Et diskussionsoplæg til en langelandsk kulturkanon Helle Ravn

ohavsmuseet.dk

Et diskussionsoplæg til en langelandsk kulturkanon Helle Ravn

Et diskussionsoplæg til en langelandsk kulturkanon

Helle Ravn

Artiklen er bragt i Fyns Amts Avis februar 2007.

Brian Mikkelsen har på godt og ondt fået lavet en kulturkanon. Principielt synes jeg det er en dårlig

idé, for den kommer til at cementere hvad der er god og hvad der er dårlig kultur. Og hvis kultur er

det, der skal med i en kulturkanon? I den statslige er det i høj grad finkulturen, og den såkaldte

folkelige kultur er ikke kommet med. Som tegneren Julius sagde i Fyns Amts Avis: ”Hvor er

Gustav Winckler og Morten Korch?”

En anden indvending er, at kulturen hele tiden ændrer sig i takt med ændringer i samfundet og

ændringer i vores værdigrundlag. Derfor må en kulturkanon ikke være statisk, men skal ændres med

tiden. Somme tider går der lang tid, andre gange ret kort tid.

Alligevel kan det en gang imellem være formålstjenligt at se indad i den stedlige kultur og tage

stilling til, hvad der er væsentligt og hvad der er uvæsentligt. Det vil være spændende, hvis vi som

borgere på Langeland diskuterer, hvad der er væsentligt for vores liv på Langeland, og hvilke

kulturelle manifestationer fra fortiden, der har betydning for dagliglivet og vores selvforståelse som

langelændere. Naturligvis vil der være mange forskellige meninger om det, og jeg er IKKE ude på

at kanonisere mine meninger men vil i stedet opfordre til dialog. Men samtidig håber jeg

naturligvis, at der både vil være et vist sammenfald i punkterne – og det vil også være helt fint, hvis

jeg selv hen ad vejen prioriterer anderledes.

For mig består de væsentlige sider af den langelandske kultur af så forskellige ting som

hverdagslivet og finkulturen – og en sammenhæng mellem af disse dele. Det er netop det der gør, at

det er spændende at leve på Langeland.

Min personlige kulturkanon består af 12 punkter – længere kan jeg ikke få det ned. Oprindelig

bestod den af 18 punkter. Punkterne står i en tilfældig rækkefølge.

1. Tranekær Slot med slotsparken og TICKON

Punktet rummer på en gang fortiden, nutiden og forhåbentlig fremtiden. Fortiden i Slottet og dets

godt 800 årige historie med alt, hvad det indebærer af forsvarsværk og – behov, af adel,

godsbesiddelse og len og familien Ahlefeldt-Laurvig. Nutiden af et stort landbrug, en greve og

godsbesidder som driver godset på en helt anden måde end farfaderen. Og nutiden med den

landskabelige park som rummer Land-art parken TICKON. Fremtiden rummes såvel i gods, slot

som i parken, hvor jeg håber, parken vil blive vækket af sin tornerosesøvn og fremstå mere

velpasset som et kulturcentrum med kunstnere fra ind- og udland.


2. Humble kirke

Humble kirke som repræsentant for øens mange, særdeles velbevarede middelalderlige kirker, som

markerer sig så smukt i landskabet, på den måde de ligger på de karakteristiske hatbakker. Humble

kirke er den største af de langelandske landsbykirker, og sognet var tidligere øens største sogn med

deraf følgende velstand.

På godt og ondt har kirken i århundreder haft betydning for befolkningen, og vores kultur er

gennemsyret af/ bygger på kristne normer.

3. Museum Langelandsfort

Langelandsfort er et af de få steder på Langeland, som har haft storpolitisk betydning i nyere tid – ja

antagelig det eneste. Af den grund skal det med, men også som eksponent for ”Den kolde Krig”,

som var en psykisk trussel i 40 år.

Dertil skal lægges, at det er lykkedes at skabe en virkelig turistattraktion på stedet så langt væk fra

alfarvej, som sydspidsen af Langeland vitterlig er. Og på den måde har Langelandsfort også

betydning som eksponent for øens bløde turisme, hvor turismen er blevet et af øens vigtigste

erhverv.

4. Sejlads

Gennem århundreder har farvandene og dermed sejladsen været det, der bandt landet sammen,

mens land skilte. Det forhold er omvendt i samtiden, men vandet har alligevel en meget stor

betydning for livet på øen Langeland, og sejladsen har en stor betydning. Der er færger til og fra

øen, og diskussionen om færger er vist det, der kan bringe øboers sind allermest i kog. Sejladsen

betinger havne, og så længe der er færgesejlads, er der liv på havnene.

Men sejladsen har også meget stor betydning for øboers fritidsliv, hvad enten de har sejlbåd,

motorbåd eller er roere, og det er ikke tilfældigt, at netop et museum som Langelands Museum har

fundet det af betydning at bevare en lang række gamle sejljoller.

5. Kunstnernes julemarked

På Langeland har der i mere end 30 år været en lang række udøvende kunstnere og

kunsthåndværkere, og de langelandske kunstneres julemarked den første søndag i december er

blevet en institution, som opstod mange år før det blev almindeligt med andre former for jule- og

kræmmermarkeder. I stedet for at bekrige hinanden præsenterer kunstnerne her sammen deres

arbejder. Efterhånden er der kommet ny kunstnere til, men alligevel har man formået at opretholde

den samme intensitet og stemning, og folk kommer kørende langvejs fra for at gøre en god handel.

