nr. 1 · marts 2012 · 24. årgang - Landsforeningen Rett Syndrom

More documents

Recommendations

Info

20 Camillas liv med Rett-syndrom og Skoli Camilla fik konstateret Rett-syndrom i maj 2001. Inden vi fik diagnosen, vidste vi, at der var noget galt med Camilla, hendes udvikling fulgte ikke normalen. Camilla var meget fjern, viste ingen glæde, ingen vrede og der skulle utrolig meget til, for at vi kunne få en reaktion. Camilla var spændt i hele kroppen, meget spændt i nakken, havde jævnligt hård/træg mave, havde tynde arme og ben, ingen former, ingen tommelfinger balle, nogle babyklumpede fødder, stive ben og spændte sener, kolde hænder og fødder, hænder krampet sammen og fingre var på vej til at blive skæve, skærer tænder. Vi havde prøvet forskellige ting, men syntes at vi manglede noget. Vi fik kontakt til Trine Rosenberg, som er Kranio-Sakral terapeut. I starten kom Camilla hos Trine 2 gange om ugen, Camilla reagerede overhovedet ikke. Vi kunne ikke nå ind til Camilla. I starten var Camilla kun i hovedet, var overhovedet ikke kropsbevist. Ved at give Camilla massage på krop og ben hver dag, så er Camilla kommet mere ud i kroppen. Førhen kunne vi smadre en tallerken lige ved siden af Camilla, hun reagerede overhovedet ikke. Som lille kunne vi sætte Camilla imellem en masse legetøj, hun reagerede ikke. Trine var også med til at skubbe til os, så vi fik gang i en terapihund (Bobo). Hver morgen fik Camilla massage 15-20 min., efter gode råd fra Trine, det har gjort, at Camilla får en rigtig god start på dagen, og at hun når godt ud i kroppen, inden vi står op. Trine har lært os at løsne Alis og Camilla. op og komme godt ned i kroppen, give ro (stillepunkt). Trine har også været med til at sætte gang i Camillas håndskinner, som har gjort at Camilla har periodevis mere afslappede hænder i dag. Vi kommer nu hos Trine 3 til 4 gange om året. Jeg har taget kusus i Kranio-Sakral terapi 1 og ryg / nakke 1. Camilla får nu behandling 1 gang om ugen herhjemme, ind i mellem går Camilla i Vejle hos en KST-terapeut som Trine har anbefalet. Det er godt at have flere fagfolk at sparre med. Igennem tiden har Trine guidet os, vi har fortalt, hvad der har været af problemer, og Trine er kommet med idéer til, hvad vi kunne gøre. Det har været et rigtigt godt forløb, og vi slipper ikke Trine, da Trine ser tingene fra en anden vinkel, end vi selv gør. Vi kan rette Camillas ryg, men det er rygmusklerne, som skal holde den på plads, Rygmusklerne bliver stærkere af, at Camilla er på Joba ridestol hver dag i 15 min. I dag har vi en glad og tilfreds pige, der bestemt udtrykker glæde, griner, tøsefnis, men også en pige som kan sige fra og blive vred, hvis der er noget som ikke passer hende. hvAD er krAnio-sAkrAl terApi? Kranio-Sakral systemet består af kraniet, rygsøjlen, korsbenet og halebenet. Indeni disse knogler er centralnervesystemet. Det består af hjernen, rygmarven og rygmarvsnerverne. Centralnervesystemet = kroppens computer. Udenom disse meget følsomme dele er der hjernevæske (cerebrospinalvæske), membraner, bindevæv og muskler. Hvem kan have gavn af Kranio- Sakral terapi? En amerikansk undersøgelse viser, at ca. 88% af babyer udsættes for skader i lettere ellers sværere grad allerede i forbindelse med fødslen. Symptomerne på skaderne viste sig som: Kolik; Hovedpine; Spændinger i kroppen; Stress. Børn og voksne som har været ud- sat for uheld, såsom slået hovedet, fal- det på halebenet, psykisk/fysisk chok, en bilulykke