil en fastnøgle nr. 10, også vi danskere. Der var tre både med fem besætningsmedlemmer. Vi aftalte hvordan vi skulle lave hold til næste dags stævne og vi danskere blev fordelt i bådene, alt efter om vi var mænd, kvinder, fransktalende eller ej. I øvrigt viste det sig at de franske roere var ganske gode til engelsk. Bagefter tog vi hjem til deres næstformand Emanuel og spiste dansk røget laks og franskmændene diskede op med tærter og quiche´r, champagne, rødvin og ost! Det var hyggeligt, fordi flere af de franske roere havde været i Roskilde året før, så vi kendte jo hinanden og havde en masse at snakke om. Vi kom ikke sent hjem for vi skulle tidligt op om lørdagen. Om aftenen var det begyndt at regne og det gjorde det også lørdag morgen! Det silede faktisk ned. Vi håbede dog hele tiden at det ville tage af og det gjorde det også lidt. Vi kørte til den roklub ved Saône, hvorfra løbet skulle starte. Denne roklub lå helt ud til en vej, 14 RoskildeRoeren nr. 4/2010 som man skulle krydse, for at få båden i vandet. Det hele lå på en skråning. Stedet var smalt og vi fik parkeret bilen et stykke derfra og fandt vores rokammerater ved traileren med bådene. 60 både Vi skulle have bådene af traileren, samlet dem igen og stå klar til det blev vores tur til at få dem i vandet ved en ponton-bro. Der var 60 både! Med gennemsnitlig fem roere i hver, så der var 360 mennesker, som vimsede rundt, skruede, bar og løftede, kørte med både frem og tilbage, kom for sent! skulle lede efter sine kammerater, skulle tisse og prikken over i´et: det silede ned. En konstant stille regn. Det var vindstille og mildt, så det var kun regn og mudder der generede. Efterhånden kom alle både i vandet. Alle både ventede på hinanden ude på floden, for der var fælles afgang. Da der var en jævn strøm, skulle bådene hele tiden ro lidt op ad floden, for at lade sig ”falde ned” igen og man skulle manøvrere mellem de andre. Løbet Endelig! Løbet blev skudt i gang og det var meget fornøjeligt. Deltagerne lave bankelyde ved at slå på bådsiderne og hujede. Og alle bådene bevægede sig nedad floden mod centrum af byen. Det var en meget smuk tur med parker, kirker, smukke gamle huse, broer, og store ”parkbeklædte” skråninger på begge sider af floden. I Frankrig er 1. maj mere 1. maj end hos os. ALLE holder fri! Også de offentlige transportmidler. Så byen var mærkeligt stille, for der var næsten ikke noget trafik. Der var heller ingen trafik på floderne, for det var forbudt mens stævnet stod på! Charlotte, Ole og jeg roede i samme båd. Da franskmændenes måde at skifte styrmand på var for fremmedartet og vi følte os lidt på ”fremmed vand”, holdt vi os tilbage, når der skulle skiftes. Ole og jeg blev siddende på vores rumpetter de 35 km løbet var! Vi roede til gengæld ikke særlig hurtigt. Tempoet var adstadigt, det var jo ikke en konkurrence, men et stævne. Under hele løbet, var der motorbåde med red- ningsmandskab i, som var parate til at komme til undsætning, hvis man fik problemer. Man
skulle bare råbe på dem. Men det fik ingen heldigvis brug for. Vi roede ned til dér hvor de to floder mødes. Stedet er bredt og med lidt mere strøm, men ikke meget. Så roede vi op ad Rhone og byen var anderledes her. Lidt mere moderne, mere industri og motorveje, hvor der var biler. Vi roede op til vendepunktet og var begyndt at se efter et sted at gå i land, for at få tisset og spist en pose udleveret overlevelsesproviant til stævnedeltagerne. Vi fandt et sted under en bro og dér havde alle de andre 355 også været, så der var lidt overtisset. Men pyt! Det var dejligt at få strukket ben-tøjet. Ned i båden igen, på samme pladser og så gik det samme vej tilbage. Til sidst var både Ole og jeg – vi indrømmer det – godt ømme i røven, for at sige det ligeud! På den anden side kan vi bryste os af, at de 35 km var roede kilometre! Vi fik båden op og fik hjælp af den arrangerende roklub og fik anbragt båden et sted og så blev der ellers serveret varm mad i deres meget smukke lokaler. Det var de vant til det kunne man fornemme. Man stillede sig bare op i køen og fik udleveret en bakke, en tallerken med tyk kogt pølse, kartoffelmos, pastasalat med kogt skinke, lidt brød og en lille tør gedeost. Og et stykke æbletærte. Og ræve-sur rødvin stod frit på bordene. Vi sad udenfor, på en meget smuk overdækket terrasse med udsigt til Saône, som vi lige havde roet på. Stemningen var høj! Vi var glade fordi det var overstået og samtidig havde det været en enestående smuk oplevelse. Vi var ret våde, men ikke kolde. Så kørte vi hjem til Charlotte og fik et varmt bad og så havde Aviron Dêcinois inviteret os til taffel om aftenen i deres roklub, for at gengælde den fine modtagelse de selv havde fået af os i Roskilde sidste år. Næstformand Emanuel modtog os i jakkesæt og de havde dækket op på campingborde med rød og hvid papirsdug, til ære for os, i selve hangaren, for det var stadig regn og vådt udenfor. Først holdt Emanuel en tale hvor han takkede for dagen i dag og vores klubbers venskab (Charlotte lavede simultan-tolkning). Dernæst overrakte han os deres klub-T-shirt til os. Heldigvis havde vi også medbragt et udvalg af nogle lettere brugte, men dog rene, roskilderoklub T-shirts (!) og jeg holdt også en tale (på engelsk) og takkede på samme måde for venskabet. Kogt grisehoved Vi havde også medbragt nogle flasker cremant, så propperne sprang og alle var glade. Det var meget, meget hyggeligt, en tilpas blanding af højtidelighed og det-er-jo-bare-os. Vi blev bænket skiftevis fransk og dansk roer og vi fik specialiteter fra Lyon: kogt grisehoved i tynde skiver i en eddikelage, grillede koteletter, kartoffelsalat, brød, ost, rødvin og kager til dessert. Deres madkultur har tyske aner. Det var smadder hyggeligt – præcis som et tilsvarende arrangement i Roskilde. Alle roere spiser godt! Og drikker og snakker og er nysgerrige. Vi sov godt den nat! Næste dag var det hyggedag hos søster, med kaffe, snak, og rigtig meget snak om ro-forskelle i F og DK. En lille gåtur blev det til, inden flyveturen hjem over Frankfurt. Vi var i Kastrup ved midnat, blev hentet af Oles datter og alle kom hjem i god behold! Tusind tak til Ole og Dorte for en rigtig god ro-oplevelse og nogle rigtig hyggelige dage. RoskildeRoeren nr. 4/2010 15
Page 1 and 2: Læs om: 3 stk. DM til Roskilde EM-
Page 3 and 4: Tre DM til Roskilde Roklub: Tillykk
Page 5 and 6: Svømning hver mandag Svømning i M
Page 7 and 8: Båddåb og fødselsdag På klubben
Page 9 and 10: Annette ”huuiuj” Lauridsen Tiln
Page 11 and 12: sig til byens anlæg med papvin og
Page 13: 1. maj- rostævne i Lyon, Frankrig

Læs Roeren fra oktober 2010 - Roskilde Roklub

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?