6. Adam Oehlenschlägers ”Langelandsreise”.


Danmarks guldalderdigter nr. 1 har skrevet en herlig beretning om en rejse til Langeland, hvor han

besøgte apotekerfamilien Ørsted på Rudkøbing apotek. På én gang har man her en national

digtcyklus og en beskrivelse af borgerskabets liv på Langeland. Dertil skal lægges, at han efter

sigende ved dette besøg fik inspirationen til den danske nationalsang ”Der er et yndigt land”.

7. Langelandsfestivalen.

Hvert år kommer der i løbet af cirka to uger 25.000 – 30.000 mennesker til Langeland. De kommer

her for at høre musik og for at holde ferie, og mange mennesker kommer her år efter år. Da

festivalen startede, var der vist ikke ret mange mennesker, som forestillede sig, at den i den grad

ville sætte Langeland på landkortet. Nogen hader den, andre lever med den og atter andre elsker

den. Under alle omstændigheder bibringer den øen en masse liv og en lang række begivenheder,

som også øens indbyggere kan drage nytte af. Og så er det med til at understøtte vores

forretningsliv, så vi kan købe vores fornødenheder på øen hele året rundt.

8. Skovsgaard

Herregården Skovsgaard var en gave til Langeland og til hele den danske befolkning med sit

fredede herregårdslandskab, sine skove, strand, enge og mose. Vi har mulighed for at gå rundt der,

gå med på guidede ture eller gå ned og fange haletudser i voldgraven med de net, der stilles til

rådighed. Vi kan komme der både sommer og vinter, der er stier i landskabet, museumsudstillinger,

koncerter osv. Endelig er det et meget, meget godt tilbud til turisterne, børnefamilier såvel som

seniorer.

9. Jens Wintherrummet på Langelands Museum.

Den permanente udstilling på Langelands Museum vil på et tidspunkt skulle laves om, men ét rum

håber jeg, vil blive stående som det er. Det er det såkaldte Jens Winthersrum med 1000-vis af

forarbejdede flintredskaber, som helt bogstaveligt fylder rummet fra loft til gulv. Museets stifter

opstillede det i sin tid, og det er i dag et af den eneste steder, hvor man kan se de enorme mængder

af forarbejdet flint, som stenalderbopladser har indeholdt.

10. Koncerterne i Stoense kirke

Det er helt enestående, at der hver sommer afholdes klassiske koncerter med verdenskendte

musikere i den lille landsbykirke. Det skyldes ene og alene en musikglad og entusiastisk person,

Vincent Steensen-Leth på Steensgård. De koncerter er med til at sætte det langelandske kulturliv på

landkortet.

11. Søvertorps have

På Langeland er der to fredede haveanlæg, og proprietærgården Søvertorp’s er den ene. Haven

danner sammen med det gamle bindingsværksstuehus (som også er fredet) et smukt anlæg, som


viser hvordan den romantiske have så ud med sine hvide broer, hængetræer, sø, skuffede

havegange, pergola m.v. Oprindelig har der også været en meget stor køkkenhave, men den er for

længst forsvundet. Agnes Henningsen voksede op på Søvertorp, og hun har beskrevet haven i sine

erindringer.

12. Skibefesten i Bagenkop

Som et sidste punkt har jeg valgt skibefesten i Bagenkop som eksponent for en folkelig tradition.

Hvert syvende år bliver kirkeskibene taget ned for at blive renoveret, og de bliver ført i procession

gennem Bagenkop by retur til kirken.

Og så de punkter, som faldt ud:

• Rudkøbing Bymølle. Møllen står som et vartegn for byen, og det er glædeligt, at den igen

har fået hat og vinger sat på polads. På den anden side er der en række andre bevarede

møller på langeland, som lige så godt kunne have været med.

• Longelse Bondegårdsskov. Det er et pragtfuldt stykke skov, som bevidst står urørt hen. Det

er naturligvis kulturelt betinget, at man har interesseret sig for at bevare det, men det er et

stykke natur.

• Egeløkke. Her underviste Grundtvig, og det knytter der sig en række beretninger om.

Endvidere er der en park med en række fine træer. Mend er er også andre herregårde på

Langeland, som lige så godt kunne være med.

• Fiskerihavnen i Rudkøbing med dens lave brugsbygninger. Men den har jeg fået med

nedenfor, så den gled ud.

OG SÅ ER DER FUSERNE – DE TING SOM JEG RASENDE GERNE VILLE SÆTTE PÅ

LISTEN, MEN SOM IKKE ER BLEVET TIL NOGET.

A. Operahuset på Steensgaard. Det er en skamplet på det danske kulturliv, at man gik i så

små sko, så man ikke undte provinsen at få en spændende sommeropera.

B. Færgen til Kiel. Ih, hvor vi savner den. Tænk, vi havde kun en times kørsel til Hamborg og

til Berlin! Og tænk på det liv, der udfoldede sig på færgen og i havnen.

C. Den bevarende lokalplan for Rudkøbing inc. Fiskerihavnen og resten af Havnen. Tænk

vi har så fin en lille købstad, og så skønnes der så lidt på den, at man lader tilfældigheder

råde. Mon ikke den bevarende lokalplan for Rudkøbing har danmarksrekord i at blive

udskudt?

More magazines by this user
Similar magazines