eller et overfald, har gavn af Kranio-Sakral terapi. Når der sker en ulykke, kan kranieknog- lerne forskubbe sig i forhold til hinanden. Dette kan bevirke, at der opstår et asym- metrisk tryk i de 2 hjernehalvdele, således at hjernen ikke fungerer optimalt. Det kan forårsage: Hovedpine/migræne; Nakkeproblemer; Piskesmæld; Rygproblemer; Dårlig kon- centration; Indlæringsproblemer; Bidfunk- tionsproblemer; Hyperaktivitet; Damp; Motoriske problemer; Psykiske problemer; Stress. Kranio-Sakral terapi er meget effektiv til at nedsætte stressniveauet i kroppen, stress er den hyppigste årsag til, at kroppen ikke fungerer optimalt. Stress påvir- ker vores centrale hjernecentre og styrer vores krop og psyke. Er man blevet syg, kan stress forhindre/forsinke helbredelse f.eks. ved migræne, kredsløbssygdomme, piskesmæld m.m. Stress relaterede symtomer: Allergi; Appetitløshed; Astma; Besvimelse; Besvær med at tage en beslutning; Bryst- smerter; Depression; Dårlig fordøjelse; Frustration; Følelse af håbløshed for fremtiden; Følelse af manglende energi; Glemsomhed; Halsbrand; Hjertebanken; Hovedpine (spænding, migræne); Hud- problemer; Hæmorroider; Højt blodtryk; Influenza; Irritabilitet; Koncntrations- besvær; Let til gråd; Mareridt; Mavepro- blemer, mavesår; Menstruationssmerter; Nervøsitet; Rastløshed; Rygsmerter; Sam- menbidte kæber; Skæren tænder; Spændte /hårde muskler; Svimmelhed; Søvnløshed; Tyktarmsbetændelse; Ubestemt angst; Umådeholden spisning; Ømme nakke- og skulder muskler. Det er behageligt at få Kranio-Sakral terapi. Klienten ligger på ryggen med tøjet på. Det tryk der bruges i behandlingen, er meget let (5 gram). Efter en Landsforeningen Rett Syndrom
ose, og hvad Kranio-Sakral terapi har gjort Kranio-Sakral terapi behandling vil man kunne genfinde glæden og roen i sin krop. Kranio-Sakral terapi blev opdaget af en amerikansk læge i begyndelsen af dette århundrede og er en del af lægeuddannelsen i USA. cAmillA hAr rett-synDrom /trine rosenberG Jeg har behandlet hende i 10 år, og det har været en dejlig oplevelse. Lige fra den første behandling, hvor Camilla overhovedet ikke reagerede, hverken fysisk eller mentalt – på mig eller andre – og så til i dag, hvor det er tydeligt, at hun bliver glad, når hun får at vide, at hun skal til behandling og viser tydelig glæde, når hun møder mig i venteværelset. Det gør mig så glad. GoD ro meD ”stillepUnkt” Jeg har på fornemmelsen, at det, Camilla glæder sig mest over ved behandlingen, er den ro, som Kranio-Sakral teknikkens ”stillepunkt” giver. Den går ind og påvirker afspændingsnervesystemet i kroppen, så man i løbet af kun få minutter oplever en dyb, dyb ro, som kan sammenlignes med følelsen af lykke. ryGGen på plADs Forudsætningen for at Camilla har opnået den perfekte afspænding er imidlertid, Alis, KST terapeut Vejle, er ved at rette Camilla. Landsforeningen Rett Syndrom at også rygsøjlen er på plads. Det bliver den med ”ret ryg og nakkehvirvler” teknikken – også en meget blid behandling. At denne del af behandlingen er vigtig kan man se af, hvad en skæv ryg kan have af konsekvenser: • Nerverne bliver klemt. • Den store blodåre ”aorta”, som følger rygsøjlen et stykke, kan blive trykket og resultere i forhøjet blodtryk, hvilket både kan være ubehageligt – og give stress. • Samme virkning opstår, hvis nyrer og binyrer, som sidder op ad rygsøjlen, bliver klemt. • Organerne kan ikke undgå at forskubbe sig, hvilket kan give smerter omkring hjertet, fordøjelsesproblemer med tynd mave eller forstoppelse, smerter i underliv, stress m.m. • Nakken vil oftest kompensere et sving på rygsøjlen med et til modsat side – kaldet en Scoliose. Det giver hovedpine, nakkesmerter og ofte smerter ud i armene, fordi også nerverne til disse bliver klemt. • Ofte opstår lændesmerter (Iskias), idet nerverne til benene bliver klemt. • Også bækkenet vil ofte kompensere en skævhed i ryggen med modsat skævhed, hvilket skaber en forskel i benlængden med alvorlige bivirkninger. Forskel på benlænGDen Min erfaring efter 26 år er, at 99% af tilfælde med forskel på benlængden skyldes, at bækken og ryg er blevet forskudt. Det er ikke ualmindeligt, at dette bliver rettet op med indlæg i skoene. Men dette kan let resultere i, at rygsøjlen bliver endnu mere skæv med øget belastning af muskulaturen. Og da denne hos Rett-piger i forvejen er meget svag, vil den slet ikke kunne holde rygsøjlen. Det kan så få yderligere alvorlige følger, idet kroppen kan falde helt sammen! Det skal bemærkes, at dette problem ikke kun forefindes hos piger med Retts syndrom. Vores muskulatur er generelt ikke stærk nok til at holde en skæv ryg på plads. Kroppen bliver følgelig mere og mere skæv. Hvilket bl.a. er en væsentlig årsag til slidgigt. hvAD kAn vi Gøre For At holDe kroppen mobil hos piGerne meD rett synDrom? Hanne, Camillas mor, er et godt eksempel på, at det nytter at arbejde med problemerne. Hun har ofte løsnet Camillas achillessene, så den ikke var for stram. For at kunne gå er det nemlig nødvendigt at have hele foden i gulvet, for ellers kan balanceorganerne i hjernen ikke registrere, hvad der er lige – og så falder man. Men det er også vigtigt, at musklerne i benene bliver holdt fri – eller nogenlunde fri – for spændinger, for at de kan holde kroppen oprejst i såvel siddende som stående stilling. Det synes logisk. Men, det er de færreste, som tænker på, at spændte muskler ikke er stærke! Tværtimod er de meget dårlige til at støtte kroppen til at holde sig oprejst. En god ting er også passive bevægelser med kroppen, f.eks. ”kryds crawl”, hvor man tager venstre arm og højre ben og bevæger dem mod hinanden – og derefter gør det samme modsat. Udover det rent motoriske, så aktiverer det også hjernen – og styrker således også det mentale. Den ugentlige KST-behandling har været en god og nødvendig ”basis”-ydelse, der har været med til at gøre, at Camilla er nået så langt med at gå med støtte, sidde op og have en lige ryg. Dyb respekt for hendes daglige indsats, og tak for vores samarbejde omkring Camilla. Det har jeg været meget glad for – og glæder mig til også i årene fremover. De bedste hilsener Trine Rosenberg Søndergade 15 8600 Silkeborg KST-Akadamiet.dk 21
Page 1 and 2: nr. 1 · marts 2012 · 24. årgang
Page 3 and 4: Så kom vinteren alligevel over os,
Page 5 and 6: Vi bringer her to på hinanden føl
Page 7 and 8: Man bliver ikke automatisk lykkelig
Page 9 and 10: Som FORæLDER til et udviklingshæm
Page 11 and 12: 16 ARTIKEL FRA MORGENAVISEN JYLLAND
Page 13: Kære medlem af Rett-foreningen I m
Page 17 and 18: Center for Rett Syndrom AKTuEL INFO
Page 19 and 20: opFølGninG på ForsiDen her er liD
Page 21 and 22: Aidt-sang starter Sjældnemarchen S
Page 23 and 24: Landsforeningen Rett Syndrom Fødse
Page 25 and 26: Hvordan bliver rett nyt til? Af Vis
Page 27: LANDSFORENINGEN RETT SYNDROM hvad e

nr. 1 · marts 2012 · 24. årgang - Landsforeningen Rett Syndrom

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?